De ti bedste kystfiskepladser i Danmark

Kystfiskepladser

De danske kyster er lavvandede og meget rige på føde. Faktisk er det noget nær perfekte til en fisk som havørreden, der fødes i åerne, men vokser sig stor langs kysterne. Og en fisk som hornfisken vandrer i hundredvis af kilometer for at komme ind og gyde i de indre danske farvande.

– Men hvor finder vi de bedste kystpladser? Dem, der gennem årene altid disker op med det bedste fiskeri? Vi præsenterer her de ti bedste kyster i det danske rige:

1. Bornholm

Klippeøen længst mod øst er kendt af enhver dansk lyst- og kystfisker – som et af de allerbedste hotspots for havørreder.

Hvert år i påsken gæster mange danske og udenlandske sportsfiskere Bornholm for at stifte bekendtskab med øens mange havørreder, der alle er vildfisk – født og opvokset i naturen. På Bornholm har man nemlig masser af fine vildbække, som egner sig til en naturlig ørredproduktion, og derfor er det forbudt at udsætte tamfisk på klippeøen. Det er der slet ikke brug for – stik modsat resten af Danmark.

Bornholm er bedst kendt for sit havørredfiskeri i den kolde årstid, hvor havørrederne stortrives i det brakke vand omkring øen – i modsætning til det mere salte vand længere nordpå i Danmark. Nede i Østersøen får ørrederne aldrig problemer med saltbalancen – uanset hvor koldt det end måtte blive.

I vintertiden er fiskeriet efter blankfisk i regelen bedst fra sydøens flade sandstrande, mens sommerens fiskeri bedst foregår på dybere vand langs den klippefyldte nordkyst.

2. Djursland

Djursland var et af de steder i Danmark, hvor man først begyndte at kystfiske målrettet efter havørreden. Det var ikke tilfældigt, for de gode havørredpladser ligger som perler på en snor langs de djurske strande. Og havørrederne kommer heller ikke tilfældige steder fra. Nej, de kommer fra store og produktive vandløb som Kolindsund Kanalerne ved Grenå og Gudenåen længst inde i Randers Fjord.

Fiskene fra sidstnævnte vandrer hvert forår ud gennem fjorden og fordeler sig siden langs de sandede og stenede strande, hvor de sommeren igennem æder sig tykke og store i mængderne af sild, tobiser, børsteorm og andet godt. Til de mest kendte pladser hørerSangstrup Klint, Fornæs Fyr, Jernhatten, Kobberhage og Glatved, der alle leverer mange fine havørreder året igennem.

3. Fyns Hoved

De udtrækkende ungfisk fra Odense Å æder sig store i den lavvandede Odense Fjord, inden de søger udefter mod mere åbent vand og større fødeemner. Jo større fiskene bliver, desto længere vandrer de. På vej ud af fjorden fordeler de sig i to retninger:

Mod nordvest langs den smalle og naturskønne Enebærodde, hvis yderside er en fremragende fiskeplads. Eller mod nordøst langs det ligeledes meget naturskønne Fyns Hoved. På vej ind og ud ad fjorden passerer havørrederne det dybe og strømstærke Gabet, som er en god sommerplads.

4. Isefjorden

Det var i Isefjorden, at danske lyst- og kystfiskere for første gang forsøgte sig med målrettet fiskepleje i saltvand. Her startede man op med udsætninger, der gennem årene voksede sig større – præcis som havørredbestanden. I fjordens beskyttede og ikke alt for salte vand stortrivedes de udsatte fisk, hvoraf mange når og nåede rekordstørrelse.

Til de mest kendte pladser hører den idylliske Vellerup Vig i øst samtTempelkrogen længst i syd. Herinde samles hvert år mange meget vægtige havørreder for at gyde, men gydepladser er der ikke mange af i de små tilløb til Isefjorden. De omkringliggende storbyer har gennem årene været tørstige og toldet hårdt på det grundvand, der ellers skulle fylde åerne.

På det seneste har man også mistet en stor del af statstilskuddet til udsætningsarbejdet, som derfor er sat på vågeblus. Udsætningerne skal i dag finde sted i umiddelbar nærhed af åerne, og dem er der ikke rigtig nogle tilbage af de fleste steder på Sjælland. Lokalt klager lystfiskerne derfor over, at alle fiskeplejemidlerne nu går til de jyske åer – at de sjællandske kystfiskere ikke får noget for deres fisketegn.

5. Langeland

Sydfynske Langeland har længe haft en overordentlig god klang i danske kystfiskeres øren. Hvert forår oplever man her et træk af store havørreder fra andre steder i landet, og samtidig har det nu hedengangne Fyns Amt siden 1990 gjort en meget stor indsats for at gøre området til et mekka for havørredfiskere. Først med massive udsætninger og siden med et kostbart miljøarbejde, hvor man har genskabt mange af havørredernes naturlige gydepladser.

I dag er Langeland kun en del af det store “Havørred Fyn” projekt (tidligere mere pompøst benævnt “Havørredeldorado Fyns Amt”). Det var på Langeland, at det hele startede, men i dag er projektet udvidet til at omfatte hele Fyn. Fiskepresset er derfor spredt over et langt større område – til stor glæde for ikke mindst lokalbefolkningen, der tidligere følte sig noget rendt over ende af de mange lystfiskere fra nær og ikke mindst fjern...

6. Mariager Fjord

Mariager Fjord er ofte blevet kaldt “Danmarks smukkeste”, og noget er der bestemt om snakken – hvis man altså lige ser bort fra de mere og mere regelmæssigt tilbagevendende problemer med iltsvind. For den lange, smalle og dybe fjord er de fleste steder bevokset med skov helt ned til strandkanten, og det gør den til et både smukt og bekvemt sted at være. Meget få er de dage, hvor man ikke kan finde læ et eller andet sted!

De hyppige iltsvind er hårde ved bestanden af bundfisk som især fladfisk. Men fjordens mange havørreder har et es i ærmet, når iltsvindet presser på: De vandrer helt enkelt op i de kølige og iltrige tilløb, som mange af dem selv er blevet født i. Her kan de ride stormen af og siden vende tilbage til fjorden, når iltindholdet atter er i orden. Mariager Fjord er derfor stadig et produktivt havørredvand – trods de i medierne så velkendte iltsvind.

7. Odense Fjord

Odense Fjord er stor og lavvandet. Det gør den til en ideel opvækstplads for de udtrækkende havørreder fra det eneste større vandsystem på Fyn, nemlig Odense Å, der udmunder længst inde i den lukkede fjord.

Fynske lystfiskere har i mange år haft fokus på genopretning af åen som havørredvand og her haft stor hjælp fra det hedengangne Fyns Amt. Store anstrengelser er blevet gjort for at fjerne de mange spærringer for havørreden, som århundreders brug af åens vand har medført. Man startede klogeligt med at fjerne opstemningerne længst nede mod fjordmundingen – og arbejdede sig siden opefter.

I 2001 var man nået helt op til den sidste forhindring ved Brobyværk. Her kunne man åbne et imponerende bygningsværk, som nu sikrer havørrederne adgang til mange kilometer af det store Odense Å-system. Hermed var Odense Å inde i en positiv udvikling som havørredvand, og med åen fulgte siden fjorden, som i dag hører til landets mest produktive fiskepladser.

8. Randers Fjord

Randers Fjord er på alle måder et usædvanligt og atypisk fiskevand. Dels er det den fjord, som herhjemme huser fleste forskelllige fiskearter. Her finder man nemlig både ferskvands- og saltvandsfisk i skøn forvirring. Og dels er fjorden i sig selv meget forskellig fra landets andre fjorde. Den er nemlig lang og smal, og mange steder er bunden så blød, at man ikke kan færdes sikkert til fods. Der skal båd til.

Det er Gudenåens store mængder ferskvand, som gør Randers Fjord til noget ganske særligt. De store vandmasser skal året rundt sluses ud gennem den meget smalle fjord – ud i det salte Kattegat. Det skaber ofte en meget stærk strøm, som vender med tidevandet. Når der er lavvande ude i Kattegat, fosser Gudenåens vand ud gennem fjorden som i en rivende norsk elv. Når der er højvande i Kattegat, går strømmen tilsvarende helt i stå for så at vende 180 grader for en stund.

I dette dynamiske miljø stortrives en fisk som havørreden,. Her kan Danmarks sportsfisk nummer ét altid få opfyldt sine krav til levested!

9. Sjællands Odde

Sjællands Odde er et af Danmarks suverænt længste stenrev. Den lange og smalle odde stikker næsen mange kilometer ud i Kattegat og indfanger her mange af de trækkende havørreder. Der er ofte tale om fisk, som er trukket ud af den nærliggende Isefjord, og typisk er det de ørreder, som vandrer længst, der også bliver størst. Fiskene er nok flere inde i fjordene, men de er altid størst ude på de åbne havkyster.

Sjællands Odde hører sammen med Djursland til de steder, hvor pionererne i danske kystfiskeri gjorde deres første kast og spæde erfaringer. Har var der dybt vand og spændende stenbund inden for datidens korte kastelængder, og det er der stadig – til glæde for ikke mindst fluefiskerne, hvis kast stadig hører til de korte. Stik modsat spinnefiskernes, der i dag ofte når ud i nærheden af de magiske 100 meter!

10. Vejle Fjord

Det er ikke underligt, at Vejle Fjord hører til landets absolut mest givtige kystpladser. Længst inde i den smukke fjord udmunder nemlig Vejle Å, som er uhyre produktiv, hvad havørreder angår. I den dybe og langsomt flydende å er havørrederne både mange og store, hvilket fiskeriet i den tilstødende fjord naturligvis nyder godt af.

Men ikke nok med det. Længere ude i fjorden findes andre produktive vandløb, som også bidrager til fjordens ørredbestand. Rohden-Ørum Å er den største og vigtigste af disse.

Der er mange gode kystpladser langs Vejle Fjord. Til de mest besøgte hører uden tvivl strækningen ved Ibæk, hvor man kan fiske – og vel at mærke fange – havørreder næsten direkte fra Strandvejen!


Læs mere om Danmarks Bedste Fiskevande på www.steenulnits.dk

 Læs mere om Østjyllands Bedste Fiskevande på www.steenulnits.dk


Adgangen

Man skal være klar over, at fiskeriet langs de smukke danske kyster ganske vist er frit for alle, der har løst det obligatoriske statslige fisketegn. Ude ved vandet kan alle fiske af hjertens lyst.

Men man skal også være klar over, at adgangen til de smukke danske kyster langt fra alle steder er let, ligetil og for alle. Det er således langt fra alle steder, man bare lige kan tage den første og bedste vej, der fører ned til kysten. Den kan nemlig meget vel være så privat, at kun grundejeren, lodsejeren eller godsejeren for enden af vejen må bruge den.

Og er man endelig på lovlig vej i legalt ærinde, kan det være et problem at få parkeret bilen. Den må nemlig aldrig parkeres, så den kan være til gene for lodsejere, skovejere eller landbrugere og deres maskiner. Parkér derfor altid med omtanke. Ellers kan området hurtigt blive spærret af…

Læs gerne denne artikel, førend du begiver dig ud i naturen. Det er altid bedst og rarest at have loven på sin side…

© 2009 Steen Ulnits