Hajer i havsnød

Hajer

Hajer har det ikke let – i hvert fald ikke, når der er mennesker i nærheden. Så imponerende og frygtindgydende, som både hvide hajer og hammerhajer er, så klarer de sig rigtig dårligt i vor nærhed…

En række asiatiske lande med Japan i spidsen stemte først i 2010 mod forslaget om at frede den truede hammerhaj. Verdensnationerne var samlet under FN’s faner i Doha, Qatar, for at diskutere hammerhajens fredning, som USA, Australien og en række arabiske lande havde sat på dagsordenen.

Det blev dog ikke til nogen fredning af en af verdens mest udnyttede hajarter. Det sørgede Japan for i samarbejde med Kina og Indonesien, der stod i opposition til fredningen af hammerhajen. De asiatiske lande mener, at man ved at frede hammerhajen vil ruinere en række kystnationer, der udelukkende overlever på baggrund af fiskeri – herunder fangst af hammerhajer. Og så ellers skidt med hajerne. Her kan man virkelig tale om at save løs i den gren, man selv sidder på…

På International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN) røde liste over truede dyrearter er hammerhajen listet som et stærkt udnyttet dyr, samtidig med at hammerhajsbestanden er i konstant nedgang. Ifølge de lande, der fremsatte forslaget om fredningen af hajen, er det primært ulovligt fiskeri, der har skabt nedgangen i hajbestanden:

Ulovligt fiskeri

»Den største trussel mod hammerhajen er fiskeri. Hammerhajens finne har stor værdi«, berettede Tom Strickland, der stod i spidsen for delegationen for hammerhajens fredning i Doha, Qatar. »Hajsuppe er en delikatesse i Kina og meget værdsat. Det har nedsat antallet af hammerhajer med cirka 60 til 70 procent«, fortsatte han.

Shark_3_390

FN-komiteen var dog tæt på at vedtage fredningen af hammerhajen, men manglede fem stemmer for at få de nødvendige 75 procent af stemmerne. »Vi er kede af resultatet, men vi vil forsætte med at tale hammerhajens sag«, sagde repræsentanterne for amerikanerne, Tom Strickland.

Den første stillehavsnation, der bakkede op omkring beskyttelsen af hammerhajen, var Palau, som sidste år indstillede al hammerhajfiskeri. De var under FN-mødet varme fortalere for, at man forbød al form for hammerhajfiskeri. »Vi må beskytte dette enestående dyr, så vores børn i fremtiden også kan nyde dem«, udtalte Harry R. Fritz, der er minister for Natural Resources, Environment and Tourism (NRET).

Jupp Baron Kerckerinck, som er præsident for Shark Research Institute i Millbrook, New York angreb resultatet med stor frustration:»Japan har altid stemt imod beskyttelse af hajer, fordi de selv fanger dem. Singapore stemte nej, fordi de tjener penge på at sælge hajfinner, og Kina stemte nej på grund af, at de spiser hajfinnerne. Hvordan kan vi nogensinde komme videre så?«, spurgte Jupp Baron.

Dyrevelfærdsorganisationerne var også hurtigt ude efter meldingen. En af dem er Verdensnaturfonden (WWF), der mener, at afstemningsresultatet er et farligt signal.

»Det er meget skidt. Det er en art, der bliver groft overfisket. Vi havde ønsket at se den på listen«, siger Rasmus Helveg Petersen, der er pressechef ved WWF. »Som art er den meget værdifuld. Der bliver formenligt fanget 2,7 millioner hammerhajer om året. Man spiser hajfinnerne, bruger hajskindet og sommetider også hajtænderne«, fortsætter han.

Rasmus Helveg Petersen pointerer, at udviklingen i fiskeriet af hammerhajen kan få fatale konsekvenser for bestanden. Han er i besiddelse af tal, der er endnu højere end Tom Strickland fra den amerikanske gruppe i Doha.

»Vi ser allerede nu, at antallet af hammerhajer går voldsomt tilbage. Vores tal viser, at hammerhajen er reduceret 70 til 75 procent af dens naturlige niveau. Det er nu, vi skal passe på det her smukke dyr. Ellers vil vi miste det«, afslutter Rasmus Helveg Petersen.

Shark_2_390

Hajer på menuen

Købedygtige asiater får mange europæiske fiskere til at skære finnerne af levende hajer og smide dyrene ud igen – uden at aflive fiskene først og uden at bruge resten af kødet.
Man fanger hajen, skærer finnerne af den og smider det endnu levende dyr tilbage i havet. Så fylder det jo ikke op på fiskebåden.

Sådan gør mange spanske, franske, italienske, portugisiske og britiske fiskere ifølge en ny rapport fra 30 miljø- og dyreværnsorganisationer, der med navnet ‘Haj-alliancen’, Shark Alliance, søger at beskytte de truede dyr.

At skære finner af på denne måde er ulovligt, men EU’s kontrollører sætter ifølge rapporten kikkerten for det blinde øje. Baggrunden for dyrplageriet er den lukrative eksport af hajfinner til Asien.

I Kina er hajfinnesuppe en dyr delikatesse og nærmest en slags statussymbol for en stadigt mere købedygtig middelklasse. Et kilo hajfinner indbringer op mod 3.725 kroner. Det giver så meget desto større økonomisk incitament til at udrydde hajerne.

Det store flyselskab Thai Airways har dog for længst set skriften på væggen. Således er det flere år siden, at Thai tog hajfinnesuppe af flymenuen.

Mere magt til dem!

Hajer på café

Den store hvide haj er ikke den ensomme dræber, som forskerne hidtil har antaget. Hajerne samles hvert år i store flokke og er da sociale dyr for en tid.
Tidligere troede forskerne, at den hvide haj var en lidt underlig fisk, der mest holdt sig for sig selv, men amerikanske forskere har nu indsamlet data fra over hundrede hvide hajer – og resultatet er overraskende.

De hvide hajer samles i hundredvis, ja måske tusindvis på de samme områder i blandt andet Stillehavet mellem Hawaii og Mexico år efter år, skriver websitet telegraph.co.uk. Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet “Proceedings of the Royal Society B.” – et tidsskrift for de biologiske videnskaber.

Hammerhaj_2

Ved at mærke hajerne i rygfinnen har forskerne fra Standford Universitetet i USA været i stand til at følge hajernes undersøiske færden via satellit. Hvor forskerne før troede, at hajerne om vinteren holdt til i nærheden af de store kolonier af sæler, som er hajens foretrukne bytte, så viste det sig, at hajerne forlader de fede sæler i kulden for at finde deres artsfæller i et varmere klima. Et specielt sted mellem øgruppen Hawaii og Mexico er så velbesøgt af den store hvide haj, at forskerne har navngivet det ‘Café Den Hvide Haj’.

Den nye forskning kan være med til at hjælpe med at bevare den hvide haj, som i de sidste årtier har oplevet en markant tilbagegang. Ved at studere hajens adfærd kan forskere bedre forstå, hvor og hvordan hajen parrer sig og lægger sine æg.
Fundet af “haj-caféen” har overrasket professor Salvador Jorgensen fra Stanford Universitetet, da stedet ikke er rigt på føde:

»De kommer sikkert for at finde en mage, boltre sig eller måske endda bare for at blive set«, siger han til telegraph.co.uk.

Hajer og Heavy Rockere

Der er heldigvis flere og flere, som får øjnene op for hajernes frustrerende situation. Således også det tyske heavy metal eller “industrial” band Rammstein, som på deres seneste udspil “Liebe ist für alle da” har en trist sang med titlen “Haifish”. Omkvædet lyder som følger:

“Und der Haifisch der hat Tränen
Und die laufen vom Gesicht
Doch der Haifisch lebt im Wasser
So die Tränen sieht man nicht”
 

Så sandt så sandt. Også gotiske heavy rock musikere har følelser og holder af hajer. Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af. Eksempelvis de af landbruget forårsagede massive og årlige iltsvind i de danske farvande…

Grisene, dem ser og hører man. Men svinene – de gemmer sig. Rygterne vil vide, at de sidst er set på Axelborg…

© 2011 Steen Ulnits

Hammerhaj