Ad Pramdragerstien


Engang for længe siden sejlede der store pramme på Danmarks længste vandløb, Gudenåen. Prammene transporterede mursten fra Randers og til Silkeborg, hvor Drewsen dengang var driftig og byen under etablering. Med sig ned ad strømmen havde prammene værdifuldt tømmer fra de store skove ved Silkeborg.



Det var et vigtigt råmateriale til datidens skibsfart og krigsførelse, som dengang foregik fra store sejlskibe fremstillet af træ. Skibe, som ofte gik ned under de store søslag mellem nationerne. Og som derfor måtte udskiftes og suppleres løbende. Der var således brug for nyt træ hele tiden.

Hele denne del af Danmarkshistorien er interessant at kende til. Der udkæmpes stadig drabelige søslag, omend de i 2022 ikke udkæmpes på, men omkring den kunstige Tange Sø, som ret beset ikke må ligge der længere. Retten til at brugen Gudenåens vand blev nemlig kun givet for 80 år, og de er for længst udløbet.



Pramdriften afgik endeligt ved døden, da GudenaaCentralen i 1924 valgte at anlægge Tangeværket og etablere vandkraftmagasinet Tange Sø. Hermed satte man en prop i åen, der med ét blokerede for pramdriften. Prammene kunne helt enkelt ikke passere værket og dets ti meter høje opstemning af Gudenåen. 

På samme måde kunne Gudenå-laksen, som havde beboet åen i næsten 10.000 år siden sidste istid, heller ikke komme forbi. Men hvad værre var: Dens sidste og vigtigste gydepladser lå nu på bunden af Tange Sø – dækket af et tykt lag slam. Gudenå-laksen uddøde derfor få år efter værkets etablering.



Den sidste laks blev således fanget i 1928, da den vendte tilbage efter et nærende ophold i Nordatlanten. Havørredbestanden i Gudenåen blev “kun” halveret. Havørreden havde og har nemlig stadig halvdelen af sin gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Med Lilleåen som det suverænt vigtigste gydevand.

Tangeværket og Tange Sø ligger stadig og spærrer, selv om deres koncession på brug af åens vand for længst er udløbet. Og laksen har stadig ingen gydepladser i landets længste vandløb. De ligger stadig på bunden af Tange Sø, begravet under et tykt slamlag. Men Gudenåens forkæmpere drømmer stadig om en genskabt Gudenå.



Imens vi drømmer videre om en genskabt Gudenå, som atter kan slynge sig frit gennem den mere end ti km lange ådal fra istiden, kan vi heldigvis glæde os over et rigt insektliv i området langs den opstemmede å. På varme solskinsdage kan man nyde synet af adskillige smukke sommerfuglearter, små som store, der holder til langs åen.

Er man rigtig heldig, kan man støde på en af de allerstørste danske sommerfugle netop her. Det er den sjældne Sorte Sørgekåbe, som enkelte år finder vej til Danmark. Til daglig lever den fortrinsvis andre steder i Europa og Skandinavien, men først på sæsonen spotter man den ind imellem langs Gudenåen. Lokket ikke mindst af de blomstrende pilebuske.



Pramdragerstien består stadig, selv om prammene for længst er væk, og den har det i dag bedre end i mange år. Den er nemlig blevet restaureret og gjort tilgængelig for offentligheden. Stien løber gennem et typisk dansk kulturlandskab, hvor selvsåede løvskove veksler med menneskeskabte plantager.

Man kan gå flere kilometer ad Pramdragerstien, der i folkemunde blot betegnes “Trækstien”. I gamle dage måtte prammene nemlig trækkes op mod en sine steder stærk strøm. Det var store og  tunge heste, som dengang måtte trække læsset. Og “pramdragerne”, der måtte følge med. Et slidsomt arbejde for både mennesker og dyr.



Er man til svampe og naturens øvrige fascinerende skabninger, da er en tur langs Pramdragerstien altid anstrengelserne værd. Strækningen mellem Kongensbro og Ans er nok den smukkeste og mest populære del af stien. Tur-retur går man her omkring ti kilometer i de smukkest tænkelige omgivelser.

Væltede og visnede træer samt rådnende træ overalt langs åen giver masser af skjul og føde til især fugle og insekter. Begge dele ser man derfor mange af. Området får lov at ligge hen som naturskov, hvilket naturen altid takker for med en større artsrigdom end ellers.



Er man interesseret i at vide mere om Danmarks længste og i nogles øjne også smukkeste vandløb og eneste flod, Gudenåen, er der masser af supplerende læsning her på Ulnits.dk. Der ligger således hele tyve faktaspækkede artikler om Gudenåen klar herunder:

http://ulnits.dk/biologi/biologi-underkategorier/#gudenaen

Alle billeder af Gudenåen er taget i maj 2022.

© 2022 Steen Ulnits


Du kan finde mange flere naturfotos på

www.instagram.com/steenulnits

Siden har netop rundet de

første 5.000 fotos.