Tiden – og tidevandet…

– Fiskene og fiskeriet. Alt det får man styr på med nye elektroniske vidundere, der er så små, at de kan bæres om håndleddet!

Tidevandet er af største betydning for de fisk, der lever i havet. Og for de fiskere, der efterstræber dem her!

s3scrtides

Tidevandet skyldes solens og månens tiltrækningskraft på jorden og dens vandmasser. Det tager jorden 24 timer – et soldøgn – at rotere én gang rundt om sig selv. Men det tager månen 24 timer og 50 minutter – et månedøgn – at rotere én gang rundt om jorden.

Da månen ligger meget tæt på jorden, er det dens kræfter, der dominerer tidevandet. Solen, der ligger uendelig langt borte, virker – trods sin enorme størrelse – kun halvt så kraftigt på tidevandet som månen.

Tidevandet

Alt dette betyder, at tidevandet skifter ikke med et halvt døgns mellemrum, men med et halvt månedøgns – altså 12 timer og 25 minutter. Det betyder ligeledes, at det daglige højvande forskydes med 50 minutter. Er det højvande den ene aften klokken otte, vil næste aftens højvande indtræffe klokken ti minutter i ni.

Trods månens dominans har solen dog sin egen indflydelse på tidevandet. Ved fuldmåne og nymåne virker solens og månens kræfter nemlig i samme retning, hvorved de forstærker hinanden. Resultatet bliver et ekstra kraftigt tidevand – heriblandt den såkaldte “springflod”. Omvendt i månens første eller sidste kvarter, hvor sol og måne modvirker hinanden. Da får vi et mindre udtalt tidevand.

Tidevandet har en kolossal betydning for miljøet og dermed også for fiskeriet og lystfiskeren. Tidevandet flytter rundt på enorme vandmængder, som igen flytter rundt på en masse små dyr. Når tidevandsstrømmen er på sit højeste, frigøres fødeemner for de små fisk, som igen bliver føde for de større rovfisk.

Tidevandet er af størst betydning for fiskeriet ved de åbne havkyster. Her veksler tidevandet regelmæssigt med månen, og fiskene har derfor indstillet sig på den faste rytme. De kommer ind og æder med stigende vandstand for igen at søge ud med det faldende.

I smalle fjordmundinger, hvor tidevandet sluses ind og ud døgnet rundt, er tidevandet altafgørende for fiskesucces’en. Her dukker fiskene op på bestemte steder i ganske bestemte faser af tidevandet. Det bør man som lystfisker naturligvis kende til!

Noget anderledes forholder det sig, når vi bevæger os ned gennem de indre danske farvande – ned mod Østersøen. Jo længere vi når ned i de indre farvande, desto ringere bliver tidevandets effekt på fisk og vand. Forskellen mellem høj- og lavvande bliver mindre, og tidspunktet for højvandets indtræden forsinkes.

Faktorer som vindstuvning begynder også at gøre sig gældende. Kommer vinden i længere tid fra et bestemt hjørne, kan tidevandseffekten nærmest ophøre. I disse farvande har fiskene derfor vænnet sig til de ustabile forhold. Ædetidspunkterne er mere spredte end ved de åbne havkyster, og fiskene kan derfor fanges over et større tidsrum – omend også mere spredt.

Døgnrytmen

Det er en kendsgerning, at de allerfleste organismer har en mere eller mindre fast døgnrytme. Fisk er i den forbindelse ingen undtagelse. De fleste fisk udviser den største aktivitet – i forbindelse med fødesøgningen – i timerne omkring solopgang og solnedgang. Igen er det således himmellegemerne, der styrer fiskenes liv under vandet.

Når solen går ned, aftager lysintensiteten. Det får smådyr og småfisk til at føle sig mere trygge, hvorfor de vover sig ud i ly af mørket. Dette profiterer rovfiskene af, og de jager derfor mest intensivt i disse perioder.

Der findes dog udpræget dagaktive fisk, som ikke følger ovenstående mønster. Hertil hører eksempelvis hornfisken. Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at de allerfleste rovfisk, som vi normalt efterstræber med stang og line, er mest aktive omkring solopgang og solnedgang.

Man skal dog være klar over, at de selvsamme fisk også styres af vandtemperaturen – at de jager mest aktivt, når vandet har en tilpas høj temperatur. I de kolde vintermåneder er de derfor mest aktive midt på dagen, hvor vandet er varmest – ikke morgen og aften som resten af året.

Kombinerer man sin viden om fiskenes døgnrytme på forskellige årstider med et solidt kendskab til tidevandet, da er man kommet et langt skridt videre mod bedre fangster.

Har man praktisk mulighed for at vælge, så sats på de tidspunkter, hvor højvande falder sammen med solopgang eller solnedgang. Midt på dagen i den kolde årstid. Så kan man ikke optimere sit fiskeri meget mere!

Moon

Kronometer – med sol og måne

Men det kan være lidt besværligt at finde ud af, hvornår solen står op og går ned, samt hvornår tidevandet vender. Man kan ganske vist finde det i diverse almanakker og kalendere, men dem har man jo ikke altid lige ved hånden.

Det har japanske Casio funderet lidt over, og resultaterne af deres overvejelser foreligger nu – i form af to kronometre, der kan fortælle lystfiskeren en frygtelig masse om netop disse ting. Som til enhver tid kan vise, hvornår højvandet indtræffer forskellige steder, Som kan fortælle om temperatur og barometerstand, så man i hvert fald et stykke hen ad vejen også kan forudsige vejret!

Det første kronometer – “ur” er for vagt et udtryk! – hedder“Fish’nTime” og viser månefaserne på et givet tidspunkt. Det kan være her og nu eller på en bestemt dag langt ude i fremtiden. Samtidig kan uret vise tidspunktet for sol op og sol ned. Men ikke nok med det. Når først den geografiske position er tastet ind, kan uret sågar give et bud på, hvornår de bedste fiskemuligheder indtræffer!

Disse tidspunkter er baseret på en idé eller teori om, at fiskene jager mest ved fuldmåne og nymåne, hvor Månens tiltrækning på Jorden og dens vandmasser er størst. Tilsvarende oplever man det dårligste fiskeri, når månen er i første og tredje kvarter.

Tidspunkter som disse skal dog tages med et stort gran salt – ligesom de mange andre teorier om fiskenes bidelyst i relation til månefaserne. Men det er dog noget nær en kendsgerning, at teorien i hvert fald holder stik i havet med dets månestyrede tidevand. Det er straks mere diskutabelt, om det også gælder langt inde i landet – langt fra havet. Men underholdende er det under alle omstændigheder at kontrollere i praksis!

Vil man sammenholde månens vandring med tidevandet på et bestemt sted, så skal man blot én gang for alle sammenligne højvandets indtræden med månens stilling på himlen – og uret. Ikke lige ud af landevejen, men heller ikke sværere, end at de fleste med lidt indsats kan finde ud af det.

Baro

– med barometer og højdemåler

Det andet kronometer har ikke styr på sol og måne. Til gengæld er det udstyret med sensorer, som på få sekunder kan angive en rimeligt god kompasretning – altså en form for indbygget elektronisk kompas. Ingen dårlig ting at have i baghånden for småbådsfiskeren eller fjeldvandreren, der jo nårsomhelst kan blive fanget af tågen og få brug for en hæderlig kompaspejling.

Men uret, der meget passende kaldes “Pro Trek”, kan meget mere end som så. Det kan nemlig også angive temperaturen, lufttrykket og den aktuelle højde! Altsammen ved et enkelt tryk på en knap. Straks går uret i gang med at måle og udregne de ønskede data. Højdemåleren og lufttryksmåleren er en og samme ting, da lufttrykket jo aftager med højden. Det er derfor vigtigt, at man før en højdemåling nulstiller måleren i forhold til det givne lufttryk.

– Men hvad skal lystfiskeren nu med alle disse data? Jo, han kan bruge dem til at danne sig et indtryk af lokaliteten og vejret. – Passer den målte højde med den position, man mener at have i fjeldet? – Falder temperatur eller lufttryk lynhurtigt? Så er der givet dårligt vejr på vej – noget, som bør få såvel fjeldvandreren som småbådsfiskeren til at søge ly.

Det er en kendt sag, at fiskearter med en lukket svømmeblære – typisk torskefisk og aborrefisk – kan være ganske følsommme over for pludselige ændringer i lufttrykket. Falder lufttrykket brat, kan de ikke helt følge med i reguleringen af trykket i deres egen svømmeblære. De søger derfor ud eller ned på dybere vand, hvor trykket er større for at kompensere for ændringerne i lufttrykket. Eller de bliver inaktive, indtil de igen er på højde med ændringerne.

I begge tilfælde bliver fiskene i regelen sværere at fange – eller i det hele taget lokalisere. Pludselige fald i lufttrykket kan derfor være en god forklaring på manglende fiskelykke. Og/eller medvirkende årsag til, at man måske udsætter turen til en anden god gang. Pludselige stigninger i lufttrykket har sjældent samme negative effekt, men et stabilt lufttryk er i regelen at foretrække – hvis man altså har noget valg.

Til formålet har “Pro Trek” et barometer, der måler det aktuelle lufttryk døgnet rundt med to timers interval. Disse målinger kan i grafisk form kaldes frem på et lille display, hvor man tydeligt kan aflæse pludselige stigninger eller bratte fald i lufttrykket!

Mini-computer med mega-muligheder

Computerne bliver stedse mindre i disse år – og hurtigere. Her taler vi ikke om de “intelligente” chips, der i stigende grad finder anvendelse overalt i moderne elektronik. Her taler vi om “rigtige” computere med processor, skærm og software. Mini-computere, der efterhånden kan en forfærdelig masse – i hvert fald set i relation til deres diminutive størrelse.

TIDGRAF1

En sådan mini-sag med maxi-muligheder er den engelske “Psion” – et elektronikfirma, som var blandt de allerførste til at se de store muligheder i et virkelig småt design. Psion har i nogle år fremstillet deres håndholdte serie 3 computere – med stor succes og stigende udbredelse blandt ikke mindst travle forretningsfolk med hang til lækkert legetøj…

Psion har netop opgraderes denne serie med en ny processor, som er næsten tre gange hurtigere end den gamle. Samtidig har det lille vidunder, som naturligvis byder på både tekstbehandling, regneark og database samt aftalekalender, fået baggrundsbelyst skærm, som øger brugsværdien væsentligt.

Nok om disse “standard” applikationer, som også er standard i den nye 3mx-serie. Der for øvrigt har samme beskedne mål som altid: længde 166 mm, bredde 83 mm og højde 22 mm. Vægten er sølle 270 gram, hvilket gør denne lille sag så absolut bærbar. Også i fiskevesten!

TPORTS

Men til sagen. Det interessante ved Psion’s serie 3-computere er, at der efterhånden er udviklet en hel del specialiseret software til dem. Heriblandt – og nu kommer endelig det for denne artikel relevante – et program, som kan regne tidevandet ud et hvilket som helt sted i Nordeuropa.

Et skotsk firma ved navn Maritek har udviklet et fikst lille program til Psion’s serie 3-computere. Programmet hedder “Tides” og kan forudberegne tidevandet ved en hvilken som helst lokalitet i Nordeuropa – på et hvilket som helst tidspunkt. Man skal blot indtaste koordinaterne og de nautiske konstanter for det sted, man ønsker tidevandet beregnet, og vupti – så kommer tallene frem på den lille skærm. Et klik mere, og man har det tilmed i kurver!

En yderligere finesse er, at man også får tidevandets styrke oplyst. Er der springflod eller nipflod? Bliver tidevandsskiftet stærkt eller svagt? Alt det giver “Tides” klar besked om, og alt det kan man lokke ud af sin lille Psion lommecomputer!

TTABL

* * *
 

Når først man har vænnet sig til at bruge ovennævnte avancerede kronometre og minicomputere – og lært sig deres stærke og svage sider – så er de ikke blot underholdende. De er også decideret nyttige at have med på fisketuren.

Samtidig kan man få megen god tid til at gå derhjemme – med bare at læse brugsanvisningerne og trykke på alle knapperne… Så kan det pludselig knibe med selv at holde styr på tiden. Tidevandet skal nok klare sig!

© Steen Ulnits 1999

(december 1998)