UV jagt

Lystfiskeri eller krybskytteri?

På mit gamle website www.ulnits.dk præsenterede jeg for et års tid siden en artikel under samme overskrift – en artikel, som vakte stor opsigt og resulterede i mange mails og efterfølgende diskussioner på nettet.

Artiklen var forårsaget af en flot opsat og ganske forherligende artikel i Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsblad “Sportsfiskeren” nummer 6-2010 – om netop UV jagt.

Det kom så vidt, at “FiskeAvisen” bad om lov til at trykke dele af min mod-artikel, hvilket skete i nummer 11-2011. Samtidig blev der oprettet en Facebook-gruppe mod UV jagt om natten – under den pompøse titel “Forbid underwater nighthunters spearfishing with big flashlights”. Se liste over links herunder.

Du bør læse min oprindelige artikel om UV jagtens ulyksaligheder, hvis du vil have hele baggrunden for den igangværende debat. Artiklen er lige så gyldig, som den har været hele tiden, og problemet er stadig lige så stort – lokalt ganske voldsomt og periodevis ude af kontrol. Se links nederst på denne side.

Uheldigvis har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) netop valgt side og blåstemplet denne jagtform som helt OK og ikke skadelig for fiskebestanden.

Det er sket i samråd med Dansk Sportsdykkerforbund, som DSF sidder Friluftsrådet sammen med. Her fordeles som bekendt millionerne fra Tipsmidlerne, så her hersker naturligvis fred og fordragelighed mellem parterne. Det skulle jo nødig koste nogen noget.

Jeg har sagt, hvad jeg ville og mente i den oprindelige artikel på www.ulnits.dk. Her vil jeg i stedet give ordet til den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen, som også har reageret på debatten – ud fra sit inside kendskab til tingene. Hør her, hvad han skriver:

“Jeg har læst din artikel i Fiskeavisen, og jeg må desværre give dig fuldstændig ret.

Som tidligere formand for Undervandsjagt sektionen i Dansk Sportsdykker Forbund kender jeg desværre alt til disse forhold.

Jeg vil dog lige nævne for dig, at det kun drejer sig om et lille antal harpuner, der kræver våbentilladelse. Lovlige harpuner kan man næsten købe på hvert et gadehjørne i Middelhavslandene, og selvfølgelig også herhjemme. Jeg tror 95% af undervandsjægerne idag bruger elastikharpuner, som er rigelig kraftige til at skyde gennem en multe f.eks..

I min tid som formand for UV-jagt sektionen har jeg aldrig omtalt natdykning som sport. I mine øjne er det madfiskeri på linie med garnfiskeri. Ganske som du selv omtaler det. Det er dog betydelig mere spændende og mere “macho” end garnfiskeri, og tiltaler derfor mange af de unge knægte, der har behov for “berømmelse”.

I min tid omtalte vi aldrig natdykning i skriftlig promovering af UV-jagten. Vi satsede udelukkende på konkurrencer herhjemme og i udlandet, hvor den fysiske formåen var i højsædet, så nattesvømningen havde ikke den store nytteværdi. Man bliver ikke en dygtig UV-jæger af udelukkende at skyde havørreder om natten.

Desværre er der gået grådighed i UV-jagten idag. Ligesom på mange andre områder i samfundet. Det er en kombination af, at en række butikker har set et salgspotentiale i grejet, og at de unge knægte ikke har kendskab til mådehold og effekten af deres pralerier.

Vi skød da også store havørreder i 90’erne, da jeg dyrkede sporten og natdykningen. Vi var dog kun en meget lille gruppe, og vi kendte alle til risikoen for indgreb fra organisationer som DSF, hvis vi gav os til at prale vidt og bredt. Desuden var internettet heller ikke så udbredt dengang.

Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at højne moralen den gang, blandt andet ved at indføre konkurrenceregler, hvor man maksimalt måtte indveje tre fisk af een art. Der var selvfølgelig kun konkurrencer i dagslys. Jeg ved ikke, om man har holdt fast i den form.

Desværre er der en del kræmmersjæle i den hjemlige gruppe af inkarnerede UV-jægere. Timmo Jattu er en af dem. Hans behov for selvpromovering har mere end een gang skabt stof til artikler i forskellige tidskrifter. At Sportsfiskerens skribenter skulle falde for det, havde jeg heller ikke regnet med. Der har jo da været nogen debat om den århusianske klub “Nak Nemo” og deres tåbelige pralerier over havørreddrab.

Jeg vil på ingen måde kalde mig hellig, men jeg har været så uheldig at pådrage mig en lungesygdom, så jeg ikke længere kan dykke som før. Een eller to gange om året (dog ikke i år) tager jeg ud for at fylde fryseren.

Sidste år blev jeg dog temmelig irriteret over at møde en anskudt ørred den eneste gang jeg var i vandet. Det bekræftede nemlig mine bange anelser om at “sporten” nu var så udbredt, at selv mit hemmelige spot var blevet besøgt. Ovenikøbet af en “amatør”.

Med venlig hilsen
Peter Fischer Mikkelsen”


Ovenstående indlæg stammer fra 2011. Ind imellem kan det være interessant at skue lidt længere tilbage. Ofte bliver man da overrasket over, at der heller ikke denne gang var noget nyt under solen. At den samme ting tidligere har været oppe at vende. At problemerne ofte er de samme, og at argumenterne for og imod heller ikke har ændret sig.

Til gengæld kan omstændighederne i mellemtiden have ændret sig så meget, at debatten atter blusser op – nu mere aktuel end tidligere.

Det er tilsyneladende, hvad der er sket med debatten om det rimelige i UV jagt – specielt med blændende lys efter trækkende havørreder i ly af mørket.

Herunder bringes derfor en artikel tilbage fra 1999, hvor UV jagten var helt ny, udøverne ikke nær så mange, udstyret ikke så godt eller tilgængeligt på hvert et gadehjørne – og internettet ikke nær så udbredt, som tilfældet er i dag. Prøv engang at google UV jagt og udstyr på nettet.

Forhandlerne står i kø for at levere. Og klubberne har i dag konkurrencer, hvor det gælder pointjagt for flest skudte fisk. Undervandsjagt på konkurrenceplan. – Hvem kan skyde flest fisk på kortest tid?

Læs artiklen, som er et nyhedsbrev skrevet af den daværende formand for Undervandsjagt Udvalget i Dansk Sportsdykkerforbund, Peter Fischer Mikkelsen. Dengang var der blot 115 registrerede UV jægere og problemet derfor til at overse. I dag taler vi i tusinder, som ikke kunne drømme om at gå i vandet uden en harpun i hånden – og en lygte på 1.000 Lumen eller mere…

Det har i rigtig mange år været rigtig meget forbudt at bruge lys til enhver form for jagt på land. Det straffes strengt og resulterer i bøder og fængselsstraf. Men under vandet og i ly af mørket er det helt tilladt at blænde intetanende havørreder på vej mod gydepladserne. Nu altså også med Danmarks Sportsfiskerforbunds fulde velsignelse.

© 2011 Steen Ulnits