Samsø: Top 20 kystpladser

SamsøMed en beliggenhed midt mellem Kattegat og Bælterne er Samsø så centralt placeret, som nogen dansk ø kan være. Der er noget nær lige langt til Jylland som til Fyn og Sjælland, omend der kun går færger fra Jylland og Sjælland. Læs her om Top Tyve blandt Samsøs kystpladser.

Som en ø har Samsø den store fordel, at man som gæstende lystfisker altid kan finde læ et eller andet sted langs de smukke kyster. Næsten da. Står vinden i stik syd, har den nemlig en forunderlig evne til at dele sig om øen, så der kun er læ i længst mod nord…

Samsø er 28 km lang og har omkring 100 km kystlinje. På det bredeste sted er øen 7 km – på det smalleste blot 500 meter. Det sidste er ved Kanhave kanalen, som vikingerne anlagde og brugte til at krydse øen over landet i stedet for at kæmpe sig rundt gennem vandet – fra øst til vest eller omvendt. Det højeste punkt på Samsø er Ballebjerg på nordvestkysten, som med sine 64 meter giver et fornemt overblik over ø og hav. Samt et fornemt kig til naboen Tunø.

Klimaet på Samsø er bedre end de fleste andre steder i Danmark. Således kan Samsø bryste sig af langt flere solskinstimer end resten af Danmark: Godt 1.900 mod et landsgennemsnit på kun godt 1.600. Det er noget, der kan mærkes en sommer som i år, der jo har været den solfattigste i de sidste 17 år…

Beliggenheden midt ude i havet resulterer i blot 20 frostdage på årsbasis – mod et landsgennemsnit på godt 34. Intet under, at Samsø i regelen er først med årets nye kartofler, der behandles som guld og sælges til næsten lige så høje priser!

Samsø er samtidig leveringsdygtig i mange og meget forskeligartede kyster. Fra stenede kyster med dybt vand helt ind under land til flade sandede kyster, hvor man skal vade langt for at komme i farezonen.

Som barn boede jeg i tre år på Samsø, hvor jeg dog ikke fiskede. Som voksen er jeg vendt stærkt tilbage og har siden år 2000 afholdt næsten 40 ugekurser på højskolen i Koldby. Flere end 500 fluefiskere har startet deres karriere som kystfluefiskere på disse kurser, der har fået mange til at vende tilbage igen og igen.

Samsø er nemlig en rigtig dejlig ø med en skøn atmosfære og et tempo, der uden overdrivelse kan kaldes roligt. Man fornemmer virkelig tidsforskellen, når man går ombord på færgen og sætter sig i cafeteriet med en kop kaffe eller en kold øl. Ombord på færgen og vel fremme på øen går tiden bare i et andet tempo!

Issehoved

Men lad os tage en tur Samsø rundt med fiskestangen. Og lad os begynde rejsen længst i nord – ved Issehoved (1). Her fosser vandet forbi den sandede tange, så det ind imellem kan være risikabelt at vade for langt ud. Spidsen ændrer sig konstant med vind og strøm. Nogle år vender spidsen den ene vej – nogle år den anden. Man skal således ikke regne med, at det Issehoved, man forlader om efteråret, er det samme igen næste forår.

Issehoved er fredet område, og man skal påregne at gå langt – adskillige kilometer i løbet af en lang fiskedag – hvis man vil dække det hele. Fordelen er imidlertid, at der som regel er mere læ på den ene side end på den anden, da spidsen deler øen i øst og vest. Der er dybt vand og primært sandbund på østsiden, mens vandet er lavere på vestsiden.

Til gengæld byder vestkysten fra Issehoved og sydover på kilometerlange badekar, som er skabt af den fremherskende vind fra vest. Er vinden ellers til det, kan man tilbringe timer og dage alene på strækket fra Issehoved og sydover mod Asmindør Hage (6), hvor kysten drejer mod øst.

Undervejs vil man have passeret klassiske steder som Kolsøre Hage (2), Ballebjerg (3) – med Samsøs højeste punkt i terrænet bagved – samt Fugledal Hage (5). Alle småpynter, som stikker ud fra kysten og lokker de trækkende fisk ind under land.

Nordvestkysten

Undervejs og inden Fugledal Hage vil man også have passeret det smukke Møgelsskår (4), som dog syner af mere inde i landet end ude ved vandet. Et langt og stejlt ”skår”, der leder direkte ud til kysten, og som i sommermånederne byder på et sandt blomsterflor.

Hele nordvestkysten er således én lang og meget produktiv fiskeplads, når ellers vinden ikke står for hårdt i vest. Her har vi gennem årene fanget rigtig mange havørreder – fisk, som med ganske få undtagelser har været sølvblanke. Fisk, hvoraf mange givet kommer fra kontinentet – fra Jylland, der ses ude i horisonten. Her har man nemlig de ørredvandløb, som Samsø savner.

Kommer vi forbi Asmindør Hage, har vi pludselig vestenvinden bekvemt ind fra siden – eller nordenvinden i ryggen. Østenvind går fint, men søndenvind holder vi ikke af her. Vel fremme ved den lille Mårup Havn har vi de ganske imponerende Mårup Bakker (7) helt ned til kysten – samt dybt vand og stenet bund ret forude.

Jeg skriver ”imponerende”, for min medinstruktør Preben Petersen og jeg kastede os på en frieftermiddag fra fluekurserne ud i at bestige netop disse bakker. Hvor stejle de egentlig er, gik først op for os på halvvejen. Når man drejer rundt og kigger ned, da står det klart, at der er ingen vej tilbage. Der er kun én vej frem, og det er op! Vi lignede et par uvorne knægte, da vi endelig nåede op – med mudder og skidt på albuer, knæ og sko…

Sælvig

Kysten ved Mårup Bakker er lidt besværlig på grund af sine mange sten, men havørredfiskeriet kan være fint, når vinden er rigtig.

Det samme kan man ikke sige om selve den store og sandede Mårup Vig samt den tilstødende Sælvig, der dukker op, når vi bevæger os sydover. De er forbeholdt badegæsterne, som til gengæld elsker det lave vand og den sandede bund. Undtagelsen er, hvis man råder over en lille båd og er ude efter en portion fladfisk til aftensmaden. Da er stedet et rigtig godt bud.

Der er atter dybt vand ved Sælvig (8), hvor færgen fra Jylland lægger til, og på begge sider af færgelejet kan man være heldig at træffe på havørreder. Længere sydover flader kysten ud med enkelte, ustabile badekar ind imellem. Med ustabile menes små badekar, der kommer og går med vejr og vind.

Nået ned til sommerhusområdet ved Fogedmark (9), er kysten atter stejlere og vandet dybere. Det er dog først helt nede ved Kolby Kås (10), hvor færgelejet ligger, at kysten for alvor bliver interessant igen. Fra færgelejet og sydover kan man opleve godt havørredfiskeri, og det samme gælder den spændende lokalitet ved navn Grydenæs Odde (11). Her fisker man i selskab af en mindre skarvkoloni, og de plejer jo at vide, hvor fiskene holder til!

Fortsætter vi endnu længere sydpå, kommer vi til klassikeren Vesborg Fyr (12), hvor mange havørreder gennem tiderne har måttet lade livet. En smuk lokalitet, hvor kysten drejer skarpt og går stik mod øst. Her kan man ved den rette vandstand vade et stykke ud på en sandrevle og affiske vandet herfra.

Sydkysten

Længere østpå finder vi skoven ved godset og slottet Brattingsborg, som ejer det meste af Samsø. Stranden hen mod Lushage (13) hører til Samsøs klassiske havørredpladser, men godset har desværre og til stor irritation for såvel lokale som tilrejsende begrænset adgangen til kysten gennem skoven til månederne maj og oktober. Gode fiskemåneder, ganske vist, men ærgerligt resten af året, at en kilometerlang kyststrækning med fine badekar kun er vanskeligt tilgængelig. Men greven bestemmer suverænt her.

Lushage markerer, at sydkysten nu drejer mod nord og bliver til østkysten. Oppe ved Nørreskifte (14) er kysten igen let tilgængelig, og her fiskes og fanges der derfor regelmæssigt af såvel lokale som tilrejsende. Kysten er lavvandet og varierende – med mulighed for at vade flere steder.

Næste fiskeplads er Balleshage (15) syd for Ballen Havn. Herefter flader kysten ud til glæde for de mange turister og badegæster i netop Ballen. Længere mod nord langs østkysten kan man finde mindre, men spredte badekar, som ind imellem kan holde fisk. Men der fiskes ikke meget her – givet fordi fiskeriet er ustabilt.

Men når vi kommer op til pynterne ved først Stålhøj Hage (16) og siden Udsager Hage (17), da kommer der igen gang i fiskeriet. Vandet er nu dybt og stranden stenet. Der kan vades, men det er ikke let alle steder. Til gengæld er muligheden for at fange havørred nu steget betragteligt. Man parkerer ved kystvejen før ankomsten til Besser Rev og har da fint fiskeri et par kilometer sydover.

Besser Rev

Fortsætter man i stedet nordpå, kommer man til en af Samsøs helt store attraktioner – for fiskere såvel som ikke-fiskere. Det er det kilometerlange stenrev Besser Rev (18), som omkranser den store og lavvandede Stavns Fjord.

Her fisker man i den lavvandede fjord på vestsiden og det dybere hav på østsiden. Her kan man næsten lande fluen i fjorden i fremkastet og havet i bagkastet. Næsten. Revet er ganske smalt og har ofte et gennembrud på midten – opstået efter stormvejr. Det lukker som regel igen, så man kan fortsætte tørskoet over. Men det kan være farligt og har sågar kostet et enkelt menneskeliv, mens vi har holdt vore kurser på Samsø. Den pågældende blev taget af strømmen, da han forsøgte at krydse revet ved gennembruddet. Og først fundet flere dage senere.

Det meste fiskeri ved Besser Rev foregår på ydersiden – mod øst ud i selve Kattegat. Men tidligt på året har vi oplevet rigtig fint havørredfiskeri på det lave vand inde i fjorden, som hurtigt varmes op af forårssolen.

Besser Rev er et af landets længste oversøiske stenrev. Her må man kun færdes til fods, og da der er 5 km’s gang til spidsen og 5 km tilbage igen, reducerer det antallet af fiskere betragteligt. Vil man hele vejen ud til spidsen, hvorfra man kan kaste sine fluer eller blink ud i både hav og fjord, bør man kraftigt overveje vandrestøvler i stedet for waders. 10 km i waders er et godt stykke – uanset hvor åndbare de så måtte være…

Midt på revet passerer man den lidt umotiverede Hønsepold, som med sine pludselige 13 meter helt klart er en bestigning værd. Den byder nemlig på en fornem udsigt over Stavns Fjord på den ene side og Kattegat på den anden. Et betagende syn på hvilken som helst årstid.

Man skal dog være klar over, at den yderste del af tangen er lukket for al færdsel fra april til midt i juli. Dette af hensyn til fuglelivet.

Stavns Fjord

Selve Stavns Fjord er ganske lavvandet, men har en smal og dyb rende, der som et vandløb leder tidevandet ind og ud af fjorden. Tidligere fandt man et af Samsø meget få vandløb med udmunding i netop Stavns Fjord, nemlig Sørenden, der kom til sydfra.

Sørenden blev imidlertid lagt i rør på et tidligt tidspunkt og bruges i dag primært som spildevandskanal fra rensningsanlægget ved Sildeballe. Så selv om der i perioder kan være mange havørreder omkring Samsø, så kommer de allerfleste langvejs fra – fra Jylland, Fyn og Sjælland. Stort set ingen stammer fra Samsø selv. Mange stammer dog fra de begrænsede kystudsætninger rundt om øen.

Den dybe tidevandsrende starter ved Langør og fader så gradvist ud ind gennem fjorden for til sidst at flade ud og forsvinde helt. Dette forhold gør, at kun lokale sejler denne vej ud, hvor man nemt kan støde på grund. Undervejs passerer renden tæt ind under land ved øen Hjortholm (19), hvor man kan fiske direkte ud i renden – primært efter de mange hornfisk, som netop Stavns Fjord er så kendt for.

Bunden er dog ganske blød herinde, hvilket gør vadning besværligt. Man skal i hvert fald ikke blive stående samme sted alt for længe…

Nord for havnebyen Langør ligger så Samsøs sidste kendte fiskeplads, nemlig Lilleøre (20). Der skal gås et lille stykke for at komme helt herud, men så har man også en unik mulighed for at nå rigtig dybt vand med selv et kort fluekast. Bunden er sandet og let at vade. En topplads i de varme sommermåneder, hvor der altid er koldt vand inden for rækkevidde.

Hele strækningen fra Lilleøre og op til Issehoved kaster skam ind imellem fisk af sig – som hver eneste meter kyst i Danmark også gør – men fiskeriet er ustabilt, og der fiskes derfor ikke meget på den sandede nordøstkyst af Samsø.

Og hermed er ringen sluttet og vor lille rundtur omkring Samsø nået til vejs ende.

© 2017 Steen Ulnits


Samsøs Top 20:

  1. Issehoved
  2. Kolsøre Hage
  3. Ballebjerg
  4. Møgelsskår
  5. Fugledal Hage
  6. Asmindør Hage
  7. Mårup Bakker
  8. Sælvig
  9. Fogedmark
  10. Kolby Kås
  11. Grydenæs Odde
  12. Vesborg Fyr
  13. Lushage
  14. Nørreskifte
  15. Balleshage
  16. Stålhøj Hage
  17. Udsager Hage
  18. Besser Rev
  19. Hjortholm
  20. Lilleøre