Søkort at forstå…

shapeimage_3

Interaktive søkort

“Ét er Søkort at forstaa, andet Skib at føre”. Sådan skrev Ludvig Holberg i komedien “Den politiske Kandestøber” fra 1723.

Rigtig meget forurenet vand er løbet i havet siden da, men problemstillingen er stadig den samme. Søkortene er dog nu noget mere udførlige, præcise og stadig oftere elektroniske.

Alligevel er det fascinerende at tænke tilbage på de tidligste opdagelsesrejsende, som krydsede de store oceaner. Altid med den frygt i baghovedet, at Jorden jo var flad, og at der derfor måtte være en kant – en afgrund et sted derude i det ukendte…

Men det holdt dem ikke tilbage. De fortsatte ufortrødent i deres søgen efter nyt land, nye ting og materialer at bringe med sig hjem igen. Det kunne være krydderier eller ædle metaller. Eller slaver, for den sags skyld. Det sidste holdt vi danskere os jo heller ikke for gode til at deltage i. Slavehandel, som altid medførte lange sejlture for at hente nye varer til de altid sultne markeder.

Tegnede og trykte søkort

Datidens søkort var primitive og altid meget ufuldstændige i udkanten, hvor man måske ikke selv havde været, men måtte forlade sig på andres dubiøse gengivelser. Siden kom diverse måleinstrumenter til, og efterhånden blev søkortene mere og mere præcise. De håndtegnede måtte give op overfor de trykte, som både blev mere udførlige og mere præcise. Danske farvande blev snart kortlagt til mindste detalje. Først med simple loddeliner – siden med avanceret elektronik.

IMG_0172-leveled

Digitale søkort

Vore dages søkort er lavet på baggrund af dybder, der er indsamlet med avanceret måleudstyr. De første elektroniske søkort var blot digitale affotograferinger af trykte papirkort. Detaljeringsgraden var derfor begrænset til opløsningen, de var trykt i.

Vektorisering af søkortene var derfor et kvantespring fremad. Nu kunne man zoome langt længere ind på søkortet og dermed afsløre langt flere detaljer, end de gamle søkort havde plads til. Samtidig kan man vælge forskellige lag til og fra, så man kun ser, hvad man har brug for at se. Så man ikke forstyrres af uvæsentlige data, man alligevel ikke har brug for. Ikke mindst på små skærme er dette en kolossal fordel.

Det var det amerikanske kortfirma Navionics, der “opfandt” det moderne, digitale søkort, som vi kender det i dag. Navionics, som også i dag er den førende leverandør af kvalitetskort til millioner af GPS’er og søkortplottere verden over.

I dag har kombinationen af GPS og digitale søkort stort set gjort de traditionelle landfyr og fyrtårne så overflødige, at de fleste i dag slet ikke fungerer mere. Eller i bedste fald er reduceret til kulturhistorisk pynt og yndede udflugtsmål for turister. De ligger jo næsten altid meget malerisk – på odder, skær eller fjerne klipper.

IMG_0166

Skibsfarten har deres avancerede elektronik fra fabrikanter som Raytheon, Apelco og Simrad. Vi mere dødelige småbådsfiskere har i sagens natur ikke plads til store og strømslugende apparater, men må i stedet ty til mere diminutiv elektronik fra producenter som Garmin, Humminbird og sidst, men ikke mindst: Lowrance.

De fleste producenter af GPS-udstyr er i sagens natur amerikanske, da GPS jo er en amerikansk opfindelse – udviklet af militæret til krigeriske formål. Men også europæiske firmaer som hollandske TomTom har gjort det godt – med GPS’er tiltænkt ikke mindst biler på landjorden.

Sidstnævnte har dog sammen med Garmin måttet se en stor del af dette lukrative landbaserede marked glide sig af hænde – tyvstjålet af moderne smartphones med indbyggede GPS moduler, som efterhånden gør det rigtig godt.

Søkort til iPad og iPhone

Helt så galt er det ikke gået på vandet – endnu da. Herude slås man jo med, at der ikke altid er dækning. Og mange af de tidligste GPS-systemer krævede opkobling på 3G-nettet for at kunne trække de fornødne data til kortene.

Sådan er det ikke længere. Flere og flere småbådsfiskere kan nu vælge at bruge deres iPhone eller iPad offline – som rene navigationsinstrumenter. En af de allerførste og suverænt største investeringer, jeg i sin tid foretog til min iPhone 3G, var et søkortprogram fra  amerikanske Navionics. Da Apple så lancerede deres iPad nogle år senere, fik jeg hurtigt fat i den opdaterede udgave af samme program hertil. Formedelst flere hundrede kroner…

IMG_0167-filtered

Dyrt, ja – men forrygende billligt i forhold til det, man ellers må give for en “rigtig” marin GPS eller søkortplotter til båden. De løber normalt op i flere tusinde kroner, hvis man altså vil have en fornuftig kvalitet.

De elektroniske søkort fra Navionics var i en periode pludselig borte fra Apple’s App Store – til manges store fortrydelse, da de først havde opdaget eksistensen af dem – flere af dem for øvrigt gennem en af mine artikler om netop iPad på www.ulnits.dk og www.steenulnits.dk.  Jeg ved det, for jeg har fået flere henvendelser fra folk og fiskere, der gerne ville have netop disse programmer til deres iPhone eller iPad.

Nu er Navionics heldigvis tilbage i butikken igen – i en stærkt opdateret udgave, som dels er mere højtopløselig – dels rummer flere interaktive features af interesse for lystsejlere og lystfiskere.

Ud over de gængse søkortfunktioner byder de nye Navionics også på nyttige oplysninger om strøm og tidevand på udvalgte steder. Og nu kan man også selv bidrage til kortenes informationsniveau. Således kan man nu som bruger sende Navionics direkte forespørgsler om konkrete ændringer i kortmateriale og features.

Uheldigvis og af uransagelige årsager kan man kun få Navionics søkort over Danmark, som også dækker Island og Grønland. Det er selvfølgelig uhyre praktisk, når man i de lange vinteraftener sidder og planlægger sommerens togt op langs den grønlandske østkyst. Hvad jeg rent faktisk tidligere har gjort.

Men det er nok de allerfærreste, der har den helt store glæde af dette. Til gengæld kan de nye Navionics kort fås til såvel iPhone som iPad. Desværre skal de købes separat til hver af de to apparater. Pris kr. 439,- til iPad og kr. 225,- til iPhone.

Sjældnere kortformater

Langt de fleste søkort fås i dag som enten C-Map eller Navionics, men der findes ganske mange flere formater at vælge imellem. Formater, som hver især kan noget specielt.

Ind i mellem støder man således på søkort i det mere sjældne filformat .kap. Man skal her bruge en applikation, der understøtter netop .kap filer – et filformat udviklet af kortfirmaet MapTech og brugt af amerikanske NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration).

En af de bedste apps hertil er svenske “NaviPad”, der enten er gratis eller blot koster nogle få kroner. Man opretter en konto i programmet og kan nu se andre brugere af NaviPad på sin skærm – deres position, kurs og hastighed.

IMG_0169-leveled

Allerførst importerer man sine .kap kort til iTunes programmet på sin Mac computer. Herefter tilslutter man sin Ipad eller Iphone og starter iTunes. Under menupunktet “Programmer” finder man frem til NaviPad. Man markerer programmet og vælger kortene via “Tilføj” tasten. Herefter overføres så kortene til ens iPad eller iPhone. Og når man efterfølgende starter sit nyerhvervede NaviPad program op, kan man vælge .kap kortet og bruge det. And off you go!

Vil du gerne se dine .kap filer på en almindelig computerskærm, skal de blot konverteres til bitmap filer (BMP). Og det findes der naturligvis specielle programmer til, som nørderne nemt kan finde på nettet. For forvirringens skyld skal afslutningsvis nævnes, at .cap filer naturligvis blot er krypterede .kap filer…

Har man en bærbar PC i båden, kan de fleste søkort bruges sammen med det australske GPS mapping program “Oziexplorer”. Samtidig har man så også mulighed for at bruge “Det Levende Søkort”, som udgives af Dansk Sejlsports Union. Det er et kortprogram, som baserer sig på det såkaldte BSB-format, og som kræver Windows for at køre. Hvad Oziexplorer for øvrigt også gør.

Her er man som MacMan sat helt ud af spillet – med mindre man da vil forfalde til brugen af Windows emuleringssoftware såsom Parallels. Så er man med i spillet igen!

Ét er Søkort at forstaa, andet Skib at føre…

© 2012 Steen Ulnits