Polarlys – nordlys og sydlys

Noget af det mest fantastiske i denne verden er polarlys. Nordlys i nord er værd at rejse langt efter!

Jeg så selv mit første nordlys tilbage i 1974, hvor jeg var på min første fisketur i Sydgrønland. Det var i august måned, hvor nætterne var kulsorte.

Efter flere timers sejlads var vi ankommet til vor lejrplads, hvor elven mødte fjorden og de turkisgrønne drivende isbjerge. Teltet kom op i en fart, hvorefter jeg i det svindende lys gik op langs elven for at fylde dunken med drikkevand, som var helt fersk.

Nat ved elven

Mens jeg stod og lod det iskolde elvvand løbe ned i dunken, hørte jeg pludselig en svag lyd over mig. Jeg kiggede op, og dér – ret over mit hovede – bølgede det smukkeste tæppe af grønne og røde farver hen over himlen. Først det ene sted – så det andet.

Samtidig kunne jeg tydeligt høre en ganske svag knitren i den ellers totalt stille polarnat.

Jeg havde aldrig set nordlys før og var heller ikke forberedt på det. Men jeg var ikke i tvivl om, hvad det var. Jeg blev ikke bange, men var fuld af respekt over dette overjordiske fænomen. Overvældet og noget forsinket vendte jeg tilbage til lejren – en kæmpe oplevelse rigere.

Siden da har jeg set nordlyset mange gange – i canadiske Labrador, det sydlige Grønland og det nordøstlige Island. Hver gang har oplevelsen været lige stor. En af de aftener, jeg husker bedst, var i Nuuk i 1984.

Nat på fjorden

Vi havde krydset Godthåbsfjorden og var gået i land på Nordlandet for at vandre op til den øvre del af et stort vandsystem, som afvandede i modsat retning. Det var først i september og dagene korte. Den første sne var faldet i fjeldene, og rødingerne lyste op i deres knaldrøde gydedragt.

Vi fangede nogle fine fisk i 1-1,5 kg’s klassen, inden vi måtte vende tilbage til båden igen. I det hastigt svindende lys var det eneste, vi kunne se af fiskene i vandet, de lysende hvide finnekanter!

Vel ombord på båden begyndte det helt store lysshow. I de følgende timer flammede nordlyset på hele himlen over den store fjord. Jeg lagde mig til sidst på agterbænken og kiggede blot op på den bølgende nattehimmel, mens båden stille arbejdede sig sydover til Nuuk.

Jeg kunne været død lykkelig den aften på Godthåbsfjorden. Så smukt var det.

Nordlys og sydlys

Mange tror, at jo længere nordpå man kommer, desto mere nordlys er der. Men det er helt forkert. Nordlys forekommer kun i et relativt smalt bælte gennem Nordnorge, Island, Sydgrønland og videre rundt om Jorden. Syd og nord for dette bælte ses nordlyset kun i horisonten. I bæltet ses det ret over hovedet.

Tilsvarende findes mod Antarktis et sydlysbælte. Nordlyset kaldes Aurora borealis og sydlyset Aurora australis. De forekommer primært i bælterne henholdsvis 60-70 grader nord og 60-70 grader syd.

“Polarlys” er fællesbetegnelsen for nordlys og sydlys. Begge er de lige fantastiske. En sjælden gang kan nordlys ses i Danmark, men da kun svagt i horisonten længst mod nord. Og ikke at forveksle med de natskyer, som ofte ses højere på nattehimlen.

Der er naturligvis også nordlys om dagen. Da kan man blot ikke se det!

Solvind og farver

De smukke farver skyldes solvinden, som rammer jordens magnetfelt. Herved “exciteres” atmosfærens ilt- og kvælstofatomer, der udsender henholdsvis rødt og grønt lys. De bringes af solvinden op i en højere energitilstand og afgiver herunder lys. I op til 400 km’s højde udsender ilt rødt lys, mens kvælstof udsender grønt lys helt ned til 100 km’s højde.

Det synlige polarlys er således en kombination af forskellige farver i flere højder. Fra rødligt lilla øverst til gulligt grønt nederst. Intensiteten afhænger af solvindens styrke, der igen er et resultat af Solens aktivitet – de såkaldte “solpletter”. Jo flere solpletter desto større aktivitet og stærkere solvind.

Keine Hexerei. Men forståeligt nok, at mennesket i gamle dage betragtede fænomenet med frygt eller ærefrygt. De anede jo ikke, hvad det var.

Vi andre kan heldigvis nøjes med at nyde synet af det flagrende nordlys. Af bølgende gardiner, som på sekunder kan bevæge sig fra den ene ende af himlen til den anden. Fantastisk.

© 2017 Steen Ulnits


Klik her, hvis du vil se flere artikler om

astronomi og rumfart