Milliarder af Muslinger

En stille og solrig søndag eftermiddag ligger de fleste af Limfjordens mange muslingeskrabere ved kaj i den hyggelige Nykøbing havn på Limfjordsøen Mors. Der er trængsel i vandet, mens man slapper af på land og gør klar til mandagens skrab.


En typisk muslingeskraber med den karakteristiske brede og lodrette hæk. En skrogform, der muliggør sejlads på ganske lavt vand med en fuld last af muslinger. I dag må der dog ikke længere skrabes inde på vand lavere end 3 meter.


Opdræt af og skrab efter muslinger er en lukrativ og stærkt subventioneret branche, som lokker fiskere til fra nær og fjern. Her er det “Elias Vendelbo”, som har forladt sin Nordsø-havn i Hanstholm for at skrabe muslinger i Limfjorden.


Ikke alle fiskere satser på muslingeskrab fra store skibe. Her er det SK20, som er på vej i havn efter at have sat fælder efter konksnegle. En skånsom fiskemetode, der i modsætning til muslingeskrab ikke ødelægger bundmiljøet.


Der er heldigvis andet end muslinger at fiske efter. Det tidlige forår er højsæson for fiskeriet efter stenbidere, som kommer ind på lavt vand for at gyde på stenbunden. Det er ikke kødet, som er det attraktive ved stenbideren. Det er rognen.


Monofile nylongarn er billige og effektive fiskefangere. De tages derfor i brug, når forårets rognfyldte stenbidere skal på land. Det er hunnen, som er den mest attraktive. Ikke på grund af udseendet, men på grund af dens værdifulde lyserøde rogn.


Nylongarn er billige og stenbiderrogn dyr. Faktisk kostede et kilo frisk stenbiderrogn 2.000 kroner, da 2022 sæsonen netop var startet. Garnene til dette luksusfiskeri er derfor spritnye, når sæsonen efter “kvabsøer”, som hunnerne kaldes, skydes i gang.


Monofile garn som disse er så billige, at de ikke lever længe. Det er lettere at skifte dem ud med nye, end det er at rense de gamle for tang og skidt. Uheldigvis mistes hvert år flere kilometer garn i dårligt vejr. De fisker videre som “spøgelsesgarn”.


Det er utrolige mængder plast, som hvert år søsættes af fiskerierhvervet. Det meste kommer naturligvis med hjem igen, men i dårligt vejr mistes desværre meget grej. Liner knækker, bøjer river sig løs, og garn sætter sig uhjælpeligt fast i bunden.


Fiskeri efter konksnegle er et specialiseret og skånsomt fiskeri, der ikke ødelægger bundmiljøet som bundtrawl og muslingeskrab. Madding placeres i fælderne, hvorefter konksneglene selv finder ind. Der er endnu ingen kvoter på denne delikatesse.


Tunge skrabere som denne hvirvler muslingerne op fra bunden, hvorefter de fanges i netposerne. Desværre ødelægges bundmiljøet ved dette fiskeri, der efterlader bunden planeret og blottet for højere liv. Uden sten og tang.


De tunge muslingeskrabere kræver kraftigt udstyr og robust hydraulik for at fungere. Loven fastsætter ganske vist rammer for den anvendte motorkraft, som skal begrænse redskabernes størrelse. Desværre overholdes disse grænser sjældent.


Muslingeskraber med netposer på dæk. De store gummiruller skal forhindre, at skraberen sidder fast på bunden. Denne efterlades planeret og blottet for højere liv. Ingen sten eller tangplanter lades tilbage. Kun sand og mudder.


Milliarder af muslinger venter forude. Nogle er naturlige og kommet af sig selv. Flere og flere er dog “kulturmuslinger”, som stammer fra de såkaldte “kulturbanker”. Her har man udlagt muslingeyngel fra de store smartfarms og skraber dem siden.


Millioner af muslinger lastes i land. Herfra drager de på en lang køretur til forarbejdning. Først skal de bundskrabede muslinger “afsandes”, hvorefter de koges, pakkes og videresendes. Sådanne muslinger får derfor et stort klimaaftryk.


Det er desværre ikke kun muslinger, der havner i netposen, når der skrabes muslinger. Det gør også en stor mængde sten, som herved fjernes fra bundmiljøet. Og netop sten i alle størrelser udgør livsvigtige levesteder. En trist bifangst ved muslingeskrab.


De ligner gigantiske LEGO-klodser i flotte og meget synlige farver. Men er beregnet til alvorlig brug på vandet. Som flydere, farvandsbøjer og meget andet. Uanset formålet så bidrager de alle med mikroplast til miljøet, når de nedbrydes af sol og bølger.


Skaldyr udgøres ikke kun af muslinger. Til skaldyrene hører også de værdifulde østers, hvoraf årets første traditionelt leveres til det danske kongehus. Til højre den hjemlige danske østers. Til venstre den langt større invasive konkurrent fra Stillehavet.


Flydende øer som denne bruges til rensning af tilgroede muslingebøjer. Bølgerne får bøjerne til at gnubbe sig mod hinanden, hvorved den uønskede algevækst skrabes af. Uheldigvis slides der samtidig mikroplast af bøjerne, som ender i Limfjorden.


“Limfjorden” er den største af alle muslingeskrabere på Limfjorden. Så stor, at den måtte have dispensation fra de gældende regler. Den ejes af kooperativet “Muslingeerhvervet”. I baggrunden undersøgelsesskibet “EGON P”


“EGON P” er navnet på det lokale undersøgelsesskib, som løbende moniterer Limfjordens bestand af diverse skaldyr. Skibets årlige prøvefiskeri afgør kvotestørrelse og steder for sæsonens fiskeri efter muslinger og østers. 


© 2022 Steen Ulnits