Casio G-Steel G-Shock

Jeg er nærmest vokset op med små japanske vidundere på håndleddet. Jeg har gennem årene båret rundt på et utal af digitale Casio armbåndsure, der dog i de allerseneste år har været afløst af diverse smartwatches fra primært Apple.

Nu er Casio imidlertid vendt stærkt tilbage på mit venstre håndled. Det er sket med en såkaldt analog-digital model, som på bedste vis kombinerer fordelene ved såvel det analoge ur med fysiske visere som det digitale display. Begge typer har nemlig medfødte fordele og ulemper.

Meget passende lanceredes mit nye ur netop i 35-året efter, at det første Casio G-Shock ur så dagens lys i 1983.

Uret bærer det imponerende navn “Casio G-Steel G-Shock GSTB200-1A”. Navnet fortæller, at der er tale om et ur fra den japanske urproducent Casio. At det hører til G-Steel serien, hvis modeller alle har hus i rustfrit stål. Og endelig at det er et G-Shock ur, som tåler en langt mere hårdhændet behandling end de allerfleste andre ure.

G-Shock betegnelsen tilskrives den japanske Casio ur-ingeniør Kikuo Ibe. Historien går, at Kikuo havde arvet et gammelt lommeur efter sin fader – et højt værdsat arvestykke, som imidlertid gik i stykker og ikke stod til at redde. Det fik Kikuo til at fostre drømmen om det indestruérbare ur, der skulle kunne tåle alt – og alligevel fortsætte med at gå.

Triple Ten filosofien

Kikuo havde fra starten lagt en klar strategi for udviklingsarbejdet. Han havde opstillet sin “Triple Ten” filosofi, der som udgangspunkt krævede, at urets batteri skulle kunne holde i ti år. At uret kunne tåle at blive nedsænket på 100 meter vand, hvor der er et tryk på ti bar – uden at tage vand ind. Endelig skulle det kunne overleve et frit fald på ti meter.

Tre ting med ti i: “Triple Ten”.

Efter flere års kostbar forskning og mange ødelagte prototyper var det endelig så vidt. Året var 1983, og verden fik sit første ur af den slags, der virkelig kan gå i arv fra far til søn – hvis det nu er det, man ønsker. Et ubrydeligt ur, der én gang for alle gjorde op med den gamle myte om, at ure er skrøbelige sager. Et ur, som i sagens natur kom til at se ganske maskulint ud.

De første G-Shock ure var rene digitalure. Uden mekaniske visere, som kunne gå i stykker eller sætte sig fast efter voldsomme påkendinger. Men tingene udviklede sig, og Kikuo Ide indså snart, at det kunne være smart, om man kombinerede det nye digitale ur med det gamle analoge – de digitale tal med de analoge visere.

Udviklingen gik samtidig i retning af ganske små solceller, som kunne holde urene kørende i noget nær det uendelige – hvis blot man eksponerede dem for sollys i tilstrækkeligt omfang. Pludselig var det ikke spor urealistisk med et batteri, der kunne holde i de ti år, der var det oprindelige mål i Triple Ten konceptet.

Samtidig var der kommet digitale apps til, som kunne forbinde smarte ure med internettet. Som kunne logge sig på time servers, så man altid vidste, hvad klokken var – uanset hvor i verden man befandt sig.

Som tænkt så gjort. Det nye GSTB200-1A er således et såkaldt ana-digi ur, der i det daglige viser tiden med analoge visere. Men som løbende holder sig orienteret om verdenstiden – World Time – uanset hvor i verden man måtte befinde sig.

Via en app fra enten Apple eller Google holder uret sig regelmæssigt orienteret om, hvad klokken er slået. Hvad tiden er det pågældende sted i verden. Men gør det kun hver sjette time – med et minimalt batteriforbrug til følge.

Solen kan således snildt holde det indbyggede solcelle-batteri tilstrækkeligt opladet. Og de analoge visere kørende 24/7/365. Samtidig er viserne selvlysende (fosforescerende) som på gamle dages analoge ure, hvilket jo ingen strøm koster. 

Men det hele kører digitalt – uden komplicerede tandhjul – hvilket giver helt nye muligheder. Et godt eksempel er de analoge visere, som på deres vej krydser det felt, som huser de digitale tal og bogstaver. Skulle man få brug for det digitale felt, mens de analoge visere dækker det, trykker man blot samtidig på to af urets fem knapper. Og vupti: 

De to visere samler sig på ét sted uden for det ganske dybt liggende digitale felt, så man frit kan aflæse og bruge dette. Trykker man efterfølgende på de samme to knapper, vender de to visere blot tilbage og viser atter den korrekte tid!

Det ser rigtig smart og overbevisende ud. Og fortæller tydeligt, at der ikke længere er tale om noget analogt ur – trods de analoge visere. Det er rendyrket digitalt trylleri, som japanske Casio her præsenterer os for. Altsammen pakket ind i et hylster af kulfiber og rustfrit stål, som holder til mere end de fleste.

Det nye GSTB200-1A er blot et eksempel på, hvordan moderne teknologi kan forene analoge og digitale tidsangivelser. Har man brug for tidtagning eller nedtælling, er den digitale del den analoge milevidt overlegen. Ligeledes hvad datoen angår. Men har man kun brug for at kende tiden, er de analoge visere den bedste og billigste løsning.

Bruger man blot regelmæssigt sit nye Casio G-Shock udendøre, hvor der er sollys, løber man aldrig tør for strøm. Det garanterer Casio og Kikuo Ibe. Og helt ned på 200 meters dybde, holder uret tæt, hvis det skulle blive aktuelt. Men noget traditionelt smartwatch med alle dettes mange øvrige muligheder er det ikke. Dem må man give afkald på.

Til gengæld løber man aldrig tør for strøm med dette ur, der holder til det mest utrolige. Og som samtidig er indpakket i et utroligt lækkert design. Det er bling nok til de allerfleste.

Men skulle det nu alligevel ikke række, så er der jo altid ovenstående model GST-B200D-1AER at ty til. Her er den diskrete sorte standard siliconerem nemlig udskiftet med en skinnende blank og leddelt kæde af rustfrit stål!

Pris henholdsvis kr. 2.499,- og kr. 3.099,-.

Set hos www.urkompagniet.dk

© 2019 tekst: Steen Ulnits

© 2019 fotos: Casio


Manden bag G-Shock urene:

Den japanske Casio ur-ingeniør Kikuo Ibe

– med et G-Shock på armen.