Nordborg Sø under behandling

Nordborg Sø

Der skal nye boller på algesuppen. Nordborg Sø er med sine 54,6 hektar den suverænt største sø på Als i det sønderjyske. Den stærkt eutrofierede sø søges nu kemisk renset ved udlægning af aluminiumklorid.

Den største vanddybde i Nordborg Sø er 8,5 meter og middeldybden 5 meter. Søen rummer 2,78 mio. m3 vand med et fosforindhold på 0,1-0,55 mg/liter. I sommerhalvåret er sigtedybden helt nede på 0,1 meter, mens den i vintermånederne kan nå ned på 4 meter. En rigtig “vintersø”, altså.

Biologerne har beregnet, at søen rummer omkring 34 tons fisk – primært skidtfisk i form af skaller, brasen og aborrer. Rovfisk som gedde, aborre og sandart har trange kår i det uklare vand, som skyldes algeblomst i de overgødskede sø.

Årligt tilføres søen omkring mellem 330 og 530 kg fosfor fra omgivelserne – primært fra de omliggende landbrugsarealer. Man skønner, at søen i dag samlet rummer omkring 25 tons fosfor, hvilket giver anledning til regelmæssigt tilbagevendende algeblomst og iltsvind.

Nordborg Sø 3

Millioner til miljøet

Kort sagt: Nordborg Sø er stærkt eutrofieret (næringssalt-belastet) og aldeles ude af økologisk balance.

Nordborg Byråd frigav 3 mio. kroner til forbedring af vandkvaliteten i søen, og samtidig blev 2 mio. kroner sat af til bedre rensning af spildevand – i form af kloakering af tilstødende områder.

Kloakeringen var færdig til sommeren 2006, og i løbet af efteråret gik man så i gang med anden fase, nemlig udlægning af aluminiumklorid i søen. Den udlagte aluminiumklorid reagerer med søens fosfor, som så fælder ud og lægger sig inaktivt på bunden. Samme metode bruges i princippet til fjernelse af fosfor i kemiske rensningsanlæg.

Metoden er brugt med held i den fynske Sønderby Sø ved Assens, hvor man har fået klarere vand siden udlægning af aluminiumklorid for snart tre år siden.

Nordborg Sø 8

Ofte bruges “biomanipulation” til bedring af eutrofierede søer som Nordborg Sø. Da opfisker man store mængder af de skidtfisk, som æder søens zooplankton op – de mikroskopiske smådyr, som i en naturlig sø holder algerne i skak og vandet klart.

Det forsøgte man med Haderslev Dam for nogle år siden. I tonsvis af skaller, brasen og småaborrer blev fisket op af dammen, men effekten var til at overse. Samme nedslående resultat har man haft de fleste andre steder, hvor metoden har været afprøvet.

Tysk grundighed

Derfor ønsker man ikke at prøve denne relativt kostbare metode i Nordborg Sø. Man sætter i stedet sin lid til udlægning af aluminiumklorid, som skal spredes via hullede slanger fra en sejlende båd – lidt á la landbrugets gyllespredning, men altså forhåbentlig med den stik modsatte effekt!

I den 6 hektar store Sønderby Sø på Fyn har man med stort held anvendt metoden. Før behandling med aluminiumklorid i 2001 indeholdt søvandet hele 1.000 mikrogram fosfor per liter – 1,0 mg/l. Tre år efter behandlingen var årsgennemsnittet helt nede på 100 mikrogram per liter – 0,1 mg/l eller en tiendedel af det tidligere. Man håber nu på en tilsvarende reduktion i Nordborg Sø.

Nordborg Sø 2

Nordborg Kommune allierede sig med det tyske firma Institut für angewandte Gewässerökologie GMBH, som har erfaring med tilsvarende projekter i Sydtyskland, og som råder over det fornødne udstyr til spredning af aluminiumklorid.

340 tons aluminiumklorid blev spredt ud over søen i efteråret 2006, og effekten var næsten øjeblikkelig – dertil synlig med det blotte øje. Således havde søen en sigtedybde på 1,08 meter før behandlingen, og allerede efter den første spredning af aluminiumklorid var sigtedybden steget til 1,20 meter.

Behandlingen med aluminiumklorid kombineres nu med etablering af to mindre søer – én på hver side af søen – hvor næringsrigt drænvand fra markerne kan renses i en form for rodzoneanlæg, før det løber ud i Nordborg Sø. Samtidig har man ledt andre spildevandstilløb uden om søen – direkte ud i Lillebælt i stedet.

Sønderjyllands Amt har pålagt Nordborg Kommune at reducere udledningen af fosfor til Nordborg Sø med 150 kg årligt – et krav, man fra kommunens side mener at kunne honorere.

Nordborg Sø 4 (1)

Kommunale kroner og kæmpekarper

Trods næringssaltforureningen har Nordborg Sø ofte besøg af både lokale og tilrejsende sportsfiskere. De fleste er tyske medefiskere, men også københavnske specimen-fiskere har ofte gæstet Nordborg Sø.

For en del år siden kunne man fange pænt med mindre sandarter i søens stenede nordende nær det smukke Nordborg Slot, men det fiskeri er ebbet næsten helt ud. Til gengæld har man i dag et spændende fiskeri efter velvoksne karper, hvoraf den største til dato har vejet imponerende 16 kg.

Det er fisk, som stortrives i selv det mest uklare vand, og det skal blive spændende at se, hvordan fiskebestandens sammensætning vil ændre sig i takt med, at søen bliver mere klarvandet.

Udviklingen følges af forskere fra Syddansk Universitet i Odense, mens lokale fiskere fra Nordborg Sportsfiskerforening ligeledes holder et vågent øje med søen og dens mange fisk.

© 2007 Steen Ulnits

Nordborg Sø 5


Karper i krise

Et af Danmarks bedste karpevande vånder sig i sommervarmen. I hvert fald har fundet af 20 døde karper på op til 20 kg i juni 2007 skræmt både lokale karpefiskere og miljøfolk, som nu frygter for en virusepidemi i Nordborg Sø.

Nordborg Idrætscenter, som søen sorterer under, har derfor med omgående virkning forbudt alt fiskeri i Nordborg Sø og stoppet salget af fiskekort.

De døde karper kan skyldes en frygtet virus, som måske allerede hærger i de lidt nordligere Harte-Dons Søer. Dødsfaldene kan måske også skyldes et utilsigtet udslip af spildevand i søen – måske kombineret med det usædvanligt varme vejr.

Endelig mener nogle, at det måske kan være en ukendt bivirkning af den behandling med aluminiumklorid, som søen undergik sidste år for at gøre den renere og mere klarvandet.

Nordborg Sø 6

Faktum er nemlig, at en af prammene til udlægning af aluminiumklorid ved et uheld sank med hele sin last – et uheld, hvis konsekvenser på længere sigt ingen kender til. De lokale myndigheder ville naturligvis gerne skyde skylden over på virus, når de nu selv havde været skyld i alu-ulykken.

Man må dog antage, at en så stor mængde kemikalier dumpet ét enkelt sted i søen næppe har været befordrende for søens vandmiljø eller karpernes immunsystem. Virus eller ej.

Svaret blæser i vinden, men ét er sikkert: Fremtiden er usikker for et af landets bedste karpevande!

© 2007 Steen Ulnits


JyskeVestkysten 22. juni 2007


– Det generelle billede, vi har set i forbindelse med biomanipulation gennem årene er, at det kan forbedre vandkvaliteten i en kortere årrække, men også, at det kun sjældent har en effekt set over en længere årrække. Endvidere – når man fjerner rovfiskenes fødegrundlag, er det helt forventeligt, at det vil begrænse deres biomasse.

Kaj Sand-Jensen, professor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet.


– Biomanipulationen har været en katastrofe for vores predatorfiskeri i Sjælsø og Søndersø. Og ikke nok med at rovfiskebestandene er kollapset. De få fisk, vi fanger, er i ekstremt dårlig kondition på grund af fødemangel.

Bent Laursen, formand for Lystfiskeriforeningen, Danmarks ældste lystfiskerforening, til lystfiskermagasinet Fisk & Fri.


Relaterede artikler om kemisk rensning af søer:

Langsomme søer

24 søer klar til restaurering

Forurenede søer kan blive badesøer