Ferskvandsfiskeriforeningen offentliggjorde i seneste nummer af deres medlemsblad (no. 5-2017) en artikel om, hvordan Gudenåens Ørredfond har været nødt til at sende Tangeværket til inkasso.
Årsag: Tangeværket havde nægtet at betale for deres årlige og lovpligtige kompensationsudsætninger. For første gang nogensinde.
Det har på det seneste været diskuteret, om det udestående beløb for Tangeværkets pligtudsætninger nu er på 300.000, 200.000 eller blot 13.000 kroner.
Pt. er udeståendet reduceret til 13.000 kroner, som er betalt til Gudenåens Ørredfond af DTU Aqua, der forvalter fiskeplejemidlerne fra det obligatoriske fisketegn. Dette indtil ministeren træffer en endelig afgørelse om de fremtidige udsætninger fra Tangeværket.
Tangeværket har efterfølgende udtalt, at de fremover ikke vil betale for pligtudsætningerne. Om nødvendigt vil man prøve sagen ved en domstol. Der er nemlig ikke enighed om, hvilken lov Tangeværket skal administreres efter: Den gamle vandløbslov fra 1982. Eller den nye Tangelov fra 2013.
Det har miljøministeren og hans styrelser da også kun haft to år til at finde ud af. Så mon ikke de når det inden næste folketingsvalg? Om ikke før så efter en eventuel retssag med Tangeværket.
Problemet ligger ikke i det aktuelle beløbs størrelse. Det virkelige problem er, at dette måske blot er første skridt på en lang deroute for fiskeplejemidlerne – om miljøministeren nu vil sløjfe Tangeværkets pligtudsætninger. Her er et uddrag af juraprofessor Peter Paghs udlægning af teksten i Tidsskrift for Miljø. September 2017:
“Ved lov nr. 1461/2013 blev den gamle lov ophævet, således at koncessionen skulle erstattes af tilladelser efter elforsyningsloven og natur- og miljølovgivningen. Samtidig blev indført specielle regler i vandløbsloven, herunder bl.a. §37 a, hvorefter ministeren “kan bestemme, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at udsætte fisk i Gudenå-systemet i henhold til planer udarbejdet i medfør af fiskeriloven.” I bemærkningerne til lovforslaget blev bl.a. anført:
“Der bliver ikke med dette lovforslag taget stilling til spørgsmålet om et omløbsstryg ved Tangeværket. Spørgsmålet om etablering af en faunapassage ved værket vil blive aktuelt i forbindelse med gennemførelse af EU’s Vandrammedirektiv for anden planperiode 2015-2021”. (…) Den foreslåede bestemmelse om fiskeudsætning giver tillige miljøministeren mulighed for at ændre afgørelsen, f. eks. hvis der etableres en faunapassageløsning ved Tange, som indebærer, at det ikke længere er nødvendigt at gennemføre foranstaltninger til udsætning af fisk. (…) Miljøministerens beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i overensstemmelse med lovens almindelige ordning.”
Citat slut.
Med den seneste lovændring fra 2013 har miljøminister Esben Lunde Larsen tilsyneladende mulighed for at slette Tangeværkets hidtidige pligtudsætninger. Hvis han altså vil. Muligheden har miljøministeren i så fald haft siden lovens vedtagelse i 2013.
Som det fremgår af ministerlisterne fra 2013, så var det Ida Auken – dengang SF, idag de Radikale – som var landets miljøminister og dermed ansvarlig for Tangeværket og den her citerede lovgivning.
I værste fald skrider så muligvis det hele. Da kan de af landets lystfiskere indbetalte fiskeplejemidler nemlig pålægges at overtage betalingen af Tangeværkets hidtidige lovpligtige kompensationsudsætninger. Som et led i den gældende fiskeplejeordning.
Fremover betaler vi så Tangeværkets tidligere pligtudsætninger, som miljøministeren med et pennestrøg har befriet dem for. I al evighed. Hvis han altså ønsker det og kan gøre det.
Det er og var udsætninger, som har deres baggrund i grafen nederst på denne side: At Gudenå-laksen blev endegyldigt udryddet med anlægget af Tange Sø, der lagde sig tungt over laksens sidste og historisk altid vigtigste gydepladser. Havørreden, som havde og stadig har halvdelen af sine naturlige gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket, blev “kun” halveret.
De omdiskuterede kompensationsudsætninger omfatter kun havørreder, hvis bestand blev halveret. Ikke laksen, som blev udryddet helt med værkets etablering.
Fremover kommer sagen så ind over §7-udvalget, der rådgiver ministeren om brugen af fiskeplejemidlerne. Et udvalg, hvor blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) sidder. Som blot én ud af mange repræsentanter. Ferskvandsfiskeriforeningen (FFF) har ligeledes plads i dette udvalg.
Milliontab til fiskeplejen
Vi taler nu pludselig millioner af tabte fiskeplejekroner over de kommende år. 200-300 tusinde om året bliver jo til 2-3 millioner over en 10-årig periode. Hvis miljøministeren altså vælger at uddele en julegave til vennerne på Tangeværket. Hvad han måske allerede har gjort – uden vort vidende.
Det er denne udvikling, vi er mange, der frygter. At vi lystfiskere fremover og måske i al evighed skal overtage Tangeværkets tidligere pligtudsætninger.
Husk på, at så længe Tange Sø ligger og dækker over de fleste og vigtigste af laksens gydepladser i Gudenåen, da skal der udsættes laks for millioner. Som vi lystfiskere så kommer til at betale via vore fiskeplejemidler.
I dag finansierer kommunerne langs Gudenåen et storstilet Put & Take fiskeri, som koster mange penge, og som omsætter for endnu mere. Men de tilbagevendende laks kan bare ikke gyde. Deres gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø. Hvis de tilbagevendte laks ikke fanges, går de allerfleste til grunde.
Alene derfor skal Tange Sø tømmes og Gudenåen retableres. Der er ikke andre muligheder, hvis vi ikke skal være til grin for vore egne penge. Tømning af søen er den billigste og suverænt bedste løsning.
Jeg håber, at jeg tager fejl i ovenstående betragtninger. Men jeg er oprigtigt bange for, at det er fremtidens lystfiskerbetalte fiskepleje ved Tangeværket, der her banker på døren. Med forhøjede priser på det obligatoriske fisketegn og yderligere geografisk skævvridning af millionernes fordeling.
Det sidste bliver de rigtig triste over på ikke mindst Sjælland, som i så fald må ryste op med en tredjedel af omkostningerne ved Tangeværket. Omkring en tredjedel af fisketegnsløserne bør nemlig på Sjælland, omend kun 1.600 er medlemmer af DSF. Det er omkring en tiendedel af DSF’s samlede medlemstal på 16.000.
Hvis altså miljøminister Esben Lunde Larsen vælger at slette Tangeværkets pligtudsætninger med et vennesælt pennestrøg.
Only time will tell.
Steen Ulnits
Af illustrationen herunder fremgår, at Gudenå-laksen uddøde endeligt med etableringen af Tangeværket. Trods påstande om det modsatte. Havørredbestanden blev “kun” halveret, da havørreden havde og stadig har halvdelen af sine gydepladser i Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Materialet stammer fra statsbiolog Otto Poulsen (1935)
Del denne artikel: