Som perler på en snor ligger de, Djurslands mange fornemme og klassiske kystpladser.
Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.
Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge.
Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurslands status som leverandør af landets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenåen. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Grenåen og Kolindsund Kanaler.
Djursland har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havørreder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.
Nordkysten
Det er naturligvis de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfiskeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tidligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte tilfælde kan udtrækket udskydes helt til maj maned, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.
Alle har givet hørt om det gammelkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må passere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser.
I mange år skete udtrækket af havørneder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næsten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fiskere holdt et vågent øje med dette udtræk og var klar ved Skovgårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvilken grund.
Der er tale om rigtigt “sommerhus-fiskeri” på nordkysten af Djursland, for netop denne kyst formelig vrimler med små og store sommerhuse – samt campingpladser. Stranden er god – til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud pa første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passerer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.
Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i stedet forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kendsgerning, der nok burde kunne lokke en og anden forhærdet Fjellerup-fisker til at prøve nye steder…
Fortsætter vi østover, forbi Fjellerup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig store sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stangen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.
Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ubetydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.
Østkysten
Vi forlader nu nordkysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begynder den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.
Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for såvel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stejle klinter op langs kysten.
Er der mange fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand.
Er kysten ved Gjerrild en klassiker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er naturen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalkrev ud i havet og byder på afvekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælkehvidt på disse lokaliteter.
Der er dog også en tydelig tendens til, at den kalkholdige undergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid. En tid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fiskere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.
Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blanke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud.
Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer givetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb. Med den lille Nimtofte Å som et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.
Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kragenæsset (11), over hvis kalkflager mangen en fin ørred og vægtig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…
Netop her skyder store undersøiske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kikke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefisker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.
Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regelmæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i selve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Visse år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet…
Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk “enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som ligger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en god ret torsk.
Sydkysten
På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jorde har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klassikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine havørreder. Men fisk er der stadig.
Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen lastvognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pighvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud.
Det er også et godt ud gangspunkt for en torsketur til den lille Rothes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder.
Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glatved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølvblanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.
Næste stop på vor odyssé sydover er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den stenede strand. På vej mod Jernhatten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhatten er dog en langt større attraktion – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfisketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.
Det var også tidligere en af Djurslands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.
Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobberhage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.
Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre steder, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over “turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…
Længst nede mod Ebeltoft ligger Hassenør Hage (21) og lokker. Revet her er en af de nyere pladser i området – dertil en af dem, hvor man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende og ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fiskekajak…
Hjelm – Marsk Stigs ø
Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm, Marsk Stigs gamle ø ude i Kattegat. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land.
Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Eller man kan målrettet jagte en af de pighvarrer, som der i perioder kan være mange af.
Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor havørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.
Har man øje og interesse for andet og mere end fisk og fiskeri, bør man tage et nærmere kig på den gamle og tidligere stærkt befæstede ø. Det var her, Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (måske) havde været med til at myrde Kong Erik Klipping i Finderup Lade nær Viborg.
Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndringstogter til fastlandet. Befæstningen var så stærk og placeringen så god, at han kunne holde Hjelm helt til sin død i 1293. Nok en tanke værd, når man søsætter sine blink i farvandet omkring denne dejlige ø.
Det gælder også, når man står inde på fastlandet og kaster lange kast og blikke efter Hjelm. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende havbrug, som skal producere ørredrogn til det altid hungrende japanske marked.
Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, ekskrementer, medicinrester og kemikalier fra behandling af netburene – dem må vi gerne beholde på Djursland.
Jeg siger velbekomme. Og den lokale kystturisme væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene og uklart vand inde under land.
Samt naturligvis, de manglende Blå Flag i badesæsonen…
Steen Ulnits
Djurslands Top 22
- Skovgårde
- Fjellerup
- Nederskov
- Treå
- Knudshoved
- Gjerrild Klint
- Karlby
- Sangstrup
- Store Sandvig
- ornæs Fyr
- Kragenæsset
- Polderrevet
- Naveren
- Havknuden
- Glatved Strand
- Rothes Grund
- Rugård
- Jernhatten
- Kobberhage
- Elsegårde
- Hassenør Hage
- Vesthagen Hjelm
Del denne artikel: