* Svinevirus i limfjordsmuslinger
Der er ikke færre end 18 kommuner i den lokale Grønne Trepart, som omfatter oplandet til den store og stærkt forurenede Limfjord.
Limfjorden er nu så hårdt belastet med kvælstof og gylle fra landets største koncentration af svinefarme, at den end ikke er med blandt de tyve fjorde, som regeringen ellers har udpeget til en særlig indsats.
Limfjorden er samtidig det sted, hvor man tilbage i 2013 fandt svinevirus i de undersøgte blåmuslinger. Ikke efter nogen bevidst søgning, men som en tilfældig “bifangst” under jagten på Hepatitis E-virus. For øvrigt med Limfjorden som det eneste af de undersøgte steder i Danmark.
Svinevirus i muslinger er ikke noget ønskefund, når man samtidig gerne vil sælge muslingerne til besøgende turister eller eksportere dem til udlandet. Man har sågar en hel festival baseret på skaldyr fra Limfjorden. Hvert år med sæde i Nykøbing Mors.
Siden fundet i 2013 har man derfor klogeligt ikke undersøgt for svinevirus i muslingerne. Ud fra devisen, at hvad man ikke ved med sikkerhed, det har man heller ikke ondt af. Og man taler naturligvis slet ikke om det.
En klog erkendelse, da der givet stadig er svinevirus i muslingerne fra Limfjorden. Måske endda mere end i 2013.
Præcis som der jo stadig er gift i vandet ud for Cheminova ved samme Limfjord.
Der er jo ikke fjernet noget.
* Fra svinevirus til grønt græs
Men alt det har Den Grønne Trepart jo ikke direkte noget med at gøre.
Svinevirus i muslinger er jo blot en meget uheldig bieffekt af det højintensive landbrug omkring Limfjorden. Og de kolossale gyllemængder, der konstant spredes ud over de tilstødende marker og siden lækker ud i Limfjorden.
I Den Grønne Trepart drejer det sig primært om aktiviteterne inde på landjorden. Om udvaskningen af næringssalte fra de overgødede marker til den iltsvindsramte Limfjord.
Thisted-borgmesterens udmelding om blot at omlægge driften til dyrkning af græs i stedet for udtagning af jord, har derfor bragt sindene i kog flere steder. For kan man overhovedet det i henhold til den indgåede trepartsaftale?
Og kan man det i Thisted Kommune, kan man vel gøre det samme over hele landet. I så fald vil Den Grønne Trepartsaftale jo reelt være afgået ved døden. Næsten før den er kommet i gang.
Lad os tage et flashback på aftalen og dens ordlyd:
2. november 2025
* Vigtige nøgletal om land og vand
Det kan være svært at hitte rede i, hvad der egentlig foregår i Den Grønne Trepart. Derfor lidt nøgletal at starte med.
Udgangspunktet for Den Grønne Trepart er, at 390.000 hektar jord skal omlægges. Heraf 140.000 hektar lavbundsarealer, som skal tages ud af drift. Og 250.000 hektar ny skov, der skal plantes. Hvordan det så end skal kunne lade sig gøre.
Samlet set skal trepartsaftalen resultere i 13.800 tons mindre kvælstof udledt til hav og fjorde, hvilket med et optimistisk skøn vil give vandmiljøet det fornødne pusterum. Flere forskere mener dog, at det slet ikke er nok.
En af de vigtigste målsætninger med Den Grønne Trepart er udtagning af landbrugsjord – især kulstofrige lavbundsarealer – samt etablering af ny skov og natur.
Aftalen indeholder også planer om permanent ekstensivering af arealer, der ikke længere dyrkes intensivt. Dette indebærer begrænsninger i gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning, men muliggør dog, at der stadig kan være græsning eller høslæt.
Der er i forliget afsat midler og ordninger til støtte, opkøb og arealfonden, der skal drive disse omlægninger. Det højaktuelle spørgsmål er så bare, om man uden videre kan vælge at ændre landbrugsjord udpeget til udtagning – til arealer dyrket med græs i stedet.
For hvor langt kan man egentlig nå med dyrkning af græs i stedet for den ellers planlagte udtagning? Hvor meget kvælstof kan der spares?
Og hvad medfører omlægning til græs for land og vand i det pågældende område?
Meget mere herom i næste uge,
2. november 2025
* Sær fisk med mange navne
Kært barn har som bekendt mange navne, og stenbideren er et godt eksempel på dette. Her kommer derfor en liste over de mest populære navne, tilnavne og deres oprindelse – geografisk såvel som sprogligt:
- Cyclopterus lumpus: Stenbiderens latinske artsnavn
- Stenbider: Dansk navn for Cyclopterus lumpus
- Kulso: Officiel jysk betegnelse for stenbiderhun
- Kvabso: Østdansk betegnelse for stenbiderhun
- Rognkal: Dansk betegnelse for stenbiderhan
- Rognkjeks: Norsk betegnelse for stenbiderhun
- Rognkall: Norsk betegnelse for stenbiderhan
- Grásleppa: Islandsk betegnelse for stenbiderhun (“gråslimet”)
- Raudmagi: Islandsk betegnelse for stenbiderhan (“rødmave”)
- Kullsugv: Færøsk navn for kulso
- Steinbitur: Færøsk navn for stenbider
- Steinbit: Norsk navn for havkat
Det norske “steinbit” har således ikke det mindste med norske stenbidere at gøre. Selv om det bestemt lyder sådan. “Kal” er blot den gængse betegnelse for mand eller han. Og “so” det tilsvarende for en hun. Det norske “kjeks” henviser til fiskens klumpede kropsbygning, og det samme gør danske “kvabso”.
“Kul”, der går igen flere steder, refererer til hunnens mørkegrå farve. Det islandske “grásleppa” fortæller, at der er tale om en grå fisk med et tykt slimlag. Mens det islandske “raudmagi” beskriver hannens røde mave.
Kært barn har i sandhed mange navne, og stenbideren er et rigtig godt eksempel. Dertil en uhyre spændende fisk med en kompleks livscyklus og en usædvanlig adfærd.
2. november 2025
* Som rensefisk i havbrug
Lakseopdræt i åbne netbure byder på ét og samme gigantiske problem verden over:
Angreb fra parasiterende havlus. Eller lakselus, som de passende hedder i Norge, hvor de hvert eneste år koster havbrugerne store økonomiske tab.
De mange milioner af opdrætslaks i netburene lokker milliarder af sultne havlus til. Så mange, at de ikke kun truer tamlaksene inden for netmaskerne, men også vildlaksene udenfor. Lakselusene rasper sig gennem huden på laksene, irriterer de voksne tamlaks og slår direkte de små udtrækkende unglaks ihjel på deres vej mod havet.
Havbrugerne har derfor længe bedrevet kemisk krigsførelse mod havlusene – ved brug af giftstoffer, der får havlusene til at slippe deres tag i tamlaksene. De dør ikke nødvendigvis, men slippes blot ud i frivandet, hvor de så kan kaste sig over vildfiskene. Med katastrofale følger for disse.
I de senere år er man i stigende grad gået over til biologisk krigsførelse i stedet. Først ved introduktion af læbefisk som beggylter, der kan æde løs af de mange havlus.
Berggylten er imidlertid ikke kuldetolerant nok til at kunne trives i det høje nord. Her er man derfor gået over til stenbidere i stedet.
Stenbiderne fanges som moderfisk i havet, opdrættes i milliontal og udsættes i netburene. Her kan de så afluse tamlaksene på biologisk vis – uden brug af kemiske stoffer som diflubenzuoron, der er det mest effektive og mest benyttede.
Diflubenzuron virker ved at forhindre havlusenes mange livsnødvendige skalskifter. Desværre virker stoffet også på krebsdyr uden for havbrugenes netmasker. Med eksempler på massedød blandt rejer uden for havbrugene.
Den kolossale efterspørgsel på stenbidere til det gigantiske norske havbrug kan derfor meget vel have en negativ indflydelse på bestanden – også på det svigtende forårsindtræk af gydefisk i danske farvande.
Det er jo ude i Nordsøen, de små stenbidere vokser sig store og kønsmodne. Her, de fanges til det norske lakseopdræt. Herfra, de måske aldrig vender tilbage.
Ovennævnte Seabreak-projekt vil forhåbentlig kunne kaste lys over dette.
2. november 2025
* Kulsoen tilbage til stenrevet
Stenbideren er en kærkommen forårsbebuder, når den indfinder sig på de lavvandede stenrev for at gyde. Eller gjorde, for den er efterhånden helt forsvundet fra de danske farvande. “Cyclopterus lumpus” er stenbiderens latinske navn.
Hun-stenbideren, som leverer den velsmagende lyserøde kaviar, har fået det maleriske, men ikke særligt smigrende navn “kulso”. Angiveligt fordi den er både sort som kul og en so, som hunner af andre arter ofte kaldes.
Stenbiderens kød er underligt gelé-agtigt og ikke i høj kulinarisk kurs. Det er derimod den lækre lyserøde rogn, der gør stenbideren næsten lige så attraktiv som den russiske stør og dennes sorte kaviar.
Den attraktive rogn, der indbringer høje priser på det hjemlige marked, har længe truet med at trække tæppet væk under stenbideren som art.
Serveret med hakkede rødløg og creme fraiche er det en af forårets lækreste fiskeretter. Så lækker, at kiloprisen længe har været på himmelflugt – i takt med de stadig færre stenbidere.
Fangsten af stenbidere har længe ligget på omkring 250 tons om året. Lige indtil 2023, hvor bestanden og fangsterne kollapsede til en sølle tiendedel heraf.
På vanlig dansk vis undrede vi os straks over, hvordan det dog kan være sket. Selv om alle forstandige mennesker jo længe har vidst, at det nok skyldes overfiskeri og et stedse ringere vandmiljø.
Som gode danskere forsøger vi imidlertid og af al magt at finde andre årsager end os selv – med pilen pegende på klimaet og den globale opvarmning som forklaring.
18. oktober 2025
* Giv stenbideren et Seabreak
Efter bestandens kollaps i 2023 foreslog DTU Aqua klogeligt et fuldt stop for alt fiskeri efter stenbidere i 2024. Men det var fødevareminister Jacob Jensen (V) ikke med på, så han lod fiskeriet fortsætte i hele 2024. Trods advarslerne og det nylige kollaps i bestanden.
Hos DTU Aqua erkender man, at vi ved forbløffende lidt om stenbiderens liv og færden. Vi kender primært til den, når den om foråret indfinder sig for at gyde på stenbund langs de danske kyster. Da går den nemlig i garnene og havner efterfølgende på danske spiseborde.
Som voksen lever stenbideren i de frie vandmasser ude i Nordsøen, hvorfra den drager på gydevandring ind i de danske farvande.
Her ankommer den i det tidlige forår, hvor den hilses velkommen og garnfiskes intensivt – primært på grund af dens velsmagende lyserøde rogn.
De mindre hanner ankommer først og finder en egnet gydeplads, som står klar, når de rogntykke hunner ankommer noget senere. Efter gydningen bevogtes æggene af hannen, indtil de klækker.
Nyklækkede stenbiderunger er irgrønne af farve og umulige at overse, hvis man kigger sine fangede havørreder efter i maven. De har derfor været forbilledet for mine grønne Juletræsfluer, som du kan læse mere om her:
40 år med Juletræet – del 1
40 år med Juletræet – del 2
* Sårbar opvækst i Danmark
Under opvæksten på det lave vand er stenbideren udsat for periodiske iltsvind og høje vandtemperaturer, der begge mistænkes for at stå bag bestandens nylige kollaps. Måske er algebelægninger på de livsvigtige sten også en del af forklaringen. Dem, stenbideren suger sig fast på med sin sugeskive.
Stenbideren har brystfinner, der sidder på undersiden af kroppen. Her danner de en effektiv sugeskive, som gør det muligt for stenbideren af hæfte sig fast på sten og tang i stærk strøm og bølger. Hannernes sugeskive er større end hunnernes og bruges aktivt, når hannen bevogter de lagte æg.
Desværre er der ikke megen fokus på det hjemlige overfiskeri, som længe har presset bestanden af danske stenbidere. Et fiskeri, fødevareminister Jacob Jensen (V) desværre lod fortsætte. Trods ellers flere advarsler.
Men så er han jo også erhvervsminister. Som miljøminister Magnus Heunicke de facto også er det. Ikke miljøminister. Som miljøministeren ellers burde være.
Ved en vis størrelse, som vi ikke kender præcis, drager de små stenbidere tilbage til Nordatlanten, hvor de vokser sig store. Inden de som voksne og kønsmodne individer vender tilbage for selv at gyde.
Et nyt forskningsprojekt finansieret af den velgørende organisation “Seabreak” skal i løbet af de næste fire år søge at finde en forklaring på tilbagegangen. Ud over de mange års overfiskeri.
Det er DTU Aqua, som er tovholder i projektet.
18. oktober 2025
* Græs i Det Grønne Maskineri
Den Grønne Trepart arbejder for fuldt tryk med at tage landbrugsjord ud af drift. Dette for om muligt at skåne det danske vandmiljø for yderligere algeblomst og iltsvind.
Denne udtagning af landbrugsjord skal i første omgang ske ad frivillighedens trange vej, som desværre har et dårligt renommé i forbindelse med dansk landbrug. Læs gerne artiklen “Landbrugets forsvarsværker”.
Ikke mindst sporene efter de aftalte, men manglende mini-vådområder fra Løkkes Landbrugspakke i 2016 skræmmer.
Det var rene luftkasteller, som blot skulle muliggøre øget forbrug af gødning på de danske marker. Uden desværre at levere det lovede den anden vej.
I form af et stort antal kvælstof-fjernende mini-vådområder.
Vi ser nu resultaterne i form af det ene rekordstore iltsvind efter det andet. Staten har derfor måttet ud med den helt store pengepung og betalt toppriser for udtagning af såkaldt “væsentlige arealer” rundt omkring i landet. Med kartoffelmarkerne i Store Vildmose som det bedst kendte eksempel.
Her har danske skatteborgere måtte punge ud med op til 240.000 kroner per hektar udbrændt og overgødet landbrugsjord. Det er rekordhøje priser, som forgylder de heldige landmænd og jordejere, der her kan komme af med dårlig landbrugsjord til skyhøje priser.
18. oktober 2025
* Kommune på græs
Flere steder står de lokale treparter allerede klar med lange lister over de mange planlagte tiltag, der forhåbentlig skal redde vandmiljøet fra kvælningsdøden. Man har udpeget de områder, der skal braklægges, omlægges eller tilplantes med ny skov i henhold til trepartsaftalen.
I Thy bedyrer borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) fra Thisted, at kommunen nok skal leve op til sine forpligtelser og målsætningerne i Den Grønne Trepart. Det skal blot ikke ske énsidigt ved udtagning af landbrugsjord, mener han. Som ellers vedtaget i Den Grønne Trepart, kommunen selv er gået med i.
Borgmesteren foreslår i webmediet Altinget, at driften i stedet omlægges til græs, der holder bedre på kvælstoffet. End de afgrøder, der alligevel kun dyrkes til dyrefoder. Med den mandshøje fodermajs som det mest kendte og synlige eksempel på en stærkt kvælstof-lækkende afgrøde.
I Thisted Kommune har man til dato peget på godt 9.000 ud af de knap 17.000 hektar landbrugsjord, der skal udtages for at nå målene i Den Grønne Trepart. Borgmesteren vægrer sig nu ved at udtage de resterende 8.000 hektar.
Det vil gå ud over beskæftigelsen, lyder hans begrundelse.
Men ikke et ord om vandmiljøet.
18. oktober 2025
* Tørre tal om Limfjorden
Borgmester Pedersen forklarer i Altinget, at op mod af 20% af befolkningen i Thisted Kommune er beskæftiget i landbruget eller de tilhørende følgeerhverv. Hvilket der jo ikke er noget nyt i.
Det vil ifølge borgmesteren gå ud over beskæftigelsen, hvis der skal udtages jord i henhold til planerne i Den Grønne Trepart. Altså næsten lige så meget som hidtil udpeget. 8.000 hektar mere end de allerede udpegede 9.000.
Venstre-borgmesteren bakkes op af Landboforeningen Agilix, Fjordland og Landboforeningen Midtjylland. De repræsenterer alle hardcore jordbrugere af den intensive slags.
Mere end 80% af indbyggerne i Thisted Kommune må i så fald leve med, at landbruget også fremover forurener fjord og hav med næringssalte og pesticider.
Danmarks Naturfredningsforening, som også er med i Den Grønne Trepart, mener derfor, det vil være at gøre grin med andre kommuner, hvis Thisted slipper billigere end dem.
Ved blot at omlægge til græs i stedet for at udtage jord af drift.
Kommunalvalget nærmer sig.
* Kan græs fjerne 522 tons kvælstof?
Hvis Den Grønne Trepart skal nå i mål i vandoplandet til den hårdt belastede Thisted Bredning, da skal udledningen af kvælstof reduceres med 522,8 tons. Af denne udledning stammer op mod 95% fra landbruget.
Borgmesteren mener ifølge Altinget, at en omlægning til dyrkning af græs på de resterende 8.000 hektar jord alene vil kunne reducere udledningen til vandmiljøet tilstrækkeligt. Så man slet ikke behøver udtage mere landbrugsjord.
Men kan man overhovedet det? Holder dette regnestykke i praksis, eller er det kreativ talgymnastik?
Måske er det begyndelsen til enden på Den Grønne Trepart, vi allerede her og nu er vidner til. Rekordtidligt efter en ellers enig vedtagelse. En nordjysk protest imod den aftale, Landbrug & Fødevarer med flere ellers selv har været med til at udforme. Som deltager i den lokale trepart.
Borgmesteren i Thisted er selv tidligere formand for samme landbrugsorganisation, der gennem mange år har bidraget aktivt til dagens triste situation for vandmiljøet:
Kortet er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening baseret på udtræk fra Geus-databasen Jupiter, der løbende opdateres af landets vandværker. Se hele kortet her:
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/drikkevandskort/
* “I aften vil I kunne se og høre…”
“Vi har borgere, der arbejder på Cheminova, og politikere i Region og Kommune, som mener det er helt i orden, at befolkningen på Harboøre Tange dør, 25% hyppigere af forurenings-relaterede kræftsygdomme.
Politikerne har kendt den store kræfthyppighed (op til 40%) siden 1986, men de har ikke gjort noget ved det. Det er prisen for at bo i et område med vækst, har været holdningen.
Det er prisen for vækst, og den er der rigtig mange, som er villig til at betale, siger en tidligere Cheminova arbejder.
Politikerne er for kloge. De siger det ikke direkte, men de handler efter samme princip. For de ved også, at der er en overdødelighed lige præcis i det område, hvor Cheminova ligger.
Men der er ingen, som nævner, at folk fra u-landene, hvor Cheminovas gifte jo bruges, dør med samme eller større hyppighed.
Også her er det deres egen skyld, at de dør af kræft. Det er ikke Cheminova giftens skyld. Borgerne her kan jo ikke læse og har derfor ikke mulighed for at passe på. Det tages der ikke hensyn til.
De eneste, som høster på dette, er dem med snabelen nede i Cheminovas pengekasse.
Med venlig hilsen,
Bjarne Hansen
miljøforkæmper, Thyborøn.”
* Milliardtab efter PFAS-forbud
Danske landmænd har i mange år tjent milliarder på brugen af diverse pesticider, som har forurenet vandmiljøet med giftige PFAS-forbindelser.
Det er stoffer, hvis restprodukter i flere år har været mistænkt for at kunne lække til og forurene grundvandet. Stoffer, der aldrig forsvinder fra miljøet.
Nu ser det ud til, at pengestrømmen måske vil gå den anden vej. I hvert fald har interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer netop meldt ud, at det kommende forbud mod brugen af PFAS-pesticider vil koste landbruget op mod to milliarder kroner om året.
Miljøminister Magnus Heunicke har senest meddelt, at 33 produkter, som indeholder PFAS og kan lække til grundvandet, nu er trukket tilbage. Landbrug & Fødevarer fortæller, at korn og kartofler samt frøgræs er blandt de hårdest ramte afgrøder.
Ikke mindst det kommende forbud mod pesticidet Diflufenican forventes at ville koste industrilandbruget mange penge. Diflufenican er et ukrudtsmiddel, som sprøjtes på afgrøder og her danner en film på ukrudtets overflade.
På denne måde benytter man sig af PFAS-stoffernes velkendte evne til at sky vand og fortsat hæfte til planterne – trods vejr og vind. De nedbrydes stort set ikke eller aldrig, og de kaldes derfor evighedsstoffer.
Miljøstyrelsen har nu trukket pesticidmidler tilbage, som indeholder et af seks aktivstoffer, der har vist at kunne danne trifluoreddikesyre (TFA). TFA kan efterfølgende udvaskes til grundvandet og nedbrydes ikke.
Med de nye afgørelser er det samlede antal forbudte PFAS-midler oppe på 33. Pesticidbranchen står dog klar med nye produkter til erstatning.
4. oktober 2025
* Tøjmand med 6.600 hektar jord
Anders Holch Povlsen, der har tjent en formue på tøj fra sin Bestseller-koncern, har længe investeret stort i Skotland, hvor han i dag er en af de største jordbesiddere.
Holch Povlsen har efterfølgende også købt stort ind af den jyske muld, som han nu ejer 6.600 hektar af. Ikke mindst jordområder langs Danmarks vandrigeste vandløb, Skjern Å, har haft hans interesse.
Til Jyllands-Posten har han løftet lidt af sløret for, hvad han vil med denne jord. Han fortæller til avisen, at han i overvejende grad vil fortsætte med at forpagte jorden ud. Men at han også vil samarbejde med myndigheder og organisationer om kommende naturgenopretningsprojekter.
Anders Holck Povlsens planer falder således fint i tråd med Den Grønne Trepart, der jo især har fokus på udtagning og genopretning af lavbundsjorde. Ved at udtage landbrugsjord af drift kan man både mindske udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og udsivning af CO2 til atmosfæren.
Anders Holck Povlsen skriver i sit svar til Jyllands-Posten, at man ikke vil fortsætte med dyrkning helt ud til vandløbet. Biodiversitet og “naturens skønhed” vil ifølge Bestseller-ejeren have første prioritet.
“Vi ser det som et ansvarsfuldt ejerskab”, slutter han overfor avisen. Og det lyder jo rigtig godt.
4. oktober 2025
* Fokus på Flakket
Anders Holck Povlsen interesserer sig ikke kun for Skjern Å i Vestjylland. Også Aarhus Bugt i Østjylland har han nu fokus på.
Ikke sådan forstået, at Bestseller har købt vand i Bugten, for det kan man naturligvis ikke. Men Holck Povlsen Foundation har netop doneret ikke mindre end 50 millioner kroner til det hårdt trængte vandmiljø i Aarhus Bugt.
Pengene skal bruges til at retablere Mejlflak, som er et stort stenrev midt ude i bugten. Aarhus Kommune har tidligere doneret 10 millioner kroner til samme Mejlflak, der er af største vigtighed for vandmiljøet i den hårdt pressede bugt.
Herude, midt i bugten, langt fra land og med masser af vand på alle sider, har dyr og planter haft et frirum, der ikke findes andre steder. Mens jeg læste biologi og boede i Aarhus, var der stadig masser af torsk i Bugten. Havde man tid nok og vejret ellers tillod det, var Mejlflak altid en af de bedste fiskepladser.
Vandet er meget lavt på Mejlflak. Det var og er stadig en forunderlig fornemmelse at stå ud af båden midt ude på åbent hav. At kunne vade næsten tørskoet rundt herude flere sømil fra land. Fascinerende og foruroligende på én gang.
I mellemtiden er torskene desværre helt forsvundet. Ikke mindst på grund af et hårdhændet fiskeri med bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab. Fiskenes levesteder er ødelagt.
Med de nye millioner fra Bestseller er der håb om, at torskene engang kan vende tilbage til et genskabt Mejlflak. Mere herom senere.
4. oktober 2025
* Seks millioner i statsstøtte til Naturmødet
Naturmødet i Hirtshals indgår nu i regeringens finanslovsudspil, hvor der afsættes to millioner kroner årligt over en treårig periode. Dette til at styrke og udvikle Naturmødet som national begivenhed.
Forslaget er ifølge minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), en “klar politisk anerkendelse af Naturmødets betydning”. Chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen, glæder sig naturligvis over regeringens udmelding:
“Jeg er både stolt og taknemmelig for, at regeringen nu anerkender Naturmødets nationale betydning. Med den statslige støtte vil vi kunne udvikle mødet yderligere og sikre, at natur og biodiversitet fortsat får en stærk og samlende stemme i Danmark.”
Borgmester i Hjørring Kommune og formand for Naturmødets bestyrelse, Søren Smalbro fra partiet Venstre, er naturligvis også glad for regeringens forslag:
“Naturmødet er vokset fra et lokalt initiativ til en national begivenhed, hvor vi forener viden, holdninger og nye ideer om naturens fremtid.
Med en finanslovsstøtte som den, regeringen nu foreslår, får vi muskler til at skabe endnu mere indhold, styrke partnerskaber og nå endnu bredere ud til borgere, beslutningstagere og aktører i hele Danmark.”
To millioner kroner årligt i tre år kan lyde af meget til et lille lokalt arrangement som Naturmødet i Hirtshals. Men de millioner er sikkert givet godt ud af staten. Omend blot en dråbe i det hav, som det vil koste mere end 50 milliarder kroner at genoprette. Hvis det overhovedet vil lykkes i vor eller vore børns tid.
Naturmødet er i den forbindelse mest en billig beroligelse af en bekymret befolkning. En bekvem sovepude for søvnige borgere og smarte politikere. Symptombehandling uden reel effekt.
Havet rådner op, mens der festes på havnen i Hirtshals og slubres østers på Mors. Sørgeligt, men desværre sandt.
4. oktober 2025
* Miljøet kort fortalt
Min barndomsveninde og klassekammerat fra Greve Kildebrønde Centralskole, nuværende bladtegner på Dagbladet Politiken, Mette Dreyer, kan andet og mere end tegne. Søndag den 20. juli offentliggjorde hun således et kort, men fyndigt skriv i selvsamme avis. Det lød således:
”Liglagen, fiskedød, fedtemøg. Tungmetaller og pesticider. Giftigt bundslam fra år tilbage. Spøgelsesnet, mikroplast, bæreposer og soppebassiner. Overfiskning, endda i beskyttede områder. Lakseopdræt og antibiotika. Lort fra grisefarme og krydstogtsskibe (uden sammenligning i øvrigt).
Bøgen spejler sig i den skidenfarvede bølge, der er uigennemsigtig og lugter.
Det lyder fælt, men grænseværdierne er ikke nået endnu (red. vi udvider bare fortyndingszonen!), så hop bare i. Hunden skal du nok være lidt forsigtig med, men det er ikke farligt for mennesker. Kun for havdyrene og alt det, vi alligevel ikke kan se. Fisk er stadig sundt, bare ikke i for store mængder.
Og så lige en sidste kundeoplysning til sidst: Undgå havskum, det er rent PFAS.”
Dette med tydelig adresse til Miljøets Magnus, der er Havets selvbestaltede Minister. Mette Dreyer har ikke blot en skarp streg, men også en hvas pen. Hende kan vi godt være stolte af. Det er jeg i hvert fald.
4. oktober 2025
* Grus i den Grønne Trepart
Det går ikke helt som ønsket i Den Grønne Trepart, der skal eller skulle redde det danske vandmiljø fra at drukne i slimet fedtemøg.
Vi oplever desværre, at forskellige aktører nærmest skiftes til at kaste grus i det maskineri, de ellers selv har været med til at stable på benene. Som deltagere i Den Grønne Trepart. Forstå det, hvem som kan. Med mindre da det hele er kold kalkulation og spekulation i nye indtjeningsmuligheder.
Tag nu som eksempel Thisted Kommune, hvor man til dato har peget på godt 9.000 ud af de knap 17.000 hektar landbrugsjord, som skal udtages for at nå målene i Den Grønne Trepart. Borgmesteren i Thisted, Niels Jørgen Pedersen (V), vægrer sig nu ved at udtage mere end de allerede udpegede 9.000 hektar.
Han begrunder det over for Altinget med, at op mod af 20% af befolkningen i Thisted Kommune er beskæftiget i landbruget eller de tilhørende følgeerhverv. Hvilket jo ikke er nogen nyhed.
Det vil derfor gå ud over beskæftigelsen, hvis der skal udtages jord i henhold til planerne i Den Grønne Trepart. Altså næsten dobbelt så meget som hidtil udpeget.
De 80% af indbyggerne i Thisted Kommune må derfor leve med, at landbruget fortsat forurener 100% af fjord og hav med næringssalte og pesticider.
Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) er ikke en Herr Hvemsomhelst. Således er han tidligere formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der kun under hårdt pres vil afgive landbrugsjord til fordel for et bedre vandmiljø. Og så spiller det snart kommende kommunalvalg givet også ind i udmeldingerne.
Det kunne være spændende at se det regnestykke, som får borgmesteren til at foreslå omlægning til dyrkning af græs – i stedet for den ellers planlagte udtagning af landbrugsjord.
Hvor meget græs skal der dyrkes på de manglende 8.000 hektar for at leve op til kravene i Den Grønne Trepart?
27. september 2025
* Vilde priser fra Vildmosen
Det er ikke kun kartofler, vi gennem mange år har fået fra Store Vildmose. Nu er det også nogle af landets højeste jordpriser – endda for udpint landbrugsjord.
Det går nemlig ikke helt som ønsket med udtagning af landbrugsjord til Den Grønne Trepart. Ad frivillighedens vej. Det har staten nu erkendt, og derfor er man trådt ind på scenen som den store og kapitalstærke jordopkøber.
Det er Dansk Landbrugs anden guldalder, vi her er vidner til. Danske skatteborgere er endnu engang spændt for ploven til at finansiere landbrugets nyeste lukrative tiltag. Senest har Naturstyrelsen handlet stort ind af udbrændt kartoffeljord ved godset Store Vildmosegaard. Her har styrelsen netop opkøbt en række landbrug.
Det er handler, som må få enhver landmand med hede pensionsdrømme til at slikke sig om munden. Handler, hvor jordprisen er røget helt op i næsten en kvart million kroner – per hektar. 240.000 kroner for at være helt præcis.
En kvart million kroner for 100 gange 100 m2 udpint landbrugsjord. Betalt af familien Danmark, som jo også måtte betale for Løkkes Landbrugspakke i 2016. Den pakke, der efterfølgende har fyldt vore farvande med slimet fedtemøg.
Tænk, hvis man havde et par hektar muld, som alligevel var ved at brænde sammen. Efter årtiers udpining og dræning af jord, der har sat sig. Denne jord kan nu veksles til noget, der ligner guld. Fra muld til guld. Danmark er i sandhed et rigt land.
De skyhøje jordpriser mærker man også hos DLR Kredit, som for første gang har passeret de 100 milliarder i udlån til dansk landbrug.
Der er store penge i Den Grønne Trepart.
27. september 2025
* Toppriser for lavbundsjord
Staten har som sagt allerede været ude med den helt store pengepung og betalt toppriser for udtagning af såkaldt “væsentlige arealer”. Med kartoffelmarkerne i Store Vildmose som det bedst kendte eksempel.
I Thy bedyrer borgmesteren i Thisted, Niels Jørgen Pedersen, at kommunen nok skal leve op til sine forpligtelser og målsætningerne i Den Grønne Trepart. Det skal blot ikke ske énsidigt ved udtagning af landbrugsjord, mener han.
Han foreslår i stedet, at driften omlægges til græs, der holder bedre på kvælstoffet. End de afgrøder, der alligevel kun dyrkes til dyrefoder. Med fodermajsen som det mest synlige eksempel.
En sådan omlægning mener borgmesteren vil kunne reducere udledningen tilstrækkeligt. Så man slet ikke behøver udtage mere landbrugsjord. Måske er det begyndelsen til enden på Den Grønne Trepart, vi allerede nu og her er vidne til.
Der er ikke mindre end 18 kommuner i den lokale Grønne Trepart, som omfatter oplandet til det store og stærkt forurenede Limfjord.
Den er nu så hårdt belastet med kvælstof og gylle fra landets største koncentration af svinefarme, at den end ikke er med blandt de tyve fjorde, som regeringen ellers har udpeget til en særlig indsats.
Limfjorden er jo også det sted, hvor man allerede i 2013 fandt svinevirus i de undersøgte blåmuslinger. Ikke efter nogen bevidst søgning, men som en uheldig “bifangst” under jagten på Hepatitis E-virus hos mennesker. For øvrigt med Limfjorden som det eneste sted i Danmark.
Svinevirus i muslinger er ikke noget ønskefund, når man nu gerne vil sælge muslingerne til besøgende turister eller eksportere dem til udlandet. Man har sågar en hel festival baseret på skaldyr fra Limfjorden.
Efterfølgende har man derfor ikke undersøgt for svinevirus i muslingerne. Ud fra devisen, at hvad man ikke ved med sikkerhed, det har man heller ikke ondt af. En gammel og klog erkendelse.
Der er givet stadig svinevirus i muslingerne fra Limfjorden. Måske mere end i 2013.
Præcis som der stadig er gift i vandet ud for Cheminova.
Der er jo ikke fjernet noget.
27. september 2025
* Livløs Limfjord opgivet
Adskilligt tyder desværre på, at man fra myndighedernes side helt har opgivet at redde Limfjorden. I hvert fald er der netop udstedt tilladelser til fornyet muslingeskrab flere steder i fjorden, hvilket som bekendt kun gør ondt værre. Og forbedringer af vandmiljøet noget nær umulige.
Samtidig har fiskeriminister Jacob Jensen (V) så ophævet et 40 år gammelt forbud mod fiskeri ud for Cheminova. Der er åbenbart ikke gift i vand og fisk her længere. Efter 40 år uden nogen oprensning overhovedet. Det rene trylleri. Ministeren beroliger dog de bekymrede danskere med sin tryllestav:
“Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden”.
Fødevareminister Jacob Jensen (V)
Well, det er langt fra alle enige med ham i. Jacob Jensen (V) har selv en fortid som lønnet bestyrelsesmedlem hos det japansk ejede Musholm Havbrug – den største enkeltforurener af Storebælt. Og det er jo beroligende at vide, når man skal vurdere hans øvrige beslutninger. Hvilket lys, de bør ses i.
Det var for øvrigt også Jacob Jensen, der som nyudnævnt blå minister annullerede det forbud mod altødelæggende bundtrawl i de indre danske farvande, som den foregående røde regering ellers allerede havde vedtaget.
Flere af hans egne partifæller protesterer imidlertid. I hvert fald her op til kommunalvalget. De finder det ikke forsvarligt at ophæve det 40 år gamle forbud mod fiskeri ud for giftfabrikken Cheminova.
Når giften nu stadig er der. Som dokumenteret af TV 2 i det nye dokudrama “Giften i Sandet”, der netop i disse uger løber over de danske TV-skærme.
Men meget mere om det senere.
27. september 2025
Ophævelsen af bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juli 2025.
Ophævelsen af fiskeriforbuddet gælder for områderne Knopper Enge på Harboøre Tange med tilhørende vandområder inklusive lagunerne, banegrave og fyldegrave samt den kystnære del af Vesterhavet fra høfde 39-45 og 500 meter ud fra kysten.
Derudover det område af Nissum Bredning, der er beliggende vest for linjen mellem Thyborøn Anduvningsfyr (56º 42 32 n.br. 08º 13 00 ø. lg.) og Follup Odde (56º 35 24 n.br. 08º 18 30 ø. lg.).
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
