Miljøforkæmper Bjarne Hansen skriver fra Thyborøn:
* ”Hvor de mere kloge narrer de mindre kloge”
Når man går i sit stille sind, kan man godt undres over mange sammenhænge. Jeg har for eksempel undret mig over dette:
Hvordan kunne statsminister Mette Frederiksen (A) sidde blandt tilhørerne ved Socialdemokratiets kongres, i september 2022 i Ålborg.
Mens jeg, i forbindelse med modtagelse af Svend Auken prisen, fra talerstolen skamroste Socialdemokraterne for at tage handling til oprensning af de ti største generationsforureninger i Danmark (2.7 mia. kr.)
Når statsministeren allerede dengang udmærket vidste, at det kun var en lille del af de mange penge, som blev bevilget (1.650 mio. kr.) til oprensning af Cheminovas svineri på Harboøre Tange, der ville blive brugt til reel oprensning?
Man kunne forledes til at tro, at bevillingen af pengene (finanslov 2021) til generationsforureningerne allerede dengang var en del af en større pakke. Dette i forbindelse med et fremtidigt samarbejde mellem de to blå partier efter det følgende valg.
Her står vi nu, yderligere tre år senere, hvor en ikke uvæsentlig del af de penge, der blev bevilget i finansloven 2021, allerede er brugt. Vi må desværre konstatere, at der endnu ikke er fjernet bare ét gram gift fra den første af de tre store forureninger på Harboøre Tange: Høfde 42 depotet.
Men ikke nok med det. Man vil nu pakke ”Den gamle Fabriksgrund” ind i jern, så den er klar til næste generation. Den har indtil videre stået åben i 65 år og forurenet sine omgivelser.
Rønland-halvøen er med 137 ha den største af de tre forureninger. Her blev der i 2021 afsat 1.035 mio. kr. til oprensning, men også her ligger alt stille. Intet er sket.
Tallene stammer fra Regional Udvikling i Region Midtjylland. De er for mig at se gravet op af den vestjyske muld og stammer fra 10 år gamle udregninger. Regionen har simpelthen ikke taget oprydningen af generationsforureningen på Harboøre Tange alvorlig.
Havde prisudregningerne, som stammer fra 2019 og bygger på tal fra 2010, været en eksamensopgave, da ville alle dumpe. Politikere såvel som embedsfolk.
Når så den tidligere formand for Regional Udvikling og nuværende direktør for Klimatoriet udtaler, at vi i ngo -gruppen ”FjernGiften” er nogle amatører, der ikke kan bruges til nogen form for samarbejde. Ja, så begynder hele sagen at minde om noget, der opføres i et cirkustelt for underholdningens skyld.
Jeg håber, at denne cirkusforestilling vil gå op for tilhørerne. Og forhåbentlig tænde et lys for vælgerne, inden der skal stemmes til november i år.
Med venlig hilsen,
Bjarne Hansen
Miljøforkæmper, Thyborøn
* Godt nyt om de danske delfiner
Det går rigtig skidt med bestanden af den mindste ynglende tandhval i de danske farvande, marsvinet.
Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – i daglig tale blot DCE – genbesøgte sidste år bestanden i de indre danske farvande. Og det så rigtig skidt ud. På bare ti år er bestanden nemlig mere end halveret.
I 2012 var der omkring 40.000 marsvin i Storebælt, Lillebælt, Kattegat og Vestlige Østersø. I 2022 var der kun 14.400 eksemplarer tilbage. Grundet forurening, overfiskning og fødemangel.
Tilbage i 2012 var der næppe delfiner i danske farvande. I hvert fald ikke faste eller ynglende. I dag er der i hvert fald tre (måske fire) stykker, og de er illegale indvandrere fra Skotland.
De tre forlod det koldere vand ved Skotland for fire år siden og har ikke set sig tilbage siden. Dertil har de det alt for godt i Thyborøn Kanal, hvor de mæsker sig i stimerne af sild og makrel.
Forleden var jeg et smut ude på Lange Mole ved Agger Tange. Det blæste godt, og der var næsten ingen besøgende på den kilometerlange mole nord for Thyborøn Kanal. Jeg havde således ydermolen helt for mig selv i den friske vind, hvor bølgerne regelmæssigt slog ind over de store betonblokke.
Vel omkring hundrede meter ude fangede en forkert bølge min opmærksomhed. Og sandelig: Det var to af Thyborøn-kanalens faste beboere, som var på ivrig jagt. De to delfiner brød regelmæssigt overfladen på samme sted – tydeligvis i jagt efter en stime af de makreller, der også har indtaget området.
Delfiner kan let identificeres og genkendes på deres rygfinner, som alle er unikke. De har sågar deres egne navne. Jeg kunne desværre ikke se, hvem de to delfiner ud for Lange Mole var. Om det nu også var to af de illegale indvandrere fra Skotland. Eller om de tre blot skiftedes til at vise sig to og to.
Jyllands-Akvariet i Thyborøn kan imidlertid fortælle, at de tre faste delfiner er Chewbacca, Leia og Tall Fin. De er alle hunner og tromletykke – så tykke, at der spekuleres i, om i hvert fald den ene delfin kunne være gravid.
Chewbacca er født i 1996, datteren Leia i 2018. Tall Fin, der kendes på sin høje rygfinne, er fra 1998.
Hidtil har gråsælen været det største ynglende pattedyr i området. Den plads er nu overtaget af delfinen eller øresvinet, som den også kaldes. Hvor gråsælen “kun” kan veje op til 300 kg, godt to meter lang, kan delfinerne nå en vægt på over 600 kg, fire meter lange.
Gråsælen er en stor fiskespiser og derfor en uønsket konkurrent til erhvervsfiskerne. Den blev jaget hårdt og udryddet herhjemme i slutningen af 1800-tallet. Nu er den tilbage igen – elsket og hadet som tidligere.
Delfinerne derimod er allerede blevet en yndet turistattraktion ved Thyborøn. Her er der flere penge i at have dem levende i Vesterhavet, hvor turisterne kan betale for at se dem – som hyppig “bifangst” på de populære sælsafarier.
10. august 2025
* Uenig med kystvandråd
Det er tilsyneladende ikke nemt for de mange medlemmer af landets kystvandråd at blive enige.
Det hele kompliceres af de mange aktører, der er i spil – som ofte har helt modsat rettede hensigter med deres arbejde. Landbrug, natur og miljø er således emner, der ofte modarbejder hinanden. Mens klima og miljø ofte går hånd i hånd.
Dette skisma kommer tydeligt til udtryk i den verserende debat om udtagning af landbrugsjord. Den er længe gået alt for langsomt og gør det stadig.
Udtagningen skal nemlig ske på frivillig basis, og det har man desværre kun dårlige erfaringer med over for landbruget. Med de mange fiktive mini-vådområder som det bedst tænkelige eksempel.
Disse har overhovedet ikke levet op til den lovede kvælstoffjernelse fra Lars Løkkes famøse Landbrugspakke i 2016. Hvis de overhovedet eksisterer.
Senest har Ringkøbing-Skjern Kommune så udsendt en pressemeddelelse, hvori kommunen klager sin nød. Det skete den 1. juli, hvor beskeden lød således:
“Godt på vej, men langt til mål i den lokale trepart.”
Interesseorganisationen Effektivt Landbrug var ikke uventet uenige med kommunen og havde følgende kommentar:
“Trods god opbakning fra lokale lodsejere er der stadig alt for få arealer meldt ind til udtagning og omlægning i Ringkøbing Fjords opland. Kommunen advarer nu om, at manglende fremdrift kan udløses ny statslig kvælstofregulering fra 2027.”
Er der noget, dansk landbrug frygter, så er det statslig indgriben og pålæg af tvungen kvælstofreduktion. Og Ringkøbing-Skjern kommune føler ellers selv, at den har gjort en stor indsats med arealudtagning eller rettere:
Udpegning af egnede områder til udtagning.
10. august 2025
* Udtagningskonsulenterne
Der er nemlig rigtig langt mellem udpegning og udtagning af de nye landbrugsarealer, hvilket det lokale kystvandråd netop påpeger. Og derfor kan man ikke lide udlægningen fra Effektivt Landbrug, som straks truer med bål og brand fra regeringen.
Selv mener de nemlig i Ringkøbing-Skjern at have en god sag. Baseret på tidligere beregninger fra det lokale kystvandråd skulle det nemlig være muligt at nå kvælstofreduktionsmålet på 1.687 ton – alene ved udtagning af landbrugsjord. Uden nye statslige krav til målrettet regulering.
Den pågående udpegning har ellers udviklet sig til en ren guldgrube for et antal udpegnings- eller udtagningskonsulenter, som via Den Grønne Trepart har fået helt nye jobmuligheder. De skal som lønnet direkte eller indirekte af staten rådgive i forbindelse med udpegningen af de bedst egnede områder.
De nye konsulenter skal som udgangspunkt være neutrale rådgivere, der vejleder udelukkende ud fra faglige hensyn. Vi har dog allerede set eksempler på, at det kan knibe med denne neutralitet. Hvis man enten selv er aktiv landmand eller er ansat i en rådgivningsvirksomhed for samme landbrug.
Dykker man bare lidt ned i materien, finder man snart frem til, at udtagningskonsulenter ofte er ansat i Landboforeninger som Agri Nord, SAGRA og Velas. Eller i konsulentfirmaer som COWI, NIRAS og Orbicon. Det viser en hurtig søgning på ChatGPT.
Alle har de fået nye gyldne tider med etableringen af Den Grønne Trepart.
Desværre har vandmiljøet endnu ikke fået det spor bedre.
10. august 2025
* Klima og kvælstof
Et af elementerne i Den Grønne Trepartsaftale er udtagning af lavbundsjord, der i forvejen er ganske uproduktiv, og som kræver stor tilførsel af næringsstoffer for at være produktiv. Hvilket resulterer i en tilsvarende stor udvaskning til vandmiljøet.
Et af incitamenterne for deltagende landbrugere er, at de efterfølgende vil kunne dyrke den øvrige jord endnu mere intensivt. Uden generende kvælstofregulering. Det siger i hvert fald Martin Hjort Jensen, som er viceformand i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer:
“Det vidner om, at det kan lade sig gøre at finde de gode og nødvendige løsninger, så vi kan nå de mål, der skal til, for at vi kan komme til at dyrke mere intensivt på de øvrige jorde.”
“Når omlægningen er gennemført, kan vi rulle kvælstofreguleringen på markerne tilbage. Det er et kæmpe incitament for os, for vi er dødtrætte af rigide regler om efterafgrøder, datotyranni og meget andet.”
Martin Hjort Jensen
viceformand i Landbrug & Fødevarer
For Martin Hjort Jensen drejer Den Grønne Trepart sig således ikke om at opnå et bedre vandmiljø, men primært om muligheden for at øge produktionen på de tilbageværende jorde.
Skal man tage viceformandens udtalelser for pålydende, og det skal man vel, går eksisterende produktiv landbrugsjord en ekstra hård tid i møde, når og hvis landbruget formår at leve op til kravene i Den Grønne Trepart.
Jorden vil efterfølgende blive presset til det yderste. For svineproduktionen stiger atter, og med den også mængden af gylle til udbringning på markerne. Og dem bliver der jo kun færre af med Den Grønne Trepart og dens udtagning af dyrket landbrugsjord.
Ifølge Danmarks Statistik er der nu næsten 12 millioner svin i danske stalde. Den 1. juli 2024 var der “kun” 11,26 millioner svin. Et tal, der den 1. juli 2025 er steget til 11,89 millioner. En stigning på 628.000 svin, hvis gylle fremover skal spredes over langt mindre områder.
Gad vide, om vor håbefulde Minister For Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), mon har taget højde for denne udvikling?
Jeg tvivler, men hører gerne hans bud på en forklaring.
10. august 2025
* Tusindbrødre-torsk
Vi kender fænomenet “tusindbrødre” fra flere fiskearter i forskellige vande. Fisk, der er for mange og for små – i hvert fald set med menneskeøjne.
I bjerglande finder vi eksempelvis fjeldørreder eller rettere rødinger, som kan udvikle talstærke bestande af dværgindivider, der sjældent opnår nævneværdig størrelse. De er for mange, og der er ikke føde nok til en normal vækst.
Herhjemme kender vi tilsvarende fænomenet fra aborrer, der udvikler sig til tusindbrødre. Også her er det gode gydeforhold, som resulterer i flere individer, der imidlertid ikke er føde nok til. Og det resulterer i dværgvækst.
I begge tilfælde fortsætter reproduktionen ufortrødent trods fødemangelen – med fisk, der bliver flere og flere, mindre og mindre samt tidligere kønsmodne.
Fænomenet med tusindbrødre er altså ikke noget nyt i fiskeverdenen. Det er helt almindeligt på steder med gode gydemuligheder og ringe fødemængde.
Nyt er derimod, at den i mange år hårdt pressede torsk i Østersøen nu også er begyndt at udvikle sig til en bestand af tusindbrødre. Allerede ved Folkemødet i 2019 mødte vi lokale fiskere fra Bornholm, som havde iagttaget fæmonenet.
De kunne også melde om, at der få år forinden blev fanget uforholdsmæssigt mange store torsk på flere af revene og vragene. Det blev dengang af lokale erhvervsfiskere brugt som argument for, at det daværende (over)fiskeri derfor fint kunne fortsætte. Der var jo masser af store torsk at fange.
Fangst af stedse færre, men større individer er imidlertid ofte et advarselssignal om, at bestanden som helhed har det dårligt. Når der samtidig mangler fisk i de yngre aldersklasser, som jo skal tage over, når de ældre er fisket bort.
Fra Sverige kender vi til forsurede søer, der bliver klarere og klarere i takt med faldende pH-værdi og færre alger. Samt aborrer, der samtidig bliver færre, men stedse større, fordi reproduktionen svigter og tilgangen fra nye årgange mindskes.
3. august 2025
* Langsom vækst – tidlig kønsmodning
Østersøens nye tusindbrødre er imidlertid af nyere dato og har derfor på det seneste været genstand for en del forskning.
Det er der kommet en videnskabelig artikel ud af i tidsskriftet Science Advances, som producerer kvalitetsartikler, der er “peer reviewed” – altså gennemlæst af kvalificerede forskere inden publicering.
Artiklen er baseret på analyse af 152 øresten fra østersøtorsk fanget i perioden 1996 og frem til i dag. Da torskens øresten fremviser vækstringe som årringene på et træ, kan man sammenholde fiskenes vækst fra år til år.
Disse undersøgelser viste tydeligt, at torskenes vækst er forringet igennem perioden. Samtidig er fiskene i snit blevet mindre. En kønsmoden torsk fra den østlige bestand i Østersøen var således omkring 40 cm lang i 1996. I dag er torskene ofte kun 20 cm lange, når de bliver kønsmodne.
Det kan der være mange forklaringer på. Diverse miljøfremmede stoffer, som netop Østersøen er overordentlig rig på, er kendt for at kunne hæmme reproduktionen.
Et hårdt ydre pres fra rovdyr som sæler og skarver samt rovfiskere som mennesker favoriserer helt enkelt de individer, som hurtigst bliver kønsmodne – desværre ved en ringere størrelse.
En tredje mulig forklaring er, at års overfiskeri har skabt genetiske ændringer i bestanden. Det er en langt værre situation, hvis genetikken og arvemassen, som er skabt gennem titusinder af år, efterfølgende ikke længere er til stede.
I så fald vil en hurtigt voksende torskebestand med store og fangbare individer aldrig kunne genskabes. Og måske er det, hvad man allerede har oplevet ud for canadiske Newfoundland. Trods ophør med fiskeriet har bestanden her ikke formået at retablere sig.
Ved Newfoundland ser det dog ud til, at bestanden var fisket ned under den såkaldte kritiske masse, hvor der ikke længere er gydefisk nok tilbage til at genopbygge en sund bestand.
Forskerne har endnu ikke kunnet dokumentere en nogen decideret genetisk degenering af torskene i Østersøen. Ikke ud fra analysen af de kun 152 øresten. Dertil kræves et langt størrre talmateriale.
Men advarslen står med flammeskrift på væggen.
3. august 2025
Læs mere om Østersøtorsken i artiklen her:
Torsken i Østersøen
* Flere end 40.000 pukkellaks allerede fanget
Allerede sidst i juli kunne det norske Miljødirektorat melde ud, at der landet over var fanget næsten 100.000 af de invasive pukkellaks fra Rusland.
Flere end 16.000 af dem alene i Tana elven længst mod nord. På andenpladsen med knap 6.000 pukkellaks kommer Kvængangselven i Troms. Miljødirektør Tone Lise Alsted Eid fortæller i en pressemeddelelse, at der sidste mandag i juli blev fanget 9.609 pukkellaks og om tirsdagen 11.563.
Statsforvalteren i Troms og Finnmark glæder sig dog samtidig over, at næsten 1.000 norske atlanterhavslaks indtil videre er fanget og genudsat opstrøms laksefælden ved Seida. Den norske atlanterhavslaks er således i massivt undertal over for den invasive russiske pukkellaks.
De norske myndigheder tager situationen alvorligt og satser nu 68 millioner kroner på at bekæmpe den invasive pukkellaks og bevare den hjemlige atlanterhavslaks.
Pukkellaksens tilstedeværelse skyldes russiske udsætninger foretaget i elve omkring Hvidehavet og på Kolahalvøen fra 1950’erne og frem til 1990’erne.
Den sene spredning kan skyldes tiltagende opvarmning af havvandet, som nu favoriserer pukkellaksen på bekostning af atlanterhavslaksen. Især på de nedre dele af elvene, hvor vandet er varmere og måske endda en smule brakt, stortrives Oncorhynchus gorbuscha, den mindste af de fem arter stillehavslaks.
Miljødirektoratet understreger, at pukkellaksen er en invasiv og på alle måder uønsket lakseart, som ikke må genudsættes. Samtidig er der pligt til at indrapportere alle fangster af både pukkellaks, atlanterhavslaks, opdrætslaks, havørred og røding.
Indrapporteringspligten gælder, uanset om man fisker i hav, fjord eller elv. Med stang og line eller erhvervsmæssige redskaber. Professionelt eller rekreativt.
Miljødirektoratet fortæller samtidig, at den helt nye og 400 meter brede laksefælde i Tana ved Seida nu er helt færdig og på plads i elven. Klar til endnu en russisk invasion under vandet.
3. august 2025
* Hvad er et kystvandråd?
Du er måske stødt på fænomenet “kystvandråd”, som der er flere af landet over. Men det står langt fra klart, hvad det egentlig er for en størrelse. Derfor denne beskrivelse:
Et kystvandråd er et rådgivende organ, der er nedsat i forbindelse med vandplanlægningen i Danmark. Dette særligt i forhold til vandmiljøet i kystvande – altså fjorde, bugter og havområder tæt på land.
Kystvandrådene er en del af implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv, som Danmark tiltrådte i 2000 og har forpligtet sig til at følge gennem sine vandområdeplaner.
Kystvandråd bliver brugt til at inddrage lokale interessenter i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Rådene kommer med lokal viden og forslag til indsatser, som kan hjælpe staten og kommunerne med at lave mere målrettede og effektive indsatser for at forbedre vandkvaliteten i kystnære områder.
Vi har endnu til gode at se konkrete resultater heraf.
3. august 2025
* Hvem sidder i kystvandrådene?
Et kystvandråd består typisk af repræsentanter fra:
- Landbruget
- Fiskeri og akvakultur
- Natur- og miljøorganisationer
- Erhvervsinteresser (eksempelvis turisme)
- Kommuner og lokale myndigheder
- Lokale borgere eller grundejerforeninger
Kystvandrådene arbejder med spørgsmål som:
- Hvordan næringsstoffer (typisk kvælstof og fosfor) påvirker kystvandet
- Hvor og hvordan man bedst kan reducere udledninger
- Hvilke lokale løsninger og indsatser, der er mest realistiske og effektive
- Prioritering af områder, der bør have særlig opmærksomhed
Kystvandrådene blev etableret som en del af Vandområdeplanerne 2021-2027 og har en rolle i at kvalificere de indsatser, staten og kommunerne planlægger i kystvande.
Dette for at sikre en “god økologisk tilstand” som krævet af EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.
3. august 2025
* Fra fire til sytten kystvandråd
I 2023 blev de første fire kystvandråd etableret.
Det skete i en slags forsøgsordning, som skulle dække de i særklasse mest problematiske vandområder: Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Odense Fjord og den centrale del af Limfjorden.
Som led i “Aftale om et grønt Danmark” og “Akutpakke til forbedring af vandmiljøet” blev samarbejdet skaleret op for perioden 2025–2027. Kommuner kunne ansøge om nye råd, og 13 nye blev nedsat, så i alt 17 råd nu fungerer som rådgivende organer for lokale treparter.
I starten var der således kun fire kystvandråd, men ved udgangen af 2024 blev arbejdet udvidet og hele 13 nye råd oprettet.
Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord er således et af de ældste og derfor mest veletablerede af kystvandrådene. Det, der længst har arbejdet med de problematikker, som gælder hele landet, og som blev ekstra aktuelle med etableringen af Den Grønne Trepart.
Sidstnævnte har primært med klima og CO2 at gøre – sekundært med kvælstofreduktion. De to områder har dog en hel del med hinanden at gøre, hvilket ofte skaber forvirring omkring problematikken.
For er det nu lige klima eller kvælstof, Den Grønne Trepart drejer sig om?
Fortsættelse følger.
3. august 2025
* Laksepukkel på vej til Norge
I Nordnorge venter man spændt på, hvordan opgangen af russiske pukkelaks vil blive i år. 2025 er et ulige år og derfor et af dem med den største opgang af pukkellaks.
Indtil videre er der taget næsten 20.000 af de russiske invasionslaks i norske elve. Dette ifølge Miljødirektoratet, som løbende følger udviklingen. Knap 8.000 af disse ulovlige indvandrere er fanget i landets største lakseelv Tana længst mod nord. Et kolossalt vandløb, som dels er vanskeligt at administrere – dels næsten umuligt at afspærre.
Man har dog gjort behjertede forsøg i 63 forskellige elve med dokumenteret opgang af pukkellaks. Ved Tana har man sågar anlagt en ikke mindre end 400 meter bred laksefælde ved Seida, som allerede har vist sine evner.
Den allerførste laks, som gik i fælden, var imidlertid slet ingen russer. Det var i stedet en vaskeægte norsk atlanterhavslaks, omend en lille én af slagsen.
Premierelaksen blev fanget på selveste USA’s Uafhængighedsdag den 4. juli og vejede 3 kg. Den blev hurtigt befriet og genudsat opstrøms fælden – klar til forhåbentlig kommende gydning.
Undersøgelser omkring Polmak ved grænsen til Finland viser imidlertid, at nogle tusinde pukkellaks allerede var nået op, inden fælden 30 km nedstrøms ved Seida kunne tages i brug. En bagatel sammenlignet med de omkring 170.000 russerlaks, der nåede op i Tana i det sidste rekordår 2023.
De er ingen smal sag at bygge en 400 meter lang laksefælde tværs over et stort strømvand. Norske iLaks fortæller, at projektet indtil videre har beskæftiget 21 snedkere, mekanikere, landmænd og andre fagfolk. Gratis har det derfor næppe været.
Ingen har dog endnu gjort regningen op og sendt den til Rusland – med tak for de mange tusinde nye pukkellaks, man slet ikke havde bestilt. Men nu kommer til at betale for.
18. juli 2025
* Læs mere om den invasive pukkellaks her
https://ulnits.dk/biologi/pukkellaks/
* * *
* Nye afgifter udskydes
En ellers planlagt CO2-afgift på fiskeriet bliver nu udskudt i flere år, mens klimaet stadig lider i varmen og kvitterer med alverdens ulykker.
For godt et halvt år siden indførte SVM-regeringen ellers en CO2-afgift som den, landets øvrige erhverv skal betale. Den slipper fiskeriet som det eneste erhverv nu for helt frem til 2029, hvorefter den implementeres gradvis.
Den indfases først med 50%, hvilket svarer til 375 kroner per ton CO2. Penge, der siden føres tilbage til erhvervet selv – nu under betegnelsen “omstillingsstøtte”.
Regeringens tyndbenede forklaring på det specifikke knæfald for fiskeriet er, at man havde håbet på en hurtigere udvikling af grønne brændsler til erstatning for de nuværende fossile.
Det Økonomiske Råd havde forinden rejst en hård kritik af regeringens oprindelige planer om helt at droppe fiskeriets klimaafgift.
Økonomisk Råd afviser modsat regeringen, at der ikke findes tekniske løsninger, som kan nedbringe erhvervets store brændstofforbrug.
Rådet har peget på, at man jo blot kunne droppe det trawlfiskeri, som bruger uhørt megen energi på at pløje bunden op ved at trække tonstunge redskaber efter sig. Samtidig med, at det ødelægger havbunden for fremtidigt fiskeri.
Men nej. Den slags saglige argumenter bider ikke på SVM-regeringen, som dog har lovet, at der indføres et trawlfrit område i hele Bælthavet og flere steder i Kattegat omkring eksisterende og beskyttede Natura 2000-områder. Samt i et større havområde ud for Djursland. Angiveligt med to milliarder i kompensation til de “ramte” fiskere.
Tænketanken Hav har imidlertid påpeget, at det ofte drejer sig om områder, hvor der i forvejen kun trawles lidt eller slet ikke. Her er de sidste fisk nemlig allerede fanget og/eller bundmiljøet ødelagt.
Det er i så fald to gratis milliarder lukt ned i kvotekongernes store lommer. I ren erhvervsstøtte.
Man må tage sig til hovedet.
18. juli 2025
* Gamle sprøjtegifte på vej ud
Efter i snart mange år at have kendt til problematikken, ser det nu ud til, at en hårdt presset Miljøstyrelse langt om længe vil forbyde en række af landbrugets mest potente og farlige pesticider.
Det skyldes specifikt fund af stoffet TFA i grundvandet mange steder. TFA er et restprodukt fra nedbrydning af sprøjtegifte indeholdende farlige PFAS-stoffer, som jo har været i daglig brug i snart adskillige år.
De aktivt pesticid-sprøjtende landmænd og ikke mindst landets kartoffelavlere slår sig i tøjret og klager over det kommende forbud mod især aktivstoffet Fluazinam. Hvis det altså kommer. Det er langt fra givet, at det vil ske:
Måske det vil lykkes miljøminister Magnus Heunicke (S) at stoppe også det forbud, som det lykkedes ham at stoppe et forbud mod brugen af det skadelige glyphosat – aktivstoffet i sprøjtegiften Roundup, der er en af verdens mest anvendte.
Miljøets Heunicke sikrede nemlig egenhændigt danske landmænd retten til at sprøjte glyphosat-holdige stoffer på deres afgrøder i endnu ti år – trods alment kendt og accepteret viden om de skadelige effekter af netop Roundup.
Landbrugets egen videnstop har dog senest udtalt, at landbrugerne selv er skyld i forbuddet. Professor og Institutleder for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen mener nemlig ikke, at et kommende forbud bør overraske nogen.
Tværtimod burde danske landmænd have set det komme for længst og selv taget handling. Han udtaler til LandbrugsAvisen:
“Pesticider har fungeret som en sovepude for landmændene.
Det her er en rigtig, rigtig dårlig historie for landbruget.”
“TFA bliver i jorden og i grundvandet.”
Professor Jørgen E. Olesen,
Institutleder for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Danske landbrugere sætter nu deres lid til, at Miljøets Magnus endnu engang bliver deres redningsmand. At Heunicke også denne gang vil kæmpe for at sikre dem retten til fortsat brug af de farlige pesticider, der jo uomtvisteligt gavner erhvervets indtjening. Men lige så uomtvisteligt skader miljøet.
Lige nu arbejder Havets Heunicke med at ophæve eller udskyde den CO2-afgift på fiskeriet, som alle andre erhverv ellers må betale. Heunicke arbejder også for en ny fiskeriaftale, hvor bundtrawl primært bliver forbudt i de områder, hvor der alligevel ikke eller kun sjældent trawles.
Miljøets Magnus er i sandhed erhvervenes ven. Desværre ikke miljøets.
18. juli 2025
* “It simply can’t be done”
For nogle år siden drev jeg kursusvirksomhed fra mit sommerhus på Mols. Jeg lærte folk at fiske med flue fra kysten, hvilket dengang stadig var et nyt fænomen.
Undervejs stiftede jeg bekendtskab med mange spændende mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt. Blandt disse var en amerikansk professor fra et kendt universitet i Midtvesten. To meter høj, hærdebred og sorthåret. Som sakset ud af et amerikansk football team.
John var specialist i kartoffelavl og forskede i kartoffelsygdomme. Og han påstod hårdnakket, at man overhovedet ikke kunne dyrke kartofler uden brug af sprøjtegifte. Dertil er kartofler alt for sarte og sårbare.
“It simply can’t be done”, mente han.
Under kurset kom det dog frem, at stort set hele hans egen forskning var sponseret af planteværnsproducenten Syngenta, der lever af at producere pesticider til landbruget. I det lys kunne jeg jo godt forstå, at giftfri kartoffelavl for ham var et klart “no-go”.
John havde imidlertid svært ved at forstå eller acceptere, at økologiske landmænd i Danmark jo sagtens kan producere giftfri kartofler. Hvis de bare vil. Og længe har gjort det.
Jeg kunne henvise til Svend Brodersen, som på Gram Slot allerede dengang levede af at producere økologiske kartofler. Uden venlig hjælp fra Syngenta eller andre giftproducenter.
Jeg håber virkelig, at John fik nogle økologiske danske kartofler med hjem til Syngenta i det ærkeamerikanske Midtvesten. Men jeg tvivler desværre lidt.
Sidst jeg hørte fra ham, havde han lige været på alligatorjagt i de lokale sumpe – med bue og pil.
Efter forhistoriske Alligator Gars.
* “Alligator gar”
“Alligator gar“ er navnet på en forhistorisk fisk, der ikke har det mindste med en alligator at gøre. Den lever blot i de samme sumpområder, hvor den kan blive ganske stor – op til 3 meter lang og mere end 150 kg tung. Kæberne er lange med store tænder.
Alligator gars er fisk, som har både gæller og en svømmeblære. Sidstnævnte fungerer som lunge, så fisken kan tage luft fra overfladen. Præcis som en tarpon. I begge tilfælde er der tale om en tilpasning til et liv i periodisk iltfattige vande.
Alligator gars kan spises og har fast hvidt kød, der minder om kylling. Det anvendes ofte i det lokale “Cajun kitchen”, som er kendt for sit brug af mange og stærke krydderier. Rognen skal man dog holde sig fra. Den er nemlig giftig.
Alligator gars kan blive mere end 50 år gamle og kan derfor ophobe mange skadelige stoffer i kroppen. Det er forhistoriske fisk, hvis udseende har været næsten uforandret siden dinosaurernes tid.
Evolutionært er alligator gars således over 100 millioner år gamle.
* Fra gammel dam til nyt stryg
En af de rigtig gamle og helt store opstemninger i grænselandet er nu væk. Det drejer sig om grænseåen Sønderå, hvor opstemningen ved Store Jyndevad Mølle længe har været en torn i øjet på både fisk, fiskere og miljøfolk.
Det første spadestik blev taget den 1. april i år, og det var ingen aprilsnar. En kvart kilometer nyt vandløb var allerede gravet, og der manglede stadig godt én kilometer, inden det nye omløb var færdigt.
Arbejdet er siden da skredet planmæssigt frem og forventes endeligt afsluttet sidst i august i år. Altså i næste måned. Der skal flyttes op mod 70.000 m3 jord for at skabe det nye omløb, der er 8-14 meter bredt.
Omløbet skal gå uden om en §3 og Natura 2000-beskyttet mølledam, der siden sin oprettelse har spærret vejen for vandrefisk som laks, havørred og ikke mindst den udryddelsestruede snæbel.
Fisk, som alle er på vej mod deres gydepladser længere opstrøms i åsystemet.
Da mølledammen er fredet, kan den ikke fjernes. I stedet har man måttet anlægge et bekosteligt omløb. I forbindelse hermed skulle der bygges en vejbro i beton og en bro i stål. Der skulle samtidig graves en næsten 1.000 m2 stor erstatningssø.
Der skulle endvidere etableres et indløbsbygværk og spunses en helt ny udløbskant i mølledammen. Endelig skulle der udlægges knapt 5.000 m3 gydegrus og 2.750 m3 sikringssten. Ingen ringe præstation for at rydde op efter fortidens synder, som man jo ellers var rigtig stolte af i sin tid.
Anlægsarbejdet har været begunstiget af godt vejr. Det er derfor skredet planmæssigt frem, så man allerede den 17. juli for første gang kunne lukke vand uden om det århundredgamle bygningsværk.
Planerne for fjernelse af den gamle opstemning var allerede påbegyndt af Sønderjyllands Amt, der som bekendt blev nedlagt af Anders Fogh og Lars Løkke (begge V) tilbage i 2007. Efter nogle års pause blev arbejdet heldigvis genoptaget af Aabenraa Kommune. Det skete i 2013.
Det er således moderne historie, der her skrives. Et dejligt lyspunkt i en ellers generelt kulsort tid for vandmiljøet, som selv EU’s Vandrammedirektiv ikke har formået at rette op på.
Officiel åbning af omløbet forventes at ske den 15. august. Vandrefiskene vil da have adgang til yderligere 100 km vandløb opstrøms Jyndevad.
18. juli 2025
* 800 år gammelt bygningsværk
Sønderåen danner grænse mod Tyskland over en flere kilometer lang strækning, inden den mødes med Vidåen sydvest for Tønder. Herfra løber vandet gennem den sivomkransede Magisterkog og når til sidst Vadehavet ved Højer Sluse.
Store Jyndevad Mølledam har en fascinerende historie, der strækker sig næsten 800 år tilbage i tiden. Mølledammen blev anlagt i 1357 af munke fra Løgum Kloster, der allerede havde opført en anden mølle syd for åen så tidligt som år 1230.
Munkene kom sydfra og brugte ikke mindst dammene til opdræt af fisk, primært karper. En færdighed, de bragte med sig fra Sydeuropa. Munkene var jo katolikker, der ikke spiste kød under fasten. Det gjorde fisk til en vigtig del af deres kost. Og til vådt guld i mølledammene.
I 1896 blev den nuværende Store Jyndevad vandmølle opført ved Sønderå. Møllen fungerede som Kongelig Korn- og Valsemølle, der malede mel. I nyere tid har møllen også produceret elektricitet.
Et stemmeværk fra 1600-tallet er stadig en del af anlægget, hvilket vidner om stedets lange teknologiske udvikling. Møllebygningen selv er i forfald, men beboelseshuset stadig brugbart. Der er således en tydelig sammenhæng mellem åen, møllen og mølledammen, som i dag er fredet.
Det gør området til et vigtigt kulturmiljø med rødder langt tilbage i tiden. Og et kostbart omløb nødvendigt for at lade vandrefiskene passere opstemningen på deres vej mod gydepladserne.
18. juli 2025
* Havet mere forurenet end antaget
Det burde ikke komme som nogen overraskelse, men gør det åbenbart alligevel:
De danske farvande er forurenet med rundt regnet dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som myndighedernes tilstandsvurderinger i årevis har vist. Det fortæller Danmarks Radio.
Stort set samtlige 123 vandområder langs de danske kyster er i dag forurenet med flere stoffer, end Miljøministeriet hidtil har villet fortælle. Selv om man udmærket vidste det.
En række miljøfarlige eller i hvert fald miljøfremmede stoffer, hvis fulde konsekvenser vi slet ikke kender til, bliver først nu og fremover regnet med i vurderingerne af havets sande tilstand. Det viser interne dokumenter fra Miljøministeriet, som DR har fået aktindsigt i.
“Den nye tilstandsvurdering viser, at der er en meget større forurening, end vi havde tænkt”, udtaler professor i miljøbiologi og forurening ved Roskilde Universitet Henriette Selck, der samtidig er seniorkonsulent i Tænketanken Hav.
Well, well, well. Selck og Hav må nu nok tale for sig selv. Vi andre har jo i årevis ikke kun troet, men også vidst, at det flyder med diverse miljøfremmede stoffer i de indre danske farvande. Såmænd også de ydre, hvis vi tager forureningen fra Cheminova med. Det har Miljøstyrelsen jo selv givet tilladelse til.
Vi har også undervejs spurgt ind til disse “nye” stoffer, der fra tid til anden uforvarent og ubekvemt popper op. Men uden held. Der har helt enkelt ikke været interesse for at dykke dybere ned i suppedasen af udledte kemikalier. Dette ud fra devisen “hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”. Selektiv uvidenhed er som altid det billigste – på kort sigt.
“Der er stor risiko for, at den samlede forurening – den her cocktail af kemikalier – vil påvirke havet. Fordi når kemikalier er sammen, så kan de øge hinandens negative effekt”, siger Selck til Danmarks Radio.
Desværre heller ikke ny viden. Endda meget langt fra. Cocktail-effekten er en længe kendt størrelse, hvis fulde virkning vi desværre kender meget lidt til. Den er helt sikkert større, end vi tror eller håber på.
Vi ligger således fuldstændig, som vi har redt. I den suppedas, vi selv har skabt. Med en klar viden om, hvad vi foretog os.
Uden at kende de endelige konsekvenser.
4. juli 2025
* Havets Minister: “Dybt alvorligt”
Miljøets Magnus (S), som jo er eller i hvert fald burde være ansvarlig for dette område, kalder den omfattende forurening med de mange miljøfarlige stoffer for “dybt alvorlig”. Så langt kunne Havets selvbestaltede Minister svinge sig op på en dag, hvor der ikke var nogen fest efter fyraften.
“Det viser jo, at vi i Danmark har et gigantisk problem med vores havmiljø”, udtaler han til DR. Imponerende skarpsindigt af Miljøets og Havets Minister.
Betryggende at vide, at de skam godt ved det inde i Miljøministeriet. Men dybt deprimerende, at de har vidst det endog meget længe. Uden at gøre det mindste ved det. Ud over bevidst at udvide fortyndingszonerne ved udledningsstederne, så målingerne her kan komme ned under grænseværdierne. Uden at vandet derfor er blevet det mindste renere.
Men heller ikke nok med det. Regeringen vil nu i ramme alvor ophæve et mere end 40 år gammelt forbud mod at fiske, fange, sælge og sikkert også fortære fisk fra Cheminova. Dette angiveligt “som led i en regelforenkling”, der skal legitimere ophævelsen.
Men både kommune og region advarer på det kraftigste mod at ophæve forbuddet. Det viser en aktindsigt, som Altinget har søgt og siden forholdt fødevareministeren. Han afviser dog, at der skulle være noget problem:
“Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden”.
Fødevareminister Jacob Jensen (V)
Jacob Jensen har selv en fortid som lønnet bestyrelsesmedlem hos Musholm Havbrug – den største enkeltforurener af Storebælt.
Fiskeforbuddet ved Cheminova på Harboøre Tange har eksisteret siden 1983. Altså i mere end 40 år. Og der er stadig ikke styr på den gamle forurening fra giftfabrikken på Harboøre Tange – ejheller den fortsatte udledning af nye stoffer til Vesterhavet ved den berygtede Høfde 42.
Det mere end 40 år gamle fiskeforbud er imidlertid en torn i øjet på fødevareminister Jacob Jensen (V), som nu vil ophæve det. Ikke fordi der er kommet styr på forureningen. Det er der ikke. Men for at gøre det lettere at være fisker, landmand og fødevareproducent. Så disse lettere kan komme af med deres produkter.
Det er værre at være den borger, der skal fortære fiskene. Eksisterende regler forbyder dog stadig salg af forurenede fisk, lyder ministerens tyndbenede argument argument for at løfte forbuddet.
Hvordan det så end skal håndhæves efter en eventuel ophævelse af det gamle forbud. For hvor er fiskene nu lige fanget?
4. juli 2025
* “Lad være”
– Lad være, lyder det derfor énstemmigt fra Lemvig Kommune og Region Midt, der stadig sidder med aben. Trods ellers et 3-cifret millionbeløb bevilget til netop oprensning af fabriksgrunden. Desværre ikke øremærket præcist nok.
Der er således ikke sket nogen oprensning af giftgrunden. I stedet er der lavet undersøgelser og forsøg og rapporter i lange baner, mens millionerne af skattekroner langsomt er sivet ned i lommerne på diverse rådgivningsfirmaer.
For dem har pengene været som manna fra himlen. Helt uden forpligtelser ud over produktionen af endnu flere hyldemeter rapporter om det samme tema.
Ofte baseret på tidligere rapporter, som allerede er købt og betalt.
Skatteyderbetalt genbrug og skjult erhvervsstøtte.
* Ingen mangel på milliarder
Og det er ikke, fordi der mangler penge, at der stadig ikke er ryddet op i forureningen på Harboøre Tange.
Med regelmæssige mellemrum finder finansminister Nikolaj Wammen (S) frem til nye milliarder, som har ligget og samlet støv i et hjørne. Mens hans regering med hård hånd fjernede Store Bededag for de danske familier. Angiveligt for at spare penge.
Finansministerens seneste opjustering på mere end 50 milliarder kroner betyder således, at prognosen for det berømte økonomiske råderum samlet set er hævet med mere end 100 milliarder kroner – siden den famøse SVM-regering tiltrådte.
De mange penge brænder lidt i nogles lommer. Eksempelvis hos Venstre og Moderaterne, der jo permanent har skattelettelser stående øverst oppe på den obligatoriske “to do” liste.
De har dog ikke været tilstrækkeligt til en genindførelse af Store Hadedag, som Store Bededag tydeligvis er for regeringen.
Det vil jo være et nederlag og tilbagetog af dimensioner for en regering, der selv afskaffede den – omend på aldeles falske forudsætninger.
Det kræver format at erkende begåede fejl, og det format har regeringen desværre ikke. Besparelsen i sig selv er dog peanuts i den store sammenhæng.
Et fuldt udrustet F-35 jagerfly koster i USA i omegnen af 100 millioner US dollars. Det svarer til rundt regnet 633 millioner kroner.
For de tre milliarder skattekroner, der angiveligt blev sparet med afskaffelsen af Store Bededag, kunne man end ikke købe fem nye F-35 fly hos Donald Trump.
Hvis ellers besparelsen havde været reel – i stedet for flygtig og fiktiv, som flere økonomer mener.
4. juli 2025
* Et kvart århundrede med Vandrammedirektivet
EU’s Vandrammedirektiv blev vedtaget den 23. oktober 2000 og trådte officielt i kraft den 22. december 2000. En oplagt julegave til vandmiljøet, skulle man tro. Det var vi i hvert fald mange, som troede dengang.
Direktivet er også kendt som blot Vandrammedirektivet eller EU’s direktiv 2000/60/EF. Formålet var og er at beskytte og forbedre vandkvaliteten i Europas søer, floder, grundvand og kystvande. Direktivet fastsætter blandt meget andet, at alle vandområder skal opnå god økologisk og kemisk tilstand inden for bestemte tidsfrister.
Det skulle som udgangspunkt ske inden 2015 – for ti år siden – dog med mulighed for forlængelse til først 2021 og siden 2027. Vi har således blot to år til at indhente 25 års forsømmelser i. Et kvart århundrede.
Dagbladet Information har kigget en smule bagud og kan konstatere, at det ser værre ud, end det burde gøre.
Dagbladet kan nemlig bringe en afsløring af de seneste regeringers kollektive miljøsvigt. Med et salg af de farligste ukrudtsgifte, der bare stiger og stiger – i stedet for som ellers planlagt at falde.
Siden Socialdemokratiet kom til magten i 2019 – med først Lea Wermelin og siden Magnus Heunicke i spidsen for Miljøministeriet – er landbrugets forbrug af pesticider løbet aldeles løbsk. Vi havde ellers lovet os selv og de øvrige EU-lande, at vi ville halvere forbruget. Blot har vi intet gjort for at nå i mål.
Salget af farlige PFAS-pesticider er tværtimod eksploderet i den seneste tid. Det er stoffer, der nedbrydes til evighedskemikalier, som siden ender i grundvandet. Der er nu pesticid-rester fra landbruget i mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer.
Socialdemokratiet lovede ellers i sidste valgkamp at gøre noget ved problemet. Men partiet mistede desværre ganske ambitionerne, da Mette Frederiksen siden dannede SVM-regeringen – sammen med landbrugerne fra Venstre og Moderaterne.
– Fuck miljøet, lød tilsyneladende det nye kampråb fra den “mærkelige regering”, som statsministeren da også selv kaldte det nye triumvirat.
En smule selverkendelse har hun dog.
4. juli 2025
Bjarne Hansen skriver:
* “Forvirringen er snart total”
“På en eller anden måde har politikerne i Lemvig Kommune fået bildt borgerne i kommunen ind, at hvis der bliver ryddet op på Harboøre Tange, vil det gå ud over kemifabrikken FMC Cheminova.
Risikoen for, at de så vil flytte, bliver stor. Og det er der ingen politiker, som ønsker.
Derfor fastholder lokalpolitikerne lokalbefolkningen i den naive tro, at FMC Cheminova vil lukke eller flytte, hvis der bliver ryddet op i Forskningsfondens gamle forurening.
Hvad siger I: Tror I, at kemifabrikken FMC flytter, hvis vi fjerner f.eks. Høfde 42 Depotet og/eller Den Gamle Fabriksgrund?
Eller er det slet og ret, fordi Lemvig Kommune og Region Midtjylland hellere vil bruge forureningspengene til andre projekter i kommunen? Eksempelvis Klimatoriet i Lemvig, som har kørt på fallittens rand de sidste mange år?
Det er mit indtryk, at befolkningen i kommunen er dødforvirret og ikke kan finde hverken hoved og hale i den forvirring, politikerne har skabt.
Og de kan da slet ikke finde ud af, hvorfor der ikke bliver ryddet op, når Regionen nu har fået alle de penge, de har bedt om og mere til, af Staten.
Og nok værst af alt: Vi har ikke politikere, som vil stå frem og komme med en fornuftig forklaring på det morads, de har lavet, siden pengene er kommet til kommunen. Måske vi skal finde nogle nye?
Endelig skal jeg gengive en sætning fra en blå politiker i Lemvig Kommune: ”Havde Venstre ikke taget sig af sagen, ville vi slet ingen penge have fået”…
Nu er valget begyndt, og sandheden er derfor lagt på is.
Så jeg fik kaffen galt i halsen og kørte hjem igen.
Tillykke med det gode sommervejr.
Med venlig hilsen,
Bjarne Hansen”
Nubia er ikke noget kendt brand inden for mobiler her i Europa, og det er synd. Nubia laver nemlig kameramobiler som ingen andre. Mobiler, der tør prøve nye veje og træde ad nye stier.
