Aktuelt 3. kvartal 2018

* Beholder jagttegn efter ulvedrab

Den 66-årige Mourits Troldtoft har nu ved retten i Herning fået sin dom for drab på en totalfredet ulv. Dommen lyder på 40 dages betinget fængsel med ét års prøvetid.

Den mangeårige jæger fik til sin store lettelse lov at beholde sit jagttegn – på trods af, at det dræbende skud faldt med riffelløbet stikkende ud fra sideruden på hans 4-hjulstrækker.

Dommeren fandt, at der forelå formildende omstændigheder med hensyn til straffen. Det skete med henvisning til den tiltaltes skrantende helbred og hjerteproblemer, samt at han ikke er tidligere straffet.

Den 6,5 mm Mauser-riffel, der blev benyttet til ulvedrabet, blev dog konfiskeret ved dommen. Ulvedræberens 4-hjulstrækker derimod ikke.

Det er i sandhed billigt sluppet for hans samlede ugerninger:

• Drab på en totalfredet dyreart. Forbudt.
• Skydning uden kuglefang. Forbudt.
• Jagt fra køretøj. Forbudt.

Den dømte Mourits Troldtoft valgte at tage betænkningstid med hensyn til anke. I en kort kommentar til dommen siger han til Ekstra Bladet:

– Sagen har været et stort og langt pres, og vi er undervejs blevet truet af ukendte mennesker. Men det er rart at få sat et punktum. Nu vil vi tygge på præmisserne og overveje, om den skal ankes.

Anklager Ulrik Panduro vil også nærstudere præmisserne forud for en eventuel anke. Begge parter har to ugers betænkningstid.

Det bliver spændende at følge, om det fremover skal være stort set straffrit med fuldt overlæg at nedlægge en totalfredet dyreart i dårende dejlige Danmark…

Læs hele den opdaterede historie om drabet på en totalfredet dansk ulv her:

http://ulnits.dk/biologi/ulven-kommer/

28. september 2018

* Natura 2000 under angreb

Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur. Men det til trods, har regeringen planer om at sløjfe knap 30.000 hektar Natura 2000-beskyttet natur. 

Og selvom regeringen udpeger nye naturområder som erstatning, mener Danmarks Naturfredningsforening, at byttehandlen vil få store naturmæssige konsekvenser i en række af de områder, som fjernes.

Foreningen vil nu bede EU-kommissionen om at gå ind i sagen, som præsident Maria Reumert Gjerding mener er i strid med naturbeskyttelsesdirektiverne og nærmere bestemt fuglebeskyttelsesdirektivet.

– Danmark er i forvejen bundskraber når det handler om beskyttet natur. Og efter vi nøje har gennemgået regeringens revision af Natura 2000-områderne er det vores klare vurdering, at det i en række af de områder, som nu fjernes, vil få negative konsekvenser for naturen. I særlig grad for vores fugleliv, lyder det fra præsidenten.

Rigtig mange fugle finder nemlig deres føde i de områder, som regeringen nu vil ophæve beskyttelsen af. Det drejer sig bl.a. om forskellige arter af vadefugle samt gæs, der finder føde i områderne ved Vadehavet.

Og netop fjernelsen af de store arealer ved Vadehavet fra Natura 2000-beskyttelse, bekymrer Danmarks Naturfredningsforening:

– Vi retter henvendelse til EU og beder Kommissionen foretage en nøje vurdering af de massive udtagninger af arealer i de beskyttede områder. Vi er som land særligt forpligtet til at beskytte vores natur.

– Det er uden fortilfælde, at man går ud og fjerner så store beskyttede arealer. Det er i strid med naturbeskyttelsesdirektiverne, siger Maria Reumert Gjerding.

28. september 2018

* Landbruget: “Teknisk ændring”

Den danske regering anser udtagningen af 29.900 hektar – svarende til godt 8 % af de p.t. udpegede arealer – som en “teknisk ændring”. 

Og selvom regeringen har udpeget et tilsvarende område til Natura 2000-beskyttet natur, er der stadig store og vigtige naturområder, især omkring Vadehavet, som tages ud af beskyttelsen.

Der er tale om naturområder, som fjernes med direkte henvisning til landbrug og produktionsmæssige hensyn, og det mener Danmarks Naturfredningsforening bryder med direktivet.

Den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lagde tilbage i oktober 2017 op til en voldsom reduktion af Natura 2000-beskyttet natur.

Efter et stort politisk pres besluttede nuværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen at fastholde udtagningen af godt 30.000 hektar beskyttet natur.

Dog åbnede ministeren samtidig for en ny proces, hvor der blev udpeget nye arealer, således at netto-reduktionen af Natura 2000-natur var nul.

– Vi er rigtig glade for, at den siddende minister lyttede til vores bekymring og udviste vilje til at udpege nye Natura 2000-områder. For den løsning var selvfølgelig markant bedre end den kraftige nedjustering, som hans forgænger lagde op til. 

– Og der er mange gode ting i den samlede revision. Men problemet er, at der skal fjernes en række store beskyttede områder, som har en helt unik værdi for særligt fuglelivet, siger Maria Reumert Gjerding.

28. september 2018

* Danmark mindst beskyttet natur i EU

Natura 2000-områder, er en betegnelse for et netværk af beskyttede naturområder i EU. 

Områderne skal bevare og beskytte naturtyper samt vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU landene, og sikre sammenhæng i naturen

Med kun 8,3 procent indtager Danmark bundplaceringen i EU, når det kommer til Natura 2000-beskyttet natur. 

Holland har udpeget 13,29 procent af landarealet til Natura 2000, Polen 19,56 procent og Tyskland 15,45 procent.

Danmark ligger ti procentpoint under EU-gennemsnittet.

28. september 2018

* Slut med MSC-sild

MSC er en ofte omdiskuteret mærkningsordning, der udspringer af den 20 år gamle internationale organisation Marine Stewardship Council. 

Organisationens erklærede formål er at oplyse om og mærke fisk, der er fanget i et bæredygtigt (”sustainable”) fiskeri. Mærket er karakteristisk blåt og signalerer hav, fiskeri og bæredygtighed.

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) fremlagde tidligere i år sine nye beregningsmodeller for bestandsstørrelse på silden i den vestlige Østersø. 

ICES har i forhold til tidligere øget den minimale bestandsstørrelse, som kræves for at bestanden kan betragtes som sund, fra 90.000 ton til 120.000 ton. Da sildebestanden i øjeblikket ligger på omkring 105.000 ton, befinder den sig uden for det bæredygtige felt.

Efter små to år som MSC-certificeret kan man derfor ikke længere opretholde et bæredygtigt fiskeri af de to sildebestande i henholdsvis Skagerrak, Kattegat og den Vestlige Østersø, og derfor suspenderes certificeringen i dansk og svensk fiskeri. Det oplyser MSC i en pressemeddelelse. 

– MSC er baseret på, at alle fisk, der bærer MSC miljømærket, skal være fra en bæredygtig bestand. Når videnskabeligt bevis for dette ikke længere er tilgængeligt, trækkes certifikaterne tilbage, siger Minna Epps, der er MSC-programdirektør for Skandinavien og Østersøregionen. 

– Det er frustrerende, fordi det ikke sker som følge af, at bestandens udvikling er negativ. Vi håber, at vi kan genåbne certificeringen på et senere tidspunkt, slutter hun. 

28. september 2018

* Svensk fiskeopdræt på land

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti arbejder stadig på at få gennemtrumfet deres planer om nye forurenende havbrug i det Kattegat, der allerede gisper efter vejret. Men på den anden side af Sundet er svenskerne i fuld gang med at afvikle eksisterende fiskeopdræt i åbne netbure – af samme type, som anvendes herhjemme.

Det har de svenske myndigheder gjort sidste år med kendelser, der tilsiger de involverede fiskeopdrættere at afvikle deres nuværende virksomhed inden for de næste tre år.

Domstolen begrunder sin beslutning med, at miljøbelastningen vil være for stor i de pågældende områder. Og at den anvendte opdrætsteknik (åbne netbure som i Danmark) ikke muliggør nogen rensning af spildevandet fra de mange tusinde fisk. 

Opdræt i åbne netbure er helt enkelt WAT – Worst Available Technology. Det kan helt enkelt ikke blive værre, hvad den udledte forurening angår. I stik modsætning til opdræt i lukkede og recirkulerede anlæg på land, hvor man har fuld kontrol med opdrættet og kan rense eventuelt spildevand før udledning i recipienten.

Det kaldes BAT – Best Available Technology. Her har man ingen forurening – ingen problemer med angreb fra havlus, som man har det på åbent hav. Man har heller ikke de samme store transportomkostninger inde på land, som man har ude på vandet.

For at understrege den massive forskel på de to produktionsformer, så har Mark- och Miljödomstolen netop givet tilladelse til et stort landbaseret opdrætsanlæg i Kall i Åre Kommune. Det er firmaet Cold Lake AB, der står bag, og man regner med, at det landbaserede opdrætsanlæg vil kunne producere 4.000 tons rødinger om året. 

Røding er det biologisk korrekte og svenske navn på Salvelinus alpinus, der på dansk fejlagtigt kaldes fjeldørred. Fejlagtigt, da S. alpinus ikke er en ørred, men en røding. Den har nemlig lyse pletter på en mørk baggrund.

Vandet til rødingopdrættet i Kall vil blive taget fra Kallsjön, og det vil blive ledt tilbage hertil efter behørig rensning. Anlægget vil skabe 20-25 nye arbejdspladser i området, skriver Sveriges Radio på sin nyhedsside. Næsten det halve af, hvad alle de planlagte danske havbrug vil gøre…

– Gad vide, om danske politikere nogensinde bliver bare halvt så kloge som svenske dommere?

21. september 2018

* Nygammelt om dambrug og havbrug

Faldt for nylig over en serie artikler om fiskeopdræt, som jeg i sin tid skrev til Morgenavisen Jyllands-Posten. Publiceret i JP for eksakt 25 år siden – et helt kvart århundrede. 

Meget spildevand er løbet i havet fra akvakulturen siden da, men artiklerne er stadig relevante og gode at blive klog af. Fortiden sætter nutidens selvskabte problemer i fint relief. Den forklarer den ulykkelige situation, vi har sat os selv i – med debatten om de planlagte havbrug i Kattegat in mente.

Det var en miniserie på 4 artikler, der skulle markere hundrede år med fiskeopdræt i Danmark. Fra de simpleste jorddamme til de mest avancerede recirkulerede anlæg. Men vær advaret om, at der ikke er mange billeder i artiklerne…

Du kan læse miniserien her. Begyndende med de første ferske dambrug og endende med de seneste salte havbrug:

• Dambrug I
• Dambrug II
• Dambrug III
• Dambrug IV

21. september 2018

* Bilproducenter uden bremser

EU-Kommissionen har en lumsk mistanke om, at de tyske bilproducenter Audi, BMW, Daimler, VolksWagen (VW) og Porsche har dannet en form for kartel for at forhindre udviklingen og bremse udbredelsen af renere teknologi i diesel- og benzinbiler.

Derfor har konkurrencekommissær Margrethe Vestager åbnet en dybdegående undersøgelse, som skal se nærmere på dette mulige forhold. Det har jo tidligere vist sig, at VW med flere har fiflet med softwaren i deres biler, så de gav urealistisk lave emissioner.

I en pressemeddelelse udtaler Margrethe Vestager følgende:

– Kommissionen efterforsker, hvorvidt BMW, Daimler og VW-gruppen er blevet enige om ikke at konkurrere mod hinanden på udvikling og udbredelse af vigtige systemer, som reducerer skadelige udledninger fra benzin og diesel i personbiler. 

– Målet med disse teknologier er at gøre personbiler mindre skadelige for miljøet. Hvis der har været tale om aftalt spil, vil det have nægtet forbrugere muligheden for at købe mindre forurenende biler, på trods af at teknologien var til rådighed for producenterne.

21. september 2018

* Bremser uden skiver

Fremtiden tilhører elbilen – når ellers prisen engang når ned på niveau med fossilbiler.

Audi trak langt om længe tæppet af sin E-Tron, som er en rent elektrisk SUV. Med priser fra US$ 74.800 er E-Tron klart rettet mod dem, der også overvejer Jaguar I-Pace, som starter ved US$ 69.500. Samt Tesla Model X, hvis priser starter ved US$ 79.500. Kort sagt: Kunder med masser af penge. 

En af de mest spændende nyheder er E-Trons bremsesystem. På den nye Audi er der to bremsesystemer: Det typiske friktionsbaserede system, der bruger bremseklodser, som presses mod skiver for at bremse køretøjet ned. Og et elektronisk system, der bruger bilens to motorer til at bremse bilen ned med. 

Audi siger selv, at i typisk 90 procent af normal kørsel vil det elektroniske system bremse bilen – uden brug de gammeldags friktionsbremser.

Det tyder på mindre bremsestøv til miljøet.

21. september 2018

* Californien vil have egen klimasatellit

Det nuværende Hvide Hus anerkender ikke klimavidenskab, og staten Californien er med rette bekymret for, om det kan medføre, at NASA afbryder klimasonder under pres fra præsident Trump. 

Staten California planlægger derfor at bygge sin egen klimasatellit. I en tale på Global Climate Action Summit erklærede guvernør Jerry Brown, at Californien vil lancere sin “egen forbandede satellit” for at detektere forurening og tackle klimaændringer. 

Mens han antydede muligheden allerede tilbage i 2016, er det nu mere end blot en drøm eller tanke. Staten arbejder nemlig allerede nu med Planet Labs på projektet og har indforskrevet California Air Resources Board til yderligere hjælp.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår denne satellit kan tages i brug, eller hvor meget den vil koste. Og det er vigtige spørgsmål. Meget kan nemlig ændre sig omkring satellitten, hvis der sker eller er sket ændringer i Det Hvide Hus’ lederskab. En egen satellit kan også møde hård lokal modstand, hvis den bliver meget dyr.

Men det tager lang tid at afslutte projektet, og kampen mellem staten Californien og Trump administrationen fortsætter ufortrødent. De to har været på kant med hinanden siden starten, og Det Hvide Hus planlægger nu at tilbagekalde Californiens Clean Air Act for at hindre, at solskinsstaten fastsætter strenge emissionsnormer. 

Californien har svaret tilbage med mere end 40 retssager mod centraladministrationen. Heriblandt regninger til udfasning af fossile brændstoffer og tiltag rettet mod klimaændringer. 

Nu skal den føderale regering så kæmpe mod et enkeltstats-finansieret satellitprogram, der kan udfordre NASA’s føderale strategi.

– Dumt, Bøv. Men en Trump værdigt. 

21. september 2018

* Køge takker nej til Fishing Zealand

Turismenetværket Fishing Zealand har ført en noget omtumlet tilværelse siden offentliggørelsen af dens regnskaber. Heraf fremgår nemlig, at 85% af det millionstore budget alene går til markedsføring af det sjællandske lystfiskeri. Kun 15% går til at skabe bedre forudsætninger for fisk og fiskere.

Hver medlemskommune betaler 150.000 kroner for at være med, og heraf gik i alene i 2016 800.000 kroner til firmaet Megalops under Gordon P. Henriksen. Det faldt mange for brystet, at pengene blev brugt på denne måde – på at sælge ud af et fiskeri, man ikke selv havde skabt. Og det ofte til udenlandske lystfiskere. Ikke mindst den sårbare bestand af brakvandsgedder måtte stå for skud og lider under fiskepresset.

Nu har Fishing Zealand så forsøgt at få Køge kommune med i selskabet – formedelst de 150.000 kroner om året. Kommunens Klima- og Planudvalg har imidlertid netop sagt nej til at blive en del af Fishing Zealand. Det skriver nyhedsmediet sn.dk:

Læs også gerne artiklen om turistorganisationen Fishing Zealand og dens regnskaber:

http://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/FZ_Regnestykket.html

14. september 2018

* Nye smuthuller til kvotekongerne

En bred politisk aftale fra november 2017 skulle med regeringens egne ord gøre op med storfiskernes “kreative krumspring og smuthuller”.

De såkaldte kvotekongers dominans på de danske have skulle dermed være forbi. Den lille håndfuld storfiskere, der har haft noget nær monopol på dansk fiskeri i flere år, skulle dermed være en saga blot.

Men en professor og flere miljøorganisationer advarer nu om, at landets største fiskere fortsat vil kunne omgå lovens intentioner ved hjælp af nye kreative manøvrer. Det skriver Dagbladet Politiken, efter at den konkrete lovtekst er blevet lagt frem og sendt i høring.

– Aftalen reducerer ikke kvotekongernes kongerige væsentligt, mener professor Niels Vestergaard, som er leder af Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, til avisen.

Aftalen skal gennem strammere regler, øget kontrol og skærpede sanktioner forhindre, at nogle få kvotekonger kan sætte sig på en stor andel af kvoterne. Men flere eksperter på området peger på især ét svagt punkt i de nye regler: Storfiskerne kan blot tilbageleje en stor del af de kvoter, som de med den nye lov kan blive tvunget til at sælge.

– En fisker kan stadig leje kvoter år efter år, fordi leje af kvoter ikke er en del af kvotekoncentrationsloftet. Det modvirker lovens intention om at sprede fiskeriet ud på flere hænder. Og man skal ikke undervurdere fiskernes opfindsomhed, siger Niels Vestergaard.

I den nye aftale bliver der blandt andet indført en regel om, at man maksimalt må udleje 75 procent af en kvote. Men det kommer ikke til at gøre nogen nævneværdig forskel, mener flere organisationer.

– Med disse regler kan en fisker stadig fiske mere, end hvad der er hensigten, siger Søren Jacobsen, der er formand for de mindre fiskere i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, til Politiken.

Også miljøorganisationen Greenpeace mener, at den nye lov er fuld af smuthuller:

– Politikerne har ikke været villige til at se på lejemarkedet, og derfor vil der være mulighed for at overskride det loft, der ellers er vedtaget, siger Sune Scheller fra Greenpeace til avisen.

Læs gerne den store artikel om kvotekongerne her:

http://ulnits.dk/biologi/kvotekonger/

14. september 2018

* Tunge tun og tunge tanker

Tunfisk på mellem 200 og 300 kilo svømmer netop nu rundt i de danske farvande i deres jagt på  sild og makrel. Det gør de efter at have været forsvundet i næsten et halvt århundrede, skriver Dagbladet Politiken.

I Skagerrak har glade lystfiskere i de seneste uger fanget, mærket og genudsat over 80 kæmpefisk som led i et forskningsprojekt under DTU Aqua. Og nu begynder så kampen om, hvem der skal have ret til at fange de store og yderst lukrative fisk. 

Erhvervsfiskerne slikker sig om munden ved tanken om at fange den dyrebare fisk, som ofte kan afsættes for 100.000 kroner stykket på det internationale marked. Ti tun i båden er således lig med én million i banken. Specielt Japan er et umætteligt marked, hvad tunfisk angår.

Samtidig ser danske lystfiskere store muligheder for at etablere et fiskeri efter en af de mest eftertragtede sportsfisk i verden.  Et fiskeri, der måske kan matche efterkrigsårenes tunfiskeri på Øresund, som lokkede fiskere til fra mange andre lande.

Det skal blive spændende at se, om de to fiskeformer kan gå hånd i hånd – uden igen at trække tæppet væk under de nygamle gæster. Som de effektivt gjorde det i 1950’erne. Om erhvervsfiskere og lystfiskere kan bedrive et lukrativt fiskeri uden at genere hinanden og true bestanden.

Læs meget mere om forgange tiders fantastiske tunfiskeri i Øresund:

http://ulnits.dk/spinnefiskeri/tunge-tun-og-tunge-tanker/

14. september 2018

* Minister med tun i kikkerten

I regeringen har fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) for længst gjort de indledende øvelser, så Danmark kan få andel i den fangstkvote for tun, der er aftalt og fordelt internationalt. Det oplyser hun til Politiken. 

– Vi har meldt os ind i kampen. Der er ingen tvivl om, at vi alle bliver fascinerede over, at tunen er her. Der tegner sig nogle nye og spændende muligheder for fiskeri, hvis vi kan få en aftale om en kvote, så vi kan fiske efter tunen, siger Eva Kjer Hansen.

En af hendes embedsmænd var således i november sidste år med til årsmøde i Marokko i den internationale kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet – ICCAT også kaldet – som Danmark nu er medlem af. 

Den danske deltagelse skete for at gøre det klart, at vi herhjemme igen er interesserede i fiskeri efter tun. I at få en andel af den samlede internationale kvote. Det er nemlig i denne kommission, det bliver afgjort, hvor store mængder af de atlantiske tun der må fanges hvert år. Det er også her, kvoterne bliver fordelt mellem landene.

Læs gerne nedenstående artikler om, hvordan det i sin tid lykkedes os at fiske tunen så langt ned, at der til sidst ikke kom flere herop:

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

14. september 2018

* ICCAT

I årtier var der et spektakulært fiskeri efter tun i danske farvande – i nogle få måneder af sommer og efterår. Men desværre forsvandt tunfiskene igen i løbet af 1960’erne – dels på grund af overfiskeri på opvækstpladserne i blandt andet Danmark. Dels på grund af overfiskning af  fødefiskene makrel og sild.

Fødefiskene blev fisket ned i danske farvande, så tunen naturligt nok holdt sig væk. Der var jo ikke længere noget at komme efter helt heroppe højt mod nord, hvor kun de største tunfisk nåede. Dem, der var store nok til at svømme så langt frem og tilbage hvert eneste år. Jo større tunen er, desto længere kan den komme omkring.

Mange års rovdrift og overfiskeri efter tun i Atlanterhavet og Middelhavet, hvor fiskene gyder,  resulterede til sidst i, at ICCAT sænkede kvoten af tun, der må fanges. Samtidig blev der vedtaget en genopretningsplan, som har vist sig at virke efter hensigten – som har fået bestanden til at vokse de seneste år.

I år må der således i alt fanges 28.000 ton blåfinnet tun, stigende til 36.000 ton i 2020. Også bestandene af byttefisk som sild og makrel har været i vækst. Så nu svømmer tunen igen i de danske farvande og lokker med timelange dyster til lystfiskerne – og mulige millionindtægter til erhvervsfiskerne.

Men gad vide hvor længe. Vor fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er desværre ikke kendt for at være miljøet venligt stemt. Det så vi tydeligt, da hun lancerede Landbrugspakken, som skulle fjerne beskyttelsen af de mindste og for ørredbestanden vigtigste vandløb.

Hendes udspil var dengang en direkte afskrift at ønsker fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Hvilket kostede hende ministerposten efter kritik fra mange sider.

Men måske internationale ICCAT bedre kan holde Eva Kjer Hansen på dydens smalle sti? Vi kan kun håbe det.

http://ulnits.dk/biologi/tunfisk/

14. september 2018

* Reddet af Johanne 

Stormen Johanne gav ilt til de mere lavvandede områder, mens iltsvindet i blandt andet det dybere Lillebælt desværre har bidt sig fast.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 1.800 km2 sidst i juli og godt 1.500 km2 midt i august. Heraf var cirka halvdelen af arealet ramt af kraftigt iltsvind. 

Det svarer nogenlunde til situationen på samme tidspunkt sidste år, hvor iltsvindet var karakteriseret ved at starte usædvanlig tidligt i flere områder.

Det viser årets første iltsvindsrapport for juli-august 2018 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Rapporten er lavet på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen.

De tidligste iltsvind blev registreret først i juni i Nissum Fjord og Limfjorden og midt i juni i det sydlige Lillebælt. Perioden var kendetegnet ved høje temperaurer og overvejende svage vinde indtil begyndelsen af august. 

Det førte både til markant stigende temperaturer i bundvandet og en begyndende lagdeling af vandsøjlen – begge dele desværre fremmende for udvikling af iltsvind. Desuden var juli og august karakteriseret ved megen sol og meget lidt nedbør indtil et pænt stykke ind i august.

Det sidste har betydet, at afstrømningen af næringsstoffer fra land til havet har været meget begrænset i størstedelen af perioden, og at produktionen af alger derfor er baseret på næringsstoffer tilført i forudgående våde perioder.

Der blev i perioden 1. juli til 23. august flere steder registreret iltsvind ved bunden, belægninger af svovlbakterier, frigivelse af svovlbrinte samt døde bunddyr og fisk. 

De hårdest ramte områder var Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende områder samt Det Sydfynske Øhav.

7. september 2018

* Storm og Stille

Den kraftige blæst den 10. august i år kom på et meget heldigt tidspunkt for dyr og planter i mange af de områder, der var ramt af iltsvind. Vinden blandede rundt på vandet, så iltrigt vand fra overfladen blev blandet med det iltfattige bundvand. 

På vestkysten og i Limfjorden var der sågar en regulær storm med vindstød op til orkanstyrke. Stormen fjernede næsten alt iltsvindet i Limfjorden og andre lavvandede områder, mens den ikke ændrede iltsvindsforholdene i de dybere områder væsentligt. Dertil var stormen for kortvarig og vandet for dybt nede sydpå.

De to områder adskiller sig blandt andet ved, at vanddybderne er meget større i farvandene omkring Fyn end i Limfjorden. De større dybder i farvandene omkring Fyn betyder, at der skal mere vind til at skabe fuld opblanding af vandsøjlen og dermed tilførsel af iltholdig vand til bunden, end det er tilfældet i Limfjorden.

Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, mens iltsvindets udvikling over tid væsentligst reguleres af de vejrmæssige forhold. Især vinden er af stor betydning for iltsvindets videre udvikling i år.

Hvis der igen kommer en periode med svag vind, kan iltsvindet således meget hurtigt vende tilbage i de lavvandede områder. Alle forudsætninger er til stede.

I de hårdest ramte områder, som typisk er karakteriseret ved relativt store dybder, kræver det længere perioder med kraftig blæst eller en storm, hvis iltforholdene skal forbedres markant inden for forholdsvis kort tid.

Kraftig blæst og storm vil også kunne føre til, at de iltsvindspåvirkede vandmasser flyttes rundt og dermed påvirker nye områder og intensiverer iltsvindet i allerede påvirkede områder.

7. september 2018

* Forhøjet laksekvote – trods advarsler

EU-Kommissionen har netop ignoreret forskernes råd og foreslået en forhøjelse af laksekvoten for Østersøen på 15%. Dette til trods for, at der er betydelig usikkerhed om status for bestanden af Østersølaks.

For nylig offentliggjorde Kommissionen således sit forslag til kvoter for erhvervsfiskeri efter laks i Østersøen for 2019. Kommissionen foreslår, at kvoten skal øges med 15% til 104.996 laks – i forhold til den nuværende kvote på 91.132 laks. 

Forskere ved det uafhængige internationale havforskningsråd, ICES, havde ellers anbefalet, at laksekvoten i stedet reduceres med 30% – til 63.300 laks. Kun godt det halve af, hvad EU-Kommissionen altså nu foreslår.

ICES vil reducere laksekvoten, da der dels eksisterer et meget omfattende ulovligt fiskeri efter laks fra polsk side, hvor fangsterne slet ikke indrapporteres – dels florerer forskellige fiskesygdomme, hvoraf den frygtede M74 er tiltaget ved flere forskellige vandløb.

M74 er en fiskesygdom, der ofte optræder i områder med omfattende forurening med forskellige miljøgifte. Som tilfældet jo er ved netop Østersøen og Great Lakes i Nordamerika. Sygdommen hindrer fiskene i at optage det livsvigtige vitamin Thiamin, hvilket medfører en markant forhøjet dødelighed blandt lakseæg og yngel.

7. september 2018

* Norske tamlaks på svenske restauranter – i Indien

Den er helt gal hos svenske IKEA, der nu vil servere norske tamlaks i sin nye kæmperestaurant i millionbyen Hyderabad, Indien. I enorme mængder.

IKEA åbnede for nylig sit første varehus i Indien – i millionbyen Hyderabad. Varehuset er på 37.000 kvadratmeter, og restauranten alene har plads til 1.000 spisende gæster. Det gør den til IKEA’s største restaurant i hele verden, skriver det økonomiske netmedie E24.

I centrum af det hele står norske tamlaks, som man regner med at sælge 500 måltider af om dagen. Til 50 kroner stykket. Det løber op i nærheden af 10 millioner kroner om året – alene baseret på norske opdrætslaks. I én enkelt IKEA restaurant. Det fortæller Yogi Shergill, som er direktør for Indien i Norges Sjømatsråd.

Han fortæller videre, at IKEA planlægger at åbne yderligere 20 varehuse fordelt over hele Indien i de kommende år. Det samlede mål er at sælge 11 millioner laksemåltider om året, siger Yogi Shergill til Dagens Næringsliv. Bestående af grillet laksefilet med kartofler, grøntsager og dildsauce. Ikke just nogen indisk nationalret. 

Efter Hyderabad følger varehuse og restauranter i Mumbai, Bangalore og New Delhi. Alle steder vil IKEA sælge de norske opdrætslaks under det svenske flag.

Nordmændene er virkelig dygtige til at sprede den norske laksesyge – nu helt til Indien. Og nu i samarbejde med svenske IKEA.

7. september 2018

* En lastvogn laks – i Chile

Føreren af et vogntog fuldt af laks blev for nylig angrebet af en gruppe ukendte personer i det sydlige Chile. Det skriver den lokale avis BioBioChile, der også kan fortælle, at chaufføren blev tvunget ud af sin lastvogn. Siger han i hvert fald selv.

Politiet fandt senere det forladte vogntog på en af Chiles store motorveje – ganske tømt for sit indhold af laks. Chaufføren selv havde derefter formået at bringe sig til byen Talca, der ligger 235 km nord for Los Angeles, hvor kapringen angiveligt fandt sted. Her kontaktede han det lokale politi, som afhørte ham og tog rapport.

Politiet i Talca kunne efterfølgende meddele, at der var ”huller i chaufførens forklaring” og flere ting, der ikke stemte med virkeligheden. Politiet vil derfor fortsætte efterforskningen for at se, hvad der i virkeligheden skete – om chaufføren muligvis selv var med i kapringen af vogntoget.

Der er ikke angivet nogen værdi på de kaprede laks, men lokale kilder fortæller, at de største vogntog kan indeholde op mod 20 tons opdrætslaks – til en markedsværdi på op mod én million kroner.

Der er nu så mange penge i opdrætslaks, at det åbenbart kan svare sig at stjæle af dem. Hvis altså man har de rigtige aftagere til den slimede kontrabande…

7. september 2018

* Snart slut med fiskeri i Sydsverige

Lokalt fiskeri i Skåne og Blekinge vil sandsynligvis være forsvundet inden for få år, medmindre myndighederne ændrer det nuværende reguleringssystem. Dette var meldingen fra et nyligt krisemøde mellem repræsentanter for Skåne, Halland og Blekinge.

– Vores fiskeri i Skåne og Blekinge er meget afhængig af torsk i Østersøen, og torsken har store problemer. Det betyder helt enkelt, at vore fiskerier er ved at forsvinde, sagde Johan Wagnström, fiskeridirektør på Länsstyrelsen i Skåne.

Det var de tre repræsentanter Lena Sommestad, Anneli Hulthén og Sten Nordin, der mødtes i Malmö. Og sådan konkluderede de om krisen for fremtidens fiskeri i Østersøen udenfor Skåne og Blekinge.

– I Blekinge, som virkelig er en egn, hvor de fleste mennesker bor ved kysten, kan vi ikke købe frisk fisk. Jeg bor i Karlskrona, og her er der ikke nogen fiskebutik, hvor jeg kan købe friske fisk, sagde Sten Nordin, som er repræsentant for Blekinge.

– Det er meget frustrerende, og det er alvorligt, fordi antallet af virksomheder, der beskæftiger sig med det lette kystfiskeri, er faldet kraftigt, fortsatte han.

Lena Sommestad, som er grundejer i Halland, supplerede:

– Grunden til, at vi møder op i dag er, at vi føler, at vi har brug for at rejse problemet. Vi må konstatere, at udviklingen går meget hurtigt.

– Det handler om at omorganisere fiskeripolitikken, således at det på en anden måde beskytter dette kystfiskeri, så vores fiskesamfund kan overleve, fortsatte Lena Sommestad.

Årsager til at sikre det lokale fiskeri er der ifølge de tre repræsentanter flere af:

– Ligesom vi vogter over vores landbrug, passer vi også på andre industrier. Dette er en industri, der ikke kun giver økonomi og er et erhverv for dem, der deltager i det. Det skaber ringe på vandet, som også handler om identitet, sagde Anneli Hulthén, repræsentant for Skåne.

– Turister ønsker ikke at tage til Simrishamn og blot købe en krukke med sild. De ønsker at se, hvor sildene bliver landet. Ellers kan de jo bare tage et andet sted hen, opsummerer hun.

– Det skal gå hurtigt, sagde Skåne fiskeridirektør Johan Wagnström. – Hvis vi skal sikre, at der også er lokalt fiskeri i Sydsverige i fremtiden.

– Vi har blot 2-3 trawlere tilbage i Simrishamn. Da jeg startede i 90’erne var der 35, sagde han til Sveriges Radio.

28. august 2018

* Sorte Esben får job i grøn tænketank

Der var ikke meget grønt over Esben Lunde Larsens tid som miljø- og fødevarerminister. Det meste var sort. Kulsort og miljøfjendsk. Ensidigt til fordel for landbruget. Derfor undrer mange sig over, at han fremover skal arbejde i en respekteret grøn tænketank.

Tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nemlig blevet ansat i den grønne tænketank World Resources Institute (WRI) i USA – en velrenommeret tænketank, der ifølge grønne NGO’er har gjort sig positivt bemærket på verdensplan. 

Men WRI modtager millioner af kroner i dansk udviklingsbistand og har derfor tætte forbindelser til den danske regering. – Det er problematisk, udtaler en ekspert til Altinget. – Det kan rejse spørgsmål om vennetjenester, mener han. WRI afviser naturligvis, at det skulle være noget problem.

Forleden meldte Esben Lunde Larsen selv ud, at han til oktober flytter til Washington D.C. i USA. Her skal han arbejde som såkaldt fellow for tænketanken WRI og fremme bæredygtige løsninger inden for blandt andet madspild, vand og skov.

Netop derfor kan ansættelsen af Esben Lunde Larsen være problematisk, lyder det fra Christoph Ellersgaard, som er lektor ved Department of Business and Politics på Copenhagen Business School og medforfatter til bogen “Magteliten”.

– Helt overordnet kan man komme til at tænke, om det er et spørgsmål om nepotisme. Er det, fordi han har haft direkte kontakter, der er gode for ham, at han har fået jobbet. Eller er det på baggrund af hans kvalifikationer, at han er valgt, siger han.

Global direktør i WRI Craig Hanson afviser over for Altinget, at den danske regering har været involveret i beslutningen om at ansætte Lunde Larsen. Han afviser også, at der anvendes dansk udviklingsbistand til at betale Lundes løn. Hvordan han så kan sige det, når Danmark jo beviseligt betaler til den pengetank, der udbetaler Lundes løn…

Anyway. Såvel Greenpeace i Norden som CARE Danmark sætter positive ord på Lundes nye arbejdsplads, men undrer sig samtidig over ansættelsen af lige netop Esben Lunde:

– Han har jo ikke just markeret sig med stærkt grønne synspunkter i den danske debat, så på den måde er det overraskende, at han vælger at gå den vej. Men alle folk skal jo være velkomne, hvis de ser, at miljøsagen er værd at kæmpe for, lyder det fra John Nordbo i CARE Danmark.

Det har han da så evigt ret i. Skønt er det da, hvis Esben Lunde Larsen skulle være blevet grøn på sine gamle dage. Synd blot, at han skal helt til USA for at vise det.

– Måske var det Lundes hårdnakkede modstand mod at forbyde sprøjtegiften RoundUp i EU, der kvalificerede ham til en stilling i Monsanto Territory?

28. august 2018

* Norske vegetarlaks

Det bliver sværere og sværere at skaffe kvalitetsfoder til fiskeopdrættet.

Et af de store problemer med det voksende fiskeopdræt er foderet. Ikke mindst den norske lakseproduktion er nu så gigantisk, at den udgør en reel trussel mod de naturlige bestande af småfisk, der må lægge ryg til industrifiskeriet. 

Norske Nordfjords Forskningscenter har derfor undersøgt anvendelsen af ​​planteprotein i fiskefoder. Typisk GMO-fremstillet soya fra Sydamerika. For nylig blev der lavet et slutoptag af fisk i forbindelse med forskningsprojektet.

Foderforsøget, som har været i gang siden 2011, er et samarbejde mellem Forskningscentret, Veterinærinstituttet, fiskeproducenten Fishguard og foderproducenten Polarfeed. De har sammen en licens hertil, der løber frem til 2020.

Det blev for nylig taget fisk på op til 12 kg i det endelige optag. Fiskene har været i havet siden august 2016, skriver Fjordenes Tidende.

Projektleder Ole Bendik Dale fra Veterinærinstituttet siger, at den vigtigste konklusion er, at vegetabilsk protein stadig ikke er lige så egnet til fiskefoder som fiskemel.

– Jeg tror, at alle er enige om, at det bedste foder til opdrættet laks er lavet af fiskemel. Men vi har da gjort fremskridt med plantefoder, siger Dale.

Sidste år høstede Nordfjords prøvestation mere end 1.000 tons laks. De sidste to år har resulteret i et overskud på 15-16 mio. Penge, som er investeret i yderligere forskning.

– Det er en smart måde at forske på, da forskningen er finansieret af de fisk, vi sælger på markedet, siger administrerende direktør og medejer Stig Bakke i Nordfjord Experiment Station.

Bakke meddeler også i avisen, at projektet Smart Salmon, et landbaseret produktionsanlæg til storskalaopdræt, vil blive bygget til efteråret.

Det landbaserede opdræt er vejen frem. Den nuværende lakseproduktion er på alle måder uholdbar og ikke bæredygtig. Fremtiden vil vise, om fiskeopdræt i denne skala nogensinde bliver det.

Jo flere fisk man opdrætter, desto mere foder skal der til. Og hvor det skal komme fra, kan ingen endnu give noget svar på. 

28. august 2018

* 3,8 nemme millioner til DHI

Havbrugs-modstandsgruppen “Nej til Havbrug” skriver følgende på deres website www.nejtilhavbrug.dk:

”Ingen tvivl om, at Dansk Hydraulisk Institut (DHI) er taknemmelige over de 3,8 millioner kroner, som Esben Lunde Larsen gavmildt tildelte dem. Med det ædle formål, at DHI skulle udpege de bedst egnede steder til de af regeringen planlagte havbrug. Med fokus på havmiljøet.

Det kom der en fin rapport ud af: 36 sider med mange diagrammer og mange referencer. Men det er alligevel ikke meget indhold, man får for 3,8 millioner skatteyderkroner. For konklusionerne af de mange tal og grafer bliver ikke brugt til meget. På side 22 i rapporten kan man nemlig læse følgende:

“På grundlag af ministeriets kommunikation med havbrugerne er det besluttet, at et egnet område ikke må være mere end 30 km fra en havn, hvor der forventes at være tilstrækkeligt gode havnefaciliteter”. Citat slut. Miljøet kommer således klart i anden række.

Man kunne have sparet millioner af skattekroner, hvis man blot havde tegnet en 30 km halvcirkel rundt om eksisterende havne. Set i det lys ligner de 3,8 millioner kroner mest af alt en gavmild gave fra et ministerium, som blot havde brug for moralsk rygdækning, der lugter bare lidt af miljø.

Og det gør ingen af de planlagte havbrug. De lugter af maksimal forurening og simpel profit til en lille håndfuld havbrugere og deres venner i Folketinget. De lugter af groft misbrug af 9 milliarder skattekroner, som hidtil er blevet brugt på en bedre spildevandsrensning.

Til rensning af et nødlidende Kattegat, som nu skal forurenes af nye havbrug.

Det giver ingen mening. Skatteborgerne er til grin for egne penge.”

Citat slut. Man kan desværre kun give modstandsgruppen ret: Det var en ren foræring til vennerne i DHI. En vennetjeneste, der kom tilbage med rigelige renter, da selvsamme DHI efterfølgende frikendte det enorme nitratudslip fra branden på Fredericia havn. Små 3.000 tons.

– Det har ikke gjort “nævneværdig skade på miljøet”, konkluderede DHI to år efter branden, der som bekendt skyldtes overfyldte gødningstanke hos det landbrugsejede gødningsselskab. Så var den tjeneste betalt tilbage.

Så jo. Det var Venstres gave til vennerne i dansk havbrug, hvor jo blandt andet Jacob Jensen (V) har en lønnet bestyrelsespost.

28. august 2018

* Ulvedrabet opdateret

Artiklen “Ulven er kommet” blev en af forårets suverænt mest læste her på www.ulnits.dk.

Artiklen er siden blevet opdateret flere gange, så hvis du ikke har læst den eller genset den for nylig, så har du her chancen for at blive opdateret på sagens forløb:

⌘   http://ulnits.dk/biologi/ulven-kommer/   ⌘

Det er en rigtig kedelig sag, der nu måske munder ud i fængselsstraf til den 66-årige jæger, som dræbte ulven med riffel fra sin bil – efter at sønnen havde jaget ulven rundt i sin traktor.

Det var den første ulv, som blev dræbt i Danmark, efter næsten 200 års fravær.

28. august 2018

* Nye pædagoger søges til Hoppeborgen

Nogle af landets politikere har for nylig beklaget sig over de mange trusler, de i det daglige modtager i deres arbejde som folkevalgte politikere.

Det er naturligvis ikke i orden. Man skal ikke udsættes for trusler – hverken mod én selv eller ens familie – mens man udfører sit offentlige arbejde i byråd eller folketing. 

Men de selvsamme politikere burde nok også gribe i egen barm og se på, hvad de egentlig selv har foretaget sig, når først de var vel inden for de velbjærgede mure: Sikre på fast arbejde til god løn og med pension. Fredet for vælgerne indtil næste valg. Listen over deres tåbelige beslutninger er ganske lang og støt voksende. Vi nævner i flæng:

• En Landbrugspakke, der var og er baseret på løgn, fejl og bevidste fortielser fra to forskellige Venstre-ministre, der begge ikke er længere. 
• Opfordring til illegalt ulvedrab fra tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Dette endda for åben skærm og i prime time på TV2 News. 
• Flere forurenende havbrug i et Kattegat, der allerede gisper efter vejret. 800 tons yderligere kvælstof skal nok hjælpe på tilstanden. 
• Et virkningsløst svinehegn til 80 millioner skattekroner. Symbolpolitik i verdensklasse – trods faglig enighed om det totalt virkningsløse i projektet. 
• Udvikling af multiresistente MRSA-svinebakterier, der blot får lov at at sprede sig – med indtil flere dødsofre som det hidtidige resultat. 
• Et Socialdemokrati, der kappes med regeringen om at være mest borgerligt, liberalt og indvandrerfjendsk – i stedet for at være i opposition. 
• Et Socialdemokrati, der længe ikke har turdet taget ordet “miljø” i munden – af frygt for, hvad Dansk Folkeparti og partiets egne blå vælgere mon ville sige.

Listen er endeløs og deprimerende. Og så klager politikerne over, at vi er sure på dem, trætte af dem og lede ved deres skatteborgerbetalte, samfundsskadelige beslutninger???

– Get a Grip! Der er virkelig brug for nye pædagoger inde på Hoppeborgen…

21. august 2018

* En speget Bornholmer…

De fleste kender til røgede bornholmere – i form af store sild røget i idylliske små rygehuse på stranden. Sild, som ganske vist ikke længere fanges i Østersøen, men importeres fra Nordatlanten. Men stadig vilde fisk.

De færreste kender derimod til spegede bornholmere.  Men EkstraBladet har for nylig været på klippeøen og mødt en sådan. Mere specifikt i turistbyen Svaneke, hvor restauranten Svaneke Street Food ligger og lokker. Blandt andet med bornholmske vildlaks, der imidlertid er alt andet end vilde. 

Laksene stammer nemlig ikke fra Østersøen omkring Bornholm, som det ellers er averteret på spisekortet. De stammer i stedet fra Nordsøen ud for Norge. De er heller ikke vilde, som det ligeledes er averteret. De er tamme som lam, overfede, laskede og opdrættet i lukkede norske havbrug. Med mængder af skadelig forurening til følge. 

Én ting er, at man snyder turisterne og sælger dem noget helt andet, end man averterer med. Det er i sig selv ulovligt. Noget helt andet er, at man dermed lader turisterne støtte en miljøskadelig produktion af tamlaks som den norske. Uden at de ved noget om det.

Ifølge EkstraBladet ejes Svaneke Street Food af den lokale Birger Edvard Kofod, der tilsyneladende ikke lider af bondeanger over bedraget. Han vil ikke trykke nye menukort, blot fordi han ikke kan skaffe ægte bornholmske vildlaks, siger han til EkstraBladet…

Det er de bornholmske vildlaks, der ikke er røde i kødet som de norske tamlaks, der er pumpet med syntetiske farvestoffer. Østersølaksene er naturligt blege efter at have levet af vilde sild og brisling ude i Østersøen. 

Kig derfor ind til Birger og hans Street Food, næste gang du er i Svaneke. Og fortæl ham så, hvad du mener om hans spisekort.

21. august 2018

* Marsvin i Østersøen

Der er på det seneste set marsvin langs flere svenske østersøkyster, og det er ikke så almindeligt som at se dem i de danske sunde og bælter.

– Der er tre forskellige bestande af marsvin langs Sveriges kyst: Nordsøbestanden, Bæltbestanden og Østersøbestanden. Om sommeren bevæger marsvin fra bælterne sig mod øst, så det er sandsynligvis eksemplarer derfra, som er blevet set, siger Julia Carlström, som forsker i marsvin på Naturhistorisk Museum, til Sveriges Radio.

En anden faktor, der taler for dette, er, at disse er meget mere almindelige. Det anslås, at der er ca. 40.000 marsvin i Bæltbestanden. Østersøbestanden derimod er akut truet.

– Vi anslår, at der blot er omkring 500 dyr tilbage i Østersøbestanden. Hovedområdet er Hoburg Banke og Midsjöbanken, fortæller Julia Carlström.

Om sommeren holder de til nord for Bornholm. Om vinteren spreder bestanden sig mere, og der er da mulighed for, at Østersøbestanden ses ud for Ystad.

Situationen for Østersøbestanden er som sagt kritisk. I den eksisterende bestand er det nemlig ikke alle, der overhovedet når at blive kønsmodne:

– De bliver sjældent over tolv år, og de får deres første unge ved omkring fem års alderen. Ungen dier i otte til ti måneder, så hver hun når ikke at få ret mange unger, siger Julia Carlström.

Den største trussel mod de baltiske marsvin er miljøgifte og at ende som bifangst i erhvervsfiskeriet. Mange marsvin fanges i garn og lider druknedøden. Da bestanden i Østersø er så lille, er forskerne taknemmelige for rapporter om observationer, herunder også af døde marsvin.

– Det er utrolig værdifuldt for os at få dette materiale. Vi er også interesserede i skeletter eller forrådnende rester, slutter Julia Carlström.

Observationer af marsvin kan findes på websitet nrm.se/tumlare

21. august 2018

* Fiskedød i Fiil Sø

Det startede ved den vestjyske Hestholm Sø, fortsatte ved den fynske Odense Å og nåede senest til den sydvestjyske Fiil Sø, der engang var landets næststørste af slagsen:

– Fiskedød i sommervarmen…

Fisk med en samlet vægt på omkring 80 ton døde således i Jyllands næststørste sø, den genskabte Fiilsø. Tre dage med iltsvind efterfulgt af voldsom regn gik hårdt ud over fiskene i søen. I 400 hektar af den i alt 915 hektar store vestjyske sø er fiskelivet nu dødt på grund af manglende ilt i vandet.

Det har et hold forskere fra Københavns Universitet konkluderet, fortæller man fra Aage V. Jensens Naturfond, der ejer Filsø.

– Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel, siger Theis Kragh, lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet, til Aage V. Jensens Naturfond.

– Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved nul, fortsætter han. I 2012 blev Filsø genskabt i et stort naturgenopretningsprojekt, efter at Aage V. Jensens Naturfond havde opkøbt området, som dengang var drænet landbrugsjord.

Ifølge Theis Kragh skyldes iltsvindet en kombination af tørken, det varme vindstille vejr og en efterfølgende kraftig regn. Således satte et skybrud i slutningen af juli gang i transport af store mængder organisk materiale ud i Filsø Søndersø.

Det organiske materiale kom fra dræn i oplandet og nåede ud i Fiilsø via åer, som efter skybruddet på kort tid transporterede det næringsrige vand ud i søen. Den lange periode med tørke havde ophobet store mængder organisk materiale fra de omkringliggende marker i drænrørene.

Forskerne kan endnu ikke sige, hvordan søens planteliv vil reagere efter miljøkatastrofen. Det er primært fiskene, der ikke har kunnet klare det pludselige iltsvind.

21. august 2018

* Tørkestøtte helt ude i hampen

Landbruget vil have en ny hjælpepakke efter milliardtab på tørke. Men landmænds indtjening har ofte store udsving, og dette års er ikke specielt meget større end andre år. Flere faktorer spiller nemlig ind.

Sommerens ekstreme tørke, der har efterladt danske landmænd med afsvedne marker, har fået landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer til at ønske en tørkepakke med hjælp til landmændene. Ifølge landbrugets egne beregninger står landmændene til at tabe 6,4 milliarder kroner i forhold til “normale” år, hvis vi efterhånden har sådanne.

Men det beløb er ikke noget ekstraordinært udsving, siger Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet:

– Hvis man ser på, hvor meget landbrugets indtjening har svinget de seneste otte år, så ligger seks milliarder kroner inden for den variation, som landmændene i øvrigt er vant til at blive mødt med fra år til år, siger han.

En rapport fra Københavns Universitet, som Jesper Sølver Schou blandt andet står bag, har oplistet de danske landmænds samlede indtjening siden 2012.

Posten “indkomst efter finansielle poster” svinger fra 11,4 milliarder kroner i 2012 til omkring 8,5 milliarder i både 2013 og 2014. For så at dykke til mere beskedne 852 millioner kroner i 2015.  I 2016 lød indtjeningen knap 1,8 milliarder, for så at stige til 9,3 milliarder kroner i 2017.

Posten dækker over det beløb, der er tilbage til landmændene, efter udgifter til lån, arbejdskraft, foder og så videre er betalt.

– Det er ikke på grund af tørke, de her udsving sker, men især på grund af ændringer på verdensmarkedspriserne. Men selvfølgelig også udbytteudsving fra år til år, siger lektoren.

Tænk, hvis andre såkaldt liberale erhverv skulle have støtte efter de samme principper. Og de modtager endda ikke nogen fast “startstøtte” på 10 milliarder kroner om året. Dansk landbrug er en ynk og en gigantisk belastning for det øvrige samfund.

Tænk blot på sprøjtegifte i grundvandet, lukkede drikkevandsboringer, kvælstof til vandmiljøet, gylle på markerne og resistente MRSA-bakterier til sygehusene.

Der er intet godt at sige om dansk landbrug længere.

21. august 2018

* Ny rekord på www.ulnits.dk

Det har været en rigtig god sommer på www.ulnits.dk. Den gamle besøgsrekord på 22.280 besøgende blev sat i juni 2018. Allerede måneden senere – i juli 2018 – blev denne rekord slået. Nu med 26.729 besøgende. Første gang nogensinde over 25.000 besøgende!

Det er jeg naturligvis rigtig glad for. Jeg har haft siden i 20 år og noterede mig derfor med stor tilfredshed, da www.ulnits.dk passerede de 20 tusinde månedlige besøgende. 20/20 er fine tal, men 25.000 er naturligvis endnu finere. Det siger jeg tusind tak for. Ja, 25 tusinde tak. Ingen smalle steder her!

I en tid, hvor man som oftest skal købe sig til spalteplads, sendetid, læsere eller seere på Facebook, Instagram eller YouTube, dér er det lykkedes www.ulnits.dk at vokse sig stor på ganske organisk vis – helt af sig selv. Aldeles uden kostbare annoncer eller dyrekøbte reklamer. Blot på sit faktuelle indhold, som både Google og jeg gennem årene har brugt oceaner af tid på at organisere og indeksere.

Siden nærmer sig nu de 900 artikler – i tilgift til de langt over 3.000 notitser i “Aktuelt” og flere end 2.000 fotos spredt ud over det hele. Interessen blandt læserne er bred og spænder over alt fra generelt fiskestof som fiskeknuder og fiskepladser til mere krævende og dybdeborende miljøstof af teknisk karakter.

Skarven, ulvedrabet, vildsvinehegnet og regeringens planlagte forurening af Kattegat med nye havbrug trækker naturligvis mange læsere, når emnerne ind imellem bliver dagsaktuelle. Tangeværket og Gudenåen ligeledes. Ofte over tusinde læsere om dagen. Rekorden på 3.225 brugere fra den 15. marts 2018 har dog ikke været i nærheden af at blive slået.

“Aktuelt”, som du læser her, og som har eksisteret siden den allerførste udgivelse af www.ulnits.dk for 20 år siden, ligger altid i Top Ti blandt de mest læste emner. En blog, som dengang slet ikke var opfundet endsige navngivet. Og en side, som jeg stadig får mange tilkendegivelser på. 

Den opdaterer jeg derfor trofast hver eneste uge. Ikke mindst til glæde for mig selv, som ad denne vej er nødt til at holde mig godt orienteret om mange forskellige ting i en ofte kompleks og kompliceret verden.

Min lille ulnits.dk logofisk slår således frejdigt med halen, selv om den kun sjældent kommer fri af vandet. Den er bare glad for den stigende miljøinteresse, vi heldigvis oplever i denne tid!

14. august 2018

* Fiskeopdræt på land – på Gotland

Mindre dambrug, hvor næringsstoffer fra fiskene bliver gødning til grøntsager – det er en af ​​de aktiviteter, som Blått Centrum på svenske Gotland ønsker at støtte og udvikle.

Gunilla Rosenqvist, der er en havbiolog ved Uppsala Universitets Campus Gotland, er også projektleder for Blått Centrum Gotland – et fælles projekt mellem universitetet, Region Gotland, og Länsstyrelsen for Gotland.

– Tanken er, at vi vil se på grundvand, ferskvand, miljøet og havet. Så det er hele vandproblemet, der er vort tema, siger Gunilla Rosenqvist.

Lige nu interesserer projektlederen sig primært for akvakultur på land. På Storsudret opdrætter de regnbueørreder, hvor det næringsrige spildevand fra fiskeopdrættet renses via tomatdyrkning. Det er der fremtid i:

– Her spildes intet vand. Her udledes ingen næringsstoffer til Østersøen. På vor forsøgsstation bygger vi et pilotanlæg, som skal demonstrere, hvordan det virker, og hvor vi kan afholde kurser, siger Gunilla Rosenqvist.

Hatten af for svenskerne, der endnu engang viser vejen. Stik modsat vor egen bagstræberiske regering, der sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkepart i stedet vil belaste det sårbare vandmiljø med yderligere forurening fra flere planlagte havbrug af den åbne og totalforurenende slags. Forstå det, hvo som kan.

For kun en tåbe beskytter ikke havet…

14. august 2018

* Rødt nej til grønt ministerium

“En ny regering skal sætte handling bag de grønne ord og oprette et super-ministerium for grøn omstilling og klima med fast plads i de mest magtfulde regeringsudvalg. Det mener SF, Alternativet og Enhedslisten.” 

Ovenstående er et citat fra en artikel i webmediet Altinget den 8. august. 

Socialdemokratiet træder desværre vande i spørgsmålet. Nicolai Wammen (S) mener således, at et sådant super-ministerium “er en postgang for tidligt”. Ham er der ikke hverken fremdrift eller megen fremtid i.

Undertegnede mener i stedet, at det er en postgang for sent. Natur og Miljø skal tilbage på den politiske dagsorden – uanset hvad et mere og mere sort Socialdemokrati så end måtte mene.

Ikke et ord om Socialdemokratiets opbakning til flere forurenende havbrug i Kattegat. Det bliver bare for trist, trivielt og patetisk. Sort snak fra et tidligere rødt parti.

14. august 2018

* Søer sprøjtes med bakterier

Fem søer i Aarhus er i denne tid under kærlig behandling af bakterier fra virksomheden Microbes.dk. Bakterierne renser søerne og sparer kommunen for meget arbejde.

Flere søer i Aarhus Kommune får således i denne tid førstehjælp fra virksomheden Microbes.dk. De sprøjter en bakterieblanding ud i søen, som langsomt fjerner problemer med alger og sediment, der er bundslam.

– Vandet bliver renere, vi fratager livsgrundlaget for alger, og det sediment, som gør søen mindre, fjerner vi, forklarer Poul Hauberg-Jensen, der er ejer af Microbes.dk, til TV2 Østjylland.

I juni 2017 startede arbejdet med bakterier i søerne i Aarhus som et forsøg, og fra det nye år har kommunen købt ydelsen fra firmaet.

– Vi kan se, at der kommer en reduktion af det slam, som er i søerne.  Så vi får renere søer, siger Gorm Halskov, der er skov- og landskabsingeniør i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Han er glad for at have fundet en løsning, hvor bakterier kan gøre arbejdet. Det sparer ifølge ham kommunen for at skulle have kæmpestore gravemaskiner ind og ødelægge områder med spor for at tømme søerne og rense dem.

– Vi skaber et bedre miljø for de dyr og mennesker, som er her i området, siger Gorm Halskov.

Lige nu er arbejdet i gang i to søer ved Stadion i Marselis-området, to søer i Dyrehaven og én sø ved Forstbotanisk Have. Ødam sø i Aarhus er et af de steder, hvor arbejdet har gjort søen betydelig renere. Chris Andersen, der er pensionist, kommer ofte forbi søen og kan se forbedringen:

– Vi har fulgt søen, fra man begyndte at lave det projekt. Vi har kunnet se en forbedring af klarheden i vandet. Det har været en fornøjelse, siger Chris Andersen.

At sprøjte en sø fuld af bakterier kan lyde farligt, men det er det langt fra, lyder det fra virksomheden bag:

– Bakterien arbejder i vores tjeneste, fordi den omsætter de kvælstoffer og sedimenter, som er derude. Når den er færdig, og der ikke er mere næring, så forvinder den. Det er fuldstændig ufarligt, forklarer Poul Hauberg-Jensen.

---

Fakta om behandlingen

• Søerne bliver sprøjtet ti gange om året.
• Projektet i søerne foregår over en 3-årig periode.
• Resultatet vurderes ud fra radarscanning og diverse beregninger.
• Metoden kan også bruges i rensningsanlæg, voldgrave og staldmiljøer.
• Eller kyllingeproducenter, hvor ammoniakken reduceres til gavn for dyrevelfærd.

14. august 2018 

---

* The Ocean Cleanup

Det startede for otte år siden, hvor den 16-årige hollandske dreng Boyan Slat var på badeferie med familien i Grækenland. Under en dykkertur gik det op for ham, at havet var fyldt med plastik:

– Der var nærmest flere plastikposer, end der var fisk. Det fik mig til at indse, at vi bliver nødt til at fjerne plastikken fra verdenshavene, inden det er for sent, fortæller den nu 24-årige Boyan Slat.

Den unge hollænder er leder af og idémand bag organisationen The Ocean Cleanup, der vil indsamle de store skraldeøer, som har hobet sig op i verdenshavene.

Første projekt er The Great Pacific Garbage Patch, som ligger i Stillehavet mellem Californien og Hawaii. Området er dobbelt så stort som Texas og fyldt med plastik, der bare flyder rundt. Senere i 2018 vil en flåde af specialbyggede flydepontoner stævne ud fra San Francisco. 

De flydende konstruktioner er det første spæde forsøg på at indsamle affaldet. Tænk, at vi skal have den unge generation til at rydde op efter deres forældregenerations svineri. Det er altså pinligt.

Se billedreportage fra The Ocean Cleanup her.

14. august 2018

---

* Totalproblem

Det er altid et problem, når man totalfreder én art på bekostning af en anden. Så tipper den naturlige balance, der bør være mellem arterne. Mellem rovdyr og byttedyr.

Der skal naturligvis være en jagttid på skarven, som der er en fiskesæson for laksen. Ellers går det lige så galt, som det allerede er gået med både skarver og sæler.

---

* Høringer og aktindsigt

I dag foregår kontakten mellem Folketingets medlemmer og ministeriernes embedsmænd udelukkende gennem disses ministre. 

Enkelte af disse ministre frygter og hader høringer og aktindsigter så meget, at de tager flugten til Amerika. Eller bliver sendt ud af landet for at dysse kritiske sager ned. Der tænkes naturligvis på Venstres tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Men hvis Socialdemokratiet vinder magten ved det kommende folketingsvalg, skal embedsmænd kunne indkaldes til høringer uden deres minister. Hvis partiet får statsministerposten efter det kommende folketingsvalg, vil de gøre det muligt at bede embedsmænd om at dele deres ekspertviden ved høringer og møder, selvom deres minister ikke kan være til stede.

– Det er vi enige i Socialdemokratiet om, at vi bør åbne for, siger Socialdemokratiets folketingsmedlem Christine Antorini i et interview med webmediet Altinget.

Meldingen fra Socialdemokratiet er afgørende, da det er den til enhver tid siddende statsminister, som skal give tilladelse til at ændre praksis for Folketingets adgang til embedsmændene. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blokerede således i maj måned for et forslag om høringer af embedsmænd uden deres respektive ministre. Trods opbakning fra et flertal i Folketinget.

Lars Løkke nedlagde veto mod den slags åbenhed i forvaltningen, som han ikke ville kunne leve med. Hverken personligt eller hans ministre, der fortsat skal kunne regere i det skjulte. Der er åbenbart rigtig meget at holde skjult. Meget, som er fejet ind under gulvtæppet. Præcis som i Schlüters dage som konservativ statsminister.

Forskellen er blot, at Schlüter intet vidste om, hvad der var foregået. Og derfor helt naturligt valgte at gå af, da gulvtæppet blev løftet. Det har Løkke hverken lyst, format eller evne til at gøre ham efter.

7. august 2018

* Massiv markvanding i Vestjylland

Fra maj og frem til begyndelsen af juli har landmand Jakob Madsen, der har 285 hektar afgrøder ved Tarm i Vestjylland, haft fuld tryk på sine vandingsmaskiner på markerne.

– Vi begyndte med at vande allerede 3. maj og vandede for fuldt skrald indtil for små tre uger siden. På det tidspunkt var den naturlige modningsproces slut, og så kan det ikke betale sig at vande længere, siger Jakob Madsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

I alt syv maskiner har sendt byger af livgivende vand ud over hvede, byg, raps og frøgræs. I alt 7.000 kubikmeter vand – eller syv millioner liter – er der pumpet op i døgnet fra landmandens egne boringer. Og det har bare været for at holde trit med solen og tørken.

– Nogle af mine kolleger har boringer, som er løbet tør, og vi kunne også allerede i juni mærke, at vandstanden er sunket hos os, fortæller han.

– Vi kunne have vandet tre gange så meget for at følge med, men det havde vi ikke kapacitet til, og vi var nødt til at prioritere. Vi får ikke en rekordavl i år, og vi ligger vel i gennemsnit 10-15 procent under normalt, fortæller Jakob Madsen, der var i fuld gang med at høste. Men er vårbyggen ikke fantastisk, så har frøgræsset klaret sig rigtig godt.

– Vi har haft en fantastisk høst af frøgræs, fordi vi kørte så hårdt på med vandingen, som vi gjorde. Det gav gevinst, slutter Jakob Madsen.

Han kan så glæde sig over, at det så kun er egnens vandløb og søer, at tørken er gået ud over. Vandet skal jo komme et sted fra…

7. august 2018

* Kornhøsten den ringeste i 100 år

Så godt som i notitsen herover er det ikke gået overalt. Årets samlede kornhøst i Danmark er således den ringeste i 100 år – målt i forhold til et normaludbytte.

Det viser LandbrugsAvisens høstprognose, der vurderer, at årets kornhøst bliver på 6,1 mio. ton – næsten 4 mio. ton mindre end sidste år og 3,1 mio. ton mindre end ti-års gennemsnittet.

Normalt ligger kornhøsten stabilt mellem 8 og 10 mio. ton. Den forventede kornhøst på 6,1 mio. ton i år svarer til kornhøstens størrelse for 50 år siden. Dermed er årets høst helt sensationelt lavt. Høsten har ikke været så dårlig siden tørkesommeren i 1976, hvor Danmarks kornhøst var 5,9 mio. ton.

Ser man på Danmarks kornhøst 100 år tilbage, har udbytterne naturligvis været stigende. Men sammenligner man de enkelte års høst med det normale udbytte, har der siden 1920 kun været tre år, hvor høsten lå mere end 20 procent under 10 års gennemsnitsudbytte.

Det var i 1992, 1941 og 1920, hvor der var tale om 20-22 procents udbyttenedgang. Dermed viser 2018 høsten, der er 35 procent under 10 års gennemsnitsudbytte, den største nedgang i forhold til det normale udbytteniveau i 100 år.

Det er især tørken, der er skyld i det lave udbytte. Det spiller dog også en rolle, at efteråret var vådt, så der blev sået mindre vintersæd og mere vårsæd, der giver lavere udbytter.

Lige nu ser den dårlige høst ud til at koste danske landmænd 3,3 mia. kr., hvis de solgte hele årets korn- og rapshøst til dagsprisen.

Erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Klaus Kaiser, mener, at det endnu er for tidligt at sige noget om effekten af tørken i forhold til antal konkurser:

– Det kan ikke udelukkes, at tørken kan medføre konkurser, men det er en effekt, vi formentlig først kommer til at se om et halvt til et helt år. Konkurser er sjældent noget, der kommer over natten, så de konkurser, vi ser nu, er resultatet af en længere forudgående periodes begivenheder, siger han.

7. august 2018

* Ingen ulvetime

1. juli 2018 åbnede Naturstyrelsen en telefonlinje, hvor man som borger kan rapportere formodede ulveangreb. Men efter ulvetelefonens første måned er den stort set ikke blevet anvendt.

Hvis man har mistanke om ulveangreb, har man den sidste måned kunnet ringe til Naturstyrelsens ulvetelefon. Men efter tjenestens opstart er den stort set ubrugt, og ikke et eneste formodet ulveangreb er blevet anmeldt.

– Jeg har haft telefonen den sidste uge, og der har været tre opkald til den, men ingen om ulveangreb på husdyr. Et af opkaldene var anmeldelse af et stykke råvildt, der lå spist ude i skoven. Det havde ligget længe, og der var ikke noget, som ellers tydede på, at ulv stod bag. I sådan et tilfælde gør vi ikke mere ud af den sag, fortæller vildtkonsulent Thomas Iversen.

Han er en af fire vildtkonsulenter, der passer ulvetelefonen på skift i en turnusordning på omkring en uge ad gangen.

– Jeg passer telefonen nu, mens de andre holder ferie, men det er mit klare indtryk, at de har haft den samme oplevelse i forhold til mængden af opkald og deres formål. Folk ringer eksempelvis ind, fordi de er nervøse for ulve og ønsker vejledning i, hvordan man garderer sig mod ulveangreb, forklarer Thomas Iversen.

Læs meget mere i den opdaterede artikel “Ulven er kommet”.

7. august 2018

* Norsk lakseopdræt indtager Iran

Eller også er det Iran, der indtager Norge – via det norske lakseopdræt. Forvirringen er fuldkommen lige nu, hvor den norske fiskeriminister Per Sandberg for alvor er kommet i de norske mediers søgelys. På grund af nære personlige relationer til præstestyret i Iran.

Meget tyder nemlig på, at Per Sandberg er til andet og mere end blot fedtfinner i lukkede norske havbrug. Per Sandberg er udover at være 58 år gammel og norsk fiskeriminister for Fremskrittspartiet også kendt som en af landets førende fremmedkritikere. En ny iransk kæreste og en hemmelig rejse til dennes hjemland har skaffet ministeren tid i de norske mediers søgelys.

Som medlem af Fremskrittspartiet har Per Sandberg gjort sig til talsmand for, at flygtninge ikke skal kunne vende tilbage til de lande, de er flygtet fra – på ferierejser eller familiebesøg. Og det er, hvad Sandbergs 28-årige kæreste netop har gjort. Endda i fint selskab med den norske fiskeriminister selv og med præstestyrets velsignelse.

Det er umiddelbart svært for den norske befolkning, efterretningstjeneste og opposition at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen om den norske fiskeriminister Per Sandberg, som tilsyneladende har erstattet sine kritiske holdinger til indvandrere fra ikke-vestlige lande med et kærlighedsforhold til den unge, iranske kvinde Bahareh Letnes, som er tidligere skønhedsdronning og Miss Iran.

Ifølge Berlingske kredser sagen om ikke mindst en rejse til Iran, hvor fiskeriministeren havde fortalt sit ministerium, at han skulle til Tyrkiet. Gennem en kilde fandt den norske ambassade i Teheran imidlertid ud af, at Sandberg befandt sig i Iran sammen med den tidligere Miss Iran og under officiel beskyttelse af præststyret.

Efter hjemkomsten til Norge har ministeren måttet aflevere sin telefon til norske PET. Til Nettavisen.no siger den tidligere efterretningsofficer og nuværende byrådspolitiker Mahmoud Faramand, at han finder det “opsigtsvækkende”, at ministeren har rejst og tilbageholdt oplysninger, som han har gjort.

– Ud fra et fagligt perspektiv som både tidligere efterretningsofficer og sikkerhedsekspert, synes jeg, det er urovækkende, at Sandberg ikke har gjort sig nogen tanker om det her, siger han til Nettavisen.

Rejsen er fået stor opmærksomhed af flere årsager. Ikke kun i boulevardpressen, som jo elsker den slags. Men dels er Per Sandberg stadig gift, omend separeret fra sin norske hustru. Og dels er Norge jo fuldgyldigt medlem af NATO – med den tidligere statsminister Stoltenberg som øverste chef. Endelig har USA jo netop trukket sig ud af en gammel atomaftale netop Iran. Det gør pludselig Sandbergs affære til en sag af international interesse.

Sagen har nu vokset sig så stor, at statsminister Erna Solberg (H) skal tage stilling til, om Per Sandberg overhovedet er egnet til at fortsætte i jobbet som landets fiskeriminister. Om han udgør en sikkerhedsrisiko.

Imens griner de iranske præster sikkert i deres lange skæg og glæder sig over, at Per Sandberg slugte maddingen i bedste koldkrigsstil.

Hook, Line and Sinker…

7. august 2018

* Norsk lakseopdræt indtager Island

Vulkanøen Island har det med at gøre opmærksom på sig selv – sin lille befolkning taget i betragtning ganske meget og ganske ofte. Torskekrig og bankskandale for blot at nævne et par stykker af de mere spektakulære.

Senest har et foto gået verden rundt, som ifølge havmiljøorganisationen Sea Shepherd viser en ulovligt nedlagt blåhval. Efter sigende den første, der officielt er blevet aflivet siden 1978. Blåhvalen blev totalfredet helt tilbage i 1966.

Islændingene forsvarer sig med, at det ikke er en ægte blåhval, men en sjælden hybrid mellem en blåhval og finhval. Og hybrider er der ingen regler for…

En DNA-analyse kunne hurtigt afklare, hvem der har ret, men det har ingen på Island ønsket at tage initiativ til. Chefen for Sea Shepherd, Paul Watson, er imidlertid ikke et sekund i tvivl:

“I know a blue whale when I see one and this whale slaughtered by Kristjan Loftsson is a blue whale”.

Under alle omstændigheder må det være meget svært at arts/hybridbestemme en hval – inden man skyder den. Det minder unægtlig mere om en grådig efterrationalisering.

Nu ser det så samtidig ud til, at det berømmede, berygtede og frygtede norske lakseopdræt er på vej til at indtage også Island. Vulkanøen har valgt at sælge ud af ressurserne også her. I hvert fald skal der nu etableres et islandsk selskab med norske ejere. Islændingene har som flere danske politikere ladet sig forblænde af det norske lakseeventyr, der i dag omsætter for milliarder. 

Og så har man både på Island og herhjemme i Danmark valgt at se stort på de miljømæssige konsekvenser af de gigantiske fiskeopdræt: Fjorde fyldt med slam fra enorme mængder foder- og medicinrester. Rejebanker slået ihjel af kemiske havlusemidler. Havlus, der overfalder de udtrækkende ungfisk af vilde laks og havørreder. Og vildlaks, der udkonkurreres af undslupne tamlaks i overtal på gydepladserne.

Ak ja. Også Island har mistet sin uskyld og kan begynde at sige farvel til sine ellers fine vildlaksebestande. Det er kun et spørgsmål om tid, inden islændingene selv sidder i saksen – i lommen på de norske laksemilliardærer. Som i øvrigt selv ofte bor i skatteskjul langt borte i syden, hvor vandet stadig er rent og klart.

Og herfra er de fuldstændig lige så ligeglade med de islandske vildlaks, som de har været med deres egne norske vildlaks. Vildlaksene udgør bare et problem for tamlaksene og fiskeopdrættet – så længe de altså eksisterer…

28. juli 2018

* Jordprøver fra Mars

For nylig blev amerikanske NASA og europæiske ESA enige om at undersøge, hvorvidt det er muligt at bringe “jordprøver” fra Mars tilbage til Jorden. Nu har ESA givet europæiske Airbus en kontrakt på 5,2 millioner dollar til at designe et koncept for en ny Fetch Rover – et rumkøretøj, der skal kunne indsamle jordprøver på den røde planet. 

Rumfartsselskabet har valgt Airbus’ team i Stevenage, England, fordi de her allerede er i fuld gang med ExoMars Roveren, der forventes klar i 2021. I modsætning til ExoMars og alle dens videnskabelige instrumenter er Fetch Rover’s eneste opgave at finde og indsamle de prøver, som NASA’s Mars 2020 Rover forbereder og efterlader. 

Men det betyder ikke, at designet af køretøjet vil blive enkelt. Mars 2020 vil bore og grave huller til over 30 jordprøverør, som den efterlader på forskellige lokaliteter. Fetch Rover, som planlægges at ankomme til Mars i 2026, skal kunne spore prøverørene på stor afstand, køre autonomt ud til deres placeringer, hente dem op med en robotarm og derefter bringe dem tilbage og ombord på retur-raketten. Fetch Rover skal kunne plotte og planlægge sin kørselsrute alene hver eneste dag.

Ben Boyes, der er leder af det såkaldte “gennemførlighedshold” hos Airbus, forklarer:

– Det vil være en relativt lille Rover – omkring 130 kg tung. Men kravene til den er meget store. Køretøjet skal dække store afstande ved hjælp af en høj grad af autonomi og planlægge sin egen vej fremover, dag efter dag.

Det vil tage køretøjet omkring 150 dage at samle alle de beholdere, som Mars 2020 efterlader rundt omkring på den røde planet. Derefter skal den finde tilbage til den selv samme raket, den selv landede med. Her skal den aflevere prøverørene til raketten og efterfølgende filme det, når raketten starter igen – med kurs mod Jorden.

I bedste fald vil vi måske kunne se den første rødstøvede lift-off fra Mars inden for mindre end et årti!

Raketten vil derefter mødes med et andet fartøj, der er i kredsløb om Mars, for at bringe prøverne tilbage til planet Jorden. Alt dette vil naturligvis kun ske, dersom det føromtalte “gennemførlighedshold” hos Airbus får udviklet den nødvendige teknologi. Og mener, at projektet overhovedet lader sig gøre.

Fantastisk, når og hvis det kan.

28. juli 2018

* Mars og minutterne

Den røde planet Mars ligger ganske vist relativt tæt på Jorden, men relativt er jo relativt. Da Jorden og Mars senest var i konjunktion, som det hedder – på hver sin side af Solen – var afstanden enorm. Eksempelvis i april 2013, hvor afstanden var 364 millioner kilometer. I juni 2015 – efter endnu et omløb om Solen – var afstanden 384 millioner kilometer. 

Det modsatte er tilfældet, når planeterne er i opposition – når begge befinder sig på samme side af Solen. Da kan afstanden blive så kort som 93 millioner kilometer, hvilket var tilfældet i 2014. Rekorden faldt i 2003, hvor afstanden var helt nede på 56 millioner kilometer. Det var den korteste afstand i næsten 60.000 år! 

Set fra Jorden er forskellene markante. Med det blotte øje kan man herfra tydeligt se forskel på, om planeterne er i opposition eller konjunktion. I opposition syner Mars langt større og lyser et klarere rødt, end når planeterne er i konjunktion. I sidstnævnte tilfælde ses Mars tæt på Solen eller er gemt bag den og umulig at spotte. 

De næsten ufattelige afstande betyder, at radiosignaler tager 4 minutter om at nå fra Jorden til Mars, når afstanden er kortest. Og 4 minutter at nå tilbage igen. 8 minutter i alt, hvis en tekniker på Jorden giver kameraet på Curiosity Mars besked om at tage et billede og sende det hjem til Jorden. Plus tiden til de mange og uundgåelige missede opkald.

– Mars, are we reaching you…?

Når Mars er længst væk, tager det typisk radiosignaler fra Jorden 20 minutter at nå til Mars. Og 20 minutter at nå tilbage igen. Plus endnu flere fejlslagne opkald, da radiobølgerne nu skal rundt om Solen. Med de elektromagnetiske problemer, der uundgåeligt følger heraf. 

Da vi ikke selv kan flyve med lysets hast, vil det typisk tage os mindst 9 måneder at nå fra Jorden til Mars. Det regner man i hvert fald med på NASA’s Goddard Space Flight Center. Her siger man også, at der kun er et “vindue” til opsendelse hver 26. måned. Kun da står Mars og Jorden placeret optimalt i forhold til hinanden.

Så har man sagt pænt farvel til familie, venner og Jord efter en festlig nytårsaften, kan man i bedste fald træde ud i det røde støv på Mars omkring oktober samme år. 

En dag på Mars er for øvrigt omtrent lige så lang som en dag på Jorden. Men et år på Mars – en solomsejling so to speak – tager det dobbelte: To jordår. Så er tallene på plads.

– It’s a long way if you want to go to Mars…

Læs gerne artiklen om Solsystemet: http://www.ulnits.dk/biologi/solsystemet/

28. juli 2018

* Blodmåne og Mars i opposition

Begrebet “opposition” lyder meget fint og videnskabeligt. Men det er ganske det samme som det engelske “opposition”, der betyder “modsat” eller “over for”.

Opposition betyder for astronomer blot, at Solen og Mars netop nu befinder sig præcis på hver sin side af Jorden. At Jorden og Mars befinder sig på samme side af Solen. Og at afstanden til Mars derfor er den korteste i dette omløb om Solen. Jorden, der kun bruger den halve tid på et solomløb, har da overhalet Mars med en enkelt omgang. 

I daglig tale kan man nøjes med at konstatere, at Mars lige nu er rigtig tæt på Jorden og derfor meget synlig. Faktisk er den så tæt på og syner lige så stor på nattehimlen som den største af alle planeterne i vort solsystem – gasgiganten Jupiter. Nyd Mars, når den står op ved 22.30 tiden hver aften.

Fredag den 27. juli blev en af de helt store dage i 2018, hvor ellers vejret var med os. Der skete nemlig hele tre ting den aften:

1) En total måneformørkelse blev netop den aften synlig fra Danmark. Formørkelsen startede ved 21.30 tiden, alt efter hvor i landet man befandt sig. Da stod Månen op, og da var den i nogle timer frem badet i et smukt rødt lys. Heraf navnet “blodmåne”.

2) Mars er i opposition og dermed meget tæt på Jorden. Den står op ved 22.30 tiden og lyser så rødt på sydhimlen, at man ikke kan være i tvivl. Den syner da næsten lige så stor som gasgiganten Jupiter. Blot er den rød og ikke hvid. 

3) Den internationale rumstation ISS valgte at passere hen over såvel Mars som Månen klokken 22.30. En tur, der typisk tager fire minutter. Mars var på det tidspunkt og flere steder i landet endnu ikke kommet højt nok op over varmedisen efter hedebølgen, men heldigvis kom ISS forbi igen kort efter midnat. Og da kunne man se både blodmåne, Mars i opposition og ISS suse forbi med 26.000 km i timen.

Vi var mange, der brugte nogle sene aftentimer på dette sceneri. Det var Tid til Forundring!

Yderligere info:

• Læs mere om blodmåner, blåmåner og fuldmåner her
• Læs mere om Mars, opposition og konjunktion her
• Læs mere om alle planterne i vores Solsystem her

28. juli 2018

* Danmark har fået en ny erhvervsminister

Danmark fik for nylig en ny erhvervsminister, da Brian Mikkelsen (K) valgte et mere lukrativt job ude i det private erhvervsliv. Det havde han givet selv lagt op til i sin sidste ministertid – uanset hvad han så ellers måtte sige om det modsatte. 

Han afløses af en anden konservativ politiker, nemlig Rasmus Jarlov (K), der blev landskendt for at få smidt Eva Kjer Hansen (V) ud som miljø- og fødevareminister. Jarlov opdagede, at hun havde fiflet med tallene bag Landbrugspakken og skrevet direkte af efter forlæg fra kemilandmændene i Bæredygtigt (?) Landbrug. Respekt for det.

Det endte som bekendt med, at de Konservative erklærede mistillid til Eva Kjer Hansen (V), der efterfølgende måtte overgive rorpinden til Esben Lunde Larsen (V). For miljøet blev det imidlertid fra asken i ilden, mente mange…

Dengang var partiformand Søren Pape Poulsen ellers indstillet på at finde en mindelig ordning med Lars Løkke. Men Rasmus Jarlov var ubøjelig, og Eva Kjer Hansen måtte gå af. 

Trods løgnene bag Landbrugspakken stemte de Konservative allligevel for pakken, dens øgede forbrug af gødning og dens skadelige virkninger på vandmiljøet. Trods advarsler på stribe fra førende forskere. Forstå det, hvor som kan. Politik, når det er allerværst og aldeles blottet for logik og sund fornuft.

Men tilbage til nutiden. I kraft af sin nye ministerpost kommer Rasmus Jarlov nødvendigvis til at se mere til selvsamme Eva Kjer Hansen, der jo kom tilbage på regeringsholdet ved den seneste regeringsrokade i maj måned. Tilsyneladende nulstillet og renset for de fejl og fortielser, der ellers havde fældet hende. 

Rasmus Jarlov er en skarp politiker, der efter sigende primært har fået sin ministerpost mod at holde en lav profil i den sidste korte del af regeringsperioden. Han har dog lovet et opgør med Danske Bank i sagen om baltisk hvidvaskning af mindst 50 milliarder kroner. En sag, som hans forgænger Brian Mikkelsen omhyggeligt undgik og nøjedes med at beklage. – Der er begået fejl. – Flere fejl, sagde han blot. Endda for åben skærm…

Men så var Brian Mikkelsen jo også på vej ud i det private erhvervsliv på det tidspunkt. Og så dur det jo ikke, at man gør sig uvenner med en så mægtig spiller Danske Bank. Uanset hvor mange milliarder de så end måtte have svindlet for. Man er vel (konservativ) politiker.

Den ansvarlige direktør for Danske Bank, norske Thomas Borgen, sidder stadig solidt i stolen – med fuld opbakning fra sin bestyrelse. Trods det faktum, at han selv var direkte ansvarlig for netop den estiske filial af Danske Bank, hvor svindelen foregik.

Finanstilsynet syntes heller ikke, at ulovlighederne skal have konsekvenser for direktøren. Det er spilleregler helt som i Grækenland og tilsvarende lande, vi ellers ikke ynder at sammenligne os med.

Det skal derfor blive uhyre spændende at se, om Rasmus Jarlov må/kan/vil gøre noget ved Danske Banks milliardstore ulovligheder i blandt andet Estland.

Han er vel politiker…

28. juli 2018

* Østersøen har fået en ny flynder

Forrige år opdagede forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet og Helsingfors Universitet en helt ny art fladfisk. Den har nu fået sit officielle videnskabelige artsnavn – på latin, naturligvis. 

Den såkaldte “østersøflynder” er den første identificerede endemiske fiskeart. “Ebdemisk” betyder, at den kun findes netop her. Tidligere forvekslede man den ofte med skrubben, der jo trives i både saltvand og ferskvand, men nu har genetiske studier (DNA) endegyldigt fastslået, at der er take om en speciel art. 

Det nye artsnavn er blevet Platichthys solemdali – opkaldt efter den norske marinbiolog Per Solemdal, som var den første til at beskrive denne flynderart først i 1970’erne. Det har således taget videnskaben næsten et halvt århundrede at få styr på denne nye art. 

Svenske Linné ville have været stolt og glædet sig over genetikkens fagre nye muligheder. For fiskenørder lyder hele familiehistorien som følger:

P. Momigliano: Platichthys solemdali sp. nov. (Actinopterygii, Pleuronectiformes): A New Flounder Species From the Baltic Sea. Frontiers of Marine Sciences 11 July 2018. DOI: 10.3389/fmars.2018.00225.

Ikke et øje er tørt. Østersøen har fået sig en helt ny flynder! Nu må vi blot håbe, at den ikke lider samme kranke skæbne, som østersøtorsken er på vej til. At flynderen med sit fine nye latinske artsnavn får lov at fejre mere end blot ét år fødselsdag i Østersøens forurenede vande…

21. juli 2018

* Østersøtorsken på vej mod udryddelse

Torskebestanden i Østersøen er på randen af ​​sammenbrud. Mange års overfiskeri, massive miljøproblemer og utilstrækkelig fiskeriforvaltning med politisk opbakning har medført, at en fisk, hvis bestand blomstrede for bare 30 år siden, nu risikerer at blive endegyldigt udryddet. 

Nu skal torsken derfor have en pause for at få en chance for at komme sig. I hvert fald hvis det står til miljøorganisationen World Wildlife Fund (WWF). Ifølge WWF er der nu et overvældende flertal i den svenske Riksdagen for, at Sverige skal forfølge spørgsmålet om et fiskeriforbud i Østersøen på højeste EU-plan. 

Ifølge WWF’s undersøgelse bakker alle parter i de RødGrønne og Alliancen op om et forbud mod fortsat fangst af torsk. Forhåbentlig vil dette også være Sveriges nationale indstilling til efterårets kvoteforhandlinger.

ICES – det internationale og videnskabelige råd for fiskeriforhandlinger – har endnu engang understreget den kritiske situation for torsken i Østersøen. Som EU-land kan Sverige imidlertid ikke handle alene i torskproblemet, men har brug for støtte fra flere baltiske lande. Heriblandt Danmark, som også her hellere vil fiske, til den sidste torsk er fanget. 

Før efterårets kvoteforhandlinger er det på høje tid for de ansvarlige ministre og embedsmænd at implementere en ny strategi: I stedet for at gå til forhandlingerne med så åben et mandat som muligt, så ønsker Sverige til den tid at fungere som en pioner. Nogen må turde tage det første vigtige skridt.

21. juli 2018

* Sverige tidligt ude

Før efterårets kvoteforhandlinger vil Sverige derfor præcisere sin holdning til indførelsen af ​​et stop for torskefiskeri og i god tid tale med potentielt ligesindede lande og EU-Kommissionen om at handle viljestærkt og målrettet under forhandlingerne.

Med et så tydeligt parlamentarisk flertal bør Sveriges stilling være soleklar, mener WWF. Traditionelt har forberedelserne til kvoteforhandlingerne imidlertid fundet sted i det skjulte og været kendetegnet ved, at Sveriges ikke ønsker at skille sig ud, så man ikke kan deltage i de endelige forhandlinger. 

Denne holdning har taget Østersøens fiskearter som gidsler – gjort dem til anonyme arter, hvor socioøkonomiske overvejelser om arbejdspladser vejede langt tungere end hensynet til en enkelt arts faktiske overlevelse og hele økosystemets trivsel.

Intet land har turdet tage det første skridt, og resultatet er derfor blevet en kvote, som har ført til et stadigt stigende pres på torskebestanden. Østersøtorsken, der har en meget vigtig funktion med at bevare balancen i hele det baltiske økosystem, risikerer nu at forsvinde for altid. 

WWF forventer derfor, at Sverige i EU’s kvoteforhandlinger vil følge flertallet i Riksdagen og foreslå et forbud mod fortsat fiskeri i Østersøen – at beskytte torsken og sikre hele Østersøens økosystem for fremtiden.

Men det skal de nok ikke regne med at få nogen dansk støtte til. Vi fisker jo som bekendt helst, til den sidste østersøtorsk er fanget, og så er den jo ikke noget problem længere.

Dansk fiskeri- og miljøpolitik anno 2018…

21. juli 2018

* Dansk sabotage af Nordsøen

Tyskland arbejder ihærdigt på at øge beskyttelsen af havmiljøet i sin del af Nordsøen. De vil blandt andet frede fem tyske havområder for hårdhændet fiskeri. Eksempelvis ønsker Tyskland at forbyde garnfiskeri for at undgå bifangsten af marsvin.

Danske embedsmænd forsøger imidlertid konsekvent at spænde ben for Tysklands naturbeskyttelsesinitiativer – blot for at pleje danske fiskeriinteresser i de tyske havområder. Vi spiller EU-kortet, når det gælder egne særinteresser – og ikke miljøets.

Det fremgår af en række hidtil ukendte dokumenter, som Dagbladet Information har fået indblik i. Heri blotlægges korrespondancen mellem det danske udenrigsministeries fiskeripolitiske kontor og de tyske myndigheder i forbindelse med forhandlinger om en række tyske naturbeskyttelsesinitiativer i Nordsøen.

I dokumenterne kan man læse, hvordan danske myndigheder modsætter sig flere af Tysklands forslag om at begrænse eller forbyde garnfiskeri og bundtrawl for at beskytte ”rev, sandbanker, havfugle og marsvin i fem områder i Nordsøen”. 

Det drejer sig mere konkret om farvandet omkring den tyske ø Sylt i Vadehavet, som tyskerne vil have beskyttet mod skadeligt bundskrabende fiskeri. De danske interesser handler primært om at beskytte et dansk tobisfiskeri i disse områder, som årligt indbringer mellem 1,5 og 2,3 millioner kroner.

Til et meget lille antal danske industrifiskere.

21. juli 2018

* Die Grünen klager til Forbundsdagen

Den tyske politiker Steffi Lemke, der er naturbevaringsordfører for partiet Die Grünen, har nu taget sagen op i Forbundsdagen. De danske myndigheders ageren vækker harme i Tyskland, hvis nationale havområder der jo er tale om:

– Danmark bliver nødt til at stoppe sin blokade af Tysklands foreslåede fiskeribestemmelser i de beskyttede havområder, siger hun til Information.

De destruktive danske bestræbelser vækker også harme herhjemme. Enhedslistens Øjvind Vilsholm kalder det for absurd at ville beskytte så lille og snæver en industri:

– Halvanden million eller lidt mere er en lav pris at betale for at beskytte miljøet, mener han således. Vilsholm kalder det “decideret uanstændigt, at regeringen modarbejder andre landes ønske om at beskytte deres havnatur”.

Socialdemokraternes Simon Kollerup, der jo primært repræsenterer sig selv, nordjyske fiskere og regeringens havbrugsinteresser, mener ikke, der er grund til at kritisere regeringens ageren. Men det er jo sådan, vi kender socialdemokratiske Simon. Vennernes ven og miljøets fjende. Han stemte jo også for flere forurenende havbrug i det allerede forurenede Kattagat.

Alt dette kommer desværre ikke bag på nogen, der har fulgt den nuværende Venstre-ledede regerings utrættelige bestræbelser på at bremse ethvert miljøtiltag. Vi må konstatere, at danske kvotekongers økonomiske bidrag til Løkkefonden har været en rigtig god investering. At man kan komme rigtig langt med en uges gratis ophold i et luksushus i Skagen. 

Når man altså lige har fundet den statsminister, der er korrupt nok til at tage imod det. Og sågar får støtte af det parti, der burde være i opposition…

21. juli 2018

---

* “Grådighedsrummet” spøger stadig

Vor nye miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V) lider tilsyneladende stadig under den vrangforestilling, at der overhovedet eksisterer et “råderum” til øget forurening af vore indre danske farvande med nye havbrug.

Det gør der ikke. Der eksisterer kun et “grådighedsrum” til nye forurenende  havbrug. Kattegat er i forvejen fyldt til randen med næringssalte og gisper allerede efter vejret.

---

* – Dyrere at flyve?

– Noget af det værste, man kan gøre for klimaet, er at flyve. Derfor er det en lille smule absurd, at vi betaler rigtig høje afgifter på biler, tog og busser, mens der ikke er nogen afgifter på den kollektive transportform, der udleder mest CO2.

Det siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

På Christiansborg er der dog ikke megen begejstring for idéen om at gøre flyrejser dyrere. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vil ikke gøre noget ved flytrafikken, og Venstre afviser fuldstændig at gøre det dyrere at flyve. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) fremhæver i en skriftlig kommentar, at EU-landene har aftalt et loft over stigningen af CO2 fra fly, der ikke må vokse efter 2020.

SF er et af de få partier, der – sammen med Alternativet – går ind for at begrænse flytrafikken gennem højere priser:

– Problemet er jo, at flytrafikken står for en meget stor andel af CO2-udslippet. Vi synes, det allerbedste vil være en fælles europæisk indsats, men det har jo fejlet totalt indtil nu. Kvoteprisen er alt, alt for lav, og det virker som om, der ikke er vilje i EU til at gøre noget ved det, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) til Altinget.

Det koster omkring 70 kroner at udlede ét ton CO2. Det vil sige, at en flyvetur fra København til Rom og tilbage igen koster flyselskabet godt 50 kroner for CO2-udledningen.

– Hvis vi ikke kan finde en europæisk løsning, så burde ligesindede lande gå sammen, og Danmark burde gå forrest. Vi kan ikke lade os stoppe af få lande, der ikke vil gøre noget. Vores tålmodighed er løbet ud, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun bliver bakket op af den grønne tænketank Concito, som foreslår, at man i første omgang går sammen med de andre nordiske lande for at lægge pres på resten af Europa.

14. juli 2018

* Nye klimaovervågnings-satellitter

NASA’s nye klimaovervågnings-satellitter, som Tesla’s søsterfirma SpaceX lancerede i maj, er snart klar til at holde øje med Jordens isdække, atmosfære og havniveau. Den 13. juni tændte de to klimasatellitter for første gang deres lasere i jagten på at finde hinanden. 

De to lasere vil holde satellitterne forbundet med hinanden, mens de kredser om Jorden. De skal spore ændringerne i afstanden mellem dem forårsaget af variationer i vores planets tyngdefelt. Disse data vil hjælpe videnskabsfolk til bedre at forstå og overvåge det svindende isdække, det stigende havniveau og sågar strømmen af ​​magma under jordens overflade.

Satellitternes forgængere kaldet GRACE anvendte den samme teknik, men de var kun udstyret med et mikrobølgeområde-instrument. De nye GRACE-FO’er har ud over et tilsvarende mikrobølgeområde-system også et eksperimentelt laserinterferometer (LRI) om bord. Denne mission skal dokumentere, at de nye instrumenter kan levere tydeligt mere præcise målinger end hidtil.

NASA’s Kirk McKenzie sagde i den forbindelse, at LRI er et gennembrud for præcisionsafstandsmålinger i rummet. LRI er det første interrumfartøjs laserinterferometer (!) og kulminationen af ​​omkring et årti af NASA- og tyskfinansieret forskning og udvikling. Den kendsgerning, at satellitternes lasere skal finde og logge sig på hinanden over en afstand på 137 miles (220 km), mens de kredser jorden på 16.000 miles (26.000 km) i timen, gør teknologien endnu mere imponerende.

Ifølge NASA viste testen den 13. juni , at rumfartøjets LRI-instrumenter virker som forventet. De var i stand til at linke op på første forsøg og kunne endda sende deres første række data tilbage til jorden. Forskere vil nu tilbringe de næste uger til måneder på at finjustere laserinstrumenterne og sørge for, at de forstår de data, der sendes tilbage.

14. juli 2018

* Beskyt Det Antarktiske Ocean

Krill-industrien (lyskrebs) har netop forpligtet sig til at stoppe med at fiske efter krill i store områder af Antarktis. Det fortæller miljøorganisationen Greenpeace. Trods størrelsen udgør de små rejelignende dyr fundamentet for næsten alt liv i og omkring planetens sydligste ocean – fra de gigantiske blåhvaler til de mindre pingviner og sæler.

– De seneste måneder har vi arbejdet benhårdt på at få krill-industrien til at lytte. Efter banebrydende dokumentation af havbunden ved Antarktis, fredelige protester og massiv folkelig opbakning lykkedes det. 85% af krill-industrien har meldt ud, at de vil stoppe med at fiske, hvor de tidligere har trawlet havet. Det inkluderer de mest sårbare områder, bl.a. i nærheden af pingvinernes levesteder.

– Pingviner og hvaler skal ikke konkurrere om føden med industrielle fiskeflåder. Det har 1,7 millioner personer indtil videre skrevet under på. Uden den folkelige opbakning kan vi ikke opnå så vigtige resultater mod en så magtfuld industri.

– Det er et vigtigt skridt til oprettelsen af verdens største beskyttede havområde at få sat en stopper for krill-fiskeriet. Nu fortsætter vi arbejdet med at nå en global aftale om at beskytte Det Antarktiske Ocean mod alle former for industrielt overfiskeri – bl.a. i kraft af verdens største beskyttede område, der kan blive en realitet allerede senere i år.

Sådan slutter Greenpeace sit glade budskab. Og så må vi bare håbe, at der også er nogen til at holde øje med fiskeriet omkring Antarktis. For det er ikke så ligetil endda. Antarktis ligger jo ikke lige om hjørnet…

14. juli 2018

* Torsken tilbage – fra Kina

Allerede i 2015 rapporterede Sveriges Veterinære Tilsyn (SVT), hvordan halvdelen af ​​torsken, der sælges i Sverige, går via Kina, hvor den indleveres og forberedes. Det er ikke meget anderledes i dag, kan den svenske avis Expressen nu fortælle.

Torsk, der sælges i svenske butikker, er ofte fanget i nærliggende farvande. Men i mange tilfælde sendes fiskene til den anden side af kloden, inden de havner på svenske fisketallerkener. 

Fødevaregiganten Findus er en af ​​de store svenske producenter, der sender torsk fisket i Atlanterhavet til den anden side af kloden, inden færdigvaren atter er tilbage i svenske butikker.

– Fordi vi sender hele fisken og får den håndfiletteret i Kina, kan vi bruge mere fiskekød, end hvis det blev indleveret i Europa. Ikke-torskefiletens dele anvendes til andre produkter inden for gruppen, fortæller Maria Svantemark, der er Nordic Sustainability Manager hos Findus.

Transporten til og fra Kina tager 80 dage, og i mellemtiden fryses fisken med dieseldrevne kølesystemer. Energien til denne frysning blev tidligere leveret af kinesiske kulkraftværker, hvis produktion resulterede i store kuldioxid-emissioner.

– Ved udgangen af ​​2017 blev der indført en ny miljølovgivning i Kina, som har betydet, at de producenter, vi arbejder med, har skiftet fra kul til naturgas i deres produktion. Det  ser vi som et skridt i den rigtige retning miljømæssigt. Der er i øjeblikket ingen produktionsanlæg til frossen fisk i Sverige, der kan klare den mængde, vi har brug for, og de krav, vi stiller til produktet, siger Svantemark.

Overvejer Findus mon andre foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen, spørger Expressen?

– Vi arbejder løbende på at forsøge at reducere miljø- og klimapåvirkningerne på flere måder – fra hvordan råmaterialer tages hånd om, hvordan forbrugerne bruger vores produkter. F.eks. er alle vildtlevende fisk MSC-mærkede, hvilket betyder, at de kommer fra levedygtige bestande og er blevet fanget med minimal indvirkning på havmiljøet. I det forløbne år undersøgte vi miljøpåvirkningen af ​​koncernens egne fabrikker for at fastsætte mål for emissionsreduktioner, slutter Maria Svantemark fra Findus. 

Men torsken skal stadig en tur omkring Kina, før de færdige fileter havner i svenske køkkener. En absurd proces, der nok sparer Findus for nogle kroner. Men som samtidig koster miljøet en voldsom merbelastning af CO2.

Et gigantisk spild af resurser, altså. Lidt á la den danske transport af slagtesvin til Tyskland, hvor der er et par kroner sparet på hver enkelt gris. Den besparelse går så ud over det hjemlige arbejdsmarked, hvor det ene danske slagteri efter det andet har måttet lukke. 

14. juli 2018

* Laksegigant pålagt overvågning

Fiskeriforvalter Anton Rikstad fra Trøndelag Fylke roser overvågningssamarbejde med laksegiganten Marine Harvest om udslip af tamlaks. Han er glad for, at fiskeopdrætsselskaberne nu aktivt støtter forskning i vildlaks:

– Vi, der til daglig arbejder med vildlaks, sætter stor pris på, at tankegangen nu er vendt. Vi har brug for al den viden, vi kan få, så vi er klar til at håndtere bestanden af vildlaks på den bedst mulige måde. Og derfor er opdrætsfinansieringen af ​​forskningen meget velkommen, siger Rikstad til Namdalsavisa.

Marine Harvest indledte for nylig en 2-årig miljøovervågning i otte vandløb efter omfattende udslip af tamlaks på Trøndelagskysten. I alt undslap 106.700 laks. Marine Harvest har accepteret pålægget, og det er i kølvandet på dette, at flere elve i Namdal nu overvåges.

Hvis det opdages, at der er en stor andel af opdrættede laks imellem, indledes der et “udsorteringsfiskeri”, så tamlaksene fjernes. Der indsamles også skælprøver samt etableres overvågning.

– Hvis uheldet skulle være ude, har vi nu etableret et rigtig godt samarbejde med opdrætsselskabet, siger Rikstad beroligende.

– Det manglede da også bare, siger jeg. Det er jo Marine Harvest, som har skabt problemerne. Ene og alene Marine Harvest.

14. juli 2018

* Den endelige afsked

Set i bakspejlet virker det næsten helt spåkoneagtigt, at chefen for den amerikanske miljøstyrelse EPA, Scott Pruitt, blot to dage efter mødet med den kritiske folkeskolelærerinde Kristin Mink vælger at indgive sin afskedsbegæring.

Den blev stilet til hans herre og mester, US præsident Donald Trump. Med skyldig henvisning til Gud og alt det gode, denne allerede har gjort for Trump, Pruitt og USA. Det blev alligevel for meget for EPA-chefen og hans familie, der havde skamredet de mange nye jobmuligheder.

Næsten umiddelbart efter Pruitt’s indsættelse i februar 2017 begyndte beskyldningerne at hagle ned over ham. Og bestemt ikke uden gyldige grunde. Således lagde han hårdt ud med at bruge 43.000 dollars til en modernisering af sit nye kontor. 9.600 dollars alene til møbler og 3.000 dollars på at undersøge kontoret for ulovlig overvågning. – Aner man en begyndende paranoia her?

Endelig brugte han godt 1.500 dollars alene på en håndfuld meget dyre kuglepenne. Og hvor er det nu lige, vi for nylig selv har hørt om noget tilsvarende herhjemme. Der er noget farligt og magisk dragende ved de kuglepenne…

Men ikke nok med det. Som den nye chef for EPA brugte han 163.000 dollars på en førsteklasses charterflyvning til Wimbledon tennis turneringen i England, hvilket næppe havde noget med det amerikanske miljø at gøre. Det havde heller ikke den lejlighed i Washington, som han lejede til spotpris af en oliemogul i vennekredsen.

Han sørgede også for, at hans egen kone fik et godt job som chef for en restaurant og gav nogle af sine kernemedarbejdere en så klækkelig lønforhøjelse, at Det Hvide Hus skulle have været spurgt først.

Og så var der hans egen personlige sikkerhed, som alene det første år kostede amerikanske skatteborgere 3,5 millioner dollars. Så meget pris satte han på sig selv og sin egen sikkerhed…

Jeg ved ikke hvorfor. Men det ligner grangiveligt vor egen statsministers måde at opføre sig på.

7. juli 2018

* Skriften på (restaurant)væggen…

Det er aldrig rart at blive konfronteret med dem, ens beslutninger går ud over. Normalt er det at være politiker jo som at være en general, der i største sikkerhed og langt bag egne linjer sender sine soldater i døden. ”The Bravery of Being Out of Range”, som ex-Pink Floyd’er Roger Waters så rammende har formuleret det.

Men ind imellem går det alligevel galt for både generaler og politikere. Ind imellem bliver de indhentet af og konfronteret med virkeligheden. Den amerikanske miljøstyrelses chef Scott Pruitt, som jo er en olievenlig klimaskeptiker og personligt indsat af præsident Trump, fik for nylig læst og påskrevet af en mere oplyst folkeskolelærer, som tilfældigvis spiste på den samme (økologiske) restaurant som ham. 

Kristin Mink, som lærerinden hedder, havde en masse på hjerte og sit to-årige barn på armen, mens hun fortalte Pruitt, at han bør gå af. Det er jo hendes barn, som skal leve med konsekvenserne af hans beslutninger. Eksempelvis at han netop egenhændigt har godkendt det nervegas-lignende stof Chlorpyrifos (se notits herunder) til sprøjtning af afgrøder beregnet til menneskeføde.

Det er næsten lidt morsomt, at denne scene skulle udspille sig på en økologisk restaurant, hvor man går målrettet efter at fase alle GMO-produkter ud af en sundhedsfokuseret menu. 

Tilsyneladende er Scott Pruitt noget mere omhyggelig med, hvad han selv putter i munden, end hvad han tillader resten af USA at indtage af giftstoffer og tungmetaller…

7. juli 2018

* Trump og EPA sprøjter videre

US præsident Trump og hans amputerede Miljøstyrelse EPA tillader nu stoffet Chlorpyrifos, som er afledt af en nervegas fra Anden Verdenskrig, til sprøjtning af landbrugsafgrøder.

En undersøgelse af gravide kvinder i et landbrugssamfund i Californien viste ellers, at 87% af de ufødte børn havde rester af Chlorpyrifos i deres navlestrenge.

EPA’s videnskabsmænd og -kvinder har længe ønsket stoffet forbudt, da det mistænkes for at være årsag til blandt andet forringet indlæringsevne, autisme og ADHD. Chlorpyrifos er jo udviklet fra en nervegift, så det burde ikke overraske.

Men så gav kemigiganten Dow, der producerer Chlorpyrifos,  én million dollars til Trump’s indsættelse som præsident. Hvorefter Scott Pruitt, der er indsat af Trump selv som ny chef for EPA, straks droppede alle planer om et forbud…

Det minder lidt om Venstres Esben Lunde Larsen, der som noget af det sidste inden sin fyring sikrede landbruget ret til fortsat at sprøjte omkring vore sårbare drikkevandsboringer…

Eller den tyske minister, der i sidste sekund benyttede et regeringstomrum til at forpurre det planlagte EU-forbud mod glyphosat. Ved egenhændigt at stemme imod. 

Eller den afgående columbianske præsident, der som sit sidste dekret fik gennemført en omfattende sprøjtning af illegale marker til kokainproduktion – med RoundUp…

– Gad vide, hvad de tre herrer mon har fået ud af det?

7. juli 2018

* Dansk laksefisker omkommet i norske Gaula

Ekstra Bladet kunne for nylig meddele, at en dansk mand var omkommet i Norge. Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede, at det var korrekt:

– Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Norge. Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke bidrage med yderligere, sagde vagthavende ved Borgerservice til Ekstra Bladet.

Ifølge norske NRK skete tragedien, da manden var ude at fiske laks:

– Der er meget, som tyder på, at han har fået et ildebefindende. Vidner har fortalt, at han pludseligt faldt i elven, og at de fik ham på land og startet genoplivning, før redningspersonalet overtog, fortæller operationsleder i Trøndelag Politidistrikt, Randi Fagerholdt til NRK.

Ifølge mediet modtog politiet anmeldelsen klokken 10.44, og manden blev erklæret død allerede klokken 11.33.

Det formodes, at han ikke bar redningsvest.

7. juli 2018

* Fiskeri Forbudt i Forshaga Forsen

Det er ikke kun i den vestjyske Skjernå, at varmen kan eller bør lukke laksefiskeriet ned. Det er sket i denne forsommer, hvor vandtemperaturen er nået 20 grader. Herefter er det uforsvarligt eller umuligt at fighte og genudsætte fisk som laks og havørred. Mange af fiskene dør efter den behandling i det varme og iltfattige vand.

De høje vandtemperaturer gør også, at fiskene er mere udsatte for svampeangreb. Det ses tydeligt i Gudenåen nedstrøms Tange Sø, hvor vandtemperaturen for nylig rundede hele 25 grader. Her er adskillige fisk observeret med store skjolder.

Samme problem har man oplevet i den midtsvenske Forshagaforsen, hvor man har måttet lukke fiskeriet midlertidigt. Forklaringen er, at såvel laks som ørreder lider under netop svampeinfektioner, der resulterer i store hvide skjolder på huden. 

– Det er mig bekendt aldrig sket tidligere, siger Mikael Jonsson, der ofte besøger Forshagaforsen for at fiske, til Sveriges Radio. Måske den globale opvarmning er en del af forklaringen.

Vandtemperaturen måles tre gange om dagen, og beslutningen om fiskeri eller ikke fiskeri træffes fra dag til dag. Beslutningen træffes af personalet på det lokale sportsfiskecenter i samråd med Forshagaforsens Fiskepleje.

7. juli 2018

* Uro og rurer på Mariager Fjord

Det er ikke kun vandmiljøet, fiskene og fiskerne, som gisper efter vejret i den (alt for) tidlige sommervarme. Det gør også bådejerne på Mariager Fjord.

Bådejerene her er nemlig kommet på et irriterende og kostbart ekstraarbejde. Mange har således bemærket, at deres både i år sejlede elendigt efter kort tid i vandet, og nu er årsagen kommet frem:

En biolog har således oplyst bådejerne om, at varmen, iltsvindet og algedannelserne i fjorden fra Hadsund og ind mod Hobro desværre har givet fjordens rurer helt optimale  forhold. Alle både i vandet er derfor på rekordtid blevet overbegroet med rurer under bunden, på roret og på skruerne. 

En bådejer i Kongsdal havde sin båd på land forleden og skrabte hele 35 kilo rurer af bunden. Det er ikke billigt, når en vognmand med kran skal lave ekstra optagninger og isætninger af bådene for alle i år. 

Når man skraber rurerne af, risikerer man samtidig at ødelægge den anvendte, tilladte og miljøgodkendte bundmaling. En ny omgang bundmaling koster typisk omkring tusind kroner per båd.

Flere har haft båd i Mariager Fjord i op til femten år, og de har aldrig før oplevet noget lignende. Efter hver hele sæson i vandet plejer der kun at være ganske få rurer under bunden. 

Hvis denne nye begroning med rurer skyldes de stadig alt for mange næringssalte i Mariager Fjord, da kan fjordens mange bådejere nu også tælles blandt modstanderne af landbrugets fortsatte udledninger af kvælstof og fosfor.

Til det, der er blevet kaldt “Danmarks smukkeste fjord”.

7. juli 2018