Aktuelt 1. kvartal 2019

* EU: Mutagenese er GMO

EU- domstolen har dømt: Organismer frembragt ved nye såkaldte mutagenese-teknikker er at betegne som GMO’er. Det afgjorde domstolen i forgangne sommer. 

EU-Domstolens afgørelse om en række nye mutagenese-teknikker medfører, at organismer frembragt med de nye metoder skal betragtes som GMO’er. Altså genmodificerede organismer. Organismer frembragt med de nye forædlingsteknikker må derfor kun markedsføres, når de på forhånd er godkendt efter EU’s fulde GMO-lovgivning.

Landbrugsafgrøder frembragt med nye mutagenese-teknikker skal derfor risikovurderes. Det medfører, at landbrugsafgrøder frembragt med de nye mutagenese-teknikker (eksempelvis CRISPR-Cas) kun kan dyrkes i EU efter en forudgående godkendelse til dyrkning som GMO. Sådanne nye landbrugsafgrøder skal derfor underlægges en risikovurdering, der undersøger, om afgrøderne har en negativ effekt på mennesker og natur.

EU-Kommissionen og EU’s medlemsstater har nu fokus på at gennemføre EU-domstolens afgørelse. Derfor skal medlemsstaterne sikre, at forsøgsudsætninger med planter frembragt med de nye mutagenese-teknikker samt forsøg med indesluttet anvendelse skal håndteres efter GMO-lovgivningen.

Det betyder desuden, at sorter med genetiske ændringer, som er fremkommet ved anvendelse af de nye mutagenese-teknikker, først kan optages på de nationale sortslister  efter forudgående GMO-godkendelse.

EU-Domstolens afgørelse giver nogle udfordringer, hvad angår kontrol af produkter og udsæd indeholdende eller bestående af GMO’er frembragt med de nye mutagenese-teknikker. 

EU-Kommissionen, Landbrugsstyrelsen og de øvrige medlemsstater arbejder derfor nu på en løsning af, hvordan medlemsstaterne i fremtiden kan kontrollere handel med og dyrkning af GMO’er frembragt med de nye mutagenese-teknikker. Landbrugsstyrelsen vil orientere om denne løsning, når den foreligger.

“Mutagenese” er betegnelse for proces, hvor man udsætter organismer for kemiske stoffer, der fremskynder eller igangsætter mutering – en ændring i organismens oprindelige DNA.

Dette i modsætning til traditionel GMO, hvor man aktivt går ind og ændrer på genmaterialet – ved at indsætte eller fjerne DNA-sekvenser.

14. januar  2019

* Forsker: Havene vil fortsætte med at stige

Selvom den globale opvarmning er begrænset til en 1,5 graders temperaturstigning, vil havniveauerne fortsætte med at stige i lang tid fremover. Det siger forskere til Sveriges Radio.

Hvor hurtigt vi lykkes med at bremse den gennemsnitlige temperaturstigning bliver nu afgørende for, hvor dramatiske konsekvenserne bliver på lang sigt. Det udtaler klimaforsker Alexander Nauels, der er specialist i havniveauer, fra tanketanken Climate Analytics i Berlin.

For hver femårs-periode vi venter med at reducere drivhusgasemissionerne, vil Middelhavsområdet stige med yderligere 20 centimeter.

I en undersøgelse, han har foretaget sammen med sine kolleger, hævder de, at de for første gang kan påvise sammenhængene mellem vores handlinger i dag og konsekvenserne på langt sigt.

– Havstigningen er en meget langsommere proces og tager længere tid at stoppe end den globale opvarmning. Derfor vil oceanerne fortsætte med at udvide, selvom drivhusgasemissionerne er faldet, siger Alexander Nauels.

– I år 2300 vil Middelhavsområdet være steget med mindst en meter. Sandsynligvis mere. Det er en abstrakt tidsperiode, som er bestemt af, hvordan vi handler konkret i dag, forklarer han på en klimakonference om øen Langeoog ud for den tyske Nordsø-kyst.

Der er allerede virkninger af klimaændringer i dag. Den største bekymring er drikkevandsforsyningen, der er truet af både saltvand, som presses ind, når havet stiger, og af den massive nedbør.

– I de senere år har vi bemærket, at det regner mere og i længere perioder, siger Maike Recktenwald. Hun lever af turismen på øen, hvor familien har boet i fire generationer.

Den er en af ​​ti familier i forskellige lande, som har sagsøgt EU for ikke at sikre borgernes grundlæggende rettigheder – via et for lavt klimamål.

14. januar  2019

* Overkill ved Storåen

Min gamle studiekammerat Flemming Kofoed går nu i rette med sin gamle arbejdsplads gennem næsten 30 år.

Byrådet i Holstebro er netop ved at godkende dæmninger, som skal sikre Holstebro mod fremtidige oversvømmelser. Projekter, der vil koste op mod 30 millioner kroner, som lokale skatteborgere skal betale. 

Disse planer har udløst kritik fra Flemming Kofoed, der i 27 år var biolog i Holstebro Kommune og her holdt øje med oversvømmelser fra Storåen, der løber gennem byen. Læs mere om tidligere oversvømmelser her.

– Der er kun behov for en højere dæmning ved Ringvejen, som kan holde én million kubikmeter ekstra vand tilbage for at sikre byen. Og ikke de 4,5 millioner, som man regner med, siger Flemming Kofoed, som har kigget beregninger og rapporter efter i sømmene, til Holstebro-Struer Dagbladet. 

– Problemet er, at man bruger tal fra 2002 for Storåens vandføringsevne. Siden er åen lavet bredere og dybere gennem midtbyen byen med nye spunsvægge. Og sand i Storåen vest for byen er fjernet, så der kan strømme mere vand, siger Flemming Kofoed.

Ved oversvømmelsen i 2015 strømmede der 60 kubikmeter vand i Storåen hvert sekund.

– Det gav store ødelæggelser i Musikteatret, men kun fordi en fejlkonstrueret nødudgang brød sammen. Og i dag er nødudgangen fjernet, konstaterer Flemming Kofoed.

Han erkender dog, at kolonihaver øst for centrum blev oversvømmet i 2015.

– Men det kan man klare ved at færdiggøre den uddybning af Storåen efter den store oversvømmelse i 1970, som mangler det østlige stykke. Ved at sænke cykelstier langs åen på flere strækninger gennem byen, kan man øge kapaciteten yderligere, når vandet står højt, siger Flemming Kofoed.

– Alt dette kan gøres for nok fire-fem millioner kroner – hvor en dæmning over Storåen vil koste op mod 30 millioner, siger Flemming Kofoed..

14. januar  2019

* Konkrete planer for Storåen

De planlagte foranstaltninger ved Storåen er følgende:

  • En dæmning med slusesporte i Storåen syd for motorvejsbroen skal kunne tilbageholde 3 millioner kubikmeter vand. 
  • En ny og højere dæmning i Vandkraftsøen foran det nuværende skal kunne holde 1,55 millioner kubikmeter vand ekstra, når vandstanden forinden sænkes med 25 centimeter. 

Der er i miljøvurderingen taget højde for, at klimaændringer fører til mere regn end i dag. 

De nye dæmninger skal kunne klare en hundredårshændelse (som teoretisk sker én gang på 100 år). Men ikke en tusindårshændelse som den i 1970, hvor vandet stod 3,8 meter over det normale – og der strømmede 105 kubikmeter/sekund i Storåen gennem byen. 

Dengang stod vandet 1,2 til 1,3 meter højere end ved oversvømmelserne i 2007, 2011 og 2015, og det berørte 740 ejendomme i byen.

Læs den store artikel om Storåen her.

14. januar  2019

* Helet å ved Hald Sø

Mange kender den midtjyske Hald Sø som en af Jyllands smukkeste. 

Er man lystfisker, ved man sikkert, at søen huser en bestand af de i Danmark sjældne søørreder. Er man biolog, vil man vide, at Hald Sø har ligger i respirator i nogle år – for at komme iltsvindet i søens bundvand til livs efter mange års organisk forurening.

Hvad nok færre ved, så har der siden middelalderen været en impassabel spærring i søens afløb til Gudenåen. Dette i form af det lille vandløb Non Mølleå. Denne spærring er nu blevet fjernet, så der er igen fri passage mellem søen og Gudenåen.

– Det er et cirka 850 meter nyt vandløb, der er baseret på nogle af de gamle kanaler fra det dambrug, som engang lå her, fortæller biolog ved Viborg Kommune, Rolf Christiansen til TV Midtvest. Han var oprindelig biolog i Viborg Amt og har nu i en årrække været det i Viborg Kommune. Han har derfor fulgt Hald Sø igennem lang tid og kan fortælle meget om den:

– Det er en genskabelse af en naturlig Hald Sø, men det påvirker ikke vandkvaliteten i søen. Det er kun fiskebestandene, der kan have glæde af det her projekt.

– Fiskebestanden i Hald Sø har været isoleret. Hvis der indtræder en katastrofe for bestanden sådan et sted, så kan den risikere at uddø. Men hvis bestanden bliver større ved at have en passage til nogle andre områder, så vil den blive meget mere robust overfor miljøkatastrofer, forklarer Rolf Christansen.

– Der er sket en stor nedskæring af de nærringsstoftilførsler, der tidligere blev ført til Hald Sø. Dels ved kloakeringen af Dollerup og dels ved opkøb og nedlæggelse af nogle dambrug. I den forbindelse med det har man så etableret en iltning af søen, så man i dag har en meget høj vandkvalitet.

Før dambruget var det en vandmølle, der dannede proppen. Men vandmøller holdt efter krigen op med at være rentable. Så omdannede man møllen til et dambrug, som man efter mange år lukkede på grund af dets massive forurening af vandmiljøet. Siden har naturen ventet på at blive genskabt til fordel for blandt andet fisk i søen.

Projektet har kostet cirka 700.000 kroner at gennemføre. Pengene kommer fra staten og EU. Der er endnu en enkelt spærring tilbage, før der er helt fri passage ud til Randers Fjord fra Hald Sø. Det er ved Rindsholm Mølle. Her håber man nu, at man senere også kan få åbnet op.

Next Stop er så den store spærring ved Tangeværket og den kunstige Tange Sø, ikke at forglemme.

14. januar  2019

*

Massesøgsmål efter masseudslip

Så er den gal igen med verdens største fiskeopdrætter, norske Marine Harvest, som netop nu og måske netop derfor er ved at skifte navn til “Movi”:

I juli flygtede nemlig omkring 690.000 fisk fra Marine Harvests Punta Redonda-anlæg i Chile. Ifølge det chilenske fiskeridirektorat, Sernapesca, blev kun 38.000 fisk genfanget efter udslippet. 

Ifølge den chilenske lov skal mindst ti procent af undslupne fisk fanges igen inden for 30 dage. Da dette ikke skete, selv efter at selskabet havde fået forlænget fristen med yderligere 30 dage, forventes der strenge regeringsreaktioner. Der tales om både bøder og mulig inddragelse af en licens.

Nu har i alt 257 fiskere så sagsøgt Marine Harvest efter udslippet. De kræver omkring 32 millioner kroner (2,6 millioner chilenske pesos) som kompensation. Fiskerne kræver blandt andet at vide præcis, hvad der er sket i forbindelse med flugten, og hvad konsekvenserne er for økosystemet.

Da de fleste fiskere ikke tilhører nogen organisation, stilles kravene i individuelle civile søgsmål. Fiskerne er repræsenteret af advokatfirmaet Lagos og Compañía de Valparaíso, skriver den chilenske avis El Llanquihue.

At tænke sig: Næsten 700.000 tamlaks i ét enkelt udslip. Det kan ikke undgå at have en voldsomt negativ effekt på det omgivende vandmiljø. Den lille trekvarte million undslupne laks skal have noget at spise hver eneste dag, og det kan jo kun tages fra det lokale økosystem og de vildfisk, der lever her. 

Den skadelige effekt på miljøet er således uundgåelig. Et kvart tusinde erhvervsfiskere klager derfor nu over skaderne fra trekvart million undslupne tamlaks. 

7. januar  2019

* LULUCF: Varmluft-kreditten…

Ifølge regeringens klimaplan vil Danmark frem til 2030 kunne reducere udslippene af drivhusgasser med 26 mio. ton inden for de “ikke-kvotebelagte sektorer”, som er landbrug, transport og energieffektivitet i bygningsmassen. Det skriver Dagbladet Information.

En meget stor del af de danske reduktioner (12,9 mio. ton CO2) findes ved at indregne såkaldte LULUCF-kreditter. Det er en forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry.

Kreditterne gives for forventede CO2-reduktioner som følge af ændringer i arealanvendelse, høstudbytter og klima. Danmark får særligt store kreditter, fordi der er tale om et intensivt opdyrket land med en stor fødevareeksport.

Ændringerne over tid måles i forhold til en basisperiode, som EU har bestemt er årene fra 2005-2009. Det betyder, at hvis kulstofbalancen fra den samlede land- og skovbrugssektor frem til 2030 er bedre, end den var i tidsrummet 2005-2009, kan det indregnes som bidrag til at nå Danmarks samlede reduktioner. – Luftigt? – Kompliceret?

Den valgte basisperiode er en fordel for Danmark, da særligt 2006 og 2007 var år med et meget lille optag af CO2 i markerne på grund af høj varme og lavt høstudbytte. Ændringer fremover måles i forhold til basisperioden og vil derfor komme til at se særligt gode ud for Danmark, især hvis det er køligere end i 2006-07.

Udfordringen er, at effekten af CO2-optag i jorden er meget usikker. Optaget kan svinge rigtigt meget fra år til år. Alene vejret spiller en meget afgørende rolle. Hvis det bliver til regnfulde og kølige somre i de kommende år, er der en større sandsynlighed for, at Danmarks udledning her vil falde.

7. januar  2019

* Naturstyrelsen beskæres med 20 millioner

Fra og med den 1. januar 2019 har Naturstyrelsen kun 16 lokale enheder. Enhederne i Østsjælland og Midtjylland er nedlagt som led i en besparelsesrunde. Samtidig har 30 medarbejdere taget imod tilbud om frivillig fratrædelse.

Med nytårsklokkerne gik Naturstyrelsen fra at have 18 til 16 enheder rundt i hele landet. Enhederne Østsjælland og Midtjylland er blevet nedlagt, og medarbejderne er rykket sammen med deres kollegaer på de omkringliggende enheder.

Tilpasningen af Naturstyrelsen organisation sker, fordi der i de kommende år mangler 20 mio. kroner årligt for at få økonomien til at hænge sammen.

– Det er aldrig sjovt at skulle skrumpe en organisation. Vores ændringer kommer til at have betydning for mange af vores ansatte, hvor en del skifter arbejdssted, får nye arealer, som de skal lære at kende, mens 30 frivilligt har valgt at tage imod den fratrædelse, som vi tilbød. Vi har taget ændringerne meget alvorligt og forsøgt at køre en så god proces som muligt og tage flest mulige hensyn til vores ansatte, siger direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

I alt rykker 61 medarbejdere fra én enhed til en anden. Størstedelen flytter fra de to nedlagte enheder til Vestjylland og Hovedstaden, som bliver større. Samtidig omfordeles 94 af Naturstyrelsens arealer, så det fremover er en anden enhed, som forvalter arealet. Formålet med at omfordele knap 28.452 hektar er, at enhederne så fremover følger kommunegrænserne bedre end i dag.

– Naturstyrelsen vil fortsat være at finde i hele landet. Danskerne vil fortsat møde folk i grønt tøj i skovene, på hederne og de andre naturområder, som vi forvalter. Vi bliver færre enheder, men vi har stadig et stort lokalkendskab – og det vil vi fortsat være kendt for, siger Peter Ilsøe i en pressemeddelelse.

Over de kommende år skal der desuden udliciteres opgaver – heriblandt skovdrift – svarende til cirka 70 årsværk. Med ændringerne vil Naturstyrelsen have reduceret sin samlede medarbejderstab med cirka 100 ansatte i 2021.

7. januar  2019

* Én tunfisk til 28 millioner kroner

Årets første fangede tun er altid et eftertragtet bytte i Japans millionstore hovedstad Tokyo, hvor antallet er sushi-barer er imponerende.

Så stor er efterspørgslen på tunfisk, at årets første af slagsen netop er blevet solgt for – hold nu fast – 28 millioner kroner. I Japan er det lidt af en tradition at betale næsten skamløst høje priser for årets første tunfisk. De skal nok blive spist – og betalt.

Årets første blåfinnede tun blev nemlig budt op på en rekordstor pris på årets marked. Den vejede 278 kg og blev solgt for 333,6 millioner yen, hvilket svarer til 28 millioner kroner.

Det betyder også, at en gammel rekord er faldet. Prisen for årets tun er godt en fordobling af den tidligere rekord på 155 millioner yen, der blev sat i 2013. Den høje pris afspejler, at tunen er ved at være en mangelvare. Den købte tun tilhører en stærkt truet art, nemlig den blåfinnede tun, som vi også har herhjemme.

Køberen, der hjembragte den usædvanligt dyre fisk, er restaurantejeren og den selvudråbte tunkonge Kiyoshi Kimura.

– Det er den bedst tænkelige tun. Jeg var heldig at købe en lækker, superfrisk tun, sagde Kimura til den fremmødte presse. Han indrømmede dog, at prisen blev noget højere, end han havde forestillet sig.

Det legendariske fiskemarked Tsukiji i Tokyo, der åbnede i 1935, blev flyttet til nye lokaler i 2018, da det gamle marked blev ramt af ildebrand og var plaget af dårlig hygiejne.

Og det ser bestemt ikke ud til, at efterspørgslen på friske tunfisk er mindre fra det nye fiskemarked. Den danske interesse for at fange dem er samtidig voksende.

Med de priser er det ikke nemt at være tunfisk.

7. januar  2019

* Forsvindende lille salg af elbiler

Statsminister Lars Løkke blev grebet af den grønne stemning, da hans sorte regering for nylig lancerede sin klimaplan. – Med én million el, brint eller hybridbiler som målet. 

Og ganske vist blev salget af elbiler fordoblet i 2018. Desværre blev der samtidig solgt 46 fossilbiler – drevet af benzin eller diesel – for hver enkelt elbil. Fossilbiler, som nu også skal fases ud, førend regeringens luftige klimamål kan nås. 

Man kan sige meget dårligt om Norge og nationens ufatteligt mange og vanvittigt forurenende havbrug. Men når det gælder reel omstilling til en mere klimavenlig biltransport, er nordmændene lysår foran os danskere:

I Norge blev der således i 2018 solgt 31 eldrevne biler for hver 100 solgte bil. Altså en knap tredjedel af det totale bilsalg. I Danmark udgør elbilerne blot to procent. 

Så der er desværre lysår til Løkkes klimaløfter om én million el, brint eller hybridbiler. 

Det ku’ vær’ så godt, men så var det faktisk skidt…

7. januar  2019

* Dato for ankesag om ulvedrab

Der ses med spænding frem til ankesagen mod den 66-årige jæger fra vestjyske Ulfborg, som i forgangne sensommer blev idømt 40 dages betinget fængsel for drab på en ulv ved Ulfborg. Hans riffel blev konfiskeret, men han fik lov til at beholde bilen, der blev skudt fra, samt sit jagttegn.

Ankesagen finder sted i Vestre Landsret i Viborg, som har afsat to retsdage til sagen. Det er den 26. og 27. februar, hvor domstolen skal tage stilling til en anke fra såvel anklager som forsvarer. Anklagede går efter en ren frifindelse, mens anklageren går efter en skærpelse af dommen.

Anklagede påstår, at der var tale om en hybrid mellem en hund og en ulv. Altså ingen ægte ulv. I så fald er det dræbte dyr ikke fredet.

DNA-analyserne er dog utvetydige og kan sågar bestemme den dræbte ulvs familie-herkomst.

Danmarks Jægerforbund valgte for nylig at ekskludere den 66-årige jæger som medlem.

7. januar  2019