Aktuelt 4. kvartal 2018

Contents
  1. The Road to Hell (Part 2)
  2. Huawei – fup eller fakta?
  3. Rönne Å skal retableres
  4. Marine Harvest bliver til Mowi
  5. “Norwegian Gannet” i Hirtshals havn
  6. Tyveri af 1.000 km vandløb
  7. Glyphosat i dit Juletræ?
  8. Stor opstemning fjernet i Estland
  9. Planerne om en ny Pärnu
  10. “Betændt som en byld”
  11. Nyt dansk fodslæberi på fiskefronten
  12. Dansk-svensk NGO-modstand
  13. Glyphosat i din Guiness?
  14. Musholm havbrug i søgelyset
  15. Tabte fiskeredskaber
  16. Ministerens forhadte vandløb
  17. Flere græsmarker skal redde Limfjorden
  18. “Like an Inca from Peru”
  19.  Pramdragerstien renoveres
  20. Højprofileret lavbundsprojekt
  21. Gedderne i Stege Nor under pres
  22. Pure Fishing solgt igen-igen
  23. Øget udledning fra Landbrugspakken
  24. Ingen opgravning af Gudenåen
  25. Slut med sandsugning i Øresund
  26. Grønkålssuppe ved kysten
  27. Bornholmsk “bekymringsskrivelse”
  28. Lystfiskerskib sunket ved Bornholm
  29. Ulvedrabet: En halv million i kompensation
  30. Ny lystfiskerstrategi
  31. Nul kroner til vandmiljø og fiskepleje
  32. Fire gange tilladt forurening
  33. Nyt udslip fra Musholm Havbrug
  34. RAS 2020
  35. Nyt landsdækkende Fishing Zealand
  36. Ny lystfiskerminister
  37. Ekskluderet af Jægerforbundet
  38. Økoguf af kemigylle
  39. “Tryllepulje” med masser af varm luft
  40. Muslingeskrab i Natura 2000 områder
  41. Svinevirus fundet i muslinger
  42. Indtil videre kun i Limfjorden
  43. Milliardoverskud til Marine Harvest
  44. Nyt norsk vildlaksecenter
  45. Flydende lakseslagteri
  46. Største iltsvind i 16 år
  47. Varmt og vindstille
  48. Økologisk arealtilskud til alle i 2018
  49. Inhabil ulve-DNA
  50. Vildrede om ulveplan
  51. Problemulve – ingen ny definition
  52. Slagelse saboterer miljøarbejde
  53. Gider ikke ørreder
  54. LøkkeFonden på fiskeri i Thyborøn
  55. Nytårstorsk og Nytårskur

* The Road to Hell (Part 2)

Well, I’m standing by a river

But the water doesn’t flow

It boils with every poison you can think of

And I’m underneath the streetlight

But the light of joy I know

Scared beyond belief way down in the shadows

And the perverted fear of violence

Chokes the smile on every face

And common sense is ringing out the bell

This ain’t no technological breakdown

Oh no, this is the road to hell

The Road to Hell / Chris Rea / 1989


* Huawei – fup eller fakta?

For blot et års tid siden vidste kun de færreste danskere noget om eksistensen af kinesiske Huawei. Og de, der gjorde, havde typisk købt en af firmaets billige mobiler uden egentlig at vide, hvad de købte, og hvem producenten var.

Det har ændret sig markant det seneste års tid. Dels på grund af to banebrydende mobiltelefoner, som har sat helt nye standarder for, hvad en smartphone kan udrette på billedsiden. Og dels på grund af beskyldninger om mulig hvidvask og IT-spionage fra flere vestlige lande – senest kulminerende med arrestationen af Huaweis finansdirektør Wanzhou Meng i Vancouver, Canada. 

Hun er datter af firmaets grundlægger og beskyldes nu for medvirken til at omgå de sanktioner, som USA har haft mod Iran siden 2016. For økonomiske transaktioner, der sidestilles med hvidvask af penge. Hun blev tilbageholdt under en mellemlanding i Canada – på begæring af naboen USA.

Men læs selv mere om kinesiske Huawei, der i dag indtager andenpladsen for salg af mobiltelefoner. Kun overgået af sydkoreanske Samsung. Og læs gerne mine anmeldelser af Huawei’s to suveræne flagskibe blandt snartphones, Mate 20 Pro og P20 Pro:

Huawei – en sikkerhedsrisiko?

Huawei Mate 20 Pro

Huawei P20 Pro

14. december  2018

* Rönne Å skal retableres

Rönne Å nær Helsingborg er Sveriges sydligste laksevandløb med udløb til Kattegat. Den skal nu retableres, så laksene atter kan nå op til deres gydepladser. Hør bare:

“Gennem Rönne Å-projektet ønsker vi at genoprette de naturlige afskærmninger i floden og åbne de dele, der nu er lukket for vandrefisk. En vigtig del af dette er at overtage ejerskabet til og derefter afvikle tre kraftværker, der hindrer vandstrømmen og fiskenes vej forbi kraftværkerne.

På kommunalbestyrelsens møde den 5. december blev det besluttet, at kommunen Klippan fortsætter processen med at opkøbe kraftværker i floden med henblik på nedlæggelse. Sagen går nu videre til byrådet, som træffer beslutning om køb den 18. december.

Købet vedrører vandkraftværkerne Stackarp, Klippan (Pappersbruket) og Forsmöllan.

Rönneå-projektet går således videre i arbejdet med at nedlægge de etablerede opstemninger og åbne flodens dele, som i dag er lukket for migration af fisk.

Med denne beslutning vil kommune Klippan kunne opleve en positiv udvikling, både hvad angår turistindustrien og havnene på kortet for at beskytte den truede ål. Jeg glæder mig til processen og det endelige resultat,” siger Kerstin Persson, der er kommunalbestyrelsesformand i Klippan Kommune.

Rönne Å projektet er dobbelt spændende: På denne ene side er det et af ​​Nordeuropas største restaurerings- og fiskeplejeprojekter. På den anden side er det også et meget vigtigt projekt for udvikling af landdistrikter i det sydlige Sverige. En rigtig win-win sag for Sydsverige.

Opkøbet af kraftværkerne finansieres af Klippan Kommune, Den Svenske Miljøstyrelse og Miljøfonden.

14. december  2018

* Marine Harvest bliver til Mowi

Verdens største producent af opdrætslaks, norske Marine Harvest, lancerede for nylig et nyt globalt mærke og tog navneforandring til “Mowi”.

Mowi er en vigtig del af Marine Harvests historie. Virksomheden, vi kender som Marine Harvest, blev som en af ​​de første norske akvakulturvirksomheder startet for mere end 50 år siden.

– Det er meget spændende skridt, vi nu tager for virksomheden. Gennem MOWI og vores nye brandstrategi kan vi kommunikere, at vi dækker hele værdikæden fra foder til tallerken. Vi ser frem til at annoncere vores nye “Movi” produkter i de kommende måneder, siger Alf-Helge Aarskog, CEO hos Marine Harvest,

– “Mowi” er et godt navn, som afspejler den iværksætterånd, der har udviklet virksomheden i de sidste 50 år. Fra den første laks i 1964 er vi vokset til et globalt, fuldt integreret firma, der dækker avlsfisk, foderproduktion, landbrug, forarbejdning og salg. Gennem 50 år har vi altid været trofaste omkring vores kerneværdier – omsorg for vores folk, vores fisk, vores kunder og for miljøet, siger Aarskog.

– Miljøet? Hertil er vist kun at sige, at Marine Harvest som verdens største producent af tamlaks naturligvis også er den største forurener af dem alle. Det være sig med organisk affald i form af foderrester og ekskrementer. Og uorganisk i form af antibiotika og kemikalier. Forurening i en så gigantisk målestok, vi kun vanskeligt kan fatte her i lille Danmark. At kun selveste Golfstrømmen kan tynde ud i den.

Den foreslåede navneforandring skal godkendes af aktionærerne, og selskabet opfordrede til på en ekstraordinær generalforsamling at diskutere det foreslåede navneskifte med virkning fra 1. januar 2019. 

Meget tyder på, at Marine Harvest efterhånden selv finder “Marine Harvest” navnet lidt for belastende. Præcis som da det engelske atomkraftværk Windscale efter nogle skandaler og fatale udslip måtte skifte navn til – “Sellafield”.

Familien Movinckel, der har grundlagt og lagt navn til, er imidlertid ikke begejstrede. De vil ikke forbindes med Marine Harvest og dettes miljøskadelige lakseopdræt. Movinckel stemmer derfor nej til navneforandringen og opfordrer i stedet til, at driften lægges om og flyttes op på land. 

Men familien Movinckel måtte med beklagelse notere sig, at deres protest på generalforsamlingen end ikke blev taget til referat.

De må bare lægge navn til de fortsatte ødelæggelser.

14. december  2018

* “Norwegian Gannet” i Hirtshals havn

Det omdiskuterede og rutesejlende norske lakseslagteri “Norwegian Gannet” er ankommet og har lagt til kaj i danske Hirtshals havn. 

Skibet blev bygget i spanske Balenciaga tidligere i år og døbt i maj. Det er 94 meter langt og kan transportere 1.000 tons fisk ad gangen. Det planlægges 140 ture om året mellem laksehavbrug langs den norske vestkyst og danske Hirtshals. Det er næsten hver anden dag året rundt.

En helt ny lakseterminal er nu bygget i Hirtshals, hvor den færdige slagtede fisk skal modtages og anbringes på trailere.

For at få fisken ud af slagteskibet og op på dansk landjord, skal den passere gennem rør. Tilslutningen af ​​disse rør var en del af testen, der for nylig blev udført ved kajen i Hirtshals.

Testen gik som forventet, fortæller Carl-Erik Arnesen, CEO for Hav Line Group AS.

– Vi har endnu et par uger tilbage med test, inden vi begynder at operere. Dette er en havn i forlængelse af det færdige skib, siger Arnesen. Han fortæller, at der selvfølgelig ingen fisk var ombord på båden, da slagtefabrikken om bord endnu ikke er helt færdig.

– Det er det første af sin slags i verden, og det kan forventes, at det tager tid at teste og rette, siger Arnesen. Han forventer, at båden vil fungere ved udgangen af ​​året.

“Norwegian Gannet” har et helt slagteri ombord, hvilket betyder, at båden kan transportere fisk direkte fra burene uden at lægge til land. Dette har naturligvis medført frygt blandt medarbejdere i forarbejdningsindustrien.

Virksomheden har tidligere sagt, at båden kan reducere vejgodstransport med 7.000 lastbiler om året. Hav Line Group AS sagde tidligere i år, at de havde brug for 100 nye medarbejdere til slagteriet. Hvor mange langturschauffører, der så mister arbejdet på de norske landeveje, vides ikke. 

Det vides heller ikke, hvad der sker med slagteriaffaldet på vejen fra de norske havbrug til de danske havne. Om det i lighed med foderrester, ekskrementer, medicinrester, tungmetaller  og andet godt blot dumpes i Nordsøen undervejs fra Norge til Danmark? Og i så fald hvor?

“Gannet” er det engelske ord for havfuglen “sule”.

14. december  2018

* Tyveri af 1.000 km vandløb

Det digitale medie Altinget fortæller, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) nu bliver kritiseret for at tage vandløb ud af vandplanerne, der ifølge flere vandråd rent faktisk har naturpotentiale. Vandløb, som derfor bør forblive under beskyttelse. 

– Dokumentationen har ikke været god nok, lyder det fra ministeren.

Det er således stor forundring over de 1.000 kilometer vandløb, som regeringen nu vil tage ud af vandplanerne. Flere af de 23 lokale vandråd, som regeringen har nedsat til at rådgive om sagen, melder nemlig til Altinget, at deres input i stor stil er blevet overhørt. 

Vandrådene kan også fortælle, at en del af de vandløb, som regeringen nu vil tage ud, rent faktisk har naturmæssig værdi eller potentiale. Altså stik mod den udlægning, som er kommet fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Kritikken kommer blandt andet fra Vandråd Ringkøbing Fjord. Her har et enigt vandråd ifølge tovholder Lene Moth vurderet, at 81 kilometer vandløb faktisk bør blive i og være beskyttet af vandplanerne. Ikke fjernes. 

Fra Vandråd Randers Fjord siger Anders Haugstrup Andersen, at ministeriet “ikke i særlig høj grad” har lyttet til, hvad vandrådet har konkluderet ud fra et konkret kendskab til de lokale vandløb.

Vandråd Horsens Fjord fortæller, at regeringen her har overhørt 75% af vandrådets indstillinger. Niels Rauff kritiserer hele processen i klare vendinger:

– Det er respektløst, når man beder mennesker om at lave et stort stykke arbejde, og så lytter man kun til 25 procent af de forslag, vi er kommet med, siger Niels Rauff og fortsætter:

– Man kunne få den tanke, at det har været afgørende for resultatet, at Miljøstyrelsen og ministeren har lovet, at der skal omkring 1.000 kilometer ud.

Venstre og vandløb har altid været en dårlig kombination. Her er vandløbene stadig lige så forhadte, som Eva Kjær Hansen (V) i sin tid døbte dem.

14. december  2018

* Glyphosat i dit Juletræ?

Ingen jul uden juletræer. Men der er forskel på juletræer. Stor forskel endda. Her lidt nøgletal indsamlet af Danmarks Naturfredningsforening:

Tilbage i 1808 fik Danmark sit allerførste juletræ. Det blev tændt på Holsteinborg Gods på Vestsjælland. Siden da er juletræet blevet en fast tradition i de danske stuer i december måned. 

Men der går en lang proces forud, førend juletræet kan stå pyntet i vores stuer. Frøene til træerne samles fra grankogler og går herefter i planteskole i fire år, før de kan komme ud på marken. 

Her står de fire til seks år og vokser sig store. Det tager således sammenlagt mellem otte og ti år, fra et frø bliver sået, til der står et juletræ, som vi kender dem.

Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer udgør det samlede areal med pyntegrønt i Danmark 35.000 ha. Det dækker over både hele juletræer og det gran – afskåret pyntegrønt – som vi bruger til dekorationer.

I 2017 blev der produceret 11,5 millioner juletræer, hvoraf de 10 millioner gik til eksport. Det svarer til en værdi af 0,8 milliarder kroner.

Tyskland er med 49 procent den største aftager af danske juletræer. Julesangen “Oh, Tannenbaum, wie treu sind denne Blätter” lever skam i bedste velgående. Trods ellers år 1824 på dåbsattesten.

Dernæst kommer Frankrig, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Norge, Polen, Østrig, Schweiz og Holland. Tilsammen aftager de 40 procent af træerne. 

Men eksportlandene er begyndt i højere grad at producere træer selv, og det betyder, at den danske eksport har været faldende siden 2012.

Cirka fem procent af de juletræer, der produceres i Danmark, er økologiske. Og producenterne af økologiske juletræer oplever større og større efterspørgsel på deres træer.

Juletræsproducenter, der dyrker konventionelle juletræer, bruger sprøjtegift til at holde blandt andet ukrudt og lus væk fra træerne. Da træerne skal vokse i otte til ti år, før de fældes, bliver de undervejs sprøjtet adskillige gange.

I Danmark bruges der årligt cirka 50 tons glyphosat, også kaldet RoundUp, til at sprøjte juletræer og pyntegrønt.

Det giver bestemt ingen bæredygtig jul. 

Ejheller bæredygtige juletræer.

Valget er heldigvis dit.

7. december  2018

* Stor opstemning fjernet i Estland

Det tog tre år at nå så vidt. Og nu vil en 151 meter bred og 4,5 meter høj dæmning ved et vandløb blive fjernet i Estland ved den sydlige Østersø. Midt mellem Finland i nord og Letland i syd.

Restaureringen er del af et større projekt til 15 millioner Euro (godt 110 millioner danske kroner), der vil hjælpe med at genoprette en historisk vandringsrute for den truede østersølaks og genskabe den oprindelige habitat i Pärnu floden.

Pärnu flodbassinet i Estland dækker et område på 20% af Estlands størrelse. Floden selv er 144 km lang, men sammen med bifloderne (270 floder og vandløb) udgør den et 3.300 km stort flodbassin. Pärnu er den største historiske lakseflod i landet med et potentiale, der er dobbelt så stort som de andre af landets floder – med hensyn til at øge laksebestanden.

Imidlertid står en stor hindring i vejen for de vandrende laks: Sindi dæmningen. Denne 151 meter brede og 4,5 meter høje dæmning er den første vandringshindring opstrøms flodmundingen – 14 km fra havet – så fjernelse af den vil effektivt åbne flodbassinet for vandrefiskene. Det er præcis, hvad projektleder Külli Tammur og hendes team af ildsjæle er i færd med at gøre.

Baggrunden for at fjerne dæmningen var først og fremmest, at dammen blokerer de historiske vandringsruter for laks på vej mod deres gydepladser længere oppe i floden. Desuden var dammen også i strid med estisk statspolitik, der har til formål at beskytte og bevare oprindelige naturtyper. Tænk, om vi havde en sådan miljøpolitik herhjemme.

For at fjerne dæmningen måtte regeringen imidlertid opkøbe jordarealer for 1,3 millioner Euro. Knap 10 millioner danske kroner. Først da kunne man begynde at planlægge fjernelsen af selve barrieren.

7. december  2018

* Planerne om en ny Pärnu

Planerne om en ny Pärnu startede i begyndelsen af 2015, men det gik langsomt, da det var svært at få alle lokale om bord – til at være enige om projektet. Opstemningen havde jo skabt en kunstig sø, som de lokale beboere nød at svømme i eller sejle på. At fjerne denne udendørs pool var derfor en enorm psykologisk hindring, som allerførst måtte overvindes.

Projektgruppen fik undervejs flere visioner om, hvordan samfundet og miljøet kunne se ud, når dæmningen var fjernet. Den endelige vision omfatter udgravning af floden på udvalgte steder, så den bliver lettere at svømme i. Anlæg af nye veje, så befolkningen kan gå langs floden. Samt etablering af en hurtig strømstrækning til krævende kajaksejlads. Nu er det sågar også lovligt at fiske der!

Alene samarbejdet med lokalsamfundet og færdiggørelsen af visionen tog halvandet år at få på plads. Først da kunne man officielt påbegynde projektet og starte nedbrydningen af damvæggen, så floden atter kunne flyde frit.

De kan bare, de estere. Og vågn nu op, vi danskere. Vis verden, at vi ikke er et miljømæssigt U-land, men helt på omgangshøjde med de fremsynede estere. Vi har ganske vist ikke længere en miljøminister, som de har i Estland, men alligevel. Men vi har stadig en Gudenå, endda landets længste vandløb, som ligger i lænker. Opstemmet af Tangeværket til et skadeligt vandkraftmagasin, der i dag kaldes Tange Sø.

Et pudsigt sammentræf er det i den forbindelse, at den estiske Pärnu flod er 144 km lang. Den danske Gudenå er 150 km. Begge ligger i lavlandet. De to vandsystemer minder således rigtig meget om hinanden.

Det gør omkostningerne til retablering derfor også: Mellem 100 og 150 millioner kroner. 

Det er billigt for at genskabe et nationalt klenodie som Gudenåen.

7. december  2018

* “Betændt som en byld”

Ib Poulsen, fiskeriordfører for Dansk Folkeparti, mener, at forvaltningen af dansk fiskeri har været betændt som byld. Det sagde han til Dagbladet Politiken kort før, at Rigsrevisionen kom med en hård kritik af tildelingen af EU-støtte på området. Ib Poulsen er rystet over, at der tilsyneladende er blevet sjusket med støtten til dansk fiskeri i årevis.

For nylig barslede Rigsrevisionen med en længe imødeset rapport, som leverede en hård kritik af forvaltningen af tilskudsmidler fra EU. Rapporten indeholder kritik af Fiskeristyrelsen for at give tilskud til folk, der ikke var berettiget hertil. Derudover kan ti modtagere været blevet meldt til politiet.

Dagbladet Politiken fortæller, at rapporten også peger på, at der er sket forskelsbehandling af fiskere, som har søgt om at modtage støtte. Ib Poulsen mener, at Rigsrevisionens kritik viser, at fiskeriområdet har været plaget af problemer i lang tid:

– Det har vist, at det var så betændt, som en byld kan være, siger han til Politiken og peger på, at oplysningerne er potentielt belastende for fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), fordi hun ad flere omgange har haft ansvar for fiskeriet. Hun havde ansvaret for området i to perioder, fra 2005 til 2007 og fra 2015 til 2016, skriver Politiken.

Posten som fiskeriminister blev netop oprettet på grund af de massive problemer på fiskeriområdet. I august 2017 førte skandalen med tildeling af fiskekvoter til, at området blev flyttet fra Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet. Angiveligt fordi det forestående Brexit kan få alvorlige konsekvenser for danske fiskere, som hidtil har fisket i engelsk farvand.

Ikke et ord om, at den tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) efterfølgende og i al hast måtte flygte helt til USA – tværs over Nordatlantens udfiskede torskebanker. Eller hvorfor nogle ansøgere er blevet behandlet bedre end andre. Det får vi forhåbentlig opklaret i den kommende tid. 

7. december  2018

* Nyt dansk fodslæberi på fiskefronten

Uenigheder om fire havområder i Kattegat har sat gang i en dansk-svensk konflikt. Områderne ligger sågar i svensk territorialfarvand.

På den ene side står den danske regering med fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), der siger nej til et svensk ønske om at begrænse fiskeriet kraftigt i de svenske områder.

På den anden side står de svenske myndigheder og en række af Nordens store grønne NGO’er. De mener, at områderne, som omfatter Stora Middelgrund, Röde Bank, Morups Bank, Lilla Middelgrund og Fladen, vil have bedst af et fiskeriforbud.

Fredag 14. september mødtes så embedsmænd fra begge sider af sundet for at diskutere, hvor linjen skal lægges. Den danske regering mener ikke overraskende, at svenskernes nuværende forslag går alt for vidt:

– Den videnskabelige dokumentation skal være i orden, hvis man skal lukke ned for fiskeriet. Mig bekendt har vi endnu ikke set tilstrækkelige begrundelser fra svensk side, som retfærdiggør deres forslag, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V).

Hertil er kun at sige, at Eva Kjer Hansen jo er kendt som en af de mest faktaresistente Venstre-politikere. Så tilstrækkelige begrundelser vil hun næppe få, førend alt vand er løbet ud af Kattegat og den sidste fisk er fanget. Og nu har hun så sat fokus på den blåfinnede tun, som efter årtiers overfiskning igen er vendt tilbage til danske farvande. Det skal der gøres noget ved.

Det var for øvrigt Eva Kjer Hansen, der blev grebet i at være pennefører for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Inden hun efterfølgende blev fyret som miljø- og fødevareminister. På foranledning af Konservativt Folkeparti, som dengang endnu ikke havde fået ministerbiler.

7. december  2018 

* Dansk-svensk NGO-modstand

De fire omdiskuterede havområder ligger i svensk territorialfarvand og er allerede i dag anerkendt som såkaldte Natura 2000 områder – altså særligt beskyttede naturområder i henhold til EU-lovgivningen. Men da danske kuttere regelmæssigt fisker i områderne, har Danmark ifølge EU-ret krav på at gøre indsigelser over for Sverige.

Den danske modvilje får flere NGO’er på begge sider af Sundet op i det røde felt:

– Det kan forårsage stor skade, hvis Sverige lytter til danske fiskeri-interesser og går på kompromis med forslaget om at regulere fiskeriet i dele af Kattegat. Det går ikke, at Danmark kommer ind i svensk farvand og gør havmiljøet dårligere, siger Metta Wiese, havekspert i WWF Sverige.

Hun bakkes op af Enhedslistens miljøordfører, Øjvind Vilsholm:

– Jeg frygter, at regeringen vil lade en ellers god mulighed for at øge biodiversiteten og havbundens vilkår i Kattegat passere, siger han til Altinget.

Han har efter Altingets henvendelse taget sagen op i Folketinget og bedt fiskeriminister Eva Kjer Hansen forklare den danske modvilje mod svenskernes ønsker.

En direkte parallel til den verserende sag med Tyskland, som også gerne vil frede egne havområder – mod hårdhændet dansk fiskeri…

7. december  2018

* Glyphosat i din Guiness?

Det sorte Guinness øl er forurenet med sprøjtegiften glyphosat. Dette fremgår af en undersøgelse foretaget for nylig i Irland, hvor der som bekendt drikkes rigtig meget Guiness øl.

Liter efter liter af det kræftfremkaldende glyphosat sprøjtes hver dag ud over den Grønne Ø. Det siver ned i vandforsyningen og ender op i pintglas fyldt med skummende Guiness øl i såvel Irland som Europa og resten af verden.

Vandet, der anvendes til fremstilling af Guinness øl, stammer fra Wicklow – et område, hvor glyphosat sprøjtes i høje koncentrationer.

Miljøorganisationen SumOfUs søger nu økonomisk støtte, så man kan bekræfte og dokumentere fundene af glyphosat, der er aktivstoffet i RoundUp. Det koster mindre end 100 € at teste en Guinness-prøve for glyphosatrester, og med økonomisk støtte fra forbrugere vil man kunne få resultater fra hele Europa og videre ud i verden. Det er en teknik, som med held er blevet anvendt på andre stoffer.

Med blot en lille donation til SumOfUs kan man således hjælpe med at bevise, hvad organisationens irske partnere allerede har fundet: At hele verdens favorit-stout måske er forurenet med det samme kemikalie, som en amerikansk domstol for nylig har dømt for at være årsag til en mands dødbringende kræft.

Med éntydige beviser for glyphosat-forurening af det sorte Guiness øl vil politikerne ikke have andet valg end at handle og gennemtvinge et forbud, mener SumOfUs. Den irske regering havde allerede planer om at forbyde sprøjtning af glyphosat på irske afgrøder sidste år, men de blev skrottet efter pres fra Monsantos lobbyister.

28. november  2018

* Musholm havbrug i søgelyset

Der er et værre sammenrend af personer i havbrugsmiljøet. Nogle er i familie med hinanden. Andre i politisk parti med hinanden.

Det er derfor ikke nemt at være Jacob Ellemann-Jensen (V), som skal udrede trådene i det betændte miljø. Trods ellers ministerbil, ministerløn og ministerpension. For Venstre har måske allerede lovet Kattegat væk til havbrugsvennerne. Solgt skindet, før bjørnen var rigtig skudt. 

Venstres finansordfører Jacob Jensen (V) har som bekendt en lønnet bestyrelsespost i Musholm havbrug, som er en af ansøgerne til de otte nye storforurenende havbrug ud for Djursland. Han vil naturligvis helst ikke skuffe sin bestyrelse.

Og den nu flygtede Esben Lunde Larsen (V) har måske allerede lovet ørredrognen væk til Japan. Og så ser det jo skidt ud, hvis vi ikke kan levere. Esben Lunde nåede akkurat et smut til Japan på dansk handelsfremstød, mens han endnu var minister.

Og Jacobs far, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, har siddet i bestyrelsen for Dansk Laksefond sammen med den tidligere ejer af selvsamme Musholm havbrug, der nu også er blandt ansøgerne til otte nye storforurenende havbrug ud for Djursland.

Lige nu har myndighederne så fokus på netop Musholm for ulovlig brug af antibiotika. Det i en tid, hvor multiresistente bakterier bliver et stedse større problem for hele samfundet. Og stærkt fordyrende for sygehusvæsenet. Med svine-MRSA som det mest kendte eksempel på multiresistente bakterier. 

Hjarnø Havbrug blev tidligere på året politianmeldt af Danmarks Sportsfiskerforbund for at have brugt fire gange så meget foder og dermed forurenet fire gange så meget, som de havde miljøgodkendelse til.

Der er således rigtig mange hensyn for ministeren at tage. 

Måtte miljøet være et af dem.

28. november  2018

* Tabte fiskeredskaber

Tre korte film fortæller, hvad fritidsfiskere kan gøre for at mindske risikoen for at tabe garn, og ruser med videre. Forliste fiskeredskaber kan ligge i havet og fange fisk og andre dyr i meget lang tid – i årevis – til ingen verdens nytte.

På europæisk plan anslår EU, at tabte fiskeredskaber udgør 27 % af alt plastaffald i havene. Ud over at bidrage til forureningen af havene med plast kan tabte fiskeredskaber fortsætte med at fiske længe efter, at fiskeren har mistet dem. De kan fange både fisk, krebsdyr, fugle og havpattedyr, som sidder fast og dør – uden at blive brugt til noget. Dette fænomen kaldes også for spøgelsesfiskeri.

DTU Aqua deltager i et nordisk projekt, Clean Nordic Oceans, der samarbejder om at sætte fokus på tabte fiskeredskaber og indsamle viden om, hvordan problemet kan reduceres. 

Clean Nordic Oceans har lavet tre korte film, som fortæller, hvad spøgelsesfiskeri er. Hvordan fiskere kan mindske risikoen for at miste deres garn. Og hvordan de kan redde dem i land, hvis uheldet er ude. Filmene er målrettet fritidsfiskere.

Fra andre lande ved man, at tabte fiskeredskaber kan være et stort problem, men vi kender ikke omfanget i danske farvande. DTU Aqua har lavet et forstudie, der udpeger de områder i de danske farvande, hvor der på grund af fiskeriindsats, havstrømme med videre vil være størst sandsynlighed for at finde tabte fiskeredskaber fra erhvervsfiskeriet. Men det faktiske omfang er ikke opgjort.

Filmene er produceret i Norge af det fællesnordiske netværk Clean Nordic Oceans og kan tilgås på linket her.

28. november  2018

* Ministerens forhadte vandløb

Allerede før regeringsskiftet og Landbrugspakkens vedtagelse besluttede Blå Blok, at alle vandløb med et opland på under ti kvadratkilometer skulle revurderes. Det skulle ske på baggrund af nye faglige kriterier, som Aarhus Universitet havde udarbejdet.

Forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lagde i første omgang op til, at alle hendes såkaldte ”forhadte vandløb” skal ud af vandplanerne. Udgangspunktet var de små vandløb, som har et opland på under ti kvadratkilometer. Hvilket svarer til omkring 8.500 kilometer strømmende vand.

Ministeren lagde dog op til at fastholde mindre vandløb, hvor man allerede har nået fastsatte miljømål. Eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.

I den endelige landbrugsaftale blev alle 19.000 kilometer dog fastholdt, og man besluttede i stedet at flade, smalle og gravede vandløb eller vandløb, der har begrænset miljømæssig værdi, ikke medregnes.

Aarhus Universitet havde til øvelsen udarbejdet nye kriterier, som blev præsenteret for politikerne tilbage i december 2016.

I maj 2017 regnede Miljø- og Fødevareministeriet sig så frem til, at disse kriterier umiddelbart medfører, at knap 1.000 kilometer vandløb vil ryge ud af beskyttelse. Men først har vandråd og kommuner skullet lave et virkelighedstjek på skrivebordsøvelsen.

Dette tjek er nu landet stort set samme sted. Omkring 1.000 kilometer vandløb står nu til at ryge ud af vandplanerne. Regeringens udkast er i høring i otte uger.

Det er også en del af opgaven, at man genovervejer den nuværende udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb, hvor miljøkravene er mindre. 

Alt dette forventes afklaret i slutningen af 2019.

28. november  2018

* Flere græsmarker skal redde Limfjorden

Limfjorden har det skidt. Hvert år rammes den højt besungne fjord af ødelæggende iltsvind, da den modtager alt for meget kvælstof fra det omkringliggende landbrug. 

Forskere på Aarhus Universitet har nu regnet sig frem til, at der skal græs på hver tredje eller hver fjerde mark omkring Limfjorden, hvis man skal nå de miljømål, der er sat for den hårdt belastede fjord. Græsmarker gødes nemlig ikke nær så meget som eksempelvis majsmarker. 

Men skal man dyrke så meget græs, må en stor del nødvendigvis laves til proteinfoder i helt nye bioraffinaderier, hvis man skal kunne komme af med alt græsset. Man regner med at skulle bygge tyve nye raffinaderier for at komme i mål.

Bioraffinaderierne står endnu ikke klar, men Skive Kommune ser som udgangspunkt fordele i græsdyrkning for miljø og klima og vil gerne starte hurtigere omend mere lavteknologisk ud. Så skal bioraffinaderierne nok komme, mener man.

28. november  2018


*
“Like an Inca from Peru”

“Said the condor

to the praying mantis

We’re gonna lose this place

just like we lost Atlantis

Brother we got to go

sooner than you know

The Gypsy told my fortune,

she said that nothing showed”

Like an Inca from Peru / Trans / Neil Young / 1982


*  Pramdragerstien renoveres

I 1800-tallet blev en særlig sti langs Gudenåen brugt af folk og heste, som fragtede pramme op ad åen fra Randers til Silkeborg. 

Pramdragerstien – i folkemunde bare kaldet Trækstien – er i dag et populært turistmål og pusterum for både gående og cyklende. Fremover får de alle bedre muílighed for at udforske Gudenåens bredder. 

Miljø- og Fødevareministeriet og Silkeborg Kommune er blevet enige om at dele en udgift på knap 10 mio. kroner, så de sidste 10 kilometer af strækningen i Silkeborg Kommune kan blive renoveret. Samtidig arbejdes der i Favrskov, Randers og Viborg kommuner på at forbedre resten af Trækstien hele vejen ud til Randers Fjord.

Som en del af renoveringen i Silkeborg er det blandt andet planen at hæve Trækstien, så den bliver farbar for gående og for cyklister i ca. 10 måneder om året. Stien vil blive hævet med op til en halv meter og få en topbredde på 1,5 meter, ligesom der lægges cykelgrus på stien. 

På meget våde strækninger vil stien blive hævet op på en træsti. Der vil også blive anlagt små opholdsarealer langs stien, og der bliver bygget en ny bro over Alling Å.

I dag er stien oversvømmet i lange perioder. Med renoveringen kan højden af stien øges, så den kan bruges næsten hele året – til glæde for Silkeborgs borgere og mange udenbys turister. 

Den samlede tur langs Trækstien fra Silkeborg til Randers Fjord er 73 km.

Fakta: I Silkeborg Kommune ligger 22 kilometer af Trækstien, som næsten alene er ejet af Miljø- og Fødevareministeriet. 

Fra 2015 til 2017 blev en strækning på 11 kilometer fra Andetorvet i Silkeborg til Svostrup Bro renoveret. Med de nye midler kan den resterende strækning nu også blive renoveret. Naturstyrelsen bliver bygherre for renoveringen.

Det samlede overslag over renoveringen af den sidste strækning er på 9,8 mio. kroner, hvor Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune hver har bevilget 4,9 mio. kr. til renoveringen. 

I Favrskov, Randers og Viborg kommuner arbejdes der sideløbende på at forbedre deres strækninger af Trækstien – i alt 51 km.

Det forventes, at arbejdet kan gennemføres i løbet af 2018 og 2019.

21. november  2018

* Højprofileret lavbundsprojekt

Mange afvandede lavbundsområder har “sat sig” og har ikke længere værdi som landbrugsjord.

Et storstilet naturprojekt omkring Nørre Ådal ved Viborg giver naturen og vandet meget bedre betingelser. Projektet fanger CO2 og opsamler kvælstof. Det er Naturstyrelsen, som har gennemført projektet i samarbejde med Viborg Kommune.

Konkret tilføres der mere vand på engene omkring Nørre Ådal, hvilket begrænser udledning af flere ton drivhusgasser. Samtidig har lavbundsprojektet, der hedder Heltzen Pumpelag og Enge, den sidegevinst, at den forhøjede vandstand på engen tilbageholder kvælstof og fosfor fra de omkringliggende marker. 

Idet næringsstofferne bliver tilbageholdt på engene, ender der mindre i de omkringliggende åer, som løber ud i Randers Fjord. Dermed giver projektet bedre betingelser for fisk og planter i fjorden.

– Det er en milepæl, at vi nu har gennemført det største lavbundsprojekt i Danmark. Vandet fra oplandet og Nørreåen øst for Viborg løber nu ind i området, der er 140 hektar stort. Her vil vandet være med til at tilbageholde en masse CO2, reducere kvælstofudledningen til Randers Fjord og tilbageholde fosfor. Vi er begejstrede for de miljømæssige forbedringer, som projektet giver naturen, siger skovrider Bendt Egede Andersen.

Projektet, som begyndte i oktober 2017, har blandt andet omfattet fjernelse af tre pumpestationer og gennembrydning af diger langs nuværende landkanaler og pumpekanaler, så der etableres ind- og udløb ved nye søer. Derudover har man fjernet 51 drænbrønde og gravet syv dræn på over fem meter op. I projektet har man også sløjfet 33 grøfter på omkring 8.700 meter.

Lavbundsprojektet tilbageholder 3.450 ton CO2-ækvivalenter pr. år. Projektet vil reducere kvælstofudledningen til Randers Fjord med 5,4 ton N pr. år og tilbageholde 770 kg fosfor pr. år.

Projektet er gennemført med frivillige forhandlinger og en jordfordeling med de berørte lodsejere. Nu ser Naturstyrelsen frem til foråret og en invasion af ynglende fugle.

21. november  2018

* Gedderne i Stege Nor under pres

DTU Aqua i Silkeborg indsamler løbende ny viden om brakvandsgedderne i sydsjællandske Stege Nor. Her de seneste resultater:

Der fanges få gedder under 70 cm i Stege Nor, og andelen af gedder under 70 cm er blevet mindre fra 2016 til 2017. Dette er bekymrende, da det kan indikere en lav tilgang af nye gedder til bestanden.

Lystfiskere har indrapporteret fangster af 1.180 gedder fra Stege Nor i 2016 og 2017, hvoraf længden er angivet for 997 individers vedkommende. De mange indrapporterede fisk har gjort det muligt at analysere længdefordelingen af fangsterne.

Tallene viser, at der generelt blev fanget få gedder under mindstemålet på 60 cm. Desuden viser graferne, at andelen af gedder lig med eller mindre end 70 cm i fangsten blev mindre fra 2016 til 2017.

Forskydningen af længdefordelingen fra 2016 til 2017 er bekymrende, da det kan indikere, at der ikke er så mange smågedder, som er vokset op til en størrelse, hvor de kan fanges af lystfiskere. Den manglende rekruttering af nye individer til lystfiskeriet kan enten skyldes, at gydningen svigter. Eller at smågedderne dør på grund af prædation, sygdom, saltslåning eller andet.

I ovenstående sammenhæng er det vigtigt at tilføje, at længdefordelingen af fangsterne ikke angiver den eksakte længdefordeling i bestanden, da lystfiskeriet ikke fanger alle størrelser med samme effektivitet. For eksempel er fangsteffektiviteten af yngel og smågedder formodentlig lav. 

Det kan være med til at forklare, hvorfor der bliver indrapporteret så få fisk under 60 cm. Men det kan ikke forklare, at de mindste fisk over målet blev færre i 2017.

Der er indrapporteret få fangster i 2018 – formentlig grundet isdække i marts måned og den efterfølgende varme sommer. Det kan derfor endnu ikke afgøres, om udviklingen fortsætter i samme retning – at der kun rekrutteres få nye gedder til fiskeriet. 

Er dette tilfældet, vil der utvivlsomt ske et fald i antallet af gedder i Stege Nor.

Fra lystfiskerside er der længe blevet advaret om, at det hårdhændede Catch & Release fiskeri i området er hårdt for gedderne. Langt fra alle overlever en tur i båden med følgende afkrogning og genudsætning. 

Det er turistorganisationen Fishing Zealand, som har markedsført dette fiskeri hårdt såvel herhjemme som i udlandet.

21. november  2018

* Pure Fishing solgt igen-igen

7. november 2018: Fiskegrejproducenten Pure Fishing er af ejeren Newell Brands blevet solgt til den New York-baserede private equity-koncern Sycamore Partners for 1,3 milliarder US dollar.

Sycamore Partners er et overraskende valg af ny ejer til virksomheden. Koncernen er nemlig ukendt i fiskecirkler og ejer ingen udendørs eller fritidsrelaterede virksomheder. Den har i stedet specialiseret sig i forbruger-, distributions- og detailrelaterede investeringer.

I samme pressemeddelelse annoncerede Newell salget af Jostens, et andet overskydende mærke, til ligeledes 1,3 milliarder USD. De to frasalg vil booste balancen hos Newell Brands med godt 2,5 milliarder USD.

Provenuet fra salget af Pure Fishing kommer som en overraskelse for mange analytikere og branchefolk, som havde værdsat virksomheden til mellem $ 500 millioner og $ 1 milliard USD.

– Vi er glade for at kunne annoncere endnu et skridt fremad i vores accelererede transformationsplan med underskrivelsen af ​​Pure Fishing og Jostens-transaktionerne, siger Michael Polk, Newell Brands President og Chief Executive Officer. Han fortsætter:

– Vi har fuld tillid til, at disse virksomheder fortsat vil trives under det nye ejerskab, hvor de kan udnytte deres stærke positioner på markedet.

Newell Brands overtog kontrollen med Pure Fishing, da man købte ejeren Jarden Corporation for 16 milliarder USD tilbage i april 2016. Men firmaets fremtid under den nye ejer har været usikker lige siden salget, og PureFishing blev officielt sat til salg allerede i maj i år .

I 2017 lå Pure Fishings nettoomsætning fra firmaets velkendte mærker som Penn, Abu Garcia, Grays og Berkley med flere i omegnen af $ 556 millioner USD.

21. november  2018

* Øget udledning fra Landbrugspakken

– Det sku’ vær’ så godt, men så var det faktisk skidt, lyder det i den gamle revyvise. Og det viser sig nu også at passe på Landbrugspakken, der tillod danske landmænd at gøde mere end hidtil. 

Regeringens meget omdiskuterede og diskutable Landbrugspakke, som jo blev til på baggrund af et diktat fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, skulle ifølge regeringens egne modeller have reduceret kvælstofudledningen til vandmiljøet med 600 tons om året.

De seneste konkrete målinger viser imidlertid, at den i stedet kan være steget med 2.500 tons. En forskel på mere end 3.000 tons kvælstof og ikke i vandmiljøets favør. Ét er som bekendt teori – et andet praksis.

Og landbruget hidser sig som sædvanligt op: – Tallene skal ses over en længere årrække. – De er baseret på ganske få målinger. – Og det bare tarveligt af forskerne at oplyse om den øgede udvaskning allerede nu. Etc…

Det er imidlertid logik for burhøns, at jo mere gødning man hælder på markerne, desto mere havner efterfølgende i vandmiljøet. Det skal man vist være landmand for ikke (at ville) forstå. 

Og Landbrugspakken tillader jo på en klart fejlagtig/løgnagtig baggrund dansk landbrug at bruge mere gødning end tidligere.

Og så skal det jo gå galt…

21. november  2018

* Ingen opgravning af Gudenåen

Lodsejere organiseret i “Vandløbslavet for Nørre Å” har i flere omgange henvendt sig til Randers Kommune med krav om fjernelse af sediment og grødeøer i Gudenå ved motorvejsbroen samt ved Nørre Åens udløb i Gudenå.

Senest blev vedligeholdelsen af Gudenåen, Nørreåen og vandstanden drøftet på et møde i Miljø og Teknik Udvalget. Det skete den 3. april 2018. På mødet blev et flertal i udvalget enige om, at Randers Kommune ikke på det foreliggende grundlag vil igangsætte arbejdet med en opgravning og regulering af Nørre Å og Gudenå. Altså et klart nej til lodsejerne om opgravning og uddybning af Danmarks længste vandløb.

Lodsjerne var ikke tilfredse med den beslutning, hvorefter Nørreaalavet rettede henvendelse til det kommunale tilsyn ved Ankestyrelsen for at få belyst, om Randers Kommune har handlet i overensstemmelse med reglerne i denne sag. Henvendelsen til Ankestyrelsen blev afsendt den 5. oktober 2018.

Ankestyrelsen har nu svaret, at de har gennemgået henvendelsen og besluttet, at der ikke skal rejses en tilsynssag. Dette efter kommunestyrelseslovens §48, stk. 1 om tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Gudenåen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 – https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/

14. november  2018

* Slut med sandsugning i Øresund

Efter en årelang kamp sættes der nu en stopper for sandsugningen i Øresund. En aktivitet, der har været stærkt kritiseret af eksperter på grund af den ødelæggende effekt, den har på sundets marineliv. Det skriver TV 2 Lorry. Samtidig bliver Øresund gjort til et beskyttet havområde.

Modstanden mod råstofudvindingen har ikke tidligere kunnet rykke holdningerne hos skiftende miljøministre, der gang på gang har afvist at sætte en stopper for sandsugningen.

Men nu har Det Konservative Folkeparti alligevel fået overbevist den nuværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), om, at det er en god idé. Det sker ved indførelsen af en ny bekendtgørelse, der har flertal blandt partierne i Folketinget. 

– Det har været en meget lang og sej kamp, og jeg må også være ærlig og sige, at vi har ikke haft mange venner i Blå Blok i forhold til at få stoppet sandsugning i Øresund, fortæller miljøordfører for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard til TV 2 Lorry. Hun tilføjer, at det nogle gange betaler sig at kæmpe.

Jeg tilføjer, at valgkampen definitivt er startet. Og konstaterer med sorg, at selvsamme Mette Abildgaard (K) desværre tidligere har stemt for flere forurenende havbrug i Kattegat:

http://ulnits.dk/biologi/de-stemte-for-havbrugene/

http://ulnits.dk/biologi/helcom/

Så meget for den Konservative miljøpolitik i praksis.

14. november  2018

* Grønkålssuppe ved kysten

I den seneste tid har Miljøstyrelsen fået flere henvendelser fra undrende borgere, der har iagttaget, at havet ved Fyn og Lillebælt flere steder er farvet flot flaskegrønt.

Miljøstyrelsen har taget vandprøver og kan nu fastslå, at det er alger arten Lepidodinium chloroforum, der farver vandet.  Der er tale om en såkaldt furealge, som er ufarlig, og som fortrinsvis ses forår og efterår, hvor vandet er køligt.

– Vi har set furealgen i stigende mængder på dybere vand de seneste uger, men nu har vinden ført algen ind til kysten. Blandt andet ved Bøjden ved Fåborg er der mange alger. Algen findes desuden i det sydfynske øhav og langs den østjyske kyst op til Aarhus Bugt, siger biolog Nikolaj Holmboe fra Miljøstyrelsen.

Med tiden vil algerne synke til bunds, eller vind og strøm vil føre dem ud på åbent hav igen. Herude vil de fortsætte deres ødelæggende virkning på miljøet, når de nedbrydes under forbrug af ilt. Iltsvind og fiskedød kan da blive konsekvensen.

Den grønne furealge er karakteristisk ved, at den lugter lidt kålagtigt. Andre furealger er kendt for at kunne have en toksisk effekt på fisk eller bunddyr, når de forekommer i store koncentrationer. Men det gælder ikke Lepidodinium chloroforum, der blot får vandet til at ligne grønkålssuppe.

Algen er tidligere observeret i store efterårsopblomstringer i danske farvande blandt andet i 1990’erne. Algeopblomstringer kan reduceres ved at mindske udledningen af kvælstof og fosfor fra land og by. 

Det skriver Miljøstyrelsen. Den udelader dog behændigt, at flere forurenende havbrug som dem, regeringen har planlagt, gør det stik modsatte: – Øger algeopblomstringen yderligere.

I 2018 har vi således oplevet to usædvanlige hændelser: Den ekstremt tidlige algeopblomstring i Mariager Fjord i maj måned. Og den ekstremt sene algeopblomstring i Lillebælt. Begge dele forårsaget af alt, alt for meget kvælstof fra landbrug og havbrug.

Det er svært ikke at se en sammenhæng mellem det massive udslip af kvælstof fra DanGødning efter havnebranden i Fredericia. Hele 3.000 tons. Og Hjarnø Havbrugs årelange og ulovlige forurening af selvsamme Lillebælt.

Den seneste algeopblomst er årets julegave til vandmiljøet…

14. november  2018

* Bornholmsk “bekymringsskrivelse”

IMG_2041

Klik for et større billede, hvis du vil læse hele brevet. Læs også gerne artiklen “HELCOM – til Hell Comes“, hvis du vil have mere info om Helcom-samarbejdet.

14. november  2018

* Lystfiskerskib sunket ved Bornholm

Dagbladet Politiken fortæller, at et mindre lystfiskerskib er sunket syd for Rønne på Bornholm efter at være blevet påsejlet af et andet sikkert større, men stadig ukendt skib.

Polsk fiskeskib vædret og sunket syd for Rønne. Mandskabet er i redningsflåde. Helikopter og skibe fra @forsvaretdk er på stedet, og ingen yderligere assistance er nødvendig.  En enkelt person med en hovedskade sejles i øjeblikket til Rønne hospital. 

Sådan skrev Forsvaret på sin Twitter-konto.

Vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter Major Jesper Lyngholm fortæller, at det polske lystfiskerskib selv meldte, at man var blevet vædret.

– Vi får melding om, at et polsk fiskefartøj, man kan chartre, hvis man vil fiske, er blevet vædret. Og at det har medført, at alle 16 på skibet er gået i flåden, siger han.

En enkelt er fragtet til hospitalet i Rønne med en flænge i hovedet. Han betegnes som relativt let tilskadekommen. 

Det vides endnu ikke hvilket skib, der vædrede de polske fiskeskib. Men man har tilbageholdt fragtskibet Begonia S, som nu ligger i Rønne havn. Bornholms Politi fortæller til EkstraBladet, at det er normal praksis i sådanne sager.

Det polske fiskeskib beskrives af Major Lyngholm som et 20 meter langt og 6 meter bredt skib, der kan chartres af interesserede lystfiskere.

Et hold af eksperter er ved at blive samlet og fragtet til Bornholm for at kontrollere, om det sunkne skib udgør en miljørisiko.

– Vi skal finde ud af, om der lækker olie eller andre farlige ting. Så vi skal have et mobilt miljøhold til Rønne. Resten er en politimæssig efterforskning, siger Major Jesper Lyngholm til Politiken.

14. november  2018 

* Ulvedrabet: En halv million i kompensation

Der dukker hele tiden nye artige ting op om ulvedrabet og ulvedræberen…

Den 31/3 2017 udtalte den dømte ulvedræber Mourits Troldtoft sig som tidligere nævnt til Holstebro-Struer Dagblad. Han frygtede da, at hans årlige jagtindtægt på kr. 100.000 ville falde til det halve på grund af ulvens tilstedeværelse i området. Den vil nemlig jage hans kronvildt bort, påstod han.

Nye aktindsigter viser imidlertid, at Mourits Troldtoft som lodsejer i årene 2012, 2013, 2015, 2016 og 2017 i alt modtog næsten en halv million kroner i kompensation for markskader forvoldt af – netop kronvildt. Helt eksakt 490.425 kroner.

Så på den ene sider klager han over og får kompenseret skader påført af – kronvildt. På den anden side klager han over, at ulven vil reducere hans bestand af – kronvildt.

– Måske frygter Mourits Troldtoft i virkeligheden allermest, at ulven skal reducere hans kompensation for skader fra kronvildtet? 

Set i det lys minder sagen vel mest om simpel økonomisk kriminalitet. 

Læs  historien om den genindvandrede danske ulv her.

Og hele historien om ulvedrabet her.

14. november  2018

* Ny lystfiskerstrategi

Danmark har som tidligere nævnt fået en ny lystfiskerstrategi, der netop er blevet præsenteret.

Lystfiskerstrategien rummer i alt initiativer for 32 millioner kroner. Pengene blev bevilget i sidste års finanslovsaftale. En følgegruppe bestående af alt fra Feriehusudlejernes Brancheforening til Danmarks Sportsfiskerforbund har været med til at levere gode idéer til strategien.

Der er afsat 22 mio. kr. til at realisere det nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme. Det skal ligge i Assens på Fyn og ligner mest en personlig gave fra en Venstre-minister til en Venstre-borgmester. Den nuværende fødevareminister, der også har titel af miljøminister, er da også valgt på Fyn, som i forvejen har mere end 25 års erfaring med netop fisketurisme. 

Der afsættes 6 mio. kr. til udviklingen af en digital platform, som skal være én samlet indgang til lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark. 

Der afsættes 2 mio. kr. til en 3-årig branding- og markedsføringsplan, hvor de mest oplagte lystfiskerdestinationer omfattes.

Der afsættes 1 mio. kr. til konceptudvikling inden for segmentering af lystfiskerturisme med henblik på styrkelse af turisterhvervets markedsføring af danske lystfiskerdestinationer.

Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke det frivillige arbejde.

Omkring kroner 2,- per aktiv dansk lystfisker.

Kort sagt: Flere fiskere til færre fisk.

7. november  2018

* Nul kroner til vandmiljø og fiskepleje

Eva Kjer Hansen understreger i sin præsentation af den nye lystfiskerstrategi, at der ikke er sat penge af til hverken vandmiljø eller fiskepleje. Det drejer sig blot om at suge mest muligt ud af eksisterende danske fiskebestande og fiskevande. Den kuldsejlede Fishing Zealand model om igen.

Turist- og grejbranchen skal spinde guld på de mange millioner, som danske lystfiskere gennem årene har indbetalt til fiskeplejen via det obligatoriske fisketegn. Samt det massive frivillige arbejde, som danske lystfiskere rundt omkring i foreningerne har ydet gennem en længere årrække.

Måske fiskeriminister Eva Kjer Hansen regner med at tiltrække udenlandske lystfiskere med undslupne tamfisk fra regeringens planlagte nye og storforurenende havbrug?

Hvis der altså skal være noget tilbage at fange, når dansk landbrug har været der med rendegraveren, og de nye håbefulde fisketurister rykker ind?

Ministeren er jo selv landmand og dokumenteret pennefører for den naturfjendske organisation med det misvisende navn “Bæredygtigt Landbrug”.

7. november  2018

* Fire gange tilladt forurening

Det politianmeldte Hjarnø Havbrug står bag en massiv overskridelse af sin miljøtilladelse. 

Det fremgår af et notat fra rådgivningsvirksomheden Cowi, som den ansvarshavende Hedensted Kommune har måttet hyret ind til en ekspertvurdering.

I notatet bliver der for første gang sat tal på, at Hjarnø Havbrug har brugt fire gange så meget foder og udledt fire gange så meget kvælstof som tilladt i 2017.

Det er første gang, at offentligheden får tal på overproduktionens omfang. Cowis notat fortæller om produktionen på Hjarnø Havbrug og Hundshage Havbrug, der har samme ejer.

De to havbrug havde lov til at bruge 530 tons foder, men brugte 2.008 tons i 2017. Altså næsten fire gange mere end tilladt.

Det betyder også, at havbrugene også har udledt næsten fire gange så meget forurening til vandmiljøet. De havde tilladelse til at udlede 20 ton kvælstof, men udledte reelt 78 ton.

Danmarks Sportfiskerforbund anmeldte i juni Hjarnø Havbrug til politiet for at overskride sin miljøgodkendelse. 

Men i flere måneder klarede havbruget frisag, fordi havbruget og dets rådgiver forklarede kommunen, at opdræt af muslinger kompenserede for overproduktionen. 

Senere viste det sig, at der aldrig var blevet høstet muslinger, og at der dermed ikke var fjernet kvælstof overhovedet fra vandmiljøet. Kun tilført yderligere. Og dermed gik den påståede miljøgevinst fløjten.

Hedensted Byråd besluttede ellers den 19. september, at byrådet ikke ville kræve produktionsstop på Hjarnø Havbrug. Fordi kommunen dengang godtog forklaringen med det kompenserende opdræt af muslinger.

Det viste sig så siden ikke at være tilfældet. Og vi ved stadig ikke, i hvor mange år denne forureningsoverskridelse har stået på. Hedensted Kommune har ikke foretaget nogen kontrol af produktionen, hvad den ellers er pligtig til.

7. november  2018

* Nyt udslip fra Musholm Havbrug

Havbrugerne er tilsyneladende blevet skræmt af politianmeldelsen af Hjarnø Havbrug. De er nu lynhurtigt ude med oplysninger om udslip af tamørreder fra neburene. Således også her i ultimo oktober:

Fredag den 26. oktober blev det japansk-ejede Musholm Havbrug orienteret om, at lokale fiskere havde fanget 50 – 100 store regnbueørreder i området. Musholm iværksatte straks samme dag dykkerinspektion på deres havbrug i Storebælt.

Sigtbarheden i vandet var imidlertid meget dårlig. Der blev dykket frem til sidst på eftermiddagen, uden at der blev fundet nogen skader. Dykkerinspektionen blev indstillet, da det blev mørkt.

Lørdag den 27. oktober indløb der nye meldinger om fangst af regnbueørreder, men på grund af dårligt vejr og ringe sigtbarhed i vandet var det stadig ikke muligt at foretage dykkerinspektion. 

Søndag den 28. oktober blev der indkaldt mere disponibelt mandskab og flere dykkere til at foretage yderligere dykkerinspektioner for at få lokaliseret og udbedret skaden.

Der har været foretaget rutinemæssige dykkerarbejder og inspektioner på havbrugene tidligere på ugen, uden at der har været observeret forhold, som kunne forklare tab af fisk. 

Der har ikke været registreret uheld i forbindelse med det daglige arbejde, høst af fisk og fodring på havbrugene. På nuværende tidspunkt kan Musholm derfor ikke redegøre for årsagen til de mistede fisk,  hvordan skaden er opstået eller give et kvalificeret estimat på antal mistede fisk.

Denne orientering er fremsendt til myndighederne og til de lokale sportsfiskerforeninger, til Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening. 

Musholm havbrug har lovet at fremsende yderligere oplysninger om skadens omfang og udslippets størrelse, når man ved mere.

I december 2017 undslap 20.000 regnbueørreder fra Musholm.

7. november  2018

* RAS 2020

Der er opbrud i dansk fiskeopdræt netop nu, hvor Hjarnø Havbrug er taget med vadebukserne nede om knæene og fingrene dybt nede i fodertanken – i at forurene fire gange så meget som tilladt.

Dansk Miljøteknologi, der er et medie for beslutningstagere i Folketinget, kommuner og virksomheder, er med fremme på sidste beat og skriver følgende på forsiden af deres seneste oktober-nummer:

“Drop gammeldags teknologi.

Ny teknologi skal redde klodens klima og miljø.

Der er brug for en ny og mere fokuseret vækstplan for dansk akvakultur. 

Kvælstofudledningen skal i de kommende år yderligere reduceres for at nå miljømålene for vandmiljøet. 

Kvælstof-emissioner fra akvakulturen bør reduceres mest muligt og fuldt ud indregnes i vandmiljøplanerne, så der kan opnås god økologisk kvalitet i vandmiljøet. 

Kvælstof-kvoterne bør derfor så hurtigt som muligt alene målrettes til miljøeffektive anlæg på land, og det bør vurderes, om der er ressource- og miljømæssig fornuft i at overføre noget af landbrugets kvote til akvakulturen.”

I sandhed radikalt nyt i en tid, hvor regeringen ellers kun har haft fantasi til at øge den fortsatte forurening af sunde, bælter og Kattegat – med flere totalforurenende havbrug uden mulighed for at rense deres spildevand. Åbne kloakker direkte ud i vandmiljøet – med massiv udledning af fækalier, foderrester, medicin og giftige kemikalier.

Inde i bladet er der interview med en interessent, som har tjent store penge på vindmøller, og som nu har fokus sat på fiskeproduktion i lukkede anlæg på land. Her er der fuld kontrol med både fisk og spildevand i de såkaldte RAS 2020 anlæg. (Recirculated Aquaculture System).

Dem kommer vi til at høre meget mere til. De giver håb om en fremtid uden miljøskadende fiskeopdræt i åbne netbure.

7. november  2018

* Nyt landsdækkende Fishing Zealand

Det her er den første lystfiskerstrategi nogensinde, og det vidner jo om, at vi ikke har tænkt det som et selvstændigt område før nu, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) til Avisen Danmark.

En undersøgelse fra Center for Regional- og Turismeforskning fra sidste år viste, at lystfiskere hvert år omsætter for omkring 1,1 milliard kroner i Danmark. De udenlandske lystfiskeres andel er 180 millioner kroner. 

Det tal har potentiale til at blive meget større, mener man i VisitDenmark:

– Der findes 3,5 millioner tyskere, der ofte eller meget ofte fisker på deres ferier. Til sammenligning har vi i Danmark årligt besøg af 400.000 tyskere, der fisker. Så der er et meget stort potentiale, siger Visit Denmarks markedschef i Tyskland, Mads Schreiner, til Avisen Danmark.

Lystfiskerstrategien rummer i alt initiativer for 32 millioner kroner. Pengene blev bevilget i sidste års finanslovsaftale. En følgegruppe bestående af alt fra Feriehusudlejernes Brancheforening til Danmarks Sportsfiskerforbund har været med til at levere idéer til strategien.

Et af de konkrete tiltag er, at der afsættes 6 millioner kroner til en såkaldt digital platform. Altså en hjemmeside. Hjemmesiden skal indeholde al relevant information om lystfiskeri og være på flere sprog. Som det allerede findes mange steder lokalt.

– I dag er det for svært at finde frem til, hvad fiskemulighederne egentlig er. Man har skullet gå ind på lokale fiskesider for at finde ud af, hvad der gør sig gældende, hvor må man fiske, hvad må man fiske, og hvor det er godt at fiske, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen til Avisen Danmark.

28. oktober 2018

* Ny lystfiskerminister

Føj for den da. Så er der nok snart valg, og der skal nyt valgflæsk på krogen. Samt uddeles øretæver til dem, der har været obsternasige over for regeringen.

Bemærk, at Eva Kjer Hansen (V) er den samme, som var pennefører for Bæredygtigt Landbrug (BL), der med Landbrugspakken ville og stadig gerne vil fjerne beskyttelsen af alle de små, men vigtige gydevandløb. Hun er selv landmandskone fra Sønderjylland, og hun hader vandløb.

Hun hader også Danmarks Sportsfiskerforbunds (DSF) undercover organisation De Forhadte Vandløb, hvis langvarige fraternisering med de dengang stadig grønne Konservative blev fatalt for hende.

Parløbet med BL kostede hende som bekendt til sidst ministerposten. De Konservative så sig sure på hende på grund af hendes landbrugsløgne – og fik hende fyret. Siden fik de selv ministerbiler og faldt totalt til patten i den borgerlige regering, hvor de slugte alt fra Landbrugspakken til nye forurenende havbrug i Kattegat. Utroligt, hvad et par ministerbiler kan gøre.

Nu er Eva Kjer Hansen (V) så blevet minister igen. Og dermed eksponent for det parti – Venstre – som med massive nye havbrug vil forurene det Kattegat, der allerede gisper efter vejret. På grund af især udledninger fra landbruget. Blot for at tækkes deres velhavende havbrugsvenner – på Tinge såvel som udenfor.

– Måske Eva Kjer Hansen planlægger at tiltrække udenlandske lystfiskere med undslupne tamfisk fra nye havbrug? Hvis der altså skal være noget tilbage at fange, når dansk landbrug har været der og de nye håbefulde fisketurister rykker ind?

Eva Kjer Hansen understreger, der ikke er sat penge af til hverken vandmiljø eller fiskepleje. Det drejer sig blot om at suge mest muligt ud af eksisterende danske fiskebestande og fiskevande. Den fallerede Fishing Zealand model om igen.

Ærlig snak fra en tidligere uærlig minister. Måske har hun lært noget af sit foregående tab af ministerium. Og vil undgå, at det skal ske igen?

Et nyt landsdækkende Fishing Zealand er således under opsejling. Med masser af varm luft, fest og færre fisk til et stigende antal fisketurister.

Så meget står klart. Persongalleriet er tilsyneladende også det samme.

Vi følger op på sagen. Tæt.

28. oktober 2018

* Ekskluderet af Jægerforbundet

Så skete det alligevel: Danmarks Jægerforbund ekskluderer nu den 66-årig Mourits Troldtoft, der dræbte en hunulv ved Ulfborg i Vestjylland.

Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse. Beslutningen blev taget på et møde i hovedbestyrelsen.

– Vi har taget beslutningen om, at han skal ekskluderes, da hans handlinger er til skade for jagten og forbundet, siger formand Claus Lind Christensen.

– Når man ser på reaktionen fra omverdenen, så er han til skade for os. Overtræder man loven på den måde, giver det selvfølgelig et omdømme, og derfor skal han ikke være en del af vores fællesskab.

I byretten blev det slået fast, at drabet var et brud på både jagtloven og en bekendtgørelse om fredede arter. Mourits Troldtoft blev idømt 40 dages betinget fængsel, men fik af uransagelige årsager lov at beholde sit jagttegn.

– Bestyrelsen vil gøre det ganske klart, at hvis en jæger begår en grov og overlagt handling, der overtræder jagtloven, så bør det koste jagttegnet, siger han.

– Men nu afventer vi den endelige dom, for det kan godt være, at byretten ikke vil fratage ham jagttegnet. Men kommer landsretten til en anden konklusion, så virker loven måske, så endnu kan vi ikke konstatere noget.

Siger altså Jægerforbundets formand. Vi venter spændt på Landsrettens afgørelse.

28. oktober 2018

* Økoguf af kemigylle

Svinegylle bliver nu til valgflæsk. Den økologiske landmand Ole Olsen fra Holmegaard på Sydsjælland stiller op til genvalg i sektionsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarers Økologisektion ved årsmødet torsdag 25. oktober. 

Ole Olsen vil kæmpe for, at sjællandske økologer får garanti for, at de kan bruge konventionel gylle, indtil der er alternativer. Altså gylle med alt godt fra det konventionelle kemilandbrug. Det skriver LandbrugsAvisen.

Landboforeningen Gefion betegner dette års valg som “særlig interessant for de sjællandske økologer.”

– På Sjælland og øerne er den økologiske planteavl dominerende, og det giver nogle særlige udfordringer, fordi de økologiske planteavlere er afhængige af konventionel gylle, skriver Gefion.

– De relativt få økologiske husdyrproducenter bruger ganske enkelt al gyllen i deres egen produktion. Dermed står sjællænderne i en helt anden situation end deres jyske kolleger, der har bedre adgang til økologisk gylle.

Derfor er det en mærkesag for den sjællandske kandidat, at man ikke har for travlt med at få udfaset den konventionelel gødning:

Hvis vi fortsat skal have en stærk, økologisk planteavl på Sjælland, er vi afhængige af, at udfasning af den konventionelle gylle sker i takt med, at alternative gødningsformer indfases. 

– Jeg vil fortsat arbejde for, at indfasning og udfasning følges ad. Det kan ikke nytte noget, at vi holder op med at bruge den konventionelle gødning, hvis vi ikke har noget at erstatte den med, siger Ole Olsen.

28. oktober 2018

* “Tryllepulje” med masser af varm luft

Så kom det længe ventede klimaudspil fra regeringen. Med plan om blandt andet udfasning af benzin- og dieselbiler, skærpede krav til køleanlæg og brug af mere klimavenlig asfalt. Problemet er bare, at det slet, slet ikke rækker, skriver Jørgen Steen Nielsen, der har nærlæst klimaplanen for Dagbladet Information:

– Går man planen efter i sømmene, bliver det tydeligt, at Danmark med den lagte kurs er meget langt fra at leve op til målene i klimaaftalen fra Paris.

En af forklaringerne skal findes i den såkaldte “tryllepulje”. 80 procent af den samlede reduktion af Danmarks CO2-udledning frem mod 2030 skal nemlig komme fra det, miljøprofessor Jørgen E. Olesen betegner som “tryllepuljen”. 

Dette i form af avanceret skrivebordsgymnastik, hvor Danmark dels nedbringer sin CO2-udledning ved at skrotte ledige CO2-kvoter fra EU’s kvotesystem – ved ikke at videresælge retten til at udlede CO2 til andre EU-lande. Og dels udnytter en ny mulighed for at fratrække såkaldte LULUCF-kreditter.

Dermed går landbruget (endnu engang) næsten helt fri at at skulle nedbringe sin CO2-udledning. Dette til trods for at landbruget står for en femtedel af Danmarks samlede udledning. Regeringens forklaring herpå er den sædvanlige: 

Hvis vi presser det danske landbrug for hårdt, risikerer vi bare, at arbejdspladser flytter ud af landet. Det mener i hvert fald miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der hurtigt har måttet æde sine egne indledende ministerord i sig igen: 

– Jeg vil sætte miljøet foran landbruget…

Hvis vi bare kunne sælge al den varme luft, som Jacob Ellemann-Jensen allerede har lukket ud, så kunne vi snart have opfyldt vor del af klimaaftalen.

Men dansk landbrug har sat sig tungt på den ambitiøse Venstre-politiker, der ikke siden har turdet tage ordet “miljø” i sin mund.

Det ville være skadeligt for karrieren som levebrødspolitiker.

Så skråt op med miljøet.

28. oktober 2018

* Muslingeskrab i Natura 2000 områder

Mandag den 15. oktober 2018 åbnede muslingefiskeriet i Limfjorden efter at have været sommerlukket. Muslingefiskeriet i Løgstør Bredning åbner dog først, når der er udpeget en såkaldt “fiskekasse” i området.

I den kommende sæson må muslingefiskerne i Limfjorden fange 7.000 tons blåmuslinger i Natura 2000-området Lovns Bredning og, når fiskekasse er udpeget, 4.000 tons blåmuslinger i Natura 2000-området Løgstør Bredning. 

Kvoten i Løgstør Bredning skal fanges inden for en mindre fiskekasse. Det skyldes, at DTU Aqua i år som noget nyt har observeret en større bestand af de værdifulde limfjordsøsters i bredningen, og der også skal være plads til dette fiskeri. Muslingefiskeriet i Løgstør Bredning åbner først, når fiskekassen er udpeget af erhvervet og godkendt af Fiskeristyrelsen.

Kvoten er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua og høring af Udvalget for Muslingeproduktion. Forvaltning af muslinge- og østersfiskeri i Natura 2000-områder sker i henhold til den vedtagne Muslingepolitik.

Som noget helt nyt og for første gang i Danmarkshistorien:

Der er nu fundet svinevirus i muslinger fra Limfjorden. Virus, der stammer fra de omkringliggende marker, som gødes med svinegylle. På limfjordsøen Mors har man en af Danmarks største tætheder af svin.

Velbekomme. Det kommer næppe til at fremgå af varedeklarationen, når de skrabede muslinger sendes på markedet – hverken herhjemme eller i udlandet.

Og det er jo også noget svineri.

21. oktober 2018

* Svinevirus fundet i muslinger

Limfjordsmuslinger nær landbrugsmarker indeholder en virus, der stammer fra svinegylle. Virussen er så vidt vides ikke farlig for mennesker, men fundet afslører det nuværende omfang af gylleforurening.

De seneste 15 års undersøgelser af kommercielle muslinger i danske farvande viser ellers, at de er blandt de reneste i verden. Det fortæller forsker Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet til nyhedsmediet Ingeniøren. Alligevel har danske forskere nu fundet en virus i muslingerne, der stammer fra svin.

Undersøgelserne viser, at virussen typisk findes udbredt i muslinger i nærheden af kystområder med svinebesætninger eller marker, der bliver gødet med gylle. Der er tale om den svinespecifikke virus Porcint circovirus Type 2 (PCV2), og selvom den ikke smitter mennesker, er forskerne alligevel overraskede.

– Vi havde ikke regnet med at finde så udbredt fækalieforurening fra svin i danske muslinger. Vi har jo monitoreret muslinger herhjemme i 15 år og finder meget sjældent coli-bakterier, der anvendes som indikator for generel fækalie-forurening. Derfor er vi overraskede over, at så mange muslinger blev testet positive for PCV2, siger forsker Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet.

Fundet af svinevirus blev gjort tilfældigt i forbindelse med en studerendes jagt på smittekilder til Hepatitis E-virus hos mennesker. I stedet for at finde Hepatitis E fandt den studerende altså svinevirus. 

PCV2 smitter så vidt vides ikke mennesker, og ifølge DTU’s Anna Charlotte Schultz bør fundet heller ikke vække bekymring for at spise muslinger.

– Vi skal slet ikke råbe vagt i gevær. Men det er klart, at fundet af PCV2 får os til at overveje, hvorvidt man bør undersøge, om andre virustyper fra svin – som f.eks. rotavirus – også kan ende i vores muslinger, siger Anna Charlotte Schultz.

Undersøgelsen blev foretaget på muslinger fra 19 produktionsområder i Limfjorden og på den jyske østkyst fra Aarhus og ned til Fyn. Men det var kun i Limfjorden, at forskerne fandt svinevirus i muslinger. Sikkert fordi man her har en af landets højeste svinetætheder.

Ikke mindst den ellers smukke limfjordsø Mors udmærker sig ved at huse rigtig mange svin, der jo producerer rigtig meget gylle.

21. oktober 2018

* Indtil videre kun i Limfjorden

I dag bliver muslingeområder inddelt i kategorierne A, B og C, alt efter hvor rene de er. Kun fra A-områder må toskallede bløddyr, som f.eks. østers, sælges med henblik på at blive spist rå. 

Men kategoriseringen bygger på en målemetode, hvor man kun ser efter coli-bakterier, og det er ikke optimalt, da bakterierne er mindre robuste i det marine miljø end virus, mener DTU Aqua forsker Anna Charlotte Schultz:

– Vi ved, at vi overser virus til en vis grad. Målinger af coli-bakterier siger intet om, hvorvidt vi har f.eks. noro-virus i muslinger, der kan give roskildesyge hos mennesker. 

– Coli-målingerne har også det problem, at bakterierne hurtigt bliver vasket ud af muslingerne, så man f.eks. ikke kan se forurening fra spildevandssystemer, der flyder over. Medmindre man måler efter coli i dagene umiddelbart efter, forureningen fandt sted, siger Anna Charlotte Schultz til Ingeniøren.

Derfor ser hun fundet af PCV2 som en mulig ny indikator på omfanget af svineforurening i muslingebanker, der f.eks. kan bruges i disse år, hvor EU har bedt alle medlemslande lave en kortlægning af alle kysters forureningskilder, der kan have indflydelse på hygiejnen i skaldyrsområder.

Nu siger DTU Aqua ganske vist, at den pågældende PCV2 virus er svinespecifik og dermed ikke farlig for mennesker. Men man skal i den forbindelse ikke glemme, at MRSA i starten også blev anset for svinespecifik og dermed ufarlig for mennesker. Lige indtil de første infektioner og dødsfald af netop MRSA. I dag er antallet af MRSA-smittede stort og støt sigende.

Vi i går i sandhed en spændende fremtid i møde her i svine-Danmark. Vi lever i et helt eventyrligt svineri, som kun et lille mindretal af liberale bønder profiterer på.

Flere restauranter har allerede nu boykottet de svineinficerede limfjordsmuslinger. Det vil de alligevel ikke byder deres kunder.

21. oktober 2018

* Milliardoverskud til Marine Harvest

Verdens største lakseproducent, norske Marine Harvest, tjente 1,9 milliarder kroner alene i tredje kvartal af 2018. Det er 1.900 millioner kroner. 

I sin seneste opdatering rapporterer virksomheden et driftsresultat for tredje kvartal af 2018 på 204 millioner euro (1,9 mia.). I 3. kvartal 2017 var resultatet 194 millioner euro.

Det var forventet, at Marine Harvest ville give et driftsresultat på 184 millioner euro for tredje kvartal. Så det endelige resultat er klart tilfredsstillende. 

Desuden har det vist, at selskabet slagtede 110.000 tons laks i kvartalet. Der er 14.500 tons mere laks end i samme periode sidste år. Tidligere har Marine Harvest haft et slagtevolumen på 108.000 tons i kvartalet.

Slagtningsfordelingen var ifølge webmediet ilaks.no som følger:

  • Norge 71.500 tons
  • Skotland 9.000 tons
  • Canada 12.500 tons
  • Chile 13.500 tons
  • Irland 2.000 tons
  • Færøerne 1.500 tons

Marine Harvest annoncerer også følgende indtjening per kilogram (i euro) per produktionsområde:

  • Norge 2,25
  • Skotland 1.35
  • Canada 1,05
  • Chile 1,25
  • Irland 3,45
  • Færøerne 2,80

Noget af en forskel fra land til land. Tallene fra Canada omfatter Northern Harvest, som blev købt af Marine Harvest for 2,1 mia. 

Marine Harvests netto rentebærende gæld udgør ifølge regnskabet 1.220 millioner euro.

21. oktober 2018

* Nyt norsk vildlaksecenter

Det norske Klima og Miljøministerium er ikke totalt blinde for vildlaksens store problemer i forbindelse med det gigantiske norske opdræt af tamlaks.

Ministeriet gennemfører derfor flere foranstaltninger for vildlaksen i 2019. Der er sat store ressurser af til en ny genbank for laksefiskebestandane i Hardanger, til et nyt nationalt vildlaksecenter og til en bedre overvågning af laksen i den store Tanaelv længst mod nord.

– Næste år har vi International Wildlife Year, og Norge har et særligt ansvar for dyrelivet. Derfor forventes en solid indsats næste år, siger klima- og miljøminister Ola Elvestuen

Regeringen besluttede tidligere i år at etablere en genbank for laksefisk fra Hardanger. Projekt Genbank er i gang, og der satses stort på 2019. Det vil koste tæt på 70 millioner norske kroner at etablere genbanken. Anlægsinvesteringerne vil blive fordelt over tre år, og man budgetterer med at bruge omkring 20 millioner kroner i 2019.

Genbanken vil blive etableret i tilknytning til det Norske Institut for Naturforskning, der ligger på Ims i Rogaland. Der skal endvidere oprettes et nyt Nationalt Vildlaksecenter. Centret skal styrke formidling af viden om vilde laksefisk. Regeringen følger dermed Stortingets vedtagelse af budgettet for 2018.

Der er sat 7,4 millioner kroner af til driften af ​​centret, som er planlagt med fire driftsenheder placeret fra syd til nord i landet. Kommunerne Lyngdal, Lærdal, Namsos og Tana har allerede forpligtet sig til at være vært for hver af de fire enheder.

En ny metode til overvågning af laks i Tana-vandsystemet vil også blive introduceret, og der vil blive iværksat særlige foranstaltninger i forbindelse med dyrelivet. 

Til dette formål er der samlet set afsat 5,6 millioner kroner. En mikroskopisk dråbe i havet sammenlignet med Marine Harvests overskud for 3. kvartal 2018:

1.900 millioner kroner…

21. oktober 2018

* Flydende lakseslagteri

Verdens største flydende slagteri vil om kort tid transportere enorme mængder laks fra havbrug ud for Norge til en ny stor lakseterminal i Hirtshals.

Det nybyggede slagtefartøj får laksene to døgn hurtigere frem til kunderne end nu, og projektet til 800 millioner norske kroner kaldes en “game changer” inden for lakselogistik. Intet mindre.

Det nye norske laksefartøj hedder “Norwegian Gannet” og er designet af Wärtsilä Ship Design fra Fitjar i Norge. Skibet, der skal sejle i pendulfart fra Norge til Hirtshals, erstatter 7.000 lastvogne med laks, og det er da positivt – set med bæredygtige CO2-øjne.

Det er nu nok ikke til Danmark det hele. Resten af EU venter også på de usunde norske tamlaks, der skal videre sydpå – i lastbil.

14. oktober 2018

* Største iltsvind i 16 år

Høje vandtemperaturer og en relativt vindstille periode siden midt i august har øget iltsvindet i de indre danske farvande Det viser iltsvindsrapporten for august-september 2018 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Iltsvindet var betydeligt mere omfattende midt i september end midt i august, viser målinger fra Miljøstyrelsen. Både iltsvindets udbredelse og styrke er forøget markant, og bundvandet er iltfrit i de dybeste dele af mange af de værst ramte iltsvindsområder.

I farvandene rundt om Fyn inklusive det nordlige Bælthav, Lillebælt, de sydøstjyske fjorde og Det Sydfynske Øhav var udbredelsen af kraftigt iltsvind i september måned 2018 den største i 16 år.

Desuden indikerede både målingerne og modelberegningerne et udbredt iltsvind i et sammenhængende område fra Femern Bælt til Lübeck Bugt. I mange områder var der iltfrit ved bunden, og i flere af dem blev der også konstateret frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden.

I enkelte områder blev der meldt om døde fisk.

14. oktober 2018

* Varmt og vindstille

Iltsvindet i september måned 2018 er blandt de kraftigste de seneste mange år, både når det gælder styrke og udbredelse. Det er især omkring Fyn, at iltsvindet er kraftigt.

Denne udvikling skyldes sandsynligvis en kombination af næringsrige forhold med meget let omsætteligt organisk materiale samtidig med forøget forbrug samt reduceret koncentration og tilførsel af ilt i bundvandet grundet høje temperaturer og svage vinde, hedder det i årets iltsvindsrapport. 

Den usædvanligt varme sommer gav en bundvandstemperatur, der lå over langtidsmidlen for perioden (1961-1990), og svage vinde har betydet en mindre opblanding af vandmasserne og dermed kun en lille tilførsel af ilt til bunden.

Til gengæld er der sket en bedring af iltforholdene i Limfjorden fra august til september. Stormen i Limfjordsområdet 10. august forbedrede således iltforholdene i Limfjorden markant.

Men i slutningen af august var iltsvindet genetableret i en vis udstrækning, og i Halkær Bredning blev der meldt om døde fisk sidst i august. Midt i september var iltforholdene i Limfjorden igen forbedret markant, og der blev kun registreret kraftigt iltsvind i Hjarbæk Fjord og Halkær Bredning.

14. oktober 2018

* Økologisk arealtilskud til alle i 2018

Danske landmænd viser fortsat stor interesse for at omlægge eller udvide det økologiske areal. Der er søgt tilsagn om økologisk arealtilskud til knap 39.000 ha.

I alt ca. 1.070 danske landmænd har søgt nyt tilsagn til knap 39.000 ha. Det svarer til et beløb på ca. 310 mio. kr., som landmændene får udbetalt over de kommende fem år.

Størstedelen af de 39.000 ha opfylder kravene for at få det særlige omlægningstillæg, som gives til arealer, der omlægges fra konventionel til økologisk jordbrug.

Fristen for at søge nyt tilsagn til økologisk arealtilskud udløb 3. september 2018, og man er i gang med at behandle ansøgningerne nu.

Med dette års søgning til økologisk arealtilskud kan man forvente en yderligere stigning i det samlede økologiske areal i Danmark. Den seneste opgørelse af det økologiske areal fra maj 2017 viste et samlet økologisk areal på godt 245.000 ha.

  • Fakta:
  • Samlet søgt areal: 38.897 ha
  • Omlægningstillæg: 36.288 ha
  • Tillæg for reduceret N-tilførsel: 17.302 ha
  • Frugt- og særtillæg: 430 ha

14. oktober 2018

* Inhabil ulve-DNA

DNA-analysen af den nedskudte ulv er fejlbehæftet og udført af personer, der er inhabile i sagen. Det mener i hvert fald den 66-årige dømte Mourits Troldtofts forsvarer, som nu vil have sin klient frifundet.

En DNA-analyse af den nedskudte ulv i Ulfborg var ellers så præcis, at forskere har kunnet bestemme både art og slægt og dermed påvise, at ulven ikke er en hybrid.

Men den 66-årige dømtes forsvarer Jan Schneider mener, at analysen er så fejlbehæftet, at han vil have lavet en ny i forbindelse med ankesagen, der nu er anket til landsretten af såvel forsvarer som anklager.

– Metoderne, man har brugt til at undersøge ulve, har undergået en vis udvikling. Hidtil har det ikke været uden kritik, og man har endda måttet tilpasse det estimerede antal ulve i Danmark på grund af fejlagtige analyser, fortæller den 66-åriges forsvarsadvokat.

Forsvaren går efter at få omstødt dommen, der lyder på 40 dages betinget fængsel, til en ren frifindelse. Anklageren ønsker derimod dommen skærpet og den dømtes jagttegn inddraget.

14. oktober 2018

*

Vildrede om ulveplan

Valgkampen er begyndt, og ulven fortsætter med at dele vandene. 

Selv Vildtforvaltningsrådet er i vildrede. Rådet har haft en forvaltningsplan for ulv i høring, der skal afløse den eksisterende forvaltningsplan fra 2014. Men det er ikke lykkedes rådet at lande et kompromis. Og nu kaster rådets formand håndklædet i ringen:

– Jeg vil nu lade ministeren vide, at vi ikke kan nå til enighed om ulven i Vildtforvaltningsrådet, siger Jan Eriksen til Altinget.

Fem organisationer har forholdt sig til den planlagte revision af planen. Men både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening meddeler i høringssvar, at de ikke kan bakke planen op.

Det er punkter som definitionen af en problemulv og fremtidig regulering af ulvebestanden herhjemme, der deler vandene. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ærgrer sig over, at parterne ikke har kunnet enes.

– Jeg havde set frem til at modtage en indstilling om en ny forvaltningsplan for ulv fra Vildtforvaltningsrådet, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis Vildtforvaltningsrådet ikke kan blive enige, siger han til Ritzau.

7. oktober 2018

* Problemulve – ingen ny definition

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) slår fast, at han ikke vil ændre ved den definition af problemulv, som han kom med før sommerferien. Her hedder det blandt andet, at ulve, der mangler instinktiv skyhed og gentagne gange kommer tæt på mennesker, kan reguleres. Altså nedskydes.

Ministeren tilføjer, at han sideløbende arbejder på at overbevise EU-Kommissionen om at give Danmark mere frihed til at regulere ulvebestanden.

– Jeg har også sat ind i forhold til EU, hvor vi er i gang med at drøfte ulve med Tyskland og efterfølgende også de andre lande, som har nogle af de samme problemer med ulve, som vi har i Danmark, siger ministeren.

Han har ikke lagt sig fast på, hvad der nu skal ske:

– Jeg vil nu overveje næste skridt i forhold til forvaltningsplanen. Jeg har fortsat fokus på at sikre tryghed for mennesker og husdyr i Danmark.

Ulven er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. I sidste uge blev en 66-årig mand derfor idømt 40 dages betinget fængsel for at have dræbt en ulv i Vestjylland.

Eksperter anslår, at der for tiden er mellem seks og syv ulve i hele Jylland. Og at overskydende ulve udvandrer tilbage til Tyskland, når og hvis der ikke er territorier nok til dem i Danmark.

Læs meget mere om ulven i Danmark her.

7. oktober 2018

* Slagelse saboterer miljøarbejde

I årtier har lystfiskere på Vestsjælland, samlet i Udsætningsforeningen Vestsjælland (UFV95), sat ørreder ud i Tude å-systemet, der er Sjællands største ørredvandløb. Det skriver sn.dk.

Men efter at byrådet i Slagelse kommune den 29. august med et flertal valgte at fortsætte med Tude Ådal-projektet, stopper lystfiskerne både vandplejen og udsætningerne af den populære sportsfisk.

– Tude Ådal-projektet i den nuværende form bliver i vores øjne dødsstødet til den i forvejen lille bestand af ørreder i Tude Å, siger Kurt Jørgensen fra UFV95 i en udsendt pressemeddelelse, der er udformet som et åbent brev til Slagelse Kommune.

Meddelsen sendes også til en række andre organisationer, flere sjællandske kommuner og til blandt andre miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Sammen med Danmarks Tekniske Universitet i Silkeborg, DTU Aqua, har UFV95 peget på løsninger, der kunne reducere de skader, som projektet har for ørreden:

– Vores meget konkrete bud er blevet totalt ignoreret af Slagelse kommune, og det tager vi nu til efterretning, fortæller Per Christensen, som er repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Foreningen udtræder med øjeblikkelig virkning af Tude Ådal-projektet samt af Vandsynsrådet og Naturforum. To organer i Slagelse Kommune, hvor forskellige organisationer fra blandt andre landbruget og natur-organisationer mødes flere gange årligt, for at finde frem til, hvordan man håndterer vandløb og natur i forhold til ofte modstridende interesser.

7. oktober 2018

* Gider ikke ørreder

UFV95 har i årevis sat fisk ud for at hjælpe og styrke den naturlige bestand af ørreder i vandløbet. Det fortæller sn.dk.

– Det virker som om, kommunen slet ikke er interesseret i, at der skal være ørreder i vandløbet. Gang på gang kan vi konstatere, at de entreprenører, som kommunen bestiller til at vedligeholde åen, graver åen i stykker og endda graver de sten op, som ørreden skal bruge for at kunne formere sig. 

– Uden at forvaltning eller byråd rigtig gør noget for at stoppe det. Derfor virker vores frivillige indsats omsonst, og de beslutninger der er taget i forhold til Tude Ådal-projektet er den berømte dråbe, der får det til at flyde over, siger Kurt Jørgensen fra UFV95.

Formanden for kommunens udvalg for miljø, plan og landdistrikter, Jørgen Grüner (SF), finder derimod, at det er en forkert strategi fra lystfiskernes side:

– Det kan jo ikke nytte noget, at lystfiskerne reagerer ved at afbryde samarbejdet, bare fordi de ikke får deres vilje. Det synes jeg da er umodent af dem, siger Grüner.

Vedrørende Tude Å-projektet slår Jørgen Grüner fast, at det vigtigste formål for det er, at man undgår udledning af store mængder kvælstof til Storebælt.

– Som politikere må vi se på helheden i projektet og ikke kun på, hvad der sker med ørredyngel, siger Jørgen Grüner.

Vedrørende grødeskæring har sn.dk også været i kontakt med gårdejer Alfred Petersen, der bor tæt på Bøstruprenden:

– Det er meget vigtigt, at den bliver oprenset, når den er ved at lukke til med høje ukrudtstængler og anden bevoksning, så vandet ikke kan komme væk. For så sker der jo det, at vandet fra drænrørene på marken ikke kan løbe fra, og så bliver der oversvømmelser her, siger gårdejer Alfred Petersen. 

Ikke overraskende. Miljø er noget, man kan have andre steder. 

7. oktober 2018

* LøkkeFonden på fiskeri i Thyborøn

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener ikke, at det handler om politik, når han deltager i fiskeriets nytårskure for LøkkeFonden i Thyborøn. Det har han i hvert fald meddelt Folketinget.

Men nu fortæller flere af deltagerne i disse nytårskure, at det gør det skam i høj grad. Arrangørerne har nemlig hvert år brugt nytårskurene til at holde politiske taler om fiskeriets udfordringer henvendt til Løkke. I mindst ét tilfælde har Private Lars svaret tilbage – i egenskab af statsminister. 

Eksperter mener, statsministeren har et forklaringsproblem. Private Lars mener, at det har statsministeren ikke. Han lytter bare til bekymrede fiskere, mens de hælder penge i hans private fond.

De årlige nytårskure i Thyborøn handler kun på overfladen om at samle penge ind til LøkkeFondens arbejde med »drenge på kanten«.

For arrangørerne handler det også om noget andet. De bruger nemlig systematisk det årligt tilbagevendende arrangement til at fortælle landets statsminister om fiskeriets problemer. Det kan Dagbladet Information afsløre.

7. oktober 2018

* Nytårstorsk og Nytårskur

Hvert år siden den første nytårskur i 2014 har arrangørerne i Thyborøn sørget for, at der har været taler og sketches om fiskeriets udfordringer, som har været henvendt direkte til statsminister Lars Løkke Rasmussen(V). Han har deltaget som Private Lars sammen med sin kone, der repræsenterer LøkkeFonden som formand.

Det fortæller blandt andre skibsmægler Ture Korsager, der er ejer og administrerende direktør i virksomheden Atlantic Shipping A/S. Han har brugt flere af talerne til at kommentere den biologiske rådgivning, der ligger bag de årlige fiskekvoter. Dette i håb om, at Løkke ville blive opmærksom på, at rådgivningen var problematisk for fiskeriet:

– Når han så har siddet med sine ministre, så har han kunnet sige: Er du nu sikker på de der tobisforskere og sildeforskere, er vi nu gode nok? Det var egentlig bare for at give ham lidt ammunition til at være klædt bare lidt på.

Fremgangsmåden bekræftes ligeledes af Steen Trier Lund, der er tidligere afdelingsdirektør i Vestjysk Bank, og som har været med til mange af nytårskurene. 

Dagbladet Information har talt med begge de herrer og senest bragt en lang og læseværdig feature-artikel om fiskeriets egne nytårskure:

https://www.information.dk/moti/2018/09/loekkefonden-nytaarskur-kommer-thyboroen-uden-tale-fisk?

Læsning kræver abonnement.

7. oktober 2018