Aktuelt 4. kvartal 2017

* Blå bundlinje til Danish Salmon

Efter mange år med blodrøde tal styrer Danish Salmon i Hirtshals nu som den første landbaserede fiskeopdrætter i Danmark mod positiv EBITDA.

“EBITDA” er en økonomisk forkortelse for “Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization” og benyttes til at måle en virksomheds driftsrentabilitet. Den ser nemlig udelukkende på de omkostninger, som er nødvendige for virksomheden i dagligdagen.

– Vi ligger to date med et positivt EBITDA tæt på én million danske kroner, Året afsluttes jo snart, og vi forventer at være i plus ved udgangen af året, siger direktør i Danish Salmon, Kim Hieronymus Nielsen, til det norske netmedie iLaks.

– Vi er selvfølgelig meget optimistiske. Vi føler, at landbaseret opdræt giver mening, nu hvor de største kameler er slugt. Vi har kæmpet hårdt for at få det til at lykkes. Vi er blevet dygtigere år for år og forventer at blive ved med at dygtiggøre os. Det betyder jo, at landbaseret lakseopdræt har en reel fremtid, og den har vi tænkt os at være en afgørende del af.

Kim Hieronymus Nielsen tiltrådte stillingen den 1. januar, men har været i selskabet siden 2014. Han har således også været med på nedturene. Det har nemlig ikke været nogen let tid for den landbaserede danske lakseproducent, som efter etableringen i 2012-2014 er løbet ind i en lang række problemer.

I 2015 var der store problemer med at rense vandet internt, og der var eksterne problemer med filtrering af slammet. Dette resulterede i lugtgener for færgebyens indbyggere, og Hjørring kommune truede på et tidspunkt med at lukke hele anlægget.

14. december 2017

* Danish Salmon i Rema 1000

Efter den hårde opstartsfase begyndte det hele så endelig at lysne i foråret 2017. Danish Salmon i Hirtshals fortæller nu til norske iLaks, at de går ind i 2018 med fornyet selvtillid og øgede kundskaber om den anvendte teknologi:

– Vi har nu fået styr på vandkvaliteten indendøre, og lugtgenerne udendøre er også en saga blot. Vi investerede både tid og penge i optimering af teknologi og betjening.

– Vi kender nu anlægget rigtig godt, og vi ved, hvordan fiskene skal håndteres internt i anlægget. Vi kan nu se potentielle problemer, før de opstår, og derigennem kan vi styre både teknologi og biologi.

– Vi havde vor første slagtning i 2015. I 2015 kom vi ud med et underskud på driften (EBIT) på 28,8 millioner danske kroner. I 2016 var underskuddet nede på 10,7 millioner kroner, og vi forventer også røde tal i 2017. Dog ikke i samme størrelsesorden. 

Nu satser Danish Salmon på at øge produktionen i det 6.000 kvadratmeter store opdrætsanlæg på havnen i Hirtshals:

– Det lykkedes os at høste omtrent 800 tons levende vægt i 2017. Vi satser på at nå 900-1.000 tons i 2018. I 2019 har vi planer om yderligere udvidelse, men de eksakte tal er ikke fastlagt endnu, siger Kim Hieronymus Nielsen fra Danish Salmon.

– Vi har undervejs sikret os nogle rigtigt gode markedsføringskanaler til vore fisk. Det sikrer, at priserne holdes oppe på et rentabelt niveau. Vor største udfordring har altid været at producere fiskene – ikke afsætte dem. Danskerne holder af en dansk produceret, bæredygtig og “lean” laks, hvilket ikke mindst forbrugerne i butikskæden Rema 1000 får glæde af.

En del af produktionen går dog også til USA – en anden del til det øvrige Europa. Der eksporteres endnu ikke til Asien, men man arbejder naturligvis også på mulighederne her.

– Danish Salmon skal udvides for at få en sikker økonomi. Vi er på jagt efter investorer, som er interesserede i at arbejde sammen med os. Vi har allerede samlet en stor mængde viden og indsigt, som vi vil bruge til gradvise udvidelser. Det giver os en konkurrencemæssig fordel, at vi har denne viden allerede nu, slutter Kim Hieronymus Nielsen fra Danish Salmon i Hirtshals.

Fremtidens fiskeopdræt ligger på land, og Danish Salmon viser vejen væk fra de traditionelle forurenende havbrug med åbne netbure. Dem er der absolut ingen fremtid i – kun enorme problemer.

14. december 2017

* Helsingør forlader Fishing Zealand

Nu har den første sjællandske kommune valgt at melde sig ud af turistorganisationen Fishing Zealand. Det er nordsjællandske Helsingør, som har taget dette skridt. Det kan man læse om på nyhedsmediet sn.dk, der blandt andet skriver skriver følgende:

“Blandt kritikpunkterne mod organisationen er blandt andet, at den ikke har været i stand til at betjene de stadig flere medlemskommuner.

Derudover har projektlederen været sygemeldt det meste af året, aktivitetskoordinatoren sagde op, og det stort anlagt arrangement Fiskedysten, som skulle være afholdt i Helsingør, blev aflyst.

Endelig har der ifølge forvaltningen været kritik fra det lokale lystfiskererhverv af, at en påfaldende stor del af organisationens indsatser og arrangementer fandt sted i Lejre eller Holbæk kommuner, som er området den tidligere arrangementskoordinator kom fra.”

Citat fra sn.dk slut.

En generel kritik af Fishing Zealand har fra lokal sportsfiskerside været, at 85% af årsbudgettet går til løn og administration. Med en samlet årsløn til projektkoordinator på den gode side af 800.000 kroner. Godt halvdelen af årsbudgettet på 1,7 millioner kroner.

Kun 15% er gået til pleje af de lokale fiskebestande, man ellers er i gang med at sælge til udenlandske fisketurister. Stik modsat succesprojektet Havørred Fyn, hvor hele 85% af midlerne går til fiskepleje og vandløbsrestaurering.

Der har ligeledes været rejst kritik af det hårdhændede Catch & Release fiskeri efter brakvandsgedder i det sydsjællandske, som har fundet sted ved Fishing Zealand’s arrangementer i området.

Det er en bestand, som i forvejen var og stadig er truet af manglende gydepladser og indtrængende saltvand.

Læs gerne artiklen “Fra fiskepleje til fisketurisme” her.

14. december 2017

* Opgang og nedgang

Der er opgang i elve og åer af blanke vildlaks på gydevandring. Og der er nedgang på vejene af syge tamlaks, som i død tilstand må køres sydover til destruktion. Fra havbrugene i Skotland til forbrændingsanlæggene i England. I tusindvis af tons.

Undervejs passerer lastbilerne adskillige laksevande, hvortil den livsfarlige smitte, som har slået laksene ihjel, kan spredes. Det drypper nemlig lystigt fra de fyldte lastbiler undervejs – fint dokumenteret af selveste BBC.

Engelske BBC har nemlig fulgt sagen på nærmeste hold og sågar haft et kamerahold til at følge vogntoget af døde laks på deres sidste rejse sydover. Uddrag af udsendelsen kan ses på linket her:

https://www.facebook.com/don.staniford.3/posts/10160193006280355

Forhistorien er, at 125.000 opdrætslaks i forgangne august døde på Isle of Lewis nord for Skotland. Dødsårsag: Angreb af bakterien Pasteurella skyensis.

Det drejede sig om 500 tons tamfisk. Hvordan det så er gået vildfiskene i området – om de måske er blevet smittet af selvsamme bakterie – vides ikke. De døde fisk blev i store lastvogne transporteret til destruktion i England – som giftigt affald. Alene denne transport udgjorde en stor risiko for yderligere smittespredning.

Sidste år måtte man i alt destruere 10 millioner syge tamlaks i Skotland. Omkring en fjerdedel af den samlede skotske produktion…

14. december 2017

* Juleugler i mosen

Gik mig en dejlig tur langs Norddjurslands smukke kyster i dag. Ti kilometer, godt og vel.

Et tyndt lag frostsne med is på toppen afslørede hvert eneste skridt og fik mig til at lyde så diskret som en isbryder i Antarktis…

Overalt var der spor i sneen. Af rådyr og af dådyr. Sågar kronvildt havde været forbi. Men ingen af dem så jeg. De havde givet hørt mig på miles afstand i den knasende sne.

Det blev en skøn tur alligevel. Jeg var sent ude, og det skumrede længe før, jeg var tilbage ved bilen. Ind imellem blev alt sort, når vejen førte ind i skoven, hvor sneen ikke havde lagt sig. Og ind imellem lyste sneen så hvidt, som var det højlys dag.

Til sidst var der kun en lysende rød stribe tilbage på den stadig sortblå sydvesthimmel. Vind var der ingen af, men pludselig susede en halvstor fugl forbi mit ansigt på få meters afstand.

– Det var pokkers. En aldeles lydløs ugle i det tiltagende mørke. Den havde jeg aldrig tidligere set her. Og den var ikke alene. Sekunder senere strøg endnu en lydløs ugle forbi – næsten inden for rækkevidde. Og endnu én.

Til sidst havde jeg fire ugler flyvende omkring mig – tilsyneladende meget bevidste om min eksistens. Måske troede de, jeg var en kæmpemus. Måske var de bare nysgerrige. I hvert fald stod jeg helt stille, mens det stod på. Musestille.

De fire ugler opførte sig fuldstændig som flagermus i et par minutter – tydeligt synlige mod sydvesthimlen med deres karakteristiske butsnudede profil og totalt lydløse flugt.

Så hurtigt, som de var dukket op, var de imidlertid væk igen. Og skoven lå atter livløs hen.

En fantastisk oplevelse rigere famlede jeg mig de sidste kilometer tilbage til bilen. Selv om det var vindstille, var der bestemt ikke stille.

Svanerne var ved at gå til ro ude på vandet, og det går jo aldrig stille af…

14. december 2017

* Endless om N-less…

Jeg sad bag skærmen fra 13-22 den dag, vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen var kaldt i samråd af Enhedslistens Maria Gjerding og De Radikales Ida Auken.

Dette i et forsøg på at få det hele med i den pludseligt opståede debat om forskeren Bjørn Molt Petersens gennemregning af modellerne bag Landbrugspakken. Ikke mindst om hans konklusioner vedrørende den meget store usikkerhed, der ligger i dem. Og om den manglende og afsluttende usikkerhedsberegning, som hører enhver anstændig forskning til. Men som Esben Lunde Larsen ikke kunne vente bare to måneder på at få gjort færdig.

I starten talte man så meget om N-less 3 og 4 beregningsmodellerne, at det til sidst lød mere som – Endless… Samrådet kulminerede dog og blev pludselig interessant med en noget skinger trussel om injuriesag fra Esben Lunde Larsen mod Ida Auken. Samrådet sluttede med et klart indtryk af, at regeringens omdiskuterede Landbrugspakke var søsat, uden at beregningsmodellen bag var efterprøvet først.

ELL for for alvor i flint, da Ida Auken påpegede det besynderlige i, at de involverede Århus-forskere først havde meldt ud, at de gerne ville stille op til dialog om sagen. Men efterfølgende var blevet kaldt til møde med ledelsen, hvorefter de sendte afbud til interviews på TV. Det mindede betænkeligt om en mundkurv fra ledelsen –  et forbud mod at udtale sig i en sag, der ser mere og mere betændt ud.

Århus Universitet kunne helt enkelt ikke nå at validere den yderst favorable beregningsmodel, man til lejligheden havde fisket frem af skuffen. Siger de nu. For Esben Lunde Larsen ville som sagt ikke vente de to måneder, det ifølge forskerne ville tage at færdiggøre usikkerhedsberegningerne.

“Myndighedsbetjening” var hermed blevet et nyt Buzz Word. Et tveægget sværd. For i København er forskerne begejstrede for det århusianske knæfald. I det skjulte, ganske vist, for man er vel kollegial og danser ikke på de andres grav.

Men på Københavns Universitet kunne man naturligvis godt tænke sig nogle af de 375 millioner kroner, som Århus Universitet hvert år modtager for at “betjene” staten.

Om de så også her er villige til at betale prisen og sælge ud af de forskningsmæssige principper, det er en helt anden sag…

7. december 2017

* Kært barn har mange navne

De beregningsmodeller, der bruges i debatten om landbrugets kvælstofudledning, blev tidligere ofte kaldt “N-less” og så et nummer. Eksempelvis “N-less III”.

I dag er trenden, at man bruger den mere mundrette betegnelse “NLES3” – en model, der med Landbrugspakken blev erstattet af den for landbruget og regeringen mere favorable NLES4, der næste år skal afløses af den forhåbentlig mere sikre NLES5…

Den såkaldte “marginaludvaskning” af kvælstof blev med et pennestrøg ændret fra 33% i NLES3 til blot 18(20)% i NLES4. Hvilket naturligvis gav et teoretisk “råderum” til mere gødning på markerne. Og flere havbrug i Kattegat. 
IMG_9995

Jeg fandt ovenstående ligning, der ligger til grund for den gamle NLES3, i en artikel i bladet “Mark” af Kristian Kristensen, seniorforsker ved Danmarks Jordbrugsforskning. Ikke aldeles ukompliceret læsning.

Der er rigtig mange usikkerheder forbundet med sådanne modeller. Den altid stensikre, men helt igennem uvidenskabelige konklusion er imidlertid, at jo mere kvælstof man hælder ud på markerne, desto mere havner uundgåeligt i vandmiljøet. Og det er ikke aldeles ligegyldigt, om man pludselig vælger en marginaludvaskning, der er blot halvt så stor som årene før…

Så enkelt er det altså også. Selv i en kompliceret verden, hvor alting ellers helst skal puttes ind i matematiske modeller.

Disse er imidlertid aldrig det mindste bedre end de forudsætninger, man selv opstiller for dem. No more – no less.

7. december 2017

* L&F vil klage over pesticidforbud

Aarhus Kommune besluttede på et byrådsmøde sidst i november, at man ikke fremover vil tillade brug af pesticider på de marker, der ligger over vigtige grundvandsreserver. Dette for at beskytte drikkevandet til byens borgere.

Men kommunen har ikke hjemmel til at forbyde 11 landmænd i Beder syd for Aarhus at sprøjte deres marker. Det udtaler organisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) i Landbrugsavisen.dk.

Man finder det derfor stærkt beklageligt, at Aarhus Kommune nu tvinger 11 landmænd i Beder til ikke mere at bruges plantebeskyttelsesmidler på deres jord. Kommunens påbud får store personlige konsekvenser for de berørte, og den savner samtidigt fagligt belæg og juridisk hjemmel, mener altså L&F, der nu går videre med sagen.

Det er Torben Hansen, som er formand for Planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer, der står bag disse udtalelser.

Påbuddet til de 11 landmænd om ikke mere at bruge plantebeskyttelsesmidler skete som del af kommunens såkaldte indsatsplan for drikkevand. Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte som forventet imod planen.

De 11 berørte landmænd har valgt ikke at tage imod et tilbud om kompensation og dermed gå ind i en frivillig aftale med kommunen. Det kan Torben Hansen godt forstå:

– Det er ikke noget fagligt funderet pålæg, og det vil fuldstændig rive tæppet væk under landmændenes økonomi uden at have nogen effekt for miljøet. Tilbuddet var langt fra godt nok til at dække det tab, som landmændene vil lide. Derfor er det helt naturligt, at de vælger at sige nej, men i stedet står fast på deres ret, siger planteformanden.

Han varsler, at Landbrug & Fødevarer vil forfølge sagen juridisk på vegne af de ramte landmænd:

– Kommunen har ikke styr på det faglige og nedlægger påbuddet uden at have baggrunden i orden. Reglerne er ganske klare. Vil kommunen forbyde landmænd at bruge plantebeskyttelsesmidler, så skal den bevise, at det er nødvendigt for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser. 

– Det har Aarhus Kommune ikke gjort. De vandboringer, hvor der er fundet spor af sprøjtemidler over de meget stramme danske grænseværdier, drejer sig – på nær i et enkelt tilfælde – om midler, som har været forbudt i rigtigt mange år.

– Derfor går vi også videre med sagen. Det sker i første omgang i form af en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg er helt overbevist om, at vi har en god sag og ser med fortrøstning frem til at få prøvet sagen ved klagenævnet. Desværre skal vores medlemmer altså vente længe og under stort pres på at få deres ret, siger Torben Hansen.

Det har tilsyneladende ikke mildnet sindene, at der netop er rullet 4,8 milliarder kroner i grundbetaling og grøn støtte til landets 35.000 landmænd. Halvdelen af, hvad de får i samlet støtte til den årlige drift.

Det er tilsyneladende aldrig faldet landmændene ind, at der måske kunne blive stillet krav om bare en lille smule modydelse til det betalende samfund for de mange milliarder støttekroner…

7. december 2017

* Økologisk Jordbrugsfond en realitet

Mere end 400 personer, fonde og virksomheder har investeret over 20 millioner kr. i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Det betyder, at man nu kan stifte Dansk Økojord A/S og fra februar 2018 begynde at købe landbrugsjord med henblik på økologisk drift.

”Rigtig mange danskere har vist os stor tillid ved at købe aktier i vores projekt. Nu kan vi begynde at udmønte vores formål, nemlig at få endnu mere jord lagt om til økologisk drift. Til glæde for natur og miljø, og for de unge landmænd, der nu kan komme i gang med at drive jorden”, siger Lars-Christian Brask, formand for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, i en pressemeddelelse.

”Fonden har en ambition om at nå at rejse 35 millioner kr. inden udgangen af januar 2018. Vi udbyder aktier indtil den 31. januar. Men, vi er allerede nu på udkig efter egnede ejendomme og landmænd, der kan drive dem. Og, vi har en liste over konkrete ejendomme, som vi nu begynder at realitetsbehandle”.

”Siden den 1. september i år har vi rejst mere end 20 millioner kr. I betragtning af, at det er et helt nyt produkt med et lavt økonomisk afkast, så siger det noget om, at mange danskere ser på andet og mere end den økonomiske bundlinje, når de investerer”, slutter Lars-Christian Brask.

Der er al mulig grund til at ønske tillykke med det nye initiativ, som er med til at skubbe udviklingen mod økologisk landbrug i den rigtige retning. Jo mere af den slags desto bedre.

7. december 2017

* Befri Gudenåen

“Gudenåen er med sine omkring 150 km Danmarks længste vandløb og tilmed eneste flod i biologisk forstand. Gudenåens fremtid er derfor et nationalt anliggende. Ikke et lokalt. 

I en tid, hvor vandkraftmagasiner tømmes og oprindelig natur genskabes flere og flere steder verden over, bør Tange Søs dage være talte. Søen bør tømmes og Gudenåen genskabes i den dalsænkning, der i dag er fyldt med opstemmet vand. 

Vi vil have en frit løbende Gudenå, hvor dyrelivet kan færdes uhindret – hvor laksen atter kan gyde og reproducere sig selv på naturlig vis. 

Set med biologens og naturelskerens øjne er det en absurd tanke at grave en flere km lang kunstig omløbskanal ved siden af et flere km langt kunstigt vandkraftmagasin. 

En kunstig å ved siden af en kunstig sø. Endda til en pris af over 100 millioner kroner. I sandhed en absurd tanke. 

Da vil Tange Sø blive liggende som en sarkofag over en Gudenå, som da begraves levende – for altid. Gudenåen får ikke sit liv tilbage, og Gudenå-laksen får aldrig sine vigtigste gydepladser at se igen. De vil forblive gemt på bunden af Tange Sø.

Billigst og samtidig bedst vil det derfor være at give Gudenåen livet tilbage – efter snart 100 år i vandkraftens lænker. Tilladelsen, der blev givet for blot 80 år, er for længst udløbet, og ingen er siden 2001 lykkedes med at hugge den gordiske knude over.

Gudenåen fortjener sin frihed efter mange årtier i menneskets tjeneste. Det fortjener både åen og de mange mennesker, der færdes langs den. Samt vore efterkommere, der ellers må leve med resultaterne at vor generations kortsyn og mangel på visioner.” Citat slut.

Dette var mit bidrag til den løbende debat om Tangeværket og Gudenåens fremtid i Århus Stiftstidende. Du kan selv deltage i debatten, der blev startet af Claus Pape, her:

https://stiften.dk/laeserbrev/Aarhus-Gudenaaen-og-toemning-af-Tange-soe/artikel/488057

7. december 2017

IMG_0058

* RoundUp får fem år mere

Det lykkedes alligevel ikke. Trods to gange tommel ned hos Europa-Parlamentet fik Europa-Kommissionen alligevel vendt tommelen op og gav plantegiften RoundUp fem år mere.

Det stod klart, efter at EU-landene mandag med det mindst mulige flertal sagde god for EU-Kommissionens forslag om at forny godkendelsen af Glyphosat – aktivstoffet i den meget brugte sprøjtegift RoundUp.

Billedet vendte, da Tyskland – til stor forundring selv for landets egen miljøminister, der ikke var blevet informeret om den nye linje – gik fra at stemme blankt til at støtte en fortsat tilladelse.

Dermed sneg udfaldet sig lige præcis op på det såkaldte “dobbelte flertal”, der skal til for at sikre en godkendelse. Det kræver opbakning fra mindst 55 procent af landene, hvilket var i hus med 18 ja-stemmer ud af 28.

Men disse lande skal samtidig repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning. De 18 lande udgør 65,71 procent af den samlede befolkning, og dermed var der endnu fem år til landbruget, hvor de kan sprøjte løs med det potentielt kræftfremkaldende stof.

Men sagen er langt fra slut. I hvert fald ikke i Tyskland. – For vidste forbudskansleren, hvad landbrugsministeren traf af beslutninger i sagen? Det er den tyske miljøminister langt fra sikker på…

Men tak i hvert fald til både Danmark og Tyskland for at sikre det fornødne flertal for RoundUps fremtid. Fremsynede Frankrig har dog meldt ud, at de vil etablere deres eget forbud mod Glyphosat og RoundUp.

De vil ikke finde sig i det fortsatte svineri med amerikanske sprøjtegifte i fransk drikkevand og franske fødevarer.

Læs artiklen her for mere information om Glyphosat og RoundUp.

28. november 2017

* Milliardtab efter braklægning

Der skal braklægges 255.000 hektar landbrugsjord, hvis landbruget skal opfylde målene i de kommende vandområdeplaner. En meget stor del af egenkapitalen i dansk landbrug bliver udraderet, hvis målene i de kommende vandområdeplaner fastholdes.

Det skriver Finans. Sådanne miljøplaner vil nemlig skære 27 mia. kr. af landbrugets egenkapital.

På landsplan skal udledningen af kvælstof ifølge planerne reduceres 6.200 tons fra 2021 til 2027. Mange steder i landet har man imidlertid allerede gennemført så omfattende indsatser, at der nu kun er den dyreste løsning tilbage: Braklægning.

Beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, viser, at det vil blive nødvendigt at braklægge 255.000 hektar landbrugsjord for at nå målene. Det svarer til, at omkring 10 pct. af landbrugsarealet i Danmark skal tages ud af drift.

Værdien af landbrugsbedrifterne i vandoplandene vil falde med knap 27 mia. kr., hvis de kommende vandområdeplaner gennemføres som planlagt. Når jorden braklægges, falder værdien fra omkring 160.000 kr. til omkring 40.000 kr. pr. hektar,” siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, til Finans.

Han vurderer, at miljøplanerne vil udløse et betydeligt antal konkurser og tvangsauktioner, hvis landmændene ikke får økonomisk kompensation.

På Aarhus Universitet har professor Jørgen E. Olesen gennemgået beregningerne fra Seges. “De konkluderer, at omkring 10 pct. af landbrugsarealet skal braklægges for at nå målene i næste generation af vandområdeplaner. Jeg har tidligere regnet på det og er nået til stort set samme resultat,” siger Jørgen E. Olesen.

Det vakte stort postyr, da forskere fra Københavns Universitet tidligere i år regnede sig frem til, at målene i vandområdeplanerne vil gøre det nødvendigt at braklægge 48 pct. af landbrugsjorden omkring Norsminde Fjord i Østjylland. Det er metoden fra disse beregninger, som Seges nu har anvendt til at beregne konsekvenserne på landsplan.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) garanterer, at “udtagning af landbrugsarealer i det omfang, som Seges her beskriver, vil aldrig ske med mig som minister.”

28. november 2017

* Dan Gødning slipper for tiltale

Pudsigt nok kommer det ikke spor bag på mig:

4.000 tons kvælstofgødning får lov at slippe uantastet ud i de danske sunde og bælter…

Efter halvandet års efterforskning opgav Statsadvokaten således at gøre nogen ansvarlig for brand hos Dan Gødning.

I to dage kæmpede 250 brandfolk i februar sidste år med at slukke en voldsom brand på havnen i Fredericia. Siden da har politiet efterforsket sagen for at afgøre, om nogen kan gøres ansvarlig for branden og  tiltales ved en retssag. Tirsdag viser det sig så, at det er der ikke.

Statsadvokaten i Viborg har afgjort, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden overfor virksomhed eller enkeltpersoner, oplyser senioranklager Jette Uhrenholt til Fredericia Dagblad.

Ved branden 3. februar sidste år sprang en kæmpesilo hos virksomheden Dan Gødning læk, så tusindvis af liter palmeolie fossede ud og brød i brand. Senere bredte branden sig til andre tanke.

Myndighederne frygtede at de brændende tanke og siloer ville eksplodere. Beboere i en kilometers radius blev evakueret til en idrætshal, og institutioner i nærheden blev lukket. Desuden blev biltrafikken omdirigeret, og togene blev erstattet af busser.

I sommer viste en rapport fra Teknologisk Institut, at en overfyldt tank og en dårlig svejsning var de vigtigste årsager til kæmpebranden.

Først og fremmest skyldtes ulykken, at Dan Gødning havde overfyldt siloen. Den indeholdt mindst 9500 kubikmeter gødning, selv om den kun måtte indeholde 9000.

Belastningen fra den ekstra mængde gødning fik en dårlig svejsning på tanken til at briste, og dermed startede det forløb, som betød, at brandfolk fra store dele af Jylland og Fyn kæmpede mod flammerne, lyder rapportens konklusion.

Danish Agro, der er medejer af Dan Gødning, har dog afvist, at overfyldningen var skyld i ulykken, men erkender, at svejsefejlen kan have haft indflydelse.

– Meget tyder på, at der ikke havde været problemer, hvis det ikke havde været for den svejsefejl, som Teknologisk Institut har identificeret, sagde Søren Møgelvang Nielsen, der er kommunikationsdirektør hos Danish Agro, til DR Trekanten i sommer.

Og den åd såvel politi som statsadvokat tilsyneladende. Man skal bare sørge for, at der altid er en lille svejsefejl. Så kan man ikke blive dømt for noget andet…

Og imens sejler de 4.000 tons kvælstofgødning frem og tilbage gennem de danske sunde og bælter, hvor det gør massiv skade på vandmiljøet.

Men ikke nok til, at vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen mener, at det på nogen måde skal begrænse Landbrugspakkens i forvejen øgede udledning af kvælstof til de indre danske farvande.

– Herregud. 4.000 tons ekstra kvælstof i Lillebælt…

28. november 2017

* Nordals Ferieresort

Ikke nogen nyhed længere, men alligevel aktuel, da sagen stadig debatteres lokalt.

Så gik den ikke alligevel – i hvert fald ikke i første omgang. Naturstyrelsen havde ellers den 9. november 2015 meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til forsøgsprojektet på Nordals – et af regeringens ti fremsatte til nedbrydning af den ubebyggede danske kystlinje.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede således énstemmigt Naturstyrelsens afgørelse af 15. december 2015 om at meddele dispensation til et forsøgsprojekt efter forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, jf. planlovens § 5, og afgørelsen hjemvises til fornyet behandling.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet [2] . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

Klager angiver primært, at der ikke kan gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, uden at der i henhold til habitatreglerne er foretaget en konsekvensvurdering af det samlede projekts mulige effekter for det tilstødende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag.

Klager henviser til, at der i styrelsens afgørelse alene er foretaget en vurdering i forhold til den del af ferieresortet, der skal ligge indenfor strandbeskyttelseslinjen, og som derfor forudsætter dispensation herfra.

Ferieresortet, der i ansøgningen benævnes ”Nordals Ferieresort,” udgøres ifølge ansøgningen af hoteller, ferieboliger, campingpladser, marina ved kysten, vandaktivitetsområder inden/og udendørs og retail- og restaurantfaciliteter i tilknytning til resorthotellet og marinaen.

Forsøgsområdet dækker 158 ha. Man regner med en øget brug af forsøgsområdet i størrelsesordenen 560.000 gæster om året, set i forhold til i dag, hvor området ligger i landzonen og udgøres af marker og natur.

Naturstyrelsen har redegjort for, at projektområdet i det væsentligste er marker, levende hegn, småskove og vandhuller, og at området grænser op til Natura 2000-området N197 hvis relevante udpegningsgrundlag er bilag II og IV arten marsvin, der har vigtige levesteder i det marine område.

Natur- og Miljøklagenævnet forstår Naturstyrelsens afgørelse således, at styrelsen har foretaget en habitatvurdering i forhold til den del af forsøgsprojektet, som styrelsens dispensation vedrører.

Miljøklagenævnet forstår videre, at styrelsen har foretaget en væsentlighedsvurdering, og at styrelsen har vurderet, at den dispensation, som styrelsen har givet, ikke vil medføre en negativ påvirkning på marsvinebestanden og ikke vil påvirke det tilstødende Natura 2000-område væsentligt.

Naturstyrelsen har på den baggrund ikke fundet det nødvendigt at foretage en egentlig konsekvensvurdering i forhold til den del af forsøgsprojektet, som dispensationen vedrører.

28. november 2017

* Laksene i Skjernå

Man hører ofte om det svingende laksefiskeri i Skjernå – Danmarks laksevand par excellence. I perioder er Danmarks vandrigeste vandløb blevet overskygget af Varde Å i syd og nu senest af Storå i nord.

Laksefiskeriet har længe ligget under for en stor lokal bestand af skarv, der især tolder hårdt på de nedtrækkende ungfisk. Men kigger man på laksefangsterne i Danmarks nationale laksevand, så er det nu ikke helt ringe endda – antalsmæssigt:

2013: 937

2014: 1.084

2015: 1.452

2016: 1.227

2017: 1.684

I 2017 slog Skjern Å således alle rekorder. Over 11 ton laks – med en gennemsnitsvægt på omkring seks kilo – blev der i år fanget af lystfiskerne ved åen.

Så mon ikke vi kan se frem til endnu en god laksesæson i 2018 – med både mange og store laks? Jeg tror det og er gået i gang med at gøre grejet klar!

Kilde: Skjern Å Sammenslutningen

28. november 2017

* Berigtigelse

Der har på det seneste hersket en del forvirring omkring Tangeværkets pligtudsætninger. Forvirringen skyldes flere ting:

Dels er Fødevareministeriet som bekendt lagt sammen med Miljøministeriet, hvilket i sig selv har skabt en del forvirring. Der er megen jura, som skal koordineres og samordnes, når to ministerier pludselig skal fusioneres.

Og dels har Gudenåens Ørredfond i år for første gang i lang tid kunnet levere alle de fisk til Tangeværkets pligtudsætninger, som de skal ifølge planerne. Dette har i sig selv givet en højere slutpris end forventet, hvilket Tangeværket naturligt nok har reageret negativt på.

Sagen er ikke blevet bedre af, at man tilsyneladende har glemt, at opdrætsfisk med vildfiskestatus betinger en 40% højere pris end almindelige fisk. Alt i alt er fiskene således blevet en hel del dyrere, end Tangeværket havde regnet med.

Endelig er der to forskellige love i spil: Vandløbsloven fra 1982 og Tangeloven fra 2013.

Her strides man nu om, hvilken lov der egentlig er gældende. Det er populært sagt her, aben ligger. Myndighederne har undervejs ikke fået afklaret med sig selv og hinanden, hvilken lov der egentlig skal administreres efter. Og det skaber naturligt nok forvirring hos alle parter.

DTU Aqua, som administrerer fiskeplejemidlerne, har derfor valgt at holde Gudenåens Ørredfond skadesløs – ved at indbetale det udestående beløb til fonden, mens sagen kører. Således har Tangeværket ikke betalt for sidste levering af ½-årsfisk, hvilket DTU Aqua til gengæld har gjort.

Dette indtil en endelig afklaring på sagen og lovgivningen er kommet fra miljøministeren.

Dette sagsforløb er bekræftet af Gudenåens Ørredfond. Tidligere spekulationer på min Facebook-side om Danmarks Sportsfiskerforbunds mulige forbindelse til disse forhold er således grundløse. Sagen har nemlig som oplyst ikke været forelagt det rådgivende paragraf 7-udvalg, hvor DSF med flere har sæde.

Jeg lægger mig herefter fladt ned og beklager de misforståelser, dette måtte have afstedkommet. Ret skal naturligvis være ret, når og hvis det er det.

Men hvem der så har fået den idé at bruge fiskeplejemidler til dækning af Tangeværkets ubetalte regning for pligtudsætninger, det vides endnu ikke. Men herom givet meget mere senere.

Det er under alle omstændigheder højst udsædvanligt, at man bruger midler fra det statslige fisketegn uden vished for, at pengene senere vil blive betalt af skyldneren. Et skråplan fristes man til at sige.

Tangeværket har da også i mellemtiden oplyst, at man ikke agter betale for de kommende pligtudsætninger i 2018. At man er villig til om nødvendigt at tage en retssag med staten om det.

“The Battle Rages On”…

© 2017 Steen Ulnits

Læs meget mere om problemstillingen her:

Lystfiskerne overtager driften af Tangeværket

24. november 2017

* Trump, Pruitt og EPA

I sidste måned udsendte den amerikanske Miljøstyrelses (EPA) nye administrator Scott Pruitt et forslag om at ophæve Barack Obama’s “Clean Power Plan” (CPP).

Da den blev søsat i 2015, bød planen på de første nationale standarder nogensinde til begrænsning af kulstofforurening fra kraftværker. Planen var den mest betydningsfulde handling, som USA nogensinde har foretaget for at imødegå klimaændringer – designet specielt til at reducere Amerikas CO2-emissioner med 32 procent i 2030 i forhold til 2005-niveauet.

Clean Power Plan alene kan ikke afværge de ødelæggende virkninger af klimaændringer, men planen var og er et vigtigt skridt i retning mod dette mål.

EPA og den amerikanske forbundsregering har en juridisk forpligtelse til og et moralsk ansvar for at imødegå klimaforurening. Dette med henblik på at beskytte amerikanernes sundhed og velfærd. Uden de emissionsreduktioner, der kræves i henhold til Clean Power Plan, udsættes amerikanske borgere og hele planeten for unødig fare.

Vi ser allerede de alvorlige virkninger af stigende temperaturer og skiftende vejrmønstre – i form af brande, orkaner og andre naturkatastrofer, der ødelægger land og by. Nu er det derfor tiden til handling og ikke tiden til at trække sig tilbage.

Men Donald Trump og Scott Pruitt vil bare ikke. De er som udgangspunkt imod alt, der stammer fra Barack Obamas tid som USA’s præsident. Uanset om det var behov for det eller ej.

Og derfor har Trump’s regering nu annulleret Obama’s Clean power Plan.

Trist er et fattigt ord i den forbindelse.

21. november 2017

* Minister over minister

Fiskeriminister Karen Ellemann (V) igangsætter nu en nærmere undersøgelse af en række kritisable forhold i den såkaldte fiskekvotesag. Det skriver Dagbladet Politiken.

Inden for de seneste måneder har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tilbagetrukket fire eller fem politianmeldelser af fiskere, som ellers var blevet indgivet i august – forud for Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport om administrationen af det danske fiskekvotesystem.

En embedsmand fra styrelsen er ifølge Politikens oplysninger blevet sendt hjem som et resultat af de tilbagekaldte politianmeldelser.  Men sagen er tilsyneladende af en karakter, så fiskeriministeren nu beder statens advokat om at endevende sagen. Undersøgelsen skal ligge klar inden årsskiftet.

– Jeg har bedt Kammeradvokaten om at se nærmere på nogle bemærkelsesværdige og muligvis alvorlige forhold, som jeg er blevet opmærksom på i forbindelse med oprydningsarbejdet i Fiskeristyrelsen. Derfor har jeg bedt Kammeradvokaten om at foretage en undersøgelse af, om sagsbehandlingen har været i orden, siger Karen Ellemann til Politiken.

Kammeradvokaten skal i første omgang udelukkende undersøge forløbet om de tilbagetrukne politianmeldelser. Men ministeren vil ikke afvise, at Kammeradvokaten senere vil blive bedt om at udvide sin granskning.

– Det næste er generelt at se på sagsbehandlingen i styrelsen. Altså, har det været i overensstemmelse med gældende lovgivning og god forvaltningsskik. Og her taler jeg om den lovgivning, jeg er minister for. Altså fiskeriloven og hele diskussionen om kvotekoncentration, siger fiskeriministeren.

21. november 2017

* Kontrol med kreative kvotekonger

– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har indgået en bred og omfattende aftale, der skal sikre, at kvoterne ikke koncentreres på få hænder. Vi får et fiskeri, hvor der både er plads til de store og de små og dem midt imellem, og vi sikrer, at dansk fiskeri fortsat kan være rentabelt, siger fiskeriminister Karen Ellemann til DR.dk

Den nye aftale gør blandt andet op med, at det kun er det formelle ejerskab af en kvote, der tæller med i en fiskers kvoteregnskab. Det bliver nu lavet om, så også den bestemmende indflydelse, fiskere udøver gennem pengestrømme til andre fiskere, tæller med i kvoteregnskabet.

Et andet tiltag er, at der indføres koncentrationslofter for arter, der endnu ikke har lofter, ligesom der indføres kvotekoncentrationslofter for selskaber.

Under Fiskerikontrollen oprettes et rejsehold, hvor specialister skal føre kontrol med, at reglerne bliver overholdt. De skal blandt andet kontrollere pengestrømme og ejerskab af kvoterne. Med aftalen indføres desuden skrappere sanktioner for overtrædelse af kvotekoncentrationslofterne.

– Vi får nu muligheden for at sanktionere, så det kan mærkes. Vi vil gerne sende et klart og tydeligt signal om, at hvis man snyder, så finder vi ud af det. Og så vil der blive sanktioneret. Det er vores helt klare forventning, at erhvervet allerede nu vil rette ind i lyset af det meget klare signal fra et samlet Folketing, siger Karen Ellemann.

Samtidig strammer aftalepartierne reglerne for, hvem der kan blive erhvervsfiskere. For at opnå den såkaldte A-status skal en fisker som udgangspunkt have tjent hovedandelen af sin indkomst på havet.

Dernæst indebærer aftalen, at dispensationer givet til såvel personer som fartøjer bliver opsagt. Der indføres samtidig en ny model for opgørelse af kvoteejerskab, så det ikke længere vil være muligt via investeringer eller kreative konstruktioner at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.

I august kom Rigsrevisionen og Statsrevisorerne med deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter fra 2003 til 2017. Her var manglen på indsigt i, hvem der reelt ejede kvoterne, noget af det, der gav mest kritik af ministeriet. Angiveligt fordi det gav “et ufuldstændigt og uigennemsigtigt billede af udviklingen”.

Kritikken var med til at koste miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) posten som fiskeriminister. En anden årsag hertil var, at ministerens samarbejde med Folketingets fiskeriordførere var usædvanligt dårligt. Siden har Karen Ellemann arbejdet på at starte et nyt og mere konstruktivt samarbejde med ordførerne.

Den nye aftale implementeres løbende næste år. Den forventes først fuldt implementeret 1. januar 2019.

21. november 2017

* Same-same but different…

Den nylige brede politiske fiskeriaftale kan ganske vist få den konsekvens, at nogle af de såkaldte kvotekonger, der har fundet smuthuller i systemet, tvinges til at sælge ud af deres fiskekvoter. Det skriver DR.dk.

Men i sidste ende vil der ikke blive ændret afgørende ved, at de lukrative danske fiskekvoter er koncentreret på meget få hænder. Sådan lyder vurderingen fra professor i ressource- og fiskeriøkonomi Niels Vestergaard fra Syddansk Universitet, efter at politikerne har indgået aftalen:

Aftalen kan betyde, at der er nogle fiskere, der skal til at sælge nogle af deres kvoter, og det gør jo alt andet lige, at koncentrationen vil falde lidt.

– Jeg mener ikke, at man ruller nogle ting afgørende tilbage, så vi får en reel meget mindre koncentration i dansk fiskeri, slutter professor Vestergaard.

Med aftalen indføres en ny model for opgørelsen af ejerskabet af fiskekvoterne, så det ikke længere vil være muligt via investeringer eller kreative konstruktioner at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.

Det har blandt andet været fremme, at fiskeren Henning Kjeldsen sidder på fiskekvoter for over 800 millioner kroner, mens hans kone oveni er indehaver af kvoter for 123 millioner kroner – til trods for, at hendes selskab blot ejer en lille glasfiberjolle.

En gennemgang foretaget af Rigsrevisionen viste for nogle måneder siden, at de 16 danske fiskere med flest kvoter fanger helt op mod 66 procent af alle sild, makrel og industrifisk på danske kvoter. Kvotekongernes andel af fiskeriet er steget siden 2012, hvor de 16 største fiskere kun lagde beslag på 53 procent af de fangede fisk.

Og at det er særdeles økonomisk fordelagtigt at sidde på kvoterne, viste en rapport fra EU-Kommissionen for nylig. Heraf fremgår nemlig, at overskuddet i dansk fiskeri er fordoblet på tre år – fra 279 millioner kroner i 2012 til 789 millioner kroner i 2015.

Dermed er indtjeningen i fiskeriet nu så god, at overskudsgraden, altså overskuddets andel af indtjeningen, er 23 procent.

Det er langt højere end normalt i andre dele af erhvervslivet.

21. november 2017

* Tømning af Tange Sø

Lars Vedsø, formand i “Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø”, giver her sit bud på, hvordan Tange Sø vil kunne  tømmes:


“Mange med interesse for igen at opleve en fritløbende Gudenå, har sikkert spurgt sig selv, hvordan det rent faktisk kommer til at foregå. I det følgende har vi i korte punkter forsøgt at anskueliggøre, hvordan retableringen af Gudenåen i grove træk kommer til at foregå: 

1) Ved Tangeværket ligger den såkaldte ”frisluse”. Det var her Gudenåens urgamle løb fandtes før 1921. Denne frisluse vil blive brugt til at tømme vandet ud af Tange Sø gennem en kontrolleret tømning.   

2) Denne tømning vil formentlig forløbe over ca. 6-8 måneder, før åen igen løber i sit gamle leje.  

3) I den forbindelse vil der blive opført såkaldte ”slamfældningsbassiner”, der skal opfange det slam, der gennem årene har samlet sig på bunden af Tange sø.  

4) En del af det slam, der ligger i de dybere partier af Tange Sø, ligger formentlig over grænseværdierne for tungmetaller, og skal derfor behandles særskilt, dvs. enten deponeres særskilt eller transporteres til kommunal behandling.  

5) En anden del af slammet vil formodentlig blive liggende. Dette vil blive anvendt som materiale til at opbygge den gamle ådal. Slammet vil ret hurtigt tørre ud, såfremt det bliver fritlagt i sommerperioden. 

6) Herefter vil åen blive genskabt, som den så ud før industrialiseringen kom til. Vi har stadigvæk helt nøjagtige optegnelser over, hvordan åen har set ud i 1700-tallet via de såkaldte Gylliam kort. Vi ved med andre ord, hvilke store sten der lå i åløbet, vi kender åens sving og strøm osv.  

7) Da Gudenåen i tidens løb er blevet gravet ud, bl.a. af hensyn til pramfarten, vil gydepladser skulle retableres, således at Gudenåens laksebestand som førhen kan gyde i det urgamle åløb.  

8) Landskabet omkring åløbet vil blive plantet til med en blanding af birk, nåle- og løvtræer, de gamle kildevæld vil blive fritlagte, og med årene vil landskabet igen udfolde sig frit, som det har gjort det i årtusinder. Efter erfaringerne, vil dette ske i løbet af en meget kort årrække. 

9) Det foreslås endvidere, at man allerede fra begyndelsen af reetableringen af Gudenåen, udnævner arealet, hvor Tange Sø før har ligget, til Nationalpark, med de fordele det vil indebære.  

10) Det naturareal, der bliver dannet på ny, foreslås at blive en regional eller statslig opgave at varetage beskyttelsen og udnyttelsen af. I princippet foreslås det, at den organisation, der skal varetage opgaverne mv. i Nationalparken, bliver en selvejende institution, hvor indtægter og udgifter på sigt skal balancere.  

11) Denne nationalpark skal være åben for alle, og kun et yderst begrænset byggeri vil blive tilladt, der alle – uden undtagelse – skal falde i med naturen i området. Området kan under ingen omstændigheder gøres til genstand for private økonomiske interesser, men kun fælles offentlige interesser, hvor bæredygtigheds princippet bliver ledetråden i arbejdet.

12) Med den nye Gudenådal vil man få skabt et helt unikt naturområde, som kun findes dette ene sted i Danmark, og det vil blive det eneste sted i Danmark, man kan reklamere med et stykke oprindeligt natur, som det så ud fra før industrialiseringen tog over, og vores natur blev degraderet til ”kunstig” natur.

En reetablering af Gudenåen vil være langt den billigste løsning for skatteborgerne, og det vil medføre en række miljømæssige fordele. Naturmæssigt vil vi på ny se en fantastisk natur vokse frem, hvor biodiversiteten vil øges markant,

En reetablering af Gudenåen vil medføre væsentlige samfundsmæssige fordele, fordi vi herved opfylder EU’s Vandrammedirektiv, imødekommer turistindustriens ønsker, sætter gang i flere arbejdspladser, undgår at skulle bruge de 20 mio. kr. det koster at oprense Tange Sø osv.

Vi vil få et stykke natur, som ganske enkelt vil være unikt for Danmark og endda være af international interesse.  


Såvidt “Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø” og dens bud på en genskabelse af landets længste vandløb Gudenåen – med samt de oprindelige laksegydepladser i den gamle ådal, som åen har løbet gennem siden sidste istid. En smuk tanke.

21. november 2017

* Løkke i samråd om kvotekonger

Det sker efterhånden sjældent, at statsministeren møder op til samråd. Faktisk ser det ud til, at han hellere vil vise sig over for den beundrende verdenspresse end over for sine kritiske danske vælgere.

Da han som pressens minister senest skulle overrække årets Cavling-pris til journalister fra Berlingskes såkaldte “gravegruppe”, udeblev han. Han havde ikke format nok til at overrække prisen til de dygtige journalister, der havde afdækket de løgne, misinformationer og vildledninger, som førte til vedtagelsen af Løkkes egen Landbrugspakke.

En pakke, der favoriserede dansk landbrug ud over alle grænser og gjorde det muligt for ham selv at bibeholde statsministerposten. For enhver pris. Og det endda trods advarsler fra selveste overløberen over dem alle i Landbrug & Fødevarer, socialdemokraren Karen Hækkerup, der nu er toplønnet direktør her. Se artiklen her.

I sidste uge havde Lars Løkke Rasmussen (V) dog afsat en times tid til at lade sig udspørge i sagen om de såkaldte kvotekonger, der sidder tungt på fiskekvoterne, og som er vigtige økonomiske bidragydere til Venstre og Løkke selv.

For tre måneder siden blev miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nemlig med meget kort varsel frataget fiskeriområdet. Og nu vil Enhedslisten have svar på hvorfor. Overflytningen påførte nemlig statskassen nye udgifter på mere end 30 millioner kroner.

– Jeg vil gerne høre til statsministerens rolle i den her kolossale skandale om kvotekonger. Hvilken rolle har statsministeren spillet? Har han vidst, at der foregik en systematisk tilbageholdelse af oplysninger? Og har han nikket ja til det? 

Spørgsmålene kommer fra demokratiordfører Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Hun finder timingen for flytningen af ressortområdet påfaldende.

Tre dage efter skulle Esben Lunde Larsen nemlig have været i samråd. Det skete efter historier om, at ministerens tilbageholdelse af oplysninger i sagen havde været mere systematisk, end det var kendt.

Desuden havde ministeriet ifølge Berlingske lagt strategier for at modarbejde flertallets ønsker på fiskeriområdet.

Statsministeren begrundede flygtningen af ressortområdet med en kommende kritisk rapport fra Rigsrevisionen og med kommende udfordringer efter Brexit.

Men det giver Enhedslisten ikke meget for:

– Det virker som en ganske besynderlig forklaring, al den stund at han fjernede Esben Lunde tre dage inden et skæbnesvangert samråd, hvor DF havde udtrykt stor, stor utilfredshed med de nyeste afsløringer.

– Det virker som en noget usandsynlig forklaring. Jeg tror, forklaringen er, at DF ikke længere havde tillid til ministeren, siger Maria Reumert Gjerding.

14. november 2017

* Vandmiljøet værre med Landbrugspakken

Modsat hvad politikerne i blå blok forventede, da man i december 2015 vedtog den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, er det danske vandmiljø blevet forringet.

Det viser tal om klorofylkoncentrationen (et mål for mængden af alger) i danske fjorde og havområder, som endnu ikke er blevet offentliggjort. Det skriver Altinget, der er i besiddelse af tallene.

Mængden af alger – altså målt på koncentrationen af klorofyl – tog i 2016 et markant skift i den forkerte retning, skriver Altinget. Dermed er vandmiljøet forværret for tredje år i træk. Samlet er mængden af alger øget med 30 procent siden 2013, hvilket kan føre til mere iltsvind i fjorde og kystnære områder.

Den kendsgerning får Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, til “omgående” at kalde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd.

– Det er dybt alvorligt for vores vandmiljø, hvis algevæksten er stigende. Vi risikerer, at forbedringerne fra 30 års vandplaner er ved at blive sat over styr, siger hun til Altinget.

Esben Lunde Larsen afviser i et skriftligt svar over for Altinget, at Miljøstyrelsen har modtaget klorofyltallene fra 2016. Aarhus Universitet står for tallene og ønsker ikke at kommentere sagen. De har som nævnt i en notits længere nede på denne side “375 millioner gode grunde til tavshed”…

Beregningerne er af Altinget blevet forelagt eksperter i vandmiljø. Disse har sagt god for tallene. Nogle har bekræftet dem anonymt, mens andre gerne vil kommentere tallene offentligt.

Jens Borum er lektor i biologi ved Københavns Universitet. Han mener, at udviklingen udfordrer hele landbrugspakkens fundament:

– Forud for landbrugspakkens vedtagelse forventede man faldende udledninger af kvælstof og derved også mindre klorofyl. Og med de her tal må man konstatere, at det kan vi ikke se. Det går den stik modsatte vej, siger han.

Ifølge ham kan udviklingen i vandmiljøet blive en meget alvorlig sag for Danmark. Det er muligvis et brud på EU’s vandrammedirektiv, der stiller krav om, at vandmiljøet ikke må forringes. Se artiklen her.

14. november 2017

* Pesticidstrategiens hovedpunkter

Som nævnt i sidste uge har Danmark fået en Pesticidstrategi 2017-2021. Målsætningen om at nå en pesticidbelastning (PBI) på 1,96 skal som minimum nås.

PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) måler belastningen af miljø og sundhed, blandt andet som følge af pesticidanvendelsen i landbruget.

Der skal udarbejdes en handlingsplan mod resistens med udgangspunkt i principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM).

Vurderingsprincipperne for godkendelse af pesticider er justeret på baggrund af den internationale vurdering af grundvandsbeskyttelsen og godkendelsesordningen.

I boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) styrkes beskyttelsen af grundvand gennem forbud mod opblanding og påfyldning af pesticider og udvendig vask af sprøjter, herunder på vaskepladser. Der udarbejdes en handlingsplan for yderligere initiativer i BNBO.

Kontrolindsatsen hos forhandlerne af pesticider styrkes for at nedbringe overtrædelsesprocenten ift. ulovlige pesticider hos forhandlerne.

Forskning i pesticiders effekt på menneskers sundhed opprioriteres. Der etableres en étårig taskforce, som skal bidrage til beslutningsgrundlaget for IPM-indsatsen fra 2018.

For at fremme IPM etableres et partnerskab for sprøjte- og præcisionsteknologi. Afdrift af prosulfocarb mindskes ved krav om brug af afdriftsreducerende dyser fra efteråret 2017.

Der indføres forbud mod sprøjtning med glyphosat i konsumafgrøder før høst.

Gebyret for godkendelse af såkaldte mindre afgrøder og mindre anvendelser af allerede godkendte pesticider er nedsat.

For gartnerierne gennemføres en særlig indsats for at mindske udslip til miljøet og brug af ulovlige midler.

Tilskud til udvikling og godkendelse af alternative pesticider videreføres, bl.a. for at understøtte økologisk produktion.

Den frivillige aftale om brug af pesticider på offentlige arealer skal vurderes for at sikre fortsat nedbringelse af pesticidforbruget og effektiv bekæmpelse af invasive plantearter m.m.

Danmark skal spille en offensiv rolle i EU-arbejdet om pesticider, og herunder skal anvendelsen af særligt problematiske aktivstoffer prioriteres.

Til det sidste er blot at føje, at Danmark jo har kæmpet hårdt i EU for retten til fortsat brug af Glyphosat i RoundUp. Om det så er det, der menes med at spille en “offensiv rolle”… Progressiv er den i hvert fald ikke.

Læg dog mærke til, at det fremover vil være ulovligt at bruge Glyphosat til nedvisning af konsumafgrøder – eksempelvis korn – før høst. Det er et fremskridt.

14. november 2017

* Brexit koster kvotekongerne kassen

Det engelske Brexit af EU kan koste danske fiskere helt op til 800 millioner kroner om året.

Det viser en ny analyse, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) har lavet for Miljø- og Fødevareministeriet. Rapporten baserer sig på et worst case scenario med to antagelser:

Dels at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien ender i et hårdt Brexit, hvor danske fiskere ikke får lov at fiske i briternes farvande, og dels at fiskerne ikke kan fange de samme arter i andre farvande inden for EU.

Men ifølge professor ved Københavns Universitet og medforfatter til analysen Peder Andersen er netop det udfald ikke urealistisk.

– Det er en worst case, men det er også det mest sandsynlige scenarie. Men det er selvfølgelig afhængigt af, at briterne ikke vil lade fiskerne fange nogen af deres kvoter i britisk farvand, siger han.

De danske fiskere trækker primært stimefisk som sild og makreller op fra Storbrittaniens farvande. Det sker på store kuttere, og derfor vil Brexit gå hårdest ud over storfiskerne, fortæller Peder Andersen:

– Det er de helt store, det kommer til at gå ud over. Det rammer ikke dem, der fisker rødspætter, torsk og den slags, siger Peder Andersen og fortæller, at de danske forbrugere ikke skal være nervøse for nogen nævneværdige prisstigninger.

Analysens resutalter kommer ikke bag på fiskeriminister Karen Ellemann (V):

– Regeringen har sagt fra starten, at det danske fiskeri kan være blandt de erhverv, som bliver hårdest ramt af Brexit. Dette bekræfter analysen. Derfor er analysens resultat heller ikke overraskende, skriver hun i en pressemeddelelse.

Hun holder imidlertid fast i, at regeringen stadig arbejder for at mindske fiskernes Brexit-regning:

– Sikring af danske fiskeriinteresser er en vigtig prioritet for regeringen. Vi arbejder målrettet med de andre berørte lande på at fastholde vores fiskerimuligheder og adgang til de britiske farvande. Vi håber naturligvis på et godt fremtidigt samarbejde om fiskeri og med en bæredygtig forvaltning af fælles bestande mellem EU og Storbritannien, skriver Karen Ellemann.

Det er jo trods alt Venstres virkelige venner – kvotekongerne – der står til at tabe mest. Og det kan jo meget vel gå ud over partistøtten…

14. november 2017

* – Lokale folkeafstemninger???

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil fremover tage lokalbefolkningen med på råd, når der skal gives tilladelser til olie- og gasboringer i Danmark. Det skriver Altinget. Det sker efter massiv lokal modstand mod en ansøgning om boringer på Lolland og Falster.

Jeg har lyttet til den kritik og de bekymringer, som ansøgningerne på Lolland-Falster har afstedkommet – både i forhold til eventuel anvendelse af frakturering og fra de lokale kommuner, som ikke har følt sig tilstrækkelig orienteret om sagen, skriver ministeren i et svar til Energiudvalget.

Han har derfor bedt Energistyrelsen undersøge muligheden for at inddrage borgerne mere. Men ministeren lader til at have taget stilling på forhånd:

Selvom undersøgelsen ikke er færdig, er jeg af den holdning, at vi fremadrettet skal være bedre til at informere og inddrage lokale borgere og politikere i processen, skriver han.

Ministeren har samtidig bedt Energistyrelsen undersøge muligheden for at skrive den kontroversielle og kemikalietunge udvindingsmetode fracking helt ud af åben-dør-proceduren.

Borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (A) har flere gange kritiseret Energistyrelsens håndtering af hollændernes ansøgning.

Blandt andet fordi det kom som en overraskelse for ham, da han i pressen kunne læse, at der var planer om olieboringer i hans kommune. Derfor glæder han sig over, at energiministeren nu lader til at ville inddrage lokalområderne mere:

Det er meget vigtigt, at man tager lokalområdet med på råd, når det drejer sig om beslutninger, der kun får lokale konsekvenser, siger han.

Det ventes, at regeringen inden længe vedtager en lov om bindende lokale folkeafstemninger. Og står det til borgmester Holger Schou Rasmussen, skal lollænderne gå til valg om den konkrete boringsansøgning:

Det kunne være passende at lave en lokal folkeafstemning og spørge lokalbefolkningen, om de vil have olie- og gasboringer. Hvis der er et flertal, må vi jo bøje os for det. Men jeg tror, at 80-90 procent af Lollands befolkning vil være imod en tilladelse, siger han.

Energistyrelsen har indkaldt til borgermøde på Lolland for at informere om ansøgningen fra det hollandske firma Nail Resources. Imens venter direktør i Nail Resources Peter Veenhof stadig på en afgørelse om ansøgningen. Ifølge ham er det slet ikke afgørende, om der medfølger en tilladelse til fracking eller ej, når Energistyrelsen tager endelig stilling:

Nail Resources Denmark BV har hele tiden ekskluderet skifergas og har aldrig haft intention om at fracke. Vi er i dialog med Energistyrelsen om en mulig ændring af kontrakten, der afspejler det, skriver direktør Peter Veenhof i en mail. Han skriver videre, at han er skuffet over ventetiden, der indtil videre har udskudt projektet med ét år.

Det hele kunne derfor minde mistænkeligt om en fis i en hornlygte. Om gratis points her op  til kommunalvalget.

Lars Chr. Lilleholt vil da heller ikke udtale sig i sagen, før Energistyrelsens undersøgelse er afsluttet. Alt tyder således på, at der nok er tale om endnu en god gang valgflæsk her op til kommunalvalget. Efter KV17 er det nok slut med den lokale medbestemmelse igen.

Ellers skulle beboerne på Djursland og Samsø jo også spørges, inden regeringens nye havbrug etableres. Og det går jo ikke. Der er betalte bestyrelsesposter til vennerne i Venstre på spil her…

14. november 2017

* Tredjeyngste milliardær

Som kronprins i investeringsselskabet Kverva, der har den fremadstormende norske lakseproducent Salmar i porteføljen, er 24-årige Gustav Magne Witzøe den rigeste nordmand af alle. Han er således god for godt 11 mia. norske kroner. Det skriver mediet E24, der – efter at de årlige skattelister er lagt frem i Norge – har lavet en samlet oversigt over landets rigeste borgere.

Salmar blev grundlagt via Kverva i 1991 – af Gustav Witzøe senior. Lakseproducenten havde i 2016 en omsætning på 9 milliarder norske kroner og en bundlinje på 2,4 milliarder norske kroner.

Gustav Wagne Witzøe, der er født i 1993, ejer  93 pct. af aktierne i Kverva og 47 pct. af Salmar ASA’s egenkapital. De sidste fik han foræret af sin far, Gustav Witzøe, i 2013. Det gjorde ham ifølge Forbes med ét slag til verdens tredjeyngste milliardær i 2016.

I juni 2016 skrev den norske avis Dagbladet, at Kvervas aktiepost i alene Salmar var værdisat til 15,25 mia. norske kr, og at familien tjente mere end en milliard norske kroner på den post – om måneden. Samtidig anslog avisen, at Kvervas samlede portefølje havde en værdi på mere end 20 mia. norske kroner, samt at Witzøe-familiens formue gennem Kverva var firedoblet siden 2013.

Ved siden af sine andele i Kverva og Salmar forsøger Gustav Wagne Witzøe ifølge Forbes at skabe sin egen forretning ved at investere i fast ejendom og i Tech startups. Det skriver mediet finans.dk. Næppe helt så let som at tjene penge på at svine Atlanterhavet til og producere syge fisk til uvidende forbrugere verden over. Hvidvask kunne man næsten kalde det.

Ovenstående tal viser til fulde, hvor absurd rig man kan blive, hvis blot man får lov til at forurene kvit og frit. Utroligt og ufatteligt. Men forfærdende trist.

Havde Norge været medlem af EU, var det næppe gået helt så galt.

7. november 2017

* Rødvin og RoundUp

Flemming Fuglede fra det såkaldt Bæredygtige Landbrug overrasker stadig. Nu mener han nemlig, at RoundUp er lige så farligt eller ufarligt som rødvine og røde bøffer.

Fuglede har i anden sammenhæng udtalt, at “en mand på størrelse med mig skal drikke 4.480.000.000.000 liter glyphosat-forurenet drikkevand, der ligger på grænseværdien, for at være i alvorlig livsfare”.

Man må tage sig til hovedet. Hele debatten om RoundUp har jo gået på, at stoffet er potentielt kræftfremkaldende – ikke om det er øjeblikkeligt dødbringende. Så hvad i alverden skal den slags talmageri til for – hvis ikke for at forplumre debatten på sædvanlig Bæredygtig vis.

Flemming Fuglede kan drikke alt det glyphosat-forurenede drikkevand, han nu orker eller lyster – uden at dø af det her og nu. Faren ligger helt andre steder:

  • At Glyphosat af mange uvildige forskere anses for at være kræftfremkaldende.
  • At Glyphosat er aktivstoffet i Monsanto’s storsælgende ukrudtsmiddel RoundUp.  
  • Og at RoundUp er nødvendigt for at dyrke Monsanto’s egne genmodificerede (GMO) afgrøder.

Monsanto’s egne GMO’er nemlig de eneste planter, der kan tåle denne gift. Begynder man som landmand først at bruge denne kombination af gift og afgrøder, er man helt i lommen på Monsanto og har meget svært ved efterfølgende at lægge om til eksempelvis økologisk drift.

Og det er her, vi skal finde Flemming Fuglede og hans Bæredygtige Landmænds paniske angst for et forbud mod RoundUp/Glyphosat. Disse kemilandmænd har nemlig for længst solgt deres sjæl og landbrug til Monsanto og spræller nu i garnet.

Dette mens den økologiske landmand, som for længst har set skriften på væggen, tjener penge som aldrig før. Helt uden brug af RoundUp.

7. november 2017

* Pesticidstrategi 2017-2021

Med Pesticidstrategi 2017-2021 fastholdes den ambitiøse målsætning om at reducere pesticidbelastningen. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Brugen af pesticider skal begrænses mest muligt, og belastningen af natur, miljø og sundhed skal minimeres. Det er det overordnede formål med den nye Pesticidstrategi 2017-2021, der nu er endelig efter den offentlige høring. Og smukt lyder det jo.

Høringen gav anledning til enkelte præciseringer af teksten. Bag strategien står et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Derudover skal Danmark fortsat have en indsats med kontrol af pesticidrester i fødevarer, og der skal være oplysning, rådgivning og vejledning til golfbranchen og haveejere om brug af pesticider og alternative bekæmpelsesmetoder.

Strategien er Danmarks officielle handlingsplan for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Og desværre betød den, at flere nye pesticider bliver tilladt – endda med rød accept.

Meget mere herom i næste uges udgave af Aktuelt.

7. november 2017

* Rekord-Øktober

Da danskerne fyldte deres indkøbskurve i oktober, var mere end hver 8. fødevare økologisk. Der blev solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til oktober sidste år, viser tal fra Coop.

Dermed sikrede Danmarks Naturfredningsforening og Coops fælles kampagne Øktober det største øko-salg nogensinde.

– Det er fantastisk, at stadig flere danskere tager økologien til sig, for det gavner jo både dem selv, naturen og drikkevandet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

DN anslår, at det øgede øko-salg svarer til at spare naturen, miljøet og grundvandet for omkring ti ton sprøjtegift.

– Økologi er blevet hverdag i hele landet, og vi er meget stolte af, at Øktober har været den mest økologiske måned til dato, siger Coops CSR-chef Thomas Roland.

I oktober gik Danmarks Naturfredningsforening og Coop sammen om kampagnen “Et Sprøjtefrit Danmark”. De omdøbte måneden til Øktober og satte fokus på økologi som det sprøjtefrie alternativ til ikke-økologiske fødevarer.

Coop så i kampagnemåneden en ekstra stor interesse for økologi i hele landet. Butikkerne med størst fremgang var Fakta og Dagli’Brugsen, der er mest udbredte i mindre bysamfund. Mens kommunen med størst fremgang i begyndelsen af kampagnen var Lemvig, hvor øko-salget steg med hele 38 procent.

– Det viser, at forskellen mellem land og by udligner sig. Og økologi er blevet allemandseje, siger Thomas Roland.

– Øktober-kampagnen har sat økologi og sprøjtegift på dagsordenen og givet mange danskere stof til eftertanke. Vi har været meget glade for samarbejdet med Coop, fordi det giver muligheden for at påvirke danskerne netop dér, hvor de træffer valget, om det skal være økologisk, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Lad os afslutningsvis sende en varm tanke til Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug og Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer, der som det nye Fy & Bi makkerpar formåede at skyde sig selv i både arme, ben og hoveder, da de for i flint over den allerede nu ikoniske giftforside på Coop’s Samvirke.

Bedre reklame kunne ingen økokampagne have ønsket sig!

7. november 2017

* Fortsat øko-stigning

Øktober-kampagnen bygger videre på en klar tendens: Danskerne vil have økologiske fødevarer.

Øko-salget er steget hvert eneste år de seneste ti år, og det fortsætter højst sandsynligt. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser nemlig, at økologien hænger ved. Begynder du først at købe økologiske varer, vil du fortsætte med det og endda købe endnu mere økologi.

– Med Øktober tager vi forskud på fremtiden, for jeg er ikke i tvivl om, at økologi fremover vil fylde meget mere på vores tallerkener, siger Coops CSR-chef Thomas Roland.

Også landbruget og politikerne har fanget budskabet og er klar til at følge med efterspørgslen. Næsten 1.000 landmænd har i år søgt om støtte til at omlægge til økologi eller udvide deres økologiske areal. Det svarer til, at Danmarks økologiske areal kan vokse med op mod 19 procent.

Regeringen og Dansk Folkeparti har fremrykket ekstra midler, så alle landmænd, der opfylder betingelserne, kan få støtte til omlægningen.

Det vækker glæde hos Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for at al landbrug på sigt bliver omlagt til økologi.

– Danmark har brug for mere økologi, for det er bæredygtigt i ordets egentlige betydning. Økologiske landmænd klarer sig økonomisk bedre, der er mere natur på og omkring de økologiske marker og drikkevandet slipper for sprøjtegift, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

7. november 2017

* 375 millioner grunde til tavshed

Miljøministeriet har valgt at udsætte frigivelsen af kvælstof-data fra NOVANA 2016 undersøgelsen i et halvt til et helt år. Det skriver FORSKERforum.

Det skaffer minister Esben Lunde Larsen et tiltrængt pusterum før det kommende stormvejr. De udskudte data vil nemlig med stor sandsynlighed afsløre den voksende forurening efter Landbrugspakken, som gav landmændene lov til at sprede mere kunstgødning fra 2016 og frem. Og det vil ikke se godt ud over for EU og Vandrammedirektivet.

Esben Lunde Larsen bruger nu AU-DCE som alibi for udsættelsen. Selv om AU-DCE fagligt har vurderet, at man ikke behøver 6-12 måneders udsættelse, så protesterer AU-DCE alligevel ikke over ministerens ønske. Det forklarer en anonym miljøekspert med indgående kendskab til sektorforskningen.

Esben Lunde har nemlig varslet, at han vil udlicitere myndigheds-betjeningen, og her har Aarhus Universitet (AU) samlet kontrakter til 375 mio. kr. på spil.

“Hermed har ministeren en klemme på AU, som ikke vil risikere at komme i ’bad standing’ hos Esben Lunde ved at frigive data, som kan være ubekvemme for ministeren”, forklarer miljøeksperten og fortsætter:

”Så med truslen om udlicitering hængende over hovedet, så har AU-DCE 375 mio. grunde til at adlyde ministeriet…”

At det er Miljøstyrelsen, som har dikteret udsættelsen, indikerer FORSKERforums aktindsigt. Der var således ingen saglige/faglige begrundelser for, at Styrelsen allerede i august kunne diktere 4 måneders udsættelse med henvisning til ”fejlanalyser”.

En anonym vandmiljøekspert har da også over for FORSKERforum vurderet, at AU-DCE allerede nu har faglig viden til at korrigere for ”fejlanalysen” og dermed ”kvalitetssikre data”, så der ikke er grund til udsættelser i halve og hele år. Alligevel har AU-DCE altså påtaget sig rollen som ministerens alibi:

”Det er fejlanalyserne, der gør, at vi er nødt til at udskyde NOVANA-rapporterne til næste år,” udtalte chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, da udskydelsen blev afsløret. Det skete i ALTINGET den 12.oktober i år.

AUs rolle som alibi i år har en slående lighed med forløbet om NOVANA 2015’s frigivelse. Den skulle være frigivet 1. december 2016. Men Esben Lunde Larsen udskød – uden saglig begrundelse – frigivelsen i mere end halvanden måned – til 16. januar 2017. Hans forklaring lød, at AU’s forskere var forsinkede:

”Rapporten blev ikke offentliggjort i december, fordi dialogen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og rapportens forfattere ikke var afsluttet”.

Men det var en skinbegrundelse i strid med sandheden, for AU-DCE havde afleveret den faglige rapport allerede d. 24. november. Det afslørede en aktindsigt, som FORSKERforum havde fået.

Også da NOVANA 2015’s data faktisk afslørede voksende kvælstofforurening i januar, gav AU’s chefkonsulent Poul Nordemann Jensen ministeren en hjælpende hånd ved at bagatellisere betydningen af kvælstof-stigningen.

Han udtalte da, at ”der er tale om en meget lille stigning fra år til år”, samtidig med at han frikendte landbruget for at øge forureningen. Det blev flittigt citeret af ministeren og landbrugslobbyen i tiden efter.

Man forstår, hvorfor Esben Lunde Larsen hader aktindsigt og sågar har givet dette offentligt til kende. Og føler med stakkels Poul Nordemann Jensen, der må dække over ministerens føren os bag lyset. For sølle 375 millioner kroner skyld…

28. oktober 2017

* S og V sammen på landbrugsområdet

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har netop åbnet op for, at Socialdemokratiet kan blive inddraget i forhandlingerne om fremtidens målrettede miljøregulering af landbruget. Det skriver LandbrugsAvisen.

Således var Simon Kollerup, miljø- og landbrugsordfører for Socialdemokratiet, i denne uge inviteret med til et indledende møde med partierne bag landbrugspakken.

Med fra mødet tog Simon Kollerup et større materiale om det overordnede grundlag, de fire partier fra blå blok allerede har samlet sig om. Det skal han nu have tygget igennem og formentlig uddybet gennem en række spørgsmål og svar, inden han beslutter, om Socialdemokratiet kan se en mulighed for at være med i den politiske aftale, som forhandlingerne skal munde ud i.

– Det var et møde, der forløb stille og roligt og hyggeligt. Nu skal Simon Kollerup have en chance for at sætte sig ordentligt ind i det ret omfattende materiale. Jeg går da ud fra, han vil stille en masse spørgsmål, siger Lise Bech, landbrugsordfører for Dansk Folkeparti.

Erling Bonnesen, miljø- og landbrugsordfører for Venstre, bekræfter:

– Jeg kan bekræfte, at der i øjeblikket foregår sonderinger og drøftelser med Simon Kollerup med henblik på at finde ud af, om der er mulighed for, at S kan være med i en aftale om målrettet regulering. Det bliver p.t. afprøvet helt konkret, siger Erling Bonnesen.

Ifølge Lise Bech er der lagt op til, at S skal acceptere at tage udgangspunkt i det grundlæggende oplæg, de fire blå partier har udarbejdet.

Men det betyder ikke, at Socialdemokraterne ikke vil få mulighed for at sætte fingeraftryk på en politisk aftale. Det er en del af oplægget, at det, partierne skal forhandle en aftale om, handler om de første par år – det vil sige til og med 2019. Hvad der derefter skal ske, skal koordineres med arbejdet med tredje generation af vandplanerne, hvor regeringen er indstillet på, at inddrage al ny viden.

– Jeg er fortrøstningfuld og håber meget, de kommer med. Det vil være det bedste for en aftale, så vi får noget ro og stabilitet for erhvervet, siger Lise Bech.

Det Radikale Venstre er indtil videre ikke inviteret med i kredsen af partier, der skal forhandle målrettet regulering. Dermed er de to partiers parløb fra forhandlingerne om landbrugspakken, som de sammen forlod i de afsluttende timer i december 2015, tilsyneladende slut.

Den radikale Ida Auken havde ellers også ytret ønske om at være med. Men det er Socialdemokraterne, det er vigtigt at få med, mener Lise Bech fra Dansk Folkeparti:

– Radikale er ikke så vigtige for en aftale. Det er S, som det store parti, siger hun.

Med til forklaringen hører også, at Venstre har rigtig gode erfaringer med netop Simon Kollerup. Han var således med til at stemme Esben Lunde Larsens forslag om nye storforurenende havbrug i Kattegat igennem.

Så et eventuelt S-V samarbejde på landbrugsområdet kommer der næppe noget godt ud af. I hvert fald ikke for miljøet.

28. oktober 2017

* Inkompetence til 30 millioner skattekroner

Vi vidste godt, at Esben Lunde Larsen er Løkkes marionet, der gør alt det beskidte arbejde for landbrug og havbrug. Som konsekvent kører over for rødt, hvor andre ville stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.

Vi vidste også, at han er inkompetent og upålidelig som minister. At han konsekvent leverer urigtige oplysninger til såvel venner som fjender, hvis det kan tjene hans sag. At han derfor også hader aktindsigt og følgelig bliver indkaldt til rekordmange samråd.

Endelig vidste vi jo kun alt for godt, at han er flintrende ligeglad med miljøet, selv om han har titel af miljøminister. At han derfor gladeligt tillader vennerne i Venstre at svine vor fælles natur til med havbrug og landbrug.

Men vi anede ikke, at det skulle koste os danske skatteydere 30.000.000 kroner bare at redde hans ministertaburet. Det er regningen for udflytning af medarbejderne fra Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet, der nu har overtaget fiskeriet – angiveligt fordi de kommende forhandlinger med England om dansk fiskeri i engelsk farvand efter Brexit vil kræve ekspertise fra netop – Udenrigsministeriet.

Nu er det jo langt fra første gang, at man fra politikerside har gjort en dyd af en nødvendighed. Men det er givet første gang, at en enkelt minister egenhændigt har kostet skatteyderne 30 millioner kroner, fordi han ikke kunne finde ud af at passe sit i øvrigt vellønnede ministerarbejde.

En meget stor del af flytteudgifterne skyldes nye licenser til de brugte IT-systemer. Dem, der blandt andet bruges til at udstede nye fiskekvoter med. Det er tilsyneladende ikke muligt at flytte dem fra ét ministerium til et andet. Der skal udstedes helt nye licenser til alle medarbejdere. Og det koster altså kassen.

Inkompetence til 30 millioner skatteyderkroner…

Send regningen “att. Venstre”.

28. oktober 2017

* Landbrug & Fødevarer ude med riven igen

Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer er nu ude med riven igen.

Efter den fejlslagne giftkrig mod Samvirke, der jo blev et rent selvmål og endte med i stedet et booste Coop’s medlemstal og salg af økovarer, er der nu brug for at lægge røgslør ud og komme hurtigt videre. Nu er strategien i stedet at forplumre miljødebatten omkring landbrugets massive udledninger af kvælstof.

Til formålet har L&F hyret Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som man tidligere har haft gode resultater med. Den omtalte rapport, som Merrild nu håber vil revolutionere Vandplanerne og redde dansk landbrugs økonomi, fokuserer udelukkende på den lille Karrebæk Fjord på Sydsjælland. Karrebæk Fjord afvander til Storebælt og skal som alle andre danske vandområder leve op til kravene om god økologisk tilstand i EU’s Vandrammedirektiv.

Nu konkluderer DHI så, at landbruget bedst kan levere kvælstofreduktion om vinteren, hvor der imidlertid er færrest alger til at optage det. Men at landbruget kun vanskeligt kan reducere kvælstofudledningen om sommeren, hvor markplanterne gror og algerne er flest. Dette forhold bruger Martin Merrild så frejdigt til at konkludere, at landbruget så heller ikke behøver at reducere om vinteren…

Hvad landbruget omhyggeligt undgår at omtale er, at det jo ikke kun handler om de enkelte fjordområder. Men også om den totale mængde udledt kvælstof. Det kvælstof, der ikke bliver brugt af algerne i Karrebæk Fjord, det forsvinder jo ikke bare ud i den blå luft. Det fortsætter ud i Storebælt, hvor det så i stedet volder skade i sommermånederne.

Rapporten er for øvrigt betalt af tag-selv Promilleafgiftsfonden, hvor landbruget selv skriver ansøgningerne og selv godkender dem. Skatteborgerne betaler, men uden at blive spurgt.

Rapporten er skrevet af selvsamme DHI, der tidligere fik til opgave at opfinde et miljømæssigt råderum til Esben Lunde Larsens nye havbrug.

Det lykkedes DHI til fulde med – til trods for, at der ifølge videnskaben intet er.

28. oktober 2017

IMG_8967

IMG_8975

IMG_8964

IMG_8965

IMG_8976IMG_9326

* Det fredelige søslag

Knap 80 interesserede mennesker af begge køn havde i sidste uge fundet frem til Langå Kulturhus, hvor fremtiden for Tange Sø blev debatteret.

Henrik Leth, Claus Pape, Lars Vedsø og Steen Ulnits kom hver med et oplæg til den efterfølgende debat om søen, hvis tilladelse til at være sø jo udløb med Tangeværkets koncession på at udnytte Gudenåen til vandkraft. En tilladelse, der som bekendt udløb i år 2000 – 80 år efter værkets igangsætning.

Det nye i sagen er, at der nu ikke længere primært fokuseres på den såkaldte “bypass” løsning, hvor der laves et kortere eller længere omløbsstryg langs den kunstige Tange Sø. En løsning, der dels koster mange penge – dels ikke bringer Gudenådalen tilbage til dens oprindelige tilstand. I dag ligger Gudenå-laksens allervigtigste gydepladser nemlig på bunden af Tange Sø, og det vil de også gøre efter anlæggelse af et omløbsstryg – kort eller langt.

I stedet fokuseres der nu målrettet på en total genopretning af Gudenåen, hvor vandkraftmagasinet Tange Sø tømmes helt, så Gudenåen kan få sit gamle løb og hele ådalen tilbage. Desværre er Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) mod en sådan løsning og anbefaler uvist af hvilke årsager omløbsstryget. Det har man meldt officielt ud til sine medlemsforeninger langs åen.

Ganske besynderligt, at en organisation som DSF – med indsigelsesret i miljøsager – nu pludselig helt undsiger miljøet og ligefrem sætter sig mod en genopretning af Gudenåen og Gudenådalen. Men så har DSF jo også selv bygget sit nuværende hovedsæde i Vejle Ådal – ret ned til Vejle Å. Måske derfor man har et mere afslappet forhold til natur versus kultur.

I miljømæssig forstand vil det jo være en ren Molbohistorie at anlægge et kunstigt omløbsstryg ved siden af et kunstigt vandkraftmagasin. Formedelst en udgift på over 100 millioner kroner. En dobbelt bypass, der én gang for alle vil umuliggøre en total retablering af Danmarks længste vandløb.

28. oktober 2017

* Borgermøde om Tange Sø

Den 26. oktober klokken 19.00 i Langå Kulturhus, Bredgade 4, 8870 Langå. Tema for aftenen:

– Skal søen tømmes, så Danmarks længste vandløb Gudenåen atter kan flyde frit – efter snart 100 år i vandkraftens lænker?

Pressemeddelelse

* Et ringe resultat

– Et ringe resultat. Det er de ord, som Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening (DF), bruger om de nye fiskekvoter i Østersøen. Det er særligt de uforandrede kvoter på den vestlige torsk, der blev drastisk reduceret sidste år, som går formanden på.

– Torsk er det vigtigste for vores fiskere i det område. Det er frygtelig frustrerende at se, at man fastsætter kvoter, der er lavere end den biologiske anbefaling, siger Svend-Erik Andersen. Her henviser formanden til den seneste rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, der rådgiver EU i forhold til fiskebestandene. Det er EU-landenes fiskeriministre, som tirsdag morgen er blevet enige om nye fiskekvoter i Østersøen for 2018 efter 20 timers forhandlinger.

Danmarks nye fiskeriminister, Karen Ellemann (V), ville have højere torskekvote i den vestlige Østersø. Det vandt ikke gehør i ministerrådet. I kvoten indgår der også en såkaldt “lukkeperiode”, hvor det kun er mindre fartøjer, der må fiske efter torsk på udvalgte steder i februar og marts, forklarer Svend-Erik Andersen:

Det er midt i højsæsonen. Man kan ikke fange fiskene, når det er lettest. Og foruden en reduceret indtjening skal man kæmpe dobbelt så hårdt for den. Sidste år var der en kompensation fra staten. Men EU-bestemmelser gør det ikke muligt i samme form. Vi vil nu tage fat i ministeren og se på mulighederne, siger han.

EU-Kommissionen foreslog også et forbud mod at fange ål. Men det afviste ministrene. De foretrækker en fælleseuropæisk løsning. “Danske fiskere har fulgt den genopretningsplan, der har været for ål. Det er der mange lande, der ikke har,” siger formanden.

Det er langt fra alle enige i. Derfor advarer Greenpeace i en skriftlig kommentar:

– Det er virkelig alarmerende, at EU’s fiskeriministre ikke kunne nå til enighed nu om at stoppe ålefiskeriet i Østersøen, og det kan meget vel være det endelige dødsstød til en i forvejen kritisk truet bestand, siger havansvarlig Magnus Eckeskog. Han finder det “helt uansvarligt”, at Danmark kæmpede for en øget torskekvote

– Selv om kvoten for torsk i den vestlige Østersø sidste år blev reduceret med 56 procent, så er det ikke gået den rigtige vej for torsken. Gydebiomassen er faldet, og bestanden bliver mindre og mindre, mener Magnus Eckeskog.

21. oktober 2017

* Tunfangst en dårlig forretning

De 190 blåfinnede tun, som notbåden MS Hillersøy fangede vest for Ona i midten af ​​september sidste år, svarede til næsten 40 tons fisk. Se notitsen herunder. Den enorme fangst blev dog alt andet end et økonomisk løft for fiskerne.

Ifølge dette års udgave af bladet Søulykkesrapport, er en enkelt blåfinnet tun tidligere solgt for flere millioner kroner, og verdensrekorden, som blev etableret i januar 2013, var en kæmpefisk, der gik til utrolige 10 millioner norske kroner. Det skete på Tsukiji fiskemarkedet i Tokyo, hvor sushi næsten er en nationalspise. Men faktisk fik fiskerne ombord på MS Hillersøy kun 2,5 millioner norske kroner for deres 39,5 tons tunfisk.

En så stor fangst af blåfinnet tun burde ellers have indbragt fiskerne den højeste timeløn nogensinde, men det gjorde den ikke:

– Markedet var for dårligt forberedt. Ingen troede på, at vi ville lykkes med projektet. Selvfølgelig blev der ikke lavet et forudgående salg, da ingen var forberedt på, hvad der ville ske. Og ingen havde markedsført den fantastiske kvalitet, vi pludselig kunne bringe i land. Når 190 blåfinnede tunfisk pludselig oversvømmer markedet, fra et land, der er helt ukendt i netop denne kontekst, så bliver mængden til sidst et problem. Vi burde have fanget 25 tunfisk – ikke 190 på én gang, beretter Skipper Tore Hillersøy.

Gennemsnitsprisen på den 190 blåfinnede tun sluttede lige under 81 kroner kiloet. Året før var prisen i Hovden 100-200 kroner. I gennemsnit opnåede hver af de 190 tunfisk blot en pris på godt 13.000 kroner. Det er ganske langt fra verdensrekorden på 10 millioner.

En fragtpris på 70 kroner kiloet gjorde det japanske marked, der oprindeligt var tiltænkt en stor del af de fangede fisk, urentabelt for de norske notfiskere. Selv de fisk, der gik til Spanien, var ikke særligt profitable. De ender nu på dåse. De største penge var faktisk at finde på det norske sushi hjemmemarked samt tilsvarende markeder i London og Paris.

– I de to sæsoner, vi har fisket efter tun, har der været udgifter til 1,2 millioner, næsten halvdelen af ​​indkomsten ved salg af fangsten. Fiskeri indebærer store omkostninger, herunder til en EU-inspektør ombord. Vi føler, at vi har gjort en indsats for nyt fiskeri i Norge, med eller uden støtte. Det er selvfølgelig fint at have været med til at give landet en reel fornyelse af fiskeriet, men det skal naturligvis være et rentabelt fiskeri. Der er mange ting, som skal gøres anderledes i fremtiden, slutter Hillersøy.

Info: Den tunkvote, som MS Hillersøy fiskede på, er en vigtig del af et forsøgsfiskeri, hvor målet er at identificere tunbestandene i nordiske farvande. Et tilsvarende forsøgsfiskeri, men med stang og line i stedet for not, er også blevet drevet i Danmark. Formålet var her at fange, mærke og genudsætte tunfisk for via senere genfangst at kunne dokumentere fiskenes oprindelse. Og dermed muligvis kunne etablere et bæredygtigt fiskeri efter dem.

Det danske testfiskeri indbragte 18 tun, som blev mærket og genudsat.

Fire af dem blev fanget i dansk farvand.

21. oktober 2017

* Trump og truslerne

Det har taget lidt tid at komme i gang med de lovede ødelæggelser, men nu er Trump så vidt. Der skulle lige skiftes talsmænd, ministre og embedsmænd nogle gange, inden han var klar. Tilbage er så blot enkelte whistle blowers, der efter at have modtaget en fyreseddel er gået til medierne med deres viden om klimaet og meninger om Trump.

Trump

Helt konkret har den amerikanske præsident Donald Trump nu skrevet under på de papirer, der skal sætte gang i videreførelsen af de to kontroversielle olierørledninger – henholdsvis Keystone XL og Dakota Access, hvoraf sidstnævnte går ret gennem indiansk territorium og er omtalt tidligere her på siden. Man må forudse yderligere konfrontationer mellem indianere og myndigheder, når det endelige arbejde går i gang.

Trump praler nu også med, at han har aflyst en del programmer fra den amerikanske miljøstyrelse – Environmental Protection Agency (EPA). Alt, der har det mindste med klima og global opvarmning at gøre,  er bandlyst og aflyst. Alt, der er vedtaget under præsident Barack Obama, ryger næsten automatisk i papirkurven og indstilles. USA stander i våde…

Trumps aggressive handlinger mod mennesker og miljø har affødt mange protester. Dette i form af læserbreve og demonstrationer, hvor de i USA konstant ulmende problemer med racediskrimination og våbenlovgivning er brudt ud i lys lue.

Senest har amerikanske musikere som rapperen Eminem også kastet sig ud i protester. Hør og se blot her:

http://ulnits.dk/biologi/confounds-the-science/

21. oktober 2017

* Negativ CO2-emission

Climeworks og Reykjavik Energy har startet det første kraftværk nogensinde, der bekræftes at kunne levere “negative emissioner”. Det vil sige, at det fjerner mere CO2, end det slipper ud.

Den geotermiske station i Hellsheidi, Island bruger et Climeworks modul og værkets egen varme til at indfange CO2 direkte fra luften via filtre, binde det til vand og sende det ned under jorden, hvor det vil mineraliseres til harmløse carbonater.

I lighed med naturligt dannede kulstofaflejringer som kul, olie og gas bør den indfangede CO2 her forblive låst væk i mange millioner år, om ikke milliarder. Og fordi de basaltlag, der er brug for til deponeringen, er relativt almindelige, vil det være muligt at etablere negative udledningsanlæg mange andre steder rundt om i verden.

Som altid er der en bagside af medaljen. Hellsheidi opsamlingssystemet er stadig et forsøg, og de 50 tons CO2, som det vil kunne indfange om året, kan ikke udligne mange årtiers misbrug af fossile brændstoffer.

Der er også spørgsmålet om at reducere omkostningerne ved indfangning af CO2. Selvom Climeworks forbedrer effektiviteten på sit system til kun at bruge $100 for hvert metrisk ton CO2, det fjerner, så skal der stadig bruges hundredvis af millioner dollars (hvis ikke milliarder) hvert år for at nå den målestok, der skal til for at gøre en forskel.

Det vil kræve, at alverdens lande ikke blot respekterer klimavidenskaben, men også sørger for at bruge betydelige dele af deres budgetter på den nye indfangstteknologi.

Og her kniber det gevaldigt med entusiasmen.

21. oktober 2017

* Kulkraften taber terræn

Trump-administrationen kan naturligvis håbe på, at den kan vende kulkraftens tilbagegang ved at nedlægge Clean Power Plan og andre miljøvenlige bestræbelser. Men heldigvis ser det ikke godt ud for disse negative og bagstræberiske bestræbelser.

Energikoncernen Luminant har således annonceret planer om at lukke tre store kulværker i Texas (i Freestone, Milam og Titus) mellem januar og februar 2018. Afbrydelserne vil tilsammen fjerne 4.200 MW strøm fra nettet – nok til mere end 4 millioner boliger. Nyheden øger de forventede kraftværkslukninger i 2018 til sammenlagt over 13.600 MW. Det er 79 procent mere end forventet. Det er ikke rekordhøjt (næsten 18.000MW gik offline i 2015), men det er klart, at tendensen går i retning af flere lukninger, ikke færre.

Luminant er ikke bange for at tale om årsagerne til de planlagte lukninger, som desværre vil medføre, at omkring 950 mennesker mister deres job. De bebrejder et “overudnyttet” marked for vedvarende energi, men peger også på lave priser for naturgas – eksempelvis skifergas hentet op ved den kontroversielle “fracking” proces. Luminant’s kulværker har ikke leveret det nødvendige overskud i et godt stykke tid, og intet tyder på, at markedet er ved at vende.

Disse seneste lukninger illustrerer de problemer, som Det Hvide Hus står overfor med sine planer om at udfordre “krigen mod kul” – som EPA-overhovedet Scott Pruitt kalder det – ved at fjerne love og regler fra Obama-æraen. Beslutningen om at afskaffe Clean Power Plan kan ganske vist have mindsket presset for at reducere CO2-udslippet, men det betyder nu mindre, om det ikke længere er økonomisk rentabelt at køre et givet kulværk – uanset emissionsniveau.

Kort sagt: Den seneste tendens tyder på, at kul kan være på en irreversibel nedtur, og at ren energiteknologi som sol og vind stadig er fremtiden.

Uanset hvor meget Trump så måtte hade det…

21. oktober 2017

* Rekordaborrer

Jeg var desværre nødt til at aflyse sæsonslut ved Skjernå i dag. Af private årsager. Laksegrejet stod ellers klar i entréen.

Heldigvis fik jeg mulighed for i stedet at tilbringe et par hurtige timer sammen med Jørgen Skårup fra aborre.dk i hans båd på Randers Fjord.

Heldigvis, for vi sad pludselig midt i et rent Bonanza af overstore brakvandsaborrer. En halv snes over kiloet havnede således på dæk – de fire største over 1,5 kg!

IMG_8580

Jeg slog min egen PR to gange – med fisk på henholdsvis 1,610 og 1,720 kg. Jørgen fik de fleste – jeg de to største – i løbet af blot en times tid. Alle kom de ud igen efter et hurtigt foto.

En fantastisk tur, vi aldrig vil glemme. Aborrer er bare vidunderlige…

14. oktober 2017

* Tagging Tuna

Al Anderson, der er skipper på en Big Game båd fra Point Judith, Rhode Island i USA, deltager i NOAA Fisheries Cooperative Tagging Programme. Det er et program, som uddeler gratis tags til fiskere, der så kan bidrage til vores videnskabelige forståelse af fisk. En af de fisk, Al Anderson mærkede, en blåfinnet tun, blev for nylig genindtaget efter 16 år i det fri. I programmets historie havde kun to genvundne fisk været frihed så længe.

Den blåfinnede tun vejede blot 14 pund, da Anderson fangede den i Mudhole øst / sydøst for Block Island i 1997. Da en Nova Scotia-fisker genfangede den i år, vejede den mere end 1.200 pounds. Knap 550 kg…

Anderson begyndte at mærke fisk 45 år siden, da han var kandidatstuderende i fiskerbiologi ved University of Rhode Island. Men spørger man ham i dag, hvorfor han mærker så mange fisk, så er forklaringen en lidt anden:

– Jeg er fisker, siger han. – Jeg vil vide, hvor fiskene går.

Forskerne vil også gerne vide det. Derfor giver NOAA fiskere mærker til at sætte i de fisk, de fanger og genudsætter – heriblandt langt vandrende arter som tunfisk, sejlfisk og marlin. Efter mærkning af en fisk sender de mærkenummeret til NOAA Fisheries sammen med dato, placering, længde og vægt. Hvis fisken genfanges, kan fiskeren læse tallet og sende det ind. Det gør det muligt for forskere at kortlægge migrationsmønstre samt anslå vækst og dødelighed for disse værdifulde arter.

Den blåfinnede tun svømmer langt og hurtigt. Anderson genfangede engang en tun fra Rhode Island, der var blevet mærket ti dage tidligere nær New Orleans. På den korte tid havde fisken svømmet mindst 1.600 miles. 2.500 km. Andre tunfisk, som Anderson har fanget og mærket, er blevet genfanget ud for Tyrkiet og Frankrig – på den stik modsatte side af Atlanterhavet.

Disse konventionelle tags giver snapshots af data, når fisken er mærket og igen, når den genfanges. For et mere detaljeret billede implementerer forskere også PSAT-pop-up-satellitarkivarkoder. Men så begynder det at blive dyrt.

14. oktober 2017

* 190 tunfisk på én gang

Mens vi glæder os over, at der atter er tun i de danske farvande, kan vi passende tage et kig tilbage til næsten samme tid sidste år. Til den 17. september 2016, beskrevet i dagbladet VG:

Besætningen på MS “Hillersøy” fik sig den dag en voldsom overraskelse, da de fiskede vest for Ona. I den store not svømmede nemlig ikke færre end 190 blåfinnede tun på mellem 170 og 300 kilo. Knap 40 tons fisk.

– Det ville ingen ende tage. Rensning af så mange og så store fisk er et enormt arbejde, fortalte skipper Tore Hillersøy på snurpenotbåden MS “Hillersøy.”

Besætningen på syv mand lå i deres skib vest for Ona og Romsdal, da de gjorde en fangst, de aldrig vil glemme. Fredag ved 18-tiden gik der nemlig 190 blåfinnede tun i deres not – på én gang.

– I første omgang troede vi ikke, at der var så mange fisk. Der så ud til at være blot 25 fisk i noten. Men da vi fik noten op på siden af ​​båden, ville det ingen ende tage. Vi var først færdige med at rense i de tidlige morgentimer. Det var ret specielt, sagde Hillersøy, der kommer fra Bulandet i Sogn og Fjordane.

Lørdag forsøgte besætningen at få noget søvn, men det ringede konstant fra medierne, der ville have kommentarer:

– Jeg bliver ellevild bare ved at tænke på det, sagde Hillerøy grinende. For sådan en fangst er ikke hverdagskost. Hillerøy har ganske vist oplevet lignende, men der var omkring 30 år siden.

I marts modtog 2014 MS “Hillersøy” den første norske kvote for blåfinnet tun i årtier. Besætningen havde også en japaner ombord, som lærte besætningen til at sikre den bedste kvalitet på de fangede fisk.

Men i 2014 gik fiskeri helt i stå. Besætningen fangede ikke en eneste tun i fire uger. Det var et stort tab for Hillerøy og besætning. I 2015 var der dog andre både, som fik tun ombord, men ikke Hillersøy:

– Det er ikke så mange gange, at vi har været involveret i noget lignende. Måske er vi nu ved starten af ​​en ny æra. Og vi aner simpelthen ikke, hvad de mange tun vil bringe indtægter. Det afhænger af, hvad markedet vil betale, sagde Hillersøy.

Tun vejer fra 170 til 300 kg og blive sat på markedet som sushi. Her er tun meget populær og indbringer høje priser på især det japanske marked.

14. oktober 2017

* Ingen yderligere grødeskæring i Simested Å

Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort. Dermed får Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund medhold i sagen.

Det hele startede med, at Rebild Kommune og Mariagerfjord havde besluttet at ændre vedligeholdelsen af 2,2 kilometer af Simested Å – med det formål at forbedre afvandingen fra landbrugets marker. I forvejen bliver åen grødeskåret én gang om året med en motor-le. Men kommunen ville give lov til to årlige skæringer og samtidig gøre brug af en for naturen mere hårdhændet maskinel metode.

Kommunerne har selv vurderet, at der kan forventes en række negative konsekvenser i vandløbet. Og at der er risiko for en egentlig tilstandsændring af selve vandløbet, der har mål om at opnå god økologisk tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet mener dog ikke, at der er særlige omstændigheder, som kan retfærdiggøre den øgede grødeskæring og har derfor afvist kommunens plan:

– Nævnet har særlig lagt vægt på, at afgørelsen alene er båret af hensyn til en landbrugsmæssig og økonomisk interesse i at forbedre afvandingen i området, samt at den ekstra grødeskæring og indførsel af mulighed for maskinel skæring kan medføre negative påvirkninger af vandløbets tilstand, lyder begrundelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Danmarks Naturfredningsforening udtrykker i sit nyhedsbrev også tilfredshed med afgørelsen, der bliver betegnet som ”skelsættende”.

I Rebild Kommune er det særligt Venstre-folk, der har kæmpet for at få fjernet mere grøde i Simested Å. En af dem er Thomas Simoni Thomsen, der er medlem af kommunens teknik- og miljøudvalg. Han er ikke tilfreds med afgørelsen:

– Det er ærgerligt, for der er nogle lodsejere, der ikke kan få afvandet deres jord, siger Thomas Simoni Thomsen og beretter om en samtale sidste fredag med en landmand et andet sted i Rebild Kommune, som for første gang i 52 år ikke kan høste på sin jord:

– Det er alvor. Det er ekspropriation ind ad bagdøren, hvis man ikke kan få lov til at dyrke sin jord, siger han og afviser i øvrigt, at naturen vil lide nogen synderlig skade af mere grødeskæring.

– Vi tror ikke på, at vi ikke kan gøre noget, uden at noget tager skade. Naturen tilpasser sig de forhold, den bliver budt. Den stopper ikke med at ændre sig. Grædeskæring skader i nuet. Selvfølgelig påvirker grødeskæring. Det gør al aktivitet. Men man kan sagtens både afvande og have fisk i åen.

– Vi har ikke tanker om at overskride loven, så vi er nødt til at efterleve det, der er besluttet. Men vi kommer til at kæmpe videre for at lave den grødeskæring, som vi mener er nødvendig i andre vandløb. Det vil vi bestemt ikke stoppe med, siger Thomas Simoni Thomsen.

Lad os håbe, at denne kendelse vil danne præcedens ved andre vandløb, hvor der påtænkes øget grødeskæring. Landbruget ligger, som de selv har redt – efter årtiers afvandinger af lavtliggende vådområder.

14. oktober 2017

* Månegris-projektet ApolloThy strandet

Den gamle og spektakulære, men stærkt saneringsmodne landbrugsejendom Egebaksande er blevet solgt, men til anden side end forventet. ApolloThy er det ene af to Månegris-stalde, som for knap et år siden vandt udbuddet om tilsammen 14 mio. kr. støttekroner fra GUDP-puljen.

På Egebaksande i Thy var der allerede en miljøgodkendelse til en helt ny stald med 9.500 stipladser. Men salget af ejendommen fra Nykredit – der havde overtaget konkursejendommen – til landmand Niels Jørgen Pedersen gik i vasken på grund af nogle uenigheder. Derfor skulle en ny køber findes.

I mellemtiden havde lokale klaget over miljøgodkendelsen, så nye investorer – som ellers var interesserede i ApolloThy-projektet – var tilbageholdne. Gården ligger trods alt klods op af Nationalpark Thy.

På grund af udflytningen af klagenævnet – nu kaldet Miljø- og Fødevareklagenævnet – tog det lang tid at få behandlet klagen. Måneden efter, i juli, fik ApolloThy i store træk medhold, men det var for sent. Nu er Egebaksande så solgt til anden side.

Den nye ejer af Egebaksande er ifølge Thisted Dagblad Jørgen Holm Westergaard, som er adm. direktør i Energi Danmark – en koncern, som handler med el. Han ejer i forvejen naboejendommen, den store opformeringsbesætning Rosvang. Jørgen Holm Westergaard er selv opvokset i landbruget og han driver Rosvang sammen med sin søn, Viktor.

Egebaksande er helt speciel. Kaptajn Jagd byggede for over 150 år siden gården, der dengang var blandt de største i Thy. I dag er den voldsomt saneringsmoden.


Efterskrift: Der kommer hverken til at være månegrise eller andre grise på Godset Egebaksande. Det skriver Nordjyske.

Jørgen Holm Westergaard, der er den nye ejer af Egebaksande, har købt godset for at sikre foder til sin produktion af so-polte på den nærliggende gård Rosvang.

Jørgen Holm Westergaard ejer i forvejen Rosvang, den anden store gård på den tidligere søbund vest for Thisted. Sammen med sin søn Viktor, der er i gang med en landbrugsuddannelse, har han her opbygget en produktion af såkaldte polte – grise, der skal bruges til avl.

Også derfor er han ikke interesseret i en stor svinestald, få kilometer fra Rosvang, skriver LandbrugsAvisen:

– Vi har højeste sundhedsstatus. Så det er aldrig en fordel, hvis der er andre svineproduktioner tæt på, siger Jørgen Holm Westergaard til avisen. Selv svineproducenter frygter – svineproducenter…

Så naboerne til Egebaksande samt beboerne i Nationalpark Thy kan ånde lettet op.

Men det var tæt på. Foruroligende tæt…

14. oktober 2017

* Jedsted Mølle maler ikke mere

For nylig blev de gamle bassiner i Jedsted Mølle Dambrug tømt for fisk. I det kommende år bygges dambruget fuldstændigt om, så det ikke længere får vand fra Kongeåen, men vand via dræn og boringer. Det vil betyde mindre vandforbrug og bedre passagemuligheder ved opstemningen.

For ejeren af Jedsted Mølle Dambrug – Snaptun Fisk Export A/S – er det en investering i den tunge vægtklasse. Det vil koste mellem 50 og 60 millioner kroner at ombygge det nuværende dambrug. Et ombygningsprojekt, som blev igangsat for en måneds tid siden og forventes færdiggjort næste sommer, oplyser Tim Petersen, direktør i Snaptun Fisk Export A/S til dknyt.dk.

– Det er en stor investering, men så får vi også en mere tidssvarende produktion. En produktion, som vi bliver i stand til at forøge samtidig med, at vi nedbringer vandforbruget til formentlig kun 1/20 del af det nuværende forbrug. I stedet for at få vand fra Kongeåen får vi i fremtiden vand fra dræn og boringer, og vandet vil blive genbrugt og renset både mekanisk og biologisk, oplyser Tim Petersen.

Den store ombygning af dambruget sker samtidig med, at Esbjerg Kommune gennemfører det naturgenopretningsprojekt, der skal ændre Kongeåens forløb – nord for det nuværende stemmeværk, der hidtil har reguleret for tilførslen af vand. Det vil give passage for gydende fisk og forventes at få stor betydning for fiskebestanden i åen.

– Vores ombygningsprojekt og naturgenopretningsprojektet gennemføres sideløbende. Det er både praktisk og økonomisk det klart mest gunstige for både os og kommunen, understreger Tim Petersen.

Jedsted Mølle Dambrug har hidtil haft en årsproduktion på cirka 400 tons regnbueørreder. Ørreder, som efterfølgende udsættes i de havdambrug, som Snaptun Fisk Export A/S også driver flere steder i Danmark. De 400 tons fra Jedsted svarer til et sted mellem 500.000 og 700.000 regnbueørreder.

– Med det nye moderne anlæg vil vi være i stand til at øge vores produktion betragteligt samtidig med, at der bliver tale om en produktion, som er mindre ressourcekrævende i form af blandt andet et langt mindre vandforbrug, siger Tim Petersen.

Der har været dambrug ved Jedsted Mølle siden 1904. Men møllen har også tjent som kornmølle, der har været brændevinsbrænderi, og fra 1910 til 1965 blev der også produceret el via mølledriften.

7. oktober 2017

* Muslingeskrabet starter igen-igen

Fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden åbnede igen mandag den 11. september 2017 efter at have været sommerlukket.

Muslingefiskerne i Limfjorden må i den kommende sæson skrabe 8.000 tons blåmuslinger i hver af Natura 2000-områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning. For at sikre at arealpåvirkningen ikke overskrider de fastsatte niveauer, følges fiskeriet som i forrige sæson tæt. Det skyldes, at der i 2015-2016 sæsonen var en højere arealpåvirkning i Løgstør Bredning end forudsat i beregningerne.

Kvoten er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua og høring af Udvalget for Muslingeproduktion. Forvaltning af muslingefiskeri i Natura 2000-områder sker i henhold til Muslingepolitikken fra 2013. Muslingepolitikken skal sikre den rette balance mellem muslingefiskeri og naturbeskyttelse.

Med politikken sættes der også fart på en grøn omstilling af erhvervet med incitamenter og fokus på at fremme andre former for muslingeproduktion end fiskeri. Eksempelvis opdræt på liner.

Men stadig ufatteligt, at der må skrabes muslinger i sårbare Natura 2000 områder. Nyt ålegræs får ikke en chance for at etablere sig i de områder, hvor der skrabes med tunge bundredskaber.

7. oktober 2017

* Ål trækker i langdrag

Danmark står med en svær sag, når det skal at overbevise de øvrige EU-lande om ikke at følge det forbud mod ålefiskeri i Østersøen, som EU-Kommissionen har spillet ud med. Det erfarede Altinget forud for et møde blandt EU’s fiskeriministre i Luxembourg mandag.

Regeringen frygter, at det bliver vanskeligt at rykke ved EU-Kommissionens forslag, der blandt andet indeholder et totalforbud mod ålefiskeri i Østersøen. Meldingen kommer, efter fiskeriminister Karen Ellemann (V) mandag mødtes med EU’s kommissær med ansvar for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, i Strasbourg.

– Regeringen vil forholde sig meget kritisk til Kommissionens forslag, sagde Karen Ellemann (V) i en skriftlig kommentar til Altinget, da Kommissionen fremlagde sit forslag i september.

– Der er tale om en europæisk ålebestand, som siden 2009 har været reguleret i Danmark og i EU efter reglerne om genopretning af bestanden af europæisk ål. Vi mener derfor, at hvis der skal ske en regulering, så bør det ske i alle relevante farvande – og ikke kun i de regionale farvande, som for eksempel Østersøen, tilføjede hun.

Fredag skal ministeren søge mandat i Folketingets Europaudvalg. Her ventes hun at søge Folketingets opbakning til at gå imod Kommissionens linje på ål og torsk, når hun mandag rejser til Luxembourg for at blive enig med resten af EU’s fiskeriministre om fordelingen af fiskekvoterne i Østersøen.

Ålebestanden har siden slutningen af 1990’erne ligget på et historisk lavt niveau, og ifølge EU-Kommissionen er den europæiske ål i en “alarmerende alvorlig tilstand”. Derfor er et totalforbud mod både kommercielt fiskeri og lystfiskeri nu et nødvendigt skridt, hvis ålen skal bevares, lyder det fra Kommissionen.

– Vi mener, at det er alvorligt, men midlertidigt nødvendigt, at vi laver begrænsninger for at få en fordel på længere sigt, sagde Enrico Brivio, der er talsperson for EU-kommissær Karmenu Vella, i september til Altinget.

7. oktober 2017

IMG_8326

* Rekordstor eksport af økologiske varer

Landbrug & Fødevarer har fortsat store forventninger til eksporten af økologiske fødevarer. Det skriver L&F i en pressemeddelelse. Man estimerer, at eksporten i 2016 lander på omkring 2,3 mia. kr. Det svarer til en stigning på 13-15 pct. på blot et enkelt år.

Dansk eksport af økologiske fødevarer udgjorde i 2015 2 mia. kr., og den økologiske eksport til Tyskland udgjorde omkring 40 pct. af hele eksporten. Det gør Tyskland til Danmarks absolut vigtigste eksportmarked indenfor økologiske varer. Sverige er nr. to og Kina nr. tre. Mejerivarer, grisekød og grøntsager udgør hovedparten af den danske økologi-eksport.

I dagene 7.-11. oktober var Landbrug & Fødevarer derfor i Køln for at fremme eksportmulighederne sammen med en gruppe økologiske virksomheder. De havde en fælles, økologisk stand med ti virksomheder på Anuga, der er verdens største messe for økologiske og konventionelle fødevarer.

Sarah C. S. Fuglsig, markedskonsulent hos Landbrug & Fødevarer:

– I Landbrug & Fødevarer har vi fokus på både nærmarkeder og de oversøiske markeder, men nabolandene udgør fortsat de største aftagerkanaler. Derfor er det vigtigt at være til stede på Anuga, hvor indkøbere fra både nær- og fjernmarkeder er til stede, så der kan sikres, plejes og opbygges nye kontakter til eksportmarkederne, så vi kan nå vores mål om, at økologi-eksporten når 3 mia. kr. i 2020.

Jens Nannerup, adm. direktør hos Gasa Odense:

Den danske økologiske grønsagsproduktion er stigende, og vi er i Danmark i den absolutte verdensklasse indenfor økologisk produktion. Hos GASA Odense har vi en række dygtige producenter, som i de senere år har påbegyndt en økologisk produktion, og som i fremtiden vil øge deres økologiske produktion endnu mere. Det giver os musklerne til at kunne udbygge de danske gartneres eksport. 

På Anuga 2017 forventer vi derfor at få vist en bred vifte af potentielle, tyske kunder, hvilke lækre og økologiske grøntsager, vi kan tilbyde fra Danmark. Vi forventer at få skabt kontakt til flere potentielle kunder både indenfor foodservice (dvs. cafeer, restauranter og storkøkkener, red.) og detailhandlen. Vi glæder os meget til nogle udbytterige dage.

Ufatteligt, at man ikke kan se skriften på væggen i dansk landbrug. At man ufortrødent fortsætter med gifte og kemikalier i tonsvis, mens flere og flere forbrugere vender denne form for landbrug ryggen.

Man forstår godt, hvorfor kemilandmænd som Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer og Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug røg helt op i det røde felt, da Coop’s magasin Samvirke skrev åbent om pesticider i danske fødevarer. Lokummet brænder helt enkelt under de to giftsprøjtende og gyllespredende kemilandmænd.

Det er aldrig rart at stå på perronen “med bagagen endevendt”, som CV Jørgensen udtrykker det. Når det økologiske fødevaretog sætter dampen op mod fjerne horisonter, som er mere grønne end blå…

7. oktober 2017

22218527_1480304758673778_2329882033043807026_o

* Coop & Samvirke

Efterårets debat om økologiske og pesticidfri fødevarer kulminerede med en forside på medlemsbladet Samvirke, der tilsyneladende virkede stærkt provokerende på flere af landets førende kemilandmænd.

Sørgeligt, at vi alligevel ikke havde ytringsfrihed i Danmark:

– Vi havde planlagt annoncering af Øktober-kampagnen igen i denne uge, men har valgt at spare den væk, da kampagnen allerede har fået langt mere eksponering end forventet.

Det siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, til Berlingske om den ellers planlagte, men nu afblæste øko-kampagne.

Det kan vel være, at han har ret. Forsiden og artiklen om pesticider i fødevarer i den seneste udgave af Samvirke slog virkelig igennem til det brede Danmark.

Men vi ved jo alle, at Coop har været under et massivt pres fra kemilandmændene i Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug. Og nu altså har givet efter for presset.

Ytringsfriheden var alligevel ikke bæredygtig, da det kom til stykket:

– Jeg har klart opfordret min kone til, at hun ikke længere skal handle i Coops butikker. Det er min egen spontane reaktion på kampagnen fra Coop, sagde Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

– Coop er gået langt, langt over stregen, og min klare opfordring er, at man skal boykotte kædens butikker, siger Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.

Jeg synes, at ovenstående udtalelser må være den bedst tænkelige reklame for – Coop. Det er her, vi handler, når vi vil have sunde, giftfri fødevarer. Dem, Martin Merrild og Flemming Fuglede ikke evner at levere. De kæmper i stedet videre for retten til at bruge RoundUp…

Læs artiklen i Samvirke. Og bliv klogere. Heldigvis behøver man ikke være en gift quinde for at handle i Coop. Og undgå mere gift. Heldigvis har kvinder haft stemmeret siden 1915…

http://samvirke.dk/artikler/pesticider-det-fik-vi-ogsa-i-gar

Økologi er vejen frem.

7. oktober 2017

IMG_8319

IMG_8069

IMG_8068

IMG_8327

Næsten 500 likes på dette Facebook-opslag

Coop har fat i den lange øko-ende