* Landbrugspakken og de forhadte vandløb

Det skal alligevel ikke være muligt at inddrage nye vandløb i de nuværende vandplaner, fastslår partierne i Blå Blok. Og det har det for øvrigt aldrig været – uanset lovning om det modsatte fra de Konservative, som længe har prøvet at fastholde et grønt image – blandt andet med udtalelser som denne:

– Principielt er jeg enig i, at det selvfølgelig bør være sådan, at man også kan tage vandløb ind, sagde fødevareordfører Rasmus Jarlov (K) dengang, dog uden at love at ville stemme for et ændringsforslag.

Men trods de positive udmeldinger, så har ingen af de blå partier villet støtte et ændringsforslag om også at inddrage nye vandløb. Det fortæller Dansk Folkepartis miljøordfører Pia Adelsteen. Alle røde partier bakker ellers op om ændringsforslaget.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Rasmus Jarlov selv, men Pia Adelsteen, der også udtrykte sig positivt under 1. behandlingen, tager dem begge i samlet forsvar:

– Vi har en klokkeklar aftale i Blå Blok om, at det her handler om at tage de vandløb ud, som ikke hører til i vandplanerne. Jeg tror, at hverken Rasmus Jarlov eller jeg havde tænkt på det, da vi blev spurgt, siger Pia Adelsteen.

Hun henviser dermed til, at der i aftalen om Landbrugspakken står, at øvelsen handler om at udpege vandløb, der ikke bør indgå i vandområdeplanerne.

Derfor må man ifølge Pia Adelsteen vente med eventuelt at inddrage nye vandløb til tredje planperiode, der løber fra 2021-27.

28. december 2016

Steen Ulnits

* Nye vandløb må vente – til 2021

Som en del af Landbrugspakken besluttede Blå Blok, at alle vandløb, der har et opland på under 10 km2, skal revurderes. Det skal ske på baggrund af nye faglige kriterier, som Aarhus Universitet netop har udarbejdet. Det er besluttet, at vandrådene bliver inddraget i arbejdet.

Forhenværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) lagde i første omgang op til, at samtlige disse ”forhadte vandløb” skal ud af vandplanerne. Udgangspunkt var de vandløb, der har et opland på under 10 km2, hvilket svarer til omkring 8.500 kilometer strømmende vand. Eva Kjer Hansen lagde dog op til at fastholde mindre vandløb, hvor man allerede har nået miljømål, eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.

I den endelige landbrugsaftale blev alle 19.000 kilometer dog fastholdt, og i stedet skal flade, smalle og gravede vandløb eller vandløb, der har begrænset miljømæssig værdi, ikke medregnes. Heller ikke hvis de med enkle midler kunne tilbageføres til det naturlige og slyngede forløb, de måtte have haft før en eventuel regulering. Derudover skal man se på udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb, hvor miljøkravene er mindre.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har på baggrund af de udarbejdede faglige kriterier fra Aarhus Universitet fremsat lovforslag, der skal danne baggrund for øvelsen. Og som i skrivende stund allerede er stemt igennem af partierne i Blå Blok.

Arbejdet forventes færdigt inden udgangen af 2017, hvorefter partierne i Blå Blok så har fire år til at ødelægge vore vandløb i. Med de Konservatives uforbeholdne opbakning. De fik jo trods alt tre ministerbiler, tre ministerlønninger og tre ministerpensioner for at sælge ud af dansk vandmiljø.

28. december 2016

Steen Ulnits

* Nytårstorsk fra Københavns Havn

For første gang i mere end 30 år kunne lystfiskere forgangne torsdag fiske i Københavns Havn, hvor det normalt ikke er tilladt at fiske.

Men torsdag gjorde Københavns Kommune en undtagelse, så flere hundrede entusiaster kunne kaste snøren ud efter en frisk og selvfanget nytårstorsk. Der kom masser af fisk på krogen, og stemningen var rigtig god:

– Hvis det var noget, der kunne bliver permanent tilladt, så synes jeg, det kunne være dejligt. Det ville passe godt til Københavns identitet som en by med masser af natur og med plads til at udfolde sig, siger lystfisker og initiativtager Alexander Nepper til TV 2 Lorry.

Det var Nepper, der tog initiativ til begivenheden på Kvæsthusbroen, og han spurgte pænt kommunen om lov.

Til hans store overraskelse kom der hurtigt accept på forespørgslen – på den betingelse, at der ikke blev renset fisk udendørs, og at der desuden blev taget hensyn til beboere og trafik.

– Der er rent nok til at man kan bade. Der er rent nok til, at der er nogen, som dyrker muslinger herinde. Og der er fyldt med fisk. Så selvfølgelig er der også rent nok til at fiske, siger Alexander Nepper til TV 2 Lorry.

Dagens største fangst stod Marius Falkenstrøm fra Rødovre for. Han fangede en nytårstorsk på 2,4 kilo, og vandt dermed et lækkert nyt fiskehjul.

Lad os håbe, at denne aktivitet kan gentages igen til næste år. Arrangementet bringer minder frem om dengang, hvor københavnske lystfiskere linede op på Langelinie med deres endnu længere bambusstænger, makrelflåd og sildebidder.

Dette ganske vist om sommeren, hvor makrellerne havde indtaget havnen sammen med turisterne. Men festligt, folkeligt og fornøjeligt var det også dengang!

28. december 2016

Steen Ulnits

* Saltkraft

Saltkraft er et helt nyt begreb, som vi med sikkerhed kommer til at høre mere om i fremtiden. Saltkraft er en ny teknologi, der netop er blevet kåret som årets danske ingeniørbedrift – af fagbladet Ingeniøren.

Saltkraft producerer strøm ved hjælp af osmose, og det meget salte vand fra Sønderborgs geotermi-anlæg er afgørende for succesen.

I Sønderborg er saltindholdet på 16 procent, mens det ved Hofors anlæg på Amager er helt oppe på 20 procent. De første fuldskala-anlæg skal da også stilles op ved netop disse geotermi-anlæg i 2017.

Selve opsætningen er ganske ukompliceret, for et saltkraftanlæg på mellem 1 og 2 MW kan bygges ind i en container, der snildt kan køres hvorhen, det skal være. Der er med andre ord tale om et transportabelt saltkraftværk:

– Det er bare at sætte containeren op ved siden af geotermianlægget, så er man i gang. Det er noget nemmere end vindmøller og solpaneler, som fylder rigtig meget, siger Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss.

Saltkraft er den energi, som kan udvindes, når ferskvand og saltvand i et bassin eller en beholder adskilles af en såkaldt semipermeabel membran. Her bruger man mekanismen i osmose til at trække ferskvand gennem membranen og ind i saltvandet.

Det betyder, at trykket på saltvandssiden stiger, og det skaber en større faldenergi, som siden kan udnyttes på konventionel vis i en turbine, der producerer elektrisk strøm. Eneste konsekvens af denne energiudvindelse er, at ferskvand og saltvand blandes – præcis som ved udløbet af et vandløb i havet.

Teknikken er ikke helt ny. Norske Statkraft åbnede således tilbage i november 2009 verdens første saltkraftværk baseret på osmose. Resultaterne herfra har dog ikke været overbevisende, da saltindholdet på 9 procent her tilsyneladende ikke er højt nok til en rentabel drift.

28. december 2016

Steen Ulnits

* Muslinger til svinefoder

Muslinger er en lækker spise, men de kan også skabe et bedre miljø i de danske fjorde som eksempelvis Limfjorden.

16 millioner kroner fra Innovationsfonden skal nu sætte skub i brugen af blåmuslinger som naturens eget renseanlæg. Men den slags miljø-muslinger skal ikke spises af os mennesker. De skal derimod bruges som økologisk foder til grise og høns. Det fortæller direktør Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden:

– Med projektet får man på én gang renere fjorde, mere økologisk dyrefoder og nye arbejdspladser i landdistrikterne, siger han.

Idéen går ud på at oprette muslingefarme med milliarder af muslinger på liner. En enkelt musling kan filtrere hele fem liter vand i timen, så milliarder af muslinger på liner kan fjerne mange tons alger og dermed uvelkomne næringsstoffer fra vores fjorde. Senere kan muslingerne bruges som økologisk proteinfoder, som der mangel på.

– Vi er begejstrede for projektet, fordi det har så mange gevinster for samfundet. Samtidig bygger det på den stærke forskning, der foregår på vores universiteter, siger Peter Høngaard Andersen.

Projektet hedder MuMiPro og har et samlet budget 21 millioner kroner. Bag MuMiPro står DTU, Aarhus Universitet, Seafood Limfjord, Wittrup Seafood, Vilsund Blue, Engredo, Nofima, Limfjordsrådet, Danish Agro, SEGES Økologi og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Projektet ledes af professor Jens Kjerulf Petersen på Dansk Skaldyrcenter under DTU Aqua. Målet er at levere grundlaget for en produktion på op til 100.000 ton blåmuslinger inden for 10 år efter projektets afslutning.

– Det vil betyde fjernelse af mellem 1.000 og 2.000 ton kvælstof, hvilket svarer til mellem 8 og 15 procent af det mål, som findes i anden generation af vandplanerne fra 2014, siger Jens Kjerulf Petersen.

Vi kan se frem til store anlæg, som fylder meget og skæmmer naturen visuelt. Det har vi allerede set i Mariager Fjord og Knebel Vig. Vi kan ligeledes frygte, at etablerede muslingefarme vil blive brugt som et bekvemt argument for, at landbruget så godt kan fortsætte med sine kvælstofudledninger – måske sågar øge dem – nu, hvor man aktivt fjerner kvælstof via muslingerne. Det skulle ikke undre mig det mindste, om dette bliver tilfældet.

“Af forurenet fjordvand er du kommet. Til økologisk svinekød skal du blive…”

28. december 2016

Steen Ulnits

 

---

* DTU Aqua: Danske ørredbestande kan fordobles

Alle ørreder gyder som bekendt i vandløb – også de havørreder, der lever langs vore kyster. Men ørredbestandene er små i en del vandløb pga. uhensigtsmæssig, menneskelig påvirkning.

I en ny rapport har DTU Aqua beregnet, at lystfiskerne vil kunne tage mindst dobbelt så mange vilde havørreder med hjem fra fisketuren ved de danske åer og kyster, hvis miljøtilstanden og de vilde ørredbestande forbedres i 2.197 km ørredvandløb landet over. Disse vandløb var med i de forslag til Vandområdeplaner, som Naturstyrelsen fremlagde i 2015 med forslag til en miljøforbedrende indsats.

En miljøforbedrende indsats forventes at kunne ti-doble ørredbestanden i de forbedrede vandløb samt antallet af unge havørreder på træk mod havet, de såkaldte smolt.

Når smoltene senere er vokset op i havet og blevet til store havørreder, forventes cirka en tredjedel at blive fanget af lystfiskere og hjemtaget til middagsbordet. Det viser beregninger i DTU Aqua-rapporten “Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder”.

Hvis miljøtilstanden forbedres i de 2.197 km gydevandløb for ørreder, forventes de fremover at kunne producere et årligt fiskeriudbytte af hjembragte havørreder i det rekreative fiskeri på op til følgende omtrentlige antal:

169 havørreder pr. km vandløb under to meters bredde. Det vil sige én havørred pr. 6 m vandløb.

265 havørreder pr. km i vandløb bredere end to meter. Det vil sige én havørred pr. 4 m vandløb.

En målrettet miljøindsats forventes derved at øge antallet af hjembragte lystfiskerfangede havørreder i Danmark fra cirka 241.000 til cirka 529.000 havørreder. Altså mindst en fordobling af det nuværende antal.

Det var da nok værd at arbejde på og for. Og et argument, som selv vor miljøafviklingsminister Esben Lunde Larsen burde være bare en lille smule lydhør overfor. Det drejer sig jo i sidste ende om kroner og ører til hele nationen. Og ikke kun til landbruget.

21. december 2016

Steen Ulnits

* Færre miljøvurderinger – VVM

Allerede fra nytår bliver en lang række brancher fritaget for at skulle udarbejde dyre miljøvurderinger (VVM-redegørelser), før de kan gå videre med et projekt. Det gælder f.eks. ved opførelse af feriebyer, asfaltværker, skovrejsning og vandboringer. Virksomheder ventes at kunne spare 1 mio. kr. pr. projekt på ikke at skulle udarbejde VVM-redegørelsen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har allerede fået vedtaget en lov i Folketinget, der ændrer kravene om VVM-pligt, så Danmark stort set stiller de krav, som er nødvendigt i forhold til EU-direktivet. Loven, som blev vedtaget af et enigt Folketing, træder først i kraft til maj, og derfor vil ministeren bruge bekendtgørelsen til så vidt muligt at få reglerne til at virke allerede nu.

– Dette er et godt eksempel på, at regeringen gør op med den overimplementering af EU-direktiverne, som har generet danske virksomheder alt for længe. Vi skal give vores virksomheder samme konkurrencevilkår som andre lande, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ministeren undlader dog bekvemt at henvise til den svindelrapport, som CBS for nylig præsenterede – om dansk landbrugs rammevilkår. Udfærdiget af CBS lektor Troels “ikke til troende” Troelsen, som fik 400.000 kroner af Bæredygtigt Landbrug (BL) for sit arbejde – mod at kopiere direkte fra BL’s egne tekster. En praksis, som desværre har vist sig uhyre almindelig i danske landbrugskredse, hvor man i forvejen er vant til at bevilge sig selv penge – i blandt andet Promillefonden.

En række erhvervsorganisationer har ønsket ændringen af VVM-kravene, så de følger EU-direktivet nærmere, og alle Folketingets partier stemte da også for loven.

Ændringen medfører, at nogle projekter bliver omfattet af screeningspligt i stedet for VVM-pligt. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der står for VVM, vurderer, at en VVM-redegørelse i gennemsnit koster virksomhederne 1 mio. kr. Virksomhedens udgifter til screening vil være betydeligt lavere.

21. december 2016

Steen Ulnits

* White Water Wiborg

Natur- og Miljøklagenævnet siger nej til, at 4.500 kvadratmeter fredskov viger for en kunstig fos. Det skriver Viborg Amtsavis.

Inge Bak, formand for White Water Viborg, har dog ikke mistet håbet, skønt en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet siger, at den kunstige fos ikke må ligge i en kant af Klosterskoven.

– Vi regner med, at regeringen snart stiller et forslag om en ændret skovlov. Sagen her viser tydeligt, at behovet er der, siger Inge Bak. Se notitsen herover.

For nylig besigtigede miljøminister Esben Lunde Larsen (V) området på Søndersøs østside. Esben Lunde Larsen vurderede da, at White Water Viborg egner sig til et forsøg med en lempeligere skovlov.

– Efter vores opfattelser er der ikke alternativer på søbredden. Det udvalgte sted er det mest skånsomme for sønaturen. Så vi holder fast. Men afgørelsen betyder under alle omstændigheder, at vi bliver yderligere forsinkede, siger Inge Bak.

Planen er, at den 310 meter lange kunstige fos til rafting skal ligge i 4.500 kvadratmeter fredskov. Skoven er en del af den i alt 30.000 kvadratmeter store Klosterskov. Efter Inge Baks opfattelse er den udvalgte del selvsået krat, der ikke har betydning for selve den sønære skov.

Sidste efterår sagde Naturstyrelsen nej til at ophæve fredskovpligten. White Water Viborgs bestyrelse klagede efterfølgende. Syv af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer er helt på linje med Naturstyrelsen.

Klagenævnet slår fast, at loven er stram, og hæfter sig ved, at det er muligt at finde alternativer på kommunal jord, det vil sige jord, som ikke er fredskov. Desuden mener nævnet ikke, at White Water anlægget er så vigtigt for samfundet, at det så at sige skal bryde alle love. Opfattelsen er også, at Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg som nabo og part i sagen fint kan leve, uden at fossen ligger netop på den udvalgte grund.

Ifølge kommunens egen miljøvurdering (VVM-redegørelse) lever hele syv forskellige arter af flagermus i Klosterskovens hule træer. Da Naturstyrelsen sagde nej, lagde den også vægt på skovens værdi som sønær natur og rekreativt område.

Klagenævnets flertal sidestiller White Water Viborgs bane, to bassiner og bygning med anlæg som kongres- og feriecentre. Sådanne får konsekvent et nej, når skoven er på spil. Nævnet ønsker ikke at skabe grobund for en ny praksis.

Viborg Byråds flertal støtter planerne. Rådet er parat med 10 millioner kroner, hvis White Water Viborg kan møde med resten, formentlig 56 millioner kroner.

21. december 2016

Steen Ulnits

* Vandet væk fra villaerne

Diger kan blive til stier. Regnvandsbassiner kan blive til smukke søer. Grøfter kan blive levende vandløb. Og vandløb kan stoppe vandmassernes vej mod byerne, hvis man lige slynger dem lidt – og så bliver de samtidig nye rekreative områder tæt på byerne i al slags vejr.

Det er eksempler på projekter, hvor kommuner vil gøre klimasikring til noget, der ikke bare skal forhindre våde kældre, men også give borgerne ny natur og mere friluftsliv.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har som led i Naturpakken bevilget 24,4 mio. kroner til ni projekter, hvor kommuner vil lave klimasikring, så naturen samtidig får det bedre med mindre kvælstof til vandmiljøet. Her er projekterne ét for ét:

Naturen ind i Hvalsø (Lejre kommune) støttes med kr. 2.778.000. Projektsum: 14.4 mio. kr.

Fremover skal man kunne gå fra Hvalsø by til den fredede Tadre Mølle på en ny sti gennem bynær natur. Men den ny natur med søer er egentlig bassiner, der skal opsamle regnvand – og en ny smuk bæk er et genåbnet rørlagt vandløb, der skal lede vand væk fra byen.

Ny bæk leder vand fra byen (Odsherred kommune) støttes med kr. 2.986.000. Projektsum 7.0 mio. kr.

Et nyt vandløb skal graves langs Getsøgrøften og forbindes med Grønnehave Bæk, der skal lede vand uden om Nykøbing S. og ud i Isefjorden. Bækken vil blive et rekreativt område med en ny sti. Bækken får også vand fra et nyt bassinanlæg, der modtager vand fra boliger med separatkloakering.

Ny natur med vand fra Vorup (Randers kommune) støttes med kr. 2.983.000. Projektsum 53,4 mio. kr.

Et nyt naturområde, Storkeengen, skal etableres i engene mellem Gudenåen og det højtliggende bykvarter, Vorup. Fra Vorup skal overskydende vand ledes via rørledninger og skybrudsveje ned til engene, og et nyt dige skal holde på vandet mellem Gudenåen og engene. De våde enge bliver ny natur, som man kan få adgang til ad nye gangbroer.

Vand væk fra Vejle (Vejle kommune) støttes med 3.519.000. Projektsum 10 mio. kr.

Vejle by skal beskyttes mod oversvømmelse ved at opsamle overskydende vand i Grejsdalen i to nye vådområder, der samtidig kan binde kvælstof, så vandet er renere, når det kommer ud i Vejle Fjord. Det vil blive et rekreativt område, når engene plejes, et vandløb bliver restaureret, og et rørlagt vandløb åbnet. Folk vil kunne nyde det fra to opholdssteder med parkering og et 3-4 km MTB-spor.

21. december 2016

Steen Ulnits

* Vandet væk fra villaerne – II

Flere eksempler på projekter, hvor kommuner vil gøre klimasikring til noget, der ikke bare skal forhindre oversvømmelser, men også give borgerne ny natur og mere friluftsliv:

Seest Mølleå (Kolding kommune) støttes med 2.534.000. Projektsum 6.1 mio. kr.

Vand løber hurtigt gennem Seest Mølleå, når det regner meget. Derfor skal vandet bremses flere steder, så det ikke når frem til Kolding by. Det sker ved at genslynge vandløbet flere steder.Det vil give nye rekreative områder tæt på byen, og derfor skal stisystemet udvides. Vandet skal også løbe ud i enge, der kan tilbageholde kvælstof.

Landbækken (Aalborg kommune) støttes med kr. 1.842.000. Projektsum 11.6 mio. kr.

En sø skal skabes for at tage store vandmasser og samtidig rense kvælstof og vejvand. Området bliver et større rekreativt område tæt på Gistrup og det nye supersygehus. Der etableres stier og opholdsrum.

Boliger sikres (Odense kommune) støttes med 2.909.000. Projektsum 5.4 mio. kr.

142 boliger i Seden Strandby er i fare for at blive oversvømmet fra Odense Fjord. Derfor vil man bygge nye diger, der samtidig udvikler strandenge med et rigt fugleliv. Også et vandløb vil blive genslynget for at reducere kvælstof til Odense Fjord. Folk kan nyde det fra nye fugletårne og stier i området.

Kedelsø-Langesø Ådal (Allerød kommune) støttes med 4.394.000. Projektsum 7,4 mio. kr.

Et ny stisystem vil gøre det muligt at gå fra Lynge til Øresund. Det sker i forbindelse med, at man aflaster Lynge Renseanlæg for vejvand, der i stedet føres til forsinkelsesbassiner, hvor det bliver renset, inden det føres ud i åen. Der etableres et lavbundsprojekt i Langesø ådal, som reducerer udledning af drivhusgasser og bidrager mere natur og biodiversitet.

Synergisø ved Ellebækken (Næstved kommune) delvist støttet med kr. 455.000. Projektsum 1.1 mio. kr.

For at reducere risikoen for oversvømmelser i Næstved Øst og til afledning af regnvand, vil der blive etableret søer, der samtidig sikrer vandløbet mod udtørring om sommeren og medvirker til kvælstofreduktion. Søerne bliver levesteder for bl.a. løvfrøer og markfirben. Der vil blive etableret stier og en platform ude i søen, som også kan anvendes til undervisning.

21. december 2016

Steen Ulnits

---

* Godt år for Øresund

Hvaler, delfiner, sild og tun. 2016 har været et godt år for dyrelivet i Øresund. Nu opsummerer Øresundsakvariet chef, havbiolog Jens P. Jeppesen, året, der gik. Han er glad for alt det, som han og hans kolleger har set de sidste tolv måneder.

– Jeg tror ikke, jeg har oplevet et år, hvor Øresund har disket op med så meget dyreliv på ét enkelt år. Især sensommeren har været enestående, skriver han i en pressemeddelelse om sagen.

Den forgangne sensommer har været god, dels fordi vandet har været varmt, og dels på grund af gunstige strømninger i Sundet, som bragte meget plankton med sig.

Blandt andet eksploderende mængden af fiskestimer i slutningen af ​​juli. Makrel, sild, ansjoser, sardiner og brisling blev set i større stimer end sædvanligt og i større størrelser end tidligere.

Disse fiskestimer tiltrak endnu større fisk som blåfinnede tun, der for første gang i 50 år atter er blevet observeret i Øresund – denne gang ud forLandskrona.

Akvariets personale var ude og formåede at fange en hel stime af sardiner, som i dag svømmer rundt i et ottekantet akvarium. Det er den første stime sardiner i fangenskab i Danmark.

Torsken har også haft et godt år i Øresund. Mængder af torskelarver og småtorsk er blevet observeret i tangskove og ålegræsbanker på Øresund.

Men også virkelig store dyr har fundet vej ind i Øresund i løbet af året. I maj viste sig en kaskelothval sig således i den nordlige del af Sundet.

– Det var fantastisk og dejligt at se dette store pattedyr lige uden for Hornbæk, fortæller Jens P. Jeppesen.

Desuden har delfiner underholdt marinbiologer samt danskere og svenskere på Øresund i løbet af året. Ligeledes er der set mange marsvin flere steder, og her har biologerne har aldrig set så mange mødre med unger som i år.

Jens P. Jeppsen advarer dog imod at drage alt for vidtrækkende konklusioner fra et enkelt godt år på Øresund. Trods de meget gode betingelser er miljøet stadig truet af den sandsugning, der foregår. Et arbejde, som truer gyde- og opvækstområder for mange forskellige dyr og planter.

Men han kan stadig ikke undlade at glæde sig over året, der gik. Aldrig før i nyere tid er der observeret så mange forskellige dyr i farvandet mellem Helsingborg og Helsingør!

14. december 2016

Steen Ulnits

* Langsomme søer

I en tidligere notits her på siden lægges der op til, at 24 forurenede danske søer renses og restaureres.

Men det kan meget vel tage længere tid, end man tidligere har antaget og kunne ønske sig. Danske forskere har nemlig ud fra et studie af Furesøen slået fast, at det tager lang tid for søer at reagere på både forurening og forureningsbekæmpelse. Det fortæller lektor Hans Henrik Bruun, der er en del af teamet bag studiet, til Ritzau.

For eksempel gik der flere årtier, før antallet af forskellige arter i Furesøen i Nordsjælland faldt som følge af forurening i midten af 1900-tallet. Det har også betydet, at det varede længe, før 1970’ernes spildevandsrensning begyndte at nå til sin fulde virkning.

Den nye viden viser, at det er nødvendigt at slå koldt vand i blodet i forhold til arbejdet med at forbedre miljøet i de danske søer, mener Hans Henrik Bruun:

– Det er vigtigt for samfundet at vide, når vi laver store investeringer i forureningsbekæmpelse, at vi først kan forvente at se en positiv effekt efter flere årtier, siger han.

– Vi skal altså have en vis tålmodighed, inden vi gør regnebrættet op og ser, om det var pengene værd eller ej.

Forskerne bag studiet har undersøgt mere end 100 års data fra Furesøen, der er Danmarks dybeste sø.

Selv om forureningen af søen er blevet nedbragt med omkring 90 procent siden 1970, volder tidligere tiders forurening fortsat problemer. Blandt andet fordi der stadig findes en stor mængde fosfor i søbunden, som under iltfri forhold bliver frigivet i varme, stille somre og dermed løbende bidrager til at skabe grobund for nye alger.

Årelang forurening har ødelagt søens evne til at rense sig selv. Derfor virker tiltagene, der skal genskabe miljøet, også langsommere, end man kunne ønske.

Det skal dog understreges, at radikale tiltag som opgravning af bundslammet stadig virker med det samme. Det har man set i lavvandede søer som Brabrand Sø.

Det er dog en meget kostbar metode, som i sagens natur ikke lader sig gennemføre i store og dybe søer som eksempelvis Hald Sø.

14. december 2016

Steen Ulnits

* Laks lavt på listen

Der står traditionelt røget laks fra Norge på indkøbssedlen til mange julefrokoster landet over.

Men december, som derfor plejer at være den travleste tid for salget af norsk laks, har været usædvanligt dårlig i år – i hvert fald indtil nu. Niveauet er det laveste i fire år, skriver branchemediet iLaks.no. Der blev således eksporteret 26.000 tons i uge 48, hvilket er mindre end den tilsvarende uge i de tre forgangne år.

Det skyldes ifølge iLaks.no, at der er et begrænset antal laks at slagte og bruge til eksport. Ifølge brancheorganisationen Akvafakta var laksebiomassen på blot 693.000 tons ved udgangen af oktober, ligesom foderforbruget faldt med 6 % i november.

Billedet af et begrænset udbud og høje markedspriser viser sig også i forventningerne til fremtiden. Det viser prisfremskrivninger fra handelsportalen FishPool.eu, der løbende registrerer handelen med opdrætslaks.

Men der er ikke et ord om, hvorvidt den megen negative omtale af norske opdrætslaks og deres indhold af giftige stoffer eventuelt kunne have indflydelse på efterspørgslen. For der plejer bestemt ikke at være mangel på laks i de enorme norske opdrætsanlæg.

Lad os håbe, at i hvert fald en del af forklaringen kan findes dér.

Det ville være en rigtig god julegave til miljøet.

14. december 2016

Steen Ulnits

* ELL’s julegaveønsker: Højere fiskekvoter

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mødtes medio december med sine ministerkollegaer i Bruxelles for at aftale næste års fiskekvoter for blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Det var ministerens klare holdning, at de danske bestande af eksempelvis jomfruhummer, tunge og rødspætte er i en sund forfatning, og at det skal give positivt udslag i kvoterne for fiskerne. Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse:

– Vi har set en meget positiv udvikling for mange af de vigtige fiskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Derfor er det min klare forventning, at vi kan få en aftale i hus, der giver stabile kvoter og gode betingelser for fiskerne, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Særligt torskebestanden, mener ministeren, er i en god gænge, og derfor skal fiskerne have lov til at hale mere op. Særligt reglerne om bifangst af torsk vil ministeren forhandle om, lyder det videre:

– Vi har haft en fornuftig forvaltning af torskebestanden i Kattegat, som er på vej tilbage mod fordums styrke. Men det betyder også, at fiskerne ikke kan undgå at få torsk med som bifangst, når de fisker efter andre arter. Det er uhensigtsmæssigt, at fiskerne så ofte må smide gode spisetorsk over bord, og derfor er det min ambition at få hævet kvoten for torsk, slutter Esben Lunde Larsen i meddelelsen.

Lad os håbe, at det ikke ender galt. Det plejer det jo historisk set…

14. december 2016

Steen Ulnits

* Forurenende krydstogtsskibe

Hvis du har det lige som mig, så har du sikkert undret dig over gigantiske krydstogtsskibe parkeret mellem drivende turkisblå isbjerge. For hvordan i alverden kan disse store skibe med passagerer i tusindvis undgå at forurene det følsomme arktiske eller antarktiske miljø?

Det kan de åbenbart heller ikke. Verdens største krydstogtsrederi, Carnival, har netop fået en gigantisk bøde, efter at det er kommet frem, at selskabets skibe konsekvent har dumpet olie i havet. Det skriver den britiske avis The Guardian.

– Vores oceaner er ikke en losseplads. Vi må aldrig tage vores oceaner for givet, sagde anklager ved retten i Miami, Wilfreda Ferrer, ifølge avisen.

Carnival, der ejer over 100 krydstogtskibe, erklærede sig skyldig i alle anklager og har fået en bøde på 280 millioner kroner. Ifølge anklagerne opstod sagen, da en ingeniør på skibet “Caribbean Princess” opdagede, hvad der bliver beskrevet som et “magisk rør”, og anmeldte det.

En efterforskning viste efterfølgende, at “Caribbean Princess” i årevis har hældt olieforurenet vand direkte ud i havet via dette magiske rør. Eksempelvis dumpede “Caribbean Princess” i august 2013 ikke mindre end 16.000 liter olieforurenet vand ud for Englands kyst. Også fire andre skibe fra rederiet er afsløret i at have hældt forurenet vand direkte ud i havet.

Samtidig er det kommet frem, at skibenes besætning bevidst har fusket med sensorer på skibene, der ellers skulle sikre, at man ikke hældte olie i havet.

– De har bevidst brudt loven, dækket over det og løjet omkring det efterfølgende. Vi sender nu en stærk besked til hele industrien, siger anklager for den føderale anklager i USA, John Cruden, ifølge The Guardian.

Olien kommer fra skibenes motor. Ifølge reglerne skal olieforurenet vand opsamles og afleveres, når skibene er i havn, så det kan blive behandlet, uden at det skader miljøet.

Det er dog billigere bare at hælde det forurenede vand direkte i havet, og undersøgelsen af Caribbean Princess viser da også, at der ligger et “omkostningsmotiv” bag brugen af “det magiske rør”.

“Caribbean Princess” er 290 meter langt, 36 meter bredt og kan fragte 3.142 passagerer. Et gigantisk og fuldt overlagt svineri fra verdens største krydstogtsrederi, Carnival.

– Boykot dem, hvis du er til krydstogter!

14. december 2016

Steen Ulnits

* Majfluer i maj: – Tag med til Irland!

Irlands store kalkstenssø Lough Corrib er verdensberømt for sine store majfluer og majflueædende søørreder, som kendes på deres ekstraordinært store pletter.

I samarbejde med magasinet Fisk & Fri arrangerer vi en læserrejse til Den Grønne Ø, når majfluerne sværmer her – i maj. Vi bor i den hyggelige lille by Oughterard, som jeg gæstede første gang i 1981. Og vi fisker fra drivende båd på den store Lough Corrib, som netop da byder på et fornemt fiskeri efter ørreder, der jager klækkende majfluer.

Er du ny, kan du deltage i løjerne via det klassiske dapping fiskeri med levende insekter, hvor alle kan være med. Også grønne nybegyndere. Er du rutineret, foretrækker du måske det traditionelle fluefiskeri fra drivende båd – med lokalkendt guide ved årerne.

Eller du vil spinne respektive trolle efter søens store Ferox ørreder eller glubske gedder. Lough Corrib har noget til enhver lystfisker!

Læs meget mere om fiskeriet, tid, sted og pris her.

 

---

* Halv pris på U-Books i december

Der er halv pris på alle mine U-Books (e-bøger også kaldet) i hele julemåneden. Fyld op, så du har en komplet samling. Eller giv et gavekort til én, du synes bør vide mere.

Du kan vælge mellem 16 titler – og dele den anførte normalpris med to her i julemåneden:

“Opgangsfisk – Laks & Havørred“: 210 sider, kr. 150,-

“Kystflue“: 170 sider, kr. 100,-

“Tørfllue og Nymfe“: 170 sider, kr. 100,-

“Alternativ Fluefisker“: 145 sider, kr. 100,-

“Fluefisker“: 170 sider, kr. 100,-

“Spinnefisker“: 160 sider, kr. 100,-

“Småbådsfisker“: 200 sider, kr. 150,-

“Medefisker“: 84 sider, kr. 75,-

“Danske Sportsfisk“: 170 sider, kr. 100,-

“Danmarks Fiskevande“: 70 sider, kr. 50,-

“Østjyllands Fiskevande“: 108 sider, kr. 50,-

“Gudenåen“: 95 sider, kr. 75,-

“Skjernå“: 100 sider, kr. 75,-

“Absolut Sandfærdige Fiskehistorier“: 95 sider, kr. 50,-

“Årets Gang ved Fiskevandet“: 70 sider, kr. 50,-

“Fishing the World“: 170 sider. kr. 100,-

---

* Grauballe-mand i spildevand

En gårdejer ved Grauballe i Midtjylland har igennem længere tid fejlagtigt ledt spildevand ud i en sø på en af sine marker. Lokale jægere kalder nu stedet for ”Rottehullet”, fordi der kan være så ulækkert ved søen. Det skriver Midtjyllands Avis.

– Søen fungerer egentlig som regnvandsbassin for Grauballe by. Men et eller andet sted er der sket en fejlkobling, så der også kommer spildevand ud i søen. Det er ganske og aldeles ulækkert, siger gårdejeren, der ikke kan få en klar besked fra Silkeborg Kommune, om man agter at gøre noget ved problemet, eller om man vil blive ved med at lade kloakvand, brugt wc-papir, tamponer og alt muligt andet ende i en sø på hans mark.

– I den sidste ende løber vandet herfra videre ud i Gudenåen. Så det er også forureningsmæssigt et problem. I en tid, hvor jeg synes, at der er urimeligt meget fokus på, om det danske landbrug forurener, burde der måske være fokus på en række andre områder i stedet, siger gårdejeren, der er en af de største svineproducenter i det østjyske til avisen. Og det kan man jo kun give ham ret i.

Ifølge Midtjyllands Avis lover Silkeborg kommune, at der vil komme en løsning på problemet. Dog kan de ikke sige hvornår, fordi der også er problemer andre steder i kommunen…

7. december 2016

Steen Ulnits

* Kinesiske uldhåndskrabber igen i Danmark

Den kinesiske uldhåndskrabbe er en af 37 uønskede, invasive arter i EU, som i løbet af forgangne weekend er dukket op igen – denne gang i Nyborg Fjord på Fyn.

Det var landssekretær for Dansk Amatørfiskerforening, Flemming Kjærulf, der fik øje på uldhåndskrabben, da han var ude at røgte ruser, skriver TV2 Fyn.

– Det er én, vi er særligt opmærksomme på. Vi har faktisk et helt specielt afkrydsningsfelt til den i vores skema. Det har jeg så kunnet krydse nej i de sidste ti år, men ikke denne gang, siger han til TV2 Fyn.

Biolog på Fjord og Bælt i Kerteminde, Julie Møller Madsen, fortæller til Fyens.dk, at uldhåndskrabbernes indtog er dårligt nyt for dyrelivet i de danske farvande. De graver nemlig huler i brinker og laver tunneler, hvilket kan underminere hele bunden.

Derudover hæmmer de meget af det andet dyreliv i vandet ved at spise fiskelarver og æg. Det kan blive rigtig skidt, hvis uldhåndskrabberne får lov til at udvikle sig, siger hun:

– Hvis de først formerer sig, så kommer der mange. De kan producere mellem 200.000 og 750.000 æg. Størstedelen af æggene vil blive spist, og det er ikke alle, der vokser op og bliver store krabber. Men hvis vilkårene er gode for dem, så kan der godt komme rigtig mange.

7. december 2016

Steen Ulnits

* Kend din Krabbe

Man kan kende den kinesiske uldhåndskrabbe på, at den kan have et op til 10 centimeter bredt skjold. Langs med skjoldet er der fire pigge og ti ben, der er dobbelt så lange som bredden på skjoldet. Det vil sige at en fuldvoksen krabbe kan blive op til 50 centimeter bred fra en benspids til den anden.

Både hanner og hunner har uldne kløer. De er oftest gullige eller brunlige, men kan også være lilla. Krabberne lever både i fersk- og saltvand. Parringen foregår i saltvand, når de er kønsmodne, og æggene lægges i ferskvand.

Uldhåndskrabber er kendt for at kunne underminere diger og erodere flodbrinker grundet deres trang til at grave huller og gangsystemer.

Tyskland har haft store problemer med uldhåndskrabberne i deres floder. I 2005 blev de økonomiske konsekvenser af krabbens tilstedeværelse således estimeret til 80 millioner Euro.

Krabben er blevet betegnet som en af de 100 værste invasive arter i verden. Den blev første gang registreret i Europa i 1912 i det nordlige Tyskland og har siden spredt sig til andre dele af Europa. Uldhåndskrabben blev første gang registreret i Danmark i 1927.

Uldhåndskrabben viste sig senest på Fyn i 2012 i Vindinge Å. Og er altså nu til stede i Nyborg Fjord.

7. december 2016

Steen Ulnits

* Nordea igen-igen…

Hvor er jeg dog glad for, at jeg skiftede bank sidste år – efter årtier i netop Nordea.

Først kom oplysningerne om, at Nordea som international bank var dybt involveret i meget tvivlsomme transaktioner i Panama. Afsløret af de såkaldte “Panama Papers”, der blev lækket til skattemyndigheder verden over.

Nu viser det sig så, at Nordea heller ikke har kunnet holde fingrene fra den omdiskuterede “Dakota Access Pipeline” – en lang olierørledning, som skal gå lukt gennem Sioux indianernes hellige steder, og som samtidig truer med at forurene drikkevandet i et stort område. Her stiller Nordea frisk op med en investering på 358 millioner danske kroner, som skal medvirke til at tvinge rørledningen igennem.

Det er nu kommet til håndgribeligheder mellem myndighederne og de oprindelige Sioux indianere, som har belejret stedet og nægter at flytte sig. Det amerikanske politi lever helt op til sit brutale og racistiske renommé: De har brugt vold og peberspray og foretaget massearrestationer blandt de demonstrerende indianere.

Amerikanske krigsveteraner er nu ankommet til stedet og bakker indianerne op i deres krav om at opgive rørledningen. De hvide og sorte går nu sammen med de røde i kampen mod den blå ordensmagt. Det tegner i sandhed spændende.

Obama-administrationen ganske vist netop fået Army Corps of Engineers til at stoppe den omstridte del af Dakota Access olierørledningen. Men glæden bliver givet kort, da den snart kommende Trump-regering forventes at give grønt lys til fortsættelsen. Så tidligt som i næste måned. Belejringen af stedet fortsætter derfor – i sne, kulde og teepees.

Med den påtænkte investering på 358 millioner kroner i Dakota Access Pipeline projektet har Nordea endnu engang demonstreret, at man ikke går op i smålige hensyn til miljø, moral og menneskerettigheder. Det drejer sig kun om penge.

– Pinligt, Nordea. Jeg skammer mig som biolog og dansker på jeres vegne. Og glæder mig over, at I ikke længere er min bank. At det ikke længere er mine penge, I investerer i skadelige projekter som Dakota Access Pipeline.

7. december 2016

Steen Ulnits

Efterskrift: Nordea har netop oplyst, at man I 2016 mistede omkring 25.000 privatkunder. Man har ikke analyseret årsagerne – om det er Panama Papers eller de påtænkte investeringer i Dakota olierørledningen.

28. januar 2017

*  Julegave til Limfjorden

Natur- og Miljøklagenævnet har netop stadfæstet sin tidligere afgørelse: Det er slut med udskylning af kavernerne ved Lille Torup. Det skriver TV2 Midtvest.

Den 6. december kom der således afgørelse på en lang, sej kamp for de naturforeninger, der i årevis har kæmpet for vandmiljøet i Limfjorden. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet sin dom fra maj, og nu er det slut med Energinet.dk’s udskylninger af gaslagerets kaverner ved Lille Torup.

Siden 2001 har Energinet.dk haft en kontroversiel tilladelse til at bruge vand fra Limfjorden til at vedligeholde underjordiske gaslagre. Efter brug blev vandet sendt ud i fjorden igen, og det fik flere naturforeninger til at klage over tilladelsen, fordi de mente, at det brugte vand skadede fjorden.

– Det er et problem, at vi sammen med saltlagen får udledt en hel del tungmetaller. Tungmetallerne ender i muslingerne og fiskene, sagde Claus Skodborg Nielsen, der er miljøkonsulent i foreningen Fjordvenner, til TV Midvest i maj.

Efter afgørelsen i maj blev der givet to ugers høringsfrist, og nu besluttede nævnet så at opretholde afgørelsen.

Måtte julefreden hermed sænke sig over Limfjordens vande…

7. december 2016

Steen Ulnits

* Vandsektor i verdensklasse

I Danmark bruger vandsektoren langt mindre energi på at frembringe drikkevand og rense spildevand end andre EU-lande og USA. Og de førende danske renseanlæg producerer i dag langt mere energi, end de bruger. Det bliver nu bemærket internationalt.

I den seneste rapport fra Det internationale Energi Agentur (IEA) bliver den danske vandsektor fremhævet som meget energieffektiv. Og World Energy Outlook 2016 nævner specielt Marselisborg Renseanlæg i Aarhus som eksempel på, at spildevandsrensningen i fremtiden kan bliver energineutral.

– Vi har længe vidst, at Danmark er foregangsland på vandområdet. Men det er rart, at det også bliver anerkendt internationalt. Ikke for vores forfængeligheds skyld, men for vores eksportmuligheder. Dette er værdifuld omtale for teknologiproducenter, som forhåbentlig kan bruge det til at skabe nye arbejdspladser og indtægter til Danmark. 

– Det er godt for miljøet og for forbrugerne, når flere og flere danske spildevandsanlæg bliver energiproducenter og dermed får indtægter fra salg af energi. Jeg opfordrer alle danske spildevandsforsyninger til at kigge på, om de kan rense spildevandet billigere ved at sælge energi fra spildevandet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Vandsektoren er en af de mest energislugende brancher i verden. Globalt er det anslået, at vandsektoren bruger fire procent af det samlede elforbrug om året. Det svarer til hele Ruslands elforbrug. I EU og USA ligger tallet omkring tre procent. Men i Danmark bruger vandsektoren kun 1,8 procent af det danske elforbrug, og tallet vurderes at ville dale betydeligt i de kommende år.

– Vi oplever en kolossal interesse fra hele verden – ikke mindst USA – for at se, hvordan det er lykkedes os i Aarhus at omstille vores renseanlæg til at være energiproducenter i stedet for energislugere. På Marselisborg Renseanlæg producerer vi i dag 50 procent mere el, end anlægget forbruger. Det er helt unikt. 

– Den overskydende el leverer vi ud til forbrugerne som grøn energi. Vi producerer også overskudsvarme til fjernvarmenettet, som svarer til 500 husstandes årsforbrug. El og varme produceres udelukkende af det spildevand, vi får ind fra borgere og virksomheder, siger adm. direktør i Aarhus Vand Lars Schrøder.

En rapport om den danske vandsektor viser, at hele den danske vandsektor kan blive energineutral inden for få år med den eksisterende teknologi. Spildevandsselskaberne vil kunne producere så meget energi, at det dækker energiforbruget i hele vandsektoren.

28. november 2016

Steen Ulnits

* EU barberer Landbrugspakken

Røde partier glæder sig over en ændret landbrugspakke. Men den koster både landmænd og miljø dyrt, lyder det.

Landbrugspakken har levet en ombrust tilværelse. Den har skabt splid i blå blok, væltet en minister og fået massiv kritik af forskere og oppositionen.

Forleden meddelte Miljø- og Fødevareministeriet så, at man retter i pakken i “en fælles forståelse” med EU. Kommissionen har nemlig været bekymret for, om pakken vil leve op til EU-regler om miljøbeskyttelse.

Den seneste udvikling i sagen glæder selvsagt Socialdemokratiet og Enhedslisten, der har været blandt landbrugspakkens højlydte kritikere:

– Regeringen har håndteret landbrugspolitikken som et stykke vådt håndsæbe, siger fødevareordfører Simon Kollerup (S).

Han opfordrer regeringen til at bruge de igangværende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag til at genåbne landbrugspakken.

– De har krampagtigt forsøgt at fastholde de initiativer, som skader miljøet, men nu har regeringen tabt det hele på gulvet, og landmændene kan bare se måbende til fra sidelinjen, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Venstres Eva Kjer Hansen måtte som bekendt trække sig som fødevare- og miljøminister, da de konservative havde udtrykt mistillid til hende. Det viste sig, at hendes lovforslag til fjernelse af de mindre vandløb fra lovgivningen var dikteret af vennerne i Bæredygtigt Landbrug.

Venstres Esben Lunde Larsen overtog efterfølgende posten som fødevare- og miljøminister.

Læs også gerne denne “Hvad sagde jeg” artikel: http://ulnits.dk/biologi/eu-og-kvaelstoffet/

28. november 2016

Steen Ulnits

* Viceborgmester dømt for miljøskænderi

Vestre Landsret har 22. november 2016 stadfæstet en byretsdom, som fandt den kontroversielle og flere gange miljødømte viceborgmester Benny Ravn Bonde (LA) skyldig i overtrædelse af naturbeskyttelsesloven ved at have drænet og opfyldt to søer på sine marker.

Det skriver gylle.dk, som citerer JyskeVestkysten. Den dømte er opstillet for Liberal Alliance og formand for udvalget for plan og miljø i Haderslev kommune.

Vestre Landsret idømte ham en bøde på 10.000 kroner samt tvangsbøder,  indtil de to søer er reetableret. Dermed var det en stadfæstelse af byrettens dom. Eneste forskel er, at fristen for at reetablere søerne nu er den 31. juli 2017, og at den tredje sø ikke skal reetableres.

Benny Ravn Bonde, som både er viceborgmester og formand for Udvalget for Plan og Miljø, er i det private svinebonde. Han er i den forbindelse flere gange gennem de sidste 25 år dømt i blandt andet miljøsager og sager om dyremishandling.

Han blev landskendt i maj 2016, da han gennemtrumfede en kommunalt finansieret bekæmpelse af muldvarpe ved at udlove 20 kr. i dusør for hver hale, der blev afleveret på rådhuset.

Hans politiske modstandere har derfor flere gange kritiseret, at lige netop Benny Ravn Bonde sidder på posten som formand for Udvalget for Plan og Miljø. Her er han således politisk chef for flere af de ansatte, der har vidnet mod ham i miljøsagerne.

Men den lokale borgmester er glad for at have en dømt kriminel ved sin side. Han er nemlig selv medlem af Venstre og mener, at løsningen på de akutte iltsvindsproblemer i Haderslev Fjord er en opgravning af kommunens vandløb…

28. november 2016

Steen Ulnits

* Formalin-forbrug fordoblet

I 2008 lovede danske fiskeopdrættere at udfase brugen af det giftige og kræftfremkaldende stof formalin.

Alligevel er forbruget mere end fordoblet på ti år. Ifølge Naturstyrelsen blev der i 2014 brugt 155.672 liter formalin i de danske dambrug, hvor fiskene i 2004 svømmede i 65.571 liter.

Ifølge seniorforsker ved DTU AQUA Lars-Flemming Pedersen kan brugen af formalin ellers sagtens bringes ned:

– En stor del kan erstattes af andre desinfektionsmidler. Helt ideelt skulle man kunne undgå at bruge det, men når det opstår behov for vandbehandling, ligger der meget tradition i at bruge formalin, da det ikke påvirker fiskene i de lave koncentrationer der anvendes.

Han fortæller, at bekymringen ved formalin er, at det kan udgøre en sundhedsrisiko for dem, der arbejder med det, og påvirke vandmiljøet hvis det anvendes uhensigtsmæssigt:

– Indenfor de seneste fem til ti år er mange af anlæggene blevet bygget om, så vandet recirkuleres og formalinen ikke længere kommer ud i vandløbet. Det har bare ikke nedsat forbruget.

En statistik fra Dansk Akvakultur viser imidlertid, at lidt over halvdelen af de opdrættede fisk, der blev produceret i Danmark i 2014, stadig stammer fra traditionelle og endnu ikke ombyggede dambrug.

Direktør for Dansk Akvakultur Brian Thomsen fortæller, at vejen mod et stop for brug af formalin var længere, end man havde regnet med.

– Vi har brugt mange ressourcer på at udfase det, og det er stadig vores målsætning på lang sigt. Problemet er, at stoffet, der bruges til vandbehandling, ikke er sådan lige at erstatte. Alternativer, skal både være sikre for forbrugerne, fiskeopdrætterne, fiskene og miljøet, fortæller Brian Thomsen.

Han understreger, at formalin er meget let omsætteligt, og at der ikke er rester i de fisk, forbrugeren spiser.

28. november 2016

Steen Ulnits

* Kræftfremkaldende Formalin

Formalin (formaldehyd) bruges i de danske dambrug som vanddesinfektionsmiddel primært i forbindelse med svampe- eller parasitangreb på fisk.

Formalin er giftigt, allergi- og kræftfremkaldende. Anvendelse af stoffet bør derfor minimeres og bør kun ske, når der ikke findes alternativer. Det skriver Dansk Akvakultur, der er brancheforening for danske fiskeopdrættere.

Kontakt med formaldehyd kan ifølge Miljøstyrelsen medføre øjen- og luftvejsirritation, og langvarig eksponering kan medføre kræft i luftvejene.

Arbejdstilsynet har siden 2013 udstedt tre påbud til danske fiskeopdrættere, der havde problemer med at anvende det giftige og kræftfremkaldende formalin korrekt.

I en sag fra maj 2013 konstaterede arbejdstilsynet, at et dambrug havde en balje stående med formalin, som ansatte brugte til at vaske støvler i.

– Det er arbejdstilsynets vurdering, at der er en alvorlig risiko for de ansattes sundhed, når Formalin opbevares i et åbent kar og benyttes til støvlevask, står der i tilsynsrapporten, som metroxpress har fået aktindsigt i.

Ifølge rapporten lægger Arbejdstilsynet i sin vurdering vægt på produktets kræftfremkaldende effekt, som de ansatte udsættes for både via vædskens afdampning og via vædskens kontakt med tøj og hud.

I to andre sager fremgår det, at dambrug har forsømt at anmelde, at de brugte formalin til vanddesinficering.

– Arbejde med kræftrisikable stoffer skal anmeldes til til Arbejdstilsynet, står der i påbuddet.

28. november 2016

Steen Ulnits

* Decomposing composites

En af menneskehedens største svøber er vor opfindsomhed. Vi kan opfinde alskens kemiske produkter, som vi dels ikke kender langtidsvirkningerne af – dels ikke aner, hvordan vi skiller os sikkert af med igen.

Tag som et godt eksempel de glasfibre og kulfibre, vi i dag tager for givet i et utal af produkter – i eksempelvis fiskestænger, selv om de næppe fylder meget i det store miljøregnskab. Men for alle disse såkaldte kompositter, der består af syntetfibre holdt sammen af stærke bindemidler, gælder, at de er rigtig svære at komme af med igen. For hvordan skiller man de uadskillelige komponenter fra hinanden, så de kan genbruges?

Et dansk forskningsprojekt har nu udviklet en metode til at rense plastkompositter såsom glasfibermaterialer fra vindmøllevinger, så både plastmateriale og fibre kan genanvendes. Det kan blive en nyttig løsning på globale miljøudfordringer med kompositaffald.

Plastkompositter, der består af en plastmasse med indlejret armering såsom glas- eller kulfibre, kan findes overalt i vores samfund. I byggebranchen, vindmølleindustrien og i diverse transportmidler. Men når plastkompositterne ender som kompositaffald i form af eksempelvis udtjente møllevinger, kasserede møbler eller gamle vinduesrammer, står man med en udfordring, for materialet er svært at nedbryde eller genanvende.

Nu er forskere fra Aalborg Universitet imidlertid kommet med et bud på en løsning på det stadigt voksende samfundsproblem: En teknologi, der kan skille plastkompositterne ad i enkeltdele, så både plast og fibre kan tjene nye formål. I samarbejde med GenVind – et konsortium af virksomheder, universiteter og GTS-institutter – har den 27-årige civilingeniør i kemi Hülya Ucar Sokoli gennem sit Ph.d. studie fundet frem til en kemisk metode, der kan sikre genanvendelse af de indlejrede fibre.

– Målet med vores arbejde har været at få de enkelte bestanddele af kompositmaterialet, glasfibre og carbonfibre, frigjort med så meget af den oprindelige styrke som muligt. Ved den kemiske nedbrydning af kompositterne er det ved hjælp af høje temperaturer, 260-350°, højt tryk, 60-300 bar, og med acetone som opløsningsmiddel lykkedes at få glasfibrene ud med et tab af styrke, der kun er ca. 10 procent. Andre steder, hvor der udføres tilsvarende forskning, er tabet på 50-60 procent, forklarer Hülya Ucar Sokoli i en pressemeddelse.

Hülya Ucar Sokoli forsvarede sin afhandling på Campus i Esbjerg for nylig, hvor hun også præsenterede, hvordan hun og de andre partnere i GenVind renser kompositmaterialer og frigør fibrene.

Men ikke kun kompositmaterialets fibre er det interessant at genanvende. Restproduktet fra rensningen i form af resiner fra plastmassen kan nemlig opløses og bruges som højkvalitets råolie.

– Det har været fascinerende at arbejde med en problemstilling, der optager fagfolk i ikke kun Danmark, men i hele verden. Alene i Europa er der enorme mængder af plastkompositaffald, og vi må forvente, at lovgivningen vil skærpe kravene til producenter om at bortskaffe det miljømæssigt forsvarligt og på en økonomisk rentabel måde, siger Hülya Ucar Sokoli.

21. november 2016

Steen Ulnits

* Udmagrede torsk i Østersøen

I løbet af de sidste tyve år er torskens sundhedstilstand  i Østersøen blevet forværret. En ny undersøgelse viser, at torskenes dårlige stand har to hovedårsager: En reduceret tilgang af fødefisken brisling og en stadig mere udbredt iltmangel.

Faldet i torskens kondition, målt som kropsvægt i forhold til længde, har været kendt siden midten af ​​1990’erne og været meget omdiskuteret, da det har store konsekvenser for både fiskeriet og økosystemet.

Gennem analyse af biologiske data fra standardiseret testfiskeri og hydrologiske observationer kan et forskerhold ledet af Institut for Akvatiske Ressourcer (IAR) nu henvise til iltmangel og dårligere fødetilgang som forklaring på, hvorfor torsken er i så dårlig stand:

– Brisling er den vigtigste fødefisk for torsken, og bestanden er faldet i de områder, hvor torsken holder til. Vi ser også en 5-dobling af iltfattige områder, hvilket kan reducere mængden af ​​bundlevende byttedyr, fortæller Michele Casini, der er professor ved IAR.

I takt med, at de iltfattige områder breder sig, reduceres også de områder, hvor torsken kan leve, og det fører til ændringer i levesteder, overbelastning af fødegrundlaget og større indbyrdes konkurrence mellem torskene.

Disse resultater er vigtige, da de giver ny indsigt i, hvordan forskellige faktorer påvirker torskebestanden i Østersøen. For at sikre fremtiden for torskefiskeriet, er det ifølge forskerne meget vigtigt at reducere tilførslen af ​​næringsstoffer til Østersøen for at dæmme op for eutrofiering og undgå iltsvind.

– Vores undersøgelse understøtter også ICES rådgivning. De foreslår, at vi skal begrænse fiskeriet efter pelagiske arter brisling i torsk udbredelsesområde, så torskene ikke fortsat skal sulte, siger Michele Casini.

Endnu en meget god grund til ikke at tonse flere brislinger op af Østersøen til fremstilling af giftigt fiskemel til det ødelæggende norske lakseopdræt i Nordatlanten.

21. november 2016

Steen Ulnits

* Forurenede søer kan blive badesøer

Ny ordning giver kommunerne støtte til at restaurere søer, der er blevet forurenet, så de nu kan blive attraktive igen. 24 søer kan få støtte de næste seks år, og flere vil kunne blive rene badesøer.

Mange års indsats for vandmiljøet har betydet, at forureningen af mange søer er stoppet. Men flere af dem er så medtagede, at de har brug for hjælp til at blive attraktive naturområder. Nu kan kommuner få støtte til at restaurere disse søer, hvoraf flere kan blive rene badesøer.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har som del af Naturpakken åbnet for en ordning, der støtter sø-restaureringer. Fra 2016-18 er der afsat 9,5 mio. kr. til 5-10 restaureringer. Herefter skal der findes finansiering, så alle 24 søer bliver restaureret.

– De 24 søer får en hjælpende hånd til at komme på fode igen efter de mange års forurening. Forhåbentlig får vi skønne, rene søer, fulde af liv, med planter og dyr, og selvfølgelig helst med masser af borgere, der hopper i og nyder de nye rekreative muligheder, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

En sørestaurering kan ske på flere måder: Man kan fjerne skidtfisk, der har vokset sig store i det fosforholdige vand, eller man kan kemisk fjerne den fosfor, der har lagt sig på bunden af søen, og som giver næring til alger, der gør søen helt grøn.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har på forhånd udpeget de søer, der bør have hjælp til restaurering i forbindelse med vandområdeplanerne.

– Vi har noget at det bedste badevand i Europa langs kysterne – men også i mange søer, og nu kan flere komme med som rekreative badesøer. Jo flere tidligere forurenede søer vi kan forvandle til naturperler, jo bedre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Og for en sjælden gangs skyld må man give ministeren ret.

Kommunerne kan i år søge om tilskud til sø-restaurering frem til  december 2016. Der vil være endnu en ansøgningsrunde næste år.

Det er et spændende initiativ, som vi nok skal følge op på her. I den forbindelse skal man dog betænke, at en god badesø for mennesker ikke nødvendigvis er et godt levested for fisk.

Kemisk sørensning med aluminiumklorid er og bliver ren symptombehandling. Dertil risikabelt.

21. november 2016

Steen Ulnits

* 24 søer klar til restaurering

De 24 søer, som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har udpeget til at kunne få støtte til sørestaurering, er og ligger i følgende kommuner:

Assens: Søholm Sø og Sønderby Sø

Brønderslev-Dronninglund: Klokkerholm Møllesø

Frederikshavn: Dybvad Sø

Haderslev: Grarup Sø

Hillerød: Teglgård Sø

Holbæk: Maglesø

Horsens: Dallerup Sø

Ikast-Brande: Ejstrup Sø

Kalundborg: Avnsø

Norddjurs: Dystrup Sø og Ramten Sø

Næstved: Snesere Sø

Ringsted: Skjoldenæsholm Gårdsø

Rudersdal: Birkerød Sø og Løgsø

Silkeborg: Engetved Sø og Lyngsø

Sorø: Bromme Lillesø og Pedersborg Sø

Syddjurs: Vallum Sø og Tillerup Sø

Viborg: Ormstrup Sø

Aabenraa: Hostrup Sø

Man kan jo så ønske og håbe, at de pågældende søer efterfølgende vil blive gjort tilgængelige for lystfiskeri – når det nu er skattekroner, der har renset dem op efter forurening fra land og by.

Læs, hvor galt det kan gå og gik, da man i 2006 gav Nordborg Sø en kemisk rensning af samme slags, som nu påtænkes gjort med andre danske søer:

http://ulnits.dk/biologi/nordborg-so-under-behandling/

21. november 2016

Steen Ulnits

* Vore vandløb skal “moderniseres”…

Der kommer mere og intens nedbør over Danmark og de danske marker, og det medfører flere oversvømmelser og mere vand i vandløbene.

Derfor er der behov for en modernisering af hele vandløbsområdet, hvor alle synspunkter bliver hørt og inddraget i en løsning, der kan håndtere den stigende nedbørsmængde og som på samme til tilgodeser både byer, landbrug og miljø.

Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der derfor vil invitere både landbruget og de grønne organisationer til et 24-timers topmøde for at drøfte hele vandløbslovgivningen.

– Der er brug for en modernisering af lovgivningen med relation til vandløbsområdet, hvis vi skal have en grundig og holdbar løsning. Vandløbslovgivningen skal tage højde for øget nedbør, og samtidig skal hensynet til naturen varetages, så vi lever op til vores internationale forpligtelser om at sikre rent vand i vandløbene og beskytte naturen.

– Jeg håber, at jeg ved at sætte alle interessenterne sammen i et helt døgn, kan få løsningsforslag på bordet, som man ellers ikke ville se. Jeg vil ikke ændre lovgivningen fra mit skrivebord i Købehavn, men have både landbruget og de grønne organisationer til konstruktivt og sagligt at byde ind med, hvordan vi kan lave fælles, holdbare løsninger på et svært problem. Mit mål er, at arbejdet med at gennemgå reglerne får den bedst mulige begyndelse, siger miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

I første omgang skal interessenterne drøfte problemstillinger rettet mod vandløb, herunder hensynet til klimatilpasning, vandafledning og natur.Efterfølgende vil deres input blive bearbejdet af en ekspertgruppe nedsat med det formål at udarbejde forslag til egentlige ændringer af relevant lovgivning.

Et lovforslag forventes præsenteret i 2. halvdel af Folketingsåret 2018/2019. Vandløbstopmødet afholdes den 15.-16. december 2016. Skal blive spændende at se, hvor mange af de små og forhadte gydebække, der skal ud af lovgivningen…

Læs gerne artiklen “Dig a little Deeper, Dear“, hvis du vil vide mere om problematikken. Den ligger på Top Ti blandt de mest læste artikler på ulnits.dk

21. november 2016

Steen Ulnits

* Supermåne i dag

I dag mandag er Månen så fuld og så stor, som den ikke har været det længe. Månen er netop nu så tæt på Jorden i sin elliptiske bane, som den ikke har været i de sidste 68 år. Og der vil gå yderligere 18 år, inden den igen er lige så tæt på som i dag.

– Og hvad betyder så det, kunne man spørge sig? Jo, det betyder flere ting. Dels syner Månen markant større i dag, end den normalt gør ved fuldmåne. Hele 14 %. Den er nemlig knap 50.000 kilometer tættere på os end normalt. Den er så meget tættere på os, at den reflekterer godt 30 % mere sollys, end den plejer at gøre. Man kan uden problemer læse en avis i nattens måneskin, hvis ellers skydækket tillader det.

Men ikke nok med det. Når Månen er så tæt på som nu, trækker den mere i Jordens vandmasser, end den sædvanligvis gør. Tidevandet bliver derfor stærkere end normalt. Lavvandet bliver lavere, og højvandet når længere op, end det plejer at gøre.

Men heller ikke nok med det. Månens tiltrækningskraft rykker ikke kun i vandmasserne, men også i jordpladerne – Jordens tektoniske plader. Det vil givet medføre, at disse nogle steder giver efter under det ekstra pres – typisk ved at spændinger mellem jordpladerne udløses som jordskælv af større eller mindre slags.

Sker dette langt til havs og på dybt vand, kan det udløse en tsunami, som vi netop i går søndag har set det på New Zealand. Det er således ikke alle steder, man nyder synet af den aktuelle supermåne…

Copyright foto: Laurent Laveder

14. november 2016

Steen Ulnits

* Den Sjællandske Syge

“Den Sjællandske Syge” er det blevet kaldt, at flere og flere medlemsforeninger på Sjælland forlader det overvejende jyske Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

I en notits fra sidste uge kan du læse, hvordan fire foreninger for nylig besluttede at forlade DSF. Det var helt enkelt blevet for dyrt at skulle sende op mod  ⅔ af kontingentet til Sportsfiskeriets Hus i Vejle Ådal. Et DSF-byggeri til et 2-cifret millionbeløb.

Knap var blækket tørt på denne notits, førend endnu en udmelding af DSF løb ind. Det var Albertslund Sportfiskerforening, som nu også måtte melde pas efter den seneste kontingentstigning til knap 400,- kroner per seniormedlem. En pris, der for øvrigt overstiger det samlede kontingent i flere mindre sportfiskerforeninger.

Det fremgår af en notits i det sjællandske Fisk & Fri, at Albertslund Sportsfiskerforening er med i den nystartede projektgruppe “Køge Bugt Fiskepleje”, der tæller omkring 3.000 medlemmer i de tilsluttede klubber.

I notitsen kan man blandt andet læse, at “projektarbejdet er åbent for alle lystfiskere i området. Det er altså ikke kun åbent for foreningsfolk, men bestemt også for ikke-foreningsfolk. Alle lystfiskere i området får jo glæde af de forbedringer, som vi nu arbejder på at skabe, så der er god mening i, at alle kan være med i arbejdet på at forbedre det rekreative fiskeri”.

Du kan læse hele notitsen på www.fiskogfri.dk/ny-lystfiskerprojektgruppe-har-set-dagens-lys/ samt projektgruppens Facebook side: www.facebook.com/groups/469218783271927/

Trist, at DSF ikke kan holde sammen på medlemmerne. Og ærgerligt, at man har sat sig selv så dyrt, at kontingentet nu skal blive det afgørende. Så bliver man aldrig landsdækkende og kan føre sig frem som danske lyst- og/eller sportsfiskeres samlede stemme.

De allerfleste danske lystfiskere støtter grundlæggende op bag tanken om et landsdækkende forbund. Men der er forståeligt nok ikke opbakning til et prestigebyggeri i Vejle Ådal, som slet ikke afspejler hverken medlemstal eller økonomi. Og som man ingen glæde har af på Sjælland.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Ny vejledning om grødeskæring

Hvis et vandløb kun fungerer som afvandingskanal for landbrugsmarker, kan man grødeskære mere, end hvis der er tale om et vandløb af naturmæssig værdi. Behovet for at afvande marker skal tilgodeses, men det kan godt gå hånd i hånd med et godt miljø.

Det er hovedlinjen i SVANAs forslag til ny vejledning i grødeskæring, som bliver sendt i høring hos kommunerne og Blåt Fremdriftsforum – en kreds af interesseorganisationer inden for vandmiljø og landbrug. Efter høringen udsendes den endelige vejledning til kommunerne, der kan bruge den, når de reviderer deres vandløbsregulativer – men den bliver også tilgængelig for private lodsejere.

Formålet med vejledningen er at hjælpe til en bedre og mere nuanceret tilgang til grødeskæring. Styrelsen bad i den forbindelse en række forskere se nærmere på grødeskæring, og de udsendte rapporten ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb” (Århus Universitet, 2016). Resultater fra denne rapport indgår i arbejdet med den nye vejledning.

– Den ny vejledning løser ikke alle problemer. Det ved vi godt. Men den er bredere funderet end den gamle vejledning, fordi den medtager ekspertviden fra uafhængige forskningsinstitutioner, og den giver samtidig en udlægning af den nyeste viden, siger kontorchef Sara Guldagger, SVANA-Vandplanlægning.

Vejledningen giver indblik i grødeskæringsmetoder, så man kan se, hvordan grøden kan skæres, hvilke vandløb der er egnede, betydningen for afstrømningen og for vandløbets miljø. Den introducerer også Aalborg-metoden, hvor man grødeskærer på en måde, hvor man på længere sigt både kan få forbedret miljø og bedre afledning af vand samtidig.

Høringen går i gang 9. november og varer i fire uger.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Mere støtte til at lukke ældre dambrug

Nu kan kommunerne søge om støtte til at opkøbe og lukke mindre, lavteknologiske dambrug med stor skadeseffekt på vandmiljøet. Det vil skabe bedre vandmiljø, men også flere naturoplevelser. De gamle dambrug ligger nemlig ofte i naturskønne områder, hvor man nu vil kunne fjerne dambrugenes spærringer, så vand og fisk igen kan bevæge sig frit.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nu afsat 46,8 mio. kr. til opkøb af dambrug. Tidligere har kommunerne fået ca. 30 mio. kr. og lukket 27 dambrug.

Målet med tilskudsordningen er ikke at reducere produktionen af fisk, men at få dambrugserhvervet over på mere moderne og miljøvenlige anlæg, der kan producere flere fisk med mindre miljøbelastning. Derfor indgår det også i vækstplanen for akvakultur i Fødevare- og Landbrugspakken, at moderne og effektive dambrug kan få ekstra kvælstofkvoter.

Kommunerne kan i år og frem til 2021 indgå frivillige aftale med ejere om ophør af drift af dambrug.

Dambrug kræver blandt andet vand, som man får ved at opstemme vand fra et vandløb ved hjælp af et stemmeværk. Hermed spærres vandløbet, så fisk ikke kan passere frit og nå frem til deres gydepladser.

Dambrug udleder samtidig næringsstoffer fra fiskeproduktionen, der belaster vandmiljøet med fosfor til søer og kvælstof til fjorde og kystvande. Lukning af dambrug bidrager derfor til, at Danmark kan opfylde vandområdeplanerne.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Nyt liv til vandrådene

Kommuner og vandråd skal inddrages mere i vandplanlægningen, end de bliver i dag. Den lokale viden om vandløb skal bringes i spil og bruges, for eksempel ved vurdering af vandløb, der skal opnå god økologisk tilstand.

Det er formålet med et lovforslag, som Folketinget 1. behandler i dag. Forslaget er en del af Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015.

Vandråd blev inddraget i vandplanlægningen i 2014, men den nye lov vil inddrage rådene og kommunerne i nye aspekter.

– Lokale har ofte en helt særlig viden om vandløb, fordi de lever af og færdes i naturen. Den viden skal vi i højere grad gøre brug af og sikre, at de får større indflydelse på vandplanlægningen. Med lovforslaget åbner vi vandløbsmaskinrummet for kommunerne og lokale vandråd, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det er unægtelig andre toner end dem, der kom fra Lunde Larsens forgænger, den fyrede Eva Kjer Hansen. Tilsyneladende, i hvert fald:

I første omgang skal kommuner og vandråd nemlig se på, om de forkætrede små vandløb med et opland på under 10 km2 lever op til kriterierne for at indgå i vandområdeplanerne. De skal desuden udvælge vandløb, der analyseres med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at blive udpeget som kunstige eller stærkt modificerede vandløb.

Endelig skal man lokalt kunne kommentere på, om der er vandløbsindsatser fra første planperiode, som det af økonomiske eller miljømæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre.

– Lovforslaget går på ingen måde ud på at fjerne vandløb fra vandområdeplanerne. Vandløb bliver kun fjernet, hvis de aldrig burde have været med i første omgang. Inddragelsen af lokale kræfter giver os et langt bedre udgangspunkt for at forbedre det danske vandmiljø, siger Esben Lunde Larsen.

Så må vi jo se, om manden taler sandt og ikke bare går i sin forgængers fodspor. Hun ville jo for alt i verden have fjernet netop de mindre vandløb.

Der er i 2016-17 afsat 50 mio. kr. til opgaverne. Miljø- og Fødevareministeriet vil udarbejde en ”vandrådspakke” til vandråd og kommuner. Den vil indeholde en vejledning, der beskriver rammer og retningslinjer for opgaven.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Fire foreninger forlader DSF

Ved dette års kongres i Danmarks Sportsfiskerforbund klagede flere foreninger over udsigten til at skulle betale et højere kontingent. Der blev advaret om, at man kunne blive nødt til at melde sig ud, hvis kontingentet ville stige yderligere.

Kritikken blev ikke taget til hverken referat eller efterretning, og DSF’s bestyrelse valgte trods advarslerne at sætte kontingentet op, så det kunne kompensere for det dalende medlemstal. Prisen for medlemsskab blev sat op til 395,- kroner per seniormedlem, hvilket viste sig at være over smertegrænsen.

I løbet af efteråret har fire sjællandske foreninger således meldt sig ud af DSF efter afholdelse af de fornødne generalforsamlinger. Det drejer sig om Køge Sportsfiskerforening, Holbæk og Omegns Lystfiskerforening, Solrød Sportsfiskerklub Regnbuen og Gundsø Sportsfiskerforening. Fire foreninger, som tilsammen har omkring 600 medlemmer. Heraf alene 300 fra Køge.

Du kan finde meget stof om DSF her på siden, men hvis du vil have en dugfrisk melding fra hestens mund, så læs her, hvad Steen Lyngsø skriver i Lystfiskeriforeningens medlemsblad Lystfiskeri-Tidende. Artiklen hedder “DSF, hvad nu?” og står at læse på side 18523. LF arbejder nemlig med fortløbende nummerering af siderne:

http://issuu.com/perekstrom4/docs/lf_november-december_2016_web/1?e=26422835/40184942

Steen Lyngsø er formand for Ishøj Sportsfiskerklub, der i forvejen havde meldt sig ud af DSF. Efterfølgende har man brugt kontingentet på at pleje egne aktiviteter, hvilket har resulteret i en markant medlemsfremgang. Skulle man have fortsat medlemsskab af DSF, havde man måttet sende ⅔ af pengene direkte til Sportsfiskeriets Hus ved Vejle Å.

Lytter man lidt efter på vandrørene, rumles der flere steder med lignende tanker om udmelding af DSF. Det er simpelthen blevet for dyrt at være medlem. På Sjælland føler man ikke, at man har nogen glæde af at skulle finansiere et jysk klubhus til et 2-cifret millionbeløb.

7. november 2016

Steen Ulnits

* Forældet svensk vandkraft

Det meste af Sveriges vandkraft er i vid udstrækning styret af meget gamle vedtægter, som slet ikke tager højde for nutidens miljøkrav. EU-Kommissionen har derfor opfordret den svenske regering til at gøre noget. Ellers vil Sverige til sidst blive tvunget til at betale dyre bøder.

Døde muslinger ligger spredt på den tørre søbund. Kalmar kommunes største sø er nu reduceret til en skygge af sig selv. I den sydlige ende af søen kan man se bunden flere hundrede meter ud, hvor der tidligere var vand.

Fem virksomhedsejere har tilladelse til at dræne vandet fra søen Yxern. Hvor højt sluserne bliver hejst, styres af meget gamle vedtægter for udnyttelsen af vandet. Vedtægter, som blev besluttet i 1938 – for 78 år siden.

– Problemet er, at vi taler om noget, der er 75 år gammelt. Trekvart århundrede. Dette er typisk for vandkraftindustrien. Det er ofte meget gamle rettigheder og meget anakronistiske betingelser, de bygger på. Miljøhensyn er totalt fraværende i disse vedtægter, for miljø er jo et nyt begreb, siger Jan Darpö, der er professor i miljøret ved Uppsala Universitet.

Ifølge elselskaberne ved søen Yxern følger de betingelserne til punkt og prikke – også selv om de skal slippe 800 liter vand ud i sekundet, når vandet i søen i en tør sommer trækker længere og længere ud og tørlægger søbunden.

Tidligere havde vandkraft meget stor betydning for de svenske industrier, og vandkraften er stadig betydelig. Men nu er der kommet flere og mere skrappe krav fra EU. Og et regulært lovforslag er under udarbejdelse.

– Jeg tror, ​​at flere og flere mennesker begynder at indse, at der vil komme forandringer. De mest intelligente repræsentanter for industrien har sikkert allerede forstået det, siger Jan Darpö..

Men der er interesser, der trækker i forskellige retninger. De, der kæmper at bevare vandkraftindustriens ret til selvbestemmelse. Og de, der ønsker at beskytte miljøet. Forhandlingerne er også i fuld gang i regeringskontorerne, siger Darpö.

EU har netop sendt en såkaldt “åbningsskrivelse” til regeringen i Sverige.

– Det lægger pres på regeringen for at fremskynde udarbejdelsen af ændringsforslag. Ellers kan Sverige i sidste ende blive tvunget til at betale bøder, kendt som skadeserstatning, i millionstørrelse.

– Når Sverige tidligere er blevet straffet for mangler på nogle af vores store industrianlæg, er staten blevet pålagt bøder i størrelsesordenen to millioner euro. Eller 4.000 euro per dag og per fabrik, der ikke levede op til EU-kravene. Så det kan blive dyrt, siger Jan Darpö.

Brevet fra Europa-Kommissionen kritiserer Sverige for de gamle og utidsvarende tilladelser til vandkraftværker. Europa-Kommissionen mener, at staten er alt for langsom til at genbehandle disse betingelser og inkludere moderne miljøkrav.

På længere sigt kan dette føre til, at Sverige må stille skrappere krav til vandkraft. Krav, som i sidste ende kan føre til, at mange af de mindre vandkraftværker tvinges til at lukke.

Man må håbe, at EU snart også får øje på Gudenåen og Tangeværket.

Det er jo om noget utidssvarende og miljøskadeligt.

7. november 2016

Steen Ulnits

* To dæmninger fjernes i Gnarpsån

Det sker dog allerede gode ting, hvad angår den svenske vandkraft.

Således har Naturskyddsföreningen netop bevilget to millioner kroner til at fjerne to dæmninger i Gnarpsån. Det skriver Nordanstig på sin hjemmeside. Målene for projektet er at skabe 120 km fri passage for fisk og dermed fremme biodiversiteten i Gnarpsån.

De to dæmninger er placeret på kraftværkerne i Milsbro og Gällsta, som Nordanstig købte tidligere på året.

– Vi ved, at der er en stor offentlig interesse i disse spørgsmål. Både miljømæssigt, men også for det overskud, der kan skabes ved restaureringen, siger den kommunale executive vice-præsident, Stig Eng, i en erklæring på hjemmesiden.

Man forventer sig meget af fjernelsen af de to dæmninger, som vil give fisk og dyr fri passage på en mere end 100 km lang elvstrækning.

Kommunen vil om kort tid indkalde de involverede parter til en nærmere orientering .

7. november 2016

Steen Ulnits

* – Torsken tilbage på sporet…?

Tæt på udryddelse eller helt kollapset. Sådan har det dystert lydt gennem 15-20 år om den tidligere for dansk fiskeri vigtige torskebestand i Nordsøen.

Hele EU’s fiskeripolitik blev derfor tilrettelagt med henblik på at forsøge at genoprette torsken. Kvoterne blev drastisk reduceret.

Men missionen er lykkedes. Mængden af torsk i Nordsøen og Skagerrak er nu den største siden midten af 1980’erne. Oveni hatten er det danske torskefiskeri netop blevet godkendt til brugen af det anerkendte bæredygtighedsmærke MSC.

Det uafhængige mærke er forbrugernes sikkerhed for, at de med god samvittighed kan spise fisken, og at fiskeriet foregår bæredygtigt.

– Det her er en milepæl for dansk fiskeri, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Fiskeriforeningen arbejder hårdt på at få alle danske fiskerier MSC-certificeret, ikke mindst fordi det er et stigende krav fra butikskæder og forbrugere. Omkring 80 procent af spisefisken bærer i dag det blå mærke for bæredygtighed. Alligevel er det særligt vigtigt for fiskerne, at det kritiserede torskefiskeri nu også får anerkendelsen.

En af de allerhårdeste kritikere af torskefiskeriet gennem mange år er WWF Verdensnaturfonden. Men her anerkender WWF’s ekspert på området, Christoph Mathiesen, at torskeforvaltningen har været en stor succes:

– Det er en kæmpesejr for mindst 20 års arbejde for at vende udviklingen i et godt samarbejde mellem fiskere, politikere, biologer og ngo’er.

– Torsken er en vigtig art, og fiskeriet af den spiller en stor rolle for de samfund, der ligger omkring Nordsøen. Var den forsvundet, som det er set ved Canada, så var det et kæmpetab, siger Christoph Mathiesen.

– Nu må vi følge det nøje og håbe, at det bliver ved med at gå den rigtige vej. MSC-mærket er et vigtigt instrument, fordi fiskerne fra forbrugere og butikskæder dermed får en anerkendelse for at holde igen, siger han.

7. november 2016

Steen Ulnits

* Landbruget klager over pesticidforbud

Byrådet i Egedal Kommune godkendte allerede 28. august 2013, at der inden for det boringsnære beskyttelsesområde kan nedlægges forbud mod anvendelse af pesticider og slam samt restriktioner i anvendelse af nitrat for at undgå fare for forurening af Bjellekær Kildeplads.

Landmændene er berettiget til “fuldstændig erstatning”, hvis kommunen meddeler et forbud mod “anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler” på dele af deres arealer.

Ni landmænd bliver ramt af Egedal kommunes forbud mod at bruge pesticider i et 67 hektar stort område nær Søsum i Nordsjælland. Forbuddet omfatter et område på 67 hektar omkring en drikkevandsboring ved Stenløse .

Landbrug & Fødevarer (L&F) har på vegne af de ni landmænd sendt en klage over Egedal Kommunes pesticidforbud til Miljø- og Naturklagenævnet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sagen har været under kritik fra L&F siden kommunen i maj i år udstedte påbuddet:

– Vi er af den helt klare overbevisning, at kommunen ikke har overholdt gældende miljølovgivning, siger Lars Hvidtfeldt til Landbrugsavisen.

I klagen skriver L&F, at rækkevidden af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens paragraf 24 er særdeles tvivlsom, og at bestemmelsen ikke er tilstrækkeligt klar og præcis til at kunne danne grundlag for de af Egedal Kommunen meddelte ekspropriative forbudsafgørelser.

Ikke et ord om vandmiljø og drikkevand…

7. november 2016

Steen Ulnits

* – Hvor kommer grundvandet fra?

Det er blevet meget nemmere at se, hvor grundvandet bliver dannet i Danmark, og hvor man derfor skal beskytte det. Så nemt, at alle borgere kan gå ind på et danmarkskort og se, om man bor et sted, hvor der siver vand ned til grundvandet.

Det nye danmarkskort for grundvand er et af resultaterne af SVANAs grundvandskortlægning, hvor man har omdannet avancerede data til et nemt tilgængeligt kort. En kommunal planlægger kan derfor med et klik på kortet se, hvor der bliver dannet grundvand i kommunen – og hvor meget – og tage hensyn til det planlægningen af nye bydele eller industriområder – helt ned til den enkelte matrikel.

– Hidtil har det krævet stor teknisk indsigt at regne ud, hvor grundvandet dannes i Danmark. Men nu kan man slå det op, ligesom man slår alt andet op på et kort. En kommunal planlægger kan på et øjeblik se, hvor man kan placere nye anlæg uden at genere kommende generationers drikkevand – og selvfølgelig også se hvor der er størst effekt af grundvandsbeskyttelse, siger kontorchef Per Schriver, Grundvandskortlægning i SVANA.

SVANA har haft ansvaret for at kortlægge det danske grundvand siden 2007. Resultaterne er løbende stillet til rådighed for kommunerne, som har ansvar for at beskytte områder med særlige drikkevandsinteresser.

40 procent af det danske landareal er i dag kortlagt, og SVANA fortsætter med at kortlægge nye områder.

7. november 2016

Steen Ulnits

---

* B&P Fiskerejser

Udforsk Færøerne med fiskestang fra kr. 4.740,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele ugen samt alle skatter og afgifter.

Fisk Færøerne og bo på hotel på Sandø fra kr. 8.330,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Skálavik med morgenmad samt alle skatter og afgifter.

Fisk Thingvellir søen og bo på hotel fra kr. 8.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Borealis med morgenmad, fiskekort til søen samt alle skatter og afgifter.

Kør-selv fiskerejse til Island fra kr. 10.390,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair fra København, udlejningsbil i hele perioden, 10 overnatninger i henhold til valgt kategori, fiskekort til Island (Veiðikortið) samt alle skatter og afgifter.

---

www.instagram.com/bpfiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

Mail: sales@bptravel.dk

Tlf. 7199 6622

25 år på Island

---

* Hovedrige erhvervsfiskere

Erhvervsfiskere er som landmænd: De klager altid.  Men langt fra altid med nogen reel grund. Hør blot:

Det er nemlig erhvervsfiskeriet, der bringer fire nye navne ind på den årlige rigeliste fra Berlingske Business Magasin. Listen indeholder Danmarks 100 rigeste, som ikke kun har mange penge, men også kan skrive millardær på visitkortet.

Fra Skagen stryger Henning Kjeldsen med en formue på 1,5 millarder ind på listens nummer 73. I Skagen er han kendt for at være en af byens absolut førende erhvervsfolk, skriver Business.dk. Det er tilkøbte fiskekvoter, der er grundlaget for Henning Kjeldsens fiskerivirksomhed. Ved årsskiftet ejede han fiskekvoter til en bogført værdi på i alt 809 millioner kroner.

Kollegaen og fiskeskipperen Gullak Arngrimsson Madsen fra Hirtshals er nummer 77 på listen. Han er født i Kvivik på Færøerne og er noteret for en formue på 1,4 millarder kroner.

De sidste to nye fiskemilliardærer på listen kommer fra Grønland. Det er ejerne af Polar Seafood, Anders Brøns og Jens Salling, som med en formue på 1,4 milliarder kroner er placeret som henholdsvis 79 og 80 på listen.

Foruden de fire friske fiskeformuer på listen i år, tæller listen også Ocean Prawns-formuen på 2,1 milliarder kroner. Den tilhører familien Barslund Jensen på Bornholm. Familien, der er nummer 50 på listen, har andre aktiviteter på Bornholm end fiskeri. Formuen er primært skabt på rejefiskeri ved Canada.

Tankevækkende. Man klager over, at der bliver færre og færre fiskere. Og fiskerne selv klager over, at det bliver sværere og sværere at ernære sig som fisker. Det kunne være, man i stedet skulle tænke lidt over disse fire nyrige og hovedrige fiskere, når dansk fiskerierhverv fremover klager over kvoterne. Når fiskekvoterne som altid bliver udråbt som for små.

De ovennævnte nyrige erhvervsfiskere mangler vist ikke noget. De er havets storbønder. Dem, der ødelægger det for de mindre fiskere i de mindre både.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* “Optimalt tåbelig timing”

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Det er ingen nyhed, at Danmark har tilsluttet sig den internationale klimaaftale, som forpligter os til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Ved fortsat at reducere vort udslip af drivhusgassen CO2.

Nu har det så vist sig , at Venstre-regeringens omstridte 2025-plan gør dette umuligt. At Danmark for første gang i flere år kommer til at udlede mere CO2 end hidtil. Danmark er således færdig som klimaduks: Venstre-mindretalsregeringens 2025-plan stopper nu 25 års uafbrudt nedgang i udslippet af CO2.

2025-planen og landbrugspakken får udslippet af drivhusgasser til at stige voldsomt for første gang i årtier. Det er “optimalt tåbelig timing”, lyder det fra tidligere konservativ klimakommissær Connie Hedegaard.

Venstre-regeringen er i gang med et historisk opgør med dansk klimapolitik, som vil betyde, at CO2-udslippet for første gang i årtier stiger markant. Regeringens og Energistyrelsens egne tal viser, at 2025-planen og Landbrugspakken sammen øger udslippet af drivhusgasser med godt fire millioner ton i 2020. Det svarer til knap 10 pct., og en så stor stigning er ikke set siden 1990.

Regeringen sætter den danske klimaindsats i bakgear, netop som over 50 lande har ratificeret sidste års klima­aftale fra Paris. Tidligere klima­kommissær Connie Hedegaard, i dag formand for den grønne tænketank Concito, kalder det derfor et “optimalt tåbeligt tidspunkt” at skifte kurs på:

– Netop nu har resten af verden endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe, siger hun og tilføjer, at det både har taget tid og kostet penge at opbygge fortællingen om vores grønne omstilling.

Ifølge Connie Hedegaard, som var konservativ klima- og energiminister fra 2004 til 2009, burde det ikke være muligt at snakke om, hvad vi skal leve af frem mod 2025, uden klima integreret i debatten.

Initiativer fra tidligere regeringer betyder, at udledningen af drivhusgasser vil være lavere i 2020 end i 2015. Men i årene frem mod 2020 vil de stige og give en ellers nedadgående kurve et knæk opad.

Denne konsekvens af 2025-planen fremgår af et svar til Alternativets klimaordfører, Christian Poll. Han ser den øgede udledning som et brud med skiftende regeringers klimapolitik:

– Det kommer ikke bag på mig, at 2025-planen har en klimaeffekt, men jeg er chokeret over, at den er 9 procent. Det er uacceptabelt midt i en klimakrise, siger han.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* Klima-Kaj og den varme luft

Klimakrisen er ingen fremtidig trussel. Den er en nutidig realitet. Det understreger professor Katherine Richardson. Hun var formand for den forrige regerings klimakommission og sidder i det nuværende klimaråd.

– Vi har set hårrejsende observationer i år, hvor temperaturen er steget mere og isen smeltet hurtigere end forudset, siger hun og efterlyser en plan for at nå frem til målet om, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler i 2050. Et mål, regeringen lover, den fortsat står bag.

– Men hvordan kan en stigning i CO2-udslippet være en ansvarlig og omkostningseffektiv måde at leve op til vores forpligtelser på? spørger klimaprofessoren.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) henviser til, at langt størstedelen af det stigende udslip sker i kraftværker og andre virksomheder, der er forpligtede til at købe ekstra CO2-kvoter, når de øger deres udslip. Derfor holdes udslippet neutralt på europæisk plan.

– Kvotehandelssystemet skal sikre en omkostningseffektiv reduktions­indsats på tværs af EU, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik, skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Ifølge formanden for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, har det dog meget lange udsigter, før CO2-kvoterne får virkning:

– Der er desværre et meget stort overskud, så den samlede mængde af kvoter ligger væsentligt over CO2-udslippet i EU. Derfor vil systemet i lang tid fremover ikke lægge loft over udledningerne.

Ifølge Lars Chr. Lilleholt er der “ingen tvivl om, at kvotesystemet har behov for at blive reformeret”. Han oplister dernæst de initiativer, som leder i den retning.

Men det rykker ikke ved, at der er stor risiko for, at overskuddet af kvoter ikke forsvinder på denne side af 2030, fastslår Peter Birch Sørensen:

– Derfor vil et øget CO2-udslip i Danmark ikke medføre en tilsvarende sænkning andre steder.

Øget elforbrug, som følger den sløjfede PSO-afgift, er den væsentligste årsag til det øgede udslip. Klimarådet mener endda, at regeringen regner forkert, så udslippet i virkeligheden stiger dobbelt så meget, som de officielle tal viser.

Regeringens plan fører kun til en meget lille stigning i udslippet fra trafik, landbrug og bygninger. Men her kræver EU, at vi reducerer med yderligere 19 procentpoint mellem 2020 og 2030, og det forholder planerne sig slet ikke til.

Lars Chr. Lilleholt påpeger, at Danmark “kun lige er startet på forhandlinger med de øvrige EU-lande om kommissionens forslag, og at der er behov for uddybning og yderligere teknisk afklaring af forslagenes elementer”.

Den korte udlægning er, at Venstre blæser på alle eksperternes advarslet – som altid med kortsigtet profit til egne kernevælgere (landbruget) for øje.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* Ballastvandkonventionen

Ballastvandkonventionen blev vedtaget i FN´s Søfartsorganisation, IMO, tilbage i 2004. Danmark ratificerede den i 2012. Konventionen skal løse problemet med indførelse af invasive arter via ballastvandet.

Med Finlands ratificering af Ballastvandkonventionen har i alt 52 lande nu tilsluttet sig konventionen. Selv om Finland er en lille søfartsnation, har de alligevel skibe nok til, at der nu samlet står over 35 procent af verdens bruttotonnage bag aftalen. Og når de er opnået, træder konventionen i kraft et år efter – den 8. september 2017.

Skibe og deres ballastvand er en af verdens største kilder til indførsel af invasive arter i vandområder. Mange invasive arter har taget vejen til Danmark via ballastvand. I de sydlige farvande hærger den sortmundede kutling, især i Limfjorden og Østersøen er der masseforekomster af den amerikanske dræbergople, og vandremuslingen findes i flere søer og vandløb.

Vandremuslingen er en plage i USA, hvor den stopper kølevandsanlæg, men den kan også rense vandet for alger. Knivmuslingen er vidt udbredt langs Vestkysten og i Kattegat.

Forhåbentlig vil den nye ballastvandkonvention reducere antallet af invasive arter fremover. Men aftalen kommer så tilpas forsinket, at skaderne nok allerede er sket og i mange tilfælde vil være ubodelige.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* Signalkrebsen nu også i Gram Å

En lystfisker fra Sønderjysk Sportsfiskerforening gjorde store øjne, da han for nylig ved et tilfælde fangede en krebs under fiskeri i Gram Å. Det er ikke det første man forventer at få på krogen. Et par dage efter fangede han ved mere målrettet fiskeri næsten 50 stk. signalkrebs.

Efter kontakt til DTU Aqua stod det klart, at der var tale om signalkrebs. Bestanden i Gram Å har hidtil ikke været kendt og fundet sætter dermed endnu en prik på et i forvejen alt for omfattende kort over udbredelsen af signalkrebs i Danmark.

Brinkerne i Gram Å taler deres tydelige sprog, om hvordan det går. Hvor der er plads har signalkrebsene gennemhullet brinkerne med deres huler og de bor helt bogstavligt i et meget tæt etagebyggeri.

Selv om emnet er dårligt undersøgt herhjemme, er den udvikling, der er i gang, med en stadig stigende forekomst af signalkrebs i vore vandløb og søer, utvetydigt dårligt nyt for naturen. Den tæthed, som signalkrebs kan opnå under vores forhold, synes skræmmende stor.

I Alling Å på Djursland blev der i årene 2009-2011 gennemført et forsøg på bekæmpelse af signalkrebs på en ca. 9 km lang strækning af åens hovedløb. Det resulterede i en samlet fangst på lidt over 100.000 signalkrebs, men bestanden var med dette desværre langt fra bekæmpet.

Frivillige fortsatte med at opfiske krebs, og ved fiskeri med 100 – 150 krebseruser årligt, i perioden maj-oktober, fangede man i 2012: ca. 14.000 stk., 2013: ca. 24.000 stk., 2014: ca. 22.000 stk. og 2015 ca. 30.000 stk. signalkrebs.

Der er således fra 2012 og frem en stigende tendens i fangsterne, hvilket klart viser, at bestanden på ingen måde er udryddet. Fiskeriet er fortsat i 2016, det endelige resultat heraf er endnu ikke kendt.

Too little – too late, er jeg desværre bange for. Der skulle være skredet ind for mange år siden.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* B&P Fiskerejser i Øksnehallen

Lørdag den 22. oktober klokken 16 holder undertegnede fiskeribiolog og globetrotter et foredrag om eksotiske fiskerejser på Rejsemessen for Kvalitetsrejser, der foregår i den dejlige Øksnehal.

Det bliver en ekstremernes tur fra de varme lande til det høje nord – fra hundedyre laks og billige ørreder på Island til hektiske bonefish og højt springende tarpon i Karibiens varme og krystalklare vande.

* Solstorm på vej mod Jorden

En massiv solstorm er på vej mod Jorden, hvor den i værste fald vil kunne efterlade os uden mobiltelefoner, satellit-tv og endda elektricitet.

– Solstorme påvirker vor teknologi på Jorden. Mens vi mennesker er beskyttet mod strålingen af ​​atmosfæren, kan strålerne opvarme den ydre atmosfære, som igen kan påvirke satellitter i kredsløb. Det kan føre til nedbrud af GPS navigation, mobiltelefonsignal og satellit-TV. 

– Desuden kan højere strømme i magnetosfæren – Jordens magnetfelt – føre til en stærk bølge af elektricitet i transformere og kraftværker, der kan resultere i et midlertidigt tab af elektricitet i et område – selv om dette normalt kun sker i områder i stor højde.

Det fortæller amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOOA). De fortæller, at et såkaldt koronahul har åbnet sig på Solen, hvilket fører til en stærkt øget strøm af solpartikler mod Jorden- den såkaldte solvind.

Jorden forventes således at blive ramt af en kraftig sværm af partikler i den kommende tid, hvilket kan medføre stærkere polarlys ved polerne.

Det Nationale Institut for Astrofysik (INAF) advarer om, at koronahullet nu dækker omkring 30 procent af solskiven, og at fænomenet kan vare i mere end en måned. Koronahuller holder ofte mere end én fuld rotation af solen, hvilket er 28 dage.

Det skal blive spændende at følge med på GPS, mobiltelefon og satellit-TV i den kommende tid!

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Kampagne mod tyvfiskeri i Mariager Fjord

Mariager Fjord er ikke blot en af Danmarks smukkeste. Fjorden er også et fantastisk fiskevand til glæde for mange både lokale og tilrejsende. Sådan skal det også være i fremtiden, og derfor iværksætter Mariagerfjord Kommune nu en kampagne, der har fokus på at stoppe ulovligt fiskeri og salg af fisk.

– Vi lancerer nu en målrettet informationskampagne, der fortæller om fjordens problemer med ulovligt fiskeri. I kampagnen har vi indkredset det til to hovedproblemer, nemlig ulovligt fiskeri og ulovligt salg af fisk, fortæller Trine Søndergaard Pedersen, der er chefkonsulent i Mariagerfjord Kommune.

– Det ulovlige fiskeri sker primært med garn og ruser, og handler om manglende markering af redskaber, fiskeri i fredningszoner, for stort antal redskaber og manglende afstand til kystlinjen. Her er Fiskerikontrollen ofte på fjorden for at tjekke, men de vil gerne have anmeldelser, hvis man ser noget ulovligt. Vi har haft møder med Fiskerikontrollen, og de står parate til at rykke ud, fortæller hun og fortsætter:

– Det andet problem, som er klart det største, er ulovligt salg af fisk. Her sælges mange ørreder, skrubber og særligt ål ulovligt, også selvom de er fanget på lovlig vis. Det er nemlig kun registrerede erhvervsfiskere, der må sælge deres fisk. En fritidsfisker, der har tilladelse til at sætte garn og ruser i fjorden, må kun fange fisk til eget forbrug.

– Det er forbudt for fritidsfiskere at sælge deres fisk, og det er vigtigt, at man ikke støtter dette ulovlige salg, der lægger et stort pres på fiskebestandene i fjorden og går ud over bæredygtigheden, lyder det fra chefkonsulenten.

– Informationskampagnen kommer til at foregå via sociale medier samt med plakater og flyers, der omdeles til fjordens forskellige foreninger, samt hænges op på havne og andre steder, hvor både lyst- og fritidsfiskere færdes. Desuden inviterer vi i uge 45 til et åbent fællesmøde, hvor fjordens interessenter er velkomne til at deltage.

– Endelig har vi sat en person til at tjekke fredningsbælterne i fjorden, der lige nu er særligt udsatte for ulovligt fiskeri. Dette med henblik på at anmelde eventuelle ulovligheder til Fiskerikontrollen, der også har lovet, at den i den kommende tid har ekstra fokus på Mariager Fjord, slutter Trine Søndergaard Pedersen.

– Sådan, Mariagerfjord! Det er et initiativ, som naboen i syd, Randers Kommune, kunne tage ved lære af. Randers Fjord deler nemlig tyvfiskere med naboen i nord, Mariager Fjord. Der er nemlig kun få kilometer mellem de to fjorde, hvor de munder ud i Kattegat.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Fragtskib kuldsejler havbrug

Det maltesisk flagede fragtskib Karmel var i går formiddag ved at sejle på grund ud for Assens. Kaptajnen valgte i stedet at styre skibet ind i et havdambrug. Det betød, at mellem 70.000og 80.000 ørreder til en værdi af op mod ni millioner kroner slap ud.

”Ved kollisionen slap i omegnen af 250 ton havørreder ud i Lillebælt. Han havde valget mellem at sejle på grund eller sejle ind i et havdambrug. Han valgte dambruget. Skibet ligger med stævnen ind i stålburene, og der er noget viklet om skruerne”, siger vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi til TV 2/FYN.

Skibet var på vej op gennem Lillebælt, med kurs mod Assens og en last flis ombord, da det sejlede ind i et havbrug. Politiet fik først anmeldelsen klokken 13.14, men ifølge Marinetraffic.com skete uheldet klokken cirka 10. 50, hvor fartøjets sejlspor og hastighed viser, at det kom i problemer.

Ved kollisionen viklede stålbure sig om skibets stævn og ind i skruen. Samtidig slap mellem 70.000 og 80.000 ørreder ud i Lillebælt. Årsagen til, at skibet kom ud af kurs, er endnu ikke opklaret. Skibet ligger stadig omkring seks kilometer stik vest for Assens Havn. Ifølge Fyns Politi har Søfartsstyrelsen har beordret skibet til at blive liggende.

Det er Snaptun Fisk – Export, som ejer havbruget. Fiskene skulle efter tre års arbejde have været slagtet om en måned. Ifølge ejeren Tim Petersens oplysninger til TV2/FYN har ørrederne, der udgør omkring en tredjedel af firmaets produktion, en værdi på otte til ni millioner kroner.

Der er tale om faunaforurening i stor stil, når 80.000 tamfisk pludselig slipper ud i det fri. Hurtigt vil de finde frem til vandløb, hvor de vil gå op og gøre livet svært for de naturligt hjemmehørende ørreder. Det har vi blandt andet set i den lille Hoptrup Å, som blev invaderet af undslupne tamfisk efter udslip fra Musholm Havbrug i Storebælt.

– Hvad er egentlig en “steelhead”? Læs mere i artiklen “Stålsatte Steelheads”:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/staalsatte-steelheads/

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* “Danske landmænd sviner i Polen”

Det er altid sjovt at se, hvordan Google indekserer/ranker artikler på internettet. Ikke mindst når det er på ens egen hjemmeside.

Her på det allerseneste er der således pludselig dukket endnu en gammel artikel op på ugens Top Ti på www.ulnits.dk. Det er artiklen “Danske landmænd sviner i Polen”, som er blevet læst og delt mange gange efter at have ligget stille i flere år siden 2005, hvor den blev skrevet.

Det er da også og desværre stadig en interessant artikel om, hvordan 3F dengang afdækkede danske Venstre-politikeres økonomiske interesser i forurenende svineproduktion i Polen.

Stjernerne har navne som Tørnæs og Gade, hvilket jo kun gør det hele mere pikant. Og i bedste Donald Trump stil betalte de ikke en krone i skat af deres millionindtægter. Se selv tallene her:

http://ulnits.dk/biologi/danske-landmaend-sviner-i-polen/

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Dansk MRSA til Norge

Danskere har i flere tilfælde været skyld i, at MRSA har sneget sig ind i norsk landbrug. Det sandsynliggør en ny undersøgelse, der er et samarbejde mellem norske og danske forskere, skriver Ingeniøren.

Dermed ser det ud til, at Danmark har eksporteret antibiotikaresistente bakterier fra danske svinestalde til Norge. Her har man 0-tolerance over for smitten, og det betyder, at der er forbud mod at importere grise.

Derfor begyndte nordmændene at undre sig, da tre norske landbrug konstaterede et udbrud af MRSA på samme tid. Mistanken rettede sig mod mennesker, og det fik nordmændene til at tage kontakt til Danmark, hvor MRSA jo er uhyre udbredt. Det forklarer Jesper Larsen, dyrlæge og forsker på Statens Serum Institut, der var med til undersøgelsen:

– Det tyder på, at der måske har været en overførsel fra Danmark til Norge. Da nordmændene dykkede ned i sagen, kunne man bekræfte, at der har været dansk arbejdskraft på alle tre gårde med MRSA. Det var blandt andre danske svinepassere og dyrlæger, der havde været forbi de norske stalde, siger Jesper Larsen til Ritzau.

Hypotesen opstod, fordi danske forskere var i gang med at aflæse MRSA-bakteriens genetiske sammensætning. Da man undersøgte den med udbruddene i Norge, lignede smitten den danske.

Hvis et landbrug i Norge bliver ramt af MRSA, bliver grisene sendt til slagtning. Staldene bliver renset og desinficeret, og nye dyr fra såkaldte negative gårde bliver hentet ind. For at undgå smitte fra mennesker bliver nye ansatte også tjekket. Og det giver god mening, vurderer Jesper Larsen:

– Undersøgelsen lærer os, at hvis man vil beskytte sig mod MRSA, er det ikke nok at købe dyr fra negativ besætning. Man skal også kontrollere, hvem der bliver ansat. I Norge screener man nye medarbejdere for at være sikker på, at de ikke slæber MRSA ind i besætningen. Hvis de bliver testet positiv for MRSA, bliver de behandlet. Når de er MRSA-fri, kan de så blive ansat, siger han.

I Danmark er to ud af tre svinebesætninger nu inficeret med svine-MRSA, skriver Ingeniøren. Danske svinebønder er helt enkelt nogle svin, når man sammenligner dem med udlandet. “Danish Bacon” er blevet til en livsfarlig joke og tvivlsom fremtidig eksportvare.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Dansk MRSA til Columbia – med fred

Columbias præsident har som bekendt netop modtaget Nobels fredspris for sin indsats i kampen mod FARC. Dette til trods for, at hans eget folk har underkendt aftalen ved en folkeafstemning. Og til trods for, at han selv i sin tid som Columbias forsvarsminister var en af den tids mest krigeriske. Nobel minder efterhånden ikke så lidt om IOC…

I tilgift til Nobels fredspris fik præsidenten og hans sydamerikanske kokainland en lille tillægsgave fra den danske stat. Dansk landbrug kunne nemlig umiddelbart efter stolt meddele, at man netop have fået en aftale i land med Columbia om eksport af – dansk produceret MRSA.

Det kan vi da godt være stolte af i lille Danmark. Det er ikke hver dag, at en stat får lov til at starte en storstilet eksport af et kødprodukt, som i forvejen vides at indeholde livstruende penicillin-resistente bakterier.

– Godt gået, alle I arbejdsomme danske svineproducenter. And Rest in Peace, Columbia. Der kommer dansk blod på jeres ellers fine hvide skjorter, når de første columbianske borgere dør af MRSA.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Galaxy Note 7 – med en ildtang…

Samsungs trængsler med den selvantændende og til tider ligefrem eksploderende topmodel Galaxy Note 7 vil tilsyneladende ingen ende tage. De 2,5 millioner eksemplarer, som nåede ud i handelen inden ophør af produktionen, skal nu returneres.

Men det har vist sig slet ikke at være så ligetil endda, for man kan ikke bare sende den med posten. Alverdens transportselskaber har nemlig nægtet at fragte Note 7 på vanlig vis og da slet ikke med luftpost. Efter nedenfor omtalte brand i et fly – endda med en ombyttet Note 7, der skulle have været i orden – er der ingen fly, som letter med en Note 7 ombord. End ikke en slukket.

Det lysner dog en lille smule. De to internationale transportselskaber FedEx og UPS er nu gået med til at modtage Note 7’ere, hvis de vel at mærke sendes i specielle brandsikre kasser, som Samsung har fremstillet til formålet. Der er tale om en speciel slags æsker, der er opbygget som russiske dukker – med flere brandsikre æsker inden i hinanden. Den yderste kasse er foret med keramiske fibre, som skulle kunne holde en eventuel brand inde og i ave…

Det amerikanske US Postal Service har netop accepteret at transportere Note 7 på landjorden, hvis blot de er forsvarligt indpakket. Så uforsigtige er det engelske Royal Mail imidlertid ikke. De har af sikkerhedshensyn helt nægtet at modtage Note 7 telefoner fra Samsung. I stedet henviser man uheldige købere til at tage kontakt til det sted, hvor de har købt telefonen.

Vi skal vist være glade for, at vi slet ikke nåede at få denne sprængfarlige smartphone til Danmark. Og håbe, at Samsung fremover får styr på den skandaløse kvalitetskontrol, der kunne have kostet menneskeliv.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Samsung Galaxy Note 7: Grounded…

Så skete det langt om længe også her i lille Danmark:

Der kom således i dag en mail fra Telia, som oplyste om, at min (for meget længe siden) forudbestilte Samsung Galaxy Note 7 smartphone aldrig ville komme. Samsung havde stoppet produktionen helt og aldeles…

Forhistorien er lang og i sig selv ganske fascinerende: Medierne havde længe tudet os håbefulde Apple fanboys i ørerne, at den kommende iPhone model 7 ville være en kedelig og betydningsløs opdatering. Mere suppe på de gamle ben. Ikke bare endnu en ”S” udgave, men en ”SS”…

Og som hardcore smartphone user er det jo ikke lige det, man ønsker sig. Vi ønsker os produkter, som er radikalt nye, anderledes og bedre, ikke mindst. Og da de første udenlandske anmeldelser af den nye Samsung Galaxy Note 7 var aldeles overstrømmende, faldt jeg i og forudbestilte den nye Note 7 hos Telia.

Det skulle jeg aldrig have gjort. Samsung havde speedet hele processen op, så de kunne komme ud med deres nye topmodel, inden konkurrenten og arvefjenden Apple lancerede deres iPhone 7 til julesalget.

Det skulle Samsung aldrig have gjort. Da de første 2,5 millioner Samsung Galaxy Note 7 var vel ude hos forhandlerne – som planlagt før Apple nåede ud med deres egne 7’ere – begyndte tingene at gå rivende galt for Samsung. Deres spritnye Note 7 telefoner begyndte at selvantænde spontant eller ligefrem eksplodere…

Den nye Note 7 begyndte at brænde i folks bukselommer eller på deres natbord, mens den ladede op. Biler brændte ned til grunden, og huse måtte evakuerers, indtil brandvæsenet kom og slukkede ilden. En enkelt kom på hospitalet med røgforgiftning efter evakuering.

Samsung gik i panik og meddelte hurtigt hele verden, at der var tale om nogle ganske få telefoner, hvor batterierne var defekte. De allerede solgte Note 7 telefoner blev kaldt tilbage, og et enkelt amerikanske teleselskab returnerede alene 130.000 stykker Note 7. De utilfredse, nervøse eller ligefrem skræmte kunder fik tilbudt en ny Note 7, som skulle være OK, eller de fik deres penge retur. De ombyttede telefoner kunne kendes på, at batteriindikatoren nu var grøn.

Men nej. Også de nye Samsung Galaxy Note 7 telefoner var defekte. Hurtigt kom der meddelelse om, at også de kunne bryde spontant i brand. Og for om muligt at gøre det hele værre endnu, så begyndte en række såkaldte “class action” retssager mod selvsamme Samsung, hvis topladede vaskemaskiner i flere tilfælde havde vist sig at kunne eksplodere spontant…

Der har samtidig gået rygter om, at branden på Svinkløv Badehotel også skulle skyldes et selvantændende Samsung produkt. Det eneste, politiet har villet oplyse til dato, er imidlertid, at branden skyldes en defekt tørretumbler.

Fabrikatet er ikke blevet oplyst. Endnu da.

12. oktober 2016

Steen Ulnits

* Flyforbud til Note 7

Flere amerikanske flyselskaber bad offentligt deres passagerer om at slukke eventuelle Note 7 smartphones ombord på deres flyvninger – af frygt for brand. Alligevel skete der det, at en af de ombyttede Note 7’ere pludselig brød i brand ombord på et Southwest Airlines fly umiddelbart før takeoff. Alle passagerer samt besætningen blev evakueret, og der skete heldigvis kun materiel skade.

Firmaet Oculus, som leverer Virtual Reality udstyr til Facebook og Samsungs Galaxy telefoner, lavede en hurtig tvangsopdatering af deres software, så det ikke længere kunne fungere med Note 7 telefoner. Man havde indset den enorme risiko, der forelå, hvis en Note 7 telefon skulle eksplodere kun få centimeter fra øjnene på en bruger.

Efter flere dages krisemøde hos Samsung i Sydkorea blev det så besluttet, at produktionen af Samsung Galaxy Note 7 helt skulle ophøre. Alle til dato udleverede eller solgte produkter skulle retruneres på grund af faren for brand eller eksplosion. Man anede helt enkelt ikke, hvad der skete i telefonen, og hvorfor det skete.

Beslutningen om at stoppe produktionen af Note 7 smartphones skete angiveligt af hensyn til firmaets højt estimerede kunder. De er jo høflige, de asiater. Højt estimerede kunder havde eller har Samsung åbenbart ingen af i Kina, for dér havde man valgt ikke at tilbagekalde sine Note 7 telefoner. Til de kinesiske myndigheders store fortrydelse. Samsung er nu i bad standing i folkerepublikken, hvor mærket derfor har mistet anseelse.

Man må formode, at Samsungs beslutning om at bringe produktionen af Note 7 til et endeligt ophør også er sket efter massivt pres fra de amerikanske myndigheder. De havde nemlig “været i tæt dialog med Samsung” fra de første smartphone brande og vaskemaskine-eksplosioner.

Derfor kom mailen fra Telia om aflysning af min Samsung Galaxy Note 7 ikke uventet. Det kostede mig ganske vist min nye telefon, men det kommer anslået til at koste Samsung i omegnen af 17 milliarder dollars i indtjening. Fra et estimeret salg af 20 millioner Note 7.

Og lille mig? Tjaeh, jeg måtte og må jo så undvære Note 7 drømmetelefonen, der udviklede sig til et sandt mareridt for producenten, Samsung. Men der er bestemt ingen grund til at have ondt af mig. Jeg har nemlig købt mig endnu en Apple iPhone. Den sjette i rækken: Den nye iPhone 7 Plus med dobbeltkamera.

Det er en helt igennem fantastisk smartphone med et kamera, der siger sparto til alt, jeg hidtil har prøvet. Og som forhåbentlig ikke går op i røg som en anden Note 7.

Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget!

12. oktober 2016

Steen Ulnits

* Isefjorden 2014-2016

Den sjællandske Isefjord er et sandt åndehul for lyst- og kystfiskere i Storkøbenhavn. Det var da også her, den moderne fiskepleje startede for snart mange år siden – med ørredudsætninger foretaget af Isefjordens Ørredsammenslutning.

De store udsætninger blev imidlertid stoppet efter anbefaling fra det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som foreskrev, at man satte autenticiteten i højsædet. At man ikke fortsatte med de massive udsætninger af tamfisk af tvivlsom karakter og direkte på kysten. Hvilket naturligt nok fik havørredfiskeriet i Isefjorden til at blegne en del i forhold til tidligere.

En ongoing undersøgelse af ørrederne i Isefjorden startede i 2014 med udsætning af 100.000 ørredsmolt, som alle fik klippet fedtfinnen, så det er muligt at skelne mellem dem og de vilde fisk, når de bliver fanget. I 2015 blev der igen udsat 100.000 smolt med klippet fedtfinne.

I sommeren 2016 har DTU Aqua – til trods for at havørredfiskeriet ofte ligger lidt stille om sommeren – modtaget 74 rapporter fra fisketure i Isefjorden og nærmeste omegn.

Af disse har 28 været 0-ture, men på de resterende 46 ture er der fanget i alt 101 ørred. Af disse var 42 havørreder over målet, mens 59 var under målet.

Syv af ørrederne over målet var finneklippet, dvs. udsat i fjorden, og kun en enkelt ørred under målet var fedtfinneklippet, så de udsatte ørreder er som forventet vokset godt.

Efterårsfiskeriet er nu ved at komme i gang, og det er derfor vigtigt, at nøglefiskerne i Isefjorden fortsat indrapporterer alle ørredfangster – både dem med fedtfinne og dem uden fedtfinne.

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* Rekordlaks fra Storåen

Danmarkshistoriens måske største laks blev den 5. oktober fanget i Storåen ved Holstebro af en 23-årig lystfisker, som med en fisk på 141 centimeter slog en 62 år gammel dansk rekord med hele 5 cm.

Simon Kastrup Shimizu, der til daglig læser til bygningskonstruktør på Via University College i Holstebro, havde taget en fridag fra studierne for at hygge sig med fiskestangen ved Storåen, der løber gennem Holstebro.

– Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at dagen i dag skulle byde på en rekord-laks. Det er alle lystfiskeres drøm, der er gået i opfyldelse, siger Simon Kastrup Shimizu til TV MIDTVEST.

Den 23-årige studerende var ved Storåen tidligt på dagen, men ved middagstid tog han hjem igen uden at have fanget noget som helst.

– Jeg havde dog en fornemmelse af, at noget ville bide i dag og det kom jo til at holde stik! Sidst på eftermiddagen mærkede jeg et kraftigt hug på den spinner, jeg brugte, og blev hurtigt klar over, at der var tale om en stor fisk, fortæller Simon.

En intens kamp udspillede sig herefter ved bredden af åen, midt i centrum af Holstebro. Alt imens Simon Kastrup Shimizu forsøgte at få fisken hevet ind, ringede han desperat på mobilen for at få hjælp fra broderen Bjarke.

Efter 20 til 30 minutters kamp fik de to i fællesskab trukket den store fisk ind til bredden. Her kunne de konstatere, at der var tale om en kæmpestor hanlaks.

– Den var meget bred over ryggen og stor i højden. En fantastisk fisk, fortæller den unge lystfisker, der de seneste par år har gået med stangen ved Storåen for at fange netop en laks.

Fangsten blev målt op til 141 centimeter, men det lykkedes ikke at veje fisken, som blev sat ud i Storåen igen efter opmålingen.  Det skete, fordi årets kvote på store laks er brugt op.

– Det var næsten den største oplevelse. Fedt at kunne sige “tak for kampen”, og så bare se den slå med halen og forsvinde, foræller Simon Kastrup Shimizu.

Det er knapt gået op for den unge studerende, at fangsten nu vil gå over i historien. Den hidtil største laks der er registreret i Danmark, blev fanget af tobakshandler Dinesen fra København. I 1954 hev han således en laks på 136 centimeter op af Skjern Å.

Denne længderekord blev altså slået forleden af en stolt, mens også lettere omtumlet Simon Kastrup Shimizu, der pludselig var centrum for en interesse, der rækker langt ud over Midt- og Vestjylland.

Det er dog nok tvivlsomt, om den også ville have vejet mere end Dinesens Danmarksrekord. Denne var nemlig en nystegen, sølvblank og tromletyk påskelaks, mens Shimizus var en stærkt farvet hanlaks, som havde stået i åen i lang tid.

Da laks ikke tager føde til sig efter opgangen, tærer de i stedet på fedtreserverne under opholdet i ferskvand. Fedtet omdannes populært sagt til vand, hvorfor fiskene stadig kan se og føles faste i kødet. Præcis som nyfangede nedfaldsfisk. Men kødkvaliteten er dårlig og fiskene ikke længere værd at spise.

Læs gerne denne artikel om fiskens konditionsfaktor:

http://ulnits.dk/biologi/the-k-factor/

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* Ny forvaltningsplan for skarven

En ny forvaltningsplan giver flere muligheder for at regulere skarvbestanden. Undersøgelser skal vise, om det er muligt at skræmme skarven væk fra vandløb.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der før hed Naturstyrelsen, har offentliggjort den seneste revision af den danske forvaltningsplan for skarv. I planen kan man både finde ny viden om skarven og om konflikterne med fiskeriet. Desuden indeholder planen en detaljeret beskrivelse af, hvilke muligheder der nu er for at regulere skarven.

I forhold til de tidligere forvaltningsplaner er der nu flere muligheder for regulering af skarvbestanden, altså beskydning og nedlæggelse af skarver, især langs vandløb, hvor skarven kan gøre stor skade på bestandene af vildfisk. Undersøgelser fra de seneste 5 år har peget på, at selv et beskedent antal skarver, der jager i et vandløb om vinteren, kan have stor indvirkning på fiskebestanden – ikke mindst på arter som stalling og bækørred.

Udgangspunktet i forvaltningsplanen er stadig, at man skal håndtere konflikter med skarverne, hvor de opstår, og der er fortsat ikke sat et øvre mål for antallet af skarver i den danske natur. Hvad der naturligvis snarest bør gøres og for længst burde være gjort. Det kan enhver se, som har sin gang ved vandløb besøgt af skarver.

Der er undersøgelser i gang i Skjern Å og Ringkøbing Fjord med det formål at vurdere, om intensive bortskræmningstiltag kan holde skarverne væk fra vandløb og dermed begrænse deres jagt på vandløbsfisk.

I Skjern Å er der fokus på laksene. Det undersøges, om man ved en målrettet bortskræmningsindsats om foråret kan nedbringe andelen af laksesmolt, der bliver ædt, og ligeledes om man ved skræmning/beskydning om vinteren kan mindske prædationen på de små laks i vandløbet.

Projektet udføres af DCE Aarhus Universitet, DTU Aqua og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er støttet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og løber over tre år.

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* Øko-guld til Regionshospital Randers

Som det første hospital i Danmark har Regionshospitalet Randers opnået det økologiske spisemærke i guld.

Hospitalskøkkenet på Regionshospitalet Randers har nået en økologiprocent på 93 – som stadig er på vej opad. Og dermed har hospitalet gjort sig fortjent til et økologisk spisemærke i guld, som dokumenterer, at et køkken har en økologi-andel på mellem 90 og 100 procent.

– Præstationerne i vores køkken er et godt eksempel på, hvad en ildsjæl i spidsen og et meget dedikeret og ambitiøst personale sammen kan drive det til, siger hospitalsdirektør Jonas Dahl.

Ildsjælen er hospitalets cheføkonoma Mona Carøe. Siden det økologiske spisemærke blev indført, har hun sammen med sit personale vedholdende arbejdet for at ligge i front i Danmark, når det gælder god økologisk mad til patienterne:

– Vor ambition er at lave velsmagende mad, som frister patienterne til at spise. Især mange ældre spiser for lidt, og derfor er det vigtigt, at maden har høj kvalitet og taler til både øjne og mave, siger Mona Carøe.

En af hemmelighederne bag Regionshospitalet Randers’ succes er, at al mad laves fra bunden. Hospitalet har egne slagtere og bagere ansat, sådan at alt kød bliver anvendt, og brød og kager laves helt uden færdigblandinger og tilsætningsstoffer. Slagterne producerer kødpålæg både til egne patienter, til andre hospitaler i Region Midtjylland og til kantinen, hvor ambulante patienter og pårørende også kan spise.

Hvert efterår sylter køkkenpersonalet 4,5 tons rødbeder, asier og drueagurker, sådan der nok til et års forbrug. Den omhyggelige udnyttelse af råvarerne betyder, at der kan produceres næsten 100 procent økologisk mad, uden at det koster ekstra.

Skulle jeg blive syg og kunne vælge, ville valget med sikkerhed falde på Regionshospital Randers.

– Thumbs up til dem!

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* – Iltsvind er aldrig rart…

Sådan lyder den lakoniske kommentar fra den nye Styrelse for Vand- og Naturforvaltning. For det er nemlig ved den tid igen: Høje temperaturer og ingen vind har atter resulteret i iltsvind i flere danske fjorde og farvande.

Resultaterne fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten konkluderer, at iltsvindet i de danske farvande er tiltaget i både styrke og udbredelse. Iltsvindsrapporten baserer sig på målinger af iltforholdene i danske fjorde og farvande, der udføres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA.

– Vi betaler nu prisen for at kunne nyde tårnhøje temperaturer her i sensommeren, hvor sommeren for alvor kom til landet. Kombineret med meget lidt vind, er det opskriften på et øget iltsvind i vores fjorde og indre farvande, da ilten så ikke når ned til havbunden. Det kan ende med fiskedød, som vi har set det i Haderslev Fjord de seneste dage, og som vi før har oplevet det i både Mariager Fjord og dele af Limfjorden, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen.

Sidst i september måned viste målinger, at der var udbredte iltsvind i alle åbne farvande omkring Fyn (undtagen Langelandssund), i flere områder af Limfjorden som for eksempel Skive Fjord og Halkær Bredning, i Mariager Fjord, syd for Lolland og øst for Bornholm.

Særligt farvandet omkring Fyn er hårdt ramt af iltsvind og i store områder i Det Sydfynske Øhav, Sydlige Lillebælt samt Flensborg Fjord og Haderslev Fjord er der udviklet kraftigt iltsvind. I Haderslev Fjord er der konstateret fiskedød.

– Iltsvind er aldrig rart, for det kan medføre fiskedød, og det kan se voldsomt ud. Det, vi har brug for, er koldere temperaturer og et rigtig godt blæsevejr, for det vil ruske godt op i vandet, så der kommer cirkulation og nyt vand ind i fjordene, siger Harley Bundgaard Madsen.

Iltsvind er et naturligt fænomen – særligt på meget dybt hav – men iltsvind bliver forstærket, når der tilføres næringsstoffer fra spildevandsudledning, med nedbøren og fra landbruget til vandmiljøet. Derudover har også klimaforandringer og lokale klimaforhold betydning for iltforholdene i vandmiljøet.

Iltsvindsrapporterne udgives hvert år i slutningen af august, september, oktober og november. Og det har ikke skortet på forudsigelser om, at iltsvindene vil tiltage i takt med den globale opvarmning. Og at der derfor er brug for endnu større indsats end hidtil mod udledning af næringssalte til de indre danske farvande.

Men i stedet skruer Venstres mindretalsregering blot op for svineproduktionen og gødningsudvaskningen…

7. oktober 2016

Steen Ulnits

---

* – SINATUR til din fiskestang!

B&P Fiskerejser har indgået samarbejde om etablering og markedsføring af fiskekurser og fiskeferier med hotelkæden SINATUR, som ejes af Danmarks Lærerforening.

Alle hotellerne ligger naturskønt lige ned til godt fiskevand. Det drejer sig om Gl. Avernæs på Sydfyn, Sixtus ved Lillebælt, Haraldskær ved Vejle Å og Skarrildhus ved Skjern Å.

Læs mere på https://www.bptravel.dk/lystfiskeri-danmark

---

* B&P Fiskerejser

Udforsk Færøerne med fiskestang fra kr. 4.740,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele ugen samt alle skatter og afgifter.

Fisk Færøerne og bo på hotel på Sandø fra kr. 8.330,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Skálavik med morgenmad samt alle skatter og afgifter.

Fisk Thingvellir søen og bo på hotel fra kr. 8.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Borealis med morgenmad, fiskekort til søen samt alle skatter og afgifter.

Kør-selv fiskerejse til Island fra kr. 10.390,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair fra København, udlejningsbil i hele perioden, 10 overnatninger i henhold til valgt kategori, fiskekort til Island (Veiðikortið) samt alle skatter og afgifter.

---

www.instagram.com/bpfiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

Mail: sales@bptravel.dk

Tlf. 7199 6622

25 år på Island

---