Aktuelt 3. kvartal 2019

* Mærke op og mærke ned…

Der findes mærkeordninger snart sagt overalt. Ideen er god og indlysende: Forbrugerne skal vide, hvad de køber, og hvor det kommer fra. 

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil derfor nu have statskontrollerede dyrevelfærdsmærker på oksekød og mælkeprodukter, og det skal ske fra 2020. Dyrevelfærdsmærker findes allerede på grisekød og kyllingekød.

Mogens Jensen regner med, at forbrugerne vil betale mere for mærkede produkter, og at dyrene efterfølgende vil få det bedre. De vil få mere plads, og køerne vil få mere tid sammen med deres kalve, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Dyrevelfærdsmærket blev introduceret i 2017, hvor det i første omgang blev brugt til svinekød. Sidste år kom kyllingekød med i mærkeordningen. Mærket benytter sig af et, to eller tre grønne hjerter:

Ét hjerte står for “bedre dyrevelfærd”, to hjerter for “endnu bedre dyrevelfærd”, mens tre grønne hjertet er lig med “meget bedre dyrevelfærd”. Altsammen oven i de allerede gældende minimumskrav til dyrevelfærden. Det er eksempelvis mængden af halm og plads, som grisene har til rådighed, der afgør antallet af hjerter. Adgangen til udearealer ligeledes.

Dyrevelfærdsmærket er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, landmænd, fødevarevirksomheder, brancheorganisationer, dyreværnsorganisationer og detailhandlen. 

Ifølge ministeren er de alle positive over for den kommende udvidelse. Hvad forbrugerne, der jo skal læse om og købe alle de mærkede produkter, mener, står noget mere uklart. Se notitsen herunder.

14. september 2019

* Mærkeskepsis fra Forbrugerrådet

I Forbrugerrådet Tænk er man ganske skeptiske over for dyrevelfærdsmærket med de et, to eller tre grønne hjerter. 

Tænk mener, at det nye mærke ikke bringer lige så meget dyrevelfærd med sig, som andre mærker gør. At ordningen vildleder forbrugerne til at tro, at de ved køb af hjertemærkede produkter har gjort en god gerning for dyrene. 

Forbrugerrådets formand Anja Philip udtaler til Ritzau, at det gamle og statskontrollerede Ø-mærke samt mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” sikrer mere dyrevelfærd end det nye mærke. Hun mener også, at det dyrevelfærdsmærke, som detailhandelsvirksomheden Coop selv lancerede i 2016, er bedre end det, som Mogens Jensen nu vil udvide til oksekød og mælkeprodukter.

Generelt ser Forbrugerrådet Tænk det som et problem, at der er mange dyrevelfærdsmærker på banen samtidig. Forbrugere bliver forvirrede, for hvilke kriterier er der for ét mærke i ét supermarked og for et andet mærke i et andet supermarked?

– Det er meget bedre at støtte op om de gode mærker, vi allerede har, som forbrugerne kender og ved, at dér får de reel dyrevelfærd, siger Anja Philip.

Senest har vi desværre også fået dokumenteret, hvor misvisende forskellige mærker kan være. Det så vi, da Verdensnaturfonden (WWF) mod betaling certificerede det storforurenende Musholm havbrug med ASC-mærket som en “bæredygtig” virksomhed. WWF er nu i fuld gang med at certificere de resterende danske havbrug. Naturligvis også mod betaling. 

“Greenwashing” hedder det internationalt. I Danmark kalder mange det for blodpenge. Vælg selv, hvad der er mest retvisende.

14. september 2019

* Tunge tun og tunge tanker

Tunfisk på mellem 200 og 300 kilo svømmer netop nu rundt i de danske farvande i deres jagt på  sild og makrel. Det gør de efter at have været forsvundet i næsten et halvt århundrede.

I Skagerrak har glade lystfiskere i de seneste uger fanget, mærket og genudsat flere kæmpefisk som led i et forskningsprojekt under DTU Aqua. Og nu begynder så kampen om, hvem der skal have ret til at fange de store og yderst lukrative fisk. 

Erhvervsfiskerne slikker sig om munden ved tanken om at fange den dyrebare fisk, som ofte kan afsættes for 100.000 kroner stykket på det internationale marked. Ti tun i båden er således lig med én million i banken. Specielt Japan er et umætteligt marked, hvad tunfisk angår.

Samtidig ser danske lystfiskere store muligheder for at etablere et fiskeri efter en af de mest eftertragtede sportsfisk i verden.  Et fiskeri, der måske kan matche efterkrigsårenes tunfiskeri på Øresund, som lokkede fiskere til fra mange andre lande.

Det skal blive spændende at se, om de to fiskeformer kan gå hånd i hånd – uden igen at trække tæppet væk under de nygamle gæster. Som de effektivt gjorde det i 1950’erne. Om erhvervsfiskere og lystfiskere kan bedrive et lukrativt fiskeri uden at genere hinanden og true bestanden.

Læs meget mere om forgange tiders fantastiske tunfiskeri i Øresund:

http://ulnits.dk/spinnefiskeri/tunge-tun-og-tunge-tanker/

14. september 2018 / 2019

* Minister med tun i kikkerten

I den foregående regering havde tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) for længst gjort de indledende øvelser, så Danmark kunne få andel i den fangstkvote for tun, der er aftalt og fordelt internationalt. Det oplyste hun til Politiken. 

– Vi har meldt os ind i kampen. Der er ingen tvivl om, at vi alle bliver fascinerede over, at tunen er her. Der tegner sig nogle nye og spændende muligheder for fiskeri, hvis vi kan få en aftale om en kvote, så vi kan fiske efter tunen, sagde Eva Kjer Hansen.

En af hendes embedsmænd var således i november sidste år med til årsmøde i Marokko i den internationale kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet – ICCAT også kaldet – som Danmark nu er medlem af. 

Den danske deltagelse skete for at gøre det klart, at vi herhjemme igen er interesserede i fiskeri efter tun. I at få en andel af den samlede internationale kvote. Det er nemlig i denne kommission, det bliver afgjort, hvor store mængder af de atlantiske tun der må fanges hvert år. Det er også her, kvoterne bliver fordelt mellem landene.

Tunglade danske lystfiskere i store og dyre både er således med deres “forsøgsfiskeri” med til at legalisere et muligt fremtidigt erhvervsfiskeri efter blåfinnet tun. Men sjovt er det sikkert.

Læs gerne nedenstående artikler om, hvordan det i sin tid lykkedes os at fiske tunen så langt ned, at der til sidst ikke kom flere herop:

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

14. september 2018 / 2019

* ICCAT

I årtier var der et spektakulært fiskeri efter tun i danske farvande – i nogle få måneder af sommer og efterår. Men desværre forsvandt tunfiskene igen i løbet af 1960’erne – dels på grund af overfiskeri på opvækstpladserne i blandt andet Danmark. Dels på grund af overfiskning af  fødefiskene makrel og sild.

Fødefiskene blev fisket ned i danske farvande, så tunen naturligt nok holdt sig væk. Der var jo ikke længere noget at komme efter helt heroppe højt mod nord, hvor kun de største tunfisk nåede. Dem, der var store nok til at svømme så langt frem og tilbage hvert eneste år. Jo større tunen er, desto længere kan den komme omkring.

Mange års rovdrift og overfiskeri efter tun i Atlanterhavet og Middelhavet, hvor fiskene gyder,  resulterede til sidst i, at ICCAT sænkede kvoten af tun, der må fanges. Samtidig blev der vedtaget en genopretningsplan, som har vist sig at virke efter hensigten – som har fået bestanden til at vokse de seneste år.

I år må der således i alt fanges 28.000 ton blåfinnet tun, stigende til 36.000 ton i 2020. Også bestandene af byttefisk som sild og makrel har været i vækst. Så nu svømmer tunen igen i de danske farvande og lokker med timelange dyster til lystfiskerne – og mulige millionindtægter til erhvervsfiskerne.

Men gad vide hvor længe. Vor daværende fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) var desværre ikke kendt for at være miljøet venligt stemt. Det så vi tydeligt, da hun lancerede Landbrugspakken, som skulle fjerne beskyttelsen af de mindste og for ørredbestanden vigtigste vandløb.

Hendes udspil var dengang en direkte afskrift at ønsker fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Hvilket kostede hende ministerposten efter kritik fra mange sider.

Men måske internationale ICCAT kan holde fiskeriministeriet på dydens smalle sti? Vi kan kun håbe det.

http://ulnits.dk/biologi/tunfisk/

14. september 2018 / 2019


* “Bæredygtige” havbrug…

– WWF taler altså med to tunger. Hvad laver Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Levende Hav i det selskab???

Miljømediet Kaninen Katrine fra Endelave efter afsløring af, at WWF Verdensnaturfonden mod betaling har certificeret det stærkt forurenende Musholm havbrug som “bæredygtigt” – med ASC mærke.

WWF Verdensnaturfonden deltager samtidig i RedHavet.nu kampagnen sponseret af Velux-fonden med 5 millioner kroner. WWF er netop nu i gang med at certificere de øvrige danske havbrug.

“Bæredygtigt” – som i Bæredygtigt Landbrug


* De første mini-vådområder kasseret

De første af landbrugets meget forsinkede og omdiskuterede mini-vådområder blev forkastet. Alle til hobe. Landbrugsstyrelsens kontrol dumpede de fire første konkrete anlæg, der dog alle får en chance til. De er fra sidste år. 

Et af anlæggene er siden blevet kontrolleret en ekstra gang og efterfølgende godkendt. Her var der ifølge LandbrugsAvisen 600.000 tilskudskroner på spil. De øvrige tre venter på ny kontrol efter nødvendige ændringer.

Mini-vådområderne er dansk landbrugs seneste forsøg på at udlede mindre kvælstof til vandmiljøet, så man – med Landbrugspakken i baghånden – kan bruge mere kvælstof på markerne og dermed få et større høstudbytte. Rundt omkring i Danmark har der i de seneste år på frivillig basis været eksperimenteret med mini-vådområder og lignende tiltag. 

En af de “gode” landmænd i mit eget nabolag – “god”, fordi han nægter af bruge RoundUp, selv om han ikke er økologisk – var tidligt ude med kvælstoffjernende algedamme, der imidlertid ikke overlevede tilskudsperioden.

For som landmand får man naturligvis tilskud til den slags foranstaltninger og forsøgsordninger – i tilgift til de 10 milliarder i obligatorisk årlig landbrugsgstøtte. Og da tilskudsperioden ophørte – ophørte også interessen for algedammene.

Mini-vådområderne har fået megen opmærksomhed, men kommer næppe til at gøre ret megen gavn for vandmiljøet. Selv fuldt implementeret og fuldt funktionsdygtige vil de planlagte mini-vådområder samlet ikke kunne fjerne ret meget mere end 150 tons kvælstof. 

Dette tal skal ses i lyset af, at det årlige udslip af kvælstof skal reduceres fra 60.000 tons til 40.000 tons, hvis Danmark skal leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv. 

150 tons ud af de 20.000 tons, der skal reduceres inden 2028. Det er ikke ret meget. Det er meget lidt.

Det er helt præcis 0,75% – efter snart 20 år med Vandrammedirektivet.

7. september 2019

* Søslaget i Jammerbugten

Et voldsomt søslag raser netop nu i den nordjyske Jammerbugt. Det er danske kystfiskere i små både mod store hollandske bowtrawlere. 

Det lokale kystfiskersamfund i Thorup Strand – det sidste tilbageværende i Danmark – føler sig truet på livet og levebrødet af de store hollandske bowtrawlere, som ligger ret ud for Vestkysten og ødelægger bunden med deres tunge trawl.

Hollænderne fastholder, at de følger gældende EU-regler for fiskeriet. Danskerne stiller et stort spørgsmålstegn ved, at man overhovedet kan leve af at fange så lidt fisk, som loven tillader hollænderne at gøre. De danske kystfiskere mener, at hollænderne bestemt må fange mange flere fisk, end de har lov til – for at holde skindet på næsen.

Kystfiskerne  føler sig nu så pressede, at de har startet en underskriftindsamling mod det hollandske bomtrawl. For nylig tog 15 kystfiskere tyren ved hornene og begav sig til København, hvor de indtog Udenrigsministeriet. Det er her, fiskeriet styres fra, efter at Esben Lunde Larsen (V) i sin tid blev frataget posten som fiskeriminister.

De mødtes her med fiskeriminister Mogens Jensen (S), der udtrykte bekymring over det hollandske fiskeri tæt inde under den jyske vestkyst. Han lovede efter mødet med kystfiskerne at drøfte sagen med sin hollandske ministerkollega.

Sagen kompliceres af, at danske erhversvfiskere regelmæssigt selv drager på langfart for at tømme andre EU-landes vande for fisk. Således drager kæmpestore danske fabrikstrawlere gerne mere end 1.000 km væk fra dansk farvand for at industrifiske vest for Irland.

Dette for at fange såkaldte “skidtfisk”, der efterfølgende kan blive til fiskemel og fiskeolie – til fremstilling af foder til svin, burhøns og burfisk. Næppe nogen god fremgangsmåde rent klimamæssigt.

Kystfiskerne i Thorup Strand blev for alvor landskendte efter TV2-serien med den både fængende og fangende (!) titel “Gutterne på Kutterne”.

7. september 2019


* Nej til flere havbrug

“Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen.”

Miljøminister Lea Wermelin (S)

26. august 2019


* Den synkende skude…

Det har været nogle hårde måneder for dansk akvakultur og de 19 hjemlige havbrug. Først kom miljøminister Lea Wermelin (S) med en klokkeklar udmelding om, at der ikke bliver flere havbrug end de nuværende.

Ingen af de otte store havbrug, som Esben Lunde Larsen (V) ellers havde lovet vennerne og planlagt ud fra lov L111, bliver således til noget. Og de allerede eksisterende havbrug skal nu have deres godkendelser og placeringstilladelser gennemgået.

Det lader til, at branchen så småt er ved at se skriften på væggen. At årtiers fest og fri forurening er ved at være fortid. At totalforurenende havbrug ingen fremtid har i de indre danske farvande. Det er der flere konkrete eksempler på:

Direktør Niels Dalsgaard fra “Storebælts største enkeltforurener”, Musholm havbrug, har i hvert fald set skriften på væggen. Han har netop solgt ud af sine egne aktier i forureningen, og Musholm er dermed 100% japansk ejet. Direktør Dalsgaard har dog byttet dem med aktier i det japanske moderselskab. Det fortæller Kaninen Katrine fra Endelave. 

Det kører i det hele taget ikke rigtig for Musholm lige nu. Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop kasseret miljøgodkendelsen til fiskeopdræt på Asnæsværket, som Kalundborg Kommune har udstedt. Og det er selvsamme Musholm, som står bag Asnæs Fiskeopdræt i Kalundborg.

Endelig har Venstres tidligere finansordfører Jacob Jensen mistet sin lønnede bestyrelsespost i Musholm havbrug. Alt efter Venstre-synsvinkel er Jacob Jensen blevet degraderet eller forfremmet fra tidligere finansordfører til nu miljøordfører.

Til de mest iøjnefaldende internationale eksempler hører dog, at verdens rigeste havbruger, nordmanden John Fredriksen, netop har sat alle sine aktier i lakseopdrætsfirmaet Mowi – “the company formerly known as Marine Harvest” – til salg. 

Han ønsker ikke selv at fortsætte forureningen i Norge, Chile og alle de andre lande, Mowi opdrætter laks i. Og det gør hans døtre heller ikke.

“In the field of opportunity it’s ploughing time again”. Som Neil Young synger på Comes a Time albummet fra 1978.

7. september 2019

* Lystfiskerstrategien

Uddrag af referatet fra det seneste møde i paragraf 7-udvalget, som rådgiver ministeren om brugen af indtægterne fra det obligatoriske fisketegn:

“Punkt 7. Opfølgning på lancering af lystfiskerstrategien den 25. oktober 2018

Bjørn Wirlander orienterede kort om arbejdet efter lancering af strategien, som flere af udvalgets medlemmer har bidraget til. Ministeren har været meget tilfreds med arbejdsgruppens arbejde – og ønsker at videreføre den nedsatte følgegruppe.

Der er bevilget 32 mio. kr. (fordelt over 4 år) til Assens Kommune, som skal udmøntes i initiativer til gavn for lystfiskeriet nationalt og ikke kun lokalt. 10 mio. kr. er båndlagt til særlige aktiviteter – herunder 6 mio. kr. til udvikling af en digital platform, 1 mio. kr. til konceptudvikling, 2 mio. kr. til en brandingplan og 1 mio. kr. til styrkelse af det frivillige arbejde.”

Citat slut. Så er det jo bare ærgerligt, hvis der ikke er nogen fisk at fange. Ikke én krone af de mange millioner er sat af til fiskepleje og ophjælpning af fiskebestanden. Kun til markedsføring og udsalg af dansk lystfiskeri.

Så kan man til gengæld være ret sikker på én ting: At de rare udenlandske lystfiskere ikke kommer igen, hvis de ikke fanger noget…

I Randers kommune, der gennem årene har skudt adskillige millioner kroner i fiskeplejen omkring Gudenåen og Randers Fjord, føler man sig noget afmægtige over mangelen på havørreder til såvel de lokale som tilrejsende lystfiskere.

Og der er ikke en krone til at undersøge årsagen til tilbagegangen. Trods ellers 40 årlige millioner indbetalt fra fisketegnet. Og de 32 millioner fra lystfiskerstrategien.

Det er lidt forstemmende.

7. september 2019


Lystfiskerstrategien blev udformet af Esben Lunde Larsen (V) i nært samarbejde med Jacob Ellemann-Jensen (V). Den blev præsenteret af Eva Kjer Hansen (V), da Esben Lunde Larsen pludselig forlod det politiske arbejde i Danmark og drog over Atlanten til USA.

Lystfiskerstrategien blev vedtaget på et lukket møde i Maribo med deltagelse af udvalgte medlemmer fra sportsfiskerbranchen og turistorganisationer.

Der er så vidt vides aldrig kommet et referat fra mødet.

– Har nogen set et referat?


* Blåt og grønt i øst og vest…

Verdensnaturfonden (WWF) er for alvor kommet i vælten. Først med offentlig kritik i dagspressen af ledelse og ledelsesstil – siden med fejlagtig brug af selvbestaltet ASC-mærke om bæredygtighed. 

ASC er et mærke, som Verdensnaturfonden sælger til diverse virksomheder, der herefter kan bryste sig af at være “bæredygtige”. Med det positive image, som det naturligvis medfører.

Verdensnaturfonden deltager lige nu i den landsdækkende kampagne RedHavet.nu, der påpeger den elendige forfatning, som danske farvande netop befinder sig i – på grund af forurening, iltsvind og hårdhændet trawlfiskeri. WWF deltager i kampagnen sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund. Kampagnen er sponseret af Velux-fonden.

Miljømediet Kaninen Katrine fra Endelave holder af at kigge om bag facaden, hvor megen dårligdom jo desværre befinder sig. Ikke mindst de storforurenende havbrug i de indre danske farvande har miljøkaninen et godt øje til. 

Kaninen Katrine opdagede da, at selvsamme WWF har ASC-certificeret havbruget Musholm som en såkaldt “bæredygtig” virksomhed – med det eftertragtede blå mærke. Mod behørig betaling.

ASC-mærket fortæller imidlertid intet eller kun meget lidt om det miljømæssigt bæredygtige i produktionen. ASC-mærket fokuserer i stedet primært på arbejdsmiljøet under produktionen. Altså på medarbejderne oven vande i stedet for vandmiljøet under netburene.

Samtidig dokumenterede WWF i sin seneste “forbrugerguide”, at man i Verdensnaturfonden åbenbart ikke kender til de mest basale forskelle på dambrug og havbrug. Således postulerer WWF frejdigt, at havbrugsproducerede danske regnbueørreder er intet mindre end:

“Bedste valg – kan spises med god samvittighed”…

WWF ved enten ikke, hvor galt det står til. Eller lukker bevidst øjnene for den stærkt miljøskadelige virkning, som fiskeopdræt i åbne havbrug har. De mange tusinde tons kvælstof, der årligt tilføres vandmiljøet fra en produktion, som hverken kan eller skal rense sit spildevand. Men i stedet er åbne kloakker direkte ud i et sårbart vandmiljø.

– WWF taler altså med to tunger. Hvad laver Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Levende Hav i det selskab???

Sådan spurgte Kaninen Katrine fra Endelave afslutningsvis i endnu en afsløring af forholdene i dansk akvakultur.

Svaret blæser i vinden. Men ASC-mærket er købt og betalt og pengene havnet i WWF’s pengekasse. 

7. september 2019


Efterskrift: WWF har efterfølgende bedyret, at der var tale om en “fejl i indtastningen”. Der skulle således have stået “dambrug” i stedet for “havbrug” i Fiskeguiden. Ikke særligt betryggende at høre.

– Gad vide, hvor mange tilsvarende basale fejl, der findes i WWF’s andre certificeringer?

Og mener WWF mon stadig, at man med den ene hånd kan certificere stærkt forurenende havbrug som “bæredygtige” – mod betaling. Mens man med den anden deltager i en kampagne mod forurening af de samme havområder fra de selvsamme certificerede virksomheder?


* Verdens ældste fisk

Vi vidste godt, at eksempelvis karper kan blive ganske gamle. Det ved vi blandt andet fra herregårde og slotte rundt omkring, hvor man har haft karper gående i rigtig mange år – i mindre damme og ønskebrønde, hvor man kan holde godt øje med de enkelte fisk.

Nu viser det sig imidlertid, at den europæiske karpe Cyprinus carpio slet ikke er den fisk, der lever længst. Den nye rekord indehaves nemlig af den nordamerikanske “Bigmouth Buffalo”, som har vist sig at kunne blive ikke mindre end 112 år gammel.

Bigmouth Buffalo er den ældste af omkring 12.000 arter af benfisk, som lever i ferskvand. Ictiobus cyprinellus er dens latinske artsnavn, som fortæller, at den ikke er en karpe – kun karpelignende. På dansk kaldes den da også for “bredmundet bøffelkarpe”, hvilket jo er et ganske beskrivende navn.

Det er en stor fisk, som kan veje op i nærheden af 40 kilo. Den bliver dog sjældent større end det halve. Bøffelkarpen har brug for sin lange levetid, da dens ynglesucces varierer uhyre meget fra år til år. Mange år lykkes det den overhovedet ikke at reproducere sig.

Den 112-årige bøffelkarpe er blevet aldersbestemt ud fra dens indhold af radioaktive isotoper fra de tidlige atomprøvesprængninger i USA. Disse er stadig meget målbare og velegnet til aldersbestemmelse af levende organismer, som er kommet til verden efter atombomben.

Da fiskenes nye og nulevende alderspræsident i sin tid klækkedes, var Første Verdenskrig endnu ikke brudt ud i Europa…

28. august 2019

* Amazonas brænder

Mens vi herhjemme snakker om klimatosser og global opvarmning, brænder hele verdens livgivende lunger – Amazonas regnskoven i Sydamerika. Det er den, der producerer en meget stor del af Jordens ilt – via planter og træers fotosyntese.

Det kan vi ikke gøre ret meget ved hjemme fra lille Danmark. Der er gået storpolitik i regnskovbranden, da den politiske ledelse i Brasilien alligevel gerne vil af med regnskoven og omlægge den til fødevareproduktion.

Herhjemme må vi belave os på en massiv omlægning af landbruget og mindre kødspiseri i de danske hjem. Det er uomgængeligt, hvis vi skal imødegå den globale opvarmning. Sådan lyder meldingen i hvert fald fra FN’s Klimapanel, IPCC, i en nyligt offentliggjort rapport.

Rapporten punkterer forestillingen om, at det er tilstrækkeligt at reducere CO2-udledningen inden for transport- og industrisektoren. Og den slår fast, at vi skal spise mindre kød. Som formuleret af Debra Roberts, der er medansvarlig for IPCC’s arbejdsgruppe II:

– Balancerede diæter, der indeholder plantebaserede fødevarer såsom grovkorn, bælgplanter, frugter og grøntsager samt animalske fødevarer produceret i bæredygtige lav-emissionssystemer, udgør store muligheder for tilpasning til og begrænsning af global opvarmning.

Tyg lidt på den, dansk landbrug. Hvis I altså vil være bæredygtige.

Ifølge IPCC skal vi også finde alternativer til at fyre med træpiller og træflis. En anden af pointerne i FN-rapporten er nemlig, at biomasse som energikilde ikke nødvendigvis er klimaneutral. Det kan blive en stor udfordring for Danmark, hvor over halvdelen af den vedvarende energi i dag stammer fra biobrændsel.

– Den model, vi har i Danmark, hvor vi har omstillet vores kraftværker og varmesektor til at bruge biomasse, er nemlig ikke bæredygtig, siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet.

Den simple sandhed omkring brugen af biomasse er jo, at vi ikke bare skal fyre med biobrændsel. Nej, vi skal samtidig plante så mange nye træer, at de kan lagre mere CO2, end vi forbrænder.

Derfor også det ambitiøse forslag fra Socialistisk Folkeparti om 200.000 hektar ny skov i Danmark. Det svarer omtrentligt til et areal på størrelse med Bornholm, Lolland og Møn. Tilsammen. Det kan du læse mere om længere nede på denne side.

Der skal plantes rigtig mange træer, førend biobrændsel bliver bæredygtigt til fyring i kraftvarmeværker.

28. august 2019

* Ekstraordinært år for lyngen

Sidste års tørke kombineret med en våd og varm forsommer har resulteret i, at lyngen står ekstra flot i år. Det er godt nyt for insekter, og der er gode muligheder for at opleve det lilla blomsterhav på de statslige heder.

Lige nu og de næste par uger frem kan man få sig en spektakulær oplevelse, hvis man besøger en af de jyske heder. Lige nu blomstrer hedelyngen – og i år er blomstringen meget mere massiv end normalt.

– Det er bare en stor naturoplevelse at se den lilla lyng så langt øjet rækker på de udstrakte hedearealer. Selv om lyngen ser overvældende ud på hederne, så trives andre arter af insekter, krybdyr, urter og laver også i hedens mosaiklandskab, siger skovfoged Hans Jensen, Naturstyrelsen Søhøjlandet.

Når lyngen blomstrer ekstraordinært i år, kan det skyldes en kombination af sidste års tørke og en våd og varm forsommer. Tørken var tæt på at aflive lyngplanterne. Derfor forsøger lyngplanterne muligvis at sikre artens overlevelse, ved at sætte alle kræfter ind på at blomstre og sætte frø.

Lyngen kan godt lide kombinationen af lune temperaturer og fugtigt vejr. Derfor har forsommerens vejr været med til at redde lyngen, som altså er kommet stærkt tilbage.

– Det store arbejde med at pleje hederne med afbrænding og afgræsning med kreaturer er også med til, at vi i år får blomster for alle pengene. Samtidigt ser det ikke ud til, at der er store og massive bladbilleangreb, som ellers kan være hårde mod den lilla plante. Det betyder, at heden lige nu er et paradis for flere arter af insekter og andre dyr, siger Hans Jensen.

Lyngen blomstrer nu og et par uger frem til cirka udgangen af august. Man må gerne plukke en buket med hjem eller en samle en pose til eget forbrug, så der også er til den næste gæst på heden.

Det er i så fald en god idé at medbringe en kraftig saks, hvis man vil have sig en buket hedelyng.

28. august 2019

* Nye øer i søer i Tøndermarsken

For 40 år siden gravede man lerjord ved sønderjyske Margrethe Kog. Nu skal der skabes øer i søerne til gavn for vadefuglene.

Første spadestik er taget til omformning af en af de største klæggrave langs den danske vadehavskyst. En klæggrav er et vandhul, som er opstået ved, at man har gravet lerjord, også kaldet klæg, som skulle bruges til digebygning.

Den store klæggrav, hvor man i 1979-81 gravede klæg til Det Fremskudte Dige ud mod Vadehavet, ligger nu som store søer i den sydlige del af Margrethe kog.

Da den blev gravet, handlede det ikke om fugle, men om at bygge et dige, som kunne forhindre oversvømmelser af baglandet ved stormflod. Nu ændres klæggraven, så den bliver et godt sted for rastende vadefugle, som ryler og klirer, og for ynglende måger, terner og klyder.

– Det er skønt, at vi med få ændringer nu kan skabe et paradis for vadefuglene i det område, som vi for 40 år siden brugte til at bygge diger. Nu er første spadestik sat, så vi forhåbentligt får skabt nogle forhold, som fuglene kvitterer for ved at strømme til området, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Vadehavet.

Konkret skal skrænterne langs bredden af søerne jævnes ud i vandet, og udvides ind på engen, så der skabes en bredzone, hvor rastende vadefugle kan søge føde. Derudover skal der skabes to større øer, som laves med flade skrænter ud i søen.

Det er nemlig helt afgørende, fordi vadefuglene og deres unger finder deres føde på de meget flade enge, hvor vand møder land. Endelig skal øerne rævesikres ind mod land med en speciel flydespærre, som rævene ikke kan forcere.

Anlægsprojektet i klæggraven er blevet til med tilskud fra Nationalpark Vadehavet. Projektet er en del af et større naturprojekt på knap 500 hektar, som Naturstyrelsen gennemfører i den sydlige del af Margrethe Kog, og som skal skabe bedre forhold for særligt de ynglende vadefugle. 

Arbejdet med forvandlingen af søerne forventes færdig i september 2019.

28. august 2019

* “Jeg ønsker ikke flere og større havbrug i Danmark”

Bekymring over tilstanden i vandmiljøet får miljøminister Lea Wermelin til at bremse udvidelser af havbrugssektoren. I stedet skal der satses på en bæredygtig udvikling af den danske akvakultursektor.

Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes på havet, uden det risikerer at gå ud over miljøet.  

Det er budskabet fra miljøminister Lea Wermelin, som nu siger stop for udvidelser af havbrugssektoren.

– Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt.

– Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, siger Lea Wermelin.

Miljøministeren har besluttet ikke at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet loven om kompenserende marine virkemidler og ønsker helt at fjerne bestemmelserne herom fra loven.

Ansøgninger om havbrugsproduktion vil fortsat skulle behandles efter gældende regler, dvs. uden mulighed for brug af kompenserende marine virkemidler. Det vil i praksis betyde, at den samlede havbrugsproduktion får svært ved at vokse. 

– Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen.

– Vandmiljøet har trænge kår flere steder, men med den rigtige teknologi kan der produceres flere fisk med mindre miljøbelastning. Det er den vej, vi skal gå, i stedet for at udvide havbrug med risiko for vandmiljøet, slutter Lea Wermelini sin pressemeddelelse fra den genopståede Miljøministerium.

Jeg synes, vi skal give Lea Wermelin en hånd for den første virkelige handling i miljøets tjeneste! Efter fire forfærdelige år uden et reelt miljøministerium.

Vi ved desværre også, at Dansk Akvakultur pønser på nye tiltag. Og at et regeringsskifte lynhurtigt kan sende os tilbage til start…

Læs mere i artiklen “Nej til flere havbrug“.

26. august 2019

* Klimatosser og klima-kteriemakreller

– Klimakrise? – Klimatosser? – Kan nogen mon stadig være i tvivl?

Dette års februar blev den varmeste i mands minde. Dette års marts blev den vådeste. Dette års april blev den mest solrige i mange år. Og maj måned bød på den koldeste nat i 83 år med 3,5 frostgrader i Billund. Længere sydpå oplevede Frankrig med 44,3 plusgrader den varmeste dag nogensinde.

Samtidig satte verdens nordligste område med fastboende en ny varmerekord. Således blev der målt 21 graders varme i området Alert, der ligger blot 817 kilometer fra Nordpolen. – Det er ny rekord, meddelte Canadas Meteorologiske Institut:

– Det er en enestående statistik og et eksempel på de hundredvis af rekorder, der sættes på grund af den globale opvarmning, supplerede Armel Castellan, som er meteorolog i Canadas miljøministerium, i en pressemeddelelse.

Alert ligger i Qikqtaaluk-regionen i Canada og havde i 2016 blot 62 fastboende indbyggere. Det canadiske militær har en militærbase i området ved navn CFS Alert, der indsamler efterretninger og kommunikation fra Rusland. Siden 1950 har der også været en vejrstation ved militærbasen.

Den tidligere varmerekord lød på 20 grader og blev sat i juli 1956. Siden 2012 har vejrstationen flere gange målt 20 grader. Gennemsnittet for Alert i juli er 3,3 grader, og den gennemsnitlige maksimaltemperatur er 6,1 grad.

– Det er ikke en overdrivelse at kalde det en arktisk hedebølge, fortalte David Phillips, klimaforsker ved det canadiske regeringskontor Environment and Climate Change Canada (ECCC). Den canadiske regering forventer, at de høje temperaturer fortsætter ind i august og september.

– Arktis bliver varmere med tre gange så høj hastighed som andre dele af verden, hvilket kalder på en drastisk reduktion af udledningen af CO2, siger Castellan.

Hele 11 milliarder tons is smeltede på én dag, og da varmen kulminerede, oplevede godt 60 procent af overfladen af Grønlands indlandsis afsmeltning. Det er ifølge ECCC aldrig set før.

Når havisen smelter, bliver solens varme optaget i vandet eller isen i stedet for som ellers at blive reflekteret. Den ekstra varme øger afsmeltningen yderligere.

Det er den slags selvforstærkende processer som gør, at globale temperaturstigninger bliver to til tre gange stærkere i Arktis end andre steder. Det er derfor, Arktis reagerer langt stærkere og hurtigere på den globale opvarmning.

Den slags skal man vist være forhenværende formand for Folketinget for ikke at tage alvorligt.

21. august 2019

* SF: 200.000 hektar mere skov

I Danmark brænder vi biobrændsel af som aldrig før. Træflis og andet i lange baner. Tilsyneladende i den tro, at biobrændsel er godt for klima og miljø.

Problemet er blot, at der skal plantes lige så megen ny skov, som der brændes træ af – før vi bare når breakeven. Skal det virkelig batte, skal der nødvendigvis plantes mere skov, end vi bruger træ som brændstof. Og træerne skal jo gro, før de kan optage CO2 fra luften.

Dette er så småt ved at gå op for politikere flere steder. Står det til Socialistisk Folkeparti (SF), skal der inden for de næste fire år plantes hele 200.000 hektar ny skov i Danmark. Det svarer omtrentligt til et areal på størrelse med Bornholm, Lolland og Møn. Tilsammen.

SF vil derfor gå til de kommende finanslovsforhandlinger med et krav om finansiering til en skovfond. Der skal handling og konkrete tiltag til allerede nu, hvis regeringens ambitiøse mål om en 70 procents reduktion af CO2-udslippet skal nås inden 2030. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr supplerer:

– Det kan godt være, at der er nogle, der tænker, at vi nok skal nå den her 70 pct. målsætning. Men det bliver meget udfordrende. Hvis vi skal nå i mål, er det ikke nok, at vi reducerer fra alle mulige sektorer. Vi skal også plante skov.

Det store danske forbrug af biobrændsel som eksempelvis træflis har rødder mange år tilbage i tiden. Da jeg som nyuddannet biolog tilbage i 1987 fik mit første job i det private erhvervsliv, havde min daværende chef allerede tjent en god del penge på at sælge dengang billig fiskeolie – som biobrændsel til oliefyr…

Det blev dog hurtigt forbudt, og prisen på fiskeolie steg voldsomt med efterspørgselen på foder til kyllinger, grise og fisk i akvakulturen. I dag er det mere end svært at forestille sig, at man skulle fyre med hundedyr fiskeolie. I sit oliefyr.

21. august 2019

* Præst prædiker om død fjord

Flashback til 29. juni 1998:

Sognepræst Knud Erik Lægsgaard, som mange så på TV, da han prædikede om menneskets grådighed i forbindelse med Mariager Fjords død i 1997, blev ikke populær blandt de lokale landmænd. Dem, der ifølge Nordjyllands Amt havde og måske stadig har 77% af skylden for fjordens død.

Disse landmænd blev nemlig så utilfredse med, hvad præsten prædikede, at de klagede til hans foresatte. De beskyldte ham for embedsmisbrug. De anklagede ham for i DR-Journalens udsendelse “Dagen efter Dommedag” at promovere egne meninger iført fuldt ornat.

Provst Søren Ruager og hans foresatte, biskop Kjeld Holm – meldte snart efter tilbage. Provsten gav præsten en formaning om i fremtiden at holde prædiken og debat klart adskilt – og kun pleje forsigtig omgang med medierne. Biskoppen derimod frikendte sin præst, hvis prædiken han ikke havde noget at udsætte på. Og præsten selv føler sig ikke misbrugt af DR.

Fortaleren for de klagende, landmand Helge Ribe, blev først forbavset – siden gal, skrev Jyllands-Posten. Han mente ikke, at man som landmand går i kirke for at blive skældt ud.

Men måske så mange landmænd netop går i kirke for at få syndsforladelse? Aflad for at have aflivet Danmarks måske smukkeste fjord og ødelagt Guds Skaberværk? Svaret blæser i vinden sammen med lugten af gylle og svovlbrinte.

Det er nu mere end tyve år siden, at Mariager Fjord afgik ved døden. Fjorden er kommet sig igen, men ligger konstant på randen af en ny katastrofe. Det så vi under hedebølgen sidste sommer.

Det daværende Nordjyllands Amt samt kommunerne langs fjorden har siden katastrofen investeret mange millioner i bedre rensning af spildevandet og nedlæggelse af forurenende dambrug i de tilstødende åer.

Det vides desværre ikke, om eller hvad landbruget har bidraget med i mellemtiden. Disse data gik tabt eller blev spredt for alle vinde, da Anders Fogh Rasmussens regering under Lars Løkkes ledelse gik i gang med at nedlægge landets amter, der jo sad inde med alle miljødata. 

Det skete i 2005 med flertal fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Dansk miljøpolitik var bombet flere årtier tilbage. Til udelt glæde for ikke mindst dansk landbrug, der nu kunne forurene mere end tidligere, hvor det var amterne, som sagde stop.

21. august 2019

* Det store nye håb: Minivådområder

Der kommer gang i gravemaskinerne i de kommende år. Danske landmænd og andre lodsejere har nemlig vist stor interesse for at anlægge såkaldte minivådområder på deres jord – til forhåbentlig gavn for vandmiljøet i både søer, vandløb og hav.

Interessen har været så stor, at det har resulteret i en markant overansøgning. Fødevareminister Mogens Jensen kvitterer nu for landmændenes ihærdighed ved at afsætte yderligere penge til området, så der i alt er 193,1 mio. kr. Dermed kan alle 338 ansøgninger imødekommes, hvis de opfylder kravene. Miljø- og Fødevareministeriet sender snart endelige afgørelser – og ikke flere betingede tilsagn.

Tidligere har man givet betinget tilsagn eller betinget afslag til ansøgerne, efter man har set på de væsentligste forhold. Fra midten af september går ministeriet nu i gang med at sagsbehandle og sende endelige afgørelser med tilsagn eller afslag, så alle 338 ansøgere modtager en endelig afgørelse. 

Ansøgere, som endnu ikke har modtaget betingede tilsagn eller afslag, vil først få besked, når deres ansøgning er færdigbehandlet, hvilket vil være tilfældet efter den 15. september.

Ministeriet sagsbehandler som udgangspunkt alle ansøgninger i prioriteret rækkefølge. Det betyder, at man starter med at sagsbehandle de ansøgninger, der har fået betinget tilsagn eller betinget afslag, først.

21. august 2019

* Fakta om minivådområder

327 landmænd og andre lodsejere har i år søgt Miljø- og Fødevareministeriet om tilskud til at anlægge et åbent minivådområde, mens 11 landmænd eller lodsejere har ansøgt om at anlægge et minivådområde med såkaldt filtermatrice på deres jord.

Samlet ventes det at give en reduceret kvælstofudledning på cirka 158 ton pr. år, hvis alle projekterne gennemføres. Erfaringen viser dog, at man kan forvente afslag og annulleringer blandt de 338 ansøgninger.

Et åbent minivådområde er et anlagt vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor, som kan skade vandmiljøet i blandt andet søer, vandløb og havet.

Et minivådområde med filtermatrice reducerer ligeledes kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet. Det er dog mere effektivt og fylder mindre end et åbent minivådområde. Til gengæld kræver de store mængder træflis for at fungere. Og der foreligger stadig ingen reel dokumentation for, at de vil virke efter hensigten – i praksis og i storskala.

Et almindeligt minivådområde består af tre nedgravede vandbassiner, der er fyldt med mikroorganismer, som omsætter kvælstof fra landmændenes gødning, der ellers kan ende i vandmiljøet. På den måde fungerer et minivådområde som et rensningsanlæg, der på naturlig vis bidrager til et mere sundt vandmiljø.

Landmænd og lodsejere kan få dækket 100 procent af deres udgifter til et åbent minivådområde. Pengene kommer primært fra EU’s Landdistriktsprogram, der har til formål at støtte udviklingen af landbruget og at styrke miljø og klima samt sikre en bæredygtig brug af naturressourcerne i landdistrikterne. Den danske statskasse bidrager dog også med 17,5 millioner kroner.

Det skal blive spændende at måle på, om de mange kommende minivådområder vil virke efter hensigten. Eller blot som hidtil forlænge pinen med at leve op til EU’s Vandrammedirektiv.

Danmark udleder i dag omkring 60.000 tons kvælstof om året. Skal vi overholde kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000, som Danmark jo har tilsluttet sig, skal denne udledning ned på 40.000 tons. Og i den forbindelse batter en reduktion på i bedste fald 158 tons fra minivådområder om året ikke ret meget. Hvis overhovedet noget.

Med den tidligere regerings Landbrugspakke, der tillod landmændene at øge gødningen yderligere, steg udledningerne mærkeligt nok i stedet for at falde.

EU måtte derfor sende Danmark en advarsel – en såkaldt pilotskrivelse – der i sidste ende kan gå ud over landbrugsstøtten på 10 milliarder kroner årligt.

21. august 2019

* Huawei strikes back – with Harmony

Så skete det langt om længe – men nok alligevel noget før de fleste havde regnet med det: 

Kinesiske Huawei præsenterede officielt det nye HongmengOS, der skal løfte arven efter Google’s altdominerende Android styresystem. Det skete på den seneste udviklerkonference, hvor Huawei ikke nøjedes med at give tekniske detaljer om det nye OS. Nej, kineserne benyttede samtidig lejligheden til diskret at fortælle, hvor langsomt og forældet det amerikanske Android OS egentlig er blevet:

… that Android isn’t as efficient due to its redundant codes, outdated scheduling mechanism and general fragmentation issues …

Eller på dansk:

… at Android ikke er så effektivt på grund af overflødig kodning, forældede tidsplaner og generelle fragmenteringsproblemer …

Sådan. Tag den, Google. HarmonyOS kalder Huawei deres nye operativsystem – med høflig reference til den verserende handelskrig mellem USA og Kina. Samt truslen om, at de måske ikke fortsat kan bruge amerikanske Android på deres kinesiske smartphones. 

– Vi kan om nødvendigt implementere HarmonyOS med det samme. Men vi ønsker det ikke, lød det fra Huawei på konferencen. Det nye OS vil fortsat hedde Hongmeng i Kina, men altså Harmony i resten af verden. Læs gerne artiklen om Huawei’s produktnavne og deres betydning.

Kineserne har længe siddet på størsteparten af verdens resurser, når det gælder de såkaldte “rare earth minerals”, som er helt nødvendige til fremstilling af avanceret elektronik. Heriblandt smartphones. 

Senest er det så lykkes for kineserne de næste 99 år at få kontrol over et 144 km2 stort område i Sri Lanka. Det Indiske Ocean skal nu tømmes for fisk, og til formålet har kineserne købt en lokal havn til at modtage fiskene.

Lokale munke er bekymrede. Deres regering sælger ud af arvesølvet. Deres eget land. Tænk blot på, hvad der sker i Hongkong netop nu…

14. august 2019

* Bayer klar med RoundUp-erstatning

Den tyske kemigigant Bayer er angiveligt klar til at betale otte milliarder dollar – eller 53 milliarder kroner – i et forlig om ukrudtsmidlet RoundUp, der beskyldes for at være kræftfremkaldende.

Det fortæller finansmediet Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder tæt på forhandlingerne.

Ikke færre end 18.400 personer har indtil videre sagsøgt Bayer, fordi de mener, at RoundUp er kræftfremkaldende. Og i maj fik et amerikansk par så medhold i, at RoundUp har givet dem kræft.

Bayer blev dømt til at betale en erstatning på to milliarder dollar – cirka 13,4 milliarder kroner. Den erstatning er senere blevet reduceret til 86,7 millioner dollar – godt 580 millioner kroner.

Beløbet på otte milliarder dollar er imidlertid ifølge Bloomberg News ikke nok til, at advokaterne for sagsøgerne vil acceptere det. De kræver som oplyst ti milliarder dollar – eller knap 67 milliarder kroner.

Indtil videre har tre forskellige dommere taget stilling til sager om RoundUp. Ingen af de tre dommere har indtil videre givet Bayer ret og frifundet selskabet.

RoundUp har giftstoffet glyfosat som den aktive ingrediens, der optages gennem planters blade og skud. Det er et meget benyttet ukrudtsmiddel – også i Danmark, hvor RoundUp stadig kan købes rundt omkring i byggemarkeder landet over.

Bayer afviser stadig kategorisk, at RoundUp er kræftfremkaldende. I stedet mener selskabet at have forskning, der viser, at det er sikkert for mennesker at anvende glyfosat og RoundUp. Forskning, som den imidlertid selv har finansieret

Bayer har ikke selv udviklet eller solgt RoundUp. I stedet fik Bayer det med i sin produktportefølje, da man i 2016 købte det amerikanske selskab Monsanto. Den dag i dag forbinder de fleste derfor stadig RoundUp og glyphosat med netop Monsanto, der udviklede det.

14. august 2019

* Klimagrise og fodersvin

Amerikanerne er godt selv klar over, at de er nogle klimagrise – hvis ikke det, der er værre. Derfor har de kigget lidt indad og regnet på, hvad der ville ske, hvis alle amerikanere droppede burgeren og anden kødmad:

35-50 procent af de nordamerikanske landarealer, der i dag er opdyrkede, vil kunne tages ud af dyrkning, hvis alle landmænd i USA dropper kødproduktionen. Så store landarealer bruges i øjeblikket udelukkende til at dyrke foder til slagtedyr. 

De frigjorte arealer kunne så bruges til etablering af eksempelvis skov, der optager CO2 fra atmosfæren og binder den i nyt organisk materiale. Til gavn for netop klimaet, der har brug for langt mindre CO2.

Samme regnestykke kunne man med fordel stille op herhjemme – i verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland – hvor op mod 80 % af det samlede landbrugsareal udelukkende bruges til produktion af foder.

Dette primært til de 25-30 millioner grise, der hvert år produceres på danske svinefabrikker. Hvoraf stort set alle går til eksport – til gavn for handelsbalancen, men skade for miljø og klima. Ikke ret mange danske flæsestege havner på danske juleborde.

Mange vil sikkert have lagt mærke til, hvordan en foderplante som majs er blevet mere og mere udbredt herhjemmme i de seneste år. Klimaet passer majsen, og enkelte landmænd er sågar lykkedes med at høste majs hele to gange om året.

Da majs er rigtig dårlig til at holde på kvælstoffet, er den udvikling således dobbelt dårlig for miljø og klima.

14. august 2019

* BNBO: Sprøjtefri zoner

Om sprøjteforbud ved de såkaldte “beskyttelsesnære boringsområder” (BNBO), hvor grundvandet på denne måde fremover skal beskyttes mod nedsivende sprøjtegifte fra landbruget:

  • Der skal ikke længere sprøjtes i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det er områder omkring drikkevandsvandboringer, der er kendetegnet ved, at der er kort afstand til boringen, og der kan være øget risiko for forurening med pesticider.
  • BNBO er opgjort omkring 5.500 boringer til almene vandforsyninger. Det samlede BNBOareal er knap 22.000 hektar, hvilket svarer til 219 km2 eller ca. to gange størrelsen af Samsø. Marker udgør cirka 9.500 hektar eller 43 procent af det samlede BNBO-areal.
  • Med aftalen pålægges kommunerne over de næste tre år at gennemgå BNBO for at sikre drikkevandet ved opkøb af jord eller brug af lokale sprøjteforbud.
  • Lodsejerne kompenseres for tabt indtægt, og udgifterne betales af vandforbrugerne. Det vil føre til en lidt højere vandregning – ca. 8-12 kr. om året for en gennemsnitlig husstand.
  • Har kommunerne ikke sikret BNBO tilstrækkeligt inden for tre år, indføres et generelt sprøjteforbud.

Danmark er såvidt det eneste land i EU, hvor landbruget skal have penge udbetalt for ikke at forgifte grundvandet. – Konkurrenceforvridende?

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

14. august 2019

* Én fabrik lig med to procent

Cementfabrikken Aalborg Portland er en global virksomhed med en kolossal eksport af cement til hele verden gennem de sidste mere end 100 år. En værdifuld spiller i Danmarks handel med udlandet. 

Men Aalborg Portland sætter samtidig et enormt klimaaftryk på miljøet – med sin markante hvide røg fra de høje skorstene, der kan ses på flere kilometers afstand, når man nærmer sig Limfjorden. Cementen bruges til fremstilling af beton og er derfor en vital ingrediens i alt bygningsarbejde over hele verden. Produktionen sker ved meget høj varme, hvilket betyder, at CO2-udslippet ved produktionen er ekstremt højt. 

Aalborg Portland er derfor en af Danmarks største klimasyndere og alene ansvarlig for omkring to procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Som resten af samfundet står fabrikken nu over for en kolossal opgave. Regeringen og dens flertal har jo erklæret, at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

– Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), da hun præsenterede aftalen. Regeringen har derfor brug for al den hjælp, den kan få. Fra samfundet generelt og erhvervslivet specielt. 

Nu ser den så ud til at kunne få en hjælpende hånd fra netop nordjyske Aalborg, hvor statsminister Mette Frederiksen jo selv stammer fra. Her fortæller Aalborg Portlands direktør Michael Lundgaard Thomsen i et interview med Dagbladet Information, at man allerede arbejder målrettet mod at nå de magiske 70 procent. Af egen drift. 

En anden dansk gigant og global virksomhed er Mærsk, hvis kolossale handelsflåde i 2018 slap næsten lige så meget CO2 ud i atmosfæren – som det samlede Danmark. Også her arbejder man målrettet på at reducere udslippet – blandt andet ved at bruge biobrændsel som biodiesel. Lidt á la luftfarten, hvor man jo længe har blandet biobrændsel i jetolien. 

Mærsk er dog godt klar over, at det næppe holder i længden – at det også her er sol og vind, der må ind som leverandører af grøn elektricitet til de elmotorer, som skal erstatte de nuværende gigantiske dieselmotorer.

En omstilling, der næppe sker overnight. 

14. august 2019

* Landbaseret fiskeopdræt

Fiskeopdrætsvirksomheden Pure Salmon bekræfter nu, at dets amerikanske anlæg vil blive placeret i Tazewell County i staten Virginia. Dette vil være selskabets største anlæg til dato med en produktion på 20.000 tons om året. 

Pure Salmon sigter mod 260.000 tons i årlig lakseproduktion – på land. Man vil bygge en række landbaserede fiskeopdræt fordelt på tre kontinenter.

I Europa er Pure Salmon på udkig efter to steder til 10.000 tons anlæg. Det første er Boulogne-sur-Mer, en stor fiskerihavn i det nordlige Frankrig. Det andet er Olbia, nord for Sardinien, Italien, fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

Anlæggene i henholdsvis Polen, Japan, USA, Frankrig og Italien vil udgøre første fase i Pure Salmon’s planer og bidrage med 40.000 tons af det globale mål på 260.000 tons.

Pure Salmons første anlæg, der ejes af 50 procent af israelske AquaMaof Aquaculture Technologies, er allerede fuldt operationelt i Polen. Her produceres fisk på op til 5-6 kilo. Selskabet er udviklet af 8F Asset Management Pte. Ltd, som er et globalt investeringsfirma.

Virksomheden har fremlagt konkrete planer om et 10.000 tons projekt i Japan. Stephane Farouze, formand for og grundlægger af 8F:

– Vi er meget glade for at fortælle mere om vores planer om at opbygge store landbaserede anlæg til opdræt af atlanterhavslaks i USA og Europa. 8F er stolt over at være en bæredygtig investeringsvirksomhed, og vi ønsker at ændre lakseopdrættets fremtid med vores ambitiøst rene vækstplaner verden over.

Pure Salmon tilføjer, at man agter at bygge fem 20.000 tons anlæg i Kina, der er rettet mod de store befolkningscentre i henholdsvis Beijing, Chengdu, Shanghai, Guangzhou og Shenzen. Det skal være slut med den klimaskadelige flytransport fra verdensdel til verdensdel. 

Fisk og fødevarer skal i videst muligt omfang produceres dér, hvor de skal konsumeres.

That makes very good sense.

7. august 2019

* Fyrre år med konfrontationer

Den sidste tid har været bemærkelsesværdig for miljøorganisationen Sea Shepherd. Den 16. juli markerede nemlig 40-årsdagen for den dag, hvor Peter Woof, Jerry Doran og Paul Watson påsejlede og beskadigede den berygtede pirathvalfanger “Sierra” i Leixoe, Portugal. Kaptajn Paul Watson fortæller:

“Vi mistede vort første skib “Sea Shepherd” i processen, men det var en god handel.  Den 6. februar 1980 blev “Sierra” sænket i Lissabons havn efter at have brugt over en million dollars på reparationer.  Fra den dag, vi påsejlede det skib, dræbte det ikke flere hvaler. Vi afsluttede karrieren for dette skib og sendte en tydelig meddelelse om, at vi ikke længere ville tolerere hvalfangerskibes kriminelle handlinger.

I løbet af de sidste 40 år har Sea Shepherd lukket hvalfangstoperationerne fra Cape Fisher på De Kanariske Øer og sænket skibene Isba I og Isba II i Vigo, Spanien i 1980. Vi sænkede halvdelen af ​​den islandske hvalfangstflåde i 1986 og spredte de norske hvalfangerskibe “Nybraena” i Norge i 1992 og “Senet” i 1994.

Og i år oplevede vi så den største sejr af dem alle med tilbagetrækningen af ​​den japanske hvalfangstflåde fra havet omkring Antarktis – efter 15 år med markante konfrontationer. Mange af dem dokumenteret og vist på internationalt TV. 

Jeg ser tilbage på de sidste fire årtier med stor tilfredshed, da vi har reddet tusindvis af hvaler fra de dødbringende harpuner.

I 1975 lovede jeg at afsætte mit liv til udryddelse af massedrab på hvaler og delfiner. Sea Shepherd har opnået meget i løbet af de sidste 40 år, men arbejdet er langt fra færdigt. Vi må afslutte hvaldrabene i Japan, Norge, Island og Færøerne.

Jeg vil aldrig gå på pension, før dette mål er nået.  Det er mit løfte og mit engagement, til den dag jeg dør. Jeg er tilfreds med at vide, at jeg skabte en global bevægelse, der fortsat vil fokusere på at nå dette mål – også længe efter, at jeg er væk.

Kaptajn Paul Watson, Sea Shepherd”

7. august 2019

* Slut med bæredygtigheden

Den såkaldte “Earth Overshoot Day” faldt i år den 29. juli. Det betyder, at vi på bare syv måneder har brugt alle de ressourcer, som naturen selv kan genskabe på ét år. Sådan lyder den glade melding fra World Wildlife Foundation, WWF.

Ser man på det globale forbrug, så svarer det til, at vi forbruger 1,75 gange flere ressourcer, end denne Jord selv kan reproducere. Menneskets overforbrug presser naturen i en sådan grad, at vores økosystemer er i fare. 

Danskernes forbrug ligger desværre væsentligt over gennemsnittet. Hvis alle i verden levede som en gennemsnitlig dansker, skulle vi have 4,2 jordkloder til rådighed for at dække det samlede forbrug. Det betyder også, at Danmark ender på en 12. plads på ranglisten over lande, der overforbruger mest. 

Selvom vi er rykket tre pladser længere ned på listen i forhold til sidste år, er vi stadig placeret dårligere end de lande, vi normalt sammenligner os med. For eksempel finder vi vores norske naboer helt nede på en 29. plads. 

– Så der er i den grad plads til forbedring hos os danskere, slutter WWF Danmark.

7. august 2019

* Japan nr. 2 hvalfangernation

Japan er nu faldet til en 2. plads efter at have annonceret deres permanente tilbagetrækning fra det sydlige ishavs rigdom på hvaler. Japan har meddelt, at de genoptager kommerciel hvalfangst i deres egne territorialfarvande, men sandheden er, at de aldrig er stoppet her. Det fortæller miljøorganisationen Sea Shepherd.

Den gode nyhed er, at det japanske fabriksskib “Nisshin Maru” – kendt fra TV-serien “Whale Wars” – vil blive pensioneret. Samtidig vil hvalfangstindustrien ikke længere modtage massiv statsstøtte fra den japanske regering.  

Sea Shepherd mener snusfornuftigt, at uden hvaler vil hvalfangst ikke kunne overleve, og at den bedste strategi nu er at efterlade de japanske hvalfangere i et lokalt hjørne og give industrien mulighed for at dø en stille økonomisk død.

Generelt har nyhederne for hvaler været rigtig gode i 2019. For første gang i historien er der ingen hvalfangst på hele den sydlige halvkugle, og med Japan, der nu har forladt den internationale hvalfangstkommission, vil der ikke længere være nogen hindring for at etablere det sydlige hvalreservat, der i årevis har været på tale.

Godt hvalår til alle hvalvenner!

7. august 2019

* Naturgenopretningsprojekt på Mors

Limfjordsøen Mors er for alvor kommet i medierne her på det sidste.

Tidligere primært kendt for en voldsom koncentration af svinefabrikker og miljøskadelig gyllespredning – fremover måske i stedet kendt for det hidtil største naturgenopretningsprojekt ved Limfjorden: Vådområdet Jølby Nor på Mors. Det skriver dr.dk.

I alt 43 lodsejere har lagt jord til det kommende vådområde, der skal fylde 400 hektar. 11 pumpestationer er nedlagt på området, hvilket i stedet vil skabe lavvandede søer med sumpe og enge omkring.

Limfjorden er et af de farvande i Danmark, der har et stort behov for at forurening af vandet mindskes. Det nye vådområde kan være med til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til fjorden.

Landmændene støtter op om projektet, og de har frivilligt valgt at gå ind i projektet. Blandt andet er en del lavbundsjord udtaget, da det alligevel ikke længere kan betale sig at pumpe jorden tør til dyrkning. Landmændene har via jordfordeling fået erstattet den lave jord, der ligger i det kommende vådområde, med højereliggende jord.

Mogens Jensen (S), der er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, mener det er et skridt i den rigtige retning, så forhåbentlig flere landmænd vil følge trop i fremtiden:

– Det er meget realistisk. Når vi hører reaktionerne fra landbruget i forhold til den grønne dagsorden, så tror jeg på, at vi ad frivillighedens vej kan nå rigtig langt, siger Mogens Jensen til dr.dk.

Den samlede pris for projektet inklusiv jordfordeling er 55 millioner kroner, som er finansieret af EU’s landdistriktsmidler.

7. august 2019

* Ny kampagne mod havbrug

Den 27. juli gik det så løs i den smukke canadiske stillehavsprovins British Columbia: Den optrappede kamp mod de altødelæggende havbrug.

Med Pamela Anderson fra Baywatch ombord på Sea Shepherd’s gode skib ”Martin Sheen” samt en hel flotille af følgeskibe blev der lagt øget pres på et middelalderligt hverv, som er ved at trække tæppet væk under bestanden af vilde stillehavslaks. Med forurening, parasitter og smitsomme sygdomme. 

Dette vanvid må stoppes, som de allerede har gjort det i USA og Alaska. De canadiske myndigheder må råbes op og forbyde de ofte norsk-ejede havbrug også her. 

Pamela Anderson er ikke bare en kendt person. Kendt fra især Baywatch TV-serien, der kørte verden over i adskillige år. Pamela Anderson stammer selv fra området, hvor de skadelige havbrug er placeret, og hvor Sea Shepherd derfor demonstrerer.

Pamela Anderson tilhører sammen med Brigitte Bardot den gruppe af verdenskendte skuespillere og entertainere, der aktivt og økonomisk bakker op om miljøorganisationen Sea Shepherd’s årelange kamp for havmiljøet og de dyr, der lever i det.

Skuespilleren Martin Sheen er en anden af mæcenerne, der har sponseret et helt skib og fået det opkaldt efter sig. Blandt støtterne er også netop afdøde Rutger Hauer – verdenskendt fra filmklassikeren “Blade Runner”.

Er man til den lidt tungere rockmusik, kan det sikkert glæde, at supergruppen Aerosmith også hører til Sea Shepherd’s trofaste og mangeårige støtter.

28. juli 2019

* Brigitte Bardot i Bar Harbor

Paul Watson, grundlægger af miljøorganisationen Sea Shepherd, har netop været på rundtur til organisationens mange skibe. Senest havde han mulighed for at besøge det superhurtige skib MV Brigitte Bardot i Bar Harbor, Maine på det nordamerikanske østkyst.

Besøget skete på vej hjem fra Island, hvorfra han med glæde kunne rapportere, at ikke én eneste hval vil blive dræbt af islandske hvalfangere i sommer.

Den glædelige melding er resultatet af en række Sea Shepherd initiativer:

  1. Den komplette dokumentation af hver enkelt hval, der blev dræbt i 2018 af frivillige hos Sea Shepherd UK. Denne dokumentation fremlagde bevis for ulovlige aktiviteter, som Sea Shepherd præsenterede for islandske myndigheder.  
  2. Sea Shepherd Legal’s juridiske initiativ til at udfordre lovligheden af ​​hvalfangstoperationerne samt:
  3. Ankomsten af ​​Sea Shepherd skibet “Brigitte Bardot” og Operation Northern Exposure, hvis mål var at følge hvalfangstskibene ud til havet. I sidste ende var det ikke nødvendigt. Tilladelserne er ikke blevet udstedt af den islandske regering, og alle hvalfangstoperationer for finhvaler og vågehvaler er derfor blevet suspenderet i 2019.

Island har dog ikke officielt afsluttet sin hvalfangst, så Sea Shepherd vil være parat til at vende tilbage i 2020, hvis det ser ud til, at Island vil genoptage hvalfangsten.

Sea Shepherd frivillige er tilbage på Færøerne i forbindelse med den fortsatte Operation Bloody Fiords kampagne.

Der er også planer om en kampagne i 2020 mod norsk hvalfangst. Norge er nu hvalernes offentlige fjende nr. 1.  

28. juli 2019

* Trækstien trækker

Naturinteresserede har nu mulighed for at udforske naturen langs Gudenåen på helt tæt hold. Det fortæller Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen har nemlig afsluttet renoveringen af 22 kilometer af Trækstien – eller Pramdragerstien, som den også kaldes – og bygget Danmarks længste træsti på halvanden kilometer. Stien byder ikke alene på store naturoplevelser. Den gemmer samtidig på en helt særlig historie.

Korn, tømmer, mursten og papir fra Silkeborgs papirfabrikker blev i 1800-tallet fragtet op ad Gudenåen ved hjælp af muskelkraft – af mænd og heste via en særlig natursti kaldet Trækstien. 

Nu kan naturelskere i alle aldre følge i de historiske fodspor. Sidste del af Trækstien på offentlige arealer har nemlig fået et løft, så man kan gå hele vejen fra Silkeborg til Kongensbro uden at få våde fødder. Trækstien blev tidligere ofte oversvømmet, men renoveringen har øget stiens højde, så den nu kan bruges det meste af året.

På meget våde strækninger er stien løftet på pæle som fundament til Danmarks længste træsti på halvanden kilometer. Langs de 22 kilometer fra Silkeborg til Kongesbro er der anlagt små opholdsarealer med borde og bænke samt platforme, hvor kano- og kajakfolket kan lægge til, så de også kan spise madpakken ved opholdsstederne.

Den 22 kilometer lange sti er den eneste af sin slags i Danmark. Tilladelserne til at arbejde med stien er alene kommet på plads, fordi der historisk set har været en sti langs åen. Trods den lange, høje træsti er der ingen trin eller trapper langs ruten, hvilket gør Trækstien egnet til barnevogne, cykler, kørestole og rollatorer.

Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen skal nu i gang med at se på mulighederne for at gøre det endnu nemmere at bruge stien ved at etablere blandt andet shelters, ridestier, ny bro over Gudenåen, nye parkeringspladser og toiletter langs Trækstien.

Strækningen blev indviet fredag den 21. juni og står nu klar til at tage imod såvel lokale beboere som sommerens turister. 

28. juli 2019

* Fakta om Trækstien

Hele Trækstien er cirka 70 km lang.

Den løber langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.

Silkeborg Kommune råder over 22 kilometer af Trækstien.

Fra 2015 til 2017 blev en strækning på 11 kilometer fra Andetorvet i Silkeborg til Svostrup Bro renoveret. Og i 2018-2019 er den sidste strækning fra Svostrup til Kongensbro blevet renoveret.

Renoveringen har betydet, at stien med grus er blevet hævet op til en halv meter og har fået en bredde på cirka halvanden meter.

Renoveringen gør, at strækningen forventes at være tør og farbar for gående og cyklister i cirka 10 måneder om året. Hensyn til naturen gør, at man ved vandstigninger i løbet af hele året kan være forhindret i at færdes på stien.

Gudenaakomiteen.dk kan man se den aktuelle vandstand, og om Trækstien er oversvømmet.

Trækstien er en vigtig del af en fælles tanke om at etablere en Gudenåsti fra kilde til fjord med samlet strækning på 173 km. Alle syv Gudenå-kommuner er i gang med at renovere delstækninger af det samlede projekt.

Trækstien, der også kaldes Pramdragerstien, er skabt for heste og pramdragere, der trak pramme med varer fra Randers til Silkeborg især i anden halvdel af 1800-tallet.

Finansieringen er sket i et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen. De har hver bidraget med 4,9 millioner kroner til den sidste del af renoveringen.

Trækstien er ejet af Naturstyrelsen fra Silkeborg til Kongensbro.

28. juli 2019

* Hav og fjord æder jord

Det er ikke kun idel lykke som landmand at kunne køre rundt på sine marker med udsigt ud over Limfjorden. Her går blæsten nemlig stadig frisk, som det lyder i sangen. Så frisk, at fjorden hvert år gør et større eller mindre indhug i jorden. Det fortæller en landmand på Limfjordsøen Mors til LandbrugsAvisen.

Den udsigtsglade jordejer pløjer nemlig så tæt på skrænten, at den næsten ikke kan gøre andet – end at give efter. Det viser billeder i Landbrugsavisen tydeligt. Her kan man se kornet skride ud over skrænten, der næppe bliver stærkere eller mere stabil af, at den gode landmand kører helt ud til kanten med sine tonstunge John Deere traktorer og mejetærskere. De kan blive et deert bekendtskab for både mark og miljø… 

Tilbage i 2013 opdagede muslingeforskere ved en tilfældighed, at der som det eneste sted i Danmark var svinevirus i muslinger fra Limfjorden. Det drejede sig om den (i hvert fald indtil videre) svinespecifikke virus Porcint circovirus Type 2 (PCV2).

Myndighederne var hurtigt ude med beroligende ord om, at svinevirus ikke smitter mennesker, og at man derfor ikke skulle være bange for at spise inficerede Limfjordsmuslinger.

Desværre får man straks flashbacks til svine-MRSA, der jo heller ikke kunne smitte fra svin til mennesker. Sagde myndighederne. Dengang.

I dag er alle konventionelle svinefarme smittede, og rigtig mange svinearbejdere er enten selv smittede eller passive smittebærere. Den smitte sender de så videre til deres børn og bedsteforældre via skoler og plejehjem med flere andre steder. 

Rundt omkring på landets hospitaler er der allerede flere patienter, som er døde på grund af de resistente MRSA-bakterier, der vanskeliggør eller umuliggør effektiv behandling. Patienter, som i bedste fald har måttet igennem en langvarig og kostbar alternativ behandling, hvor det har været muligt eller kunnet nås. Men som en optimistisk svineavler for nogle år siden beroligede os: – Det er jo kun de syge og svage, der dør…

Det blev i sin tid antaget, at den fundne svinevirus måtte stamme fra de enorme mængder gylle, der i dag spredes på danske marker – i dette tilfælde helt ud til Limfjorden hvis ikke direkte ud i den. På Samsø har vi med egne øjne set, hvordan kystnær gyllespredning løb direkte ud i havet. Ned over strandstenene og ret ud i Kattegat.

Så måske det ville være en rigtig god idé ikke at pløje helt ud til kanten alle steder, hvor jorden skal dyrkes. Det er jo ikke kun gylle, der løber ud i vandmiljøet. 

Det gør også RoundUp med flere andre miljøskadelige stoffer, der sprøjtes eller hældes ud på marker landet over.

I gamle dage kaldte man den slags for “randzoner”.

28. juli 2019


* Ode til Limfjorden

Man fristes til at blive helt poetisk, når talen falder på landbruget og Limfjorden. Måske sangen “Blæsten gaar frisk over Limfjordens vande” skal friskes op med yderligere et par linjer:

“Hav og fjord æder jord, 

så der kommer gift på bord”

Velbekomme. Ikke mindst til de mange glade turister, som hvert år tiltrækkes af den lokale Skaldyrsfestival i Nykøbing Mors.

Årets festival løb af stabelen den 30. maj – 1. juni.

 


* To millioner glasål sættes ud i Danmark

Knap to millioner ål bliver i år sat ud i danske søer, åer og ved kysten. Udsætningerne foretages af DTU Aqua med hjælp fra blandt andre fritidsfiskere og lystfiskere.

Udsætningerne sker hen over sommeren og med støtte fra EU. Målet er at ophjælpe den skrantende ålebestand, der er på kanten af udryddelse.

Men det er langt fra nok, hvis bestanden skal genoprettes, og hvis man skal nå niveauet for 50 år siden. Det fortæller Michael Ingemann, som er havbiolog hos DTU Aqua. Der skal nemlig sættes 50 gange så mange ål ud, hvis bestanden skal op på niveauet fra 60’erne og 70’erne.

– Så mange ål kan man ikke skaffe eller yngle sig til, men lidt har også ret. De ål, man sætter ud, vender tilbage til gydepladserne. Der kommer mere yngel, og så stiger bestanden igen – omend langsomt, siger Michael Ingemann forhåbningsfuldt.

– Fra yngel til voksen til ny yngel går der 15 år. Vi regner med, at det vil tage mindst fem generationer, før vi er oppe på fordums højder igen. Vi har sat yngel ud i nogle år, så omkring 2080 er vi ved at være der. Mener man altså hos DTU Aqua, der tilføjer:

– For år tilbage havde 25.000 erhvervsfiskere i Europa en væsentlig indtægt fra ålefiskeri. Derfor er det en ressource, man gerne vil genetablere, slutter Michael Ingemann.

Vi må håbe, han får ret. Problemet er bare, at de udsatte ål alle stammer fra Sydeuropa, hvor de fanges, og hvorfra de transporteres videre til Danmark. De ål, som på denne måde kommer herop og bliver udsat i danske vande, tages således fra andre landes ålebestande.

Det er nemlig stadig ikke lykkedes videnskaben at opdrætte ål i hele dens komplicerede livscyklus. Det er ikke helt ukompliceret at efterligne forholdene i Sargassohavets flere hundrede meter dybe tangskove.

Derfor er man stadig nødt til at benytte naturligt producerede glasål.

21. juli 2019

* Slimede historier fra Fur

Ålen har tidligere været en af de mest almindelige fisk i vores vandløb, søer og fjorde. Min egen far blev født på Limfjordsøen Fur, hvor man i perioder nærmest levede af ål. Når vi efterfølgende besøgte familien, stod der altid ål på menuen – med usvigelig sikkerhed.

Og der var så mange ål, at det blev anset for uhøfligt, hvis man som gæst ikke kunne spise så mange stegte ål, at man kunne lave mindst én hel ring af afgnavede åleben rundt om tallerkenen. Gerne to. Naturligvis med nogle snapse til at skylle de fede fisk ned med.

Engang fik vi at vide, at vi ikke skulle gå ud i bryggerset. Så netop det gjorde vi drenge naturligvis. Ude i bryggerset stod en stor spand, der skummede af vridende ålekroppe i dødskrampe.

Dengang var det nemlig helt almindeligt, at man kom de levende ål direkte ned i salmiakspiritus. Så kunne de vride og vende sig her, så det skummede af opløst slim. Og bagefter var de nu døde ål behageligt fri for netop slimen…

Det var både almindeligt og helt legalt i min barndom. I dag er dette dyrplageri heldigvis forbudt, selv om der ind imellem stadig tages fiskere med salmiakspiritus om bord. Naturligvis til helt andre ting.

21. juli 2019

* Status for ålen

Ålen var tidligere en ganske vigtig art i det danske erhvervsfiskeri – med årlige fangster på op mod 5.000 tons. Hertil kom et ikke ubetydeligt fiskeri med ruser i vandløbene samt ruser og krogliner i søerne.

Ålen fødes nemlig i det salte Sargassohav, hvorefter de små gennemsigtige ålelarver med Golfstrømmen passivt føres nordøstover til Europa. Her vandrer de små ål op i vandløbene for at vokse sig store i ferskvand. Ål vokser langsomt, og først efter knapt 15 år er de blevet store og kønsmodne. Først da begynder gydevandringen den modsatte vej – tilbage til Sargassohavet.

Når det gælder rusefiskeri i vandløb, fisker man efter sensommerens nedtrækkende ål – og har derfor naturligvis rusens åbne ende pegende opstrøms – op mod de nedtrækkende og gydemodne ål.

Sine steder – ikke mindst i sønderjyske tilløb til Vadehavet – har man dog haft svært ved at kende forskel på opstrøms og nedstrøms. Her kommer man derfor ind imellem til at placere sine åleruser med åbningen nedstrøms. Så er man helt sikker på, at de ingen nedtrækkende ål fanger – kun optrækkende laks og havørreder på gydevandring…

Siden slutningen af 1970’erne har ålen været i rivende tilbagegang – sågar på randen af udryddelse, mener nogle forskere. Faktum er i hvert fald, at indvandringen af glasål til Europa nu er nede på blot 1-5 procent af, hvad den var i 1980.

Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES kalder niveauet for den europæiske ålebestand kritisk lav. Specielt galt står det til med ålene i Nordsøen og dens ferske tilløb.

21. juli 2019

* Ertholmene tur-retur

Efter et veloverstået Folkemøde 2019 på Bornholm – i en fritløbende Gudenås tjeneste – blev der en kort lejlighed til at gense barndommens gade på Ertholmene. En lille øgruppe nordøst for Bornholm.

En times sejltur med det gode skib “Ertholm” bragte os sikkert til Christiansø og Frederiksø, der begge lignede sig selv, som da jeg sidst besøgte dem i 1970’erne. Selv den gamle svingbro fra 1912 så ud, som den altid havde gjort. Nymalet og velholdt.

Men tag selv med et smut ud på det allerøstligste Danmark, hvor kragerne for længst er vendt og har overladt luftrummet til måger, alke og edderfugle. Hvor folk og fæ lever i noget, der mest af alt minder om et moderniseret Frilandsmuseum med bygninger tilbage fra 1600-tallet. Forstået på en positiv måde!

Læs mere om Ruths lækre kryddersild og se bøddelens hyggelige stokroseidyl i artiklen “Christiansø og Frederiksø“. 

21. juli 2019

* Flyafgift – måske alligevel i Danmark

Det borgerlige Danmark har længe modsat sig klimaafgift på flybilletter. Måske fordi man selv flyver så meget. Og Danmark er sammen med Irland, Malta og Cypern de eneste af de i alt 28 EU-lande, som endnu ikke har indført afgifter på fly. 

Men det vil den nye socialdemokratiske regering med transportminister Benny Engelbrecht (S) i spidsen, måske lave om på:

– Der er flere forskellige håndtag, som vi kan dreje på. For eksempel en passagerafgift, en brændstofafgift, en CO2-afgift eller et iblandingskrav, sagde Benny Engelbrecht torsdag til DR. Ministeren vil dog endnu ikke lægge sig fast på, hvilke konkrete metoder der skal tages i brug:

– Der er fordele og ulemper ved hvert tiltag, og jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi ikke haster et forslag igennem uden at være klar over disse fordele og ulemper. Derfor vil regeringen hen over sommeren arbejde videre med at kigge på de forskellige klimatiltag, tilføjede Benny Engelbrecht.

Dermed åbner den nye regering døren på klem for også at indføre flyafgifter i Danmark. Så vi måske engang kan komme på omgangshøjde med de nuværende 24 ud af 28 EU-lande.

21. juli 2019

* Havbrug uden placeringstilladelser

Kammeradvokaten har gennemgået sagerne om placeringstilladelser til de danske havbrug. Flere havbrug har ingen placeringstilladelse overhovedet, og andre har mangelfulde tilladelser. Miljøministeren vil have styr på området hurtigst muligt.

Første del af den grundige gennemgang af de danske havbrug ligger nu klar. Kammeradvokaten har gennemgået sagerne om placeringstilladelse til samtlige 19 eksisterende havbrug.  

Kammeradvokaten konkluderer, at seks havbrug slet ikke har en placeringstilladelse. De øvrige 13 havbrug har placeringstilladelser, som er meddelt uden forudgående habitatvurdering. Der er således konstateret væsentlige mangler i tilladelserne til de 19 eksisterende havbrug. Miljøstyrelsen skal nu lovliggøre forholdene ved sagsbehandling af de enkelte sager.

Placeringstilladelsen udgør det planmæssige grundlag for at drive havbrug. Tilladelsen har således til formål at sikre, at havbrugenes placering sker under fornødent hensyn til andre interesser på havet, såsom fiskeri, sejlads og naturbeskyttelse. 

– Det er uacceptabelt, at så mange havbrug har fået placeringstilladelse, uden at konsekvenserne for vores Natura 2000-områder har været kendte. Havbrugsproduktion må ikke ske på bekostning af naturen, og det skal nu undersøges for hvert enkelt havbrug, hvad konsekvenserne er, siger miljøminister Lea Wermelin.  

– Jeg synes, det er dybt utilfredsstillende, at der ikke har været styr på tilladelserne til havbrugene. Jeg har derfor bedt om en redegørelse for, hvordan det kunne ske. Det er vigtigt for mig som minister, at der nu kommer styr på området. Nu skal der ryddes op én gang for alle. Der skal være klarhed for erhvervet, de relevante organisationer og alle andre, siger miljøministeren. 

Miljø- og Fødevareministeriet fortsætter den igangværende grundige gennemgang af hele havbrugsområdet, hvor der bl.a. også ses på, om administrationen og tilsynet med havbrugene fungerer godt nok. 

Den samlede afrapportering af den grundige gennemgang af havbrugsområdet forventes klar i løbet af efteråret 2019.

Lidt spooky er det dog, at der i pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen tales om “lovliggørelse” af ulovlighederne.

– Hvad mon det betyder…?

14. juli 2019

* Uddrag fra regeringsgrundlaget

Der står mange fine ting at læse i det 18 sider lange nye regeringsgrundlag. Som miljømand hæfter jeg mig særligt ved følgende:

“Bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand. Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper. For at mindske skadelige kemikalier i hverdagen genindføres afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier. 

Der gennemføres en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte. Det skal blandt andet ske ved mere bynær skov samt ved at undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer). 

Det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv. Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.”

Nu gælder det så bare om at indfrie ambitionerne. Det skal blive spændende at følge. Ikke mindst for landbruget, der sikkert snart igen sadler deres traktorer op – på vej mod Rådhuspladsen. 

Givet anført eller i hvert fald opildnet af Ubærligt Landbrug, som jo dikterede den ulyksalige Landbrugspakke til daværende fødevareminister og selv landmand Eva Kjer Hansen (V). Og som nu truer med at trække de forskere i retten, som allerede dengang forudså den ventende miljøkatastrofe. 

Sandheden er nemlig mere end ilde hørt hos Ubærligt Landbrug. Den er decideret uønsket. 

14. juli 2019

* “Et globalt grønt foregangsland”

Dagbladet Information er et af de desværre uhyre få medier, som tager miljøet alvorligt og har gjort det i flere år. Også længe før der gik klima i den. På Information er man derfor udelt begejstrede over den nye regering:

“Danmark bliver nu det, som økoaktivister, grønne idealister, klimademonstranter, strejkende skoleelever, bekymrede borgere, engagerede iagttagere og vi på denne avis har drømt om, håbet på og irriterende insisterende efterlyst: 

Et globalt grønt foregangsland.«

Sådan indleder chefredaktør Rune Lykkeberg sin leder i torsdagens udgave af Information om det grønne systemskifte, der er en realitet med regeringsaftalen og den nye regering, der ventes præsenteret torsdag.

Men, tilføjer Lykkeberg, »det, der skaber begejstring for en ny begyndelse, giver også anledning til økonomisk bekymring. For hvor er den nytænkning, som finansierer investeringerne på nye præmisser, og hvordan vil de realisere ordene om økonomisk ansvarlighed? 

Mette Frederiksen har således fået en stærk politisk platform til et smukt politisk projekt. Men hun savner et økonomisk overbevisende fundament. Det venter vi på.”

Dagbladet Information: Et rigtig godt sted for alle, der søger – information!

14. juli 2019

* Aarhus fører an – igen

Landets næststørste by Aarhus tager nu atter førertrøjen, når det gælder klima og miljø. Først vedtog byrådet – til dansk landbrugs store fortrydelse – et forbud mod brugen af sprøjtemidler over byens grundvandsreserver. Landbruget klagede, men tabte i retten.

Det gav bystyret blod på tanden. I Aarhus byråd har et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet nu stemt for en ny og samlet fødevarepolitik, som er mere klimavenlig end den nuværende.

Den mere klimavenlige politik skal bygge på tre piller:

Inden 2024 skal Aarhus reducere klimaaftrykket fra de indkøbte varer med en fjerdedel, reducere madspildet med en tredjedel i produktionskøkkenerne, og endelig øge mængden af klimavenlige fødevarer i indkøbsaftalerne – blandt andet ved en større mængde af plantebaseret kost frem for kødbaseret.

Men ikke nok med det. Planen er nemlig også, at der skal afsættes penge til en medarbejder, som skal tage ud til køkkener og andre relevante afdelinger – for at hjælpe til med at implementere de nye regler.

Hos Greenpeace er man også begejstrede over Aarhus kommunes initiativ:

– Danskerne hører til de mest kødspisende i verden, og kommunerne er en helt afgørende motor til at sænke det høje kødforbrug til fordel for mere plantebaseret mad. Aarhus baner nu vej for mange andre kommuner, som vi håber også vil tage den afgørende klimahandling, der begynder i køkkenerne.

Det siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland i en pressemeddelelse.

Det er den vej, det går. De eneste, der endnu ikke har fattet det, er dansk giftlandbrug. Men så får de jo også 10 milliarder om året i landbrugsstøtte. De udgør en gigantisk sovepude, som vi snart skal til at rykke ved.

14. juli 2019 

* Slut med ålefiskeri på Arresø

Ved årsskiftet er det slut med erhvervsfiskeri på Danmarks største sø. Naturstyrelsen Nordsjælland har besluttet ikke at forlænge kontrakten med den fiskerfamlie fra Gilleleje, der ellers gennem de seneste 30 år har levet af at fiske især sandart og ål i søen.

– Et af de bærende elementer i kontrakten er ålefiskeriet. Og vores vurdering er, at når den europæiske ålebestand har det dårligt, og søen samtidig bliver nationalpark, så synes vi ikke, fiskeriet kan opretholdes, siger specialkonsulent Jan Kidholm Christensen fra Naturstyrelsen. 

De seneste år har den enlige erhvervsfiskerbåd landet tre-fem ton ål årligt, samt sandart, der også er en værdifuld spisefisk. Men fangsten af sandart varierer meget fra år til år, fortæller Jan Kidholm Christensen. Sandarten er kendt for at være en rovfisk, hvis årgange svinger utroligt meget. 

– Vi laver ikke noget nyt udbud. De fiskere, som har kontrakten nu, og som vi har været meget glade for at samarbejde med, har haft kontrakten gennem 30 år inklusive forlængelser. Og vi er pålagt, at vi skal teste markedet en gang imellem. Et eventuelt nyt udbud på sandart-fiskeriet kommer kun til at gælde i de gode år. Men som udgangspunkt så er der fra næste år kun lystfiskeri på søen, siger han.

Det må man i sandhed håbe, der også kun bliver i al fremtid. Der kommer aldrig noget godt ud af at erhvervsfiske på danske søer. At fjerne kommercielt værdifulde rovfisk som aborre og sandart er kun med til at forringe søernes økosystem. Det er kendt fra adskillige søer. 

Men der har været erhvervsfiskeri på Arresø gennem århundreder, så stoppet har ført til diskussion i lokalområdet.

14. juli 2019

* Dansk TV om forurenende havbrug

Sidste efterår var jeg en ganske aktiv foredragsholder med havbrug som emne. Og med et fyldt forsamlingshus på Anholt som den nok mest eksotiske lokalitet. 

Derudover deltog jeg i en yderst velbesøgt konference på havnen i Aarhus om fremtiden for Aarhus Bugt. Arrangeret af en bekymret byrådsgruppe fra Konservativt Folkeparti. De var ikke helt trygge ved, hvad deres konservative folketingsgruppe havde skrevet under på, da de stemte for flere forurenende havbrug i Kattegat.

Mit emne på konferencen var havbrug og disses konsekvenser for vandmiljøet.

Den lokale ITV-station var på pletten og optog hele konferencen. De indbød efterfølgende til to programmer med rent fokus på havbrug og disses indvirkning på omgivelserne – nationalt såvel som internationalt. De skulle indgå i serien “Miljømagasinet”.

De to programmer har nu været sendt og genudsendt flere gange, og nu ligger de permanent på ITV’s Vimeo-kanal. Du kan se de to halvtimes programmer på nedenstående links – når det passer dig: 

https://vimeo.com/338240825

https://vimeo.com/339487508

Stor tak til ITV for at tage problemet alvorligt før de fleste andre medier. Og for at følge op på temaet, der jo har udgjort en overhængende fare for vandmiljøet i hele Østjylland, siden regeringen – med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – vedtog lov L111 om flere forurenende havbrug i de i forvejen hårdt belastede indre danske farvande. 

Kort før valget tog Socialdemokratiet heldigvis afstand fra loven, selv om de vilde og våde vækstplaner for danske havbrug var kommet fra ingen andre end socialdemokraten Dan Jørgensen, da denne i 2014 var fødevareminister. På et foruroligende uoplyst grundlag. Trods ellers mange advarsler om risikoen.

Nu er Dan Jørgensen så blevet klima-, energi- og forsyningsminister. Så selv om Dans hjerte givet banker for sagen, så må vi nok hellere holde et ekstra vågent øje med ham. Sporene skræmmer – ikke så lidt.

7. juli 2019

* Glyphosat-resistens…

Det måtte jo komme og var kun et spørgsmål om tid:

Engelske forskere har netop opdaget tidlige tegn på udvikling af resistens imod ukrudtsmidlet glyphosat – i planten agerrævehale, som er en fladbladet græsart, der ikke er velset blandt planteavlere.

Resultaterne kommer fra et nyt advarselssystem, som er udviklet på og af Rothamsted Research, der er af Englands førende forsøgsstationer. Målet med systemet er at identificere ukrudtspopulationer, der er tæt på at være resistente – før det er for sent.

Lederen af undersøgelsen, Dr. David Comont, fortæller:

– Flere engelske agerrævehale-populationer har risiko for at udvikle resistens over for glyphosat, som ellers er det sidste forsvarsværn mod rævehale-epidemien.

Hvis det ender med resistens, kan det få store konsekvenser for landmænd, forbrugere og miljøet – i form af faldende afgrødeudbytter og stigende priser. Mener altså Dr. Comont.

En tidligere undersøgelse viser, at hvis glyphosat ikke længere virker, vil produktionen af korn og raps falde 10-12 pct., hvilket vil koste engelske landmænd over 500 millioner pund om året.

Men når det opdages meget tidligt, kan resistens i marken stadig undgås med “mere intelligent” brug af ukrudtsmidler og andre bekæmpelsesmetoder. 

Senest har en engelsk landmand taget sagen i egen hånd og genoptaget en gammel, men længe forbudt ukrudtsbekæmpelsesmetode: Markafbrænding. Ingen brug af kemi – kun åben ild med efterfølgende nedpløjning.

Glyphosat er et af de få ukrudtsmidler, som rævehale ikke allerede er resistent over for. 

Derfor er de engelske landmænds glyphosat-forbrug i dag otte gange så stort som for 30 år siden. Til glæde for ikke mindst producenten Monsanto, der hvert år indkasserer milliarder på produktet. Ifølge Dr. Comont er det stigningen i landbrugets forbrug, der er skyld i begyndende resistens:

– Vi har ikke fundet bevis for et højt resistensniveau over for glyphosat endnu. Men vi fandt, at følsomheden for glyphosat var reduceret i flere populationer. Og det var netop populationer fra de marker, hvor glyphosat har været brugt meget. Så hvis vi fortsætter med det samme forbrug, er det kun et spørgsmål om tid, før der udvikles resistens.

7. juli 2019

* Sea Shepherd indstiller sigtet på havbrug

I sommer satser Sea Shepherd’s Virus Hunter IV kampagne ombord på skibet R / V Martin Sheen på at lukke havbrug med åbne netbure i den canadiske provins British Columbia.  Den canadiske provins er sidste højborg i det nordvestlige Stillehav, som tillader denne totalforurenende opdrætsform.

Det største problem med lakseopdræt i åbne netbure er sygdomme og parasitter, som florerer i de åbne netbure.  Anlæggene må kun have 3 lus per fisk, men undersøgelser viser, at der i øjeblikket er op til 50 pr. fisk.  

Dette har en direkte indflydelse på de vilde ungfisk af stillehavslaks.  Disse ungfisk er ikke i stand til forsvare sig mod havlusene, og desværre kan blot en enkelt parasit være dødelig.

Den 11. juni gik Sea Shepherd sammen med medlemmer af stammen Tla-o-qui-aht First Nation om bord på to havbrug med opdræt af laks i åbne netbure. Med sig havde de kameraer, så de kunne lave dokumenterende optagelser under overfladen.

Disse optagelser viste fisk med åbne sår, infektioner og diverse sygdomme.  Alexandra Morton, en uafhængig biolog med specielt fokus på havbrugenes skadelige virkninger på bestanden af vilde laks, kalder optagelserne “en af ​​mange rygende pistoler”.

Virus Hunter IV’s mission er at beskytte hele økosystemet – ikke kun laksene. Vildlaksenes blotte tilstedeværelse indikerer blot et godt miljø. Laks er nemlig en nøgleart i det nordvestlige Stillehav. Hele økosystemet er afhængigt af laksenes overlevelse.  

Det er derfor, at Sea Shepherd’s “Virus Hunter” kampagne arbejder målrettet på at lukke netop de åbne havbrug helt ned. De har ingen berettigelse, gavner nogle ganske få mennesker, men skader rigtig meget for rigtig mange. 

Heriblandt de indfødte indianere, som har fået inddraget deres oprindelige områder til forurenede havbrug – med regeringens velsignelse.

7. juli 2019

* Mossø mangler ørreder

Mossø indgår i det 150 km lange Gudenå-system og er samtidig Jyllands suverænt største og dybeste sø – dertil en af de få, som huser en naturlig bestand af søørreder. 

Ørredbestanden i tilløbene til Mossø har derfor længe været undersøgt grundigt – specielt siden fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Mølle, der spærrede for opgangen af søørreder fra Mossø.

DTU Aquas undersøgelser fra 2018 viser desværre, at antallet af gydevandrende søørreder i tilløbene til Mossø er faldet i forhold til 2017, hvor antallet allerede var både overraskende og foruroligende lavt.

DTU Aqua har i adskillige år fulgt forekomsten af ørredyngel fra gydning på udvalgte strækninger af Gudenåen ved Vilholt og Voervadsbro. Undersøgelserne har bl.a. dokumenteret, at fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Mølle i 2008 resulterede i en særdeles stor bestand af ørredyngel – fordi der nu er fri passage forbi møllen til velegnede gydepladser for opgangsfisk fra søen.

Forventningen var derfor, at der også ville være en positiv udvikling i bestanden af søørreder. Men sådan er det ikke gået. Det viser DTU Aquas undersøgelser fra 2017 og 2018 af opgangen af søørreder til to af de vigtigste gydevandløb for søørreden i Mossø: Gudenåen selv og tilløbet Bjergskov Bæk.

DTU Aquas undersøgelse fra 2017 viste, at der i midten af november var meget få gydefisk i Gudenåens hovedløb på den 12,7 km lange strækning fra Vestbirk Vandkraftværk til udløbet i Mossø ved Kloster Mølle. Her blev bestanden af gydemodne søørreder over 40 cm beregnet til ca. 200 fisk, svarende til ca. 16 søørreder pr. km. 

Ved undersøgelsen i 2018 var der kun ca. 85 søørreder over 40 cm på den samme strækning, svarende til ca. 6,5 søørreder pr. km.

Hvis man indregner alle ørreder over 30 cm (både bækørreder og søørreder), var der i 2017 i alt ca. 300 ørreder på strækningen, svarende til ca. 24 ørreder pr. km. I 2018 var tallet ca. 130 ørreder, svarende til ca. 10 ørreder pr. km.

Til sammenligning blev gydebestanden i det produktive, men meget mindre havørredvandløb, Villestrup Å (et tilløb til Mariager Fjord), i november 2016 beregnet til ca. 250 voksne havørreder pr. km.

7. juli 2019

* Konservative sommerhuse i kystnatur

Erhvervsstyrelsen vil placere 12 sommerhusområder på steder i kystnærhedszonen udpeget til større sammenhængende naturområder – det såkaldte Grønne Danmarkskort. – Det er en ommer, mener Danmarks Naturfredningsforening, DN.

Erhvervsstyrelsen barsler lige nu med en plan, der skal gøre det muligt at placere 12 sommerhusområder på steder langs kysten, som i dag er udpeget til naturområder og en del af det såkaldte Grønne Danmarkskort. 

Det er tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der hermed fortsætter de konservatives kulsorte miljøprofil. Og som håber at komme igennem med dette som det foreløbigt sidste konservative frontalangreb på dansk natur. 

Det drejer sig om områder, der af  kommunerne er udpeget som vigtige arealer, som skal være med til at skabe bedre natur og biodiversitet.

Områderne ligger samtidig inden for kystnærhedszonen, der beskytter landskabet fra vandkanten og 3.000 meter ind i landet mod unødvendigt byggeri.

Leder af lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening, Nina Larsen Saarnak kalder udviklingen problematisk.

– Det er problematisk, at staten med den ene hånd pålægger kommunerne at udpege naturområder til det Grønne Danmarkskort, og med den anden hånd nu lægger op til at bygge sommerhusområder i dem. Vi håber, at den nye Erhvervsminister vil tage det her op til revision, for det er en ommer set fra naturens side, siger Nina Larsen Saarnak.

– Kritikken af planerne er desværre ikke enestående. Vi har netop haft et andet landsplandirektiv i høring, hvor der også af staten planlægges mere byggeri og byudvikling i kystnærhedszonen. Her lå hele 22 ud af 91 forslag til udviklingsområder helt eller delvist inden for Grønt Danmarkskort, slutter Nina Larsen Saarnak fra DN.

7. juli 2019