Aktuelt 3. kvartal 2017

* Multi-millionudbytte til lakseaktionær

Når man læser om de norske havbrug og deres mange fortrædeligheder, så kan man ind imellem undre sig over, hvorfor dette gigantiske svineri overhovedet finder sted. Eller rettere: Får lov at finde sted. Der bliver kørt over for rødt lys hele tiden, og tilsyneladende er der slet ingen grænser for uhyrlighederne.

Men der er en rigtig god forklaring. Én, som alle kan forholde sig til. Der er helt enkelt så ufatteligt mange penge i fiskeopdræt, at selv begavede og veluddannede mennesker mister deres sunde fornuft. Den medfødte eller tillærte sans for moral og etik forsvinder som dug for solen, når de pludselig ser den mulige og svimlende indtjening foran sig. Der er så mange penge at tjene i dette svineri, at der er råd til både at forkæle sig selv og bestikke andre – heriblandt beslutningstagerne.

Nu kan korruption og bestikkelse jo være mange ting. Det behøver ikke være kontante penge under bordet – til en skjult Nordea bankkonto i Panama eller klassiske Schweitz. Det kan blot være en vennetjeneste af de bedre – et løfte om vellønnede bestyrelsesposter, når ellers de ønskede beslutninger er vel eksekveret. Når tilladelserne til at forurene frit i fælles farvand er vel hjemme.

Det danske nyhedsmedie FødevareWatch har netop rapporteret, hvordan den norske skibsreder og storaktionær i Marine Harvest, John Frederiksen, er blevet forgyldt af sine investeringer. Laksekoncernen Marine Harvest, som han er storaktionær i, har alene efter andet kvartal af 2017 udbetalt over én milliard kroner i udbytte til sine aktionærer.

---

John Frederiksen har fået udbetalt 205 millioner kroner

---

Ene mand. I ét enkelt kvartal. Det er så ufatteligt mange penge, at man pludselig forstår sammenhængen: Når blot det mulige udbytte er stort nok, så er moral og miljø to forsvindende små landsbyer i Rusland. Da bliver det pludselig som i den mere organiserede kriminalitet: Når pengene blot er store nok, er man villig til at dræbe for dem. Her er det blot havmiljøet, der bliver dræbt. Indtil videre i hvert fald.

Derfor ser de store investorer og deres politiske venner stort på alt, der måtte stå i vejen for deres indtjening. Og derfor er der rigeligt med penge til at bestikke de korrupte politikere og embedsmænd, der skal lovliggøre tilsviningen af havmiljøet. Eller føre langvarige, kostbare og måske endda chikanerede retssager mod dem, der er modstandere af planerne.

Money rules. Nu også i Danmark.

28. august 2017

* Bombe under vandplanerne

Landbrug & Fødevarer og Østlige Øers Landboforeninger har sammen bestilt en analyse af den årstidsbetingede kvælstofudledning hos det uafhængige Dansk Hydraulisk Institut, DHI. Betalt af tag-selv Promilleafgiftsfonden, hvor landbruget godkender egne ansøgninger og skatteborgerne betaler uden at blive spurgt

Rapporten blev præsenteret for nylig på et møde i Sorø. Det er første gang, at der er målt på årstidernes betydning for, hvordan kvælstof påvirker miljøtilstanden i en fjord.

Analysen af Karrebæk Fjord viser, at det stort set kun er reduktioner i kvælstofudledningen til fjorden om sommeren, der kan bidrage til vandplanernes mål om at reducere algevæksten i fjorden.

Årsagen er, at vand og kvælstof, der løber ud i fjorden, skylles videre ud i det åbne hav. Kvælstof, som udledes til fjorden i vinterhalvåret er således for længst skyllet videre, inden det bliver sæson for alger.

– Vandplanerne tager slet ikke højde for, hvornår kvælstoffet fra landmændenes marker udledes til fjordene, men nu kan vi altså se, at det har en helt afgørende betydning for algevæksten. I Karrebæk Fjord kan gevinsten for miljøet være op til 20 gange større ved at reducere tilførslen af kvælstof om sommeren, end den er om vinteren, siger Lars Hvidtfeldt, der understreger, at landbruget stort set ingen udledning har om sommeren, hvor drænene ligger tørre.

Med den nye analyse kan man derfor konkludere, at der ingen eller kun meget ringe effekt er af vandplanerne for Karrebæk Fjord, der fokuserer på at begrænse landbrugets udledning, og som står til at ramme landbruget i området meget hårdt.

– Det må stå lysende klart for alle, at man ikke kan gennemføre en regulering, som påvirker så mange landmænd, baseret på planer, som ikke tager hensyn til, hvornår på året udledningen sker. Det er en faktor, som efter min vurdering, skulle have været en helt selvfølgelig del af udarbejdelsen af vandplanerne.

Nu har landbruget så selv måttet bede forskere undersøge sammenhængen, og det helt entydige resultat skal simpelthen have konsekvenser, så vandplanerne i den nuværende form skrottes, slutter Lars Hvidtfeldt.

Det er selvsamme DHI, der tidligere fik til opgave at opfinde et miljømæssigt råderum til de planlagte nye havbrug. På trods af, at der jo ikke er noget.

Nu er DHI så i gang igen. Med mere bestilt arbejde. For endnu flere danske skattekroner.

28. august 2017

* Nye boller på kvælstofsuppen

Flemming Gertz, som er landskonsulent i landbrugets rådgivningsfirma Seges, pegede på, at der er et mismatch mellem det, landbruget kan levere, og så det, fjorden reagerer på.

Landbruget kan reducere udledningen af kvælstof (N) om vinteren, hvor det ikke giver ret stor effekt. Landbruget kan stort set ikke levere reduktion af N om sommeren, hvor det har effekt på algerne, for på det tidspunkt bruger planterne i markerne selv kvælstoffet, og der løber ikke vand i drænene. Derfor må der andre metoder til at reducere N om sommeren, hvor den smule, der kommer, hovedsageligt stammer fra andre kilder.

– Man er nødt til at revidere den holdning, at landbruget står for 90 procent af kvælstoffet og resten ikke betyder noget, siger han.

Ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand for L&F, er det problematisk, ikke mindst på baggrund af DHI-resultaterne, at vandplanerne kun ser på kvælstofreduktion som løsning på alger og som værktøj i vandplanerne – når der ikke er nogen udledning at reducere på det tidspunkt, hvor det giver en miljøeffekt.

DHI Group har kun analyseret Karrebæk Fjord, der er lavbundet og med hurtig vandudskiftning. Jesper G. Dannisøe fra DHI understreger, at analysen er baseret på modeller – ikke målinger – og at der er stor forskel på danske fjorde, nedbørsforhold og oplande. Derfor er der behov for yderligere undersøgelser for at finde ud af, hvor meget resultaterne kan generaliseres.

Projektet er finansieret af Promilleafgiftsfonden med tilskud fra ØØL og L&F. Det er selvsamme fond, hvor Bæredygtigt Landbrug sidder for bordenden og godkender de ansøgninger, Bæredygtigt Landbrug selv har skrevet…

Den er for øvrigt også udført af selvsamme firma, DHI, som blev brugt til at legalisere et antal nye havbrug – inden for det ”miljømæssige råderum”, som ingen havde hørt om før. Men som alle forstandige mennesker jo ved ikke eksisterer i Kattegat…

Det er derfor ikke ret svært at se, hvor dansk landbrug vil hen med den nye undersøgelse: De vil have lov til at forurene endnu mere, end de allerede gør. De siger det bare i kodesprog og bakker det op med svært gennemskuelige betalte undersøgelser fyldt med grafer og kurver, som viser lige netop det, landbruget ønsker og har bestilt.

Hvad landbruget omhyggeligt undgår at omtale er, at det jo ikke kun handler om de enkelte fjordområder. Men også om den totale mængde udledt kvælstof. Det kvælstof, der ikke bliver brugt af algerne i Karrebæk Fjord, det forsvinder jo ikke bare ud i den blå luft. Det fortsætter ud i Storebælt, hvor det så i stedet volder skade i sommermånederne.

En besynderlig, men efterhånden Bæredygtigt Landbrugs-agtig tilgang til problematikken.

28. august 2017

* To nye biogasanlæg til en halv milliard

En opfølger til en tidligere notits om biogasanlæg her på siden:

I et samarbejde med NGF Nature Energy er BioenergiSyd i regi af LandboSyd på vej med en investering på i alt 500 mio. kr. i to biogasanlæg i Sønderborg kommune. Det skriver LandboSyd på deres hjemmeside.

For kort tid siden underskrev formand for BioenergiSyd, Andreas Bonde, aftalen. Foreningen består af 75 landmænd fra LandboSyds primære område i Aabenraa og Sønderborg kommuner.

– Vi er godt tilfredse med at komme videre med etableringen af biogasanlæg i Sønderborg. De to biogasanlæg bliver en gevinst for både miljøet og bundlinjen, og det ene anlæg placeres, så mange landmænd i den vestlige del af området kan være med, siger Andreas Bonde.

– Vi kommer til at udnytter gødningen bedre. En lang række faktorer i forbindelse med biogas-processen betyder, at landbruget får store fordele af, at der nu etableres to anlæg hernede, siger han videre.

Adm. direktør Anders Andersen, LandboSyd, siger, det er afgørende, at landmænd sidder med omkring bordet:

– Det er væsentligt, at vi får fordelt næringsstofferne, og det er den helt rigtige løsning i forhold til til- og bortførsel af P og K, siger han. Det drejer sig om fosfor og kalium.

De to anlæg vil skabe 50 blivende arbejdspladser og reducere kommunens CO2-udledning. Hertil kommer, at biogassen giver forsyningssikkerhed for energi og skaber aktivitet i kommunen. Landmænds vækstmuligheder bliver bedre, og der skabes et bedre forhold til naboerne i kraft af færre lugtproblemer.

Samarbejdspartneren NGF Nature Energy driver i dag fire storskala biogasanlæg og er i gang med at bygge yderligere tre.

28. august 2017

* ”Det Store Svigt”

Den danske natur eller rettere: Resterne af den har det ringere end længe. Trods miljølov og fredningsbestemmelser.

Kjeld Hansen er kendt af hvert et barn med kærlighed til resterne af den danske natur. Han er ikke mindst kendt som forfatter af storværket ”Det Tabte Land”, der bør stå på enhver naturelskers hylde. Eller ligge på computeren som e-bog.

Nu har han så begået et nyt, stort værk om naturfredningsloven. I 100-året for den første naturfredningslov stiller Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider. Det gør han med en ny bog, der bærer titlen ”Det Store Svigt”.

– Er vi ikke blandt de rigeste nationer på kloden, og har vi ikke verdens bedste naturfredningslov? Hvordan gik det så til, at det yndige land alligevel endte med en natur, der er blandt de ringeste i Europa?

Bogen afslører, hvordan millioner af kroner er spildt på nyttesløse fredninger som eksempelvis i Tøndermarsken, Varde Ådal, Rold Vesterskov og Værnengene i Vestjylland. I dag har naturen det værre, end før disse kostbare fredninger blev gennemført. Det samme billede tegner sig for en meget stor andel af de naturfredninger, som forfatteren har besøgt og undersøgt.

Blandt årsagerne til det enorme pengespild og naturtab peger Kjeld Hansen på fredningsnævnenes inkompetence, politikernes upålidelighed og myndighedernes svigtende kontrol. Kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver er det ikke gået endnu værre…

Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark udkommer den 13. oktober på Gads Forlag. Bogen er på 480 sider og koster kroner 399,-.

Det bliver dybt deprimerende læsning for elskere af den danske natur…

28. august 2017

* Kvotekonger – historien om

Medierne er pt. fyldt med historier om de såkaldte “kvotekonger”, der i løbet af den seneste halve snes år har sat sig så godt og grundigt på fiskekvoterne, at andre fiskere ikke længere kan komme til.

Samtidig er et halvt hundrede mindre fiskerihavne lukket, da de stedse større fiskefartøjer ikke længere kan anløbe dem. Med lokal økonomisk afmattelse som den uundgåelige følge.

– Men hvordan startede det hele egentlig, og hvad er der sket siden indførelsen af de omsættelige fiskekvoter i 2003?

Læs den spændende historie og se, hvad der førte til fyring af en fiskeriminister, flytning af to topembedsmænd og poiltianmeldelse af fem kvotekonger:

http://ulnits.dk/biologi/kvotekonger/

21. august 2017

* Faresignal blandt krebs

En tysk analyse af forholdet mellem naturligt forekommende arter af krebs og de fremmede arter i delstaten Baden-Württemberg konkluderer, at blandt 6 fremmede krebsearter udgør signalkrebsen uden sammenligning den største trussel mod de naturlige hjemmehørende arter.

Årsagen er, som også vist i en svensk undersøgelse, at signalkrebsen er meget tilpasningsdygtig og har en bred økologisk niche, som helt overlapper flodkrebsens. Desuden finder det tyske studium, at signalkrebs spreder sig med alarmerende stor hastighed. Det kan til fulde bekræftes af udviklingen i Danmark.

Spredningsmønstret herhjemme peger også på, at der ikke kun er tale om naturlig spredning, men at der må være en betydelig komponent af menneskebåren spredning indblandet. Det sker antagelig også i Baden-Württemberg, hvor forfatteren har registreret 14 nye forekomster af signalkrebs i områder, hvor der i forvejen var en bestand af den oprindelige flodkrebs.

Det tyske studie advarer om, at selv om signalkrebsen er ”den værste blandt de slemme”, skal man ikke glemme at de andre invasive krebsearter også udgør en alvorlig trussel mod såvel de hjemmehørende arter som miljøet i bred forstand.

Dette bekræftes også af, at der på EU’s såkaldte ”dødsliste” over de 37 mest problematiske invasive arter i Europa findes ikke mindre end 4 arter af ferskvandskrebs plus én krabbeart (den kinesiske uldhåndskrabbe), der faktisk også kan leve i ferskvand.

Signalkrebsen udgør i dag utvetydigt den største trussel, der er for den hjemmehørende flodkrebs. Hvis den udvikling, der nu ses i både udbredelse og tæthed af signalkrebs i danske søer og vandløb, fortsætter, vil flodkrebsen med stor sandsynlighed forsvinde fra vore åbne vandsystemer indenfor en årrække.

Og det vil ske, uanset om signalkrebsene bærer på den frygtede sygdom krebsepest eller ej. Der er kun hastigheden, hvormed det vil ske, til forskel.

21. august 2017

* Underminering af brinker

Foruden den direkte trussel signalkrebsen udgør for flodkrebsen, kan signalkrebs også i betydeligt omfang påvirke det økosystem, de lever i, negativt. Det kan ske direkte gennem det fødeindtag, de har. Her er ifølge en svensk undersøgelse især vandløbenes smådyr og planter i farezonen. Således fandt undersøgelsen, at bl.a. igler bliver nærmest udryddet samt, at den samlede diversitet blandt smådyrene blev tydeligt reduceret.

Men den negative påvirkning kan også være indirekte i form af fysisk ændringer af vandløbet. Den svenske undersøgelse fandt desuden en øget vækst af bundlevende alger.

Yderligere kan destabilisering af brinkerne, som følge af at signalkrebsens graver huler, føre til øget erosion og deraf følgende øget sandvandring. Sandvandringen kan så igen føre til dårligere overlevelse hos de fiskearter, som begraver deres æg i grus, herunder ørred, laks og stalling..

Der er således flere alvorlige problemer forbundet med så høje tætheder af en fremmed invasiv art, som det er tilfældet med signalkrebsen. Og der er alt mulig grund til, at der hurtigt og effektivt bliver sat en stopper for yderligere spredning af signalkrebs i Danmark.

Foruden fundet i Gram Å, er der fundet nye bestande af signalkrebs i Sneum Å syd for Esbjerg, i Grejs Å ved Vejle, samt i Hadsten Lilleå og i Gudensø ved Ry, begge i Gudenåsystemet. Endelig har DTU Aqua i Varde Å systemet fundet en markant øget udbredelse af signalkrebs.

Fundene i Gudensø og Grejs Å er særligt bekymrende. To af de få gode bestande af flodkrebs, der stadig findes i Danmark er dermed i overhægende fare. Det er ikke mere i 11. time for de danske flodkrebs, klokken er nu nærmere nogle få minutter i tolv, slutter DTU Aqua.

Jeg vil supplere med, at klokken desværre allerede er langt over tolv…

21. august 2017

* Tæt økologisk samarbejde

Tjele Gods i Midtjylland omlagde allerede for 20 år siden en tredjedel af arealet til økologi. Det fortæller Landbrugsavisen. Tjele Gods var dermed meget tidligt ude.

– Dengang var det en prøveballon. Vi turde ikke gøre det på hele arealet, beretter godsejer Ditlev von Lüttichau.

Priserne gjorde, at det i starten var en god forretning med godsets produktion af økologisk såsæd. Men siden faldt priserne, og så var det ikke længere en god forrreting, og godset droppede i nogle år økologien.

– Men der er sket noget helt andet inden for økologi nu. Efter priserne stagnerede, gik de lidt op igen, og nu vækster det inden for alle kategorier, siger Ditlev von Lüttichau.

Tjele Gods, der har 3.000 hektar jord, hvoraf de 1200 er landbrug, satser derfor nu igen på økologien. Målet er at sælge egne kvalitetsprodukter. Hele kødkvægbesætningen på omkring 600 limousine- og anguskvæg på Tjele Gods bliver økologiske og andre økologiske dyr vil komme til i fremtiden. Det er endnu uafklaret, hvilke typer dyr, godset ellers vil satse på, fortæller godsejeren.

– Det er vores ambition at lave nogle økologiske produkter fra Tjele, siger Ditlev von Lüttichau, som fortæller, der vil være tale om flere brands.

21. august 2017

* DanRoots til rødderne

Planteavlen overlader Tjele Gods til virksomheden DanRoots, tidligere Tange Frilandsgartneri, som er en af landets største grøntsagsproducenter.

Græsningsarealerne vil Tjele selv står for, mens DanRoots står for grøntsagsproduktion og foderavl. Til gengæld får DanRoots eftertragtet økologisk  gødning fra godsets stalde.

Partnerskabet bygger oven på et mindre samarbejde, de to parter har kørt i seks år, hvor DanRoots har lejet arealer af Tjele Gods.

– Det har meget at gøre med tillid og kemi. Vi har en rigtig god kemi. Det er en lang kontrakt, en stor kontrakt, og man binder jo også lidt hinanden, så det er vigtigt, siger Ditlev von Lüttichau.

Når aftalen er fuldt implementeret om fire år, betyder det, at DanRoots kan råde over et samlet areal på 3.000 hektar jord til virksomhedens økologiske produktion.

Efterspørgslen efter økologiske produkter er støt stigende, og det gælder også her om at tænke i stordriftsfordele, fortæller DanRoots:

– Vi oplever en stor vækst i vores økologiske produkter. Væksten kommer fra Danmark, men også fra vores eksportmarkeder med Tyskland i spidsen. Vi forventer at vores konventionelle produkter på sigt vil blive udfaset fra markedet, så vi på et tidspunkt udelukkende producerer økologisk, udtaler Peter Vestergaard fra DanRoots til LandbrugsAvisen.

Sådan. Eksempel til efterfølgelse. Økologien styrer!

21. august 2017

* Biogasanlæg med millionoverskud

Nature Energy’s biogasanlæg i Holsted er i plus, og flere landmænd er parat til at levere til anlægget. Det skriver LandbrugsAvisen.

Trods store globale prisfald på naturgas fik biogasanlægget i Holsted et overskud på 34,7 mio. kr. efter skat i 1. halvår 2016. Sammen med flere landmænds ønske om at blive leverandører resulterer det sandsynligvis i en udbygning.

Direktør Ole Hvelplund for Nature Energy, som ejer anlægget, siger i hvert fald til JydskeVestkysten, at der er basis for en stor udvidelse i 2017 eller 2018.

– Vi havde faktisk håbet at gøre det endnu bedre, men vi har haft nogle problemer med at rense gassen for CO2, som er nødvendigt for at levere den til naturgasnettet, siger Ole Hvelplund.

Han oplyser, at en række landmænd står på spring for at øge leverancerne af gylle og for at blive ny leverandør.

– De har set, der er økonomi i at være leverandør, og at den afgassede gylle har flere fordele, når den kommer hjem igen. Den gøder bedre, og den lugter ikke.

Ole Hvelplund skyder på, at en udbygning vil bestå af to eller tre nye reaktortanke. Sådan hedder de nemlig på et biogasanlæg!

Fakta:

• Holsted Biogas kostede et par hundrede mio. kr. og blev indviet i 21. august 2015. Det ejes af Nature Energy, som har hovedkvarter på Fyn.
• Anlægget er indtil videre Danmarks største biogasanlæg med tilslutning til naturgasnettet. Det planlægges udvidet i 2017 eller 2018.
• Den årlige produktion på 13 mio. kubikmeter. De fire reaktortanke på Holsted Biogas får efter planen selskab af to eller tre mere.

21. august 2017

* – Clapton ka’ bare det dér…

Vi er mange, der i snart mange år har glædet os over musikken fra Eric Clapton, som i sin lange karriere har skudt både sheriffen og papegøjen indtil flere gange.

Sidste sommer gjorde den verdensberømte blues- og rockguitarist Eric Clapton sig så igen bemærket, da han skiftede guitaren ud med fluestangen og landede en efter islandske forhold meget stor laks i den relativt lille Vatnsdalsá. Det var en farvet hanlaks på ikke mindre end 108 cm. En fisk og en historie, der den sommer gik verden rundt.

Nu har guitarlegenden så gjort det igen. Denne gang med en blank hanlaks på 105 cm, landet i selvsamme islandske elv Vatnsdalsá. Anslået vægt 25 engelske pund eller godt 11 kg.

Laksen blev fanget ved Hnausastrengur, som er kendt for at levere store laks til sine velhavende dyrkere. Elven er her dyb og uden sten eller vegetation, som krogede fisk kan sætte sig fast i under fighten.

Eric Clapton har fisket laks på Island i snart mange år. Siden 2009 har han fokuseret helt på Vatnsdalsá, som han besøger hver sommer. Fluen, han fangede sin store blanklaks på, hedder “Evening Dress” og var bundet på en lille str. 12 krog.

Jeg er helt sikker på, at EC har følt sig “Wonderful Tonight”…

14. august 2017

* Ny fiskeriminister

Mandag eftermiddag i sidste uge udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en pressemeddelelse. Heraf fremgik det, at fiskeriområdet overføres til Minister for Ligestilling og Nordisk Samarbejde, Karen Ellemann (V).

Løkke nævnte i den forbindelse, at det i en kommende beretning fra Rigsrevisionen vil fremgå, at “forvaltningen af de såkaldt omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende, og det er jeg nødt til at tage bestik af”.  Statsministeren var ellers blevet advaret mod at henvise til en endnu ikke udgivet beretning fra Rigsrevisionen. Det viser en mail til Folketingets statsrevisorer, som Berlingske kender indholdet af.

Rigsrevisor Lone Strøm bekræfter, at hun anbefalede Statsministeriet ikke at nævne beretningen. Dette af respekt for statsrevisorerne, der endnu ikke har haft adgang til rapporten. Normalt gør Rigsrevisionen nemlig en dyd ud af at hemmeligholde beretningerne, indtil statsrevisorerne har haft mulighed for at læse og tage stilling til indholdet i fællesskab.

Statsrevisorerne er nedsat for at holde et vågent øje med ministerier og består af seks vagthunde valgt på tværs af partierne. Dette ønske respekteres normalt af ministerierne, selv om disse får beretningerne i høring i god tid forinden. Lone Strøm betragter derfor henvendelsen fra Statsministeriet som ganske opsigtsvækkende. I torsdags skulle Esben Lunde Larsen nemlig have forklaret sig på et samråd om sagen.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, så dog ikke længere grund til at afholde samrådet. Han mener, det er tydeligt, at statsministeren bruger den kommende beretning fra Rigsrevisionen til at dække over den reelle årsag til det, han kalder “en decideret fyring”. Han henviser til Berlingskes seneste afdækning. Ifølge denne modarbejdede Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd bevidst fiskeripakken, som et flertal i Folketinget elers indgik uden om regeringen.

To ledende chefer i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen blev samtidig frataget deres stillinger i sagen om mangelfuld administration af fiskekvoter. Det erfarede Dagbladet Politiken efterfølgende.

I modsætning til, hvad mange miljøbevidste danskere havde håbet på, så forblev de stærkt omdiskuterede havbrug dog under Esben Lunde Larsen. Han kan nu kalde sig Minister for Landbrug og Havbrug.

Dette sikkert til stor glæde for partifællen Jacob Jensen, der jo har en lønnet bestyrelsespost hos havbruget Musholm, og som derfor selv har stemt for flere forurenende havbrug.

Miljøministerposten er stadig ikke besat.

14. august 2017

* Storåen storslået

Laksebestanden er vokset markant i Danmarks næstlængste vandløb, Storå. Det skriver fiskepleje.dk, og det har man året igennem kunnet se beviser på i fiskepressen.

Den positive udvikling for laksebestanden her er et resultat af en målrettet indsats, som i de senere år er udført af kommuner og andre myndigheder, lystfiskere og lodsejere. Trods vedblivende problemer med vandkraftsøen ved Holstebro – Storåens svar på Gudenåens Tangeværk.

Primært er der genskabt fri passage ved mange opstemninger, og gyde- og opvækstforholdene i vandløb er forbedret. Yderligere udsættes kun laks fra åens oprindelige stamme, og der bliver foretaget en bæredygtig forvaltning af bestanden.

Lystfiskerne har i mange årtier udført arbejde med opdræt og vandpleje i åen. Flere tusinde lystfiskere er medlem af Sammenslutningen ved Storå, som består af lystfiskerforeninger, lodsejere samt konsortier. Sammenslutningens medlemmer har fiskeret langs dele af Storå og dens sideløb og arbejder på at genoprette gydepladser, så fiskebestanden i Storå bliver selvreproducerende.

Det statslige fisketegn har finansieret udsætningerne af laks samt givet økonomisk støtte til forbedring af laksens gyde- og opvækstområder. Opformering og opdræt af åens egen laksestamme til udsætning har været et samarbejde mellem Danmarks Center for Vildlaks og lystfiskerne.

Reguleringerne af laksefiskeriet i området er især blevet indført i det seneste årti og gælder både lystfiskere i Storå samt fritids-, bierhvervs- og erhvervsfiskere i Nissum Fjord. Kommunerne omkring åen har sideløbende arbejdet med at genskabe egnede gyde- og opvækstområder i både hovedløb og tilløb til Storå.

DTU Aqua har leveret rådgivning med baggrund i den bedst tilgængelige viden om lakseforvaltning, herunder bevarelse af laksens genetiske variation samt udsætning af unglaks på de bedst egnede lokaliteter. Fra og med 2005 blev udsætningsplanen for laks opfyldt med ungfisk, hvor moderfiskene var af den oprindelige Storå-stamme.

Fremgangen i Storås laksebestand viser, at det er muligt at skabe gode resultater, når en række parter samarbejder på alle relevante områder og tager udgangspunkt i forskningsbaseret rådgivning. Laksen har i høj grad vist, at den reagerer positivt på de tiltag, der er gennemført.

Der er strækninger i Storå og dens tilløb, som er uregulerede og giver gode levebetingelser for laks og andre fiskearter. Laksebestanden i dag består af laks, som stammer fra gydning i vandløbene, og laks som er opdrættet på Danmarks Center for Vildlaks og efterfølgende udsat i Storå.

Ved DTU Aquas undersøgelser i 2015 var 3.242 af de gydemodne laks vildfisk, som stammer fra gydning i vandsystemet. Det svarer til 57 % af opgangen i 2015. Det er konstateret, at en større og større andel af de laks, der vender tilbage til Storå for at gyde, stammer fra naturlig gydning. Alene opgangen af vilde laks i 2015 var næsten tre gange så stor som den samlede opgang i de foregående år.

14. august 2017

* Vandkraftsøens velsignelse

Storå er speciel, fordi vandrefisk som laks, ørred, helt og ål kun har fri adgang til ca. 1/3 af Storå-systemet. Opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk forhindrer, at laks og cirka 20 andre fiskearter frit kan vandre til og specielt ned fra gydeområderne øst for Holstebro, hvor 2/3 af Storå-systemet ligger. Opstemningen blev skabt midt i ådalen i 1942 og producerede strøm frem til 2011, hvor strømproduktionen ophørte.

Potentialet for laksebestanden i Storå er derfor meget højere end det nuværende niveau. En realisering af dette potentiale forudsætter, at der bliver genskabt fri adgang mellem gydeområderne opstrøms opstemningen og laksens opvækstområder i havet. Kun hvis det sker, vil laksebestanden blive endnu større, vurderer DTU Aqua.

At udsætninger af laks ophører nu er også et udtryk, for at man ikke kan skabe en væsentlig større bestand med de nuværende forhold i Storå. Det er vurderet, at Storå har potentiale til at have en opgang på op til 12.000 laks under forudsætning af, at alle forhold er optimale for laksen i hele vandsystemet.

To tredjedel af vandsystemet ligger opstrøms dæmningen ved vandkraftsøen. Kun få gydemodne laks finder forbi opstemningen på deres opstrøms gydevandringer, og langt hovedparten af de unglaks, der vandrer mod havet fra vandløbene opstrøms opstemningen, omkommer i den kunstige vandkraftsø. Præcis som tilfældet er ved Tange Sø.

Den nuværende laksebestand i Storå er baseret på naturlig produktion af lakseyngel og udsætning af opdrættede unglaks i vandløbene nedstrøms Vandkraftsøen. Udsætninger har bidraget til at skabe den nuværende bestand, og et ophør for udsætning af laks forventes at reducere antallet af gydelaks, som i de kommende år vender tilbage til Storå.

Det er kun muligt at hindre denne nedgang ved løbende at genskabe egnede gyde- og opvækstområder og skabe adgang til en større del af vandsystemet, hvilket også vil være til gavn for en række andre fiskearter i Storå.

I perioden 2003-2007 var laksen i Storå totalfredet. Med den efterfølgende stigning i bestanden blev der fra 2008 indført årlige fangstkvoter på laks. Denne praksis er fortsat gældende. I 2016 var kvoten i Storå på 400 laks, skriver fiskepleje.dk.

14. august 2017

* Penge på grise – uden at svine

De konventionelle svineproducenter klager konstant over økonomien – trods gigantiske tilskud til produktionen. Men det kan godt lade sig gøre at tjene penge på grise – uden at svine:

De sidste to år har den økologiske svineproducent Hans Erik Jørgensen og hans kone Kirsten Rasmussen således haft årlige overskud på omkring 6,5 millioner kroner. Det skriver Fyens.dk

Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen omlagde i 2007 hele Risbjerg Landbrug til økologi. Det kostede et sats på 10 millioner kroner, som ægteparret aldrig har fortrudt:

– Vi skiftede for at udvikle og fremtidssikre vores landbrug, og de penge vi brugte til omlægningen har tjent sig hjem. Vi har aldrig haft det bedre økonomisk. Vi får en rigtig god afregningspris for vores grisekød, siger Hans Erik Jørgensen.

– Det er fedt, at man kan leve af at være økologisk landmand, og at der også ligesom for alle andre er mulighed for, at man kan tage en uges ferie ind i mellem. Jeg kan meget bedre lide at være økologisk landmand, og jeg tror også der er bedre økonomi i det i fremtiden end at være konventionel landmand, siger han.

Hans Erik Jørgensen producerer omkring 6.000 slagtegrise årligt, og hvis han ville, kunne han sælge langt flere. Derfor mener han også, der er alt for få økologiske svineproducenter på Fyn:

– Det har undret mig meget, der ikke for længe siden var nogle flere, der startede. Man kan leve godt af det, og der er fine områder til økologisk svineproduktion på Fyn. Fyn er et uland i forhold til økologi. Den andel af arealet på Fyn, som er økologisk, er væsentligt mindre end i resten af landet, siger han.

Udover de mange grise har han også skotske højlandskøer og får. I tilgift producerer Risbjerg Landbrug også flere afgrøder. Risikospredning kalder man det.

– Så fat det dog, I konventionelle svinefabrikanter. Jeres tid er omme. Slut med kobber og zink i foder og gylle. Slut med rutinemedicinering og udvikling af multiresistente MRSA-bakterier. Slut med dyremishandling og dårligt kød.

I har gjort skade nok på det danske vandmiljø og det danske samfund.

Økologi er vejen frem, og fynske Risbjerg Landbrug er beviset.

Det kræver blot dygtigt landmandskab.

14. august 2017

* En pukkel af laks

Mange steder har man i år oplevet noget, der næsten kan minde om en invasion af pukkellaks. Det startede i det nordlige Norge og bredte sig siden til Skotland og Irland for nu senest at må Sverige og Danmark.

Årets første fangster af pukkellaks er nu en realitet i Danmark. De to første blev fanget på stang i henholdsvis Kongeåen og Sneum Å, der begge udmunder i Vadehavet – ikke langt fra hinanden. Den tredje pukkellaks blev skudt af en UV-jæger ved Røsnæs på Vestsjælland. Siden er der rapporteret om pukkellaks i Storå og Varde Å.

Sidst der blev registreret fangst af pukkellaks i Danmark, var i 2007, som også var en stor årgang for pukkellaks, så årets fangster ligger klart ud over det normale.

Det samme gælder i ekstrem grad Norge, hvor der på blot tre uger meldes om 800 fangede pukkellaks. I Finnmarken er det ekstra grelt, og helt galt står det til i den smukke Komagelva, hvor snorklere estimerer, at der er gået 1.200 pukkellaks op.

Pukkellaksen er kendt for at være den mest talrige af alle de fem (seks) arter stillehavslaks. Den er også kendt for at have det dårligste kød. I Canada og Alaska er det derfor den laks, man eksporterer – den, der herhjemme ofte sælges som “kanadisk vildlaks” i vore supermarkeder. En lille fisk på et par kilo, der let kendes på sine store ruderformede pletter på kroppen og mange pletter på halen.

Pukkellaksen gyder i regelen længst nede i vandløbene og forlader straks det ferske vand for at vokse sig stor i havet. De kønsmodne hanner kendes let på deres groteske kropsform med et tydelig pukkel. Og samtlige stillehavslaks dør efter gydningen – uanset art og køn.

Se fotos af og læs meget mere om de spændende stillehavslaks her.

7. august 2017

---

* Vladimir Putin om økologi og GMO

“We as a species have the choice to continue to develop our bodies and brains in a healthy upward trajectory, or we can follow the Western example of recent decades and intentionally poison our population with genetically altered food, pharmaceuticals, vaccinations, and fast food that should be classified as a dangerous, addictive drug.”

Vladimir Putin

“Som art har vi valget mellem fortsat at udvikle vore kroppe og vore hjerner i opadgående retning. Eller følge det vestlige eksempel gennem de seneste årtier og bevidst forgifte vor befolkning med genetisk manipulerede fødevarer, medicin og vacciner samt fast food. Det sidste bør betragtes som et farligt og vanedannende narkotikum.”

Australian National review

---

* – Grøntsager på høloftet?

Den mulighed får kunderne i det canadiske supermarked IGA extra Famille Duchemin i en forstad til Montreal nu, efter at man med hjælp fra virksomheden The Green Line har anlagt en stor taghave.

Green Roof har anlagt en have på 2.300 m2 oven på forretningens tag. Her dyrkes og herfra sælges godt 30 forskellige sorter af frugt og grønt – deriblandt tomater, radiser, auberginer, kål og basilikum – indtil vintervejret sætter ind.

Der er desuden opsat otte bikuber, så bierne kan hjælpe med bestøvning og på længere sigt også begynde at producere honning. Det skriver lokalmediet Montreal Gazette.

– Folk er meget interesserede i at købe lokalt, og det bliver ikke mere lokalt end det her, siger forretningens medejer Richard Duchemin til Montreal Gazette.

IGA extra Famille Duchemin har samtidig en af de højeste grønne certificeringer for bygninger i Canada. Hertil hjælper taget, idet det ekstra lag jord til planterne øger bygningens isoleringsgrad. Samtidig bliver afgrøderne vandet med vand fra butikkens eget aircondition anlæg, og taget er blevet lokalt tilholdssted for fugle og insekter.

– En grøn taghave giver os muligheden for at dyrke vores lidenskab for mad. Samtidig mindsker vi vores miljøaftryk, hvilket er meget vigtigt for os. Vi er glade for at kunne sætte gang i dette innovative projekt og håber, at det inspirerer andre virksomheder til at gøre det samme, siger han.

Ifølge IGA Extra Famille Duchemin er supermarkedet det første i Canada til at sælge øko-grønt dyrket på eget tag. Det har i øvrigt skabt to fuldtidsjob.

De måtte godt gøre det samme på mit lokale Rema 1000:

– Friske økogrøntsager fra eget tag!

7. august 2017

* Top Ti Sommerlæsning

Sommeren er over os, og vore netvaner ændrer sig ofte markant. Det ser jeg tydeligt på statistikken over de mest læste emner her på www.ulnits.dk.

Siden har sine (tro)faste læsere, som hver sommer får selskab af helt nye ferielæsere. 15.000+ besøgende om måneden kan ikke tage fejl!

Herunder kommer derfor et udpluk af de ti mest læste artikler her i sommerferien:

---

”Regler for garn og ruser”:

ulnits.dk/biologi/regler-for-garn-og-ruser/

Hver sommer drager tusinder af danskere i sommerhus – eget eller lejet. Ofte er der en båd til huset – og et garn eller to. Men hvad må man?

”Koi-Karper og Kampesten”:

ulnits.dk/biologi/bo-bendixen/

På Helgenæs – sydspidsen af Djursland – bor en verdenskendt dansk grafiker, hvis største interesser er japanske Koi-karper og danske kampesten.

”Pluto og Planeterne”:

ulnits.dk/biologi/new-horizons/

Læs den fascinerende historie om mødet med den måske niende planet i vort solsystem. Det tog næsten ti års rumrejse at nå derud!

”North Atlantic Salmon Fund”:

ulnits.dk/biologi/north-atlantic-salmon-fund/

På Sagaøen i Nordatlanten boede en mand, som har gjort mere for den vilde atlanterhavslaks’ overlevelse end de fleste. Orri er hans navn.

”Gudenåen fra udspring til udløb”:

ulnits.dk/biologi/gudenaaen-fra-udspring-til-udloeb/

Gudenåen er Danmarks længste vandløb, men desværre delt på midten af landets største vandkraftværk. Følg med fra udspring til udløb.

”Facts om Fracking”:

ulnits.dk/biologi/facts-om-fracking/

Bedst som vi troede, at Danmark blev sparet for gasudvinding ved den såkaldte ”fracking” metode, dukkede spøgelset op igen – på Lolland.

”Danske landmænd sviner i Polen”:

ulnits.dk/biologi/danske-landmaend-sviner-i-polen/

En gammel artikel fra 2005, der tilsyneladende ikke vil dø. Om prominente danskeres eksport af svin og svineri til Polen.

”Nymfer og Nap-indikatorer”:

ulnits.dk/fluefiskeri/nymfer-og-nap-indikatorer/

Endnu en gammel klassiker, der stadig klarer sig fornemt – ikke kun her i sommerferien. Den er fra 2000, men piftet op med nye fotos.

”Havlus”:

ulnits.dk/biologi/havlus/

Mere aktuel end nogensinde nu, hvor debatten går højere end tidligere om regeringens påtænkte nye havbrug i det allerede forurenede Kattegat.

”Facts om Fuldmåner”:

ulnits.dk/biologi/facts-om-fuldmaner/

Den lysende hvide Måne er Jordens nærmeste himmellegeme. Uanset om den er ny eller fuld, styrer den fisk og tidevand.

---

Forårets debat om regeringens planlagte forurenende havbrug i Kattegat satte sit præg på www.ulnits.dk, der i juni måned satte en ny rekord med knap 20.000 besøgende. Helt eksakt 19.519, hvoraf rigtig mange skyldtes netop havbrugsdebatten.

Nye faste læsere kom også til, og den tillid skal de alle have stor tak for. En side som www.ulnits.dk lever kun af nysgerrige besøgende!

7. august 2017

* Mindretallets Diktatur

I forbindelse med de planlagte nye havbrug i Kattegat er bølgerne ofte gået højt på Facebook. Ikke mindst lovforslag L111 vakte stor furore, da det blev vedtaget i Folketinget – trods lokale protester på tværs af partipolitiske skel.

– For hvad skal man gøre, når man udsættes for mindretallets diktatur? Når man oplever folketingspolitikere, som åbenlyst meler deres egen kage for simpel  økonomisk vinding og vellønnede bestyrelsesposter inden for akvakulturen?

– Når et flertal i Folketinget vil afgive store offentlige havområder til et fåtal private virksomheder, der får lov at forurene et havområde, som i forvejen gisper efter vejret? Når de blå flag for badevandet risikerer at forsvinde? Når risikoen for havlus, havkolera og udvikling af multiresistente bakterier stiger?

– Er civil ulydighed vejen frem for at stoppe folkevalgte politikere på sådanne vildspor? Og hvad er egentlig civil ulydighed i juridisk forstand? Kan det sammenlignes med selvforsvar, hvis man modsætter sig politiske beslutninger, der udsætter den pågældende og hans eller hendes familie for risiko på liv og lemmer?

Spørgsmålene er mange, men svarene få. For at få styr på definitionerne googlede jeg et par af begreberne, der har været brugt i flæng i debatterne på Facebook:

---

Wikipedia om civil ulydighed:

“Civil ulydighed er et politisk virkemiddel, som bruges til fredeligt at markere modstand mod specielt politiske sager ved at bryde visse love, krav og beordringer fra regeringer eller okkupationsmagter uden at gribe til fysisk vold og efterfølgende acceptere konsekvenser, som blandt andet kan medføre straf i henhold til gældende love, landsforvisning (ikke i FN) og andet.

Hvor der er en bred folkelig forståelse for emnet der kæmpes for, kan civil ulydighed blive til en egentlig politisk bevægelse. Dette var tilfældet under den tyske besættelse af Danmark, da der udbrød generalstrejke i august 1943.”

Wikipedia om selvforsvar:

“Selvforsvar er en handling, hvormed en person forsvarer sig selv fysisk mod overfald. Selvforsvar kategoriseres som kampkunst og bør ikke forveksles med kampsport, idet der ikke forekommer sportslige konkurrencer. Undervisning i selvforsvar tager udgangspunkt i teknikker inden for kampkunst eller naturlige reaktionsmønstre.

Man kan skelne mellem aktivt og passivt selvforsvar. Ved passivt selvforsvar forsøges at undgå skade, mens man ved aktivt selvforsvar forsøger at uskadeliggøre angriberen. Her skal aktivt selvforsvar forstås sådan, at den angrebne selv går til angreb og udøver skade på angriberen. Ved passivt selvforsvar forsøges angrebet afværget uden at gøre skade på angriberen.”

Arbejdstilsynet om vold:

“Enhver fysisk eller psykisk kontakt eller handling, som den enkelte person oplever krænker hans eller hendes fysiske eller psykiske grænser.”

---

Såvidt definitionerne, der jo står vidt åbne for tolkning. Som givet kræver en tur i retten, før konkrete tilfælde kan vurderes som værende det ene eller andet.

Civil ulydighed kom blandt andet på tale, da de norske myndigheder i 1970 besluttede, at den berømte lakseelv Alta skulle udbygges til vandkraft og stemmes op ved kløften Savtso 30 km før udmundingen i Ishavet. Herved ville samebyen Masi og store græsningsområder for samernes rensdyr blive sat under vand.

Det afstedkom de største miljødemonstrationer nogensinde i Norge – med flere tilfælde af civil ulydighed. Men det stoppede ikke udbygningen. Opstemningen blev gennemført i en mindre udgave end oprindelig planlagt, og dæmningen stod færdig sidst i 1980’erne.

Lidt fik de gæve nordmænd således ud af deres civile ulydig

7. august 2017

* Davids kamp mod Goliat

Historien om Rav-Aages heroiske kamp mod kemikæmpen Cheminova er i klassisk forstand “Davids kamp mod Goliat”. Det er den lille undertippede mand mod den store kapitalstærke favorit.

Aage vandt til sidst. Der blev lavet en totalgodkendelse af Cheminova, og spildevandet blev fremover renset, hvorefter hummerne straks kvitterede med at vende tilbage til Limfjorden.

I starten var Rav-Aage meget alene i sin kamp mod såvel Cheminova som lokalbefolkningen på Harboøre Tange. Men så fik han uvurderlig støtte fra nogle kemi- og miljøkompetente folk, som dannede “Cheminova-gruppen”.

Det var unge biologistuderende fra Aarhus Universitet, der – som de selv siger – ”havde fotografiapparater, skrivemaskiner, fotokopimaskiner, direkte adgang til ekspertise på kemi, toksikologi, biologi og geografiområdet og store biblioteker samt en lejlighed lige over for Danmarks Radio og Journalisthøjskolen.”

Selv da Aage Hansens kone begyndte at tvivle på mandens dømmekraft, stod han fast – og vandt til sidst. Den lille mand vil i al fremtid stå som en gigant i kampen for at beskytte vores miljø. For sin indsats for miljøet blev Aage Hansen da også fuldt fortjent tildelt Ridderkorset.

– Jeg lovede min far i hans sidste tid, at det, vi havde lært af den kamp, aldrig måtte blive glemt. Det var hans ønske, at vi skulle give hans historie videre til vore børn og børnebørn – ja, til alle, så eftertiden ikke begår de samme fejl til skade for naturen og miljøet, siger Bjarne Hansen.

I bogen fortælles den ucensurerede historie om, hvordan fabrikkens grundlægger, Gunnar Andreasen, efter Anden Verdenskrig købte nogle kemiske formler af de allierede, da disse havde besat Tyskland.

Med nogle af disse formler havde en tysk videnskabsmand i nazitiden eksperimenteret sig frem til nogle farlige giftgasser. På grundlag af disse lykkedes det efterfølgende Gunnar Andreasen at fremstille sprøjtegiften Parathion, som blev et guldæg for Cheminova og dens ejere.

Jens Østergaard og Flemming Madsens bog om Rav-Aage er ikke bare en livsskildring af den lille mands kamp for natur og miljø, men også et stykke samfundshistorie, kulturhistorie samt natur og miljøhistorie. Det er en bog med så meget dokumenteret viden, at det var vigtigt for fremtiden, at den blev udgivet, skriver man fra Forlaget Rebild.

Efter at have læst bogen kan man kun give forlaget ret.

---

“Fisk kan ikke tale” kan fås i enhver boghandel. Det er et imponerende værk på hele 400 sider, som koster 298,- kroner. Det er billigt for så megen information. 

Sommerferielæsning for dem, der ikke frygter en vaskeægte gyser fra det salte Vesterhav!

28. juli 2017

* Ål uden Grænser

Man har netop kunnet læse i dagspressen, at Fiskerikontrollen på blot to uger har kunnet konfiskere 93 ulovlige åleruser i Ringkøbing Fjord. Ganske uhørt, for ålen er en udryddelsestruet fisk.

Det kan være svært at forstå, at en fisk som ålen kan være udryddelsestruet, når man stadig kan fylde sine ruser med den. For det kan man endnu flere steder i landet.

Men vi lever på lånt tid, og vore dages stadig gode ålefangster afspejler blot tidligere års gode indvandring af glasål fra Sargassohavet. Og det er denne livsnødvendige og stabile indvandring, der er svigtet i de seneste år.

Følgerne heraf vil vi først se om nogle år, da ål jo er gamle, før de bliver kønsmodne og vender tilbage til Sargassohavet for at yngle.

Så jo – der er stadig masser af udryddelsestruede ål at fange i Danmark og hele Europa, for den sags skyld. Og jo flere vi fanger af disse voksne ål nu, desto færre når tilbage til Sargasso og får ynglet.

Dødsspiralen er således i fuld gang, om vi vil det eller ej. Vort nuværende ålefiskeri speeder den blot op. Eller sagt med andre ord:

– Vi er for længst begyndt at tære på selve kapitalen, hvor vi tidligere nøjedes med at hæve renterne. Og det er der ingen fremtid i. Hverken for ål eller ålefiskere.

Det er i øvrigt også velkendt, at der florerer en tilsvarende sort økonomi for laks og havørreder fanget i garn i selvsamme Ringkøbing Fjord. Den lille Stauning havn, som pudsigt nok ligger nær vor manglende miljøministers hjemsted, er blandt lokale en velkendt salgsplads for sorte fisk.

Det er ret i vor tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsens barndoms baghave.

28. juli 2017

* Brislingekassen åbnes

Det længe lukkede fiskeriområde ved den jyske vestkyst, den såkaldte brislingekasse, ophæves fra 29. juli 2017.

I mere end 30 år har der i perioden 1. juli til 31. oktober været forbud mod målrettet fiskeri efter brisling i området ved den jyske vestkyst, kendt som brislingekassen.

Fiskerierhvervet har længe ønsket at få fjernet forbuddet, og dét ønske er nu opfyldt. Ophævelse af brislingekassen er en del af “Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri”.

DTU Aqua har i samarbejde med fiskerne og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen dokumenteret, at fiskeriforbuddet ikke er berettiget, da der ikke længere er problemer med uønsket bifangst i området. De resultater er siden blevet bakket op af det Internationale Havforskningsråd, ICES.

Forbuddet mod brislingefiskeri ved Vestkysten dækkede et område 30 km fra kysten fra Blåvand i syd til Hanstholm i nord. En åbning af fiskeriet i det lukkede område gavner økonomien for specielt de mindre og mellemstore fartøjer ved kysten. De vil ikke behøve at sejle så langt væk for at fiske efter brisling og vil dermed spare brændstof.

EU-Kommissionen har på baggrund af en fælles henstilling fra EU-landene omkring Nordsøen udstedt en såkaldt delegeret forordning, der suspenderer brislingekassen foreløbigt.

Så må vi jo se, om det får nogen betydning for det rekreative fiskeri efter makreller, som jo hver sommer jager brislingerne ind mod kysten mellem høfderne i netop dette område. Eller i hvert fald har gjort det i de sidste godt 30 år…

Forordningen træder i kraft den 29. juli 2017.

28. juli 2017

* Ændring af fiskeriloven i høring

Efter “verdens største undskyldning” fra vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen, der atter var blevet grebet i at manipulere og misinformere Folketinget – denne gang om Venstres såkaldte kvotekonger – er der nu kommet helt nye boller på suppen. Nu skal vi lige pludselig høres, førend beslutningerne tages…

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har således sendt forslag til ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt i høring. Høringsfristen er den 2. august 2017.

Lovforslaget skal være med til at begrænse, at fiskekvoter koncentreres på for få hænder – nemlig de såkaldte “kvotekongers”. At de store ikke tvinger de små ud med magt og dermed risikerer at lukke mindre fiskerihavne ned på grund af manglende aktivitet.

Det foreslås nu, at fødevareministeren fastsætter regler om fuld gennemsigtighed om ejerforholdene på erhvervsfiskeriområdet.

Det indebærer, at erhvervsfiskerselskaber skal give oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af et selskab, hvis denne sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Hensigten er at sikre, at fiskere, der har nået koncentrationsloftet, ikke kan få direkte eller indirekte ejerskab til flere kvoter. Dette understøttes ved fuld registrering og dermed fuld gennemsigtighed af personkredsen og ejerforholdene bag erhvervsfiskerselskaber, som kan have adgang til kvoter.

Lovforslaget er udarbejdet som led i gennemførelse af ”Fiskeripakken”, der blev besluttet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016 og efterfølgende tiltrådt af Regeringen.

Afslutningsvis skal det lige bemærkes, at det var Lene Espersen (K), der i sin tid som justitsminister fik åbnet op for handel med fiskekvoter. Det gjorde hun blandt andet for at redde sin egen far fra konkurs som fiskeskipper.

28. juli 2017

* Canada brænder

Det er altid ekstra trist, når steder man kender godt og har besøgt flere gange, udsættes for katastrofer af den ene eller anden art.

Det var tilfældet, da jeg for nogle år siden på TV pludselig kunne se kampvogne i indkørslen til den smukke Plitvice nationalpark i det tidligere Jugoslavien. Eller da jeg fik besked om, at vort gamle fiskehotel ved floden Gacka var blevet bombet flere gange. Så bliver man lidt trist til mode.

Lige nu er det Canadas smukke stillehavsprovins. British Columbia (BC), det er gået ud over. I BC er næsten 40.000 mennesker således blevet evakueret på grund af voldsomme skovbrande. Tusindvis af brandfolk og flere hundrede fly og helikoptere er sat ind i slukningsarbejdet.

 – Vi venter mindst 50 brandfolk fra Australien i de kommende dage. Hvis vi får brug for flere ressourcer fra andre dele af verden, så vil vi bede om det, oplyser Ralph Goodale, som er minister for den offentlige sikkerhed og leder af den canadiske beredskabsstyrelse.

Myndighederne havde håbet at få kontrol over brandene i sidste uge, men det har ikke været muligt på grund af stærk vind og hurtig spredning af ilden. Omkring 50 byer og bebyggelser er blevet evakueret.

Der er oprettet midlertidige modtagelsescentre for dem, som har måttet forlade deres huse. Der er nemlig ingen garantier for, at de evakuerede vil kunne vende hjem snart.

De 11.000 indbyggere i Williams Lake blev således tvunget til at forlade deres hjem og tilbringe natten i timelange trafikkøer på den eneste farbare vej væk fra byen, som var omgivet af flammer. Siden april har hele 657 skovbrande ødelagt 188.800 hektar skov i den canadiske provins.

Brande truer også områder og nationalparker i Rocky Mountain. Brandene er brudt ud, mens turistsæsonen er på sit højeste, og netop som landet venter en ekstra invasion af besøgende i forbindelse med 150-års-dagen for landets oprettelse, hvor der er lovet fri adgang til alle nationalparker.

I Californien hærger skovbrande også områder nær nationalparken Yosemite. Også her er det mangelen på nedbør, der er problemet. Og måske klimaforandringerne, der har skylden.

28. juli 2017

* “Fisk kan ikke tale”

En mindebog om Rav-Aage eller Harboøre-fisker Aage Hansens kamp mod forureningen fra Cheminova er nu i handelen. Den blev udgivet ved en stor reception på Kystcentret i Thyborøn fredag den 28. april i dette forår.

Bogens titel er “Fisk kan ikke tale – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening”. Forfatterne er Jens Østergaard og Flemming Madsen.

Ud over miljøforkæmperen Rav-Aages historie har bogen også et uhyre spændende kapitel om nervegiftenes historie samt Cheminovas produktion af disse og andre giftstoffer. Det er ikke søndagsskolelæsning for haveejere med RoundUp’en gemt godt væk i redskabsskuret…

Historien om Cheminova-gruppen fra Aarhus Universitet har også sin plads i bogen, og en tidslinje for det komplicerede ejerforhold mellem Aarhus Universitet og fabrikken giver et klart billede af de store kapitalinteresser, der gennem mange år har hersket og set stort på miljøet både her og der.

De ansvarlige miljømyndigheders forhold gennemgås grundigt, og dansk miljøpolitik går ikke ram forbi. En tidslinje for Cheminovas forureningshistorie er for første gang sat op, så helt nye læsere kan med fordel starte her!

Bogen indeholder en lang række fotos, der ikke tidligere har været trykt, og flere personer har skrevet hvert deres efterskrift.

“Fisk kan ikke tale” udgives på forlaget Rebild, som i et oplæg til udgivelsen skriver, at bogen er et “vægtigt testamente om en privatpersons livslange kamp mod den forurening, som Cheminovas udledning af spildevand bevirkede i hav og fjord”. Det kan man kun give forlaget ret i.

Bogen beskriver Aage Hansens opvækst ude ved Vesterhavet på den stormomsuste Harboøre Tange. Den fortæller historien om, hvad der gjorde, at en mand af Aages støbning kunne træffe en så stor beslutning i sit liv – at kæmpe mod forureningen af naturen og holde ud på trods af sygdom, følelse af afmagt og modvilje fra stort set alle beboere på Tangen.

– Alle valg, vi træffer i livet, har sin pris, sagde min far ofte. Den pris, som den uhæmmede vækst i vores område krævede af vores natur herude, var min far ikke klar til at betale, siger Rav-Aage’s søn, Bjarne Hansen.

Og selv om der allerede har været kæmpet i et halvt århundrede ude på Tangen, så er kampen stadig kun lige begyndt. For giften, den ligger der endnu…

---

“Fisk kan ikke tale” fås i enhver boghandel. Det er et imponerende værk på hele 400 sider, som koster 298,- kroner. Det er rigtig billigt for så megen saglig og faglig information. 

Det er samtidig hårrejsende sommerferielæsning for dem, der ikke frygter en vaskeægte giftgyser fra det salte Vesterhav!

21. juli 2017

* Spøgelsesgarnene går igen

Danske fiskere indberetter aldrig mistede trawl eller garn, som norske fiskere ellers gør.

Efter blot én dags dykning kunne WWF Verdensnaturfonden således påvise, at der under havoverfladen er masser af tabte net, som udgør de rene dødsfælder for fugle, fisk og marsvin.

Nettene sætter sig fast på vrag og stenrev, eller de driver rundt i vandet med vind og strøm, indtil de er fyldt op.

I sidste uge dykkede medarbejdere fra WWF på fire skibsvrag mellem Sjællands Odde og Djursland. I de fundne garn sad der i tonsvis af mistede garn, oplyser generalsekretær Bo Øksnebjerg.

– Alle vrag var faktisk svøbt ind i net, og nogle steder står nettene som tårne 8-10 meter op i vandsøjlen. Vi fandt både gamle og nye fiskeredskaber, siger han.

Såvel i Norge som i USA samler man spøgelsesnet ind. Det tilsiger loven. En flerårig oprensning fra 2002 ved Seattle i USA bragte således 3.759 spøgelsesnet op til overfladen.

I nettene sad døde sæler og andre pattedyr, 800 fugle, 2.400 levende og døde fisk samt titusindvis af skaldyr.

I Danmarks Fiskeriforening tager man det helt roligt. Her ser man ikke spøgelsesgarn som et stort problem, men man vil da gerne se nærmere på det. Kontorchef Ole Lundberg Larsen tror nemlig, at det primært drejer sig om “fortidens synder”.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) siger, at spøgelsesnet indgår i regeringens kommende handlingsplan mod plastik i havet.

Inden for EU er fiskefartøjer allerede forpligtet til at anmelde tabte garn. Det sker blot ikke…

21. juli 2017

* Ulovlige trawlere på Øresund

Medarbejdere på Øresundsakvariet i Helsingør har igennem flere år observeret store trawlere ligge og fiske ulovligt i Øresund, hvor der i mange år har været forbud mod netop trawlfiskeri. Det skriver Helsingør Dagblad.

Akvariet har også modtaget henvendelser fra borgere langs kysten, der har hørt eller set trawlere i aktion – ofte i ly af mørket.

Christian Vedel er chefdyrepasser og naturvejleder på Øresundsakvariet. Han mener, at det ulovlige trawlfiskeri naturligvis skyldes de mange fisk i Øresund:

– Når torskene gyder i marts, kan trawlerne fange det samme på en nat i Øresund, som de kan på to måneder andre steder, fordi torskene kommer til Øresund i enorme mængder, udtaler han til Helsingør Dagblad.

Forbuddet mod at trawle i Øresund har eksisteret siden 1931, og i følge Vedel er forbuddet den vigtigste årsag til, at Øresund stadig er fuldt af liv:

– Når der bliver trawlet, ødelægger man alt liv på bunden, og fordi der ikke er blevet trawlet på normal vis i Øresund, så har økosystemet en rigtig fin balance, hvilket skaber rigt og varieret dyreliv, siger Christian Vedel.

Det er Fiskerikontrollen, der tager hånd om ulovligt fiskeri i Danmark. Her er man også bekendt med trawlfiskeriet i Øresund og har modtaget anmeldelser fra blandt andet Øresundakvariet:

– Det er ikke særligt udbredt, men vi har oplevet, at der bliver fisket ulovligt i Øresund, når de enkelte fisk har sæson. Her drejer det sig hovedsageligt om torsk og sild, siger Mik Jensen, som er chef for fiskerikontrollen i hele landet.

Fiskerikontrollen er i besiddelse af tre kontrolskibe og en række mobile både, der dækker samtlige danske farvande. I følge Mik Jensen kan kontrollen af fiskeriet være geografisk begrænset:

– Vi rykker ud i det omfang, som vi nu kan, men hvis vores både er på den anden side af Sjælland, så bliver det svært. De skal næsten tages på fersk gerning og have trawlet i vandet, ellers kan det være meget svært at bevise, siger han.

Ifølge Øresundsakvariet har problemet med de ulovlige trawlere eksisteret i flere år, men på det seneste er de blevet modigere, da det sjældent har konsekvenser:

– Før i tiden gjorde de det kun om natten. Der kunne man høre de store motorer ude i mørket. Nu er de blevet modigere og er begyndt at gøre det i fuldt dagslys. Når man ringer til Fiskerikontrollen og melder det, så siger de at de rykker ud, men når de så ankommer til stedet, så har trawlerne hevet deres trawl ind igen og er forsvundet, fortæller Christian Vedel.

Ifølge Christian Vedel er situationen en helt anden på den svenske side af sundet, hvor de i stedet sender kystvagten:

– På den svenske side af sundet er de langt mere effektive, når de kommer til ulovligt fiskeri. Vi lå en gang derovre med en båd og arbejdede, da vi blev anmeldt. Der gik 10 minutter, og så kom der er båd med 10 mand bevæbnet med maskinpistoler, fortæller han.

– Én ting er, at indsatsen mod ulovligt fiskeri i Danmark ikke er særligt effektiv. Noget andet er, at bøderne for ulovligt fiskeri er så latterligt lave, at det sagtens kan betale sig for fiskerne, selv om at de bliver taget, slutter Christian Vedel.

Ud over at få bøder kan fiskere, som fisker ulovligt, blive pålagt administrative sanktioner, der gør det svært for fiskerne at komme af med deres fangst på lovlig vis.

Men de skal altså lige fanges først…

21. juli 2017

* Thai og tunene

– Sammen har vi vundet over verdens største producent af dåsetun, Thai Union. Med din hjælp har vi konfronteret Thai Union til havs og på land – hele vejen til virksomhedens hovedkontor!

Sådan lyder den glade melding fra miljøorganisationen Greenpeace.

Og det er ikke kun godt nyt for de overfiskede bestande af tun, der bliver fanget med destruktive fangstmetoder og for de tusindvis af havskildpadder, hajer og rokker, der helt meningsløst ender som bifangst i fiskeriet.

Det er også et stort fremskridt for de fiskere, der arbejder under yderst kritisable forhold ombord på tunfartøjerne. Thai Union har nu og fremover forpligtet sig til at:

– Begrænse brugen af destruktive fiskemetoder, som fiskefælder (FAD) og langliner, der er skyld i overfiskeri og bifangst.

– Forbedre vilkårene for arbejderne bl.a. ved at have observatører ombord på de 400 skibe, der leverer tun til Thai Union, for at hindre ulovligt fiskeri og brud på menneskerettigheder.

– Gøre det lettere for dig som forbruger at se, hvor tunen er fanget, og hvilken fangstmetode, der er blevet anvendt.

Dette er et kæmpe fremskridt, som er med til at sætte nye standarder i hele fiskeindustrien. Nu er det så op til os at holde Thai Union fast på deres løfter og presse på for, at de andre store i branchen følger trop.

Alt for længe har industrien profiteret af destruktive fiskemetoder og overudnyttelse. Denne sejr viser, at folkets engagement og stemme kan være med til at ændre praksis hos selv de største virksomheder.

Det havde ikke været muligt uden de mange mennesker verden over, som har skrevet under på kampagnen, spredt nyheden til familie og venner og konfronteret de supermarkedskæder, der sælger Thai Unions produkter.

Også herhjemme har Greenpeace presset på for positive ændringer. De har bl.a. været i tæt dialog med supermarkedskæder som COOP og Rema1000 og opfordret dem til ikke at føre dåsetun, der indeholder arter, som er overfisket eller fanget med skadelige fiskemetoder som FAD.

Greenpeace har sågar selv været ude og givet butikkerne en hjælpende hånd med at rydde ud i den dårlige tun ved at sætte advarselsmærkater på dåserne!

21. juli 2017

* EU: Danmark kan ikke bare skyde ulve

Selv om landbruget slår sig i tøjret og et flertal i Folketinget er positive for en regulering, så har Folketinget ingen magt til at tillade landmænd eller jægere at skyde ulve, der kommer for tæt på husdyr og menneskers huse. Det skriver sn.dk.

Det fremgår af et nyt svar fra EU-Kommissionen til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen har spurgt på baggrund af den seneste tids ophedede ulvedebat om udsigt til flere ulve i den danske natur.

– Ulven udgør ingen reel sikkerhedsrisiko, der på nuværende tidspunkt gør det rimeligt, at enhver skal kunne gribe geværet og skyde dem, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

– Vi har en lillebitte og ikke bæredygtig bestand af ulve, og den økonomiske trussel mod landbruget er minimal, i forhold til at der dør 25.000 pattegrise hver dag i de danske stalde, siger hun.

For nylig slog formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, fast, at det ikke kan nytte noget, at landmænd skal ansøge om at skyde ulve, hvis de trænger sig på.

Et flertal i Folketinget – bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og såmænd også det nyblå Socialdemokrati – efterlyste derfor udvidede muligheder for at skyde ulve.

Ella Maria Bisschop-Larsen peger på, at landbruget selv har været med til at lave forvaltningsplanen for ulven. Planen sikrer landmænd økonomisk støtte til ulvehegn samt erstatning ved ulveangreb.

– Så det er forstemmende, når landbrugets formand nu nærer en ubegrundet urfrygt for ulve, siger hun.

Mange ser ulven som et velkomment vink om, at dansk natur fortsat er vild. Andre frygter for angreb på husdyr eller mennesker, specielt naturligvis børn.

Men selv om Danmark lavede sin første ulveforvaltningsplan tilbage i 2014, er det stadig overordnet EU’s habitatsdirektiv, der bestemmer.

Derfor må der ikke skydes fredede arter som ulven, uden at der seriøst forinden er forsøgt afværgeforanstaltninger såsom hegn om fårefarme.

I sidste ende kræves der også tilladelse fra Naturstyrelsen.

21. juli 2017

* “Trosbetændelsen”

”Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser. I hvis navn intet mere er helligt. Amen.”

Det er stud. theol Nina Bjarup Vetter fra Hyllested ved Ebeltoft, der har forfattet denne opdaterede, vestlige udgave af den oprindelige trosbekendelse fra vor kristne danske Folkekirke.

Og det er Birgit Svendsen, som har døbt den nye trosbekendelse “Trosbetændelsen”.

Begge dele er yderst rammende for, hvad der pt. foregår af ukontrolleret galskab i det danske samfund, hvor alt tilsyneladende er tilladt, hvis blot det skaber arbejdspladser. Eller kan påstås at ville gøre det.

Ikke uventet er det kloge kvinder, som nu skærer gennem den syge udvikling, hvor vækst automatisk sættes lig velfærd. Selv om det ofte er det stik modsatte, der er eller på sigt bliver resultatet.

I et samfund, som jo desværre primært er skabt af os mænd…

14. juli 2017

* Havlus og røde (døde) rejer

Havlus er krebsdyr, og alle krebsdyr gennemgår i deres udvikling en række kritiske hudskift for at blive større.

Efterhånden som havlusene bliver immune over for forskellige aflusningsmidler, må man i fiskeopdrættet gribe til stærkere og stærkere midler.

Seneste skud på stammen er stoffet diflubenzuron (DFB), som også bruges i insektgifte. Det har også vist sig meget virksomt over for havlus, da det hindrer disse i at skifte hud mellem de forskellige stadier.

Imidlertid ser det ud til også at virke på de værdifulde rejser, som lever frit i havet og her danner grundlag for et vigtigt fiskeri. Flere steder har man oplevet rejefiskeriet gå voldsomt tilbage i takt med, at havbrugene ekspanderer. Enkelte steder er rejerne allerede helt væk.

DFB blandes i fiskefoderet og når således indefra og ud til de parasiterende havlus. Nu undersøges det, om DFB også kan nå helt ud i frivand til de rejer, der lever her. Sandsynligvis via overskydende fiskefoder, som spildes gennem de åbne netmasker.

Meget tyder desværre på det, og dermed har fiskeopdrættet påført sine omgivelser endnu et muligt banesår. Måske er det om føje år helt slut med friske rejer fra de norske fjorde.

Ironisk, når man tænker på, at det i fiskeopdrættets unge år netop var rejeskaller fra rejefiskeriet, der gav ørrederne deres eftertragtede røde kød…

Og endnu en grund til at gå langt uden om de åbne havbrug. I Kattegat som alle andre steder.

De fører ikke andet end dårligt med sig.

14. juli 2017

* “Koi-karper og Kampesten”

På halvøen Helgenæs, der udgør sydspidsen af det sandede og stenede Djursland, bor en verdenskendt grafiker og forretningsmand, hvis store interesse er japanske Koi-karper og danske kampesten.

Den største sten i hans have vejer 20 tons og kostede 10.000 kroner – den dyreste Koi-karpe langt mere. Han er da også så glad for sine karper, at han har bygget et helt hus til dem:

– De skal ikke fryse om vinteren, siger han!

Læs det spændende portræt af grafiker Bo Bendixen her:

http://ulnits.dk/biologi/bo-bendixen/

14. juli 2017

* Økobølgen har nået kritisk masse

Det har taget lang tid. Alt for lang tid. Men nu ser det endelig ud til, at vi nærmer os målet:

Flere og flere forbrugere vælger nu økologisk, når de køber ind. Og flere og flere landmænd omlægger følgelig til økologisk drift. Det er en udvikling, der sparer naturen og ikke mindst vandmiljøet for store mængder skadelig gylle, kunstgødning og sprøjtegift.

Økologiske restauranter har vi haft i flere år, men først nu er vi tilsyneladende ved at nå den kritiske masse. Først nu er der ved at være kunder nok i butikken. Nu er en økologisk landmand nemlig på vej med sine egne restauranter. Den østjyske landmand er Ole Christian Olesen, som allerede sælger pizzaer til bl.a. Coop. Nu vil han efter succes på Northside Festival i Århus åbne sin helt egen madkæde.

Ole Christian Olesen er egentlig uddannet pædagog, men flyttede i 2011 fra byen og til landet for at slå sig ned som landmand. I 2015 debuterede han så med økologiske pizzaer på den århusianske musikfestival Northside. Salgstallene var så gode, at han fik mod på at starte sin egen madkæde. Den første restaurant ventes at åbne i Studsgade i det centrale Aarhus inden for få måneder:

– Jeg har en ambition om at åbne flere i løbet af de kommende år. Jeg tror, at der er basis for nogle stykker i Aarhus og rigtig mange i København. Men det er dog ikke sådan, at der skal være hundredevis af steder, siger Ole Christian Olesen til avisen.

Jeg siger “velbekomme” og glæder mig allerede til mit eget første økologiske måltid i Studsgade. Det skal smage på mere end én måde!

14. juli 2017

* Den stolte danske landmand

Ham, mange af os husker og er vokset op med, findes desværre ikke længere.

Vore dages storbonde sidder inde bag skærmen og udfylder tilskudsregnskaber, mens maskinstationen klarer markarbejdet – pløjer, harver, sår, gøder, sprøjter og høster. Billigst muligt. Ude i stalden er det en lille håndfuld østeuropæere, som udfører arbejdet med dyrene – billigst muligt. Grisene bliver efterfølgende kørt til Tyskland og slagtet her – billigst muligt.

Gamle dages hæderlige landmænd i direkte kontakt med dyr og natur findes helt enkelt ikke længere i det moderne danske industrilandbrug. Den lille landmand, som vi husker fra vor egen barndom, klarer ikke denne udvikling eller afvikling, men må give op og sælge ud til storbonden, der bliver større endnu. Og endnu mere industrialiseret.

Det er banken, der ejer jorden. Landmanden, som fører regnskaberne. Og maskinstationen, der dyrker markerne. Og det skal jo gå galt, når ingen af dem føler noget ejerskab over eller ansvar for det, de går og laver.

Undtaget herfra er naturligvis nutidens hæderlige bønder, som alle for længst har set skriften på væggen og lagt om til økologi. Som selv færdes ude i marker og stalde, hvor de følger med i tingenes gang. Som ved, hvad begreber som miljø og dyrevelfærd er og indebærer.

Den slags hædersmænd kan vi ikke få nok af!

Lidt statistik: Der er færre end 10.000 heltidslandbrug tilbage i Danmark. I 1973 var der 81.000. Næsten ni ud af ti er således forsvundet på godt 40 år.

Siden dansk landbrugs storhedstid omkring 1960 er antallet af alle bedrifter – heltid som deltid – skrumpet fra 200.000 til nu godt 28.000…

14. juli 2017

* Svovlbrinte årsag til laksedød

Så er mysteriet løst: Ifølge det norske fagmedie iLaks var en simpel svovlbrinte-forgiftning årsagen til, at 250 tons laks på et enkelt døgn døde i slutningen af juni i Langsand Laks’ anlæg i vestjyske Hvide Sande. Det oplyser Atlantic Sapphire, der ejer Langsand Laks, selv i en pressemeddelelse:

“Forureningen skabte anoxiske (iltfri) forhold, der ikke er en usædvanlig årsag til høj dødelighed i dambrug især ved havvand, hvis iltniveauet er for lavt,” skriver Atlantic Sapphire.

Dødsårsagen blev analyseret af tre uafhængige eksperter inden for fiskevelfærd, og de nåede alle frem til svovlbrinte-forgiftning som dødsårsag. Massedøden blev beskrevet som “pludselig og uventet” og skete omkring den 30. juni over en periode på 15-20 timer.

Atlantic Sapphire udtaler til iLaks, at det ikke er let at være en innovativ spiller i markedet for landbaserede anlæg, men at begivenheden vil føre til øget viden og bedre udformning af fremtidige anlæg.

Adm. direktør i Atlantic Sapphire, Johan Andreassen, fortæller, at han er glad for, at massedøden hverken skyldtes sygdom eller teknologi, men udelukkende designudfordringer, som let kan løses.

Langsand Laks har fra sit forsikringsselskab fået bekræftet, at forsikringen dækker op til 90 pct. af tabet.

14. juli 2017

* 1,3 millioner underskrifter mod Glyphosat

Fra og med i dag er Glyfosat, aktivstoffet i verdens mest solgte ukrudtsmiddel, RoundUp, rubriceret som kræftfremkaldende i den amerikanske stat Californien.

De californiske sundhedsmyndigheder lever dermed op til den statslige lovgivning, ifølge hvilken et produkt skal mærkes, hvis WHO’s ekspertorgan, International Agency for Research on Cancer (IARC), har karakteriseret det som mulig årsag til kræft. Det gjorde IARC i 2015.

Vi kan vist roligt konkludere, at det kun er penge fra Monsanto’s gigantiske pengetank – måske i nogle tilfælde endda som direkte bestikkelse af nøglepersoner – der indtil nu har holdt Europa tilbage i middelalderens formørkede kemikaliehelvede.

Californien har anvist den rette vej. Og 1,3 millioner europæere har skrevet under på et nej.

Nu er det så op til EU at revurdere situationen.

7. juli 2017

* R.I.P. Orri Vigfusson

Endnu en af fiskeplejens store personligheder er gået bort. Islandske Orri Vigfusson bukkede således under for kræften den forgangne weekend.

Via North Atlantic Fund (NASF) gjorde Orri mere for sine elskede laks, end nogen anden nogensinde har gjort eller kommer til at gøre.

Læs historien om Orri, som jeg besøgte første gang på Island tilbage i 1990. North Atlantic Salmon Fund var dengang i sin absolutte vorden, og ikke mange troede på Orri’s vilde planer om opkøb af laksekvoter i Nordatlanten:

http://ulnits.dk/biologi/north-atlantic-salmon-fund/

Se også denne lille film og støt op om NASF’s fortsatte kamp for den vilde atlanterhavslaks, der idag står over for helt andre problemer, end den gjorde tilbage i 1989. Dengang lakseopdrættet endnu kun var i sin vorden. Dengang naive sjæle stadig troede, at netop tamlaksen skulle blive vildlaksens redning…

https://vimeo.com/201011883?outro=1&ref=fb-share

R.I.P. Orri. The Battle Rages On.

Above and Beyond…

7. juli 2017

* Halveret bøde for ulovligt fiskeri

Det hele startede med, at miljøorganisationen Greenpeace i august 2010 forsynede flere kuttere med GPS-sendere, som efterfølgende afslørede, at fiskerne sejlede ind i forbudt farvand.

Det fik Fiskeridirektoratet til at nærlæse de tusindvis af indberetninger, som direktoratet får via fiskernes elektroniske logbøger. Da de bekræftede observationerne fra Greenpeace, blev der rejst tiltale mod et antal fiskere.

Da byretten skulle afsige domme i tre af de gamle sager, valgte dommeren tage hensyn til den lange periode, som fiskerne har ventet på at få deres sager afgjort. Hun halverede den bødestørrelse, som tidligere blev statueret i lands- og højesteret.

Det lykkedes ikke for forsvarerne at få medhold i en påstand om frifindelse på grund af forældelse, da retten i Helsingør behandlede de tre sager om ulovligt fiskeri i Kattegat. Her stod tre fiskeskippere fra Gilleleje til regnskab for fiskeri i den lukkede zone 3 i Kattegat, hvor alt fiskeri er forbudt, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De forhold, som de nu er dømt for, vedrører alene fiskeri i perioden fra 2010-2012. Det er den tid, der gik efter, at Fiskeridirektoratet foranlediget af en aktion foretaget af miljøorganisationen Greenpeace meldte fiskerne til politiet, og til byretten i Helsingør havde dømt de første tre fiskere skyldige.

De tre første domme blev anket til landsretten. Her fra gik de til højesteret, som i marts sidste år dømte fiskerne for ulovligt fiskeri. Da disse domme var faldet, kunne byretten i Helsingør fortsætte med at beramme de sidste syv af de i alt 10 sager om ulovligt fiskeri, som blev rejst i perioden 2010-2012.

Den hårdeste straf får en fiskeskipper, som i alt 52 gange var på ulovligt fiskeri eller havde undladt at aktivere sin elektroniske logbog. Han skal betale 30 dagbøder á 4.700 kroner. Han får samtidig konfiskeret et kontant beløb på 471.727 kroner – svarende til værdien af den fangst, han har hjembragt ved ulovligt fisker. I alt 612.727 kroner.

Næsthøjeste straf får en fiskeskipper, som 18 gange befandt sig i det forbudte område. Det koster ham nu en bøde på 14 dagbøder á 2.000 kroner. Han får samtidig konfiskeret i alt 187.000 kroner. I alt 215.000 kroner.

Den mildeste straf får en fiskeskipper, som blev kendt skyldig i 10 tilfælde af ulovligt fiskeri. Bøden er et engangsbeløb på 26.000 kroner. Konfiskationsbeløbet er på 142.282 kroner. I alt 168.282 kroner.

Så kan de lære det, kan de: At vente, til bøderne bliver halveret…

7. juli 2017

* Dansk Fiske-exit efter engelsk Brexit

Danske fiskere har i mere end et halvt århundrede haft lov til at fiske i engelske farvande.

Med Englands udtræden af EU planlægger Storbritannien imidlertid at trække sig fra den over 50 år gamle aftale, der giver fiskere fra Danmark og fem andre lande adgang til farvandet tæt på de britiske kyster.

Aftalen blev indgået 1964. Den tillader fartøjer fra seks europæiske lande at fiske i en afstand på mellem 6 og 12 sømil fra hinandens kyster.  De øvrige lande er Irland, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland.  Beslutningen om at forlade den såkaldte London Fisheries Convention er et led i Storbritanniens mål om at “genvinde kontrollen med vor egen fiskepolitik”, forklarer miljøminister Michal Gove ifølge BBC.

– Det betyder, at vi for første gang i mere end 50 år vil være i stand til at bestemme, hvem der kan få adgang til vores farvande. Det er et historisk første skridt mod at opbygge en ny hjemlig fiskepolitik, når vi forlader EU, siger Michael Gove. Aftalen bliver opsagt snarest muligt, men det tager to år, før briterne er helt ude af den.

Samtidig mister britiske fiskefartøjer retten til selv at fiske inden for en afstand af 12 sømil fra de fem andre landes kyster. Aftalen mellem de seks lande stammer fra før, Storbritannien blev medlem af EU.  Derfor ville den også have været gældende, når briterne efter planen har forladt EU endegyldigt i marts 2019. Hvis man altså ikke lige havde valgt at opsige aftalen fra engelsk side.

Fiskeripolitikken i EU giver alle medlemslande adgang til at fiske fra mellem 12 og 200 sømil fra kysterne og fastsætter kvoter for de forskellige fiskerinationers fangster inden for dette område.

Den skotske fiskeriminister, Fergus Ewing, støtter beslutningen om at droppe aftalen fra 1964. Irlands landbrugsminister, Michael Creed, kalder den derimod både “uvelkommen og uønsket”, skriver det irske medie RTE.

Storbritannien havde i 2015 en flåde på over 6.000 fiskefartøjer. De landede i alt 708.000 ton fisk og skaldyr til en værdi på 775 mio. pund eller 6,6 mia. kr.

En meget stor del af det danske fiskeri i engelsk farvand foregår efter industrifisk som tobis og sperling. Fangsten bruges til efterfølgende fremstilling af fiskemel og fiskeolie til foder.

Der har ofte været stillet spørgsmålstegn ved det bæredygtige i det danske industrifiskeri, som beskyldes for at mindske fødegrundlaget for laks, lunder og andet af havets dyreliv, som også lever af tobiser.

Måske det derfor bliver her, vi vil se de første begrænsninger for dansk fiskeri i engelsk farvand. Det vil være et fornuftigt sted at starte.

7. juli 2017

* “Grådighedsrummet”

I debatten om Simon Kollerups (S) og Esben Lunde Larsens (V) ønskede nye havbrug har der hidtil hersket stor usikkerhed om det såkaldte “rådighedsrum” eller “råderum” til yderligere forurening af Kattegat.

– For hvor er der mon et rådighedsrum i et allerede forurenet hav, og hvor stort er det monstro?

Det blev Nina Bjarup Vetter, som med base i Ebeltoft nær to af de planlagte havbrug løste problemet:

Med fødderne solidt plantet i teologien på Århus Universitet huggede hun gennem den gordiske knude og fandt den i virkeligheden ganske jordnære løsning på problemet, der længe har plaget vore stakkels folkevalgte politikere:

– Der findes slet ikke noget rådighedsrum til øget forurening af farvande, der som Kattegat allerede er stærkt forurenede!

– Til gengæld eksisterer der et næsten ubegrænset “grådighedsrum” til at udvide forureningen og produktionen af ørredrogn til det japanske marked!

Det er kun moralen, der sætter grænsen her, og det ser med den nuværende regering ikke ud til at blive nogen begrænsende faktor.

Alle ved jo i dag, at der ikke findes noget reelt rådighedsrum. At havbrugene uundgåeligt vil øge iltsvind og fiskedød proportionalt med produktionen.

Og så er det jo heldigt, at vi nu har fundet og fået defineret det næsten uudtømmelige grådighedsrum…

7. juli 2017