Aktuelt 2. kvartal 2019

* 80 år med IGFA

Det er nok de færreste danskere, der kender til den amerikanske organisation IGFA. Til trods for, at der ikke ligefrem er tale om nogen årsunge.

Helt tilbage i 1939 så “International Game Fish Association” – i daglig tale blot IGFA – nemlig dagens lys. IGFA er en amerikansk organisation, som fastsætter regler for det moderne sportsfiskeris etik og moral.

Mest kendt er IGFA imidlertid for sin forvaltning af de internationale sportsfiskerrekorder. De er inddelt efter lineklasser, så hver enkelt lineklasse har sin egen rekordfisk.

Men denne praksis krævede oprindelig, at de fangede fisk blev aflivet, så de kunne måles og vejes. Da Catch & Release efterhånden blev mere og mere udbredt, mistede denne del af IGFA således mere og mere sin relevans.

Man begyndte derfor at se sig om efter andre områder, hvor man kunne gøre en forskel, og det blev ganske naturligt natur og miljø – med fokus på de sportsfisk, man hele tiden havde efterstræbt.

IGFA engagerede sig i første omgang i mærkning og satellitmærkning af tun, hajer og marlin, så man kunne lære mere om disse store fisk og deres lange vandringer.

I de seneste år har IGFA fokuseret mere og mere på beskyttelse de fødefisk, som danner grundlaget for de store sportsfisks daglige eksistens. Man har fokuseret på den konstante overfiskning af denne resurse, der er blevet mere og mere presset – eftertragtet som foder til den konstant voksende havbrugsindustri.

IGFA har således genopfundet sig selv og runder nu de 80 i forrygende stil – going stronger than ever. Tillykke med det!

Læs mere om IGFA i artiklen her.

21. juni 2019

* Revideret svensk vandkraft

Begyndende i 2020 skal alle beslutninger om vandkraftværker og vandmagasiner i Sverige gennemgås og om nødvendigt revideres. 

Den eksisterende drift og dennes konsekvenser for vandmiljøet skal gennemgås og holdes op mod moderne miljømål. Sverige er lige som Danmark med i EU og dermed underlagt de krav om “god økologisk kvalitet”, som Vandramme-direktivet fra 2000 stiller. 

Sverige har rigtig meget vand og derfor gamle traditioner for vandkraft. Dertil et hav af eksisterende vandkraftværker. I alt har Sverige således ikke færre end 7.400 anlæg – store som små – der nu skal revideres. 

– Vi får brug for yderligere mandskab, når alle disse sager nu snart skal gennemgås. Vel at mærke folk med de rette faglige kompetencer, siger Peter Ardö, som er chefrådmand. Der bliver ikke mindst fokus på vandmiljøet:

– Fiskene skal kunne vandre frit til og fra sine gydepladser, hvor de selv er født. Og samtidig skal driften så vidt muligt kunne videreføres. Men det bliver noget, som afgøres fra sag til sag, slutter Peter Ardö.

21. juni 2019

* Økologen Egge tilbage i Folketinget

Det blev et hårdt og ubarmhjertigt valg for mange af Folketingets tilhængere af flere forurenende havbrug. I hvert fald dem uden for de traditionelt miljøfjendske partier som Venstre og Konservative, der jo begge stemte for såvel Landbrugspakken som flere forurenende havbrug.

Liberal Alliances indædte havbrugsfortaler Carsten Bach røg således ud med fynd og klem. Hans udtalelser om, at det danske drikkevand aldrig har haft det bedre, hoppede ingen på. Ud med ham.

Ud røg også Dansk Folkepartis ægtepar Kim Christiansen og Pia Adelsteen, der begge måtte bide i græsset ved det netop overståede valg. De blev dømt ude og sendt hjem til slyngelstuen i deres fælles værtshus i Mariager. Her kunne de drikke gravøl sammen med Liberal Alliances Anders Samuelsen og hans ligeledes blåøjede søster Mette Bock, der også blev stemt ud af vælgerne.

På Sjælland havde Alternativet komplet uforståeligt opstillet en storforurenende havbruger fra Bisserup Fisk som kandidat til valget. En havbruger, som endda forinden var taget i at fifle med sine indberetninger og sælge afgiftede fisk som økologiske.

Hverken han eller hans fortaler Christian Poll kom ind, men fik begge den kolde skulder. #ExitPoll, som de vittige sociale medier straks døbte det, da vælgerne sendte Poll ud af Folketinget. Too many parties…

Så gik det langt bedre for dem, der havde taget klar afstand fra pesticider og flere forurenende havbrug. Af de elleve landmænd, der var opstillet til Folketingsvalget for seks forskellige partier, var det nemlig kun økologen Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der formåede at komme ind – igen.

Egge har lige fra starten været en erklæret modstander af den afgående regerings planer om flere forurenende havbrug. Og kritiker af regeringens modstand mod alt, der bare havde det mindste med miljø at gøre.

Det var således Søren Egge Rasmussen (Ø), der udløste Esben Lunde Larsens (V) nu udødelige og dengang  infantile ord: 

– Jeg vil simpelthen ikke…

Se det kostelige klip, hvor Egge selv må trække på smilebåndet over den lille trodsige Esben, der bare ikke vil:

21. juni 2019

* Atlantic Sapphire

Fiskeopdrætsfirmaet Atlantic Sapphire har danske rødder og base i vestjyske Hvide Sande. Firmaet har været undervejs med sit avancerede landbaserede opdræt i nogle år og nærmer sig nu break-even, hvor udgifter og indtægter mødes. 

Firmaet har ekspanderet sin virksomhed til USA og satser på fremover at være omkostningsledende for laks på det amerikanske marked:

– Vi producerer fisk lokalt i Danmark og Florida, men i virkeligheden forandrer vi den måde, man producerer protein globalt på. Vi kalder det Bluehouse Technology.

Ordene tilhører Johan Andreassen, den danske grundlægger og administrerende direktør for Atlantic Sapphire.

Hidtil har virksomheden udelukkende produceret laks på land i Danmark, og det har ikke været nogen guldgrube:

– Vi har lavet mange fejl og lært meget. Men vi siger, at vi ikke vil begå den samme fejl to gange, forsikrer han over for netmediet iLaks.no.

Hovedfokus er lige nu på det gigantiske anlæg, som er under opbygning i Everglades udenfor Miami. Et anlæg med en produktionskapacitet på 90.000 tons fordelt over tre opbygningsfaser.

– Omkring 98 procent af al opdrættet laks, der forbruges i USA, importeres. Markedspotentialet er enormt. Vi deler andre producenters opfattelse af, at den amerikanske laksekonsumption kan fordobles, siger Andreassen.

– Ved at flyve laksene ud til forbrugerne, brænder du fem kilo CO2 af, og du reducerer også holdbarheden. Dette problem har vi løsninger på. Først og fremmest er virksomheden fuldt integreret.

– I Florida har vi alt under et tag. Vi kan slagte fiskene om mandagen og få dem til New York om tirsdagen – med lastbil. Eller til Californien om onsdagen, tilføjer han.

Det er her, fremtiden for fiskeopdrættet ligger – i lokal produktion nær de store markeder. Der er ingen klimamæssig fremtid i at flyve eksempelvis norske opdrætslaks fra Tromsø i Nordnorge tværs over jorden til det kinesiske marked. Eller bespise gæsterne på IKEA’s svenske restauranter i Indien med n norske opdrætslaks. Det har ingen fremtidig gang på jord. 

21. juni 2019

* Fra Hvide Sande til Everglades

– Vandet er det vigtigste. Vandet er anlæggets blod. Både som indtagsvand og afløbsvand. Det fortæller Atlantic Sapphire’s danske direktør. 

– Det er næsten for godt at være sandt. I Florida er der et lag jord, der nærmest ligner en sandwich. Forskellige lag vand adskilt af sten og ler. Så når man borer i jorden, finder man både ferskvand og brakvand. Vandet er 10.000 år gammelt og helt frit for patogener. Der er et stort naturligt sandfilter – til fri brug.

– Vi bygger første etape nu, på 10.000 tons. Det næste trin er 20.000 tons, og derefter følger 60.000 tons. Det reducerer også risikoen, siger Andreassen og tilføjer:

– Det er en enorm bygning. Det er svært at forestille sig, hvor stor den egentlig er: 35.000 kvadratmeter (200 x 175 m red.). Og det er bare første fase. Vi gør det ti gange større.

– Norsk laks koster 53-54 kr. kiloet. Til levering til USA. Vi regner med, at vi kan levere fisk til 36 kilo kroner. Så vi forventer at være omkostningsledende her, siger Andreassen.

På fabrikken i Danmark svømmer omkring en million fisk rundt i dag. De har en gennemsnitsvægt på lige under et kilo. De første fisk er også på plads i Florida:

– Lige nu har vi godt 1 million yngel svømmende rundt i Florida. Jeg har aldrig personligt set klarere vand. Vi kalder det Bahamas vand. 

– Vi vil senere i år i løbet af sommeren overføre postsmolt til saltvand. Vi regner med at have omkring 1.000 tons biomasse i tankene mod slutningen af ​​året, slutter Atlantic Sapphire’s danske direktør Johan Andreassen.

Hvis udviklingen fortsætter i dette tempo, kan det hurtigt være slut med åbne havbrug langt til havs og højt mod nord. Fremover skal fiskene produceres på land – nær de markeder, hvor de skal spises.

21. juni 2019

* Sommersolhverv

Den 21. juni er årets længste dag – også kaldet sommersolhverv. Er du i tvivl om, hvad disse betegnelser egentlig står for, så læs gerne artiklen om solhverv og jævndøgn her.

21. juni 2019

* Grøn Alternativ forurening

– Kan man kalde sig et “grønt” parti, hvis man opstiller en stærkt forurenende havbrugsejer som kandidat til det kommende Folketingsvalg?

Det er et spørgsmål, som mange stillede sig, da det kom frem, at Alternativet opstillede havbrugsejer Lars Birger Nielsen som partiets kandidat i Sjællandske Storkreds. 

En række aktindsigter dokumenterer imidlertid, at tingene ikke altid går helt efter reglerne i det økologiske havbrug Bisserup, som Alternativets folketingskandidat driver.

Af aktindsigterne fremgår også, at Lars Birger Nielsen overlader sine ubrugte forureningskvoter til det japansk-ejede Musholm havbrug, som af lokale miljømyndigheder er blevet kaldt “den største enkeltforurener af Storebælt”. Og at han selv har et ret afslappet forhold til de tal, han indberetter til myndighederne.

Det er vigtigt at forstå, at intet normalt havbrug – økologisk eller konventionelt – kan undgå total forurening fra sine åbne netbure. Strømmen fjerner bekvemt alt spildevand – indeholdende ekskrementer, foderrester, antibiotika og øvrige hjælpemidler – der havner urenset uden for netburene. En åben kloak direkte ud i vandmiljøet.

“Totalforurening” kalder man det, da det ikke er muligt at rense spildevandet overhovedet fra et åbent havbrug.

Det må derfor undre, at Alternativet opstillede den storforurenende havbruger Lars Birger Nielsen som det grønne partis folketingskandidat. – Var det troværdigt?

Læs meget mere på miljø-Kaninen Katrine fra Endelaves Facebook-side.

7. juni 2019

* One more down

Den seneste svenske energiaftale har medført, at mange i dag helt unødvendige dæmninger og kraftværker nu desværre står styrket i forhold til tidligere. Det har blandt andre miljøorganisationen Älvräddarna kritiseret stærkt.  

Men nu er der så også kommet et glædeligt budskab til både organisationen selv og alle laksens venner omkring Mörrum.

Det forlyder nemlig nu, at den svenske Mark och Miljörätten har givet grønt lys for fjernelsen af ​​Mariebergs kraftværk i Mörrumsån.  Det betyder, at arbejdet med at genoprette Mörrumsån kan fortsætte. Takket være fjernelsen af Marieberg får vandløbet nu den energi tilbage, som alt strømmende vand har brug for til opretholdelse af levedygtige økosystemer.

– Det er en dejlig sejr og ikke kun for laksen i Mörrumsån. Det er den samlede biodiversitet, som bliver vinderen, hver gang sådanne beslutninger træffes, siger Christer Borg, der er generalsekretær Älvräddarna.

– Fjernelsen af ​​Mariebergs kraftværk betyder, at hele vejen fra Østersøen og op til laksens gydepladser nær kraftværkerne i Hemsjö nu vil blive fri for vandringshindringer, skriver Älvräddarna på deres hjemmeside.

 – Fjernelsen af kraftværket vil påvirke produktionen af fisk i Mörrumsån. Jo flere fisk, der hurtigt og sikkert når op til gydepladserne, desto flere smolt vil der blive produceret.  Der vil betyde en betragtelig øgning i antallet af fisk, siger Christer Borg.

Älvräddarna har for nylig lanceret deres kampagne #Slutsnackat, som har til formål at samle penge til at opkøbe kraftværker, der anses for unødvendige.

7. juni 2019

* Malakitgrøn økologi

– Kan man kalde ørreder for “økologiske”, hvis de først har været forgiftet med svampemidlet malakitgrønt?

Og siden har været på afgiftning i Bisserup Havbrug, hvor de har fået plads i den del, som benyttes af Musholm havbrug? Hvor de har fået masser af antibiotika – trods det eftertragtede økologimærke?

Det mente Alternativet og partiets folketingskandidat, havbruger Lars Birger Nielsen godt, at man kan. En dyrlæge fra Fødevarestyrelsen godkendte efterfølgende fiskene som “økologiske” – en godkendelse, som for mange er med til at underminere begrebet “økologi”. For hvad kan man så ikke kalde økologi?

– Er aftagerne af de malakitgrønne fisk fra Bisserup Havbrug mon blevet orienteret om den oprindelige svampegift og det efterfølgende medicinforbrug? Og er de endelige forbrugere mon blevet oplyst om, hvad det er for fisk, de har købt?

Selv glemte Lars Birger Nielsen i hvert fald at indberette de malakitgrønne fisk til myndighederne. 

Malakitgrønt er navnet på en svampegift, som blev totalforbudt i hele EU i 1990. Der er dog blevet givet enkelte dispensationer frem til 2000. Malakitgrønt er potentielt kræftfremkaldende og har derudover den ulyksalige egenskab, at den er vanskelig at fjerne fra omgivelserne. Læs gerne artiklen her om netop malakitgrønt: 

Restindhold af malakitgrønt i dambrugsfisk

Det må derfor undre, at Alternativet opstillede havbruger Lars Birger Nielsen som partiets folketingskandidat. Og netop slog på hans økologiske baggrund. Den er desværre mere malakitgrøn end grøn. 

Læs meget mere på miljø-Kaninen Katrine fra Endelaves Facebook-side.

7. juni 2019

* Lakseopdræt i Halland

Svenske erhvervsfiskere og lystfiskere er i en fælles skirivelse stærkt kritiske over for planerne om et storstilet lakseopdræt i Kattegat. Fiskerne kræver afvisning af lakseopdræt på vestkysten.

Et firma fra Bua i Halland har indgivet en ansøgning om stort lakseopdræt ud for Kungsbacka og Varberg på vestkysten – ikke langt fra den nærliggende Rolfsån og dens genetisk unikke laksestamme.  Ansøgningen fastslår, at anlægget skal opdrætte flere hundrede tons laks om året.

Fiskerne mener, at ansøgningen har så bemærkelsesværdigt store mangler, at den pure bør afvises. Der er blandt andet ingen vurdering af virkningerne på vandmiljøet, og ansøgeren synes ikke at have lavet forundersøgelser.

Ansøgningen blev indgivet til styrelsen i Hallands Län til trods for den store mangel på dokumentation. Planerne for fiskeopdræt har vakt opsigt regionalt, og Sportfiskarna har modtaget breve fra seks forskellige medlemsforeninger.

– Det er vores absolutte stilling, at vi ikke accepterer denne type aktivitet med så stor risiko for skade på vildtbestandene. Samtidig er vi meget tilfredse med den solide viden og det store engagement, der findes blandt lystfiskere i vores klubber og foreninger, siger Sportfiskarnas generalsekretær Sten Frohm.

Laksopdræt i åbne netbure til havs er forbundet med meget store problemer. Spredningen af ​​havlus er et meget debatteret og veldokumenteret problem i Norge.

Havlusene spredes til nærliggende vilde laksebestande og har haft en dokumenteret og uhyre negativ indvirkning på både vilde laks og havørred i flere lande, men også på opdrætslaksene selv. Og netop Kattegat huser helt naturligt mange havlus, hvis antal vil kunne eksplodere med anlægget af nye åbne fiskeopdræt.

En anden vigtig bekymring gælder spredningen af ​​sygdomme og parasitter samt den uundgåelige anvendelse af medicin / antibiotika samt kemikalier som hydrogenperoxid til aflusning og kobber til bekæmpelse af algevækst på netburene.  Eutrofiering – forurening med næringssalte – er yderligere problemer i et Kattegat, der allerede gisper efter vejret.

– Det er tvivlsomt, om det i det hele taget kan kaldes en ansøgning – i betragtning af de store mangler, der findes i dokumentationen. Men den åbenlyse risiko for skade på fiskebestandene og havmiljøet betyder, at ansøgningen skal afvises, siger Sportfiskarnas regionchef Markus Lundgren.

Fiskeopdrættet giver aldrig op. Gratis forurening af vandmiljøet fra åbne havbrug sikrer nemlig en millionstor profit. Fiskeopdræt i åbne netbure er en middelalderlig produktionsform – den eneste tilbageværende fødevareproduktion i Danmark, der tillader gratis udledning af totalt urenset spildevand.

7. juni 2019

* Søger om øget forurening

– Kan man kalde sig et grønt parti, hvis ens kommende folketingskandidat søger om tiladelse til at forurene havmiljøet endnu mere, end han i forvejen gør? 

Det mener Alternativet godt, at man kan. I hvert fald opstillede partiet havbrugeren Lars Birger Nielsen – ejer af Bisserup Havbrug – der ifølge indhentede aktindsigter har søgt om tilladelse til yderligere forurening af Smålandsfarvandet – med sin del af de 43 tons ekstra kvælstof, som regeringen med lov L169 bevilligede landets fiskeopdrættere. Men som vil videregive sin forureningskvote til Musholm havbrug. 

Det er vigtigt at forstå, at økologiske havbrug udleder nøjagtig lige så meget kvælstof og fosfor til det omgivende vandmiljø, som ikke-økologiske havbrug gør. At økologiske havbrug belaster vandmiljøet i de indre danske farvande lige så meget med kvælstof, som de almindelige havbrug gør. Al forurening slipper ud gennem de åbne netmasker.

Intet normalt havbrug kan undgå maksimal forurening fra sine åbne netbure. Strømmen fjerner al forurening – ekskrementer, foderrester, antibiotika og øvrige hjælpemidler – der havner urenset i frivandet uden for netburene.

“Totalforurening” kaldes det, når det ikke er muligt at rense spildevandet overhovedet fra et åbent havbrug. WAT eller Worst Available Technology.

Det kan derfor undre, at Alternativet opstillede havbruger Lars Birger Nielsen som det “grønne” partis folketingskandidat. Vælgerne måtte fælde dommen. På et informeret grundlag. Og det gjorde de:

Alternativets ihærdige forsvarer af Bisserup Havbrug, Christian Poll, røg ud af Folketinget sammen med det meste af Alternativet. Den var alligevel for tyk.

Læs meget mere på miljø-Kaninen Katrine fra Endelaves Facebook-side.

7. juni 2019

* Klima og grøn omstilling

Klimaforandringerne og grøn omstilling var valgkampens vigtigste emne for danske landmænd. En fjerdedel af danske landmænd mente således, at klimaforandringer og grøn omstilling var folketingsvalgets vigtigste emne.

Det viser en stor valgundersøgelse, som analysefirmaet Aspecto foretog for LandbrugsAvisen blandt over 1.000 danske landmænd. Dermed slog klima og grøn omstilling emner som Landbrugspakken og generationsskifte i landbruget.

Undersøgelsen satte en streg under, at klimaforandringerne hurtigt er kommet til at fylde meget i landbruget. Det viser sig også i, at Landbrug & Fødevarer i år har sat som mål at være kvælstofneutralt i 2050 og desuden har præsenteret en større klimaplan sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

Især de yngre landmænd har fokus på klimaforandringerne, og 44 pct. af landmænd under 40 år svarer i undersøgelsen, at klimaforandringer og grøn omstilling er valgets vigtigste emne. Til den kategori tilhører mælkeproducent Claus Fenger fra Odder, der selv har stort fokus på klima i sin bedrift:

– Klimaet er bare det hotteste lige nu, og det er så vigtigt for landbruget, at de politikere, der bliver valgt nu her, har is i maven, når det kommer til at træffe beslutninger på klimaområdet, siger landmanden og uddyber:

– Vi ved godt, at landbruget står for en stor del af udledningen, men det er vigtigt, at politikere og befolkning ikke går i panik, for vi arbejder på højtryk for at finde løsningerne.

Det lyder desværre ikke, som om dansk landbrug er klar til de fornødne omstillinger…

7. juni 2019

* Flertal bag “fjollet lov” vakler

Flertallet bag Lov nr. 111 om flere havbrug i Kattegat vakler. Loven vil blive taget op til ny behandling i Folketinget efter valget den 5. juni. Dette kom tydeligt frem på det politiske møde om ”Livet i Havet” på Kattegatcentret i Grenå onsdag den 22. maj.

Journalist Flemming Seiersen var på pletten og rapporterer:

Over 300 mennesker var med til mødet med et panel af politikere og eksperter på scenen foran akvariet med store hajer, der svømmede forbi bag panel-deltagerne.

Socialdemokratiet trak for et stykke tid siden deres støtte til den omstridte lov. De radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har hele tiden været imod. På mødet i Grenå rejste også Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance tvivl om loven.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager – på valg i Østjylland: 

– Hvis det ikke er godt for havet, så skal der ikke laves havbrug.

Dansk Folkepartis Kim Christiansen – valgt i Østjylland:

– Vi tager meget gerne loven op til ny behandling efter valget og ser på, om det ikke er en fjollet lov, vi har vedtaget. Vi har bygget på oplysninger fra embedsmændene. De oplysninger skal vi have kigget nærmere på.

Liberal Alliances folketingskandidat Jens Meilvang – opstillet i Østjylland:

– Vi er også imod loven om nye havbrug.

Forinden havde det socialdemokratiske folketingsmedlem, Leif Lahn Jensen, gentaget sit partis nej til loven om nye havbrug. 

– Vi er gået ud af aftalen på grund af de store udledninger af kvælstof fra havbrug og forureningen i det hele taget.”

28. maj 2019

* Ét havbrug: 10 gange så meget kvælstof

Enhedslistens folketingsmedlem i Østjylland, Søren Egge Rasmussen, sagde på mødet i Kattegatcentret, at bare ét af de nye havbrug, der er søgt om i Kattegat, vil udlede 10 gange så meget kvælstof, som Nord- og Syddjurs Kommuner tilsammen udleder. Han konkluderede efterfølgende:

– Det er helt hen i vejret.

Derfor gik også borgmesteren i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, kraftigt imod nye havbrug:

– Hvis der er et miljømæssigt råderum i Kattegat, så bør vi forære det til Kattegat.

Men der er ikke noget miljømæssigt råderum, som det ellers er påstået af regeringen og den nu eksilerede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Det sagde professor i Marin Økologi og Forvaltning ved Århus Universitet, Bo Riemann. Miljøkvaliteten i havene er blevet dårligere. Havmiljøet har det rigtig dårligt:

– Der udledes 62.000 tons kvælstof om året i de danske farvande. Vi skal ned på 42.000 tons.

28. maj 2019

* Kommunerne SKAL have indflydelse på Havplanen

Der blev på mødet i Kattegatcentret fra flere sider rejst kritik af den måde, Havplanen for de danske farvande bliver til på: Hen over hovedet på de involverede kommuner. 

Placeres havbrugene blot  mere end en sømil fra land, er det nemlig staten, der styrer rent juridisk. Kommunerne inde på land har intet at skulle have sagt – selv om det jo er dem, der efterfølgende skal lægge kyster og ryg til den resulterende forurening.

Havplanen skal være færdig i år og være en plan for, hvordan havet må bruges. Da vil det nok være en rigtig god idé, om man inddrager de ramte kommuner i planlægningen – så vi undgår en ny, kostbar og opslidende havbrugssag.

– Kommunerne fra Randers i nord og til Hedensted i syd er enige om, at vi SKAL høres. Men i bestemmelserne står der, at vi KAN høres. Det skal laves om til SKAL, og derfor kræver de østjyske kommuner nu samlet, at disse bestemmelser laves om, sagde borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune. 

Flere af folketingsmedlemmerne på mødet lovede at tage denne sag op. Aktiviteterne som havbrug og vindmøller på havet har nemlig stor betydning for ikke mindst turismen på land. På Djursland alene er der flere end 2.000 arbejdspladser på spil – jobs, der er afhængige af sunde kyster med rent vand, der kan lokke turister til.

28. maj 2019

* Aarhus Kommune – Dansk Landbrug: 1-0

Aarhus Kommune har fået medhold i sagen om sprøjteforbud i Beder, der har verseret siden 2013.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Aarhus Kommune medhold i, at det var i orden at indføre forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på ni ejendomme syd for Aarhus.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Landbrug & Fødevarer har sammen med de engagerede lokale foreninger klaget på vegne af lodsejerne, og chefjurist Charlotte Bigum Lynæs er både ærgerlig og uforstående over afgørelsen fra Miljø- og fødevareklagenævnet, som skete med stemmerne 7 mod 1.

– Aarhus Kommune har efter vores bedste faglige og juridiske analyser ikke løftet bevisbyrden for, at et omfattende totalforbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne. Det er et grundlæggende krav,  at alle andre og mindre indgribende løsninger har været prøvet og er afvist. 

Det siger Charlotte Bigum Lynæs, som peger på, at kommunen burde have indledt en reel forhandling om frivillige aftaler eller købe ejendommene.

Hun peger videre på, at Aarhus Kommune i mindst en af sagerne har afvist at forlænge en frivillig aftale om pesticidfri anvendelse, og for alle lodsejerne har tilbudt en kompensation i en sådan størrelse, at der ikke er tale om fuld erstatning.

– Her lever kommunen op til hverken Grundloven eller miljøbeskyttelsesloven, siger Charlotte Bigum. Hun vil sammen med Landbrug & Fødevarers advokat Håkun Djurhuus nu nærlæse afgørelsen i sagen, som kan tages videre til domstolene inden for 6 måneder.

– Vi vil nøje gennemgå præmisserne for afgørelsen med henblik på at vurdere de juridiske muligheder, siger Charlotte Bigum Lynæs.

Ingen synes at spekulere over det rimelige i, at samfundet kan finde på at stille krav til et erhverv, der hvert år modtager 10 milliarder kroner i støtte. Det betragtes efterhånden ikke længere som støtte – men en selvfølgelighed.

I øvrigt er sagen lidt af en parallel til dambrugsbekendtgørelsen fra for snart mange år siden. Her klagede dambrugerne også over, at de ikke længere måtte tage alt vand i åerne ind i deres damme. 

Sagen verserede i flere år, inden dambrugerne tabte. Efterfølgende måtte de kun tage 50 % af vandet…

28. maj 2019

* Spørgsmål til Tangeværket

Nu troede vi ellers lige, at det gik så godt med Gudenåen og Tangeværket. Sidstnævnte vil nemlig stadig ikke betale den fulde pris for de ørreder, som Gudenaacentralen er juridisk forpligtiget til at udsætte som kompensation for Tangeværkets spærring af vildfiskenes gydepladser opstrøms værket.

Uvist af hvilken årsag har Tangeværket aldrig skullet betale nogen kompensation for den Gudenå-laks, som blev endegyldigt udryddet med anlægget af Tangeværket. Den sidste laks blev således fanget i 1928 – fire år efter, at Tangeværket blev taget i brug.

Gudenåcentralen har for nylig skiftet ejer, så det nu er energiselskabet Eniig, der ejer værket. Alligevel har såvel den gamle som den nuværende bestyrelse for værket fortsat nægtet at betale udeståender og dermed taget Gudenå-sammenslutningen, der producerer fiskene til udsætning, som gidsler.

Det har foranlediget følgende korrespondence og spørgsmål fra Henrik Leth, byrådsmedlem i Randers kommune og repræsentantskabsmedlem i Eniig, der nu ejer Gudenaacentralen:

“Kære Jens-Ove:

Tak for hurtigt svar. 

Kan du bekræfte at årsagen til uoverensstemmelsen med Gudenåens Ørred Fond er et vildfisketillæg på i alt kr. 20.000? 

Efter udsætningsplanen skal de udsatte fisk være avlet på vilde ørreder opfisket i Gudenåen eller Lilleåen. “Vildfisketillægget”, som er anerkendt af DTU, dækker merudgiften til at opfylde dette krav. 

Er denne fremstilling dig bekendt? 

Henrik Leth” 

28. maj 2019

* Svar fra bestyrelsesformanden

Svar fra Jens-Ove Simonsen, der er formand for bestyrelsen i Gudenaacentralen a.m.b.a, som i dag ejes af Eniig:

“Kære Henrik

Tak for dit svar.

Gudenaacentralen forholder sig udelukkende til at der i den oprindelige lovgivning er påbudt at udsætte en mængde fisk til en bestemt stk. pris.

Vi er klar over, at der på et tidspunkt sidst i 1990’erne opstod et ønske fra DTU (DTU er et universitet og ikke en myndighed) om at udsætningsmaterialet til udsætning i Gudenåen skulle baseres på vildfisk. 

Det er vores helt klare opfattelse, at Gudenaacentralen som virksomhed, ikke kan pålægges skærpede krav i relation til udsætning af fisk, da dette aldrig er blevet indarbejdet i lovgrundlaget (Koncessionen) for driften af selskabet. I så fald skulle man fra lovgivers (myndigheders) side have indarbejdet dette i lovgrundlaget for driften af selskabet.

Til orientering kan jeg oplyse at Gudenaacentralen tidligere har hjulpet GØF økonomisk ved af afskrive et tilgodehavende hos GØF i størrelsesordenen 50.000,- kr. som man havde i form af et pantebrev. 

Med venlig hilsen

Jens-Ove Simonsen

Formand for bestyrelsen i Gudenaacentralen a.m.b.a.”


Breaking News: Bestyrelsesformanden har netop meddelt, at han går af. Han vil med egne ord ikke “være den, der lukker og slukker Tangeværket”. Vi er flere, der gerne og helt frivilligt tilbyder at overtage efter Jens-Ove.

28. maj 2019

* Vikaren fra Himmerige

Efter den første partilederrunde op til det kommende folketingsvalg står det lysende klart: 

Der er kommet en ny Stella Nova på den politisk stjernehimmel. Det er Isabella Arendt fra Kristendemokraterne (KD), der indtil 2003 hed Kristeligt Folkeparti. Eller Liste Q.

Hun måtte som partiets næstformand i sidste øjeblik agere standin for den sygdomsramte partiformand, Stig Grenov. Og hun gjorde det så godt, at partiet straks steg i meningsmålingerne – så meget, at det lille parti pludselig øjner en fornyet chance for atter at komme i Folketinget. Efter flere år ude i kulden.

“Vikaren fra Himmerrige” blev hun straks døbt af medierne og det danske folkevid. En pendant til “Vikaren fra Helvede” i form af SF’s Karsten Hønge i sin tid. Isabella var et frisk pust, der havde argumenterne i orden og ordet i sin magt. Selv ikke TV2 studievært Søren Lippert kunne vippe hende af pinden. I perioder var det snarere omvendt.

Nu er jeg ikke selv troende – i hvert fald ikke på andet end naturens forunderlige kræfter. Men jeg er vokset op i et kristent hjem – med en fader, der i mange år var kirkesanger. Ikke af tro, for han troede heller ikke på nogen fiktiv gud. Men fordi han stod inde for og troede på de mange gode ting, som et kristent livssyn fører med sig. Medmenneskelighed og respekt for naturen, ikke mindst.

Nu har vi haft fire år med et Venstre-styret rædselsregime, der på rekordtid har bombet det danske vandmiljø snart 30 år tilbage i tiden. Som har hærget løs langs vore ferske åer og søer samt øget forureningen af vore salte farvande med ekstra kvælstof fra Landbrugspakken og nye forurenende havbrug. 

Det er ikke sket ud fra noget kristent livssyn. Det er sket af ren og skær grådighed. Det var da også en teolog, der for et par år siden omdøbte Esben Lunde Larsens (V) fiktive “rådighedsrum” til det faktiske “grådighedsrum”.

Og en lokal præst, der som eneste vovede at kritisere landbruget, da Mariager Fjord afgik ved døden i 1997 – efter mange års overgødskning fra det omkringliggende landbrug. Han mente ikke, at landbruget bare sådan kunne fucke med det, der i hans øjne var Guds skaberværk.

En lokal landboformand satte ham dog siden på plads – med den udtalelse, at præsten jo var statsansat til at forkynde Guds ord. Og ikke drive lokal miljøpolitik…

Vi skriver nu 2019, og intet har grundlæggende ændret sig.

21. maj 2019

* Det kristne natursyn

Da er det, at tankerne går tilbage til de heldigvis også positive ting, der er sket tidligere – sågar under borgerligt regime. Men med mere begavede borgerlige politikere ved roret.

Tag nu bare vandmiljøet, der i 1980’erne blev reddet af de berømte ord “Fuglene er væk. Fiskene er væk”. De blev sagt, da døde hummere pludselig dukkede op på TV-skærmen efter omfattende iltsvind i Kattegat – forårsaget af primært landbrugets stigende udledninger af kvælstof.

Ordene blev udtalt af den daværende miljøminister – tænk, sådan én havde Danmark stadig dengang – Christian Christensen fra Kristeligt Folkeparti. Han var såmænd og pudsigt nok fra Ringkøbing som jeg selv.

De vise ord og den enkle konstatering af naturens sande, men sørgelige tilstand vakte genklang hos befolkningen, og Folketinget gik i sving – nogle vil sige selvsving – med at rette op på tingenes skæve tilstand.

Men vi fik rettet op på mange ting med de første vandmiljø-planer og retablering af den Skjernå, som Hedeselskabet med stats- og landbrugsstøtte fik rettet ud så sent som i 1960’erne, hvor man burde have vidst bedre. Og såmænd også gjorde det.

Men igen – grådigheden vandt, og naturen tabte. Såmænd til ingen ringere end kong Frederik den Niendes store fortrydelse. Han havde nemlig også sans for naturen og syntes bestemt ikke om, at den storladne Skjernå blev rettet ud til snorlige afvandingskanaler for landbruget. 

Alligevel krævede det en sand kristen fra Kristeligt Folkeparti, førend skuden blev vendt og der atter kom sving på landets vandrigeste vandløb. Og tænk så – han hed intet mindre end Christian Christensen (Q). Mere dansk og kristent kan noget navn næppe blive!

Og da der siden fattedes penge til fiskeplejen og ophjælpning af de hårdt ramte fiskebestande, kom hjælpen atter fra Kristeligt Folkeparti. Denne gang i form af et lovforslag om et obligatorisk fisketegn for danske lystfiskere.

Det blev fremsat af den i virkeligheden nok første Vikar fra Himmerrige, nemlig Arne Kvist Rønnest (Q), der ligeledes kom fra Vestjylland. Nærmere betegnet egnen ved Varde Å. 

Arne Kvist Rønnest kom susende ind som vikar i Kristeligt Folkeparti og præsenterede et fuldt færdigt og flot gennemarbejdet lovforslag, der gik ret igennem både første-, anden- og tredjebehandling i Folktinget.

Fisketegnet var en realitet, og der var for første gang i historien faste finanser til den fiskepleje, som hidtil var blevet afholdt ved sporadiske indkomster fra fiskekonkurrencer landet over. Nu endda med millioner i stedet for tusinder af kroner. 

Læs mere om fisketegnet og fisketegnets fader her.

Og så er det jo, man kommer til at tænke på den nystegne Isabella Arendt, der jo stiller op for selvsamme Liste K.

– Måske hendes kristne livssyn kan rydde lidt op i den borgerlige bule og erstatte den hidtidige grådighed med gamle dages kristne respekt for natur og mennesker? 

Jeg håber det. Jeg håber inderligt, at Liste K vil komme ind i varmen igen. Ikke på grund af kristendommen, men på grund af det kristne natursyn, som forhåbentlig stadig eksisterer i det lille parti.

Vi har alt at vinde – intet at tabe.

21. maj 2019


* FiN fylder fyrre

Det føles næsten, som var det i går. Men almanakken fortæller, at det rent faktisk er fyrre år siden. Helt præcis endda. 40 år. Da mødtes en håndfuld fluefiskere fra Danmark og Sverige i en gammel dyrlæges hus i den lille nordjyske by Hvilsom. Ved bredden af Simested Å, næsten da. 

Dyrlægen var Preben Torp Jacobsen, som allerede dengang blev kaldt “den tovlige dyrlæge”, da han bandt fluer af sælsomme materialer, som han indsamlede hos sine kunder i nabolaget – de lokale landbrugere, der dengang ikke var helt så slemme ved naturen, som de er i dag.

Anyway, vi var to danskere – Preben og undertegnede – samt fire svenskere. Det var først og fremmest Bengt Öste, som dengang var chef for Sveriges TV2. Dernæst var det kunstneren Gunnar Johnson, stangbyggeren Kenneth Boström og journalisten Jerry Petterson. 

Mødet blev den uofficielle start på magasinet “Flugfiske i Norden”, der officielt blev stiftet i Sverige et par måneder senere. På officiel og juridisk korrekt vis. Der blev i første omgang udstedt 50 aktier á hver 1.000 svenske kroner, og Jerry Petterson blev bladets første redaktør. Siden blev både Gunnar Johnson og Bengt Öste på skift hver redaktører i nogle år. 

Ideen bag Flugfiske i Norden (forkortet “FiN”) var at give nordisk fluefiskeri sin egen identitet – med egne fluer og traditioner, som ikke blot var overtaget fra England og USA. Men som udsprang fra Danmark, Norge og Sverige. Tanken var, at danske artikler skulle trykkes på dansk, svenske på svensk og norske på norsk. Det skulle bringe de nordiske lande og deres fluefiskere tættere på hinanden, og sådan blev det i mange år. 

Imidlertid kom der kommerciel konkurrence fra et helsvensk fluefiskemagasin, der pressede FiN økonomisk – så meget, at ledelsen fandt det nødvendigt at fokusere helt på det svenske sprog. Så artikler på dansk og norsk nu blev oversat til svensk. 

Sådan er det den dag i dag. FiN klarede sig gennem krisen og har det i dag bedre end nogensinde. Efter fyrre uafbrudte år i en hård blad branche. Jeg har været med fra første nummer og er stadig redaktør af de danske nyheder. 

Det håber jeg også at være de næste ti år, så vi til den tid kan fejre et halvt århundrede med Skandinaviens fornemste fiskeblad.

Tillykke med de første fyrre år til FiN!

21. maj 2019

* 3.000 skarver skal skydes

– i Sverige, altså. Länsstyrelsen i svenske Kalmar har netop givet tilladelse til jagt efter skarver i Kalmar Län indtil 30. november 2021. Det er målet, at godt 3.000 skarver skal skydes, da de anses som skadelige for de lokale fiskebestande. De fordeler sig således:

  • 1.340 skarver skal skydes ved fiskeredskaber i Østersøen.
  • 400 skarver skal skydes ved fiskeredskaber i ferskvand.
  • 94 skarver skal skydes i beskyttede mundingsområder.
  • 197 skarver skal skydes i bevaringsområder for aborre og gedde.
  • 1.000 skarver skal skydes til beskyttelse af aborre i Østersøen.

I alt har länsstyrelsen således besluttet at give tilladelse til bortskydning af 3.000 skarver, som menes at skade de lokale fiskebestande i Kalmar. Det er sket efter lang tid og mange klager fra lokal side over det stigende antal skarver og deres prædation på lokale fiskebestande.

Det er også sket efter indgående undersøgelser af, i hvilket omfang skarverne gør skade forskellige steder. Det hele baserer sig på en udførlig rapport, som blandt andet konkluderer følgende:

  • Antallet af skarver i Kalmar Län er i perioden 2012-18 steget fra 25.000 til 70.000 individer.
  • Der er lugtgener fra skarvkolonierne, som også belaster det øvrige miljø.
  • Bestandene af gedde og aborre er faldet i samme tidsrum og område.
  • Skarven konkurrerer med erhvervsfiskerne om de samme fisk.

Den enkelte skarv æder i snit 500 gram fisk om dagen. Det bliver til i alt 20-35 tons fisk om dagen i hele Kalmar Län. En undersøgelse fra 1992 viste, at føden udgøres af 41 % aborre og 36 % karpefisk. Det er beregnet, at erhvervsfiskeriets fangster af aborre er gået ned med 13-34 % i forskellige områder og 8-19 % for gedde – på grund af konkurrencen fra det stigende antal skarver.

Undersøgelser viste også, at skarven foretrækker fisk i størrelsen 10-15 cm, og at den kan være meget hård ved ungfisk af laksefisk i mundingsområder. Undersøgelser har endelig konkluderet, at marine arter som sild og brisling forekommer i så store mængder, at de ikke er begrænsende for skarvens udbredelse. Ejheller selv truet på deres eksistens af skarven. 

21. maj 2019

* Marksprøjtning intensiveret

Nye tal fra Miljøministeriet viser, at de danske marker bliver sprøjtet oftere end før, og det er dårligt nyt for naturen, mener Danmarks Naturfredningsforening.

På trods af, at de senere år har budt på mange alarmerende fund af sprøjtegift i det danske grundvand, så er der stadig fuld gang i sprøjtningen af gift på danske marker.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen har netop offentliggjort de nye tal for landbrugets forbrug af sprøjtegifte i 2017. Opgørelsen viser, at den såkaldte behandlingshyppighed, der viser hvor ofte hver hektar landbrugsjord bliver sprøjtet hvert år, er højere end nogensinde før.

De nye tal er dårlige nyheder for biodiversiteten, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:

– Hver gang der bliver sprøjtet med gift, risikerer det at have en negativ effekt på vores vandmiljø, grundvand og natur. Derfor er vi meget bekymrede over, at de danske marker tilsyneladende bliver sprøjtet oftere end nogensinde.

Behandlingshyppigheden målt på forbrug er steget med 17 procent fra et gennemsnit for perioden 2014-2016 på 2,86 til 3,35 i 2017.

Samtidig viser de nye tal, at salget af aktivstoffer steg fra 2,20 mio. kg i 2016 til 2,47 mio. kg i 2017. I samme tidsrum er forbruget faldet en smule fra 2,21 mio. kg til 2,17 mio. kg i 2017. Det er positivt, at forbruget er faldet en smule, mener Maria Reumert Gjerding. Men negativt, at der nu bliver købt nye gifte ind i større omfang end før.

Opgørelsen fra ministeren viser også, at der bliver solgt flere af de såkaldt belastende sprøjtegifte, der er skadelige for grundvand, folkesundhed og arbejdsmiljø. Salget af disse, målt på belastningsgrad, er steget fra 1,40 mio. kg i 2016 til 1,69 mio. kg i 2017.

– Det er en foruroligende udvikling, ikke mindst set i lyset af alle de fund at sprøjtegifte, der er gjort i grundvandet de senere år. Tiden har jo desværre vist, at myndighederne med tiden bliver mere bevidste om de skadelige effekter af sprøjtegifte, og derfor vælger at forbyde dem. Derfor er en stigende belastningsgrad bekymrende, siger Maria Reumert Gjerding.

I den forbindelse må man som dansker dybt beklage, at Esben Lunde Larsens (V) nej til et forbud mod glyphosat i hele EU sikrede, at der stadig hældes i tonsvis af RoundUp ud på markerne herhjemme og i vore nabolande. Glyphosat er aktivstoffet i RoundUp.

Det var, inden den sprøjteglade Esben Lunde (V) flygtede til sit nu skatteyderbetalte eksil i USA…

21. maj 2019

* – Livløs Livø?

En politisk aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har rystet det lille samfund på Livø i Limfjorden. Aftalen vil nemlig omlægge statens resterende landbrugsarealer på den fredede Livø til varieret natur. 

To tredjedele af den lille, men stærkt kuperede ø på 330 hektar henligger allerede som sjældne og varierede naturtyper – som overdrev, moser, skov og egekrat. Den sidste tredjedel drives af Naturstyrelsen som et økologisk demonstrationslandbrug, Livø Avlsgaard, med anguskvæg, naturpleje og dyrkning af gamle kornsorter som emmer, nøgenbyg, spelt og enkorn.

Men med den nu indgåede politiske skal det være slut med det statsdrevne landbrug på Livø. Nu skal hele landbrugsarealet i stedet omlægges til lysåben, fri og vild natur. Det vil ikke mindst gavne de 80 ud af det samlede landbrugsareal på 110 hektar, der i dag er under plov.

Omlægningen skal give mere biodiversitet i resterne af den danske natur. Det mener VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti ifølge en pressemeddelse, som aftaleparterne udsendte midt i april. Aftalen omfatter i alt seks statsejede landbrugsejendomme: 

Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård – samt sidst og i dette tilfælde også mindst: Livø.

På den lille Limfjordsø, der i folkemunde nok mest er kendt fra Johnny Madsens sang om “den færgemand og hans færgevand, der gjorde Danmark til et dejligt land”, kan begejstringen imidlertid ligge på et meget lille sted. Indbyggerne her vil ikke mindst komme til at savne lokalt producerede råvarer som kød og korn, der også efterspørges af besøgende turister.

– Det handler om fællesskab, bæredygtighed og selvforsyning, lyder det således fra lokal ø-side. Ting, som man nu må sige farvel til.

Man kan undre sig over regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om denne afvikling af Livø. Alle andre steder end netop her ville man få langt mere natur for pengene ved at nedlægge konventionelle giftlandbrug. 

– Men det er måske mest at alt et politisk ønske om at lukke det i forvejen økologiske landbrug her…?

7. maj 2019

* Fakta om Livø

  • Livø er en fredet ø i Limfjorden 10 km sydvest for Løgstør i Vesthimmerland. Øen ejes af Naturstyrelsen.
  • Livø ligger i Limfjorden, hvis vandmiljø er hårdt ramt af kvælstof fra de mange landbrug – ikke mindst de store svineproducenter.
  • Limfjorden er et skoleeksempel på effekten af store kvælstofudledninger til vandmiljøet. Områdets svineproducenter leverer gylle i rå mængder.
  • Allerede fra marts måned og sommeren ud blomstrer algerne op i et omfang, der gør Limfjordsvandet uklart i hele sommerhalvåret. 
  • Strandene er i sommerhalvåret fyldt med klistrede alger og brunt vand, der ikke indbyder til badeturisme. Hyppige iltsvind er regelen. 
  • Det gør heller ikke den kendsgerning, at der for første gang er fundet svinevirus i blåmuslinger fra netop Limfjorden. Østers er ikke undersøgt. 
  • Det bekymrer naturligvis områdets restauranter, der ellers lige havde glædet sig over forekomsten af nye østers.
  • To tredjedele af Livø er natur og skov, en tredjedel økologisk landbrug med kødkvæg, naturpleje og ca. 80 hektar agerbrug.
  • Livø var tidligere hjemsted for “åndssvageanstalten” den Kellerske anstalt, hvis fredede bygninger nu benyttes af Livø Feriecenter. 
  • Livø modtager ca. 25.000 besøgende om året. Øen har kro, købmand, teltplads og havn. Tre familier bor i dag fast på øen.
  • Mange biologer og biologistuderende har gennem årene besøgt Livø, da Aarhus Universitet i mange år har haft en feltstation i Rønbjerg. 

7. maj 2019

* Sortmundet kutling i Odense Fjord

Nyhedsmediet fiskepleje.dk fortæller, at den sortmundede kutling er nu officielt blevet observeret i Odense Fjord. Det er første gang, at fisken registreres så langt mod nordvest i Danmark. 

Den sortmundede kutling hører ikke naturligt hjemme i de danske farvande. Den er kommet til Danmark fra Sortehavet, antageligvis med skibenes ballastvand, og blev første gang identificeret i 2008 ved Bornholm. Siden har den spredt sig vestover og er nu også blevet observeret i den sydvestlige del af Odense Fjord. 

Der er tale om et enkelt eksemplar, som blev fanget i ruse før påske af nøglefisker Henning Bendtsen i forbindelse med et forsøgsfiskeri i samarbejde med DTU Aqua. Kutlingen var lige under 14 cm lang.

Sortmundet kutling kan være en hård konkurrent for hjemmehørende fiskearter i de kystnære områder. Eksempelvis har resultater fra DTU Aqua vist, at ålekvabbe er gået voldsomt tilbage i de områder, hvor sortmundet kutling findes. Samtidig kan sortmundet kutling i nogle områder udgøre en så stor del af fangsten, at det lokale fiskeri er truet. 

Dette ville kunne ændre sig, hvis den sortmundede kutling kunne sælges og bruges til noget. Læs meget mere om den invasive sortmundede kutling her.

7. maj 2019

* Arla og Bilka med på affaldsvognen

I forbindelse med den landsdækkende affaldsindsamling inviterede Bilka til “Danmarks Største Affaldsstafet”, hvor borgere indsamlede 10,6 ton affald i containere på Bilkas P-pladser. 

Skolebørn kunne desuden komme i Affaldsskole og blive klogere på affald i Bilka’er landet over. Som led i samarbejdet støtter Bilka Affaldsindsamlingen med 1 krone pr. kilo affald. Det giver i alt et bidrag på hele 156.000 kr. til naturen.

I forbindelse med årets indsamling har Arla og Bilka fortsat deres kampagne “Brug Låget” for femte år i træk. “Brug Låget” går ud på, at forbrugerne indsamler deres mælkelåg og afleverer dem i Bilka, så Arla kan genanvende dem til nye låg eller mælkekasser.

Fra januar og frem til Affaldsindsamlingen er der blevet indsamlet 870.000 låg – siden 2015 er det blevet til flere end 3,3 millioner låg. Arla har sammen med Bilka støttet Affaldsindsamlingen ved at donere alle affaldsposerne i genbrugsplast, som Danmarks Naturfredningsforening har udsendt til indsamlerne.

7. maj 2019

* “Åben Havelåge” i Giftfri Haver

I fællesskabet “Giftffri Have” kan man næsten ikke få armene ned af bare begejstring. Tilmeldingerne vælter nemlig ind. Heriblandt hele to kommuner: Furesø og Aalborg, som har tilmeldt henholdsvis 8 millioner og knap 32 millioner giftfrie kvadratmeter. Det lover rigtig godt for vores grundvand og natur.

Og ikke mindst for vores sommerfugle, som er i stærk tilbagegang. Derfor sætter Giftfri Have også i år fokus på netop sommerfuglene. Registrerer du din have som sommerfuglevenlig, får du tilsendt en gratis sommerfuglepakke. Så er du med til at sikre levesteder for sommerfuglene. 

Igen i år holder Giftfri Have arrangementet Åben Havelåge. Det sker i weekenden 17.- 18. august. Som medlem af Giftfri Have kan man invitere naboer og venner indenfor i sin have og se, om ikke det kan sprede det gode, giftfri budskab til nye haver. 

7. maj 2019

* Torsk og thiamin

Forskningen nærmer sig svaret på, hvorfor dyr i og omkring Østersøen lider af en udbredt thiamin-mangel.  Ny forskning viser samtidig, at torsken er en af ​​de værst ramte arter.

De grønne planter, der skulle syntetisere thiaminen (bedre kendt som vitamin B1) til de større dyrearter, klarer sig ikke længere godt eller fungerer sågar slet ikke. Det siger Lennart Balk, som er professor ved Stockholms Universitet.

At torsken i Østersøen har det meget dårligt er ingen nyhed. I en SVT-dokumentarfilm, der blev udsendt for nylig, blev der nævnt en række mulige årsager til torskens tilstand i Østersøen:

Det kan være den iltfri havbund, der gør udslaget. Det kan være, at vandet er blevet for ferskt til, at torsken kan formere sig. Eller skylden kan ligge hos det industrielle fiskeris hårdhændede metoder. Samt at torsken er inficeret med parasitter fra sæler.

Ingen af ​​disse faktorer gør det lettere for torskene at eksistere, og snart fremlægges yderligere forskningsresultater i puslespillet om den svagelige østersøtorsk. De seneste forskningsresultater har slået fast, at torsken er en af ​​de arter, der er værst ramt af netop tiamin-mangel. Noget, forskningen ikke har været i stand til at fremlægge bevis for tidligere.

Lennart Balk har i flere årtier undersøgt, hvorfor torsk og flere andre dyrearter ikke får nok thiamin. Det har krævet, at han dykker helt ned til bunden af ​​fødekæden – og tilbage til mennesket.

Årsagen til, at thiamin-produktionen hos ​​planterne ikke længere fungerer, mener han nemlig skyldes forurening af Østersøen. Og det er bestemt ingen ny problemstilling:

Læs gerne artiklen om “M-74” her.

28. april 2019

* Sæljagten skudt i gang

80 sæler står i løbet af i år til at blive skudt i svenske Västernorrland. Men reglerne er komplicerede og vanskelige for alle, der ønsker at drive den nu tilladte jagt på sæler.

Det mener i hvert fald Jan Pulkkinen, som er fisker på Alnö i Sundsvall kommune. Sæler, der ødelægger hans garn, udgør et stort problem for Jan.  Derfor har han uddannet sig og fået tilladelse til at drive jagt efter sæler.

Men det er som sagt mere kompliceret end som så. Kun sæler, der er anmeldt og registreret som “problemsæler”, må skydes. Præcis som med de såkaldte “problemulve” herhjemme. Der er blot mange flere sæler end ulve.

Hvis en flok sæler eksempelvis er samlet omkring Jans fiskerbåd og fiskeredskaber, kan det være meget svært at vide, hvilken sæl det egentlig drejer sig om. Hvilken, der er den registrerede problemsæl, som han har fået tilladelse til at aflive.

 – Det er en meget, meget vanskelig jagt at drive, siger Jan Pulkkinen lidt fortabt. Han vil i stedet have tilladelse til licensjagt på sæl.

– Så kunne man få andre jægere involveret.  Men så taler vi om meget større afskydning end 80 dyr, siger Jan Pulkkinen til Sveriges Radio.

Jan frygter, at alt kystfiskeri i Østersøen er forbi om fem år, hvis der ikke gøres noget ved den store sælbestand. Noget, erhvervsfiskere mange andre steder langs Østersøens kyster også frygter.

Når man freder én bestemt art, sker det altid på bekostning af andre. Og det uanset om vi taler ulve, sæler eller skarver, der alle er under EU’s beskyttelse.

28. april 2019

* 1,5 millioner cigaretskod

I slutningen af marts blev der ryddet gevaldigt op i den danske natur, da børnehaver, skoler, foreninger, privatpersoner og mange andre senest deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Og det var ikke så lidt, der blev fundet:

På landsplan blev der således indsamlet fere end 1,5 million cigaretskod og 110.000 dåser I alt fjernede indsamlerne 156 ton affald fra den danske natur. Til sammenligning blev der sidste år indsamlet 173 ton affald – heriblandt 102.000 dåser.

Det er første gang, at der er blevet talt cigaretskod i forbindelse med Affaldsindsamlingen, og trods den seneste tids fokus på hele skodproblematikken vækker resultatet opsigt hos Danmarks Naturfredningsforening.

– Vi forventede at finde mange cigaretskod, men det er alligevel påfaldende, at der er blevet samlet så store mængder i løbet af ugen. Det understreger, at vi har et stort problem med de mange henkastede skod. Vi håber, at vi med årets affaldsindsamling har været med til at minde om, at cigaretskod ligesom alt andet affald ikke hører til i naturen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De henkastede cigaretskod er ikke blot til gene for befolkningen. Filtrene udskiller giftstoffer og bliver til mikroplast, når de havner i naturen.

28. april 2019


Affaldsindsamlingen 2019

Affaldsindsamlingen blev startet i 2006.

Affaldsindsamlingen 2019 fandt sted i uge 13.

Godt 150.000 skolebørn deltog som en del af “skoleugen”.

Søndag den 31. marts var der godt 1.200 lokale indsamlinger.

Der blev samlet mere end 1,5 millioner cigaretskod og 110.000 dåser. 

Siden den første affaldsindsamling er der indsamlet 1,6 millioner dåser.

28. april 2019


* 80.000 grænseløse dåser

Hvert år bliver der fundet titusindvis af pantfri dåser i den danske natur, og i år er ingen undtagelse. 74 procent af de 110.000 indsamlede dåser var således uden pant.

De pantfri dåser fra grænsehandlen er et historisk problem for Danmarks natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har derfor længe kæmpet for at få pant på dåserne:

Det kan ikke være rigtigt, at vores natur fortsat skal forurenes af de mange pantfri dåser, der hver dag fragtes over den dansk-tyske grænse. Der er velfungerende retursystemer i både Danmark og Tyskland, så det er helt absurd, at der ikke også er pant på grænsedåserne, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for DN. 

Ufatteligt, at EU ikke kan finde ud af at løse et så banalt og samtidig grænseoverskridende problem. Udover svineriet så er der hvert år køer, som dør af at tygge knivskarpe alustykker fra dumpede dåser. 

28. april 2019

* Personhetz mod professor

I seneste ugebrev fra den miljømæssigt lidet bæredygtige interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL) er formand Flemming Fuglede Jørgensen dukket op af asken som en anden Fugl(ede) Føniks. 

Sikkert veludhvilet efter et langt ophold i sit skatteyderbetalte slot i Frankrig kaster formand Fuglede sig i vanlig stil ud i et frontalangreb på en person, der ikke mener det samme som ham selv. En fagmand, som rent faktisk ved, hvad han snakker om. 

Denne gang er det professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, der får gylletanken tømt ud over sig. “Manden”, som formand Fuglede kalder professoren. Eller “en skatteyderbetalt såkaldt ekspert”, som Stiig Markager også nedladende benævnes. Hør blot galden eller måske nærmere gyllen fra formand Fuglede:


“Mens vi venter på Markager…

I Bæredygtigt Landbrug respekterer vi, at forskellige foreninger, organisationer og politikere kan have forskellige interesser, og vi accepterer, at vi mennesker kan have forskellige holdninger til tingene.

Men vi finder os ikke i, at en skatteyderbetalt såkaldt ekspert fylder folkevalgte og offentlighed med decideret usande påstande – for at sige det på en pæn måde – der er ødelæggende for den danske landmands dagligdag.

Det er selvfølgelig først og fremmest professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, jeg her skriver om. Manden, der gentagne gange har fremsat udtalelser, der fremkalder et forkert billede af dansk landbrugs miljøbelastning. 

Senest påstår professoren eksempelvis, at der siden 2010 har været en ”signifikant stigning” i udledningen af kvælstof – hvilket taler direkte imod tallene i de årlige Novana-rapporter.

I tilfældet med Markager er problemet ydermere, at henvendelser til professorens arbejdsgiver – Aarhus Universitet – besvares med, at han skam ikke udtaler sig på vegne af universitetet… Har man nogensinde hørt noget lignende?

Så nu har vi i BL set os nødsaget til at skrive direkte til professoren selv – for at få ham til enten at fastholde sine udtalelser eller fortryde dem. I brevet beder vi også om dokumentation for påstandene. Vi har givet Markager en svarfrist til på mandag, og vi venter derfor i spænding.”


Citat slut. Man forstår, at formand Fuglede er utilfreds med, at forskerne ikke længere gør, som landbruget forlanger. Som tilfældet jo var, mens det var Eva Kjer (V) og Esben Lunde (V), der begge kørte med miljøklatten – dygtigt dikteret af netop Bæredygtigt Landbrug. Hvilket for øvrigt kostede Eva Kjer (V) ministerposten, da BL blev afsløret som pennefører for den landbrugsglade minister.

Det var for øvrigt også selvsamme professor Stiig Markager, som regeringen ikke ville acceptere til eksperthøringen omkring de planlagte forurenende havbrug i Kattegat. Esben Lunde Larsen (V) var godt klar over, at Stiig Markager vidste alt for meget om emnet. Og det går jo virkelig ikke.

Ikke mindst i disse krisetider og her op til valget, hvor nye og gamle pesticider fra det bæredygtige landbrug med foruroligende regelmæssighed dukker op i vort drikkevand, er det jo rigtig træls, når fagfolkene ikke vil makke ret. Når sandheden absolut skal frem.

Pesticiderne siver jo fortsat fra markerne og ned i grundvandet. Og kvælstoffet fosser stadig ud i vandmiljøet med de mange ekstra tons tilladt gødning fra Landbrugspakken.

Da er et målrettet, omend noget skingert personangreb som her jo altid det bedste forsvar. Eller i hvert fald en midlertidig afledningsmanøvre. 

28. april 2019

* Socialdemokratiets sorte liste

Socialdemokratiet har op til valgkampen lavet en liste over nogle af de mange miljøfjendske tiltag, som først Venstre og siden den Venstre-ledede regering med Konservative og Liberal Alliance har afstedkommet siden deres magtovertagelse.

Her kommer de første 25 punkter på partiets sorte liste:

  1. Det nationale mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2030 blev droppet af Venstre-regeringen, da de trådte til.
  2. VLAK-regeringen droppede at genindføre et CO2-reduktionsmål og begravede dermed en af Konservatives mærkesager.
  3. Det nationale mål om kuludfasning i 2030 blev droppet af Venstre-regeringen, da de trådte til.
  4. Det nationale mål om udfasning af naturgas i el- og varmeforsyning blev droppet af regeringen, da de trådte til.
  5. Regeringen placerede ikke Danmark sammen med de ambitiøse EU-lande i forhandlingerne om ny klimalovgivning, som skulle leve op til Parisaftalen, fx i forhandlinger om CO2-kvoter, vedvarende energi og energieffektivitet.
  6. Regeringen har fjernet “Pulje til grønne ildsjæle” ved regeringsskiftet, blot to år efter lanceringen.
  7. Regeringen afskaffede “Grøn omstillingsfond”, som havde til formål at ruste danske virksomheder til fremtiden ressourceknappe økonomi ved udgangen af 2015.
  8. Regeringen har droppet sin målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020.
  9. Regeringen halverede med deres første finanslov EUDP-midlerne til forskning i energiteknologi.
  10. Regeringen forlængede ikke bevillingen til det grønne nationalregnskab med sin finanslov for 2018.
  11. Regeringen har tre år i træk nedsat priserne på almindelige benzin- og dieselbiler, hvilket har ført til øget CO2-udledning.
  12. Regeringen afskaffede registreringsafgiften på pant og ejerskifte på privatfly.
  13. Regeringen har i de sidste fire år modarbejdet de vigtige investeringer i den kollektive trafik, som indgår i Togfonden.
  14. Regeringen har forsøgt at aflyse de kystnære havvindmøller og dermed skabt usikkerhed om investeringer i Danmarks grønne omstilling.
  15. Regeringen afskaffede SR-regeringens forbud mod sprøjtning på de naturbeskyttede arealer (§3-arealer), inden forbuddet nåede at træde i kraft.
  16. Regeringen afskaffede SR-regeringens forbud mod gødskning på de naturbeskyttede arealer (§3-arealer), inden forbuddet nåede at træde i kraft.
  17. Regeringen har valgt at fjerne afgiften på skadelige stoffer som PVC og ftalater.
  18. Regeringen har valgt at fjerne afgiften på PVC-folier.
  19. Regeringen stemte sammen med Ungarn, Tjekkiet og Rumænien imod et EU-forbud mod brug af giftstoffet neonikotinoider, som er skadelig for bier.
  20. Regeringen afskaffede afgiften på foderfosfat med finansloven for 2019 til skade for miljøet.
  21. Regeringen har forringet kontrollen med de små private drikkevandsforsyninger, selvom en stor del af de private boringer overskrider nitratgrænsen.
  22. Med landbrugspakken fjernede Venstre-regeringen randzonerne, der havde til formål at beskytte vandmiljøet mod kvælstofforurening.
  23. Med landbrugspakken fjernede Venstre-regeringen den reducerede gødskningsnorm. Det har givet landbruget lov til at udbringe mere gødning, hvilket potentielt kan skade miljøet.
  24. V-regeringen fordrejede de tal, der lå til grund for landbrugspakken sådan, at pakken fremstod grønnere, end forskerne kunne stå inde for.
  25. Regeringen kopierede mere eller mindre et kommissorium om vedligeholdelse af vandløb fra landbrugsorganisationen Bæredygtig Landbrug, hvilket ifølge eksperter truede genopretningen af de danske vandløb.

Det er artig læsning. Og kønt er det ikke, men sådan kender vi jo Venstre og Vennerne fra tidligere. Her er der kun fokus på den kortsigtede profit til egne vælgere – meget gerne på bekostning af naturen og miljøet, det billige skidt.

Socialdemokratiet har dog ikke medtaget lov L111, som tillader flere forurenende havbrug i et Kattegat, der i forvejen er stærkt forurenet. Den lov var man nemlig selv med til at vedtage.

Man er dog blevet klogere her op til valget. Socialdemokratiet har netop trukket deres støtte til L111.

Bedre sent end aldrig…

21. april 2019

* Fra græsplæne til blomstereng

Sommerfuglene mangler mad og levesteder i Danmark. Med nye frøposer til vild blomstereng kan alle nu være med til at hjælpe insekter som vilde bier og sommerfugle i deres egen have.

Sommerfuglene og andre vilde bestøvere og insekter er hårdt presset, fordi de mangler steder at leve. Forskere fra Aarhus Universitet har fundet frem til, at 11 ud af vores 77 sommerfuglearter er forsvundet, og 32 arter er truede eller sårbare. Derfor skal vi hjælpe dem.

Danmarks Naturfredningsforening og Coop er gået sammen om at lave frøposer til vildeng, som kan gøre din have vildere til fordel for insekterne og dig selv. Der er vel næppe noget skønnere end at se på blomster i alle farver og høre bierne summe veltilfredse.

Sådan laver du din græsplæne om til en vild blomstereng:

  1. Vælg et lysåbent sted i haven, hvor du har græstæppe.
  2. Skræl græsset og det øverste jordlag af.
  3. Bland jorden op med sand for at udpine jorden – det er især vigtigt, hvis du bor på Sjælland, hvor jorden er mere muldrig.
  4. Bland frøene i den sandholdige jord og put det ud på jordstykket. Til sidst skal der mere af den sandholdige jordblanding ovenpå.

Det var det hele. Køb frøposerne i din lokale Coop og følg anvisningerne. Og så slipper du endda for at skulle slå græsplænen i din nye blomstereng!!

21. april 2019

* Vild med viber

Viben er en vidunderlig fugl. En rigtig luftakrobat, hvis brede vinger og store flyvefærdighed altid minder mig om det engelske Spitfire jagerfly fra Anden Verdenskrig. Viben er samtidig en sand forårsbebuder, hvis flaksende flugt man ikke kan tage fejl af. 

Desværre er det blevet sværere og sværere at se den bredvingede og toppede fugl  på den danske forårshimmel. I Danmark er viberne nemlig gået tilbage med hele 75 procent siden 1976.

Tilbagegangen skyldes især mangel på gode levesteder, hvilket betyder at vibens unger har svært ved at overleve. Og det skyldes igen industrialiseringen, giftsprøjtningen og ensretningen af dansk landbrug. 

Derfor går Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening nu sammen om at sætte fokus på tilbagegangen i agerlandets fugle og bidrage til at skabe bedre vilkår for viben på marker, hvor landmanden ønsker at gøre en ekstra indsats for den højt besungne og tidligere karakterfugl i det åbne danske landskab.

Det sker med den fælles kampagne “Sammen om at hjælpe viben”, der blandt andet skal guide landmændene til at hjælpe de trængte viber.

Lad os håbe, det udmønter sig i konkrete tiltag. Og ikke bare er varm luft som regeringens mini-vådområder, ingen alligevel ville have. 

21. april 2019

* Fælles udspil fra DOF og L&F

– Det er stærkt bekymrende, at landbrugslandets fugle er i frit fald, og samarbejdet med Landbrug & Fødevarer kan forhåbentlig bidrage til en øget bevidsthed om det tab af biodiversitet, vi er vidner til og inspirere både landbrugere og andre arealforvaltere til at indtænke plads til naturen i produktionen. 

– Dette er et første lysegrønt skridt mod et forhåbentligt endnu grønnere fremtidigt natur-samarbejde, udtaler Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening.

Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer, glæder sig over samarbejdet med Dansk Ornitologisk Forening:

– Vi samarbejder gerne med de grønne organisationer om at sikre en fortsat rig dansk natur i samspil med landbruget. Vi ved, at mange landmænd gerne vil gøre en indsats for at hjælpe viben, men mangler viden om, hvad de konkret kan gøre på deres landbrug. 

– Det er derfor, vi nu i samarbejde med ornitologerne har udarbejdet en række anbefalinger, der giver gode råd til den enkelte landmand om, hvad han eller hun ad frivillighedens vej kan gøre på sin ejendom for at hjælpe viben, siger Martin Merrild.

Kampagnen “Sammen om at hjælpe viben” består blandt andet af en række konkrete tiltag, som landmændene kan udføre for at hjælpe viben. De er blevet til i et fagligt samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og SEGES. Ud over at gavne viben vil tiltagene også give bedre levemuligheder for andre af agerlandets planter og dyr.

Lad os håbe, der ligger realiteter bag. Og ikke kun smukke ord her op til valgkampen. Man bliver altid skeptisk – klog af skade – når man hører, at landbruget skal gøre noget “ad frivillighedens vej”. Det plejer ikke at blive til så meget.

Vi følger derfor op på sagen – også efter valget. 

21. april 2019

* Op- og nedture for svenske fisk

En ny årsrapport om de kommercielt vigtigste fisk og skaldyrsbestande i svensk saltvand og ferskvand er netop frigivet. Rapporten viser, at visse arter udviser en positiv udvikling, men at færre end hver femte undersøgte bestand i dag anvendes på bæredygtig vis. Ikke mindst gedde, torsk og ål udviser således en negativ udvikling.

Indholdet af rapporten “Fisk og fiskebestand i hav og ferskvand 2018” er produceret af Svenske Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, SLU, på Søfartsstyrelsens og HaVs vegne. Den gennemgår 49 fisk- og skaldyrsarter fordelt på hundrede forskellige parametre såsom distribution, reproduktion, vandringer, alder og hvilke miljøer, de pågældende arter trives bedst i.

En af hovedårsagerne til, at mange bestande er i så dårlig forfatning, er, at fisketrykket historisk set længe har været, og i mange tilfælde stadig er alt for højt. Det gælder såvel eget svensk som andre landes fiskeri, og det gælder både professionelt og rekreativt fiskeri.

Det siger Johanna Mattila, som er forskningsdirektør ved Institut for Akvatiske Ressourcer ved SLU, i en pressemeddelelse.

Rapporten fastslår blandt andet, at under 20 procent af de undersøgte bestande i årene 2015-2017 kan anses for at have være “bæredygtigt anvendt”. En af de arter, det ikke ser godt ud for, er torsken. Den vokser langsomt og er i dårlig foderstand, siger Johanna Mattila.

Bestanden af ​​gedder langs Østersøkysten er også inde i en negativ udvikling, hvilket også gælder helleflynder og havkat i Skagerrak og Kattegat. Her vil det ifølge Mattila være bedst helt at lade fiskene være i fred.

Dette gælder også for ålen, som det har set skidt ud for i flere år. Flere miljøorganisationer rundt om Østersøen kræver derfor et totalt stop for ålefiskeri:

– Fra et økologisk synspunkt er reguleringen af ​​fiskeriet ikke tilstrækkelig. Vi forskere foreslår noget, og så kommer der andre aspekter ind. Endelig skal politikerne træffe beslutninger. Og så bliver det helt anderledes end det, vi har foreslået, siger Mattila.

Andre trusler mod fiskebestandene kan være klimaændringer, opgravning af grus og sand eller store populationer af andre arter, eksempelvis skarver og sæler.

Heldigvis går det bedre for arter som havtaske, sej og kulmule i Nordsøen, torsk i Nordsøen og Skagerrak, rødspætte i den sydlige Østersø og Kattegat, helt i Vänern og Vättern samt knude i Mälaren.

– Det er glædeligt at se, at en aktiv fiskeristyring og det efterfølgende faldende fisketryk på flere tidligere overfiskede bestande her fører til opsving og vækst, slutter forskningsdirektør ved Institut for Akvatiske Ressourcer ved SLU, Johanna Mattila.

21. april 2019

* Standpunkt, til man er blevet klogere…

Socialdemokratiet skiftede for nylig standpunkt. Som alle kloge mennesker jo gør, når de er blevet endnu klogere på noget.

Efter mere end to års klar opbakning til regeringens planlagte, nye og stærkt forurenende havbrug skiftede partiet således den havbrugsglade fiskeriordfører Simon Kollerup (S) ud med den mere miljøglade miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

Denne meldte klart ud, at Socialdemokratiet ikke længere støtter op om de planlagte forurenende havbrug:

“Punkt ét er, at der har været en række sager, hvor havbrug har gjort sig uheldigt bemærkede. Det har primært været Hjarnø Havbrug, der har gjort sig skyldig i voldsom overproduktion. En undersøgelse har efterfølgende vist, at der er generelle udfordringer med tilladelser i branchen.”

“Punkt to er, at kvælstofudledningen i det danske vandmiljø ikke er faldet som forventet. Det viser tallene i den seneste rapport fra Novana (nationalt overvågningsprogram for vandmiljø og natur, red.). Dermed er der ikke plads til, at havbrug-sektoren tilfører endnu mere”.

Sådan og såvidt Christian Rabjerg Madsen (S). Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Selv et helt parti kan heldigvis blive klogere.

14. april 2019

* Den Lille (måske selvforskyldte) Istid

Det er ingen nyhed, men den er måske alligevel mere aktuel end nogensinde. 

Historisk interesserede kender til Den Lille Istid, der hærgede Europa i årene 1500-1750. En amerikansk forskergruppe foreslog tilbage i 2012, at den europæiske Lille Istid opstod på grund af genvoksning i Den Nye Verden. Altså Amerika. Det rapporterer PhysOrg.com. 

Et hold bestående af geologiske og miljøvidenskabelige forskere fra Stanford University havde studeret de konsekvenser, som tidlig europæisk udforskning havde på den Nye Verden. De mente at have fundet beviser for, at den europæiske kolde periode fra 1500 til 1750 skyldtes et pludseligt fald i antallet af naturligt hjemmehørende indfødte kort tid efter, at de første opdagelsesrejsende ankom til Amerika.

Denne forskning blev første gang publiceret i 2008. Holdet bag teorien har nu præsenteret deres resultater for Geological Society of America. Forskerne mener, at den indfødte befolknings tilbagegang skyldtes indførelsen af ​​tidligere ukendte sygdomme fra Europa.

Denne tilbagegang førte til en hurtig genvoksning af Amerika, hvilket igen betød en pludselig stigning i mængden af ​​kuldioxid, der blev trukket ud af luften. Det medførte, at atmosfæren ikke kunne holde på så meget varme, hvilket resulterede i en koldere luftdækning af Europa.

14. april 2019

* Klima-talknuserne

Holdet, hvis leder er klimaforskeren Richard Nevle, kom til ovenstående konklusion efter at have analyseret trækulsrester i jord- og søsedimenter efterladt af tidlige amerikanske indbyggere, da de brændte skovene for at gøre plads til landbrugsjord. 

Forskerne fandt ud af, at begyndende for cirka 500 år siden gik akkumuleringen af kulstof i stå samtidig med de indfødte folkeslags pludselige tilbagegang. 

Nevle og hans forskerteam fik nu deres regnemaskiner frem og gik i gang med at knuse tallene. De skønner, at for en befolkning på 40 til 80 millioner indfødte mennesker ville den samlede mængde afskovet jord sandsynligvis have udgjort noget tilsvarende størrelsen af ​​Californien. 

Og da de fleste estimater tyder på, at næsten 90 procent af de oprindelige folk døde eller blev dræbt efter europæernes ankomst, betød det, at det meste af den pågældende jord voksede til i skov igen. At så mange nygamle træer pludselig dukker op, næsten som ud af ingenting, kunne have resulteret i et tab på 2 til 17 milliarder tons kuldioxid fra luften.

For yderligere at styrke deres argument henviser de til, at kerneprøver taget fra isen i Antarktis har luftbobler i sig, der viser en reduktion af kuldioxid med 6 til 10 ppm (parts per million) mellem år 1525 og begyndelsen af ​​1600’erne.

Selvfølgelig er det ikke så firkantet, at mennesker alene forårsagede den lille istid, hvilket andre forskere klogt nok påpeger. Begivenheder som vulkanudbrud, sollys eller endda koldere havstrømme kan også have været på spil. 

Men teorien er helt sikkert spændende. Den peger på, at menneskelige aktiviteter – også  dem, der måtte være helt uventede – muligvis og i så fald ganske pludseligt kan være årsagen til alvorlige globale klimaforandringer.

14. april 2019

* Deforme aborrer i sure søer

Deforme aborrer i Rakkuris søer får nu fornyet fokus. Fænomenet er kendt fra hundredvis af søer på den svenske vestkyst – som aborrer med “pukkel”.

Repræsentanter for den svenske regering blev tilbage i 2002 orienteret om, at miljømålsætningerne udelukkende drejede sig om forsuringen på den svenske vestkyst. Den kommunale økolog i Falkenberg kunne ved den lejlighed fortælle, at mere end hver anden sø i kommunen var forsuret – altså med en pH-værdi under den naturlige og oprindeligt forekommende. Fænomenet skyldes svovlsur regn fra egen og andre landes industri. 

Ud over mere velkendte forsuringseffekter så medfører dette problemer med høje kviksølvniveauer i fisk samt forhøjede niveauer af metallerne aluminium, jern og mangan. Gravide kvinder anbefales ikke at spise fisk fra disse søer. Derudover kan reproduktion og vækst hos følsomme arter som eksempelvis ål, elritse, skalle og laks forringes. 

En anden kendt effekt rapporteret til regeringen var deformitet hos ​​aborrer i de forsurede søer. En forskergruppe ved IVL bestående af Hans Hultberg, Erik Nyholm og Ingemar Alenäs, undersøgte en række vestkystsøer ved testfiskeri.

Deforme aborrer med “pukkel” blev røntgenfotograferet og analyseret. Forskerne observerede, at mange ryghvirvler var deformeret, hvilket gav anledning til det unormale udseende. Foruden pukkelryggen havde de pågældende fisk også forstørrede øjne og undertiden forkortede underkæber. I referencesøer med normal pH manglede disse misdannelser helt. 

Den lokale økolog i Falkenberg søgte helbredelse for de syge aborrer og modtog EU-støtte til kalkning af nogle af de ramte søer. Alligevel er 100 vestkystsøer stadig forsurede. Dette viser opfølgningen på ​​miljømålene, der ikke opfylder kravet om “bare naturlig forsuring”.

Målet kunne let nås, dersom man fortsat kunne modtage EU-tilskud til kalkning af de forsurede vestkystsøer.

14. april 2019

* Dansk klimaindsats ringere end forventet

De samlede danske CO2-udledninger var i 2018 godt fem millioner ton højere, end regeringen selv havde forventet. Fortsætter vi denne kurs, skal Danmark syvdoble hastigheden i indsatsen efter 2030 for at nå vores klimamål. Det viser beregninger fra organisationen CARE. 

Det er nu et halvt år siden, at regeringen præsenterede sit klima- og luftudspil, der skulle sikre Danmark en grønnere fremtid. Men i dag står det værre til med den danske klimaindsats, end regeringen selv havde forudset. Det viser tal fra den foreløbige Energistatistik, som Energistyrelsen offentliggjorde torsdag i sidste uge.

Ifølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, viser den foreløbige Energistatistik.

Udledningerne var således 5,5 millioner ton CO2 højere end i basisfremskrivningen, der er en vurdering af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser frem mod 2030 uden yderligere energi- og klimatiltag. Samme billede viste sig i 2017.

– Det er ikke tilfredsstillende, siger klimaminister Christian Chr. Lilleholt (V), der dog mener, at man skal se på det lange seje træk, hvor vi arbejder mod klimaneutralitet i 2050…

Det virker på en eller anden måde som noget, man har hørt før?

14. april 2019

* Kæmpebøder for tyvfiskeri

Det kan blive rigtig dyrt at tyvfiske en laks. I hvert fald i Finland. Landet er nemlig i færd med at slå endnu hårdere ned på tyvfiskere, end man tidligere har gjort.

Det finske parlament har således netop vedtaget en ændring af fiskeriloven, hvilket betyder, at den person, der fanger og afliver en truet fisk, skal erstatte værdien af ​​statens fisk. Det fortæller Finlands Fiskeriforvaltning i en pressemeddelelse.

Det betyder, at det fremover kan blive endog meget dyrt for tyvfiskere. Beregnet ud fra de nye takster kan prisen på en truet indsølaks således være over 7.000 euro. Det svarer til mere end 50.000 danske kroner.

Finland investerer i dag store pengesummer i restaurering og beskyttelse af truede fiskebestande. Fiskeriforvalterne har længe været frustrerede over, at de, der er blevet taget i have fanget truede fiskearter, hidtil er sluppet fra det næsten uden straf.

– Dette er en rigtig god ting for vores arbejde med at redde den ekstremt truede indsølaks i Saimaa, siger Päivi Kiiskinen fra Nord Karelens Fiskeriforvaltningscenter.

– Ifølge den nye trusselsvurdering, der blev offentliggjort i sidste uge, er mange af vores vandrefisk stadig akut eller stærkt truede, siger han i pressemeddelelsen.

Man kunne ønske sig, at noget tilsvarende ville blive indført også herhjemme, men det har nok lange udsigter. Herhjemme har vi mere travlt med at udnytte de truede arter end med at beskytte dem. Det er der desværre mangfoldige eksempler på.

7. april 2019

* Forhistorisk biomanipulator

Engang blev den betragtet som en “affaldsfisk”. Nu ser den ud til at kunne være fisken,  der kan afslutte invasionen af ​​den asiatisk karpe i Great Lakes, USA.

Associated Press fortæller, at den forhistorisk udseende og kæmpestore alligator gar i årtier blev efterstræbt af lystfiskere og jægere, indtil den blev erklæret uddød i de fleste nordamerikanske stater for næsten 50 år siden.

Men arten har holdt sig i live omkring den Mexikanske Golf og i Mississippi-flodens mange bifloder i det sydlige USA. Her blev den fortsat betragtet som en slags skraldespandsfisk, man ikke efterstræbte for kødets skyld – kun for fiskens imponerende størrelse. Nu rettes der imidlertid fornyet interesse mod den som det potentielle svar på problemerne med den invasive ​​asiatiske karpe.

Great Lakes regionen har gennem flere år oplevet en stærkt voksende bestand af asiatiske karper, der helt har forandret økosystemet. Den forekommer i så store mængder, at den gerne hopper helt ud af vandet og ofte op i forbipasserende både, når disse sejler forbi og har skræmt fiskene.

Nu skal der så gøres en målrettet indsats for at genindføre alligator gar’en fra flere stater, fra Tennessee til Illinois. Man håber på, at den store rovfisk vil kunne nedbringe den irriterende bestand af asiatiske karper.

Uanset hvordan dette økologiske eksperiment måtte spænde af, så er det på tide, at den kæmpestore alligator gar får den plads i solen, som den fortjener. Som en forhistorisk biomanipulator!

Se billeder af monsterfisken her.

7. april 2019

* Sprøjtegift til haven kræftfremkaldende

Et sikkert for mange haveejere overraskende tal: I 2017 blev der solgt 20 tons sprøjtegift alene til private. Aktivstoffet glyphosat, der findes i mange af disse sprøjtegifte, kan virke kræftfremkaldende. Det viser en helt ny undersøgelse.

Et nyt studie fra University of Washington viser, at kontakt med glyphosat, som er det mest anvendte aktivstof i ukrudtsmidler, kan øge risikoen for at få lymfekræft med op til 41 procent. På baggrund af de nye resultater er forskerne bag undersøgelsen nu sikre på, at stoffet har en risiko for at virke kræftfremkaldende:

– Vores analyse fokuserede på at levere det bedst mulige svar på spørgsmålet om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller ej. Resultatet af vores forskning har kun gjort mig mere overbevist om, at det er det.

Det fortæller Lianne Sheppard, professor ved University of Washingtons afdeling for Miljø- og Arbejdsmiljøvidenskab og Biostatistik, ifølge Ingeniøren i en pressemeddelelse.

Forskerne fra University of Washington’s analyse bestod i at gennemgå al relevant tidligere forskning vedrørende en eventuel kræftrisiko ved glyphosat. I undersøgelsen fokuserede forskerne især på de grupper af mennesker i hvert studie, der havde oplevet en høj grad af påvirkning ved kontakt med glyphosat.

Gennemgangen af tidligere forskning inkluderede studier udgivet mellem 2001 og 2018, herunder et studie med fokusgrupper på over 54.000 personer, der arbejder med sprøjtning af pesticider.

7. april 2019

* Regulering af privat giftforbrug

I 2017 udgjorde glyphosat 73 procent af den samlede mængde aktivstoffer i ukrudtsmidler til privat brug. Af dem blev der solgt ikke mindre end 20 tons herhjemme.

Fra 1. juli 2020 er det ikke længere tilladt at købe koncentrerede glyphosat-produkter som privatperson. Det er en del af en politisk aftale, der blev indgået i januar 2019. Aftalen betyder, at private generelt kun kan købe opblandede sprøjtegifte, der er klar til brug. Den ultrapopulære sprøjtegift RoundUp er således ikke blevet forbudt – kun aktivstoffet i koncentreret udgave.

I 2017 viste en EU-underskriftindsamling, at der er stor folkelig modstand mod landbrugets forbrug af glyphosat. Flere end 1 mio. europæere skrev dengang under på, at de ville have et forbud mod glyphosat i EU.

Den folkelige modstand kom efter, at undersøgelser fra WHO’s kræftforskningsinstitut viste en sammenhæng mellem brugen af glyphosat og fremkomsten af kræft. En sammenhæng, som blev og stadig bliver klart benægtet af den amerikanske producent Monsanto, der i mellemtiden har fusioneret med en anden giftgigant, nemlig tyske Bayer.

Desværre stemte Danmark dengang mod et generelt forbud mod glyphosat i hele EU. Det skete med Esben Lunde Larsen (V) ved roret.

7. april 2019

* DN: Bliv giftfri i haven

– Hvis du bruger sprøjtegift i haven, så rammer det ikke kun de planter, du vil fjerne, men har en indvirkning på hele økosystemet. Insekter, der lever i haven, og fugle, der spiser insekterne.

Giftfrie haver kan derfor være et helle for flere arter, mener Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

– I Danmark, hvor vi har meget opdyrket land, så kan haverne være et fristed, hvis der ikke bliver brugt sprøjtegift her, siger hun.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver giftfri i din have og hvilke fordele det har, så kig forbi Giftfri Have. Lige nu har 15.268 haveejere erklæret sig giftfrie landet over.

Udover at holde haven giftfri, så er det også en god idé at have mere vild natur i haven. Det gavner planter og dyr. De nyder godt af et gammel træ, der får lov til at stå eller lidt længere græs.

Læs mere om, hvordan du skaber en vild naturhave til glæde for bier og blomster med flere her.

7. april 2019