Aktuelt 2. halvår 2014

Contents
  1. Årets Nytårstorsk: – Dan the Man?
  2. Elål med fjernstyring
  3. Puget Sound i krise
  4.  Bornholm Bare Bedst
  5. Sælsikre havbrugere
  6. Sølvkarper koster guld
  7. Ny naturplan og planer om naturfond
  8. Muslinger og tang var ikke nok
  9. DN tilfreds med afslaget
  10. Endelave på vægtskålen
  11. Rokoko Dan
  12. Google Watch
  13. Odense Fjord revisited
  14. DSF vilde med Dan the Man
  15. Mens vi venter på “sportsfiskene”…
  16. – Slut med muslingeskrab i Nature 2000?
  17. Giftige spækhuggere
  18. Snyd for trekvart milliard
  19. Bavl om biavl
  20. Intet forbud mod sex med fisk
  21. Iltsvind i Limfjorden
  22. 27 år efter første Vandmiljøplan
  23. Flere sild og færre torsk
  24. Snart slut med at smide spisefisk ud
  25. Sæler med influenza – ikke pest
  26. Levende agnfisk igen-igen…
  27. Danmarksrekord i Villestrup Å
  28. En slørvinge vender tilbage
  29. Store mænger spildevand ud i vandløbene 
  30. – Luk Limfjorden!
  31. Slut med salmiakspiritus
  32. Kampen mod kutlingerne
  33. – Har skarven nu også skylden?
  34. LakeMap – nu
  35. Torsken på retur
  36. Tunfisk i Jammerbugten
  37. Åbningstalen: Mere natur
  38. Skrubber og ålekvabber i fremgang
  39. Mikroplast et makroproblem
  40. Stenrevene ved Frederikshavn
  41. Livsfarlige laks
  42. Ålen i høstakken
  43. Marin sne over dybhavet
  44. MRSA:
  45. Svinene slår til igen
  46. Plantegift i norske tamlaks
  47. BP mere skyldig i olieudslip
  48. Dan the Man strammer reglerne for lystfiskeri
  49. “Return of the River” – gratis filmpremiere!
  50. Baikalsøen drukner i alger
  51. Forbud mod levende agnfisk
  52. DNA-spor i søerne
  53. Skarven atter i fremgang
  54. I vejen i Vejle Å
  55. Bidt af en surfende haj
  56. Galileo: Skudt helt ved siden af…
  57. Stort anlægsarbejde ved Brande Elværk
  58. Cheminova: – Det bliver dyrt…
  59. Flot flynder: Ny verdensrekord
  60. Planterne tilbage til fjorden
  61. Havhaver på vej
  62. Limfjorden taber pusten – mere end før
  63. Sværdfisk på Langeland
  64. Flest fisketegn i Sønderjylland
  65. Plant ålegræs
  66. Stenrev studeres
  67. Tang på tovværk
  68. Dykkere vil sænke færge
  69. Danske fjorde varigt skadet
  70. 45 år siden første mand på Månen
  71. Nyt fiskeriudviklingsprogram
  72. Marker af økotang
  73. Vandrensning på biomanér
  74. – Spis fisk, men ikke enhver slags…
  75. RØD – find et alternativ:
  76. GUL – vær kritisk i valget:
  77. GRØN – spis bare løs:
  78. Kritiske fiskehandlere
  79. Stenrev skal beskyttes mod fiskere
  80. Tobiser og så tobiser
  81. Tanker om tobiser
  82. Limfjorden lider

* Årets Nytårstorsk: – Dan the Man?

Hvis du har fulgt med i løbet af året, vil du vide, at “Dan the Man” Jørgensen – fødevareminister for Vorherre – har været en regelmæssig gæst på denne side.

Dels fordi han har givet dansk lystfiskeri det løft, som det fortjente efter snart 25 års arbejde for at fremme lystfiskeriet og de samfundsøkonomiske gevinster heraf. Og dels fordi han begav sig ud på dubiøse vildveje omkring dyresex og brugen af levende agnfisk. Men afholdt sig helt fra de store problemer som dyrevelfærd i svinestaldene og på landevejene.

Dans givet korte tid som minister vil derfor ikke gå i glemmebogen. Det honorerer EkstraBladet ved at nominere Dan the Man til “Årets Nytårstorsk”. Her vist i Morten Ingemanns altid skarpe streg:

* Elål med fjernstyring

Et af verdens mest spektakulære dyr er den elektriske ål Electrophorus electricus, der kan blive mere end 2 meter lang med en omkreds på en lille halv meter. Den har et specielt haleparti, der udgør det meste af fiskens længde, og det er her, de elektriske organer findes. De kan generere en så kraftig strøm, at den elektriske ål kan lamme sit bytte med op til 600 volt.

Nu har forskere opdaget, at ålen ikke kun kan lamme sit bytte ved direkte kontakt. Den kan også gøre det på længere afstand. Herved får ålen sit byttedyr til at spjætte, hvilket røber dets skjulested.

Forskere fra Vanderbilt University i Nashville, USA har overvåget elektriske ål i en stor tank. Ved hjælp af et kamera, som kan fange ålens og dets byttedyrs hurtige bevægelser, optog de ålens jagt samtidig med, at de holdt øje med både ålens ‘strømpistol’ og byttedyrets muskelsammentrækninger.

De registrerede, at når ålen fornemmer bevægelsen af en fisk i nærheden, så udsender den elektriske impulser, som ikke bare giver fisken stød, men som yderligere forårsager en massiv, ufrivillig kontraktion af byttefiskens muskler, så denne lammes. Præcis som vi kender det fra elektrofiskeri i vore hjemlige åer.

Derudover opdagede forskerne, at den elektriske ål inducerede flere stød i byttedyret ved at udsende to eller tre impulser, efter at fisken allerede var lammet. Impulserne fik den lammede fisk til at spjætte, og derved kunne ålen lettere afsløre dens gemmested, hvis den lå i skjul.

I studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Science, var den lammede fisk dog kun 15 centimeter fra ålen. Men forskerne tror, at funktionen også virker på flere meters afstand. Igen præcis som med elektrofiskeriet.

27. december 2014

 Steen Ulnits

* Puget Sound i krise

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det: Det naturskønne Puget Sound i Nordvestamerika kæmper for livet.

Dette trods sølvblanke stillehavslaks, der vandrer op i de mange tilløb for at gyde. Trods velnærede sæler, der gerne bobber op mellem de mange lystbåde i områdets marinaer. Trods imponerende sorthvide spækhuggere, som følger laksene på deres gydevandring og viser sig selv i mægtige spring ud af vandet.

Problemet er diffust, men uhyre reelt, og netop heri ligger problemet: Alt ser smukt ud set fra oven. Men under den smukt glitrende overflade lurer katastrofen i form af en langsom død, der til sidst kan taget livet af Puget Sound, som med sine pynter og vige dækker næsten 4.000 km kystlinje – halvdelen af det samlede Danmark.

Problemet er skam identificeret. Ikke i form af giftigt spildevand eller kloakudledninger, for dem har man for længst styr på. Nej, i form af ofte klart overløbsvand fra hustage, veje, parkeringspladser, rensningsanlæg og generelle oversvømmelser – et fænomen, som amerikanerne kalder “stormwater”.

I takt med, at større og større områder befæstes med asfalt, beton og byggerier, kan regnvand og smeltevand ikke længere som tidligere trænge ned i jorden og absorberes her. I stedet ledes det direkte fra disse uigennemtrængelige overflader og ud og kloak- og afløbssystemer – direkte ud i søer og elve med afløb til Puget Sound.

Med sig bringer dette overløbsvand et utal af mere eller mindre giftige stoffer, som på denne måde ophobes i det akvatiske økosystem. Præcis som tilfældet er med tungmetaller og andre giftige substanser.

Man har iagttaget en bekymrende øget dødelighed blandt voksne og gydemodne coholaks, som man ikke kender årsagen til. Man mener, at giftige gummirester (i form af slidpartikler fra bildæk) fra de mange og ofte tæt trafikerede veje langs floderne kan være i hvert fald en del af forklaringen. Og i så fald et uhyre vanskeligt problem at løse.

Lakseyngelen forgiftes tilsvarende, når den på vej mod Puget Sound og Stillehavet må passere gennem byområder, hvor der tilføres giftigt overløbsvand. Muslinger og østers på lave banker bliver giftige og uspiselige, når de ophober store mængder gift fra det filtrerede vand. Byttefisk som sild og brisling ophober tilsvarende giftstofferne ude til havs, hvor de igen ædes af store stillehavslaks – med kongelaksene som de største og derfor mest giftige af laksene.

Da kongelaksene er et af spækhuggernes vigtigste byttedyr herude, ender de smukke dræberhvaler med livstruende koncentrationer af giftstoffer i kødet. En spækhugger på måske 5 tons æder mere end 100 kg kongelaks om dagen, hvis den skal trives og vokse. De største kan veje 6-8 tons og er da næsten ti meter lange.

Spækhuggerne i Puget Sound er måske de mest giftfyldte i hele verden, og det kan de takke millionbyer som Seattle i staten Washington for. De høje giftkoncentrationer har allerede nu betydet, at den oprindelige bestand på 120 spækhuggere er reduceret til knap 80. Og antallet er for stadigt nedadgående.

Diffuse problemer er som altid de sværeste at løse, da de skal løses mange forskellige steder og ikke kun et enkelt. Man har lokalt taget fat på et begrænse udledningerne af overløbsvand fra skybrud og snesmeltning, men der er lang vej igen, før spækhuggere og stillehavslaks kan ånde lettet op i Puget Sound.

– Var der nogen, som sagde “M-74”? I så fald bør man tage et kig og et klik på artiklen om netop dette nært beslægtede emne.

27. december 2014

 Steen Ulnits

*  Bornholm Bare Bedst

Vor enlige klippeø Bornholm er fra naturens hånd et sandt eldorado for havørreder. De mange små bække og åer er alle ideelle gyde- og opvækstpladser for Salmo trutta trutta, som efterfølgende stortrives i den omgivende brakke Østersø. Her kan de æde og vokse året rundt – sommer som vinter.

Mens lystfiskerne er begejstrede for de nye fredningsbestemmelser for havørreder ved Bornholm, Norsminde Fjord og Nybøl Nor, har det fået panderynkerne frem hos de bornholmske erhvervsfiskere. Ganske vist fisker disse kun få havørreder lige nu, men sådan skal det ikke nødvendigvis blive ved med at være.

– Vi er rimeligt trængte i forvejen. Og det kunne jo være, at der var en fisker eller to, der kunne få et nichefiskeri til at supplere deres fiskeri (med havørreder, red.). Derfor føler vi, at det er endnu en indskrænkning i vores muligheder for at drive erhvervsfiskeri, siger formanden for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen.

De bornholmske fiskere er i forvejen hårdt presset af den voksende sælbestand – primært den grådige gråsæl, der går i fiskernes garn, ødelægger disse og æder fangsten. Det går især hårdt ud over torsken, som sælerne elsker – og hidtil har det været torsken, der har været de bornholmske fiskeres hovedfangst.

Derfor gør fiskerne også, hvad de kan, for at udvide deres fiskeri i et forsøg på at skaffe tilstrækkeligt grundlag for deres fuldtidsfiskeri.

– Vi vil se, om vi kan påvirke den her beslutning, så vi stadig har muligheden for at fange havørreder kommercielt, siger Thomas Thomsen.

Målet for fødevareminister Dan Jørgensen er, at ordningen i 2015 skal udbredes til flere områder langs de danske kyster. Han har som den første minister set lyset og taget konsekvensen af de mange økonomiske analyser, der alle som én konkluderer, at lystfiskeri med stang og line er en langt mere profitabel udnyttelse af visse fiskearter, end erhvervsfiskeriet med garn og ruser nogensinde bliver det.

Facts om dansk lystfiskeri:

Mere end en halv million danskere driver lystfiskeri.

Lystfiskeriet betyder 2.500 arbejdspladser på landsplan.

Lystfiskeriet står for en årlig omsætning på næsten tre milliarder kroner.

Mange danske turistdestinationer forsøger nu at udvide lystfiskerturismen.

20. december 2014

 Steen Ulnits

* Sælsikre havbrugere

80 tons ørreder blev for nylig suget op fra Danmarks nyeste havbrug. Og som et af de få steder i verden er det lykkedes at opdrætte ørrederne uden brug af medicin overhovedet.

Baggrunden for det flotte resultat er, at ørrederne er opdrættet i Østersøen. Den er nemlig – med direktør Thor Gunnar Kofoeds egne ord – for fersk til saltvandssygdomme og for salt til ferskvandssygdomme.

– Det er hovedårsagen til, at vi har været forskånet for sygdomme blandt opdrætsørrederne. Dermed kan vi altså også sige, at vi er et af de få steder i verden, hvor der ikke er brugt medicin til fiskeopdræt, siger Thor Gunnar Kofoed fra Bornholms Havbrug.

De 80 tons ørreder er set i opdrætssammenhæng ikke ret meget, men det er første år med Bornholms Havbrug. Derfor har direktøren også kun tilladelse til en forsøgsproduktion, der skal danne baggrund for en ansøgning om mere permanente havbrug ved Bornholm.

– Vi er lige nu i dialog med myndighederne om at udvide med endnu et opdrætsbur af en lidt anden type næste år. Og vores endelige ansøgning vil gå på 3.000 tons ørreder, siger Thor Gunnar Kofoed.

Det største problem i havbrugets første leveår har været kampen mod bølgerne, der kan være ganske krappe i Østersøen. Det har både givet udfordringer ved den daglige fodring af ørrederne, men det giver også risiko for, at der slipper grådige gråsæler ind i burene. Derfor vil det nye bur også have nogle andre kanter og dermed være mere sælsikre.

I år bliver 9.000 ørreder – og det er kun en lille del af årets udbytte på ca. 80 tons – slagtet i Nexø. De resterende bliver fragtet til Sjælland for at blive slagtet og videreforarbejdet der. Målet er dog, at al forarbejdning af fisken med deraf følgende arbejdspladser skal ske på Bornholm.

– Men vi skal have en langt større produktion, inden vi kan få nogen til at investere i fabriksanlægget på Bornholm, siger Thor Gunnar Kofoed.

20. december 2014

Steen Ulnits

* Sølvkarper koster guld

…at bekæmpe. For det er ingen nyhed, at de er der og nok også er kommet for at blive.

For 30 år siden blev den asiatiske sølvkarpe introduceret i det sydlige USA. Den bruges i fiskeopdrættet til at rense op i dammene, hvor den ikke behøver foder. Efterfølgende har sølvkarpen spredt sig med lynets hast til blandt andet Mississippi-floden, hvor den både skaber problemer for sejlende og for andre fiskearter i floden.

Sølvkarperne har nu spredt sig så langt nordpå, at de snart vil invadere The Great Lakes. Det vil myndighederne undgå, og derfor eksperimenterer de nu med at sætte strøm til flodvandet for at holde fiskene væk fra de store søer.

Det vækker mindelser om havlampretterne, der invaderede Great Lakes fra Atlanterhavet efter åbningen af  Welland kanalen. Læs artiklen om datidens helt store menneskeskabte store miljøkatastrofe her.

Projekt Sølvkarpe koster amerikanerne millioner af dollars, men Lars Skou Olsen fra Den Blå Planet, tror, at det allerede er for sent.

– Jeg tror, at de har tabt kampen. Sølvkarpen har nu nået et niveau, som er så stort, at jeg ikke tror, at de magter det, siger han.

Når sølvkarpen yngler, kan den lægge op til 2.000.000 æg, og Mississippi-floden er et ideelt sted for fisken. På blot 13 måneder kan sølvkarpen nå en størrelse på tre kilo. Temperaturen er højere end der, hvor karperne kommer fra. Der er masser af føde, og så er der stort set ingen naturlige fjender.

– Så de breder sig med lynets hast, siger Lars Skou Olsen. – Fiskene er dygtige til at tilpasse sig, og de lever af fritsvævende alger i vandet, hvilket kun én anden fiskeart i området også gør, siger han. De har således næsten ingen konkurrence.

Sølvkarpen findes også i danske ferskvandsområder, men herhjemme er temperaturen langt fra høj nok til, at den kan nå at yngle og udbrede sig i samme omfang som i USA.

I Mississippi-floden oplever folk, at sølvkarpen ofte springer op i båden, når de sejler igennem floden. Årsagen bag deres spring er en flugtreaktion, som andre fiskearter også benytter sig af.

– Når de bliver presset, så springer de ud af vandet for at komme væk fra en angriber. Så er de ud af syn for angriberen, og så kommer de hurtigere væk, fortæller Lars Skou Olsen.

På YouTube ligger der i dag et hav af klip, som viser de skræmte sølvkarper springe højt ud af vandet – ofte sågar op i forbipasserende både. Det er ingen spøg at blive ramt af en 2-3 kg’s karpe, når man selv kommer susende med 20-30 knob…

20. december 2014

Steen Ulnits

* Ny naturplan og planer om naturfond

– Det er overordnet en god ting, at regeringen har præsenteret Naturplan Danmark, men der er bestemt også plads til forbedringer.

Sådan lød det fra SF, som for tre år siden selv var med til at gøre den nye naturplan til en del af regeringsgrundlaget.

Det er især på den økonomiske side, at det tidligere regeringsparti og nuværende støtteparti savner ambitioner fra regeringen, som ifølge Politiken vil afsætte 195 millioner kroner til at gennemføre naturplanen.

– Der, hvor der ikke kan opnås aftaler om, at landmænd frivilligt bidrager, skal der opkøbes jord. Der kommer man ikke langt med de cirka 200 millioner kroner, som er afsat, siger SF’s miljøordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Hos regeringens andet støtteparti, Enhedslisten, kræver man ligeledes flere penge i Naturplan Danmark, så der blandt andet kan rejses mere løvskov.

– Man skal både satse på mere skov og mere natur i eksisterende skov. Vi vil også beskytte grundvandet bedre. Det kan ske ved at rejse skov, mens man i andre områder bare skal undlade at sprøjte med pesticider og at gøde, siger miljøordfører Per Clausen til Ritzau.

Miljøminister Kirsten Brosbøll (S) skriver i en kronik i Politiken, at regeringens naturplan i høj grad skal baseres på frivillighed. Også når landmænd omlægger til økologi eller afstår arealer, som skal danne nye naturområder.

På det områder er SF imidlertid ikke optimister.

– Frivillighed er rigtig fint, hvis det virker. Men vi kan se i dag, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er meget skeptisk over for at udpege nye naturområder, siger Lisbeth Bech Poulsen.

SF vil dog ikke begynde at ekspropriere jord fra danske landmænd til ny natur, understreger miljøordføreren.

– Der er ingen, der bliver tvunget til det. Vi håber, at landmændene selv kan se interessen i at få en god og sund natur, når nu man lever af det, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Regeringen vil som en del af Naturplan Danmark oprette en naturfond, som skal tilføres 500 millioner statslige kroner og 375 millioner kroner fra private fonde.

SF har som en del af sit forslag til finansloven afsat dobbelt så meget – en milliard kroner – fra statens side til en ny naturfond. De penge skal blandt andet bruges på at opkøbe landbrugsjord, så man kan omdanne det til ny natur, lyder det fra partiet.

13. december 2014

Steen Ulnits

* Muslinger og tang var ikke nok

Opdræt af muslinger og dyrkning af tang skulle have kompenseret for forureningen fra et nyt havbrug syd for øen Endelave i Kattegat ved Horsens Fjord. Det er det første havbrug i verden, der lægger op til at fjerne lige så mange næringsstoffer, som det udleder, men nu lægger Natur- og Miljøklagenævnet op til at afvise metoden.

Det fremgår af et udkast til afgørelse fra nævnet. Ansøgningen fra Hjarnø Havbrug blev ellers godkendt af Miljøstyrelsen i maj, og havbruget er allerede under opbygning. Både fiskeopdrætternes forening, Dansk Akvakultur, og Danmarks Naturfredningsforening (DN), mener, at afgørelsen kan få principiel betydning.

Regeringen er nemlig på vej med en strategi for udvikling af akvakultursektoren i Danmark, som i udgangspunktet lægger op til, at produktionen fra havbrug i Danmark kan forøges med 70 procent inden 2020.

– Dette udkast til afgørelse vil bremse brugen af ny teknologi og skade mulighederne for at skabe vækst og nye arbejdspladser, hedder det i en pressemeddelse fra Dansk Akvakultur.

– Der er et stort vækstpotentiale i de danske havbrug, og alene Endelave-projektet vil give en omsætning på over 60 mio. kr. og skabe mindst 10 nye arbejdspladser i et område, hvor det i forvejen ligger tungt med nye jobmuligheder, siger foreningens direktør, Brian Thomsen.

13. december 2014

Steen Ulnits

* DN tilfreds med afslaget

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er tilfreds med Natur- og Miljøklagenævnets udkast til afgørelse.

– Nævnet stiller væsentligt højere krav end dem, Miljøstyrelsen har anvendt her, siger havbiolog Henning Mørk Jørgensen, DN. Han hefter sig ved, at nævnet lægger stor vægt på, at havbruget ligger meget tæt på et Natura 2000-område, hvor naturtilstanden ikke må forringes.

Nævnet mener ikke, at der er ordentlig dokumentation for virkningen af muslinge- og tangkultur til at opveje forureningen fra havbrug. Samtidig finder nævnet en lang række mangler ved grundlaget for Miljøstyrelsens tilladelse.

I Dansk Akvakultur oplyser chefkonsulent Lisbeth Jess Plesner, at foreningen er på vej med en række uddybende bemærkninger til nævnet i håb om, at den endelige afgørelse vil blive anderledes.

– Vi vil blandt andet med vores oplysninger argumentere for, at nævnet godtager den fjernelse af kvælstof og fosfor, som sker gennem muslinge- og tangkulturen, siger hun. Nævnets udkast til afgørelse er udsendt i høring i to uger.

Lisbeth Jess Plesner er projektleder for et fireårigt projekt, der netop handler om mulighederne for at bruge muslinger og tang til at kompensere for udledningerne fra havbrug. Projektet, der er støttet med næsten 9 millioner kroner fra en statslig udviklingspulje for grøn teknologi, har tiltrukket sig stor interesse fra udlandet.

– Projektet har haft enorm international bevågenhed. I lande som Tyskland og Polen håber man, at det er muligt at udvide havbrug uden at belaste vandmiljøet, selvom man jo tilfører næringsstoffer fra foder og fiskenes afføring, siger Lisbeth Jess Plesner.

Projektets endelige konklusioner forventes til foråret. Blandt udfordringerne er edderfugle, som holder meget af muslinger. Det spiller også en stor rolle i forhold til at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet, hvornår man høster muslingerne. I nogle perioder af deres udvikling indeholder de for eksempel op til 60 procent mere kvælstof og forventeligt også mere fosfor end i andre.

DN mener, at ideen om at kombinere havbrug med dyrkning af muslinger og tang i princippet er fin. Men metoden er efter DN’s opfattelse endnu ikke hverken driftssikker eller dokumenteret. Og da de indre danske farvande generelt er hårdt belastet af næringsstoffer, mener DN ikke, at der er basis for at anlægge flere havbrug her af den gængse type med åbne netbure.

Hjarnø Havbrug ønsker ikke at kommentere udkastet til afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Men det sidste ord er næppe sagt i den sag. Money counts…

13. december 2014

Steen Ulnits

* Endelave på vægtskålen

En sag fra Horsens kan blive afgørende for, om traditionelle havbrug har en fremtid i Danmark.

Et nyt havbrug ved Horsens blev søsat i foråret, og det har sat gang i en storm af klager. Sagen er i Natur- og miljøklagenævnet, og afgørelsen får stor betydning.

– Den er vigtig, for hvis vi får nej ved Endelave, skal vi overveje vores eksistens, siger direktør Anders Petersen fra Hjarnø Havbrug, der har en stribe små havbrug ved udmundingen af Horsens Fjord.

Det nye havbrug ved Endelave er meget større, men det forurener også mere, og derfor har Horsens Kommune klaget til Natur- og miljøklagenævnet. Sagen kommer samtidig med en række ansøgninger om flere store havbrug i de danske farvande, så afgørelsen bliver fulgt tæt.

– Hele erhvervet holder vejret og ser, hvad der sker ude ved Endelave, siger Anders Petersen. Problemet med havbrug er, at brugenes millioner af ørreder sender mange tons kvælstof ud i vandet. Hvis nævnet siger ja på mandag, vil regningen ende hos borgere og virksomheder på land, forudser formanden for teknik- og miljøudvalget i Horsens, Ole Pilgaard Andersen fra Dansk Folkeparti.

Alene havbruget ved Endelave udleder nemlig 88 tons kvælstof om året, og han er sikker på, at noget af det vil ende i Horsens Fjord. Det vil efterfølgende tvinge politikerne til at gøre noget for at leve op til vandmiljøkravene.

– Dér har vi kun ét værktøj, og det er at skærpe kravene overfor dem, der udleder vand til fjorden. Det kan være landbruget og industrien, siger Ole Pilgaard Andersen.

Åbne havbrug forurener. Så enkelt er det.

6. december 2014

Steen Ulnits

* Rokoko Dan

Dan Jørgensen truer med at gøre danske satirikere arbejdsløse, lyder det nu fra det satiriske magasin RokokoPosten, der ellers ikke plejer at mangle ord.

Men nu kniber det for alvor: Efter Dan Jørgensens seneste forslag om lystfiskeri på skoleskemaet erkender flere danske satirikere, at de står magtesløse over for fødevareministerens frontalangreb på deres profession.

– Han får mig til at føle mig som den grædende klovn. Udenpå smiler jeg nok tappert, men indvendigt triller tunge satiretårer ned ad mine kinder, forklarer den 27-årige Villads Petersen til RokokoPostens udsendte.

Han er et af de vittige hoveder, som skriver for en af Danmarks satireaviser. På daglig basis kæmper Villads for at give hårdt prøvede danskere et lille smil på læben i en krisetid. Men nu har han næsten givet op.

Grunden skal findes i Fødevareministeriet, hvor Dan Jørgensen ifølge flere kilder nærmest har gjort professionel satire umulig. Selv efter ministerens sager om både dyresex og taxature for hundredetusinder af kroner troede Villads, at humoristerne kunne vinde kampen.

– Vi har arbejdet så hårdt. Jeg tror ikke, ret mange mennesker er klar over, hvor megen kreativ energi der skal bruges for at overgå det indbyggede komiske potentiale i først at udråbe spaghetti med kødsovs til en trussel mod folkesundheden – for så at lave en konkurrence om landets nationalret, hvor stegt flæsk får flest stemmer.

Efter mange sene nattetimer lykkedes det alligevel at finde en sjov vinkel på Dans sager, siger satirikeren. Men det var blot en stakket frist. Det opdagede Villads, da han vågnede op til søndagsavisernes overskrifter:

– Jeg brød helt sammen i entréen og lagde mig grædende i fosterstilling, da jeg så, at Dan Jørgensen ville sætte lystfiskeri på skoleskemaet. Den mand er ganske enkelt nådesløs, siger han.

Flere danske humorister har nu rettet henvendelse til Dan Jørgensen og indtrængende bedt ham om at droppe satiren. De lover til gengæld at holde sig fra politik.

Man mindes – hvis man altså er gammel nok – hvordan den amerikanske komiker og sangskriver Tom Lehrer i sin tid måtte droppe sin satire, da Henry Kissinger gik ind i politik som amerikansk udenrigsminister. Også da blev satiren overgået af virkeligheden.

Så vidt RokokoPosten. Helt så humoristisk er meldingen næppe fra en af landets kendte lystfiskere og journalister, som på sin Facebook-profil skriver følgende:

Haves: Minister for dyresex, stegeflæsk og fisketurisme.

Søges: Minister, som tør tage et opgør med landbruget, så befolkningen kan få frugt og grøntsager uden sprøjtegift, og kød, som ikke er proppet med “spændende” bakterier.

Tjaeh. Det skal blive interessant at se, hvad der bliver Dan the Man’s politiske eftermæle.

– Minister for Stegt Flæsk, måske?

6. december 2014

Steen Ulnits

* Google Watch

Nej, det er ikke et spritnyt smartwatch fra Google, der hentydes til. Det er meget bedre end som så:

Satellitter og dataanalyse skal nu bruges i kampen mod ulovligt fiskeri. Ifølge magasinet “Wired” skal det ske med hjælp fra søgemaskine-giganten Google, der nu forsøger at leve op til sit eget tvivlsomme motto: “Don’t Be Evil”.

Google har sammen med to miljøorganisationer startet organisationen Global Fishing Watch (GFW), der skal give alle adgang til at følge verdens fiskerflåder og måske afsløre ulovligt fiskeri. Satellitter skal bruges til bekæmpe overfiskeri – ved at visualisere fiskefartøjernes bevægelser på et interaktivt verdenskort.

Det mener i hvert fald sammenslutningen GFW, der for nylig præsenterede den første version af det åbne webværktøj. Og der er vægt bag projektet. Udover Google er non-profit analysefirmaet SkyTruth og miljøorganisationen Oceana også en del af GFW.

Ideen er helt enkelt at samle data fra fartøjernes Automatic Identification System (AIS) og visualisere skibenes bevægelser på kort med satellitbilleder. Kortlægningen af fiskerbådenes færd skal sammenholdes med data om, hvor kvoteordninger og andre regler begrænser fiskeriet. Det er nemlig mange steder et kolossalt problem, at moderne fiskeflåder har været alt for gode til at finde og fange fisk. Og myndighederne alt for dårlige til at følge fiskerne.

Ifølge Wired anslår FN’s fødevareorganisation FAO, at en tredjedel af verdens fiskebestand er overudnyttet, og at mange arter befinder sig på grænsen til bæredygtighed.

Foreløbig er kortlægningen af fiskeflådernes ruter sket på baggrund af data fra 2012 og 2013, men håbet er naturligvis at kunne bruge mere aktuelle AIS-data.

Selvom det måske umiddelbart lyder som en overkommelig opgave, så drejer det sig alligevel om så mange data, at web-værktøjet foreløbig er i en betaudgave. Global Fishing Watch har indsamlet data om 111.374 fiskerbådes bevægelser i de to år, hvilket i sig selv fylder næsten en terabyte, skriver GFW på deres site.

Beta-versionen viser dog “kun” 35 millioner AIS-datapunkter om 3.125 fartøjers bevægelser. Dels har GFW først skulle vise at konceptet kan føres ud i livet, dels har man skullet verificere, at de trackede skibe også er fiskerbåde. Samtidig er der også mange mindre fiskerbåde, som slet ikke bliver tracket via AIS.

Det er klart, at den slags værktøjer ville være endnu bedre med mere aktuelle data, både når det angår skibenes færden og de satellitbilleder, der bruges til kortlægningen.

Heldigvis er der hjælp på vej, blandt andet fra flere private virksomheder, der arbejder netop med satellitter og billeder.

Et af dem er Silicon Valley-startup firmaet PlanetLabs, hvor tidligere NASA-ingeniører er i gang med at lave et netværk af små satellitter, der ifølge planen skal fotografere hele kloden én gang i døgnet. Ideen er lige præcis af give projekter som Global Fishing Watch adgang til næsten real-time billeder af både fastland og oceaner. Andre potentielle anvendelser er kortlægning af klimaforandringer, katastrofehjælp og lignende.

PlanetLabs har foreløbig 24 af de planlagte 150 satellitter i omløb om Jorden, og downloader tusindvis af billeder hver dag.

– Måske det bliver redningen for verdens svindende fiskebestande? Når nu alverdens myndigheder ikke kan eller vil finde ud af det…

6. december 2014

Steen Ulnits

* Odense Fjord revisited

Jeg er af venlige læsere blevet gjort opmærksom på, at ulnits.dk på Lystfiskerforum angribes for at videregive forkerte oplysninger om de nye fredningsbestemmelser på Odense Fjord. Angiveligt er det Danmarks Sportsfiskerforbund, der har æren for disse.

Jeg har ikke hørt noget fra angriberen selv, men skal da gerne svare her. For hædres den, som hædres bør. Og hånes den, der søger at tage æren fra andre. Og selv om man angribes skjult, kan man jo godt forsvare sig åbent, så det gør jeg her.

Den virkelige helt i spillet er biologen Jørgen Dan Petersen, der nu er pensioneret amtsdirektør samt teknik- og miljøchef i det hedengangne Fyns Amt.

Det var ham, der tilbage i 1990 tænkte den store tanke og fik overbevist de fynske lokalpolitikere om, at fisketurisme og naturgenopretning bør gå hånd i hånd. Det var ham, der fik lokalpolitikerne overbevist om, at det var sund fornuft at spytte et 2-cifret millionbeløb i vandløbsrestaurering og fjernelse af vandringshindringer for opgangsfiskene.

Jeg havde selv fornøjelsen næsten fra starten at undervise netværksdeltagere i projektet og lokale politikere i fisketurismens lyksaligheder og potentielle faldgruber. Derfor blev det også mig, der kom til at designe den første 3-sprogede hjemmeside for Havørredeldorado Fyns Amt – en side, der fortsatte næsten indtil nedlæggelsen af amterne i 2007.

Herefter fortsatte projektet som bekendt under det mere mundrette navn “Havørred Fyn” – noget underdrejet, da Fyn jo ikke længere kunne bestemme selv, men nu var kommet i bås med Sønderjylland i Region Syddanmark. Hovedsædet blev ved den lejlighed flyttet fra Odense til Vejle. Naturligvis til stor fortrydelse for fynboerne, som nu skulle spørge i Vejle først.

Selvsamme fynboer blev derfor rigtig glade igen, da fynboen Jacob Ellemann Jensen ved Odense Å premieren i marts 2014 kunne sige, at “så er det da dumt, at man ikke lige binder sløjfen om den her store pakke, som det kunne være”.

Han talte om de nye bestemmelser til gavn for de lokale havørreder i å og fjord og henviste til starten i 2011, hvor DSF engagerede sig og kontaktede ham. Og han prøvede ikke at tage æren for noget. I stedet refererede han høfligt til de mange millioner, som fynske kommuner langs Odense Å og Fjord allerede havde lagt i projektet. Siden starten i 1990, mere end 20 år tidligere.

Se og hør det selv på dette YouTube klip:

https://www.youtube.com/watch?v=6QrK6AGXzDs

Så hele grundarbejdet var gjort – med fjernelsen af de mange vandringshindringer i Odense Å – fra papirfabrikken i Dalum til opstemningen ved Brobyværk. Og så er det da fint, at DSF efterfølgende engagerer sig i Odense Fjord. I 2010, 20 år efter projektets start.

På samme måde er det fint og rigtig godt, at Dan Jørgensen som den gode fynbo, han også er, straks ser muligheden. Han bruger sin nyvundne ministermagt til at “binde sløjfen om den store pakke”, der med Jacob Ellemann Jensens ord allerede lå klar – efter 25 års slidsomt og kostbart arbejde i amt og kommuner.

Hele forarbejdet var gjort og det økonomiske potentiale så stort og veldokumenteret, at nye regler kunne indføres for at sikre samfundet den økonomiske gevinst af mange års investeringer. Den lå lige til højrebenet, kunne man sige.

Det er altid dårlig stil at tage æren for andres arbejde, og det har Dan Jørgensen da heller ikke gjort. Han har i stedet handlet hurtigt og handlet rigtigt – til største gavn for såvel lystfiskeriet som fisketurismen. Han har stået på skuldrene af næsten et kvart århundredes hårdt arbejde for at nå så vidt.

Min største respekt for det.

30. november 2014

Steen Ulnits

* DSF vilde med Dan the Man

Det danske lystfiskeri omsætter årligt for 3 mia kr, og der er et stort potentiale for yderligere omsætning. En bedre beskyttelse af værdifulde sportsfisk og vandmiljøet er vejen frem. Derfor har Dan Jørgensen, fiskeriets minister, netop fremlagt en række visioner, der historisk vil forbedre dansk lystfiskeri, og sportsfiskerne er begejstrede.

– Vi har aldrig tidligere haft en minister og en regering, der har gjort så meget for dansk lystfiskeri på så kort tid. Det er historisk, og det vil få stor, positiv betydning for fremtidens lystfiskeri og værdien af det, siger Verner W. Hansen, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskerne er begejstrede, fordi de nye visioner matcher rigtigt godt med de ambitioner, som sportsfiskerforbundet selv har lanceret. Ministeren vil blandt andet frede de unikke bestande af brakvandsgedder i en femårs-periode, og så skal garnfiskeriet forbydes i en række udvalgte områder, for at beskytte havørreden, der er Danmarks absolut mest populære sportsfisk. Tiltagene følges op af en øget kontrolindsats i forhold til det ulovlige fiskeri, lover ministeren.

– Vi er naturligvis rigtig glade for, at Dan Jørgensens initiativer i meget høj grad bygger på de forslag, som vi har arbejdet på gennem lang tid, siger Verner W. Hansen.

Han mener, at indsatsen og inspirationen til at gøre mere ved problemerne for havørreden og brakvandsgedderne har baggrund i blandt andet det succesfulde Fishing Zealand projekt og Odense Fjord-modellen, der er to højt prioriterede mærkesager, som Danmarks Sportsfiskerforbund har arbejdet intensivt på gennem de seneste år, i et meget tæt og konstruktivt samarbejde med lokale foreninger, lystfiskere, kommuner, politikere og erhvervsliv.

I den forbindelse er det nok på sin plads at nævne, at hele forarbejdet til den nuværende Odense Fjord-plan er skabt af det daværende Havørredeldorado Fyns Amt. Det har hverken fødevareminister Dan Jørgensen eller Danmarks Sportsfiskerforbund det mindste at gøre med. Faktisk har DSF siden havørred-projektets start i 1990 flere gange været en decideret modspiller, der så fisketurismen som et nyt problem og ikke som løsning på et gammelt.

Men man kan jo heldigvis blive klogere, som DSF tilsyneladende er blevet det. Synd bare, at det skal tage så mange år, før pråsen går op. Og når det så endelig sker, lukker man samtidig – med forbuddet mod levende agnfisk – portene på vid gab for de dyrevenner, der gerne ser fangst og genudsætning af gydemodne fisk forbudt.

Og det er jo noget, som mange af os jo regelmæssigt praktiserer ved de jyske lakse- og ørredåer.

27. november 2014

Steen Ulnits

* Mens vi venter på “sportsfiskene”…

Alle visioner og forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbunds folder “Visioner for udviklingen af det danske lystfiskeri” er naturligvis ikke indfriet i Dan Jørgensens nye tiltag. Især indsatsen for de fem vigtige sportsfisk: gedde, aborre, sandart, laks og ørred samt en udfasning af redskabsfiskeriet i de danske søer mangler og står fortsat højt på ønskesedlen hos sportsfiskerforbundet.

– Vi er rigtig glade for de resultater, vi har opnået nu. Det vil ikke kun gavne lystfiskeriet, ved at der bliver flere fisk til de danske lystfiskere. Det drejer sig i lige så høj grad om at sikre nogle sårbare fiskebestande, så de får mulighed for at bevæge sig til og fra deres gydeområder. På den måde kan vi få genopbygget store og stærke, vilde fiskebestande, og det er et arbejde som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund sætter meget højt og har stor erfaring i, siger Verner W. Hansen.

Samtidig glæder vi os over, at Dan Jørgensen har bebudet, der vil komme flere tiltag i 2015. Her vil vi fortsat kæmpe for at få indført et omsætningsforbud for de fem sportsfisk. Og så vil vi fortsat arbejde ihærdigt på at få udfaset alt redskabsfiskeri i de danske søer og få indført et omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand.

Dan Jørgensen har travlt. Han er sikkert bedre end mange andre klar over, at hans tid er kort, og at han snart må væk. Senest ved næste valg. Lad os håbe, han når det.

27. november 2014

Steen Ulnits

* – Slut med muslingeskrab i Nature 2000?

Fødevareminister Dan Jørgensen og regeringen lancerer nu en række yderligere tiltag, der vil forbedre den danske natur og det danske vandmiljø og dermed også grundlaget for det danske lystfiskeri. Blandt andet vil et forbud mod trawlfiskeri i natura 2000 områder samt regeringens nye Naturplan Danmark forbedre vandmiljøet og levestederne for fiskene.

– Indsatsen mod det ødelæggende trawlfiskeri og naturplanen er i den forbindelse utrolig vigtige tiltag, siger Verner W. Hansen fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ministeren har endvidere nedsat en hurtigtarbejdende task-force, der skal skabe overblik over eksisterende projekter og arbejde på at finde nye potentielle, bæredygtige lystfiskerdestinationer i Danmark.

– Jeg er sikker på, Fishing Zealand, som vi har udviklet i et unikt og meget positivt samarbejde med kommuner, lokale foreninger og erhvervsliv på Sjælland, kommer til at danne forbillede for fremtidens bæredygtige lystfiskeri, hvor både lokale og turister vil få stor fordel af et godt vandmiljø med flere store vildefiskebestande, sige Verner W. Hansen.

Lad os håbe, at Werner får ret. Indtil videre ser det jo ud til, at sjællandske sportsfiskere er mere utilfredse med DSF end længe. Ikke mindst efter forbuddet mod brug af levende agnfisk. Jævnfør flere tidligere indslag på denne side.

Og det ville da være smukt, dersom fødevareministeren nu vil forbyde det muslingefiskeri i ellers beskyttede Natura 2000 områder, som fødevareministeren ellers selv har givet en totalt uforståelig tilladelse til.

Men det vil jeg se, før jeg tror det.

27. november 2014

Steen Ulnits

* Giftige spækhuggere

Antallet af spækhuggere er de senere år steget meget langs Grønlands østkyst – måske på grund af den globale opvarmning af verdenshavene. Faktum er i hvert fald, at lokalbefolkningen nu fanger flere spækhuggere end nogensinde, spiser dem selv eller fodrer deres slædehunde med kødet.

Tidligere forskning fra Stillehavet har vist, at spækhuggere ophober store mængder af giftstoffer i spækket. Nu er et dansk forskerhold fra Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet derfor gået i gang med at undersøge både havdyr, mennesker og hunde for at se, hvor stort problemet er i Tasiilaq i Østgrønland. For muligvis er spækhuggerne slet ikke egnet til at spise, fortæller Aarhus Universitet.

Spækhuggere kan blive meget gamle, og giften i deres byttedyr – eksempelvis sæler – bliver ved med at være i dem. Når mennesker spiser spækhuggerne, er der risiko for, at de får en stor koncentration af miljøfremmede stoffer – de såkaldte POP’er (Persistent Organic Pollutants). Stofferne er mistænkt for at kunne give blandt andet kræft, påvirke evnen til at få børn og immunforsvaret.

De foreløbige undersøgelser viser, at spækhuggerne har 10 gange så høje mængder af POP’er som isbjørne.

Under opholdet i Tasiilaq har forskerne undersøgt 36 mennesker, der alle har spist forskellige mængder af spækhuggere. Man har spurgt ind til livsstil og kostindtag, og man har taget prøver fra blod, væv, urin og udåndingsluft, som nu bliver undersøgt for miljøfremmede stoffer, fedtsyrer, hormoner og vitaminer.

– Målet er at bestemme, hvordan POP’erne påvirker immunforsvaret og hormonbalancen i mennesker, siger professor og centerleder for Center for Arktisk Sundhed Eva Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Man undersøger også slædehunde, og man indsamler sammen med islandske og norske kolleger vævsprøver fra forskellige spækhuggere. Ligesom lokale fanger fremover også tager prøver af maveindholdet fra spækhuggere, når de fanger dem.

Man vil også ved hjælp af satellitsendere monteret på spækhuggere se, hvor de finder deres føde.

Forskerne håber at finde ud af, hvordan giftstofferne vandrer i fødekæderne, fortæller professor Rune Dietz, der står i spidsen for forskningsprojektet. Når forskningsresultatet står klart, vil forskerne kunne sige, om det stadig er klogt for mennesker at spise spækhuggere.

Personligt har jeg dog for længst droppet spækhugger fra menuen.

20. november 2014

Steen Ulnits

* Snyd for trekvart milliard

EU-Domstolen giver ikke Danmark ret i sagen om de danske brakregler og kontrollen af dem i årene 2002 til 2004.

Sagen betød, at Danmark i 2009 måtte betale 750 mio. kr. af den udbetalte landbrugsstøtte tilbage til EU-Kommissionen. Dette skyldtes, at Kommissionen mente, at den danske administration af brakreglerne i perioden ikke levede op til EU’s regler.

EU-Domstolens dom kan ikke appelleres til en højere instans. Dermed sættes der nu det endelige punktum i sagen.

– Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Vi har hele tiden været overbevist om, at vi den gang fulgte reglerne, og det var også derfor, vi valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen og efterfølgende at appellere dommen fra EU-Retten til EU-Domstolen, siger EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner.

Selvom Danmark i 2009 betalte de 750 mio. kr. tilbage til EU, så var Danmark ikke enig i afgørelsen og indbragte derfor sagen for EU-Retten. Her var der imidlertid ikke opbakning til Danmarks synspunkter i sagen.

Derefter appellerede Danmark EU-Rettens dom til EU-Domstolen, hvis endelige dom i sagen foreligger nu.

Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om, hvorvidt det var de allerede udbetalte EU-tilskudskroner til landbruget, der gik tilbage til EU. Eller om det var skattekroner fra det danske samfund, der blev brugt til at betale landbrugets forsøg på svindel tilbage med…

Fakta: 

Efter revisionsbesøg fra EU-Kommissionen i 2004 fik Danmark i 2009 underkendt et beløb på ca. 750 mio. kr. vedrørende hektarstøtten.

Underkendelsen skyldtes uoverensstemmelse om plejen og kontrollen af de braklagte arealer. Underkendelsen vedrørte årene 2002 – 2004.

Danmark anlagde sag mod EU-Kommissionen ved EU-Retten (1. instans) i sommeren 2009.

Danmark tabte sagen. EU-Retten anerkendte dog, at der kunne være plantedække på braklagte arealer.

Danmark appellerede dommen i 2012 til EU-Domstolen (2. og sidste instans).

Generaladvokaten fremlagde den 30. april 2014 sit forslag til EU-Domstolens afgørelse.

EU-Domstolens endelige dom i sagen er afsagt den 15. oktober 2014.

20. november 2014

Steen Ulnits

* Bavl om biavl

De fælles EU-regler for økologisk biavl indeholder krav om, at en økologisk bigård skal placeres i et område, hvor nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km i det væsentlige består af økologiske afgrøder, vild bevoksning eller bevoksning på arealer behandlet efter miljøskånsomme metoder, som ikke påvirker biavlens økologiske status.

Placeringen af bigården skal således også tage højde for biernes sundhed. Bigården må derfor ikke være i nærheden af forureningskilder og områder, hvor der bruges pesticider eller bejdset såsæd.

Med udgangspunkt i en kortlægning foretaget af Aarhus Universitet har NaturErhvervstyrelsen i tæt dialog med bl.a. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer fundet en løsning for, hvordan reglerne kan implementeres i Danmark.

Det bliver nu muligt at have økologisk biavl i områder, hvor der er udover økologisk landbrug også er enkelte konventionelt dyrkede arealer uden for omdrift. Ændringen træder i kraft d. 3. oktober 2014.

Der er således flere egnede områder til økologisk biavl, og mange eksisterende områder er blevet udvidet, så det samlede godkendte areal stiger fra 2.000 hektar til nu 5.000 hektar.

Da der er mangel på bier til bestøvning, giver EU-reglerne mulighed for at have både økologisk og ikke-økologisk biavl på samme bedrift. Det forudsætter dog, at den ikke-økologiske biavl lever op til reglerne for økologisk biavl med undtagelse af kravet om bigårdens placering. Kun honning fra den økologiske biavl kan sælges som økologisk.

Udover de kortlagte arealer vil der i fremtiden være mulighed for flere områder for økologisk biavl. Hvis mindre ikke-økologiske landbrugsarealer dyrkes uden brug af pesticider eller bejdset udsæd, og biavleren ellers kan dokumentere dette, vil NaturErhvervstyrelsen i fremtiden godkende området til økologisk biavl.

Her på Højskolen på Kalø har vi gennem mange år haft bistader med økologiske bier. Hver morgen på paraden indprenter vi dem, at de naturligvis kun må søge og samle nektar på økologiske marker. Og helst bør de holde sig inden for Nationalpark Mols Bjerge klart afmærkede grænser.

Vi gør samtidig de enkelte bier opmærksom på, at de eller vil blive forsynet med GPS, så vi kan kontrollere deres færden mellem økologiske og ikke-økologiske områder. Det manglede da bare, når der senere skal økomærke på honningglassene!

Vi må endnu engang konstatere, at begrebet “økologi” er en diffus størrelse. At noget aldeles uøkologisk med et pennestrøg kan gøres til noget, der gerne må kaldes økologisk – hvis ellers det passer ind i ens kram af økonomiske hensigter.

Tag som eksempel de såkaldt “økologiske” ørreder, der undervejs til danskernes spisebord skam fodres med masser af medicin og antibiotika.

– Økologik for burørreder, må man vist kalde det…

20. november 2014

Steen Ulnits

* Intet forbud mod sex med fisk

Dan the Man har travlt for tiden. Vor stadig nye fødevareminister er givet klar over, at tiden er knap, før han må væk – til næste valg. Der er således meget, han skal nå – på meget kort tid. Og det ses af beslutningerne, der ofte træffes i hast og på en yderst tvivlsom baggrund.

I regelen er Dan Jørgensen yderst enig med Dyreetisk Rod, men der er dog forhold, ministeren ikke kan blive enig med Rodet om. Således har Dan the Man nu foreslået, at det skal være forbudt at have sex med dyr. Præcis som det allerede er i Sverige og Norge.

I Dyreetisk Rod mener man imidlertid, at dyrene allerede er beskyttet – via dyreværnsloven. Der er således ikke behov for yderligere beskyttelse. Det var tilsyneladende kun de levende agnfisk, der havde brug for mere beskyttelse – som tilsyneladende ikke allerede var omfattet af dyreværnsloven.

Dette bringer straks helt nye spørgsmål på banen, som et par venlige læsere har sendt til mig – nok med et glimt i øjet:

– Skal det være strafbart at have sex med fisk – i vandet eller oven vande? Det er naturligvis primært de blødfinnede sportsfisk, der tænkes på her – fisk som ørreder og laks. Pigfinnede fisk er næppe så udsatte.

– Skal det være strafbart at have sex med slagtesvin på vej over grænsen til slagterier i Tyskland? – Eller er de her i transit og derfor lovligt bytte i et lovløst land? 

– Og hvad med uønskede giraffer på dødsgangen i Zoo? – Har de behov for yderligere beskyttelse mod betalende gæster?

Det er naturligvis aldeles absurde spørgsmål. Men de viser, at Dan Jørgensens forslag om forbud mod dyresex og brugen af levende agnfisk rejser flere nye spørgsmål, end det løser problemer. Et uigennemtænkt makværk fra en givet velmenende minister, som imidlertid er blevet vildledt af en flok manipulerende hyklere fra Dyreetisk Rod. Patetisk.

Et begreb som “videnskabelig uredelighed” dukker op på den indre skærm og vækker minder om dengang, da Bjørn Lomborg netop blev dømt videnskabeligt uredelig. I sit uendelige behov for at være på og Rasmus Modsat havde Lomborg fusket med facts og sammenlignet både æbler, pærer og appelsiner. For at nå de konklusioner, han nu ønskede.

Mere og mere tyder på, at Dyretisk Rod arbejder efter de selvsamme principper…

13. november2014

Steen Ulnits

* Iltsvind i Limfjorden

Udsigterne for efterårets muslingefiskeri i Limfjorden er dystre. Dels er sæsonen forsinket, og dels er mange muslinger allerede døde.

Det værste iltsvind i 15 år koster nu dyrt for Limfjordens muslingefiskere. Sæsonen begynder for nylig med næsten halvanden måneds forsinkelse, og udsigterne er dystre.

– Det ser skidt ud. Der er rigtig mange døde muslinger derude, siger Limfjordsfiskernes formand, Svend Aage Poulsen.

– 75 procent af de muslinger, vi skulle have fisket på her i efteråret, er nu døde, vurderer muslingefiskernes formand forud for sæsonen.

Det er sommerens langvarige iltsvind, som har kvalt tonsvis af muslinger på Limfjordens bund. De muslinger, som stadig lever, har været længe om at nå den rette kødprocent, så fiskeriet er omkring seks uger forsinket:

– Man går hver dag og venter på at komme i gang. Og muslingeindustrien venter også utålmodigt. De vil gerne overholde aftaler med kunderne, men det er svært, når man ikke kan få råvarer, siger Svend Aage Poulsen.

Fiskerne og muslingeindustrien kan ikke gøre meget andet end at håbe på, at der bliver mindre iltsvind i fjorden næste sommer.

– Der er ny muslingeyngel på vej i fjorden, men der går et år eller halvandet, før vi kan fiske på dem. Så vi må jo bare prøve at halte os igennem, siger han.

Limfjorden er landets vigtigste farvand for fiskeri af blåmuslinger. Omkring 300 arbejdspladser er her afhængige af fiskeriet.

13. november2014

Steen Ulnits

* 27 år efter første Vandmiljøplan

Nu ses effekten endelig – efter 27 år. Investeringer i effektiv rensning af spildevandet har haft sin virkning. Skrubber og ålekvabber vender tilbage til fjordene.

Mange års fokus på at rense vores spildevand, inden det løber i vandløbene, er årsagen til at bundfisk som skrubber og ålekvabber nu vender tilbage til de danske fjorde og have. Det er både forskere og rensningsanlæg enige om.

– Det er effekten af, at både industri, landbrug og kloakforsyninger har holdt slam og næringsstoffer tilbage fra Limfjorden, som vi nu kan se, siger Bjarne Nielsen, direktør for Aalborg Forsyning Kloak A/S.

Folketingets første Vandmiljøplan fra 1987 betød store investeringer for blandt andre byernes rensningsanlæg, der blev pålagt at mindske udledningen af fosfor med 80 procent.

I dag knap 30 år senere ses så investeringernes langsigtede effekt ved at bundlevende fisk vender tilbage til blandt andet Limfjorden.

– Uden byernes reduktion af fosfor ville man ikke have opnået den kvalitet af Limfjorden, som man ser i dag, siger Jes Vollertsen, miljøprofessor ved Aalborg Universitet.

I Nordjylland er antallet af bundlevende fisk steget både i Limfjorden, Mariager Fjord og Kattegat. Før de døde hummere i Kattegat i 1986 og den efterfølgende Vandmiljøplan i 1987 blev størstedelen af vores spildevand ledt direkte i vandløbene. – og videre ud i sø og hav.

13. november 2014

Steen Ulnits

* Flere sild og færre torsk

Flere sild må ende i fiskernes net det kommende år, og torskekvoten er ikke sat så meget ned som frygtet. EU’s fiskeriministre er enige om kvoter.

Danske fiskere kan se frem til at måtte fange færre torsk, flere sild og lidt færre brisling og laks i Østersøen til næste år, efter at EU-landenes fiskeriministre i Luxembourg er blevet enige om kvoterne for næste år.

– Efter intense forhandlinger har vi landet en aftale, som de danske fiskere kan være godt tilfredse med. Torskekvoterne er reduceret mindre end frygtet, og der bliver flere sild til de danske fiskere, som også beholder deres havdage på niveau med i år, oplyser fødevareminister Dan Jørgensen.

Sildekvoten sættes op med hele 45 procent i den centrale del af Østersøen, mens den øvre grænse for torskefiskeriet i samme område bliver sat ned med seks procent. EU-Kommissionen havde oprindelig lagt op til en halvering af torskekvoten.

Antallet af havdage bliver i 2015 147, hvilket er det samme som i indeværende år. Men formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er ikke så begejstret som fødevareministeren:

– De danske fiskere er tilfredse med, at det ikke blev minus 50 procent. Men skrækscenariet var også så tåbeligt, så man kan altid komme og vise noget, der er bedre end det. Vi havde håbet på en kvote af samme størrelse som sidste år, siger han.

Fiskernes formand mener, at fiskerne var blevet lovet ‘en ekstra mængde’ på kvoterne, nu da de skal til at følge helt nye regler, der betyder, at alle fangne fisk skal bringes med i land. Det såkaldte udsmid- eller discardforbud træder i kraft 1. januar.

6. november 2014

Steen Ulnits

* Snart slut med at smide spisefisk ud

Danske fiskere frygter, at deres økonomi falder fra hinanden. Derfor sætter de her i september gang i flere forsøg, der skal ruste fiskerne til den nye virkelighed uden udsmid.

– Det gælder simpelthen om at sikre, at fiskerne overhovedet kan få økonomi i fiskeriet fremover, siger Kenn Skau Fischer, der er chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation til DR Midt & Vest.

– Reglerne kræver, at fiskerne sorterer og opbevarer fisken på nye møder ombord på fartøjerne og de skal også håndteres anderledes i havnene. Så der er udfordringer nok ved discardforbuddet, siger han.

Det er EU, der har besluttet forbuddet mod discard eller på dansk: Udsmid af fisk. Det indføres i industrifiskeriet til næste år og i konsumfiskeriet, altså fiskeriet efter spisefisk, i 2016. Og det er bestemt ikke for tidligt at forberede sig, selvom der altså er mere end et år til, det er slut med at smide spisefisk i havet, siger Kenn Skau Fischer fra fiskeriforeningen.

I denne måned starter fiskerne sammen med forskere på DTU Aqua en række forsøgsfiskerier, som skal finde nye metoder til at undgå undermålere i fangsten.

– Selvom fiskerne fremover skal tage de små fisk med i havn, så må de ikke sælges til menneskeføde, siger Kenn Skau Fischer til DR Midt & Vest.

Forsøgsfiskerierne går blandt andet ud på at finde nye metoder til at begrænse fangsten af undermålere, som ikke må sælges. De to første fartøjer starter forsøgsfiskeriet i Skagerrak i midten af september.

6. november 2014

Steen Ulnits

* Sæler med influenza – ikke pest

Der er pt. rigtig mange sæler i de indre danske farvande. For mange, vil nogle mene, og naturen giver dem nu ret. En influenzaepidemi har nemlig ramt de danske sæler.

Derfor kunne gæster langs de vestjyske strande i efterårsferien opleve, at der skyllede døde sæler op på land. Naturstyrelsen opfordrer til, at man lader sælerne ligge, da der kan være smittefare ved at røre dem.

Sygdommen ramte i sommer Anholt og Kattegat, og den har nu bredt sig til Nordsøen og Vestkysten. Sygdommen rammer forskellige områder i bølger og varer cirka en uge, hvorefter den vil klinge af.

Sælerne dør af bakterieinfektioner, når de bliver svækket af influenzaen, og hverken voksne, børn eller hunde bør komme i kontakt med de selvdøde dyr.

Den danske sælbestand er ikke i fare som følge af sygdommen, som ikke må forveksles med sælpest, der tidligere har været hård ved de danske sæler.

De fleste steder vil naturen tage sig af de døde sæler, og kun i særlige tilfælde vil Naturstyrelsen fjerne dem.

6. november 2014

Steen Ulnits

* Levende agnfisk igen-igen…

Debatten om brugen af levende agnfisk er ikke død med Dan Jørgensens nylige forbud, der bakkes op af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Snarere tværtimod. I hvert fald viser en ”vælgeranalyse” blandt læsere af fiskemagasinet Fisk & Fri, at fire ud af fem fiskere er mod forbudet.

Dette understreger den kendsgerning, at DSF primært interesserer sig for laks og ørreder i de jyske åer, hvor der ikke fiskes med levende agnfisk. Mens gedder, aborrer og sandarter, som ofte fiskes med levende agn, rangerer langt højere på de sjællandske søer. Kort sagt: Det nye forbud mod brug af levende agnfisk er med til at styrke modsætningerne mellem Jylland og Sjælland – i en tid, hvor der er brug for det stik modsatte.

Thomas Søbirk, som selv er sjællænder og indehaver af den hedengangne konkurrent til Fisk & Fri, nemlig magasinet FiskeFeber, har efterfølgende taget DSF i forsvar. Han er efter eget udsagn blevet ”headhuntet” til bestyrelsen i DSF som repræsentant for sjællandske lystfiskere, der er svagt repræsenteret i DSF. Her samler interessen sig som sagt om fiskeriet i de jyske åer.

Thomas Søbirk, der efter eget udsagn selv har set lyset og er konverteret fra levende agn til døde fluer, argumenterer som følger på Fisk & Fri’s hjemmeside:

“At DSF har en etisk grundholdning til lystfiskeri der hedder, at ”fangede fisk skal aflives øjeblikkeligt eller nænsomt genudsættes”. I DSF-regi tænker man meget over, hvordan omverdenen opfatter os lystfiskere, og hvordan vi bedst kan bevare friheden til at dyrke vores hobby. DSF mener, at man simpelthen ikke har argumenterne til at forsvare fiskeri med levende agn i en tid, hvor der findes udmærkede alternativer. Forsvarer DSF derimod fiskeriet med levende agn i offentligheden, frygter DSF at miste for stor troværdighed generelt.”

Forstå ham, hvo som kan. Jeg kan ikke. Troværdigheden er jo for længst sat over styr, når DSF’s egne medlemmer samtidig og i stor stil praktiserer Catch & Release, hvilket påfører gydemodne fisk helt unødige smerter og stress inden gydningen. Man kan ikke både støtte et forbud mod fiskeri med levende agn og så selv praktisere Catch & Release i stor stil. Det er hykleri.

Læs om kort tid  – her på ulnits.dk – en tankevækkende artikel om DSF’s tvetungede holdning til emnet. Om hvordan man kan sige ét i det offentlige rum og noget ganske andet bag §7-udvalgets lukkede døre.

Det er artige sager, der vækker mindelser om forgangne tider, hvor DSF gerne sad på skødet af Dansk Laksefond, hvis ene bestyrelsesmedlem dengang var den største enkeltforurener af Storebælt. Hvor man beredvilligt delte ud af fiskeplejemidler til udsætning af skrubber, der siden blev destrueret, fordi de ikke opnåede mindsteprisen. Og så videre.

Jeg havde håbet, at dette var et overstået fænomen. En levn fra en svunden tid. Men det er tydeligvis og desværre ikke tilfældet.

Læs artiklen om fisk og smerte, hvis du vil have en mere kvalificeret viden end dette. Ingen ved, om fisk kan føle smerte. Det er et rent trosspørgsmål. Og kan de det, skal Catch & Release naturligvis også forbydes.

30. oktober 2014

Steen Ulnits

* Danmarksrekord i Villestrup Å

Biologerne kunne næsten ikke komme frem for sprællende fisk, da man i september måned talte ørreder i Villestrup Å i Nordjylland.

Naturstyrelsen talte i alt 2.700 ørreder på en 100 meter lang strækning af åen. Dermed slår åen ørredrekord i Danmark. I 1982 var der kun fem ørreder per 100 meter.

Rekorden er et resultat af flere store naturgenopretningsprojekter i Villestrup Å de senere år.

– Når vi gør en målrettet indsats og fjerner spærringer – som for eksempel dambrug – i vandløbene, så står ørrederne nærmest på spring for at indtage åerne. I Danmark har vi et optimalt klima for havørreder, og ørrederne trives enormt godt og kan blive meget talrige, når vandmiljøet ellers er i orden, siger biolog Thorsten Møller Olesen fra Naturstyrelsen i Aalborg.

Fra 2008 til 2011 har Naturstyrelsen i samarbejde med lodsejere og Mariager Fjord Kommune nedlagt i alt syv dambrug, der tidligere spærrede åen, så ørrederne nu kan følge deres naturlige instinkter og vandre frit mellem havet og åen.

Den positive udvikling for ørrederne i Villestrup Å er ikke enestående. De seneste 10 år er bestanden af ørreder fordoblet i eksempelvis Ribe Å i Sønderjylland.

– Vi behøver ikke længere at sætte massevis af fiskeyngel ud for at holde bestanden af ørreder i live i Ribe Å. Vi har sikret fri passage for fiskene på steder, hvor flere dambrug spærrede vejen, og vi har udlagt tonsvis af gydegrus. Nu er naturen kommet til et sted, hvor den kan klare sig selv uden vores hjælp med udsætning af nye fisk, siger biolog Jan Steinbring Jensen fra Naturstyrelsen i Vadehavet.

Den seneste forandring af Ribe Å skete i sommeren 2014, da Naturstyrelsen ledte åen forbi slotssøen ved Gram Slot. Gudenåen ved Vilholt Mølle og Vejle å ved Vingsted er desuden andre eksempler på vandløb, hvor ørrederne er i stærk fremgang i halen på store vandløbsprojekter.

30. oktober 2014

Steen Ulnits

* En slørvinge vender tilbage

Et bedre vandmiljø har givet comeback til et næsten uddødt insekt.

Stor Slørvinge, som længe har været på vej til at blive udryddet i Danmark, er blevet set flere steder igen. Senest er det lille insekt blevet fundet i Villestrup Å i Østhimmerland, ved Storå og ved Gudenåen.

Ifølge Peter Noe Markmann fra  Naturstyrelsen i Himmerland er det et tegn på, at de danske åer er blevet mere rene, da arten er meget følsom overfor forurening.

– Det er rigtig dejligt at se, at der er fremgang i naturen, og at alle de tiltag vi har i forhold til fysiske forbedringer og udledning af forurenende stoffer faktisk har en virkning på miljøet, siger biolog Thorsten Møller Olesen fra Naturstyrelsen i Aalborg.

I Villestrup Å har man siden 2008 fjernet syv forurenende dambrug og åbnet for diger, så vandet igen kan løbe frit. Og det har haft stor effekt, siger Peter Noe Markmann fra Naturstyrelsen, som har været en del af projektet.

– Åens iltindhold er steget og bunden er blevet til sten og grus i stedet for slam. Og det er det,  laksefisk og små rentvandsdyr elsker, siger han.

Man kan være heldig at finde Stor Slørvinge netop nu, hvor de voksne dyr kravler op af stængler ved vandløbene.

Fakta:

Slørvinger (Plecoptera) er iltkrævende og koldtvandselskende vandinsekter med såkaldt ufuldstændig forvandling. 

Det vil sige, at de som døgnfluerne ikke har noget puppestadium. I stedet skifter de regelmæssigt hud og kommer gradvis til at ligne det voksne, vingede insekt – amerikanernes “stoneflies”.

På grund af deres store iltbehov dominerer slørvingerne i kolde bjergbække. Tilsvarende har de det ikke nemt i danske lavlandsåer. 

30. oktober 2014

Steen Ulnits

* Store mænger spildevand ud i vandløbene 

Det voldsomme regnvejr i Vendsyssel har sendt adskillige tons spildevand ud i naturen. En landmand frygter, hans køer bliver syge af det. Sportsfiskerne frygter tilsvarende for deres elskede ørreder.

Betydelige mængder spildevand er løbet ud i naturen i forbindelse med det voldsomme regnvejr over Nordjylland. Mange steder blandes spildevand med regnvand i kloakker, og renseanlæg kan ved store nedbørsmængder ikke klare at rense alt vandet. Noget ledes derfor udenom ved overløbsbygværker.

Men det fortyndede spildevand belaster naturen. Blandt andet løber det ind på marker lige uden for byskiltet i Tårs i Vendsyssel, hvor Jens Jørgensen har sine køer gående.

– Det er spildevand, der løber ind, fordi kloakdækslerne er hoppet af. Der er penicillinrester og multiresistente bakterier, så dyrene bliver syge af det, siger han.

Landet over er der omkring 5.600 overløbsbygværker, heraf 600 i Nordjylland. I Hjørring Kommune gav regnen overløb mange steder, fortæller Jacob Andersen fra Hjørring Vandselskab:

– Når vi oplever noget så ekstremt, så har vi overløb næsten alle steder, siger han.

Det er ikke kun Jens Jørgensens marker og køer, der lider under overløbene, fortæller Thomas Bruun, der er kontorchef i Naturstyrelsen.

– Vores fauna bliver påvirket, når vi ser spildevand i større mængder.

I Tårs er vandselskabet ved at skille regnvand og spildevand, og Jacob Andersen forventer problemet hos Jens Jørgensen er løst om tre til fem år.

I de vandplaner, der i løbet af en måneds tid er på vej for at leve op til EU’s krav, vil kommunerne få pligt til at gøre noget ved omkring 900. Det vil sige hvert sjette af landets overløbsbygværkerne frem til 2021.

– I kraft at vores naturovervågning, ser vi en række steder, hvor vandmiljøet er så påvirket af spildevand, at vi er nødt til at gøre noget ved det, hvis vi skal nå målopfyldelse, siger han.

Kommunerne bliver pålagt at gøre noget ved 400 af overløbsbygværkerne allerede indenfor de næste to år.

23. oktober 2014

Steen Ulnits

* – Luk Limfjorden!

Ind imellem er der en simpel løsning på et tilsyneladende kompliceret problem. I dette tilfælde er problemet den dårlige vandkvalitet i Limfjorden. Algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød forårsaget af især landbrugets udledning af overskydende næringsstoffer.

Desværre sletter havet ikke alle spor. I hvert fald ikke i Limfjorden, selv om denne ligger klods op af det store Vesterhav. Problemet er den ringe vandudskiftning i fjorden, som er forbundet med havet via den smalle Thyborøn Kanal. Fremherskende vestenvinde presser ganske vist iltrigt havvand ind i fjorden ude fra Nordsøen. Men desværre bliver det meste inde i fjorden i stedet for at presses ud i Kattegat. Limfjordens smalle østlige del forhindrer dette.

En stor fordampning gør samtidig vandet i Limfjorden til noget af det mest salte i Danmark, hvilket forværrer problemet. For jo mere salt vandet bliver, desto tungere er det. Og jo tungere vandet er, desto mindre tilbøjeligt er det koldeste og salteste bundvand til at blande sig med resten af vandmassen. Der opstår derfor et stillestående bundlag, som kommer til at lide af udbredt iltsvind. Med bundvendinger og fiskedød eller fiskeflugt til følge.

Nu er der så kommet et bud på en mulig løsning af dette problem. Buddet kommer fra Ålborg Universitet, hvor man har tænkt store tanker. Her foreslår man nu, at Thyborøn Kanal lukkes med en dæmning og en sluse, der kan styre indstrømningen af saltvand fra Vesterhavet.

Slusen skal tillade skibe at sejle ind og ud af Limfjorden, hvis vandstand samtidig kan styres ved at åbne og lukke efter behov. Dæmningen skal forhindre, at det indtrængende vand efter højvande og pålandsvind i Vesterhavet atter skal flyde tilbage hertil. Dæmningen skal tvinge vandet ud i Kattegat gennem Limfjorden, der således får den nødvendige vandudskiftning.

Ikke overraskende er det i bladet “Ingeniøren”, at man kan læse om disse storladne tanker. Imidlertid er det langt fra første gang, tanken er tænkt. Den er faktisk tænkt adskillige gange – i varierende forklædning – siden Vesterhavet i 1862/63 brød gennem den smalle tange og dannede Thyborøn Kanal. Året efter var som bekendt skæbneåret – ikke kun for Limfjorden, men for hele Danmark – 1864.

Hidtil har der dog hverken været fornuft eller økonomi i at lukke kanalen. Det er der forhåbentlig heller ikke nu…

23. oktober 2014

Steen Ulnits

* Slut med salmiakspiritus

Min far kom fra Fur i Limfjorden, og som barn tilbragte jeg derfor dage og uger på den lille ø. Dengang var der ål en masse i den stadig rene fjord – så mange, at øens beboere i perioder kunne leve af ål i alle afskygninger:

Stegt ål, røget ål og ål i gelé. Ål var hverdags- og hvermandsspise. Vi spiste derfor altid ål, når vi var på besøg – så mange, at vi ofte forlod middagsbordet med udspilede maver og efterladende store tallerkener omkranset af mindst én række afgnavede åleben, ofte to. Og de voksne fik altid en snaps eller flere, som kunne opløse det fede kød! Vi børn måtte nøjes med datidens røde og grønne sodavand…

Den slags ålefråds er utænkeligt i vore dage, hvor et sådant måltid dels ville være hundedyrt – dels svært overhovedet at få fat i. I dag er der så få ål tilbage, at ålen er blevet en truet art, der ret beset slet ikke bør fiskes længere.

En af de værste minder fra min ellers lykkelige barndom var, når de friskfangede ål skulle aflives. Det skete i en spand, hvor ålene gik tæt pakkede. En spand, som siden fik tilsat en god portion salmiakspiritus. En spand, der pludselig kogte af ål i smertefuld dødskamp. En spand, der i løbet af få minutter skummede over af åleslim. To fluer med ét smæk: Ålene blev aflivet. Og de fik samtidig fjernet deres irriterende slimlag.

Det var et grimt syn og noget, der altid foregik ude i baggangen, hvor vi børn normalt ikke kom. Et brutalt skue, som kun få dengang rynkede på næsen af. Det var jo en effektiv måde at gøre nødvendige ting på, og dyreværnsforeningerne var dengang ikke opfundet.

Det er de i dag. Og de har endda fået hjælp af et Dyreetisk Rod, som er udpeget af det offentlige. Et rod, der skal beskytte de sagesløse dyr mod os onde mennesker. Eksempelvis dem, der kunne eller kan finde på at komme levende ål i en spand med salmiakspiritus.

På anbefaling fra Dyreetisk Rod har fødevareminster Dan Jørgensen – blandt denne sides faste læsere bedre kendt som “Dan the Man” – nu valgt at sætte en stopper for denne grusomme praksis. Fremover vil det i henhold til dyreværnsloven være forbudt at bruge salmiakspiritus til aflivning og afslimning af ål.

Ministeren mener det alvorligt. Således har en fisker fra Juelsminde allerede fået en bøde i henhold til nævnte lov. Han blev taget med 24 ål og en flaske salmiakspiritus i båden. En forseelse, der kostede ham en bøde på 10.000 kroner.

Af det seneste møde i det såkaldte paragraf 7-udvalg, som fordeler fiskeplejemidlerne fra fisketegnet, fremgår, at dyreetik fremover vil være på dagsordenen.

Nu er vi i hvert fald advaret!

23. oktober 2014

Steen Ulnits

* Kampen mod kutlingerne

Som det er fremgået af en tidligere artikel om emnet, så har den invasive sortmundede kutling skabt røre i den sydsjællandske andedam. Den er hårdfør, aggressiv og hurtig til at reproducere. Og så er der ikke længere naturlige rovfisk nok til at holde bestanden nede.

Det skal der nu gøres noget ved, mener man hos DTU Aqua. Her vil man forsøge at bekæmpe kutlingerne på biologisk vis – ved udsætning af små opdrættede pighvarrer. Præcis som man biomanipulerer i overgødskede søer ved at sætte geddeyngel ud. Planen er her, at gedderne skal rydde op i de overskydende skaller og brasen.

Går alt vel, kan der kun komme godt ud af projektet. Pighvarrerne vil kunne holde de invasive sortmundede kutlinger nede på et niveau, hvor de ikke længere kan gøre skade. Og pighvarrerne selv vil i løbet af et par år vokse sig til spisestørrelse på 2-3 kg.

Flere end 20.000 5-6 cm lange pighvarrer skal derfor i den kommende tid ud at arbejde for føden. Nu bliver den ikke længere serveret på klokkeslæt hjemme i dambruget. Nu står den på sortmundede kutlinger!

Læs meget mere i artiklen “Kutlingen, der kom til landet – med ballastvandet

16. oktober 2014

Steen Ulnits

* – Har skarven nu også skylden?

– Eller har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) blot sovet i timen og forsømt muligheden for at gøre noget, mens tid var?

DSF barslede for ikke så længe siden med en rapport, der tydeligt pegede på skarven som den store synder – ikke mindst hvad den danske stallingbestand angår.

To kolde isvintre i træk har tvunget den danske skarvbestand væk fra de isbelagte kystnære farvande og op i de altid isfri åer. Her har de altid sultne fugle så decimeret bestanden af primært stationære laksefisk – især stallinger, men også bækørreder. Præcis som man har set det flere steder i Sydeuropa.

Nu senest er det så også gået ud over ungfisk af laks og havørred. Tilsyneladende har skarven lært, at det er nemt at fange fisk oppe i åerne – også om efteråret og ikke kun om vinteren. Uanset årsag, så meldes der nu om et stærkt stigende antal skarvobservationer langt oppe i vandløbene.

Problemet er gigantisk, da skarven jo stadig er totalfredet og derfor ikke bare lige kan skydes væk. Desværre har det ikke skortet på advarsler til DSF om de store og stigende problemer med de mange skarver. Prøv blot at søge på ordet “skarv” i søgefeltet længst oppe til højre på denne side.

DSF har blot valgt at sidde disse advarsler overhørige, da skarverne indtil for nylig ikke var noget problem ved de jyske åer, som hovedparten af DSF’s medlemmer fisker i.

Men nu er skarven så rykket helt ind på DSF’s hjemmebane, de jyske åer, og først nu begynder man forsigtigt at forholde sig til problemet.

Forsigtigt, idet man for alt i verden ikke vil være uvenner med fuglevennerne i DOF, der i lighed med DSF modtager fast årlig millionstøtte fra Friluftsrådet og de Tipsmidler, rådet bestyrer.

Forsigtigt, idet DSF med sit nye klubhus til mere end 10 millioner kroner nu har malet sig op i et hjørne og gjort sig sårbar og helt afhængig af de mange årlige tilskudskroner fra Friluftsrådet.

DSF og deres jyske medlemmer ligger således, som de har redt. Man har helt enkelt sovet i timen eller valgt at sætte kikkerten for det blinde øje – i det lønlige håb, at man så ikke behøvede at forholde sig til den voksende skarvbestand og de støt stigende problemer, der er forbundet hermed.

Men nu står fjenden altså lige uden for bymuren og ved indgangen til Torneroseslottet – det nye klubhus ved Vejle Å.

Her er skarven nu også begyndt at fiske…

Læs mere om magtspillet her.

16. oktober 2014

Steen Ulnits

* LakeMap – nu

Det har aldrig været noget problem at skaffe sig et søkort over – havet. Dem har man kunnet købe i snart sagt hver en boghandel og senest også kunnet få dem elektronisk til sin søkortplotter.

Men pudsigt nok har det længe været svært at få fat i et søkort over – søer. Søer er imidlertid underlagt privat ejendomsret, og retten til at sejle og fiske på vore søer har derfor været forbeholdt de få, der enten ejede søen eller havde købt sig ret til at fiske på dem.

Behovet for søkort over de danske søer har derfor ikke været så stort, at nogen offentlig myndighed har villet afse ressurser til at udarbejde dem.

Lystfiskere på de danske søer har derfor længe kun haft få løsninger at ty til: Den gode, gamle loddeline samt masser af knofedt. Eller amerikanske Garmin’s elektroniske Topo kort over “udvalgte danske søer.

Ingen af delene har været helt tilfredsstillende, og mange danske søer har ikke været tilgængelige i elektronisk form. Ikke før nu, hvor det danske firma LakeMap er kommet på banen med en smart løsning til alle med smartphones. Og hvem har efterhånden ikke en sådan?

Det geniale ved Lake Map er, at man ikke længere behøver noget ekkolod for at vide, hvor dybt der er under kølen – i hvert fald omtrentligt. Nu kan man på sin smartphone hurtigt danne sig et indtryk af, hvor søens skrænter og banker befinder sig – i forhold til én selv. Man kan dog i sagens natur ikke se, om der også er fisk under kølen. Her skal der stadig et ekkolod til.

Jeg har prøvet LakeMap på mine lokale fiskevande i Fussing og Glenstrup Søer, og her har systemet fungeret fortræffeligt. LakeMap byder på følgende features:

Kort over mere end 120 danske søer

Luftfotos af udvalgte søer (flere på vej)

Dybdekurver og dybdeangivelser

Søgefunktion på favoritsøer

GPS angiver aktuel position

Zoom funktion og kompas

Størrelse på søen

Maksimal dybde

Information om fiskearter

Information om tilløb og afløb

Læs mere på www.lakemap.nu, hvor der er link til download af apps. Indtil videre fås LakeMap i App Store til iOS samt Google Play til Android. Desværre ikke til Windows Phone.

16. oktober 2014

Steen Ulnits

* Torsken på retur

Magre og udsultede torsk – det var, hvad danske havbiologer for nogle uger siden mødte på et togt i Østersøen.

– Vi er alvorligt bekymrede, fordi torsken har en dårligere og dårligere kondition. De er simpelt hen så tynde nu, at man er bange for, at det vil øge dødeligheden hos dem, siger sektionsleder hos DTU Aqua Marie Storr-Paulsen til Ritzau.

Kondition er en betegnelse for, hvor fede torskene er. Havbiologerne har målt, hvor fede fiskene er, og siden 2007 har andelen af tynde torsk og torsk med tomme maver været støt stigende.

Brislingen er en af torskens primære fødekilder, og dem findes der masser af i den nordøstlige del af Østersøen. Problemet er bare, at torsken ikke befinder sig der.

– Vi kan sige til dem, der fisker brislinger, at de skal fiske længere mod nord eller øst. Der er ingen grund til at fiske, der hvor torsken sulter, siger Marie Storr-Paulsen.

DTU Aqua, der er et institut på Danmarks Tekniske Universitet, udfører hvert år to undersøgelser i det såkaldte Bornholmerdyb øst for Bornholm, som nu er det eneste tilbageværende gydested for østersøtorsken.

Tidligere har torsken gydet i Gdanskdybet og Gotlandsdybet, men iltniveauet er i de seneste 10 år faldet til så lavt et niveau, at torsken har svært ved at formere sig dér. Torskens æg har nemlig svært ved at flyde højt i vandet og havner i stedet på bunden, hvor iltniveauet er lavest. Dér dør æggene så – af iltmangel.

Det er blandt andet menneskelig forurening, der leder til iltsvind i farvandet. I dag er der således iltfattige områder på størrelse med Sjælland.

Der forekommer stadig store bestande af torsk fra Bornholmerdybet. Problemet er bare, at torskene ikke spreder sig nordpå, som de gjorde tidligere. Derimod bliver de i Bornholmerdybet, hvor fødegrundlaget i form af bunddyr, brisling og sild ligger på et meget lavt niveau.

Torskebestanden i Østersøen har siden 2007 været let stigende, men med flere udsultede torsk er man nu bange for, at bestanden vil falde.

9. oktober 2014

Steen Ulnits

* Tunfisk i Jammerbugten

I slutningen af september skyllede der en 115 cm lang tunfisk op på kysten ved Jammerbugten i Nordvestjylland. En baby af slagsen.

Et par tyske turister fik skubbet den ud igen, men nåede at tage et par billeder, inden den tydeligvis syge tun atter fik vand under bugen.

– Der har blot været en god håndfuld observationer af tun i danske farvande siden 60’erne, fortæller dr.dk/viden. Det fremgår videre, at der løbende har verseret rygter om deres tilstedeværelse langs de danske kyster. Men der har ikke været billeder eller andre håndfaste beviser før nu.

Op til midten af 1900-tallet var den blåfinnede tun dog ganske almindelig i de danske farvande, men siden er det gået stærkt ned ad bakke for bestanden. Historiebøgerne fortæller, hvordan erhvervsfiskere i oktober 1951 fangede cirka 4.000 tunfisk sydvest for Anholt. Og Øresund var datidens hotspot for danske lystfiskere, som krogede og landede Danmarksrekorden ud for Snekkersten. Vægt: 365 kg.

Atlantisk tun lever, som navnet antyder, i Atlanterhavet, men den bevæger sig også ind i Middelhavet og fanges af og til så langt væk som i Kroatien. Den kan opnå en vægt på over 500 kilo og blive ganske gammel. Hvis den vel at mærke undgår fiskerne.

I takt med, at sushi og sashimi har vundet indpas verden over, er tunen blevet mere og mere værdifuld. En enkelt stor blåfinnet tun kan således være flere millioner kroner værd.

Derfor er det uhyre svært at lave en effektiv bevaringsindsats for den, selvom den primært lever af fisk som makrel, sild og hornfisk, som der findes masser af i de danske farvande.

Da tunen er en udpræget stimefisk, tyder fundet meget på, at der er flere tun på vores breddegrader i øjeblikket.

9. oktober 2014

Steen Ulnits

* Åbningstalen: Mere natur

Statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnte overhovedet ikke landbruget i sin tale ved Folketingets åbning.

Til gengæld fik naturen og regeringens nye 2020-plan for naturen, herunder miljøminister Kirsten Brosbøls planer om at hæve bøderne for at ødelægge §3-natur, et hel del plads:

– Jeg ønsker et Danmark, hvor vi både lever et moderne liv og har en rig natur.

– Vi skal passe på vores heder, søer og moser. Derfor forbyder vi sprøjtning og gødning de steder. Naturområder må ikke blive ødelagt. Derfor skal man betale, hvis man bryder reglerne. Vi hæver bøderne. Og vi skal have mere natur, sagde Helle Thorning-Schmidt.

– I dag ligger enge og skove som isolerede øer på Danmarkskortet. I fremtiden skal de bindes sammen af nye naturområder, som giver danskerne nye oplevelser, sagde statsministeren. Hun oplyste, at regeringen samlet vil investere ekstra 195 mio. kr. i naturen over tre år.

Vækst og produktion var heller ikke noget stort emne i åbningstalen. Men Helle Thorning-Schmidt understregede, at regeringen allerede har iværksat og besluttet mange initiativer med Vækstplan og Vækstpakke, som skal forbedre konkurrenceevnen.

– Vi driver væksten frem, alt sammen med dette ene mål for øje: At skabe flere arbejdspladser, lød det fra statsministeren.

Helle Thorning fastslog i sin åbningstale, at hverken skattelettelser eller offentlig nulvækst er på regeringens dagsorden:

– Tiden er ikke til vidtløftige ideer om tvivlsomme skattelettelser. Tiden er ikke til offentlig nulvækst uden en langsigtet plan for vores velfærd. Og lad mig gøre det helt klart: Tiden er slet ikke til eksperimenter med vores økonomi og velfærdssamfund, sagde Helle Thorning-Schmidt.

9. oktober 2014

Steen Ulnits

* Skrubber og ålekvabber i fremgang

Skrubber og ålekvabber optræder i dag i stort tal, hvorimod antallet af sild og hummere er i tilbagegang.

Og det er faktisk et positivt tegn, siger Louise Kristensen fra DTU Aqua. Hun står bag en ny rapport, der sammenligner fritidsfiskeres fangster i de seneste 10 år.

– Vi ser i hvert fald en lille fremgang i specielt Kattegat, og det kan have noget at gøre med fredning af ålen, vurderer Louise Kristensen.

En af disse fiskere er Frederik Svendsen fra Nibe. Han fanger i dag tre-fire gange så mange ålekvabber i sine ruser sammenlignet med for fire år siden.

– Og så fanger vi også ørred og stenbider i dag, siger fiskeren, der især glæder sig over flere ål i sine ruser.

Rapportens materiale er samlet inden sommerens iltsvind, der kan have tvunget fisk ud af de indre farvande. Men ifølge Louise Kristensen vender de tilbage igen. Hun henviser til 2009, hvor ilten forlod flere danske farvande. De nye fisketal viser, at fiskene er vendt tilbage til de områder, der døde dengang.

Den dybere årsag til flere fisk i lavvandede områder kan være en langsigtet kampagne for bedre vandkvalitet:

– Mængden af kvælstof i vandet er reduceret siden 90´erne, og det kan være grunden til, at fiskebestandene nu langsomt er i bedring, siger Louise Kristensen.

Lad os håbe, hun har ret…

2. oktober 2014

Steen Ulnits

* Mikroplast et makroproblem

Mikroskopisk plastik i havet truer fisk, fugle og måske også mennesker.

– Mikroplastik kan skade hele økosystemet i havet og dermed også fiskeriet. Derfor er det også en sag for os i kystkommunerne. Det siger Karsten Filsø fra Holstebro Kommune, som er formand for Kommunernes Internationale Miljøorganisation – KIMO Danmark.

Mikroplastik bruges blandt andet i tandpasta, sæbe og cremer, men er i dele af industrien ved at blive udfaset, fordi man er blevet opmærksom på, at de ufatteligt mange plastikpartikler via spildevandet ender i havet. Den mikroskopiske plastik stammer dog også fra nedbrydning af større stykker plastik:

– Plastik slides i små stykker af vind og vejr og bølger, ligesom sten bliver til sand. Derfor er der nu mikroplastik overalt i vores miljø og ikke mindst i havet, siger Jakob Strand.

Det er først de seneste år, at man for alvor er blevet opmærksom på, hvordan mikroplastik skader fisk og fugle i havet, blokerer for havdyrenes fordøjelse og ophobes i fødekæden, så det til sidst ender hos os mennesker.

2. oktober 2014

Steen Ulnits

* Stenrevene ved Frederikshavn

De oprindeligt mange stenrev i danske farvande er efterladt af isen under dens tilbagetrækning efter sidste istid. De er stadig et særkende for det nordvestlige Kattegat, også selv om mange er ødelagt af stenfiskere, som har hentet materialer til havnebyggerier.

– På revene gror der tang, så de er vigtige som gydepladser og opvækststeder for fiskeyngel og krebsdyr og som skjulesteder for fiskene, siger Bjarne B. Pedersen, der repræsenterer den lokale lystfiskerforening.

– Undersøgelser har vist, at der er op til 10 gange så mange fisk ved stenrev som andre steder. De er som oaser i havet. Også de øverste dyr i fødekæden som marsvin, sæler og fugle ses ofte omkring revene.

Foreningen er bekymret over, at der i VVM-redegørelsen for udvidelsen af Frederikshavn Havn ikke er et direkte krav om, at havnen retablerer stenrevene.

– Det krav kunne nemt indskrives ind i redegørelsen, hvis det var det, man ville, siger Bjarne Pedersen. Han opfordrer til, at Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og de politikere, der skal godkende til havnebyggeriet, kræver stenrevene retableret uden for den nye havnemole, og at det sker med de samme runde, havslebne sten, som udgør revene i dag.

Mange af stenene i revene skal alligevel tages op under havnebyggeriet, fordi de umuliggør pilotering på de nye landarealer. Projektdirektør for havneudvidelsen Preben Reinholt mener ikke, at foreningerne har grund til bekymring.

– I den plan, som ligger til grund for VVM-redegørelsen, er der redegjort for, hvor mange stenrev der er inden for det nye havneområde. Naturstyrelsen kræver, at der etableres stenrev i et omfang, der, sammen med etablering af den nye ydermole, modsvarer de fjernede stenrev.

– Så der kan ikke snydes på vægten, mener Preben Reinholt.

Fiskene burde altså få lige så gode livsbetingelser som i dag. Naturstyrelsen kræver dog først de nye rev etableret efter havneudvidelsens 3. og sidste etape.

– Det er kun lidt af revene, der bliver berørt i 1. etape ved anlæg ny ydermole, siger Preben Reinholt.

Større revområder kommer dog til at ligge bag ydermolen. I etape 2 og 3 bliver de dækket til eller fjernet ved uddybning til nye havnebassiner. At stenene i ydermolen tæller med i regnestykket som et nyt rev, kompenserer kun for en mindre del af de fjernede rev.

– Det er ikke sådan, at vi kan nøjes med at udlægge fem sten og en klat sand, siger Preben Reinholt.

– Det drejer sig om meget store mængder, der skal flyttes, og det bliver dyrt.

2. oktober 2014

Steen Ulnits

* Livsfarlige laks

Norske forskere advarer nu mod at spise opdrættede tamlaks. Kvinder, børn og unge bør undgå at spise opdrætslaks, mener flere norske læger og internationale eksperter. Årsagen er, at laksefoder indeholder mange skadelige stoffer.

Specialist Anne-Lise Birch Monsen og læge og professor i medicin, Bjørn Bolann siger, at der hersker stor usikkerhed, både hvad angår mængden af toksiner, og hvordan de påvirker børn, unge og gravide. De to forskere påpeger, at den type forurenende stoffer, der er blevet påvist i opdrættede laks, har en negativ effekt på hjernens udvikling og er forbundet med autisme, AD/HD og reduceret IQ.

En stor europæisk undersøgelse, der involverer omkring 8.000 nyfødte, viser, at gravide kvinder med høje niveauer af toksiner i kroppen, har børn med lavere fødselsvægt, og det kan have en negativ indvirkning på børnenes sundhed.

Økonomisk talsmand for det konservative parti Høyre, Svein Flatten, beder fiskeriministeren om at redegøre i Parlamentet for, hvorvidt norske opdrættede laks er farligt at spise for børn og gravide kvinder.

– Jeg vil vide, hvad hun vil gøre for, at norske forbrugere og det norske samfund kan være sikre på, at norske opdrættede laks er et sundt og rent produkt. Det er, hvad vi har hørt fra forskere i årevis, siger Flatten til NTB. Han mener, at der er al mulig grund til at tage advarslen alvorligt, når den er rejst af læger.

– Der er ingen tvivl om, at sådanne krav kan have en negativ effekt på lakseindustrien. Derfor er det vigtigt at præcisere dette hurtigt. Jeg forventer, at sundhedsmyndighederne ser nærmere på sagen, sagde han.

25. september 2014

Steen Ulnits

* Ålen i høstakken

Det er aldrig gået en gydemoden europæisk ål i nettet i Sargasso-havet. For at gøre den kendsgerning til skamme, drog et hold danske forskere til havs med forskningsskibet DANA.

De vil prøve at fange en gydemoden ål med rogn, og så skal de tage tusindvis af prøver af saltholdighed, vandet og det, der måske er de nyklækkede ålelarvers mad.

Normalt når man taler om truede dyr, handler det om sjældne tigre, farvestrålende fugle og eksotiske frøer. Men herhjemme har ålen det temmelig hårdt. Den europæiske ål er nemlig på sit laveste niveau nogensinde, og antallet af åleyngel, de såkaldte glasål, er kun to procent af, hvad de var i 1980.

DANA er et forskningsskib, der er proppet med udstyr, teknik, trawl, laboratorier, fiskenet, kabler, kolber og computere. I jagten på den gydemodne ål er der brug for alt det gear, man kan proppe ind på det lille skib, der letter anker fra Bermuda.

Skibet sejler ud af Bermudas læ og kommer i høj sø. Bølgerne er ti meter høje dønninger, folk er søsyge og udstyret vælter rundt. Professor Torkel Gissel er en af de danske forskere, der er ombord. Han fortæller, at de ikke kan arbejde under stormen. I stedet prøver besætningen at reparere et af de net, der er gået i stykker i stormen.

Forskerne har imidlertid travlt, for til nymåne sker det. Da mener man nemlig, at ålen gyder. Så hvis man skal have størst mulighed for at fange en gydemoden ål og åleæg, er det lige nu.

25. september 2014

Steen Ulnits

* Marin sne over dybhavet

Ålen er en meget speciel fisk. Den svømmer tusindvis af kilometer for at gyde, og dens livscyklus er i det hele taget ret speciel. Den starter nemlig sit liv som et æg i det salte Sargassohav, hvor den også bliver til en ålelarve. Men så ændrer ålen sit foretrukne opholdssted, for den driver med Golfstrømmen til Europas kyster og vanddrer op i de ferske vandløb.

I det ferske vand lever ålen i årevis som en gulål. Men når den skal gyde første og eneste gang, vender den som blankål snuden tilbage mod Sargassohavet, krydser Atlanten, gyder og dør.

Den store udfordring er, at vi ikke ved, hvad ålen spiser som larve. Og når man ikke ved, hvad den spiser, kan man ikke opdrætte den. De ål, vi spiser, er blevet fanget som glasål i vandløbene og herefter opdrættet.

Sargassohavet er enormt, og selvom forskernes net ser stort ud, så er havet fire kilometer dybt og gigantisk stort. Et sted dernede i dybet, forskerne ved ikke præcist hvor, gyder ålen. Forskerne er således oppe mod at finde en ganske lille ål i en meget stor høstak.

Der er flere grunde til, at den europæiske ål er truet. Vi har spist mange af de voksne ål, der efterfølgende ikke kunne svømme tilbage til Sargassohavet og gyde her.

Vores industri, dæmninger og andre forhindringer er også kommet i vejen for ålens naturlige vandringer. Ålen har tilmed været plaget af fatale sygdomme. Og endelig er der langt færre vådområder i Danmark nu end tidligere.

Forskningsskibet fortsætter sejladsen rundt i Sargassohavet og fisker efter den gydemodne ål adskillige steder, men den ryger ikke i nettet. Til gengæld har forskerne fanget hundredevis af ålelarver og noget, de kalder marin sne. Det er organisk stof, der som store partikler synker mod havbunden.

Den marine sne er måske dét, ålelarverne spiser i den første kritiske fase af deres liv, og ved at analysere indholdet i ålelarvernes maver hjemme i laboratoriet, kommer forskerne måske tættere på at forstå ålens fødevaner.

Forskerne arbejder stadig med at analysere deres prøver. De regner med, at der kommer resultater i løbet af 2015.

25. september 2014

Steen Ulnits

* MRSA:

* Svinene slår til igen

Svinebakterien MRSA CC398 spreder sig for øjeblikket med lynets hast blandt danske svin og deres passere. Førende eksperter anslår, at mellem 6.000 og 12.000 danskere allerede er smittet med bakterien, der nu findes i otte ud af ti svin. Og i hver fjerde pakke med svinekød.

Med en årlig dansk svineproduktion i omegnen af 30 millioner er det således nærmest ufatteligt mange svin, der bærer på den farlige stafylokok-bakterie.

Bakterien findes i tryne og svælg samt på huden af de inficerede svin. Den spredes i staldens støv, når svinene hoster og nyser. På samme måde havner den i næse, mund og svælg på de mennesker, der omgås dyrene. Hidtil har man troet, at bakterien kun overføres fra svin til mennesker, men nu ved man, at den også kan smitte fra menneske til menneske. Og hermed er fanden for alvor løs.

Det altid profithungrende danske landbrug tager konkret fat om problemet: – Der er ikke noget. Ud fra den gamle Venstre-devise, at “hvis det er fakta, så benægter a fakta”…

Derfor inviterer man gladeligt danske skolebørn ind i staldene, så de kan komme tættere på svinene og selv blive smittet undervejs. Børnene kan herefter frit bringe MRSA ud af staldene – som passive smittebærere – og hjem til deres svagelige slægtninge på plejehjem og sygehuse. Herefter kan disse så dø af den påførte infektion.

Kynisme af værste skuffe. Hvis blot det var svineavlerne selv, der døde – og kun dem – var problemet til at overse. Så var det en erhvervsrisiko, man kunne vælge til eller fra. Men den mulighed har gamle og svagelige på plejehjem og sygehuse desværre ikke. De må bare dø.

Dansk landbrug viser atter engang, hvad man er gjort af: Penge og trangen til endnu flere af slagsen. Uanset om det så måtte koste uskyldige mennesker livet.

Fakta:

Den præcise betegnelse er MRSA CC398.

MRSA står for “Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus). 

Knap otte ud af ti danske slagtesvin er i dag bærere af MRSA – mod godt fire i 2011.

I hver fjerde pakke med svinekød i supermarkederne er der MRSA bakterier.

Siden 2012 er der sket 4 dødsfald på grund af MRSA. Antallet forventes at stige.

Svineproduktionen står i dag for 76% af det samlede forbrug af antibiotika til danske husdyr.

18. september 2014

Steen Ulnits

* Plantegift i norske tamlaks

Nu vi er ved svin og svineri: De kan så sandelig også hos vore naboer i Norge. Her er det blot tamlaksene, der dominerer – ikke svinene, selv om Norge også er kommet godt med her.

En ny forskrift, som nu er i høring, vil øge grænseværdien for plantegiften endosulfan i foder til tamlaks hele 10 gange. Sagen er allerede vedtaget i EU og skal nu implementeres i Norge.

Det er da også Norge, som har presset på i næsten tre år for at få EU til at øge  grænseværdierne. Det bekræfter Ingunn Ormstad, der er seniorrådgiver i det norske Mattilsynet.

For, som Mattilsynet skriver i sit høringsbrev: «Grænseværdien for indhold af endosulfan i foder til laksefisk er af stor økonomisk betydning for opdrætserhvervet på såvel kort som længere sigt.»

Det var uenighed om spørgsmålet, da sagen var til afstemning i EU-kommissionen. Flere EU-lande havde stærke indsigelser, og kommissionen lovede at følge nøje med i miljøkonsekvenserne af et øget indhold af endosulfan.

Tidligere forsøg har vist, at endosulfan er meget giftigt for laks, og stoffet var tidligere forbudt i foder til alle laksefisk. Men forsøg, som NIFES (Nasjonalt institutt for ernærings- og sjømatforskning) senere har gennemført, viser, at fisken tåler plantegiften bedre, når den får giften ind med foderet, end når den eksponeres for den opløst i vandet.

Nyere analyser fra EFSA (EUs videnskabskomité) viser også, at der ikke kan påvises nogen uheldig effekt på laks, der får foder indeholdende helt op til 0,1 mg endosulfan pr. kilo -  så længe fisken blot holdes i netbure. Andre fiskearter får ikke hævet grænseværdien, siger Ormstad.

Det er overgangen til mere vegetabilsk fiskefoder, som er baggrunden for at hæve grænseværdien, bekræfter hun. Dette foder importeres i stor udstrækning fra Sydamerika, hvor det stadig er tilladt at bruge plantegiften endosulfan.

Fiskeopdrættet har i mange år arbejdet hen imod fiskefoder, som er mere vegetabilsk baseret, idet man så kan undgå at skulle fange enorme mængder skidtfisk til produktion af fiskemel til foderet.

Som det er i dag, udsættes havets bestande af brisling og tobis med flere andre “skidtfisk” for et enormt fiskepres, der i flere tilfælde truer med at trække tæppet væk under bestandene. Dette naturligvis til stor skade for de mange vildfisk og havfugle, hvis eksistens er baseret på de selvsamme småfisk.

Jerome Ruzzin deltog i 2010 i et studie af en række madvarer og deres indhold af miljøgifte. Det skete i samarbejde med amerikanske universiteter og blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift PloS ONE.

I de prøver af laksefilet, som forskerne analyserede, fandt de store mængder af miljøgiftene PCB, DDE – og så plantegiften endosulfan.

– Niveauet af miljøgifte i tamlaks er så højt i forhold til, hvad der findes i andre madvarer, at vi nu må handle. Vi har teknologier, som kan rense og fjerne giftstoffer, og dem må vi tage i brug, siger Ruzzin.

Han mener, at specielt gravide kvinder og små børn ikke bør spise tamlaks af norsk oprindelse.

- Men også voksne mennesker bør generelt være tilbageholdende, siger han.

18. september 2014

Steen Ulnits

* BP mere skyldig i olieudslip

Det store multinationale olieselskab BP er mere skyldig i det gigantiske olieudslip fra fra borefeltet “Deepwater Horizon” end først antaget. Det fortæller markedsanalysebureauet Bloomberg, som refererer til en dugfrisk kendelse fra retten i staten Louisiana.

Prøv at søge på “Deepwater Horizon” i søgefeltet øverst oppe i højre hjørne på denne side. Så finder du yderligere baggrundsinformation om katastrofen i 2010.

Retten i Louisiana har netop vurderet, at det gigantiske olieudslip skyldtes “grov forsømmelse” fra BP’s side. En vurdering, der potentielt kan komme til at koste BP milliarder af dollars i bøde.

I henhold til den såkaldte “Clean Water Act” kan et firma idømmes bøder på op mod 1.100 dolllars per tønde olieudslip – når der er tale om hændelige uheld. Men er der samtidig tale om grov forsømmelse, kan bødestørrelsen i værste/bedste fald 4-dobles.Retten lagde sig ikke fast på den endelige størrelse, men Bloomberg vurderer, at bøden kan blive så stor som 18 milliarder dollars.

BP erkendte sig først skyldig i udslippet her i 2014 – med et bødeforlæg på 4,5 milliarder dollars som udgangspunkt. Dette beløb ser nu ud til at kunne blive meget større.

Men ikke nok med det. Det amerikanske retsvæsen er ubønhørligt, når det først går i gang. Indtil videre er der kun fokuseret på katastrofens første fase – frem til selve udslippet. Anden fase vil gå i dybden med indsatsen for at stoppe udslippet og mængden af olie, der rent faktisk slap ud i Den Mexikanske Golf.

Det kan blive rigtig dyrt… – Take that, BP!

18. september 2014

Steen Ulnits

* Dan the Man strammer reglerne for lystfiskeri

Dan the Man Jørgensen har haft travlt med mange ting siden sin tiltræden som fødevareminister. Nogle vigtigere end andre.

Nu har han rettet blikket mod dansk lystfiskeri, som han afholdt et seminar for i Vejle forleden. Og nu kommer han så med helt nye retningslinjer for, hvad der fremover er tilladeligt og forbudt i dansk lystfiskeri:

Fiskeri med levende agn: Brug af fisk som levende agn forbydes. Forbuddet gennemføres via en bekendtgørelse med hjemmel i dyreværnsloven. Reglerne forventes klar omkring marts 2015.

Put & Take fiskeri: Put & Take fiskeri forbydes ikke. I stedet udarbejdes retningslinjer, særligt vedrørende Put & Take fiskeri, men også generelt om god opførsel i forbindelse med lystfiskeri. Retningslinjerne udarbejdes af NAER og FVST i samarbejde og offentliggøres omkring den 1. oktober 2014 på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Catch & Release fiskeri: Catch & Release fiskeri forbydes ikke. Fødevare- og NaturErhvervstyrelsen overvejer, om der er behov for at indhente yderligere viden på området jævnfør Fødevarestyrelsens udtalelse.

Bulefiskeri efter gydetorsk: Udviklingen af mere skånsomt grej og fiskemetoder følges i regi af Det Rådgivende Udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget), idet lystfiskeri er blevet gjort til et permanent punkt på dagsorden hos § 7-udvalget – herunder også i relation til udarbejdelse af mere skånsomt grej med videre.

Kilde: Fødevareministeriet

Læs debatartikel om det nye forbud her.

11. september 2014

Steen Ulnits

* “Return of the River” – gratis filmpremiere!

Herhjemme har vi med skiftende intensitet diskuteret den danske vandkraft og dens fortrædeligheder. I USA nøjes de ikke med at snakke. De gør noget ved det.

Således har man i staten Washington netop afsluttet bortsprængningen af to store vandkraftdæmninger, så laksene atter kan nå op til deres gydepladser i den strømstærke Elwha River på Olympic Peninsula.

Det er der kommet en hel film ud af – skabt af min gode ven John Gussmann fra Washington. Interesserede kan se Danmarkspremieren på denne skelsættende film, som viser, at fatale fejl godt kan rettes op igen – hvis blot viljen er til det.

Filmpremieren på “Return of the River” sker på følgende tid og sted:

  • 2. oktober klokken 19.00
  • Auditoriet
  • Højskolen på Kalø
  • Skovridervej 1
  • 8410 Rønde

Der er plads til 100 mennesker i biografsalen. Adgangen er gratis og efter først til mølle princippet. Tilmelding er ikke nødvendig. Se dæmningerne blive sprængt bort i helikopterperspektiv. Et herligt syn for alle miljøbevidste.

Efter fremvisningen er der debat om vandkraft og engsøer – med fokus på et lokalt forslag, der vil ødelægge ørredbestanden i den produktive lille Kolå med udløb i Kalø Vig.

Nærmere oplysninger på mobil 6143 8444.

11. september 2014

Steen Ulnits

* Baikalsøen drukner i alger

Baikalsøen, som er verdens største, ældste og dybeste ferskvandssø, er med på Unescos Verdensarvsliste. Ifølge Unesco er den “en af verdens mest usædvanlige ferskvands-økosystemer”, der har en “exceptionel værdi for videnskaben”.

Men nu er menneskeskabt forurening ved at ødelægge det skrøbelige økosystem, skriver Moscow Times. På et forskermøde, som i august blev holdt i den sibiriske by Irkutsk, diskuterede biologer og andre fagfolk forureningsproblemet, som langsomt er ved at forvandle den store sø til en sump af alger.

Det er især de 160 tons flydende affaldsprodukter, som hver sommersæson bliver dumpet i søen, der er skyld i søens forfald. Søens bredder er populære turistdestinationer, og feriestederne omkring søen er for dårlige til at håndtere plastic, madrester, menneskelig afføring og andet affald, der alt for ofte ender i søen.

Det er guf for de alger, som nu har invaderet søen og mange steder dækker hele bunden. Det kan med tiden gøre søen til den rene slamsump, advarer biologerne.

Forskerne fandt planter i forrådnelse langs en stor del af kysten. Man foreslår derfor, at områdets skraldevogne bliver udstyret med GPS, så man kan følge præcis, hvor de læsser affaldet af. Dette skal sikre, at affaldet ikke fremover bliver dumpet i søen.

Hvordan den store, dybe sø egentlig er opstået, var længe et mysterium for forskerne. Først i 2009 fandt man ud af, at det var et sammenstød mellem Indien og Asiens jordplader, som for ca. 35 millioner år siden skabte Baikalsøen. Det tektoniske sammenstød var da så kraftigt, at det skabte en sprække helt ind i Sibirien, hvor søen nu ligger.

Baikalsøen er 636 kilometer lang, 79 kilometer bred på det bredeste sted og op til 1,7 kilometer dyb. Den sibiriske sø rummer en femtedel af alle verdens ikke-frosne ferskvandsreserver. Dertil en lang række unikke dyr og planter, som er endemiske for søen – som ikke findes andre steder i verden.

Det skyldes, at området har været geologisk stabilt i millioner af år, hvor dyrelivet uhindret har kunnet udvikle nye arter.

11. september 2014

Steen Ulnits

* Forbud mod levende agnfisk

Seriøse danske specimen-fiskere bruger allerhelst levende skaller som agn, når de største gedder skal overlistes. Det er helt enkelt det suverænt mest effektive.

Fiskeren tager en stor krog og sætter den i ryggen eller munden på en levende skalle og kaster den i vandet, hvor den typisk fisker under et flåd. Det skriver Dagbladet Politiken, der henviser til, at metoden er flere hundrede år gammel. Allerede i år 1653 beskrev forfatteren Izaak Walton således i lystfiskernes bibel “The Compleat Angler” denne metode.

Men det vil Fødevareminister Dan Jørgensen (S) nu sætte en stopper for med et regulært forbud.

Dyreværnsorganisationer har i de senere år været kritiske over for brug af fisk som levende agn, da de små fisk angiveligt lider, når de i levende tilstand får stukket en krog igennem ryggen eller munden og bliver kastet ud i vandet som lokkemad for gedder og andre rovfisk.

Sidste år undersøgte Dyreetisk Råd så, om dyrevennerne nu også havde ret i deres påstand. Konklusionen i rådets udtalelse var temmelig entydig:

“Det Dyreetiske Råd mener ikke, at det er acceptabelt at anvende levende fisk som agn. Rådet har svært ved at se, hvordan dette er foreneligt med dyreværnslovens bestemmelse om at beskytte dyr bedst muligt mod smerte og lidelse m.m. […] Hvis lystfiskeren gerne vil bruge fisk som agn, skal disse derfor først aflives efter gældende anbefalinger.”

Ekstra Bladet har bedt Fødevareministeren om en kommentar til forbuddet.

Hvilke arter gælder det her for? Hvilke typer levende agn mener du ikke, man må bruge?

– Det her er rettet mod fisk. Du må gerne bruge orme f.eks., siger Dan Jørgensen.

Men hvad er forskellen på det? For orme de føler vel også smerte?

– Nej, det bygger på videnskabelige vurderinger. Det er fra Dyreetisk Råd, som bygger på videnskab, der mener, at fisk kan føle smerte, og ubehag. Det mener de så ikke, at orme kan, så det er forskellen.

Det lyder meget besynderligt. Jeg er selv lystfisker, og når man sætter en orm på krogen, så vrider den sig voldsomt?

– Jamen, jeg kan kun citere videnskaben.

Hvorfor så ikke bare gå hele vejen og forbyde lystfiskeri, fordi de fanger jo fisk for sjov ved at jage en krog i munden på fiskene og så trække dem i land? Det er jo samme princip som at bruge levende agnfisk?

– Arh, det er ikke helt samme princip. En agnfisk bliver jo spiddet i ryggen, og så bliver den sat ud og svømmer rundt, indtil den bliver ædt af en anden fisk, eller dør af det. En lang, smertefuld død.

– Hvorimod en fisk, der hales ind, bliver taget af krogen og slået ihjel eller sat ud igen.

– Og lystfiskeri har rigtig mange vigtige gavnlige effekter for vores samfund. Det er godt for den rekreative værdi, og godt fordi det er en sund og rigtig dejlig hobby for rigtig mange mennesker.

– Plus, at det er rigtig sundt at spise fisk.

Fisker du selv?

– Jeg har lige været ude for en time siden og fange to torsk. Jeg er ikke ivrig lystfisker, men jeg fisker da engang imellem.

Læs artiklen om fisk og smerte, hvis du vil have en mere kvalificeret viden end dette. Ingen ved, om fisk kan føle smerte. Det er et rent trosspørgsmål. Og kan de det, skal Catch & Release naturligvis også forbydes.

Der er således perspektiver i det forslag – et muligt første skridt på vejen mod endnu flere forbud.

4. september 2014

Steen Ulnits

* DNA-spor i søerne

Truede dyrearter kan reddes med samme teknik, som fælder farlige forbrydere. Derfor tager Naturstyrelsen nu DNA-teknikken i brug for at afsløre sjældne dyr i vores søer.

Alle dyr og mennesker efterlader DNA-spor. Og nede i søernes vand er DNA-teknikken særlig effektiv, fordi sporene efter liv findes overalt i vandet. En enkelt kop vand kan derfor afsløre søens sjældne dyreliv.

– Det kan i høj grad effektivisere vores naturovervågning, siger kontorchef Søren Hald fra Naturstyrelsen i Ringkøbing.

Før i tiden vadede biologerne rundt i lange gummistøvler for at fange søens sjældne dyr med et net. Nu tænder de for en maskine, der kan filtrere DNA ud af vandet. Senere bliver denne DNA analyseret på et laboratorium for at finde spor af truede arter som for eksempel løgfrø eller stor vandsalamander.

– Det er en slags detektivarbejde bare med padder i stedet for mennesker, siger biolog Morten Larsen fra Amphi Consult, som er hyret til opgaven af Naturstyrelsen.

Det er oprindeligt biologer på Københavns Universitet, som har udviklet metoden. Og hos Naturstyrelsen ser man store perspektiver i den ny DNA-teknik:

– Hvis vi kan overvåge dyrelivet i vores søer og vandhuller på denne måde, så kan vi få meget mere overvågning og viden for pengene. Det vil i sidste ende betyde, at vi får bedre muligheder for at beskytte de sjældne og truede arter, siger kontorchef Søren Hald.

Men også internationalt kan den ny DNA-teknik få betydning:

– Det her er et rigtigt godt eksempel på, at vi kan blive bedre til overvågning ved at udvikle smartere metoder i samarbejde med danske universiteter og miljøteknologiske virksomheder, forklarer Søren Hald.

– Og det er ikke kun i Danmark, at dyr og planter er under pres, så der er et potentiale for at eksportere metoden, siger han. Og dermed mulighed for fremtidige danske importindtægter.

4. september 2014

Steen Ulnits

* Skarven atter i fremgang

Skarven går nu igen markant frem i Danmark – til stor bekymring for både erhvervs- og sportsfiskere.

Fra 2013 til 2014 er antallet af ynglende skarvepar steget med 23 procent til over 30.000 par. Det viser en ny optælling fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, som blev offentliggjort i sidste uge.

Optællingen viser også, at antallet af skarvekolonier er steget til 2014 i år. Det højeste antal nogensinde. Tidligere opholdt skarverne sig mest ved kysterne. Men med de senere års isvintre er de trukket stadigt længere ind i landet, hvor de nu også jager i åerne, der næsten altid er isfrie.

Skarven har således reduceret opgangen af laks i Skjern Å med 25 procent. Det går ud over samfundsøkonomien, da lystfiskerfanget laks genererer en afledt meromsætning på mere end 4.000 kroner per kilo fisk. Det samme gælder havørreden, som skarven også jagter.

Hos erhvervsfiskerne er vreden over skarven om muligt endnu større:

– Skarven er en kæmpebelastning for fiskeriet. Stigningen i bestanden er endnu et tegn på statens laden stå til. Vi har før foreslået, at staten skal sikre, at skarven ikke laver nye kolonier. Men det nu rekordstore antal taler jo sit tydelige sprog, siger biolog Michael Andersen fra Danmarks Fiskeriforening.

Ifølge Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), er der ikke baggrund for at gribe hårdere ind over for skarven. Ikke just nogen overraskende udtaleles fra en fuglefundamentalist, der bare ikke kan få fugle nok.

Så skidt være med, at det går ud over alt andet…

4. september 2014

Steen Ulnits

* I vejen i Vejle Å

Fiskene skal tilbage i de vandløb, der tidligere blev brugt til at levere energi til at drive hjulene i fabrikker.

Den øvelse er der sat penge af til i Vandmiljøplan 2, som Folketinget vedtog i 1998, men det er ikke nok, mener Vejle Kommune. Kommunen vil have flere flere penge eller som minimum have en klar prioritering af, hvilke spærringer, der skal fjernes.

I øjeblikket er der en række spærringer i Vejle Å, som fiskene skal ledes udenom. I alt vil det koste omkring 20 millioner kroner at sikre fiskene adgang gennem Vejle Å, og det er mere end Vejle Kommune kan bruge på projektet, selv om der er et statsligt tilskud til det, forklarer formanden for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt (S).

Pengenøden har fået kommunen til at skrive til miljøminister Kirsten Brosbøl (S), så natur- og kulturperler kan blive bevaret, samtidig med, at fiskene får adgang til åen.

– Vi vil gerne løse opgaven, men det kræver nogle penge. Særligt hvis det skal gøres ordentligt. Derfor fortæller vi hende, at der kan være behov for at nytænke økonomien i det, siger Søren Peschardt.

Oprindeligt blev spærringerne etableret for at danne kunstige søer, der skulle skabe tryk nok på vandet, så tandhjul og remme kunne drives rundt. Men spærringerne betød også, at fiskene i stort omfang forsvandt fra vandløbene, fordi adgangen til gydeområderne blev spærret af opstemningerne. Fiskene kunne helt ikke springe over dem.

Nu blæser de politiske vinde anderledes end for 100 år siden, og fiskene skal tilbage i åerne. Men samtidig skal nogle af de gamle fabrikker bevares for eftertiden. Det kræver, at vandet ledes uden om opstemningerne, så fiskene kan finde vej.

Det glæder sportsfiskerne, at det med tiden igen bliver muligt at leve et ordentligt fiskeliv i Vejle Å:

– Vandløbene har været spoleret gennem de sidste 100 år, og nu er man ved at give naturen tilbage igen. Det giver en stor variation i livet i åen, at der igen bliver fri passage for eksempelvis havørred, siger biolog Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

På trods af de mange og mangeårige spærringer i Vejle Å, har der alligevel været havørreder at fange. Men de har kun været der, fordi sportsfiskere har sat fiskeyngel ud.

For cirka 15 år siden blev en spærring ved Haraldskær fjernet, og det betyder, at havørreden nu er naturligt til stede i Vejle Å, og at den selv kan opretholde bestanden.

27. august 2014

Steen Ulnits

* Bidt af en surfende haj

Det er ganske vist: Nu vil de store hvide hajer også på nettet! Ikke kun på TV, når Discovery blænder op for den årlige “Shark Week”. Nej, de vil i bogstaveligste forstand nettet. I forbindelse med udlægning af nye højhastigheds fiberkabler på havbunden har Google nemlig registreret flere hajangreb på de nys udlagte kabler. Det er sågar også lykkedes at filme nogle af angrebene.

Skurkene er således taget på fersk gerning, men Google ønsker dem ikke til livs. Det ville harmonere dårligt med deres “Don’t Be Evil” slogan. Google har i stedet besluttet at give fiberkablerne en ekstra beskyttende yderbeklædning, som hajerne forhåbentlig ikke kan bide igennem – bestående af et kevlarlignende materiale af samme slags, der bruges til skudsikre veste.

– Men hvorfor angriber store og sultne hvide hajer små, tynde og uskyldige internetkabler på havets bund?

– Elementary, my dear Watson: For selv om hajerne er 400 millioner år gamle, så er de perfekte til mindste detalje. Og forbløffende avancerede på mange områder – trods deres høje evolutionære alder.

Et af de mest avancerede instrumenter, som hajer er forsynet med fra fødslen, er fintfølende elektroreceptorer over hele kroppen, men især omkring hoved, øjne og mund. Disse receptorer bruges til at lokalisere bytte med. Enhver levende organisme udsender nemlig en svag elektromagnetisk stråling, som de følsomme hajer tydeligt kan registrere – selv i buldermørke eller grumset vand.

De nye højhastigheds fiberkabler, som Google netop nu er i gang med at udlægge på særlige steder i havet, udsender en stærk elektromagnetisk stråling. Så kraftig, at de højt udviklede, men ikke specielt intelligente hajer forveksler dem med signaler fra potentielt levende bytte. Og derfor de går til angreb på kablerne, som de i flere tilfælde har formået at ødelægge.

Men det nye kevlardække skulle gerne gøre de dyrt udlagte kabler resistente over for bid fra selv de største hvide hajer. Det håber og tror Google i hvert fald. Vi hajvenner krydser fingre for, at det holder stik. Ellers lurer endnu en potentiel trussel mod de i forvejen stærkt truede hvide hajer…

27. august 2014

Steen Ulnits

* Galileo: Skudt helt ved siden af…

En af de smukke ting ved mit nye og helt redesignede ulnits.dk website er, at man nu kan søge på de mange – snart 650 – artikler, der ligger på sitet. Søger man på ordet “Galileo”, får man ikke artikler om astronomen Galileo, men i stedet en artikel fra 2002 om det europæiske modsvar på amerikanernes GPS og russernes Glonass navigationssystem – under navnet “Galileo”.

Prøv selv at søge i feltet til højre øverst oppe. Der ligger en guldgrube af information og venter!

Omkring årtusindskiftet var flere europæiske nationer – naturligvis med Frankrig i front – utilfredse med USA’s monopol på det dengang relativt nye GPS system. Amerikanerne kunne efter forgodtbefindende skrue op og ned for det denngang rent militære system, så nøjagtigheden blev større eller mindre. En mulighed, de ofte benyttede sig af, når der var krig eller kriser i bestemte områder af verden. Så ville det angiveligt blive sværere for fjenden at ramme strategiske mål.

EU besluttede derfor at udvikle og etablere et eget og uafhængigt europæisk navigationssystem baseret på satellitter i kredsløb – præcis som de amerikanske og russiske systemer. Systemet blev opkaldt efter den italienske matematiker, fysiker og astronom Galileo Galilei (1564-1642), der ud fra sine astronomiske observationer konkluderede, at Solen måtte være centrum i vort solsystem.

Herved lagde Galileo sig ud med datidens almægtige katolske kirke, som mente, at den slags var kættersk tale. At det slet ikke var godt for den menige befolkning at tro eller vide den slags. Kirken prædikede jo, at Jorden var universets centrum, som alting drejede omkring. Men Galileo vandt uvisnelig hæder og ære for eftertiden, der nu har opkaldt det nye europæiske satellitsystem efter netop ham.

Tilbage i 2002 var man i Europa energiske og optimistiske. Således mente man bestemt, at det nye Galileo system ville være køreklart fire år senere – i 2006.

Well, så godt spillede klaveret imidlertid ikke. Vi spoler otte år frem til 2014: Arianespace, der ligger i fransk Guyana på Ækvator, har netop opsendt to satellitter til det nye system. Opsendelsen forløb fint og helt uden problemer, men da man først havde sluppet de to nye satellitter løs i verdensrummet, gik den grufulde sandhed op for raketfolkene i Guyana: Satellitterne var blevet sat i det forkerte kredsløb om Jorden…

Lige nu grubles der på højtryk i såvel Guyana som Europa. – For kan man mon redde og genplacere de to løbske satellitter? – Eller må man blot  skrive endnu nogle milliarder Euro på tabskontoen?

Et astronomisk beløb, fristes man til at sige. Man fristes også til at konstatere, at det jo åbenbart er raketvidenskab, de har beskæftiget sig med i Guyana og Europa. Og at det tilsyneladende er svært at finde ud af. Galileo lader i hvert fald vente på sig.

– Goddag, goddag. Skudt helt ved siden af, som Frede Fup så rammende sang på LP’en Hot Klitt fra ’81…

27. august 2014

Steen Ulnits

* Stort anlægsarbejde ved Brande Elværk

Arbejdet går ud på at forlægge Skjern Å nord om elværket, således at det videre arbejde omkring værket nu kan udføres tørt – uden påvirkning af Skjern Å og med adgang til værket fra Højmarksvej. Samtidig er der ikke længere risiko for et nyt dæmningsbrud med pludselig udledning af slam fra søen.

I forbindelse med dæmningsbruddet den 7. november 2013 blev der frigivet store mængder slam fra søens bund til Skjern Å med efterfølgende iltsvind og fiskedød på en 10 km strækning. For at mindske skaderne igangsatte Ikast-Brande Kommune etablering af en midlertidig dæmning, den 8. november 2013.

Dæmningens havde sin virkning allerede dagene efter, men det var samtidig vurderingen, at afværgeforanstaltningerne ikke kunne holde til de store vinterafstrømninger i Skjern Å, ligesom værket var påvirket af vandets fortsatte kraftige erosion omkring bygningen.

I forbindelse med etablering af det nye løb er vandstanden gradvis sænket med 10 cm ad gangen  for at slamflugten fra søen bliver så lille som muligt. 

Danmarks Center for Vildlaks har overvåget arbejdet, der periodevis har farvet vandet sort. Det væsentlige er imidlertid, at iltkoncentrationerne ikke bliver faretruende lave, som det vil være tilfældet ved et pludseligt digebrud.

Laveste ilt-mætning under anlægsarbejdet er målt til 60 %, mens den til sammenligning var under 30 % ved selve digebruddet. Så lave koncentrationer er dræbende for specielt laksefisk, mens ilt-mætninger omkring 50-60 % ikke gør væsentlig skade på fisk og fauna, når det blot ikke er længerevarende.

Normalt vil iltmætningen på denne årstid være omkring 90 %.Det har været kommunens vurdering, at det var bedre at sænke vandstanden kontrolleret end at risikere et nyt brud med pludselig fald i iltniveauet.

Vurderingen er foretaget i samråd med konsulentfirmaet Orbicon og Danmarks Center for Vildlaks.Det må forventes, at værkets og søens fremtid vil være uafklaret i en længere periode.

Det har derfor været væsentligt at gennemføre en mellemløsning, der sikrede uhindret passage – såvel for optrækkende fisk, som for sejlende kanoer i sommersæsonen – indtil en permanent løsning foreligger.

20. august 2014

Steen Ulnits

* Cheminova: – Det bliver dyrt…

Cheminovas tidligere kemikaliedepot ved Høfde 42 på Harboøre Tange får sandsynligvis lov til at bestå en årrække endnu. Oprensningen vil nemlig koste en formue: I omegnen af en kvart milliard kroner, hvilket svarer til hele Region Midtjyllands budget til oprensning af forurenede grunde i helt op til ti år.

Men når regionsrådet i Region Midtjylland mødes næste gang, er der hverken vilje eller penge til at løse opgaven. Formanden for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling, Poul Erik Christensen fra Spøttrup i Salling, siger, at det er en opgave, som regionen ikke kan løse uden at bruge af de næste mange års budgetter.

Problemet er, at hvis regionen skal poste penge i oprensningen, vil andre områder komme til at lide under det.– Hvis vi nu selv vil bruge pengene, vil vi tage af de næste 8-10 års penge på den konto. Det betyder, at mange andre grunde ikke vil blive oprenset, siger Poul Erik Christensen.

Så eneste mulighed er, at staten – som i øvrigt tillod forureningen af blandt andet tonsvis af kviksølv i 1950’erne og 1960’erne – må til lommerne. Og det kommer også til at ske, siger Poul Erik Christensen. Men først om fem år, da staten vil have et overblik over alle statsbetalte forurenede grunde først, før bevillingerne gives.

Derfor har Region Midtjylland fået teknikere til at vurdere, om der er fare for forurening i den nævnte periode. Og der er der ifølge formand Poul Erik Christensen ikke noget, der tyder på.

Beslutningen bekymrer Bjarne Hansen, som er søn af Aage Hansen eller Rav Aage, som i årevis på havets og naturens vegne kæmpede imod udledningerne.

– Det er jeg ked af, for det er et arbejde, der haster. Der er lang tid til 2019, især fordi arbejdet næppe kommer i gang det år. Først skal man jo finde ud, hvordan oprydningen skal foregå, og så er vi måske fremme ved 2023-24, siger Bjarne Hansen til Ritzau.

Hans fars kamp medvirkede til, at forureningen i 2006 blev indkapslet af en 600 meter lang jernvæg, der skal forhindre forureningen i at sive ud i havvandet. Jernet ventes at kunne modstå giften i mindst 15 år, altså indtil 2021.

– Derfor skal vi i gang. Vi kan ikke vente 10 år, for så risikerer vi, at giften ligger ude i havet, siger Bjarne Hansen.

20. august 2014

Steen Ulnits

* Flot flynder: Ny verdensrekord

I begyndelsen af juli, halede den tyske lystfisker Marco Liebenow en ca. 40 år gammel helleflynder i land, som han havde fået på krogen i Køllefjord, langt langt oppe i den nordnorske Finnmark.

Det var et bæst på 2,63 meter med en kampvægt på hele 233,5 kilo. Fanget på stang og line, vel at mærke. Og det er ny rekord.

Får de lov at blive gamle nok, vokser de sig op i mere end 3 meters længde og opnår en kampvægt på mere end 300 kilo. Man ved, at helleflyndere kan blive op til 60 år gamle, og at de er omkring 1½ meter lange i 10-12 års alderen, hvor de bliver kønsmodne.

Helleflynderen lever på meget dybt vand og kommer kun ind i kystnære områder i forårsmånederne, for at gyde. Den holder til i Atlanterhavet fra Biscayen i syd og helt op til Nordnorge.

Helleflynderen forekommer også i danske farvande, hvor ingen fiskere dog endnu har fået hevet en rigtig stor kleppert op. Den danske rekord er på beskedne 18,5 kilo, omend en noget større flynder efter sigende har ladet sig fange i den forgangne sommer.

Skulle man være så heldig at få en stor helleflynder på krogen, er der gode penge i det. En flynder som den, vor heldige tysker halede op af den nordnorske fjord, ville på en fiskeauktion kunne indbringe i omegnen af 15.000 kroner.

Vil du vide mers – meget mere – om flotte flyndere og hvor man fanger dem, så læs artiklen “Flynder Facts” under Småbådsfiskeri.

13. august 2014

Steen Ulnits

* Planterne tilbage til fjorden

Planterne er forsvundet fra bunden af Nissum Fjord, men nu er Lemvig og Holstebro Kommuner klar med en redningsplan: De vil plante og så på fjordbunden.

Det er planterne langstilket havgræs og børstebladet vandaks, som man nu vil forsøge at bringe tilbage til bunden af Nissum Fjord.

– Planterne forsvandt for 20-30 år siden, og de er desværre ikke kommet tilbage, selvom vandkvaliteten er forbedret. Så nu vil vi forsøge at give dem en hjælpende hånd, siger projektleder og biolog Jane Grooss fra Lemvig Kommune.

Hos den lokale Sønder Nissum Fjord Fiskeriforening er formand Anders Plougmann positiv over for initiativet. Men han tvivler på, at det vil lykkes:

– Det er måske for få planter, de har at gøre med, i forhold til fjordens størrelse. Men det vil tiden vise, og vi håber da på et godt resultat. Det er klart, siger fiskerformanden.

Det vil være godt for fiskene og fjordens miljø at få planterne tilbage. Men det er også vigtigt for fuglene, siger Jane Grooss:

– Planterne er vigtig føde for mange trækfugle. Og vi er forpligtet til at skabe gode forhold for fuglene, fordi Nissum fjord er udpeget som Natura 2000-område.

Arbejdet med at bringe vandplanterne tilbage til Nissum Fjord går for alvor i gang i næste uge, når alle tilladelser er på plads.

De nye vandplanter bliver hentet lidt sydpå i Ringkøbing Fjord, hvor planterne også har været væk, men nu er vendt tilbage.

– Vi håber det samme vil ske i Ringkøbing Fjord, siger Jane Grooss fra Lemvig Kommune

Redningsplanen for planterne på bunden af Nissum Fjord har i øvrigt også også vakt miljøministerens interesse.

Kirsten Brosbøl tager en sejltur på fjorden her til formiddag som en del af miljøministerens traditionelle sommertur rundt i landet.

13. august 2014

Steen Ulnits

* Havhaver på vej

En helt ny slags haver er på vej til Nordjylland, men de bliver svære at gå på æblerov i. De ligger nemlig under vandet. Aalborg og Vesthimmerland kommuner samarbejder med Limfjordsrådet om at anlægge såkaldte havhaver.

Havhaver er bøjer, hvorfra der hænger liner ned i vandet. På dem kan der dyrkes alt fra østers og muslinger til tang og alger. Og havhaver kan være gode for den by, de ligger ved, fortæller Torben Jørgensen, der er biolog hos Limfjordssekretariatet, som hører til Limfjordsrådet.

– Havhaver er en god idé, fordi det giver mulighed for at bruge havneområder, hvor aktiviteten typisk har været dalende igennem mange år. I Limfjorden har vi desuden naturligt østers og muslinger lige uden for døren, som vi i langt højere grad burde bruge.

I Vesthimmerland har man store planer med havhaver, fortæller Niels Hansen, konservativ formand for teknik- og miljøudvalget.Limfjordsrådet er lige nu sammen med Aalborg og Vesthimmerland Kommuner ved at anlægge havhaver.

– I og med at Løgstør er muslingeby, så kunne man jo forestille sig, at Hvalpsund blev østersby, siger han.

Det bliver muligt for interesserede borgere at leje en havhave af kommunen. Og det kan være sundt for borgerne, mener Niels Hansen.

De første nordjyske havhaver er klar til efteråret 2015. Det skal dog tilføjes, at man i Ebeltoft for længst har etableret en havhave – i Ebeltoft Vig ud for den gamle købstad med de brolagte gader.

13. august 2014

Steen Ulnits

* Limfjorden taber pusten – mere end før

Selv om Limfjorden har fået det bedre de senere år, kan den ikke holde til den stegende varme og vindstille sommer. Badevandet tangerer netop nu dansk varmerekord.

Men mens danskerne smider kludene og springer i bølgen blå, gisper fisk og bunddyr efter ilt i Limfjorden. En tredjedel af fjorden er således ramt af kraftigt iltsvind, og bunden begynder at ligne en massegrav, skriver P4 Midt & Vest.

Ifølge Naturstyrelsen er iltsvindet det værste i 15 år, og manglen på ilt har taget livet af mange bunddyr og muslinger.

»Der var også udbredt iltsvind i 2006 og 2008, men vi skal helt tilbage til 1999 for at finde et år, hvor det var lige så slemt som i år,« siger miljøtekniker Bent Jensen fra Naturstyrelsen til P4 Midt & Vest.

Årsagen til iltsvindet er det rekordvarme vand og mangel på vind til at tilføre ilt til vandet.

»Vandet er rekordvarmt, og vinden har ligget stille. Det kan fjorden altså ikke klare,« konstaterer Bent Jensen.

I nogle områder af fjorden har iltsvindet nu varet i flere uger, og selv de hårdføre muslinger er begyndt at dø. Det eneste, der lige nu kan hjælpe på iltsvindet, er kraftig blæst fra vest.

Og der har indtil videre desværre ikke været megen hjælp at hente fra vejrguderne, der kun sender en jævn til frisk vind ned over landsdelen.

Fjorden har ellers fået det bedre de senere år. Tilførslen af kvælstof er reduceret med 40 procent og endnu mere, hvad fosfor angår, skriver P4 Midt & Vest.

Men det er alligevel ikke nok til, at fjorden kan stå imod en sommer med så høje varmegrader, som sommeren 2014 har budt på.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tegner juli til at blive den tredjevarmeste juli måned i 140 år med en forventet gennemsnitstemperatur på op mod 19,5 grader. Flere steder har badevandet været 23 grader varmt – tæt på varmerekorden.

6. august 2014

Steen Ulnits

* Sværdfisk på Langeland

Den globale opvarmning får flere og flere eksotiske fisk til at svømme rundt i danske farvande, og i weekenden skyllede en død to meter lang sværdfisk i land på Langeland.

Den døde sværdfisk blev fragtet til oplevelsescentret Fjord og Bælt i Kerteminde, hvor den blev dissekteret og vist frem for publikum.

Fremmede fiskearter, som ellers lever i varmere vande, er begyndt at søge mod Danmark med den globale opvarmning. Og danske fiskere kan i fremtiden opleve at få noget så eksotisk som sværdfisk på krogen, når de svinger fiskestangen i de hjemlige farvande.

Det er både godt og skidt, siger havbiolog Lars Seidelin, der arbejder på Fjord og Bælt i Kerteminde:

– Som havbiolog er man splittet. På ene side jubler man og tænker, at det er fantastisk, at vi kan opleve de her arter. Men der er også nogle bekymringer med den globale opvarmning. Det er desværre den, der gør, at vi ser nogle af de her eksotiske arter.

Og sværdfisken er ikke en enlig svale, siger havbiologen:

– Vi ser flere og flere arter, som typisk lever i varmere vande sydpå. Det er jo tegn på, at nogle af de mere eksotiske arter kommer hertil, og de danske arter som torsk og sild trænger længere nordpå i det køligere vand. Så der sker altså nogle ting, som vi ikke så for bare fem eller ti år siden.

Den globale opvarmning sker med stor hast, og det bekymrer Lars Seidelin:

– Vandet er steget én grad, og det lyder ikke af meget, men fordi det er på sådan en kort periode, betyder det faktisk ufatteligt meget. Det er også det, vi ikke kan overskue lige nu. For hvad vil det betyde for naturen?

Fakta om sværdfisk:

Latinsk artsnavn: Xiphias gladius

Sværdfisken kan blive 17 år gammel

Den kan blive op til 4,5 meter lang og veje op til 650 kilo

Man mener, at sværdfisk kan svømme op til 100 km i timen.

Sværdet kan bruges til at dræbe stimefisk med. Sværdfisken slår sit sværd ind i stimen og slår på den måde fiskene ihjel.

6. august 2014

Steen Ulnits

* Flest fisketegn i Sønderjylland

Sønderjyderne er rigtig glade for at kaste snøren ud. Målt på antallet af indløste fisketegn, står Region Syddanmark for langt den største del på hele 35.980 årstegn, viser tal fra Naturerhvervsstyrelsen.

Det kan skyldes, at det sydlige Jylland har noget rigtig godt fiskevand, vurderer Jakob Sørensen, der er kommunikationsmedarbejder hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Dels har man hele kysten, hvor der er et godt fiskeri efter havørred, men man har også rigtig rigtig mange gode åer, hvor fiskeriet er rigtig fint. Gerne fiskeri efter laks og havørred, er utrolig populært. Og det er nok blevet mere populært de senere år.

Og så er der også en særlig tradition for at fiske med stang i Syd- og Sønderjylland, mener Jakob Sørensen:

– Vi kan i hvert fald se, at mange af de medlemsforeninger vi har i det sydjyske, hvilket er omkring 20 styks, er ældre foreninger, hvor man har fisket gennem mange mange år. Så det tyder på, at det er noget, man holder fast i, og en tradition der har levet i det sønderjyske i mange år.

Kun inden for dagstegn bliver Region Syddanmark overgået af Midtjylland og Hovedstaden, rapporterer dr.dk.

Tidligere undersøgelser peger dog på, at mange sønderjyske fisketegn helt enkelt sælges til tyske og hollandske fisketurister på vej nordover. Og Sønderjylland er jo så det første sted, de kan indløse fisketegn.

6. august 2014

Steen Ulnits

* Plant ålegræs

Forskningen fra Syddansk Universitet bygger på studier af fjordbunden i Odense Fjord og laboratorieforsøg. Men forskerne konkluderer, at det samme gør sig gældende for eksempelvis Roskilde Fjord, Limfjorden og Mariager Fjord. Sikkert mange andre fjorde med.

– Vi ved, at med hensyn til bundkarakteristika er Odense Fjord på ingen måde unik i forhold til andre fjorde. Derfor tør vi godt sige, at problemet er mere udbredt end i Odense Fjord, siger Thomas Bruun Valdemarsen.

Det organiske materiale er døde alger, der stammer fra tidligere algeopblomstringer –  på grund af de mange næringsstoffer, som blev udledt i fjordene, før Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985.

Forskerne ved stadig ikke, hvorfor det organiske materiale fra dengang er så svært nedbrydeligt, at bakterier ikke for længst har ædt det.

Ifølge forskerne skal fjordbundenes indhold af organisk stof ned på mindre end 1 procent, for at fjordbundene kan regenerere sig selv. I øjeblikket ligger indholdet i Odense Fjord på mellem 2,5 og 4,4 procent.

Forskerne mener dog, at man kan og måske ligefrem bør hjælpe økosystemet i gang igen ved at plante ålegræs ud på lavt vand i fjordene, hvor der er lys nok.

Når ålegræsset begynder at trives, vil det langsomt kunne filtrere vandet ved at holde på de døde algerester på bunden, så vandet bliver klart og sollyset kan nå ned. Samtidig vil ålegræsset kunne brede sig til andre områder.

I USA har man en anderledes pragmatisk tilgang til tingene. Her har man i mange år kørt med deciderede skoleprojekter, hvor klasserne tager ud og planter ålegræs, hvor det nu er forsvundet. Kunne være fantastisk, om vi danskere nu også kom med på vognen – omend årtier senere…

Forskningsresultaterne fra SDU er netop blevet beskrevet i en artikel i tidsskriftet Marine Ecology Progress Series. Det danske projekt NOVAGRASS forsker i, hvordan man kan bevare havgræsset.

Fakta om ålegræs:

Havgræs er en plante med blomster, blade og rødder.

Ålegræsset er vor hjemlige repræsentant for havgræsserne.

Den vokser på lavt vand, hvor cirka 10 procent af solens lys kan nå planten

Der findes cirka 60 forskellige havgræsser i verden, i Danmark Ålegræs (Zostera marina) og dværgålegræs (Zostera noltii).

Havgræs er hjemsted for smådyr, og filtrer vandet og holder på kulstof og næringssalte.

Havgræsset forsvinder mange steder i verden.

30. juli 2014

Steen Ulnits

* Stenrev studeres

Havbiologer fra DTU har omdannet et stenrev på Hatter Barn ud for Sejerø til et laboratorium, hvor de forsøger at finde ud af, hvilken betydning stenrev har for fiskebestanden.

Tidligere fandt man mange stenrev rundt omkring i de danske farvande, men størstedelen er gennem tiden blevet fjernet, og stenene er blevet brugt til kystsikring. Flere steder er man imidlertid begyndt at genetablere stenrevene, fortæller dagbladet Nordvestnyt:

– Der er bred enighed om, at stenrev er vigtige for fisk. Men vi mangler præcis viden om hvorfor. Og vi ved heller ikke, om et stenrev øger produktionen af for eksempel torsk i et område.

Den viden har vi brug for for at kunne svare præcist på, hvad vi mister ved ikke at have stenrev længere – og dermed også hvad det ville betyde, hvis man for eksempel genetablerede rev i danske farvande, siger Claus Stenberg, DTU Aqua, projektkoordinator i Projekt Revfisk.

Projektet, der løber frem til februar næste år, har til formål at undersøge dette område nærmere, og Claus Stenberg og resten af havbiologerne har derfor udset sig stenrevsområdet Hatter Barn i den nordlige del af Storebælt mellem Sejerø og Samsø.

30. juli 2014

Steen Ulnits

* Tang på tovværk

Der er tang, og så er der tang. Nogle arter er definitivt mere værdifulde end andre. Til de mest lovende arter hører sukkertangen, som er en almindeligt forekommende og meget hurtigt voksende flerårig tangart.

Produktionen starter inde i laboratoriet, hvor nyklækkede skud hæfter sig til tynde liner. Her vokser de sig store, indtil de seks uger senere er klar til at komme ud i frivand. Typisk placeres de i 2-6 meters dybde på 6-12 meter dybt vand. Linerne holdes op af bøjer, der er forankret til bunden.

Under optimale forhold – masser af sol og tilstrækkeligt med næringsstoffer – kan sukkertangen vokse op til én cm om dagen. En enkelt tangplante kan producere op mod et halvt kg biomasse på en sæson.

Der kan høstes 2-3 gange om året – med den første høst af den bedste spisekvalitet. Senere på sæsonen overgros sukkertagen ofte af andre alger, hvilket reducerer kvalitet og smag. Frisk sukkertang fra først på året har en fin nøddeagtig smag af salat, så her ser man et potentielt fremtidigt marked.

Som en tommelfingerregel siger man, at 1 hektar tangområde årligt kan producere op mod 25 tons tang, som er rig på mange af de stoffer, der skal til et langt liv med godt helbred. Således er der masser af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler i den nyhøstede sukkertang.

Som en velkommen sidegevinst bliver de bølgende tangmarker hurtigt et populært hjemsted for andre marine organismer – fra alger over krebsdyr til mindre fiskearter, der igen tiltrækker større rovfisk. Og så videre. En god cirkel, kan man roligt sige!

Årets første tanghøst fra Hjarnø er solgt til firmaet Endelave Tang. Her tørrer man tangen og forarbejder den til mel, granulat eller flager, som efterfølgende kan bruges på forskellig vis. Således sælger man til møllerier, der tilsætter det deres brødblandinger.

Interesserede kan læse meget mere i artiklen “Det er tangen, der tæller“.

23. juli 2014

Steen Ulnits

* Dykkere vil sænke færge

– Hvordan sænker man lige en gammel færge, så den kan blive til et kunstigt rev? Det skal en gruppe, som miljøministeren har nedsat, begynde at kigge på.

Gruppen er dannet på baggrund af arbejdet med Ærøsundfærgen i Svendborgsund. Organisationen Naturturisme I/S har længe haft planer om at sænke den 54 år gamle og 55 meter lange færge.

For et halvt år siden kom der et nej fra Transportministeriet til planerne, fordi der var en bekymring for, at færgen ville udskille for meget bly. Den bekymring er nu fjernet, og sagen er genåbnet.

For nylig mødtes 40 dykkere med erfaringer fra hele verden for at give deres input til, hvilke regler, der skal være, når man vælger at sænke et skib. Og de er begejstrede ved udsigten til at kunne dykke i vraget fra Ærøsundfærgen.

– Det er en enestående mulighed for at udnytte den gamle færge, som har sejlet på den rute i mange år, siger Anders Buch, formand for dykkerklubben Delfinen i Svendborg.

Han ser færgen som en god mulighed for at uddanne dykkere i sikker dykning ved vrag, og samtidig vil fisk og planter få de naturlige gemmesteder tilbage, som er forsvundet i forbindelse med stenfiskeri.

Gennem de sidste hundrede år er der i Danmark bygget blandt andet havnemoler af store sten. En stor del af dem er blevet fisket op fra havbunden. Det er gået ud over fiskenes gemmesteder og plantelivet på havets bund.

– Vi kunne smide mange tons sten ud – eller en færge. Resultatet er sådan set det samme. Det skaber noget miljø for vores fisk og krabber, siger Anders Buch.

I juli er der, hvis alt går efter planen, blevet lavet nye retningslinjer for, hvordan man skaber kunstige rev af blandt andet en gammel færge som Ærøsund.

23. juli 2014

Steen Ulnits

* Danske fjorde varigt skadet

Næsten 30 år efter den første vandmiljøplan blev vedtaget, er vandmiljøet stadig ikke vendt tilbage til den oprindelige tilstand med vandplanter som ålegræs og tang og et rigt liv med smådyr. Det konkluderer forskere fra Syddansk Universitet, SDU.

80 cm’s dybde i indre Odense Fjord er ifølge forskerne maxgrænsen for, hvor der er sollys nok til, at ålegræs kan vokse. Dette på grund af uklart vand, som skygger for sollyset. For 100 år siden lå den grænse ved 3-4 meters dybde.

De danske fjorde har fået varige skader af de store mængder næringsstoffer, som gennem mange år blev ledt ud i fjordene fra landbrug, industri og byer.

Ny forskning viser, at de danske fjorde skal have aktiv hjælp for at få gang i livet på bunden. Mange fjorde fremstår i dag som ensformige – golde – med en fjordbund uden vegetation som for eksempel tang og ålegræs.

Det skyldes, at vandet er uklart og grumset på grund af de store mængder organisk materiale – sediment – som døde alger, der ligger på bunden.

Det har ikke betydning for iltsvind og kemien i vandet. Men vandets bevægelse hvirvler hele tiden det organiske materiale op fra fjordbunden, fordi der ikke er nogen vegetation til at holde på det. Vegetationen virker nemlig som en form for bunddække, der filtrerer vandet og gør det klarere. Når vandet er uklart, når sollyset heller ikke ned på bunden.

– Så byggestenene for et rigt økosystem er ikke til stede. Det vil ikke kunne udbrede sig naturligt, og man vil ikke få en forbedring af habitater for dyreliv, så længe vandet er så uklart, for så vil sollyset ikke nå ned til bunden.

Det forklarer Thomas Bruun Valdemarsen, post.doc. ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet til dr.dk/viden.

23. juli 2014

Steen Ulnits

* 45 år siden første mand på Månen

At tænke sig:

I dag er det præcis 45 år siden, at Neil Armstrong og Buzz Aldrin blev de første mennesker til nogensinde at betræde et fremmed himmellegeme.

Den 20. juli 1969 landede Neil Armstrong aldeles manuelt det lillebitte månelandingsfartøj på et sikkert sted og sendte den verdensberømte besked hjem til Jorden:

“The Eagle has landed!”

Armstrong satte dernæst som det første menneske nogensinde sin rumstøvleklædte fod i det bløde månesand. Og han sagde ved den lejlighed de nu udødelige ord:

“That’s one small step for man, one giant leap for mankind”.

Vi var nogle millioner, der fascinerede sad klistret til den lille fjernsynsskærm, da de grumsede sorthvide optagelser nåede ned til Jorden. Selv var jeg tretten år gammel – og godt træt i skolen den følgende dag…

Verden har ikke været den samme siden. Den kolde krig tøede op, og med tøbruddet stilnede rumkapløbet en smule af.

Der findes pudsigt nok stadig ellers godt begavede mennesker, som stiller spørgsmålstegn ved, om der nu også har været mennesker på Månen. Om det hele ikke i stedet er filmet i et studie i Hollywood…

Til dem er der blot at sige:

– Vågn nu op og se virkeligheden i øjnene. Vi har været på Månen – endda adskillige gange siden. Og når russerne aldrig har stillet spørgsmålstegn ved den kendsgerning, at amerikanerne var de første på Månen, så behøver ingen tvivle. Og så langt er der altså heller ikke derop:

Lige godt 400.000 km, når Månen er længst væk. Og godt 350.000 km, når den er tættest på. Det er således ikke helt ligegyldigt, hvornår man i Houston trykker på startknappen til raketmotorerne. Der er således både tid og penge at spare på brændstof, ilt, vand og fødevarer, når man lige skal et smut til Månen og vælger den rigtige afgangstid!

Som lystfiskere er vi afhængige af Månen i en grad, som kun de færreste tænker over: Det er nemlig Månen, der – ganske vist sammen med Solen – styrer det tidevand, som igen styrer fisk og fiskeri.

Det er Månen, hvis tiltrækningskraft rykker så meget i vandmasserne, at vi har et evigt vekslende høj- og lavvande, som både fisk og fiskere er underlagt.

Læs meget mere herom i artiklerne “Tiden – og tidevandet” samt “Solunar-teorien“.

20. juli 2014

Steen Ulnits

* Nyt fiskeriudviklingsprogram

Med det nye forslag til fiskeriudviklingsprogram for 2014-2020 kommer der fokus på at give danske fiskere bedre muligheder for at udøve skånsomt fiskeri samtidig med, at der fortsat er lagt vægt på vækst og udvikling i sektoren.

Et vigtigt område bliver eksempelvis håndtering af den kommende landingsforpligtelse, der betyder, at havets ressourcer vil blive udnyttet langt bedre, men som også er en ny udfordring for fiskerne.

Med det nye program bliver det muligt at søge tilskud til tiltag, der dels begrænser uønskede fangster, og dels muliggør, at hele fangsten kan håndteres på fartøjerne og i havnene. Ligeledes er det muligt at støtte udvikling af nye produkter i forarbejdningssektoren, så hele fangsten kan bidrage til at skabe merværdi.

For akvakultursektoren lægges kursen mod den nye nationale akvakulturstrategi for en bæredygtig vækst i dansk akvakultur. Denne udvikling skal programmets indsats også være med til at understøtte.

I programforslaget indgår foreløbig en mulighed for at etablere lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG). Det vil dog først i forbindelse med de politiske forhandlinger efter høringen blive afgjort, om lokaludviklingsopgaver i fiskeriområder skal løses af FLAG’er, eller om de mere hensigtsmæssigt kan varetages af landdistriktsprogrammets LAG’er i samspil med fiskeriudviklingsprogrammets øvrige indsatser.

Der kan søges om støtte til følgende type fiskeriaktiviteter:

Udvikling af skånsomt fiskeri: Støtte til aktiviteter, der fremmer biodiversiteten og økosystemerne i fiskeriet, herunder støtte til udvikling af fiskeredskaber med mindre miljøpåvirkning.

Værditilvækst: Støtte til innovative projekter og investeringer i det primære fiskeri, der kan højne produktkvaliteten og dermed øge værdien af fangsterne.

Innovation fra hav til bord: Støtte til tiltag, som styrker konkurrenceevne og udvikling i hele værdikæden – eksempelvis gennem udvikling af nye produkter eller markedsføring, der kan bidrage til en øget efterspørgsel af fiskerivarer.

Akvakultur: Støtte til innovative projekter og investeringer med henblik at øget produktion og ressourceeffektivitet.

16. juli 2014

Steen Ulnits

* Marker af økotang

To unge biologistuderende fra Århus Universitet besluttede sig for at lave speciale i dyrkning af tang, som vi kender det fra ikke mindst Japan, hvor kilometerlange kyststrækninger er udlagt som ekstensive tangmarker.

De to studerende har for længst afsluttet deres speciale, og knapt var de færdige, førend de havde fået arbejde – som tangdyrkere ved Hjarnø Hage, der ligger ved udmundingen af Horsens Fjord. Der er investeret penge i at udvikle tangdyrkning til et kommercielt levedygtigt foretagende, og 2014 bliver året, hvor dansk tangdyrkning skal stå sin prøve.

Dyrket tang er et velkendt produkt i ikke mindst Asien, men herhjemme er der lang vej endnu. Dels har vi slet ikke teknikken i orden. Og dels har vi helt andre tangarter i Danmark end i eksempelvis Japan. Alt dette skal nu undersøges på det 100 hektar store og nye tangdyrkningsområde ved Hjarnø.

Potentialet for dansk tangdyrkning anses dog for ganske stort. Tang er nemlig en meget alsidig afgrøde med rigtig mange mulige anvendelsesområder. Tang og afledte produkter kan således bruges i fødevarer, foderstoffer, kosttilskud samt som biomasse i energiproduktion. Endelig kan det bruges som gødningsmiddel. Der kommer hele tiden nye anvendelsesmuligheder til. Internationalt skønnes den globale tangindustri pt. at omsætte for mere end 36 milliarder kroner om året.

Det er sjældent svært at etablere nye bioproduktioner i laboratoriets beskyttende miljø. Problemerne opstår først, når man tilsætter barsk virkelighed ude i den virkelige verden. Og når man skal opskalere små urentable forsøgsmodeller til store rentable produktionsanlæg. Da skal teknologien for alvor stå sin prøve.

Læs mere i artiklen “Det er tangen, der tæller“.

16. juli 2014

Steen Ulnits

* Vandrensning på biomanér

Ikke blot kan dyrket tang med fordel spises. Af både dyr og mennesker. Den er undervejs også med til at rense vandet for uønskede næringsstoffer fra landbruget – i form af kvælstof og fosfor fra overgødede marker. Næringsstoffer, der ellers forårsager algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger.

Hvis de altså ikke lige optages af tang, der siden høstes og dermed fjerner næringsstofferne fra vandet. Præcis som dyrkede muslinger kan gøre det – ved at omdanne de skadelige næringsstoffer til spiseligt muslingekød.

Det var netop den vandrensende effekt, der fik det familieejede Hjarnø Havbrug til at interessere sig for tang og tangdyrkning. Man dyrker nemlig regnbueørreder i farvandet omkring Hjarnø, og det går så godt, at man gerne vil udvide.

Men en udvidet produktion medfører også øget forurening i form af udledte næringsstoffer. Dette i form af foderspild og affaldstoffer fra de mange tons fisk på et mindre område med begrænset vandudskiftning. Og det sætter miljøbestemmelser ofte en stopper for. Med mindre man altså finder på en form for kompensation.

Det er her, muslinger og tang kommer ind i billedet. De fjerner jo næringsstoffer under deres vækst, og kan man kombinere det med fiskeopdrættet, kan fiskeopdrætteren få lov til at udvide produktionen – fordi den samlede forurening med næringsstoffer jo så ikke stiger.

Derfor har Hjarnø Havbrug udvidet sit fiskeopdræt med en flydende tangmark og tre muslingeanlæg. Ét af dem er sågar omlagt til ren økologi, hvilket kræver, at der er mindst 500 meter til nærmeste vandløb. Anlæggets servicebåde skal samtidig benytte biologisk nedbrydelig hydraulikolie og må naturligvis ikke anvende giftig bundmaling.

Håbet er, at det nye fiskeopdræt ved Hjarnø kan certificeres i 2015.

16. juli 2014

Steen Ulnits

* – Spis fisk, men ikke enhver slags…

– Spis fisk mindst to gange om ugen. Det er der ingen ben i. Sådan lyder anbefalingen i de officielle kostråd.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags fisk man som forbruger samler op fra køledisken i supermarkedet eller nede hos fiskehandleren på havnen. Nogle er nemlig fanget på forsvarlig og bæredygtig vis – andre ikke.

Verdensnaturfonden, WWF, advarer nu i en guide mod køb af en række fisk for at mindske den uønskede bifangst og skåne havmiljøet. Fiskene er inddelt i tre grupper med hver sin farve:

I rød gruppe finder man de arter, der er truede, og som man derfor ikke bør købe og spise.

I gul gruppe, der er den mest komplicerede at forstå, finder man fisk, som ikke nødvendigvis er truede, men som lokalt kan være det.

I grøn gruppe fnder man endelig de fisk, man med god samvittighed kan spise løs af.

 

* RØD – find et alternativ:

Haj

Havkat

Havtaske

Helleflynder

Jomfruhummer

Lange (trawl)

Pangasius

Rødfisk

Rødtunge

Torsk (trawl, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat)

Tun (steak)

Varmtvandsreje

Ål

* GUL – vær kritisk i valget:

Hellefisk

Hummer

Ising

Kammusling

Koldtvandsreje

Kuller

Laks

Lange (garn)

Makrel

Mørksej (trawl)

Pighvar (garn, Nordsøen)

Regnbueørred (Tyrkiet)

Rødspætte (trawl)

Sardin

Skrubbe

Taskekrabbe

Tun (dåse)

Tunge

* GRØN – spis bare løs:

Blåmusling (line)

Laks (fra Alaska)

Laks (certificeret opdræt)

Mørksej (garn)

Regnbueørred (dansk opdræt)

Rødspætte (garn og snurrevod, Nordsøen og vestlige Skagerrak)

Sandart (opdræt)

Sej (fra Alaska)

Sild

Torsk (Barentshavet, Island og østlige Østersø)

Østers

 

Det er i sandhed ikke let at spise fisk i disse tider. Hvis ikke det er arten selv, der er truet af overfiskeri, så er det måske de fiskearter, der bruges til fremstilling af foder i opdrættet. Eller også er der rester af penicillin i kødet. Eller noget helt tredje…

9. juli 2014

Steen Ulnits

* Kritiske fiskehandlere

– Vi vil hjælpe forbrugerne med at vælge rigtigt, når de køber fisk. Det er svært at vide, om den fisk, man køber hos fiskehandleren eller i supermarkedet, er bæredygtig, og her kan vores lille guide være behjælpelig. Det siger Gitte Seeberg, tidligere konservativt folketingsmedlem, nu generalsekretær i  Verdensnaturfonden, WWF.

Listen er opdelt i kategorierne grøn, gul og rød. Arter i den grønne gruppe kan forbrugerne trygt fiske op af køledisken, mens man, ifølge WWF, bør holde sig for de røde.

Blandt de røde arter finder man havkat, helleflynder og jomfruhummer, men guiden er forsimplet og kan skabe andre problemer, mener fiskehandlerne.

– Jeg frygter, at folk holder op med at spise et varieret udvalg af fisk. Vi har arbejdet for, at man spiser varieret, så man ikke belaster de enkelte arter, siger Martin Maric, formand for Danmarks Fiskeforhandlere.

Det er to år siden, at WWF senest kom med en guide, og fiskeforhandlerne efterlyser flere forbedringer.

– Jeg savner detaljer om, hvor og hvordan de enkelte arter er fanget. Derudover skal guiden være mere dynamisk, så den ikke bliver et øjebliksbillede. Den skal hele tiden opdateres, hvis den skal fungere, mener Martin Maric.

Formanden opfordrer forbrugerne til at spørge hos fiskehandleren, hvis de er i tvivl. Ifølge WWF er 30 procent af verdens fisk overfiskede. Og det er endda nok på den gode side…

9. juli 2014

Steen Ulnits

* Stenrev skal beskyttes mod fiskere

Fødevareministeriet vil nu passe bedre på de stenrev, hvor mange fisk gyder. Derfor vil man indføre en sikkerhedszone rundt om revene, men forslaget møder ikke uventet modstand fra fiskerne. For de mener allerede, at de tager hensyn til revene. Og derfor er det meningsløst, mener formand for Læsø Fiskeriforening, Bent Rulle.

– Så ville vi meget hurtigt være færdige med at fiske. Hvis vi kommer for tæt på revene, ødelægger vi vores trawl. Og sådan et koster 40.000 kroner, så jeg tror fiskerne allerede passer på ikke at komme for tæt på.

Forslaget vil betyde, at fiskerne ikke må fiske med net helt nede ved bunden i en radius på 240 meter rundt om ti danske rev. I dag må fiskerne fiske helt op til revene. Og derfor risikerer de, at deres trawl ødelægger revene. Men Ifølge Bent Rulle passer fiskerne altså allerede på ikke at gå revene, fordi det ellers vil være skidt for deres forretning.

Forslaget om fiskefrizoner kommer fra DTU Aqua. Derudover er de ti danske rev er såkaldte Natura 2000 områder, og derfor har Danmark en ekstra forpligtigelse over for EU for at bevare områderne. Alligevel har fødevareminister Dan the Mussel Man Jørgensen åbnet Natura 2000 områderne op for muslingeskrab – forstå det, hvo som kan.

Den ekstra beskyttelse af stenrevene er vigtig mener Amja Boye fra Natur og Erhvervsstyrelsen. Ifølge hende handler forslaget om at beskytte de danske have, så der også vil være fisk i fremtiden.

– Det kan godt være, at fiskerne i dag ikke fisker på revene, men vi skal være helt sikre på, at de heller ikke gør det i fremtiden, siger Anja Boye.

9. juli 2014

Steen Ulnits

* Tobiser og så tobiser

Kvoterne på den vigtigste industrifisk tobis giver alt for meget bøvl og alt for få fisk.

Det mener i hvert fald fiskerne og fiskemelsindustrien, som vil have lavet dem om efter en besværlig sæson med dårlige fangster ude i Nordsøen.

– Kvoten af tobis er opdelt i fire zoner i Nordsøen, og fordelingen mellem kvoterne har i år været anderledes end den plejer, siger direktør Christian Bisgaard fra fiskemelsfabrikken Triple Nine i Thyborøn.

– Det gør det vanskeligt for fiskerne at planlægge fiskeriet, og det giver længere rejser og færre fisk her på fabrikken, siger han.

Fiskerne og fiskemelsindustrien ønsker derfor, at der fremover bliver en fælles tobiskvote for hele Nordsøen.

Men hos de danske fiskeribiologer i DTU Aqua lyder svaret, at der er gode biologiske grunde til, at kvoten for tobis er opdelt i zoner:

– Tobisen i Nordsøen er ikke én samlet bestand. Den er opdelt i forskellige komponenter eller delbestande, siger seniorrådgiver Morten Vinther.

Det svarer til, at hvis der er mange af en dyreart på Sjælland, men få i Jylland, så er det selvfølgelig på Sjælland, at arten bedst kan tåle jagt. På samme måde er bestanden af tobis opdelt af havstrømme og lignende, selvom der er tale om ét stort hav.

– Derfor er regulering i zoner den biologisk rigtige løsning, siger seniorrådgiver Morten Vinther fra DTU Aqua, og han tror ikke på, at systemet vil blive lavet om, som fiskerierhvervet ønsker:

– Hvis man laver én samlet kvote, så risikerer man, at de enkelte delbestande bliver nedfisket, siger han.

2. juli 2014

Steen Ulnits

* Tanker om tobiser

Ifølge Fødevareministeriet er der i alt 15 fartøjer, som i dag er mere end 50 procent afhængige af at kunne fange tobis. Hertil kommer, at fiskemelsfabrikker og mindre fiskekuttere også vil blive berørt.

Venstres Erling Bonnesen havde indkaldt fødevareministeren til samråd om tobiskvoterne. Han bad ministeren svare på, hvad de mange berørte mennesker nu skal gøre.

– Hvad er der af initiativer fra regeringen af afhjælpende ting til lokalsamfundet – ud over ord som tro og håb for fremtiden, spurgte Erling Bonnesen i dag på samrådet. Fødevareministeren kunne desværre ikke hjælpe:

– Jeg kan jo ikke trylle fisk op fra havet, der ikke er der. Vi har en pulje på 60 millioner til havne, som jeg håber kan være med til at give noget optimisme. Og det ser også ud til, at der er optimisme, for der bliver søgt rigtig meget. Der er nogen, der er villige til at investrere i fremtiden.

Tobis bliver kun fanget i maj, juni og juli. Fisken bliver brugt til fiskemel og fiskeolie. Fødevareministeriet vurderer, at der lige nu er 200.000 ton tobiser i danske farvande. Alene i år har vi fisket 50.000 ton tobiser.

2. juli 2014

Steen Ulnits

* Limfjorden lider

En omfattende fiskedød i Limfjorden skyldes formentlig iltsvind.

Fisk og hummere er blevet kvalt, fordi vand uden ilt fra bunden af Limfjorden er trængt ud mod bredderne af fjorden, uden at fiskene har kunnet nå at flygte.

– Der er ikke konstateret giftige alger i fjorden, så iltsvind er altså den sandsynlige forklaring, lyder det fra miljøtekniker Bent Jensen til DR Midt & Vest. Han er ombord på miljøskibet “Limgrim”, som netop nu er på togt på fjorden for at undersøge miljøforholdene.

Det er især i Thisted Bredning og nær Vilsund, at fritidsfiskere og strandgæster har fundet mange døde fisk og hummere. Det kulminerede i sidste uge, og nu siger Naturstyrelsen altså, at årsagen med stor sandsynlighed har været iltsvind.

– Vi har målt kraftigt iltsvind ved bunden af Thisted Bredning, og det vand er formentlig blevet trukket ind til kyster med fralandsvind, siger Bent Jensen til DR Midt & Vest.

Normalt vil fiskene flygte fra iltsvind, men det har de altså ikke kunnet i dette tilfælde, siger han.

– Fiskene er simpelthen blevet fanget af de specielle vejrforhold, som har bragt vand uden ilt helt op til overfladen, forklarer miljøteknikeren.

Algerne i Limfjorden bliver løbende overvåget blandt andet af hensyn til muslingefiskeriet. Og der er slet ikke konstateret giftige alger, som kan forårsage fiskedød, skriver DR Midt & Vest.

2. juli 2014

Steen Ulnits