Aktuelt 1. kvartal 2024

* Af en partihoppers bekendelser

Partihopper Mads Fuglede har følt trang til at lette samvittigheden. Han var nemlig fiskeriordfører for landbrugspartiet Venstre, inden han for ganske nylig valgte at skifte hest i vadestedet.

Han steg om til Inger Støjbergs Danmarksdemokrater, hvor han blev vel modtaget. Nok endda med (en smule) skadefryd. Støjberg har naturligt nok haft et horn i siden på sit gamle parti Venstre, siden de valgte at stille hende for Rigsretten i sagen om barnebrude.

Det resulterede som bekendt i en fængselsstraf på 60 dage, der dog blev siddet af med fodlænke i hjemmet i nordjyske Hadsund. Samt nok en del resterende bitterhed hos partiformandsperson Støjberg, der jo er født af den jyske muld – med en bror, der har overtaget slægtsgården.

Men tilbage til den nye Danmarksdemokrat, der har følt sig foranlediget til at lette sit landbrugshjerte i Altinget. Mads Fuglede skriver her, at det vist slet ikke står så galt til med fiskebestandene i danske farvande. Dem, han som fiskeriordfører hos Venstre selv var med til at trække tæppet væk under. Med kvælstofgødning, iltsvind, bundtrawl og muslingeskrab.

Mads Fuglede skriver på Altinget, at de nuværende dommedagsprofetier omkring fiskebestanden i de indre danske farvande tegner et forkert billede:

“Der er nemlig fortsat liv i de danske have”, påstår han og fortsætter: “Vi skal derhen, hvor vi kan opretholde bæredygtige bestande, samtidig med at vi har et sundt fiskerierhverv”.

Det oprindelige indlæg blev bragt den 11. marts, hvor Fuglede stadig var fiskeriordfører for Venstre. Og nu igen den 31. marts, hvor han er hoppet over til Danmarksdemokraterne. En avanceret måde at få dobbelt mediedækning på sine indlæg som partihopper. Specielt da når man ellers ville være røget ud af Folketinget ved næste valg. På grund af egne og partiets gerninger.

Hvorfor Altinget så vælger at bringe nøjagtig det samme indlæg igen, får stå hen i det uvisse. Men det viser i hvert fald, at det er magtpåliggende for Fuglede at vaske hænder for sine tidligere gerninger og markere sig som ny ven af fiskerierhvervet hos Støjberg. For der bliver altså ikke flere fisk og mindre fiskeri af at skifte parti. Ejheller af at tale det op.

De indre danske farvande gisper stadig efter vejret. Stenbideren er stadig ved at være udryddet – torsken i de indre danske farvande ligeså. Løsningen er ifølge Mads Fuglede, at vi skal tage Fiskerikommissionens anbefalinger om at håndtere sæler og skarver seriøst. Selv om disse vel også skal have til dagen og vejen – i form af nødvendig føde.

Mads Fuglede har ikke uventet ikke ét eneste ord om landbrugets massive udvaskning af kvælstof, der resulterer i algeblomst, iltsvind og fiskedød. Han er jo som partiboss Inger selv formet af den danske muld og kender til lugten af gylle.

Fuglede har heller ikke et ord om (nødvendige begrænsninger i) det altødelæggende muslingeskrab og bundtrawl, der er den virkelige synder. Som ikke blot decimerer fiskene, men også ødelægger deres levesteder og fremtidsmuligheder. 

Fiskerierhvervet har i Mads Fuglede fået sig en ny sand ven hos Danmarksdemokraterne.

Det har miljø og fisk desværre ikke.

1. april 2024

* Nordic Waste går til filmen

Fortællingen om jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i Ølst Bakker syd for Randers har udviklet sig fra et drama til noget nær en farce. For beboerne i landsbyen Ølst til en regulær tragedie.

Ifølge Dagbladet Information overvejer instruktøren Adam Price nu at lade sagen indgå som del af serien “Borgen”. I det østjyske jordskred gemmer der sig nemlig så meget drama, at det har været oplagt at lade fiktionen inspirere af virkeligheden. 

Her er en hel landsby, som har været truet med at blive levende begravet. I en slowmotion flom af jord og mudder, der langsomt bevæger sig østover, dækkende alt i sit spor. Her er en lille slyngende å, der trues af jorden, og som selv truer med at gå over egne bredder og forurene hele landskabet med en giftig cocktail af PFOS, tungmetaller og tjærestoffer. 

Alt dette i et landskab med bjerge af brunt mudder, grå flyveaske og hvid Microfiller fra Ålborg Portland, der jo har rigtig gode relationer inde på Borgen. Og som måske derfor nyder enorme klimarabatter hos statsministeren, der tilfældigvis har valgkreds i netop Ålborg. I sig selv nok til et helt filmmanuskript. 

I løbet af 2023 tårnede bjerge af hvid Microfiller sig op hos Nordic Waste. I en sådan grad, at det på afstand fik de brune bakker i Ølst til at ligne et skisportssted i Alperne. Med flere giftige stoffer i undergrunden, end lokale politikere kunne overskue eller ville vide af. Men som eftertiden nok skal vide at fortælle historien om.

Nogle af giftstofferne havde man sågar selv importeret – mod behørig betaling og med myndighedernes fulde velsignelse. Eksempelvis det meget giftige evighedsstof PFOS. Andre blev måske slæbt ind under radaren i de 14 måneder i træk, hvor kommunen helt havde droppet de regelmæssige tilsyn med giftige aktiviteter på fabrikken og samtidig optrappet transporten af “lettere forurenet jord” fra havn til bakker. 

Det resulterede i en lind strøm af tungt læssede lastbiler, der holdt klar ved indkørslen. Hver dag i det tidlige morgengry. Klar til at læsse af i det tilsyneladende uendeligt store hul i den gamle lergrav. Over en tilsyneladende og forhåbentlig tæt lermembran.

Stofferne i den “lettere forurenede jord” viste sig efterfølgende at være så mange og så giftige, at hele tre socialdemokratiske ministre på én gang måtte forlade Borgen, sætte sig i ministerbilerne, trække i de lange lånte gummistøvler og vise sig for folket i bjergene af skridende gråt mudder fra Ølst Bakker.

– Hovedlandet var besat, forlød det lokalt. Af partitropper fra Djævleøen.

1. april 2024

* Borger nummer 100.000

Landets sjetterigeste mand havde forinden trukket stikket og efterladt Nordic Waste og Ølst Bakker til kommunen. Til stor og dydig forargelse i den socialdemokratiske landsledelse, der straks gav ejeren af Nordic Waste hele skylden. Og status som superskurken, der nu skulle udstilles offentligt og forfølges med alle tænkelige midler.

Efter sig trak ministertrioen en flom af ivrige pressefolk og filmfotografer, der skulle forevige det uvirkelige fænomen af skridende gråt mudder, sorte røjsere og skriggrønne sikkerhedsveste. Billederne kunne nøjagtig lige så godt stamme fra slagmarken i Ukraine. Kampvognene fra Donetsk var lige så rustrøde som maskinerne fra Ølst. Og mudderet lige så gråt.

Ministertrioen havde også forladt den sikre og faste stenbro for at støtte partifællen, der jo var blevet borgmester i Mudderets by Randers. På falske forudsætninger. Nu skulle der renses jord og tjenes penge. Mange penge. Og skabes nye arbejdspladser til den vækstramte kommune.

Her var man så vild med vækst, at administrationen midt under det største jordskred i Danmarkshistorien stod klar med blomster og chokolade, da borger og bysbarn nummer 100.000 valgte at komme til byen og verden: 

Det var den lille Ida, som blev født i en flom af skridende mudder og flygtende politikere. Adam Price overvejer nok lige nu, om der ikke stof nok til en hel ny serie og ikke blot endnu et afsnit af “Borgen”:

– Det er naturen og sagesløse mennesker, det her, udtaler han til Dagbladet Information. For i landsbyen Ølst kan de ikke længere komme af med deres huse. De er usælgelige efter det giftige jordskred. Et helt livs opsparing er skredet sammen med mudderet og en inkompetent administration.

Selv aviser i det store udland beretter om det famøse landskred. Udenlandske journalister rejser sågar hertil for ved selvsyn at besigtige de skridende jordmasser og fortælle historien for deres undrende læsere. Lille Randers er for alvor kommet på det store verdenskort. Ikke på godt – kun ondt.

Det forlyder ikke, om der bliver tale om en farce, et drama eller en dokumentar fra instruktør Price. Ja, måske nærmere en dramadokumentar. Der er stof nok til mange afsnit af det hele i de skridende masser af gråt mudder. Der er ikke kun gift og tungmetaller i pløret. 

Måske Nordic Waste også går til musikken på et tidspunkt. Som det jo senest er sket med selveste vort nationale klenodie og arvestykke, filmserien “Matador”. Måske ender Nordic Waste som ballet?

Man ser det for sig: De langsomt skridende jordmasser, der uophørligt nærmer sig de små huse i den lille landsby, hvor skræmte beboere danser rundt langs scenekanten.

Drømmen for enhver koreograf med hang til gummistøvler…

1. april 2024

* “Lettere forurenet jord”

Den ganske danske befolkning har siden årsskiftet 2023/2024 hørt rigtig meget om “lettere forurenet jord”. For der var jo kun lettere forurenet jord ved Nordic Waste. Troede man eller påstod man i hvert fald.

Herefter eksporterede man så overskydende jord til nabokommunerne, der ikke vidste bedre end at tro på deklarationen om den lettere forurenede jord. Som siden viste sig nærmere at være “tungere forurenet” – at indeholde tungmetallet barium i mængder langt over det tilladelige.

Men hvad dækker begrebet “lettere forurenet jord”  egentlig over? Det kan jo umiddelbart lyde ganske uskyldigt.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Selv lettere forurenet jord kan være farlig at komme i kontakt med – det være sig udvortes ved berøring eller indvortes ved indtagelse. Det sidste gælder primært mindre børn, der jo har det med at putte jord i munden. Det gør vi voksne kun sjældent. Vi nøjes med at have det i hovedet.

Det kan også være farligt at dyrke grøntsager i forurenet jord for siden at spise dem. Om de så er dyrket nok så økologisk – uden brug af kunstgødning, Roundup eller andet ukrudtsmiddel. Om jorden så kun er lettere forurenet, som man fik tudet ørerne fulde af og om i Ølst.

Men hvordan definerer fagkundskaben egentlig “lettere forurenet jord”? Hvad er der eller kan der være i den af stoffer, man ikke bør indtage eller komme i kontakt med?

Lettere forurenet jord kaldes også for “kategori 2 jord”. Man opererer nemlig med fire kategorier jord:

---

Klasse 1: Ren jord, der frit kan anvendes. I altankasser, haver, børnehaver og til dyrkning af grøntsager.

Klasse 2: Lettere forurenet jord, der kan genanvendes inden for matriklen. Typisk til bygge- og anlægsarbejder.

Klasse 3: Forurenet jord til rensning eller deponering. Klasse 3 omfatter forurenet jord, der i regelen skal renses og/eller deponeres.

Klasse 4: Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering. Aldrig dumping uden rensning. 

---

“Lettere forurenet jord” kan typisk stamme fra gamle bymidter, der gennem årene har set og modtaget lidt af hvert. Jorden herfra er derfor ikke længere ren, men lettere forurenet, og den skal derfor behandles med forsigtighed og opbevares rigtigt. 

Lettere forurenet jord indeholder meget ofte oliekomponenter, der kan stamme fra spild af olie, diesel eller benzin. Fra private oliefyr til større benzinstationer. 

Lettere forurenet jord kan også indeholde tjærelignende stoffer, der typisk stammer fra asfalt og dæk. Endelig kan lettere forurenet jord indeholde forskellige tungmetaller, der stammer fra udstødningsgasser og afbrænding af forskellige produkter. 

På denne baggrund kan “lettere forurenet” jord således være ganske forurenet og indeholde adskillige stoffer, man bestemt ikke selv skal indtage eller lade sine børn komme i kontakt med. 

Betegnelsen “lettere forurenet” kan derfor virke noget misvisende for almindelige mennesker. Den er nemlig ikke “kun” lettere forurenet. Det er forurenet i forskellige grader og med forskellige stoffer. 

Indholdet af forskellige miljøskadelige stoffer skal ligge under et vist fastsat niveau, for at jorden skal kunne klassificeres som kun lettere forurenet. Når man fastsætter disse grænseværdier, gøres det ofte på et uhyre spinkelt grundlag.

I bedste fald baseret på afrapporterede dyreforsøg.

1. april 2024

* Cocktail-effekten

Al respekt for tal og grænseværdier for diverse miljøfarlige eller i hvert fald miljøfremmede stoffer. Dem er der brug for i et intensivt og industrialiseret moderne samfund, hvor utallige kemiske stoffer er i stadigt stigende omløb.

Problemet med disse grænseværdier er som ovenfor nævnt, at de i reglen er baseret på dyreforsøg, og at mange af tallene er arbitrære værdier – fastsat fordi der nu engang skulle fastsættes nogle konkrete tal at administrere efter. De er fastsat ud fra sikkerhedshensyn, der langt fra altid er veldefinerede.

Når man undersøger et stof for at finde frem til grænseværdier for anvendelse og indhold, udsætter man normalt forsøgsdyr for stedse stigende doser, indtil man ser en synlig effekt – baseret på en registreret dødelighed. Man taler ofte om den koncentration af stoffet, der resultater i en dødelighed på 50% af forsøgsdyrene. 

Man taler også om varigheden af eksponering for stoffet – ud fra en antagelse af, at længere tids eksponering også kan have dødelig virkning. At giftighed ikke behøver være en akut virkning.

Og så er der lige det triste faktum, at man altså kun får tal for de stoffer, man analyserer for. Et banalt, men meget ofte overset forhold. Jord- og vandprøver viser kun de stoffer, man har valgt at analysere for. De kan indeholde masser af andre og muligvis endnu farligere stoffer.

Når man analyserer eksempelvis jord og vand for indhold af skadelige stoffer, køber man i reglen såkaldte analysepakker, hvor der automatisk analyseres for et antal helt bestemte stoffer – og kun dem.

Det så vi tydeligt i de analysepakker, som kommunerne i forbindelse med Nordic Waste har anvendt i deres undersøgelser af Alling Å og Grund Fjord. Her blev der i starten kun testet for tungmetallerne bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink. I en billig samlet pakke.

Af uransagelige årsager blev der ikke fra starten testet for det farligste af alle tungmetaller – kviksølv. Måske fordi man ikke ønskede at kende til, om der var kviksølv til stede. Måske fordi stoffet ikke indgik i de anvendte testpakker. I mellemtiden har man heldigvis udvidet med test af yderligere stoffer – kviksølv inklusive. Tommel op for det.

En anden ofte overset detalje er den såkaldte “cocktail-effekt”, der ikke har det mindste med drinks og alkoholiske drikke at gøre.

Én ting er nemlig effekten af et enkelt specifikt stof alene. En helt anden er, når det optræder sammen med andre miljøfarlige eller miljøfremmede stoffer. Da kan den reelle effekt af et enkelt stof være langt større end det enkelte stof isoleret set. Den lille tue, der kan vælte det store læs.

Cocktail-effekten er velkendt, men størrelsen af den er uhyre vanskelig at vurdere, da den afhænger af utroligt mange faktorer. Vi famler derfor som oftest i blinde, når vi fastsætter grænseværdier for potentielt farlige stoffer.

Vi aner ikke eller kun sjældent, hvordan de pågældende stoffer kan interagere med hinanden – og os selv.

1. april 2024

* Tavshed på Tangen

Tavshedskulturen er ikke alene en kultur. Det er også en sygdom.

Tavshedskulturen er et godt og dækkende ord, som forfatter Kim Blæsbjerg har valgt til sin prisbelønnede og bedstsælgende bog ”De bedste Familier”, blandt arbejderne på kemifabrikken Cheminova tilbage i 1950’erne. Det fortæller miljøkorsridder Bjarne Hansen.

De, der dengang arbejdede på “Tangen”, som det lokalt kaldes – på giftfabrikken Cheminova ude på Harboøre Tange – sagde ikke noget om, hvad der foregik bag de rustrøde vægge. De havde arbejde, og de tjente penge til dagen, vejen og familien derhjemme. 

Men ”tavshedskulturen” er ikke kun arbejdernes kultur. Den er i høj grad også lægers, politikeres, embedsfolks og andre myndigheders kultur. At Kim Blæsbjerg har valgt arbejderne på fabrikkens ”tavshedskultur”, er forståeligt. Men Bjarne Hansen vil gerne forklare en anden ”tavshedskultur”:

---

“Arbejderne på kemifabrikken var gode til at dække over fabrikken, mens myndighedspersoner som ledere, mellemledere, direktører og fagforeninger omkring arbejderne og fabrikken, var gode til at dække over deres egen manglende handling. Den får I en lille bid af her.

Når man tænker sig godt om, og det skal man jo gøre en gang imellem, så undrer det også mig, at INGEN, hverken læger, politikere, embedsfolk, ledere, direktører eller andre myndighedspersoner, reagerede på de mange alarmsignaler, som arbejderne på Cheminova udsendte gennem de første 40 år af Cheminovas tilstedeværelse på Harboøre Tange.

Her kan man ikke blot henvise til en ”tavshedskultur” hos arbejderne på fabrikken. Her må man også undres over, hvorfor lægefaglige myndighedspersoner, her ikke mindst de privatpraktiserende læger, men også lægerne på sygehusene, ikke havde råbt alarm. De kunne om nogen se, at der var noget galt.

Der må op gennem 50, 60, 70 og 80´’rne have været en lind strøm af ”gule” mænd fra fabrikken, som har været omkring sygehuslægerne og de privatpraktiserende. De var nemlig også trukket i tavshedskulturens sorte klædedragt. I stedet for de officielle hvide kitler.

Der berettes om hele gange og afdelinger på Lemvig Sygehus, hvor arbejdere fra fabrikken blev indlagt med ”gule” forgiftningssymptomer, ødelagte øjne og milde til svære forgiftnings symptomer forårsaget af de stoffer, som fabrikken producerede.

Hvorfor var der ingen af disse myndighedspersoner, som reagerede? Alle vidste jo, der var noget galt, allerede den gang?

Det var jo ikke de folk, der var lidt højere oppe i hierarkiet, som blev indlagt på Lemvig Sygehus eller sendt hjem med forgiftningssymptomer og på fuld løn.”

22. marts 2024

* Autoritetstroens tid

Bjarne Hansen fortsætter:

“I Kim Blæsbjergs bog ”De bedste familier” virker det, som om det kun er arbejderne, der har opbygget denne tavshedskultur – for at værne om deres arbejdsplads.

Det er det i mine øjne ikke alene. Autoritetstroen var i denne tidsperiode meget stor. Når ikke læger, politikere, ledere og mellemledere, direktører og fabriksejere samt embedsfolk slog alarm, så kunne arbejderen ikke tro andet, end at symptomerne var en naturlig konsekvens af at arbejde på kemifabrikken Cheminova.

Det var et basalt svigt fra de myndighedspersoner, som man dengang kunne forvente ville passe på og reagere, hvis der var noget usædvanlig hos arbejderne på fabrikken. Men de svigtede.

At der var noget usædvanlig igang, det vidste alle. Også dem, der ikke arbejdede på fabrikken. Der var derfor ingen grund til denne ”tavshedskultur”. De løj kun for sig selv, for at beskytte fabrikken og deres arbejdsplads.

Men det var ikke det eneste. Tavshedskulturen havde nemlig bredt sig helt til København. Op igennem 80´‘rene kunne man konstatere en overdødelighed i lokalbefolkningen på mellem 20 og 40 procent i perioden 1960 til 1980.

Jeg er stadig rystet, når jeg læser de gamle rapporter og dokumenter fra den tid og ser, hvordan myndighedspersoner som læger, politikere og embedsfolk forsøger at snakke sig udenom de kendsgerninger, at befolkningen på Harboøre Tange dør i væsentlig højere grad end andre steder. Både for tidligt og af forureningsrelaterede kræftsygdomme.

Det står stadig printet i beton for mig, hvad en politiker i det lokale byråd, der samtidig bestred en ledende stilling på Cheminova og var formand for Teknik og Miljø i Thyborøn Harboøre Kommune, udtalte til den lokale avis:

“At den store overdødelighed skyldes den kultur, disse mennesker havde, deres kost, søvnrytme, hygiejne, alkohol, tobak og det hårde erhverv, som fiskeriet jo var. Der var ikke noget i disse undersøgelser, som tydede på eller kunne bevise, at det var forureningsbetingede kræftsygdomme, de mange mennesker døde af.”

22. marts 2024

* Halvt politiker – halvt Cheminova

Bjarne slutter af med:

“Sundhedsstyrelsen og Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) tog dog kraftig afstand fra denne udtalelse fra en halvt politiker og halvt Cheminova-mand.

DIKE, som havde stået for den statistiske undersøgelse, kunne dog selv hverken afvise eller bevise, at overdødeligheden skyldes forurening. Sådan var det bare, og der var tilsyneladende heller ingen, som var interesseret i at få det nærmere undersøgt.

I 1986 blev det undersøgelses-team, som stod for arbejdet først i 80‘rene, flyttet ind på Cheminova og skulle forsætte undersøgelserne dér. Så havde man da, om ikke andet, styr på det og dem. 1996 afsluttede man undersøgelserne, med det ikke uventede resultat, at forholdene på Cheminova ikke resulterede i nogen overdødelighed.

Al undersøgelse af kræft-overdødelighed i den lille Thyborøn-Harboøre Kommune blev herefter lagt i mølposen. Lige indtil 2015, hvor den lokale læge, kraftigt opfordret af lokale borgere, blev mistænkelig og igen begyndte at arbejde med sagen.

Men den historie får I ved en senere lejlighed. Når Kim Blæsbjerg i sin bog kun omtaler arbejdernes ”tavshedskultur”, så er det ikke, fordi der kun er den ene. Også blandt dem, som vi dengang mente skulle passe på os, var der svigt.

Måske nok det største svigt af alle, da man jo skulle mene, at netop de havde viden om, at der var noget galt. Og samtidig havde det forkromede overblik over, hvor og hvad der var galt. Men de tav, og det er en forbrydelse i sig selv.

At mange af de folk, som arbejdede med forurenings-skandalen på Harboøre Tange efter kemifabrikken Cheminova, helt har mistet deres autoritetstro, kan vel næppe undre nogen.”

---

Citat slut. Såvidt miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Cheminova på Harboøre Tange. Tavshedskulturen, som Bjarne omtaler, trives desværre ikke kun i det mørke Vestjylland.

Den trives også i bedste velgående i Østjylland, hvor jo Nordic Waste ligger og lå. Fabrikken er ganske vist lukket og forladt. Men giftene ligger der nemlig stadig – et eller andet sted i de skredne jordmasser. Heriblandt evighedsstoffer som PFOS med meget mere.

Op til det store landskred trivedes tavshedskulturen i bedste velgående i Østjylland. Blandt administration og embedsmænd, som måtte have vidst, hvad der foregik ude i Ølst Bakker. Det kunne de næsten ikke undgå at vide – med alle de advarsler, de løbende modtog og lige så hurtigt ignorerede.

De var jo hverken blinde eller døve. Alligevel gjorde de ikke noget. Det må have været et bevidst valg eller fravalg.

Som det var i Bjarnes Vestjylland.

22. marts 2024

* Heunicke og Hammeren

Havets og miljøets minister, Magnus Heunicke (S) har tidligere luftet (tankerne om) sin meget omtalte, men endnu aldrig sete “kvælstofhammer”. 

Som hans forgænger på posten, Jacob Ellemann-Jensen (V) sjovt nok også gjorde det for fem år siden. Også her uden synlig handling og virkning. Det var blot, hvad Ellemann i 2018 kaldte et “opmuntrende klask bagi” til landbruget. Desværre aldeles virkningsløst i praksis.

“Varm luft i tomme skaller” hedder det tilsvarende om den forgyldte muslingebranche, der var udset til at befri os og hele verden fra alt det onde kvælstof, dansk landbrug løbende hælder ud i dansk vandmiljø.

Dette til en pris af indtil videre over 150 millioner lettjente tilskudskroner. Men desværre uden nævneværdig fjernelse af kvælstof. Læs meget mere herom i Sanne Hørups artikelserie på www.nejtilhavbrug.dk

Trods truslen om Heunickes Hammer fortsatte landbruget imidlertid ufortrødent med at hælde gylle ud i vandmiljøet, der sidste år måtte give op. 2023 blev året, hvor det gik op for de fleste, at nu var bunden nået – bogstavelig talt med iltsvind og bundvendinger i et hidtil uhørt omfang.

Sent sidste år lovede en hårdt presset Heunicke derfor letsindigt, omend ikke særlig troværdigt, at kvælstofhammeren snart ville blive svunget som en anden Thors Hammer – forventeligt allerede i januar 2024. Med hårde nedslag på udvalgte steder.

Der er dog indtil videre intet sket. – Ikke en fløjtende fis, som SF’s Pia Olsen Dyhr bramfrit og aldeles rammende udtrykker det.

Så mens vi stadig venter på suset og braget fra hammeren, er man rundt omkring i landet begyndt at se sig om efter lokale og mere konkrete løsninger. Man venter, og nogle håber stadig på hammeren, men ingen tror rigtig på den længere. 

Heunicke farer gerne ud med store løfter og armbevægelser på MorgenTV og i Aftenshowet – for så hurtigt at blive banket på plads af landbruget hjemme på Borgen. Af udenkrigsminister Lars Løkke (tidligere V, nu M) og forureningsminister Jacob Jensen (i al evighed V).

Nu er tålmodigheden imidlertid ved at være brugt op næsten alle steder. Derfor lancerer landbruget nu selv, med agroforskningsinstitutionen Seges Innovation i spidsen, et nyt pilotprojekt i Haderslev.

Her går flere parter sammen om selv at finde en løsning på problemerne med iltsvind i de danske farvande.

22. marts 2024

* – First we take Haderslev…

I sønderjyske Haderslev er man således allerede gået i gang med et helt nyt projekt, der skal redde det lokale vandmiljø i først og fremmest Haderslev Fjord, der er næsten er lige så død som Vejle Fjord.

Målet med det nye projekt og et udvidet samarbejde mellem myndigheder, agroforskere og lokale landmænd er mere liv, øget biodiversitet i fjorden og langt færre næringsstoffer i havet.

Dette gælder ikke bare for Haderslev Fjord, hvorfra projektet udspringer, men også de mange andre fjorde plaget af iltsvind i Danmark. Det er så meningen, at de forhåbentligt gode resultater fra Haderslev efterfølgende skal udbredes til det ganske danske land – uanset Heunickes Hammer, hvor og hvis den nogensinde måtte falde.

Seges Innovation står som sagt i spidsen for det nye forskningsprojekt. Det gør de sammen med blandt andre Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Longline Environment, Haderslev Kommune og forsyningsselskabet Provas.

Målet i Haderslev og resten af Danmark med er at sikre en god økologisk tilstand i vandmiljøet kombineret med et fortsat konkurrencedygtigt landbrug. Det er erfaringsmæssigt en yderst vanskelig balance.

Borgmester Mads Skau (V) fra Haderslev har desuagtet store forhåbninger til fremtiden for Haderslev Fjord:

---

– Tænk, hvis vi kan bade i fjorden i fremtiden. Det er ikke noget, vi klarer over natten eller på et år, men nu tager vi et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning sammen. 

Vi har alle en del af ansvaret, og derfor er det også naturligt, at vi er gået sammen om at finde en fælles løsning.

---

Forventningen og forhåbningerne er, at gode resultater fra det nye ambitiøse vandmiljøprojekt kan udvikles yderligere og udbredes til mange andre danske fjorde allerede inden for et par år. 

Det skriver Seges Innovation selv i en pressemeddelelse. Vi andre krydser vore fingre og håber, der er tale om andet og mere end blot endnu et nyt projekt til at udløse nye tilskud. Til endnu flere undersøgelser, som kan udskyde reelle handlinger yderligere.

For vi kender jo allerede løsningen på alle vore problemer med iltsvind:

Landbruget skal bare gøde mindre og udlede mindre.

Længere er den ikke.

22. marts 2024

* Finansieringen

Ovennævnte projekt har den meget lange og officielle titel “Lokalt baseret vej til godt vandmiljø og konkurrencedygtigt landbrug”.

Det ledes af Seges Innovation og planlægges gennemført i perioden 2024-2026. Det forventede budget er på 12 millioner kroner.

Haderslev Kommune bidrager med en fjerdedel af midlerne til projektet, mens Promilleafgiftsfonden for landbrug har bevilget midler til projektaktiviteterne i 2024. Seges Innovation vil ansøge om de resterende midler til de to efterfølgende år.

Socialdemokratiet og Venstre er med henholdsvis ti og ni byrådsmedlemmer de to største partier i Haderslev.

På borgmesterposten sidder Venstres Mads Skau.

22. marts 2024

* 1.900 skarver skal skydes

Det er ikke kun her i Danmark, vi har problemer med den totalfredede skarv. Det har de også i Sverige.

Amtsstyrelsen i Gävleborg har derfor besluttet at indføre såkaldt beskyttelsesjagt på 1.900 skarver langs kysten af Gävleborg i 2024. Styrelsen har dermed taget hensyn til de klager og ansøgninger om beskyttelsesjagt, som amtsstyrelsen har modtaget de seneste måneder. 

Formålet med ansøgningerne har været at beskytte følsomme fiskebestande mod fiskepresset fra amtets mange skarver. Skarvbestanden er nemlig vokset, siden den årlige opgørelse af skarver startede i 2012. 

Mange skarver, der søger føde samme sted, kan forårsage stor skade på fiskebestandene. Det kan også påvirke lokale fiskeres indkomst, hvilket både forskning og lokalkendskab bekræfter.

Emma Forsgren, som er vildtansvarlig i Amtsstyrelsen i Gävleborg, noterer sig, at skarvbestanden fortsætter med at vokse i amtet. Hun vurderer på den baggrund, at der er behov for at indføre beskyttelsesjagt på skarven. Dette for at beskytte følsomme fiskebestande og undgå negativ effekt på fiskerierhvervet.

Den nye beskyttelsesjagt må drives fra 8. marts til 30. april langs hele Gävleborgs kyst. Samt igen fra 1. august til 31. oktober. En pause i maj, juni og juli har til formål at tage hensyn til yngleperioden for kystfuglearter samt den lokale befolkning, der benytter området rekreativt i sommermånederne.

Jagt med formål at beskytte følsomme fiskebestande kan, udover ovennævnte tidspunkter, udføres inden for lokale fiskeribevaringsområder og Natura 2000-områder. Jagten må i samme tidsrum drives nærmere end de ellers foreskrevne 300 meter fra faste og mobile fiskeredskaber.

Amtsstyrelsen har vurderet, at beskyttelsesjagt på 1.900 skarver ikke vil hindre en gunstig bevaringsstatus for bestanden, hverken regionalt eller nationalt.

15. marts 2024

* Utætte bassiner vækker uro

Tilliden til Randers Kommune har nået det absolutte nulpunkt efter Nordic Waste skandalen, hvor kommunen i over et år ikke aflagde den forurenende virksomhed ét eneste kontrolbesøg. Alt imens jordskreddet var i fuld gang inde på fabriksgrunden. Synligt for alle udefra.

I landsbyen Ølst, der er nær nabo til Nordic Waste, klager beboerne derfor over kommunens lemfældige kontrol med den giftige virksomhed. Og den manglende kommunikation til borgerne, som jo bor midt i skandalen og jordskreddet. De føler sig holdt uden for hele sagen af Randers Kommune, der har været yderst sparsom med oplysningerne. 

Og nu er den så gal igen. Ikke med de vandrende jordmasser, som heldigvis har taget sig en pause. På eget initiativ. Men med det giftige overfladevand fra Alling Å og fabriksgrunden. 

Det er vand, som for alt i verden ikke må komme ud i Alling Å og Grund Fjord, der allerede har modtaget alt for mange miljøfremmede stoffer fra det store jordskred ved årsskiftet. Med tungmetallet Barium som det dominerende.

På et byrådsmøde den 26. februar besluttede man, at der skulle anlægges nye bassiner til forurenet vand fra Nordic Waste, og at disse bassiner naturligvis skal være vandtætte. Så indholdet ikke kan sive ud og nå ned i grundvandet og forurene også det.

Siden er det så kommet frem, at Randers Kommune har valgt en membran, hvor man alligevel ikke kan garantere tætheden. Beboerlistens Bjarne Overmark spurgte efterfølgende ind til, hvordan det dog kan hænge sammen:

– Det bekymrer mig, at det er utæt. Man opbevarer forurenet vand, som man ikke bare skyller ud i Alling Å eller direkte til et rensningsanlæg. Det er det for beskidt til. Og så er det jo foruroligende, at man laver et utæt bassin, hvor vandet kan sive ud i grundvandet, udtalte han til DR.

Bjarne Overmark blev sekunderet af et andet bekymret byrådsmedlem, Anker Boje (S), der til daglig er ansvarlig for driften af Assentoft Vandværk:

– Er de så 90 procent tæt? 80 procent tæt? Eller 95 procent tæt? Det er der ingen, der ved. Men når de ikke er 100 procent tæt, må vi konstatere, at der så er noget, der siver ned i jorden. Det kan jo give en miljøskade, som efterfølgende skal ryddes op.

Og det har Randers Kommune hverken brug for eller råd til lige nu. De første 200 millioner kroner er allerede brugt til oprydningen, der sandsynligvis helt kunne have været undgået. 

Hvis ellers kommunen havde lyttet til de mange advarsler, aflagt egne kontrolbesøg og udfærdiget de foreskrevne tilsynsrapporter.

Men det valgte man ikke at gøre.

15. marts 2024

* Dialog uden lyd

Randers Kommune vil gerne i dialog med sine borgere. Specielt naturligvis når man skal træffe store og kostbare beslutninger. Og helt specielt efter svigtet og skandalen ved Nordic Waste.

En af eftervirkningerne fra afværgearbejdet ved Alling Å har været de store mængder forurenet overfladevand, som må tilbageholdes, så de ikke når ud i Alling Å og videre ned i Grund Fjord. Dette vand fylder meget, når det skal holdes tilbage inden rensning, og nye bassiner har derfor måttet graves.

De nye bassiner skal ligge ved Assentoft udenfor Randers. Og de skal ikke have membraner, der er 100% tætte, har byrådet netop besluttet. Det vil være for dyrt, lyder argumentationen. Så åbenbart hellere bruge endnu flere penge på en senere oprensning af den nyskabte forurening.

Randers Kommune havde i den anledning indkaldt bekymrede borgere i Assentoft til et orienterende “bassinkantmøde”, som desværre endte i kaos. Kommunen havde ikke medbragt hverken megafon eller højttaler, hvorfor kun de nærmeste kunne høre budskaberne.

Det var der stor utilfredshed med blandt de fremmødte borgere, der ikke ser frem til at skulle være naboer til kæmpestore bassiner med lækkende spildevand fra Nordic Waste. Bassiner, som endda ligger ganske tæt på et lokalt vandindvindingsområde. 

Frank Nørgaard (DF), som er formand for kommunens miljø- og teknikudvalg, ser dog ikke noget problem heri. Han mener, at lækkende forurening fra de nye bassiner blot vil bevæge sig nedefter med 35 mm om året i de højst fire år, bassinerne planlægges at skulle eksistere. Det siger han til TV2 Østjylland. Hvor de 35 mm kommer fra, vides ikke. Ejheller om de fire år holder.

Efter det tumultariske borgermøde i Assentoft har nogle af kommunens medarbejdere klaget over den fjendtlige stemning, de følte sig mødt med under mødet. Måske man skulle overveje at medbringe en megafon næsten gang, man indkalder til orientering. Det burde der vel være plads til på budgettet, når man nu har valgt at spare den 100% vandtætte membran fra.

Trods næsten 1.400 indsamlede protester fra bekymrede borgere vedtog byrådet at anlægge de utætte bassiner ved Assentoft. På samme måde, som man også så stort på de mange protester fra bekymrede borgere i Ølst, da kommunen i sin tid gav Nordic Waste tilladelse til den sidste fatale udvidelse. 

Vi ved i dag, hvordan det gik. Næppe i overensstemmelse med nedenstående Lov om Miljøbeskyttelse:

15. marts 2024

---

* Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

§ 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på

1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og

2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den bedste tilgængelige teknik fastsættes.

§ 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt.

Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og håndtering af affald.

Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3.

Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.

Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.

---

Beskæmmende, hvordan man totalt ignorerede Miljøbeskyttelsesloven, da Randers Kommune gav tilladelse til etablering af Nordic Waste tilbage i 2018.

---

* En Søven er gået bort

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at den konservative partiformand Søren Pape Poulsen har forladt os i utide. Han fik en hjerneblødning midt i en tale for sit parti og døde dagen efter. Blot 52 år gammel.

Sørgeligt og chokerende for alle. Politik er en hård branche, der kræver sit. Muligvis krævede den også Søren Papes liv. Det kan vi ikke vide, men han var en presset mand på mange fronter.

Vi skal ikke beskæftige os med Papes mildest talt omtumlede privatliv. Det har den øvrige presse allerede gjort i rigt mål. På godt og ondt. Jeg skal her nøjes med at forholde mig til miljøet, som det konservativt er blevet håndteret af Pape og hans partifæller.

Søren Pape var opvokset i Bjerringbro – ved bredden af landets længste vandløb Gudenåen og med Tange Sø som det lokale hav. Han holdt af den kunstige sø og forsvarede gerne Tangeværket i de år, han var borgmester i Hedeselskabets hjemby Viborg. 

Her var han helt på linje med sin efterfølger på borgmesterkontoret, Venstres Wilbek, der også er en af vandkraftsøens ihærdige forsvarere. Denne var derfor også på plads, da vandkraftens minister og Miljøets Magnus gæstede værket sidste år.

Parløbet med Venstre fortsatte, da Søren Pape Poulsen blev valgt ind i Folketinget og efterfølgende blev formand for De Konservative. 

Blå Blok forberedte et regeringsskifte og var da allerede ved at lægge sidste hånd på den forkætrede Landbrugspakke, der tillod danske landmænd at bruge langt mere gødning end hidtil. Pakken var fostret af Venstres fødevareminister Eva Kjer Hansen, der selv var landmand.

Søren Papes partifælle, Rasmus Jarlov, opdagede som en af de første Eva Kjers fifleri med forkerte tal og falske forudsætninger for Landbrugspakken. Han forlangte derfor hendes afgang, hvilket belastede det ellers så gode forhold mellem Konservative og Venstre i Blå Blok.

Historien vil vide, at der skulle en timelang telefonsamtale mellem Søren Pape Poulsen og statsminister Lars Løkke til, førend fødevareministerens afgang var en politisk realitet. Til Løkkes store fortrydelse, der var meget glad for Eva Kjer. Men efter krav fra Søren Pape, der hermed lagde en mere stram og grøn linje for De Konservative. Respekt for det.

Man fornemmede for en stund, at ånden fra Connie Hedegaard var tilbage i partiet. Men desværre kun kort. Søren Pape, Rasmus Jarlov, Brian Mikkelsen og Mette Abildgaard med øvrige Konservative MF’ere valgte nemlig alligevel at stemme for Landbrugspakken. Trods de opdagede fejl og falske forudsætninger.

– Det havde vi jo lovet de andre i Blå Blok, lød forklaringen, der skulle få skæbnesvangre følger for det danske havmiljø, som her otte år senere ligger i ruiner. Med konservativ velsignelse.

Men sådan er dansk politik, der kun undtagelsesvis rimer på logik. Det ændrer imidlertid intet på, at Søren Pape Poulsen var et rart menneske, der gerne ville være gode venner med de fleste.

Æret være hans minde.

15. marts 2024

* 22 ton PFOS-slam til Randers

– From Korsør with love, kunne man passende sige.

Der dukker hele tiden nye stoffer op hos Nordic Waste. Også selv om både fabrik og kommune længe har påstået, at der kun fandtes “lettere forurenet” jord på fabriksgrunden. 

Denne gang er det så det giftige PFOS, der er dukket op af de vandrende jordmasser. Et stof, som Randers Kommune ellers højt og helligt havde lovet ikke ville være på stedet.

Nu viser det sig så – desværre ikke uventet – at et af de mest giftige PFAS-stoffer også er til stede i rigelige mængder på Nordic Waste ved Ølst syd for Randers. Det har kommunen nemlig sikret sig ved selv at importere flere tons forurenet bundmudder fra en gammel brandslukningsplads ved Korsør på Sjælland. 

Indtil for ikke så længe siden indeholdt alt skum til brandslukning store mængder PFOS, som er et stærkt brandhæmmende stof af evighedsfamilien PFAS. Et giftigt og kræftfremkaldende fluorstof, der er næsten unedbrydeligt i miljøet.

Det vidste man skam godt i Korsør, hvor lokale i årevis havde spist kød fra græssende kvæg i området. Da PFOS blev fundet i området, gravede man det derfor op og eksporterede det til Randers, der blandt vognmænd er kendt for, at man altid gerne tager imod.

– Hos Nordic Waste siger de aldrig nej til et vognlæs jord, lyder det fra mange lastbilchauffører. – De har nemlig en jordtip med plads til det hele. 

En jordtip. Et endog meget stort hul i jorden. Med plads nok til flere år, lød det fra ejeren David York selv ved præsentationen.

Man undersøgte desværre aldrig, om det giftige PFOS fra Korsør kom i kritisk kontakt med omgivelserne i det østjyske. Heriblandt den lille Alling Å, der snor sig tæt omkring Nordic Waste og tømmer sit vand ud i den lavvandede Grund Fjord. 

Lektor og PFAS-ekspert Xenia Trier fra Københavns Universitet havde ifølge Dagbladet Politiken denne kommentar til proceduren:

– Mudderet blev fjernet fra Korsør for at forhindre dyr, eng og hav i at blive udsat for PFOS. Så giver det ikke særlig stor mening at flytte det til Randers, hvor det kan forurene det vand, der løber fra sedimentet ud i åen.

Det kan man kun give hende ret i. Og dette kunne måske være forklaringen på, at Alling Å og Grund Fjord siden 2018 har haft et ringere og ringere vandmiljø med svindende fiskebestande. Eller i hvert fald en del af forklaringen.

PFOS er nemlig kun et enkelt af de mange miljøfremmede stoffer, der risikerer at havne i den grunde fjord. Til gengæld det giftigste af alle PFAS-stofferne.

7. marts 2024

* Greenwashing af værste skuffe

Sagaen om de skridende jordmasser på Nordic Waste i Ølst Bakker syd for Randers bare fortsætter. Nu er det således et helt svømmebassin, der er forsvundet fra Jordens overflade. Et svømmebassin fyldt med PFOS-holdigt bundslam fra Korsør. Pist væk med jordskreddet, der udviklede sig til et regulært landskred.

Tilbage i 2021, hvor PFAS-stoffer først lige var blevet offentligt kendte – efter ellers mere end et halvt århundredes hyppig brug – sendte Nordic Waste et skriftligt tilbud til Slagelse Kommune. 

Man havde hørt om kommunens problemer med PFOS fra det gamle øvelsesområde for brandslukning ved Korsør, og man tilbød generøst at hjælpe den trængte kommune af med 22 tons PFOS-holdigt slam fra området: 

“PFOS slammen passer rigtig fint ind i vores vaskeanlæg, hvorfor vi påtænker, at det skal til Ølst for vask og slutplacering.”

Et tilbud, som Dagbladet Information dygtigt havde gravet frem, og som de blev rigtig glade for i Slagelse. Her annoncerede man straks den glade nyhed for borgerne på kommunens Facebook-side:

“Slammet, som vi fjerner, bliver kørt til Nordic Waste i Randers, hvor det bliver behandlet, før det bliver deponeret.”

Ifølge Randers Kommune modtog Nordic Waste det PFOS-holdige slam den 21. april 2021. Her var man imidlertid slet ikke færdige med det vaskeanlæg, der skulle fjerne PFOS fra slammet. Man havde end ikke (kendskab til) nogen teknologi, der kunne fjerne evighedsstofferne. Men det arbejdede man ihærdigt på, sagde fabrikken.

Tilbage i december 2020 havde Nordic Waste således udsendt en pressemeddelelse om, at man var i færd med at udvide “landets eneste vaskeanlæg til forurenet jord”.

I februar 2021 beskrev direktøren for Nordic Waste i et interview anlægget som “banebrydende”. Specielt med hensyn til rensning af PFOS-holdig jord udtrykte direktøren i oktober 2021 forhåbning om, at man snart vil kunne løse også dette problem.

Det lykkedes imidlertid ikke. 

7. marts 2024

* Svømmebassinet, der blev væk…

Radio4 havde gravet videre i PFOS-sagen efter Informations afdækning af transporten af 22 ton giftigt bundslam fra brandslukning i Korsør til Nordic Waste ved Randers. 

Prøver taget af dette slam viste, at der var 6.100 mikrogram PFOS per kilogram forurenet jord. Det er 600 gange over kravene til ren jord. 

Syv måneder senere sendte Nordic Waste så en prøve af den rensede jord retur til Slagelse Kommune. En prøve, som viste, at jorden nu var helt ren og renset ren for PFOS.

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, mente dog, at den forurenede jord måtte være blandet med ren jord fra et helt andet sted. En så effektiv rensning ville slet ikke være mulig med de nuværende metoder.

Radio4 kunne efterfølgende fortælle, at jorden fra Korsør netop var blevet blandet sammen med anden jord i et stort betonkar, og at den udtagne jordprøve herfra derfor ikke kunne bruges til noget. Den var ikke repræsentativ for den oprindelige PFOS-forurenede jord.

Nordic Waste har siden meddelt Randers Kommune, at den forurenede PFOS-jord blev støbt ind i beton i et overdækket kar på størrelse med et svømmebassin. Selve bygningen var siden revet ned, og resterne af denne bygning var sammen med betonkarret blevet taget eller dækket af det efterfølgende jordskred. 

En fantastisk historie, som vi endnu ikke kender til rigtigheden af. I Randers Byråd er man bekendt med denne forklaring fra Nordic Waste. Man er også bekendt med kommunens udlægning i et svar til Dagbladet Information:

“Betonfundamentet er endnu ikke truffet i skredet nedenfor, og det vurderes derfor, at skredet er gledet hen over fundamentet, som fortsat formodes at ligge under jorddækket”.

Det har man lov at håbe på. Og at der ikke er gået hul på indpakningen. Fremtidens arkæologer har i hvert fald fået et oplagt emne til fornyet skattejagt. Indiana Jones ligeså. Men husk lige beskyttelsesdragten, handsker og briller samt åndedrætsværn. Der er jo PFOS i sarkofagen. Måske også i hele Alling Å og Grund Fjord. 

Evighedsstoffer forsvinder jo ikke af sig selv med tiden. 

Det tager typisk en evighed. Sådan cirka.

7. marts 2024

* Fup og filterkage

Det viser sig nu, at Nordic Waste i stort omfang har pyntet sig med lånte fjer for at komme igennem med sine aktiviteter over for miljø og myndigheder. 

Det viser sig nemlig, at Nordic Waste har brugt referencer til flere firmaer, som man aldrig har indgået aftaler med. Firmaer, der aldrig har aftaget nogle af de restprodukter, som Nordic Waste uundgåeligt ville have produceret, dersom man havde renset jord og vand som lovet.

DR, som har brugt mange kræfter på at afdække den østjyske jordskandale, kan afsløre, at der i bedste fald har været afholdt møder med de pågældende virksomheder. Men at der aldrig er indgået aftaler eller etableret betalt samarbejde. 

Alligevel har Nordic Waste angivet de pågældende firmaer over for Miljøstyrelsen – med den begrundelse, at det er der krav om i dansk lovgivning. Her kræves der nemlig navngivne aftagere af de farlige restprodukter fra rensningsprocessen. 

Dette i form af stærkt koncentreret spildevand og den såkaldte “filterkage”, der efterfølgende skal bortskaffes eller deponeres på forsvarlig vis. Materiale, der er så stærkt forurenet, at der skal separat tilladelse til for at transportere og flytte det.

Det vækker nu bekymring flere steder, at Nordic Waste ikke kan redegøre for, hvad der er sket med de giftige restprodukter efter rensningen. Man frygter, at disse stoffer kan befinde sig et sted i de skridende jordmasser, og at forureningen efterfølgende kan sprede sig herfra. Uden at man kan gøre det mindste ved det.

Miljøstyrelsen er klar over, at den hidtidige praksis ikke har været holdbar. Fremover skal der således indhentes udtalelser fra modtagerne af de farlige restprodukter, før man udsteder tilladelser til virksomheder som Nordic Waste. Man kan ikke længere som hidtil bare påstå, at den og den skal aftage produkterne.

Siger altså Miljøstyrelsen nu. Langt om længe. Hårdt presset.

Igen er det den famøse “nyttiggørelse” af de giftige produkter, der har skabt forvirring eller usikkerhed i styrelsen. Som det også var tilfældet med det giftige borespildevand, der blev sejlet fra Norge til Danmark for “nyttiggørelse” på RGS Nordic. 

Inden de stærkt giftige rester fra rensningsprocessen blev udledt direkte i Storebælt. Efter endt “nyttiggørelse”. Det er stærkt opkoncentreret gift, der nu bliver ledt ud.

7. marts 2024

* 21.000 ton kvælstof forlist

– Måske du kan huske tilbage til 2017? 

Blå Blok havde året før, med Venstre i spidsen, vedtaget Landbrugspakken, der skulle blive begyndelsen til enden på det danske vandmiljø. Trods alskens advarsler om netop det. Nu skulle jorden gødes og landmanden tjene penge.

Dansk Landbrug havde taget forskud på glæderne og fyldt gødningstankene ekstra op til den store gødningsfest. Så meget, at de slog revner og udløste en kæmpemæssig havnebrand i Fredericia samt et megastort udslip af kvælstof til Lillebælt. 3.000 ton hyperaktivt kvælstof lukt ud i vandmiljøet.

Well, nu er den gal igen. Dog ikke herhjemme. Nu er det imidlertid syv gange så meget kvælstofgødning, der er sluppet ud i vandmiljøet. 21.000 ton fra et fragtskib, der netop er sunket i Det Røde Hav. Enhver, der har snorklet eller dykket her, ved, at det er noget af det klareste vand, man kan tænke sig. Med en sigtbarhed på op til 30 meter i det koboltblå og næringsfattige vand.

Tusindvis af fragtskibe benytter sig hvert år af turen gennem den udgravede Suez-kanal. Det gør de for at spare tid og brændstof, så man undgår den lange og fordyrende tur helt syd om Sydafrika. Desværre udsætter man sig så for både sultne pirater i små både fra Ethiopien og Somalia. Samt sprængfarlige missiler fra fjendtlige Yemen.

Det var et af de sidstnævnte, der ifølge amerikanske Centcom ramte det engelsk-ejede fragtskib “Rubymar” den 18. februar i år. Skibet tog straks vand ind, og allerede dagen efter frygtede man, at det ville synke. Det skete imidlertid først lørdag nat, hvor det sank med hele sin last af 21.000 ton kvælstofgødning.

Ingen ved, hvad konsekvenserne heraf kan blive for det klare vand i Det Røde Hav. Men det vil næppe gavne vandmiljøet. Det er jo ikke sikkert, at man i Det Røde Hav har noget Hydraulisk Institut, der som herhjemme fik 3.000 ton gødning til at forsvinde sporløst i Lillebælt to år senere. Så DanAgro og dansk landbrug ikke skulle betale hverken erstatning eller bøde.

Det er Houthierne i Yemen, der står bag sænkningen af Rubymar. Houthierne, der står i ledtog med palæstinensiske Hamas, og som støttes aktivt af Iran, der jo er Israels dødsfjende. Sænkningen af internationale fragtskibe på vej gennem Suez skal derfor ses som et direkte svar på Israels seneste angreb mod palæstinenserne.

Houthierne har netop meddelt, at de vil fortsætte med beskyde engelske skibe på vej gennem Suez. Sørgeligt, at politiske trakasserier nu også skal gå ud over det vandmiljø, som vi jo alle er dybt afhængige af – uanset politisk eller religiøs observans.

7. marts 2024

* Naturgenopretningsloven vedtaget

Lidt godt nyt er der heldigvis også i denne uge. Forhåbentlig da. Den nye EU naturgenopretningslov er nemlig på banen igen. Loven har været længe undervejs og er desværre ikke den samme, som oprindelig blev søsat. 

Loven fastsætter et mål for EU om at genoprette mindst 20 % af EU’s land- og havområder inden 2030. Samt alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050.

Loven blev vedtaget efter et kaotisk og maratonagtigt forløb. Lige til det sidste var der tvivl om udfaldet, da store dele af højrefløjen i Europa-Parlamentet langt fra er begejstret. 

Den kristenkonservative EPP meddelte således, at de ville stemme imod loven. De mente, at den ville få for store konsekvenser for de europæiske landmænd. Ved afstemningen viste der sig imidlertid at være et endog komfortabelt flertal for loven: 329 for og 275 imod.

Det skal dog bemærkes, at i forhold til det oprindelige lovforslag er det vedtagne forslag blevet ganske udvandet. Således er der nu en hel del flere dispensationsmuligheder i forhold med ministerrådets vedtagelse i november sidste år.

Nu skal loven så vedtages endeligt af Ministerrådet, inden den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft 20 dage senere.

Hvad loven konkret vil betyde for Danmark må vi se, når loven implementeres herhjemme. Men det er i hvert fald på papiret et væsentligt skridt fremad, selv om de fleste grønne organisationer hellere havde set det oprindelige og langt mere omfattende udkast vedtaget. 

Der er dog ingen tvivl om, at hvis Danmark ellers helhjertet lægger sig i selen for at følge loven, vil det betyde store og væsentlige forbedringer af dansk natur. Men det skal vi nok bare ikke sætte næsen op efter.

Havets selvproklamerede Minister og Miljøets Magnus har desværre helt mistet interessen for sit resortområde, miljøet. Så meget, at SF’s Pia Olsen Dyhr har givet Heunicke endnu et tilnavn: “Lakaj for Landbruget”.

Hårde ord fra en rutineret politiker, der gerne vil i regering med netop Socialdemokratiet, hvor Heunicke jo hører hjemme.

7. marts 2024

* “Klimakontrolleret gris” dømt ude

Så gik den ikke længere for slagterigiganten Danish Crown, som i 2020 havde taget sig friheden at kalde udvalgte svin for “klimakontrollerede grise.”

Det var de så ikke, har Vestre Landsret netop afgjort. Sådan lød i hvert fald dele af dommen i en civil sag om mulig greenwashing rejst i fællesskab af Klimabevægelsen i Danmark og Dansk Vegetarisk Forening. En principiel retssag, som derfor udløste fri proces til sagsøgerne.

Retten besluttede, at Danish Crown ikke mere må bruge klistermærket med “Klimakontrolleret gris” på sine forpakninger. Det betragtede retten som vildledende – blandt andet fordi der netop ikke var nogen kontrol. Den klimarigtige produktion foregik på frivillig basis, hvilket sjældent svinger med landbrugsproduktion.

Der var således ingen officiel kontrol med den klimarigtige produktion, som ifølge Danish Crown havde mindsket klimaaftrykket med 25% siden 2005. En af producenterne indrømmede da også blankt, at han ikke kunne dokumentere, at hans svin skulle være mere klimavenlige end andre. Det var en ren påstand.

De to sagsøgende foreninger havde også krævet, at Danish Crown skulle lancere en helt ny kampagne som kompensation for den første og misvisende, men det fik de ikke medhold i af retten. Det er således helt i orden at påstå, at ens svin er “mere klimavenlige, end du tror.” Hvem det så end er, der tror hvad. Med jura er det som med politik, der heller ikke altid rimer på logik.

Danish Crown måtte betale en del af sagens omkostninger på 300.000 kroner. Virksomheden beklagede efterfølgende, at man havde været for ivrige og for hurtige med sin kampagne om de klimakontrollerede grise, som man i dag kalder svinene. Det første lyder pænere, selv om forureningen og gyllestrømmen stadig er den samme.

---

“Greenwashing” er et udtryk for, at man præsenterer sine produkter som mere bæredygtige og klimavenlige, end en nærmere undersøgelse kan dokumentere.

At man på denne måde bilder potentielle købere ind, at de med deres køb bidrager til et bedre klima og et bedre miljø, end tilfældet reelt er. Hvilket i disse klimatider kan være ensbetydende med en konkurrencefordel.

---

1. marts 2024

* Barium – bare ikke for børn

Nye farlige stoffer fortsætter med at vælte ud fra jordskreddet ved fabriksgrunden på Nordic Waste. Og kommunerne hjælper selvfølgelig hinanden med at løse deres problemer.

Randers Kommune hjælper Silkeborg Kommune og naboer med at fastholde Gudenåen i den kunstige Tange Sø, så man ikke behøver at tømme den i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.

Som en slags mulig modydelse herfor tager Silkeborg Kommune så imod forurenet jord fra Randers Kommune. Jord, som man ikke ved, hvordan man ellers skal komme af med. Det manglede da bare.

Og så alligevel ikke. Randers Kommune har nemlig påstået, at der blot er tale om “lettere forurenet” jord, som Silkeborg Kommune derfor har taget velvilligt imod. Jord, som kun er “lettere forurenet”, og som derfor uden videre kan bruges i nye anlægsarbejder.

Borgmester Torben Hansen har tidligere kategorisk afvist, at kommunen eksporterer andet end “lettere forurenet” jord fra oprydningsarbejdet. Al jord bliver analyseret, før den forlader grunden, har han udtalt til pressen.

Analyser af den modtagne jord i Silkeborg viser imidlertid noget helt andet. Randers Kommune har nemlig kun analyseret den eksporterede jord for et begrænset antal stoffer og forbindelser. Og kun en begrænset mængde af jorden.

I 65 ud af 500 prøver fandt man således et indhold af Barium, som overskred jordkvalitetskriteriet på 100 mg/kg. Disse prøver viste et gennemsnit på 170 mg/kg, og i en enkelt jordprøve fandt man hele 820 mg/kg. Mere end otte gange det tilladelige. Silkeborg Kommune har derfor måttet sige stop for yderligere jord fra Randers. I hvert fald indtil videre.

Og Barium er ikke for børn. Hør blot Miljøstyrelsens egen beskrivelse af dette tungmetal, der her kommer i et meget kort uddrag, dateret 2006:

---

“Der er rapporteret adskillige forgiftningstilfælde i relation til indtagelse af bariumforbindelser, primært bariumchlorid og bariumcarbonat…

…Da den generelle befolkning primært udsættes for barium via føden, tolereres et bidrag på kun 10% af TDI ved fastsættelse af kvalitetskriteriet for drikkevand…”

---

I den lille by Ølst, som ligger få hundrede meter fra Nordic Waste, er man forståeligt nok bekymrede. Hvor længe har man været udsat for og påvirket af ikke mindst den hvide Microfiller fra Aalborg Portland, som er blæst rundt af vinden i store dele af 2023.

Den Microfiller, der tilsyneladende indeholder store mængder af tungmetallet Barium fra indholdet af flyveaske? Den, der ifølge sikkerhedsdatabladet kræver både åndedrætsværn og beskyttelsestøj ved håndtering?

Enkelte forældre har allerede været på banen og meldt om mulige symptomer hos deres småbørn. Typisk problemer med fordøjelsen. Der er således næppe nogen vej uden om at teste alle knapt 100 indbyggere i Ølst for mulige virkninger af diverse stoffer fra Nordic Waste.

Det er vel det mindste, kommunen kan gøre for sine skatteydende borgere og deres småbørn, når de sidste nu ikke længere kan lege sikkert udendøre.

1. marts 2024

* “Tungere forurenet jord”

Forkortelsen TDI står for Tolerabel Daglig Indtagelse. Den mængde af et stof, man kan tåle at indtage dagligt. I hvert fald ifølge fagkundskaben.

Miljøstyrelsen har blandt andet på basis af udenlandske undersøgelser fastsat et drikkevandskriterium for tungmetallet Barium på 700 mikrogram Ba/liter. Dette baseret på, at en voksen person på 70 kg dagligt indtager 2 liter vand.

Og da børn jo typisk spiser en hel del mere jord end voksne, blandt andet i haver og på legepladser, er jordkvalitetskriteriet for Barium sat til 100 milligram Ba/kg. Dette baseret på, at et barn på 10 kg i snit indtager 0,2 gram jord om dagen.

Set i det lys kan man undre sig over, at Silkeborg Kommune ifølge Ingeniøren indtil videre har modtaget 40.000 ton jord fra Nordic Waste. Uden først at have analyseret denne jord. Denne mængde jord er brugt til en støjvold beliggende kun få hundrede meter fra en børnehave og en frugtplantage.

Den barium-forurenede støjvold er ganske vist indkapslet i en halv til en hel meter forhåbentlig ren jord. Men denne vold er ikke vandtæt, og det vandopløselige barium vil derfor gradvis vaskes ud med regnvand. Det er uundgåeligt og dermed et problem, man ikke kun har i Silkeborg Kommune, men også alle de andre steder, der har modtaget “lettere forurenet” jord fra Randers.

Måske man burde ændre deklarationen til “tungere forurenet”, når det nu er tungmetaller, jorden er fyldt med. Det vil være både mere retvisende og mindre misvisende.

---

Barium er et grundstof med den kemiske forkortelse Ba. Et tungmetal, som i større mængder er skadeligt for såvel vandmiljøet som folkesundheden. 

Grundstoffet Barium findes ikke frit forekommende, men er vandopløseligt og indgår derfor hyppigt i forbindelser med andre stoffer. Alle vandopløselige bariumforbindelser er giftige i vekslende grad. I sure miljøer kan bariumcarbonat endda indgå som aktivmiddel i rottegift.

Da Barium er vandopløseligt, spredes det uhyre let i vandmiljøet. Her kan det samtidig indgå i flere nye forbindelser med helt nye virkninger.

Barium fra Nordic Waste stammer primært fra bjergene af hvid Microfiller fra Aalborg Portland. Dette restprodukt fra cementproduktionen er iblandet flyveaske med vekslende mængder af forskellige tungmetaller. Heriblandt Barium.

Tungmetaller er grundstoffer og som sådan unedbrydelige. De vil derfor blive i miljøet, indtil de skylles bort eller sedimenterer ud. Tungmetaller nedbrydes aldrig.

---

Og endelig: Vi mangler stadig målinger for det farligste tungmetal af dem alle: Kviksølv med den kemiske betegnelse Hg. De tal har været efterspurgt længe og i flere omgange og i flere fora. Men de findes stadig ikke. Kommunen vil ikke undersøge for dem.

– Er man da så sikker på, at der ikke er kviksølv i jorden på Nordic Waste? At man ikke vil analysere for det? Og hvordan kan man i så fald vide det? Når der nu efterhånden er fundet stort set alt andet i den ellers kun “lettere forurenede” jord på fabriksgrunden? 

– Måske tør man bare ikke måle?

1. marts 2024

* Nordic Waste til modangreb

Så kom det længe varslede og ventede modangreb fra ledelsen af Nordic Waste. Den nu konkursramte virksomheds forklaring på, hvorfor jordskreddet slet ikke var deres skyld, men blot en “naturbegivenhed af usædvanlig art”.

Selv om Nordic Waste formelt ikke eksisterer længere, så har advokatfirmaet Gorissen Federspiel netop lanceret et udspil, hvor man henviser til en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI. Rapporten er ikke ny, men blev offentliggjort allerede den 17. januar. Nyt er imidlertid advokatfirmaets tolkning af indholdet.

Nu er advokaterne for Nordic Waste næppe geologer af uddannelse, men de har sakset lidt i rapporten fra COWI og konkluderer på baggrund af denne og dette, at der ligger helt naturlige årsager bag jordskreddet – ikke menneskeskabte. 

Ifølge denne tolkning er det således ikke kun 2,5 millioner kubikmeter fyldjord fra det øverste jordlag, som er skredet på grund af jordpåfyldning. Det er også 0,5 millioner kubikmeter af det oprindelige lerunderlag. 

Ifølge Gorrissen Federspiel har lerjord nedefra presset sig op og ødelagt såvel fundamenter som bygninger på fabriksgrunden. Medarbejderne havde således konstateret adskillige tilfælde af sådanne “grundbrud”, hvor leret kommer fra undergrunden og er sprunget op foran skredfronten, skriver advokatfirmaet.

Advokatfirmaet har dog ikke nogen forklaring på, hvorfor lerbunden pludselig skulle skyde op gennem jordlaget. Hvad der dog kan have udløst denne unaturligt naturlige adfærd. Hvad der som ønsket og tidlligere påstået gør det til en naturkatastrofe.

Gorrissen Federspiels forklaring står dog i skarp kontrast til den, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) tidligere præsenterede. Geus konkluderede nemlig, at det var den massive deponering af ny jord på den ustabile undergrund, der udløste jordskreddet. Godt hjulpet på vej af regnen.

Geus konkluderede efterfølgende, at jordskreddet derfor ikke kan betegnes som nogen “naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter”, som det så smukt hedder. Geus ville dog ikke pege på nogen konkret virksomhed eller aktivitet som direkte årsag til jordskreddet.

Randers Kommune besluttede imidlertid, at skylden helt og holdent ligger hos Nordic Waste, hvorefter man bestemte sig for at politianmelde virksomheden. Som den først anden politianmeldelse i sagen.

Den første stod vi selv for allerede den 12. december 2023. Læs mere derom længere nede på siden. Den anden indgav kommunen den 1. februar 2024.

1. marts 2024

* Nye satellitfotos og droneoptagelser

Geus har siden suppleret sin første konklusion med satellitfotos og droneoptagelser, der viser en støt stigende aktivitet med jordpåfyldning i løbet af 2023. 

Uvist af hvilke årsager har Nordic Waste siden april 2023 valgt at læsse store mængder jord af øverst oppe på kanten af lergraven – i stedet for som tidligere at placere jorden centralt i graven og jævne den ud her.

Jorden begynder herefter for alvor at skride mod øst. Med udgangen af december 2023 er udviklingen så fremskredet, at jorden når ud over og dækker Gammel Århusvej. Katastrofen er i fuld gang. Ingen ved, om jordskreddet kan stoppes, inden det når husene i Ølst by.

Ingen fagfolk har indtil videre stillet spørgsmålstegn ved rapporten fra Geus, der også bakkes op fra Institut for Geovidenskab på Aarhus Universitet. Her mener man endog, at det er “grænsende til tankeløst”, at Nordic Waste midt under katastrofen har brugt kostbar arbejdstid på at køre ny jord op på toppen af bakken – blot for at lade den flyde ned herfra igen.

Nordic Waste forsvarede sig med, at man handlede “på baggrund af anbefalinger fra geotekniske eksperter”. Det er dog ikke lykkedes at få oplyst, hvem disse eksperter er. Om det er lokale 4AP eller A1, der tidligere har været inde over som rådgivere, eller helt andre.

En af disse virksomheder projekterede sidst på året en høj dæmning af Microfiller, der skulle holde jorden tilbage. Den brast imidlertid under presset fra de skridende jordmasser. Med det resultat, at bjergene af giftig hvid Microfiller blev blandt grundigt op med anden jord på grunden. En klar forværring af situationen og miljøet.

Allerede inden jul var der lokale røster fremme om, at man gik helt forkert til værks med oprydningsarbejdet. At man i stedet for at bortgrave og bortkøre den fremskridende jord længst nede burde bortgrave og bortkøre den tilførte jord øverst oppe. Så presset nedefter ville mindske. Så den mindskede vægt ville få jorden til at flyde langsommere.

Ved at grave jorden væk fra Gammel Århusvej gav man jo blot den skridende jord endnu lettere og mere frit løb. Men det var der ikke stemning for at ændre på. Ingen havde jo tidligere prøvet at håndtere et jordskred af denne størrelse. Den enes mening kunne derfor være lige så god som den andens.

Folk, som arbejdede inde på fabriksgrunden, kunne samtidig fortælle, at her var alt kaos. At der blev flyttet jord på kryds og tværs, så ingen vidste, hvor hvad endte. At jord af forskellige forureningsklasser undervejs blev blandet grundigt sammen. At det hele mest af alt lignede en kinesisk brandøvelse uden styr på noget som helst.

Og alt imens jorden sindigt skred nedefter mod Ølst, fortsatte mandskabet ufortrødent med at fylde mere jord på øverst oppe. Ingen har efterfølgende kunnet forklare logikken i dette. For der har næppe været nogen.

1. marts 2024

* Pesticider lukker rensningsanlæg

Så faldt der langt om længe dom i sagen mellem Stena Recycling og Flux Water ved Slagelse på Sjælland. Retten i Glostrup idømte for nylig Stena Recycling til at betale en erstatning på 27 millioner kroner.

Sagen tog sin begyndelse tilbage i 2019, hvor Slagelse Kommune opdagede forurening fra vandrensningsanlægget, der var ejet og drevet af selskabet Flux Water. Kommunen nedlagde straks forbud mod fortsat udledning og lukkede anlægget, der nu er fjernet helt.

Forureningen var forårsaget af firmaet Stena Recycling, som havde leveret spildevand til rensning hos Flux Water. Stena havde blot glemt at orientere Flux om, at der var pesticider i dette spildevand.

Pesticider, som anlægget ikke kunne fjerne, og som derfor ødelagde såvel bakteriefloraen inde på rensningsanlægget såvel som miljøet nedstrøms anlægget. Dette resulterede i alarmerende høje koncentrationer af de såkaldte neonikotinoider i Tude Å.

---

Neonikotinoider er gruppe af stoffer, som er udviklet til insektbekæmpelse – med stoffet Imidacloprid som et af de mest anvendte insekticider i verden. Neonikotinoider er især mistænkt for at forårsage massedød blandt honningbier og nævnes altid i forbindelse med den “insekt-apokalypse”, vi har set i USA, og som vi givet også vil se på vor side af Atlanten.

Neonikotinoider har længe været forbudt til udendørs brug i de fleste EU-lande – på grund af de velkendte skadevirkninger. Alligevel har Danmark og en række andre EU-lande givet landbruget dispensation til at fortsætte med brugen. I 2019 besluttede EU dog, at de evindelige dispensationer skal endeligt udfases.

---

En énstemmig domsmandsret i Glostrup afgjorde, at Flux Water har lidt et tab på 27 millioner kroner, som Stena Recycling nu skal betale. Alle tre dommere var enige om dommen, som er endnu et eksempel på, at der skal ekstra kontrol til, når man beskæftiger sig med jordrensning, genanvendelse og andet.

Det er aktiviteter, der på overfladen kan se grønne og miljørigtige ud. Aktiviteter, som derfor ofte nyder en lokal goodwill, der måske ikke helt er belæg for. 

Jævnfør naturligvis sagen om Nordic Waste ved Randers.

24. februar 2024

* Kinesisk Nytår med Norsk Storlaks

Det Kinesiske Nytår er netop overstået. En begivenhed, der er større og varer længere, end de fleste vesterlændinge helt forstår. 

2024 er tilmed Dragens År, og så bliver det bare ikke større i Kina. Flere kinesere vælger ligefrem at få børn i Dragens År, hvilket ifølge overtroen skulle sikre ekstra stærke og sunde børn.

Det Kinesiske Nytår medfører en kolossal rejseaktivitet inden for landets grænser. Især familemedlemmer rejser gerne på kryds og tværs af det store land for at fejre nytåret sammen med hinanden og en hel masse god mad.

Det sidste glæder man sig især over i Norge. Den norske tamlaks har nemlig formået at tilkæmpe sig en vigtig plads på de kinesiske nytårsborde – billig og let tilgængelig, som den er blevet. 

Og kineserne er ikke kræsne. De stiller ikke spørgsmålstegn ved oprindelsen, selv om netop tamlaks mistænkes for at have været medvirkende til udbredelsen af Covid-19 i både Kina og resten af verden. Måske var det ligefrem her, den opstod.

Men også i Kina tænker de fleste maver hurtigere, end de fleste hjerner kan glemme. I hvert fald har kineserne allerede glemt Covid-19 og taget de norske tamlaks til sig igen. Laksepriserne i Kina er således igen over 100 kroner kiloet – en pris, der med sikkerhed holder Det kinesiske Nytår ud.

Og priserne bare stiger med størrelsen. Udgangspunktet har været 110 kroner for tamlaks i 4-5 kg’s klassen, 125 kroner for fisk på 5-6 kg og hele 140 kroner kiloet for storlaks på over 6 kg. Dette ifølge iLaks.no.

Det Kinesiske Nytår begynder den første dag i den første måned i den kinesiske kalender. Det starter ved nymåne, varer i femten dage og slutter ved fuldmåne med en kæmpemæssig lanternefest og en overdådigt festmåltid.

Det Kinesiske Nytår begyndte i år den 10. februar og slutter den 25. Netop i dag. Med norsk tamlaks på bordet og spisepindene under lanternerne af rispapir.

Mere kommunister er dragerne altså heller ikke i Kina.

I Kina spiser de også tamlaks.

24. februar 2024

Mariager Fjord:

* Tretten års ulovlig miljøadministration

Mariagerfjord Kommune har nu i 13 år tilladt ulovlig udledning af ammoniak til vigtigt naturområde. Nu må det stoppe, mener Danmarks naturfredningsforening.

Med henvisning til sagen om Randers Kommunes håndtering af mudderskredet i Ølst, kan man stille det spørgsmål, om kommunerne er de rette til at behandle større miljøsager?

Hedelund Mælk ApS ved Arden er en af Danmarks største mælkeproducenter og har ifølge det Centrale Husdyr Register 4.164 dyreenheder. Det er langt mere end de 2.413 dyreenheder, som virksomheden har miljøgodkendelse til.

Hedelund Mælk ApS har i to omgange siden 2011 søgt om miljøtilladelse til forøgelse af mælkeproduktionen hos Mariagerfjord Kommune, men begge gange har Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendt kommunens sagsbehandling og miljøtilladelse. 

Dette er sket med henvisning til miljøpåvirkningen af det nærtliggende og særligt miljøfølsomme Natura-2000 område omkring Villestrup Ådal. 

Derfor skal kommunen administrere efter den gældende miljøgodkendelse, som virksomheden har i dag. Kommunen har imidlertid intet gjort for at stoppe det, men blot forsøgt at lovliggøre en ulovlighed.

Naturen er hårdt presset af den intensive animalske landbrugsindustri i Danmark, og ikke mindst i den sydlige del af Himmerland, der afvander til den følsomme Mariager Fjord.

---

⌘ Mariager Fjord afgik ved døden i 1997 ⌘

---

De fleste forskere og ansvarlige politikere både på Christiansborg og i EU anerkender, at der er behov for at begrænse udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, og det er sjældent foreneligt med udvidelse af husdyrproduktionen.

Danmarks Naturfredningsforening har derfor skrevet til Ankestyrelsen for at indskærpe overfor Mariagerfjord Kommune, at det er deres pligt som tilsynsmyndighed at sikre, at også denne virksomhed overholder de miljøtilladelser, de har fået. Og ikke dem, de håber på at få i fremtiden.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforenings Mariagerfjord afdeling nu klaget til Ankestyrelsen.

Efter tretten års forsømmelse.

24. februar 2024

* Nej tak til fredning af Ølst Bakker

Hvis ikke man kan komme af med sine ting, kan man jo altid give dem væk. Det være sig brugt elektronik eller gammelt tøj eller andet, som nogen kan blive glade for at modtage. i sidste ende kan man sende dem til deponi.

Helt som håbet gik det imidlertid ikke, da ejerne bag Nordic Waste – dem, der med egne ord “giver jorden nyt liv” – prøvede at slippe af med fabriksgrunden i Ølst Bakker. Randers Kommune takkede nemlig nej til denne hadegave fra Danmarks sjetterigeste mand, der forståeligt nok meget gerne ville af med sin giftgrund.

Randers Kommune har bekræftet, at man har fået Nordic Waste fabriksgrunden i Ølst Bakker tilbudt som gave. Med henblik på genoptagelse af den naturgenopretning, man egentlig havde planlagt for hele området. Det havde i hvert fald Århus Amt.

Så sent som i 2016 vendte både Randers Kommune og Favrskov Kommune imidlertid tommelen nedad for en fredning af det unikke bakketerræn. Det havde Danmarks Naturfredningsforening nemlig stillet forslag om.

En fredning ville nemlig have kollideret med den industrielle udnyttelse af området, der i dag har resulteret i landskreddet ved Nordic Waste. Og derfor sagde begge kommuner nej til en fredning.

Ærgerligt, for en fredning villle dels have bevaret det smukke område for eftertiden – dels have sparet det danske samfund for hundredvis af millioner kroner i katastrofehjælp til miljøet og borgerne i Ølst.

Ud over katastrofestedet Nordic Waste er Ølst Bakker kendt for den største forekomst af plastisk ler i Danmark – den, der stadig leverer råstoffer til Leca-produktionen på Hingeværket.

Ølst Bakker er ligeledes kendt for lokaliteten Lysnet, der med sine 131 lerskridende meter er Danmarks niendehøjeste punkt og som sådan absolut et besøg værd.

Fra Lysnet kan man kigge ned til Lilleåen, der lige nu trues af at skulle have vand fra Alling Å pumpet over i sig. Måske.

24. februar 2024

* Nej tak til hadegave fra Nordic Waste

Det er i dag selskabet DSH Recycling, der ejer den jordskredsramte fabriksgrund ved Nordic Waste. DSH Recycling har samme ejer, som også Nordic Waste havde inden konkursen: milliardæren Torben Østergaard Nielsen.

DSH Recycling’s bestyrelsesformand Søren Hansen siger i en pressemeddelelse, at man ingen intentioner har om at fortsætte med kommercielle aktiviteter på den gamle fabriksgrund. Derfor har man tilbudt Randers Kommune at overtage ejerskabet af grunden kvit og frit:

“Vi støtter derfor også Randers Kommunes borgmesters ønske om, at grunden i fremtiden skal bruges til et naturskønt og rekreativt område.”

DSH Recycling ser med egne ord en fordel i en gratis overtagelse for Randers Kommune netop nu. Begejstringen over dette tilbud var dog til at overse i Randers, hvor borgmester Torben Hansen (S) havde følgende kommentar:

“Det siger vi nej tak til, fordi der på grunden og området er en miljøkatastrofe under afværgning, og hvor kommunen har politianmeldt Nordic Waste for en række forhold vedrørende situationen. Vi vil ikke overtage ansvaret for forureningen på den grund, fordi det er forureneren, der skal betale.”

Tilbuddet kom efter konkurserklæringen den 22. januar, hvorefter Nordic Waste ikke længere har haft ansvar for den kostbare oprydning efter det massive jordskred i Ølst Bakker.

Går den, så går den. Men den gik altså ikke. DSH Recycling står stadig som ejer af fabriksgrunden, der her først i 2024 må betegnes som ikke så lidt af et håndværkertilbud. Mere end et aktiv. Med en hel del arbejde tilbage at udføre, førend man overhovedet kan bruge grunden til noget.

Det indså DSH Recycling da også hurtigt efter afslaget på hadegaven fra Randers Kommune. Der var ikke megen fremtid for det lille firma, der havde levet af at servicere Nordic Waste. Og som havde og har samme ejer.

Den 23. februar udsendte DSH Recycling derfor en pressemeddelelse, hvor fremgik, at man nu begærede “rekonstruktion” i skifteretten. Det gjorde man for at redde selskabet fra en truende konkurs.

Det er samme DSH Environment, der stadig ejer DSH Recycling, som også ejede Nordic Waste. Der er således heller ikke noget at hente her.

Endnu et godt eksempel på, at man ikke kan eller skal overlade miljøet til kommunerne. De har hverken viljen eller evnerne.

24. februar 2024

---

* Ny undersøgelse vedrørende Nordic Waste 

Meget er gået galt i sagen om Nordic Waste. Rigtig meget. Ja, næsten alt.

Derfor er der nu stillet forslag fra en koalition af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Velfærdslisten, Beboerlisten, Enhedslisten, Lars Axel Nielsen, Bo Rats og Henriette Malland – om en uvildig undersøgelse af hele Nordic Waste forløbet. 

Denne politiske koalition har nu flertal i Randers Byråd. Man ønsker derfor en uafhængig og tilbundsgående undersøgelse af, om direktionen, forvaltningen i øvrigt, borgmesteren, samt byrådet har handlet kritisabelt i forbindelse med sagen om Nordic Waste A/S.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække følgende:

---

• om Randers Kommunes miljøgodkendelser er udarbejdet i overensstemmelse med gældende ret og endvidere ses at være hensigtsmæssige og have den faglige kvalitet, der kan forventes,
• om Randers Kommunes tilsyn er sket i overensstemmelse med gældende ret og endvidere ses at være sket på en hensigtsmæssig måde og at have den faglige kvalitet, der kan forventes, herunder om Randers Kommune burde have udstedt påbud eller på anden vis reageret,
• om Randers Kommune ville have haft grundlag for at udstede påbud eller at reagere på anden vis, hvis tilsyn m.v. var sket i overensstemmelse med gældende ret og på en hensigtsmæssig måde og havde den faglige kvalitet, der kan forventes,
• om der er indikation for, at usaglige hensyn har været taget i betragtning, herunder bedes det undersøgt, om der ses at være forskel på den måde, som tilsynet med Nordic Waste A/S er varetaget, og den måde, som tilsynet med andre virksomheder er varetaget, herunder udarbejdet tilsynsrapporter og offentliggjort disse under iagttagelse af reglerne herfor,
• om direktionen, forvaltningen i øvrigt eller borgmesteren har modtaget oplysninger, som de burde have reageret på, herunder bedes det undersøgt, hvilke oplysninger. Herunder oplysninger modtaget i forbindelse med henvendelser fra byrådsmedlemmer og møder med borgere, andre kommuner, offentlige myndigheder, virksomheder, m.v., der er tilgået direktionen, forvaltningen i øvrigt og borgmesteren,
• om Randers Kommune i det hele ses at have at håndteret sagen korrekt og hensigtsmæssigt, herunder om gældende ret, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, og god forvaltningsskik ses at være iagttaget,
• om borgmesteren, direktionen og forvaltningen i øvrigt har håndteret sagen korrekt, herunder i overensstemmelse med gældende ret, og hensigtsmæssigt efter den 19. december 2023,
• hvem der traf beslutning om at bestille en advokatundersøgelse fra Codex Advokater, og om der var fornøden kompetence hertil, samt om det findes hensigtsmæssigt, at spørgsmålene, om der skulle bestilles en sådan undersøgelse, og hvilket opdrag denne skulle have, ikke blev forelagt byrådet,  
• om Randers Kommunes kommunikation med Nordic Waste A/S er sket på en måde og har haft et indhold, der findes at være passende for en tilsynsmyndighed,  
• hvorfor Randers Kommune til at starte med ikke testede den jord, der blev kørt væk, for PFOS, selv om forvaltningen i 2021 gav Nordic Waste A/S tilladelse til at modtage jord med et meget højt PFOS-indhold, og
• om Randers Kommune har givet Nordic Waste A/S tilladelse til at modtage jord eller andet, der ikke er omfattet af miljøgodkendelserne,  
• hvor mange breve eller anden information er tilgået borgerne i Ølst, samt hvad har været formålet med informationen,
• hvor mange borgerhenvendelser har der været fra borgerne i Ølst og hvad har kommunen gjort i den forbindelse,
• ved tilbuddet om at få NW grunden gratis, hvorfor blev byrådet eller politisk følgegruppe ikke involveret i beslutningen,
• hvem har opbygget organisationen på pladsen og hvilke kompetencer besidder de enkelte ledere, mellemledere. Hvad har organisationen i det hele taget af forudsætninger for arbejdet. 

---

Politisk afrapporteres der til byrådet og følgegruppen. Kun byrådet har kompetence til at træffe beslutninger om undersøgelsen. Forslaget behandles på byrådsmødet 26. februar efter styrelseslovens §11.

---

Kommentar: Randers Kommune har længe været kendt for at have en administration med en ringe kommunikation til et kritisk mindretal i byrådet.

Dette kritiske mindretal har længe sat spørgsmålstegn ved kommunens håndtering af Nordic Waste A/S. Man har i flere tilfælde forudsagt, at det måtte gå galt på et tidspunkt, hvilket det jo desværre også gjorde.

Forhåbentlig kan den milliondyre miljøkatastrofe ved Nordic Waste bane vej for en bedre kommunikation, så miljøet og borgerne i kommunen ikke fremover skal belastes af forudsigelige fejltagelser.

---

Hedensted:

* Problemer med at slippe af med vandet

I Hedensted syd for Aarhus kæmper man med de stik modsatte problemer af dem, man har i Randers nord for den jyske hovedstad. I Hedensted har man nemlig svært ved at slippe af med forårets store vandmasser.

Også her er problemerne selvforskyldte – forårsaget af et intensivt landbrug, som gennem årene har reguleret og afvandet jorden, så den kunne dyrkes af landbruget. Med det uundgåelige resultat, at jorden har “sat sig” og er sunket så meget, at vandet har svært ved at løbe af markerne.

Der er ikke længere det naturlige fald, som sikrer en naturlig afstrømning. Som kan føre det drænede vand via de kunstige afvandingskanaler ud i det store hav, der uden at kny tager mod det hele – hvis der altså ikke lige er højvande. For så hjælper intet. Det er faldet og tyngdekraften, som bestemmer afstrømningen. Og ved højvande i havet kan åen derfor ikke komme af med sit vand.

Vi kender desværre Hedensted Kommune som et sted, hvor miljøet generelt og vandmiljøet specielt har lav prioritet. Det har vi senest og tydeligst set i sagen om den massive forurening af Horsens Fjord fra havbruget ved Snaptun. Her havde det lokale havbrug længe forurenet fire gange så meget, som det havde miljøgodkendelse til.

I Hedensted Kommune havde man i årevis set gennem fingre med en forurening, som sågar var politianmeldt to gange. Indtil der så for nylig blev fældet dom i den flere år gamle sag – med 125 millioner kroner i konfiskation samt en bøde på 20 millioner. Penge, som firmaet for længst havde ført over i hustruens navn, og som derfor næppe nogensinde kommer til udbetaling.

Endnu en fribillet. Another Free Ride á la Nordic Waste.

Nu er den så gal igen med miljøet i Hedensted Kommune. Nu vil man nemlig grave Gudenåen dybere på dens øvre løb igennem kommunen. Dybere, så vandet kan løbe endnu hurtigere ned til naboerne, der så også bliver nødt til at gøre tilsvarende for ikke at drukne. Sorteper bliver sendt videre ned ad strømmen.

Det var Hedeselskabets oprindelige metode til at gennemtvinge en regulering og afvanding, ingen måske havde ønsket sig eller noget behov for. Før regulering og afvanding.

Man starter ét sted på vandløbet og tvinger så alle lodsejere nedstrøms til også at afvande. Ellers drukner de jo i de nye vandmængder fra naboen opstrøms. Det var sådan, Skjernå blev lagt i lænker så sent som i 1960’erne, hvor man burde have vidst bedre.

– Hensynet til naturen må vige lidt. Nu skal Gudenåen oprenses i bund, lyder mantraet og det skræmmende nye budskab fra Hedensted Kommune. Det fortæller webmediet DKnyt.

17. februar 2024

---

* Vild vækst og vandafledning

På et netop afholdt møde i Udvalget for Vækst og Klima i Hedensted var en såkaldt “straks-oprensning” af kommunens vandløb på dagsordenen. Udvalgsformand Lars Poulsen fra Venstre mente, at “det nu er på tide at gribe til handling”.

Lars Poulsen (V) mener ganske vist, at Hedensted Kommune selvfølgelig skal overholde vandløbsregulativerne. Han mener imidlertid også, at tiden nu er inde til “handling af en slags, som kommunen indtil nu ellers har holdt sig tilbage med.”

Hvad han så ellers mere specifikt mener hermed. Om det er en trussel mod vandmiljøet eller hvad. Det klør i fingrene på Venstremanden, kan man høre. For at udføre handlinger, Hedensted Kommune indtil videre har afholdt sig fra.

Lars Poulsen (V) mener, at der er nogle håndtag, man kan dreje på inden for rammerne af vandløbsregulativerne. At der er for mange sandaflejringer i Gudenå, som skal fjernes, så vandafledningen kan øges. Det fortæller webmediet DKnyt.

Det er naturligvis en melding, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle, der kerer sig om miljøet. Som har brugt årevis på en skånsom vedligeholdelse af vandløbene, så der ikke kun kan ledes vand væk, men også leve dyr og planter i dem.

Lars Poulsen (V) er dog klar over, at de tiltag, der udføres længere opstrøms, også vil have konsekvenser længere nedstrøms. At oprensning og udgravning i høj grad vil kunne mærkes længere nedstrøms, hvor de øgede vandmængder jo havner.

Hans udenbys kolleger mener ellers, at man i videst muligt omfang skal afholde sig fra øget oprensning, der jo blot sender vandet og problemerne videre nedstrøms – mod Skanderborg og Horsens. 

Lars Poulsen (V) mener i stedet, at man også længere nedstrøms må belave sig på tilsvarende oprensningsopgaver, når vandet kommer væltende ned til dem. Med kærlig hilsen helt oppe fra Hedensted.

– Hensynet til faunaen i Gudenåen har haft for stor indflydelse, mener Venstremanden fra Hedensted ikke overraskende. Åen må graves op. Hurtigst muligt.

Hvis altså vandløbsregulativerne tillader det.

De skal nok bare bøjes lidt.

17. februar 2024

* – Grav lidt dybere, min kære…

Det er typisk svært at få ret mange visninger og delinger på artikler om forurening, iltsvind, bundvendinger, fiskedød og andet, ingen rigtig ønsker eller orker at høre om.

Det har jeg en vis forståelse for. Trods den kendsgerning, at det jo er vore egne børn, det går ud over, når vi fortsat vender det blinde øje til. Dem, der jo skal leve med al den elendighed, vi producerer og efterlader til dem. Efter selv at have festet og frådset og levet over evne i vor vilde jagt på evig vækst.

Specielt på den baggrund glæder det mig rigtig meget, at en af mine kritiske artikler om dansk landbrug nu nærmer sig det første tusinde antal delinger. Foruden i tillæg mange tusinde visninger. Det er artiklen “Dig a Little Deeper, Dear” om dansk landbrug og årtiers destruktivt gravearbejde med at udrette vore åer og afvande vore vådområder.

Artiklen indeholder noget nær alt, der er værd at vide om netop dette evigt og lige nu specielt aktuelle emne. Har du ikke læst den tidligere, er det tiden nu. Har du læst den tidligere, vil jeg være glad for en deling af den.

Nogle få klik mere, og den runder som den første artikel nogensinde på www.ulnits.dk de magiske 1.000 delinger:

---

⌘  “Dig a Little Deeper, Dear“  ⌘

---

Overskriften på denne artikel er en dansk omskrivning af en amerikansk bog fra 1979, med titlen “Wade a Little Deeper, Dear” og Gwen Cooper som forfatter.

---

Randers:

* Problemer med at holde på vandet

I Randers nord for Aarhus slås man med de stik modsatte problemer af dem, man har i Hedensted. I Randers vil man ikke gerne af med vandet. I hvert fald ikke lige her og nu.

Her kæmper man i stedet med at holde jord og vand tilbage fra det store landskred ved Nordic Waste lidt syd for Randers. Forurenet vand fra fabriksgrunden, som for alt i verden ikke må nå ud i Alling Å og videre ned til Grund Fjord og det store Natura 2000-område her. Et område udpeget på grund af sit fugle- og dyreliv. Med odderen som en af de truede udpegningsarter.

Siden det store jordskred, der udviklede sig til et regulært landskred, har man kæmpet med at holde det forurenede vand fra fabriksgrunden ved Nordic Waste borte fra Alling Å. Den omkranser fabriksgrunden på få meters afstand og er derfor akut i farezonen for at blive forurenet med alskens stoffer fra Nordic Waste. En så ubegavet placering af en farlig giftgrund, som overhovedet tænkes kan.

For at hindre vandet fra Nordic Waste i at nå ud i Alling Å nedstrøms Ølst by har man anlagt forsinkelsesbassiner, hvor vandet fra fabriksgrunden opsamles, inden det køres bort til rensning. Nu er bassinerne imidlertid ved at være fyldt op. Der arbejdes på højtryk for at bygge dæmningerne højere, så de kan holde mere vand tilbage. Og bygge nye bassiner til de øgede vandmasser.

Lige nu er arbejdet gået i gang med at anlægge et nyt 10.000 m3 bassin, der på sigt skal udvides til 50.000 m3. Her skal overfladevand opbevares, inden det kan pumpes op og sendes videre til rensning hos Vandmiljø Randers. Som noget helt nyt har Randers Kommune besluttet, at de lokale beboere skal orienteres om projektet.

Grunden, hvor det nye bassin skal anlægges, ejes af kommunen, hvilket forenkler sagsgangen meget. Indtil videre ser det desværre ikke ud til, at implicerede borgere, som har måttet lægge jord til hidtidige anlægsarbejder og oversvømmelser, vil blive kompenseret af kommunen.

Det er i det hele taget skræmmende at se, hvad kombinationen af grådige forretningsfolk, vækstglade politikere og inkompetente embedsmænd har kunnet ødelægge på så kort tid. I blind jagt på den vilde vækst og bysbarn nummer 100.000.

Og tilsvarende synd for de mange dygtige folk, der jo også er ansat i kommunen. Men som af diverse politiske årsager ikke får lov til at udfolde deres faglige kompetencer her.

Det var jo ellers det, de er ansat til. Troede jeg da.

17. februar 2024

* Væk med vandet

Advokat Bjarne Overmark, som sidder i Randers Byråd for Beboerlisten, har længe været bekymret for de store mængder vand, der uundgåeligt vil komme fra Nordic Waste. Længe før jordskreddet blev en realitet. Det udtaler han til Dagbladet Politiken.

Bjarne Overmark har regnet ud, at blot et enkelt skybrud over fabriksarealet på Nordic Waste alene kunne fylde 81.000 tanke på hver 1.000 liter. Han konkluderer på den baggrund, at opgaven med at holde alt vand inde på grunden er totalt umulig.

Han kalder i den forbindelse miljøtilladelsen fra 2023 til at rense forurenet jord et “figenblad for den deponering af jorden, der var hovedaktiviteten. Miljøtilladelsen er heller aldrig blevet overholdt”.

Bjarne Overmarks kollega i Byrådet, Enhedslistens Frida Valbjørn, er tilsvarende overrasket over, at Nordic Waste overhovedet har haft tilladelse til at lede spildevand ud i Alling Å:

“Hvis det er rigtigt, er det kraftedeme problematisk”, siger hun diplomatisk til Politiken. Dejligt, når en politiker kan udtrykke sig så klart.

Og hun har virkelig noget at have kritikken i. Nordic Waste har nemlig siden tilladelsen udledt 10 liter dårligt renset spildevand – i sekundet, hver dag, året rundt. Med Randers Kommunes fulde velsignelse. Spildevand fra en giftgrund, som blot har været en tur gennem et par bundfældningsbassiner, inden det blev ledt direkte ud i Alling Å. 

Intet undet, at såvel Alling Å som Grund Fjord gisper efter vejret. Og længe har gjort det. Hvis de ikke allerede er afgået ved døden. Nu kender vi i det mindste én af årsagerne til den markante tilbagegang for flora og fauna i fjorden siden 2018:

Den kommunalt godkendte udledning af spildevand fra Nordic Waste i åen. Men hvem der så har givet tilladelsen, står endnu ikke klart. Èn ting ved vi dog med sikkerhed:

Det hele er endt i Naturpark Randers Fjord, som er en del af Natura 2000-område N14.

Hvor trækfugle i tusindvis hvert år raster på det lave vand.

Det kan vi ikke være bekendt.

17. februar 2024

* Dobbelt forurening fra havbrug

Havplan 2 er i høringsfasen lige nu. I den forbindelse har vi noteret os, at fødevareminister Jacob Jensen (V) jo allerede har taget hul på goderne og fjernet et ellers tidligere fremsat forslag om forbud mod skadeligt bundtrawl og muslingeskrab.

Den kommende Havplan bliver således og sandsynligvis en rendyrket erhvervsplan på lige fod med tidligere udkast. En plan, som prioriterer økonomi frem for økologi. I denne notits fokuserer vi derfor kun på muslingeopdræt, muslingeskrab og bundtrawl, som udgør de mest skadelige fiskeformer i de indre danske farvande.

Vore indre farvande er i dag så hårdt belastet, at de ikke tåler noget yderligere pres. De tåler ikke engang det nuværende. Muslingeskrab og bundtrawl har så store og så negative effekter på havmiljøet, at de slet ikke bør praktiseres nogetsteds i de indre danske farvande. Her er der hverken fysisk plads eller økologisk råderum.

---

Disse metoder til fangst og opdræt bør derfor fases helt ud og erstattes af mere skånsomme fiskeformer, der tillader havbunden at regenere, fiskebestandene at vokse og ålegræsset vende tilbage. Som lader CO2 blive i havbunden, hvor den ingen skade gør.

En udnyttelse som skitseret i Havplan 2 giver ingen mening, hvis man mener det alvorligt med klima og miljø og agter at leve op til gældende lovgivning på området.

---

Afslutningsvis undrer vi os over, at der i planen stadig er afsat områder til stærkt forurenende fiskeopdræt. Det er et ofte overset faktum, at udledningen af kvælstof fra havbrug og muslingefarme skal ganges med to, dersom det resulterende iltforbrug skal være sammenligneligt med udledning fra landbrug og spildevand. 

Udledning af kvælstof fra fiskeopdræt og muslingefarme er nemlig dobbelt så skadelig som kvælstof fra landbruget. Organisk forurening med foderrester og fækalier bruger først ilt til forrådnelse, som siden frigiver uorganisk kvælstof, algerne kan optage. Disse resulterer så i det næste iltforbrug ved den efterfølgende forrådnelse af algerne.

Organisk kvælstofudledning fra havbrug og muslingefarme forbruger således dobbelt så meget ilt per kvælstofenhed, som uorganisk kvælstof fra spildevand og landbrug gør. Et ofte overset forhold i debatten, der bestemt ikke taler til fiskeopdrættets fordel.

Samtidig sker udledningen fra opdræt i sommerhalvåret, hvor vandtemperaturen og algevæksten er på sit højeste. Fiskeopdræt i åbne havbrug er derfor den ultimative forurening og bør være helt ude af spil i den kommende Havplan 2.

Det burde være indlysende, at fiskeopdræt overhovedet ikke kan tages i betragtning under de nuværende kummerlige miljøforhold. Heller ikke selv om fødevareminister Jacob Jensen (V) jo har været på lønningslisten hos Musholm Havbrug i flere år. 

10. februar 2024

* Prisen for at ødelægge miljøet

I Danmark kæmper vi mod et statsstøttet landbrug, der i løbet af de seneste årtier har lagt de indre danske farvande øde via overgødskning af markerne med fodermajs og med massive gylleudslip fra svineindustrien. 

Hvad det forringede vandmiljø koster turistindustrien af mistede indtægter og tabte arbejdspladser har ingen regnet på – endnu. Men det er store summer, det drejer sig om. Noget, der snarest bør sættes konkrete tal på.

– For hvem gider leje sommerhus eller booke hotel ved en strand, som flyder med døde alger og lugter af rådne æg. Hvor der ingen fisk er at fange, fordi iltsvind og bundvendinger for længst har slået dem ihjel?

På den anden side af Atlanterhavet, i turiststaten Florida, har man ingen forurenende svinefabrikker at slås med. Her er det i stedet det lokale landbrug og dets massive produktion af sukkerrør, der ødelægger vandmiljøet. Som forårsager massive opblomstringer af giftige eller i bedste fald iltslugende alger.

Den forringede vandkvalitet går ud over en ellers blomstrende turisme, som hver vinter trækker millioner af velpolstrede turister til staten. Det er de berømte “snowbirds”, der hver vinter kommer trækkende ned til solskinsstaten med kulden. De økonomiske konsekvenser af den forringede vandkvalitet er derfor betydelige.

---

“Snowbirds” er den populære betegnelse for turister, typisk velhavende pensionister, der hver vinter og med sneens komme trækker sydpå fra det kolde Midtvesten til Sydens Sol. De har gode penge med til vinteropholdet.

Man taler mest om Florida ved Atlanterhavet, men Californien ved Stillehavet har en tilsvarende dragende effekt på velpolstrede trækfugle.

Begge stater tager derfor imod de trækkende “snowbirds” med åbne arme. Der er penge i dem.

10. februar 2024

* Prisen på grisen, so to speak

Fortællingen om algeblomst, iltsvind og fiskedød får allerede nu flere turister til at vælge solskinsstaten Florida fra. 

En undersøgelse udført af Captiva Conservation Foundation og en række andre organisationer anslår, at den massive algeopblomstring og følgerne heraf kan resultere i et tab på sammenlagt over 460 millioner dollars for det kommercielle og det rekreative fiskeri alene. Næsten en halv milliard grønne dollars.

Algeopblomstringen kan anslået koste flere end 43.000 arbejdspladser og mere end 5,2 milliarder dollars i tabt lokal økonomisk produktion samt 17,8 milliarder dollars i forringede ejendomsværdier. 

Nu betaler man ikke så meget i ejendomsskat i Florida, så indtægterne herfra forventes kun falde med 60 millioner dollars. Til gengæld vil den afledte værdi af ​​udendørs rekreation og livskvalitet falde med anslået 8,1 milliarder dollars.

Forringelsen af ​​vandkvaliteten i Florida skader således ikke ikke kun miljøet, men truer i høj grad også levebrødet for dem, der er afhængige af kystøkonomien. Dem, der lever af at servicere de varmesøgende turister med alskens vandbaserede aktiviteter.

Det er derfor afgørende for regeringen og de lokale politikere, at man opprioriterer foranstaltninger til forebyggelse af den skadelige algeopblomstring. Kun ved forbedre vandkvaliteten kan Florida fremover sikre bæredygtigheden af ​​sin livsvigtige turistindustri, der kræver rent og klart vand.

Herhjemme i lille Danmark kommer vi til at opleve noget tilsvarende. De indre danske farvande er ved at dø mellem hænderne på os. Hvis de ikke allerede er døde. Dræbt af et statsstøttet landbrug, der ikke vil erkende sit ansvar for udledning af kvælstof.

Det kommer til at koste mange millioner skattekroner og flere tusinde arbejdspladser i kystturismen. Mange flere end dem, det allerede har kostet. Dansk landbrug er en økonomisk katastrofe for alle andre end landbruget selv.

10. februar 2024

* Advokat scorer statskassen

Det tog kun et kvarter. Så havde Undersøgelseskommissionen om Skat ikke flere spørgsmål til tidligere skatteminister Jonas Dahl (SF).

Kommissionen, der nu på syvende år stadig undersøger, hvordan skandalerne i Skat overhovedet kunne ske, behøvede åbenbart ikke at vide mere. Om, hvordan milliarder af skattekroner kunne forsvinde ud af landet – ud i den blå luft.

SF’s Jonas Dahl var blandt de i alt 162 personer, som kommissionen fandt det relevant at afhøre. Den ultrakorte afhøring blev forklaret med, at Dahl jo kun nåede at fungere som skatteminister i 49 dage. Så var det jo nok begrænset, hvad han kunne nå at lave af ulykker, må konklusionen have været.

Men alle afhørte har ret til at få beskikket en bisidder. Også Jonas Dahl. Også selv om han kun blev afhørt i femten minutter. Og man må sige, at den advokat, der blev beskikket for Jonas Dahl, tog sin opgave alvorligt. Uhyre alvorligt.

Således mødte advokat Christian Ditlev Hindkjær op i kommissionen i 112 samfulde dage – de fleste af dagene efter Jonas Dahls afhøring. Og for det har han indtil videre faktureret det danske samfund mere end 3,3 millioner kroner. – Kan han virkelig det?

Det viser i hvert fald en gennemgang af de hundredvis af fakturaer, som de mange beskikkede bisiddere i den historisk dyre Undersøgelseskommission om Skat har sendt ind. Det er Dagbladet Politiken, som har søgt om og fået aktindsigt i de mange anmodninger.

Jonas Dahl (SF) blev for alvor landskendt, da han efter blot 49 dage som minister kunne stille taburetten – med 1,7 millioner skattekroner på lommen. Dog kun halvdelen af, hvad hans beskikkede advokat indtil nu har faktureret staten på selvsamme sag.

Det er i sandhed et rigt land, vi lever i. I hvert fald for ministre på lynvisit og de advokater, der scorer millioner på andres skattesager. Samt ikke at forglemme de minkavlere, der scorer milliarder på afvikling af egne i forvejen forgældede aktiviteter.

Det er langt værre med de ældre, der går for lud og koldt vand på nedslidte plejehjem landet over. Og de psykisk syge, der må vandre rundt uden behandling. Til fare for sig selv og andre. Mens miljøsvinende millardærer slipper gratis afsted fra deres skadelige aktiviteter. Ikke et ord om Nordic Waste.

Listen over svig og svigt er alenlang.

10. februar 2024

* Sindsforvirring på Klippeøen

Viceformand i interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed fra Bornholm, har for alvor været ude med gyllesprederen. I et interview i Altinget har han således kaldt miljøprofessor Stiig Markager, miljøets ven og hadegaven til dansk landbrug, for “sindsforvirret”.

Thor Gunnar Kofoed (V) påstår nemlig, at kvælstof fra landbruget slet ikke er skyld i de massive iltsvind, vi i disse år er vidne til. Som har lagt næsten alt liv i de indre danske farvande øde og mange steder trukket tæppet væk under en ellers lukrativ kystturisme. Krævedygtigt Landbrug i en nøddeskal. Donald Trump har ikke levet forgæves.

Professor Markager selv tager kritikken med ophøjet ro. Han tager det nærmest som “en ros, når udtalelsen kommer fra viceformanden for Landbrug & Fødevarer”. Det skriver Dagbladet Politiken.

– Det bekymrer mig, at man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus. Det giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter, udtaler miljøministeren i en skriftlig kommentar. 

Det bekymrer også undertegnede, at Havets Minister ikke som lovet har svunget den kvælstofhammer, han ellers truede med sidste år. Den skulle være faldet i januar, men ingen har hidtil set eller hørt den falde.

– Måske Magnus’ hammer er lige så fyldt med varm luft og kvælstof, som landbrugets udgydelser hidtil har vist sig at være?

Jeg frygter det. Jeg frygter for havmiljøet.

10. februar 2024

* Til syvende og sidst

I en serie af artikler har Sanne Hørup fra Limfjordens Miljøråd taget os gennem muslingejunglen af milliontilskud og selskabslukninger. Mere end 150 millioner tilskudskroner har muslingebranchen hidtil modtaget. Under dække af at rense vandet i vore forurenede fjorde.

Den syvende og sidste artikel i serien er netop gået online på websitet Nejtilhavbrug.dk – med artige tal om brudte løfter og fiktive produktionstal. Sanne Hørup har i flere år haft muslingerne på nærmeste hold og ved, hvad hun snakker om. Hertil bidrager også adskillige aktindsigter hos ikke mindst Fiskeristyrelsen.

Læs mere om, hvordan det tilbage i 2010 lykkedes entreprenante muslingeopdrættere med god hjælp fra Fiskeristyrelsen og Dansk Skaldyrcenter at placere en lokalt forurenende muslingefarm i den lille og lukkede Knebel Vig, der allerede dengang led under manglende vandudskiftning og dårlige iltforhold ved bunden.

Læs også om Danmarks nok mest berømte muslingefarm – Anlæg 112 i Skive Fjord – hvor bunden nu er dækket af et næsten tre meter tykt lag af sort muslingelort. Efter mere end tyve år med “rensende” og kvælstoffjernende muslinger burde netop Skive Fjord have været Danmarks reneste…

Endelig kan Sanne Hørup fortælle om, hvordan Hedeselskabet og dets datterselskab Blå Biomasse forsøgte at bilde borgere og politikere ind, hvor mange muslinger de kunne producere, og hvor meget kvælstof de kunne fjerne med deres kilometerstore “smartfarm” i Venøsund. Dette for at sikre millionstore tilskud til driften.

Spoiler alert: Hedeselskabet har i mellemtiden måttet trække i land og ændre den rosenrøde reklametekst, så den passede bedre med virkeligheden. Nu lyder teksten mere beskedent, at der “kan produceres” og ikke så flot som tidligere, at der “årligt produceres ca. 8.000 tons muslinger”. Måske der snart skal stå “kunne produceres”.

Det første var mest varm luft i tomme skaller. Tiltænkt de millionstore tilskud. De reelle høsttal ønsker man ikke at publicere. Uvist af hvilken grund. De er som altid dækket ind under “forretningsmæssige hemmeligheder”.

Se artiklen på www.nejtilhavbrug.dk

3. februar 2024

* Kommunen gendigter manglende tilsynsrapporter

Nordic Waste blev etableret i en gammel lergrav i Ølst Bakker og miljøgodkendt i 2018.

Virksomheden skulle rense forurenet jord, så den kunne genanvendes i bygge- og anlægsbranchen. Eventuelle rester skulle efter endt rensning deponeres sikkert i den store lergrav med den uigennemtrængelige lermembran underneden.

Siden udgangen af 2017 har Randers Kommune besøgt Nordic Waste og ført tilsyn med virksomheden 24 gange. De 17 af dem i perioden 4. marts 2021 til 9. oktober 2023. Det er usædvanligt mange besøg, hvilket ifølge eksperter indikerer problemer på virksomheden.

Berlingske er dykket ned i rapporterne, som først nu i 2024 er blevet offentliggjort. Kommunen er ellers, som alle andre kommuner, forpligtet til at offentliggøre rapporter fra de udførte tilsyn i Miljøstyrelsens database kaldet “Digital Miljøadministration”. Denne offentliggørelse skal ske senest fire måneder efter kontrolbesøget.

Det er imidlertid ikke sket. I seks år har Randers Kommune ikke offentliggjort én eneste tilsynsrapport fra kommunens 24 kontrolbesøg på Nordic Waste. Det viser et hurtigt kig i databasen. Siden det første tilsyn i 2017 findes der ingen rapporter. De er ikke udarbejdet og eksisterer derfor ikke.

Alligevel vil Randers Kommune næppe blive sanktioneret for de manglende rapporter. Det mener i hvert fald Thomas Budde Christensen, der er lektor og ekspert i miljøtilsyn ved RUC. Kommunen slipper sandsynligvis med en løftet pegefinger.

Hvorfor der ingen konsekvenser vil være af udeladelsen, er der ingen plausibel forklaring på. For hvis der ikke er sanktioner for manglende overholdelse af en lov, hvad skal vi så med lovgivningen? Og hvorfor skulle kommunerne så overholde den?

I Randers Kommune har man dog set skriften på væggen. I hvert fald har man på rekordtid fået “gendigtet” de manglende tilsynsrapporter – baseret på “tilgængelig dokumentation” fra de pågældende tilsyn. Hvad det så end måtte være.

De gendigtede tilsynsrapporter er nu lagt op på kommunens hjemmeside. Alle dateret den 29. januar og bestemt et studie værd.

3. februar 2024

* Kommunen dropper bortkørsel af forurenet jord

Først droppede Miljøstyrelsen Randers Kommune. Og nu har Randers Kommune så droppet yderligere bortkørsel af forurenet jord fra Ølst. Det første er muligvis en konsekvens af det andet:

Miljøstyrelsen har annulleret Miljøskadeloven og dermed overdraget ansvaret for miljøkatastrofen ved Nordic Waste jordskreddet til en af de virkeligt ansvarlige: Randers Kommune, der nu står tilbage med et stort økonomisk ansvar. Et trecifret millionbeløb.

Og nu senest har Randers Kommune så meddelt, at man indstiller yderligere bortkørsel af jord. Der er ikke længere nogen risiko for borgere og boliger i landsbyen Ølst, lyder det. Kommunen lader dog maskinerne stå, så de er klar, hvis situationen skulle forværres igen. Og sparer så millioner af kroner hver dag på ikke at gøre noget.

Kommunen kalder det “et kontrolleret forsøg”. Man mindes kun alt for godt, hvordan selvsamme kommune for blot få måneder siden beroligede bekymrede borgere med, at der netop ikke var nogen risiko for farlige hændelser. Trods ellers adskillige advarsler om observerede jordskred, væltede skorstene og sammenstyrtede fabriksbygninger. 

– Har Randers Kommune mon lige så meget belæg for nu at indstille arbejdet med bortkørsel af forurenet jord, som ingen alligevel længere vil modtage?

Den jord, som ellers antaget og oplyst har vist sig at være langt mere miljøskadelig end blot “lettere forurenet”, som det forlød fra kommunen?

Eller gør Randers Kommune blot en dyd af en nødvendighed, når det nu viser sig, at man alligevel ikke kan komme af med sin forurenede jord til andre kommuner?

Det har jo vist sig, at der er både PFAS, tungmetaller og tjæreholdige stoffer med meget mere i den bortgravede jord, som ifølge kommunen ellers kun skulle være “let forurenet” og dermed let at deponere andetsteds.

Det lader til, at jorden fra Nordic Waste indeholder omtrent alt det, man måtte vælge at analysere den for. Naturligvis bortset fra kviksølv, som man hidtil omhyggeligt har undladt at analysere for.

Det tør man måske ikke.

3. februar 2024

* Miljøstyrelsen dropper ansvaret for Alling Å

Miljøministeren har netop meddelt Randers Kommune, at Miljøstyrelsen med øjeblikkelig virkning ikke længere har myndighedsansvaret for jordskreddet ved Nordic Waste.

Årsagen er, at der ikke har kunnet skabes tilstrækkelig sikkerhedsstillelse i konkursboet. Myndighedsopgaven og det økonomiske ansvar for afværgningen af miljøkatastrofen ved Nordic Waste overgår derfor til Randers Kommune.

Det forlyder samtidig, at regeringen vil gå til finansudvalget med henblik på, at Randers Kommune modtager den del, som er tilbage fra aktstykket på de 205 mio.kr. Restbeløbet bliver samtidig opgjort. Det er til udgifter fra og med i morgen. 

Miljøstyrelsen vil fortsat indgå i projektet med faglig vejledning. Så vidt vides mod betaling til samme timetakst som hidtil. 

Randers Kommunes hidtidige udlæg på 100 millioner kroner er ikke omfattet. De indgår i konkursboet, og der er pt. ingen afklaring af mulighederne for at få dette beløb tilbage. Hvis det ikke lykkes, må skatteborgerne i Randers Kommune selv til lommerne.

I så fald er det ikke forureneren, der betaler – som ellers lovet gentagne gange af trioen statsminister Frederiksen, miljøminister Heunicke og justitsminister Hummelgaard. I så fald var det blot mere varm luft i endnu flere tomme flasker.

Der er allerede lokale borgere fra Randers, som har regnet på, hvad der mon skal lukkes af vuggestuer, børnehaver og plejehjem med flere for at få de spildte penge hjem igen.

Det er dyrt at sove i timen og sidde sit ansvar overhørig, Randers. 

3. februar 2024

* Plan E: Alling Å ud i Lilleåen

Det går ikke så godt med Alling Å ude ved Nordic Waste jordskredskatastrofen.

For mere end en måned siden barslede Randers Kommune med et sæt akutplaner for redning af vandmiljøet i og omkring Alling Å. Et østjysk vandløb, der fortsætter nedefter til først Grund Fjord og siden Naturpark Randers Fjord. Det er herude, al forurening fra Nordic Waste til sidst ender. Til skade for både odder, isfugl, ørreder og rastende fugle i dette Natura 2000-område.

De hårdt pressede borgere i landsbyen Ølst umiddelbart nedstrøms værket har allerede været Randers Kommunes Plan A, B, C og D igennem, men det går ikke helt som ønsket og planlagt. I dag pumpes vandet i Alling Å derfor uden om det giftige jordskred ved Nordic Waste og ud i åen igen.

Det er imidlertid ingen holdbar løsning – i hvert fald ikke i længden eller økonomisk. Randers Kommune er derfor begyndt at fokusere på den frygtede Plan E, der kun var på idé-niveau i Randers Kommunes første sæt akutplaner fra december.

I henhold til Plan E skal alt vand fra Alling Å opstrøms fabriksgrunden pumpes over vandskellet til den lille Vissing Bæk, der siden fortsætter ud i Lilleåen. Der er kun en kilometer fra det ene vandsystem til det andet, og den slags kan jo godt friste svage sjæle med entreprenørblod i årerne og lyst til mere jord i grabben.

I de kommende år – hvor mange vides ikke – skal alt dette vand fra Alling Å ifølge Plan E pumpes over i Lilleåens vandsystem. Det betakker man sig naturligvis for i Hadsten og omegn. Er det ikke nok, at Randers Kommune sviner i sin egen rede? Skal det nu også gå ud over den vigtige Lilleå, som leverer stort set alle havørreder til hele Gudenå-systemet?

Der er adskillige ting, som kan slå fejl eller ødelægge vandmiljøet i Plan E. Den garanterer, at det ikke kun er Alling Å, som lider skade.

Det kommer Lilleåen også til.

3. februar 2024

---

* Problem-eksportør par excellence

Først sender Randers Kommune sine selvskabte problemer fra Nordic Waste nedstrøms til Norddjurs Kommune. Med strømmen i Alling Å.

Og nu planlægger kommunen så at pumpe overskydende Alling Å-vand over til en helt anden kommune – til den lille Lilleå i Favrskov.

Lilleåen er det vigtigste gydevandløb i hele Gudenå-systemet og leverer i dag havørreder til Gudenåen, Randers Fjord og Djursland.

Det hele sejler i Randers, der nu må eksportere sine aldeles selvskabte problemer til nabokommunerne.

---

* Farerne ved Plan E

Der er flere ting at tage i betragtning, hvis Randers Kommune vælger at velsigne det fine vand i Lilleåen med det knapt så fine vand i Alling Å.

For det første spiller man i så fald hasard med hele havørredbestanden i Gudenåen. Den lille Vissing Bæk, som ligger blot en kilometer på den anden side af vandskellet til Alling Å, transporterer nemlig sit vand videre ned i Lilleåen, der er det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Gudenåen.

I den forbindelse kan man jo ikke undgå at tænke på vandkvaliteten, når og hvis Lilleåen skal blandes op med Alling Å. I Nordic Waste’s ansøgning om miljøgodkendelse tilbage i 2018, kan man læse følgende om Alling Å:

“Recipienter: Nærmeste recipient er Alling Å med tilløb fra Ginnerup bæk. Vandløbet er beliggende syd for virksomheden. Alling Å er betegnet som et spildevands- og landbrugspåvirket vandløb.”

Endelig er der de rent veterinære problemer. Diverse dyrearter og relaterede sygdomme fra Alling Å-systemet vil uundgåeligt spredes til Lilleåen og Gudenåen. Her tænkes ikke mindst på krebs og krebsepest, som allerede forekommer i Alling Å. Netop Alling Å er kendt for sin store bestand af invasive signalkrebs.

Det er den ene side af sagen. Den kemiske og biologiske. At der nu skal tilføres spildevand og sygdomme til Lilleåen.

Den anden side er den fysiske påvirkning ved øgede vandmængder. Disse vil øge erosionen af bredderne og medføre forøget sedimentering af vigtige gydebanker i vandløbet.

Der står således rigtig meget på spil, hvis Randers Kommune vælger at begave Lilleåen med (spilde)vand fra Alling Å og samtidig begrave gydebankerne i sand og slam.

En flytning af vand fra Alling Å til Lilleåen vil således være halsløs gerning og kun gøre det allerede eksisterende van(d)vid værre.

SF’s naturordfører Marianne Bigum har derfor stillet spørgsmål om plan E til miljøminister Magnus Heunicke (S).

3. februar 2024

* Kviksølv og barium

I en tidligere ansøgning fra Nordic Waste kan man læse, at den i dag så omdiskuterede hvide Microfiller har et vist indhold af kviksølv. Der er endda sat tal på indholdet i ansøgningen.

– Hvordan kan det så være, med de enorme bjerge af netop hvid Microfiller i skred, at kommunen overhovedet ikke har analyseret jord og vand for dette det farligste af alle tungmetaller?

Senest har det så vist sig, at der er store mængder af det giftige tungmetal barium i samme hvide Microfiller. Hidrørende fra den iblandede flyveaske. Det har man heller ikke analyseret for.

Det samme gælder sikkert også adskillige andre stoffer fra Microfiller og flyveaske.

3. februar 2024

---

* Plan A, B, C og D

I juledagene 2023 barslede Randers Kommune med en masterplan for håndtering af jordskreddet ved Nordic Waste.

Den bestod af fem forskellige scenarier, som alle tager udgangspunkt i den ulyksalige placering af Nordic Waste, kun få meter fra Alling Å, der slynger sig rundt om fabriksgrunden.

Fælles for alle fem scenarier er, at man for alt i verden vil undgå, at vandet i Alling Å kommer i kontakt med den skridende og forurenede jord fra fabriksgrunden. 

Plan A: Tunnellægning af Alling Å. Hensigten med denne plan var at pakke Alling Å ind i en slags stål-sarkofag af spunsplader banket ned langs åen. Håbet var, at en sådan spunskanal kunne holde til, at jorden fra Nordic Waste gled hen over Alling Å. Uden at komme i kontakt med denne.

Plan B: Det viste sig hurtigt, at stål-sarkofagen omkring Alling Å slet kunne ikke modstå presset fra de skridende jordmasser. Kræfterne var for store til selv de kraftigste spunsplader. Det ville blive nødvendigt at rørlægge åen, så den kunne løbe uden om fabriksgrunden.

Plan C: Den oprindelige plan var at rørlægge åen, så den kunne løbe en lang strækning langs med og i ly af Gammel Århusvej. I rør uden mulighed for kontakt med den forurenede jord. Imidlertid kom jordmasserne skridende så hurtigt, at de snart dækkede landevejen helt. Plan C måtte derfor opgives.

Plan D: Her ville man etablere en dæmning ved motorvej E45, så ådalen syd for Ølst by kunne anvendes som forsinkelsesbassin for Alling Å. Vandet kunne da nå at bundfælde, så en del af materialet blev fjernet, inden vandet igen blev pumpet ud i åen. Dette viste sig dog at være vanskeligt at gennemføre.

Plan E: Det sidste og mindst ønskværdige scenarie. Her skal alt vand i Alling Å opstrøms Nordic Waste pumpes over vandskellet til Vissing Bæk, der løber nordpå til Lilleåen, som til sidst munder ud i Gudenåen. Der er kun en kilometer mellem de to vandløb, men det er en løsning med mange negative konsekvenser.

---

* GEUS: Ingen naturkatastrofe

Da de første meldinger om afgørende landskred på fabriksgrunden ved Nordic Waste dukkede op, havde vi en klar og utvetydig overskrift parat:

---

“En helt igennem selvforskyldt og aldeles forudsigelig katastrofe”

---

Den fremsatte vi ikke i bagklogskabens ulideligt klare lys, men fordi vi igennem længere tid bekymret havde fulgt med i, hvad der foregik på den store industrigrund med de voksende bjerge af hvid Microfiller fra Aalborg Portland. Vi havde i lang tid forudset, at det ville komme – baseret på tidligere jordskred i området – men indrømmet:

Vi havde ikke i vor vildeste fantasi forestillet os, at det ville blive så stort og fylde så meget. At det ville blive til et regulært landskred og ikke blot et stort jordskred. At mere end 3.000.000 ton forurenet jord ukontrolleret ville skride ned over Gammel Århusvej, som blev dækket og ødelagt. På vej mod landsbyen Ølst, som var truet med levende begravelse.

Det havde vi alligevel ikke forestillet os. Det var og er en naturkatastrofe af uhørt omfang. Og så ikke alligevel:

Ordet “naturkatastrofe” blev hurtigt brugt af de ansvarlige eller rettere uansvarlige, som havde forårsaget eller medvirket til katastrofen, der var helt naturlig og aldeles forudsigelig. Så selv om det aldrig ser godt ud at brillere på en dårlig baggrund, så kom vestjyden og skadefryden alligevel op i mig. Dette ud fra ordsproget:

---

“Egen lykke er godt, men andres ulykke lige godt bedre”

---

Helt så skadefro er vi vestjyder nu ikke, men alligevel. Vi havde jo spået om og forudsagt det skete, men ingen i hverken kommune eller virksomhed gad lytte til os. Nu var jorden så skredet – trods adskillige advarsler.

Selvtilfredsheden fik endnu en tak opad, da De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) barslede med en udredning af landskreddet i Ølst Bakker – rekvireret af Miljøstyrelsen i forbindelse med sagen, der i mellemtiden var blevet anerkendt i henhold til Miljøskadeloven.

30. januar 2024

* For stejl og for glat og for tung

På GEUS var man klare i spyttet: Jordskreddet i Ølst var ikke nogen naturkatastrofe. Ingen “naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter”, som det beskrives i rapporten. Det var et helt igennem naturligt landskred.

Årsagen var helt og holdent menneskelige aktiviteter i området. Det var den store og stigende deponering af jord, der “sammen med lergravens fysiske egenskaber og morfologi” var hovedårsag til skredaktiviteten. Fordi “jorden er deponeret på en impermeabel hældende lerflade.”

På godt dansk: Bakken var for stejl og glat til vægten, der var for stor.

Ordene “jordskred” og “landskred” bruges ofte i flæng og kan forvirre lidt. Generelt er jordskred blot betegnelsen for et mindre landskred. Og landskred betegnelsen for et større jordskred. Længere er den såmænd ikke.

GEUS baserede sine konklusioner på ikke mindst fotografisk kortmateriale over området: Ortofotos, skråfotos og satellitfoto, som tilsammen giver et ganske godt overblik over jordbevægelser i terrænet. Dette kombineret med mængden af tilført materiale.

GEUS kunne konstatere, at jordskredsaktiviteten i den deponerede jord begyndte allerede i 2021 og var meget fremskredet allerede i foråret 2023. Jordskreddet udviklede sig også i tørre år som 2021 og 2022, hvilket indikerer, at det ikke var udløst af rekordnedbøren i 2023. Den megen regn formodes dog at have fremskyndet en allerede igangværende proces.

Ejeren af Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, kan således ikke gemme sig bag, at det var en uundgåelig naturkatastrofe, der udløste jordskreddet, som udviklede sig til det hidtil største landskred i Danmark.

Det gjorde i stedet hans egne aktiviteter og vægten af de massive mængder tilført Microfiller fra Aalborg Portland.

30. januar 2024

---

⌘ Mere om mængderne af tilført Microfiller og jord her ⌘

---

* Tørre tal om våd jord

Tingene forandrer sig hele tiden ved Nordic Waste i Ølst Bakker syd for Randers. Også internt hos kommunen.

Først var der ingen risiko for alvorlige jordskred. Det var i hvert fald kommunens skriftlige svar på skriftlige spørgsmål om risikoen for jordskred – stillet af bekymrede byrådsmedlemmer i Randers Kommune.

Siden begyndte den plastiske lermembran, som bakkerne hviler på, så at “kvælde”. Sådan hedder det i fagsproget, når leret mættes med vand og ikke kan opsuge mere. Jorden skyder da ryg og ryster skidtet af sig, kunne man sige.

Ved mætning bliver friktionen mellem de forskellige jordlag så lille, at grebet til sidst slipper. Alt afhængig af jordens vægt og landskabets hældning. Jo stejlere bakke og større belastning desto større risiko for jordskred. 

Lerets mættede overflade bliver som det stykke våd sæbe, vi alle frygter fra badeværelset. Eller den berømte bananskræl fra tegneserierne, som alle altid glider i. Et kommende jordskred er da forudsigeligt og uundgåeligt.

Jordskred er således ganske almindelige omkring Ølst Bakker og har været det i årtier. Da jeg for mange år siden arbejdede for Århus Amt og tog faunaprøver i Alling Å, blev vi advaret mod at færdes i bakkerne efter regnskyl. Jordskred var ganske almindelige og kendte også dengang – blot ikke i nær den nuværende størrelsesorden. 

Vi var derfor nogle lokale, som længe bekymret havde set med fra sidelinjen. Som havde set bakkerne af hvid Microfiller vokse med foruroligende hast og lyse op i landskabet som et andet skisportsanlæg. Vi havde set det hvide støv sprede sig med vinden i sommervarmen og lægge sig i græsset rundt om fabrikken.

Efter større regnskyl tog vi derfor ofte turen ad Gl. Århusvej forbi Nordic Waste for at se, om de mange tons tunge skihopbakker af hvidt pulver fra Aalborg Portland nu stadig stod der. 

Det gjorde de året igennem – dog med flere mindre jordskred og underlige lækager fra fabriksgrunden. Den 10. december gik der så for alvor hul på bylden. Kraftig nedbør og tyngdekraften satte da gang i det størst kendte jordskred i Danmarkshistorien.

Vandet fossede ud fra fabriksgrunden – direkte ned i Alling Å, der løber få meter fra fabrikken. Den 12. december meldte vi derfor Nordic Waste til politiet, men det er en helt anden historie, som du kan læse mere om længere nede på denne side.

30. januar 2024

* Skridende jord og skiftende arbejdsgiver

Det store jordskred kom tilsyneladende helt bag på såvel Nordic Waste som Randers Kommune. Trods ellers de foregående advarsler og bekymrede forespørgsler om netop risikoen for jordskred.

I starten vurderede man, at omkring 2.000.000 ton jord var i skred – på vej sydøstover mod Gl. Århusvej. Siden blev mængden opjusteret til 2.500.000 ton, der senest blev  opdateret til 3.000.000 ton. Og måske er der endnu mere på vej. Nogle taler om op til 5.000.000 ton i skred.

Senest blev den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI hyret til opgaven af Randers Kommune, der ikke kunne eller turde vente længere på det lovede udspil fra Nordic Waste. 

Fabrikken havde rømmet området den 19. december og overladt afværge- og oprydningsarbejdet til kommunen. Angiveligt fordi det var for farligt for deres medarbejdere at fortsætte. 

Medarbejderne selv var dog ikke synderligt skræmte af de skridende jordmasser. De accepterede umiddelbart at fortsætte arbejdet med at holde jorden i skak – nu dog med Randers Kommune som ansvarlig arbejdsgiver. 

Måske har de fået et ekstra risikotillæg samt overarbejdsbetaling i julen. Det ved vi ikke. En håndfuld 3F’ere blev dog tilbudt en ekstra månedsløn for at blive – med den klausul, at de havde mundkurv på til 29. januar.

Men vi ved, at det hele indtil videre er løbet op i 41 millioner kroner, som kommunen fakturerede til Nordic Waste. I det lønlige håb, at de ville betale. Og at beløbet i skrivende stund er på vej mod 205 millioner.

Nordic Waste kom efterfølgende selv på banen og varslede deres egen undersøgelse af hele sagsforløbet. Hvis de altså kunne nå det. De mente nemlig at have en ganske anden version end kommunen.

Senest har ejeren bag Nordic Waste, milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som bekendt meldt ud, at man har erklæret firmaet for konkurs. At man er løbet endegyldigt fra ansvaret, der nu ligger tungt placeret hos Randers Kommune.

30. januar 2024

* Jord i skred

Randers Kommune turde ikke længere stole på de lokale spillere, som angiveligt havde rådgivet Nordic Waste om geologien bag og ikke mindst under fabrikken. 

Det var jo angiveligt dem, der havde foretaget de fornødne analyser af jorden og områdets geologi. Altsammen inden der blev givet grønt lys til at tilføre de store jordmængder, som sammen med en kraftig nedbør satte gang i det nuværende jordskred.

Randers Kommune allierede sig derfor klogeligt med den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, som hurtigt kunne danne sig et  overblik over situationen. I hvert fald et foreløbigt. COWI kunne beregne, hvor store jordmængder der var i skred. Hvor hurtigt de bevægede sig, og hvor langt de ville nå.

I starten af skredet bevægede den opstuvede jord sig nedefter med stor hast, rivende bygninger på fabriksgrunden med sig, inden den opslugte Gl. Århusvej og gjort den ubrugelig.

Jorden bevæger sig stadig, nu dog mere adstadigt og med op mod 40 cm i timen. Jorden flytter sig således omkring ti meter daglig. Jo mere jord der skrider, desto mindre bliver presset ovenfra og dermed hastigheden, hvormed jorden flytter sig.

COWI har analyseret og beregnet sig frem til, at de anslåede 3.000.000 ton jord vil bevæge sig i retning af landsbyen Ølst på østsiden af Gl. Århusvej. Jorden vil følge højdekurverne ned gennem Alling Å-dal og til sidst dække hele byen med jord i fem meters højde.

Til sidst vil jorden finde en ny balance. Når vejret bliver varmere, vil jorden tørre ud og genvinde kontakten med underlaget. Det forventes at var 1-2 år, førend denne balance er opnået.

Vil man undgå, at byen begraves i forurenet jord, må man løbende flytte rundt på de store jordmængder. Dette forventes at ville koste flere hundrede millioner kroner. 

Hvis ikke en milliard eller to, hvis det hele skal væk.

30. januar 2024

* Tillid er godt, men kontrol er bedre

Nogenlunde sådan skal den gamle kommunist Lenin have formuleret det, da han grundlagde Sovjetunionen.

Dette princip kan uden videre overføres til kontrol med forurening. I dag har vi indført egenkontrol rigtig mange steder, og i de fleste tilfælde fungerer det da også efter hensigten. De fleste mennesker er jo som udgangspunkt ordentlige og er sig deres samfundsmæssige ansvar bevidst.

Desværre er der løbende tilfælde, som dokumenterer, at egenkontrol bare ikke virker eller bare ikke er godt nok. Specielt ikke, hvis der er penge at spare ved at lempe lidt på kontrollen. Jo flere penge desto større fristelser. Jo giftigere sager der håndteres, desto større risiko løber man gerne.

Vi har netop set det i sagen om Nordic Waste, hvor kontrollen i mange tilfælde ser meget lemfældig eller mangelfuld ud. Har der været tilsyn, må der også foreligge tilsynsrapporter. Dem har vi endnu til gode at se.

– Har kontrolbesøgene været andet og mere end et fysisk besøg og en snak over kaffebordet? Har de været anmeldte eller uanmeldte. Eller er der blevet udtaget stikprøver og udført analyser? Er forholdene besigtiget og afløbene kontrolleret? Og så videre. 

Det er jo en farlig virksomhed, det drejer sig om. En virksomhed med masser af giftige tungmetaller i jorden. En virksomhed, der hele tiden modtager mere af slagen.

Der har efter alt at dømme ikke været nævneværdig kontrol med, hvad der er blevet transporteret. Hvad der er blevet dumpet. Hvad der er blevet renset (om noget). Og hvor jorden er kommet fra. Og hvor den rensede jord er blevet af?

Lastbilchauffører, som har kørt materiale til Nordic Waste, har ikke altid været trygge ved, hvad de kørte med. Det fortæller de anonymt og såmænd også til politiet, der dog ikke har ønsket at gøre noget ved sagen.

En entreprenør har ringet og fortalt, at man før jul kørte forurenet jord fra Langå Station til Nordic Waste. Det var som påkrævet sorteret i fire grupper efter forureningsgrad. 

Den pågældende chauffør fik angiveligt besked på at dumpe det hele i jordtippen på Nordic Waste. Usorteret. Hvilket efter sigende var helt almindeligt.

Men klart ulovligt.

30. januar 2024

---

* Forurenet jord

Klasse 1: Ren jord, der frit kan anvendes. I altankasser, haver, børnehaver og til dyrkning af grøntsager.

Klasse 2: Lettere forurenet jord, der kan genanvendes inden for matriklen. Typisk til bygge- og anlægsarbejder.

Klasse 3: Forurenet jord til rensning eller deponering. Klasse 3 omfatter forurenet jord, der i regelen skal renses og/eller deponeres.

Klasse 4: Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering. Aldrig dumping uden rensning. 

 

---

* Miljøprofessor undsiger S-borgmester

I Randers har man haft travlt med at vaske hænder i de seneste uger. Med at gøre Nordic Waste og dets ejer Torben Østergaard-Nielsen til den store eneskurk i fortællingen.

Det er uomtvisteligt Nordic Waste, der har det direkte ansvar for katastrofen. Dem, der har sluppet den løbske jord ud fra egen fabriksgrund, hvilket de ingen tilladelse har haft til overhovedet. 

Faktisk har de måtte leve med en “meget, meget skrap miljøgodkendelse”, lød det fra borgmester Torben Hansen (S), da DR spurgte ham. “Der må ikke slippe så meget som et gram vand eller et gram jord” ud fra fabrikspladsen i Ølst Bakker, sagde borgmesteren.

Virkeligheden er desværre en ganske anden. Miljøprofessor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet har gransket de miljøgodkendelser, som Randers Kommune har givet Nordic Waste, og de ser ikke for gode ud. 

Jeg er ikke enig. Slet ikke” lyder hendes kommentar til borgmesterens egen lovprisning af kommunens arbejde. “Jeg er ikke imponeret. Overhovedet ikke” understreger hun over for DR.

Miljøprofessoren kritiserer over for DR, at Randers Kommune i dens miljøgodkendelse af Nordic Waste overhovedet ikke præciserer, hvilke stoffer der må udledes med regnvand og overfladevand fra fabriksgrunden. 

Der mangler sågar den spildevandstilladelse, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal være en integreret del af miljøgodkendelsen, siger hun.

Ellen Margrethe Basse påpeger endvidere, at Randers Kommune i sin miljøgodkendelse af Nordic Waste har valgt at fortsætte med de gamle grænseværdier fra 2018, hvad tungmetaller i regnvandsbassiner angår. I stedet for at implementere de nyere og langt strengere værdier.

Basse pointerer afslutningsvis, at man jo i forvejen havde alt for meget kobber i Alling Å. Så meget, at der “ikke må udledes så meget som et milligram mere.”

Basse er ikke alene i sin kritik af miljøgodkendelsen og borgmester Hansens udlægning. Lektor i miljøplanlægning på Roskilde Universitet, Thomas Budde, er også klar i spyttet:

---

“Borgmesteren tager åbenlyst fejl. Der bliver både givet lov i miljøgodkendelsen til at udlede spildevand, samtidig med at Nordic Waste også havde en separat spildevandstilladelse.”

---

Vi må desværre konstatere, at kontrollen med vandmiljøet sejler i Randers Kommune. Og at dette givet har været medvirkende til, at sagen omkring Nordic Waste har kunnet udvikle sig til den jordskredskatastrofe og tungmetalforurening, vi står med i dag.

En forurening, vi skal slås med i mange år fremover. Og en forurening, vi kommer til at betale for via skatten.

27. januar 2024

* Geo-rapporterne fra Nordic Waste

Næsten lige så længe, som sagen om Nordic Waste har figureret i både den lokale og den nationale presse, har der været referencer til ”geo-tekniske rapporter” om Ølst Bakker, hvor virksomheden ligger eller rettere lå.

Nordic Waste, som har bestilt og betalt rapporterne, har imidlertid holdt indholdet tæt ind til kroppen. De har dog delagtiggjort Randers Kommune i rapporternes indhold. I hvert fald henviser Randers Kommune jævnligt til rapporterne, som man angiveligt har set eller været orienteret om af Nordic Waste.

Nu er rapporterne så dukket op, og der er hele fire af slagsen: De to første er begge fra 2018, hvor Nordic Waste blev etableret. De sidste to fra henholdsvis 2022 og 2023. 

Rapporterne er blevet læst igennem af Peter Stockmarr, der er geotekniker og seniorrådgiver ved konsulentfirmaet SWECO. Hans melding er klar: Nordic Waste har lige fra starten modtaget advarsler om den ustabile undergrund.

Peter Stockmarr fortæller til TV2 News, at alle rapporter indeholder advarsler om den plastiske jord, som Nordic Waste blev bygget på. Og at de er optrappet fra en halv sides advarsler i 2018 til halvanden side i 2022.

Overfor TV2 bekræfter professor i geoteknik ved Aarhus Universitet, Kenny Kataoka Sørensen, at der helt klart er tale om advarsler. Jorden var allerede i skred, og rapporten påpeger direkte, at “store opfyldninger og midlertidige jorddepoter kan forringe stabilitetsforholdene.”

Citat slut. Det vides ikke, om disse fire rapporter løbende er blevet delt med Randers kommune. Eller om Nordic Waste blot har orienteret kommunen om indholdet eller dele af det.

Det vides heller ikke, om 4AP Geoteknik siden har givet grønt lys for de efterfølgende anlægsaktiviteter på fabriksgrunden: Den massive tilførsel af tung jord og hvid Microfiller fra Aalborg Portland.

---

⌘ Mere om mængderne af tilført Microfiller og jord her ⌘

---

4AP Geoteknik blev grundlagt tilbage i 1978 af fire studiekammerater, der kaldte sig “4 Ansvarlige Partnere” – deraf navnet 4AP.

Virksomheden startede som en afdeling i et rådgivende ingeniørfirma i 1978. I 1981 forsatte den geotekniske afdeling som en selvstændig virksomhed, nu under ledelse af civilingeniør Frede Frederiksen og med navnet 4AP Geoteknik A/S.

Virksomheden er siden 2004 videreført af søskendeparret Peter Frederiksen og Lone Engberg og blev i marts 2023 en del af den engelske RSK Group.

Med udgangspunkt i byen Hadsten nær Randers har virksomheden sit primære forretningsområde i Jylland, men opererer også på Fyn, Sjælland og i de nærmeste nabolande. 

A1 Consult, som er beliggende i Randers, blev umiddelbart før det endelige landskred nyt rådgivningsselskab for Nordic Waste. Måske lidt lige som at skifte revisor kort før årsopgørelsen. Det er uvist, om nogen af de to firmaer nåede at få deres penge før konkursen.

27. januar 2024

* Hastværk på havnen

Det gik stærkt for Nordic Waste, da først jorden var skredet i Ølst. Stærkt med at evakuere materiel og mandskab. Stærkt med at rømme og tømme kontoret på Tronholmen.

Det gik bestemt også stærkt for den kommunalt ejede Randers Havn, da man akut måtte fjerne 25.000 m3 jord fra havnen. Det gik så hurtigt, at man slet ikke nåede at sætte ordren i udbud. Ejheller udtage prøver af jorden, inden den afgik ekspres til Nordic Waste.

I stedet gik jobbet direkte til SDK Shipping, der har samme ejer som Nordic Waste. SDK fik således entreprisen med at køre den pågældende jord væk fra havnen – direkte ud til nu konkursramte Nordic Waste og “jordforbedringsanlægget” i Ølst Bakker. Firmaet bag jordskredet og miljøkatastrofen. Et lukket kredsløb kan man vist godt sige.

Direktør for Randers Havn John Morgen fortæller til webmediet Journalista.dk, at der slet ikke var tid til at sætte ordren i udbud. Derfor valgte man SDK Shipping, som man jo i forvejen kendte godt.

TV2 Østjylland har fået oplyst, at dette oprydningsarbejde på havnen har kostet skatteborgerne i Randers omkring 350.000 kroner. 

Lokalt undrer man sig over, at Randers Havn har hyret ejeren af Nordic Waste til at rydde op efter sig selv: – Skal Torben Østergaard-Nielsen nu spinde endnu mere guld på sin egen forurening?

Sådan gik snakken i hvert fald på havnen.

27. januar 2024

* Randers Havn tjente millioner på Nordic Waste

Endnu en brik i puslespillet om det nu konkurserklærede Nordic Waste falder måske på plads, når man drager Randers Havn ind i billedet.

Randers Havn er ejet af Randers Kommune og har de seneste år været et stort aktiv for kommunen. Radio4 har kigget på tallene og kan konstatere, at hvert tredje skib, som anløb Randers Havn i 2023, kom for at læsse jord af til Nordic Waste. 

Ud af de samlet 1,6 millioner tons gods, som Randers modtog fra sine kunder, var de 600.000 tons på vej til Nordic Waste – med lastvogn det sidste stykke vej fra Randers til Ølst. Tallene viser ligeledes, at de senere års vækst i skibstrafikken udelukkende skyldes transit af gods til Nordic Waste.

Havde det ikke været for denne trafik til Nordic Waste, ville der have været en tilbagegang i skibstrafikken på mere end 20% i perioden 2020-2023. Så på Randers Havn har man naturligvis været glade for handelen med Nordic Waste.

Færdes man regelmæssigt på fjorden, kan man ikke undgå at bemærke den intensiverede skibstrafik. I flere tilfælde blev den forurenede jord sågar lodset direkte på kajen – angiveligt fordi der ikke var ledige lastbiler til den videre transport til Nordic Waste.

Adspurgt om indholdet var svaret, at det kun var “lettere forurenet jord”, der blev lodset på kajkanten – ikke mere forurenet jord. Dette ifølge afsenderens egne opgivelser. Der er angiveligt ikke foretaget nogen stikprøvekontrol af indholdet – med den begrundelsen, at “kommunerne jo har tillid til hinanden”. 

Denne blinde tillid kan dog forekomme direkte farlig, når man hører, at den “lettere forurenede jord” kommer fra så forskellige steder som Holland, Norge og vor egen hjemlige Lynetteholm. Men tilliden har i hvert fald bevirket, at Randers Havn ikke har taget stikprøver af den modtagne jord. Og dermed sparet penge.

Men spørgsmålene melder sig:

– Hvorfor vil man mon disse steder betale dyrt for at komme af med jord, der angiveligt blot er “lettere forurenet”? Som vel i så fald og uden større problemer kunne deponeres mange andre steder?

– Og kan millionindtægterne fra Randers Havn have fået Randers Kommune til at sætte det blinde øje for kikkerten med hensyn til miljøgodkendelser og kontrol?

Svarene blæser i vinden.

27. januar 2024

* Ålegræs og skibstrafik

Den forurenede jord ankommer i tungt lastede skibe, som sætter store bovbølger i den smalle Randers Fjord. Bølger, som gør det vanskeligt for ålegræsset at få fæste i den bare bund, der konstant skylles igennem af vandet. Givet en af årsagerne til, at sidste forårs udplantede ålegræs ikke fik en chance for at slå rod.

Ifølge Radio4’s kortlægning af skibsfarten på fjorden har den kommunalt ejede Randers Havn i løbet af de sidste fire år omsat for mere end 8 millioner kroner på handelen med Nordic Waste. 

Transporterne til Nordic Waste har således været lidt af et guldæg for den kommunalt ejede Randers Havn. Og måske også været medvirkende til, at Nordic Waste er blevet ekstra lempeligt behandlet af Randers Kommune. Det vil tiden vise.

Djævelens advokat spørger fra sidelinjen, om det mon kan have gjort Randers Kommune medansvarlig i forureningssagen fra jordskredet i Ølst – at kommunen uomtvisteligt selv har bidraget med forurenet og ukontrolleret jord til Nordic Waste og endda tjent gode penge på det?

Endnu et af de mange spørgsmål, der blæser i vinden efter det store jordskred. Som vi forhåbentlig får svar på i løbet af det kommende eller måske nærmere: De kommende år. For så lang tid vil det efter alt at dømme tage at komme til bunds i sagen.

Og så er der det evigt tilbagevendende spørgsmål: Såvel Nordic Waste som Randers Kommune har gentagne gange understreget, at man kun modtager lettere forurenet jord. At det kun er denne jord, der er deponeret i Ølst Bakker. At det derfor kun er lettere forurenet jord, som nu er på vej mod Ølst By.

Men hvis Nordic Waste kun modtog lettere forurenet jord, hvorfor har virksomheder i ind- og udland så været vilde med og villige til at betale dyrt og transportere langt for at dumpe det harmløse affald i et stort hul i Ølst Bakker?

Det virker ikke rigtig plausibelt.

27. januar 2024

---

* “TØN’s Lov”

»Vi skal være en partner, man kan stole på. Vi skal være ordholdne. Vi skal gøre det, vi siger, og sige det, vi gør« 

Torben Østergaard-Nielsen til ITWatch

---

* Politiet på banen