Aktuelt 3. kvartal 2024

* Watson og Hvalerne

Læs hele historien om nordamerikanske Paul Watson, der lige nu sidder fængslet i Nuuk, Grønland – anholdt af den danske stat for at have hindret illegal japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis – tilbage i 2010. Watson har været tilbageholdt uden dom siden anholdelsen den 21. juli. 

Storpolitik om kæmpehvaler i lille Danmark

---

* Med morfar på brovandring

I sidste uge var jeg til Klimafolkemøde i Middelfart. Det politiske parti Alternativet havde inviteret på brovandring over Lillebælt, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til. 

Dels som gammel faldskærmsudspringer med både hang til og skræk for højder. Og dels med en morfar, der selv havde været med til indvielse af den dengang nye og i dag gamle Lillebæltsbro. Tilbage i 1935. Umiddelbart før Anden Verdenskrig.

Min morfar ville hilse på kongen, som var mødt op til indvielsen, og han ville ved selvsyn se den nye bro, der skulle binde Danmark sammen til en mere hel nation. Han tilhørte nemlig en generation af visionære danskere, der ville fremskridtet.

Og den nye Lillebæltsbro var netop et symbol på det spirende fremskridt, han som landmand selv var en integreret del af. En bro, der fysisk knyttede kontinentet og det jyske hovedland bedre sammen med resten af øriget. Som gjorde det i forvejen lille Danmark endnu mindre og tættere knyttet om dets borgere.

Min morfar tog derfor den lange tur fra gården i Thy til broen over Lillebælt. Ingen ringe bedrift i de dage. En dagsrejse, godt og vel. Og nu står jeg her så selv – som hans barnebarn og ved den selvsamme bro, som han besøgte for snart 90 år siden.

Lidt højere oppe, ganske vist. I 60 meters højde over det smalle Lillebælt, der kan krydses til fods, på cykel, i bil og med tog. Med udsigt til den nye og langt højere Lillebæltsbro i horisonten.

At krydse den gamle Lillebæltsbro – med biler og tog susende forbi under fødderne og brobuerne – var derfor lidt af en pilgrimsrejse for mig. At tænke sig: 

Her havde min morfar stået i sit fineste puds for næsten et århundrede siden. Klædt som den svedige Tuborgmand ved den kongeligt priviligerede landevejskro, der i mellemtiden var blevet til kongeligt indviet landevejsbro. 

Fascinerende at tænke på. Jeg glemte helt alle tilløb til højdeskræk og lod mig i stedet fascinere af udsigten til fyrtårnet og den gamle marsvinestation i Strib længst mod nord. 

Alternativets Torsten Gejl havde forladt Folketinget og var kravlet med op i brobuerne. Han kommenterede under brovandringen de ting, vi kunne se fra 60 meters højde. Han kunne også fortælle om Naturpark Lillebælt og de forhåbentligt kommende tiltag her.

Det eneste, der mangler i Lillebælt dag, er nemlig fiskene.

Dem var der en sand overflod af i 1935.

7. september 2024

---

* “Ægte dansk fjordvand”

“Ægte dansk fjordvand med det bedste af det bedste fra dansk erhvervsliv:

Fækalierester fra dambrug ved åen og og havbrug i fjorden. Tilsat medicinrester og kobber.

Pesticider, kvælstof og fosfor fra dansk landbrug omkring Vejle Å og Fjord. 

Tilsat bly og andre tungmetaller fra motorvejsbroen ved E45.

Du bliver ikke snydt med denne årgangsflaske.

Den emmer af dansk historie og profitjag.

NB: Kun til udvortes brug”

---

---

Ovenstående var teksten på den flaske vand fra Vejle Fjord, som alle deltagere i Alternativets aktiviteter under Klimafolkemødet fik udleveret.

Jeg skal hilse og sige, at indholdet lugtede værre, end det måtte fremgå af teksten. Det mindede mest af alt om svensk surstrømming…

---

---

* Fra Kolind Sund til Kolind Sø

Danmark tabte som vist alle bekendt krigen mod Tyskland, der sluttede i 1864. Vi måtte her afstå Slesvig, Holsten og det lille Lauenborg. 

Dette tab af land satte gang i Enrico Mylius Dalgas, som blev medstifter af Hedeselskabet. Under mottoet “Hvad udad tabes, skal indad vindes” gik man overalt i Danmark i gang med at inddæmme og afvande fugtig lavbundsjord, som så kunne komme under plov og dyrkes.

En af disse utallige lokaliteter var Kolindsund på Djursland. Har lå landets længste naturlige sø – godt 17 km lang, lavvandet og beliggende langt inde i landet. Det havde den gjort siden vikingetiden, hvor landbrug ikke var så højt i kurs, som det senere skulle komme. Det drejede sig om 2.500 hektar fugtig jord, som lokale bønder levede fint med og af.

De levede efter den gamle devise, at “engen føder ageren” – forstået på den måde, at når åerne om foråret gik over deres bredder, aflejrede de næringsstoffer, som dannede grundlag for græs på engen, der igen kunne blive til husdyrfoder i staldene. Gødning fra husdyrene blev efterfølgende brugt til at gøde jorden yderligere – som naturlig kunstgødning.

De lokale bønder trivedes i mange år med denne naturlige vekselvirkning, men det kunne udviklingen og ikke mindst sultne udenbys investorer ikke vente på. I 1872 var det så vidt. Med penge fra københavnske velhavere gik man i gang med at afvande søen og pumpe vandet ud i Grenåen, der havde afløb til Kattegat.

Man stiftede et aktieselskab, som med hovedsæde i København skulle forestå afvandingen. Allerede dengang var der kritiske røster, som ikke troede på projektet, men penge udefra samt gunstige lånemuligheder gjorde det umuligt at stoppe projektet. Fremskridtet ville frem – uanset konsekvenserne.

I løbet af 1872 og 1873 blev der udgravet to kanaler til afvanding – Nordkanalen og Sydkanalen. Nogenlunde efter samme mønster, som næsten 100 år senere blev brugt af Hedeselskabet, da Skjern Å blev reguleret og omgivelserne afvandet. Som det seneste store afvandingsprojekt, der stod færdigt i 1960’erne.

I 1874 var gravearbejdet på Djursland afsluttet, og nye pumper kørte nu i døgndrift for at holde søen og sundet tømt og tørt. Pumpevandet blev primært ledt ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes “Ny Grenå”, mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal.

Det, vi i dag kalder “Kolindsund Kanalerne”, er altså det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen – samt en ligeledes kunstig Midtkanal.

Det er dog kun den kunstige og vandrige Nordkanal, der er interessant i lystfisker-henseende. Nordkanalen har øverst oppe tilløb af den lille Nimtofte Å – det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Kolindsund Kanalerne. Sydkanalen er primært forbeholdt gedder og brasen med flere fredelige fredfisk.

7. september 2024

* Planer fra det gamle Århus Amt

Århus Amt, hvorunder Djursland og dermed også Kolindsund hørte indtil amternes nedlæggelse i 2007, havde allerede dengang planer om, at hele Kolindsund-området skulle sættes under vand igen – altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand.

Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der tog over, hvor den gamle plan I måtte give op. Århus Amt havde beregnet, at en oversvømmelse af Kolindsund ville holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet:

---

“Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat.”

Århus Amts Vandvæsen

---

De lokale landbrugere var ikke glade for budskabet. Der findes i dag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejedes af godt 150 lodsejere, som hver især blev stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, når og hvis området blev sat under vand.

Landbrugerne ville have kr. 100.000,- i stedet, så der var lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder. Siden blev striden dog bilagt, idet amtet droppede planerne om at oversvømme Kolindsund. I hvert fald indtil videre.

Siden da er slaget om Komindsund bølget frem og tilbage. Altid med bagstræberiske landbrugere fra de to lokale pumpelag som en effektiv stopklods. Tiden og klimaet arbejder imidlertid langsomt, men sikkert mod en afvikling af sundet og genskabelse af søen. Ikke mindst den nye Grønne Trepartsaftale har stillet skarpt det dette.

Et bredt flertal i byrådet i Syddjurs Kommune har således netop besluttet, at man ønsker at gendanne det drænede og tørlagte Kolindsund. Diskussionen om Kolindsund har stået på i mange år, men nu er tiden inde til en genskabelse, mener man i Natur-, Teknik- og Miljøudvalget, der senest har barslet med en hensigtserklæring herom.

Bag erklæringen stod et bredt flertal fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti. Kun Venstres syv byrådsmedlemmer stemte som forventet imod. De konservative udtalte efter vedtagelsen af forslaget følgende:

---

“Det er en af de klogeste beslutninger, det her byråd vil træffe.” 

Bjørn Jensen (K), Ebeltoft Byråd

---

Kolindsund var tidligere Jyllands største sø og dækker administrativt over både Syddjurs og Norddjurs Kommuner, der jo er af langt nyere dato end Sundet selv. Derfor skal Syddjurs nu forhandle med både Norddjurs Kommune og de implicerede lodsejere.

Med et flertal i byrådet har Syddjurs Kommune således tilkendegivet, at man udtrykker en principiel støtte til gendannelse af den tørlagte sø i Kolindsund. Det vil give en unik mulighed for at genskabe næsten 1.000 hektar ny natur i kommunen.

Helt præcis 966 hektar, hvor dyre- og plantelivet kan få lov til at udvikle sig frit. Og som kan tilbageholde store mængder kvælstof, der ellers ville havne i vandmiljøet og gøre stor skade her. Med algeblomst, iltsvind og bundvendinger, som vi kender det i dag. Og en overflod af rådnende fedtemøg på de djurske strande.

Et naturgenopretningsprojekt af denne størrelse ligger helt i tråd med de intentioner, der er udtrykt i den grønne trepartsaftale – om omlægning af sammenhængende landbrugsarealer til værdifuld natur.

Læs meget mere om historien bag Kolindsund Kanalerne i artiklen her:

Kampen om Kolindsund

7. september 2024

---

* Fyns Laksefisk lukker og slukker

I mange år har Fyns Laksefisk, i samarbejde med Havørred Fyn og de fynske kommuner, opdrættet og udsat ørreder i de fynske vandløb og langs de fynske kyster. En epoke, der nu ser ud til at slutte senest med udgangen af juni 2025.

Afviklingen af Fyns Laksefisk skyldes, at der ikke kan skabes økonomisk bæredygtighed. Lovgivningsmæssigt bliver FGU FYN, som er en forberedende grunduddannelse på Fyn, derfor nødt til at afvikle driften af Fyns Laksefisk. Lovgivningen tillader ikke, at FGU FYN som uddannelsesinstitution dækker underskud i Fyns Laksefisk, der skal kunne løbe rundt i kraft af egne indtægter.

Bestyrelsen og ledelsen har gjort en ihærdig indsats for at skabe en økonomisk sund forretning eller alternativt overdrage arbejdet til anden aktør. Desværre har det ikke været muligt at finde en løsning, der kunne sikre fortsættelsen af de opgaver, som Fyns Laksefisk varetager. Den tunge beslutning om afvikling af Fyns laksefisk, er derfor truffet på denne baggrund. Rektor for FGU FYN, Gitte Lykkehus, udtaler: 

---

”Vi er dybt berørte over, at vi ikke har fundet en løsning, der kunne sikre Fyns Laksefisks fortsættelse, da vi forstår de store konsekvenser ved afviklingen.

Derfor er vi utrolig kede af at måtte afvikle alle aktiviteter og indstille driften næste sommer, hvor vores kontraktlige forpligtigelser udløber.

Vi vil fortsætte den konstruktive dialog og det gode samarbejde med relevante interessenter for at sikre en ordentlig afvikling.”

---

FGU FYN vil i afviklingsperioden fokusere på at opfylde de eksisterende aftaler og forpligtelser samt at følge de igangværende projekter helt til dørs. Den højeste prioritet er at sikre, at afviklingen sker på en måde, der respekterer og tager hensyn til de involverede parter. De seks medarbejdere hos Fyns Laksefisk er naturligvis påvirkede af situationen. Gitte Lykkehus siger afslutningsvis: 

---

”Vores medarbejdere har ydet en uvurderlig indsats, og vi håbede til det sidste, at det ville være muligt at overdrage aktiviteterne til en anden aktør. Det har desværre ikke været muligt, og vi står nu over for den svære opgave at afvikle Fyns Laksefisk.”

---

Såvidt Fyns Laksefisk. Hertil er blot at sige, at uden en produktion af udsætningsfisk i samme størrelsesorden som hidtil, er der intet Havørred Fyn i årene fremover. Det må kunne lade sig gøre at følge op på den eklatante turistsucces, som det fynske havørredfiskeri har været i mere end et kvart århundrede.

Det vil være en dårlig forretning ikke at gøre det.

Læs hele historien her:

“Fisken på Disken”

7. september 2024

---

* Udlevering af Paul Watson til Japan

Så nærmer dagen sig, hvor den amerikansk-kanadiske miljøforkæmper og hvalaktivist Paul Watson risikerer at blive udleveret fra Danmark til det hvalfangende Japan. Afgørelse herom træffes i Nuuk, Grønland den 4. september. Watson har siddet fængslet i Anstalten her siden anholdelsen den 21. juli.

Lille Danmark har her en enestående mulighed for at bekende kulør og vise den store verden, hvem vi i virkeligheden er. Om vi i virkeligheden er så grønne, som vi ser os selv og gerne vil have, at omverdenen ser os. Om en håndfuld nordatlantiske mandater og storpolitiske spilfægterier igen skal vinde over miljøet.

Lars Løkke fra Moderaterne var tidligt ude med en bemærkning om, at Danmark vil have svært ved at undslå sig anmodningen om udlevering af Watson til det hvalhungrende Japan. Mente og mener altså Lovlydige Løkke, der jo er vant til de blodige grindedrab på Færøerne.

Samtidig har en dansk domstol nu for tredje gang sagt nej til at udlevere danskeren Niels Holck, der for snart 29 år siden var med til at kaste våben ned over den indiske delstat Vestbengalen, til Indien. Man frygter, at der er en reel risiko for efterfølgende mishandling i indiske fængsler.

---

---

Nu skal det så afgøres, om en verdenskendt miljøforkæmper, der tilbage i 2010 obstruerede illegal japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis, skal udleveres til hvalfangernationen Japan. Der for øvrigt netop har genoptaget fangsten og nedlagt den første finhval ud af et halvt hundrede flere planlagte.

Japan er et land, som er kendt for både dødsstraf og brutale fængsler. En dom på forventeligt 15 år i et japansk fængsel vil være livstid for den 73-årige Watson, der er far til to små børn. Det ene af dem på far-og-søn billedet herover.

Senest var det Retten i Hillerød, der modsatte sig udlevering af danske Niels Holck til Indien. Som den tredje danske retsinstans i træk. Nu er det justitsminister Hummelgaard, der skal vende tommelen op eller ned for Paul Watson, der ikke er dansk statsborger.

Spændende at se, om de nordatlantiske mandater betyder lige så meget for socialdemokratiske Hummelgaard, som de åbenbart gør for Moderate Løkke. Der jo lige nu selv kæmper med moral eller rettere mangel på samme i sit eget parti.

3. september 2024

* En flom af nye ministre

Statsminister Mette Frederiksen er tilsyneladende gået helt bananas i sommervarmen. Hun har udvidet sin midterregering til nu at omfatte hele 25 ministerier med tilhørende ministre. Flere af dem nye. Og det er dansk rekord.

Aldrig har der været så mange ministre i en dansk regering. Måske netop derfor har regeringen også besluttet, at der nu skal leases nye fly til den nye regering og dens ministre. Mette Frederiksen selv kan snart fylde et helt fly udelukkende med ministre, nye som gamle.

Rygterne vil vide, at det er udenrigsminister Lars Løkke, der har presset mest på for at få nye fly. Han har angiveligt haft en traumatisk oplevelse, hvor han strandede et par dage i Kangerlussuaq, Grønland med polske Donald Tusk. Af flytekniske årsager.

Det er ellers noget, de fleste grønlandsfarere og jeg selv har prøvet indtil flere gange. “Teknik” er derfor et uhyre brugt ord på grønlandsk blandt grønlændere. Et ord, som forstås helt ud i de yderste udenskærs bygder. Tålmodighed er derfor en dyd på Grønland, hvor vejret hersker over flyafgangene.

Så det må have været nogle usædvanligt slemme dage i det ellers prominente polske selskab. For Løkke har efter sigende presset på for nye fly til den danske regering lige siden. Og dem får han så tilsyneladende nu, hvor der for alvor skal flyves. Og ikke længere kun på første klasse som i Løkkes tidligere ministertid.

Vi har nemlig penge som skidt her i Danmark, hvor vi ellers angiveligt af sparehensyn sløjfede den blandt børnefamilier så populære Store Bededag. Ifølge Dagbladet Politiken har Forsvarsministeriet sendt en ordre i offentligt udbud på leasing af såkaldte “statsfly” til regeringens topministre:

---

Ordren har en værdi på 40 millioner euro for seks års brug af privatchartrede fly til de tre topministre. Det svarer til næsten 300 millioner danske kroner. 50 millioner om året.

Vi ved endnu ikke, hvilken type fly, der fremover skal transportere Løkke & Co. Vi kender blot prisen. Vi må dog formode, at sæderne kan lænes tilbage mellem de serverede drinks.

---

Det nok mest interessante ved den nye ministerrokade er imidlertid ikke de nye ministerfly og deres skyhøje priser. Det er i stedet, at der ikke rokeres nær så meget, som der plejer.

Det tør Mette Frederiksen nemlig ikke, da der ville blive oprør i regeringen, hvis eksisterende ministre af den tunge slags blev ofret til fordel for dygtigere folk fra andre ministerier. Eller helt uden for Borgen.

Derfor fik både miljøminister Magnus Heunicke (S) og landbrugsminister Jacob Jensen (V) lov til at blive siddende på deres vellønnede ministerposter. Med ditto lukrative ministerpensioner støt tikkende ind på kontoen i baggrunden.

Dette til trods for, at såvel Magnus Heunicke som Jacob Jensen med “rokaden” måtte overdrage deres økonomiske beføjelser til den nye Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S).

Han skal nu rydde op efter de to herrer, som ikke rigtig er lykkedes med at tilnærme sig intentionerne i den nye Trepart. Der ellers er mere Blå end Grøn. Hvis ikke ligefrem Sort.

31. august 2024

* Miljøet, landbruget og Den Grønne Trepart

Den nye Minister for Grøn Trepart – i sig selv et fantastisk navn – er socialdemokraten Jeppe Bruus, der hidtil har været skatteminister. Han får i modsætning til Magnus Heunicke (S) og Jacob Jensen (V) mere end rigeligt at se til. Med at få de mange ender i treparten til at mødes i én grøn hovedstreng.

Både miljøministeren og landbrugsministeren bedyrer ganske vist, at de bestemt ikke er sat fra bestillingen. De fortsætter således ufortrødent med henholdsvis miljø og landbrug. På fuld løn og under nedsat arbejdspres.

Magnus Heunicke virkede da også nærmest overstrømmende lykkelig, da han for åben skærm og sammen med Jacob Jensen overdrog den reelle magt til partifællen Jeppe Bruus. Som om et åg var taget af hans skuldre. Og det var det jo så også, ved vi nu.

Ifølge Dagbladet Politiken måtte Magnus Heunicke nemlig overdrage stort set hele reguleringen af havmiljøet til Jeppe Bruus – trods ellers Heunickes selvpåtagede rolle og titel som “Havets minister”.

Heunicke ville da heller ikke fortælle Politiken, om han skal lede det kommende efterårs såkaldte “genbesøg” af den politiske aftale fra 2021. Det revurdering, der skal definere den kommende indsats for at bremse iltsvindet i de danske farvande.

Jacob Jensen (V) var anderledes klar i mælet, da Politiken spurgte ind til hans personlige fremtid i dansk politik:

---

“Det er kun én landbrugsminister i Danmark, og det er mig”.

Jacob Jensen (V) i Dagbladet Politiken

---

Det kan dog være lidt svært at se landbrugsministerens fremtidige rolle i Trepartsaftalen. Når vi nu ved, at Ministeren for Grøn Grepart, Jeppe Bruus, har overtaget alle ordninger omkring tilskud til landbruget.

Hvad reelt er der så tilbage til landbrugsminister Jacob Jensen at administrere? Landbruget drejer sig jo primært om at høste tilskud til dette og hint. Ingen landmand gør jo noget uden at få tilskud til det. Læs gerne Jyllands-Postens artikel tilbage fra 1998 med titlen “Landbrugets krykker vakler”.

Og hvad skal Heunicke egentlig lave i sit miljøministerium, der jo ikke blev nedlagt ved oprettelsen af det nye Ministerium for Grøn Trepart? Når han nu ikke længere skal redde havet og vandmiljøet, som han ellers højt og flot havde lovet til alt og alle i medierne?

31. august 2024

---

* “Yderligere rod og bureaukrati”

“Regeringen skaber yderligere rod og bureaukrati og risikerer dermed, at det bliver endnu vanskeligere at skaffe rent vand i fjordene og genoprette naturen på land.”

Professor emeritus Jørgen Grønnegård, Aarhus Universitet

---

* Heunicke og havbrugene

Miljøminister Heunicke kan dog være helt rolig. Der vil også fremover være masser af arbejde for Miljøets Magnus, selv om han er sat fra bestillingen på flere områder.

Det gælder ikke mindst arbejdet med at definere endnu højere grænseværdier for miljøfarlige stoffer og gøre fortyndingszoner omkring udledning af miljøfremmede stoffer endnu større end hidtil. Dette så giftudledende og ofte udenlandsk ejede virksomheder kan fortsætte deres lukrative (for ejerne) og skadelige forurening af det danske vandmiljø.

Som grundigt dokumenteret af Danmarks Radio i det forgangne forår, så har Heunicke jo til fulde vist, at det område behersker han og hans dygtige stab af regnedrenge i Miljøstyrelsen: Minimering og eliminering af farlige stoffer uden hverken at minimere eller eliminere dem. En udsøgt dansk specialitet.

Dette med udarbejdelse af nye udvidede fortyndingszoner, så man på papiret kan holde sig inden for lovens regler. Så man kan fremvise flotte tal til EU, uden at have reduceret udledningen af farlige stoffer det mindste. Levering af et sminket lig.

Senest har Havets Heunicke sågar benægtet at gøre noget ved de storforurenende havbrug, hvis udledning af kvælstof, fosfor, foderrester, medicinrester og tungmetaller jo ryger lukt gennem netmaskerne og direkte ud i vandmiljøet. Aldeles uden forudgående fortyndingszoner.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, har efterfølgende meldt klart ud, at netop havbrugene ikke indgår i Den Grønne Trepart. Uden dog at give nogen forklaring på dette. Det budskab har Kaninen Katrine fra Endelave gravet frem i dagens lys.

---

Der er således lagt op til noget nær fri forurening fra ikke mindst det japansk ejede Musholm Havbrug, hvis store reklamebåd Heunicke jo senest frekventerede under årets Folkemøde på Bornholm. Solende sig øverst oppe på dets soldæk.

---

Det skulle vi dog ikke lægge noget i. Som vi nu heller ikke skal lægge noget i, at statsminister Mette Frederiksen har købt sommerhus på Møn sammen med tidligere social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Der netop er udnævnt som kandidat til den vigtige post som socialdemokratisk overborgmester i København.

De to er bare gode venner og har været det siden studieårene, fortæller det glade par til EkstraBladet, da avisen spørger ind til det dugfriske fælles huskøb. Så det skal vi nok heller ikke lægge noget særligt i. Som vi jo heller ikke skulle det, da Svend Auken og Mogens Lykketoft havde sommerhus sammen på Endelave.

Personligt er jeg for længst holdt op med at lægge noget som helst i noget som helst af det, der kommer fra danske toppolitikere. De er rendyrkede opportunister. Pænt sagt.

Men det skal man nok heller ikke lægge noget i. 

31. august 2024

* Grøn trepartsaftale udsat

Det er startet rigtig godt med Den Grønne Trepartsaftale. Dele af aftalen er således allerede udskudt i endnu et år – trods ellers de mange flotte løfter om og det akutte behov for øjeblikkelig handling.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var for nylig en tur på den hårdt belastede Vejle Fjord, som blev officielt begravet i forgangne forår. Dead as a Dodo.

---

“Den smukke danske natur. Vi skal passe meget bedre på den. Vores kyster, fjorde og indre farvande. Tømt for liv. Det skal være fortid”, lød det efterfølgende fra statsministeren.

---

Ikke et øje var tørt. Alle tilhørere var rørt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at regeringen vil give dansk landbrug yderligere et år til at komme i gang med de nødvendige miljøfremmende tiltag.

Regeringen vil således udskyde Landbrugsaftalen fra 2021, så det bliver helt umuligt at nå kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000. Hvad regeringen jo allerede vidste og havde accepteret.

Baggrunden er den, at dansk landbrug i forbindelse med Landbrugsaftalen fra 2021 igen-igen fik trukket sagen i langdrag. Denne gang med kravet om en såkaldt “second opinion” fra uvildige forskere.

Den nye second opinion gav helt som forventet regeringen ret, men betød alligevel, at danske landmænd nu altså får endnu et år til at fortsætte deres forurening af det danske vandmiljø.

Det har taget danske politikere og danske landmænd et kvart århundrede at misse målet i en ellers simpel aftale med det besværlige navn “EU’s Vandrammedirektiv”. Snart 25 år til ikke at nå i mål med en “god økologisk tilstand” for vandmiljøet.

Et ganske imponerende smøl, hvor viljen til at gøre noget konkret helt enkelt har manglet. Og hvorunder landbruget endda har tildelt sig selv retten til ekstra forurening via Løkkes Landbrugspakke i 2016. Så vi nu otte år senere sidder i fedtemøg til halsen.

Dansk landbrug ventes derfor først at blive ramt af miljøministerens længe varslede og stærkt opreklamerede “kvælstofhammer” engang i 2027. Den har i lang tid hængt over hovedet på dansk landbrug, der dog ikke ser ud til at frygte den. I hvert fald har de ikke mærket det mindste til den endnu.

Lykkes det ikke at nå målene i Den mere Blå end Grønne Trepartsaftale, da falder det hele tilbage på DN og dens præsident Maria Reumert Gjerding. Hun har gamblet og sat alt på ét kort – i den såkaldt Grønne Trepart. Og allerede accepteret, at Danmark ikke kommer til at overholde kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Leverer Treparten ikke, bliver det en svær fremtid for både DK og DN. Ingen vil da nogensinde kunne tage DN alvorligt igen.

Og Havet omkring Danmark vil være dødere end nogensinde.

31. august 2024

* Galgenhumor ved Gylletanken

Tonen var hård og uforsonlig, da interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug i foråret afholdt generalforsamling. Den kommende CO2-afgift stod allerøverst på dagsordenen, og webmediet Altinget lyttede opmærksomt med.

En af de kommentarer, der vakte størst opmærksomhed, kom fra næstformand i den hardcore Agerskovgruppe, Holger Iversen. I forbindelse med et spørgsmål til professor Michael Svarer om CO2-afgiften indledte han diplomatisk med, at “havde mødet fundet sted i 1824, havde man hængt budbringeren af hans budskab i en galge.”

En kommentar til Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding fik også en del opmærksomhed. Det skete, da Altinget en uge efter generalforsamlingen bragte en udførlig reportage fra mødet. Her havde høtyvene været helt fremme ved forhandlingsbordet:

På mødet lød det således fra et medlem af Bæredygtigt Landbrug, at man bør invitere Maria Reumert Gjerding til et sommergruppemøde, så man kan få “skovlen under hende”. Det fik den tidligere godsejer Jens Haubroe til at stemme i: 

“Det med at invitere hende til et sommermøde er en rigtig god idé. Jeg vil foreslå, at man holder mødet et sted, hvor der er en voldgrav med stejle kanter”, sagde han.

Den Grønne Trepart var som tidligere nævnt mere imødekommende. Galge og voldgrav blev udskiftet med en velpolstret ny Naturfond, der skulle lokke Danmarks Naturfredningsforening ind i folden. Herinde kunne de ikke gøre skade på processen. Samt en hel masse luftige landbrugsløfter af den slags, vi har set flere gange tidligere.

Tricket lykkedes, og vi sidder i dag med en Grøn Trepartsaftale, som i vid udstrækning stadig er baseret på frivillighed, og som DN har taget medansvar for.

Hvis den udmønter sig i konkrete fremskridt for klima og miljø, er der ingen skade sket. Da er det kun godt.

Men lykkes det ikke, falder alt tilbage på DN og DN’s præsident.

31. august 2024

* Kamufleret egnsudviklingsstøtte

Miljøforkæmper Bjarne Hansen, Thyborøn, skriver her om de mange millioner “bortkomne” miljøpenge, der ellers var tiltænkt oprensning og forureningsbekæmpelse på Harboøre Tange:

---

“Lad os slå det fast med det samme:

Det har aldrig været regionens eller kommunens mål at få fjernet forureningen på Høfde 42. Den har blot været et middel til at skaffe penge til området via Klimatoriet i Lemvig.

Og det er de nu kommet i mål med. Ca. én milliard kroner i første omgang. Og udsigt til yderligere langt over en milliard kroner over tid.

En underlig og forvirrende måde at bevilge penge på. Man kalder det generationsforureninger, men i virkeligheden er det egnsudvikling.

Kejserens nye klæder

I et forsøg på at gøre prisen for endnu et forsøgsprojekt afgørende for en oprensning af Høfde 42-depotet er prisen nu landet på 850 mio. kr. inklusive Cheminovas bevilling på 125 mio. kr.

Men det gik ikke. Den nye regering bevilgede alle pengene, selvom det kun blev til et forsøgsprojekt uden noget krav om resultat.

I den tidligere regering blev der stillet visse krav til resultat og omfang af oprydningen, men dem ser den nye regering, Region Midtjylland og Lemvig Kommune stort på. Det er i dag kun løse hensigtserklæringer.

Der var engang

Selvfølgelig er jeg skuffet. Så meget arbejde bliver smidt på gulvet, og ikke mindst griske klimafolk er gået i krig for at udhule forsøgsprojektet på Høfde 42-depotet – til fordel for Klimatoriet i Lemvig.

Undertiden kan jeg være lidt langsom i opfattelsen, men nu forstår jeg godt ”de fantastiske fems” jubel under og i åbningstalerne på Klimatoriet den 20. december 2020. Her udtrykte alle fem glæde over de mange forureningspenge, der var blevet bevilliget blot fem dage før, den 15. december, 2020.

”Det er noget af det bedste, som er sket for Klimatoriet!” lød ordene fra dem alle.

Således blev Klimatoriets økonomi reddet, da de nu kunne gå i gang med at udhule de 1,7 mia. kr., som dengang var afsat til generationsforureningerne på Harboøre Tange.

Konklusionen

Jeg har ikke noget imod at hjælpe med deres klimaprojekt, men ikke på denne måde. Det er rent tyveri og en hån mod befolkningen på Harboøre Tange.

Som det ser ud nu, vil der ikke blive fjernet nogen nævneværdig forurening i nogen af de tre generationsforureninger. Ikke fordi man ikke kan, men fordi man ikke vil.

Den nuværende regering med Socialdemokraterne i spidsen, Region Midtjylland og Lemvig Kommune ønsker ikke at bruge penge på forureningen efter Cheminova. Den skal, på samme måde som spildevandet fra FMC, have lov at forsvinde i havet og fjorden.

For som vores statsminister og miljøminister understregede her før sommerferien og i forbindelse med Nordic Waste, så er det den pris, man er villig til at betale for en forsat velfærd.

Politikere på alle tre niveauer er med andre ord villige til at ofre befolkningen på Harboøre Tange i velfærdens og Klimatoriets navn.

Og hvad så?

Vi har siden 1972 kæmpet for at få en anstændig miljøpolitik. Men den er nu i forfald, og vi sælger ud af vores natur, hav og fjordmiljø – for politisk vindings skyld.

Det er ikke noget, som lige er sket. Man har solgt ud af vores miljøpolitik, lige siden jordforureningsloven og vandrammedirektivet kom i år 2000. Lige siden amter blev til regioner, og kommunerne blev store i 2007 – langsomt, men sikkert.

Altså er vi i færd med at afmontere den danske miljøpolitik – til fordel for nogle nemme og hurtige ”velfærdspenge”, som de kalder dem.

For mig at se er det snarere blodpenge til at købe vælgere for til næste valg. Og befolkningen på Harboøre Tange kommer til at betale prisen.

Ssshh… Jeg kan høre politikerne i Lemvig byråd klappe i deres små hænder…”

Bjarne Hansen, Thyborøn

---

Intentionerne bag de mange millioner til miljøet har sikkert været gode nok. De skulle blot have været øremærket til bekæmpelse af generationsforureningerne – hvis ellers det var det, der var hensigten.

Så var de ikke blevet til kamufleret egnsudviklingsstøtte.

24. august 2024

---

* Frygt ikke nitraten i drikkevandet

Godt, vi har det danske landbrug til at berolige os, når bekymrede miljøfolk råber vagt i gevær over et alarmerende højt indhold af kræftfremkaldende nitrat i grundvand og drikkevand. Godt, vi da har besindige landmænd til at dysse tingene ned igen.

Jørgen Evald, som er faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug, maner således lige nu til besindelse. Han har nemlig hørt, at miljøminister Magnus Heunicke har læst på tingene og lyttet til fagkundskaben. Denne advarer atter engang mod det høje indhold af nitrat i drikkevandet – specielt i Nordjylland som nævnt i en tidligere notits længere nede på denne side.

Miljøministeriet barsler måske snart med nye og strammere krav til, hvor meget nitrat der må være i drikkevandet. Ministeriet vil i hvert fald, efter en fagligt opdateret vurdering fra DTU Fødevareinstituttet, bede en gruppe internationale eksperter om deres vurdering af situationen i Danmark. Danmark efterlever i dag EU’s grænseværdier for nitrat i drikkevandet, som ligger på 50 mg per liter.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og GEUS nåede i november sidste år frem til, at et højt nitratindhold i drikkevandet koster samfundet dyrt. Helt ned til et indhold på 4 mg nitrat per liter giver således en øget risiko for tarmkræft. Kommer vi over 9 mg nitrat per liter, stiger risikoen markant.

Forskerne har efterfølgende regnet sig frem til, at vi i Danmark kan spare 2,2 milliarder kroner om året, hvis vi reducerer mængden af nitrat i vort drikkevand. Det er, hvad de 127 årlige tilfælde af nitratfremkaldt tarmkræft koster samfundet – ikke mindst via sygehusvæsenet.

Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at omkring 20 % af alle danskere i dag drikker vand med mere end 4 mg nitrat per liter, mens omkring 10 % har vand i hanerne med mere end 9 mg nitrat per liter. Og det koster altså både menneskeliv og samfundet mange penge i forbindelse med relaterede sygdomsforløb.

Forskerne har endvidere regnet på, hvad det vil koste at nedbringe denne risiko – ved at reducere nitratindholdet i drikkevandet. Sænker man niveauet fra 50 mg i dag til 9 mg fremover, kan man næsten halvere antallet af tilfælde af tarmkræft. Helt eksakt fra 127 til 72 tilfælde. Det vil spare samfundet for godt 1 milliard kroner.

Sænker man yderligere indholdet til 4 mg nitrat per liter, kan man undgå yderligere 55 tilfælde og spare i alt 2,2 milliarder kroner. Mange penge, men peanuts i forhold til de 12 milliarder kroner, som dansk landbrug hvert år modtager i landbrugsstøtte. Til at forurene drikkevandet med nitrat…

24. august 2024

* “Hvis det er fakta, så benægter a fakta”

Men 2,2 milliarder sparede skattekroner og 127 årlige tilfælde af nitratfremkaldt tarmkræft preller ganske af på Jørgen Evald, der til daglig er faglig direktør for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Det preller af som rent drikkevand på en økologisk gås.

Jørgen Evald ved ellers eller netop bedre end de fleste, hvad der skal til for at nedbringe indholdet af nitrat i det danske drikkevand. Og recepten er ganske enkel, omend ikke ganske gratis:

---

1) Beskyt grundvandet mod yderligere nedsivende nitrat.

2) Flyt boringerne til områder med mindre forurenet vand.

3) Eller rens grundvandet, inden det når ud til forbrugerne.

---

Det sidste er noget, vi længe har kviet os ved at gøre i lille lykkelige Danmark. Vi har i årevis berømmet det danske grundvand og pralet med, at det kan eller i hvert fald kunne drikkes direkte fra hanen. Nu kan vi blive nødt til at rense vandet med avancerede teknologier som ionbytning, omvendt osmose eller denitrifikation, der alle fordyrer drikkevandet.

Den enkleste, billigste og bedste løsning er at tage landbrugsjord ud af drift. Men det tager desværre år eller sågar årtier, før man ser effekten. Før udvaskningen er aftaget. Man får dog straks et markant forbedret miljø og et renere vandmiljø ud af sine anstrengelser. Som man gør ved ethvert stop for dyrkning og gødning.

Men alt det behøver vi slet ikke gøre, lyder det altså fra Bæredygtigt Landbrug. Som hermed lægger sig tæt op af Landflygtige Lunde (V), der tilbage i 2018 sagde stort set det samme. Han mente nemlig dengang, at gældende dansk grænseværdi også fremover skulle følge EU’s krav til vandkvalitet. Og at dette var fuldt tilstrækkeligt. Trods ellers de mange data om det modsatte. 

Det udtalte daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2018 i et svar til den socialdemokratiske miljøordfører Christian Råbjerg Madsen. Og siden skete der så ikke mere. Andet end at Lunde selv fortrak til en beskyttet tilværelse og karriere i udlandet – betalt af den danske stat. Han skulle ikke nyde mere.

En enkelt regeringsperiode med en rød regering nåede eller formåede desværre ikke at rette op på meget i det skamferede danske miljø. Trods ellers store mængder tilgængelige data om dødelig tarmkræft forårsaget af nitrat i drikkevandet. Fakta baseret på 2,7 millioner danskere, hvis liv og død forskerne har fulgt gennem 34 år.

Der er således ikke sket nævneværdigt i seks år fra 2018-2024. Udover selvfølgelig de dødsfald, som åbenbart er acceptable for danske politikere over en kam, dansk landbrug generelt og Bæredygtigt Landbrug specielt.

Løkkes Landbrugspakke fra 2016 gjorde ikke tingene bedre med sit øgede forbrug af gødning og udsivning til vandmiljøet.

24. august 2024

---

Læs også:

⌘ I nitrat til halsen ⌘

---

* Dyrkningsfri bræmmer på 300 meter

Lidt flere visioner har professor Stiig Markager, som selvsamme Bæredygtigt Landbrug (BL) for et par år siden trak i retten. BL var nemlig blevet uenige med Markager om udledningen af kvælstof fra landbruget. Men løb hurtigt tør for saglige argumenter og valgte derfor at trække Markager i retten. BL tabte sagen med et brag.

Stiig Markager er professor i marin økologi og biogeokemi på DCE ved Aarhus Universitet. Det er ham, der løbende monitorer kvælstoffets vandring igennem det danske land og vand. Og ham, der efterfølgende beregner, hvor stor udledningen er, og hvor meget vandmiljøet kan tåle.

Stiig Markager vurderer, at man skal ned på en samlet udledning af kvælstof på omkring 39.000 tons for, hvis havmiljøet igen skal komme i en “god økologisk tilstand”, som EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 jo foreskriver. 39.000 tons er den såkaldte “målbelastning”.

I et indlæg på webmediet Altinget fremfører professor Markager, at udledningen af kvælstof i 2019 var på 63.000 tons, dette korrigeret for nedbør. Det betyder ifølge Markager, at der skal udtages 15-30 procent af det danske landbrugsareal, hvis man vil nå målbelastningen på 39.000 tons. Arealmæssigt svarer det til udtagning af mellem 400.000 og 800.000 hektar landbrugsjord.

---

“Det virker rimeligt, at et niveau midt i dette interval vil bringe os i mål, når man tager højde for, at tabet af næringsstoffer er langt større for de marker, som ligger helt ud til vandløbene eller til havet end for marker, som ligger højt i landskabet.

Løsningen er eksempelvis dyrkningsfri bræmmer, som kan variere fra nogle få meter langs små grøfter stigende til for eksempel 300 meter langs større vandløb og langs alle kyster.”

Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet

---

Altså skal omkring 600.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift, hvis det danske vandmiljø skal reddes. Sammen med udtagning af sandede jorde med stor udvaskning tæt på havet, lavbundsjorde med højt organisk indhold og meget skrånende arealer ned mod vandområder vil dette måske kunne bringe os i mål, slutter Stiig Markager på Altinget.

Ingen tvivl om, at større dyrkningsfrie bræmmer langs åer, søer og fjorde vil være den bedste, billigste og hurtigste måde at nå i mål på. Men samtidig også noget, vore dyrkningsglade bønder som udgangspunkt ikke kan lide.

Naturligvis undtaget den økonomiske kompensation, der i så fald er udsigt til.

24. august 2024

* Snæbelen atter i søgelyset

Snæbelen, som er en spidssnudet og saltvandselskende variant af helten (Coregonus spp.), er atter kommet i fokus. Det er ny genetisk forskning, som igen har bragt snæbelen i søgelyset. Som tyder på, at der faktisk er tale om en selvstændig fiskeart.

Snæbelen findes i dag kun i den sydvestjyske Vidå, som munder ud i det lavvandede og vidtstrakte Vadehav. Herude vokser den sig stor på en diæt af krebsdyr, børsteorm og andet småt, inden den atter vender tilbage for at gyde i det vandløb, den er vandret ud fra.

Indtil nu har vi betragtet snæbelen som en nært beslægtet og saltvandstolerant variant af den almindelige helt. Ny forskning viser imidlertid, at snæbelen populært sagt har været sig egen i mere end 7.000 år. At der er tale om en selvstændig art og ikke en underart. Det blev den sandsynligvis efter sidste istid, hvor  Danmark jo dukkede op af Nordatlanten.

Forskere fra DTU Aqua har sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum undersøgt DNA hos snæbel og helt fra Danmark. Forskerne har sammenlignet danske snæbel med prøver fra helt-bestande i den tyske del af Østersøen og fra Alperne. 

---

”De nye resultater understreger, hvor genetisk unik snæblen er, men også vigtigheden af at sørge for, at bestandene ikke falder yderligere.

Vores resultater tyder nemlig også på, at bestanden har været så langt i bund, at det har mindsket den genetiske variation, der er så vigtig for at kunne klare sig på den lange bane.”

Seniorforsker Dorte Bekkevold, DTU Aqua

---

Det Internationale Råd for Naturbeskyttelse, IUCN, havde ellers erklæret snæbelen for uddød. Dette fordi den store bestand, der tidligere levede i Rhinen, for længst er borte. Men det er forskerne bag den nye viden om snæbel altså ikke længere enige i.

I IUCN sidder de faglige eksperter, der løbende foretager vurderinger af truede arter. Det er dem, der efterfølgende udarbejder de såkaldte “rødlister”, som på internationalt niveau opregner truede arter og anbefaler tiltag til at redde dem fra udryddelse.

Snæbelen adskiller sig fra helten og dens forvirrende mange underarter ved at kunne tåle saltvand af fuld styrke. Det var netop denne egenskab, der gjorde det muligt for snæbelen at kolonisere Vadehavet og yngle i dets tilløb. Og den, der ikke tillader almindelige helt at forcere Vadehavet.

Snæbelen blev totalfredet tilbage i 1983. Dengang var ingen ringere end Prins Henrik protektor for den danske bestand. Det var han som initiativtager til den danske afdeling af Verdensnaturfonden WWF. Den omfattende restaurering af sydvestjyske Brede Å skyldtes ikke mindst hensynet til den også dengang truede snæbel.

Hvis snæblen forsvinder, kan den ikke bare erstattes med andre helt-fisk. Hvad man jo fint kan gøre med eksempelvis laks og havørred. Snæbelens unikke genetiske materiale og specielle økologiske rolle i Vadehavet være således tabt for altid.

Danmark har derfor et stort ansvar for fremover at passe ekstra godt på den sidste naturlige bestand i verden.

24. august 2024

---

* ⌘ Prinsen og den Spidssnudede Snæbel ⌘

Det er ganske vist: Læs hele historien om salig Prins Henrik og den sønderjyske snæbel, som han var med til at redde, da den spidssnudede fisk fra Vadehavet var ved at uddø og stadig var ukendt for de allerfleste:

Mig, miljøet og Prins Henrik

---

* De første revner i Den Blå Trepart

Det måtte jo komme. Med det nuværende miskmask af en midterregering, som ingen vælgere havde bedt om: De første revner i den ellers spritnye Grønne Trepart. Men at det kom så hurtigt efter indgåelse af aftalen, var alligevel overraskende. 

Ikke overraskende var det imidlertid, at det blev fødevareminister Jacob Jensen (V), der som den første ikke ikke kunne styre sig. Som endnu engang prioriterede landbrugets privatøkonomi over hele nationens biodiversitet, der ellers er et gennemgående element i aftalen.

Som selv landmand og tidligere lønnet bestyrelsesmedlem i Danmarks største og mest forurenende havbrug, japanske Musholm i Storebælt, så Jacob Jensen (V) straks mulighederne for en øget indtjening. Naturligvis til landbruget, der nu også skal tjene lette penge på at sprede blomsterfrø på markerne. I biodiversitetens hellige navn.

Mere end 6.000 kr. per hektar kan en landmand nu tjene ved blot at så blomsterfrø på sin jord. Det giver ingen mening, da andre tiltag giver langt større forbedringer for natur og miljø. Vedvarende braklægning eller udtagning af lavbundsjord har langt større effekt. Det er så grelt, at flere landmænd nu selv har taget afstand fra ordningen.

Men altså ikke ministeren, der er begejstret for den nemme indtjening. Den gør det blot mindre attraktivt for landmænd at investere i tiltag, der reelt vil gavne vort nødlidende miljø. Ærgerligt, men desværre helt forventeligt fra jordbrugerne i Den Blå Trepart.

Når man har læst hele ordlyden bag Den Grønne Trepart grundigt igennem, sidder man tilbage med en dårlig smag i munden. Den aftale er jo ikke det mindste grøn. Det er en rendyrket Blå Trepart, vi her ser resultaterne af. En aftale, der primært varetager økonomiske interesser og kun meget sekundært tager hensyn til natur og miljø.

Det springer tydeligt i øjnene, at en meget stor del af den nye Trepartsaftale stadig baserer sig på frivillige aftaler med landbruget. De kan et meget langt stykke hen ad vejen stadig selv bestemme, hvor og hvad de vil gøre af indsatser.

Efter Lars Løkkes famøse Landbrugspakke fra 2016 ved vi kun alt for godt, at frivillige aftaler med landbruget bare ikke virker. Løkkes Landbrugspakke resulterede jo i, at vi nu sidder i fedtemøg til halsen. Bogstavelig talt.

Landbruget vil ikke tage ansvar for egne gerninger. De vil bare ikke, som en nu landflygtig Venstre-minister jo selv så klart udtrykte det. De er tilsyneladende ligeglade, bare de kan komme af med gødning og gylle og høste nye rekorder. Naturligvis i tilgift til den milliardstore landbrugsstøtte.

---

– Hvorfor i alverden så gentage succesen eller rettere fallitten fra Landbrugspakken og kalde det en Grøn trepartsaftale?

Når den nu er Blå som himlen over det Brune og algefyldte vand i hav og fjord?

---

Personligt undrer jeg mig såre over, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) – for øvrigt som eneste “grønne” deltager i et mørkeblåt selskab – tør tage ansvar for den nye Blå Trepart. Det kan blive en livsfarlig beslutning for DN, hvis det ikke lykkes parterne at leve op til aftalen. Vi følger spændt endnu et politisk kandestøberi.

Læs selv, hvor landbrugsfikseret den nye aftale er. Det fremgår tydeligt af nedenstående notits, der udgøres af de allersidste sider i aftalen:

17. august 2024

---

* De sidste ord af Treparten

“Realisering af aftalens mål forudsætter, at landbruget drives af initiativrige, ambitiøse og driftige landbrugere, som har gode økonomiske forudsætninger for at investere i den grønne omstilling og derved fremtidssikre dansk landbrug.

Gennemsnitsalderen for landbrugere er stigende, og særligt siden midten af 90’erne har andelen af unge landbrugere været faldende. Dansk landbrug står over for et generationsskifte, hvor nye, unge landbrugere skal tage over efter den ældre generation. Særligt unge landmænd har brug for stabile rammevilkår en generation frem.

Parterne er på den baggrund enige om, at vilkårene for generationsskifte i landbruget bør forbedres. Parterne er enige om, at der skal ses på mulighederne for at styrke de finansielle rammevilkår for unge landbrugere inden for gældende EU-regler.

Parterne noterer sig, at regeringen vil nedsætte en hurtigtarbejdende ekspertgruppe med det formål at afdække, om unge landbrugere er særligt udfordret i forhold til at rejse finansiering samt muligheder for at forbedre de finansielle rammevilkår for unge landbrugeres etablering.

Ekspertgruppens arbejde vil tage udgangspunkt i eksisterende analyser af området, herunder anbefalingerne fra ekspertgruppen for landbrugets økonomi fra 2021. Ekspertgruppen får deltagelse fra relevante ministerier samt organisationer og afrapporterer senest inden udgangen af 2024.

Ekspertgruppen ledes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.”

---

* Etableringsstøtte til unge landbrugere

“Med støtteordningen etableringsstøtte til unge landbrugere under EU’s landbrugsstøtte gives der tilskud til landbrugerens etablering af eget landbrug eller gartneri under forudsætning af en række forordningsbestemte krav, herunder at ansøgeren er under 41 år på ansøgningstidspunktet.

Formålet et at styrke unge landbrugere og gartneres mulighed for etablering og fastholdelse og at understøtte et generationsskifte i landbrugs- og gartneribranchen.

Parterne noterer sig, at ordningen i 2023 og 2024 er blevet overansøgt. Parterne er enige om, at regeringen skal arbejde for, at den økonomiske ramme for ordningen løftes med i alt ca. 200 mio. kr. frem mod 2030. Omprioritering af midler fra EU’s landbrugsstøtte i indeværende periode kræver tilslutning fra forligskredsen bag landbrugsaftalen af 2021 i tillæg til godkendelse af EU-Kommissionen.

Parterne noterer sig, at der for de konkrete initiativer vil skulle være en efterfølgende politisk proces blandt Folketingets partier, hvor regeringen vil skulle sikre sig politisk flertal til både konkret lovgivning og finansiering af udgifterne.

Det gælder, at en række af aftalens initiativer er forligsbelagte. Ændringer i den danske udmøntning af EU’s landbrugsstøtte 2023-2027 vil desuden skulle godkendes af EU-Kommissionen.

Flere af de konkrete initiativer kan udgøre statsstøtte, hvorfor der tages generelt forbehold for, at tiltagene kan statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen.”

---

Citat slut. Den nye Grønne Trepart er således på tynd is og usikker grund fra Dag Ét af. Den er som hidtil baseret på frivillighed et langt stykke hen ad vejen samt mulige fremtidige beslutninger og støtteordninger, der slet ikke er godkendt fra højeste sted:

Nemlig EU, der jo holder et vågent øje med, om Danmark nu giver danske landbrugere endnu en ulovlig konkurrencefordel.

Gør vi det, falder hammeren. Da er landbrugsstøtten i farezonen. Og da risikerer store dele af Den Grønne Trepart at falde til jorden med et brag – igen med miljøet som den permanente taber.

17. august 2024

* Signalkrebs med bly fra Alling Å

Midt i glæden over, at arbejdet med at skabe en ny Alling Å skrider planmæssigt fremad, har Fødevarestyrelsen meldt ud med dårligt nyt. Styrelsen har på opfordring fra Randers Kommune undersøgt indholdet af tungmetaller i signalkrebs fra den store bestand i Alling Å.

Resultatet var på flere måder overraskende. De fleste havde nok forventet eller frygtet, at det store indhold af ikke mindst tungmetallet barium i den forurenede jord fra Danmarkshistoriens største jordskred, ville have fundet frem til de velsmagende haler på invasive signalkrebs i åen. I hvert fald i et vist omfang.

Den giftige barium, der komplicerede håndtering og transport af jorden i jordskreddets første dage. Den barium, hvis indhold i jorden var så højt, at Randers Kommune end ikke måtte deponere jorden på Forsvarets arealer i Tirstrup. Vi kan håbe, at kommunens hurtige håndtering af jordskredet har reddet miljøet fra stofferne.

I stedet viste Fødevarestyrelsens undersøgelser af signalkrebs på fire stationer henholdsvis opstrøms og nedstrøms Nordic Waste, at der nedstrøms Motorvej E45 er et bekymrende højt indhold af bly i krebsehalerne. Så højt, at det næppe er tilrådeligt at fortære krebs fanget her.

Randers Kommune vil derfor høre Fødevarestyrelsen, om opdagelsen skal medføre et generelt forbud mod fangst af signalkrebs på stedet. Kommunaldirektør i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt, lover over for TV2 Østjylland, at man straks vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen herom.

Så vidt så godt. Vi kan desværre ikke vide, om barium med flere andre tungmetaller og miljøgifte fremover vil lække ud i åen og akkumuleres i signalkrebsene her. Om dette vil tage længere tid end de få måneder, der indtil nu er gået. Om indholdet støt og roligt vil stige, som indholdet af bly jo tilsyneladende har gjort det.

Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om langtidseffekterne af Danmarkshistoriens hidtil største jordskred. Noget sådant har vi jo heldigvis ikke oplevet før.

Vi forventer derfor, at Miljøstyrelsen holder et vågent øje med udviklingen.

17. august 2024

* Gammel å i nyt rør

Det gik som bekendt så galt ved Nordic Waste, at hele Alling Å måtte blokeres og omlægges for at hindre forurening med tungmetaller og andre miljøgifte fra fabriksgrunden efter Danmarkshistoriens største og selvforskyldte jordskred.

Det ser nu ud til, at Randers Kommune har haft held med at bremse katastrofen og hindre yderligere udslip til Alling Å, Grund Fjord og Randers Fjord. Det er her, alt åvandet til sidst ender, inden det hele havner i Kattegat.

Nu drejer det sig om retablering af åen, så den atter kan løbe frit og slynget gennem det afvandede østjyske landskab. Før sommerferien 2024 blev der således lavet en række forundersøgelser for at undersøge muligheden for at lave en ny underføring af en ny Alling Å, under den af jordskredet begravede Gl. Århusvej.

Selve arbejdet med underføringen blev sat i gang i sommerferieperioden, og undervejs er det blevet udfordret af dels den megen regn, der er kommet med sommerens skybrud – dels af et stort vandtryk af nedefra. For at fjerne vandtrykket blev der etableret et større anlæg med 40 sugespidser, som efter nogen indkørsel kunne holde gravehullet tørt.

Onsdag 7. august 2024 var det så vidt, at rørene til at føre åen under den kommende Gl. Århusvej kunne lægges ned. I  løbet af de følgende dage blev røret dækket til, ligesom arbejdet med at lægge grus og sten ind i røret til en ny åbund i røret gik i gang. 

Vandløbsbunden inde i rørene kommer til at ligge cirka 5 meter under den kommende vej. Åens fisk vil fremover uhindret kunne vandre frem og tilbage under den nye Gl. Århusvej. Noget, både ål og havørreder vil nyde godt af.

Selve opgaven med at grave ud til en ny å er også godt i gang. Det skal blive spændende at følge arbejdet med at skabe en bedre Alling Å. Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget.

De 375 millioner kroner det hele vil koste, er dog noget af en kamel at sluge for kommunens uskyldige skatteborgere.

17. august 2024

* I nitrat til halsen

I nordjyske Aalborg har de ikke kun klimagasserne fra den gigantiske cementproduktion hos italiensk-ejede Aalborg Portland at slås med. 

Nej, den lokale vandforsyning har nu også store problemer med grundvandet, hvis indhold af nitrat truer med at overskride de tilladte grænseværdier. Problemet er ikke blot stort, men støt stigende. Man taler nemlig om at sænke grænseværdierne for nitrat yderligere, idet selv små mængder har vist sig kræftfremkaldende.

I Aalborg Forsyning har man længe været bekendt med problemet. Derfor har man over en længere årrække udtaget 1.500 hektar kritisk landbrugsjord i nærheden af aktuelle vandboringer. Men det ser nu ud til at være utilstrækkeligt.

De store mængder nitrat stammer fra landbruget, hvis overskydende gødning med regnvandet siver ned gennem jorden og ned i grunde andet. Og som bekendt er nedbøren større end nogensinde – udvaskningen derfor også.

I Nordjylland har man det problem, at undergrunden primært består af kalk, som i dag ikke kan omdanne og neutralisere mere nitrat. Den nitrat, der spredes som gødning på markerne, siver derfor forholdsvis uændret ned i undergrunden – ned i grundvandet.

Aalborg Forsyning, som leverer drikkevand til aalborgenserne, har derfor måttet erkende, at der er behov for at tage yderligere landbrugsjord ud af drift, hvis grundvandet fortsat skal kunne beskyttes mod nitrat.

Beregninger viser, at der er brug for at udtage mindst 4.500 hektar landbrugsjord mere. Fire gange det allerede udtagne areal. Samtidig ser man ind i en fremtid, hvor det kan blive nødvendigt også at investere i et nyt rensningsanlæg til drikkevandet.

Vi må i disse år for alvor erkende, at dansk landbrug er blevet en økonomisk byrde for samfundet – i tilgift til skaderne på miljøet. Vi bør endnu engang sende en venlig tanke til Lars Løkke (V), som i 2016 gav landbruget Landbrugspakken og dermed lov til at forurene yderligere.

I mellemtiden er Lars Løkke så blevet Moderat, har lagt fortiden i Venstre bag sig og giver nu sit gamle parti skylden for Landbrugspakkens fortrædeligheder.

Utroligt, hvad man kan slippe afsted med som politiker. 

10. august 2024

* Nul festfyrværkeri til Festugen

I Randers Kommune har man erkendt, at der ikke rigtig er noget at fejre længere. Derfor har man besluttet, at årets festuge ikke som hidtil skal afsluttes med noget festfyrværkeri. 

Det har man helt enkelt ikke råd til efter skandalen ved Nordic Waste og de 375 millioner kroner, kommunen kan blive nødt til at låne til oprydningen her. Man gør samtidig en dyd af en nødvendighed med argumentet, at det jo heller ikke er godt for klimaet med alt det fyrværkeri:

“Alt har sin tid, og noget nyt er under overvejelse. Randers Festuge skal følge med tiden og udvikle sig,” siger festugechef Mette Bertelsen til lokalpressen og tilføjer:

“Festugens bestyrelse arbejder efter en strategi, der skal understøtte livet ved fjorden og Gudenåen. Afslutningen på den årlige festuge skal derfor gentænkes med nye oplevelser ved vandet. Som en del af den rejse har bestyrelsen valgt at stoppe med fyrværkeriet allerede fra i år.

Fyrværkeri har i de senere år også været et omdiskuteret element i festugen, der deler vandene. Derfor ved vi også, at en del festugegæster bliver kede af beslutningen, mens andre bliver glade for den. 

Fyrværkeri er flot, men er også en miljøbelastning. Man kan derfor sige, at festugen med denne beslutning er fulgt med tiden. En festuge skal nemlig også afspejle samfundets udvikling,” forklarer festugechefen. Uden dog at nævne Nordic Waste og de famøse 375 millioner, kommunen har fået lov til låne af miljøministeren.

Festugechefen lover dog, at festen på havneområdet ikke udebliver. Og at ugen afsluttes med det lysregatta på åen, som har været kutyme i mange år:

“Vi ved, at mange bådejere nyder at holde denne tradition i hævd, hvor de illuminerer deres både med festligt lys. Og for rigtig mange festugegæster rundt om i byen er det et flot syn at runde havneområdet, hvor de oplyste både sejler forbi,” slutter Mette Bertelsen.

Årets festuge i Randers finder sted 9.-17. august. Lysregattaen foregår på festugens sidste aften kl. 21, hvor det gode skib “Jens Ove” traditionen tro sejler forrest. Det er altid flot at se på, hvis vejret ellers er med arrangør og deltagere.

10. august 2024

* Ny skandale måske på vej til Kronjylland

Ulykkerne bare klæber til Randers. Journalist Mads Otte ved TV2 Østjylland påpeger i en glimrende podcast, at Randers bare er ramt af ulykker. Nogle af dem desværre selvforskyldte.

Som om det ikke var slemt nok allerede – med Danmarkshistoriens største jordskred ved Nordic Waste. Randers har desværre udviklet sig til skandalernes by. Ikke kun historisk set, for her er der rigeligt at tage af. Men også lige her og nu – i 2024.

For ikke nok med, at Randers Kommune lukkede “jordforbedringsvirksomheden” Nordic Waste ind i varmen med bind for begge øjne. Og efterfølgende undlod at holde øje med virksomhedens højrisikable aktiviteter på miljøområdet. Eller i hvert fald holdt kikkerten for det blinde øje.

Lige nu slås kommunen derfor med gigantiske udgifter til oprensning efter Danmarkshistoriens største og efter alt at dømme helt selvforskyldte jordskred i Ølst Bakker. Et trecifret millionbeløb, som uskyldige borgere i Randers kan komme til at betale af på i mange år fremover. En østjysk udgave af Brixtofte og Farum.

Men heller ikke nok med det. Lige nu slås man også med en gryende skandale i den helt nye Naturnationalpark Fussingø. Randers Amtsavis kunne for nylig fortælle sine læsere, at Naturstyrelsens øverste chef for statsskovdistriktet, hvor den nystiftede Naturnationalpark Fussingø ligger, efter alt at dømme er fjernet fra posten.

Det drejer sig om skovrider Peter Brostrøm, som er politianmeldt og tiltalt for mishandling af 77 dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Han risikerer fængselsstraf, hvis han dømmes. En anden medarbejder i Naturstyrelsen er ligeledes tiltalt.

Mange kender primært Peter Bostrøm som bror til Søren Brostrøm, der blev landskendt som direktør for Sundhedsstyrelsen under Corona-krisen. En stilling, han havde beklædt siden 2015.

Søren Brostrøm tiltrådte sidste år en international topstilling i Geneve – som seniorrådgiver for Verdenssundhedsorganisationen WHO’s generaldirektør og med ansvar for effektivisering af den gigantiske internationale organisation. 

Den tre år ældre Peter Brostrøm kan i stedet se frem til flere retsmøder herhjemme og i værste fald fængselsstraf, hvis han kendes skyldig i dyremishandling.

Sagen må have været graverende. Brostrøms navn og kontaktoplysninger blev med kort varsel fjernet helt fra Naturstyrelsens officielle hjemmeside.

10. august 2024

* “I naturens vold”

Skovrider Peter Brostrøm har i flere år, med udgangspunkt i Naturstyrelsen Kronjylland, varetaget naturen i det store østjyske statsskovdistrikt.

Han var blandt andet idémand til anlæg af den populære indvendige trappe i Kalø Slotsruin, som gør det muligt at komme i vejret og herfra få et overblik over det smukke og historiske område.

Peter Brostrøm har tidligere været under anklage for dyremishandling. Blandt andet i 2021, hvor det drejede sig om klager over misrøgtede dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Dem, der først nu skal en tur i retten.

Skovrider Brostrøm forsvarede sig dengang bravt mod den rejste kritik på TV. Han forklarede Naturstyrelsens tanker omkring “rewilding” med udsætning af store græssende dyr som heste og køer. En omdiskuteret form for naturpleje, hvor de udsatte dyr må klare sig selv og derfor ind imellem lever et liv på kanten.

De lever “i naturens vold”, som Brostrøm dengang udtrykte det. Og derfor kunne han ikke garantere, at der ikke ville opstå lignende problemer i fremtiden. Det var naturligvis ikke noget, man skulle tilstræbe. Men på den anden side heller ikke noget, man helt kunne undgå. Når man nu absolut vil holde dyr under hegn på et afgrænset område.

I naturen fortrækker dyrene jo til andre og forhåbentlig grønnere græsgange, når og hvis det kniber med føden det ene sted. Den mulighed har de ikke i en indhegning, som de ikke kan flygte fra. Derfor må de nødvendigvis fodres under kritiske forhold. Og det er de ikke blevet i den verserende sag, der nu snart skal en tur omkring Retten i Randers.

Sagen er ydermere endt med, at en sammenslutning af dyrlæger har sendt et åbent brev til miljøministeren. Heri anbefaler de at tilknytte en dyrlæge til hver styregruppe i landets nationalparker. Ud fra det fornuftige ræsonnement, at man jo ikke behøver at have forstand på at holde dyr, blot fordi man er uddannet til at dyrke træer.

Dyrlægerne anbefaler i deres brev til miljøministeren, at de udsatte dyr i nationalparkerne tilses ved månedlige dyrlægebesøg. Så man ikke risikerer retssager som den nuværende.

Peter Brostrøm har senest været involveret i etableringen af netop den omstridte Naturnationalpark Fussingø, som for nylig har set dagens lys under Naturstyrelsen Kronjylland.

Naturnationalparken har fået tidligere håndboldspiller og europamester Katrine Fruelund fra Randers som formand for en broget bestyrelse af meget forskellige “naturbrugere”: Hestefolk, motionsløbere og mountainbikere med flere.

Fruelund er tidligere byrådsmedlem opstillet for Venstre. Der har desværre ikke været megen plads til eller fokus på naturen i smukke Fussingø. Kun på brugen af den i kommunens nye naturnationalpark. Som vi kun alt for godt kender det fra Venstre. 

Præcis som i landets hidtidige nationalparker.

Naturen skal jo nødig blive for vild.

10. august 2024

---

* De Hellige Køer på Helgenæs

I 2020 havde vi sagen med “De Hellige Køer på Helgenæs”, hvor skovrider Peter Bostrøm også var involveret. En sag, der kunne være endt langt mere tragisk, end den gjorde.

Den kan du læse meget mere om i artiklen her – med ambulancer, blå blink, gul lægehelikopter og bissende kvæg på stranden:

“De Hellige Køer på Helgenæs“

---

* Ministerrokade måske på vej

Casper Dall, som er politisk redaktør på Avisen Danmark, har kigget både bagud og ind i krystalkuglen. I sidstnævnte ser han, at fødevareminister Jacob Jensen (V) er i akut risiko for at miste sit ministerjob. 

For det første kom Jacob Jensen for et par måneder siden ind på en suveræn sidsteplads i en popularitetsmåling blandt landets ministre. 

– Partiet har brug for en klar og tydeligere profil, og det er Jacob Jensen i sine snart to år i ministeriet ikke lykkes med at skabe, lød Casper Dalls analyse i Avisen Danmark.

Det har tilsyneladende været meget svært at være valgt for Venstre, landbrugsminister og selv landmand. I hvert fald på samme tid. Som en af sine allerførste ministergerninger fremskyndte Jacob Jensen (V) således udbetaling af landbrugstilskud til sig selv og sine landbrugende kolleger. Det så ikke pænt ud. 

Det gjorde det heller ikke, da han som næste skridt annullerede den foregående regerings planer om et totalt stop for trawlfiskeri i det lidende Lillebælt. Dette til fordel for en lille håndfuld fiskere, som så fortsat kunne pløje havbunden op med deres tunge redskaber. Man er vel erhvervsminister – ikke Miljøets Minister.

Ifølge Casper Dall formåede Jacob Jensen (V) heller ikke at gøre nogen god figur i diskussionen om den kommende CO2-afgift på landbruget. Tilsyneladende hænger Jacob Jensens ministerpost derfor i en tynd tråd ved en kommende ministerrokade. 

Som mangeårigt og tidligere lønnet bestyrelsesmedlem i Danmarks største og mest forurenende havbrug, japansk-ejede Musholm, vil han ikke blive savnet af nogen med bare den mindste smule interesse for et bedre vandmiljø.

Jacob Jensen (V) har om nogen gjort sit til et ringere.

10. august 2024

---

* Surfere og PFAS

Miljøforkæmper Bjarne Hansen har haft besøg af den lokale Surf & Work gruppe, der pt. holder til i Thyborøn.

De havde en friaften, og den valgte de at tilbringe på RavMuseet, hvor Bjarne svarede på spørgsmål og fortalte om Rigets tilstand. 

Medlemmerne af denne gruppe er jo blandt dem, der tilbringer allermest tid i direkte kontakt med saltvand og havskum ved Harboøre Tange. Ikke mindst PFAS-forureningen i Limfjorden og Vesterhavet bekymrede derfor surferne.

Da Bjarne kort før sommerferien havde modtaget Miljøstyrelsens status for PFAS-forurening, kunne han fortælle de fremmødte surfere, at styrelsen skam havde løst alle problemerne til UG – hjemme ved skrivebordet:

---

“Grænseværdierne for PFAS er blevet sat op fra 0,65 ng/l til 40 ng/l. Undlader vi så havskummet, ser det meget tilforladeligt ud. 

Grænseværdien for udledt spildevand (PFAS) har man fået skrevet ned på 33 ng/l fra 1.400 ng/l.

En hyggelig aften, hvor surfernes bekymrede forældre selvfølgelig også var velkomne.

Billedet herover vil stå som et minde for mig i mange år.

Tak til jer alle,

Bjarne”

---

Bjarne Hansen understreger, at der naturligvis ikke bliver mindre PFAS i vandet af, at Miljøstyrelsen blot ændrer på grænseværdierne. Uden samtidig at ændre på størrelsen af udledningerne.

Det er en højt udviklet dansk specialitet, der kan løse næsten alle miljøproblemer. På papiret. Så det ser godt ud i Bruxelles. Desværre ikke i vandet, der stadig er lige fyldt med PFAS.

Og desværre med fuld accept fra både Havets Minister og Miljøets Magnus. Dem har vi ikke været heldige med.

Men på Cheminova er de begejstrede.

3. august 2024

* Burn Mill Restoration

Netop forgangne 18. juli blev en stor dag i kampen mod den ødelæggende vandkraft. Den dag gik man nemlig i gang med at fjerne opstemningen ved Burn Mill, der i årtier har leveret vandkraft til området nedstrøms den verdensberømte Loch Leven sø i Skotland.

Loch Leven ligger nord for Edinburg, på nordsiden af den store Firth of Forth. Der er tale om den største lavlandssø i Storbritannien – hjemsted for flere rugende andefugle end de fleste andre steder i Nordeuropa. 

Loch Leven er ligeledes verdensberømt for sin stamme af storplettede Loch Leven ørreder, som var blandt de første til at tage turen tværs over Atlanten – med dampskib til et nyt og forhåbentlig bedre liv i Nordamerika, som på det tidspunkt kun husede kildeørreder i øst og regnbueørreder i vest. Ingen europæiske Salmo trutta ørreder.

Beliggende i det skotske lavland lider River Leven af flere ting, der minder om danske forhold. Afløbet fra Loch Leven er således langsomt strømmende og kraftigt reguleret. 

Opstemningen ved Burn Mill er en historisk overløbsstruktur forbundet med den lokale mølleindustri. Den er blot 1,4 meter høj og 30 meter lang, men har alligevel stor betydning for livet i River Leven.

Engang var denne opstemning en vigtig del af den lokale økonomi, men nu blokerer den for både opstrøms og nedstrøms passage af fiskelivet. Samtidig forstyrrer opstemningen den naturlige sedimenttransport i den nedre River Leven, hvor store mængder uønsket sediment derfor aflejrer sig.

Fjernelsen af ​​Burn Mill Dam har til formål at genoprette de naturlige processer i dette klassiske vandsystem. Det vil væsentligt forbedre vandløbets status under EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en “god økologisk tilstand” inden 2028. Skotland er ganske vist ikke medlem af EU, men forlod som en del af Storbritannien EU i 2020. Trods ellers et klart skotsk flertal for at blive i unionen.

EU-krav eller ej, så vil fiskepassagen blive markant forbedret ved fjernelse af opstemningen ved Burn Mill Dam. Dette især til gavn for nøglearterne laks og ørred. Samtidig vil fjernelsen fremme en tilbagevenden af ​​naturlige strømforhold og sedimenttransportprocesser i floden.

Herhjemme venter vi så spændt på tømningen af Tange Sø, så Danmark som et godt og lovlydigt medlemsland også kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv.

Så Gudenåen atter kan flyde frit. Efter 100 år i vandkraftens lænker.

3. august 2024

* Hvad er en “listevirksomhed”?

Det konkurslukkede Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling, som lige nu er under rekonstruktion, er begge såkaldte “listevirksomheder”. 

I miljømæssig forstand refererer betegnelsen “listevirksomhed” til en virksomhed, der er registreret på en offentlig liste over virksomheder med miljømæssige forpligtelser eller særlige miljømæssige forhold. 

Dette kan inkludere virksomheder, der har en betydelig miljøpåvirkning, og som derfor er underlagt strengere reguleringer og overvågning. Typisk kan det dreje sig om følgende:

---

Virksomheder med miljøgodkendelse

Virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse for at operere, fordi deres aktiviteter kan påvirke miljøet væsentligt. Dette kan omfatte fabrikker, affaldshåndteringsfaciliteter, og energiproduktionsanlæg.

Virksomheder underlagt specifikke miljøkrav

Virksomheder, der skal overholde særlige miljøstandarder og -krav, såsom dem der relaterer til emissioner, affaldshåndtering, vandforbrug eller brug af farlige stoffer.

Rapporteringspligtige virksomheder

Virksomheder, der er forpligtede til at rapportere om deres miljøpåvirkning, som en del af nationale eller internationale miljøovervågningsprogrammer.

---

Formålet med sådanne lister er at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed, så myndigheder og offentligheden kan holde øje med virksomhedernes miljøpraksis og sikre, at de overholder relevante lovgivninger og reguleringer.

Det kræver blot, at myndighederne så også udfører den nødvendige kontrolvirksomhed. I tilfældet Nordic Waste manglede således samtlige ellers påkrævede tilsynsrapporter. Der er stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet havde været nogen reel kontrol.

De lovpligtige tilsynsrapporter måtte derfor gendigtes. “På bagkant”, som Randers Kommune selv udtrykte det.

Det er hverken betryggende eller i henhold til loven.

3. august 2024

* Principiel sag i retten

To juridiske eksperter i miljøret bakker nu op om, at sagen omkring Nordic Waste er så principiel, at den bør afgøres i retten. Det er juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh og professor emerita ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse. 

Begge har helt tilbage i 2008 kritiseret den tilpassede danske udgave af miljøskadeloven, som nuværende Randers-borgmester Torben Hansen selv var med til at vedtage, da han sad i Folketinget som miljøordfører for Socialdemokratiet. 

Den ville ikke fungere med det danske forbehold, advarede de allerede dengang. Det har nu desværre vist sig at være rigtigt.

Radio4, der har fulgt sagen tæt siden årsskiftet, kan fortælle, at DSH Recycling ser sagen som så principiel, at den nødvendigvis må afgøres ved en domstol. 

Retten i Randers har lige nu sagen liggende og skal afgøre, om den sendes videre i systemet. Ejerne af Nordic Waste ønsker den sendt direkte til Vestre Landsret i Viborg.

DSH Recycling fortæller i den 42 sider lange stævning, at man ønsker såvel den tidligere formand for Nordic Waste, Søren Gran Hansen, som tidligere direktør Lene Lange og de to medstiftere Christian Nielsen og David York afhørt i sagen.

Der er stadig rigtig mange ubelyste og uafklarede forhold i sagen om Nordic Waste. Som måske kan forklare de 375 millioner kroner, Randers nu må låne, og som skatteborgerne i kommunen kan frygte at skulle betale af på i mange år.

Dette som del af de samlede udgifter til oprydning efter Danmarkshistoriens største jordskred, der på et tidspunkt truede med at oversvømme en hel landsby med giftig jord og mudder.

3. august 2024

* På mulig vej til EU-Domstol

Søsterselskabet til Nordic Waste, DSH Recycling, blev for alvor landskendt i foråret 2024, hvor Kammeradvokaten satte fokus på den indtil da ret ukendte virksomhed. 

Kammeradvokaten vurderede da, at DSH Recycling på lige fod med Nordic Waste kunne betragtes som “driftsherre” på fabriksgrunden. Og at DSH som sådan kunne gøres ansvarlig for jordskredet og dets efterfølgende økonomiske konsekvenser. Trods ellers konkursen for søsterselskabet Nordic Waste.

Dette via et såkaldt “gældsgennembrud”, der skulle overrule den selvvalgte konkurs af Nordic Waste og sende kravet videre til de stadig eksisterende ejere, den fynsk baserede milliardkoncern USTC.

Denne svarede imidlertid igen ved at lade DSH Recycling stævne Randers Kommune og påpege et eget tab på 334 millioner kroner i forbindelse med lukningen af Nordic Waste. Dette ud fra devisen, at det bedste forsvar ofte er et angreb. De to stridende parter står derfor stejlere end nogensinde over for hinanden.

Webmediet CleanTechWatch har forelagt den komplicerede sag for juraprofessor ved Syddansk Universitet (SDU), Frederik Waage. Han vurderer, at Randers Kommune kan ende i et årelangt limbo omkring det økonomiske ansvar for Nordic Waste skandalen. Viser det sig, at sagen er så principiel, at den skal afgøres ved EU-Domstolen, kan en afgørelse tage flere år.

EU-Domstolen fortæller selv i sin redegørelse for 2023, at den gennemsnitlige behandlingstid for sager typisk er på ét til to år – alt afhængig af sagernes størrelse og kompleksitet. Indtil videre ligger stævningen fra DSH hos retten i Randers, som skal afgøre, om sagen sendes videre.

Juraprofessor Frederik Waage fra SDU vurderer over for CleanTechWatch, at den seneste stævning fra DSH Recycling kun er starten på et årelangt retsligt opgør om ansvar og erstatning i forbindelse med jordskredet i Ølst.

Ikke just det, en snart gældsramt kommune som Randers har brug for at høre. Det vil lægge låg på kommunens aktiviteter i mange år fremover og uundgåeligt øge skattetrykket på kommunens borgere.

3. august 2024

* Nordic Waste stævner Randers

Det bedste forsvar er som bekendt ofte et angreb. Det mener i hvert fald ejerne af DSH Recycling, som er et søsterselskab til det nu konkurslukkede Nordic Waste. 

DSH Recycling har således netop stævnet Randers Kommune i sagen om Danmarkshistoriens største jordskred. Det kan webmediet Radio4 fortælle efter en aktindsigt i “hidtil ubeskrevne dokumenter”.

Randers Kommune havde ellers troet og håbet på et såkaldt “gældsgennembrud”, der ville sende regningen for oprydning videre til ejerne af Nordic Waste, selv om disse valgte at gå konkurs. Trods deres ellers flere milliarder på kontoen.

Hovedejeren bag både DSH Recycling og Nordic Waste – den fynskbaserede USTC koncern – havde således et ekceptionelt godt 2022/23 regnskabsår med et rekordoverskud på 2,9 milliarder kroner. For 2021/22 gik der 1,2 milliarder kroner ind på kontoen. Mod blot 600 milllioner i regnskabsåret 2020/2021.

USTC har efterfølgende haft et dårligt 2023/24 regnskabsår og er nu endt med et beskedent overskud før skat på en kvart milliard kroner. Helt eksakt  252 millioner. Det dramatiske fald i indtjeningen skyldes især datterselskabet Bunker Holdings oliehandel og relaterede aktiviteter i Afrika.

USTC kalder selv regnskabsåret 2023/24 for et “Annus Horribilis”. Et horribelt år, som afdøde Dronning Elizabeth II jo døbte 1992, hvor skandalerne og de royale skilsmisser væltede ind over det engelske kongehus.

USTC fortæller i den forbindelse, at den selvvalgte konkurs for Nordic Waste isoleret set og indtil videre har kostet koncernen 334 millioner kroner. Hvilket meget vel kan have været medvirkende til DSH Recycling’s seneste beslutning om stævning af Randers Kommune.

Som et rent selvforsvar mod angreb på en ellers accepteret forretningsmetode, der gør det muligt at lukke selskaber og dermed unddrage sig yderligere ansvar.

26. juli 2024

* 42 sider lang stævning

For nylig gav miljøminister Magnus Heunicke (S) Randers Kommune dispensation til at låne 375 millioner kroner til dækning af udgifter til oprydning efter jordskredet ved Nordic Waste. Penge, som borgerne i Randers Kommune indtil videre selv må stå på mål for. Som skatteborgerne i sin tid og i en årrække måtte det i Brixtoftes Farum.

To velkendte juridiske eksperter i miljøret bakker nu op om, at sagen er principiel og derfor bør afgøres i retten. Det er juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Pagh, og professor emerita ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse. 

Begge har helt tilbage i 2008 kritiseret den danske udgave af miljøskadeloven, som nuværende Randers-borgmester Torben Hansen selv var med til at vedtage, da han sad i Folketinget som miljøordfører for Socialdemokratiet. Loven ville ikke fungere med det danske retsforbehold, advarede de to juridiske eksperter. Alligevel blev loven vedtaget.

Radio4, der har fulgt sagen tæt siden årsskiftet, kan nu fortælle, at DSH Recycling ser sagen som så principiel, at den nødvendigvis må afgøres ved en domstol. DSH har derfor bedt om at få sagen behandlet af Vestre Landsret i Viborg.

DSH Recycling fortæller i den 42 sider lange stævning, at man ønsker såvel den tidligere formand for Nordic Waste, Søren Gran Hansen, som tidligere direktør Lene Lange og de to medstiftere Christian Nielsen og David York afhørt i sagen.

Det er der mange i Randers, som ser frem til. Rygterne har længe kørt omkring netop disse personer og deres ageren i forbindelse med Nordic Waste. Inden nedlukning og konkurs. Det er rygter, som må bekræftes eller afkræftes, hvis et ansvar skal placeres og Randers Kommune komme videre.

Der er således stadig mange ubelyste og uafklarede forhold i sagen. Som måske kan forklare de 375 millioner kroner, Randers nu må låne, og som skatteborgerne i kommunen i værste fald skal betale af på i de kommende mange år.

375 millioner kroner er ingen klatskilling for en snart fattig og gældstynget kommune som Randers.

26. juli 2024 

* Klage til Ankestyrelsen

Der har siden årsskiftet og sågar også tidligere været rejst kritik af den dårlige kommunikation mellem kommunalbestyrelsen, byrådet og den nu lukkede virksomhed Nordic Waste.

Der har været rejst kritik af de miljøtilladelser, som Randers Kommune har udarbejdet, og som Nordic Waste har arbejdet efter siden etableringen i 2018. Hvis det altså viser sig at være tilfældet. Kommunens kontrol har jo vist sig mangelfuld hvis overhovedet eksisterende.

Meget tyder på, at ikke alle krav er blevet overholdt. Det har været katastrofalt for ikke mindst Alling Å, der løb kun få meter fra fabriksgrunden. Store mængder forurenet vand er gennem de seneste år løbet ud i åen og videre ud til Grund Fjord og Randers Fjord.

Nu er der så også rejst kritik af, at Randers Kommune har bedt Randers Havn om at søge tilladelse til opbevaring af stærkt forurenet jord fra jordskreddets begyndelse. Jord, som i al hast blev gravet bort og kørt til Forsvarets arealer i Tirstrup. Her blev det deponeret som kun “lettere forurenet jord”, der efterfølgende viste sig at indeholde store mængder giftige tungmetaller.

Randers Kommune vil nu deponere jorden i et åbent system på havnens egen jordtip, hvilket uundgåeligt vil lække tungmetaller som ikke mindst barium og nikkel til den i forvejen hårdt belastede Randers Fjord. Altsammen med det formål at spare penge for den trængte kommune, men desværre på direkte bekostning af miljøet.

Denne beslutning har allerede fået et af havnens lønnede bestyrelsesmedlemmer til at trække sig i protest. Det var byrådsmedlem for Østbroen, civilingeniør Peter Møller Kjeldsen, som trak sig med øjeblikkeligt varsel efter afgørelsen den 21. maj.

Senest har et andet byrådsmedlem indgivet en klage til Ankestyrelsen. Det er Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, der til daglig er advokatfuldmægtig i Randers. Han mener ikke, at en beslutning som den ovennævnte kan træffes uden en foregående udvalgsbehandling. Han anmoder derfor om, at Ankestyrelsen midlertidigt suspenderer beslutningen.

Dette med direkte henvisning til kommunestyrelseslovens §§ 8, stk. 4, og § 20, stk. 1, 3. pkt. Ankestyrelsen har nu sendt klagen videre til  Randers Kommune med anmodning om en udtalelse herfra.

Ankestyrelsen skal bruge denne til at vurdere, om der er grund til at rejse en tilsynssag mod kommunen.

26. juli 2024 

* De manglende mails

Samme Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten har også spurgt ind til en angiveligt manglende mail-korrespondance mellem en navngiven medarbejder hos Randers Kommune og de to listevirksomheder Nordic Waste og DSH Recycling. Og det er ikke nogen tilfældig medarbejder.

Den pågældende har således både udfærdiget eksisterende miljøtilladelser til de to virksomheder og angiveligt forestået efterfølgende kontrolbesøg på fabriksgrunden, hvor jorden skred og bygninger styrtede sammen i løbet af 2023. Tilsyneladende uden at dette gav anledning til advarsler, anmærkninger eller indskærpelser fra kommunen.

Imidlertid eksisterede rapporter fra disse kontrolbesøg slet ikke. Selv om loven ellers kræver det. De blev efterfølgende “gendigtet” eller udarbejdet “på bagkant”, som det hed fra kommunen. Og nu kniber det så også med at finde mail-korrespondance mellem den pågældende medarbejder og de to listevirksomheder i perioden fra 26. september 2018 til 24. januar 2022. I samfulde tre år og tre måneder.

Kasper Fuhr Christensen har derfor sendt en forespørgsel herom til kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Denne gav dog ikke noget konkret svar, men sendte i stedet et link til den journaliserede korrespondence mellem medarbejderen og de to virksomheder. Det drejer sig om flere hundrede sider, som det tager lang tid at tygge sig igennem.

Efter at have gjort det, konkluderer Kasper Fuhr skriftligt over for kommunaldirektøren, at der i nedennævnte periode ikke ses at være nogen journaliseret korrespondance mellem den pågældende medarbejder og nedennævnte selskaber. I de tre år og tre måneder, hvor kommunen ellers har haft ham på lønningslisten.

Man kan så undre sig over, at der enten overhovedet ingen mails er blevet sendt i mere end tre år. Eller om nogen mon skulle have ladet sig inspirere af statsminister Mette Frederiksen til at slette dem for eftertiden. Hvis de nu skulle have været af kompromitterende karakter. Det er i hvert fald min og mange andres første tanke.

Kasper Fuhr fortsætter selv, at når der henses til den pågældende medarbejders mange tilsynsbesøg i selvsamme periode, da er det så bemærkelsesværdigt, at det bør give anledning til yderligere undersøgelser.

Dem venter vi nu på med spænding.

26. juli 2024 

* Ljungan: Indavl og vandkraft

I svenske Jämtland har man den lange elv Ljungan løbende tværs igennem landskabet. Det er en elv, der i lighed med de fleste andre større svenske elve er plaget af vandkraft og har været det i årtier.

Laksen i Ljungan har derfor været hindret adgang til sine oprindelige gydepladser mange steder og i mange år. Senest er der kommet fokus på, om disse vandringshindringer på sigt også kan have skadelig effekt på den genetiske sammensætning af fisk i elven.

For at undersøge dette har Länsstyrelsen besluttet at indsamle genetisk materiale fra 300 ørreder fanget i forskellige tilløb til Ljungan. Det beretter Sveriges Radio, som også kan fortælle, hvad de fundne genetiske resultater helt konkret kan bruges til:

Resultaterne skal måske bruges i retten, når der snart skal fældes dom over svenske vandkraftværker og driften af dem. Værkerne skal “miljøprøves”, som det så fornemt hedder. Og det skal ske næste år som del af et nationalt tilsyn med vandkraften.

– Det her bliver en af mange brikker i de kommende miljøprøvninger, siger Jens Fuchs, der er chef for Vattenenheten ved Länsstyrelsen i Jämtland, til Sveriges Radio.

Det er forskeren Stefan Palm fra Sveriges Lantbruksuniversitet, som skal forestå det praktiske arbejde med den genetiske kortlægning af de undersøgte ørreder. Han skal undersøge den mulige indavl og graden af den, hvor lokale bestande er isoleret fra hinanden på grund af opstemninger til vandkraft.

Ljungan er en elv, der har sit udspring nær Trondheim i Norge. Herfra løber den gennem Vesternorrland, inden den tømmer sit vand ud i Østersøen ved byen Sundsvall, omtrent midt på den svenske østkyst. Så meget ved vi. Men hvor lang en elv Ljungan egentlig er, hersker der delte meninger om:

Der er enighed om, at Ljungan er lang – mere end 300 km fra udspring til udløb. Men spørger man den engelske Wikipedia, så er Ljungan 322 km lang. Spørger man den danske Wikipedia, da er Ljungan 350 km lang. Og spørger man endelig den svenske Wikipedia, er Ljungan hele 399 km lang. Længden er således en relativ ting, der afhænger af, hvor der måles, og hvem der måler.

Fra godt 300 til knap 400 km. Lidt af en forskel, men så er der jo også den nationale stolthed at tage til. Den svenske angivelse er derfor også den suverænt længste. Ljungan er under alle omstændigheder mere end dobbelt så lang som vor egen hjemlige Gudenå, der også kæmper med vandkraftens kvælertag og har gjort det i 100 år.

Med Tangeværket og Tange Sø som eneste større tilbageværende vandringshindring for laks, ørreder og ål.

26. juli 2024

* Gudenåen og Tangeværket

Tangeværket ved Gudenåen er allerede “miljøprøvet” flere gange, som svenske Ljungan med sine mange kraftværker også snart skal det. Og Tangeværket lever ikke op til kravene om “god økologisk tilstand” som ellers foreskrevet og krævet i EU’s Vandrammedirektiv. En tilstand, der skal værd opfyldt senest i 2028.

Tangeværket og det kunstige vandkraftmagasin Tange Sø delte og deler stadig den godt 150 km lange Gudenå i to skarpt adskilte dele: Opstrøms og nedstrøms Ans by, der spærrer for fri passage.

Men ikke nok med det. Tange Sø ligger nemlig præcis, hvor Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser lå før etableringen af det kunstige vandkraftmagasin. På åens hurtigst strømmende 10 km, som havde det største fald og dermed de bedst tænkelige forhold for gydning. Gudenå-laksen uddøde derfor med søen, der lå færdig og fyldt op med vand i 1924. 

Den allersidste vilde Gudenå-laks laks blev således fanget i 1928. For snart 100 år siden. Ørredbestanden, som havde halvdelen af sine naturlige gydepladser i de mindre tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket, blev derfor ikke elimineret helt – kun halveret. Lilleåen, som løber ud i Gudenåen hernede, er i dag den største og vigtigste leverandør af naturligt producerede ørreder.

Men heller ikke nok med det. Den blotte eksistens af en kunstig kraftværkssø gør det nemlig umuligt for nedtrækkende ungfisk af laks og havørred at passere helskindet gennem det lavvandede vandmagasin, der i dag huser en stor bestand af rovfisk som gedder, sandarter og knuder. 

80-90% af de nedtrækkende lakse- og ørredsmolt ender således i maven på ventende rovfisk i Tange Sø. Det er veldokumenteret gennem flere undersøgelser. For den udryddelsestruede ål er situationen lige så kritisk. Den havner nemlig under sit nedtræk i turbinerne, hvis roterende blade maltrakterer eller dræber ålene. Det nytter derfor ikke at sætte fisk ud opstrøms værket og magasinet .

Men sandelig heller ikke nok med dette. For skulle det endelig lykkes en ål, en ørred eller en lille laks at nå helskindet gennem eller uden om Tangeværket, så venter endnu flere sultne rovfisk på de fortumlede fisk i det hvidskummende vand nedstrøms turbinerne. Her er de et let bytte efter turen gennem værket.

Meget få fisk fra Gudenå-systemet når derfor ud i fjord og hav, hvor de skulle have vokset sig store. Inden de som voksne og kønsmodne vendte tilbage til Gudenå eller Sargassohav for selv at gyde. Bestandene er derfor i frit fald.

– Måske indavl i forbindelse med vandkraft også spiller en rolle? Det vil den svenske undersøgelse af fiskebestanden i Ljungan forhåbentlig give et praj om. 

26. juli 2024

* Treparten og de Tyve Fjorde

Det er mildest talt svært at se, hvor man skal begynde og ende i den nye Grønne Treparts lovede indsats for det døde eller i bedste fald døende danske vandmiljø. Mange steder ser det hele temmelig håbløst ud – efter årtiers uhæmmet udledning af kvælstof fra landbruget, intensivt bundtrawl og ødelæggende muslingeskrab.

Men ikke nok med det. I landets suverænt største fjord Limfjorden har man gjort det hele ekstra besværligt for sig selv. Dette ved samtidig at tillade et ødelæggende muslingeskrab muliggjort af dyrkning og udlægning af kunstigt producerede muslinger. En dødbringende cocktail, som gør det helt umuligt for vandmiljøet at komme sig igen.

Den Grønne Trepart har skåret igennem sumpen af iltsvind og bundvendinger og udvalgt tyve fjorde, som ikke er i en så forfærdelig tilstand, at alt håb er ude. Fjorde, som man tror kan reddes fra den endelige kvælningsdød med en ekstra håndsrækning.

Det drejer sig om følgende fjorde, som Havets Minister ifølge Miljøministeriet vil give en hjælpende hånd. Fjorde, som alle skal have et markant forbedret vandmiljø inden 2027:

---

Jylland

• Nibe Bredning og Langerak (østlige del af Limfjorden)
• Mariager Fjord (ydre)
• Randers Fjord (indre og ydre) 
• Norsminde Fjord
• Horsens Fjord (ydre)
• Vejle Fjord (indre og ydre)
• Kolding Fjord (ydre)

Samsø

• Stavns Fjord

Fyn

• Gamborg Fjord
• Odense Fjord (Seden strand og ydre)
• Faaborg Fjord 
• Kerteminde Fjord 
• Nyborg Fjord 

Sjælland

• Kalundborg Fjord 
• Skælskær Fjord og Nor 
• Karrebæk Fjord 
• Dybsø Fjord
  

---

– Er din lokale fjord med på redningslisten?

Opgivelserne stammer fra Miljøministeriet, der åbenbart har haft lidt svært ved at tælle fjorde. Det er i hvert fald svært at tælle til tyve på denne liste. Tæller man røde prikker på ministeriets kort, finder man dog et par lokaliteter mere.

Der er i alt 32 navngivne fjorde fordelt over hele Danmark. Under alle omstændigheder er de nævnte fjorde ifølge professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet dem, der hurtigst kan forbedres. Det siger han til Danmarks Radio:

– Det er nemme fjorde. Dem, der er nemme at nå i mål med. De har selvfølgelig store problemer, men her kan det lade sig gøre at nå i mål med det, der ligger i Trepartsaftalen.

Den nordjyske Limfjord, som er den største og generelt mest belastede af alle danske fjorde, er derfor ikke med på listen over fjorde, der skal reddes. Kun afløbet mod øst.

Det er for stor og kompleks en opgave, der i tilgift til massive udledninger fra det omgivende landbrug kompliceres af en omfattende dyrkning af muslinger, etablering af kunstige kulturbanker til muslinger samt efterfølgende muslingeskrab. Med et mildest talt modstridende kvælstofregnskab.

Læg hertil vekslende saltholdigheder og lagdelinger forårsaget af det indtrængende vand fra Nordsøen. En kompliceret cocktail, der for længst har taget livet af den lavvandede fjord i nord.

Afslutningsvis blev Magnus Heunicke spurgt af EkstraBladet, om Havets Minister nu helt havde droppet Havet og i stedet reduceret sig selv til De Tyve Fjordes Minister?

Det ville Heunicke, der ellers selv er journalist af uddannelse, ikke svare på.

20. juli 2024

* Sådan defineres “kvælstofindsatsen”

Kvælstof er en svær størrelse at blive klog på. Kvælstof er nemlig på én gang en aldeles uundværlig del af vandmiljøet. Og samtidig en potentielt dødbringende del af det. For meget kvælstof kvæler nemlig livet i det samme vandmiljø.

Det kan desværre være svært at sætte konkrete tal på, hvor meget kvælstof et givet vandmiljø kan tåle. Det afhænger af faktorer som ikke mindst gennemstrømning og vandudskiftning.

Nedenstående tre elementer indgår i beregningen af, hvor meget kvælstof der generelt skal reduceres fra landbruget for at nå målet om en “god økologisk tilstand” i de danske farvande:

Statusbelastningen er et udtryk for, hvor stor udledning af kvælstof, der er i dag. Den bliver typisk beregnet som et gennemsnit af en årrække. Derfor har det stor betydning, hvilke år der regnes med. Ja, faktisk slås man næsten om udvælgelsen.

I de nuværende vandplaner ligger statusbelastningen på 56.300 tons.

Baselineeffekten er et udtryk for, hvor stor en kvælstofreduktion der kommer af tiltag, som allerede er besluttet. Altså en inddragelse af den forventede og  beregnede udvikling i kvælstofudledningen. 

Baselineeffekten i de nuværende vandplaner ligger på 4.900 tons.

Målbelastningen er et udtryk for, hvor langt kvælstofudledningen skal bringes ned, før vi i Danmark kan forvente at opnå den ønskede “gode økologiske tilstand” i vore vandområder.

Målbelastningen i de nuværende vandplaner er 38.400 tons.

---

Regnestykket ser efterfølgende således ud: 

Statusbelastningen på 56.300 tons minus baselineeffekten på 4.900 tons giver 51.400 tons.

Herfra skal så trækkes målbelastningen på 38.400 tons, hvilket giver 13.000 tons. 

---

Samlet set skal landbruget derfor udlede 13.000 tons mindre kvælstof end i dag for at nå i mål med Vandrammedirektivet. Om året. Indtil målet er nået.

Det kan lyde lidt som hokus pokus og er det også. I praksis er det nemlig ingen eksakt videnskab. Der er mange haner at skrue på og store usikkerheder i dette spil, som tilmed er underlagt vejrligets luner og nedbørens mængde.

Altsammen naturligvis forudsat, at dansk landbrug ikke igen øger sin nuværende gødskning med og efterfølgende udledning af det kvælende kvælstof. 

At Moderaternes Lars Løkke ikke lancerer en ny Landbrugspakke, som han gjorde det i 2016.

Dengang dog for Venstre.

20. juli 2024

* Genskabelse af Alling Å

I forbindelse med kampen mod de skridende jordmasser ved Nordic Waste og bortgavning af store jordmængder definerede Randers Kommune et såkaldt “tracé”, hvori Alling Å efterfølgende kan reetableres. Et teknisk ord for vandløbets rumlige forløb i landskabet.

Dette arbejde har medført bortgravning af dele af bakken øst for Gl. Aarhusvej for her at skabe plads til en ny å, cykelsti, vejgrøft og en ny Gammel Århusvej. Jorden herfra anvendes til afdækning af volde og lignende. 

Randers Kommune har klogeligt besluttet, at Alling Å genetableres i et frit forløb og ikke som frygtet rørlægges over en strækning langs Nordic Waste. I den forbindelse er der gravet et stort hul på tværs af Gl. Aarhusvej til den underføring af Alling Å, der skal etableres. 

Den nye underføring udføres, så den er tilpasset de større vandmængder, der er kommet siden den oprindelige å’s vejunderføring. Kravene til sikring af faunapassage for oddere, gnavere og andre mindre pattedyr vil i den forbindelse også blive tilgodeset.

I den forhåbentligt kommende tørtid vil åen blive åbnet strækning for strækning. Det vil medføre, at vandet kortvarigt kan forplumres, når et nyt stykke å åbnes. Randers Kommune orienterer videre:

---

“For at sikre at vandet Alling å igen kan løbe frit, foretages der en vedligeholdelse/oprensning af å-stykket helt frem mod E45. Dette Å-stykke er efter 8 måneder uden vand groet så meget til, at det ellers ville forårsage oversvømmelser.”

Se fotos af denne strækning her.

“I den forbindelse udføres der de nødvendige tiltag til at sikre at vandløbet fremover vil fremstå i en bedre økologisk tilstand. Arbejderne har været drøftet med de berørte lodsejere, som bakker initiativet op.”

---

I bedste fald kan vi ende op med en ny og langt bedre Alling Å end den, vi mistede ved vinterens fatale jordskred. Og vi vil kunne fortsætte med den allerede planlagte naturgenopretning af åen længere nedstrøms, hvor Alling Å i forvejen hørte og stadig hører til de mest mishandlede og afvandede åsystemer i Danmark.

Samtidig vil der forhåbentlig være bedre kontrol med de mange tungmetaller og miljøgifte, der hidtil løbende er lækket til Alling Å fra fabriksgrunden ved Nordic Waste. Og herfra videre til Grund Fjord og Naturpark Randers Fjord, hvor man netop har modtaget tilsagn om milliontilskud fra den Danske Naturfond. Biodiversiteten skal øges – blandt andet med nye stenrev.

Seneste, men desværre ikke eneste slange i det nye paradis er Randers Kommunes planer om at deponere store mængder tungmetal-forurenet jord på kommunens jordtip ved Randers Havn. Dette i åben forbindelse med og uundgåelig udvaskning til Randers Fjord via Kristrup Landkanal.

Herfra vil tungmetaller og giftstoffer med den udgående strøm fra Gudenåen fortsætte videre til Naturpark Randers Fjord og Natura 2000-område N14, der ligger længst ude ved Kattegat.

Det er desværre sådan, vi behandler de sidste rester af natur i Danmark. Inden vi kalder det “Naturpark” og sætter fine brune skilte op.

20. juli 2024