Kampen om Kolindsund

Nu er den gal igen ved Kolindsund Kanalerne på Djursland. Nu vil landbrug og pumpelaug bombe et af landets fineste havørredvande tilbage til stenalderen…
 

Kolindsund Kanalerne, der i dag hører til Danmarks mest produktive, hvad havørreder i både antal og størrelse angår, har en meget speciel forhistorie.

kolind

Selv om kanalerne er lige og kunstige, byder de i dag på megen værdifuld natur.
 

Oprindeligt – efter sidste istid – var området en stor tunneldal. Senere blev det til et sund, der forbandt Grenå med Randers Fjord. Endnu senere blev det til en sø, der afvandedes af den nuværende Grenå.

Men sådan skulle det ikke vedblive at være. Landbruget havde brug for mere jord til dyrkning, og derfor blev søen afvandet og området inddæmmet. I dag sørger kunstige diger og pumper for, at den gamle søbund holdes tør og dermed kan bruges som landbrugsjord.

“Ny Grenå”

Pumpevandet går ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes “Ny Grenå”, mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngedeSydkanal.

Det, vi i dag kalder “Kolindsund Kanalerne”, er altså det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen – samt en ligeledes kunstig Midtkanal.

Det er dog kun den kunstige og vandrige Nordkanal, der er interessant i lystfisker-henseende. Nordkanalen har øverst oppe tilløb af den lille Nimtofte Å – det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Kolindsund Kanalerne.

Her er der i november-december tæt pakket med store og gydemodne havørreder, som nyder godt af den gode vandkvalitet og ikke mindst den høje strømhastighed i Nimtofte Å. Det kan derfor ikke undre, at netop sammenløbet af Nimtofte Å og Nordkanalen er et af de helt store hotspots for havørredfiskerne i Kolindsund.

De allerfleste havørreder tages dog meget længere nedstrøms i Nordkanalen – og meget ofte på steder, der forekommer udenbys fiskere helt og aldeles håbløse. Strømmen i Nordkanalen er uhyre langsom – til tider så langsom, at strømmen på det nærmeste løber den anden vej, altså opstrøms!

Fra kanal og til å igen

Da kanalerne, som de ser ud i dag, var en realitet, blev de omfattet af en speciel “Kolindsundlov” fra 1934. En lov, der fuldt ud betragtede kanalerne som ren afvanding for landbruget. Og en lov, der holdt helt frem til 1987, hvor kanalerne i stedet kom ind under den da nyreviderede vandløbslov.

skaering

Vand- og landplanter skæres fra sejlende maskiner.
 

Kanalernes nye status sikrede dem da – i hvert fald i teorien – en mere lempelig behandling og vedligeholdelse end hidtil. Nu var det ikke længere lovligt at rense åen op med gravkøer. Det var ikke længere lovligt at lade afskåret grøde ligge i åløbet. Det var ikke længere lovligt at rette brinkerne af til snorlige kanter. Og man måtte ikke længere fjerne træer og buske fra diger og bredder.

Alt i alt skulle kanalerne således atter blive til mere å end kanaler – med et rigere dyre- og planteliv til følge. De smukke intentioner blev dog ikke ført ganske ud i praksis, hvor der stadig skete og sker en hårdhændet vedligeholdelse, der bestemt ikke lever op til de af amtet i vandløbsregulativet fastsatte målsætninger. Alligevel ser kanalerne i dag langt mere naturlige ud, end de gjorde under den gamle lovgivning.

Grøden skal skæres 4 gange årligt i perioden 15. maj til 15. september, og den drivende grøde skal efter endt skæring samles op. Dette sker desværre kun i meget begrænset omfang, hvilket billedmaterialet til fulde dokumenterer.

Vedligeholdelsen forestås af det lokale Kolindsund Pumpelaug, som årligt modtager 600.000 kroner fra Århus Amt for at udføre denne vedligeholdelse.

Oversvøm Kolindsund

Selvsamme Århus Amt, hvorunder Djursland og dermed også Kolindsund hører, fremførte for ikke så længe siden planer om, at hele Kolindsund-området skulle sættes under vand igen – altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand. Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der tog over, hvor den gamle plan måtte give op.

Århus Amt havde beregnet, at en oversvømning af Kolindsund ville holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet! “Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat”, lød det fra amtet.

De lokale landbrugere var ikke glade for budskabet. Der findes i dag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejes af godt 150 lodsejere, som hver især blev stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, hvis området blev sat under vand.

Landbrugerne ville have kr. 100.000,- i stedet, så der var lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder. Siden blev striden dog bilagt, idet amtet droppede planerne om at oversvømme Kolindsund. I hvert fald indtil videre.

Angreb fra pumpelauget

Men nu er den så gal igen. Nu trues kanalerne af det pumpelaug, som forestår vedligeholdelsen. Lauget ønsker nemlig at genoptage den gamle og meget hårdhændede vedligeholdelse af kanalerne, som blev praktiseret under den gamle Kolindsundlov af 1934. Det har de søgt om så sent som i foråret 2001.

groede

Den afskårne grøde skal ifølge loven samles op. Det bliver den ikke her.
 

I sensommeren 2001 foretager pumpelauget så på egen foranledning en opmåling på forskellige stationer i Nordkanalen, Sydkanalen samt Grenåen. På baggrund af denne opmåling giver Århus Amt så tilladelse til, at der kan graves, fældes træer og skæres anden form for vegetation – totalt i modstrid med det gældende regulativ fra 1996 og dermed klart ulovligt.

En sådan tilbagevenden til gammel praksis vil nemlig nødvendiggøre, at Århus Amt nedklassificerer kanalerne fra den nuværende B2-målsætning til en langt lempeligere målsætning som C-vandløb.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, at B2-vandløb som målsætning er laksefiskevand med mulighed for opvækst af yngel og skjul for større fisk. Dette kræver en forholdsvis stor fysisk variation samt en forureningsgrad, der ikke overstiger II. B2-vandløb er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

C-vandløb har derimod lempede målsætninger. Et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv er ikke påkrævet, og en forureningsgrad II-III accepteres. Der er ingen krav om forekomst af fisk, idet vandløbet alene har afvandingsmæssig interesse. Således stilles der heller ikke krav om nogen restvandføring efter oppumpning.

Det er vigtigt at forstå, at en C-målsætning ingen mening giver, dersom der er højere A- og B1-målsætninger længere opstrøms i vandsystemet. Hvilket netop er tilfældet med Kolindsund kanalerne. I så fald vil laksefisk ikke kunne gennemføre deres naturlige livscyklus, der netop medfører vandringer op og ned gennem vandsystemet.

C-vandløb er ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven, og der er således frit slag med hensyn til vedligeholdelsen. Det er derfor ikke så lidt af et skræk-scenario, dersom Kolindsund nedklassificeres fra B2 til C.

Tavse sportsfiskere

Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn (SGO), som lejer fiskeretten af og hvis bestyrelse har nære relationer til pumpelauget, vil ikke gøre indsigelse mod forslaget. Trods ellers mange protester fra de menige medlemmer, der til daglig fisker i kanalerne. Man er bange for at miste fiskeretten, hvis man lægger sig ud med det mægtige pumpelaug.

kant

Kanterne må ikke skæres ifølge regulativet. Det bliver de alligevel.
 

Oprindelig havde SGO ganske vist anket pumpelaugets ansøgning om en mere hårdhændet vedligeholdelse af kanalerne, men SGO kom senere på andre tanker og droppede indsigelsen.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der ellers har indsigelsesret i henhold til miljøloven fra 1973, og som normalt er meget oppe på mærkerne i netop vandløbssager, vil heller ikke gøre indsigelse. Dette af hensyn til SGO, der er medlem af DSF. En klassisk problemstilling i sportsfiskerkredse, hvor DSF tidligere har mistet mange medlemmer, når man talte vandmiljøets sag uden skelen til andre interesser. Medlemmer, som mistede fiskevand på det grundlag.

Grenå Turistforening er også blevet anklaget for ikke at involvere sig i sagen, der jo er af betydning for den lokale fisketurisme. Men turistforeningen melder hus forbi og udtaler endda, at man ikke mener, en tilbagevenden til hårdhændet vedligeholdelse vil skade fiskemulighederne i Kolindsund. Man ser således ikke noget problem i sagen.

Miljøbevidste lokale sportsfiskere har derfor følt sig magtesløse i spillet om kanalernes fremtid. Deres egne organisationer har ikke turdet involvere sig i sagen, men har i flere tilfælde sågar allieret sig med pumpelauget og støttet deres nye krav om en mere hårdhændet vedligeholdelse.

Indsigelse fra naturfredningsforeningen

Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (DN) er derimod oppe på mærkerne. Og da DN ikke har noget i klemme hos hverken amt eller pumpelaug, har man gjort indsigelse i henhold til gældende regulativ og vandløbslov.

Denne indigelse har opsættende virkning, men allerede på nuværende tidspunkt er der sket store skader på miljøet i og omkring kanalerne. Det overvejes derfor at indgive politianmeldelse mod pumpelauget.

Det er lystfisker og miljøforkæmper Benny Stanley, der har været primus motor i projektet. Som medlem af såvel sportsfiskerforeningen og naturfredningsforeningen har han presset på for en løsning til fordel for vandmiljøet. Det har indtil videre resulteret i en skriftlig trussel om ekskludering af sportsfiskerforeningen.

Da Århus Amt ikke har reageret på henvendelser fra DN, men samtidig stillet sig positiv over for pumpelaugets ansøgning om en mere hårdhændet vedligeholdelse af kanalerne, har DN set sig nødsaget til at klage videre til andre og højere instanser.

Således er der nu hele tre ministerier involveret i spillet om Kolindsund kanalernes fremtid: Fødevareministeriet, Miljøministeriet og i sidste ende måske også Indenrigsministeriet.

Svar fra ministerierne

Daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard svarer blandt andet følgende på klagen:

“Til jeres spørgsmål om nedklassificering af Kolindsund Landkanaler har jeg fået oplyst, at der ikke i det fremlagte forslag til regionplan 2001 for Århus Amt er påtænkt ændringer i klassificeringen, men at Århus Amt dog har en anmodning fra Kolindsund Pumpelaug om tilladelse til at gå tilbage til den tidligere gældende mere hårdhændede vedligeholdelse af kanalerne. En eventuel tilladelse vil ifølge Århus Amt nødvendiggøre en nedklassificering i forhold til den nugældende.

Danmarks Fiskeriundersøgelser finder, at en nedklassificering vil være et alvorligt tilbageskridt for fiskeinteresserne i området, fordi deraf naturligt vil følge en forringelse af vandløbets fysiske forhold.

Selv om jeg også finder det betænkeligt at nedklassificere landkanalerne, kan jeg ikke gå ind i sagen, eller i amtets forvaltning. Det er alene Århus Amt, der kan tage stilling til disse spørgsmål. Amtets afgørelse kan klages efter de herom gældende bestemmelser.”

Daværende miljøminister Svend Auken svarer blandt andet følgende på samme klage:

“Århus Amt er vandløbsmyndighed for Kolindsund Landkanaler og skal i henhold til vandløbslovens bestemmelser tilstræbe at sikre, at vandløbene kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som bl.a. er fastsat i regionplanens målsætning for vandløb. Amtet skal således sikre, at der til stadighed foreligger vandløbsregulativer for kanalerne, og at vandløbene administreres, herunder vedligeholdes, i overensstemmelse med regulativerne og under hensyntagen til de miljømæssige krav. Amtets afgørelser efter vandløbsloven kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen efter lovens regler herom.”

Således er altså fronterne trukket op i kampen om et af Danmarks mest produktive havørredvande.


© Tekst: Steen Ulnits 2001

© Fotos: Benny Stanley