Aktuelt 1. kvartal 2021

* 80 millioner for opgravning af mink

Den 20. december sidste år blev det vedtaget i Folketinget, at de mange nedgravede mink i Vestjylland skulle graves op igen.

Ikke for at obducere dem og fastlægge dødsårsagen, for den kendte man godt: Man havde jo selv aflivet dem allesammen. Men for at begrænse den efterfølgende forurening af drikkevandet og vandmiljøet i en nærliggende badesø.

Nu er der så sat tal på opgaven. Det kommer til at koste omtrent 80 mio. kr. at grave 13.300 tons døde mink op af den vestjyske sandjord og sende dem til forbrænding. Og Fødevarestyrelsen leder lige nu efter nogen, der vil påtage sig opgaven.

Folketinget besluttede sidste år, at minkene skulle have lov at ligge seks måneder i jorden nær henholdsvis Karup og Holstebro, indtil de ikke længere udgjorde nogen smitterisiko. Indtil den vestjyske variant af Covid-19 virusset ikke længere ville kunne smitte nogen. Herefter vil de mange mink kunne bortskaffes som erhvervsaffald på et forbrændingsanlæg og ikke som farligt affald. Det sidste ville have været langt dyrere.

Der er i alt nedgravet 4 millioner mink i de to massegrave, men i myndighedernes opgørelse mangler man at kunne redegøre for yderligere 1,5 millioner mink, som man mener også er havnet i gravene. Fødevarestyrelsen oplyser, at opgaven også omfatter en reetablering af de områder, hvor minkene er gravet ned.

Det var den danske rengøringsgigant ISS, der stod for nedgravningen. Det fik de ifølge en aktindsigt til Journalista.dk. 5,6 millioner kroner for. Folketinget diskuterer, om der skal sættes en advokatundersøgelse i gang omkring forløbet af nedgravningen.

De berørte kommuner blev nemlig ikke hørt, inden nedgravningen fandt sted. Og Miljøstyrelsen forbrød sig samtidig klart mod gældende lovgivning.

Læs mere herom i artiklen “Et Satanisk Mesterværk”.

28. februar 2021

* Skueprocessen ved Tange Sø

Det er nu 100 år siden, at Tangeværket blev oprettet og Tange Sø anlagt. I år 2000 udløb værkets rettigheder til at stemme Gudenåen op til elkraft.

EU’s Vandrammedirektiv presser på, og der skal i den nærmeste fremtid findes en løsning for Gudenåen, som skal have “en god økologisk tilstand”. Men hvad betyder det?

– Skal Gudenåen retableres og have lov til at løbe frit igen, som Skjernå fik det for nogle få år siden? – Eller skal Tange Sø have 100 år mere?

– Og vidste du, at Tangeværket aldrig har betalt en krone for den naturlige Gudenå-laks, der blev udryddet med værkets opførelse?

Læs hele artiklen her:

28. februar 2021

* Forbudt for Sømodstandere

Med Danmarks Naturfredningsforening som tovholder har den af miljøministeren nedsatte følgegruppe nu forsøgt at finde en løsning for Gudenåens fremtid. Uden held.

Følg den demokratiske skueproces, hvor Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø bevidst holdes udenfor indflydelse. Læs om det spegede spil bag kulisserne, når Søslaget om Gudenåen udfolder sig.

Om landets længste vandløb skal have 100 år mere i Tange Søs spændetrøje. Eller have lov til atter at flyde frit i den oprindelige ådal fra sidste istid.

Læs hele artiklen her:

28. februar 2021

* Klar udmelding fra DSF

Efter det overraskende bagholdsangreb fra Bjerringbro-foreningen (se herunder) følte Danmarks Sportsfiskerforbund behov for at melde helt klart ud. At man går ind for en fuld retablering af Gudenåen og den tilhørende ådal. Det gjorde den nye forbundsformand Torben Kaas blandt andet med dette indlæg på Facebook:

---

“For mig som nyvalgt formand i september 2020 var det en lettelse, at man havde truffet den beslutning. Dels er jeg personligt helt enig i, at vi skal arbejde for at passe på vores oprindelige landskaber, dels har jeg næsten ikke ord for, hvor ærgerligt det vil være at forspilde denne chance for at få hele Gudenåen tilbage.

Dertil kommer, at selv et langt omløbsstryg indebærer en risiko for, at det alligevel ikke virker, og så har vi foruden at have spildt hundredvis af millioner også én gang for alle forspildt muligheden for at få en sammenhængende, velfungerende og uendeligt smuk Gudenå tilbage.”

---

Citat slut. Det kan vist ikke formuleres meget finere. Gudenåen skal som Danmarks længste og nationale vandløb naturligvis atter løbe frit. Den skal ikke være en handelsvare for diverse parti- og foreningsmæssige privatinteresser.

28. februar 2021

De to har valgt at gå sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø i kampen mod en fritstrømmende Gudenå.

* I seng med Søvennerne

Ved et dekret fra 1920 gav Kong Christian den Tiende Tangeværket ret til opstemning af Gudenåen med tilhørende elproduktion i 80 år. Retten til at stemme Gudenåen op med Tangeværket udløb således i år 2000.

Alskens dispensationer og lovændringer har dog gjort det muligt at fortsætte driften siden da, men nu strammer skruen til. EU’s Vandrammedirektiv fra selvsamme år 2000 kræver, at medslemslandene og dermed også Danmark forpligter sig til at skabe en “god økologisk tilstand” i alle vandsystemer. Og det skal ske inden 2028.

To interesseorganisationer har indsigelsesret i forhold til miljøloven: Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

Med Ella Maria Bisschop-Larsen som præsident var DN’s mening om Tange Søs fremtid klar: Søen skulle naturligvis tømmes, da den delte Danmarks længste vandløb i to og udgjorde en miljøskadelig prop midt i det 150 km lange vandsystem. Samtidig var Tangeværkets oprindelige tilladelse til at stemme Gudenåens vand op jo også udløbet.

Dengang var DSF også på søtømmernes side. Der blev imidlertid skabt forvirring om DSF’s holdning, da den daværende formand Verner Hansen i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017 pludselig plæderede for en løsning, der bibeholdt 95 % af Tange Sø. En løsning, som samtidig indebar, at hele Gudenåens vandføring skulle ledes uden om Tange Sø i en ny kunstig og kostbar kanal.

Den nuværende formand Torben Kaas understreger imidlertid, at DSF i dag atter går ind for en tømning af Tange Sø og retablering af den oprindelige Gudenå frit løbende i den gamle ådal fra sidste istid. Og at det er den holdning, man skriftligt har meddelt miljøminister Lea Wermelin (S).

21. februar 2021

* Mere til sø end til å i Bjerringbro

Det er ingen nyhed i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man lejer lukrativt fiskevand af – i form af den mere end 10 km lange Tange Sø.

Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket, der jo bremser fiskenes videre opgang. Som sæsonen går, kommer der flere og flere fisk heroppe. Og derfor er man i BSF rigtig godt tilfredse med den nuværende situation, der jo giver flere fisk til medlemmerne.

Helt nyt er det imidlertid, at Bjerringbro-foreningen nu har tonet rent flag. BF har nemlig sluttet sig sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø og Silkeborg Fiskeriforening, der begge ikke er medlemmer af DSF.

Denne nye trio foreslår nu i ramme alvor, at man lader Tange Sø blive liggende og nøjes med at anlægge en rekordlang spunsvæg ude i søen – til adskillelse af Gudenå og Tange Sø. Et helt nyt bygværk, man oven i købet kan anlægge en ny vej eller sti ovenpå. 

Bjerringbro-foreningen går hermed stik imod Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som BSF ellers er mangeårigt medlem af. Da Nordjysk Lystfiskeriforening for snart mange år siden modsatte sig en anke fra Danmarks Sportsfiskerforbund, blev foreningen ekskluderet. Det var i Børge Christensens tid som miljøkonsulent. 

Lokale lodsejere ville dengang uddybe Lindenborg Å, så vandet hurtigere kunne løbe ud i Limfjorden. En beslutning, som DSF ankede til miljømyndighederne. Nordjysk Lystfiskeriforening blev efterfølgende udelukket fra det gode selskab, da man i Nordjylland desværre ikke ønskede at rette ind og kæmpe for vandmiljøet sammen med DSF.

Spændende, hvilken skæbne der nu venter de nyslåede søvenner i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening. Det er i hvert fald ikke vandmiljøets kamp, de pt. kæmper i Grundfos’ hjemby.

21. februar 2021

---

* “Det Si’r Sig Selv”

“Der er næppe noget der swinger 

Som Bjerringbro by night

Hele hovedgaden emmer

Af landmænd fit for fight

Det si’r sig selv

Well well well well

Det si’r sig selv

Gud skal vide at jeg hader

At se dig holdt for nar

Af hjernedøde bønder

På pedalsteel & dobroguitar”

Det Si’r Sig Selv / I Det Muntre Hjørne / C.V. Jørgensen 1990

---

* Så skal der sten i Gudenåen

Langå Sportsfiskerforening har ansøgt Randers Kommune om tilladelse til udlægning af et antal store sten i Gudenå på strækningen fra Jernbanesvinget og ned til Johannesbjerg.

Randers Kommune er positivt indstillet over for ansøgningen. Forvaltningen indstiller derfor til Miljø- og teknikudvalget, at der gives tilladelse til det ansøgte. Forvaltningen indstiller ligeledes, at der anvendes 100.000-120.000 kr. fra midlerne til naturgenopretning til etablering af projektet.

Udlægningen af stenene fordeles på 21 steder på førnævnte strækning. Stenene i Gudenå skal fungere som standpladser for laks og havørred, således at især laksene ikke bare svømmer videre op i systemet – uden chance for, at de kan fanges under passage af Langå-foreningens fiskevand.

Der udlægges i alt 25 m3 sten på udvalgte steder over en knap 2 km lang strækning. Stenene placeres maksimalt 2 m fra brinken, således at stenene ikke generer den sejlende trafik på åen.

Forvaltningen har i samarbejde med Langå Sportsfiskerforening udarbejdet vandspejlsberegninger. Disse viser, at der ved udlægning af stenene ikke sker nogen forringelse af vandføringsevnen i Gudenå. Samtlige lodsejere på begge sider af vandløbsstrækningen tilslutter sig derfor projektet.

Der har i de senere år været stort fokus på de afvandingsmæssige aspekter omkring Gudenåen. Dette fra især lodsejere og foreninger, der varetager landbrugets interesser. Forvaltningen har på ovennævnte baggrund vurderet, at projektet er muligt at gennemføre uden forringelse af vandføringsevnen.

Ved udlægning af stenene vil der således ikke ske nogen vandstandshævning eller forringelse af vandføringen på hverken den berørte eller den opstrømsliggende strækning.

21. februar 2021

* Sten i strømmen

De miljømæssige konsekvenser af stenudlægningen vil være positive på flere måder. Der vil opstå nye standpladser for vandrefisk som havørred og laks med flere. Ligeledes vil stenene i vandet give en større turbulens i strømningen samt give faste overflader, der især vil tilgodese vandløbets insektliv.

Forårsfiskeriet efter store laks i Gudenåen ved Langå lider af mangel på standpladser. Steder, hvor laksene stopper op og hviler ud. Standpladserne er som oftest de steder, hvor laksene fanges. Og er der ingen, fortsætter laksene blot opstrøms.

Som forholdene er nu, svømmer langt størstedelen af laksene således forbi Randers og Langå. De fortsætter videre op i vandsystemet, hvor der er langt flere standpladser.

Dette betyder, at fiskeriet er markant bedre længere opstrøms i systemet. Ved at lave nye standpladser, vil der være tilsvarende større chancer for at kunne fange en laks nede ved Langå. Herved bliver fiskeriet mere attraktivt for turister og foreningernes medlemmer.

Projekter som dette – med dokumenterede fangster til følge – vil på sigt kunne trække flere turister til. Turister som vil være til gavn for både de lokale lystfiskerforeninger og det lokale erhvervsliv. Der vil blive skiltet eller på anden vis oplyst om placering af stenene, således at kollision mellem de sejlende og stenene undgås. Information, som også lystfiskere ved åen vil få stor glæde af.

Langå Sportsfiskerforening har indsamlet stenene til udlægning i forskellige depoter. Foreningen har forespurgt Randers Kommune om mulighed for medfinansiering af projektet.

Forvaltningen estimerer, at etablering af arbejdsvej, udlægning og transport af sten fra depoter, retablering af hegn og maskintimer med videre vil medføre en udgift i størrelsesordenen 100.000-120.000 kr.

Forvaltningen anbefaler, at projektet gennemføres, og vil i samarbejde med Langå Sportsfiskerforening indhente tilbud fra 2-3 entreprenører.

21. februar 2021

* Trump og miljøet

Ved det seneste præsidentvalg i USA slap vi heldigvis af med Tumpen Trump, der ikke magtede meget andet end at rose sig selv, hyppe egne kartofler og spille golf.

Republikaneren Trump tabte som bekendt valget til demokraten Joe Biden, der var vicepræsident for Barack Obama i to fulde valgperioder. I hele otte år. Der forestår nu et kolossalt arbejde med at genoprette landet efter de skader, som Trump påførte det. Og med at få stoppet den Covid-19 pandemi, som Trump ikke magtede at se i øjnene. Endsige gøre noget ved.

Som en anden struds stak han hovedet i jorden og beroligede i stedet USA med, at pandemien ville forsvinde helt af sig selv, når først forårssolen tittede frem. Da Covid-19 ikke gik væk af sig selv, som ellers håbet og lovet, foreslog Trump blandt meget andet indvortes brug af blegemiddel. Hvilket enkelte desværre troede på – med fatale resultater til følge.

Hele verden tog sig til hovedet, mens Trump tumlede rådvild rundt i manegen.

Men inden Covid-19 gjorde sit indtog og gik i gang med aflivningen af den første halve million amerikanere (se nedenfor), havde Trump allerede anrettet store skader andre steder. Med miljøet som den helt store taber.

Det kan du læse meget mere om i artiklen her.

21. februar 2021

---

* USA: En halv million døde af Covid-19

Corona-epidemien har nu taget livet af de første 500.000 nordamerikanere. Det udgør omkring 20% af det samlede dødstal i hele verden. En trist rekord, som et langt stykke hen ad vejen skyldes Tumpen Trump, der længe negligerede den nye virus.

Dermed kom USA’s status som oplyst I-land for alvor i fare. Derfor blev USA reduceret til et hovedløst U-land, som på blot ét år har mistet flere borgere, end der sammenlagt døde mennesker under Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Vietnam-krigen. Tilsammen.

En imponerende bedrift, der alene burde have bragt Trump i fængsel. Nu bliver det i stedet flere års skjulte skattesager, der risikerer at bringe ham i den orange fangedragt.

Februar 2021

---

* Kvotekonge reddet af Corona

Retten i Holstebro kunne allerførst i det nye år meddele, at den berammede sag med kvotekongen Henning Kjeldsen og yderligere ni andre må udskydes. Årsagen er naturligvis Corona-epidemien, som hærger landet. Sagen skulle have været for retten den 14. januar, men er nu udskudt til den 24. februar.

Baggrunden for den spektakulære retssag mod en af landets rigeste fiskere er, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i daglig tale blot kaldet SØIK eller Bagmandspolitiet) sidste sommer vurderede, at de pågældende ti personer burde tiltales for brud på gældende regler om koncentration af fiskekvoter.

Den fungerende statsadvokat for Bagmandspolitiet vurderede dengang, at “en enkelt fisker” havde erhvervet sig fiskekvoter gennem en række selskaber, der stod registreret som ejet af stråmænd. Bagmandspolitiet havde vurderet, at den pågældende fisker var den eneste af de ti, som reelt havde haft med driften af selskaberne at gøre.

Det er senere kommet frem, at den “enkelte fisker” efter al sandsynlighed er Henning Kjeldsen, som i flere tilfælde formodes ulovligt at have omgået de såkaldte “kvotekoncentrationsregler”. Det skal være sket i samarbejde med en række andre fiskere, som er baseret i Nordjylland.

Ikke kun Henning Kjeldsen er tiltalt i den spektakulære sag. Det er også hans hustru, som er indehaver af en lille glasfiberjolle, der har kvoter nok til at sænke den mange gange. Tiltalt er også en advokat og en revisor, der skal have bidraget med vejledning omkring oprettelse af selskaber og udarbejdelse af dokumenter til storfiskeren. Altsammen med henblik på omgåelse af de nævnte “kvotekoncentrationsregler”.

Anklagemyndigheden kræver konfiskation af et samlet beløb på godt 230 millioner kroner, hvilket gør sagen endnu større end den også verserende sag mod Hjarnø Havbrug, der i en årrække har forurenet langt mere, end det havde miljøtilladelse til. Her kræver politiet 190 millioner kroner konfiskeret.

Anklagemyndigheden kræver samtidig, at Henning Kjeldsen frakendes retten til fremover at drive erhvervsfiskeri. Tiltalte advokat og revisor kræves også frakendt retten til at drive henholdsvis advokat- og revisionsvirksomhed.

Læs meget mere om sagen i artiklen “Kvoter, kroner, konger og koner”

14. februar 2021

* Svineinfluenza nu også i mennesker

En helt ny influenzavirus, der formodes at stamme fra svin, er nu for første gang fundet hos en dansk borger.

I sidste måned blev der således registreret en ny variant af influenzavirus hos en borger. Statens Serum Institut (SSI) har analyseret fundet og skriver i en pressemeddelelse, at det nye virus formodentlig stammer fra svin.

SSI fortæller også, at det er første gang, der i Danmark er konstateret smitte med influenzavirus mellem dyr og mennesker – et fænomen, der dog er set i udlandet. “Zoonose” er den tekniske betegnelse for denne smitteform.

Den smittede borger er ganske vist bosiddende på landet, men har ikke haft personlig kontakt med svin eller svineavl. Borgeren havde influenza-lignende symptomer og udviste tegn på Covid-19, hvorfor borgeren lod sig derfor teste.Det viste sig herefter, at virusset var anderledes end de sædvanlige sæson-influenzavira.

Statens Serum Institut fortæller afslutningsvis, at det ikke har været muligt at påvise kilden til smitten. SSI mener heller ikke, at den nye variant kan smitte fra menneske til menneske. Hvad man så baserer den antagelse på, det fortæller SSI ikke noget om. Blot at man på nuværende tidspunkt ikke har “fundet tegn på, at det pågældende virus skulle have en særlig evne til at springe fra svin til mennesker”.

SSI vurderer derfor, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, da der ikke har været tegn til yderligere smittespredning, og at det ikke giver anledning til bekymring for folkesundheden herhjemme.

Vi må håbe, at SSI har ret i denne positive antagelse. Og at vi ikke her står med en ny parallel til den multiresistente MRSA-bakterie, der jo også stammer fra svineindustrien. Dengang kunne bakterien heller ikke smitte fra svin til menneske. Sagde myndighederne.

Det kunne den imidlertid godt alligevel, og i dag har antallet af dødsfald forårsaget af MRSA oversteget den halve snes.

14. februar 2021

* Krisen og Prisen for Klimatoriet

Bjarne Hansen, Høfde 42 ved Thyborøn, skriver her om sin afvisning af at modtage Lemvig Prisen sammen med Klimatoriet i Lemvig:

---

“Det kunne være så godt, men man klumrer nu så meget i det, at enhver borger i Lemvig Kommunen kan se, hvad der foregår.  

Set fra vores side, er Lemvig Prisen nu desværre konverteret, fra at være en frivillighedspris tiltænkt borgerne i Lemvig Kommune, til nu at være en politisk venskabspris.  

Hensigten med at kæde Klimatoriet og Høfde 42 gruppen sammen er et godt politisk træk – hvis man ønsker ro omkring Klimatoriets arbejde. Men det kan vi moralsk set ikke holde til – det, der foregår rundt om Klimatoriet, kan vi ikke støtte. Og det føler vi, at vi gør, hvis vi skal dele prisen.  

Der er for mange sorte pletter i deres opbygning, og det hører ingen steder hjemme, at man skal tage af forureningspengene for at få konverteret dem til egnsudviklingsstøtte, og dermed redde bl.a. Klimatoriets økonomi.  

Det er det rene tyveri. Man forsøger at sjæle hele forureningsbekæmpelsen – de 675 mio. kr. – til en form for greenwashing af hele projekt Klimatoriet. Foreningen Klimatorium afholdt ekstraordinær generalforsamling den 20. januar 2021 med eneste punkt på dagsordenen – nye vedtægter. Hvorfor?  

Det er jo ikke alene udlejning og medlemskab af Klimatorits bygninger/lokaler, der skal finansers via forureningspengene. Men også formidlingen af oprydningen lægger Klimatoriet/Lemvig Vand sig på, selvfølgelig betalt af forureningspengene og det hele symboliseret ved at hænge en kugle op i loftet med en ½ liter af Krügers kviksølv fra Høfde 42-depotet indeni.  

Klimatoriet er et klimaprojekt og ikke et forureningsprojekt. Der er heller ingen af folkene bag Klimatoriet, som lægger skjul på, at oprydningen på Harboøre Tange er en kærkommen gave til Klimatoriet i en økonomisk og Corona-presset tid.  

Det kunne man også høre under indvielsen af Klimatoriet den 9. dec. 2020. Ikke én af folkene bag Klimatoriet nævnte forureningsbekæmpelse i deres skåltaler, men de nævnte flere gange, at de mange forureningsmillioner var godt for Klimatoriet og dets fremtid.

---

* Penge til Prestigeprojekt

Jeg er skuffet over, at borgerne/vandforbrugerne i Lemvig Kommune skal betale (40 mio. kr.) for husly til en forening (Klimatoriet) bl.a. bestående af Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Regionen betaler så tilbage ved at køre hele oprensningsprojektet gennem Klimatoriet/Lemvig Vand.  

Var det derfor, Lemvig Vand og Spildevand, skulle adskilles og ændres til et aktieselskab og princippet ”at hvile i sig selv” dermed er sat ud af drift, så man kunne frigive vandforbrugernes penge til prestigeprojektet på Lemvig Havn?  

Jeg kalder det en ekstra skat. Nu kan kommunens politikere – for det er jo kommunens politikere, som sidder i bestyrelsen på A/S Lemvig Vand, – disponere over de penge, som kommer ind fra borgenes betaling for drikkevand og rensning. En ny pipeline fra borgernes lommer til kommunekassen – en ny form for skatteopkrævning.

Det er højest sandsynligt juridisk lovligt, men det er i bund og grund en uheldig sammenblanding af offentlige og private penge, og så skal man passe på at kalde det ved det rigtige navn.  

Bygningen Klimatoriet med dets mange partnere er en kommunal administrationsbygning og Foreningen Klimatorium en gruppe af halvoffentlige aktører, med interesse i de mange klima-milliarder, som snart skal pumpes ud i Klimakampen, og nu også lige de mange forureningsmillioner.

Held og lykke med greenwashing-projektet, men hold fingrene fra de penge, som skal bruges til forureningsbekæmpelse på Harboøre Tange.”

---

Sådan slutter Bjarne Hansen, Høfde 42, om Klimatoriet i Lemvig og den Lemvig Pris, han venligt, men bestemt afviste. Lidt anstændighed har man dog – i Thyborøn.

14. februar 2021

* Monsteret i Junglen

“Der er et monster i min jungle. Som et kæmpe dyr på rov, brød den ind i vores verden og satte ild til vores skov, og lod soja gro i asken fra de store, gamle træer, for at fodre grise, høns og køer og sælge dem til jer.”

Ordene her stammer fra det TV-spot, som lige nu kan ses i stuerne hos næsten 1 million seere. I den bedste sendetid på TV2’s reklameblokke over hele landet.

Det er skuespiller Mikkel Boe Følsgaard, kendt fra serier og film som Arvingerne, The Rain og En Kongelig Affære, der lægger stemme til reklamen. Formålet et at sætte gang i mere refleksion og debat om, hvem monsteret bag skovbrandene på den anden side af kloden mon egentlig er: Nemlig dagens enorme globale kødproduktion.

Det er takket være støtten fra mere end 500 mennesker, som har bidraget til den seneste indsamling, at miljøorganisationen Greenpeace med denne oplysningskampagne nu kan skabe øget opmærksomhed omkring sammenhængen mellem de omfattende skovbrande i Sydamerika og sojafoderet til Danmarks storproduktion af kød og mælk.

Det er organisationens håb med TV-spottet, at det kan skubbe debatten et nyt sted hen, hvor der ikke alene tales om skovkrisen lokalt i Brasilien, men i højere grad også om medansvaret for og løsningerne på skovødelæggelserne: At der må spises og ikke mindst produceres mindre kød for at beskytte skovene og bremse klimakrisen. 

Greenpeace glæder sig over, at flere og flere mennesker handler på klimakrisen og kaster sig over ny plantebaseret mad med stor appetit. Men vi mangler helt at se den danske regering og vore politikere tage ansvar for klimaet ved at sænke den store produktion af køer og svin og udfase importen af soja til foder, der ødelægger uerstattelige skove på den anden side af kloden. 

Du kan læse mere og se hele filmen: “Der er et monster i mit køkken” – som reklamespottet er et uddrag af. Klik herunder for at se filmen.

14. februar 2021

* Lakseopdrættet går i land

Det har været en drøm og et længe næret ønske:

At det stærkt forurenende fiskeopdræt i åbne havbrug flytter produktionen op på land, hvor den i sammenligning gør minimal skade. Hvor mange af de negative bieffekter af fiskeopdrættet helt enkelt forsvinder.

Men det har hidtil været for dyrt, og der har ikke været stillet krav om det fra myndighedernes side. Så hvorfor investere dyrt i noget nyt og uprøvet, hvis man blot kan fortsætte som i årevis – med massiv forurening og en tilhørende gigantisk indtjening?

Nu er der imidlertid ved at ske noget. En gruppe af norske nordmænd i selskabet Ecofisk er nu gået i gang med at planlægge opførelsen af det hidtil største landbaserede lakseopdræt i hjemlandet. Anlægget skal fuldt færdigt kunne producere 40.000 tons laks om året. På land.

Ifølge webmediet iFish har ophavsmændene allerede fundet de første 40 millioner norske kroner til projektet. Det starter ud med etableringen af et pilotanlæg, der skal kunne producere 1.500 tons laks om året. Der er ikke tale om anvendelse af nogen ny teknologi – blot en opskalering af gammelkendte produktionsformer, som længe har fundet anvendelse i det landbaserede fiskeopdræt.

Ecofisk regner med, at der bliver brug for en egenkapital på 1,5 milliarder norske kroner, og banker som Nordea og Danske Bank er sammen med Sparebank 1 Markets involveret i finansieringen.

Næste skridt er at få løftet produktionen op på 10.000 tons om året, inden det endelige mål på 40.000 tons er nået. Den regner man med at nå i 2028. Ecofisk regner med at kunne sælge de første landbaserede opdrætslaks allerede i 2024.

Blandt investorerne finder man kendte navne som IT-manden Jakob Hatteland, opdrætsfamilien Strømmen fra Nordfjord, fiskeriteknologen Bjørn Alpeland og den børsnoterede Akva Group. Det er således ikke kun eksterne investorer med risikovillig kapital. Det er også erfarne fiskeopdrættere, som ved, hvad gamet drejer sig om.

Der er flere fordele ved at flytte fiskeopdrættet op på land. Dels har man ikke det ofte voldsomme vejr til havs at slås med. Og dels er der ingen problemer med havlus i de lukkede bassiner på land, hvorfra forureningen samtidig kan styres og minimeres.

Endelig er der ingen kostbare udslip af tamlaks, som kan blande sig med vildlaksene på disses gydepladser – med en skadelig genetisk udvanding af laksenes oprindelige DNA til følge.

I disse klimatider må man heller ikke undervurdere virkningen af, at det fremtidige lakseopdræt kan placeres nær de største aftagere.

At man derved kan undgå store transportomkostninger og ditto klimaaftryk til lands og til vands.

7. februar 2021

* En halv Storebæltsbro

Det kan være svært at forholde sig til et så astronomisk stort beløb som 19 milliarder kroner i erstatning til landets minkavlere.

For at sætte beløbet lidt i perspektiv, så kostede det 26,44 milliarder kroner at gøre Storebæltsbroen klar til brug i 1998. Det svarer til ca. 38,1 millioner kroner i 2019-priser.

Altså har det kostet den danske stat en halv Storebæltsbro at slippe af med minkavlerne og deres beslægtede virksomheder såsom andelsselskabet Copenhagen Fur. Eller knapt ti Operahuse, hvis man nu er mere til kultur end transport.

Det kan også være svært at forstå, hvad der er lagt til grund for udregningerne af erstatningen til danske minkavlere. Der henvises ofte til Grundloven, når kanterne i debatten trækkes op, men Grundloven alene rækker ikke, når regnestykket skal gøres op.

Der ligger en lang række antagelser og forudsætninger bag, som er rent politiske. Som afhænger af, hvor man selv står rent politisk, og hvilken vinkel man ser sagen fra. – Og hvem kan vel spå om prisen på minkskind i de kommende ti år?

Branchen var jo allerede godt på vej mod konkursen, da den blev reddet af Covid-19 smitten, som endte med krav om aflivning af samtlige danske mink. – Skal erstatningen justeres løbende i takt med de reelle skindpriser, eller skal man politisk lægge sig fast på en hypotetisk pris?

Og er det hele blot endnu en bankpakke i række af gaver til banker, der har satset for stort og nu skal reddes af staten (:os andre) igen-igen? Det er jo bankerne, der ville have stået med tabene, hvis minkavlerne var gået konkurs og havde drejet nøglen om i den nærmeste fremtid – som allerede spået af Den Danske Bank.

Og skal den danske stat overhovedet redde en branche, hvis liberale spekulationer i skind selv havde bragt dem ud i økonomisk uføre? Hvis brug af billig østeuropæisk arbejdskraft bidrog markant til spredningen af Covid-19 fra de inficerede minkfarme?

En branche, som yderst bekvemt blev reddet af netop Coronaen. Man kan i svage øjeblikke få den kætterske tanke, at minkskandalen udsprang af en bevidst handling fra regeringen og branchen selv. Men heldigvis kun i svage øjeblikke.

Politik rimer som bekendt ikke på logik, og på samme måde er ret og rimelighed ikke noget, man beskæftiger sig med i denne branche. Det er udelukkende et spørgsmål om penge. Hvem der skal have hvad og hvor meget.

Man kan vist roligt sige, ar minkavlerne er blevet forgyldt.

Når de nu ligefrem selv indrømmer det.

7. februar 2021

---

 ⌘ Læs mere om Mink, Millioner og Milliarder i artiklen her ⌘

---

* Biokul fra pyrolyse

Pyrolyse er navnet på en kemisk spaltning af stoffer ved høj varme, men uden brug af ilt. Ingen forbrænding altså.

Pyrolyse af halm og andre restbiomasser til biokul kan i bedste fald halvere landbrugets klimaaftryk. Men det koster 2 milliarder kroner, som det øvrige samfund naturligvis skal betale for landbruget.

Ved hjælp af pyrolyse kan man fremstille biokul, som giver mulighed for at langtidslagre kulstof på markerne. Via pyrolyse kan man også omdanne komøg, halm og andre restbiomasser til brændstof og biokul. 

Brændstoffet fra pyrolysen kan erstatte fossilt brændstof, og det resulterende biokul kan lagres i jorden. Her vil det tage 500-1.000 år, inden det kulstof, der er bundet i biokullet, atter er blevet omsat og frigivet. Det er i hvert fald, hvad teknologien SkyClean lover. 

Bio-olien kan bruges som brændstof til fly, traktorer eller andre formål. Gassen kan bruges til opvarmning af huse, mens biokul kan udbringes på landbrugsjord, hvor det først og fremmest tjener som langtidslagring af kulstof. Undersøgelser tyder dog på, at biokul herudover også har en række dyrkningsmæssige fordele. Konkret hvilke fremstår dog ikke klart.

Én ting står dog lysende klart: Det er ingen gratis proces. Folkene bag SkyClean fortæller, at salget ikke alene kan finansiere etableringen af pyrolyseanlæggene. Det kræver ifølge LandbrugsAvisen, at staten yder et tilskud på 600 kroner pr. ton CO2-ækvivalenter. Derudover skal de landmænd, som modtager biokul, betale 300 kroner pr. ton kul.

Det skal blive spændende at høre mere om disse luftige planer, der forhåbentlig ender med konkrete resultater. Og masser af grønt biobrændstof.

Forhåbentlig enderSkyClean ikke blot som endnu et luftigt projekt, finansieret af de altid villige GUDP-midler.

7. februar 2021

* USA tilbage i det gode selskab

Den netop detroniserede præsident Trump gjorde en dyd ud af det, da han i 2017 meldte USA ud af Paris-aftalen om klima og global opvarmning. Det gjorde han, da han selv var valgt på og bakket økonomisk op af store kul- og olieinteresser i hjemlandet.

Det tog tre år at komme ud af den aftale, som hans forgænger i præsidentembedet, Barack Obama, havde tilsluttet sig på sit lands vegne. For øvrigt med Joe Biden som sin klima- og miljøbevidste vicepræsident.

Det tager imidlertid ikke nær så lang tid at komme ind i varmen igen. Allerede ved valgets afslutning i november 2020 erklærede en sejrssikker Biden, at han som USA’s kommende præsident ville genindmelde De Forenede Stater i Paris-aftalen. Og det har han nu gjort. Som sin allerførste gerning i embedet har han underskrevet en aftale om genindtræden i det gode selskab. En aftale, det blot vil tage 30 dage at effektuere.

Den franske præsident Macron har allerede lykønsket Biden med beslutningen. Paris-aftalen var jo netop blevet til i – Frankrig. Og så deler de nuværende administrationer i de to lande på hver sin side af Atlanten mange fælles ambitioner – trods ellers traditionelt mange modsætninger på det kulturelle område. Især den franske modstand mod amerikansk underholdning har været markant.

Men der findes stadig fransk-amerikanske uoverensstemmelser. Dog ikke på tværs af Atlanten. Således har den canadiske premierminister Trudeau længe været en varm fortaler for den amerikansk-canadiske olierørledning Keystone XL. Et projekt, som amerikanske Joe Biden fra starten har modsat sig – som værende skadelig for den fremtidige grønne omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.

Så Keystone XL må Canada og Trudeau se langt efter. Hvilket vi kun kan glæde os over i vor oplyste del af verden. Med USA tilbage i Paris-aftalen er der atter lys at skimte for enden af klimatunnellen.

USA er også tilbage i verdenssundhedsorganisationen WHO, som Trump heller ikke ville være med i. Det giver håb om en hurtig bedring af den Corona-krise, som Trump ikke magtede at forholde sig til.

7. februar 2021

* Pebble Mine igen-igen

Endelig er det tid til at samle Pebble Mine projektet ved Alaska’s Bristol Bay op og nedlægge det endeligt. Her har et stort canadisk mineselskab i flere år arbejdet på at få etableret en meget stor mine til udvinding af værdifulde metaller som guld, kobber og molybdæn.

Driften af en sådan mine vil resultere i op mod 10 milliarder tons ultragiftigt affald, som skal deponeres på stedet – med betydelig risiko for, at noget lækker til det omgivende vandsystem.

Dette affald vil således udgøre en massiv trussel mod verdens mest lakserige farvand, hvor millioner af især sockeyelaks (rødlaks) hvert år indbringer 1,5 milliarder dollars og giver fuldtids arbejde til 14.000 lokale beboere.

Sidste sommer – under valgkampen mod Donald Trump – lovede Joe Biden at stoppe projektet, hvis han blev valgt til præsident. Det blev han som bekendt, og Pebble Mine projektet vil forhåbentlig snart blive lukket endegyldigt ned.

Trump kunne i lighed med Biden lugte potentielle vælgere og lod derfor også skinne igennem, at han ikke var for en ødelæggelse af laksefiskeriet i Bristol Bay. Dog ikke så klart og utvetydigt som Biden.

Så selv om projektet nu stoppes, kan det hurtigt genoptages igen. Derfor ønsker man et såkaldt veto fra EPA (det amerikanske miljøministerium), i henhold til tidligere præsident Obama’s Clean Water Act, der netop havde til hensigt at beskytte vandmiljøet. Men som efterfølgeren Donald Trump desværre aflyste som en af sine første handlinger.

Som en af sine sidste handlinger mod miljøet åbnede præsident Trump op for tilladelser til eftersøgning af olie og gas i kystregionen af Nordamerikas sidste store og uberørte ødemark, Arctic National Wildlife Refuge (ANWR).

Denne eftersøgning vil kræve anlæg af fire nye lufthavne og knap 300 km ny vej.

Hvis ikke dette Trump-projekt også bliver stoppet af præsident Biden.

7. februar 2021

* Klithærværk opklaret

Når en klit er totalfredet, skal man altså ikke begynde at grave i den eller sågar fjerne den helt. Heller ikke i Skagen.

Det var alligevel, hvad to nordjyder gik i gang med en mørk oktobernat i 2019. Da de lokale Skawboere om morgenen slog øjnene op, var deres elskede klit ved Sønderstrand pist væk. En tung entreprenørmaskine havde i nattens mulm og mørke jævnet klitten med jorden, inden den havde forladt gerningsstedet igen – efterladende tydelige hjulspor.

I starten havde ingen nogen anelse om, hvem der stod bag. Siden begyndte sporene dog at løbe ind hos Østjyllands Politi, der forestod efterforskningen. Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, mente tidligt, at udsigten meget vel kunne være årsagen:

– Det er ikke ukendt, at nogle synes, at klitterne ligger i vejen. Jeg har ingen idé om, hvem der har gjort det. Men jeg kan sige, at det er vældig dumt, respektløst og hamrende ulovligt, sagde borgmesteren tidligere til Nordjyske.dk

Efterhånden pegede pilen mere og mere mod to bestemte personer: En 39-årig mand, der menes at have kørt den entreprenørmaskine, der blev brugt til hærværket. Og en 61-årig mand, som menes at have bestilt og betalt arbejdet.

Der er tale om den aalborgensiske erhvervsmand Hans Andersen, som har hus helt ud til klitten ved Sønderstrand.

28. januar 2021

* For en halv million kroner sand

Hærværket på den fredede klit i Skagen er opsigtsvækkende af flere årsager. Dels er stranden totalfredet, og dels har området ved Sønderstrand stor kulturhistorisk værdi, da det har været benyttet som motiv af flere danske guldaldermalere.

Hærværket kan i værste fald ende med fængsel for de to mænd, som nu er anklaget. Det viser et anklageskrift fra Østjyllands Politi, som vurderer, at det har kostet næsten en halv million kroner at få genoprettet klitterne:

– Skaderne har et omfang, der er opgjort til cirka 447.000 kroner, og så er der praksis for, at vi er oppe i fængsel, siger Jan Østergaard, der er anklager hos Østjyllands Politi. De to mænd er anklaget for groft hærværk i hele tre tilfælde. Det gælder således skader på den fredede klit, skader på beplantningen og krænkelse af strandbeskyttelseslinjen.

– Derudover har vi også nævnt Naturbeskyttelsesloven, hvor der er mulighed for at hæve fra bøde til fængsel, og det mener vi, der er belæg for her, slutter Jan Østergaard.

Sagen er berammet til Retten i Hjørring den 7. til 9. april. 

28. januar 2021

* VanDa for den da…

Bedre sent end aldrig. Vi ser nu de første resultater af den nuværende regerings arbejde med at genopbygge den miljødatabase, som de foregående borgerlige referinger målrettet ødelagde, da man nedlagde amterne.

Et helt nyt IT-system samler nu flere årtiers vandmiljødata, der siden amternes tid har været spredt på seks meget forskellige platforme. Vanskeligt tilgængelige og under alle omstændigheder svære at sammenkøre.

Indlæsning og anvendelse af data om det danske vandmiljø bliver bliver nu stærkt forbedret. Tidligere var data spredt på seks IT-systemer med hver deres unikke opbygning, som gjorde det svært at sammenstille data på tværs af systemerne. Aarhus Universitet har hjulpet med at flytte den store mængde information om vandmiljøet fra de seks gamle systemer til det nye.

Fremover kan man således koncentrere sig om ét system kaldet “VanDa”. Miljøstyrelsen elsker fancy forkortelser for lange og vanskelige navne, hvilket det hedengangne “Svana” var et godt eksempel på. Det var en forkortelse for en ny og kortlivet styrelse kaldet “Styrelsen for Vand og Naturforvaltning”. “Svana” var lidt lettere at sige og skrive.

På det nye VanDa kan man indrapportere miljødata, bruge en kortløsning og via en brugergrænseflade få nemmere adgang til data end tidligere. I første omgang bliver der lukket op for inddatering og kvalitetssikring af data, og så vil data gradvist blive gjort offentlig tilgængelige i løbet af 2021.

– Det svarer til at du tager seks gamle biblioteker, hvor bøgerne står i hver deres system og samler dem i et moderne og smart bibliotek, siger kontorchef Michael Hastrup fra Miljøstyrelsen.

– VanDa giver os klar struktur og høj kvalitet af data om overfladevand samlet et sted. Det betyder, at vi får et bedre grundlag for at følge udviklingen og sætte målrettet ind, hvor der er et behov, supplerer vicedirektør Lars Møller Christiansen fra Miljøstyrelsen.

– VanDa indeholder de fleste data om vandløb, søer og havområder. Det er et meget komplekst område med 35 datatyper, som indbyrdes er meget forskellige.

– Vandkemiundersøgelser i søer har datamæssigt ikke meget tilfælles med fiskeundersøgelser i vandløb. Men samlet ét sted gør det data overskuelige og let tilgængelige, slutter styregruppemedlem for udvikling af VanDa, Flemming Sørensen.

VanDa erstatter og kombinerer data fra STOQ, WinRambi, WinBio, Aquabase, Fiskbase og MFS-base. Den nye fælles database er udviklet af Danmarks Miljøportal og er en genopretning af en af de største skader, som Anders Fogh og Lars Løkke påførte det danske vandmiljø ved nedlæggelsen af amterne i 2007:

Den akutte mangel på tilgang til flere års møjsommeligt indsamlede møljødata.

Det tog 14 år og en rød regering at komme på omgangshøjde med fortiden.

Så: – Tommel op til VanDa!

28. januar 2021

* De sidste mink skal aflives

Da det nu er blevet ulovligt at holde mink, tager Fødevarestyrelsen fat i de sidste to minkavlere, der har levende dyr tilbage. Nægter avlerne at aflive, kan styrelsen med en retskendelse overtage aflivningen.

Forgangne fredag trådte forbuddet mod hold af mink formelt i kraft, men ikke alle minkavlere har forstået sagens alvor og aflivet alle deres mink. Det drejer sig om to avlere med knap 5.000 dyr, som ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger stadig er tilbage.

– Nu tager vi kontakt til de sidste avlere, og hvis ikke vi på mandag har fået tilbagemelding om, at de går igang med at aflive, så de får de et påbud, forklarer veterinærdirektør Hanne Larsen i en pressemeddelelse.

Ifølge den nye lov kan det koste bøde og fængsel i op til seks måneder, hvis påbuddet ikke overholdes. De sidste avlere skal nu indsende dokumentation på, at de har aflivet deres dyr. Det har de 10 dage til.

– Det er selvfølgelig vores forventning, at minkavlerne overholder det påbud.

– Hvis ikke vi modtager den dokumentation, tager vi derud, og så er vi nødt til at bede om en retskendelse. Med den kan vi gå ind på farmen og overtage arbejdet med at aflive minkene.

– Det vil vi selvfølgelig helst undgå og forsøger med dialog at løse det her. Lykkes det at få telefonisk kontakt med avlerne, som siger, at de begynder aflivning, så afventer vi selvfølgelig dokumentation for det. Det er vores foretrukne vej, slutter Hanne Larsen.

– Den eneste undtagelse er, hvis dyrene bliver brugt i et forskningsprojekt. Ellers må man ikke transportere levende mink, siger Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen.

Konservative Rasmus Jarlov har stadig ikke fattet alvoren bag aflivningen. At det drejer sig om folkesundhed og ikke forretning. Så han vil holde en kattelem åben for genoptagelse af produktionen. Dog har han ikke været på Corona-krisecenter i dubiøse Dubai, som Venstres Michael Aastrup har det sammen med sin Randers-kæreste.

28. januar 2021

* Minkloven

I “Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink”, som blev vedtaget den 21. dec 2020, står der følgende:

Hold af mink er tilladt til og med 31. december 2021. Med bøde eller fængsel indtil seks måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruktion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration med videre.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og efter indhentet retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer med videre, herunder elektroniske data, med henblik på varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Politiet yder om nødvendigt bistand til adgang.

28. januar 2021

---

* “Skjulte Penge”

“Stigende utilfredshed med miljøpolitikken og nye politiske løfter fra de borgerlige partier fik flere fødevareproducenter til lommerne ved det seneste folketingsvalg.

Slagterigiganten Danish Crown gav et sekscifret beløb til partierne, en gruppe vestjyske fiskere gav for første gang penge til Venstre, og landets minkavlere støttede tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen samt betalte en Kina-rejse til etsocialdemokratisk folketingsmedlem.”

---

Uddrag fra bogen “Skjulte Penge” afCarl Emil Arnfred & Chris Kjær Jessen. Fås som e-bog hos Saxo.com og iTunes Store.

---

* Skotske fisk til Danmark

Det forventede og aldeles uundgåelige Brexit-kaos kan nu for alvor mærkes i fiskeriet. Det har nu fået skotske fiskere til at kigge mod Danmark, når de skal lande og indhandle deres fisk.

Fiskeriauktionen i Hanstholm melder således om usædvanlig stor interesse fra skotske både, efter briterne 1. januar trådte ud af EU’s indre marked og toldsamarbejde. Jesper Kongsted, som er auktionsmester på havnen i Hanstholm, fortæller til Berlingske, at der nu er kommet helt nye kunder i butikken:

Havnen forhandler med 10-15 nye både, hvis marked lige pludselig er blevet et helt andet end før Brexit. Mange af dem er skibe med en last på 50 tons. Auktionsmesteren vurderer, at 30-40 procent af de 1.300 tons fisk, der er solgt på fiskeriauktionen i Hanstholm i år, er landet af skotske fiskere.

I Skotland oplever eksportører af fisk og skaldyr lige nu store problemer med at få afsat deres varer til EU – primært på grund af den øgede administrative krav og transportproblemer. Det er sin sag at få letfordærvelige varer som ferske fisk ud af Storbritannien og over Kanalen i tide. Priserne er derfor styrtdykket på den store fiskeauktion i Peterhead – med op til 80 procent for de mest følsomme arter.

Ifølge det britiske webmedie Politics Home vurderer chefen for Scotland Food & Drink, James Withers, at de britiske eksportører af fisk og skaldyr sætter op imod en million pund til – om dagen – på grund af de administrative problemer efter Brexit. Britiske fiskere er derfor langt fra lige så begejstrede over den nye handelsaftale med EU, som premierminister Boris Johnson var det, da han indgik den.

På fiskeriauktionen i Hanstholm er man ikke overraskede. Har en britisk båd været ude og fisket i måske en hel uge, har den typisk en blandet last af fisk ombord. Da er det nærliggende at sammenligne, hvad man kan få for den i henholdsvis Peterhead og Hanstholm. I nogle tilfælde kan fiskerne få 100-200.000 kroner mere for deres last, hvis de sælger den i Hanstholm. Og det giver ganske naturligt nye kunder i butikken.

Der er ikke noget usædvanligt i, at udenlandske fiskere lander deres fangst i Hanstholm, når de fisker i Nordsøen. Men til dato har det sjældent været mere end fem-ti skotske både, der har lagt vejen forbi nordjyske Hanstholm. Nu er antallet næsten fordoblet.

21. januar 2021

* Havgræsset gror

I en lille bugt på Sydfyn vokser der så meget græs på havbunden, at området har verdensrekorden i CO2-lagring.

Havgræs kan nemlig være endnu bedre til at holde på CO2 end træer på land, som ellers er det foretrukne redskab til at bekæmpe klimaforandringer. I bugten Thurøbund på Sydfyn trives ålegræsset så godt, at det binder 10 gange mere kulstof end noget andet undersøgt sted i verden.

Desværre har vi i Danmark gennem de seneste 130 år udryddet over 70 procent af havbundens tang-og ålegræsarealer. Det svarer til to gange Fyns areal. Derfor skal der langt mere fokus på havets skove, mener Therese Nissen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN):

– Ålegræs og andre havgræsser kan lagre imponerende meget CO2, og det bør have langt mere fokus i FN’s klimaregnskab. Kan vi genetablere noget af de tabte havgræsenge og i øvrigt give havet mere ro til at trives, så kan det spille en enorm rolle i at reducere CO2-udledningen og bremse klimaforandringerne.

Havplanter er effektive, fordi de nedbrydes ganske langsomt. Når planterne endelig dør, bliver de begravet i havbunden, og i den proces tager de kulstof med sig. Jo mere tilsluttet og beskyttet en havgræseng er, jo mere CO2 kan den lagre i havbunden.

Det er det, der gør Thurøbund og mange andre danske kystvande så bemærkelsesværdige: Planterne bliver i bugten i stedet for at blive ført med strømmen. Det er blandt andre den danske forsker Marianne Holmer fra Syddansk Universitet, der for nogle år siden afslørede den danske CO2-perle.

Det estimeres globalt, at 18 procent af den CO2, der er lagret i havet, er bundet til havgræsser. Og det på trods af at havgræsserne bebor et forsvindende lille areal i havet.

– Og tænk, hvad det kunne batte, hvis vi genetablerede de havgræsenge som vi havde tidligere og gav mere af havet ro, så havgræsserne faktisk kunne trives flere steder? Potentialet er enormt, siger Therese Nissen.

21. januar 2021

* En tredjedel af havet skal beskyttes

Menneskelig aktivitet er skyld i ødelæggelsen, men vi kan reparere det igen – hvis vi altså vil.

For 100 år siden så havet omkring Danmark meget anderledes ud. Økosystemerne trivedes, og stenrev, tang og ålegræs var hjemsteder for et væld af smådyr og fiskeyngel.

Men da landbruget blev intensiveret og næringsstoffer begyndte at blive udledt i unaturligt store mængder, ødelagde man havets balance. Stenfiskeri til at bygge havne blev en trussel for både ålegræssets og tangplanterne. Det er forbudt at fiske sten nu. Men de stenrev, der før var voksested for tangplanterne og lå som beskyttende elementer rundt om ålegræsset, er væk mange steder.

– Vi har overudnyttet havet. Havet bærer på enorme ressourcer, som vi mennesker desværre er blevet lidt for gridske overfor. Og på den måde mister vi meget af den unikke natur, der ellers får hele planeten til at fungere. Den udvikling skal vendes hurtigst muligt, siger Therese Nissen fra DN.

For at give havet ro til blandt andet at genetablere havgræsenge foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent af havet skal beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber og andre aktiviteter, der har en negativ effekt på havbunden. Heraf skal som minimum en tredjedel heraf udlægges til helt urørt hav.

Lige nu er der forsvindende få havarealer i Danmark, der reelt er beskyttede. Fiskeri med bundslæbende redskaber og sandsugning er tilladt alt for mange steder. Det ødelægger havbunden og det liv, der er der, herunder især havplanter.

– Det er os mennesker, der har revet havet ud af balance. Men det er også os, der kan vende udviklingen. Men det kræver politisk vilje til faktisk at beskytte havet ved at reducere udledningen af næringsstoffer og stoppe de aktiviteter, der har en negativ konsekvens for havet. En beskyttelse af minimum 30 procent af havet er nødvendigt. Både for naturens skyld og for klimaets, siger Therese Nissen.

Havplanter er vurderet til at være blandt de allermest effektive værktøjer til at bremse klimaforandringer, blandt andet ifølge forskere på Syddansk Universitet. Men mere end 70 procent af ålegræsengene er forsvundet igennem de seneste 100 år.

Herhjemme har vi udpeget omkring 100 beskyttede områder på havet. Tilsammen udgør de 19 procent af havarealet, men i virkeligheden er kun få procent reelt beskyttet, viser en analyse foretaget af DN.

21. januar 2021

---

Fra min Twitter konto:

---

* – Skyd dem og grav dem ned!

Sådan lød det fra tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da han i foråret 2018 var panelgæst hos Lasse Sjørslev på TV 2 News & Co.

Udtalelsen rystede den garvede studievært noget, men blev hurtigt dysset ned. Det var jo en direkte opfordring til kriminalitet, for ulven var og er jo totalfredet i den danske natur. Opfordringen fra den tidligere udenrigsminister var derfor noget, som både TV2 og Venstre ønskede gemt i glemmebogen hurtigst muligt.

Men der var mange, som havde hørt opfordringen, og blot få uger senere blev den første danske ulv i mere end 200 år så skudt. På egnen med det rammende navn Ulfborg. Fra bil og for åben skærm. Efterfølgende blev en 66-årig lokal lodsejer så dømt for ulovligt at have skudt en ulv. I første omgang blev han tildelt 40-dages betinget fængsel, men fik lov til at beholde sit jagttegn.

– Det var først langt senere, at han blev frakendt jagttegnet. Det svarer lidt til, at politiet lader en spritbilist køre videre ude i trafikken, siger Bo Håkansson, der arbejder med forvaltningen af både jagtbare og ikke-jagtbare dyrearter hos Danmarks Naturfredningsforening (DN). Han peger på, at loven naturligvis skal overholdes, og at der fremover bør være et meget større fokus på ulovlige drab af vilde dyr i Danmark.

I dag anslår forskere, at der er mellem 9 og 11 ulve i Danmark. Men et omtrent lige så stort antal ulve vurderes at være forsvundet sporløst fra Danmark siden 2012.

– Antallet af ulve, der forsvinder i Danmark, er højere, end hvad vi kunne forvente ud fra den naturlige dødelighed, vi kender fra andre lande. Det undrer os desuden, at der udover Thy-ulven, som var den første ulv, der genindvandrede til Danmark efter 200 års fravær af ulve, ikke er fundet rester af nogle af de ulve, der anses for at være døde, siger Peter Sunde, professor i Faunaøkologi ved Aarhus Universitet

De forsvundne ulve giver anledning til en mistanke om, at ulvene skaffes ulovligt af vejen. En mistanke, der styrkes af kritiske udtalelser om ulvene i Danmark på sociale medier.

Der bliver eksempelvis skrevet, at ulvene skal ”skydes og graves ned”, ”smides i halmfyret” eller ”smides i gyllebeholderen”.

Det fremgår af statusrapporten fra 2020, at ni ulve siden 2012 er forsvundet sporløst fra Danmark. Der var ingen ulve, der ynglede herhjemme sidste år, men tilbage i 2019 kom et kuld ulvehvalpe til verden i Stråsø Plantage nær Ulfborg.

Ulven levede oprindeligt i Danmark, og den er selv vendt tilbage til os efter at have været væk i over 200 år. Ulven er fredet i EU, fordi den har været udrydningstruet. Den delbestand, de danske ulve hører til, har det stadig svært.

Læs hele historien om Ulven i Danmark her.

Læs historien om Ulvedrabet her.

21. januar 2021

* Ulven dårligt beskyttet i Danmark

Organisationerne i miljøministerens Vildtforvaltningsråd har for nogle måneder siden rettet en fælles henvendelse til både justitsministeren og miljøministeren med ønske om, at de to ministerier opprioriterer bekæmpelsen af faunakriminalitet og styrker samarbejdet på tværs af ministerierne:

– De forsvundne ulve er jo bare toppen af isbjerget. Vi har også set eksempler på, at rovfugle er blevet forgiftede. Det er simpelthen ikke i orden, at folk åbenlyst kan anbefale faunakriminalitet. Det er virkelig dårlig stil, og svarer grundlæggende til at nikke til, at folk kan vælge hvilken lovgivning, de ønsker at overholde eller bryde, siger Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Han mener, at der grundlæggende er behov for at styrke samarbejdet mellem ministerierne, herunder opbygning af erfaring og ekspertise i at efterforske faunakriminalitet, ligesom det bliver gjort i vores nabolande.

– Rovdyrene har faktisk en nøglerolle. Det er nok de færreste, der er klar over, at ulven er ganske gavnlig i den danske natur. Ulven er nemlig med til at holde bestande hos f.eks. krondyr og rådyr sunde, fordi ulven tager det letteste bytte, som vil være de syge og svækkede i flokken, forklarer Bo Håkansson.

Bo Håkansson pointerer desuden, at der er rigeligt med plads til ulven i den danske natur. Fødemæssigt vil der være plads til omkring 100 ulve i Danmark, men pga. af vores fragmenterede natur, så vil antallet aldrig blive nær så stort:

– Ulve færdes over meget store afstande. Derfor vil der uden tvivl være nogle ulve, der dør i trafikken, ligesom vi ser det i Tyskland, før vi når et så højt antal, som vi faktisk har plads til, forklarer han.

Det er derfor ekstra vigtigt, at de ulve, der lever i Danmark er ordentligt beskyttet og ikke bare forsvinder sporløst. Som tilfældet er netop nu.

Læs hele historien om Ulven i Danmark her.

Læs historien om Ulvedrabet her.

21. januar 2021

* Grødeskæring – igen efter 13 år…

Vorgod Å er et af de større tilløb til den lakseførende Skjern Å. I tretten år har man friholdt Vorgod Å for grødeskæring – af hensyn til vandmiljøet og fiskebestanden her.

Men det skal være slut nu, mener man i Ringkøbing-Skjern kommune, der ellers i stigende grad har nydt godt af de indtægter, som det “nye” laksefiskeri i vandsystemet har bragt med sig. Nu vil kommunen genoptage grødeskæringen, der uundgåeligt vil gøre skade på dyr og planter i åen.

Kommunen har netop barslet med et nyt regulativ til “vedligeholdelse” af den lille Vorgod Å, som hvert år kaster mange laks af sig til såvel lokale som besøgende sportsfiskere.

Står det til Ringkøbing-Skjern kommune, skal der atter skæres grøde i åen – efter tretten års fritagelse, hvor åen har fundet sin egen naturlige balance. Sit eget løb gennem landskabet. Og det til trods for nyere undersøgelser, som klart dokumenterer, at grødeskæring ofte er begyndelsen til en ond cirkel:

Ved at skære grøden regelmæssigt, favoriserer man nemlig de hurtigt voksende vandplanter på beskostning af de mindre hurtigt voksende, men i regelen for vandmiljøet mere værdifulde arter. Det er i regelen den hurtigt voksende pindsvineknop, som favoriserers ved grødeskæring, og med den starter i regelen en ond cirkel, der blot kræver endnu hyppigere grødeskæring.

Pindsvineknop vokser eksplosivt, når den får mulighed for det – langt hurtigere end de øvrige arter. Og den har i modsætning til disse ikke meget godt at byde vandløbet og dets fisk på. Tilsyneladende tror man i Ringkøbing-Skjern kommune, at man kan få i både pose og sæk: En optimal vandafledning for landbruget og en lukrativ fisketurisme.

Alle erfaringer viser imidlertid, at det kan man ikke. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor protesteret mod det nye regulativ for Vorgod Å. Det første af sikkert flere.

Bæredygtigt Landbrug med flere er grundigt trætte af al den snak om miljøet. Det er der kun bøvl med.

14. januar 2021

* Milliard-indtjening til dansk landbrug

Den årlige gennemgang af dansk landbrugs økonomi viser, at landbruget forventes at gå ud af 2020 med et positivt resultat, der kun er overgået af 2012. Det er svinepesten, der sikrer den økonomiske optur for den danske svineproduktion. Når svinene dør i udlandet, går prisen på danske svin automatisk op.

2020 vil ellers for mange blive husket som Corona-krisens år. Men det til trods ser det samlet set ud til at blive et godt økonomisk år for dansk landbrug.

Det kan forskerne bag den nye rapport “Landbrugets Økonomi 2020” fra Institut for Fødevareøkonomi og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet se. De konkluderer, at nettorestindkomsten for landbrugssektoren bliver på 22,4 mia. kr. Det er den næsthøjeste i nyere tid, kun overgået af 2012.

Dette kommer efter 2019, der også var et godt år med en nettorestindkomst på 19,3 mia. kr., mens gennemsnittet for de foregående år (2010 til 2019) har været på 16,8 mia. kr.

Corona-krisen har skabt betydelige problemer for restauranter, caféer, catering og lignende virksomheder. Landbruget og fødevareindustrien forventes derimod ikke at være ligeså hårdt påvirkede af krisen.

Det skyldes, at forbruget af basale nødvendighedsvarer ikke bliver væsentligt reduceret under en krise som coronapandemien. Generelt er både udbud og efterspørgsel således forblevet relativ konstant.

Dejligt, at Landbrugspakkens Lyksaligheder har polstret økonomien i dansk landbrug – når der nu snart skal ryddes op efter svineriet.

14. januar 2021

* Sorte Bokse på Øresund

Fra den 1. februar 2021 skal mindre trawlere have monteret udstyr, der muliggør elektronisk overvågning – hvis de vil fiske i Kilen i det nordlige Øresund. Det meddeler Fiskeristyrelsen. Dermed styrkes fiskerikontrollens mulighed for kontrol af ulovligt fiskeri i særligt sårbare områder.

Hidtil har det været vanskeligt for fiskerikontrollen at holde øje med, om reglerne for trawlfiskeri i Øresund overholdes. Det skyldes særligt, at mindre trawlere ikke er forpligtet til at anvende satellitovervågning, når de fisker i Øresund.

Derfor indføres der nu krav om, at mindre trawlere skal installere en såkaldt Black Box, hvis de vil fiske i Øresund. Et krav, som i forvejen er gældende for fartøjer, der fisker muslinger og østers i blandt andet Limfjorden og langs Jyllands Østkyst.

Den nye Black Box-løsning giver hermed fiskerikontrollen helt nye muligheder for at holde øje med, om trawlfiskeriet foregår efter reglerne. Helt konkret opsamler og lagrer den sorte boks data om trawlernes aktiviteter. Det gælder oplysninger om fartøjets position, kurs og fart, samt hvornår fartøjet anvender sine redskaber.

Derudover skal spil og tromle (udstyr på trawlere) forsynes med en sensor, der registrerer, hvornår udstyret anvendes, og herefter automatisk sender de registrerede data til Fiskeristyrelsen. Det skal ske én gang i døgnet. Udgiften til anskaffelse og installation af udstyret afholdes af fiskerne selv og er et krav for, at disse overhovedet må fiske i Kilen.

Tiltaget gælder for trawlfartøjer med en længde på under 12 meter, som fisker i den nordlige del af ICES-underområde 23 – også kaldet Kilen i Øresund. En trawler defineres i denne sammenhæng som et fartøj, der er udstyret med enten en trawltromle, wirespil eller davider til trawlskovle.

Kravet om elektronisk overvågning i Øresund fremgår af § 30 i den ændrede reguleringsbekendtgørelse nr. 2087 af 10/12/2020 for erhvervsmæssigt fiskeri, som træder i kraft den 1. januar 2021. Selve kravet om installation af Black Box og andet udstyr håndhæves dog først fra den 1. februar 2021.

Det nye krav har ikke betydning for trawlere over 12 meter, der allerede i dag overvåges elektronisk med såkaldt VMS-teknologi (Vessel Monitoring System) via satellit.

14. januar 2021

* Julegaven til naturen, der mangler alt

I den nye natur- og biodiversitetspakke er der afsat 888 mio. kr. til udlæg af urørt skov, etablering af nye naturnationalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter.

For de afsatte midler vil det være muligt at nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov og etablering af skønsmæssigt 13 nye naturnationalparker, så der samlet set vil være op til 15 naturnationalparker i Danmark.

75.000 hektar urørte skove i julegave fra regeringen kan synes af meget. Men det skal ses i forhold til et samlet skovareal på 625.600 hektar.

Og det skal ses i forhold til det dyrkede landbrugsareal på 2.600.000 hektar, hvor biodiversiteten er helt i bund. Da batter den nye Naturpakkes 75.000 hektar urørte skove ikke meget. Blot 3 pct.

Men det er naturligvis langt bedre end ingenting. Og et godt første skridt på vejen mod mere og bedre natur i Danmark. Efter mange års ørkenvandring med naturfjendske borgerlige regeringer.

Desværre kunne der ikke blive ret meget til det stærkt forarmede danske vandmiljø. Landmiljøet løb med næsten alle millionerne. Det er jo til lands, man lettest og mest synligt kan gøre noget for naturen.

Den nye natur- og biodiversitetspakke tilgodeser således det stærkt trængte havmiljø med sølle 10 millioner kroner, som der skal købes sten og laves stenrev for.

Ti millioner bedre end ingenting. Men en bogstavelig dråbe i havet.

14. januar 2021

* De Hellige Køer på Helgenæs

Den dramatiske historie om bissende kvæg og en hund i snor på det smukke Helgenæs – samt kvinden, der nær havde mistet livet efter et møde med dem – er nu opdateret med nye oplysninger og fotos.

Læs historien bag dramaet, førend du selv tager ud til halvøen, der byder på smuk udsigt til øerne Hjelm, Samsø og Tunø.

14. januar 2021

* Om Gallere og Godtfolk

Lokale Thomas Harbo har kommenteret på Danmarks Naturfredningsforenings beslutning om ikke at lade Foreningen til Fjernelse af Tange Sø være med i den arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til Gudenåens fremtid – det være sig med eller uden en Tange Sø.

Thomas Harbo skriver – med direkte adresse til miljøminister Lea Wermelin (S) – følgende:

---

“Hvis nogle mennesker vil finde ud af om det regner, så kigger de ud i haven – eller går udenfor. Andre Googler det, og diskuterer om det er støvregn, tåge eller dis.

Engang imellem ville det være dejligt, hvis logik og evnen til at beslutte sig var til stede. I forbindelse med Tange sø har politikere udvist så meget berøringsangst, at man undrer sig over, at de har ladet sig folkevælge til at tage beslutninger.

Vi er vidne til en “Never ending Story” – hvor politikere, embedsmænd, biologer, forskere og andre beskæftiges i årtier med at lave beslutningsgrundlag.

Men hvad nytter et beslutningsgrundlag, når ingen tager beslutninger. Det er problematisk, at de der skal oplyses ikke forstår indholdet. Dette afsløres gang på gang, når afslørende udtalelser illustrerer, at grænsen af deres egen inkompetence trækkes tidligere, end hvad man burde kunne forvente.

At Asterix og Obelix (Jarlen & Pihlen) har formået at lobbiere så voldsomt, at naturvidenskabelige fakta viger for lokale særinteresser, er rystende. At EU’s Vandrammedirektiv tolkes og tilsidesættes af landsbyens politikere er ikke overraskende.

Men at ministeren i “Rom” lader Gallerne prøve at holde modstandere bort fra beslutninger og lader pennen føre, når kommisorier skrives – det vidner om, at demokratiet er under pres.”

Thomas Harbo

---

* Tillykke til USA med den nye præsident

Godt Corona-frit Nytår til alle!

---