* Færgen over Feggesund i fare
Hvis man som jeg er til småøer og holder af Achton Friis’ mammutværk “De Danskes Øer”, så er der foruroligende nyt her først i det nye år.
Feggesund-overfarten varer kun fem minutter og forbinder Limfjordsøen Mors med det nordjyske fastland. Den lille færge har hvert år transporteret i tusindvis af passagerer mellem Mors og Nordjylland. I bil, på cykel eller til fods.
Nu ser det imidlertid ud til, at færgens fremtid hænger i en tynd tråd. Det årlige passagertal er nemlig faldet fra knap 140.000 til godt 90.000 i perioden 2015 til 2025. Antallet af biler er i samme tidsrum faldet fra knap 75.000 til godt 45.000.
Økonomien halter derfor – så meget at Thisted Kommune nu overvejer at trække sig fra Mors-Thy Færgefart, som man driver sammen med Morsø Kommune. Det skal i så fald ske per 1. januar 2027. Thisted Kommune ejer 36% af selskabet, mens Morsø Kommune ejer de resterende 64%.
Det offentlige tilskud må nødvendigvis sættes i vejret, hvis færgefarten skal fortsætte. I 2026 vil Morsøs forventede tilskud være 4,15 millioner kroner – mod 3,14 millioner i 2024. Thisteds andel vil i 2026 være på 2,33 millioner kroner mod 1,76 millioner i 2024.
Skulle færgefarten blive indstillet på grund af økonomien, må trafikanter mellem Mors og Nordjylland indstille sig på en meget længere omvej – end de nuværende fem minutter med den lille færge.
Thisted Kommune argumenterer, at moderne elbiler og mikrobiler nu er så billige i drift, at der ikke længere er nogen økonomisk gevinst ved at benytte færgen.
Som gammel øhopper og færgefan krydser jeg fingre for, at sejladsen over Feggesund kan fortsætte.
14. januar 2026
* Hvem var Kong Fegge?
Feggesund er opkaldt efter Kong Fegge, som er lidt af en sagnfigur. Han indgår trods titlen ikke i den officielle danske kongerække.
Ifølge sagnet og dansk lokalmytologi herskede Kong Fegge over lokalområdet ved Feggeklit og det også dengang strategisk vigtige smalle Feggesund mellem Mors og Nordjylland. Han var samtidig med legenden om Hamlet, som Saxo Grammaticus beskrev i 1100-tallet.
Ifølge sagnet delte Fegge magten med sin bror Horvendil. Da denne var på togt, forelskede Fegge sig i hans hustru Geruth. Forelskelsen var så stærk, at Fegge efterfølgende dræbte sin bror og giftede sig med hans hustru.
Horvendils søn, som ofte kaldes Hamlet, vendte senere tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe Fegge. Der var gang i de morsingboere – også dengang.
I dag er Mors dog primært kendt for sin massive tæthed af svinefabrikker, hvis enorme mængder af gylle er medvirkende til at kvæle livet i Limfjorden.
14. januar 2026
* De aflivede mink spøger stadig
Historien om de aflivede millioner af Corona-mink vil bare ikke dø.
Nu har EkstraBladet søgt aktindsigt i sagen om de mange milliarder i erstatning, som statsminister Mette Frederiksen (S) kostede det danske samfund. Der var nemlig ikke lovhjemmel til at kræve de mange mink aflivet, viste det sig efterfølgende.
Den ulovlige masseaflivning kostede i første omgang fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. Han var morsingbo og dermed vant til et liv blandt svinefabrikker og minkfarme. Han havde ikke travlt med at gribe ind. Det måtte regeringen gøre.
Den ulovlige masseaflivning kostede efterfølgende danske skatteborgere næsten 30 milliarder kroner i erstatning til de involverede minkavlere. Både dem, der rent faktisk havde mink, som blev aflivet. Og dem, som blot måtte have planer om at producere mink.
Statsminister Mette Frederiksen undgik selv en rigsretssag som den, Venstres Inger Støjberg tidligere måtte igennem. Med fodlænke i Hadsund og et helt nyt parti som synligt resultat: Danmarksdemokraterne, der så dagens lys i 2022, og som hurtigt stjal mange stemmer fra Venstre.
Frederiksen selv dannede i stedet regering med Venstre og Moderaterne, som ellers havde stillet hende en mulig rigsretssag i udsigt. I stedet fik de ministerposter, ministerbiler og ministerpension for at frede Frederiksen, der sågar kunne fortsætte som statsminister for en “mærkelig regering”.
Sådan kaldte hun den nemlig selv. Sikkert godt tilfreds med at slippe for noget retsligt efterspil fra minksagen. I sig selv ganske “mærkeligt”.
14. januar 2026
* EkstraBladet søger aktindsigt
Da Corona-krisen var på sit højeste i 2020, begyndte potentielt farlige mutationer af den hærgende virus pludselig at dukke op – blandt dyrene i jyske minkfarme.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) var ikke ligefrem hurtigt ude med at gribe ind. Det måtte regeringen derfor selv gøre, og den beordrede derfor samtlige danske mink aflivet – som man typisk gør i den slags situationer. De syge dyr slås ned for at undgå smittespredning.
Det drejede sig om 17 millioner mink, som blev aflivet og destrueret efter bedste evne. De fleste blev gravet ned i Vestjylland – mange for blot at blive gravet op igen, da de risikerede at forurene grundvandet og en nærliggende sø. Faktisk var de selv på vej op igen – løftet af gasser fra forrådnelsen.
Andre blev afbrændt som almindeligt affald. Eller dumpet i det store sorte hul hos Nordic Waste, der hellere end gerne tog imod. Mod betaling, naturligvis. Regeringen regnede dengang med, at det ville koste mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner i erstatning til de aktive eller passive minkavlere.
Som tiden gik og det trak ud med afregningen, er den samlede regning for minkskandalen imidlertid løbet op i omegnen af 30 milliarder kroner. Dette til et erhverv, hvor mange i forvejen var økonomisk trængt. De involverede aktører kunne derfor knap tro deres egne øjne, da de pludselig skulle forgyldes af den danske stat.
EkstraBladet har senest søgt aktindsigt hos transportministeriet, der stod for håndteringen af de 17 millioner mink, som måtte gasses. Her oplyser transportminister Thomas Danielsen (V), at staten indtil videre og yderligere har brugt 369 millioner kroner på såkaldt “sagkyndig bistand” i forbindelse med udbetaling af erstatningerne.
Vi kan således konstatere, at sagen har været en uventet guldgrube af uanede dimensioner for et uddøende erhverv. Præcis som Den Grønne Trepart har vist sig at være en (næppe uventet) guldgrube for de landbrugere, som sad inde med den dårligste landbrugsjord.
Den blev pludselig guld værd, da den skulle udtages til afvikling. Til hektarpriser over 200.000 kroner. Til priser, der nu risikerer at trække det økonomiske tæppe væk under Treparten og vandmiljøet.
Dansk landbrug har endnu engang vist sig at være smartere end den minister, der var sat til at bestyre dem.
14. januar 2026
* Novo Nordisk må godt – forurene
Som dansker er man berettiget stolt af medicinalgiganten Novo Nordisk, der udvikler og producerer livsvigtig medicin til ikke mindst sukkersyge patienter. Som er stor på verdensmarkedet og fylder meget blandt danske pensionsfonde.
Men ikke alt er imidlertid godt. For er man bare stor nok og lokal nok, så må man som virksomhed gerne forurene mere, end godt er. Selv om man så rigeligt havde råd til at rense op efter sig selv. Som tilfældet jo også har været med den amerikanske giftgigant Cheminova på Harboøre Tange.
Ved salget til en amerikansk koncern modtog den hidtidige ejer Aarhus Universitet så mange milliarder, at de kunne have renset op på området adskillige gange. De var blot ikke juridisk forpligtede til at gøre det, og mit gamle universitet valgte derfor ikke at gøre det – at beholde pengene i stedet.
En nylig sag fra Kalundborg Kommune, hvor Novo Nordisk jo har hovedsæde, viser, at den slags økonomiske hensyn desværre stadig sker. På bekostning af miljøet.
Her har en industriudvidelse nu fået regeringen til at droppe et miljøkrav til spildevandsrensningen. Med den begrundelse, at det vil være ”tæt på økonomisk harakiri for Danmark”, hvis der ikke tages skyldigt hensyn til virksomheden.
Man må på baggrund af den udtalelse antage, at Novo Nordisk ikke har råd til at rydde op efter sig selv. At indtjeningen har været for ringe.
Sandheden er dog nærmere, at Novo nok har råd, men at det kan være værre for andre danske virksomheder, hvis de også skal rydde op efter sig selv. Det er nok derfor, at den danske økonomi er så stærk, som regeringen altid fremhæver. Fordi vi ikke rydder op efter os selv.
Politikere i regering, folketing og kommunalbestyrelser står ellers i kø for at rense mere spildevand bedre og dermed hjælpe det trængte vandmiljø i åer, søer og fjorde. Det må bare ikke koste noget, viser det sig i næsten alle tilfælde. Heller ikke hvis den pågældende forurener så rigeligt har råd til at rense op efter sig selv.
14. januar 2026
* Udledning af mere kvælstof – ikke mindre
Det kunne jo gå ud over konkurrenceevnen, lyder begrundelsen i regelen, når man vil spare på miljøindsatsen. Eller koste lokale arbejdspladser. Den sang kender vi kun alt for godt – med Cheminova som det bedst kendte eksempel.
Og nu er det så selveste Novo Nordisk, der skal begunstiges. I hvert fald har regeringen fremsendt et notat fra Miljøministeriet, der indeholder en revideret plan for rensning af spildevand fra en kommende produktionsudvidelse.
I notatet orienteres der om, at den skønnede kvælstofeffekt af de aftalte indsatser for forbedret spildevandsrensning reduceres fra 572 tons til 523 tons i 2027 og 544 tons fra 2028 og frem. Der vil således blive udledt mere kvælstof til vandmiljøet end ellers planlagt. Ikke mindre som ellers forudsat i Vandrammedirektivet.
Det er ikke noget, det danske vandmiljø får det bedre af. Men det gavner naturligvis økonomien hos både Novo Nordisk og Kalundborg Kommune.
14. januar 2026
Del denne artikel: