- Fængsling af Paul Watson forlænget igen
- Moderaternes bus kører igen-igen
- Medstifter trækker nødbremsen
- Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader
- “Det danske vandmiljø har det hamrende godt”
- Det Store Svigt
- Den danske hvalfangst
- Spørgsmål til Justitsministeren
- Justitsministeriets svar
- Rigsmødet 2024
- ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘
* Fængsling af Paul Watson forlænget igen
Det fjerde retsmøde i sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøforkæmper Paul Watson til retsforfølgelse i Japan er netop afsluttet. Her blev det besluttet at forlænge hans fængsling indtil den 23. oktober. Watson blev anholdt den 21. juli og vil til den tid have siddet i fængsel i 94 dage. Tre måneder.
Paul Watsons sagfører, den danske jurist og menneskerettighedsekspert Jonas Christoffersen, har fra første retsdag anmodet om at vise videodokumentation fra den hændelse, som Japan anklager Watson for.
Det er dokumentation, som flere gange tidligere har været vist på TV-kanalen Animal Planet i dramadokumentar-serien “Whale Wars”, der i flere år gjorde millioner af seere bekendt med den illegale japanske hvalfangst i det internationale farvand omkring Antarktis.
Jonas Christoffersen har tidligere udtalt, at Paul Watson hele tiden kun har været “fem sekunder fra en øjeblikkelig løsladelse”. Det er de fem sekunder, det tager at vise videoklippet fra Animal Planet.
Den danske dommer ved den grønlandske ret i Nuuk, Stig Nørskov-Jensen, har imidlertid pure afvist denne anmodning. Med følgende begrundelse, som er hentet på Paul Watson Foundation’s hjemmeside:
“In our view, the criteria for extradition have been met according to the accusations in the Japanese arrest warrant. Therefore, there is no point in analysing any documents.”
Stig Nørskov-Jensen, dommer ved Retten i Nuuk
En mildest talt besynderlig tilgang til begrebet retssikkerhed. Ikke at ville tillade en anklaget selv at føre beviser for sin uskyld. Og så endda i en sag om mulig udvisning til et land, hvis hårdhændede retssystem ofte kritiseres internationalt. Et land, Danmark oven i købet slet ikke har nogen udvekslingsaftale med.
Dommer Nørskov-Jensen er dansk af fødsel og taler ikke grønlandsk. Domsafgørelsen fra Paul Watson Foundation’s hjemmeside er gengivet på engelsk. Watsons advokat mener, at det er i strid med menneskeretttighederne at tilbageholde Watson og nægte at se hans forsvar mod beskyldningerne.
Jonas Christoffersen vil derfor straks appellere beslutningen til den grønlandske højesteret. Dette med den begrundelse, at sagen efter alt at dømme er politisk motiveret og ikke juridisk funderet.
I mellemtiden er antallet af underskrifter mod anholdelsen og mulig udlevering til Japan steget eksplosivt på siden freepaulwatson.org
Antallet har passeret de 175.000, og pengedonationer strømmer ind fra hele verden.
Alt imens den japanske hvalfangst i Stillehavet ufortrødent fortsætter. De færøske grindedrab ligeledes.
5. oktober 2024
* Moderaternes bus kører igen-igen
Det er bestemt ikke kedeligt i dansk politik.
Faktisk er det så sjovt, at Lars Trier Mogensen, journalist på Information og fast mand på TV2 News, tidligere på året omdøbte Lars Løkke Rasmussens kaotiske parti Moderaterne til “Klovnebussen”.
Det var et begreb, der lynhurtigt fandt fodfæste i såvel pressen som den danske folkesjæl. Et begreb, som udløste flere satiretegninger af den slags, der allerede er gået over i historien. Udenrigsministeren bag rattet i ny klovnepåklædning viste sig nemlig at være et uhyre taknemmeligt offer for karikaturtegnere med en skarp streg.
I takt med, at skandalerne bare fortsatte internt i Moderaterne, gik partiets egen medstifter Jeppe Søe skridtet videre og opgraderede firmabilen til intet mindre end en “sexistisk klovnebus”. Og Søe havde adskilligt at have den nye version 2.0 i:
Først var det jo tidligere teaterchef Jon Stephensen, som i august 2023 måtte forlade partiet – efter en række upassende beskeder til unge partimedlemmer af det modsatte køn. Senere blev Stephensen sågar anklaget for at have terroriseret teaterbranchen samt angiveligt forfalsket en underskrift.
I november måtte så Mike Fonseca forlade partiet – grundet sit forhold til en 15-årig pige i 9. klasse. Ifølge partichef Lars Løkke Rasmussen var det et klokkeklart brud på partiets såkaldte “adfærdskodeks”, der ikke tillader medlemmer at have seksuelle relationer til personer under 18 år.
Men heller ikke nok med det:
5. oktober 2024
* Medstifter trækker nødbremsen
I september 2024 var det så selveste medstifter af Moderaterne Jeppe Søe, der valgte at forlade partiet – frivilligt og angiveligt på grund af dårlige arbejdsforhold i sekretariatet. En undersøgelse af forholdene her viste efterfølgende, at partiet slet ikke havde nogen reel arbejdsmiljørepræsentant, som loven ellers kræver.
BT kunne efterfølgende afsløre, at den pågældende person slet ikke var arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte, men direkte udpeget af partiledelsen. Han var samtidig Moderaternes økonomichef. Medarbejderne havde således ikke nogen lovpligtig arbejdsmiljørepræsentant.
Tidligere ansatte og nuværende medarbejdere forfattede en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet, hvor de klagede over mobning og sexisme. Til sidst følte medstifter af Moderaterne Jeppe Søe sig nødsaget til at forlade partiet og den “sexistiske klovnbus”, som han lige nåede at omdøbe partiet til.
Partiledelsen i Moderaterne havde efterfølgende mistet tilliden til de ansatte i den politiske afdeling og gennemførte nu en række fyringer. Flere af dem ifølge dagspressen fagligt ubegrundede. Tre medarbejdere blev fyret på gråt papir, mens yderligere syv ansatte sagde ja til en frivillig fratrædelse. Chefen for den politiske afdeling valgte som Søe at gå frivilligt.
EkstraBladet har spurgt lektor Claus Elmholt, der forsker i ledelse på Aalborg Universitet, om Løkkes ledelsesmetoder:
“Med sin brutalitet har partileder Lars Løkke Rasmussen manifesteret ledelsesproblemerne i Moderaterne. Og samtidig har han vist omverdenen, at de ikke er løst. Det er fuldstændig brutalt, og det er meget opsigtsvækkende.”
“Tilgangen, hvor topledelsen ikke tager ansvar, ikke siger tydeligt undskyld og ikke tager deres del af ansvaret, bekræfter, at der er tale om et råt og brutalt arbejdsmiljø. Jeg kan ikke komme i tanke om tilsvarende skandaler, hvor man har gjort det på den måde.”
Claus Elmholt, lektor ved Aalborg Universitet
Så vidt lektor Elmholt. Men mytteriet stoppede ikke her. Moderaternes partisekretær Kirsten Munch Andersen smed efterfølgende også sit håndklæde i ringen og overlod posten til konstitueret partisekretær Morten Brautsch, der midlertidigt måtte forlade sit job som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Udenrigsministeriet.
Hvilket imponerende kaos i Klovnebussen. Og intet under, at man kort efter kunne læse følgende overskrift Altinget:
“Ny måling: Vælgerne vælter ud af Løkkes bus”
Løkke selv kan trøste sig med, at der er to år til næste valg. Og at alting nok er glemt til den tid. Sådan plejer det jo at være.
5. oktober 2024
* Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader
Nu er dette ikke nogen politisk blog. Det er derimod en aldeles upartisk, men så meget mere miljøpolitisk én af slagsen. Jeg interesserer mig ikke meget for partipolitik – kun for miljøpolitik.
Det er imidlertid nødvendigt at kende baggrunden for den person, der stiftede Moderaterne. Som lancerede den Landbrugspakke, der nu har resulteret i danske strande fyldt op med slimet fedtemøg og danske fjordområder, der hvert eneste år lider af algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger. En person, som derfor af websitet Gylle.dk har fået ærestitlen “Fedtemøgets Fader”.
Det var nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V, i dag M), som med Landbrugspakken tilbage i 2016 gav danske landmænd lov til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil.
Dette trods mange advarsler fra faglig side og den kendsgerning, at Danmark indtil da slet ikke havde formået at leve op til kravene om en “god økologisk tilstand” i danske vandområder. Noget, vi ellers havde forpligtet os til med EU’s Vandrammedirektiv tilbage i 2000.
Lars Løkke Rasmussen kom efterfølgende på kollisionskurs med sit eget parti og blev i 2019 vraget som leder af Venstre. I 2021 grundlagde han så sit nye protestparti “Moderaterne”, der skulle favne bredere end det tidligere Venstre.
Samtidig fralagde Løkke sig bekvemt ansvaret for den Landbrugspakke, han jo ellers selv havde lanceret. Han gav nu sit gamle parti Venstre hele skylden for, at landbruget ikke havde levet op til de aftalte forudsætninger i pakken.
Han glemte også helt, at det jo var netop ham, der havde aflivet amterne. Dem, som indtil 2007 havde været en besværlig, men effektiv garant for vandmiljøet. Besværlig for landbruget og Venstre, som var godt trætte af al den snak om vandmiljøet.
Det var også under løkkes regering, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tillod et ødelæggende muslingeskrab langt ind i fjorde, som tidligere havde været friholdt for den hårdhændede behandling. Næppe nogen anden dansk politiker har som Løkke haft så megen negativ indflydelse på vandmiljøet i Danmark.
Trods sin politiske deroute efter Venstre lykkedes det alligevel Lars Løkke Rasmussen at kravle til tops igen. Denne gang godt hjulpet på vej af Socialdemokraternes Mette Frederiksen, hvis fatale håndtering af minkskandalen gav Venstre & Co de bedst mulige kort på hånden.
De luftede tanken om en mulig Rigsretssag som den, Inger Støjberg måtte igennem, og krævede hver en sten i sagen vendt. Hvis statsministeren ikke makkede ret.
5. oktober 2024
* “Det danske vandmiljø har det hamrende godt”
“Man burde i lovforslaget starte med at konstatere, at det danske vandmiljø har det hamrende godt. Vi har rent drikkevand, vi har stigende mængder drikkevand, vores vandløb får det bedre og bedre – og kystvandene har det sådan set også ganske godt.“
Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti
Ovenstående sagt i en Folketingsdebat om ny lovgivning for vandmiljøet. Man må undre sig over, hvilken planet den gode mand mon kommer fra. Årets iltsvind i de danske farvande tegner til at blive større end sidste års, der allerede var rekordstore.
Morten Messerschmidt blev naturligvis hurtigt citeret af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, for hvem den udtalelse jo var rent vand på møllen.
* Det Store Svigt
Og det gjorde hun så, Mette. Makkede ret. Til sidst var det statsministeren selv – nu bedre kendt som “Slette Mette” efter mystisk forsvinden af en række kritiske SMS’er i minkskandalen – som vendte. Ikke den berømte sidste sten, men på en tallerken.
Hun vendte nemlig ryggen til det røde flertal, som ellers havde båret hende igennem en hel valgperiode og ført Danmark nogle vigtige skridt i retning af et grønnere miljø.
I stedet lancerede hun den nuværende blåsorte SVM-regering. Trods ellers et rødt flertal blandt vælgerne for at fortsætte den så småt påbegyndte grønne kurs. Denne handling vil gå over i historien som “Det Store Svigt” – af vælgernes tillid og det danske vandmiljø.
For SVM-regeringen trak desværre Danmark langt ned i dyndet igen. Bogstavelig talt og helt som forventet. Droppet som det første blev det forbud mod den skadelige brug af bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab – som ellers stod på kanten til indførelse. Og den nye regering barslede som bekendt i 2024 med den allerede nu så berømte “Grønne Trepart”.
Esben Lunde Larsen (V) var i 2016 miljø- og fødevareminister for Lars Løkke Rasmussen og stod som sådan for den praktiske udarbejdelse af den forkætrede Landbrugspakke. Han valgte at drage i landflygtighed efter lanceringen af den, men fra sit skatteyderbetalte eksil hos Verdensbanken i Guds Eget Land forkynder han nu, at Danmark med Den Grønne Trepart har fundet en god model:
“Et interessant reguleringsinstrument, der sagtens kan bruges andre steder i verden. Danmark har fundet en vej til at nå klimamål samtidig med, at der stadig produceres mange fødevarer.”
Esben Lunde Larsen, tidligere miljø- og fødevareminister
Ikke alle var eller er enige med Esben Lunde Larsen. Den Grønne Trepart blev derfor hurtigt omdøbt til “Den Sorte Syvpart” – af Alternativets Torsten Gejl. Navngivet efter de syv organisationer, der havde udarbejdet planen. Danmarks Naturfredningsforening deltog endda aktivt i det nye fænomen i dansk politik – uvist hvorfor som eneste “grønne” deltager.
Kvælstofaftalen fra 2021 blev genbesøgt og genoplivet, hvad også Vejle Fjord blev. Den havde miljøorganisationerne ellers officielt begravet i foråret 2024. Under pomp og pragt og stor mediebevågenhed.
Regnedrengene i Finansministeriet havde i mellemtiden været tallene igennem en ekstra gang og var nu nået frem til, at Vejle Fjord slet ikke var så død alligevel. Den blev derfor gravet op igen og nu potentielt tildelt lempeligere vilkår for det omgivende landbrug.
Klovnebussen var atter spændt for den store gyllespreder. Som i 2016, da Løkke jo selv lancerede Landbrugspakken.
5. oktober 2024
* Den danske hvalfangst
Den dysfunktionelle SVM-regering, som statsministeren selv har kaldt “mærkelig”, havde imidlertid andre, flere og større ambitioner end blot at sprede mere gylle på markerne og forurene vandmiljøet yderligere med nitrat.
Sommeren 2024 bød nemlig på hidtil uhørte og aldeles uventede muligheder for på én gang at fremme dansk hvalfangst, styrke det nordiske samarbejde i Rigsfællesskabet og atter nyde de internationale mediers udelte opmærksomhed. Noget, mange danske toppolitikere sætter højere end virkeligheden.
Den helt store mulighed kom i forgangne sommer, da den amerikansk-canadiske hvalforkæmper og grundlægger af miljøorganisationen Sea Shepherd, Captain Paul Watson, lagde kursen ind om Nuuk på Grønland for at proviantere. Han var med sit skib på vej gennem Nordvestpassagen for at hindre japansk hvalfangst i Stillehavet.
Efter nogle års pause under internationalt pres havde japanerne nemlig bygget et spritnyt og kæmpestort fabriksskib til fornyet hvalfangst. Samtidig havde Japan givet sig selv tilladelse til fangst af mere end et halvt hundrede finhvaler – den næststørste af alle hvalerne, kun overgået af blåhvalen.
SVM-regeringen var ikke sen til at gribe den uventede mulighed. Her var en gigantisk mulighed for at udvise international handlekraft og sætte de besværlige miljøorganisationer eftertrykkeligt på plads. Der måtte statueres et eksempel til efterfølgelse, skræk og advarsel.
Det helt store magtapparat blev sat i gang. To af forsvarets orlogsskibe blev sendt til Grønland og en halv snes kampklædte danske politibetjente sat i flyveren med kurs mod Nuuk.
Captain Paul Watson skulle anholdes og om muligt udleveres til hvalfangernationen Japan, hvis illegale hvalfangst ved Antarktis Watson jo tidligere havde obstrueret. Han havde sågar fået TV-kanalen Animal Planet til at lave en hel serie dramadokumentarer om de illegale japanske aktiviteter i Sydhavet.
Det var serien “Whale Wars”, der i flere år har kørt på TV-skærme over hele verden. Som satte Japan og den illegale japanske hvalfangst i det dårligst tænkelige internationale lys. Så dårligt, at Japan fik Interpol til at udstede en såkaldt “Red Notice”, hvor man anmodede om anholdelse af Watson og udlevering af ham til retsforfølgelse i Japan.
Dette angiveligt på baggrund af hændelser, der skulle have fundet sted tilbage i 2010. Hændelser, der ifølge dansk lov maksimalt kan udløse bødestraf og derfor ikke føre til nogen udlevering. Og så har Danmark for øvrigt slet ikke nogen udvekslingsaftale med Japan, hvilket man tilsyneladende gerne vil have.
Japan reaktiverede derfor, fjorten år efter hændelsen ved Antarktis, anmodningen til Interpol. Nu med hjælp fra Danmark, Grønland og Færøerne, hvoraf sidstnævnte jo selv hører til verdens hvalfangernationer. De små øer i Nordatlanten er jo ofte i det internationale søgelys for deres blodige grindedrab.
Færøerne pådrog sig senest international vrede og opmærksomhed tilbage i 2021, hvor man slagtede ikke færre end 1.428 delfiner i én fangst. De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken. Ikke syv gange så mange.
Vi ved ikke, hvilken rolle vor færøsk gifte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har spillet i sagen. Blot at miljøorganisationen Sea Shepherd er meget upopulær på Færøerne; at Paul Watson var en af organisationens grundlæggere, og at Lars Løkke som udenrigsminister var første mand til at kommentere på den japanske anmodning om udlevering.
Rigsfælleskabet stod sammen i nødens stund, og Paul Watson har netop fået forlænget sin fængsling på Anstalten i Nuuk Grønland i yderligere tre uger.
Det danske retsvæsen tager sig grundig tid – på Grønland.
Der er hvaler og delfiner, som skal fanges.
5. oktober 2024
* Spørgsmål til Justitsministeren
Sig nærmer dagen for det næste retsmøde i Nuuk om den mulige udlevering af miljøforkæmper Paul Watson til Japan.
Det sker den 2. oktober, hvor Watson håber langt om længe at få lov til at fremvise videodokumentation af sagsforløbet ved Antarktis tilbage i 2010 – optaget af og udsendt på TV-Kanalen Animal Planet som del af den populære “Whale Wars” serie.
Japanerne har for længst fået lov til at fremvise deres dokumentation for anmeldelsen. Hvorfor Paul Watson stadig ikke har haft samme mulighed, har hverken den grønlandske dommer givet eller hans danske advokat fået nogen forklaring på. Ud over behovet for at vinde tid i en presset situation.
Protesterne mod anholdelsen er væltet ind fra hele verden, hvilket underskrifterne også er. Således har alene den indsamling, som Captain Paul Watson Foundation har lanceret i den engelsktalende del af Europa, netop rundet 150.000 underskrifter. Og der er flere andre indsamlinger i andre sprogområder.
Den megen internationale omtale af den både komplicerede og pikante udleveringssag har fået MF for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen til at stille Folketingets Retsudvalg følgende enkle spørgsmål, der udløste et ikke helt så enkelt svar:
Spørgsmål nr. 1287 fra Folketingets Retsudvalg
”Er det justitsministeren selv, der har taget initiativ til at anholde Paul Watson i Grønland, og hvis ikke hvem er det så?”
Stillet af Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten
* Justitsministeriets svar
Justitsministeriet har, til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 1287 fra Søren Egge Rasmussen, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi, som har oplyst, at Grønlands Politi den 12. juli 2024 modtog efterretninger fra Færøernes Politi om, at skibet John Paul DeJoria, som er tilknyttet Captain Paul Watson Foundation (CPWF), afsejlede fra Dublin for at sejle nordover gennem Nordvestpassagen mod Stillehavet.
Efterretningerne beroede på oplysninger på CPWF’s hjemmeside. Færøernes Politi oplyste samtidig, at Paul Watson var internationalt efterlyst ved en japansk domstol.
Selskabet Greenland Escape orienterede den 17. juli 2024 Grønlands Politi om, at skibet John Paul DeJoria planlagde et anløb i Nuuk den 21. juli med henblik på servicering af skibet, hvorefter det skulle afsejle igen den 22. juli mod Dutch Harbor.
Med orienteringen fulgte en besætningsliste, hvoraf det fremgik, at Paul Watson skulle være ombord. Den 18. juli 2024 fik Grønlands Politi af Rigspolitiet, som havde kommunikeret med NCB Tokyo (Japans Interpol-kontor), bekræftet, at Paul Watson var efterlyst ved en japansk domstol.
Sagen blev forelagt for Justitsministeriets departement den 18. juli 2024.
Justitsministeriet orienterede efterfølgende Grønlands Politi om, at ministeriet, som sagen forelå oplyst, vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke var grundlag for på forhånd at afvise en eventuel anmodning om udlevering fra de japanske myndigheder.
Anholdelsen af Paul Watson blev foretaget den 21. juli 2024.”
Såvidt Justitsministeriet, der hermed kunne bekræfte, at man ikke selv havde taget initiativ til anholdelsen, førend Færøerne havde oplyst Japan om muligheden.
Den såkaldte Interpol “Red Notice” fra 2010 var for længst udløbet og blev så vidt oplyst først fornyet af Japan, da Færøerne havde orienteret dem om Paul Watsons forventede ankomst til Grønland.
Det vides ikke, hvorvidt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der selv er færøsk gift, har været aktivt engageret i processen. Vi ved blot, at han tidligt i sagen og som det første regeringsmedlem var ude med kommentar om, at Danmark kun vanskeligt kunne undslå sig anmodningen fra Japan.
Firmaet “Greenland Escape”, der ifølge Justitsministeriet som de første orienterede Grønlands Politi om Paul Watsons forventede ankomst til Menneskenes Land, er selv baseret i Nuuk, hvor Watson lige nu sidder fængslet.
Greenland Escape beskæftiger sig blandt andet med high-end turisme på Grønland og har danskfødte Jesper Øraker som grundlægger og daglig leder. Læs mere på https://www.greenland-escape.com/our-story
Spændende, om anholdelsen af Paul Watson vil gavne eller skade den spirende grønlandske økoturisme. Samt Danmarks, Grønlands og Færøernes internationale omdømme.
28. september 2024
* Rigsmødet 2024
Den 26. og 27. august afholdt statsminister Mette Frederiksen (S) det årlige “Rigsmøde”, som i år fandt sted i Aalborg.
Her mødtes statsministeren med Grønlands formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen. De tre diskuterede ifølge Altinget flere emner af fælles interesse for rigsfællesskabet, herunder den politiske og økonomiske situation samt aktuelle spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Officielt var øverste punkt på dagsordenen den fortløbende strid om udnævnelsen af en arktisk ambassadør for Danmark. Grønland havde her – som den nation i Danmark, der jo ligger suverænt længst mod nord – ønsket større indflydelse, men fik det ikke i denne omgang.
Formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, udtrykte dog forhåbning om, at man senere på året kunne finde en løsning på problemet. Værre stod og står det stadig til med sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøaktivist og hvalforkæmper Paul Watson, hvor Danmark har bragt sig selv i en vanskelig situation.
Mens hele verden ser på og protesterne strømmer ind fra mange lande, holder Danmark Paul Watson fængslet i Nuuk for anden måned i træk. Dette på baggrund af en japansk anmodning om udlevering af Watson til hvalfangernationen Japan. Dette baseret på Japans udlægning af hændelser, der udspillede sig ved Antarktis tilbage i 2010.
Det hele er dokumenteret på video i serien “Whale Wars” fra TV-kanalen Animal Planet, der i flere år fulgte miljøorganisationen Sea Shepherd’s kamp mod japanske fiskeres illegale hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.
Det er disse optagelser, som Watson og hans danske advokat af uransagelige årsager endnu ikke har fået lov til at fremlægge. Næste retsmøde i Nuuk er berammet til 2. oktober i år.
Som oplyst herover af Justitsministeriet var det Færøerne, der angav Watson, der nu risikerer udlevering til Japan.
28. september 2024
* ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘
Læs hele den lange og komplicerede historie bag anholdelsen af Paul Watson ved at klikke på linket herover