- Nye protester mod Nationalpark Mols Bjerge
- Millioner til vandløbsrestaurering
- Laksen under luppen
- Oppositionen: Mere natur i Grøn Vækst
- Grøn vrede over Grøn Misvækst
- Nationalpark Vadehavet på vej
- Godsejer truer snæbelen
- Fortidens synder siver op på badestranden…
- Smeltet havis øger CO2-indholdet
- Sprøjtegift i et stigende antal vandboringer
- DN: Grøn Misvækst
- DN: Fakta om miljø og landbrug
- Stør fanget i Østersøen
- Miljøminister bakker op om fuglelivet
- Borgmester undsiger Tøndermarsken
- NASA: Nordpolen smelter med rekordfart
- Nul CO2 under nordjysk jord
- Ægyptisk svineri
- Svensk TV: – Se det danske svineri på YouTube!
- Selvmål fra Zippo
- “Smid dansk landbrug ud af regeringen”
- “Grøn Misvækst”
- SF: Gal kurs at afbrænde husdyrgødning
- Ornitologer: Fred Tøndermarsken
- To gylleudslip i rap…
- S: Til kamp mod sprøjtemidler
- Vandstanden falder i Tøndermarsken
- Havene stiger hurtigere end forudset
- Nyttige insekter uddør på grund af landbruget
- Druknet under ulovligt garnfiskeri
- Omkommet efter kæntring
- Stenløse Å fiskeløs…
- – Hvad er gyllelugt?
- Saudi Arabien vil dyrke korn ved Nilen
- DN vil nedlægge dansk landbrug
- Følg havørredsmolten fra å til fjord
- Havet bruges som plast-losseplads
- Urealistisk med gyllestop
- SF: Landbruget har været forkælet
- Ny Vandmiljøplan 4 påkrævet
- Flere midler til forskerne – færre til fiskene
- Ingen skader ved gylleudslip
- Væltet gyllevogn tæt ved vandløb
- Lille stør – stor sensation
- EU-politiker: – Forbyd gylle!
- “Pigs in Space”
- Gigantlaks fra Gudenåen
- Landmand laver diesel af gylle og halm
- Bevidst forurening af bæk
- Hjalle-Gylle II
- DN: Troels Lund Poulsen løber fra løfte
- S: Statistik over gylleudslippene
- Hjalle-Gylle…
- Klimaforandringerne koster…
- Polak, polak, pak, pak, pak…
- Time – out…
- Økologik for begyndere
- DN visioner:
- Læsø Trindel tilbage på landkortet
- Vismænd: Landbrug væk fra vandløb
- 1.400 færre svinebrug i 2008
- Lugtklage afvist i Miljøklagenævnet
* Nye protester mod Nationalpark Mols Bjerge
Utilfredsheden med processen omkring Nationalpark Mols Bjerge har resulteret i dannelsen af to nye lodsejerforeninger, der på rekordtid har fået opbakning af repræsentanter for mere end 4.000 af de 10.000 privatejede landbrugs- og skovarealer, som indlemmes i parken.
Hovedparten af lodsejerne har aldrig været direkte kontaktet om parken eller dens grænsedragning, siger de i en fællesudtalelse. De føler, pilotprojektet er afsluttet hen over hovedet på lokalbefolkningen uden høring eller debat. I stedet for er de henvist til en senere høringsfase, som de mener er rent skindemokrati.
Høringsfasen udløber 30. juni og Hendes Majestæt Dronningen har givet tilsagn om at indvie parken 29. august.
De utilfredse lodsejere kan ikke genkende det ofte fremhævede frivillighedsprincip, når de ikke er blevet hørt, ligesom de finder, at lokalpolitikerne har anbefalet projektet uden at have sikret sig den lokale opbakning.
Desuden er lodsejerne utilfredse med, at de end ikke er nævnt i forslaget til sammensætning af Nationalparkbestyrelsen.
At Djursland Erhvervsråd, VisitDenmark og Friluftsrådet derimod er foreslået til at passe på lodsejernes arealer i nationalparken finder de besynderligt.
“Mange lodsejerne opfatter det som manglende respekt for såvel lodsejere indenfor som udenfor Mols Bjerge-fredningen”, hedder det i en udtalelse fra lodfsejerforeningerne.
De to lodsejerforeninger er “Foreningen Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge” og “Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredningen Nord og Syd”.
15. juni 2009
© Steen Ulnits
* Millioner til vandløbsrestaurering
Sidste år fik 31 kommuner tilsagn om støtte til vandløbsrestaurering. Der blev tildelt 7,5 mill. kroner til i alt 53 forskellige projekter med en samlet projektsum på ca. 20 millioner kr.
Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til bæredygtighed og regional udvikling.
Under ordningen om tilskud til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora kan der blandt andet gives tilskud til:
– Udgifter til genopretning af indre vandveje, herunder etablering af gydebanker og vandringsveje
– Udgifter til bevarelsesforanstaltninger nødvendige som følge af en NATURA 2000 forvaltningsplan
– Udgifter til monitering og overvågning af arter og habitater og andre udgifter i forbindelse med udarbejdelse af NATURA 2000 forvaltningsplaner
– Udgifter til indkøb, produktion og transport af akvatiske organismer i forbindelse med tilskud til direkte udsætning.
Bemærk, at kun udsætninger i medfør af planer godkendt af EU-kommissionen er tilskudsberettigede.
Læs mere om de forskellige indsatsområder, der kan gives tilskud til og prioriteringen af ansøgningerne i vejledningens kapitel 6. Vær opmærksom på, at fristen for indsendelse af ansøgninger normalt er den 1. april. Der er således god tid til at tænke over næste års ansøgning!
15. juni 2009
© Steen Ulnits
* Laksen under luppen
Som led i en undersøgelse af de danske laksebestande har DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri i efteråret og vinteren 2008 gennemført en undersøgelse af laksegydebestanden i Skjern Å. Undersøgelsen viste, at opgangen til åen var cirka 2.500 gydelaks. Dertil skal lægges lystfiskerfangsterne på 501 hjemtagne laks.
Udover at måle gydebestandens størrelse undersøgte DTU Aqua også laksenes adfærd og gydeområder ved hjælp af radiotelemetri. Dette foregik ved at 60 opgangslaks blev fanget i oktober måned i Skjern Å og udstyret med radiomærker, hvorefter de blev genudsat. Undersøgelsen vil blive afrapporteret i løbet af 2009.
I alle de danske laksevandløb er der siden midten af 1990’erne, i relationen til laksebestandene, sket omfattende tiltag i form af regulering i fiskeriet samt ændringer af opdræts- og udsætningsgrundlaget og fjernelse af dambrugsopstemninger.
For at vurdere effekterne af disse tiltag på laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i “National forvaltningsplan for laks”, er det nødvendigt at følge laksebestandenes udvikling. Monitering af gydebestanden hos laks er en velegnet metode til undersøgelse af dette, da den er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status.
DTU’s mål er, at opgangen af laks i de fire danske vandløb, hvor der endnu findes oprindelige laksebestande – Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å – i fremtiden bliver undersøgt én gang hvert 4. år.
15. juni 2009
© Steen Ulnits
* Oppositionen: Mere natur i Grøn Vækst
Mandag mødtes økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) oppositionspartierne for at forhandle om Grøn Vækst pakken.
Lene Espersen, der forhandler Grøn Vækst på regeringens vegne, kunne lægge øre til, at S, SF, Rad. og Enhedslisten ønsker mere natur og miljø, end regeringen lægger op til i aftalen, skriver Altinget.
Men mere natur og miljø koster flere penge, og regeringen vil ikke give køb på skattestoppet og insisterer på, at højere pesticidafgifter skal føres tilbage til erhvervet.
Oppositionen er også skeptisk over for at lempe areal- og ejerkrav, så man kan have flere husdyr uden at eje arealet – blot der tages ordentligt hånd om husdyrgødningen. For hvordan håndhæves det?
Endelig er der uenighed om, hvor længe en aftale skal gælde. Her ønsker regeringen en aftale, der rækker lang tid, mens oppositionen ønsker en kortere aftale, de kan ændre på, hvis de skulle komme i regering.
15. juni 2009
© Steen Ulnits
* Grøn vrede over Grøn Misvækst
Regeringens store plan for landbrug og natur, Grøn Vækst, ender som en landbrugsplan uden reel fremgang for naturen. Sådan hagler kritikken fra en række grønne organisationer ned, efter at oppositionen røg ud af forhandlingerne.
Miljøminister Troels Lund Poulsen kalder Grøn Vækst “den mest ambitiøse helhedsplan for dansk natur og miljø nogensinde” samtidig med, at den skaber ny vækst for landbruget. Det er der imidlertid ikke mange andre, der mener:
“Men landbruget bliver den eneste vinder, og naturen taberen. Havde regeringen blot gennemført målene i de eksisterende planer for naturområder, pesticider, vandmiljø og biodiversitet, så havde vi gavnet naturen mere,” siger præsident i Danmark Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen til Ritzau. Det gjorde regeringen som bekendt ikke.
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Christian Hjorth, kalder Grøn Vækst for et smart udtryk uden indhold. Vandværkernes forening, Danva, mener, at Grøn Vækst gør alt for lidt for drikkevandet. De mener, at regeringens mål om 25 meter sprøjtefri zoner er uambitiøst, når 100 vandboringer lukkes årligt på grund af sprøjtegift.
Også landbruget mener, at afvejningen af miljø og landbrug er skæv – men til miljøets fordel.
“Der er for meget grøn og for lidt vækst i Grøn Vækst og flere tidsler, vi skal have luget ud. Én er idéen om kvælstofkvoter og sænkning af forbruget af kvælstof, som er helt uacceptabel. En anden er pesticidområdet, hvor det fortsat skal være muligt at bruge sprøjtemidler, hvis vi skal have et konkurrencedygtigt landbrug,” siger formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke – ikke uventet…
Intet interesserer tilsyneladende dansk landbrug mindre end – dansk miljø…
15. juni 2009
© Steen Ulnits
* Nationalpark Vadehavet på vej
Nu er det ikke længere et spørgsmål, om den danske del af Vadehavet bliver til en ny nationalpark. Nu er det kun et spørgsmål om hvornår og hvordan. Trods massive lokale protester – fra landbruget, naturligvis – går Miljøministeriet nu i gang med at udfærdige den særlige lovtekst, der skal danne rammen om den kommende Nationalpark Vadehavet.
Miljøminister Troels Lund Populsen kommer derfor til Varde, hvor han skal diskutere rammerne om den kommende nationalpark med lokale aktører. Om alt går vel, skal den nye nationalpark indvies allerede næste år.
Som omtalt andetsteds på denne side, så går det desværre skidt inde på land – i Tøndermarsken, hvor landmændene ikke vil være med til at gøre noget for det svindende fugleliv. Også dette emne slipper miljøministeren næppe for at diskutere under sit besøg i Varde.
11. juni 2009
© Steen Ulnits
* Godsejer truer snæbelen
En lokal godsejer er nu kommet i vejen for det 50 millioner kroner dyre Varde Å-projekt, som EU har bevilget penge til – helt eksakt halvdelen. Godsejeren har nemlig – ganske uden at spørge om lov – taget initiativ til at restaurere den gamle Nørholm vandmølle, som var ved at forfalde. Tilsyneladende et godt og smukt initiativ, som Kulturarvsstyrelsen da også har sagt god for og støttet økonomisk.
Men ak. I begejstringen har både godsejer og rådgivende arkitektfirma glemt at undersøge lovgivningen. Ifølge den skal man nemlig også indhente tilladelse i henhold til vandløbsloven, idet stemmeværket ved vandmøllen skal være passabel for vandrefiskene – her specielt den udryddelsestruede snæbel. Og det er den renoverede vandmølle ikke.
Problemet er ikke blot snæbelen, som ikke kan passere opstemningen. Problemet er ikke mindst, at man med den renoverede vandmølle ikke længere lever op til de krav, som EU har stillet i forbindelse med tilskuddet på de 25 millioner kroner. Det står og falder nu med, at vandmøllen gøres passabel.
Hele Varde Å-projektet er muliggjort af, at Sydvest Energi, som ejer Karlsgårdeværket, har besluttet at indstille driften af værket i løbet af en 10-årig periode. Og så går det altså ikke, at man undervejs etablerer nye impassable opstemninger.
Derfor er Skov- og Naturstyrelsen nu aktivt gået ind i sagen og har klaget til Varde Kommune, som er ansvarlig.
11. juni 2009
© Steen Ulnits
* Fortidens synder siver op på badestranden…
I løbet af 1950’erne og 1960’erne, da begrebet “miljø” endnu ikke var opfundet, deponerede industrigiganten Danfoss på Nordals store mængder affald på stranden og strandengen ved Himmark Strand. Det var helt legalt i de dage, hvor Miljøloven end ikke var på tegnebrættet. Den kom som bekendt til verden i 1973 – som verdens første af slagsen.
Affaldet indeholdt tungmetaller, olie og klorerede opløsningsmidler i et omfang, ingen i dag kan forestille sig – totalt urenset, men meget billigt og bekvemt. Der er i alt dumpet op mod 50.000 kubikmeter giftigt affald ved Himmark Strand på Nordals – en populær badestrand for både lokale og turister.
Nu viser det sig så, at affaldet ikke er borte – at havet bestemt ikke har slettet alle spor. Nu vider nye undersøgelser nemlig, at der sker en markant afdampning af de giftige stoffer – på strandbredden såvel som fra havbunden. Sætter man sig på sandstranden, vil man et enkelt sted blive udsat for dampe i en koncentration, som overstiger Miljøministeriets grænseværdier. Og man kan ved selvsyn konstatere, hvordan giftige oliebobler stiger op fra steder på havbunden.
Det er nu op til embedslægen at afgøre, om Himmark Strand skal lukkes for offentligheden. Og myndighederne, hvordan de giftige depoter skal fjernes. Så Danfoss er ikke blevet et verdensfirma af egen drift. Der er også toldet hårdt på det lokale miljø for at nå så vidt.
Indtil videre fraråder embedslægen blot, at man bader ved Himmark Strand. At man ikke lader børn rode i den giftige jord. Og at man undlader at indsamle muslinger med fortæring for øje.
Det skal blive spændende at se, hvordan turisterne tager imod disse nyheder – som lokale mydigheder næppe vil gøe meget for at eksponere…
11. juni 2009
© Steen Ulnits
* Smeltet havis øger CO2-indholdet
Afsmeltningen af isen i Arktis vil efterr alt at dømme sætte endnu mere gang i den globale opvarmning end hidtil forudset.
Havisen i de arktiske egne sørger for, at CO2 svarende til 10-12 gange Danmarks samlede årlige udledning bliver trukket fra atmosfæren og ned i havet, hvor det kan lagres i op til 1.000 år. Det viser ny dansk forskning, der offentliggøres om kort tid.
»Med havisen på kraftig retur kan den manglende ispumpe sætte endnu mere skub i den globale opvarmning, fordi det vil få mængden af CO2 i atmosfæren til at stige yderligere,« vurderer professor Søren Rysgaard fra Klimaforskningscentret i Grønland, der har stået i spidsen for forskningsprojektet.
Verdenshavene indeholder 50 gange så meget kulstof, som der findes i atmosfæren, hvor den stigende mængde CO2 menes at være hovedansvarlig for den globale opvarmning.
Hvert år trækkes yderligere 1,7 mia. tons CO2 ned i verdenshavene. – Ispumpen er ansvarlig for 30-40 pct. af trækket, siger Søren Rysgaard til Jyllands-Posten.
11. juni 2009
© Steen Ulnits
* Sprøjtegift i et stigende antal vandboringer
Efter en årrække med et fald i antallet af pesticidforurenede drikkevandsboringer, er udviklingen nu vendt – til det værre. Nu finder vandværkerne igen sprøjtegift i et stigende antal boringer.
Det er oven i købet en tendens, som eksperterne forudser vil fortsætte i takt med, at vandværkerne vil lede efter flere stoffer.
Denne negative tendens for danskernes drikkevand fremgår af den seneste rapport om det danske grundvand fra De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS).
De almene vandværkers forening DANVA er foruroliget over den nye udvikling og forudser, at det bliver dyrere at sikre rent drikkevand til danskerne.
»Det ser ubehageligt ud, og det vidner om, at vandværkerne ikke længere i samme grad som hidtil bare kan lukke deres forurenede boringer og finde nye steder at bore, hvor der ikke er pesticider i grundvandet,« siger konsulent i DANVA, Claus Vangsgaard.
Han peger på, at de forurenede boringer tvinger vandværkerne til at investere i løsninger, der alt andet lige gør drikkevandet dyrere for danskerne.
»Der kan blive tale om, at værkerne må gå længere væk efter vand af en ordentlig kvalitet. Det betyder investeringer i ledninger og udgifter til den energi, det kræver, at vandet skal pumpes frem over længere strækninger. En anden mulighed er, at værkerne renser det vand, de henter op, hvilket også koster penge,« siger Claus Vangsgaard.
Han hæfter sig ved, at landets mest solgte sprøjtegift, glyphosat, findes i et stigende antal boringer. Giften, der er det aktive stof i sprøjtemidlet Roundup, er relativt miljøvenlig og findes i ret få boringer i koncentrationer over grænseværdien.
Men Claus Vangsgaard mener alligevel, at den stigende tendens til gift i drikkevandboringer begrunder, at man indfører restriktioner i brugen af stoffet. Og i den forbindelse er han skuffet over, at regeringen ikke har fulgt et forslag fra DANVA og Dansk Landbrug. Det skriver Berlingske Tidende.
Parterne har i enighed foreslået et forbud mod brug af sprøjtegift i et område på op til 300 meter fra vandværkernes boringer. Men forslaget kom ikke uventet ikke med i det store natur- og miljø- og landbrugspolitiske udspil Grøn Vækst, som regeringen offentliggjorde for nylig.
»Det er en samfundsøkonomisk effektiv måde at forebygge forurening af grundvandet på. Og vi er oven i købet enige med landbruget om ideen. Derfor er vi meget skuffede over, at regeringen ikke vil tage ideen til sig,« siger Claus Vangsgaard.
Sagen bunder i sidste ende i spørgsmålet om, hvem der skal betale for beskyttelsen: Landmændene, vandværkerne, kommunerne eller staten. Vandværkerne mener principielt, at forureneren, dvs. landbruget skal betale. Landbruget mener omvendt ikke, landmændene skal bøde for en lovlig sprøjtning af afgrøder med godkendte pesticider.
Derfor har de i fællesskab peget på den mulighed, at staten påtog sig finansieringen, som ifølge DANVA kommer til at stå i mellem 20 og 40 millioner kroner årligt.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at regeringens udspil til Grøn Vækst rummer et forslag om sprøjtefri zoner på 25 meter omkring almene vandforsyningsanlæg.
»Det giver ifølge eksperterne fra GEUS en væsentlig beskyttelse af grundvandet. Men jeg vil ikke stille mig i vejen for en beskyttelse, der er endnu mere vidtgående. Derfor vil jeg tale med landbruget, vandværkerne og kommunerne for at se, om vi kan finde frem til en løsning, der også rummer finansiering,« siger Troels Lund Poulsen til Berlingske Tidende.
– Hvad i alverden hindrer regeringen i at tvangsøkologisere dansk landbrug, så forbruget af sprøjtegifte decimeres? Manglende ansvarsbevidsthed. Intet andet.
11. juni 2009
© Steen Ulnits
* DN: Grøn Misvækst
Med Grøn Vækst udspillet har dansk svineproduktion ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) sat sig fuldstændigt på Danmark.
– Overordnet set kan udspillet kun betegnes som et gigantisk flop for naturen og miljøet og et enormt knæfald for landbruget, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen bebudede ellers, at danskerne skulle få meget mere natur og bedre natur. Men i virkeligheden opfylder regeringen blot allerede indgående aftaler. Således var det allerede aftalt i Vandmiljøplan III, at udlægge 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Desuden er Natura 2000 områderne et EU krav, men bliver nu også udlagt af regeringen som ny natur. Regeringens lave ambitionsniveau skal ses i lyset af, at op mod 83.000 ha er brak er pløjet væk og intet – som ellers lovet – er sat i stedet.
Udspillet rummer heller ingen reel forbedring af landbrugets brug af sprøjtegift. Landbruget får fire år mere til at nedsætte overforbruget af gift og så ændres beregningsmodellen således at, mængden af giftforbruget per hektar vil syne mindre. Årsagen er, at regeringen nu også lader økologiske marker indgå i udregningen.
– Det betyder paradoksalt nok for de miljøbevidste forbrugere, at jo mere man støtter økologien, jo mere kan der sprøjtes andre steder, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen. Regeringen vil dog hæve afgifterne på de farligste gifte. Men udspillet rummer ingen oplysning om, hvor meget afgiften skal justeres, hvilket er afgørende for effekten.
Danmarks Naturfredningsforening kan dog rose regeringen for målsætningen om at etablere 50.000 hektar obligatoriske dyrkningsfrie randzoner langs åer og søer. Det har hidtil været en frivillig sag for landmanden og dermed aldrig sket.
Hvor regeringen tøver med en hjælpende hånd til naturen, så får landbruget med begge arme. Blandt andet får de frit slag til flere svin, mere gylle og kompensationer på en lang række områder.
– Regeringen fifler lidt rundt med nogle tal, men det bør nu ikke narre nogen. Det er ærgerligt at se, at visionerne ikke rakte længere og at der ikke blev brudt med vanetænkningen i regeringen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* DN: Fakta om miljø og landbrug
Landmændene er ude med sprøjten 2,4 gange i gennemsnit, mens målet er på 1,7, hvilket skulle nås i år. Nu vil regeringen på ny lave målemetoden om og denne gang vil de blandt andet måle landmandens brug af gift ved også at indregne de økologiske marker – altså dem, der ikke må sprøjtes på. Derved vil tallene fremstår pænere.
Regeringen rykker også rundt på afgifterne på giftene. De mest giftige bliver dyrere, de mindre giftige billigere, dog skal afgiften samlet set ikke forhøjes. Det skal ses i lyset af, at netop prisen på sprøjtegifte har stået stille siden 1990 og altså ikke fulgt den almindelige pris og lønudvikling. Derfor skal afgifterne hæves betydeligt for at få effekt.
Når regeringen tager 75.000 ha ud til natur, er det inklusive de allerede eksisterende Natura 2000 områder og inklusive de 50.000 ha. dyrkningsfrie randzoner langs vandmiljøerne, der allerede er aftalt i VMPIII. Det er altså reelt ikke meget ekstra natur til danskerne.
Hertil kommer, at regeringen blot vil sikre det nuværende niveau i Natura 2000 områderne, som idag er i “ugunstig stand”. Danmarks Naturfredningsforening kræver minimum 400.000 hektar jord ud af landbrugsdriften til ny natur, mens Det miljøøkonomiske Råd i deres rapport som minimum anbefaler 125.000 ha tages ud.
Det et fremskridt at regeringen vil have fordoblet det økologisk dyrkede areal i 2020. Regeringen vil give omlægningsstøtte til en årlig vækst på 11.000 ha. Med dette når man ikke en fordobling i 2020, hvor der vil mangle 60.000 ha. Derfor mangler der i udspiller flere konkrete virkemidler, og en løbende overvågning af udviklingen.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* Stør fanget i Østersøen
En bornholmsk fritidsfisker måtte spørge sig for hos Fiskeridirektoratet i Rønne, hvad det var for en fisk, han havde fanget . Og godt det samme, for det var en stør, der ellers betragtes som helt uddød i Østersøen.
– Jeg har i mine 32 år i fiskerikontrollen aldrig set sådan én før, siger fiskerikontrollør Benny Pedersen fra Rønne-afdelingen.
Støren vejede nøjagtigt 4440 gram og målte 101 cm. Støren er en af de mest truede fisk i Europa og beskyttet af en række konventioner om truede dyrearter. I Sortehavet og Det Kaspiske Havn har den i mange år været rovfisket på grund af sine rogn, den dyrbare kaviar.
Den bornholmske fisker Svend Hansen fra Hasle fangede fisken tirsdag. I april fik en svensk torskefisker også en stør i nettet. Den vejede halvt så meget og målte kun 78 centimeter.
På grund af fredningen er det forbudt at fiske efter stør, som skal genudsættes, hvis man ved et uheld kommer til at fange dem. Imidlertid er det de allerfærreste fisk, som overlever en tur i et garn…
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* Miljøminister bakker op om fuglelivet
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fastholder, at han har en aftale med Tønder Kommune om at passe godt på det sårbare og skrantende fugleliv i Tøndermarsken.
Ministeren var for nylig kaldt i samråd i Folketinget for at svare på, om han har en aftale med kommunen, og om den aftale virkelig sikrer, at landmændene i området ikke dræner markene til stor skade for fuglelivet.
Efter en periode, hvor landmændene er blevet betalt godt for at lade være med at dræne, er de fleste nu igen begyndt at lede vand væk fra markerne – qangivelligt fordi betalingen for at lade være er blevet sat betydeligt ned.
“Der er en aftale med kommunen, og det har borgmesteren også klart tilkendegivet over for mig. I forhold til naturbeskyttelsesloven, så er det kommunen, der skal varetage de forpligtelser, der er. Men vi har også aftalt, at vi skal drøfte nogle af de spørgsmål, der er omkring økonomi,” siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
Om aftalen siger Tønders borgmester, Vagn Therkel Petersen:
“Der ligger en pressemeddelelse, som vi har accepteret. Den siger, at vi vil overholde reglerne, men den siger samtidig, at der skal forhandles om de nærmere betingelser. De er aldrig blevet forhandlet færdige, selv om vi har presset på,” siger Tønders borgmester og fortsætter:
“Det er en ren moralsk forpligtelse, vi har. Vi har ingen juridisk forpligtigelse. Vi vil gerne have, at det fungerer med fuglelivet derude. Men det kræver, at der kommer penge på bordet. I virkeligheden er det småpenge, men vi mener ikke, at det er vores opgave som kommune at finde dem.”
Både minister og borgmester håber at finde en endelig løsning på, hvem der skal betale i løbet af en lille måneds tid.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* Borgmester undsiger Tøndermarsken
Tønders borgmester mener, at det er miljøministerens problem, om der kommer flere våde marker og dermed fugle i Tøndermarsken. Det oplyser DR Syd.
“Det er et statsligt problem,” siger Tønders borgmester, Vagn Therkel Pedersen (løsgænger), til DR.
Han reagerer, fordi vandstanden i Tøndermarksen er faldet i løbet af foråret, og landmændene i området vil ikke længere være med i en frivillig forsøgsordning med at hæve vandstanden på deres marker, fordi kompensationen er gået fra 2.000 kr. til 850 kr. pr. hektar.
“Løsningen er, at staten må op med noget mere. Jeg vil foreslå 1.500 kr. pr. hektar,” siger borgmesteren.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* NASA: Nordpolen smelter med rekordfart
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA slår nu alarm. På baggrund af en række satellitobservationer konkluderer NASA og det amerikanske National Snow and Ice Data Center nemlig, at afsmeltningen af Arktis forsætter med stor hastighed.
For det første viser de nye målinger, at isens udbredelse er blandt de laveste nogensinde. For det andet, at iskappen bliver stadig tyndere. Over 70 procent af den arktiske is smelter i løbet af sommerhalvåret, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere.
Is reflekterer sollys og begrænser derfor jordens opvarmning. Så når isen forsvinder, er der betydelig risiko for, at der vil ske en øget opvarmning af jorden, som så igen vil få endnu mere is til at smelte. Der bliver altså sat gang i en negativ spiral, der bidrager til afsmeltningen.
Det viser endnu engang, at de globale klimaændringer ikke er noget, vi vil se om ti eller tyve år, men noget som står umiddelbart for døren.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* Nul CO2 under nordjysk jord
Massive protester fra landmænd bremser nu den ambitiøse plan om at opbevare enorme mængder CO2 i undergrunden i Jammerbugt Kommune.
Vattenfall har ellers planer om at opbevare store mængder CO2 fra det kulfyrede Nordjyllandsværket i jorden under 5.500 hektar landbrugmarker i den sydlige del af Jammerbugt Kommune.
“Der er så mange modstandere, at vi udskyder projektet,” siger Marius Noer, projektchef hos Europas fjerdestørste energiselskab, Vattenfall.
Senere i maj havde Vattenfall varslet en omfattende undersøgelse af jorden ved hjælp af 4.000 sprængninger af dynamit i 12 meters dybde, skriver DR Nordjylland.
25 landmænd i området nægter at give selskabet lov til at komme ind på deres jord:
“Vi er ikke trygge ved at skulle bo ovenpå den største CO2-losseplads i Europa. Derfor vil vi bremse Vattenfall,” siger én af landmændene, Asger Møller Madsen. Ifølge ham dækker de 25 utilfredse landmænd 2.000 af projektets 5.500 hektar jord.
“Noget tyder på, at vi ikke har fået informeret godt nok om projektet. Derfor sætter vi en foreløbig stopper for undersøgelserne,” siger projektchef Marius Noer.
Han vil ikke give et bud på, hvornår Vattenfall kan genoptage projektet. Nu indkaldes borgerne i området til møde for at høre om deres bekymringer og for at fortælle dem om projetet.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* Ægyptisk svineri
Det kom tidligere på året til sammenstød i Egyptens hovedstad, Kairo, mellem politiet og svineopdrættere, som forsøgte at forhindre, at deres dyr blev ført væk til aflivning.
Mellem 300 og 400 indbyggere i et Kairo-distrikt smed sten og flasker imod politiet, der kom til stedet for at hente svin til tvangsaflivning. Politiet svarede igen ved at skyde med gummikugler og tåregasgranater.
På et tidspunkt gennemsøgte demonstranter en politipost, hvilket fik politiet til at skyde skarpe varselsskud.
Bataljerne fandt sted i Manshiyet Nasr-kvarteret, hvor omkring 35.000 fattige arbejder med at indsamle skrald som metal og plastik og sælge det videre. De har samtidig omkring 60.000 grise, der lever i affaldsdyngerne af organisk affald.
Egyptiske sikkerhedskilder siger, at der var tilsvarende optøjer i Khanka-distriktet i onsdags, da Egyptens sundhedsministerium gav sin ordre om, at alle landets svin skal aflives. Begrundelsen var i første omgang H1N1-influenzaen, som også er kaldt svineinfluenza. Men siden har talsmænd forklaret, at svinene skal aflives af hensyn til den generelle sundhedstilstand.
Der menes at være mellem 250.000 og 300.000 svin i Egypten, og det er kristne koptere, et mindretal i det muslimske land, der holder grisene. Det sker ofte i fattige områder i Kairo på skraldepladser.
Masseaflivningen gik i gang, selv om Verdenssundhedsorganistionen WHO har erklæret, at der ikke er beviser for, at dyr overfører influenzaen til mennesker. Der er ikke registreret H1N1-tilfælde i Egypten.
Myndighederne anslår, at det vil tage et halvt år at slå samtlige grise i landet ihjel. Der er planer om at importere tre maskiner, der skal øge aflivningskapaciteten til 3.000 svin hver dag.
Ifølge regeringsavisen Al-Ahram planlægger myndighederne at give en erstatning på omkring 250 kr. pr. aflivet so, 100 kr. pr. aflivet orne.
31. maj 2009
© Steen Ulnits
* Svensk TV: – Se det danske svineri på YouTube!
Svensk TV har lavet en ny reportage om dansk svineproduktion. I den forbindelse var to journalister på besøg på en stor sjællandsk svinefabrik på Jungshoved. Her foretog de videooptagelser, som nu med engelsk tale ligger på YouTube:
Se indslaget og forstå, hvorfor svinekoteletter fra danske svin ikke er vejen frem. Og så tager det svenske program endda slet ikke hul på de efterfølgende miljøproblemer med gylle og grundvand.
Ikke uventet har Danish Crown været ude og forsøgt at neddysse problematikken. Det skal de jo gøre – specielt nu, hvor danske svineproducenter truer med at etablere nye danske svineslagterier med underbetalt udenlandsk arbejdskraft…
PS: Udsendelsen lå kun i få dage på ovenstående adresse på YouTube. Så var det lykkedes de magtfulde danske svineproducenter at få den taget af adressen. Erfarne netbrugere vil dog vide, at man sagtens kan finde frem til den andetsteds på YouTube…
27. maj 2009
© Steen Ulnits
* Selvmål fra Zippo
Jan Hollænder i Kolding ærgrer sig og føler sig rigtig dårligt behandlet af Zippo Marketing.
Han har nemlig fået en bøde på 5.000 kroner for at være i besiddelse af en Leatherman Wawe multitool med en kniv, der kan åbnes med én hånd, og dermed har han overtrådt våbenloven.
Da han fik sin Leatherman Wave til en værdi af omkring 1.000 kroner til sin 50 års fødselsdag for omkring fem år siden, var den ikke ulovlig. Han fik den for at bruge den, når han tog på lystfiskeri i omegnen af Kolding.
Men ingenting holder evigt, og heller ikke Jan Hollænders Leatherman Wave, så han var glad for, at værktøjet havde 25 års garanti.
Han afleverede den til forhandleren, som fluks sendte den videre til importøren Zippo Marketing i Herlev, som havde overtaget garantiforpligtelsen på værktøjet i 25 år. Men i stedet for at reparere Jan Hollænders Leathermann Wave, sendte Zippo den til Politiet og anmeldte ham dermed for at overtræde våbenloven.
Politiet på Københavns Vestegn sendte sagen videre til Kolding Politi, der sendte et bødefoprlæg på 5.000 kroner til Jan Hollænder.
»Den sag er jeg da godt ked af«, siger Jan Hollænder, der fuldt ud accepterer, at der er en lov, der siger, at kniven er ulovlig, og han er indstillet på at betale bøden, som sagen står nu.
»Jeg afleverede den til reparation i god tro, og jeg synes egentlig bare, at Zippo kunne have enten destrueret den eller sat et andet blad i. Det skulle man tro faldt ind under garantien«, siger Jan Hollænder.
Men hos Zippo Marketing i Herlev afviser man, at det kan foregå på den måde. Man beklager dog, at det skal være sådan.
»Vi har fået klare anvisninger fra Politiet om, at vi skal sende disse knive og multitools til Politiet straks, vi får dem. Og Politiet har klart sagt, at hvis vi foreksempel tog sådan et værktøj ind for at sætte et lovligt blad i, risikerer vi i første omgang en bøde på 5.000 kroner for at have sådan en liggende, og i gentagne tilfælde ville vores direktør komme i fængsel«, lyder det altså fra Zippo.
»Vi fortæller i stedet forhandlerne, at de ikke skal sende knivene ind til os, men fortælle kunderne, at de er ulovlige. I dette tilfælde må der have været en lørdagsassistent i butikken, der ikke har hørt om vores retningslinier«, siger Zippo.
27. maj 2009
© Steen Ulnits
* “Smid dansk landbrug ud af regeringen”
Tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) anklager i sin 1. maj-tale regeringen for at være i lommen på dansk landbrug.
“Dansk landbrug har sat sig tungt på regeringens miljøpolitik, og Venstre har vundet den interne miljøkamp i regeringen over de Konservative,” sagde Henrik Dam Kristensen.
Han beklagede tendensen til, at flere og flere svineproducenter vælger at sende deres slagtesvin til Tyskland med den konsekvens, at flere og flere slagteriarbejdspladser nedlægges i Danmark.
“Det eneste, Venstre og Dansk Landbrug efterlader i store mængder i landdistrikterne, er stanken af alt for meget gylle,” sagde Henrik Dam Kristensen.
27. maj 2009
© Steen Ulnits
* “Grøn Misvækst”
Grøn Vækst er en falliterklæring for regeringens mål om at sikre naturens mangfoldighed inden 2010. Sådan lyder dommen fra biologiprofessor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet over regeringens ny udspil Grøn Vækst.
Planen skal mange år fremover sikre balancen mellem natur og miljø og landbrugets vækst.
“Grøn Vækst gavner landbrugets vækst, men ikke regeringens hidtidige mål om naturens mangfoldighed. Det nedtones nu. I stedet løber de ud af bagdøren med henvisning til vandmiljøet, hvor kravene meget bekvemt ligger længere ude i fremtiden,” siger han til Ritzau.
Ifølge Rahbek og de grønne organisationer retter Grøn Vækst ikke som lovet op på naturens tilbagegang.
Regeringens håndtering af landbrugets stigende forbrug af sprøjtemidlerne finder han ligesom Danmarks Naturfredningsforening endnu mere kritisk. Afgifterne skal ændres, så de mest skadelige stoffer bliver dyrest. Men samtidig ændres opgørelsen af sprøjtetrykket, så det reelt bliver muligt at sprøjte mere.
“Det er en sjofelhed at kalde det en forbedring. Hvis en landmand ikke sprøjter al sin jord, kan han fremover sprøjte mere andre steder. For driftige landmænd er det et glimrende redskab til at sprøjte mere,” siger Rahbek.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) efterlyser den blå bølge i Grøn Vækst.
“Landbrugets interesser vil også i fremtiden veje tungere end natur og et godt vandmiljø,” siger sportsfiskernes formand, Verner W. Hansen.
Målet i Grøn Vækst om at fjerne 19.000 ton kvælstof over fem år imponerer ham ikke.
“Alene i Limfjorden og Odense Fjord skal der fjernes 6000 ton inden 2015 for at nå målene i Vandramme-direktivet. Hvad så med alle de fjorde, der er mindst lige så belastede, som Mariager Fjord, Vejle Fjord, Ringkøbing og Nissum Fjord,” spørger Verner W. Hansen fra DSF.
20. maj 2009
© Steen Ulnits
* SF: Gal kurs at afbrænde husdyrgødning
“Det er den helt gale kurs, regeringen slår ind på med forslaget om at afbrænde husdyrgødning – med det klare formål, at der skal være plads til en større svineproduktion.”
Det siger SFs klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, i en kommentar til regeringens udspil om Grøn Vækst.
“Oplægget indeholder ganske vist en lidt stærkere indsats for at få flere biogasanlæg, hvilket er fint nok. Men når det hedder, at “op til 40 procent af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi”, er det falsk varebetegnelse, der dækker over, at afbrænding sættes op som 1. prioritet, mens biogassen kommer i 2. række.
Ved afbrænding, som ikke er tilladt i dag, mister vi store mængder værdifuld gødning (kvælstof og fosfor) og det svækker samtidig muligheden for at mere biogas kan erstatte naturgas i vores decentrale kraftvarmeværker”, siger Anne Grete Holmsgaard.
Hun opfordrer regeringen til at “besinde sig” og droppe afbrændingsstrategien til fordel for en klar prioritering af biogas, der fuldt udnyttet vil kunne erstatte mere end 20 procent af brugen af naturgas.
20. maj 2009
© Steen Ulnits
* Ornitologer: Fred Tøndermarsken
Vandstanden er blevet sænket i Tøndermarsken dette forår, fordi landmændene har gravet renderne dybere. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vil derfor frede området igen.
DOF kalder det en skandale og har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af området, hvilket førte til første skridt i et sagsanlæg fra EU-kommissionen.
Inden da havde regeringen sikret landmændene en 5-årig tilskudsordning som gav landmændene 2.000 kr. pr. hektar, hvis de lod vandstanden være højere og holdt området afgræsset.
Tilskudsordningen udløb i 2007-08 og blev sænket til 850 kr. pr. hektar, og næsten ingen aftaler blev fornyet.
Formanden for DOF mener, at den eneste løsning er en ny fredning – med præcise krav til drift og vandstand i området.
Tønder Kommune ejer eller administrerer 300 hektar af Tøndermarsken som forpagtes ud til landmænd. Samtidigt har kommunen ansvaret for at områdets tilstand ikke forringes.
Formanden for kommunens landlejeudvalg Preben Linnet vil ikke gribe ind.
“Sådan har man altid drevet området. Det var så anderledes i en femårig forsøgsperiode, men den udløb. Det er bondefangeri, hvis man pludselig mener, at det skal være anderledes”, siger han til Politiken.
Linnet vil ikke høre tale om en aftale indgået med Miljøministeriet i 2007om, at man vil fortsætte den miljøvenlige drift af området.
“Vi har ikke indgået nogen aftale, og vi har ikke fået nogen kompensation. Vi har ikke set resultatet af fugletællingerne, men hvis de havde været en succes, havde man vel fortsat med de 2.000 kr. pr. hektar,” siger han.
Miljøminister Troels Lund Poulsen mener, at der er en aftale på området.
“Vi har en meget seriøs aftale med Tønder Kommune om, hvordan driften af Tøndermarsken skal være. Borgmesteren har sagt til mig, at kommunen står ved aftalen. Den skal overholdes og det vil jeg sørge for sker,” siger miljøministeren.
EU-kommissionens sag fra 2003 er stadig åben. Der er dermed stadig mulighed for en retssag mod Danmark.
20. maj 2009
© Steen Ulnits
* To gylleudslip i rap…
En traktor med en stor gyllevogn med 20 ton gylle væltede for nylig midt i et vejkryds i byen Demstrup ved Kjellerup.
Traktorføreren kom ikke noget til , men gyllen væltede ud af vognen, og omkring 10.000 liter flød ud på vejen og i grøften.
Redningsfolk kom derefter til stedet med slamsugere og sugede gyllen op, oplyser DR Østjylland.
Det er uvist, hvorfor gyllevognen væltede. Muligvis har traktorføreren kørt for stærkt ind i et sving.
Mindre end to timer efter skete det samme så i Hørning. Klokken 11.20 fik politiet melding om, at en vogn med 22 ton gylle var væltet på Jeksen Dalvej, oplyser TV2 Østjylland.
Gyllen flød ud i en nærliggende bæk, men også her kom brandvæsenet og sugede det op.
20. maj 2009
© Steen Ulnits
* S: Til kamp mod sprøjtemidler
Socialdemokraterne vil bekæmpe landbrugets forbrug af sprøjtemidler med kvoter og store bøder. Det fremgår af et beslutningsforslag, der netop er behandlet i Folketinget.
“Socialdemokraterne vil rette op på regeringens fejlslagne pesticidhandlingsplan. Vores tålmodighed er simpelthen opbrugt. Regeringen og Dansk Folkepartis frivillige aftaler med landbruget om reduceret brug af sprøjtegift er ikke det papir værd, de er skrevet på, så nu tager vi skrappe metoder i brug,” siger Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.
Hun henviser til, at målsætningen om en behandlingshyppighedpå 1,7 i 2009 ikke er nået og anklager regeringen og Dansk Folkeparti for ikke at have grebet ind.
Derfor foreslår socialdemokraterne, at der indføres individuelle kvoter for hver enkelt landbrugsbedrift. Hvis de individuelle kvoter ikke overholdes, får den enkelte landmand en høj bøde, “svarende til den økonomiske fordel, der eventuelt måtte have været på bedriften ved merforbruget af pesticider, samt den skade, der er forvoldt på naturen.”
“Landbruget har ikke haft viljen og evnen til at opfylde pesticidhandlingsplanen. Og regeringen har intet gjort for at stoppe giftforbrugets himmelflugt. Naturens tålegrænser er overskredet og det stigende forbrug af sprøjtegift ødelægger naturen og vores fælles drikkevand. Derfor er vi parate til at tage disse skrappe midler i brug overfor landbruget,” siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.
20. maj 2009
© Steen Ulnits
* Vandstanden falder i Tøndermarsken
Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk er blevet sænket i dette forår, fordi landmændene har uddybet de render, der kan lede vandet væk fra området.
Det er sket, selv om en høj vandstand gavner det internationalt vigtige fugleliv i området, som er omfattet af både en dansk fredning og flere EU-direktiver.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder det en skandale. De har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken, og i 2003 tog EU-kommissionen det første skridt til at rejse sag mod Danmark ved EF-domstolen. Forinden havde regeringen strikket en femårig tilskudsordning sammen, som sikrede landmændene 2.000 kroner per hektar, hvis de lod vandstanden være højere og sørgede for afgræsning af området.
Kommissionen var allerede dengang kritisk over for, at ordningen var frivillig og midlertidig. Da den udløb i 2007-2008, blev tilskuddet sænket til 850 kroner per hektar, og næsten ingen aftaler blev fornyet.
»Vi har spildt seks år. Danmark har drevet gæk med EU-kommissionen«, siger DOF’s formand, Christian Hjorth.
Det er Tønder Kommunes ansvar, at områdets tilstand ikke forringes. Samtidig ejer eller administrerer kommunen selv 300 hektar i den centrale del af området. De forpagtes ud til landmænd. Formanden for kommunens landlejeudvalg, Preben Linnet (V), der står for udlejningen, bekræfter, at vandstanden er blevet sænket. Han vil ikke gribe ind.
»Sådan har man jo altid drevet området. Det var så anderledes i en femårig forsøgsperiode, men den udløb. Det er bondefangeri, hvis man pludselig mener, at det skal være permanent«, siger Linnet.
Han vil ikke høre tale om, at Tønder Kommune i 2007 indgik en aftale med Miljøministeriet om, at man ville fortsætte den miljøvenlige drift af de offentligt ejede dele af Tøndermarsken – omkring en tredjedel af områdets i alt 2.500 hektar.
»Vi har ikke indgået nogen aftale«, siger Preben Linnet.
Omvendt siger Tønders borgmester, Vagn Therkel Pedersen (løsgænger), at det af kommunens aftaler med landmændene fremgår, at området skal holdes fugtigt, og at det skal afgræsses.
Miljøminister Troels Lund Poulsen rejste i sidste uge sagen over for Tønder-borgmesteren, netop med henvisning til 2007-aftalen.
»Vi har en meget ambitiøs aftale med Tønder Kommune om, hvordan driften af Tøndermarsken skal være. Borgmesteren har sagt til mig, at kommunen står ved aftalen. Den skal overholdes, og det vil jeg sørge for sker«, siger Troels Lund Poulsen, som skal mødes med Tønder-borgmesteren engang i maj.
13. maj 2009
© Steen Ulnits
* Havene stiger hurtigere end forudset
Midt i glæden over den varme forårssol har en række af verdens førende klimaforskere et nedslående budskab til forårskåde soldyrkere. For det varmere danske klima er en bagside af den globale opvarmning, der vil ændre det verdenskort, vi kender i dag.
Det er drivhusgasserne, der er synderne. De truer med at smelte ismasserne på Grønland og Antarktis og dermed få havniveauet til at stige.
Forskernes hidtidige bud har været for optimistiske. De første målinger viste, at der i år 2100 vil være en stigning i havstanden på omkring 30 centimeter. Men nu viser de nyeste forskningsresultater, at udviklingen går langt hurtigere end hidtil antaget.
Det fortæller den danske klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet, Dorthe Dahl Jensen.
– De hurtigflydende isstrømme har overrasket os voldsomt. Havvandet vil stige meget og langt hurtigere end hidtil forudset, siger hun til Ritzau.
Hun fremlægger de nyeste resultater på Arktisk Råds klimakonference, “Melting Ice”, i den nordnorske by Tromsø. Her vil hun også få selskab af den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, som har modtaget Nobels fredspris for at gå aktivt ind i klimakampen.
13. maj 2009
© Steen Ulnits
* Nyttige insekter uddør på grund af landbruget
En række arter af bier, sommerfugle og myg er langsomt ved at uddø, og det kan give problemer for landbruget.
“Det her er et meget alvorligt problem. De danske insektarter forsvinder. Der er allerede seks arter af humlebien, som vi ved, er helt væk,” siger Per Kryger, seniorforsker ved Aarhus Universitet, til metroXpress.
Han vurderer, at der er tale om mindst lige så stor en tilbagegang blandt Danmarks øvrige 230 biarter, ligesom arter af sommerfugle og myg er ved at dø ud.
“Vi har brug for insekterne til at bestøve træer og planter, så de kan give æbler, tomater og andet grønt. Derfor arbejder vi nu med at beskytte de miljøer, som bierne lever i,” siger Gitte Hallengreen Jørgensen, frugtkonsulent i Gartneri Rådgivningen.
Per Kryger mener, at insekternes betydning for vores dagligdag er stærkt undervurderet. Med for få insekter vil prisen på almindelig frugt og grønt stige kraftigt.
“Hver gang man spiser en tomat, er der en humlebi, som har bestøvet tomatplanten,” siger han.
På verdensplan regner man med, at den økonomiske værdi af bestøvningen ligger omkring 1.125 (et tusind ethundrede femogtyve) mia. kr. Alene i Danmark øger insekterne produktionen med to mia. kr., vurderer Per Kryger.
Det er landbruget, der er den store synder, når det kommer til udryddelsen af insekterne. Sprøjtemidler og store marker ødelægger nemlig de steder, hvor insekterne bor og yngler.
“Store dele af Danmark er kommet under plov. Dertil kommer at ukrudtsmidler effektivt udrydder de planter, insekterne skal leve af,” siger Per Kryger til metroXpress.
Han støttes af professor Peter Esbjerg fra Københavns Universitet:
“Det intensive landbrug i Danmark går stærkt ud over biodiversiteten,” siger Peter Esbjerg. Tilbagegangen skyldes direkte landbrugets sprøjtning med insektgifte – og indirekte de ensrettede dyrkningsmetoder og monokulturer.
13. maj 2009
© Steen Ulnits
* Druknet under ulovligt garnfiskeri
En fritidsfisker faldt omkuld i vandet og druknede på Fjellerup Strand ved Glesborg på det nordlige Djursland, oplyser Østjyllands Politi
Manden var iført waders gået ud i vandet for at røgte sine ulovligt satte garn, da han faldt omkuld og ikke selv kunne komme op. En forbipasserende reddede ham op af vandet og forsøgte at genoplive ham, men forgæves.
Politiet ønsker ikke at oplyse mandens identitet, da efterforskningen endnu ikke er afsluttet.
13. maj 2009
© Steen Ulnits
* Omkommet efter kæntring
En mand omkom for nylig på Skejby Sygehus i Århus, efter at han og hans fiskemakker var kæntret i en jolle i Sejerøbugten.
– Den ene fisker formåede at svømme ind til land, mens den anden blev ved båden. Han blev samlet op af en redningshelikopter og fløjet til Skejby Sygehus, hvor han stærkt underafkølet afgik ved døden klokken 15.10. Den anden fisker er indbragt til Holbæk Sygehus og har det efter omstændighederne godt, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Søren Bjørnestad, til ekstrabladet.dk.
Politi og redning fik meldingen om kæntringen klokken 14.01, og det vides endnu ikke hvor længe den nu døde mand opholdt sig i vandet, inden hjælpen nåede frem.
Det vides ikke, om der var tale om garnfiskeri eller fiskeri med stang.
13. maj 2009
© Steen Ulnits
* Stenløse Å fiskeløs…
Under arbejdet med at renovere en hovedkloakledning i Stenløse på Nordsjælland, har et privat entreprenørfirma ved en menneskelig fejl ledt styrenholdigt vand ud i Stenløse Å. Over 100 fisk er konstateret døde som konsekvens af udslippet, men undersøgelser viser, at skaden er begrænset til en strækning på 1,4 kilometer – og at åen er ikke længere forurenet.
Uheldet skete tirsdag den 14. april, men Egedal Kommune fik først en anmeldelse torsdag den 16. april, hvorefter kommunens teknikere og biologer hurtigt rykkede ud for at besigtige åen, foretage undersøgelser og fjerne de døde fisk.
– Normalt skulle det være en uproblematisk proces for entreprenørfirmaet, der er specialister i renoveringer af rørledninger, at fore ledningen med en glasfiberstrømpe og lede spildevandet til rensningsanlægget, men ved en fejltagelse blev det styrenholdige vand ledt over i en forkert brønd, hvor der er direkte forbindelse til åen, forklarer miljøcenterchef Regin Nordentoft.
Egedal Kommune har siden torsdag eftermiddag gennemført flere besigtigelser i Stenløse og Værebro Å, der viser at der er liv i åen, og at åen ikke længere er forurenet.
– Der er formodentlig sket det, at det styrenholdige vand har bevæget sig som en prop med strømmen ned gennem åen og ud i fjorden. Undervejs er proppen blevet fortyndet indtil den ikke længere var giftig for fiskene, siger Regin Nordentoft Egedal Kommune har forlangt en redegørelse fra entreprenørfirmaet Aarsleff A/S, ikke mindst for at sikre at denne type uheld ikke gentager sig under fremtidige renoveringer af kloakledninger i kommunen.
Egedal Kommune og entreprenørfirmaet har nu indgået et samarbejde om at retablere skaderne i åen ved genudsætning af bækørred i Stenløse Å.
13. maj 2009
© Steen Ulnits
* – Hvad er gyllelugt?
Den ubehagelige lugt, som følger med gylle, skal nu undersøges. Nyt udstyr på Forskningscenter Foulum kan måske mildne stemningen mellem svindeproducenter og naboer. Det nye udstyr er et massespektrometer – en avanceret lugtmåler, som kan adskille de forskellige kemiske stoffer i en lugt populært sagt.
“På den måde får vi at vide, hvilke lugtstoffer der er de værste, så vi kan bekæmpe dem mere præcist,” siger Morten Dam Rasmussen fra Forskningscenter Foulum.
Forskerne på Det Jordnrugsvidenskablige Fakultet på Århus Universitet håber, at den nye lugtmåler kan bane vejen for en løsning på det ildelugtende forhold mellem svineproducenter og deres naboer. Det skriver DR MidtVest.
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* Saudi Arabien vil dyrke korn ved Nilen
Efter at Saudi Arabien på grund af vandmangel har opgivet sin mangeårige selvforsyningspolitik, har landet været på udkig efter landbrugsjord i andre lande. Senest har et privat firma offentliggjort planer om at investere mindst 400 mio. dollar i produktion af hvede og majs i Egypten og Sudan.
Det saudiarabiske firma ventes ifølge den arabiske tv-kanal al-Jazeera allerede i slutningen af maj at begynde at høste de første 42.000 hektar i Egypten. Tilsvarende har firmaet tilsået mere end 50.000 hektar med sorghum i Sudan, hvilket skal bane vejen for en senere produktion af korn.
Saudi Arabien besluttede sidste år at nedtrappe sin produktion af hvede med 12,5 procent om året de næste otte år for at spare på de knappe vandreserver i landet. Samtidig har regeringen opfordret private selskaber til at investere i landbrugsprojekter i udlandet.
Så nu vil de rige saudiarabere altså købe nabolandenes vand, så de kan producere føde til sig selv her. Totalt uagtet, at disse lande så rigeligt har brug for deres eget vand til at producere egne fødevarer. Men altså ikke penge nok til at købe deres eget vand…
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* DN vil nedlægge dansk landbrug
Danmarks Naturfredningsforening, DN, med præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i spidsen, mener at dansk landbrug har fejlet, og at det er en trussel for vores natur og drikkevand.
“Landbruget har ikke kunnet tjene penge på industrialiseringen, men er derimod forgældet i uhørt grad. Man har nu også pløjet brakmarker op, men tjener stadig ikke penge. Nu ser vi desuden arbejdspladserne på slagterierne forsvinde, så vi blot sidder tilbage med giften og gyllen. Det nytter ikke at fortsætte ad den vej. Vi skal ikke holde liv i et landbrug, der ikke kan stå selv,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
DN vil halvere antallet af svin, stoppe spredning af gylle og brug af sprøjtegifte og føre en tredjedel af jorden tilbage til natur. Alle dele som et led i det endelige opgør med landbruget i anledning af finanskrisen.
Eyvind Vesselbo (V) er enig i kursen, men vil ikke tvinge nogen.
“Om måske blot fem til seks år vil en stor del af dansk landbrug være økologisk og de konventionelle brug så langt nede i deres udledning og brug af sprøjtegifte, at de vil være i balance med naturen. Men jeg mener ikke der er brug for tvang,” siger han.
Miljøordfører Torben Hansen (S) har nogenlunde samme mening.
“Vi kan følge DN meget langt hen ad vejen. Vi skal bevæge os kraftigt mod økologisk landbrugsdrift, men jeg vil ikke helt nedlægge det konventionelle landbrug. Udledningen skal dog ned ligesom brugen af sprøjtegifte. Og så skal der tage landbrugsjord ud af produktion,” siger han.
Formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmælke, mener ikke uventet, at DN´s forslag er ‘helt ude i hampen’.
“Der er 160.000 til 170.000, der arbejder i landbruget og de tilknyttede industrier og erhverv. Skal de bare sendes på gaden?,” spørger Peter Gæmælke.
“Vi går i Dansk Landbrug ind for udvikling i stedet for afvikling, og har i forbindelse med arbejdet med at formulere en grøn vækst foreslået at tage 50.000 hektar jord ud af produktion og gøre halvdelen til våde enge,” siger han og understreger, at landbrugets grøn vækst-plan vil sikre udvikling og skabe store forbedringer.
Det vil vi se, før vi tror det…
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* Følg havørredsmolten fra å til fjord
Villestrup Å er ca. 20 km lang. Fra udspringet til udløbet i Mariager Fjord er der et niveauforskel på 22,5 m.
Igen i år er det i Villestrup Å, hvor DTU Aqua foretager en undersøgelse af, hvor mange smolt der trækker ud fra vandløbet. En tilsvarende undersøgelse fra sidste år, 2008, viste et udtræk på næsten 4.500 smolt. Dette tal er ca. 3 gange større end den forrige undersøgelse i 2004. Den øgede udvandring skyldes sandsynligvis primært fjernelse af den nederste spærring i vandløbet.
Tæt på åens udløb er der opstillet en fælde, som fanger de fisk, der udvandrer fra åen. Fælden bliver tømt dagligt, og fangsterne bliver løbende indrapporteret på hjemmesiden www.fiskepleje.dk. Fælden er opbygget efter “ålekiste” princippet og opstillet, så den fanger alle åens smolt inden åens udløb i Mariager Fjord.
Fælden fanger også andre fisk som havørred på vej tilbage til saltvand efter gydningen oppe i vandløbet (de såkaldte nedgængere), ål, lampretter og gedde. Efter fangst og registrering udsættes fiskene nedenfor fælden.
Henover foråret 2009 vil der dagligt være en opdatering af hvor mange smolt, der er trukket fra vandløbet og ud i havet.
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* Havet bruges som plast-losseplads
30 stykker plastik per fugl. Det er gennemsnittet af plastikstumper, som hollandske forskere har fundet i maverne på mallemukker fra Nordsøen. Og plastikket stammer ifølge deres undersøgelse fra havoverfladen, hvor det vugger rundt og ender med at blive ædt af de udbredte stormfugle.
I en rapport fra Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, der samler kystsamfund fra en række lande omkring blandt andre Vesterhavet og Østersøen, beskrives omfanget af affald, der ender i havet vest og nord for de danske kyster.
Det fremgår, at der hvert år smides omkring 20.000 affald i Nordsøen. Det meste – 70 procent – synker til bunds, mens 15 procent ender med at flyde rundt i overfladen, og 15 procent ender med at skæmme strandene.
Undersøgelserne viser, at især plastik og flamingo er med til at forurene Nordsøen. Også metaller, beklædningsstykker og trægenstande ryger ud over rælingen fra skibsfarten.
En væsentlig del af affaldet ender i havvandet i fuld overensstemmelse med de internationale regler for søfarten. De åbner nemlig for, at forskellige typer affald kan smides ud, så længe skibene har en vis afstand til kysterne.
For eksempel kan papir, klude, glas, flasker og lignende kastes væk, når der er mere end 12 sømil til strandene. Affaldstræ – såkaldt dunnage – og indpakningsmateriale, der kan flyde, må først hives over bord, når der er mindst 25 sømil til nærmeste kyst.
Og alt, der har med paststoffer at gøre – skraldeposer, syntetisk tovværk og lignende – må slet ikke bortskaffes til havs, men skal bringes i land til destruktion.
Affaldet generer nu fiskeriet. Det kan forurene fangsterne, ødelægge nettene og sætte sig i skruerne – med store udgifter til følge for fiskerne. Skaderne kan ifølge den seneste KIMO-rapport koste op mod 250.000 pr. fiskerifartøj om året.
Det har fået fiskere fra blandt andet Holland og Skotland til at indlede en kampagne for at få søfarende til at samle affaldet i nogle sække, de så kan efterlade i havnene omkring Nordsøen.
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* Urealistisk med gyllestop
EU-parlamentarikeren Dan Jørgensens (S) forslag om at forbyde spredning af gylle bliver mødt med skepsis af den århusianske forskningsprofessor fra Det Jordbrugsvidenskablige Fakultet, Jørgen E. Olesen.
Han synes, at ambitionen er god, men tvivler på, at Dan Jørgensens forslag kan lade sig gøre.
“Jeg tror, det kommer til at tage noget længere tid. Blandt andet skal kommunerne godkende de mange biogas-anlæg og mange steder er det svært at finde en placering til dem. Og så står vi jo også med en finanskrise, hvor det kniber med at finde investeringer i sådan noget,” siger professoren til DR Østjylland.
Jørgen Olesen mener, at man i heldigste fald kan være nede på 50-60 procent udbringning af rå gylle i 2020. – Men det er da også værd at satse på, eller?
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* SF: Landbruget har været forkælet
Landbruget ligger, som det har redt. Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Folketingets miljøudvalg, Steen Gade (SF), efter at flere regionale landboforeninger har rettet kritik mod miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
“Landbruget fik det, som det ville have det under Fogh, og den byrde kommer tilbage nu. Der var mange begrænsninger, som ikke blev vedtaget, og derfor mener de, at de får det hårdt nu, hvor EU stiller nogle strammere krav,” siger Steen Gade.
Han mener, at landbruget under Anders Fogh Rasmussen blev skånet i Vandmiljøplanen, når det gælder begrænsninger af pesticider og flere klimatiltag. Men nu puster EU landbruget i nakken med blandt andet vandrensningsdirektivet, og landmændene vender nu vreden direkte mod miljøministeren, mener Steen Gade.
Landbrugets kritik har ellers ingen direkte relation til EU’s skrappere krav. Det er i stedet en personlig kritik af Troels Lund Poulsen, som flere landmænd og landboformænd kalder for arrogant. Desuden gælder kritikken de lange sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser.
Steen Gade mener, at kritikken er et symptom på, at landmændene er utilfredse med reglerne og restriktionerne. Han anerkender dog, at sagsbehandlingstiderne har været for lange, men peger på, at ministeren nu har taget initiativ til at korte tiden ned.
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* Ny Vandmiljøplan 4 påkrævet
Danmark har behov for en ny, fjerde vandmiljøplan. Det mener både Venstres miljøordfører og Socialdemokraterne, efter at en ny rapport peger på, at de globale klimaændringer har ødelagt miljøgevinsten ved de tre hidtidige vandmiljøplaner til et tocifret milliardbeløb. Det skriver Berlingske Tidende.
De tre planer har siden 1987 hjulpet på vandmiljøet i blandt andet fjorde og søer ved at begrænse belastningen med kvælstof og fosfor. Men et varmere og vådere klima har i samme periode delvist modvirket miljøgevinsterne – ikke mindst fordi vandtemperaturen er steget. Konsekvensen er forværret iltsvind i havområder siden 1990’erne samt algeuklare søer, lyder konklusionen i en ny rapport fra By- og Landskabsstyrelsen.
Seniorforsker Jørgen Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), fastslår, at de tidligere vandmiljøplaner har reduceret udledningen af næringsstoffer.
“Men den forbedring, det skulle have givet i iltforholdene, kan vi ikke rigtigt se. Og et velbegrundet bud på en forklaring er, at klimaændringer har modvirket de ønskede forbedringer,” siger han.
Venstres miljøpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, mener blandt andet på den baggrund, at der er behov for en fjerde vandmiljøplan, som håndterer den nye udfordring mod åer, søer og havområder:
“Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget. Vi er nødt til at justere indsatsen for at beskytte vandmiljøet i lyset af påvirkningen fra klimaændringer,” siger Vesselbo.
Socialdemokraternes tidligere miljøordfører, Torben Hansen, er enig i behovet, og han er med på, at det kommer til at koste penge at klimasikre vandmiljøet.
“Sådan må det være, hvis vi vil have en ny og effektiv vandmiljøplan,” siger han.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) understreger, at han er enig i, at der i fremtiden kan blive behov for en indsats for at beskytte vandmiljøet mod klimapåvirkninger. Men han tilføjer, at det først er nødvendigt at skaffe mere kvalificeret viden om klimapåvirkninger af vandmiljøet.
“Vi er kun nået til de første famlende skridt, når det gælder klima og vandmiljø. Rapporten er et første forsøg på at håndtere spørgsmålet, men den giver slet ikke data nok til, at vi allerede nu kan sætte ind med målrettede konkrete midler,” siger miljøministeren.
4. maj 2009
© Steen Ulnits
* Flere midler til forskerne – færre til fiskene
§ 7-udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje har nu lagt sidste hånd på Handlingsplanen for Fiskepleje 2009 – til i alt 37,2 mio. kr.
I alt er der afsat 17,4 mio. kr. til ferskvand i 2009. Det er ikke nok til at rådgive og administrerer ferskvandsområdet, og så må der findes besparelser det vil sige reduktioner på de beløb, der er afsat til bestandsophjælpningen i ferskvand.
Resultat: Mundingsudsætning af ørreder, udsætning af laks, ål, helt, gedder osv. bliver beskåret med 0,5 mio. i 2009.
Der kommer endnu en fiskeplejekonsulent i 2009. Det vil sige, at til bestandsophjælpning og rådgivning i ferskvand vil der blive brugt 0,8 mio. mere, hvilket er næsten lig udgiften til driften af den nye fiskeplejekonsulent.
På det marine område er der afsat hele 0,4 mio. mere i 2009 – i alt 1,7 mio. kr., men det går til rådgivning og administration, hvorfor der er 40.000 kr. mindre til udsætningsfisk i 2009. Og endelig er der sølle 0,3 mio. til vandløbsrestaureringer i 2009, præcis som i 2008.
Den stigende lystfisker- og fritidsfiskerskat giver således 567.000 kr. mindre til bestandsophjælpning i 2009. Heldigvis lægger EU 7,5 mio. som tilskud til kommunale vandløbsrestaureringer i 2008/09, men det har intet med Handlingsplanen for Fiskepleje at gøre.
Forskerne fra DTU-AQUA, kommer ikke til at mangle lystfisker- og fritidsfiskerpenge i 2009. Ud af den samlede ramme på 37,2 mio. scorer forskerne 9,5 mio. på ferskvandssiden, 0,8 mio. på åleforskning og ikke mindst 3,4 mio. på saltvandssiden. I alt 13,7 mio. kr., hvilket er en markant stigning på 3,3 mio. kr. – samtidig med, at bestandsophjælpningen bliver beskåret og til vandløbsrestaureringsmidler holdes status quo…
Finansministeriet tager 0,5 mio. i budgetreduktion (0,1 mio. mere end sidste år), som fiskene heller ikke får noget for, mens Fiskeridirektoratet snupper 0,6 mio. mere i år. Fiskeplejeordningen koster således 3,7 mio. i administration i 2009.
Man kan undre sig over, at det skal koste så meget at administrere så lidt. Hele 10% går direkte til papirnusseri…
§7 udvalget består af repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark samt Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Ingen skader ved gylleudslip
Mandag aften gik en pumpe pludselig i gang syd for Lindknud ved Vejen. Den selvkørende pumpe sendte 25 kubikmeter gylle fra tanken og ud på marken, inden nogen opdagede lækagen.
Tirsdag kunne Vejen Kommunes miljøafdeling fastslå, at der på grund af landmandens hurtige indsats ikke var gjort alvorlig skade på miljøet.
Kommunen fastslog samtidigt, at der var tale om et hændeligt uheld, og sagen bliver derfor ikke politianmeldt, skriver JydskeVestkysten. Det skal åbenbart være tale om særdeles agtsomt manddrab, førend der gøres erstatningskrav mod en ansvarlig landmand…
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Væltet gyllevogn tæt ved vandløb
Onsdag eftermiddag væltede en gyllevogn på en mark ved Aastrupvej, Kirke Såby nær Roskilde.
Brandvæsenet rykkede ud sammen med slamslugere og kommunens miljøvagt, som sammen kæmpede et par timer. Gyllevognen var nemlig væltet ved siden af et åløb, og derfor skulle gyllen hurtigt opsamles og ledes væk fra åen.
Lejre Brandvæsen dæmmede åen op, mens flere slamslugere sugede gyllen op fra marken og tømte vognen.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Lille stør – stor sensation
Erhvervsfiskeren Ulf Åkerlund var ved at røgte sine garn ud for Øland ved Sveriges østkyst, da en 2,7 kilo tung og 78 cm lang stør landede på dækket.
“Jeg blev lidt paf. Jeg har fisket i sundet i 40 år og har aldrig set sådan en fisk,” siger Ulf Åkerlund til Ölandsbladet i Sverige.
Det var dog langt fra størrelsen, som overraskede – støren kan veje op til 400 kilo og blive 2 meter lang – men snarere vandet, den kom op af. I Østersø-området har fisken siden begyndelsen af 1900-tallet været anset for udryddet.
Herhjemme blev den sidste registrerede stør fanget i 1952 ved Venø i Limfjorden. Støren lægger rogn til den ægte kaviar, der verden over nydes som en eksklusiv og særdeles kostbar delikatesse.
Nye rapporter viser, at vandet i Østersøen er blevet renere end tidligere, og at torsken flere steder er vendt tilbage. Alligevel kommer Ulf Åkerlunds fangst bag på Fiskeriverket i Gøteborg.
“Det her er pokkers spændende! Før fandtes der stør langs de baltiske kyster, men her… Støren er jo næsten uddød og rødlistet, sortlistet – ja, den har alle mulige farver på listerne,” siger Johan Modin fra Fiskeriverket til Ölandsbladet.
“Det er et utroligt særsyn! Jeg tror ikke, jeg har hørt om det i moderne tid,” siger han.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* EU-politiker: – Forbyd gylle!
I disse dage hviler lugten af giftig gylle tungt over det ganske danske land. Men det er snart ikke nødvendigt længere, mener Dan Jørgensen, socialdemokrat og medlem af EU-parlamentets miljøudvalg.
“Gyllen forurener vores natur, og det er ikke nødvendigt at sprede den, for i dag har vi teknologi, så gyllen kan udnyttes til blandt andet energiproduktion, og til at fremstille kunstgødning med,” siger Dan Jørgensen.
Formand for Sønderjysk Landboforening og svineproducent, Henrik Frandsen, mener heller ikke, at landmændene kører gylle ud på markerne om 10 år.
“Hvis der kan findes en økonomisk løsning, så dansk landbrug stadig kan være konkurrencedygtige, så tror jeg, at man om 10 år for længst har fundet ud af at bruge gyllen på en anden måde end at køre den ud på markerne,” siger Henrik Frandsen, til DR Syd.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* “Pigs in Space”
Dan-Pig var klar til at sende 10.000 svin med fly til Rusland fra Billund Lufthavn, men køberne sprang fra.
“Vi må indrømme, at vi ikke har sendt en eneste gris op at flyve endnu. Finanskrisen har fået købere i Rusland og Ukraine til at trække sig,” siger Kent Skaanning fra Dan-Pig til DR trekanten.
Kent Skaanning er dog klar til at sende de danske grise på vingerne, lige så snart der er interesse fra udenlandske købere. Firmaet har stadig alle faciliteterne.
“Pigs in Space” – som nogen måske husker dem fra The Muppet Show. Men dengang var det sjovt – i dag er det tragisk.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Gigantlaks fra Gudenåen
21,1 kg. fordelt på 124 sølvblanke cm. Så stor var den laks, der havde bidt på Daniel Christensens fiskesnøre, da han fiskede i Gudenåens brune vand mellem Langå og Randers.
Han stod og fiskede i det dejlige påskevejr, da en kæmpe laks bed på krogen, og så måtte Daniel Christensen ellers til at at kæmpe.De var to kammerater afsted, og det var godt, for da laksen satte sig til modværge, skulle der to til at hive krabaten på land.
Så Daniel Christensen ringede til til sin ven, der fiskede længere nede ad åen. Han ilede til med nettet, men det var for lille, så han måtte en tur i vandet for at de to ved fælles hjælp kunne få laksen op.
Det er en rekordstor laks, og Ikke blot i Danmark. De øvrige europæiske laksenationer, Sverige og Norge, har nemlig ikke meldt om så store fangster af det laks i år.
“Det er rekordstort. Laksesæsonen er lige gået ind, og vi har ikke hørt om fangster i den størrelse fra nogen andre steder,” siger Lars Kielsgaard, formand i Langaa Sportsfiskerforening, der fortæller, at der for kort tid siden blev fanget en laks på ca 20 kg. i Storåen ved Holstebro.
“Danmark er ved at blive et laksemekka, Turister rejser langt og betaler mange penge for at fiske laks i Danmark.” siger Lars Kielsgaard.
Men det er ikke kun turisterne, der betaler for laksen. Den voksende laksebestand i Gudenåen er baseret på, at der hvert år sættes 100.000 små lakseunger ud i åen.
Det har man gjort siden 1988, da Randers Kommune besluttede at genintroducere laksen i Gudenåen, og det er stadig Randers Kommune, der finansierer projektet.
For tiden verserer en diskussion om elværket i Tange, der stemmer Gudenåen op og blokerer, så laksen ikke kan komme op til de steder, hvor de kan gyde selv. I stedet må bestanden fortsat opretholdes ved store og kostbare udsætninger.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Landmand laver diesel af gylle og halm
I Ødum nord for Århus har en landmand fået tilladelse til at starte et helt specielt anlæg, der skal omdanne halm og gylle til biodiesel, skriver DR Østjylland.
Dieselen bliver efter sigende så ren, at den kan fyldes direkte på biler. I forvejen fremstiller Daka i Løsning biodiesel, men den kan ikke bruges rent og må kun blandes med almindelig diesel.
Erik Rose Andersen, der er direktør for Ørum-virksomheden med navnet Organic Fuel Technology, håber, at den første liter bliver produceret i denne uge:
“Derimod ved vi ikke endnu, hvornår der kommer så store mængder, at vi kan få en forretningsmæssig produktion i gang, Det skal forsøget vise,” siger Erik Rose Andersen.
Han fortæller, at processen bruger mikrobølgevarme, og lidt over tre kilo halm kan blive til en liter olie.
“Hemmeligheden er et katalysator-pulver, der gør, at omdannelsen kan ske på en time, hvor det i jorden tager tusind år eller mere. Katalysatoren er en råvare, der er nok af, men hvad det præcist er, må indtil videre være vores forretningshemmelighed,” siger Erik Rose Andersen.
Gdr. Erik Poulsen er formand for Organic Fuel Technology, og det er i hans lade, anlægget er stillet op. Forsøgsanlægget er det første af sin art i verden. Efter beregningerne kan det fremstille 50 liter olie i timen.
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Bevidst forurening af bæk
En kraftig forurening af Sønderkær Bæk ved Ribe fører nu til politianmeldelse mod en landmand. Samtidig risikerer han at miste landbrugsstøtte, oplyser DR Esbjerg.
Det er Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, der har anmeldt landmanden. Udvalget mener, at han bevidst har pumpet overfladevand ud på jorden umiddelbart ved siden af et regnvandsafløb, der har afløb til bækken.
Ifølge politianmeldelsen har forureningen stået på i længere tid og er sket for at undgå overfyldning af gyllebeholdere.
Ud over at politianmelde landmanden har kommunen også indberettet hændelsen til Direktoratet for Fødevareerhverv. Dermed risikerer landmanden en reduktion i hans landbrugsstøtte. Og det vil gøre ondt…
29. april 2009
© Steen Ulnits
* Hjalle-Gylle II
De 700 kubikmeter gylle, der forleden slap ud over et større område i Nordjylland, skyldtes en teknisk fejl på gylleanlægget.
Ved 15-tiden tirsdag kunne de kommunale miljøteknikere godkende beredskabsstyrelsens oprydning, og dermed var forureningen stoppet, oplyser TV2 Nord.
Gyllen var ellers nået hele vejen til Hjallerup og Ørum via de omkringliggende vandløb, men nu er der så lidt tilbage, at det knap kan spores. I alt otte brandmænd og tre slamsugere arbejdede på højtryk det meste af dagen.
Den opsamlede gylle er nu kørt tilbage til tanken. Så den kan løbe ud igen, når teknikken eller tilsynet svigter næste gang…
19. april 2009
© Steen Ulnits
* DN: Troels Lund Poulsen løber fra løfte
Danmarks Naturfredningsforening er stærkt bekymret over, at miljøministeren – i folkemunde Troels Traktorfører, da hans store fornøjelse netop er at køre traktor på sit landbrug – endnu ikke har indfriet sit løfte om gyllebarrierer. Socialdemokratiet foreslår en statistik over alle gylleudslip.
Trods løfter om det modsatte, så løber gylletankene over som aldrig før. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ellers garanteret, at han ville gennemføre en række sikkerhedskrav, der skulle forhindre ulykkerne. Sådan skitserer Dansk Naturfredningsforeningen (DN) Troels Lund Poulsens indsats for at sikre de danske gylletanke.
Indsatsen haster, for sæsonen for landmændenes spredning af gylle på markerne står – ligesom foråret – for døren. Derfor er landbrugets gylletanke fyldt til bristepunktet med 33 mio. ton gylle.
Samtidig lurer også sæsonen for gyllekatastrofer. Så sent som i forrige uge var der to store udslip af gylle i Sønderjylland, hvor henholdsvis 600 og 1000 kubikmeter gylle løb ud af to gylletanke – til sammenligning kan der være 20 kubikmeter i en tankbil.
“Vi risikerer igen i år at se gylle ødelægge kilometervis af liv i vore bække og åer, fordi ministeren ikke har indfriet sit løfte om at sikre landbrugets gylletanke,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for DN.
1. februar sidste år indgik regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale om at etablere barrierer om gylletankene, for at forhindre gyllen i at løbe uhindret i f.eks. søer og vandløb ud ved et uheld.
Men lovgivningsarbejdet i forhold til gyllebarriere har stået stille siden. Det sker ifølge Danmarks Naturfredningsforening samtidig med, at der gives en del tilladelser til at bygge nye gylletanke inden for 15 meter af moser, åer og søer.
“Der er åbenbart gået landbrugspolitik i sagen. I alle fald står arbejdet bomstille, og vi får ingen meldinger om, hvad der skal ske,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Miljøministeriet pointerer, at gyllebarriere er den eneste del af aftalen, der endnu ikke er opfyldt. Den anden del, der handlede om skærpede sikkerhedskrav, er opfyldt. Det har betydet nye krav til de tekniske anlæg omkring gylletankene, herunder bl.a. flere nye specifikationer på pumper og ventiler.
DN havde håbet, at det som minimum var blevet pålagt kommunerne at tage hånd om de værst placerede gylletanke, der i forhold til deres alder og beliggenhed er en “tikkende bomber under de nærliggende moser, søer og vandløb.”
“År efter år sprænger tankene læk til stor skade for natur og miljø. Det er derfor dybt kritisabelt, at der ikke er sket noget som helst,” pointerer Ella Maria Bisschop-Larsen fra DN.
19. april 2009
© Steen Ulnits
* S: Statistik over gylleudslippene
Benny Engelbrecht (S), der er vikarierende socialdemokratisk miljøordfører, er enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at der snart skal ske noget på området.
“Man kan jo så sidde tilbage og være dybt forundret over, at det ikke kunne lade sig gøre – de havde ellers en tidsplan, der var yderst rimelig,” siger Benny Engelbrecht.
Også Jørn Dohrman (DF) og Johs. Poulsen (R) har tidligere givet udtryk for utilfredshed med, at gylletankene fortsat ikke er sikret.
Benny Engelbrecht foreslår, at der fremover satses på en skrotpræmie for gamle gylletanke og en ulykkesstatistik over gylleudslip:
“Det er jo med en grundig viden, vi skal lave rammer for landmændene, så de er klar over, hvad der skal til for at undgå gylleudslip.”
Derfor har Benny Engelbrecht stillet spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen om, hvad det vil koste, hvis de danske kommuner forpligtes til at indberette oplysninger om gylleudslip til de statslige miljøcentre, der efterfølgende samles i en lettilgængelig statistikbank.
Ministeren kommer ikke med noget præcist bud på, hvad det vil koste at indføre en ulykkestatistik, men påpeger i sit svar til Benny Engelbrecht, at der vil koste ekstra ressourcer til kommunernes indberetning samt etablering af et statsligt registreringsmodul.
Troels Lund Poulsen foreslår, at en registrering af ulykkerne kan komme i stand ved at udvide det eksisterende system for den årlige tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen. Men ministeren vil først undersøge problemets omfang:
“Imidlertid vil jeg tage initiativ til, at uheld med udslip af gylle fra gylletanke bliver gjort til et tema for næste års tilsynsberetning, hvor der ligeledes vil blive fokuseret på opfølgningen på de nye regler om styrket sikkerhed om gylletanke,” skriver Troels Lund Poulsen i sit svar til Benny Engelbrecht.
Det er på den baggrund Troels Lund Poulsen vil vurdere, om der er behov for en permanent indberetning af antallet af gylleuheld.
Miljøministeriet vurderer, at det samlede antal udslip af gylle ligger på mellem 50 og 100 om året.
19. april 2009
© Steen Ulnits
* Hjalle-Gylle…
Mens forårssolen skinner smukt ned på det danske land og giver os alle forårsfornemmelser, så svier det også i næseborene. Det er landbruget, som i disse dage hælder i millioner af liter giftig gylle ud på markerne. Herved forpester de ikke blot grundvandet og lægger grunden til iltsvind og bundvendinger. De forpester også tilværelsen for samtlige danskere, der ynder at færdes udendøre.
Men ikke nok med det. I disse dage kan vi næsten daglig i dagspressen læse om uheld og udslip af giftig gylle:
700 kubikmeter gylle er således senest strømmet ud fra en minkfarm på Aalborgvej ved Hjallerup. Gyllen er endt i et kloaksystem, hvorfra det er løbet videre ud i et område omkring Hjallerup i Nordjylland. Det skriver DR Nordjylland.
Falck- og brandfolk havde travlt med at begrænse skaderne, fortæller holdleder Peder Mejlvang fra Falck:
“Vi har stoppet det, så der ikke kommer mere ud, og så prøver vi at få så meget som muligt op igen,” siger han til DR
Falck forventer, at det vil tage flere timer at rydde op, og Brønderslev Kommune forsøger at danne sig et overblik over skadernes omfang.
19. april 2009
© Steen Ulnits
* Klimaforandringerne koster…
Den danske del af verdens klimaansvar betyder en årlig regning på seks til 12 mia. kr. Det viser en ny analyse fra Folkekirkens Nødhjælp, lavet af Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank EcoEquity.
Det er ulandene, som i dag betaler den store regning for klimaforandringerne. Det er landmændene i Malawi, som ikke ved, hvornår regnen kommer, og derfor ikke kan planlægge deres høst, og det er øboerne ved Bangladeshs kyst, som ser, hvordan deres øer stille forsvinder på grund af øget erosion og stigende vandstand.
Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er Danmarks andel af verdens totale klima ansvar tæt på 0,4 procent. Det skal dog sættes i relation til, at den danske befolkning kun udgør 0,08 procent af verdens befolkning.
“Vi forbruger en meget stor del af verdens resurser i relation til andre lande og bliver derfor nødt til at tage et relativt stort ansvar,” siger Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Christian Friis Bach.
Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank EcoEquity har udviklet en ‘retfærdighedsnøgle’ for fordelingen af ansvar i en klimaaftale. Nøglen tager udgangspunkt i to paramentre: Historisk ansvar og økonomisk kapacitet. Ved hjælp af disse kan man regne ud, hvor store CO2-udslip forskellige lande bør have, og hvor meget de skal betale.
Det er dog ikke nok at kigge på historisk ansvar og kapacitet, hvis en aftale skal blive retfærdig, mener Folkekirkens Nødhjælp. Udvikling koster CO2-udslip. De fattigste har ikke bidraget til den globale opvarmning, og derfor bør de heller ikke betale.
19. april 2009
© Steen Ulnits
* Polak, polak, pak, pak, pak…
…lyder en populær omskrivning af en gammel børnesang. Nu har den fået fornyet aktualitet – med en etnisk undertone:
Der mødte nemlig en politipatrulje et noget usædvanligt syn, da den rutinemæssigt stoppede en polsk bil en nat mellem Tørring og Åle i Hedensted Kommune. I bilen sad fire meget våde polakker…
I forbindelse med tjekket finder politiet to store sække med fisk – hvoraf flere af fiskene stadig var levende. Det viser sig at være 50 kilo ørred. Og da man går lidt tættere på de her polske mænd, viser det sig, de har været ude at fiske i nattens mulm og mørke. De havde garn med, og de var våde, og politiet fandt så ud af efterfølgende, at de havde været en tur ude ved en lystfiskesø.
Polakkerne bor i nærheden, og politiet formoder de havde planer om selv at spise fiskene, der har en værdi af et par tusinde kroner.De fire blev afhørt hen på morgenen og kan så se frem til bøder. Om man så kan inddrive dem, er en helt anden sag…
Selvom politiet forsøgte at aflevere de levende fisk tilbage til Lundum Lystfiskersø, så takkede man her nej – ikke mindst fordi fiskene nu kunne indebære en infektionsrisiko for de andre fisk i søen.
Så længe leve arbejdskraftens frie bevægelse…
19. april 2009
© Steen Ulnits
* Time – out…
Tro det eller ej: Danmark får igen verdensomspændende reklame for sin energi- og klimapolitik.
Det amerikanske nyhedsmagasin Time bringer i sit nye nummer en lang og detaljeret gennemgang af, hvordan Danmark gennem selskabet Vestas er blevet verdens førende producent af vindmøller, hvordan offentlige tilskud til miljøvenlig energi har nedsat forbruget af fossile brændsler, og hvordan Danmark er blevet det mest energieffektive land af alle på hele Jorden.
USA og Kina bruger for eksempel næsten dobbelt så meget energi pr. produceret enhed som Danmark.
Artiklen har forsidehenvisningen: “Vikingerne bliver grønne: Hvis man vil se fremtiden, er Danmark stedet at være” og breder sig over fire sider inde i bladet.
Time har besøgt Samsø, som i dag producerer mere CO2-fri energi end øens 4.300 indbyggere selv bruger, og fremhæver Forskningscenter Risøs store betydning for Danmarks udvikling i grøn retning. Bladet citerer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for, at Danmark gerne vil være globalt udstillingsvindue:
“Man kan begrænse energiforbruget og CO2-udledningen og alligevel opnå økonomisk vækst,” forklarer statsministeren. Men glemmer i den forbindelse bekvemt helt at nævne, hvordan hans eget bondeparti i årevis har bremset den grønne udvikling, hvis bare det lugtede det minste af yndlingsaversionen Svend Auken. Hvorfor vi i Danmark er sakket mindst 5 år bagud på miljøfronten…
Nyhedsmagasinet bemærker dog også, at VK-regeringen i 2001 lagde ud med voldsomme nedskæringer på hele det grønne område, men siden har erkendt, at det var en fejltagelse.
Time udkommer i over fire mio. eksemplarer over hele kloden hver uge, så reklameeffekten er ikke ringe – og da slet ikke med tanke på det kommende klimatopmøde i København.
19. april 2009
© Steen Ulnits
* Økologik for begyndere
Økologisk mælk reducerer CO2 udledningen med 10% i forhold til konventionel mælk. Her sparer man nemlig helt den kunstgødning, der skal til for at producere dyrefoderet.
Den største CO2 udleder af alle er de grøntsager, som produceres i opvarmede og oplyste drivhuse. De resulterer i et 5-20 gange større CO2 udslip end ellers. Så drop de tidlige og aldeles smagløse tomater fra drivhusene!
Endelig er der al den frugt og grønt, som flyves ind fra fjerne himmelstrøg. Ananas, papaya etc. Det er i sagens natur langt bedre for miljøet, hvis man holder sig til årstidens grøntsager fra lokale producenter.
Stof til eftertanke – og let at efterleve!
19. april 2009
© Steen Ulnits
* DN visioner:
Danmarks suverænt største interesseorganisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indset, at man ikke kan komme i dialog med dansk landbrug. De siger ét og gør noget helt andet – hvis overhovedet noget.
Derfor har DN sammenfattet sine visioner i følgende korte og klare punkter, som skal sikre, at Danmark også fremover vil have natur at byde på:
- – Alt landbrug skal være økologisk om 25 år
- – Alle køer skal på græs
- – Al husdyrgødning skal i biogasanlæg
- – Svinefabrikker skal samles i større industriområder
- – Strammere regler for det konventionelle landbrug.
- – Pesticidforbruget skal nedsættes straks.
- – I 2030 skal 1/3 af Danmark atter være skov eller natur.
- – Slut med frivillige aftaler med landbruget.
Såvidt DN, der med disse visioner rammer hovedet på sømmet: Dansk landbrug kan ikke fås i tale på frivillig basis. Der skal lovgivning og bøder til, førend der sker noget som helst…
11. april 2009
© Steen Ulnits
* Læsø Trindel tilbage på landkortet
Igennem de seneste mange årtier er det ene danske stenrev efter det andet forsvundet fra landkortet – eller rettere havbunden. De mange sten, som engang dækkede store dele af bunden i de indre danske farvande – efterladt af isen for 10.000 år siden – er fisket op af stenfiskere og brugt til store bygge- og anlægsarbejder.
Ikke mindst i 1930’erne var der for alvor gang i stenfiskeriet. En mængde sten på størrelse med 700 gange Rundetårn blev da fisket op og fjernet. Resultatet var, at der i 1990’erne næsten ingen stenrev var tilbage
Stenfiskeriet har været til stor glæde for samfundet på landjorden, som har brugt stenene til broer, dæmninger og havneanlæg. Men en ren katastrofe for havmiljøet, som hermed mistede sine artsrigeste miljøer. Imellem de mange små og store sten er der revner, sprækker og hulrum, hvor et hav af organismer og fødedyr kan gemme sig og siden danne grundlag for en bestand af større fisk.
Nu går det imidlertid den anden vej – i hvert fald i Nordjylland. Næsten 100.000 tons norsk klippe fra Karø er hentet hjem til Danmark til genskabelse af Læsø Trindel, som er et bananformet stenrev på 4-10 meters dybde. Formedelst 35 millioner kroner genskaber man nu et stenrev på størrelse med 6-9 fodboldbaner
I udlandet har man med større eller mindre held skabt nye eller genskabt gamle rev ved udlægning af diverse materialer – heriblandt kasserede bildæk. Bildækrev skrider imidlertid og slider bunden jævn. De skal derfor opfiskes igen…
På samme måde er hele skibe og fly sænket – med godt resultat, hvis de vel at mærke er renset for olie og kemikalier først. Vragene gror hurtigt til og indtages snart af fisk og smådyr.
11. april 2009
© Steen Ulnits
* Vismænd: Landbrug væk fra vandløb
Det Miljøøkonomiske Råd foreslår i deres nye rapport, at landbruget skal holde helt op med at dyrke de miljøfølsomme områder nær vandløb og søer. Det skal ske gennem en meget høj dyrkningsafgift på disse arealer. Afgiften skal være så høj, at det simpelthen ikke kan betale sig.
De miljøøkonomiske vismænd foreslår tiltaget for at sikre en ordentlig miljøtilstand i de danske vandløb, søer og kystfarvande.
“At tage miljøfølsomme arealer ud af landbrugsdrift er det mest effektive middel til at leve op til vandrammedirektivets mål. En dyrkningsafgift vil tvinge landmændene til at tage stilling til, om de vil være med. Frivilligheden i Vandmiljøplan III virker jo ikke,” siger miljøvismand Eirik Schrøder Amundsen til Politiken.
Dansk Landbrug er enig i, at det er en god ide at tage landbrugsjord ud af drift. Viceformand i Dansk Landbrug Michael Brockenhuus-Schack er heller ikke totalt afvisende over for dyrkningsafgift.
“Men der er en række problemer i det. Hvis det skal gennemføres, skal der også være incitamenter. Man må ikke kun dreje på den hane, der hedder afgifter. Og så er der retssikkerheden. Skal man betale for at dyrke sin egen jord,” spørger viceformanden i Politiken.
De økonomiske vismænd foreslår dog også, at landmænd kan slippe for dyrkningsafgiften, hvis de udarbejder en alternativ plan, der kan skåne vandmiljøet tilsvarende.
Vismændene vil tage 75.000 hektar eller tre procent af landbrugsjorden ud af brug, men tallet kan vise sig løbende at være højere.
Vismændenes betragtninger kan få indflydelse på regeringens ‘Grøn Vækst’, som er lige på trapperne.
11. april 2009
© Steen Ulnits
* 1.400 færre svinebrug i 2008
Knap hver femte svineproducent er stoppet på et år. Antallet af bedrifter med svin faldt således med knap 20 procent fra 2007 til 2008. Det viser Danmarks Statistiks landbrugstælling for 2008, der for nylig blev offentliggjort.
I 2007 var der 7.213 landbrug med svin, og ved sommertællingen året efter var det faldet til 5.819. Dermed er andelen af landbrug med svin faldet fra 16 til 13 procent. Til sammenligning havde 41 procent af alle landbrug svin i 1988.
Bestanden af svin gik også tilbage i 2008. Tilbagegangen blev dog kun på 7 procent. Det vil sige, at svinebrugene er blevet tilsvarende større. I 2008 havde svinebrugene i gennemsnit 2.200 svin mod omkring 1.900 i 2007.
11. april 2009
© Steen Ulnits
* Lugtklage afvist i Miljøklagenævnet
En landmand i Allinge på Bornholm fik i maj måned sidste år miljøgodkendelse af Bornholms Regionskommune, men den resulterede i, at ikke færre end tre instanser indankede godkendelsen for Miljøklagenævnet.
Den ene klager er landmanden sluppet af med. En “nabo”, der bor i en afstand af 970 meter fra landmandens staldanlæg, klagede over de forventelige lugtgener.
Miljøklagenævnet har imidlertid afvist “naboen” som klageberettiget, da han bor for langt væk. En sag, der viser, at Miljøklagenævnet faktisk godt kan handle hurtigt. Klagen blev nemlig modtaget i nævnet 4. februar i år – og afgjort allerede 27. februar.
Landmanden kan dog ikke ånde lettet op endnu. Både Det Økologiske Råd og Miljøcenter Roskilde har bragt samme sag for Miljøklagenævnet, og disse sager bliver realitetsbehandlet.
11. april 2009
© Steen Ulnits
Del denne artikel: