Aktuelt 2. halvår 2014

* Årets Nytårstorsk: – Dan the Man?

Hvis du har fulgt med i løbet af året, vil du vide, at “Dan the Man” Jørgensen – fødevareminister for Vorherre – har været en regelmæssig gæst på denne side.

Dels fordi han har givet dansk lystfiskeri det løft, som det fortjente efter snart 25 års arbejde for at fremme lystfiskeriet og de samfundsøkonomiske gevinster heraf. Og dels fordi han begav sig ud på dubiøse vildveje omkring dyresex og brugen af levende agnfisk. Men afholdt sig helt fra de store problemer som dyrevelfærd i svinestaldene og på landevejene.

Dans givet korte tid som minister vil derfor ikke gå i glemmebogen. Det honorerer EkstraBladet ved at nominere Dan the Man til “Årets Nytårstorsk”. Her vist i Morten Ingemanns altid skarpe streg:

* Elål med fjernstyring

Et af verdens mest spektakulære dyr er den elektriske ål Electrophorus electricus, der kan blive mere end 2 meter lang med en omkreds på en lille halv meter. Den har et specielt haleparti, der udgør det meste af fiskens længde, og det er her, de elektriske organer findes. De kan generere en så kraftig strøm, at den elektriske ål kan lamme sit bytte med op til 600 volt.

Nu har forskere opdaget, at ålen ikke kun kan lamme sit bytte ved direkte kontakt. Den kan også gøre det på længere afstand. Herved får ålen sit byttedyr til at spjætte, hvilket røber dets skjulested.

Forskere fra Vanderbilt University i Nashville, USA har overvåget elektriske ål i en stor tank. Ved hjælp af et kamera, som kan fange ålens og dets byttedyrs hurtige bevægelser, optog de ålens jagt samtidig med, at de holdt øje med både ålens ‘strømpistol’ og byttedyrets muskelsammentrækninger.

De registrerede, at når ålen fornemmer bevægelsen af en fisk i nærheden, så udsender den elektriske impulser, som ikke bare giver fisken stød, men som yderligere forårsager en massiv, ufrivillig kontraktion af byttefiskens muskler, så denne lammes. Præcis som vi kender det fra elektrofiskeri i vore hjemlige åer.

Derudover opdagede forskerne, at den elektriske ål inducerede flere stød i byttedyret ved at udsende to eller tre impulser, efter at fisken allerede var lammet. Impulserne fik den lammede fisk til at spjætte, og derved kunne ålen lettere afsløre dens gemmested, hvis den lå i skjul.

I studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Science, var den lammede fisk dog kun 15 centimeter fra ålen. Men forskerne tror, at funktionen også virker på flere meters afstand. Igen præcis som med elektrofiskeriet.

27. december 2014

 Steen Ulnits

* Puget Sound i krise

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det: Det naturskønne Puget Sound i Nordvestamerika kæmper for livet.

Dette trods sølvblanke stillehavslaks, der vandrer op i de mange tilløb for at gyde. Trods velnærede sæler, der gerne bobber op mellem de mange lystbåde i områdets marinaer. Trods imponerende sorthvide spækhuggere, som følger laksene på deres gydevandring og viser sig selv i mægtige spring ud af vandet.

Problemet er diffust, men uhyre reelt, og netop heri ligger problemet: Alt ser smukt ud set fra oven. Men under den smukt glitrende overflade lurer katastrofen i form af en langsom død, der til sidst kan taget livet af Puget Sound, som med sine pynter og vige dækker næsten 4.000 km kystlinje – halvdelen af det samlede Danmark.

Problemet er skam identificeret. Ikke i form af giftigt spildevand eller kloakudledninger, for dem har man for længst styr på. Nej, i form af ofte klart overløbsvand fra hustage, veje, parkeringspladser, rensningsanlæg og generelle oversvømmelser – et fænomen, som amerikanerne kalder “stormwater”.

I takt med, at større og større områder befæstes med asfalt, beton og byggerier, kan regnvand og smeltevand ikke længere som tidligere trænge ned i jorden og absorberes her. I stedet ledes det direkte fra disse uigennemtrængelige overflader og ud og kloak- og afløbssystemer – direkte ud i søer og elve med afløb til Puget Sound.

Med sig bringer dette overløbsvand et utal af mere eller mindre giftige stoffer, som på denne måde ophobes i det akvatiske økosystem. Præcis som tilfældet er med tungmetaller og andre giftige substanser.

Man har iagttaget en bekymrende øget dødelighed blandt voksne og gydemodne coholaks, som man ikke kender årsagen til. Man mener, at giftige gummirester (i form af slidpartikler fra bildæk) fra de mange og ofte tæt trafikerede veje langs floderne kan være i hvert fald en del af forklaringen. Og i så fald et uhyre vanskeligt problem at løse.

Lakseyngelen forgiftes tilsvarende, når den på vej mod Puget Sound og Stillehavet må passere gennem byområder, hvor der tilføres giftigt overløbsvand. Muslinger og østers på lave banker bliver giftige og uspiselige, når de ophober store mængder gift fra det filtrerede vand. Byttefisk som sild og brisling ophober tilsvarende giftstofferne ude til havs, hvor de igen ædes af store stillehavslaks – med kongelaksene som de største og derfor mest giftige af laksene.

Da kongelaksene er et af spækhuggernes vigtigste byttedyr herude, ender de smukke dræberhvaler med livstruende koncentrationer af giftstoffer i kødet. En spækhugger på måske 5 tons æder mere end 100 kg kongelaks om dagen, hvis den skal trives og vokse. De største kan veje 6-8 tons og er da næsten ti meter lange.

Spækhuggerne i Puget Sound er måske de mest giftfyldte i hele verden, og det kan de takke millionbyer som Seattle i staten Washington for. De høje giftkoncentrationer har allerede nu betydet, at den oprindelige bestand på 120 spækhuggere er reduceret til knap 80. Og antallet er for stadigt nedadgående.

Diffuse problemer er som altid de sværeste at løse, da de skal løses mange forskellige steder og ikke kun et enkelt. Man har lokalt taget fat på et begrænse udledningerne af overløbsvand fra skybrud og snesmeltning, men der er lang vej igen, før spækhuggere og stillehavslaks kan ånde lettet op i Puget Sound.

– Var der nogen, som sagde “M-74”? I så fald bør man tage et kig og et klik på artiklen om netop dette nært beslægtede emne.

27. december 2014

 Steen Ulnits

*  Bornholm Bare Bedst

Vor enlige klippeø Bornholm er fra naturens hånd et sandt eldorado for havørreder. De mange små bække og åer er alle ideelle gyde- og opvækstpladser for Salmo trutta trutta, som efterfølgende stortrives i den omgivende brakke Østersø. Her kan de æde og vokse året rundt – sommer som vinter.

Mens lystfiskerne er begejstrede for de nye fredningsbestemmelser for havørreder ved Bornholm, Norsminde Fjord og Nybøl Nor, har det fået panderynkerne frem hos de bornholmske erhvervsfiskere. Ganske vist fisker disse kun få havørreder lige nu, men sådan skal det ikke nødvendigvis blive ved med at være.

– Vi er rimeligt trængte i forvejen. Og det kunne jo være, at der var en fisker eller to, der kunne få et nichefiskeri til at supplere deres fiskeri (med havørreder, red.). Derfor føler vi, at det er endnu en indskrænkning i vores muligheder for at drive erhvervsfiskeri, siger formanden for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen.

De bornholmske fiskere er i forvejen hårdt presset af den voksende sælbestand – primært den grådige gråsæl, der går i fiskernes garn, ødelægger disse og æder fangsten. Det går især hårdt ud over torsken, som sælerne elsker – og hidtil har det været torsken, der har været de bornholmske fiskeres hovedfangst.

Derfor gør fiskerne også, hvad de kan, for at udvide deres fiskeri i et forsøg på at skaffe tilstrækkeligt grundlag for deres fuldtidsfiskeri.

– Vi vil se, om vi kan påvirke den her beslutning, så vi stadig har muligheden for at fange havørreder kommercielt, siger Thomas Thomsen.

Målet for fødevareminister Dan Jørgensen er, at ordningen i 2015 skal udbredes til flere områder langs de danske kyster. Han har som den første minister set lyset og taget konsekvensen af de mange økonomiske analyser, der alle som én konkluderer, at lystfiskeri med stang og line er en langt mere profitabel udnyttelse af visse fiskearter, end erhvervsfiskeriet med garn og ruser nogensinde bliver det.

Facts om dansk lystfiskeri:

Mere end en halv million danskere driver lystfiskeri.

Lystfiskeriet betyder 2.500 arbejdspladser på landsplan.

Lystfiskeriet står for en årlig omsætning på næsten tre milliarder kroner.

Mange danske turistdestinationer forsøger nu at udvide lystfiskerturismen.

20. december 2014

 Steen Ulnits

* Sælsikre havbrugere

80 tons ørreder blev for nylig suget op fra Danmarks nyeste havbrug. Og som et af de få steder i verden er det lykkedes at opdrætte ørrederne uden brug af medicin overhovedet.

Baggrunden for det flotte resultat er, at ørrederne er opdrættet i Østersøen. Den er nemlig – med direktør Thor Gunnar Kofoeds egne ord – for fersk til saltvandssygdomme og for salt til ferskvandssygdomme.

– Det er hovedårsagen til, at vi har været forskånet for sygdomme blandt opdrætsørrederne. Dermed kan vi altså også sige, at vi er et af de få steder i verden, hvor der ikke er brugt medicin til fiskeopdræt, siger Thor Gunnar Kofoed fra Bornholms Havbrug.

De 80 tons ørreder er set i opdrætssammenhæng ikke ret meget, men det er første år med Bornholms Havbrug. Derfor har direktøren også kun tilladelse til en forsøgsproduktion, der skal danne baggrund for en ansøgning om mere permanente havbrug ved Bornholm.

– Vi er lige nu i dialog med myndighederne om at udvide med endnu et opdrætsbur af en lidt anden type næste år. Og vores endelige ansøgning vil gå på 3.000 tons ørreder, siger Thor Gunnar Kofoed.

Det største problem i havbrugets første leveår har været kampen mod bølgerne, der kan være ganske krappe i Østersøen. Det har både givet udfordringer ved den daglige fodring af ørrederne, men det giver også risiko for, at der slipper grådige gråsæler ind i burene. Derfor vil det nye bur også have nogle andre kanter og dermed være mere sælsikre.

I år bliver 9.000 ørreder – og det er kun en lille del af årets udbytte på ca. 80 tons – slagtet i Nexø. De resterende bliver fragtet til Sjælland for at blive slagtet og videreforarbejdet der. Målet er dog, at al forarbejdning af fisken med deraf følgende arbejdspladser skal ske på Bornholm.

– Men vi skal have en langt større produktion, inden vi kan få nogen til at investere i fabriksanlægget på Bornholm, siger Thor Gunnar Kofoed.

20. december 2014

Steen Ulnits

* Sølvkarper koster guld

…at bekæmpe. For det er ingen nyhed, at de er der og nok også er kommet for at blive.

For 30 år siden blev den asiatiske sølvkarpe introduceret i det sydlige USA. Den bruges i fiskeopdrættet til at rense op i dammene, hvor den ikke behøver foder. Efterfølgende har sølvkarpen spredt sig med lynets hast til blandt andet Mississippi-floden, hvor den både skaber problemer for sejlende og for andre fiskearter i floden.

Sølvkarperne har nu spredt sig så langt nordpå, at de snart vil invadere The Great Lakes. Det vil myndighederne undgå, og derfor eksperimenterer de nu med at sætte strøm til flodvandet for at holde fiskene væk fra de store søer.

Det vækker mindelser om havlampretterne, der invaderede Great Lakes fra Atlanterhavet efter åbningen af  Welland kanalen. Læs artiklen om datidens helt store menneskeskabte store miljøkatastrofe her.

Projekt Sølvkarpe koster amerikanerne millioner af dollars, men Lars Skou Olsen fra Den Blå Planet, tror, at det allerede er for sent.

– Jeg tror, at de har tabt kampen. Sølvkarpen har nu nået et niveau, som er så stort, at jeg ikke tror, at de magter det, siger han.

Når sølvkarpen yngler, kan den lægge op til 2.000.000 æg, og Mississippi-floden er et ideelt sted for fisken. På blot 13 måneder kan sølvkarpen nå en størrelse på tre kilo. Temperaturen er højere end der, hvor karperne kommer fra. Der er masser af føde, og så er der stort set ingen naturlige fjender.

– Så de breder sig med lynets hast, siger Lars Skou Olsen. – Fiskene er dygtige til at tilpasse sig, og de lever af fritsvævende alger i vandet, hvilket kun én anden fiskeart i området også gør, siger han. De har således næsten ingen konkurrence.

Sølvkarpen findes også i danske ferskvandsområder, men herhjemme er temperaturen langt fra høj nok til, at den kan nå at yngle og udbrede sig i samme omfang som i USA.

I Mississippi-floden oplever folk, at sølvkarpen ofte springer op i båden, når de sejler igennem floden. Årsagen bag deres spring er en flugtreaktion, som andre fiskearter også benytter sig af.

– Når de bliver presset, så springer de ud af vandet for at komme væk fra en angriber. Så er de ud af syn for angriberen, og så kommer de hurtigere væk, fortæller Lars Skou Olsen.

På YouTube ligger der i dag et hav af klip, som viser de skræmte sølvkarper springe højt ud af vandet – ofte sågar op i forbipasserende både. Det er ingen spøg at blive ramt af en 2-3 kg’s karpe, når man selv kommer susende med 20-30 knob…

20. december 2014

Steen Ulnits

* Ny naturplan og planer om naturfond

– Det er overordnet en god ting, at regeringen har præsenteret Naturplan Danmark, men der er bestemt også plads til forbedringer.

Sådan lød det fra SF, som for tre år siden selv var med til at gøre den nye naturplan til en del af regeringsgrundlaget.

Det er især på den økonomiske side, at det tidligere regeringsparti og nuværende støtteparti savner ambitioner fra regeringen, som ifølge Politiken vil afsætte 195 millioner kroner til at gennemføre naturplanen.

– Der, hvor der ikke kan opnås aftaler om, at landmænd frivilligt bidrager, skal der opkøbes jord. Der kommer man ikke langt med de cirka 200 millioner kroner, som er afsat, siger SF’s miljøordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Hos regeringens andet støtteparti, Enhedslisten, kræver man ligeledes flere penge i Naturplan Danmark, så der blandt andet kan rejses mere løvskov.

– Man skal både satse på mere skov og mere natur i eksisterende skov. Vi vil også beskytte grundvandet bedre. Det kan ske ved at rejse skov, mens man i andre områder bare skal undlade at sprøjte med pesticider og at gøde, siger miljøordfører Per Clausen til Ritzau.

Miljøminister Kirsten Brosbøll (S) skriver i en kronik i Politiken, at regeringens naturplan i høj grad skal baseres på frivillighed. Også når landmænd omlægger til økologi eller afstår arealer, som skal danne nye naturområder.

På det områder er SF imidlertid ikke optimister.

– Frivillighed er rigtig fint, hvis det virker. Men vi kan se i dag, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er meget skeptisk over for at udpege nye naturområder, siger Lisbeth Bech Poulsen.

SF vil dog ikke begynde at ekspropriere jord fra danske landmænd til ny natur, understreger miljøordføreren.

– Der er ingen, der bliver tvunget til det. Vi håber, at landmændene selv kan se interessen i at få en god og sund natur, når nu man lever af det, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Regeringen vil som en del af Naturplan Danmark oprette en naturfond, som skal tilføres 500 millioner statslige kroner og 375 millioner kroner fra private fonde.

SF har som en del af sit forslag til finansloven afsat dobbelt så meget – en milliard kroner – fra statens side til en ny naturfond. De penge skal blandt andet bruges på at opkøbe landbrugsjord, så man kan omdanne det til ny natur, lyder det fra partiet.

13. december 2014

Steen Ulnits

* Muslinger og tang var ikke nok

Opdræt af muslinger og dyrkning af tang skulle have kompenseret for forureningen fra et nyt havbrug syd for øen Endelave i Kattegat ved Horsens Fjord. Det er det første havbrug i verden, der lægger op til at fjerne lige så mange næringsstoffer, som det udleder, men nu lægger Natur- og Miljøklagenævnet op til at afvise metoden.

Det fremgår af et udkast til afgørelse fra nævnet. Ansøgningen fra Hjarnø Havbrug blev ellers godkendt af Miljøstyrelsen i maj, og havbruget er allerede under opbygning. Både fiskeopdrætternes forening, Dansk Akvakultur, og Danmarks Naturfredningsforening (DN), mener, at afgørelsen kan få principiel betydning.

Regeringen er nemlig på vej med en strategi for udvikling af akvakultursektoren i Danmark, som i udgangspunktet lægger op til, at produktionen fra havbrug i Danmark kan forøges med 70 procent inden 2020.

– Dette udkast til afgørelse vil bremse brugen af ny teknologi og skade mulighederne for at skabe vækst og nye arbejdspladser, hedder det i en pressemeddelse fra Dansk Akvakultur.

– Der er et stort vækstpotentiale i de danske havbrug, og alene Endelave-projektet vil give en omsætning på over 60 mio. kr. og skabe mindst 10 nye arbejdspladser i et område, hvor det i forvejen ligger tungt med nye jobmuligheder, siger foreningens direktør, Brian Thomsen.

13. december 2014

Steen Ulnits

* DN tilfreds med afslaget

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er tilfreds med Natur- og Miljøklagenævnets udkast til afgørelse.

– Nævnet stiller væsentligt højere krav end dem, Miljøstyrelsen har anvendt her, siger havbiolog Henning Mørk Jørgensen, DN. Han hefter sig ved, at nævnet lægger stor vægt på, at havbruget ligger meget tæt på et Natura 2000-område, hvor naturtilstanden ikke må forringes.

Nævnet mener ikke, at der er ordentlig dokumentation for virkningen af muslinge- og tangkultur til at opveje forureningen fra havbrug. Samtidig finder nævnet en lang række mangler ved grundlaget for Miljøstyrelsens tilladelse.

I Dansk Akvakultur oplyser chefkonsulent Lisbeth Jess Plesner, at foreningen er på vej med en række uddybende bemærkninger til nævnet i håb om, at den endelige afgørelse vil blive anderledes.

– Vi vil blandt andet med vores oplysninger argumentere for, at nævnet godtager den fjernelse af kvælstof og fosfor, som sker gennem muslinge- og tangkulturen, siger hun. Nævnets udkast til afgørelse er udsendt i høring i to uger.

Lisbeth Jess Plesner er projektleder for et fireårigt projekt, der netop handler om mulighederne for at bruge muslinger og tang til at kompensere for udledningerne fra havbrug. Projektet, der er støttet med næsten 9 millioner kroner fra en statslig udviklingspulje for grøn teknologi, har tiltrukket sig stor interesse fra udlandet.

– Projektet har haft enorm international bevågenhed. I lande som Tyskland og Polen håber man, at det er muligt at udvide havbrug uden at belaste vandmiljøet, selvom man jo tilfører næringsstoffer fra foder og fiskenes afføring, siger Lisbeth Jess Plesner.

Projektets endelige konklusioner forventes til foråret. Blandt udfordringerne er edderfugle, som holder meget af muslinger. Det spiller også en stor rolle i forhold til at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet, hvornår man høster muslingerne. I nogle perioder af deres udvikling indeholder de for eksempel op til 60 procent mere kvælstof og forventeligt også mere fosfor end i andre.

DN mener, at ideen om at kombinere havbrug med dyrkning af muslinger og tang i princippet er fin. Men metoden er efter DN’s opfattelse endnu ikke hverken driftssikker eller dokumenteret. Og da de indre danske farvande generelt er hårdt belastet af næringsstoffer, mener DN ikke, at der er basis for at anlægge flere havbrug her af den gængse type med åbne netbure.

Hjarnø Havbrug ønsker ikke at kommentere udkastet til afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Men det sidste ord er næppe sagt i den sag. Money counts…

13. december 2014

Steen Ulnits

* Endelave på vægtskålen

En sag fra Horsens kan blive afgørende for, om traditionelle havbrug har en fremtid i Danmark.

Et nyt havbrug ved Horsens blev søsat i foråret, og det har sat gang i en storm af klager. Sagen er i Natur- og miljøklagenævnet, og afgørelsen får stor betydning.

– Den er vigtig, for hvis vi får nej ved Endelave, skal vi overveje vores eksistens, siger direktør Anders Petersen fra Hjarnø Havbrug, der har en stribe små havbrug ved udmundingen af Horsens Fjord.

Det nye havbrug ved Endelave er meget større, men det forurener også mere, og derfor har Horsens Kommune klaget til Natur- og miljøklagenævnet. Sagen kommer samtidig med en række ansøgninger om flere store havbrug i de danske farvande, så afgørelsen bliver fulgt tæt.

– Hele erhvervet holder vejret og ser, hvad der sker ude ved Endelave, siger Anders Petersen. Problemet med havbrug er, at brugenes millioner af ørreder sender mange tons kvælstof ud i vandet. Hvis nævnet siger ja på mandag, vil regningen ende hos borgere og virksomheder på land, forudser formanden for teknik- og miljøudvalget i Horsens, Ole Pilgaard Andersen fra Dansk Folkeparti.

Alene havbruget ved Endelave udleder nemlig 88 tons kvælstof om året, og han er sikker på, at noget af det vil ende i Horsens Fjord. Det vil efterfølgende tvinge politikerne til at gøre noget for at leve op til vandmiljøkravene.

– Dér har vi kun ét værktøj, og det er at skærpe kravene overfor dem, der udleder vand til fjorden. Det kan være landbruget og industrien, siger Ole Pilgaard Andersen.

Åbne havbrug forurener. Så enkelt er det.

6. december 2014

Steen Ulnits

* Rokoko Dan

Dan Jørgensen truer med at gøre danske satirikere arbejdsløse, lyder det nu fra det satiriske magasin RokokoPosten, der ellers ikke plejer at mangle ord.

Men nu kniber det for alvor: Efter Dan Jørgensens seneste forslag om lystfiskeri på skoleskemaet erkender flere danske satirikere, at de står magtesløse over for fødevareministerens frontalangreb på deres profession.

– Han får mig til at føle mig som den grædende klovn. Udenpå smiler jeg nok tappert, men indvendigt triller tunge satiretårer ned ad mine kinder, forklarer den 27-årige Villads Petersen til RokokoPostens udsendte.

Han er et af de vittige hoveder, som skriver for en af Danmarks satireaviser. På daglig basis kæmper Villads for at give hårdt prøvede danskere et lille smil på læben i en krisetid. Men nu har han næsten givet op.

Grunden skal findes i Fødevareministeriet, hvor Dan Jørgensen ifølge flere kilder nærmest har gjort professionel satire umulig. Selv efter ministerens sager om både dyresex og taxature for hundredetusinder af kroner troede Villads, at humoristerne kunne vinde kampen.

– Vi har arbejdet så hårdt. Jeg tror ikke, ret mange mennesker er klar over, hvor megen kreativ energi der skal bruges for at overgå det indbyggede komiske potentiale i først at udråbe spaghetti med kødsovs til en trussel mod folkesundheden – for så at lave en konkurrence om landets nationalret, hvor stegt flæsk får flest stemmer.

Efter mange sene nattetimer lykkedes det alligevel at finde en sjov vinkel på Dans sager, siger satirikeren. Men det var blot en stakket frist. Det opdagede Villads, da han vågnede op til søndagsavisernes overskrifter:

– Jeg brød helt sammen i entréen og lagde mig grædende i fosterstilling, da jeg så, at Dan Jørgensen ville sætte lystfiskeri på skoleskemaet. Den mand er ganske enkelt nådesløs, siger han.

Flere danske humorister har nu rettet henvendelse til Dan Jørgensen og indtrængende bedt ham om at droppe satiren. De lover til gengæld at holde sig fra politik.

Man mindes – hvis man altså er gammel nok – hvordan den amerikanske komiker og sangskriver Tom Lehrer i sin tid måtte droppe sin satire, da Henry Kissinger gik ind i politik som amerikansk udenrigsminister. Også da blev satiren overgået af virkeligheden.

Så vidt RokokoPosten. Helt så humoristisk er meldingen næppe fra en af landets kendte lystfiskere og journalister, som på sin Facebook-profil skriver følgende:

Haves: Minister for dyresex, stegeflæsk og fisketurisme.

Søges: Minister, som tør tage et opgør med landbruget, så befolkningen kan få frugt og grøntsager uden sprøjtegift, og kød, som ikke er proppet med “spændende” bakterier.

Tjaeh. Det skal blive interessant at se, hvad der bliver Dan the Man’s politiske eftermæle.

– Minister for Stegt Flæsk, måske?

6. december 2014

Steen Ulnits

* Google Watch

Nej, det er ikke et spritnyt smartwatch fra Google, der hentydes til. Det er meget bedre end som så:

Satellitter og dataanalyse skal nu bruges i kampen mod ulovligt fiskeri. Ifølge magasinet “Wired” skal det ske med hjælp fra søgemaskine-giganten Google, der nu forsøger at leve op til sit eget tvivlsomme motto: “Don’t Be Evil”.

Google har sammen med to miljøorganisationer startet organisationen Global Fishing Watch (GFW), der skal give alle adgang til at følge verdens fiskerflåder og måske afsløre ulovligt fiskeri. Satellitter skal bruges til bekæmpe overfiskeri – ved at visualisere fiskefartøjernes bevægelser på et interaktivt verdenskort.

Det mener i hvert fald sammenslutningen GFW, der for nylig præsenterede den første version af det åbne webværktøj. Og der er vægt bag projektet. Udover Google er non-profit analysefirmaet SkyTruth og miljøorganisationen Oceana også en del af GFW.

Ideen er helt enkelt at samle data fra fartøjernes Automatic Identification System (AIS) og visualisere skibenes bevægelser på kort med satellitbilleder. Kortlægningen af fiskerbådenes færd skal sammenholdes med data om, hvor kvoteordninger og andre regler begrænser fiskeriet. Det er nemlig mange steder et kolossalt problem, at moderne fiskeflåder har været alt for gode til at finde og fange fisk. Og myndighederne alt for dårlige til at følge fiskerne.

Ifølge Wired anslår FN’s fødevareorganisation FAO, at en tredjedel af verdens fiskebestand er overudnyttet, og at mange arter befinder sig på grænsen til bæredygtighed.

Foreløbig er kortlægningen af fiskeflådernes ruter sket på baggrund af data fra 2012 og 2013, men håbet er naturligvis at kunne bruge mere aktuelle AIS-data.

Selvom det måske umiddelbart lyder som en overkommelig opgave, så drejer det sig alligevel om så mange data, at web-værktøjet foreløbig er i en betaudgave. Global Fishing Watch har indsamlet data om 111.374 fiskerbådes bevægelser i de to år, hvilket i sig selv fylder næsten en terabyte, skriver GFW på deres site.

Beta-versionen viser dog “kun” 35 millioner AIS-datapunkter om 3.125 fartøjers bevægelser. Dels har GFW først skulle vise at konceptet kan føres ud i livet, dels har man skullet verificere, at de trackede skibe også er fiskerbåde. Samtidig er der også mange mindre fiskerbåde, som slet ikke bliver tracket via AIS.

Det er klart, at den slags værktøjer ville være endnu bedre med mere aktuelle data, både når det angår skibenes færden og de satellitbilleder, der bruges til kortlægningen.

Heldigvis er der hjælp på vej, blandt andet fra flere private virksomheder, der arbejder netop med satellitter og billeder.

Et af dem er Silicon Valley-startup firmaet PlanetLabs, hvor tidligere NASA-ingeniører er i gang med at lave et netværk af små satellitter, der ifølge planen skal fotografere hele kloden én gang i døgnet. Ideen er lige præcis af give projekter som Global Fishing Watch adgang til næsten real-time billeder af både fastland og oceaner. Andre potentielle anvendelser er kortlægning af klimaforandringer, katastrofehjælp og lignende.

PlanetLabs har foreløbig 24 af de planlagte 150 satellitter i omløb om Jorden, og downloader tusindvis af billeder hver dag.

– Måske det bliver redningen for verdens svindende fiskebestande? Når nu alverdens myndigheder ikke kan eller vil finde ud af det…

6. december 2014

Steen Ulnits

* Odense Fjord revisited

Jeg er af venlige læsere blevet gjort opmærksom på, at ulnits.dk på Lystfiskerforum angribes for at videregive forkerte oplysninger om de nye fredningsbestemmelser på Odense Fjord. Angiveligt er det Danmarks Sportsfiskerforbund, der har æren for disse.

Jeg har ikke hørt noget fra angriberen selv, men skal da gerne svare her. For hædres den, som hædres bør. Og hånes den, der søger at tage æren fra andre. Og selv om man angribes skjult, kan man jo godt forsvare sig åbent, så det gør jeg her.

Den virkelige helt i spillet er biologen Jørgen Dan Petersen, der nu er pensioneret amtsdirektør samt teknik- og miljøchef i det hedengangne Fyns Amt.

Det var ham, der tilbage i 1990 tænkte den store tanke og fik overbevist de fynske lokalpolitikere om, at fisketurisme og naturgenopretning bør gå hånd i hånd. Det var ham, der fik lokalpolitikerne overbevist om, at det var sund fornuft at spytte et 2-cifret millionbeløb i vandløbsrestaurering og fjernelse af vandringshindringer for opgangsfiskene.

Jeg havde selv fornøjelsen næsten fra starten at undervise netværksdeltagere i projektet og lokale politikere i fisketurismens lyksaligheder og potentielle faldgruber. Derfor blev det også mig, der kom til at designe den første 3-sprogede hjemmeside for Havørredeldorado Fyns Amt – en side, der fortsatte næsten indtil nedlæggelsen af amterne i 2007.

Herefter fortsatte projektet som bekendt under det mere mundrette navn “Havørred Fyn” – noget underdrejet, da Fyn jo ikke længere kunne bestemme selv, men nu var kommet i bås med Sønderjylland i Region Syddanmark. Hovedsædet blev ved den lejlighed flyttet fra Odense til Vejle. Naturligvis til stor fortrydelse for fynboerne, som nu skulle spørge i Vejle først.

Selvsamme fynboer blev derfor rigtig glade igen, da fynboen Jacob Ellemann Jensen ved Odense Å premieren i marts 2014 kunne sige, at “så er det da dumt, at man ikke lige binder sløjfen om den her store pakke, som det kunne være”.

Han talte om de nye bestemmelser til gavn for de lokale havørreder i å og fjord og henviste til starten i 2011, hvor DSF engagerede sig og kontaktede ham. Og han prøvede ikke at tage æren for noget. I stedet refererede han høfligt til de mange millioner, som fynske kommuner langs Odense Å og Fjord allerede havde lagt i projektet. Siden starten i 1990, mere end 20 år tidligere.

Se og hør det selv på dette YouTube klip:

https://www.youtube.com/watch?v=6QrK6AGXzDs

Så hele grundarbejdet var gjort – med fjernelsen af de mange vandringshindringer i Odense Å – fra papirfabrikken i Dalum til opstemningen ved Brobyværk. Og så er det da fint, at DSF efterfølgende engagerer sig i Odense Fjord. I 2010, 20 år efter projektets start.

På samme måde er det fint og rigtig godt, at Dan Jørgensen som den gode fynbo, han også er, straks ser muligheden. Han bruger sin nyvundne ministermagt til at “binde sløjfen om den store pakke”, der med Jacob Ellemann Jensens ord allerede lå klar – efter 25 års slidsomt og kostbart arbejde i amt og kommuner.

Hele forarbejdet var gjort og det økonomiske potentiale så stort og veldokumenteret, at nye regler kunne indføres for at sikre samfundet den økonomiske gevinst af mange års investeringer. Den lå lige til højrebenet, kunne man sige.

Det er altid dårlig stil at tage æren for andres arbejde, og det har Dan Jørgensen da heller ikke gjort. Han har i stedet handlet hurtigt og handlet rigtigt – til største gavn for såvel lystfiskeriet som fisketurismen. Han har stået på skuldrene af næsten et kvart århundredes hårdt arbejde for at nå så vidt.

Min største respekt for det.

30. november 2014

Steen Ulnits

* DSF vilde med Dan the Man

Det danske lystfiskeri omsætter årligt for 3 mia kr, og der er et stort potentiale for yderligere omsætning. En bedre beskyttelse af værdifulde sportsfisk og vandmiljøet er vejen frem. Derfor har Dan Jørgensen, fiskeriets minister, netop fremlagt en række visioner, der historisk vil forbedre dansk lystfiskeri, og sportsfiskerne er begejstrede.

– Vi har aldrig tidligere haft en minister og en regering, der har gjort så meget for dansk lystfiskeri på så kort tid. Det er historisk, og det vil få stor, positiv betydning for fremtidens lystfiskeri og værdien af det, siger Verner W. Hansen, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskerne er begejstrede, fordi de nye visioner matcher rigtigt godt med de ambitioner, som sportsfiskerforbundet selv har lanceret. Ministeren vil blandt andet frede de unikke bestande af brakvandsgedder i en femårs-periode, og så skal garnfiskeriet forbydes i en række udvalgte områder, for at beskytte havørreden, der er Danmarks absolut mest populære sportsfisk. Tiltagene følges op af en øget kontrolindsats i forhold til det ulovlige fiskeri, lover ministeren.

– Vi er naturligvis rigtig glade for, at Dan Jørgensens initiativer i meget høj grad bygger på de forslag, som vi har arbejdet på gennem lang tid, siger Verner W. Hansen.

Han mener, at indsatsen og inspirationen til at gøre mere ved problemerne for havørreden og brakvandsgedderne har baggrund i blandt andet det succesfulde Fishing Zealand projekt og Odense Fjord-modellen, der er to højt prioriterede mærkesager, som Danmarks Sportsfiskerforbund har arbejdet intensivt på gennem de seneste år, i et meget tæt og konstruktivt samarbejde med lokale foreninger, lystfiskere, kommuner, politikere og erhvervsliv.

I den forbindelse er det nok på sin plads at nævne, at hele forarbejdet til den nuværende Odense Fjord-plan er skabt af det daværende Havørredeldorado Fyns Amt. Det har hverken fødevareminister Dan Jørgensen eller Danmarks Sportsfiskerforbund det mindste at gøre med. Faktisk har DSF siden havørred-projektets start i 1990 flere gange været en decideret modspiller, der så fisketurismen som et nyt problem og ikke som løsning på et gammelt.

Men man kan jo heldigvis blive klogere, som DSF tilsyneladende er blevet det. Synd bare, at det skal tage så mange år, før pråsen går op. Og når det så endelig sker, lukker man samtidig – med forbuddet mod levende agnfisk – portene på vid gab for de dyrevenner, der gerne ser fangst og genudsætning af gydemodne fisk forbudt.

Og det er jo noget, som mange af os jo regelmæssigt praktiserer ved de jyske lakse- og ørredåer.

27. november 2014

Steen Ulnits

* Mens vi venter på “sportsfiskene”…

Alle visioner og forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbunds folder “Visioner for udviklingen af det danske lystfiskeri” er naturligvis ikke indfriet i Dan Jørgensens nye tiltag. Især indsatsen for de fem vigtige sportsfisk: gedde, aborre, sandart, laks og ørred samt en udfasning af redskabsfiskeriet i de danske søer mangler og står fortsat højt på ønskesedlen hos sportsfiskerforbundet.

– Vi er rigtig glade for de resultater, vi har opnået nu. Det vil ikke kun gavne lystfiskeriet, ved at der bliver flere fisk til de danske lystfiskere. Det drejer sig i lige så høj grad om at sikre nogle sårbare fiskebestande, så de får mulighed for at bevæge sig til og fra deres gydeområder. På den måde kan vi få genopbygget store og stærke, vilde fiskebestande, og det er et arbejde som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund sætter meget højt og har stor erfaring i, siger Verner W. Hansen.

Samtidig glæder vi os over, at Dan Jørgensen har bebudet, der vil komme flere tiltag i 2015. Her vil vi fortsat kæmpe for at få indført et omsætningsforbud for de fem sportsfisk. Og så vil vi fortsat arbejde ihærdigt på at få udfaset alt redskabsfiskeri i de danske søer og få indført et omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand.

Dan Jørgensen har travlt. Han er sikkert bedre end mange andre klar over, at hans tid er kort, og at han snart må væk. Senest ved næste valg. Lad os håbe, han når det.

27. november 2014

Steen Ulnits

* – Slut med muslingeskrab i Nature 2000?

Fødevareminister Dan Jørgensen og regeringen lancerer nu en række yderligere tiltag, der vil forbedre den danske natur og det danske vandmiljø og dermed også grundlaget for det danske lystfiskeri. Blandt andet vil et forbud mod trawlfiskeri i natura 2000 områder samt regeringens nye Naturplan Danmark forbedre vandmiljøet og levestederne for fiskene.

– Indsatsen mod det ødelæggende trawlfiskeri og naturplanen er i den forbindelse utrolig vigtige tiltag, siger Verner W. Hansen fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ministeren har endvidere nedsat en hurtigtarbejdende task-force, der skal skabe overblik over eksisterende projekter og arbejde på at finde nye potentielle, bæredygtige lystfiskerdestinationer i Danmark.

– Jeg er sikker på, Fishing Zealand, som vi har udviklet i et unikt og meget positivt samarbejde med kommuner, lokale foreninger og erhvervsliv på Sjælland, kommer til at danne forbillede for fremtidens bæredygtige lystfiskeri, hvor både lokale og turister vil få stor fordel af et godt vandmiljø med flere store vildefiskebestande, sige Verner W. Hansen.

Lad os håbe, at Werner får ret. Indtil videre ser det jo ud til, at sjællandske sportsfiskere er mere utilfredse med DSF end længe. Ikke mindst efter forbuddet mod brug af levende agnfisk. Jævnfør flere tidligere indslag på denne side.

Og det ville da være smukt, dersom fødevareministeren nu vil forbyde det muslingefiskeri i ellers beskyttede Natura 2000 områder, som fødevareministeren ellers selv har givet en totalt uforståelig tilladelse til.

Men det vil jeg se, før jeg tror det.

27. november 2014

Steen Ulnits

* Giftige spækhuggere

Antallet af spækhuggere er de senere år steget meget langs Grønlands østkyst – måske på grund af den globale opvarmning af verdenshavene. Faktum er i hvert fald, at lokalbefolkningen nu fanger flere spækhuggere end nogensinde, spiser dem selv eller fodrer deres slædehunde med kødet.

Tidligere forskning fra Stillehavet har vist, at spækhuggere ophober store mængder af giftstoffer i spækket. Nu er et dansk forskerhold fra Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet derfor gået i gang med at undersøge både havdyr, mennesker og hunde for at se, hvor stort problemet er i Tasiilaq i Østgrønland. For muligvis er spækhuggerne slet ikke egnet til at spise, fortæller Aarhus Universitet.

Spækhuggere kan blive meget gamle, og giften i deres byttedyr – eksempelvis sæler – bliver ved med at være i dem. Når mennesker spiser spækhuggerne, er der risiko for, at de får en stor koncentration af miljøfremmede stoffer – de såkaldte POP’er (Persistent Organic Pollutants). Stofferne er mistænkt for at kunne give blandt andet kræft, påvirke evnen til at få børn og immunforsvaret.

De foreløbige undersøgelser viser, at spækhuggerne har 10 gange så høje mængder af POP’er som isbjørne.

Under opholdet i Tasiilaq har forskerne undersøgt 36 mennesker, der alle har spist forskellige mængder af spækhuggere. Man har spurgt ind til livsstil og kostindtag, og man har taget prøver fra blod, væv, urin og udåndingsluft, som nu bliver undersøgt for miljøfremmede stoffer, fedtsyrer, hormoner og vitaminer.

– Målet er at bestemme, hvordan POP’erne påvirker immunforsvaret og hormonbalancen i mennesker, siger professor og centerleder for Center for Arktisk Sundhed Eva Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Man undersøger også slædehunde, og man indsamler sammen med islandske og norske kolleger vævsprøver fra forskellige spækhuggere. Ligesom lokale fanger fremover også tager prøver af maveindholdet fra spækhuggere, når de fanger dem.

Man vil også ved hjælp af satellitsendere monteret på spækhuggere se, hvor de finder deres føde.

Forskerne håber at finde ud af, hvordan giftstofferne vandrer i fødekæderne, fortæller professor Rune Dietz, der står i spidsen for forskningsprojektet. Når forskningsresultatet står klart, vil forskerne kunne sige, om det stadig er klogt for mennesker at spise spækhuggere.

Personligt har jeg dog for længst droppet spækhugger fra menuen.

20. november 2014

Steen Ulnits

* Snyd for trekvart milliard

EU-Domstolen giver ikke Danmark ret i sagen om de danske brakregler og kontrollen af dem i årene 2002 til 2004.

Sagen betød, at Danmark i 2009 måtte betale 750 mio. kr. af den udbetalte landbrugsstøtte tilbage til EU-Kommissionen. Dette skyldtes, at Kommissionen mente, at den danske administration af brakreglerne i perioden ikke levede op til EU’s regler.

EU-Domstolens dom kan ikke appelleres til en højere instans. Dermed sættes der nu det endelige punktum i sagen.

– Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Vi har hele tiden været overbevist om, at vi den gang fulgte reglerne, og det var også derfor, vi valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen og efterfølgende at appellere dommen fra EU-Retten til EU-Domstolen, siger EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner.

Selvom Danmark i 2009 betalte de 750 mio. kr. tilbage til EU, så var Danmark ikke enig i afgørelsen og indbragte derfor sagen for EU-Retten. Her var der imidlertid ikke opbakning til Danmarks synspunkter i sagen.

Derefter appellerede Danmark EU-Rettens dom til EU-Domstolen, hvis endelige dom i sagen foreligger nu.

Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om, hvorvidt det var de allerede udbetalte EU-tilskudskroner til landbruget, der gik tilbage til EU. Eller om det var skattekroner fra det danske samfund, der blev brugt til at betale landbrugets forsøg på svindel tilbage med…

Fakta: 

Efter revisionsbesøg fra EU-Kommissionen i 2004 fik Danmark i 2009 underkendt et beløb på ca. 750 mio. kr. vedrørende hektarstøtten.

Underkendelsen skyldtes uoverensstemmelse om plejen og kontrollen af de braklagte arealer. Underkendelsen vedrørte årene 2002 – 2004.

Danmark anlagde sag mod EU-Kommissionen ved EU-Retten (1. instans) i sommeren 2009.

Danmark tabte sagen. EU-Retten anerkendte dog, at der kunne være plantedække på braklagte arealer.

Danmark appellerede dommen i 2012 til EU-Domstolen (2. og sidste instans).

Generaladvokaten fremlagde den 30. april 2014 sit forslag til EU-Domstolens afgørelse.

EU-Domstolens endelige dom i sagen er afsagt den 15. oktober 2014.

20. november 2014

Steen Ulnits

* Bavl om biavl

De fælles EU-regler for økologisk biavl indeholder krav om, at en økologisk bigård skal placeres i et område, hvor nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km i det væsentlige består af økologiske afgrøder, vild bevoksning eller bevoksning på arealer behandlet efter miljøskånsomme metoder, som ikke påvirker biavlens økologiske status.

Placeringen af bigården skal således også tage højde for biernes sundhed. Bigården må derfor ikke være i nærheden af forureningskilder og områder, hvor der bruges pesticider eller bejdset såsæd.

Med udgangspunkt i en kortlægning foretaget af Aarhus Universitet har NaturErhvervstyrelsen i tæt dialog med bl.a. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer fundet en løsning for, hvordan reglerne kan implementeres i Danmark.

Det bliver nu muligt at have økologisk biavl i områder, hvor der er udover økologisk landbrug også er enkelte konventionelt dyrkede arealer uden for omdrift. Ændringen træder i kraft d. 3. oktober 2014.

Der er således flere egnede områder til økologisk biavl, og mange eksisterende områder er blevet udvidet, så det samlede godkendte areal stiger fra 2.000 hektar til nu 5.000 hektar.

Da der er mangel på bier til bestøvning, giver EU-reglerne mulighed for at have både økologisk og ikke-økologisk biavl på samme bedrift. Det forudsætter dog, at den ikke-økologiske biavl lever op til reglerne for økologisk biavl med undtagelse af kravet om bigårdens placering. Kun honning fra den økologiske biavl kan sælges som økologisk.

Udover de kortlagte arealer vil der i fremtiden være mulighed for flere områder for økologisk biavl. Hvis mindre ikke-økologiske landbrugsarealer dyrkes uden brug af pesticider eller bejdset udsæd, og biavleren ellers kan dokumentere dette, vil NaturErhvervstyrelsen i fremtiden godkende området til økologisk biavl.

Her på Højskolen på Kalø har vi gennem mange år haft bistader med økologiske bier. Hver morgen på paraden indprenter vi dem, at de naturligvis kun må søge og samle nektar på økologiske marker. Og helst bør de holde sig inden for Nationalpark Mols Bjerge klart afmærkede grænser.

Vi gør samtidig de enkelte bier opmærksom på, at de eller vil blive forsynet med GPS, så vi kan kontrollere deres færden mellem økologiske og ikke-økologiske områder. Det manglede da bare, når der senere skal økomærke på honningglassene!

Vi må endnu engang konstatere, at begrebet “økologi” er en diffus størrelse. At noget aldeles uøkologisk med et pennestrøg kan gøres til noget, der gerne må kaldes økologisk – hvis ellers det passer ind i ens kram af økonomiske hensigter.

Tag som eksempel de såkaldt “økologiske” ørreder, der undervejs til danskernes spisebord skam fodres med masser af medicin og antibiotika.

– Økologik for burørreder, må man vist kalde det…

20. november 2014

Steen Ulnits

* Intet forbud mod sex med fisk

Dan the Man har travlt for tiden. Vor stadig nye fødevareminister er givet klar over, at tiden er knap, før han må væk – til næste valg. Der er således meget, han skal nå – på meget kort tid. Og det ses af beslutningerne, der ofte træffes i hast og på en yderst tvivlsom baggrund.

I regelen er Dan Jørgensen yderst enig med Dyreetisk Rod, men der er dog forhold, ministeren ikke kan blive enig med Rodet om. Således har Dan the Man nu foreslået, at det skal være forbudt at have sex med dyr. Præcis som det allerede er i Sverige og Norge.

I Dyreetisk Rod mener man imidlertid, at dyrene allerede er beskyttet – via dyreværnsloven. Der er således ikke behov for yderligere beskyttelse. Det var tilsyneladende kun de levende agnfisk, der havde brug for mere beskyttelse – som tilsyneladende ikke allerede var omfattet af dyreværnsloven.

Dette bringer straks helt nye spørgsmål på banen, som et par venlige læsere har sendt til mig – nok med et glimt i øjet:

– Skal det være strafbart at have sex med fisk – i vandet eller oven vande? Det er naturligvis primært de blødfinnede sportsfisk, der tænkes på her – fisk som ørreder og laks. Pigfinnede fisk er næppe så udsatte.

– Skal det være strafbart at have sex med slagtesvin på vej over grænsen til slagterier i Tyskland? – Eller er de her i transit og derfor lovligt bytte i et lovløst land? 

– Og hvad med uønskede giraffer på dødsgangen i Zoo? – Har de behov for yderligere beskyttelse mod betalende gæster?

Det er naturligvis aldeles absurde spørgsmål. Men de viser, at Dan Jørgensens forslag om forbud mod dyresex og brugen af levende agnfisk rejser flere nye spørgsmål, end det løser problemer. Et uigennemtænkt makværk fra en givet velmenende minister, som imidlertid er blevet vildledt af en flok manipulerende hyklere fra Dyreetisk Rod. Patetisk.

Et begreb som “videnskabelig uredelighed” dukker op på den indre skærm og vækker minder om dengang, da Bjørn Lomborg netop blev dømt videnskabeligt uredelig. I sit uendelige behov for at være på og Rasmus Modsat havde Lomborg fusket med facts og sammenlignet både æbler, pærer og appelsiner. For at nå de konklusioner, han nu ønskede.

Mere og mere tyder på, at Dyretisk Rod arbejder efter de selvsamme principper…

13. november2014

Steen Ulnits

* Iltsvind i Limfjorden

Udsigterne for efterårets muslingefiskeri i Limfjorden er dystre. Dels er sæsonen forsinket, og dels er mange muslinger allerede døde.

Det værste iltsvind i 15 år koster nu dyrt for Limfjordens muslingefiskere. Sæsonen begynder for nylig med næsten halvanden måneds forsinkelse, og udsigterne er dystre.

– Det ser skidt ud. Der er rigtig mange døde muslinger derude, siger Limfjordsfiskernes formand, Svend Aage Poulsen.

– 75 procent af de muslinger, vi skulle have fisket på her i efteråret, er nu døde, vurderer muslingefiskernes formand forud for sæsonen.

Det er sommerens langvarige iltsvind, som har kvalt tonsvis af muslinger på Limfjordens bund. De muslinger, som stadig lever, har været længe om at nå den rette kødprocent, så fiskeriet er omkring seks uger forsinket:

– Man går hver dag og venter på at komme i gang. Og muslingeindustrien venter også utålmodigt. De vil gerne overholde aftaler med kunderne, men det er svært, når man ikke kan få råvarer, siger Svend Aage Poulsen.

Fiskerne og muslingeindustrien kan ikke gøre meget andet end at håbe på, at der bliver mindre iltsvind i fjorden næste sommer.

– Der er ny muslingeyngel på vej i fjorden, men der går et år eller halvandet, før vi kan fiske på dem. Så vi må jo bare prøve at halte os igennem, siger han.

Limfjorden er landets vigtigste farvand for fiskeri af blåmuslinger. Omkring 300 arbejdspladser er her afhængige af fiskeriet.

13. november2014

Steen Ulnits

* 27 år efter første Vandmiljøplan

Nu ses effekten endelig – efter 27 år. Investeringer i effektiv rensning af spildevandet har haft sin virkning. Skrubber og ålekvabber vender tilbage til fjordene.

Mange års fokus på at rense vores spildevand, inden det løber i vandløbene, er årsagen til at bundfisk som skrubber og ålekvabber nu vender tilbage til de danske fjorde og have. Det er både forskere og rensningsanlæg enige om.

– Det er effekten af, at både industri, landbrug og kloakforsyninger har holdt slam og næringsstoffer tilbage fra Limfjorden, som vi nu kan se, siger Bjarne Nielsen, direktør for Aalborg Forsyning Kloak A/S.

Folketingets første Vandmiljøplan fra 1987 betød store investeringer for blandt andre byernes rensningsanlæg, der blev pålagt at mindske udledningen af fosfor med 80 procent.

I dag knap 30 år senere ses så investeringernes langsigtede effekt ved at bundlevende fisk vender tilbage til blandt andet Limfjorden.

– Uden byernes reduktion af fosfor ville man ikke have opnået den kvalitet af Limfjorden, som man ser i dag, siger Jes Vollertsen, miljøprofessor ved Aalborg Universitet.

I Nordjylland er antallet af bundlevende fisk steget både i Limfjorden, Mariager Fjord og Kattegat. Før de døde hummere i Kattegat i 1986 og den efterfølgende Vandmiljøplan i 1987 blev størstedelen af vores spildevand ledt direkte i vandløbene. – og videre ud i sø og hav.

13. november 2014

Steen Ulnits

* Flere sild og færre torsk

Flere sild må ende i fiskernes net det kommende år, og torskekvoten er ikke sat så meget ned som frygtet. EU’s fiskeriministre er enige om kvoter.

Danske fiskere kan se frem til at måtte fange færre torsk, flere sild og lidt færre brisling og laks i Østersøen til næste år, efter at EU-landenes fiskeriministre i Luxembourg er blevet enige om kvoterne for næste år.

– Efter intense forhandlinger har vi landet en aftale, som de danske fiskere kan være godt tilfredse med. Torskekvoterne er reduceret mindre end frygtet, og der bliver flere sild til de danske fiskere, som også beholder deres havdage på niveau med i år, oplyser fødevareminister Dan Jørgensen.

Sildekvoten sættes op med hele 45 procent i den centrale del af Østersøen, mens den øvre grænse for torskefiskeriet i samme område bliver sat ned med seks procent. EU-Kommissionen havde oprindelig lagt op til en halvering af torskekvoten.

Antallet af havdage bliver i 2015 147, hvilket er det samme som i indeværende år. Men formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er ikke så begejstret som fødevareministeren:

– De danske fiskere er tilfredse med, at det ikke blev minus 50 procent. Men skrækscenariet var også så tåbeligt, så man kan altid komme og vise noget, der er bedre end det. Vi havde håbet på en kvote af samme størrelse som sidste år, siger han.

Fiskernes formand mener, at fiskerne var blevet lovet ‘en ekstra mængde’ på kvoterne, nu da de skal til at følge helt nye regler, der betyder, at alle fangne fisk skal bringes med i land. Det såkaldte udsmid- eller discardforbud træder i kraft 1. januar.

6. november 2014

Steen Ulnits

* Snart slut med at smide spisefisk ud

Danske fiskere frygter, at deres økonomi falder fra hinanden. Derfor sætter de her i september gang i flere forsøg, der skal ruste fiskerne til den nye virkelighed uden udsmid.

– Det gælder simpelthen om at sikre, at fiskerne overhovedet kan få økonomi i fiskeriet fremover, siger Kenn Skau Fischer, der er chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation til DR Midt & Vest.

– Reglerne kræver, at fiskerne sorterer og opbevarer fisken på nye møder ombord på fartøjerne og de skal også håndteres anderledes i havnene. Så der er udfordringer nok ved discardforbuddet, siger han.

Det er EU, der har besluttet forbuddet mod discard eller på dansk: Udsmid af fisk. Det indføres i industrifiskeriet til næste år og i konsumfiskeriet, altså fiskeriet efter spisefisk, i 2016. Og det er bestemt ikke for tidligt at forberede sig, selvom der altså er mere end et år til, det er slut med at smide spisefisk i havet, siger Kenn Skau Fischer fra fiskeriforeningen.

I denne måned starter fiskerne sammen med forskere på DTU Aqua en række forsøgsfiskerier, som skal finde nye metoder til at undgå undermålere i fangsten.

– Selvom fiskerne fremover skal tage de små fisk med i havn, så må de ikke sælges til menneskeføde, siger Kenn Skau Fischer til DR Midt & Vest.

Forsøgsfiskerierne går blandt andet ud på at finde nye metoder til at begrænse fangsten af undermålere, som ikke må sælges. De to første fartøjer starter forsøgsfiskeriet i Skagerrak i midten af september.

6. november 2014

Steen Ulnits

* Sæler med influenza – ikke pest

Der er pt. rigtig mange sæler i de indre danske farvande. For mange, vil nogle mene, og naturen giver dem nu ret. En influenzaepidemi har nemlig ramt de danske sæler.

Derfor kunne gæster langs de vestjyske strande i efterårsferien opleve, at der skyllede døde sæler op på land. Naturstyrelsen opfordrer til, at man lader sælerne ligge, da der kan være smittefare ved at røre dem.

Sygdommen ramte i sommer Anholt og Kattegat, og den har nu bredt sig til Nordsøen og Vestkysten. Sygdommen rammer forskellige områder i bølger og varer cirka en uge, hvorefter den vil klinge af.

Sælerne dør af bakterieinfektioner, når de bliver svækket af influenzaen, og hverken voksne, børn eller hunde bør komme i kontakt med de selvdøde dyr.

Den danske sælbestand er ikke i fare som følge af sygdommen, som ikke må forveksles med sælpest, der tidligere har været hård ved de danske sæler.

De fleste steder vil naturen tage sig af de døde sæler, og kun i særlige tilfælde vil Naturstyrelsen fjerne dem.

6. november 2014

Steen Ulnits

* Levende agnfisk igen-igen…

Debatten om brugen af levende agnfisk er ikke død med Dan Jørgensens nylige forbud, der bakkes op af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Snarere tværtimod. I hvert fald viser en ”vælgeranalyse” blandt læsere af fiskemagasinet Fisk & Fri, at fire ud af fem fiskere er mod forbudet.

Dette understreger den kendsgerning, at DSF primært interesserer sig for laks og ørreder i de jyske åer, hvor der ikke fiskes med levende agnfisk. Mens gedder, aborrer og sandarter, som ofte fiskes med levende agn, rangerer langt højere på de sjællandske søer. Kort sagt: Det nye forbud mod brug af levende agnfisk er med til at styrke modsætningerne mellem Jylland og Sjælland – i en tid, hvor der er brug for det stik modsatte.

Thomas Søbirk, som selv er sjællænder og indehaver af den hedengangne konkurrent til Fisk & Fri, nemlig magasinet FiskeFeber, har efterfølgende taget DSF i forsvar. Han er efter eget udsagn blevet ”headhuntet” til bestyrelsen i DSF som repræsentant for sjællandske lystfiskere, der er svagt repræsenteret i DSF. Her samler interessen sig som sagt om fiskeriet i de jyske åer.

Thomas Søbirk, der efter eget udsagn selv har set lyset og er konverteret fra levende agn til døde fluer, argumenterer som følger på Fisk & Fri’s hjemmeside:

“At DSF har en etisk grundholdning til lystfiskeri der hedder, at ”fangede fisk skal aflives øjeblikkeligt eller nænsomt genudsættes”. I DSF-regi tænker man meget over, hvordan omverdenen opfatter os lystfiskere, og hvordan vi bedst kan bevare friheden til at dyrke vores hobby. DSF mener, at man simpelthen ikke har argumenterne til at forsvare fiskeri med levende agn i en tid, hvor der findes udmærkede alternativer. Forsvarer DSF derimod fiskeriet med levende agn i offentligheden, frygter DSF at miste for stor troværdighed generelt.”

Forstå ham, hvo som kan. Jeg kan ikke. Troværdigheden er jo for længst sat over styr, når DSF’s egne medlemmer samtidig og i stor stil praktiserer Catch & Release, hvilket påfører gydemodne fisk helt unødige smerter og stress inden gydningen. Man kan ikke både støtte et forbud mod fiskeri med levende agn og så selv praktisere Catch & Release i stor stil. Det er hykleri.

Læs om kort tid  – her på ulnits.dk – en tankevækkende artikel om DSF’s tvetungede holdning til emnet. Om hvordan man kan sige ét i det offentlige rum og noget ganske andet bag §7-udvalgets lukkede døre.

Det er artige sager, der vækker mindelser om forgangne tider, hvor DSF gerne sad på skødet af Dansk Laksefond, hvis ene bestyrelsesmedlem dengang var den største enkeltforurener af Storebælt. Hvor man beredvilligt delte ud af fiskeplejemidler til udsætning af skrubber, der siden blev destrueret, fordi de ikke opnåede mindsteprisen. Og så videre.

Jeg havde håbet, at dette var et overstået fænomen. En levn fra en svunden tid. Men det er tydeligvis og desværre ikke tilfældet.

Læs artiklen om fisk og smerte, hvis du vil have en mere kvalificeret viden end dette. Ingen ved, om fisk kan føle smerte. Det er et rent trosspørgsmål. Og kan de det, skal Catch & Release naturligvis også forbydes.

30. oktober 2014

Steen Ulnits

* Danmarksrekord i Villestrup Å

Biologerne kunne næsten ikke komme frem for sprællende fisk, da man i september måned talte ørreder i Villestrup Å i Nordjylland.

Naturstyrelsen talte i alt 2.700 ørreder på en 100 meter lang strækning af åen. Dermed slår åen ørredrekord i Danmark. I 1982 var der kun fem ørreder per 100 meter.

Rekorden er et resultat af flere store naturgenopretningsprojekter i Villestrup Å de senere år.

– Når vi gør en målrettet indsats og fjerner spærringer – som for eksempel dambrug – i vandløbene, så står ørrederne nærmest på spring for at indtage åerne. I Danmark har vi et optimalt klima for havørreder, og ørrederne trives enormt godt og kan blive meget talrige, når vandmiljøet ellers er i orden, siger biolog Thorsten Møller Olesen fra Naturstyrelsen i Aalborg.

Fra 2008 til 2011 har Naturstyrelsen i samarbejde med lodsejere og Mariager Fjord Kommune nedlagt i alt syv dambrug, der tidligere spærrede åen, så ørrederne nu kan følge deres naturlige instinkter og vandre frit mellem havet og åen.

Den positive udvikling for ørrederne i Villestrup Å er ikke enestående. De seneste 10 år er bestanden af ørreder fordoblet i eksempelvis Ribe Å i Sønderjylland.

– Vi behøver ikke længere at sætte massevis af fiskeyngel ud for at holde bestanden af ørreder i live i Ribe Å. Vi har sikret fri passage for fiskene på steder, hvor flere dambrug spærrede vejen, og vi har udlagt tonsvis af gydegrus. Nu er naturen kommet til et sted, hvor den kan klare sig selv uden vores hjælp med udsætning af nye fisk, siger biolog Jan Steinbring Jensen fra Naturstyrelsen i Vadehavet.

Den seneste forandring af Ribe Å skete i sommeren 2014, da Naturstyrelsen ledte åen forbi slotssøen ved Gram Slot. Gudenåen ved Vilholt Mølle og Vejle å ved Vingsted er desuden andre eksempler på vandløb, hvor ørrederne er i stærk fremgang i halen på store vandløbsprojekter.

30. oktober 2014

Steen Ulnits

* En slørvinge vender tilbage

Et bedre vandmiljø har givet comeback til et næsten uddødt insekt.

Stor Slørvinge, som længe har været på vej til at blive udryddet i Danmark, er blevet set flere steder igen. Senest er det lille insekt blevet fundet i Villestrup Å i Østhimmerland, ved Storå og ved Gudenåen.

Ifølge Peter Noe Markmann fra  Naturstyrelsen i Himmerland er det et tegn på, at de danske åer er blevet mere rene, da arten er meget følsom overfor forurening.

– Det er rigtig dejligt at se, at der er fremgang i naturen, og at alle de tiltag vi har i forhold til fysiske forbedringer og udledning af forurenende stoffer faktisk har en virkning på miljøet, siger biolog Thorsten Møller Olesen fra Naturstyrelsen i Aalborg.

I Villestrup Å har man siden 2008 fjernet syv forurenende dambrug og åbnet for diger, så vandet igen kan løbe frit. Og det har haft stor effekt, siger Peter Noe Markmann fra Naturstyrelsen, som har været en del af projektet.

– Åens iltindhold er steget og bunden er blevet til sten og grus i stedet for slam. Og det er det,  laksefisk og små rentvandsdyr elsker, siger han.

Man kan være heldig at finde Stor Slørvinge netop nu, hvor de voksne dyr kravler op af stængler ved vandløbene.

Fakta:

Slørvinger (Plecoptera) er iltkrævende og koldtvandselskende vandinsekter med såkaldt ufuldstændig forvandling. 

Det vil sige, at de som døgnfluerne ikke har noget puppestadium. I stedet skifter de regelmæssigt hud og kommer gradvis til at ligne det voksne, vingede insekt – amerikanernes “stoneflies”.

På grund af deres store iltbehov dominerer slørvingerne i kolde bjergbække. Tilsvarende har de det ikke nemt i danske lavlandsåer. 

30. oktober 2014

Steen Ulnits

* Store mænger spildevand ud i vandløbene 

Det voldsomme regnvejr i Vendsyssel har sendt adskillige tons spildevand ud i naturen. En landmand frygter, hans køer bliver syge af det. Sportsfiskerne frygter tilsvarende for deres elskede ørreder.

Betydelige mængder spildevand er løbet ud i naturen i forbindelse med det voldsomme regnvejr over Nordjylland. Mange steder blandes spildevand med regnvand i kloakker, og renseanlæg kan ved store nedbørsmængder ikke klare at rense alt vandet. Noget ledes derfor udenom ved overløbsbygværker.

Men det fortyndede spildevand belaster naturen. Blandt andet løber det ind på marker lige uden for byskiltet i Tårs i Vendsyssel, hvor Jens Jørgensen har sine køer gående.

– Det er spildevand, der løber ind, fordi kloakdækslerne er hoppet af. Der er penicillinrester og multiresistente bakterier, så dyrene bliver syge af det, siger han.

Landet over er der omkring 5.600 overløbsbygværker, heraf 600 i Nordjylland. I Hjørring Kommune gav regnen overløb mange steder, fortæller Jacob Andersen fra Hjørring Vandselskab:

– Når vi oplever noget så ekstremt, så har vi overløb næsten alle steder, siger han.

Det er ikke kun Jens Jørgensens marker og køer, der lider under overløbene, fortæller Thomas Bruun, der er kontorchef i Naturstyrelsen.

– Vores fauna bliver påvirket, når vi ser spildevand i større mængder.

I Tårs er vandselskabet ved at skille regnvand og spildevand, og Jacob Andersen forventer problemet hos Jens Jørgensen er løst om tre til fem år.

I de vandplaner, der i løbet af en måneds tid er på vej for at leve op til EU’s krav, vil kommunerne få pligt til at gøre noget ved omkring 900. Det vil sige hvert sjette af landets overløbsbygværkerne frem til 2021.

– I kraft at vores naturovervågning, ser vi en række steder, hvor vandmiljøet er så påvirket af spildevand, at vi er nødt til at gøre noget ved det, hvis vi skal nå målopfyldelse, siger han.

Kommunerne bliver pålagt at gøre noget ved 400 af overløbsbygværkerne allerede indenfor de næste to år.

23. oktober 2014

Steen Ulnits

* – Luk Limfjorden!

Ind imellem er der en simpel løsning på et tilsyneladende kompliceret problem. I dette tilfælde er problemet den dårlige vandkvalitet i Limfjorden. Algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød forårsaget af især landbrugets udledning af overskydende næringsstoffer.

Desværre sletter havet ikke alle spor. I hvert fald ikke i Limfjorden, selv om denne ligger klods op af det store Vesterhav. Problemet er den ringe vandudskiftning i fjorden, som er forbundet med havet via den smalle Thyborøn Kanal. Fremherskende vestenvinde presser ganske vist iltrigt havvand ind i fjorden ude fra Nordsøen. Men desværre bliver det meste inde i fjorden i stedet for at presses ud i Kattegat. Limfjordens smalle østlige del forhindrer dette.

En stor fordampning gør samtidig vandet i Limfjorden til noget af det mest salte i Danmark, hvilket forværrer problemet. For jo mere salt vandet bliver, desto tungere er det. Og jo tungere vandet er, desto mindre tilbøjeligt er det koldeste og salteste bundvand til at blande sig med resten af vandmassen. Der opstår derfor et stillestående bundlag, som kommer til at lide af udbredt iltsvind. Med bundvendinger og fiskedød eller fiskeflugt til følge.

Nu er der så kommet et bud på en mulig løsning af dette problem. Buddet kommer fra Ålborg Universitet, hvor man har tænkt store tanker. Her foreslår man nu, at Thyborøn Kanal lukkes med en dæmning og en sluse, der kan styre indstrømningen af saltvand fra Vesterhavet.

Slusen skal tillade skibe at sejle ind og ud af Limfjorden, hvis vandstand samtidig kan styres ved at åbne og lukke efter behov. Dæmningen skal forhindre, at det indtrængende vand efter højvande og pålandsvind i Vesterhavet atter skal flyde tilbage hertil. Dæmningen skal tvinge vandet ud i Kattegat gennem Limfjorden, der således får den nødvendige vandudskiftning.

Ikke overraskende er det i bladet “Ingeniøren”, at man kan læse om disse storladne tanker. Imidlertid er det langt fra første gang, tanken er tænkt. Den er faktisk tænkt adskillige gange – i varierende forklædning – siden Vesterhavet i 1862/63 brød gennem den smalle tange og dannede Thyborøn Kanal. Året efter var som bekendt skæbneåret – ikke kun for Limfjorden, men for hele Danmark – 1864.

Hidtil har der dog hverken været fornuft eller økonomi i at lukke kanalen. Det er der forhåbentlig heller ikke nu…

23. oktober 2014

Steen Ulnits

* Slut med salmiakspiritus

Min far kom fra Fur i Limfjorden, og som barn tilbragte jeg derfor dage og uger på den lille ø. Dengang var der ål en masse i den stadig rene fjord – så mange, at øens beboere i perioder kunne leve af ål i alle afskygninger:

Stegt ål, røget ål og ål i gelé. Ål var hverdags- og hvermandsspise. Vi spiste derfor altid ål, når vi var på besøg – så mange, at vi ofte forlod middagsbordet med udspilede maver og efterladende store tallerkener omkranset af mindst én række afgnavede åleben, ofte to. Og de voksne fik altid en snaps eller flere, som kunne opløse det fede kød! Vi børn måtte nøjes med datidens røde og grønne sodavand…

Den slags ålefråds er utænkeligt i vore dage, hvor et sådant måltid dels ville være hundedyrt – dels svært overhovedet at få fat i. I dag er der så få ål tilbage, at ålen er blevet en truet art, der ret beset slet ikke bør fiskes længere.

En af de værste minder fra min ellers lykkelige barndom var, når de friskfangede ål skulle aflives. Det skete i en spand, hvor ålene gik tæt pakkede. En spand, som siden fik tilsat en god portion salmiakspiritus. En spand, der pludselig kogte af ål i smertefuld dødskamp. En spand, der i løbet af få minutter skummede over af åleslim. To fluer med ét smæk: Ålene blev aflivet. Og de fik samtidig fjernet deres irriterende slimlag.

Det var et grimt syn og noget, der altid foregik ude i baggangen, hvor vi børn normalt ikke kom. Et brutalt skue, som kun få dengang rynkede på næsen af. Det var jo en effektiv måde at gøre nødvendige ting på, og dyreværnsforeningerne var dengang ikke opfundet.

Det er de i dag. Og de har endda fået hjælp af et Dyreetisk Rod, som er udpeget af det offentlige. Et rod, der skal beskytte de sagesløse dyr mod os onde mennesker. Eksempelvis dem, der kunne eller kan finde på at komme levende ål i en spand med salmiakspiritus.

På anbefaling fra Dyreetisk Rod har fødevareminster Dan Jørgensen – blandt denne sides faste læsere bedre kendt som “Dan the Man” – nu valgt at sætte en stopper for denne grusomme praksis. Fremover vil det i henhold til dyreværnsloven være forbudt at bruge salmiakspiritus til aflivning og afslimning af ål.

Ministeren mener det alvorligt. Således har en fisker fra Juelsminde allerede fået en bøde i henhold til nævnte lov. Han blev taget med 24 ål og en flaske salmiakspiritus i båden. En forseelse, der kostede ham en bøde på 10.000 kroner.

Af det seneste møde i det såkaldte paragraf 7-udvalg, som fordeler fiskeplejemidlerne fra fisketegnet, fremgår, at dyreetik fremover vil være på dagsordenen.

Nu er vi i hvert fald advaret!

23. oktober 2014

Steen Ulnits

* Kampen mod kutlingerne

Som det er fremgået af en tidligere artikel om emnet, så har den invasive sortmundede kutling skabt røre i den sydsjællandske andedam. Den er hårdfør, aggressiv og hurtig til at reproducere. Og så er der ikke længere naturlige rovfisk nok til at holde bestanden nede.

Det skal der nu gøres noget ved, mener man hos DTU Aqua. Her vil man forsøge at bekæmpe kutlingerne på biologisk vis – ved udsætning af små opdrættede pighvarrer. Præcis som man biomanipulerer i overgødskede søer ved at sætte geddeyngel ud. Planen er her, at gedderne skal rydde op i de overskydende skaller og brasen.

Går alt vel, kan der kun komme godt ud af projektet. Pighvarrerne vil kunne holde de invasive sortmundede kutlinger nede på et niveau, hvor de ikke længere kan gøre skade. Og pighvarrerne selv vil i løbet af et par år vokse sig til spisestørrelse på 2-3 kg.

Flere end 20.000 5-6 cm lange pighvarrer skal derfor i den kommende tid ud at arbejde for føden. Nu bliver den ikke længere serveret på klokkeslæt hjemme i dambruget. Nu står den på sortmundede kutlinger!

Læs meget mere i artiklen “Kutlingen, der kom til landet – med ballastvandet“

16. oktober 2014

Steen Ulnits

* – Har skarven nu også skylden?

– Eller har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) blot sovet i timen og forsømt muligheden for at gøre noget, mens tid var?

DSF barslede for ikke så længe siden med en rapport, der tydeligt pegede på skarven som den store synder – ikke mindst hvad den danske stallingbestand angår.

To kolde isvintre i træk har tvunget den danske skarvbestand væk fra de isbelagte kystnære farvande og op i de altid isfri åer. Her har de altid sultne fugle så decimeret bestanden af primært stationære laksefisk – især stallinger, men også bækørreder. Præcis som man har set det flere steder i Sydeuropa.

Nu senest er det så også gået ud over ungfisk af laks og havørred. Tilsyneladende har skarven lært, at det er nemt at fange fisk oppe i åerne – også om efteråret og ikke kun om vinteren. Uanset årsag, så meldes der nu om et stærkt stigende antal skarvobservationer langt oppe i vandløbene.

Problemet er gigantisk, da skarven jo stadig er totalfredet og derfor ikke bare lige kan skydes væk. Desværre har det ikke skortet på advarsler til DSF om de store og stigende problemer med de mange skarver. Prøv blot at søge på ordet “skarv” i søgefeltet længst oppe til højre på denne side.

DSF har blot valgt at sidde disse advarsler overhørige, da skarverne indtil for nylig ikke var noget problem ved de jyske åer, som hovedparten af DSF’s medlemmer fisker i.

Men nu er skarven så rykket helt ind på DSF’s hjemmebane, de jyske åer, og først nu begynder man forsigtigt at forholde sig til problemet.

Forsigtigt, idet man for alt i verden ikke vil være uvenner med fuglevennerne i DOF, der i lighed med DSF modtager fast årlig millionstøtte fra Friluftsrådet og de Tipsmidler, rådet bestyrer.

Forsigtigt, idet DSF med sit nye klubhus til mere end 10 millioner kroner nu har malet sig op i et hjørne og gjort sig sårbar og helt afhængig af de mange årlige tilskudskroner fra Friluftsrådet.

DSF og deres jyske medlemmer ligger således, som de har redt. Man har helt enkelt sovet i timen eller valgt at sætte kikkerten for det blinde øje – i det lønlige håb, at man så ikke behøvede at forholde sig til den voksende skarvbestand og de støt stigende problemer, der er forbundet hermed.

Men nu står fjenden altså lige uden for bymuren og ved indgangen til Torneroseslottet – det nye klubhus ved Vejle Å.

Her er skarven nu også begyndt at fiske…

Læs mere om magtspillet her.

16. oktober 2014

Steen Ulnits

* LakeMap – nu

Det har aldrig været noget problem at skaffe sig et søkort over – havet. Dem har man kunnet købe i snart sagt hver en boghandel og senest også kunnet få dem elektronisk til sin søkortplotter.

Men pudsigt nok har det længe været svært at få fat i et søkort over – søer. Søer er imidlertid underlagt privat ejendomsret, og retten til at sejle og fiske på vore søer har derfor været forbeholdt de få, der enten ejede søen eller havde købt sig ret til at fiske på dem.

Behovet for søkort over de danske søer har derfor ikke været så stort, at nogen offentlig myndighed har villet afse ressurser til at udarbejde dem.

Lystfiskere på de danske søer har derfor længe kun haft få løsninger at ty til: Den gode, gamle loddeline samt masser af knofedt. Eller amerikanske Garmin’s elektroniske Topo kort over “udvalgte danske søer.

Ingen af delene har været helt tilfredsstillende, og mange danske søer har ikke været tilgængelige i elektronisk form. Ikke før nu, hvor det danske firma LakeMap er kommet på banen med en smart løsning til alle med smartphones. Og hvem har efterhånden ikke en sådan?

Det geniale ved Lake Map er, at man ikke længere behøver noget ekkolod for at vide, hvor dybt der er under kølen – i hvert fald omtrentligt. Nu kan man på sin smartphone hurtigt danne sig et indtryk af, hvor søens skrænter og banker befinder sig – i forhold til én selv. Man kan dog i sagens natur ikke se, om der også er fisk under kølen. Her skal der stadig et ekkolod til.

Jeg har prøvet LakeMap på mine lokale fiskevande i Fussing og Glenstrup Søer, og her har systemet fungeret fortræffeligt. LakeMap byder på følgende features:

Kort over mere end 120 danske søer

Luftfotos af udvalgte søer (flere på vej)

Dybdekurver og dybdeangivelser

Søgefunktion på favoritsøer

GPS angiver aktuel position

Zoom funktion og kompas

Størrelse på søen

Maksimal dybde

Information om fiskearter

Information om tilløb og afløb

Læs mere på www.lakemap.nu, hvor der er link til download af apps. Indtil videre fås LakeMap i App Store til iOS samt Google Play til Android. Desværre ikke til Windows Phone.

16. oktober 2014

Steen Ulnits

* Torsken på retur

Magre og udsultede torsk – det var, hvad danske havbiologer for nogle uger siden mødte på et togt i Østersøen.

– Vi er alvorligt bekymrede, fordi torsken har en dårligere og dårligere kondition. De er simpelt hen så tynde nu, at man er bange for, at det vil øge dødeligheden hos dem, siger sektionsleder hos DTU Aqua Marie Storr-Paulsen til Ritzau.

Kondition er en betegnelse for, hvor fede torskene er. Havbiologerne har målt, hvor fede fiskene er, og siden 2007 har andelen af tynde torsk og torsk med tomme maver været støt stigende.

Brislingen er en af torskens primære fødekilder, og dem findes der masser af i den nordøstlige del af Østersøen. Problemet er bare, at torsken ikke befinder sig der.

– Vi kan sige til dem, der fisker brislinger, at de skal fiske længere mod nord eller øst. Der er ingen grund til at fiske, der hvor torsken sulter, siger Marie Storr-Paulsen.

DTU Aqua, der er et institut på Danmarks Tekniske Universitet, udfører hvert år to undersøgelser i det såkaldte Bornholmerdyb øst for Bornholm, som nu er det eneste tilbageværende gydested for østersøtorsken.

Tidligere har torsken gydet i Gdanskdybet og Gotlandsdybet, men iltniveauet er i de seneste 10 år faldet til så lavt et niveau, at torsken har svært ved at formere sig dér. Torskens æg har nemlig svært ved at flyde højt i vandet og havner i stedet på bunden, hvor iltniveauet er lavest. Dér dør æggene så – af iltmangel.

Det er blandt andet menneskelig forurening, der leder til iltsvind i farvandet. I dag er der således iltfattige områder på størrelse med Sjælland.

Der forekommer stadig store bestande af torsk fra Bornholmerdybet. Problemet er bare, at torskene ikke spreder sig nordpå, som de gjorde tidligere. Derimod bliver de i Bornholmerdybet, hvor fødegrundlaget i form af bunddyr, brisling og sild ligger på et meget lavt niveau.

Torskebestanden i Østersøen har siden 2007 været let stigende, men med flere udsultede torsk er man nu bange for, at bestanden vil falde.

9. oktober 2014

Steen Ulnits

* Tunfisk i Jammerbugten

I slutningen af september skyllede der en 115 cm lang tunfisk op på kysten ved Jammerbugten i Nordvestjylland. En baby af slagsen.

Et par tyske turister fik skubbet den ud igen, men nåede at tage et par billeder, inden den tydeligvis syge tun atter fik vand under bugen.

– Der har blot været en god håndfuld observationer af tun i danske farvande siden 60’erne, fortæller dr.dk/viden. Det fremgår videre, at der løbende har verseret rygter om deres tilstedeværelse langs de danske kyster. Men der har ikke været billeder eller andre håndfaste beviser før nu.

Op til midten af 1900-tallet var den blåfinnede tun dog ganske almindelig i de danske farvande, men siden er det gået stærkt ned ad bakke for bestanden. Historiebøgerne fortæller, hvordan erhvervsfiskere i oktober 1951 fangede cirka 4.000 tunfisk sydvest for Anholt. Og Øresund var datidens hotspot for danske lystfiskere, som krogede og landede Danmarksrekorden ud for Snekkersten. Vægt: 365 kg.

Atlantisk tun lever, som navnet antyder, i Atlanterhavet, men den bevæger sig også ind i Middelhavet og fanges af og til så langt væk som i Kroatien. Den kan opnå en vægt på over 500 kilo og blive ganske gammel. Hvis den vel at mærke undgår fiskerne.

I takt med, at sushi og sashimi har vundet indpas verden over, er tunen blevet mere og mere værdifuld. En enkelt stor blåfinnet tun kan således være flere millioner kroner værd.

Derfor er det uhyre svært at lave en effektiv bevaringsindsats for den, selvom den primært lever af fisk som makrel, sild og hornfisk, som der findes masser af i de danske farvande.

Da tunen er en udpræget stimefisk, tyder fundet meget på, at der er flere tun på vores breddegrader i øjeblikket.

9. oktober 2014

Steen Ulnits

* Åbningstalen: Mere natur

Statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnte overhovedet ikke landbruget i sin tale ved Folketingets åbning.

Til gengæld fik naturen og regeringens nye 2020-plan for naturen, herunder miljøminister Kirsten Brosbøls planer om at hæve bøderne for at ødelægge §3-natur, et hel del plads:

– Jeg ønsker et Danmark, hvor vi både lever et moderne liv og har en rig natur.

– Vi skal passe på vores heder, søer og moser. Derfor forbyder vi sprøjtning og gødning de steder. Naturområder må ikke blive ødelagt. Derfor skal man betale, hvis man bryder reglerne. Vi hæver bøderne. Og vi skal have mere natur, sagde Helle Thorning-Schmidt.

– I dag ligger enge og skove som isolerede øer på Danmarkskortet. I fremtiden skal de bindes sammen af nye naturområder, som giver danskerne nye oplevelser, sagde statsministeren. Hun oplyste, at regeringen samlet vil investere ekstra 195 mio. kr. i naturen over tre år.

Vækst og produktion var heller ikke noget stort emne i åbningstalen. Men Helle Thorning-Schmidt understregede, at regeringen allerede har iværksat og besluttet mange initiativer med Vækstplan og Vækstpakke, som skal forbedre konkurrenceevnen.

– Vi driver væksten frem, alt sammen med dette ene mål for øje: At skabe flere arbejdspladser, lød det fra statsministeren.

Helle Thorning fastslog i sin åbningstale, at hverken skattelettelser eller offentlig nulvækst er på regeringens dagsorden:

– Tiden er ikke til vidtløftige ideer om tvivlsomme skattelettelser. Tiden er ikke til offentlig nulvækst uden en langsigtet plan for vores velfærd. Og lad mig gøre det helt klart: Tiden er slet ikke til eksperimenter med vores økonomi og velfærdssamfund, sagde Helle Thorning-Schmidt.

9. oktober 2014

Steen Ulnits

* Skrubber og ålekvabber i fremgang

Skrubber og ålekvabber optræder i dag i stort tal, hvorimod antallet af sild og hummere er i tilbagegang.

Og det er faktisk et positivt tegn, siger Louise Kristensen fra DTU Aqua. Hun står bag en ny rapport, der sammenligner fritidsfiskeres fangster i de seneste 10 år.

– Skrubben og ålekvabben er de mest tolerante fisk i vore farvande og derfor de første arter, der vender tilbage, siger Louise Kristensen. De to arter baner med andre ord vej for andre arter som eksempelvis ål.

– Vi ser i hvert fald en lille fremgang i specielt Kattegat, og det kan have noget at gøre med fredning af ålen, vurderer Louise Kristensen.

Rapporten bygger på fangst i garn og ruser sat af 100 nøglefiskere, der har registreret antallet af fangede fisk i perioden 2011 til 2013. Tallene herfra har DTU Aqua sammenlignet med to tilsvarende perioder siden 2004.

En af disse fiskere er Frederik Svendsen fra Nibe. Han fanger i dag tre-fire gange så mange ålekvabber i sine ruser sammenlignet med for fire år siden.

– Og så fanger vi også ørred og stenbider i dag, siger fiskeren, der især glæder sig over flere ål i sine ruser.

Rapportens materiale er samlet inden sommerens iltsvind, der kan have tvunget fisk ud af de indre farvande. Men ifølge Louise Kristensen vender de tilbage igen. Hun henviser til 2009, hvor ilten forlod flere danske farvande. De nye fisketal viser, at fiskene er vendt tilbage til de områder, der døde dengang.

Den dybere årsag til flere fisk i lavvandede områder kan være en langsigtet kampagne for bedre vandkvalitet:

– Mængden af kvælstof i vandet er reduceret siden 90´erne, og det kan være grunden til, at fiskebestandene nu langsomt er i bedring, siger Louise Kristensen.

Lad os håbe, hun har ret…