Aktuelt 4. kvartal 2021

* Fiskeopdrættet er blevet et demokratisk problem

“Vi havde længe et lille håb om, at politikere, administration og bureaukrati ville tøjle opdrætsbranchen, men det er ikke sket.  

I stedet er de norske myndigheder og den norske administration blevet mere og mere viklet ind i akvakulturindustrien. Regeringer udnævner fiskeriministre med aktieposter i akvakulturvirksomheder.  

Fødevarestyrelsen fungerer som industriens lobbyister i Bruxelles, og industrien er undtaget fra miljøreglerne og kan dumpe medicin, der er katastrofal for krebsdyr og plankton, direkte i havet.  

Anbefalinger fra vildlakseforskningen udvandes og omsættes til utilstrækkelige “handlingsplaner”, hvor det eneste, der ikke tages stilling til, er de reelle trusler.

 Akvakulturindustrien er blevet et demokratisk problem.”

Citat slut

Meget mere herom i næste uges opdatering af “Aktuelt”!

---

* Nye vandplaner sendt i høring

De nye Vandområdeplaner er nu sendt i høring, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Det skulle være sket allerede for et år siden, men landbrugsforhandlingerne på Christiansborg trak som bekendt ud. Først nu er miljøminister Lea Wermelin (S) derfor klar med udkastet til vandområdeplanerne for 2021-2027.

I en pressemeddelelse oplyser Miljøministeriet, at planerne nu er sendt i seks måneders høring frem til juni 2022. Det forlyder, at regeringen foreslår initiativer for knap 5,4 milliarder kroner i planerne og en række konkrete indsatser i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø.

Det drejer sig eksempelvis om restaurering af vandløb og søer, forbedret spildevandsrensning for ukloakerede ejendomme og færre overløb af spildevand fra offentlige anlæg samt mindre udledning af kvælstof og fosfor:

“Vi skal passe godt på vores vandmiljø, og vi er fortsat langt fra målet. Vandområdeplanerne er en grundsten i arbejdet med at forbedre vandmiljøet.

Vi foreslår konkrete indsatser dér, hvor vi kender virkemidlerne og ved, at de virker. Vi sætter samtidig gang i en række udviklingsprojekter de steder, hvor vi mangler viden om, for eksempel, tilstand, kilder og virkemidler.

Samlet anvender vi mere end fem milliarder kroner til at forbedre tilstanden for vandmiljøet i vandløb, søer, kystvande og grundvand”, slutter miljøministeren. 

28. december 2021

* Implementering af Vandrammedirektivet

Fra miljøminister Lea Wermelin lyder det også, at det kræver et stort og langsigtet arbejde at skabe et godt vandmiljø for dyr, planter og mennesker:

“Den opgave skal vi løse i fællesskab. Derfor er jeg glad for, at regeringen og aftaleparterne med landbrugsaftalen i oktober bekræftede, at vi skal forbedre tilstanden i vores vandmiljø. Vi skal sikre fuld implementering af Vandrammedirektivet, og med landbrugsaftalen har vi fastlagt en ambitiøs indsats mod den allerstørste presfaktor, nemlig kvælstofudledningen”, siger miljøminister Lea Wermelin.

Ved landbrugsaftalen fra oktober, som næsten samtlige partier i Folketinget stod bag, blev der aftalt konkrete indsatser svarende til en reduktion af udledningen på ca. 10.400 ton i de kystvande og fjorde, hvor der er behov.

Ved et såkaldt genbesøg i 2023/2024 skal der politisk træffes beslutning om håndtering af mankoen for at leve op til Vandrammedirektivet. På det tidspunkt er det meningen, at der skal have været gennemført en såkaldt “second opinion” til det faglige grundlag, som Aarhus Universitet har lavet til vandmiljøindsatsen.

Ifølge Aarhus Universitet må der ikke udledes mere end samlet 36.700 tons kvælstof, hvis det skal lykkes at nå i mål med god økologisk tilstand til vandmiljøet. Så der er et pænt stykke vej, før målet er nået. Men positivt, at den nuværende regering – modsat den tidligere – har forpligtet sig til at opfylde målsætningerne i Vandrammedirektivet.

Det er ikke helt klart, om muslinger indgår i planerne som virkemiddel. Trods den kendsgerning, ar erhvervsminister Simon Kollerup (S) i sin nye Havplan har udlagt næsten 5.000 km2 dansk havområde til muslingerelaterede aktiviteter.

28. december 2021

* “Spærringer af særlig karakter”

En række større spærringer har en karakter, som af hensyn til økonomi, kulturarvshensyn eller betydelige øvrige interesser, herunder specifikke landskabelige eller rekreative interesser, gør det vanskeligt at fastlægge en evt. indsats. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen.

Kommuner og vandråd har i deres arbejde forud for vandområdeplanerne 2021-2027 ikke haft mulighed for at foreslå indsatser for følgende fire spærringer: Tangeværket (Gudenå), Holstebro vandkraftsø (Storå), samt Sulkendrup Mølle og Lillemølle (begge i Ørbæk Å). 

Disse fire spærringer skal derfor håndteres på anden vis, og i det tilfælde, at der vurderes at være behov for at udføre restaureringsprojekter eller afværgeforanstaltninger, vil der skulle findes særskilt finansiering for dette.

Sådanne vurderinger vil skulle indgå som konkrete elementer i de ovenfor nævnte udviklingsinitiativer frem mod 2024, ligesom der kan blive behov for vurderinger i forhold til kulturarvshensyn, jf. nedenfor.

Særligt for Tangeværket har en arbejdsgruppe, med inddragelse af lokale interessenter og med faglig støtte fra Miljøministeriet, vurderet en række løsningsforslag for spærringen. Arbejdsgruppen har i den forbindelse forholdt sig til forslagene ift. direktivfastsatte krav og rekreative og landskabelige interesser mv. 

Arbejdsgruppen opnåede ikke enighed om en fælles indstilling til Miljøministeriet, og kunne derfor ikke anbefale et konkret restaureringsprojekt for Tangeværket og den berørte del af Gudenåen. Der er derfor ikke fastlagt en konkret indsats rettet mod spærringen ved Tangeværket i vandområdeplanen. 

Udbyttet af arbejdsgruppens arbejde, herunder gruppens vurderinger af de eksisterende løsningsforslag, vil blive inddraget i ovenstående udviklingsinitiativer frem mod 2024, hvor der vil blive taget stilling til det resterende indsatsbehov i forhold til de vandløbsstrækninger, som ikke er omfattet af de besluttede indsatser. 

I det videre arbejde vil der indgå vurderinger af, i hvilket omfang problemstillingen skal søges løst alene for at sikre målopfyldelse ift. vandrammedirektivet, eller om der kan udarbejdes en løsning, som tilgodeser yderligere hensyn, herunder miljø, landskabelige eller rekreative interesser eller klimasikring.

Der er med andre og mere letforståelige ord ikke afsat midler til en tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåen. Sagen er hermed sparket til hjørne endnu engang. Men det vil snart vise sig, hvem der er den egentlige miljøminister i Danmark:

Venstres Kristian Pihl Lorentzen eller Socialdemokratiets Lea Wermelin.

28. december 2021

* Nyt fund af ulovlige mink

Det er desværre ikke alle danske minkfarmere, som har forstået situationens alvor – at det er folkesundheden, de her spiller hasard med, når det gælder masseavl af mink og Covid-19 mutationer. For anden gang på en uge har Fødevarestyrelsen nemlig fundet ulovlige mink på en jysk minkfarm.

Efter et anonymt tip i forbindelse med håndtering af et aktuelt fugleinfluenzaudbrud i Midtjylland, kontrollerede Fødevarestyrelsen onsdag en minkfarm ved Løvel i Viborg kommune. Her fandt Fødevarestyrelsen godt 230 mink og godt 60 ræve, som ulovligt blev holdt i bure.

Det har ikke været lovligt at have mink i Danmark siden 29. december 2020, med mindre der er tale om et hobbyhold på maksimalt fem mink. Og siden 2017 har det som hovedregel været helt ulovligt at holde ræve i bure. Ejeren af minkfarmen er derfor politianmeldt.

Efterfølgende aflivede Fødevarestyrelsen de godt 230 mink. Ejeren vil i tilgift få et påbud om at afhænde de godt 60 ræve, eksempelvis til zoologiske haver, eller aflive dyrene. Men det er desværre ikke noget enkeltstående tilfælde

I forrige uge fandt Fødevarestyrelsen nemlig ulovlige 126 mink på en farm ved Thyholm. Også her blev ejeren politianmeldt og dyrene aflivet. Efter al sandsynlighed venter der nu begge minkavlere en bødestraf. Hvor stor vides ikke.

De pågældende to minkavlere vil bare ikke fatte det. De vil både beholde ulovlige dyr og så have kompensationen for aflivning af dem.

Nu venter vi så med spænding på, om der er endnu flere farme, der ikke har aflivet deres dyr som påkrævet.

28. december 2021  

* Muslingefesten skudt i gang – med en tyvstart

Hvis du har fulgt lidt med her på siden i den seneste tid, så vil du vide, at erhvervsminister Kollerup i foråret lancerede en ny Havplan, der skal gælde i de kommende ti år.

Du vil også vide, at ministeren i sin Havplan har begunstiget muslingeerhvervet med næsten 5.000 km2 dansk hav og fjord, som er udlagt til lokalt forurenende muslingefarme og altødelæggende muslingeskrab. Sågar nogle nye totalforurenende havbrug har Simon Kollerup gjort plads til.

Muslingebranchen klapper begejstret i deres små hænder. De har for alvor fået en ven i Simon Kollerup, der med havplanen og canadiske WSP vil begunstige en lille håndfuld aktører på bekostning af det øvrige Danmark. Vi vil  fremover få svært ved at manøvrere rundt mellem de kilometerstore muslingefarme i vore mange steder snævre farvande.

Men det er ikke alle muslingefiskere, som har kunnet vente med at tage hul på glæderne. Det kunne i hvert fald ikke Wittrup-brødrene fra Horsens, som har en muslingefabrik, men som i brede kredse nok er bedre kendt for deres 12 meter lange havkapsejler “My Way” af Snaptun.

Den hentede Wittrup selv i Italien i 2016 – formedelst 2,3 millioner kroner plus alt det løse. Og den kan man læse meget mere om i magasinet Min Båd, der gerne lagde spalteplads til de otte sovepladser i Wittrups store havkapsejler. Men tilbage til muslingerne, hvis blåskallede logo også pryder sejlet på det store skib.

Vi kender ikke den nærmere baggrund for lovovertrædelserne, men det er en kendsgerning, at Wittrup brødrene for få dage siden blev dømt for ulovligt skrab af knap 53 tons muslinger fra deres 16 meter lange og 19,8 bruttoregistertons tunge fiskekutter “Frigg”. De havde ikke den fornødne tilladelse og risikerede i værste fald at få konfiskeret såvel skib som last.

Retten i Svendborg formildede sig imidlertid over brødrene og lod dem beholde skibet – mod konfiskation af værdien af de ulovligt skrabet muslinger. Det beløb sig til 51.000 kroner. Skipperen ombord fik i tilgift en ubetydelig bøde på kr. 2.500,-.

Havplanens Store Muslingefest er begyndt – med en ulovlig tyvstart.

21. december 2021

* 1,3 milliarder til Brexit-ramte fiskere

Regeringen og alle partier i Folketinget blev for nylig enige om, at danske fiskere skal have en Brexit-kompensation på i alt 1,3 milliarder kroner. Pengene skal udbetales direkte til de danske fiskere, følgeerhverv og lokalområder, der sidste år blev hårdt ramt af Brexit.

Fiskeriminister Rasmus Prehn udtaler i en pressemeddelelse følgende:

– Det var et hårdt slag for mange fiskere, da briterne sidste år lukkede døren og sagde farewell til Europa. Virkeligheden forandrede sig drastisk, og kvoterne blev med ét færre. Det skabte nogle meget kedelige ringe i vandet, og erhvervet og følgevirksomheder blev hårdt ramt på indtjeningen.

– Nu er vi med et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en aftale om direkte kompensation på i alt 1,3 milliarder kroner til fiskere, følgeerhverv og lokalområder. Det er kun fair og rimeligt. Og så sikrer det, at man har mulighed for at fortsætte i erhvervet eller forlade det nogenlunde tørskoet.

De tørre tal fordeler sig som følger:

• Der er afsat i alt 841 mio. kr. til kompensation for fiskernes direkte kvotetab og 25 mio. kr. til kompensation for tabt omsætning for de fiskere, som ikke selv ejer kvoter.  
• For at styrke den grønne omstilling stilles som betingelse for en del af kompensationen (10 pct. kompensation), at fiskerne bruger 10-15 pct. af deres kompensation til at omlægge til grønnere løsninger som eksempelvis investering i skånsomme eller selektive redskaber. De mindste fartøjer er undtaget for dette.
• Der er afsat 40 mio. kr. til tabt indtjening til forarbejdningsvirksomheder. 35 pct. af kompensationen skal gå til grønne investeringer i produktionen.
• Der er afsat 204 mio. kr. til en ordning, der skal sikre, at fiskere, der ser sig nødsaget til at forlade erhvervet, kan blive kompenseret i en såkaldt ophugningsordning.
• Der er afsat 30 mio. kr. til støtte til indsatser, der understøtter virksomheder, lokale ildsjæle og udviklingsprojekter i kyst- og landområder, som bliver ramt af Brexit.
• Herudover er der afsat 20 mio. kr.  i en pulje, der skal hjælpe afskedigede medarbejdere i fiskerisektoren med opkvalificering og jobrettede tiltag.

Pengene kommer fra EU’s såkaldte Brexit-reserve.

21. december 2021

* Kvotekongen Kjeldsen dømt

For seks år siden kunne Greenpeace Danmark afsløre, hvordan den danske storfisker og kvotekonge Henning Kjeldsen havde brugt familie og venner som stråmænd for at få kontrol med et langt større antal fiskekvoter, end han havde ret til i følge loven. 

Greenpeace’s research viste, at Henning Kjeldsen og hans familie ejede kvoter for næsten en milliard kroner – på trods af, at der dengang for nylig var indført et kvoteloft, som netop skulle sørge for, at kvoterne gik til almindelige fiskere – dem med begge søstøvler på jorden.

I dag har denne afsløring ført til en historisk vigtig dom. Henning Kjeldsen, der er én af Danmarks største kvotekonger, er således i dag blevet kendt skyldig i at snyde sig til alt for mange fiskekvoter og skal nu betale over 200 millioner kroner. Han dømmes for præcis det, Greenpeace afslørede ham i: Stråmandsvirksomhed.

Dagens dom er vigtig. Det er nemlig det naturskånsomme, danske kystfiskeri og Danmarks nødlidende havmiljø, der har betalt prisen for Henning Kjeldsens og andre storfiskeres massive opkøb af fiskekvoter. Privatiseringen af fiskekvoter førte således på bare ti år til, at halvdelen af fiskekutterne i Danmark blev lagt på land. 49 mindre lokale havne lukkede ned, da de store både blev for store og de små for få.

Det var meningen, at en stor del af fiskene skulle fanges med skånsomme fiskeredskaber fra mindre både. I stedet opkøbte pengestærke storfiskere kvoterne og koncentrerede dem på få, men så meget større fartøjer, der i højere grad end før trawler sårbar havbund op i deres jagt på fisk og kvoter.

---

---

Greenpeace har lavet en podcast om kvotekongerne og deres gerninger. Her kan man høre om en fiskeriministers fald, en statsministers mistænkeligt tætte bånd til kvotekongerne, samt en kvindelig salgsassistent, der pludselig blev en mægtig erhvervsfisker.

Man kan også høre om en 5,5 meter lang fiskejolle, der viste sig at være en rygende pistol med plads til mere, end de fleste nok har fantasi til at forestille sig…

21. december 2021

* Bøde på 54 millioner

Kvotekongen og storfiskeren Henning Kjeldsen blev fredag kendt skyldig i omfattende svindel med fiskekvoter. Dommen blev afsagt ved Retten i Holstebro, hvor sagen har verseret siden 24. februar. Altså i snart ti måneder. 

Den 58-årige Skagensfisker blev her idømt en bøde på 54 millioner kroner i en sag om fusk med fiskekvoter. Desuden konfiskeres 64 millioner kroner i et af hans selskaber. i alt 118 millioner kroner. Otte andre personer blev idømt bøder på i alt 77 millioner kroner.

Samlet set konfiskeres 162 millioner kroner hos en række fiskeriselskaber, som Henning Kjeldsen er blevet beskyldt for at kontrollere via stråmænd – det være sig familie, venner eller forretningsforbindelser.

Retten i Holstebro fandt således Henning Kjeldsen skyldig i at have omgået reglerne om fiskekvoter ved brug af stråmænd. En kendelse, der ikke bekom den ellers så fåmælte vestjyde. Ifølge Ritzau fór den dømte storfisker i flint med følgende udtalelse:

– Det er ikke ulovligt. Hvordan fanden kan du blive dommer, udbrød Kjeldsen, inden han fik besked på at forlade retssalen. Han har nægtet sig skyldig i alle anklager og hele tiden gjort gældende, at han kun har hjulpet andre fiskere økonomisk i gang som selvstændige. Af ren og skær nordvestjysk godhed.

Dommen er nu anket til Landsretten. Hvornår den kommer for her, vides ikke.

14. december 2021

* Dømt for stråmandsvirksomhed

Ti personer har været anklaget i sagen, og de er alle fundet skyldige. Den ene af dem straffes dog ikke grundet sin unge alder.

Henning Kjeldsen har ifølge dommerens konklusion handlet med forsæt, hvilket er en skærpende omstændighed. Kjeldsen har således været helt bevidst om, at han brød loven, når han stiftede nye selskaber via andre personer.

Kjeldsen lånte penge ud til etablering af selskaberne, der hver især kunne erhverve fiskekvoter. Han erhvervede samtidig selv retten til at købe selskaberne tilbage for kurs 100 – typisk blot 60.000 til 80.000 kroner per selskab.

Det er en pris, der ifølge Bagmandspolitiet er langt mindre end selskabernes reelle værdi. Hvilket ifølge dommeren indikerede, at der var tale om ulovlige stråmandskonstruktioner.

Revisor Jørgen Riise samt advokat Lars Espersen blev begge fundet skyldige i at have medvirket til svindlen. De blev idømt bøder på henholdsvis to og én millioner kroner, og deres selskaber skal betale henholdsvis tre og to millioner kroner.

Bagmandspolitiet havde krævet, at Henning Kjeldsen samt de to rådgivere skulle fratages retten til at udøve deres erhverv. Men det krav kunne eller ville retten i Holstebro ikke imødekomme.

Måske Landsretten i Viborg kan og vil.

14. december 2021

---

Du kan læse meget mere om denne spektakulære sag i artiklen 

⌘ Kvoter, kroner, konger og kroner ⌘

---

* Svejstrup Bæk byder op

Kære Svejstrup Bækkens Venner, entreprenør og rådgiver:

I inviteres hermed til indvielse af de nye gydebanker ved Svejstrup Bæk, fredag den 17. december 2021 kl. 12.00. Det sker i Doktorparken her i Randers.

Borgermesteren indvier projektet med en kort tale kl. 12.00. Herefter er der mulighed for at indtage en hotdog/frankfurter og vand/øl, samtidig med at vi nyder synet af de nye gydebanker, der allerede er taget godt i brug.

Vi arbejder lige nu på at få en skoleklasse til at ”adoptere” Svejstrup Bæk, som en lokalt forankret del af undervisningen i naturfag. Placeringen hertil er ideel, da Svejstrup Bæk munder ud i Gudenåen lige ved Randers Naturcenter.

Mødestedet er markeret med rødt på kortet herover. Det er dér, hvor Parkboulevarden møder Viborgvej (nederst).

Vi glæder os til at se jer og håber på godt vejr.

Randers Kommune, Natur og Miljø

---

* Laksetog til tiden

Sidste fredag aften ved 21-tiden afgik så det første laksetog direkte fra Narvik i Nordnorge til den syddanske grænseby Padborg. Langt om længe. Da laksetoget tidligere skulle have været på sin jomfrutur, måtte det nemlig aflyses på grund af en togafsporing ved Kiruna i Sverige.

Men denne gang kom laksene på skinnerne. I Narvik ventede 20 sættevogne med laks på at fortsætte med det første tog til Padborg. Det elektriske tog fra CargoNets lavede et skift i Malmø, hvor Deutsche Bahn overtog vognene. Det tyske tog bragte laksene til byen ved den dansk-tyske grænse, hvor de var fremme søndag middag. Blue Water stod klar med 20 sættevogne til den fortsatte transport sydover i Europa.

Fremover vil der være ét tog om ugen, med afgang hver fredag ​​aften. Målet er tre ugentlige afgange fra september 2022. Med den nye togrute flyttes mange, mange tons laks fra 60 sættevogne da fra vej til bane, på en strækning af mere end 2.000 kilometer. Det midt i en periode med store kapacitetsproblemer på grund af mangel på chauffører.

Det er endnu for tidligt at udtale sig om rentabiliteten i den nye transportform. Men samtlige producenter regner ifølge iLaks.no med, at togtransport – i hvert fald med tre afgange om ugen og i bedste fald hver dag – vil blive et bæredygtigt alternativ til vejtransport.

Det er laks fra producenterne SalMar, Mowi, Norway Royal Salmon, Polar Quality, Coast, Grieg Seafood, Seaborn og Cermaq, der har booket plads på det nye laksetog.

Og klimaet vil under alle omstændigheder have gavn af den elektriske transport på skinner. I stedet for ombord på dieseldrevne lastvogne.

7. december 2021

* Amazonas myrdes ved højlys dag 

Brasiliens præsident Bolsonaro har været på konfliktkurs med resten af verden og det meste af sin egen befolkning, siden han blev præsident for det store portugisisk-talende land i 2019. Med en militær baggrund fra staten Sao Paulo.

Bolsonaro tog ikke Coronaen alvorligt, hvilket kostede i tusindvis af brasilianere livet. Faktisk gjorde han grin med den og har senest sågar påstået, at Covid-19 vaccination kan gøre det svært for kvinder at blive gravide. Uden at have noget som helst videnskabeligt belæg for udtalelsen. I et katolsk land som Brasilien, hvor børn betyder alt, er det et voldsomt skræmmebillede at sætte op. Ét, der givet vil afholde mange kvinder fra at blive vaccineret.

Som højreradikal mener han, at det er vigtigere at holde landet “open for business” end befolkningen fri for Corona. Og så har han lige fra starten haft et godt øje til Brasiliens og resten af verdens sidste grønne kronjuvel – Amazonas regnskoven. 

Bolsonaro har, siden sin indsættelse som Brasiliens 38. præsident, presset på for mere skovhugst og minedrift i større og større dele af Amazones. Han har saboteret gældende miljølove og intet gjort for at stoppe den katastrofale ødelæggelse af Jordens mest dyrebare regnskov. Op mod  3.000 fodboldbaner regnskov er forsvundet – om dagen!

Bolsonaro tror, ​​han kan slippe af sted med sit frontale angreb på Brasiliens regnskove.  Men nu har brasilianske advokater bedt Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at efterforske ham. De har anklaget Bolsonaro for forbrydelser mod menneskeheden ved domstolen og arbejder nu på at få ICC’s anklager til at tage sagen op.

Ret skal være ret, og det er ikke Bolsonaro alene, der har gjort indhugst i Amazonas. Men under Bolsonaros præsidentembede er ødelæggelserne steget til hidtil usete højder – med de største ødelæggelser af Amazonas i de sidste 15 år.

Og Bolsonaro helmer ikke. Han prøver end ikke at skjule, at hans endelige mål er at få hele Amazonas åbnet op for yderligere skovhugst og minedrift.

7. december 2021

* Ny tysk landbrugsminister fra De Grønne

Den kommende landbrugsminister i Tyskland kommer fra partiet med det lovende navn “Die Grünen” – De Grønne. Han varsler et opgør med det, han kalder “det industrielle fabrikslandbrug” – præcis det, vi her i Danmark er den fremmeste eksponent for.

Det ser ud til, at den 55-årige Cem Özdemir fra partiet De Grønne kan blive ny landbrugsminister i Tyskland. Ved en digital urafstemning i partiet blev der i hvert fald peget på Özdemir som arvtager for politikeren Julie Klöckner. Hun kommer fra CDU og har haft rollen i tre år.

Cem med det tyrkisk-klingende efternavn Özdemir er forhenværende partiformand for De Grønne. I et interview med Stuttgarter Zeitung i forgangne weekend fortalte Özdemir om sine overordnede planer for den kommende ministerpost. 

Ifølge interviewet vil Özdemir have særligt fokus på en høj dyrevelfærd – i stik modsætning til “det industrielle fabrikslandbrug, der sælger dyr som discount”, som den kommende landbrugsminister udtrykte det.

Det tegner til et brud med det nuværende landbrug, der jo lever af at udpine jorden, forurene grundvandet med alskens gifte og kemikalier samt påføre husdyrene store lidelser under deres opfodring.

Lad os håbe, at den grønne Cem Özdemir vil få magt, som han har agt. Da går Tyskland og med det resten af Europa givet en bedre fremtid i møde.

Og Danmark bliver til sidst nødt til også at sadle om.

7. december 2021

* Aben er snart placeret

Og den kommer efter alt at dømme til at sidde på skulderen af tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S). Aben er dér, hvor ansvaret for den pinagtige håndtering af minkskandalen bliver placeret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ganske vist netop udtalt, at hun ikke vil pege på nogen enkeltperson i disse Corona-tider. Men det er der så andre, som gerne vil:

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S), der netop har landet en meget elegant finanslov, er der ingen tvivl om placeringen: Det daværende Miljø- og Fødevareministerium. Her regerede morsingen “Store” Mogens Jensen (S) som minister, og med sig havde han ministeriets departementschef Henrik Studsgaard.

De to burde ifølge Wammen have råbt vagt i gevær. Og det var da også præcis det, som han fortalte til Minkkommisionen i sidste uge:

“Når der er møder i regeringens udvalg, så er det op til det enkelte fagministerium at have styr på juraen og hjemler og andet”, sagde Wammen i den forbindelse.

“Jeg har en klar forventning om, at hvis der sidder nogen i det lokale med viden, der er central for de beslutninger, der bliver truffet, og som gør, at man bliver nødt til at gribe tingene anderledes an, at så siger man det”. Nicolai Wammen fortsatte:

“De folk, der sidder der, sidder der, fordi de har det ansvar, der følger med de allerhøjeste stillinger i det danske samfund”.

Såvidt en sjældent klar i mælet Wammen. Ministeriets departementschef Studsgaard fandt det ikke vigtigt at påpege den manglende hjemmel til at aflive alle danske mink. På samme måde som han tidligere heller ikke fandt det for magtpåliggende at indskærpe grænseværdier i dansk drikkevand – trods ellers direkte påbud herom fra EU.

Mogens Jensen blev som bekendt fyret fra ministerposten, og miljødelen skilt fra i et nyt Miljøministerium.

Henrik Studsgaard fortsatte imidlertid som departementschef i det nye Miljøministerium. Måske som Mette Frederiksens garant for, at miljøet ikke skal tage overhånd. Eller at miljøinteresser skal få lov at vokse sig alt for store.

Husk Bjarne Hansen – ham med Ridderkorset – og hans glimrende definition på Miljøstyrelsen her tyve år inde i dette årtusinde:

“Miljøstyrelse: Et politisk organ der skal sikre, at miljøet kan ødelægges inden for rimelighedens grænser.”

7. december 2021

---

Læs meget mere om minkskandalen i denne store samleartikel:

 ⌘ “Mink, millioner og milliarder” ⌘

---

* Dommen fra NVU

28. november 2021

* Krig på Kanalen

Der er århundredgamle traditioner for, at de to nationer på hver sin side af den Engelske Kanal ligger i krig med hinanden. Beskyldningerne fyger frem og tilbage – ind imellem akkompagneret af sabelraslen hvis ikke ligefrem kugleregn.

De to nationer strides netop nu om fiskerettighederne i den Engelske Kanal, der med næsten lige så god ret kunne have heddet den Franske. Siden briterne valgte at forlade EU for fem år siden, er et nyt skænderi blusset op. Konflikten handler nu om, hvem der skal have lov til at fiske hvor. Begge nationer ønsker at begrænse den andens ret til at fiske i deres egne farvande.

Den franske regering truer med at indføre sanktioner, som vil omfatte strengere kontrol med britiske varer til fastlandet. Derudover vil de forbyde britiske skibe at lægge til i visse franske havne.  Årsagen er, at man mener, at franske fiskere får tildelt for få fiskerettigheder ud for Storbritanniens kyster. 

En britisk fiskerbåd er blevet beslaglagt i havnebyen Le Havre – angiveligt for at have fisket i fransk farvand uden tilladelse. Og i færgebyen Calais har vrede franskmænd blokeret britiske færger over Kanalen.

Det franske forslag om sanktioner har vakt vrede på den anden side af Kanalen. Den britiske udenrigsminister Liz Truss kalder på Sky News de planlagte franske sanktioner for “fuldstændig urimelige trusler”:

– Franskmændene har opført sig uretfærdigt.  Det er ikke i overensstemmelse med handelsaftalen, siger udenrigsministeren og henviser til den britiske aftale med EU, der regulerer handel efter udtræden af EU. Hun truer med, at Storbritannien kan iværksætte egne tiltag inden for rammerne af handelsaftalen – hvis Frankrig går videre med sine sanktioner.

Under det nylige G20-topmøde i Rom mødtes de to landes ledere, Boris Johnson og Emmanuel Macron, i næsten en time for at diskutere stridighederne. Det kom der dog intet konkret ud af.

Der blæses derfor til kamp og skåles nu i engelsk øl på den ene side af Kanalen og fransk vin på den anden.

– Rule Britannia & Vive la France!

Alt er igen ved det gamle.

28. november 2021

* Nu flere pukkellaks end atlantlaks i Norge

For første gang er der fanget flere pukkellaks end atlanterhavslaks i Norges godt 100 registrerede lakseelve.

Baseret på indsamlede fangsttal anslår sammenslutningen Norske Lakseelver, at 85.900 laks blev fanget af lystfiskere i 2021. Det skal sammenholdes med 133.000 for blot nogle år siden.

 – Det er en negativ udvikling, der viser, at vi skal bruge skrappere midler i kampen for at beskytte vilde laks, siger generalsekretær Torfinn Evensen fra Norske Lakseelver i en pressemeddelelse.

I nogle egne af landet tørrede fiskesæsonen helt ind.  Dette gjaldt især i vest og syd, hvor der var usædvanlig lidt vand i elvene.  Mange steder var der heldigvis kommet en del laks op i elvene, inden tørken indfandt sig. Der er således tilstrækkeligt med gydefisk, forklarer Evensen, som roser den lokale ledelse i elvene for at have taget de nødvendige skridt.

– Det kan være upopulært at komme med skærpede kvoter og restriktioner i et fiskeri, der i forvejen er strengt reguleret. Men biologien skal gå forud for høst og ernæring.  Tiden, hvor man kunne høste uden at tænke på morgendagen, er for længst forbi, understreger Evensen.

Invasionen af pukkellaks skyldes massive russiske udsætninger, som nu har spredt sig fra Hvide Havet i nord til resten af Norge. Det startede i Norge og bredte sig siden via Skotland og Irland for til sidst at nå Sverige og Danmark. Så langt sydpå som til Danmark nåede de russiske stillehavslaks nemlig i 2017. Der spekuleres på, om det er klimaændringer, der favoriserer pukkellaksene, som er ganske varmetolerante.

28. november 2021

* “De Femten Spildte År”

Det kunne være titlen på en opfølger til filmen “An Inconvenient Truth”. På dansk “En Ubehagelig Sandhed”. En film, der er sørgeligt aktuel netop nu.

For 15 år siden kastede amerikanske Al Gore – som med egne ord “used to be the next President of the USA” – sig ud i et sandt korstog for Den Blå Planet. 

Som en af de allerførste politikere havde Al Gore nemlig indset, at den globale opvarmning var og er en meget reel trussel mod fremtiden på Jorden. 

Al Gore blev latterliggjort af mange klimaskeptikere – primært fra oliebranchen – som ikke fattede eller ville forstå, at problemet allerede dengang var “Old News”. Really Old.

Svenskeren Arrhenius havde nemlig allerede i 1896 opdaget og gjort opmærksom på, at et øget indhold af CO2 i atmosfæren ville få temperaturen til at stige. Det var i industrialiseringens spæde barndom.

Havde vi lyttet til Al Gore i 2006 – 110 år efter Arrhenius – ville vi ikke have spildt 15 værdifulde år i kampen mod den globale opvarmning. 

Var Al Gore blevet præsident i stedet for George Bush Jr. – han fik faktisk flere stemmer end den tidligere præsidents søn – ville verden måske have været en anden og bedre, end den er i dag. 

Så kunne vi nok også have undgået Pia Kjærsgaards nu berømte udtalelse om “klimatosser” og andet miljøbevidst godtfolk. En udtalelse, der i den grad gav bagslag, og som set i bakspejlet blev begyndelsen til enden for Dansk Folkeparti, der lige nu er ude i ren selvdestruktion.

Vi kunne også have undgået Pia Kjærsgaards nedgørelse af den svenske teenager Greta Thunberg, som jo har vist sig klogere end alverdens politikere. Og langt klogere end partileder Kjærsgaard.

Måske. Al Gores film fra 2006 – med titlen “An Inconvenient Truth” (En Ubehagelig Sandhed) – er i hvert fald mere aktuel end nogensinde. Nu, hvor COP26 som forventet blev til FLOP26.

Men Pia Kjærsgaard kan skam stadig nå at se den. Hvis ellers hun kan koncentrere sig så længe. Den varer nemlig halvanden time.

28. november 2021

* COP26 nytårsforsætter 

COP26 blev desværre det FLOP26, som mange havde frygtet og forventet. Ingen viste den fornødne vilje til at gøre noget, der kunne koste egne penge eller gå ud over egne fremtidige vækstmuligheder.

Med de nuværende fremskrivninger går vi mod en global middeltemperaturstigning i 2100 på mindst 2,7 grader. Det er milevidt fra Parisaftalens målsætninger fra december 2015 om mellem 1,5 og 2,0 graders middeltemperaturstigning.

Med de nationale reduktionsindmeldinger forud for COP26 var der lagt op til, at de globale CO2-udledninger vil stige med 13 procent fra 2010 til 2030 – i stedet for at falde med de næsten 45 procent, som er nødvendigt for at holde middeltemperaturstigningen nede på 1,5 grader. Det, vi officielt står tilbage med efter COP26, er følgende:

• Alle lande skal inden udgangen af 2022 opdatere og styrke deres nationale klimamål, så temperaturstigningerne kan holdes inden for Parisaftalens 1,5-2 grader Celsius.
• Man erkender, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, kræver det massive reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
• Hvis målet om 1,5 grader skal sikres, da skal udledningen af CO2 mindskes med 45 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2010 og nå et netto-0 omkring 2050.
• Landene opfordres til at skrue op for ren energi og ned for kulkraftværker, som ikke kan indfange CO2. Det samme med ineffektive subsidier til fossile brændsler.
• De rige lande lover at fordoble finansieringen til klimatilpasning i forhold til 2019-niveauet inden 2025. Der udestår stadig omkring 20 milliarder dollar årligt.
• Den omstridte artikel 6 fra Parisaftalen om køb og salg af CO2-reduktioner lande imellem er afsluttet. Aftalen begrænser muligheden for, at reduktioner fremover kan tælles dobbelt.
• Det understreges, at der er brug for at mobilisere flere penge til klimabistand for at nå målet om 100 milliarder dollar om året til u-landene i årene 2020-2025.
• Landene er ikke enige om en klar plan for finansiering af “tab og skader” forårsaget af klimaforandringer i u-lande, hvilket disse ellers ønskede.

Og den korte udgave: Det ser rigtig skidt ud for klimaet her på Jorden. Om man så vil indse det eller ej.

I sandhed “En Ubehagelig Sandhed”…

28. november 2021

---

Læserbrev 

* “Afværge på Øst-Rønland”

“Kommentar til Jørgen Nørby (V) og redaktør Lars Kamstrups udtalelser i Lemvig Folkeblad.

Jeg syntes, det er hysterisk af formanden for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V), når han kalder det for vanvittigt at ophæve kravet om afværge-pumpning på Øst-Rønland. Man stopper jo ikke – man flytter blot ansvaret og betalingen til Region Midtjylland.

Selvfølgelig skal afværge foranstaltningerne ikke stoppe – der ligger meget mere gift (end de 40.000 tons) på Øst-Rønland. Men Jørgen Nørby glemmer, at han selv har været med til at frikende Cheminova/Forskningsfonden i 2016, for yderligere oprensning, på Øst-Rønland.

Det samme mener jeg om udtalelsen om, ”at forureneren skal betale”. Region Midtjylland har selv været med til at frikende forureneren for ansvar og yderligere oprydning/afværge.

Og FMC Cheminova har intet med det her at gøre – de har ingen forpligtigelse i forhold til forureningen i undergrunden på Rønland. Den ligger nu 100% hos Region Midtjylland.

Jørgen Nørby glemmer, at han selv i 2016 (som før skrevet) frifandt forureneren, da de lod Århus Universitets Forskningsfond slippe fri af sine hæftelser/påbud (1981+82) på Svovldepoterne – på trods af at de vidste, at der lå yderligere 40.000 tons remanens/organik, som var løbet ud af de bundløse svovldepoter.

Det er disse 40.000 tons organik, som man afværge-pumper på i dag. Så Regionen ligger, som den har redt. Region Midtjylland skulle aldrig have givet Forskningsfonden lov at slippe, før de havde ryddet op på Øst-Rønland.

Jeg er rystet over at skulle være vidende til sådan en gang dobbeltmoral eller politisk sjusk. Vi prøvede i 2016 at advare Regionen om, at denne situation kunne opstå.

– Der er jo ingen gift tilbage på Øst-Rønland, sagde Regionen dengang. I mellemtiden har de indrømmet, at de var fuldt bevidste om de 40.000 tons. Og nu skriger de så på, at staten skal betale.

Det er simpelthen noget sjusk – og kammerateri med Forskningsfonden – hvis staten skal til at betale for dette også. Blot fordi Region Midtjylland skulle tækkes Forskningsfonden. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen, 

Thyborøn – Harboøre Tange”

---

* Miljøkorsridderen fra Thyborøn

---

* En værdig Ridder af Dannebrog

Rav-Aage fra Thyborøn fik sit ridderkors som Danmarks nok første miljøforkæmper nogensinde. Han fik det for sin utrættelige kamp mod giftforureningen fra Cheminova på Harboøre Tange.

Det blev en kamp, der var op ad bakke fra første dag af. En kamp, der gjorde ham upopulær hos de fleste af beboerne i det lille bysamfund Thyborøn, hvor mange tjente deres udkomme på netop Cheminova fabrikken. Egnens eneste større arbejdsplads.

Trods alle vanskeligheder kæmpede Rav-Aage ufortrødent videre. Det var en kamp, der måtte kæmpes, og der var ikke andre end ham til at kæmpe den. Kampen tærede på kræfterne og bød på konflikter med såvel lokale beboere som nationale myndigheder, der havde en ganske anden dagsorden end Rav-Aage.

Men det var også en kamp, der blev bemærket på stenbroen langt fra Thyborøn. Helt inde på Amalienborg havde man fået øje på den seje vestjyde, som ene mand kæmpede mod overmagten – for miljøets skyld. Det arbejde valgte kongehuset i 1995 at honorere med ridderkorset til Rav-Aage.

Forleden, godt et kvart århundrede senere, ankom så endnu et ridderkors til Thyborøn. Denne gang var det Rav-Aages søn og arvtageren Bjarne Hansen, som blev den glade modtager. Bjarne har ufortrødent fortsat sin faders kamp mod giftforureningen, og det mente dronning Margrethe måtte belønnes med endnu et ridderkors til Thyborøn.

Et kæmpestort tillykke herfra. Ingen, gentager ingen, kan have fortjent det mere end Bjarne. De fleste bliver Ridder af Dannebrog efter i mange år at have bestridt et vellønnet embede. Bjarne får sit ridderkors uden nogensinde at have fået en krone for sin imponerende kamp for miljøet.

Der for øvrigt inden ridderkorset havde resulteret i, at et 3-cifret millionbeløb kom på finansloven. Øremærket til oprensning efter Cheminova.

En kæmpe Tommel Op til Thyborøn!

28. november 2021

---

* Prehn presser på

Det virker efterhånden, som om Socialdemokratiet nu kæmper med Venstre om at være dem, der kan ødelægge mest muligt dansk miljø på kortest mulig tid. Eksemplerne er mange og svære at komme uden om.

Således kritiserer Danmarks fiskeriminister Rasmus Prehn (S) nu Storbritannien for at ville forbyde bundtrawl. Han kalder det for både “uacceptabelt” og “i strid med vores aftale”. Sådan lyder ordene fra Rasmus Prehn i et interview med den britiske avis The Guardian, der er kendt for at være mere på miljøets side end de fleste andre medier.

Baggrunden for de voldsomme udfald fra Rasmus Prehn er, at Storbritannien vil forbyde brugen af bundtrawl på Doggerbanke. Og ifølge den danske minister er sådanne planer i strid med den fiskeriaftale, som blev indgået i forbindelse med Brexit, hvor Storbritannien som bekendt udtrådte af EU.

– Brexit-aftalen sikrer fuld adgang (for EU-fartøjer, red.) til at fiske i Storbritanniens farvande frem til 2026. Derfor er det selvfølgelig et stort problem for os, hvis den britiske regering vil ændre det. Vi finder det uacceptabelt og i strid med vores aftale, siger Rasmus Prehn.

Ifølge Rasmus Prehn vil et forbud mod brugen af bundtrawl forværre den situation, som danske fiskere befinder sig, da deres forhold allerede er vanskeliggjort af Storbritanniens udtræden af EU. Vi mistede jo i den forbindelse gammelt dansk fiskevand i engelsk territorialfarvand.

Rasmus Prehn nævner ikke et eneste ord om, at et forbud mod bundtrawl jo også kunne forbedre situationen og fiskebestanden ude på Doggerbanke. Til gavn for alle lande, der fisker herude. Ikke et eneste ord. Han tænker sikkert end ikke tanken.

Så tommel op til Storbritannien for at være mere på forkant med miljøet, end Danmark nok nogensinde bliver.

21. november 2021

* Gennembrud for tamtorsken

Det kommer næsten som kaldet – efter at østersøtorskens skæbne nu synes beseglet.

Efter fire års tilløb er det endelig lykkedes den norsk beliggende, men dansk finansierede opdrætsvirksomhed Norcod at levere de første tamtorsk. Som man vel må kalde dem, jævnfør tamlaksene.

Norcod er stiftet af den danske seafoodkoncern Sirena Group, der også markedsfører den opdrættede torsk fra de norske kyster. Norcod kunne i forgangne august meddele sine ejere og aktionærer, at nu var produktionen endelig kommet godt i gang. Det var en melding, som straks kunne aflæses på tallene i regnskabet for tredje kvartal i det børsnoterede selskab.

Omsætningen er dog stadig beskeden. Som følge af produktionen af 345 ton torsk i kvartalet er omsætningen steget til 15,9 mio. NOK, og målsætningen er samlet set at ramme 5.000 ton torsk fra første hold af 2,4 millioner ungtorsk i løbet af første kvartal af 2022.

Norcod melder i regnskabsmeddelelsen om to måneders forsinkelse i planerne som følge af høj havtemperatur i sommer. Virksomhedens overordnede målsætning er at nå en produktionskapacitet på 25.000 ton torsk om året i 2025.

I tredje kvartal af 2021 lander bundlinjen på beskedne minus 6,7 mio. NOK og et samlet underskud i årets tre første kvartaler på 26,4 mio. NOK. Norcod forventer en klar bedring i resultaterne i fjerde kvartal, efterhånden som produktionen stiger.

Og der er store forventninger til fremtiden i selskabets seneste udmeldinger. Således peger selskabet på, at man vil kunne levere opdrættede laks året rundt – modsat det mere sæsonbaserede erhvervsfiskeri.

I sommer købte danske Atrha Kapitalforvaltning med 600 velhaverfamilier bag sig derfor yderligere op i det norske torskeselskab. De satte sig dengang på næsten en tredjedel af aktierne. Norcod blev børsnoteret i Oslo sidste år og aktiekursen er de seneste tre måneder steget med knap 9 pct.

Det skal blive spændende at se, om udryddelsen af den vilde torsk skal bane vejen for tamtorsken. Rigtig trist, hvis det skulle gå så galt.

21. november 2021

* Østersø-torskens skæbne beseglet

Det blev til et  lille plaster på et stort sår. Således udtrykte fødevareminister Rasmus Prehn (S) resultatet af forhandlingerne om østersøtorskens fremtid.

Efter et sidste døgns forhandlinger blandt EU’s fiskeriministre blev der indgået en aftale om næste års fiskekvoter i Østersøen. Næste års kvoter for fiskeriet i Østersøen blev medio oktober forhandlet endeligt på plads med EU’s fiskeriministre. Med forskernes miljøalarm i baghovedet havde EU spillet historisk lavt ud.

Inden forhandlingerne var der fra EU’s side lagt op til historisk lave kvoter for blandt andet torsk på grund af den pressede bestand i Østersøen. Dette var beskrevet i en rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd.

Oprindeligt var den danske torskekvote lagt op til at blive 92 pct. lavere end sidste år, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for danske Østersøfiskere. Efter natlige forhandlinger endte Danmark med en reduktion på 88 pct.

– Det er en meget trist situation. Forskerne beskriver, hvordan Østersøen har det historisk dårligt, og meldingen har været klar hele vejen igennem: Vi er nødt til at gøre noget nu. Det betyder desværre, at vi kommer hjem med meget små kvoter på blandt andet vestsild og torsk i den vestlige Østersø, og de er kun til bifangster.

– Som et lille plaster på et stort sår lykkedes det os dog at hente lidt flere torsk hjem, end hvad der var udsigt til i Kommissionens forslag, sagde fødevareminister Rasmus Prehn.

21. november 2021

* Midnats-makreller

I løbet af natten var der mange forskellige emner til diskussion på forhandlingsbordet. Et af dem var Irlands overraskende forslag om at tage en del af den danske makrelkvote. Det krævede lange og svære forhandlinger at feje forslaget af bordet.

– Det har været svære og til tider kaotiske forhandlinger. Sent om natten blev vi udsat for et bagholdsangreb fra Irland, der pludselig ville have andel i vores makreller i Nordsøen. Et mystisk og utidigt angreb, som jeg sammen med mine dygtige medarbejdere på bedste vis fik afværget.

– Nu har vi det samlede resultat, og vi er nødt til at kigge fremad, så fiskerne i Østersøen kan få en afklaring. Der er brug for, at vi omstiller til et mere bæredygtigt fiskeri i Østersøen, hvis vi i fremtiden skal have fisk i Østersøen, sagde fiskeriminister Rasmus Prehn.

Ministeren vil på baggrund af de lave kvoter drøfte situationen med Folketingets partier for at se på, hvordan de fiskere, der vil få det vanskeligt, kan blive hjulpet godt videre. Ministeren vil snarest komme med en handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen.

Det bliver en plan, der blandt andet vil indebære mulighed ophugning af dele af fiskerflåden. Altså en endelig udtagning af hidtil aktive fiskebåde. Samt udvikling af nye bæredygtige redskaber til fiskeri.

Lidt sent nu, hvor torsken jo er ved at være udryddet i det meste af Østersøen…

21. november 2021

* Faktaboks om Østersøtorsken

EU kvoter i Østersøen i 2022 med særlig interesse for Danmark generelt og danske lystfiskere specielt. Således er det første gang nogensinde, at det rekreative fiskeri efter laks er blevet pålagt restriktioner:

• Torsk i den vestlige Østersø: 489 tons til bifangst (-88 pct. i forhold til 2021 og nyt at kun til bifangst, oprindeligt forslag var -92 pct.)
• Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (Uændret i forhold til 2021, oprindeligt forslag uændret)
• Rødspætte: 9.050 tons (+25 pct. i forhold til 2021, +25 pct. i forhold til oprindeligt forslag)
• Vestsild: 788 tons til bifangst (-50 pct. i forhold til 2021 og nyt at kun til bifangst, oprindeligt forslag uændret)
• Brisling: 251.943 tons (+13 pct. i forhold til 2021, +13 pct. i forhold til oprindeligt forslag)
• Laks: 63.811 styk, kun til bifangst i områder, hvor Danmark fisker (-33 pct. og nyt kun til bifangst, oprindeligt forslag uændret) 
• Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2022 må der tages 1 torsk med hjem pr. dag. Kun rekreativt fiskeri efter torsk ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden fra 15. januar til 31. marts vil der være fuldstændigt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. (I 2021 har det været muligt at tage fem torsk med hjem pr. dag, dog kun to i lukkeperioden).
• Lukkeperiode (område 24):  Fra den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med visse begrænsede undtagelser, særligt for små fartøjer, som blandt andet fisker med garn. (Dette er uændret i forhold til 2021.)
• Rekreativt fiskeri efter laks: I 2022 må der hjemtages en fedtfinneklippet laks pr. dag pr. person. Det er nyt, at der er restriktioner i det rekreative fiskeri efter laks.
• Lukkeperiode (område 22 og 23): Fra 15. januar til 31. marts er der helt lukket for fiskeri, dog med visse begrænsede undtagelser, særligt for små fartøjer, som blandt andet fisker med garn. Det er en udvidelse af lukkeperioden med 14 dage i forhold til 2021.

21. november 2021

* Tusindvis af ørreder undsluppet fra Musholm

Så gik det galt igen på Musholm havbrug. På samme årstid som normalt. Det er nemlig nu, man bugserer netbure og slagter tamørreder. Nu, julesalget står for døren.

Op mod 3.000 tamørreder undslap således først på måneden fra Musholm havbrug. Og som det oftest er tilfældet, så var lokale lystfiskere de første til at rapportere om de mange undslupne tamfisk, der i snit vejer to kilo stykket. De udgør dog kun en lille del af det samlede antal fisk hos Musholm.

Men de var “økologiske”, som Musholm selv kalder dem. Opdrættet hos Bisserup Havbrug, der tidligere har brillieret med deres afgiftede malakitgrønne fisk fra Jylland.

Det var disse fisk, der ved seneste folketingsvalg var med til at vippe Alternativet af den politiske pind. Det var nemlig de alternative, som af stadig uransagelige årsager opstillede indehaveren af Bisserup Havbrug som deres folketingskandidat.

Det slap de som bekendt ikke godt fra. Set udefra lignede det et kollektivt selvmord og blev i hvert fald begyndelsen på enden for et parti, der fra starten ville være det grønneste af dem alle. Men som i stedet afgik ved en selvforskyldt giftdød – forårsaget af malakitgrønt fra jyske dambrug.

De undslupne “økologiske” ørreder skaber potentielt endnu større problemer end ellers, da de fleste andre af Musholms ørreder kun dyrkes for rognens skyld og derfor er sterile hunner. De såkaldte “all females” eller “kun hunner”. De nu undslupne økologiske ørreder må formodes at være både hanner og hunner og derfor i stand til at formere sig. Eller i hvert fald gøre et forsøg herpå.

Det skaber et nyt problem, når og hvis de bliver kønsmodne. De vil da søge op i det nærmeste vandløb for at gyde – typisk på de samme gydebanker, som de naturligt hjemmehørende havørreder benytter sig af.

Men da regnbueørreder er forårsgydere, kan der typisk ske det, at de graver allerede lagte havørredæg op for selv at lægge deres egne. Vore hjemlige havørreder er jo vintergydere, hvorimod de introducerede og undslupne regnbueørreder er forårsgydere.

På nettet kan man finde amatørvideooptagelser af regnbueørreder, der gyder i vandløb på Vestsjælland. Tilbage i 2017 slap flere end 20.000 regnbueørreder ud ved et udslip fra samme Musholm. Havbruget bekostede dengang selv en undersøgelse, som viste, at det store udslip ikke havde negativ indflydelse på de omkringliggende vandløb.

Der har dog været sået tvivl om denne undersøgelse. Det er aldrig godt, når nogen undersøger sig selv. Og får betaling fra dem, de undersøger. Med DHI og deres undersøgelse af kvælstofudslippet fra havnebranden i Fredericia som et velkendt eksempel.

14. november 2021

* (Heart)Breaking News from Hjarnø

Vestre Landsret afgjorde for ganske nylig, at retssagen mod Hjarnø Havbrug alligevel kan fortsætte. Også uden de 77 ringbind med originale dokumenter, som forsvandt sporløst fra Sydøstjyllands Politis varetægt i Horsens.

På retssprog, så har Vestre Landsret dermed stadfæstet byrettens dom fra Horsens. Sagen fortsætter nu sin gang – stadig med de 190 millioner konfiskationskroner på spil. Det er den anslåede pris for at have produceret op mod fire gange så mange fisk, som Hjarnø Havbrug havde miljøgodkendelse til. Og dermed forurenet Lillebælt fire gange så meget som tilladt.

Dette i det ellers stort opsatte KOMBI-projekt, som var støttet med 8,9 millioner kroner af Esben Lunde Larsens (V) daværende Miljøstyrelse. Sådan lød det glade budskab dengang – fra Miljøstyrelsens egen mund:

“Hjarnø Havbrug vil konkret udvikle storskala opdræt af muslinger og tang til en kvælstofneutral udvidelse af havbrugsproduktionen. Det særlige kombinationsopdræt vil både give en forøget fiskeproduktion og en betydelig produktion af tang og muslinger til forbrugerne og videre forarbejdning til foder til dyr.”

Det blev imidlertid kun til flere fisk og mere forurening. Samt altså adskillige ture i retten.

Landsretten har nu besluttet, at et eksisterende ekstrakt fyldende 11 nye ringbind godt kan lægges til grund for sagen. 11 ringbind indeholdende de vigtigste oplysninger fra de oprindelige 77 ringbind. Så sagen forhåbentlig snart kan få sin afslutning.

“KOMBI” projektet

14. november 2021

* Randers Byråd om Gudenåens fremtid

Hyperaktuelt nu her op til kommunalvalget, hvor Gudenåens fremtid endnu ikke er lagt fast. Trist bare, at borgmesteren i Laksens By Randers hellere vil kæmpe for bevarelsen af den kunstige Tange Sø i stedet for befrielsen af landets længste å og eneste flod, Gudenåen.

Her er, hvad der skete den 8. marts i år, da Randers Byråd skulle stemme om Gudenfloden og dens fremtid – hvis den da ellers har nogen:

---

“Et forslag fra borgmesteren (Torben Hansen, red.) om at:

Randers Kommune kan som udgangspunkt tilslutte sig den foreslåede sluttekst.

Randers Kommune skal samtidigt tilkendegive, at det er helt afgørende :

• at passageløsningen understøtter det biodiversitetsmæssige potentiale, der er knyttet til Gudenåen, herunder selvreproducerende fiskebestande
• at passageløsningen tilgodeser og understøtter de krævede kvalitetsparametre, som ligger til grund for målopfyldelsen om god økologisk tilstand.
• at eventuel anvendelse af spunsning i en passageløsning bør minimeres mest muligt, og at omløbet prioriteres etableres ved et gravet, naturlig slynget vandløbsforløb, der samtidig understøtter de naturmæssige og rekreative værdier i området.

– blev godkendt med 28 stemmer for og 2 stemmer imod. 

Imod stemte Enhedslisten og Beboerlisten.

Et ændringsforslag fra Henrik Leth (A) om:

• Som første prioritet ønsker Randers Kommune en fritløbende Gudenå i den oprindelige ådal skabt af istiden. Denne løsning vil opfylde Vandrammedirektivet og løfte områdets natur værdig til glæde for nuværende og kommende generationer.
• Gudenåcentralens bygninger og anlæg omdannes til museum og oplevelsescenter.
• Kan der ikke opnås tilslutning til den naturlige genopretning af Gudenåen, anbefaler Randers Kommune et langt omløb, der skal sikre opfyldelsen af Vandrammedirektivet i både Gudenåen og Tange Å.

– blev forkastet med 11 stemmer for og 18 stemmer imod. For stemte Henrik Leth (A), Anker Boye (A), Iben Sønderup (A), Henning Jensen Nyhuus (A), Katrine Fruelund (V), Lars Søgaard (V), Det Radikale Venstre, Beboerlisten, Socialistisk Folkeparti, Velfærdslisten, Enhedslisten.

Karen Lagoni (A) undlod at stemme.

Anders Buhl-Christensen (V) var fraværende.

---

Du kan læse hele dagsordenen her, hvis du har tid og lyst:

https://dagsordener.randers.dk/pdf/GetDagsorden/17a4130d-d3fa-4b0e-8d10-3c3ecf83fa83

Gudenåen er punkt 106 på dagsordenen.

14. november 2021

---

---

* Det er ikke ufarligt at dyrke muslinger

En 50-årig polsk mand mistede livet, efter at han den 3. november var faldet over bord fra en båd i Limfjorden. Manden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor han var indlagt til sin nylige død.

Manden var kraftigt nedkølet efter angiveligt at have ligget i det kolde vand i flere timer. Han sejlede alene ud fra Nykøbing Mors tirsdag formiddag ved 10-tiden. Først ved 17-tiden samme dag blev han fundet. Hans arbejdskammerater var blevet bekymret, da han ikke var vendt tilbage.

Den polske mand var ansat ved den lokale virksomhed Seafood Limfjord. Det var hans arbejdsgiver, der fandt ham. Ejeren af Seafood Limfjorden, der sejlede ud og fandt manden liggende livløs i vandet. Da ulykken indtraf, mens manden var på arbejde til søs, er det Søfartsstyrelsen, som har overtaget sagen. Ikke som ellers normalt Arbejdstilsynet.

Den polske mand var tilsyneladende sejlet ud til nogle liner, hvorpå hænger muslinger under flydende bøjer. Linemuslinger også kaldet. Det formodes, at det var disse liner, han ville kontrollere eller reparere, Det skal Søfartsstyrelsen nu forsøge at klarlægge.

Det er så vidt vides det andet dødsfald, som muslingebranchen har oplevet. Ganske meget, når man betænker, hvor få der er ansat i denne branche.

14. november 2021

* 80.000 laks døde i algeblomst ud for Irland

For nylig døde op mod 80.000 tamlaks i burene ud for Irland. Kvalt i en stor opblomstring af alger, hvis tilstedeværelse tillægges høje vandtemperaturer og/eller en ekstraordinært stor forekomst af næringssalte.

Det vækker mindelser om tilsvarende hændelser herhjemme – eksempelvis i Horsens Fjord, som i et halvt århundrede har modtaget massive mængder af totalt urenset spildevand fra havbrugene ved blandt andet Hjarnø. 

Da er der basis for algeblomst, iltsvind og fiskedød. Og det var præcis, hvad der skete i december 2019, hvor furealgen Chatonella pludselig blomstrede op og dræbte mange tusinde regnbueørreder i netop Horsens Fjord. Lige op til jul.

En hændelse, som branchen hurtigt bortforklarede med en forunderlig og fantasifuld historie om Chatonella, der målbevidst havde arbejdet sig sydover fra Skagerak over Kattegat til Lillebælt – uden at nogen havde set noget til den undervejs – for så til sidst at eksplodere ud for Horsens Fjord.

I det kolde vintervand i et farvand, der gennem et halvt århundrede har modtaget totalt urenset spildevand fra områdets mange havbrug.

Et rent slaraffenland for de lokale Chatonella-alger, som her så deres snit til at slå til. Læs meget mere om Chatonella, der netop nu er ved at nå sin yndlingstemperatur.

14. november 2021

* BLAK mod havplanen

Den 28. oktober havde Miljøforeningen BLAK den helt store tegnebog fremme. Det resulterede i nedenstående helsides annonce i Morgenavisen Jyllands-Posten.

En annonce, som peger på nogle af de yderst kritisable forhold, der finder sted inden for dansk miljøforvaltning generelt – og erhvervsminister Simon Kollerups (S) nye havplan specielt. Som citerer kendte forskere for deres skeptiske holdning til havplanen.

Simon Kollerup (S) planlægger således at udlægge knap 5.000 km2 til forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab. Igennem de næste ti år. Et område næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster. Tilsammen.

Til stor skade for miljøet, der allerede gisper efter vejret. Men til økonomisk gavn for en lille håndfuld spillere såsom canadiske WSP, Hedeselskabets Blå Biomasse, nordjyske Vilsund Blue og Wittrup brødrene fra Horsens.

Tilsammen vil disse aktører plastre vore fjorde og kystnære områder til, så vi andre knapt kan sejle eller fiske der i de kommende ti år, som Kollerups havplan løber over.

Det skal vi andre naturligvis ikke finde os i.

Det er ikke hans eller deres hav.

Det er vores.

---

---

* De få vindere

Det er heldigvis ikke gået upåagtet hen, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) har begavet sig selv, sine erhvervsvenner og hele Danmark med en havplan for de næste ti år.

Havplanen udlægger næsten 5.000 km2 af det danske havterrirorium – primært følsomme indvande – til forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab. Dette kun til glæde for en lille håndfuld virksomheder med canadiske WSP, Hedeselskabets Blå Biomasse, nordjyske Vilsund Blue og Wittrup brødrene fra Horsens i spidsen.

Alle andre må lide under de pladskrævende og miljøskadende aktiviteter, der specielt går ud over rekreative brugere af de samme havområder. Det være sig sejlsportsfolk, kajakroere, lystfiskere og fritidsfiskere. De må fremover sno sig ind og ud mellem de gigantiske opdrætsanlæg, som kommer til at fylde vore fjorde og besværliggøre al sejlads – hvis ikke ligefrem umuliggøre den mange steder.

Slut med at krydse op mod vinden i sit sejlskib. Det vil der simplethen ikke være plads til mange steder. Enkelte steder er det allerede i dag så galt, at sejlskibene undgår dem helt. Eller må stryge sejlene og passere de kilometerlange muslingeanlæg for motorkraft.

Lidet attraktivt for sejlende udefra, som ellers hidtil har været et aktiv for den lokale turistbranche.

6. november 2019

* Længe lokale protester

I foråret 2021 blev der afholdt to større møder omkring muslinger i Skive ved Limfjorden. Her blev der informeret om nuværende aktiviteter og de igangværende planer for opdræt af muslinger.

Lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening (DN) med sæde omkring Limfjorden har således længe peget på det helt urimelige og uholdbare i Simon Kollerups (S) havplan og dens milliarder af forurenende muslinger. Nu er de lokale protester nået højere op i systemet – så højt, at DN sammen med Danmarks Idrætsforbund har måttet forfatte en protestskrivelse til fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Det var Prehn, der tidligere på året stillede ansøgninger om nye opdrætsanlæg og nye kulturbanker i bero. Dette efter en sand flom af nye ansøgninger om nye kulturbanker til udvidet muslingeskrab. Og samme Prehn, der efterfølgende skal beslutte, om man skal gøre blåmuslinger til de nye svin i vore allerede forurenede fjordområder.

Man kan desværre frygte det værste med en socialdemokrat ved roret. Rasmus Prehns forgænger på ministerposten, Mogens Jensen (S), nåede i sin korte ministertid at tildele svineerhvervet et trecifret millionbeløb. Så de kan producere endnu flere svin. Og endnu mere gylle. Ikke mindst til Limfjorden.

Men så kom ministeren jo også selv fra svineøen over alle svineøer i Limfjorden – Mors. Hvor man aldrig har kunnet få svin nok. Og alligevel var det som bekendt minken, der blev Store Mogens’ skæbne.

Rasmus Prehn kommer ikke fra Mors, så vi kan forsigtigt håbe på klogere beslutninger fra den side. Meget forsigtigt.

6. november 2019

* DN og DIF udsender fælles skrivelse 

6. november 2019

* DN og DIF’s anbefalinger til ministeren

Citat slut. Så vidt så godt. Dejligt, at store og landsdækkende interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Idrætsforbund nu tager truslen fra erhvervsminister Simon Kollerups (S) Havplan alvorligt.

Bedre sent end aldrig. Men forhåbentlig ikke for sent. I så fald må vi i de næste ti år leve med, at kystnære områder i de indre danske farvande plastres til med lokalt forurenende muslingefarme. Og at de samme områder igen og igen vil blive pløjet op af altødelæggende muslingeskrab, når de nyanlagte kulturbanker og omplantningsbanker skal “høstes”.

Muslingeopdræt og muslingeskrab har længe været et lovløst område, hvor Fiskeristyrelsen uden videre undersøgelser har kunnet uddele nye tilladelser til venner og bekendte.

6. november 2019

---

* Danmarks Idrætsforbund

Det er ikke hvemsomhelst, Danmarks Naturfredningsforening (DN) er gået sammen med i kampen mod de lokalt forurenende og vildt pladskrævende muslingefarme.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er nemlig Danmarks suverænt største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme rammer og vilkår for både elite- og breddeidrætten. Det er også DIF, som er ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité.

De fleste kender nok bedst DIF for de vidt spændende idrætstilbud, som de 62 specialforbund, mere end 9.000 idrætsforeninger og flere end 470.000 frivillige hver uge skaber for DIF’s knap to millioner medlemmer. Politikerne lytter derfor, når DIF som her giver sin mening til kende.

Så en kæmpestor tommel op til DIF for hjælpen med at dæmme op for det helt ukontrollable muslingeopdræt, der allerede har inficeret store dele af Limfjorden.

Det er der ingen fremtid i. Hverken for miljø eller mennesker.

6. november 2019

---

* – Årets Julegave?

77 ringbind med originale dokumenter fra Hjarnø Havbrug er sporløst forsvundet fra Sydøstjyllands Politis varetægt. Politiet aner ikke, hvor de er blevet af. Siger de. Men væk er de. Påstår de.

Denne forsvinden er uhyre bekvem for Hjarnø Havbrugs forsvarere, der nu kræver sagen aflyst. De 11 ringbind, som både forsvarer og anklager stadig råder over, er kopier med uddrag af de oprindelige 77. Men da dette materiale jo er ufældstændigt, og da de manglende ringbind jo kan rumme oplysninger, der kunne komme anklagede til gode, forlanger forsvaret nu sagen aflyst. 

Forsvaret har derfor anket byrettens dom om fortsættelse af sagen til landsretten. I værste fald – i hvert fald for vandmiljøet – slipper Anders Petersen for videre tiltale. Han kan da tage hjem til Hjarnø igen – til hustruen, der i mellemtiden har overtaget ejerskabet – med samtlige de 190 millioner sikkert på familiekontoen.

I så fald har det danske retsvæsen spillet totalt fallit, og politiet må da diske op med en rigtig god forklaring. Bedre end den nuværende, der jo mangler helt. Sagen har ingen fortilfælde. Det er aldrig tidligere sket, at politiet har sat så meget bevismateriale over styr i én enkelt sag. 

Vi venter spændt på landsrettens afgørelse, der jo kan blive årets julegave til Hjarnø Havbrug: 190 millioner kroner.

Fra Sydøstjyllands Politi til Anders Petersen og frue.

Glædelig Jul. From all of us to all of you.

28. oktober 2019

* De første havbrug godkendt

Der findes for nuværende i alt 19 eksisterende havbrug i de indre danske farvande. Nogle af dem ligger ulovligt placeret og søges nu legaliseret. Miljøstyrelsen har til 11 af disse sendt afgørelser om, at der skal igangsættes habitatkonsekvensvurderinger. 

Enten fordi havbrugenes placeringstilladelse vurderes at være udløbet. Eller de vurderes at have en retlig mangel, fordi habitatreglerne ikke har været taget i betragtning. Fordi de ligger for tæt på eller sågar inde i beskyttede Natura 2000-områder, som vi har forpligtet os til at passe ekstra godt på over for EU.

Miljøstyrelsen råder desværre ikke selv over hverken mandskab eller faglig kompetance til disse vurderinger. Styrelsen har derfor hyret Dansk Hydraulisk Institut (DHI) til at lave habitatvurderingerne, hvoraf ingen endnu er afsluttet. Alle 11 rapporter skal dog være færdiggjort inden årets udgang. 

Herudover har Miljøstyrelsen allerede meddelt 3 havbrug, at deres placeringstilladelser er i orden. Der resterer således 5 havbrug, hvis placeringstilladelser Miljøstyrelsen endnu ikke har gennemgået. For disse 5 havbrug vil vurderingerne først kunne færdiggøres i 2022, meddeler Miljøstyrelsen i et svar til Finn Boetius fra Miljøforeningen på Tuse Næs.

DHI får 20 millioner skattekroner for dette arbejde. Det er faldet mange for brystet, at netop DHI fik denne lukrative entreprise, da selvsamme DHI tidligere har ydet konsulentbistand til havbrugsbranchen.

DHI’s Mads Birkeland var således involveret i det fallerede KOMBI-projekt, der netop nu verserer i byretten i Horsens – med krav om konfiskation af 190 millioner kroner tjent på en ulovligt stor produktion af ørreder i Hjarnø Havbrug.

Det er sagen om de forsvundne 77 ringbind med beslaglagte dokumenter fra Hjarnø. Ringbind, som er sporløst forsvundet fra Politiets varetægt. Uden nogen forklaring.

Givet på grund af DHI’s tidligere engagement i KOMBI-projektet er habitatkonsekvensvurderingen af opdrætsanlæg i Horsens Fjord overladt til DTU Aqua professor Kjerulf, der ellers til daglig beskæftiger sig med muslinger i Limfjorden.

Det skal blive spændende at se, hvad de to herrer i fællesskab når frem til.

28. oktober 2019

* “Perler for svin”

For eksakt to år siden bragte jeg dette fyndige indlæg fra den nordjyske klimaforsker og politiker in spe, Theresa Scavenius. Det fortjener at blive bragt endnu engang her i 2021, hvor klimakampen raser endnu mere end i 2019:

“Jamen, se nu her! Sørme om ikke Landbrug & Fødevarer har nedsat et klimapanel med topfolk fra den offentlige klimadebat. Og det er så nu, at vi ikke må være kritiske. Vi skal være glade. Stolte. 

Vi skal glemme, at Landbrug & Fødevarer netop har stået centralt i en kødrapport-skandale på Aarhus Universitet, hvor de direkte gik efter at fordreje en videnskabelig rapport, således at de klimapolitiske anbefalinger så anderledes ud end de burde. At Landbrug & Fødevarer om nogen sidder som ansvarlig for en branche, som er en klimasynder og primær årsag til biodiversitetskrisen.

Ja, det er nu, vi skal klappe i vores små hænder – ligesom når Dansk Industri drysser grønt konfetti udover deres møder og rapporter, som hedder noget med klima, men for 90 procents vedkommende er business as usual: Kortsigtet økonomisk gevinst over miljø, klima og mennesker. 

Og det er da et godt stykke arbejde, at det er lykkedes Landbrug & Fødevarer at samle repræsentanter fra olieindustrien sammen med nogle af landets førende klimaforskere, klimaøkonomer og klimaeksperter til at deltage i panelet. Det giver selvfølgelig god PR, at de kan tage et billede sammen med bl.a. en storsmilende Præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Men hvorfor smiler præsidenten egentlig så meget? Hvad er der i den nuværende situation, som gør hende så glad? Jeg kunne forstå, hvis holdningen var: ’Selvfølgelig deltager DN når Landbrug & Fødevarer inviterer, men grundlæggende er vores udgangspunkt, at der er skyttegravskrig mellem DN og L&F, og den annulleres ikke af, at vi bliver inviteret ind på de bonede gulve på Axeltorv. Så vi har ikke noget at smile af, før vi ser reelle forbedringer i forhold vand, natur, dyr og klimaet.’ 

Men det ser ikke ud til at være indstillingen.

Nå, men hvad skal dette rådgivende klimapanel så lave? Direktør Anne Lawaetz Ahrnung skriver på LinkedIn, at panelet skal komme med ’ideer og løsninger, som de ikke selv har fundet på’. At opgaven er meget ’kompleks’, og at det ikke er nemt at komme i mål.

Undskyld mig! I hvilket år lever direktøren? Det her er det tætteste, man kommer på klassisk klimaskepticisme. Det er blot den nye form for klimaskepticisme, som pakkes ind i gode intentioner – vi ser den alle vegne. Helt grelt bliver det, når Anne Lawaetz tillader sig at manipulere med sandheden og gang på gang udtale, at hun synes det vanskeligt at finde ud af hvad der skal gøres.

Spoiler alert: Det er overhovedet ikke vanskeligt! Din opgave som direktør for Landbrug & Fødevarer er at fremtidssikre en døende branche, hvis forretningsmodel hører det forrige århundrede til – og som kunstigt bliver holdt i live af politisk støtte. Din opgave er at omlægge landbrugets industriproduktion af dyr og mad til at være en produktion, der er 100 procent klima- og naturvenlig, og derudover har en høj dyreetisk standard.

Jeg ved ikke, hvordan møderne foregår i det såkaldte advisery board, men for mig ser det grangiveligt ud som om, at der bliver kastet perler for svin.

Theresa Scavenius”

---

Citat slut. Ovenstående er sakset fra Theresas Facebook-profil og bragt her på siden for eksakt to år siden. Naturligvis med hendes tilladelse. Det er stadig lige tankevækkende og aktuelt, da de to forgangne år blot til fulde dokumenterer, at Scavenius fik ret i sine dystre spådomme.

Det er uhyre lidt, vi hørt fra ovennævnte “advisory board”. Hvis noget overhovedet. Men så er der da gået to år mere uden tiltag, der kunne skade landbruget og dets indtjening. Eller gavne miljø og klima.

Theresa Scavenius er klimaforsker ved Aalborg Universitet og tidligere folketingskandidat for Alternativet, som ved det seneste valg blev halveret. Dette efter en valgkamp, hvor partiet desperat opstillede en storforurenende havbruger som folketingskandidat på Sjælland. En politisk hjerneblødning af de helt store, som Theresa Scavenius dog intet havde med at gøre. 

Det havde derimod partifællen Christian Poll, som efterfølgende selv røg ud af Folketinget med et brag. Med sig fik han det lidet flatterende hashtag #ExitPoll”, der normalt har en helt anden betydning, end det altså fik her.

28. oktober 2019

* Kulturbanker og omplantningsbanker

Joachim Hjerl, som er direktør i den selvejende organisation Havhøst, er den 15. oktober ude med riven efter mig i Politiken. Han mener, jeg blander tingene sammen i mit svar til sportsjournalist Rasmus Bech’s lovprisning af muslinger som klimarigtig spise.

Well, det er vist den anden vej rundt. Da jeg checkede op på Havhøst, stødte jeg hurtigt på en annonce for “Havbondens Muslingesæt”. Formedelst 2.200 kr. kan man erhverve sig et sæt til lineopdræt af muslinger på hobbyplan. Inklusive tovværk, bændel med vægtlodder, samt strømper, hvori muslingerne kan vokse. Sågar en dåse marinerede limfjordsmuslinger er inkluderet i prisen og sættet.

Såvidt så godt. Der er åbenbart penge at tjene for Havhøst her, og fred være med det. Så længe det sker på hobbyplan og i begrænset omfang, er der næppe nogen fare på færde. Med mindre da de gode havbønder ikke passer deres anlæg ordentligt – tilser dem efter storm og blæst samt tager dem op ved islæg. Ellers ender vore fjorde jo med løsrevne liner og anlæg, som vi allerede kender det mange steder fra Limfjorden.

Men lad nu også det ligge. Vi er heldigvis helt enige om, konsummuslinger ikke skal høstes ved miljø-ødelæggende muslingeskrab. Men det er jo desværre præcis det, regeringen lægger op til i sin nye Havplan, hvor næsten 5.000 km2 er udlagt til anlæg af muslingefarme – det være sig linemuslinger eller smartfarms – samt etablering af nye “kulturbanker”, hvor udlagt muslingeyngel fra urentable smartfarms skal vokse sig spisestor og siden skrabes op igen. 

Samt det seneste skud på stammen: De såkaldte “omplantningsbanker”, hvor allerede én gang skrabte undermålssmuslinger flyttes til nye kunstige banker, hvor de så efterfølgende skrabes endnu en gang. Når de er blevet store nok. To gange skrab med dobbelt ødelæggelse af bundmiljøet. Og dobbelt klimaaftryk. Hvad går der ikke af forurenende dieselolie til to gange skrab af en enkelt musling til konsum?

Kulturbanker og omplantningsbanker er rigtigt gode eksempler på, hvordan vi i Danmark er i fuld gang med at “opdyrke” eller rettere ødelægge den havbund, som vore politikere ellers har lovet at frede, så den kan komme til sig selv igen. Så det livgivende ålegræs atter kan vinde indpas i vore farvande og de forsvundne fisk vende tilbage igen.

Det kommer imidlertid aldrig til at ske med regeringens nye Havplan, der som sagt har udlagt næsten 5.000 km2 af vore indre farvande til lokalt forurenende muslingeopdræt og altødelæggende muslingeskrab. Et areal næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster, som skal gennemskrabes af tunge muslingeskovle de næste ti år.

Det er klimaaftryk, der vil noget. Rigtig mange tons CO2, der på denne måde kommer til at belaste klimaet, hvis havplanen tvinges igennem.

21. oktober 2021

* Linemuslinger forurener også

Joachim Hjerl springer i sit indlæg let hen over, at linemuslinger som dem, Havhøst nu sælger produktionsudstyr til, rent faktisk også forurener deres omgivelser lokalt. For hvert kg kvælstof, der kan høstes med linemuslinger, havner et andet kg kvælstof på bunden under anlægget som ekskrementer. Indsamlet og frafiltreret af muslingerne fra et stort vandområde.

For muslinger renser ikke kun. De har jo også en fordøjelse som enhver anden levende organisme. Og udskiller ekskrementer undervejs. En simpel kendsgerning, der tydeligvis kommer helt bag på mange. Eller som man har valgt at lukke øjnene for.

Men så længe man dyrker sine linemuslinger på hobbyplan – eksempelvis med nævnte “Havbondens Muslingesæt” – og ellers passer sit anlæg ordentligt, så er der næppe den store skade sket.

Med mindre naturligvis vore kystnære områder med tiden fyldes op med nye hobbymuslinger fra Havhøst. Så andre naturbrugere kan få svært ved at komme til. Som det jo er tilfældet længere til søs med industriopdrættet, der allerede nu ligger og blokerer skibsfarten og den rekreative sejlads.

Men Havbondens Muslingesæt, som sælges af Havhøst, er desværre med til at udviske forskellen mellem det harmløse hobbyopdræt og den ødelæggende muslingeindustri, der meget langt fra er “verdens mest bæredygtige fødevareproduktion”, som Hjerl frejdigt påstår. Man er nødt til at se på både produktionsform og høstmetoder, før det klima-regnestykke kan gøres endeligt op. 

Klimaaftrykket fra en musling afhænger jo helt af, om naturen selv har produceret den og man som menneske blot har samlet den op. Med det mindst tænkelige klimaaftryk. Eller om den har hængt i overfladen på en line under en bøje, sammen med en milliard andre muslinger, og herfra kvalt fjordbunden med nedsynkende ekskrementer. Som tilfældet allerede er i Skive Fjord. Eller om den er skrabt på en kunstigt anlagt kulturbanke eller sågar omplantningsbanke – af en muslingekutter med overdimensioneret motorkraft. 

Det er de færreste danskere, som i dag kender forskel på sankemuslinger, skrabemuslinger, linemuslinger, miljømuslinger, kulturmuslinger, omplantningsmuslinger og klimamuslinger. Samt nu senest også hobbymuslinger. Selv om det er én og samme art: Vor hjemlige blåmusling Mytilus edulis. Det forvirrer begreberne og dem, der spiser muslingerne. Tilsyneladende også nogle af producenterne selv.

Der forestår således en masse oplysningsvirksomhed, som vi forhåbentlig i fælleskab kan være aktivt medvirkende til. Det drejer sig om ganske andet og meget mere end at sælge udstyr til hobbyopdræt af linemuslinger.

---

Uvist af hvilken årsag valgte Politiken ikke at bringe mit svar på indlægget fra Havhøst. Det kom måske ubehagelig tæt på sandheden om muslinger og muslingeopdræt. Om de nære relationer mellem Havhøst og det kommercielle muslingeopdræt. Og den sunde skepsis, som Concito’s klimadatabase nødvendigvis skal tages med.

Hvem ved. Det gør de kun på Politikens debatredaktion.

21. oktober 2021

* “Klima-muslinger”

Som det fremgår af mit “Læserbrev til Politiken” længere nede på denne side, så er der nu ikke kun gået “miljø” i de danske blåmuslinger. Nu er der også gået “klima” i dem.

Begge dele passer fint ind i den populære, men desværre kun halve sandhed om, at muslinger renser vandet, er gode for miljøet og nu sågar også er blevet klimarigtige. Det er de blevet, efter af de er kommet med i tænketanken Concito’s såkaldte “klimadatabase”, hvor de ligger helt i bund, hvad klimaaftryk angår.

Ja, det er end ikke den halve sandhed. Faktisk er det kun en tredjedel af sandheden, at muslinger kan rense vandet. Kun en tredjedel af de frafiltrerede næringsstoffer – primært kvælstof og fosfor – kan optages i muslingerne og siden høstes. En anden tredjedel havner på bunden under og omkring anlæggene, hvor de medføre iltsvind og frigivelse af yderligere næringsstoffer fra bunden. Den sidste tredjedel passerer delvis fordøjet gennem muslingerne.

Denne sidste tredjedel kaldes ofte for “muslingernes mørketal”, idet man har svært ved at sætte tal på den mer-forurening, som de delvis nedbrudte alger sandsynligvis resulterer i.

Forholdet mellem kvælstof og fosfor i denne “substral”, som den også er blevet kaldt, er nemlig ikke det samme som før i det omgivende vand. Den delvise fordøjelse har gjort den sidste tredjedel mere biotilgængelig end den var ude i vandet – før turen gennem muslingerne.

Concito’s klimadatabase lister rå muslinger som en af de fødevarer, der har det suverænt laveste klimaaftryk. Og det er da også fuldstændig rigtigt, hvis man ser på rå muslinger, der er sanket ved håndkraft. Det er desværre blot ikke dem, der havner ude hos ret mange forbrugere. Langt de fleste er nemlig skrabt fra store kuttere, som trækker tunge skovle hen over bunden, der efterlades gold og livløs.

I Limfjorden er næsten alle muslingekuttere i dag monteret med ulovligt kraftige motorer, hvis store forbrug af dieselolie uundgåeligt øger klimabelastningen fra dette “fiskeri”. De store motorer øger tilsvarende muligheden for brug af tunge redskaber, som effektivt kan pløje sig gennem de få stenfyldte områder, der i dag er tilbage.

En stor del af “fangsten” ved muslingeskrab består derfor af sten, som efterfølgende ikke længere ligger på bunden. Den kendsgerning er heller ikke med i klimaregnskabet fra Concito.

Hvis store klimadatabase i tilgift til muslinger og østers rummer eksotiske fødevarer som “bækforel, rå”.

– Hvad mon det er for en fisk, Concito?

21. oktober 2021

* Mörrums Kronolaxfiske digitaliserer

På et af Blekinges smukkeste steder ligger Mörrumsån, der tiltrækker sportsfiskere fra mange lande. Senest har Mörrums Kronolaxfiske styrket sin position som en attraktiv oplevelse og interessant besøgsmål. 

Hvert år besøger mindst 250.000 mennesker Mörrum.  En kvart million besøgende. I et normalt år har Mörrums Kronolaxfisket 15.000 fiskedage med fiskere fra op mod 20 forskellige nationer.

Mörrums Kronolaxfiske i Blekinge har en stolt historie, der begyndte tilbage i 1941. Ud over den fiskeriforvaltning og forskning, der løbende udføres, tilbydes besøgende en restaurant, indkvartering, grejbutik, udstilling om laksefiskeriets historie, akvarium, studiebesøg, uddannelse og konferencemuligheder. 

For at øge andelen af ​​kvinder har Mörrums Kronolaxfiske i de senere år målrettet indsatsen over for kvinder og unge. Målet er at udvide deres viden og interesse for fiskeri og øge deres forståelse for, hvad fiskeriforvaltning indebærer. 

Der er senest foretaget en større investering i at digitalisere produktsalg og fangstrapportering. På ti år er det digitale salg således steget fra 5 til 95 procent. 

Digital vejr- og fangstrapportering bidrager også til en øget interesse fra både indenlandske og udenlandske besøgende for at komme til Mörrum for at fiske laks.

Fiskeri er en corona-tilpasset industri, og under pandemien fiskede flere svenskere end nogensinde før. For at gøre det endnu lettere, blev der udviklet digitale fiskeri-licenser, så ingen længere behøvede at besøge receptionen rent fysisk for at løse fisketegn.

Kronolaxfisket er i dag genstand for studiebesøg fra hele verden. Man tilbyder videnseminarer, deler forskningsprojekter og samarbejder med Bräkne Hoby Højskole om uddannelse af naturvejledere og fiskeguider.

Et helt vandkraftværk er senest nedlagt for at øge både bestanden af ​​fisk og muligheden for at fiske. Tænk, hvilken tilsvarende attraktion en retableret og frit strømmende Gudenå kunne blive for Midtjylland…

14. oktober 2021

* Kræver politi-tilhold mod “fanatisk” aktivist

Lakseproducenten Mowi i Skotland søger at få en permanent kendelse mod en velkendt person, der trods gentagne anmodninger om ikke at være det, fortsat er i fare for sig selv og virksomhedens ansatte og fisk. Siger i hvert fald Mowi, som er verdens suverænt største producent af tamlaks i havbrug. Det fortæller det norske webmedie iLaks.no

Mowi oplyser, at firmaet har indledt en retssag for at få et tilhold, der skal forhindre havbrugsmodstanderen Don Staniford i at komme nærmere end 15 meter fra strukturer som havne, gangbroer, både, bygninger, flåder eller bure på firmaets havbrug.

– Denne persons adfærd og handlinger, som vi har været vidne til i de sidste to år, giver grund til stor bekymring. Det er ikke noget, vores medarbejdere skal tolerere i deres daglige arbejde.  Alle skal kunne gå på arbejde og forvente, at deres arbejdsplads er fri for chikane og trusler, siger direktør for Mowi Scotland, Ben Hadfield.

Liverpool-drengen Don Staniford, der i årtier har kæmpet med næb og klør mod det miljøskadelige lakseopdræt, blev senest set som guide og sandhedsvidne med skjult kamera ved et af Mowis opdrætsanlæg i den kontroversielle dokumentarfilm “Seaspiracy”, der kan ses på Netflix.

Staniford blev tilbage i 2012 sagsøgt i en retssag mod det Cermaq-ejede firma Mainstream efter at have undladt at underbygge sine påstande om, at opdrættet laks er “giftig, kræftfremkaldende og dræber som rygning”. 

I domspapirerne fra Højesteret i British Columbia påpegede dommer Adair, at Staniford havde hånet det fysiske udseende af tre kvinder, der vidnede. De beskrev Staniford som en “fanatisk person, der ville vride kendsgerningerne, så de passede til hans eget personlige synspunkt.”

Synd, at et ellers helhjertet engagement mod en skadelig og storforurenende industri som lakseopdrættet skal ende på denne måde. I retten.

14. oktober 2021

* Læserbrev i Politiken

“Den 5. oktober er Politikens Rasmus Bech i køkkenet med både Hedeselskabet, Blå Biomasse og WSP. Hele familien på én gang. 

Der er således trængsel ved køkkenvasken, når Bech skyller sine nyerhvervede blåmuslinger og blankt erkender, at han her er ude i et reklamestunt. For en god sag, tror han. Catherine Richardson har nemlig fortalt ham, at muslinger er både sunde for mennesker og gode for klimaet.

Hvad Catherine Richardson tilsyneladende ikke har fortalt Rasmus Bech er, at muslingerne ikke er gode for lokalmiljøet. Trods ellers alskens anbefalinger fra den branche, der selv producerer dem. Klimarigtige muslinger i lighed med de “klimakontrollerede” grise, som dansk landbrug jo også producerer. Når de også selv skal sige det.

Muslinger har, isoleret set, ganske rigtigt et meget lavt klimaaftryk. Problemet er imidlertid, at konsumstore muslinger enten må dyrkes på liner med en høj grad af lokal forurening fra muslingerne selv. De har nemlig også selv en fordøjelse. Eller skrabes ude på dybere vand – med ødelæggende muslingeskrab, som efterlader bunden oppløjet. Uden fisk, føde og planter.

De store industrielle smartfarms, som Hedeselskabet, Blå Biomasse og WSP driver og markedsfører, producerer kun små muslinger, der egner sig til fremstilling af muslingemel til grisefoder og fiskefoder. Til yderligere produktion af grise og fisk, som belaster vandmiljøet endnu mere med gylle fra grisene og efterladenskaber fra tamlaks og burørreder.

“På den måde kan fjorden effektivt fungere som rensningsanlæg for landbrugets dyreproduktion, og Danmarks landbrugsareal er nok en gang udvidet, så det nu også omfatter fjordene. 

Overskuddet af næringsstofferne fra landbruget bliver til alger, som bliver til muslinger og dernæst til dyrefoder. Cirkulær økonomi er blevet til naturødelæggelse, og fjorden er blevet til en intensiv grisefarm.”

Skrevet af professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, i Nyt Fokus. Det kan ikke formuleres mere præcist. 

Jeg håber, at Rasmus Bech vil tænke lidt over denne triste sammenhæng, når han næste gang er i køkkenet med WSP’s Maren Moltke Lyngsgaard. Så smager muslingerne måske ikke helt så godt. 

Og forhåbentlig kommer de ikke fra Limfjorden, hvor DTU i 2013 konstaterede svinevirus i muslingerne. Fra den megen gylle, som er spredt ud på de omkringliggende marker i fjordens opland.”

14. oktober 2021

* Kokkemænd mod vandmiljøet

De fleste kokke – i hvert fald de såkaldte mesterkokke – bryster sig af kun at ville kokkerere med de bedste råvarer. Kun de bedste ingredienser er akkurat gode nok, når mesterkokken skal i køkkenet.

Sådan var det engang, men sådan er det desværre ikke længere. Vi så det for nogle år siden på Island, hvor lakseopdrættet netop da havde gjort sit indtog. Da protesterede de islandske mesterkokke og ville ikke samarbejde med de nye forurenende laksefarmere. En god pose islandske kroner mildnede dog snart sindene, og de islandske protester forstummede ganske.

Nu er turen så kommet til de danske mesterkokke, som også har omfavnet burørrederne fra havbruget ved Musholm. Det beretter tv-kalundborg.dk om. Direktør Morten Juul Andersen fra Dansk Gastronomisk Union har senest meldt positivt ud om de tamme regnbueørreder fra samme havbrug. 

Dansk Gastronomisk Union er en sammenslutning af Cateringlandsholdet, Juniorkokkelandsholdet, Kokkelandsholdet, Konditorlandsholdet, Sommeliérlandsholdet og Tjenerlandsholdet. Kokkelandsholdet havde sammen med havbrugerne på Musholm inviteret på tre retter opdrætsørred for en indbudt gruppe af personer.

Blandt de indbudte var Felix Stark, stifter af Verdens Bedste Fødevarer; borgmester i Slagelse Kommune, socialdemokraten John Dyrby Paulsen, samt Venstres nuværende miljøordfører og tidligere lønnet bestyrelsesmedlem i selvsamme Musholm havbrug,  Jacob Jensen. De var alle begejstrede for det kulinariske initiativ, men frygtede for fremtiden for det totalforurenende erhverv.

Direktør Morten Juul Andersen fra Dansk Gastronomisk Union er sponsoreret af Musholm. Og han forstår bare ikke modstanden mod Musholms forurening af Storebælt. Han postulerer ligefrem, at fiskeopdræt er blandt de mest klimavenlige produktionsformer. Hvilket vist blot er en genfortælling af noget, han har hørt fra branchen. Han kender næppe til, hvor foderet kommer fra, hvad det bliver til, og hvor det hele ender henne.

Landsholdskokken Bjarke Jeppesen var en af kokkene bag de tre retter burørred, som blev serveret ved arrangementet. Han er begejstret for kødkvaliteten og serverer selv gerne burørred på sin restaurant Domestic i Aarhus. Hvor han endda er Michelin-kok med grøn stjerne.

Domestic bliver desværre nok ikke et af mine fremtidige spisesteder. Man kan jo frygte, at der så også serveres muslinger fra Limfjorden, hvor der er fundet svinevirus i mellem skallerne. Eller ørredrogn fra hormonmanipulerede ørreder, der har fået tvangsskiftet kønnet. Altsammen i tilgift til de allerede medicinerede burfisk, der har fået farvestof i foderet for at blive lækkert røde i kødet.

Vi må desværre konkludere, at (nogle) danske kokke tilsyneladende har valgt at gå samme vej som de islandske: At følge pengestrømmen i stedet for som hidtil at jagte de sunde og naturlige råvarer samt have omtanke for vandmiljøet.

Kokkelandsholdet har tidligere meldt ud, at man overvejer at servere japanske burørreder fra Musholm, når de til næste år rejser til VM i Luxembourg. Men hvis blot fiskeopdrættet sponsorerer mesterskabet, så vinder vi såmænd nok også VM.

Men lad os indtil da håbe, at andre kokke modstår fristelsen. At de gør som vildlaksen, der i stedet går op mod strømmen.

14. oktober 2021

* Flere økologer i 2020

Inde på landjorden går det heldigvis bedre end ude til havs. Herinde er antallet af fuldt omlagte økologiske landbrug nemlig steget til 741 bedrifter i 2020, hvilket svarer til næsten 10 procent af det samlede antal heltidslandbrug.

Flere data fra Danmarks Statistik:

• Økologien er med 20 procent mest udbredt blandt fjerkræproducenter og med 15 procent blandt mælkeproducenter. 
• I 2020 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 900.000 kr. – en stigning på 16.000 kr. i forhold til 2019. 
• Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg faldt derimod med 49.000 kr. til 1,2 mio. kr.
• Driftsresultatet er lidt højere for økologer end for de konventionelle kolleger, hvor det endte på 1,1 mio. kr. 
• 48 omlagte heltidsbedrifter med økologisk svineproduktion endte med et driftsresultat på 1,4 mio. kr.
• 54 omlagte heltidsbedrifter med fjerkræ endte med et gennemsnitligt driftsresultat 1,6 mio. kr., hvilket var det højeste blandt de økologiske driftsformer.
• Der var i 2020 i alt 175 økologiske heltidsbedrifter udelukkende med planteavl. Her faldt driftsresultatet til 400.000 kr.

Det er således ikke ude på markerne, man høster de fleste økologiske kroner. Det er hjemme i stalden. Allerbedst, hvis der er fjer på produktionsapparatet.

14. oktober 2021

* Høringssvar til Havplanen

Fristen for indgivelse af høringssvar til regeringens forkætrede Havplan, der har udlagt næsten 5.000 km2 dansk hav og fjord til forurenende opdræt af muslinger og bundødelæggende muslingeskrab på nye kulturbanker og omplantningsbanker, udløb den 30. september. 

Miljøforeningen BLAK, som stod i første række i kampen mod planlagte storforurenende havbrug ud for Djursland i årene 2016-2019, har indgivet et otte sider langt og meget kritisk høringssvar. Her skal vi blot gengive konklusionen:

---

“Det er tydeligt, at oplægget til den foreliggende havplan er udtænkt og oprindeligt udarbejdet under et borgerligt regime med énøjet fokus på at tilgodese sorte erhvervsinteresser. Initieret af den daværende Venstre-regering var det ikke overraskende, at man måtte kigge langt efter blot den mindste hensyntagen til miljø og rekreative interesser. Der var til gengæld rigtig meget fokus på landbruget og dets interesser.

Vi tror og håber imidlertid, at den nuværende S-ledede regering sammen med sine støttepartier kan gøre det bedre end sin forgænger. Og vi håber, at den nuværende regering vil gøre andet og mere for miljøet – end blot at genopfinde det gamle miljøministerium og udnævne en ny miljøminister. 

Vi forventer, at en kommende havplan vil have klart fokus på og tage behørigt vare på vandmiljøet og de store rekreative interesser, som er knyttet til naturen. Værdier, som er uhørt vigtige for den økonomiske fremtid i kystnære kommuner som vores. En sund kystturisme er aldeles afhængig af et sundt vandmiljø med gode adgangsmuligheder.

I Miljøforeningen BLAK efterspørger vi derfor en havplan, som lever op til regeringens egne, erklærede grønne målsætninger om et bedre havmiljø. En havplan, der efterlader vort havmiljø i en bedre stand, end vi har modtaget det i dag. Der er lang vej igen, hvis disse ambitioner skal indfries. Og endnu længere vej, dersom det nuværende forslag til en havplan gennemføres. 

Det vil nemlig tage rigtig mange år at rydde op efter skaderne fra ti års planlagte ødelæggelser af den danske havbund – med havbrug, muslingefarme, trawlfiskeri og muslingeskrab. Den havbund, der kan ødelægges i det kommende årti, vil det tage naturen både to og tre årtier at rette op på. Hvis det overhovedet lader sig gøre.

Fra Miljøforeningen BLAK skal der afslutningsvis lyde en opfordring til regeringen og miljøminister Lea Wermelin (A) om helt at skrotte den nuværende havplans afsnit om akvakultur. Og i stedet erstatte den med en ny, der bedre afspejler den politiske virkelighed og den videnskabelige viden, vi råder over i 2021. Et afsnit, der i langt højere grad tilgodeser vandmiljøet og den rekreative udnyttelse af vore havområder. 

Vi ved i dag rigtig meget om, hvad der er galt med havmiljøet. Vi er blot forfærdende dårlige til at gøre noget konkret ved det. Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til at lytte langt mindre til de stærke erhvervsinteresser inden for fiskeri og akvakultur. Og i stedet høre rigtig godt efter, når uvildige forskere kommer med deres fagligt funderede anbefalinger. 

Den nuværende havplan er helt enkelt ikke vejen frem eller den nuværende regering og dens grønne ambitioner værdig. Vi håber derfor, at regeringen lytter til vor kritik, og at havplanen ikke skal en tur om Bruxelles for at blive justeret ind. Vi håber meget, at professor Riemann ikke får ret i sine dystre profetier.

Skovgaarde, 29. september 2021

Nina Bjarup Vetter, 

formand

---

Høringssvaret kan læses i sin fulde længde på Miljøforeningen BLAK’s hjemmeside, der herudover indeholder et hav af informative artikler om havbrug og muslingeanlæg.

Adressen er www.nejtilhavbrug.dk

7. oktober 2021

* Laksekrig i Nordatlanten – om makreller

Så raser endnu en fiskekrig i Nordatlanten. Denne gang handler det ikke direkte om laks, der i dag farmes i stedet for som tidligere fiskes. I dag handler det om makreller, der er vigtige som aldrig før. Med laksen som våben i krigen om makrellerne.

Holland truer nemlig med en ny laksekrig mod både Norge, Island og Færøerne. Årsagen er, at fiskere fra de tre nordatlantiske nationer angiveligt ikke overholder indgåede fiskeriaftaler. Hollænderne mener, at de tre lande fisker alt for meget fra Nordatlanten, hvor også hollændere fisker. Bekymringen vedrører især fangsten af ​​makrel.

For at ramme leverandørlandene så hårdt som muligt, overvejer den hollandske regering nu sanktioner, herunder stop for importen af ​opdræts​laks fra de tre lande.  Det fortæller den hollandske avis De Telegraaf.

I parlamentet i Amsterdam har det regerende højre-liberale parti VVD og det kristendemokratiske CDA argumenteret for, at Norge, Island og Færøerne systematisk sætter deres kvoter for højt, hvilket resulterer i overfiskeri.  Dette går ud over de hollandske fiskere, som jo må overholde strenge EU-kvoter for, hvor meget de må lande årligt.

Den hollandske fiskeriminister Carola Schouten fortæller De Telegraaf, at hun sammen med andre europæiske fiskerinationer vil se på mulige sanktioner.  Hun mener, det er alvorligt, at landene selv øger deres fangster ud over det aftalte, især hvad makreller angår.

Schouten vil dog først kortlægge konsekvenserne af eventuelle sanktioner for den vigtige hjemlige fiskeforarbejdningsindustri.  Derfor vil hun bede Bruxelles om en undersøgelse af mulige handelsinstrumenter, så disse kan bruges på en “afbalanceret og målrettet måde”.

Holland er Norges fjerde største laksekunde med en samlet import af 62.588 tons opdrætslaks i årets tre første kvartaler. Dette ifølge Norwegian Seafood Council.  Holland har en stor forædlingsindustri og er samtidig et vigtigt transitland for oversøisk laksefragt via Schipol lufthavnen nær Amsterdam.

Og så ikke et ord om de netop hollandske bomtrawlere, der længe har hærget langs den jyske vestkyst. Til stor skade for både fiskebestand, havbund og danske kystfiskere i området.

7. oktober 2021

* Landet, vandet og Gudenåen

Kampen raser stadig om Gudenåen, hvor den stigende vandmængde er et voksende problem. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer den megen nedbør? 

Her er et godt bud fra Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø:

---

“Der findes groft sagt to måder. Vi kan bygge diger, lave vandparkering, indsætte pumper, grave åen dybere, slå grøden osv. Det er en reaktiv måde at håndtere vandproblemet på. 

Man kan også forestille sig, at man simpelthen lod naturen gå sin gang og på naturlig vis ledte vandet ud i Randers fjord. Det er en proaktiv måde at håndtere vandproblemerne på. 

Når det blæser, er der nogle, der bygger læhegn, og andre der bygger vindmøller.

For nu at perspektivere de data der findes, har IPCC fastslået, at der i år 2300 ifølge IPCC’s konservative vurdering (scenario SSP1-2.6) vil være tale om en global stigning i havenes niveau på mere end 3 meter. 

I deres vurdering af en mere voldsom stigning i havenes niveau (scenario SSP5-8.5) vil der være tale om en stigning i verdenshavenes niveau på op mod 7 meter. Ydermere udelukker IPCC ikke, at der vil kunne forekomme vandstandsstigninger på op mod 15 meter i verdenshavenes niveau i år 2300 i forhold til år 1900. 

Disse vil ikke være ligeligt fordelt på global plan, men Danmark vil selvfølgelig også skulle vænne sig til den stigende vandstand i havene – med en væsentlig forhøjelse af vandstanden ift. nu.”

---

Citat slut. Læs meget mere om Gudenåen og relaterede problemer på Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø’s hjemmeside:

http://www.befri-gudenaaen.dk/

7. oktober 2021

* Tid til at fejre i Finland!  

I august-september 2021 blev Kangaskoski-dæmningen ved Hiitolanjoki floden i Sydkarelen, Finland revet ned.  Floden Hiitolanjoki løber fra Finland til den russiske Ladoga Sø. 

Fjernelsen af ​​den nederste barriere vil hjælpe truede vandrefisk som indsølaks og ørreder ved at genskabe gydeområder på den finske side af grænsen, som har været uden for fiskenes rækkevidde i et helt århundrede.  Præcis som tilfældet har været ved Gudenåen siden opstemningen af åen til Tange Sø.

Den nye finske sejr har mange herrer og helte, der i årtier har arbejdet på at befri de vilde fosser ved Hiitolanjoki floden.  Regionale fiskerimyndigheder spillede også en afgørende rolle, da de påbegyndte en officiel proces med krav om, at der blev bygget funktionelle fisketrapper ved alle tre vandkraftværker på den finske side. Dette krav udløste muligheden for en total fjernelsen af ​​dæmningen.

De tre vandkraftværker ved Hiitolanjoki blev opkøbt mellem 2017 og 2019, hvorefter planlægningen af deres fjernelse startede.  Vandkraftproduktionen ved den nederste dæmning, Kangaskoski, sluttede i slutningen af ​​juli 2021. Forberedelsen til nedrivning af dæmningen, der ligger blot få hundrede meter fra den russiske grænse, begyndte umiddelbart efter.

Nedrivningen skete i overensstemmelse med betingelser udstedt af  det regionale statsforvaltningsagentur i det sydlige Finland.  Dæmningen på Kangaskoski kraftværket er nu fuldstændig fjernet, og strømfaldene er atter åbne for vandrefiskene.

I de kommende år vil yderligere to dæmninger blive revet ned på Hiitolanjoki floden.  Alle dæmninger vil være fjernet i efteråret 2023. I hele det sydlige Finland danner den fritstrømmende flod nu en storslået serie af fosser med en samlet faldhøjde på 18 meter. Fjernelse af dæmningen vil derudover skabe flere nye gydeområder for laks og ørreder.

Vandrefisk kræver levesteder med rent og strømmende vand, hvis de skal kunne gyde med held.  Finske vandrefisk er, som også deres artsfæller i mange andre lande, truet på eksistensen, og årsagen hertil er enkel: Menneskeskabte dæmninger og andre forhindringer blokerer fiskene på deres vej til gydepladserne. 

Den gode nyhed er imidlertid, at fiskebestande relativt hurtigt kan genoprettes gennem eksempelvis fjernelse af de spærrende dæmninger. Retableringen af Hiitolanjoki er et glimrende eksempel på dette vigtige arbejde. Og et skoleeksempel til efterfølgelse i Danmark, hvor landets længste vandløb Gudenåen desperat har brug for en hjælpende hånd.

Den kunstige Tange Sø må væk.

7. oktober 2021

* Gal igen i Nordjylland

Så er den gal igen i Nordjylland, hvor det kniber med afledning af vand fra åerne. Forklaringen er ganske enkel og næsten 10.000 år gammel:

Da isen smeltede ved afslutningen på sidste istid, lettede det enorme tryk på landet under vandet. Nordjylland, som slet ikke havde eksisteret under istiden, steg da op af havet og blev til en helt ny landmasse. En landmasse, som imidlertid var og stadig er meget lavtliggende sammenlignet med resten af Danmark.

Dette er et faktum, som længe har været et problem for landbruget, der jo absolut vil opdyrke al jord – koste hvad det vil. Og specielt i Nordjylland har det længe knebet gevaldigt at komme af med vandet igen – i hvert fald for åerne nord for Limfjorden. Faldet heroppe er ringe og afstrømningen derfor dårlig.

Nu har Aalborg Kommunes forvaltning så sendt et forslag til nyt vandløbsregulativ i høring, hvilket giver panderynker blandt lodsejere og landmænd. Det gælder ikke mindst de nordjyske landboforeninger AgriNord og Landbo Nord, som i fællesskab har sendt et høringsbidrag til kommunen med stærke protester mod det nye regulativforslag.

Forslaget indebærer nemlig, at grødeskæringen i den 10 kilometer lange Skovå bliver skåret ned fra to gange årligt til blot én gang. Samtidig ændres grødeskæringsmetoden, så strømrenden reduceres til 50 pct. af regulativbundbredden – mod de 80-100 pct., som har været gældende i det nuværende regulativ, der stammer tilbage fra 1997.

Det nye regulativforslag vil spare Aalborg kommune for mange penge til vedligeholdelse. Men det vil også betyde dårligere evne til vandafledning og dermed flere oversvømmelser end tidligere hos lodsejerne langs Skovåen. Her oplever mange allerede nu, at den eksisterende vandløbsvedligeholdelse ikke fungerer.

Der er allerede store problemer med oversvømmelser flere steder langs Skovåen. Her har man lokalt oplevet en lodsejer, som Aalborg Kommune er dømt til at betale erstatning til. Grundet de skader, han har haft på grund af manglende vedligeholdelse af vandløbet. Sagen har kørt siden 2019, men den pågældende lodsejer har stadig ikke set nogen penge.

Flere lodsejere udtaler til pressen, at de føler sig stavnsbundet på deres ejendomme, som ikke længere kan sælges på grund af manglende vedligeholdelse og den deraf følgende højere vandstand.

Løsningen er heldigvis enkel: Køb den pågældende lavbundsjord op og braklæg den. Det vil spare klimaet for mange tons CO2 og vandmiljøet for en grødeskæring, der både er skadelig for vandmiljøet og bekostelig for kommunen.

Det er jo skatteborgerne, der i sidste ende kommer til at betale gildet for landbrugerne.

7. oktober 2021