Aktuelt 3. kvartal 2020

* Veganerne for Pressen

– Veganerpartiet er til for alle, der ønsker konkret handling i morgen. For alle, der ønsker at dyr bliver behandlet med helt basal anstændighed og ikke bliver mishandlet.

– Og for alle, der ønsker et opgør med et naturødelæggende landbrug, der udpiner vores jord og står i vejen for en ægte og seriøs klimahandling. 

Lisel Vad Olsson, politisk ordfører for Veganerpartiet 

---

– Veganerpartiet startede, da jeg som ung videoproducent oplevede det helvede, som vi byder millioner af produktionsdyr.

– Jeg stoppede ikke med at spise produkterne fra de danske stalde, fordi jeg er en unaturligt stor dyreven. Men der var intet, der forberedte mig eller de medlemmer, der står her, på, hvad der gemte sig inde bag murene.

Henrik Vindfeldt, partileder og medstifter af Veganerpartiet

---

På partiets første pressemøde blev det samtidig afsløret, at den 28-årige falsterbo Henrik Vindfeldt nu står alene i spidsen for partiet. Medstifter Michael Monberg trak sig nemlig dagen efter, at partiet blev opstillingsberettiget til Folketinget. 

– Mission accomplished!

28. september 2020

* Tvivl om statsminister

”Folketingets beslutning om at reducere det nationale CO2-udslip med 70 procent inden 2030 vil ganske enkelt ikke kunne nås, hvis man ikke regulerer husdyrproduktionen. Den er for stor, og den er for dårlig. 

Folketingets initiativer på biodiversitet- og klimaområdet er positive og velmenende, men i sig selv er helt utilstrækkelige i forhold til, hvor meget vores natur og klima lider under denne her produktion. Veganerpartiet er det eneste parti, der vil droppe den politiske vanetænkning, og som vil arbejde for den nødvendige omstilling.” 

Søren Mark Jensen, der er natur- og miljøpolitisk rådgiver for Veganerpartiet. Han har været ansat i Miljøministeriet i 25 år og her arbejdet med naturlovgivning og forvaltning.

---

”Indtil for ganske nylig ville vi have peget på Mette Frederiksen som statsminister. Men vi er blevet overraskede over, hvad det er for en politik, der er blevet ført siden valget i 2019 og frem til nu. 

Jeg blev også overrasket, da hun holdt sit største pressemøde på Danish Crown, for jeg synes ikke, man ser nogen grøn retning for den nuværende regering. Så for nuværende ved vi simpelthen ikke, hvem vi vil pege på.”

Henrik Vindfeldt, partileder og medstifter af Veganerpartiet.

---

Man forstår frustrationerne hos Veganerpartiet.

De svin har vi ikke været heldige med.

Heller ikke dem med krone på.

Så støt Veganerpartiet.

28. september 2020

* – Et herreløst hundehegn?

En uge efter hændelsen valgte den hårdt ramte familie så at bryde radiotavsheden. Dette for at undgå flere løse rygter end dem, der allerede var opstået og spredt på de sociale medier.

Der er og var jo ingen grund til at pynte på historien, som nær havde kostet et menneskeliv. Men som forhåbentlig kan føre til en bedre skiltning på stranden. Her er der nemlig ingen. Overhovedet.

Trods ellers forsikring på TV2 Østjylland om det modsatte. Fra Naturstyrelsen, der er ansvarlig for det naturskønne område på sydspidsen af Helgenæs.

På billedet herover ses den intermistiske indgang til de fritgående køer. Den vej, som det hundeførende par benyttede sig af. Fordi der ikke er andre muligheder. Bemærk, at der ikke er nogen form for advarende eller informerende skiltning.

Den kun få meter brede strand netop her gør det umuligt at holde afstand til eventuelle køer. Og forbipasserende turister kan jo ikke vide, hvad der venter dem på den anden side af hegnet.

Hvis Naturstyrelsen insisterer på, at der fortsat skal gå køer helt nede på selve stranden, så skal der naturligvis også skiltes behørigt og oplyses om risikoen og faren ved at medbringe hund.

Og det kan bare ikke gå hurtigt nok. Det havde jo nær kostet et liv.

Se mere på TV2 Østjylland:

https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/loes-hund-skraemte-koeer-kvinde-blev-trampet-halvt-ihjel

28. september 2020

* “Svinevirke” – hundedyrt hegn uden virkning

Så fik det meget omdiskuterede og totalt virkningsløse 70 km lange grænsehegn til 70 millioner skattekroner sin helt egen bog. Det manglede da bare. Tåbeligheder i denne kaliber skal naturligvis dokumenteres for eftertiden, og det gør bogen “Svinevirke” af Hans Kristensen rigtig godt.

I fire dele opg mange kapitler kommer bogen på sine letlæste 90 sider godt rundt om emnet. Man fornemmer fra side 1, at forfatteren er godt inde i problematikken – både som aktiv jæger, mangeårig sønderjyde og produktiv jagtskribent. Således har han etableret Facebook-siden “Vildsvinehegn – nej tak” og forfattet mange læserbreve.

Men selv om sagen om svinehegnet i bund og grund er dybt tragisk, gør Hans Kristensen det med et glimt i øjet. Ind imellem er han decideret morsom, når baggrunden og fortiden rulles op. Og det gør jo bogen til mere letlæst, end man ellers kunne have frygtet.

Truslen sydfra er skam reel nok – hvis man ellers mener, at genindvandringen af en tidligere dansk dyreart kan udgøre en trussel. Men det gør den, hvis man altså er svineavler, der tjener penge på at mishandle og producere millioner af svin og siden eksportere dem tilbage over grænsen – til Corona-inficerede tyske slagterier, som kan slagte svinene lidt billigere, end de få tilbageværende danske slagterier kan.

Men når det så er sagt, så retter bogen fokus mod selve hegnet, der er totalt virkningsløst, når det gælder om at holde vildsvinene ude.

Hegnet er ren symbolpolitik fra landbrugsside, der gerne vil vise aftagerlandene i det store udland, at vi skam tager tingene alvorligt i lille Danmark. Og ren flygtningepolik fra den yderste højrefløj, der sågar har været på hegnsstudie-besøg i Østeuropa. Og som nu snildt kan se samme hegn som egnet til at holde uønskede flygtninge sydfra ude – hvis det blot gøres lidt højere.

28. september 2020

* Hegnet hullet som en si

Problemet med grænsehegnet er i al sin enkelhed, at vildsvinene nærmest frit kan passere gennem de mange huller og låger i hegnet. Som for øvrigt allerede har taget livet af flere stykker dansk hjortevildt. De er blevet fanget i det, når de har forsøgt at forcere det.

Vildsvinene kan også vælge at bruge de mange veje, der gennemskærer grænselandet og forbinder Tyskland med Danmark. De er åbne 24/7/365. Hvis svinene da ikke blot vælger at springe over selve hegnet, hvad de nemt kan gøre. Det findes der fine optagelser af. Eller i stedet vælger at svømme over Flensborg Fjord. Hvad mange allerede har gjort. Vi er helt enkelt til grin for de svin.

Og så er det jo næsten morsomt, at problemet et langt stykke hen ad vejen er selvskabt. At det faktisk er landbrugets egen skyld, at vildsvinene fra Tyskland søger nordpå til Danmark.

Hans Kristensen bemærker i bogen ganske nøgternt, at de seneste års voldsomt øgede danske majsdyrkning – til svinefoder såmænd – netop lokker vildsvinene hertil. Det tror da pokker. De høje og tætte marker gør det samtidig vanskeligt at efterstræbe vildsvinene, når de først er nået hertil.

Men læs selv bogen, der kan erhverves hos Bogjagt.dk i sønderjyske Tønder. Den er som sagt både letlæst og læseværdig. Samt god at blive klog af.

Weekendavisen sammenfattede bogen således i sin anmeldelse:

“Bogen Svinevirke beskriver vildsvinehegnets tilblivelse som et sammenfald af landbrugsøkonomiske og politiske interesser med frygten for afrikansk svenepest som anledning. Resultatet er et meget dyrt hegn, der ikke er mere hegn, end en spand uden bund kan kaldes en spand.”

Sådan. Ind imellem regeres dette lille *land bare af komplet håbløse politikere, der hvad inkompetence og/eller skrupelløshed angår så absolut holder international standard. Hvis ikke de overgår den.

For hvad er det lige, der sker med helt almindelige folkevalgte danskere, når de træder ind gennem døren til Folkestyrets absolutte højborg?

De bygger da et svinehegn. Nok mest til den indre svinehund.

28. september 2020

* Drop så den Nordsøolie

Regeringen bør droppe planerne om ny olie- og gasjagt i Nordsøen. Det mener mange danskere, men regeringen selv tøver. 

Det kan risikere at ”udvande” Danmarks status som klimapolitisk foregangsland ude i verden samt svække troværdigheden om de nationale klimamål, hvis vi fortsætter oliejagten ude på Nordsøen. Det mener i hvert fald Klimarådet i en nylig analyse:

”Danmark ønsker med den nye klimalov og 70-procentsmålet at være foregangsland på klimaområdet. Men troværdigheden omkring Danmark som foregangsland kan hurtigt erodere, hvis vi fortsætter med at ekspandere olie- og gasaktiviteterne. 

I en global, klimapolitisk kontekst kan danske, nationale klimamål således ikke adskilles fra den politik, vi fører i Nordsøen,” skriver Klimarådet i sin analyse.

I januar valgte regeringen efter politisk pres for anden gang at udskyde beslutningen om den såkaldte ottende udbudsrunde, der potentielt giver selskaber mulighed for at udvinde olie og gas i Nordsøen frem til 2055.

Og for tiden regner regeringens embedsfolk på, hvilken effekt det vil have på både klima og økonomi helt at droppe udbuddet.

Derudover blev Klimarådet, som rådgiver regeringen om Danmarks klimaindsats, bedt om at vurdere klimaeffekten ved at sløjfe udbuddet.

Og klimaeffekten er beskeden. Men signalværdien vægter så tungt, at regeringen alligevel bør indstille oliejagten, når de nuværende licenser udløber, mener Klimarådet.

For regeringen har nu muligheden for at sende et stærkt signal til resten af verden, der cementerer Danmark som et klimapolitisk foregangsland og understøtter klimalovens ambitionsniveau, lyder det fra Klimarådet:

”Et dansk stop for yderligere efterforskning i Nordsøen kan virke som et stærkt signal i international klimapolitik og måske ligefrem tilskynde andre lande til at følge efter. 

Et stop for ny dansk olieefterforskning repræsenterer således en gylden mulighed for at øge troværdigheden om dansk klimapolitik og sende et stærkt signal til udlandet.”

Klimarådet anerkender dog, at klimaeffekten ved en aflysning af den ottende udbudsrunde er usikker og kan være ganske beskeden.

21. september 2020

* Generationsforureninger forever

“Inden for politik generelt og miljøpolitik specielt er der ofte stor forskel på det, politikerne siger. Og så det, de gør. Det ses ikke mindst nu i debatten omkring generationsforureningerne.   

Intet politisk parti tør i disse grønne tider indrømme, at de helst ser alle generationsforureningerne hen, hvor pebret gror. Derfor ser vi i dag den store forskel på det, politikerne siger – bag lukkede døre – og det, de siger ude i offentligheden.  

Den største hindring for en oprensning af de ti generationsforureninger er, at de tre største, dyreste og højest prioriterede forureninger alle ligger på Harboøre Tange.   

Harboøre Tange ejes af staten og har siden 1952 været et sted, hvor man smed sit giftaffald i naturen. Hvor adgang til hav og fjord har været en selvfølge – ikke mindst for opblanding og fortynding af kemifabrikken Cheminovas spildevand.   

Senere skulle det vise sig, at adgangen til hav og fjord også var yderst effektiv for udsivning – og dermed “oprensning” – af de gamle forureninger, som i dag ligger i Harboøre Tanges sandede jorde. Dette efter devisen, at her går det godt – hvis bare vi lader være med at rode i forureningen og holder vores kæft. Så vil giftaffaldet med tiden forsvinde ud i det marine miljø. Helt af sig selv. Aldeles gratis. 

Vi ser denne indstilling til forureningen på Harboøre Tange ved, at miljøministeren nu to gange har bedt Regionerne om en anden prioriterings liste, end den de præsenterede sidste år (2019) til finanslovsforhandlingerne. 

De siger det ikke i ord, men i handling. Derfor vil miljøministeren gentagne gange have ændret prioriteringslisten, som regionerne siger ikke er en prioriteringsliste, men blot en liste over de ti store forureninger. 

Regionerne ændrer dog troskyldigt på deres næste udspil ved at smide den største forurening, Rønland (den nuværende fabriksgrund) samt dyreste oprensning (mindst 1.040.000.000 kr.) nederst i deres næste udspil. Men det var stadig ikke tilfredsstillende for Miljøministeren.  

Et fingerpeg om, hvad der egentlig foregår, kan ses ved, at Himmark Strand på Als pludselig er blevet nr. 5 på listen. Himmark skyldes Danfoss, som selv – i modsætning til Cheminova – har tilbudt at betale en stor del af oprydningen.  

Harboøre Tange skal højst sandsynligt helt ud af ligningen, før det er tilfredsstillende for den siddende regering. Jeg ved godt, jeg ikke må sige det. Men det her drejer sig om at tilfredsstille flest mulige vælgere for færre mulige penge. Ikke så meget om at få ryddet op i den værste forurening.  

En anden god begrundelse for at regeringen ønsker Harboøre Tange ud af ligningen er, at de tre forureninger på Harboøre Tange udgør over halvdelen af det samlede beløb for en oprensning af de ti generationsforureninger – nemlig 1.540.000.000 kr. af den samlede oprydnings pulje på 2.700.000.000 kr.  

Det gør det heller ikke nemmere for en oprydning, at et flertal i byrådet i Lemvig Kommunen – uagtet den kontinuerlige udsivning til det omgivende miljø – ikke ønsker forureningen fjernet, men i stedet vil bruge den til forsøg. Med det formål at lokke nye forurenede virksomheder til området.  

Hvilket man må sige er lykkedes, da Fortum nu er ved eller allerede har etableret sig på Rønland i en af Cheminovas gamle bygninger. I første omgang dog ikke for at rense generationsforureninger, men for at servicere Cheminova.    

Hvad er det egentlig for en beregningsmodel, som regeringen bruger, når den ønsker Harboøre Tange ud af ligningen? Det ser vi på næste gang.  

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen – Vesterhavsgade 5 – 7680 Thyborøn”

21. september 2020

* Make-over til Svejstrup Bæk

Den 5. september havde en håndfuld af Svejstrup Bækkens Venner sat hinanden stævne ved den lille bæk af samme navn. Formålet var at give bækken og dens ørreder en hjælpende hånd inden den forestående gydning. En rigtig “makeover”, som det jo hedder i TV-sproget.

Men inden da var der mangt og meget, som skulle falde på plads. Heldigvis er Randers Kommune så positivt indstillet over for miljøet, at man nu stiller op med såvel materialer og maskiner som mandskab. En kolossal hjælp for en lille entusiastisk støtteforening med få medlemmer og endnu færre midler.

Dagen startede med, at vi fjernede omkring 2 tons betonbrokker, gamle havefliser og andet godt, som gennem årene var havnet eller blevet smidt i bækken ved den smukke Oust Mølle. De blev samlet op og kørt bort til efterfølgende deponering.

Herefter var scenen lagt til udlægning af 6 tons prima gydegrus, som kommunen havde gjort klar ved bækken. De blev nu fordelt strategisk opstrøms møllen, hvor en enkelt helt ny gydebanke også blev etableret. Den glæder vi os til at se benyttet i de kommende måneder.

Vi sluttede dagen af med at udlægge et antal store skjulesten, så bækkens ørreder kan få lidt fred for de forbipasserende i mølleparken. Man sover altid godt efter en sådan arbejdsdag i godt selskab. Med lange arme og god samvittighed!

Du kan se en billedreportage fra dagen her.

21. september 2020

* Mystik omkring mink

Der sker mystiske ting i Nordjylland i denne Corona-tid. På mindre end en måned er mink fra ti minkfarme blevet testet positive for Corona-virus. I alt er der nu konstateret Corona-smitte på 13 minkfarme i Danmark – alle nord for Limfjorden.

Fødevarestyrelsen har mistanke om, at yderligere ti minkfarme i Nordjylland kan være smittet. I så fald er der Corona-smitte hele 23 steder. Dette i tilgift til forårets sager om Corona-smitte fra netop nordjyske minkfarme.

Ingen ved, hvordan dyrene er blevet smittet. Bemærkelsesværdigt er det, at de fleste af de smittede minkfarme befinder sig inden for en radius af blot 20 kilometer fra hinanden. Er det foderet, der bærer smitten? Eller er det personalet, som bevæger sig rundt i det nordjyske og spreder smitten ad den vej?

Anders Fomsgaard er virolog og overlæge ved Statens Serum Institut (SSI). Han bruger lige nu det meste sin tid på at kortlægge de mikroskopiske forskelle i genkoderne på fundne Corona-virus.

Disse forskelle kan muligvis afsløre, hvor lokale udbrud er opstået henne, og hvem der er del af denne smittekæde.

21. september 2020

* Bissende køer og løse hunde

Køer er normalt fredelige drøvtyggere, som finder sig i det meste. Territoriale tyre er dog en markant undtagelse, som kan være farlige at komme i nærheden af.

Køer og kvier kan dog også udgøre en risiko, hvis de skræmmes – eksempelvis af løse hunde. Hele flokken kan da “bisse”, som det hedder i fagsproget, når de samlet og i fuld fart stikker afsted. De ænser intet og løber alt ned, der måtte komme i vejen.

Køer med kalve kan være mindst lige så farlige som olme tyre. Moderinstinktet er som altid stærkt. Og da voksne kreaturer kan veje et halvt ton, er de alene på grund af størrelsen potentielt farlige dyr, hvis de panikker og bisser.

Det var netop det, der skete forud for nedenstående billedreportage. To kvinder gik inde på stranden, da de blev mødt af en flok bissende kvæg – skræmt af en turist med en hund, der efter sigende var i snor.

Strandbredden var smal, og den ene af kvinderne nåede ikke væk. Hun blev løbet ned af hele flokken af bissende kreaturer og blev så ilde tilredt, at der måtte tilkaldes en ambulance. Hendes skader var omfattende, men hun var stadig i live.

Den almindelige ambulance kunne imidlertid ikke nå frem i det kuperede terræn på Helgenæs, hvorfor en lægehelikopter måtte tilkaldes.

Tankeløse hundeejere kan således være potentielt livsfarlige for deres omgivelser – selv med hunden i snor.

Du kan se en billedreportage fra redningsaktionen her.

21. september 2020

* Slut med træfældning i urørte skove

Det er slut med kommerciel træfældning i de 32 skove i Danmark, som er udpeget til urørte skove. Det er et af hovedpunkterne i den aftale, som regeringen og aftalepartierne bag finansloven er blevet enige om.

Med aftalen fordeler partier de 20 millioner kroner, der er øremærket til urørte skove på finansloven 2020. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen skal der desuden udlægges ny urørt skov i statens skove på minimum 6.000 hektar – et areal svarende til størrelsen på Fanø.

– Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

– Vi er ikke i mål med at få stoppet naturkrisen endnu, men det er et stort grønt skridt i den rigtige retning.

Før den nye aftale kom i hus, ville de 10.200 hektar, som den tidligere regering har udpeget til urørt skov, først være helt fri for træfældning i 2066. Men det fremrykkes nu til at træde i kraft allerede i år.

I løbet af året vil det desuden blive besluttet, hvilke nye områder der skal udpeges til ekstra urørt skov. Indtil de nye områder er blevet udpeget, må der ikke fældes træer i de skove, der kan komme i betragtning til den nye udpegning.

I efteråret viste en rapport fra Københavns Universitet, at naturtilstanden i de danske skove var i dramatisk tilbagegang. Blandt andet var mængden af dødt ved, som er vigtig for skovenes økosystem, på det laveste niveau i 15 år.

14. september 2020

* Oldinge-ål aldersbestemt

Det startede med, at drikkevandet fra familien Björgviks brønd i svenske Ursholt begyndte at lugte dårligt:

– Jeg tog lidt vand i munden og spyttede det ud med det samme.  Det smagte af dødt dyr, fortæller Linn Björgvik fra Urshult til Sveriges Radio.

Familien tilkaldte en blikkenslager, der hurtigt kunne fiske en død ål med store øjne op af brønden. Efter at have googlet brønde på nettet, indså familien Björgvik, at der kunne være en interesse i deres usædvanlige fund.  Ålen blev derfor frosset ned i en blok is og sendt til det svenske Landbrugsuniversitet.

Nu har Martina Blass fra universitet så aldersbestemt ålen ud fra dens øresten, der udviser årringe som på et træ, når de bliver skåret i skiver og kigget på i et mikroskop. Hun er kommet til den konklusion, at ålen er mindst 88 år gammel.  År efter år har den ensomt svømmet rundt og rundt i den fire meter dybe brønd.

– Vi har boet her i 22 år og ikke anet, at vi havde en ål boende i vor brønd, siger Martin Björgvik til SR.

Synd bare, at den gamle ål med jernhelbredet aldrig nåede tilbage til Sargassohavet for at gyde. Den lader jo til at have haft rigtig gode gener, siden den kunne klare sig i 88 år i en brønd – helt uden medicin og lægebesøg. 

Det er der ikke mange af vore dages opdrætsål, som kunne have gjort den kunsten efter. De lever jo det kortest mulige liv med giftigt foder og masser af antibiotika.

Desværre melder historien intet om længde og vægt på den gamle ål. Føden må jo have været ret begrænset i de mange og trange år som brønd-ål.

14. september 2020

* Baltic Pip

Mange har stadig ikke hørt om rørledningen Baltic Pipe, der årligt skal føre 10 mia. m3 norsk gas fra felter i Nordsøen, tværs henover Danmark forbi Bornholm og til Polen, hvor gassen afbrændes de næste minimum 30 år – formentlig i de 50 år, som rørledningerne er bygget til.

Naturgas er et fossilt brændsel, som ødelægger klimaet. Præcis som kul og olie gør det. At lægge rør ud til afbrænding af gas i 50 år mere er stik imod Klimalovens mål om 70% CO2 reduktion i 2030 og Parisaftalens mål om en temperaturstigning på max 1,5 grader.   

Når den danske stat alligevel vælger at investere milliarder af kroner i anlægningen af gas-infrastruktur, støtter man direkte den fortsatte brug af fossil energi. I stedet for den ellers så nødvendige omlægning til vedvarende energi.

Og gassen erstatter ikke kul i Polen, som det ellers ofte fremføres. Den erstatter blot gas fra Rusland med gas fra Norge. Hvis vi skal hjælpe Polen, må det være med at opbygge et moderne vedvarende energisystem – ikke med at fortsætte i det kulsorte fossile spor.   

Rørledningen løber i et 30 m bredt bælte gennem 210 km af Jylland og Fyn over Sjælland. Den ødelægger biodiversitet og miljø undervejs – i havet, i bælterne, gennem fredskove, landbrug, haver, landsbyer og så videre.

Jorden pløjes op, og havbunden endevendes. Træer, buske, haver, landbrug og skove fjernes. Vandet forurenes, dyrelivet forstyrres, og levesteder for vores efterhånden mange truede dyrearter forsvinder. Når røret er lagt i jorden, er der strenge restriktioner på brugen af jorden over rørledningen. Den skulle jo nødig gå i stykker. 

Projektet koster 16 milliarder kroner, hvoraf danske statsborgere skal betale 6-8 milliarder. De penge kunne vi i stedet bruge på investeringer i grønne energiprojekter med grønne arbejdspladser.  For vi har i den grad brug for at udbygge den vedvarende energi med mere sol, vind og jordvarme. I øjeblikket kommer kun 11% af vores årlige energiforbrug fra vedvarende energi, når biomassen ikke medregnes. Hvad den jo ikke bør gøre.

Vi har med andre ord meget langt igen med en meget stor opgave, der haster. Vi skal bruge pengene med omtanke, for de er begrænsede. Ikke mindst nu under Corona-krisen. Der er derfor fremsat et Borgerforslag til standsning af projektet. Du kan støtte det her:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04679

14. september 2020

* Udemokratisk administrativ beslutning

Man skulle tro, at så omfattende og kostbare beslutninger har været til afstemning i Folketinget. Men nej. Vi står her over for endnu et udemokratisk projekt fra den tidligere så magtfuldkomne borgerlige regering. Med et absolut flertal bag sig mente de ikke, at milliardprojektet burde til afstemning.

Baltic Pipe er derfor aldrig besluttet i Folketinget med dertil hørende offentlig debat. Det er en ren administrativ beslutning fra tidligere klimaminister Lars Chr. Lilleholt.  Pengene til projektet, de 16 milliarder, er således vedtaget uden en egentlig anlægslov. Politikere – både nationalt og lokalt – har indtil videre været umulige at få til at tage stilling til projektet.

Til udførelse af projektet har man oprettet en statslig virksomhed, Energinet, som står for etableringen af den fossile infrastruktur. Energinet har vidtgående beføjelser. De kan eksempelvis ekspropriere jord med henvisning til “almenvellet’”og investere milliardbeløb i nye fossile energianlæg uden offentlig debat.  Der er intet demokratisk organ, som styrer dem. Helt barokt virker det, at klimahensyn overhovedet ikke indgår i de hensyn, virksomheden skal tage. 

– Hvis Folketinget skulle investere de 17 mia. kr., som disse to projekter koster, ville det give anledning til stor debat, men Energinet går under de fleste mediers og politikeres radar, sagde Henning Hyllested og Søren Egge Rasmussen, til Fyens Stiftstidende den 25. april 2019. Med refererance til både Baltic Pipe og Viking Link. Sidstnævnte er en 770 km lang kommende elforbindelse mellem England og Danmark.

Baltic Pipe rørledningen fører 10 milliarder kubikmeter gas om året tværs gennem landsbyer, tæt forbi beboelsesejendomme, ja sågar forbi en skole, hvor flere hundrede børn og voksne har deres dagligdag i omkring 100 meters afstand af gasrøret.  Som altid får borgerne at vide, at der aldrig sker ulykker. Og som altid ved borgerne, at den forsikring kun gælder, indtil ulykken ér sket. 

Gravearbejdet er allerede gået i gang ved Middelfart, hvor rørledningen føres igennem marker og haver, der tvangseksproprieres – med henvisning til almenvellet – og folk er rasende. 

Men selvom gravearbejdet allerede er gået i gang, kan det sagtens stoppes. Frankrig og Spanien stoppede arbejdet med deres gasledning MidCat i januar 2019, hvor anlægsarbejdet var i gang, og i oktober samme år stoppede Sveriges regering projektet med en naturgas-terminal i Göteborg, fordi den ikke er forenelig med Sveriges klimamål. Svenskerne er altid et skridt foran, når det gælder klima og miljø.

Baltic Pipe og Nordsøolien handler om det samme: Lad dog de fossile brændstoffer blive i jorden. Lad opvarmningen af kloden stoppe. Det er et vanvid, som vi borgere er nødt til at gøre noget ved, når nu vore politikere ikke kan eller vil.

Projektet skader klimaet i stedet for at fremme nødvendige grønne investeringer. Det skader naturen og biodiversiteten. Det skader alle de borgere, der må lægge ejendom til rørledningen. Det opbygger vrede i stedet for bæredygtighed og omstilling. Og det udvander demokratiet i stedet for at styrke det. Lad os gøre noget ved det. 

Der er derfor fremsat et Borgerforslag til standsning af projektet. Du kan støtte det her:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04679

14. september 2020

* Liste “G” klar til valg

Veganerpartiet er nu officielt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Social- og Indenrigsministeriet har netop godkendt partiets vælgererklæringer. Partiet ønsker dog ikke at udtale sig til pressen før 28. september, hvor partiet holder pressemøde i København.

Veganerpartiet er opstået i protest mod den sygelige danske trang til at producere, mishandle og eksportere svin i millioner. Samt undervejs forurene såvel land som vand med gylle og andre giftigheder. Partiet fokuserer blandt meget andet på dyrevelfærd og en bæredygtig fødevareproduktion:

– Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe, skriver partiet på sin hjemmeside.

Derudover ønsker partiet at omlægge den danske fødevareproduktion til at være bæredygtig, så der går færrest mulige ressourcer til spilde frem mod slutproduktet.

Ifølge ministeriet får Veganerpartiet “G” som partibogstav, når det kommer på stemmesedlen ved det næste valg. Vittige hoveder har allerede brudt deres hjerne med, hvorvidt Liste “G” nu står for “gris” eller “grøntsager”. Jeg tænker nu, at det bare står for “grønt”. 

I august nåede Veganerpartiet de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget. Men da der kan være ugyldige erklæringer iblandt dem, skal de først godkendes af Social- og Indenrigsministeriet. Og det er de altså nu blevet.

Partiets medstifter og frontfigur, Michael Monberg, har tidligere udtalt, at Veganerpartiet peger ti procent på Socialdemokratiet og nul procent på Venstre, når der skal peges på en statsministerkandidat.

– Socialdemokratiet er det mindst dårlige, sagde Monberg i den forbindelse.

I den forbindelse sagde Monberg også, at man godt kan være medlem af partiet som ikke-veganer. Men at man i det tilfælde ikke har stemmeret til partiets generalforsamling. Hvordan det så en skal (kunne) kontrolleres. – Hvor længe skal man eksempelvis have været kødfri?

Kristendemokraterne blev ligeledes opstillingsberettiget til næste folketingsvalg tidligere i år, og Rene Gade banker også på med sit “Lykkeparti”, der dog endnu ikke er opstillingsberettiget. Det samme gælder de “Frie Grønne”, som søger at samle de sørgelige rester af det nok snart hedengangne “Alternativet”. 

Der bliver således rigeligt at vælge imellem, når krydset skal sættes næste gang. 

14. september 2020

* Store områder ramt af alvorligt iltsvind

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande var i august dobbelt så stort som på samme tid sidste år. Det skriver DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i sin seneste iltsvindsrapport.

Nye målinger af iltsvind viser, at især i Mariager Fjord, Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord og det sydlige Lillebælt var en stor del af arealet og vandsøjlen i august måned påvirket af iltsvind. Det viser årets første rapportering af iltsvind fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som i et nyt notat giver et overblik over iltsvindet i de indre danske farvande.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 800 km2 sidst i juli og godt 3.300 km2 midt i august. Heraf var godt en tredjedel af arealet påvirket af kraftigt iltsvind, viser notatet.

Iltforholdene i rapporteringsperioden var kritisk for bundlevende dyr, planter og fisk i en del områder, og flere steder blev den giftige gas svovlbrinte frigivet fra bunden. Iltsvindssituationen kan forværres yderligere i den kommende tid, skriver forskerne i notatet.

I de nuværende hårdest ramte områder vil det ifølge notatet kræve flere dage med blæst at forbedre iltforholdene i de mere lavvandede områder. Og endnu længere perioder med kraftig blæst eller en storm at forbedre iltforholdene i de dybere områder.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, udsender hvert år fire iltsvindsrapporter i form af faglige notater. Dette notat giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 1. juli til og med 19. august.

Rapporteringen beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt.

Notatet er udarbejdet af DCE i samarbejde med Miljøstyrelsen (MST) samt svenske og tyske institutioner. Grundlaget for rapporteringen er MST’s egne målinger af iltindholdet i danske farvande samt svenske og tyske myndigheders målinger i tilgrænsende farvandsområder. 

På baggrund af aktuelle målinger udarbejder DCE nationale stationskort og fladeudbredelseskort over iltforholdene i de indre farvande. Samt fladeudbredelseskort for udvalgte lokale områder.

7. september 2020

* Potentielle fejl i nedbørsdata

Analyser og målinger viser, at der sandsynligvis har været mere regn over Danmark de senere år end hidtil opgjort. Det kan blandt andet få betydning for viden om, hvor mange næringsstoffer, der udvaskes til havet. I et nyt notat viser forskere fra DCE og GEUS, at der ser ud til at være et brud i nedbørsdataserier omkring 2011.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er blevet opmærksom på, at de målte og korrigerede nedbørsdata, der købes af DMI, sandsynligvis er fejlbehæftede. Ved målinger og modellering af hvor meget vand, der løber i vandløbene i perioden 1990 til 2018 sammenlignet med nedbørsdata, har det vist sig, at der må være et brud i tidserien for nedbørsdata. 

Det betyder, at nedbørsdata fra ca. 2011 og frem ikke er konsistente med tidligere nedbørsdata. Nedbørsdata bruges bl.a. til beregning af kvælstofafstrømning, hvor man ikke kan have målinger.

Et såkaldt homogenitetsbrud i nedbørstidsserien vil kunne have konsekvenser for eksempelvis rapporteringen af stoftilførsler til havet, rapporteringer til EU og havkonventioner samt input til Miljø- og Fødevareministeriets vandområdeplaner.

Et nyt notat fra DCE beskriver den inhomogenitet, der er observeret. I notatet giver forskere fra DCE og GEUS flere eksempler på nogle af de analyser, der gav forskerne mistanke om et homogenitetsbrud i nedbørstidsserien. I notatet giver forskerne desuden eksempler på en række videnskabelige arbejder i myndighedsbetjeningen, der er afhængige af anvendelsen af DMI’s nedbørsdata.

Da ca. 35 % af landets areal ikke er dækket af målinger i vandløb, modellerer forskere både koncentrationer af næringsstoffer og vandmængderne fra disse områder for at beregne udvaskning og næringsstoftransport.

Begge dele afhænger af nedbørsmængden, så hvis den for eksempel er underestimeret, kan det betyde at den del af næringstoftransporten, der er baseret på modellering, potentielt kan være underestimeret.

Ud over de nedbørs­data, som DMI direkte måler, har DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet også købt såkaldte korrigerede nedbørsdata, hvor DMI be­regner den mængde nedbør, der faktisk når ned på jordoverfladen. Samt såkaldte griddata, hvor DMI beregner nedbør fordelt over hele landet i 10×10 km felter. Det er disse data, forskerne primært har anvendt i deres modellering.

Ifølge notatet kan årsagerne til homogenitetsbruddet findes i enten indførslen af nye nedbørmålertyper, reduktion i antal målere, at nedbørsmålernettet ikke er jævnt fordelt over landet eller nye korrektionsberegninger efter 2011.

Der har hen over sommeren været tæt kontakt mellem AU, GEUS og DMI for at få identificeret fejlkilder. Alle tre institutioner er af Miljøministeren blevet inviteret til et møde i slutningen af august, for at man kan drøfte løsninger i forhold til at få rettet op på den aktuelle problemstilling vedrørende nedbørsdata og muligheder for at styrke kvalitetssikringen af data.

7. september 2020

* Gul U-båd under blå muslinger

Det er efterhånden gået op for flere og flere:

De af branchen stærkt hypede “miljø-muslinger”, er ikke rensende, som mange ellers gerne vil eller måske er blevet forledt til at tro. “Miljø-muslingerne” forurener i stedet kraftigt, hvor farmene placeres.

En tredjedel af de omsatte næringssalte indbygges i de filtrerende muslinger og kan fjernes, hvis disse høstes. En anden tredjedel af næringssaltene passerer igennem muslingerne og returneres til vandet i fordøjet og endnu mere optagelig form end før – klar til endnu flere nye alger. Den sidste tredjedel afleveres som ekskrementer, der deponeres på hav- eller fjordbund under farmene.

Her rådner de som alt andet organisk affald op under forbrug af ilt. Dette kan forårsage iltsvind, som igen kan give anledning til dannelse af svovlbrinte, der kan resultere i bundvendinger og fiskedød. Men ikke nok med det. Ved iltsvind kan yderligere næringsstoffer frigives fra bunden, hvor de ellers har ligget bundet og inaktive.

Netto er det således slet ikke sikkert, at der overhovedet fjernes kvælstof af muslingerne. Men én ting er sikker: “Miljø-muslingerne” ødelægger bundmiljøet under og omkring farmene. Badevandet forringes markant, og sommerhusene bliver mindre attraktive.

Men dyk med ned i Limfjordens plumrede vande i den lille gule “SubMussel 2”. Og se ved selvsyn, hvordan der i dag ser ud under Linemuslingeanlæg 112 i Skive Fjord.

Det ser ikke kønt ud. Det er Kejserens Nye Ligklæder om igen:

Gul U-båd under blå muslinger

* 1.000 platforme, 20.000 boringer og 50.000 km rør

Greenpeace-skibet Rainbow Warrior benyttede den rolige og solrige sensommer til et togt langt ud i den danske del af Nordsøen – tæt på den ubemandede boreplatform Dan Bravo. 

Den ligger i et større felt af olieplatforme ca. 210 kilometer fra Esbjerg. Det var her, Prins Henrik, sammen med skibsreder Mærsk McKinney Møller, den 4. juli 1972 åbnede for de haner, der lod den første dråbe olie fra den danske undergrund flyde i land. Nu her snart et halvt århundrede senere skal Dan Bravo skrottes. Nordsøolien og andre fossile brændstoffers tid er ved at være forbi.

Efter den snart 50 år lange oliefest i Nordsøen kommer nu tømmermændene – i form af flere end 1.000 platforme, 20.000 boringer og 50.000 km rør, der skal afvikles – som skal skrottes forsvarligt efter endt tjeneste.

Over de kommende årtier skal olieselskaberne bruge trecifrede milliardbeløb på at lukke ned og rydde op efter det store olieeventyr i Nordsøen. En gigantisk opgave med store tekniske og miljømæssige udfordringer. Og det skal endda ske i en tid med udsigt til faldende olieefterspørgsel, faldende priser og faldende indtjening hos selskaberne. Motivationen kan derfor frygtes ikke at være optimal. Det er jo altid sjovere at tjene styrtende med penge – end at se dem fosse ud af egne lommer.

Efter det engelske Brexit er Danmark nu det land i EU, der producerer mest olie. Og planerne for at fortsætte produktionen i Nordsøen helt frem til potentielt 2060 ligger klar på klimaminister Dan Jørgensens skrivebord inde på Borgen. Han har nu haft mere end et år til at aflyse disse planer om ny oliejagt og sætte en udløbsdato på olieproduktionen i Nordsøen. Beslutningen burde være en no brainer – alligevel tøver han og regeringen.

Derfor aktionerede miljøorganisationen Greenpeace sidst i august ved at lade fire stærke svømmere trænge ind i det lukkede område omkring det mennesketomme Dan Bravo. En symbolsk handling, der skulle sætte fokus på det danske dilemma:

Vi vil så gerne være det grønneste land i verden. Men vil vi nu også betale prisen i form af manglende olieindtægter fra Nordsøen? – Is Dan the Man who Can?

7. september 2020

* Sveriges største marine reservat indviet

For nylig indviede minister for miljø og klima, Isabella Lövin, sammen med amtsdirektør Sven-Erik Österberg Sveriges største marine reservat, Svenska Högarna, under en digital ceremoni.

Det var i foråret, amtsstyrelsen besluttede at udvide et allerede eksisterende naturreservat omkring Svenska Högarna skærgården til også at omfatte et stort havområde. Reservatet ligger i den yderste, nordøstlige del af Stockholms øhav og omfatter nu op til 61.000 hektar havnatur med et unikt og levende dyre- og planteliv.

– At være en del af indvielsen af ​​Sveriges største marine reserve er en yderst stor glæde.  Ingen miljøminister kan være lykkeligere end denne. I flere år har regeringen prioriteret beskyttelsen af ​​hovedsageligt havområder og skove, sagde Isabella Lövin i sin indledende tale.

Havbunden ved Svenska Högarna byder på muslinger, tang og algebælter – vigtige komponenter i et sundt marint økosystem.  Øerne består af typisk øhavsnatur med hovedsagelig bare flader.

Knyttet til øerne er nogle af de vigtigste havfuglekolonier i Stockholms Amt med arter som lomvie, tejst, alk, edderfugl og fløjlsand. Arter, der er forsvundet i flere andre øhavsområder. Nærområdet huser også Østersøens største bestand af gråsæler.

– Det er dejligt, at vi nu kan indvie det store marine reservat ved Svenska Högarna.  Arbejdet har pågået i fem år.  At opnå dette resultat ville dog have været fuldstændig umuligt uden tæt samarbejde med en række forskellige aktører, ikke mindst den svenske søfartsadministration og det svenske miljøbeskyttelsesagentur, sagde guvernør Sven-Erik Österberg under indvielsen.

Ak ja. Gid vi havde tilsvarende i lille Danmark.

7. september 2020

* RoundUp ren dovenskab

Mange landmænd sprøjter med Roundup af rent dovenskab. Det mener i hvert fald Ole Karmsteen, formand for Sjællandske Familielandbrug. Han foreslår i LandbrugsAvisen, at landbrugs- og kemibranchen hæver prisen for at stoppe denne brug.

Det er en tæt trafik af marksprøjter i de tidlige morgentimer få uger før høst, der har fået Ole Karmsteen fra Sjællands Familielandbrug til at reagere.

Han mener, at trafikken forbi hans gård er udtryk for, at lokale landmænd bruger Roundup som en bekvem høsthjælp – til at nedvisne og modne afgrøderne hurtigt og ensartet. Mængden af tidsler og kvikgræs ikke kan i hvert fald ikke begrunde brugen.

Det er de vindstille morgener, der har fået landmændene til at køre en ekstra tur med RoundUp sprøjten, mener formanden. Så kan de nemlig se frem til en lettere høst og mindre korntørring. Han er derfor overbevist om, at forbruget af RoundUp vil stige igen i år. Og han frygter, at politikerne derfor ender med at forbyde pesticidet eller i hvert fald pålægge det store afgifter. 

RoundUp skal simpelthen gøres så dyrt, at den nuværende “bekvemmelighedsbrug”, som han kalder det, bliver urentabel. Venlige henstillinger tror han ikke på vil virke. Det virker måske på den ene halvdel af landmændene, mens den anden er ligeglad, mener han. Ole Karmsteen foreslår, at de øgede afgifter kan indbetales til en fond, der støtter en øget biodiversitet. 

Ikke overraskende har man en helt anden mening hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Her afviser viceformand Thor Gunnar Kofoed forslaget. Han går ikke ind for forslag, som gør det dyrere at bruge RoundUp “helt fagligt forsvarligt”. Han tror samtidig på, at forbruget af RoundUp i stedet vil falde.

Vi må håbe, at viceformand Kofoed får ret. Men kan godt være lidt skeptiske. Selvsamme viceformand har netop selv figureret i medierne med en retssag om ulovlig brug af hele tre forbudte sprøjtegifte. Det drejer sig om de stærke sprøjtegifte Galera, Karate 2,5 og Rubrik. 

Thor Gunnar Kofoed nægtede i første omgang at betale bøden, hvorfor sagen endte i byretten. Her tabte han og ankede dommen til Østre Landsret. Sagen var berammet til den 24. august, men få dage før trak Kofoed anken tilbage og valgte at betale bøden.

Ifølge Bornholms Tidende påstår Kofoed, at han deltog i planteavlsforsøg ifølge regler på Miljøstyrelsens hjemmeside fra 2016. Siden da er reglerne imidlertid skærpet, og de gamle sider er desværre slettet. Udtaler Kofoed ifølge avisen. Ingen andre end Kofoed har tilsyneladende set disse sider. Og han havde aldrig sikret sig en kopi af dem. 

Det er virkelig op ad bakke med et landbrug, der bevidst bryder loven på denne måde. Og så endda deres egen viceformand…

Læs mere på Gylle.dk

7. september 2020

* En moderne Molbo-historie

Kolindsund Kanalerne på Djursland er kendt blandt landets lystfiskere. De samler sig i Grenåen, der ikke overraskende munder ud i Kattegat – i bunden af Grenå Havn. 

Der er tale om et stort afvandingsprojekt fra sidst i 1800-tallet, der tørlagde en gammel sø, som oprindelig var en fjord. Fjordmundingen sandede imidlertid til, og fjorden blev i stedet til en lavvandet sø.

Denne sø blev siden afvandet, så området kunne udlægges som landbrugsjord. Hele området har imidlertid måttet holdes tørlagt med konstant oppumpning af vand. Noget af terrænet ligger nemlig ned til to meter under havets overflade og må derfor holdes tørt bag digerne ved oppumpning.

Det oppumpede vand ledes ud i Grenåen, som sender det videre ud i Kattegat. Det samles inden da i tre snorlige kanaler – Nordkanalen, Midterkanalen og Sydkanalen – hvoraf Nordkanalen er den vigtigste i fiskemæssig sammenhæng. Små gydebække som Nimtofte Å er uhyre produktive og huser forbløffende mange ørreder. I sæsonen kan man derfor opleve godt havørredfiskeri i Nordkanalen.

Nu befinder vi os ganske vist midt på Djursland, men alligevel udspillede der sig for nylig en moderne Molbo-historie netop her. En tankvogn tungt lastet med olie var faret vild på de mange små grusveje, der gennemskærer det afvandede område. Lastvognens chauffør besluttede, at han ville vende bilen – blandt andet ved at bakke den ud på en af de mange små træbroer, der krydser kanalerne.

Den pågældende træbro kunne naturligvis ikke holde til vægten af de mange tusinde liter olie, men kollapsede på stedet. Lastvognen skred herefter ud i kanalen, hvor den lagde sig på siden. Chaufføren slap uskadt ud af førerhuset og fik tilkaldt hjælp. Tankvognen måtte tømmes for olie, inden den kunne hales op på land igen.

Det sidste fjols er ikke født endnu, og en helt ny Molbo-historie kom til verden ved denne lejlighed. Måske der alligevel er et gran af sandhed i de gamle Molbo-historier – af (nogle) folk på disse kanter ikke er helt så kloge, som de er andre steder i landet?

14. august 2020

* Ministerbesøg på Tangeværket

Den 10. august besøgte miljøminister Lea Wermelin (S) Tangeværket ved Gudenåen – som vist alle miljøministre før hende har gjort det. Inviteret af den lokale Venstre-politiker Christian Pihl Lorentzen, der har gjort søens fremtid til sin egen. Nyt i år er, at der er kommet en ny ejer af værket – energiselskabet Norlys. Nyt er også, at der nu skal træffes en endelig beslutning om værkets fremtid.

Miljøministeren blev naturligvis både før, under og efter sit besøg bestormet af mennesker, der ønsker fortsat drift af Tangeværkets åle-massakrerende turbiner og bevarelse af det på ingen måde eksistensberettigede vandkraftmagasin ved navn Tange Sø. Disse plæderede for det kortest mulige omløbsstryg, der vil koste mindst muligt og løse færrest mulige problemer. 

Ministeren blev også bestormet af velmenende mennesker, som plæderede for et langt og kostbart omløbsstryg – en kunstig kanal uden om og langs med den kunstige sø. En kostbar løsning, der imidlertid ikke slipper Gudenåen fri, men nærmere begraver den endnu dybere. 

Fremover vil det da blive endnu mere kostbart og besværligt at skulle fjerne både det gamle vandmagasin og en ny vandkanal, før Gudenåen kan få sit gamle løb tilbage. Før laksenes vigtigste gydepladser, der i dag ligger på bunden af Tange Sø – begravet under et metertykt slamlag – atter kan se dagens lys og mærke Gudenåens livgivende strøm.

Ingen sømodstandere var inviteret med til mødet med miljøministeren. Kun søtilhængere og Tangeværkets nye ejer, energiselskabet Norlys, stod på gæstelisten. Bjerringbro Sportsfiskerforening, som lejer fiskevand af Tangeværket og nyder godt af dennes opstemning af Gudenåen, var inviteret med.

Langå Sportsfiskerforening, som er beliggende længere nedstrøms, var ikke inviteret. Flere medlemmer herfra deltog imidlertid i en selvbestaltet moddemonstration under ministerens besøg.

14. august 2020

* Tidligere tanker om Tange

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bad i 2007 det rådgivende firma Cowi om en vurdering af seks forskellige alternativer for Gudenåens retablering i forhold til de krav, som EU’s Vandramme-direktiv fra 2000 stiller. Ingen omløbsmodeller blev vurderet tilstrækkelige:

“… at de samfundsmæsige og økonomiske hensyn til Tangeværkets produktion og de rekreative værdier af Tange Sø næppe er tilstrækkelige til, at den kunstige sø kan opretholdes efter direktivets bestemmelser om såkaldte stærkt modificerede vandområder. 

Specielt ikke, når de sammenholdes med de rekreative værdier, der er knyttet til den genetablerede Gudenå, som med et stærkt fald og gydebanker for laks og ørred vil udgøre et særsyn i den danske natur.” 

Citat Cowi slut.

Det rådgivende firma Rambøll blev dengang også bedt om en vurdering af Vandramme-direktivet i forhold til forskellige omløbsløsninger. Rambøll anførte blandt andet:

“Det er Rambølls vurdering, at der i langt højere grad burde foretages en helhedsbetragtning i forbindelse med fjernelse af opstemninger, og vigtigheden af at skabe reel kontinuitet i vandløbene burde vægte højere, end tilfældet er … 

Udgangspunktet bør ikke være, hvad der er “det muliges kunst”, men hvad der er den bedste løsning for vandløbet …  

Lad os benytte Vandramme-direktivet til at realisere løsninger, der ikke på et senere tidspunkt skal laves om.” 

Citat Rambøll slut.

Ikke mindst den sidste sætning er jo ganske tankevækkende. Tænk, om man nu bruger 100-150 millioner skattekroner eller flere endnu på en kortsigtet lang omløbsløsning, der måske skal laves om igen om få år. Fordi Gudenåen jo på et eller andet tidspunkt nødvendigvis må slippes fri og blive sit gamle selv igen. Fordi tiden, skærpede lovkrav og hidtidige EU-domme tilsiger det.

14. august 2020

* Fangsternes fordeling

Det har undret mange, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og dets medlemsforening i Bjerringbro øverst oppe ved Tangeværket ikke har arbejdet målrettet for at genskabe Gudenåen med store sunde og naturlige fiskebestande. DSF kalder sig jo en miljøorganisation, men arbejder alligevel konkret for at bibeholde den kunstige og skadelige Tange Sø. 

Det beskrev nyligt afdøde forbundsformand Verner Hansen således udførligt i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017. Her anbefalede han på vegne af DSF, at 95 % af den kunstige kraftværkssø skulle blive liggende – med Gudenå-laksens sidste oprindelige gydepladser stadig liggende gemt på søbunden under et tykt slamlag. Det samme har Bjerringbro Sportsfiskerforening som loyalt medlem af DSF stiltiende bakket op om.

Det giver ikke rigtig nogen miljømæssig mening – med mindre man da ser lidt på de økonomiske interesser, som er involveret i fiskeriet oppe under Tangeværket:

I 2019 blev der samlet fanget 886 laks i hele Gudenåen – alle resultatet af kostbare udsætninger finansieret af kommuner, foreninger og fiskeplejemidler. Af disse laks blev 549 fanget helt oppe på Bjerringbro-foreningens vand. Mod blot 317 laks nede på Langå-foreningens vand. 

Knap to tredjedele af de udsatte laks blev således fanget oppe ved Bjerringbro, hvor laksene til sidst støder hovedet mod muren ved Tangeværket – hvor fiskene ikke kan komme længere. Det er næsten dobbelt så mange fangede laks som nede ved Langå og Randers. Selv om laksene alle er passeret forbi på deres vej mod Bjerringbro og Tangeværket. Der er blot ikke mange stoppesteder eller standpladser her for opgangsfiskene.

At laksene i løbet af sæsonen koncentreres mere og mere længst oppe sås måske tydeligst under sidste års (2019) Gudenå-konkurrence. Her blev ikke færre end ni ud af de ti største Gudenå-laks således fanget helt oppe ved Bjerringbro – tæt på Gudenaacentralens Tangeværk, der stopper den videre opgang. 

Tangeværkets blotte eksistens garanterer således, at der altid er flest fisk til medlemmerne heroppe. Måske derfor man i Bjerringbro ikke kæmper for fjernelse af Tangeværket, tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåen, som den så ud for 100 år siden. Ja, man kæmper direkte imod.

Der er således store private interesser i at bevare status quo. Men også helt nye toner fra en kommende DSF formand, der måske har set lyset. Men mere herom senere.

14. august 2020

* Smolt, skarver og engsøer

Den sidste oprindelige Gudenå-laks blev fanget i 1928. Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser lå helt enkelt på den strækning af Gudenåen, som blev sat under vand, da det kunstige vandkraftmagasin kaldet Tange Sø blev etableret. 

Gudenåens havørredbestand blev ikke udryddet, som laksen blev det. Den blev kun halveret. I modsætning til laksen havde havørreden nemlig omkring halvdelen af sine oprindelige gydepladser beliggende i tilløbet Lilleåen nedstrøms Tangeværket.

Løjstrup Dambrug lå imidlertid længe og spærrede for opgangen her, men en af de allersidste bedrifter i det nu hedengangne Århus Amt var etableringen af et omløb ved dambruget og dermed fri passage op i hele den lange Lilleå.

Da åbnedes der op til mange kilometer slynget vandløb, som i nogle år leverede ørreder til hele Gudenåen – vilde såvel som opdrættede. Den naturlige reproduktion skønnedes på et tidspunkt af DTU Aqua at være så stor, at der ikke længere var behov for supplerende udsætninger. Lilleåen kunne endda og i tilgift levere avlsfisk til resten af Gudenå-systemet. 

Havørredopgangen er imidlertid svigtet katastrofalt de seneste år – sandsynligvis på grund af stigende prædation fra skarven, der har vundet fodfæste i og omkring de nye engsøer ved Randers. Og som året rundt ligger talstærkt i Randers Havn, hvor samtlige smolt af laks og havørred skal igennem under forårets udtræk til først Randers Fjord og siden Kattegat.

Men en undersøgelse af problemstillingen lod vente på sig. Der blev spurgt ind til, om det virkelig kunne være rigtigt, at DTU Aqua havde brugt 3,8 millioner fiskeplejekroner til en digital søhåndbog – som dokumenteret af webmediet Fisk & Fri efter flere aktindsigter. Og nu ikke kunne afse penge til løsning af et reelt og aktuelt problem, der kostede lokale lystfiskere ved Gudenåen og lokale turistforeninger rigtig mange penge på grund af manglende fisk?

For at gøre en meget lang historie kort, så blev der til sidst skaffet penge til en undersøgelse af problemet. Radiomærkning af 150 ørredsmolt skal nu vise, hvad der sker med dem under nedtrækket mod Randers Fjord. Om det er de nye engsøer ved Randers, der koster dem livet, skarverne i Randers Havn eller måske oddere i gydebækkene.

Det har vakt en vis opsigt, at den nuværende vicedirektør i DTU Aqua, Anders Koed, som forestår radiomærkningen, er den selvsamme biolog, der i sin tid – dengang ansat af Hedeselskabets konsulentfirma Orbicon – gav grønt lys for de nye engsøer. 

For vil han kunne (tåle at) indrømme det, hvis det viser sig at være hans fejl, da han i sin tid afviste Danmarks Sportsfiskerforbunds frygt for de kommende engsøers negative effekt på havørredbestanden i Gudenåen?

Der hviler således mange øjne på de kommende resultater af netop denne undersøgelse.

14. august 2020

* 13 millioner svin og 20.000 veganere

Antallet af svin i danske svinefarme har netop rundet 13 millioner – det højeste tal i flere år. Jo flere svin i staldene desto mere gylle på markerne og i vandet. Det er de sørgelige kendsgerninger.

Derfor er det dobbelt glædeligt, at Veganerpartiet netop har rundet de godt 20.000 underskrifter, som skal til for at kunne stille op til Folketinget ved næste valg.

Jeg skal gøre mit, for at de kommer ind – selv om jeg langt fra selv er veganer. Jeg ser bare slet ingen fornuftig grund til, at Danmark skal producere svin til hele verden, mens vi står tilbage med alle problemerne selv.

Det er derfor bydende nødvendigt med en politisk modvægt til den nuværende hjernedød på Christiansborg, hvor regeringen og med den et flertal af partier bare ikke kan få svin nok. Uanset konsekvenserne for klima og miljø og folkesundhed.

Senest har vi set, hvor galt det er gået på Danish Crowns slagteri i Ringsted, hvor Corona-virus jo stortrives blandt den importerede og tæt pakkede polske arbejdskraft.

– Måske den danske kødgigant snart bliver nødt til at skifte navn til “Danish Corona“?

Velkommen i hvert fald til Veganerpartiet, der med sikkerhed får min stemme ved næste valg – uden at det derfor udelukker en rød bøf på min egen tallerken ind imellem.

Jeg nøjes indtil videre med at reducere mit eget kødindtag – af hensyn til både klimaet og mine efterkommere.

7. august 2020

* Dansk plyndring i Estland

De vilde vikinger fra Danmark er genopstået og taget på nye plyndringstogter. Denne gang til Estland, hvor gamle skove fældes for at blive til nye træpiller til “grønne” danske kraftvarmeværker. Så vi kan kaldes os lige så grønne, som vi gerne vil være. 

Det virker bare ikke. Estiske forskere og fagfolk retter nu i et åbent brev en hård kritik af Danmark for at ødelægge skovene i deres land med de enorme mængder af træpiller, som importeres og brændes af for at skabe energi til danske husstande.

Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi, og officielt er træbiomassen vores største grønne energikilde.

Biomasse er dog i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutralt, sådan som det ifølge FN-regler regnes for i Danmarks og andre landes klimaregnskaber.

Brevskriverne indleder med at bemærke, at “Danmark bryster sig af at være blandt verdens ledere på klimaområdet. Desværre har den danske regering valgt ikke at følge videnskaben i spørgsmålet om træbaseret biomasse,” skriver de.

– Pinligt, siger jeg. For både Danmark og Estland. Vores allesammens vilde naturvejleder, Morten DD Hansen, udtrykker sig mere direkte og bramfrit i et nyligt tweet:

“Estlands guddommelige natur ødelægges for at ende i danske kraftværker. Røvhuller! Simpelthen. I kan ikke være det bekendt. 😢“

Læs mere om problematikken i artiklen “Biobrændsel“.

7. august 2020

* De mest dyrkede afgrøder i 2020

Kører man sig en tur gennem det danske landskab, vil man se, at markerne lige nu bugner af mange forskellige afgrøder. Mange af dem er snart klar til høst. 

Men hvad er det egentlig, der dyrkes mest af på de mange marker rundt omkring i landet? Det kan man læse om i Landbrugsstyrelsens årlige liste over, hvilke afgrøder landmændene har søgt om og fået tilskud til i 2020.

Kornsorten vårbyg indtager førstepladsen på Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse. Listen afslører desuden, at seks ud af de ti mest dyrkede afgrøder i Danmark er korn. Ikke fodermajs, som man(ge) ellers efterhånden har fået indtryk af, når de kører sig en tur gennem sommerlandet.

I modsætning til sidste år er det i 2020 vårbyg, der indtager førstepladsen. Vårbyggen, der bruges til både til dyrefoder og menneskeøl, måtte sidste år afgive sin førerposition til vinterhveden. Men efter et vådt efterår og vinter har flere landmænd været nødt til først at så deres afgrøder i foråret, hvorfor vårbyg naturligt nok topper listen.

Det forgangne efterår og vinter med har været meget våd, hvorfor det har været svært for landmændene at så deres vinterafgrøder. De store mængder regn betød i flere tilfælde, at mange vinterafgrøder druknede ude på marker, der stod under vand. 

Derfor er arealet med vinterafgrøder i 2020 faldet med mere end 120.000 hektar. I stedet har landmændene satset på vårafgrøder, som er steget med mere end 100.000 hektar, fortæller teamleder Peter Byrial Dalsgaard fra Landbrugsstyrelsen til LandbrugsAvisen. 

Mange af afgrøderne på Top 10 listen går primært til dyrefoder, men nogle heldigvis også til produktion af fødevarer – eksempelvis brød og øl.

Kigger man længere ned i listen, kan man se, at ærter, gulerødder og løg er blandt de grøntsager, der dyrkes flest af i Danmark. Hvad frugt angår, topper æbler og jordbær.

I alt er der søgt om tilskud/grundbetaling til 2.570.376 hektar dansk landbrugsjord i 2020. 

Det svarer til godt 25.000 km2.

Eller 158 gange 158 km. 

7. august 2020

* Ministerbesøg på Tangeværket

“Inden længe kommer Miljøminister Lea Wermelin som bekendt på visit på Tangeværket, hvor hun vil blive bestormet af mennesker, der ønsker fortsat drift af Tangeværkets åle-massakrerende turbiner og bevarelse af det på ingen måde eksistensberettigede Vandmagasin “Tange Sø”. 

Der vil formodentlig blive plæderet for det korte omløbsstryg, på trods af den indlysende mangel på kvalitet som løsningsmodel.

Der vil formodentlig blive plæderet for det lange omløbsstryg, på trods af den forventelige langt ringere effekt end den forønskede vedr. både havørreder, laks og ål. 

Under forudsætning af fortsat drift af Tangeværkets åle-massakrerende turbiner, vil havørreder og laks Vedblive med at stå og banke deres fiskehoveder i smadder i deres fortvivlede “kamp” ved fiskespærringen umiddelbart efter Gudenåens vand har passeret turbinerne. 

Af samme grund vil der aldrig kunne opnås den ønskede effekt vedr. transport af havørreder, laks og ål via det lange omløbsstryg til de øvre dele af Gudenå-systemet.

Endvidere vil Tangeværkets turbiner vedblive med, at massakrere ca. 58% af de udryddelsestruede/rødlistemærkede ål, der svømmer fra de øvre dele af Gudenå-systemet mod Randers fjord og videre mod Sargassohavet med henblik på formering og reproduktion af ålebestanden.

Og de yderst værdifulde gydebanker, der gennem de seneste ca. 100 år har været dækket af sediment på bunden af Vandmagasinet “Tange Sø”, vil desværre fortsat ikke være tilgængelige.

Morale: Vælg den enkleste og den mest naturlige løsning. Foretag genetablering af Gudenåens vidunderligt Frit løbende vande.”

Finn Birch Eriksen

Indlæg til TV Midtvest

Ingen sømodstandere er inviteret med til mødet. Kun søtilhængere og Tangeværkets nye ejer,  energiselskabet Norlys.

Bjerringbro Sportsfiskerforening, som lejer fiskevand af Tangeværket, er inviteret med.

Langå Sportsfiskerforening er ikke.

---

* Sommerhilsen fra Bjarne Hansen, Høfde 42

– Er giften fra Rønland Øst nu på vej ud i Nissum Bredning?

– Er der en sammenhæng mellem silde- og østersdøden i Nissum Bredning og så Svovldepoterne?

Jeg er ikke i tvivl. Og da slet ikke med den fart, myndighederne er i gang med at ødelægge det bevismateriale, vi kommer med.

Det her er en sag, vi vil komme til at høre mere til i efteråret, så jeg vil i denne omgang ikke gå så dybt ind i den.

Forureningen har foregået i lang tid, men pludselig tog det fart, da man begyndte at rode i bunden. Et sammenfald af flere uheldige omstændigheder gjorde, at forureningen blev så synlig, som tilfældet var.

Man lader kort sagt giften fra Rønland opblande sig med det friske havvand, der to gange i døgnet kommer ind i Sælhundeholme løbet fra Vesterhavet. Genialt.

Det foregår nede i sandet, og aldrig én vil opdage det, hvis ikke lige man havde begyndt at rode rundt og flytte med sandet for derefter at dumpe det på en af de bedste fiskepladser i fjorden.

---

Resumé:

• Omkring 1. marts var Thyborøn Havn færdig med at dumpe sediment fra Sælhundeholme løbet forbi Cheminova i bypass området og Natura 2000 området. For at det ikke skal være løgn så direkte på den bedste østersfiskeplads i hele Nissum Bredning.

• Den 16. marts kommer de store sild til Nissum Bredning, og da findes der i tusindvis af døde sild på kysten på Thy-siden. De store sild er kommet til Limfjorden.

• Den 17. marts får jeg melding om, at de døde sild også er at finde på bunden af Nissum Bredning i det omtalte bypass område.

• Få dage efter får vi melding om, at brislingen (små sild) nu også er væk fra området.

• En tid senere maj/juni finder vi ud af at 80-90% af østersene i den samme omtalte område og bypass plads er døde. DTU Dansk Skaldyrscenter, som har kontrollen med området, lukker fuldstændig ned, og vi kan ikke få meldinger om årsagen.

– Hvad er det, der foregår i den vestlige del af Limfjord? Hvorfor er alle myndigheder kravlet i flyverskjul?

– Hvor er Lemvig Kommune og Thisted Kommune? Det er jo dem, som er berørt?

– Hvor er Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) og ikke mindst Limfjordsrådet, bestående af alle Limfjordskommunerne.

– Hvor er DTU Aqua og DTU Skaldyrscenter? De var ellers vældig vakse til at ødelægge bevismaterialerne, som nu er væk.

– Hvor er Miljøstyrelsen og Miljøministeriet? Alle er de væk.

– Hvorfor er ingen myndighed interesseret i at få afklaret dette mysterium. Alt dør lige præcis i den Bermuda Trekant, som Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen udlagde til dumpningsplads for sediment fra Sælhundeholme løb forbi Cheminova. Det er måske her, hele forklaringen ligger?

– Hvorfor kan vi ikke få undersøgt de 600 meter, der er fra hvor Rønland-giften ligger og så ud til sejlrenden? Så vi kan få afkræftet, at det er Cheminovas gamle forurening, som nu er nået ud til sejlløbet, og som derefter er dumpet på limfjordsfiskernes bedste fiskepladser.

---

Det er måske en del af planen, at giften skal fortyndes ude i Limfjorden. Det gik bare lige lidt for stærkt denne gang.

Når jeg antyder, at det kan være giften fra Rønland, som nu er kommet ud i Limfjorden, ja, så lukker alt ned. Alle myndigheder graver sig ned eller sender svaret rundt i en karrusel. Det ser ret ynkeligt ud.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er forurening fra Rønland/Svovldepoterne, som var årsag til dødsfaldene blandt både sild og østers. Det gør myndighederne alt, hvad de kan for at skjule, og begynder i stedet at snakke om alger og parasitter. Lad os få det undersøgt, så vi kan få det be- eller afkæftet.

Man lavede i 2017 en såkaldt “Flux” undersøgelse – en til formålet konstrueret undersøgelse, så man kunne bortforklare udslippet til Limfjorden.

Flux undersøgelsen blev lavet af Cheminova, Århus Universitet, Rambøll og Regionen. Den byggede på tal fra Cheminova og Århus Universitet, så læg ikke for meget i denne undersøgelse. Den er et stykke bestillingsarbejde.

Vi skal have undersøgt området mellem Rønland og Sælhundeholme løb – og det skal være helt ned i sandlaget, til vi når leret. Det er nemlig her, hele rensningen finder sted, og det skal gøres af et uvildigt firma, hvis et sådant findes.

Det arbejder vi videre på efter sommerferien.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

Høfde 42 / Cheminova

---

* Klimamærkede fødevarer…

Den konservative klima- og miljøordfører Mette Abildgaard mener nu, at danske fødevarer skal klimamærkes. Det skal kunne ses, hvilket aftryk de forskellige produkter har sat på klimaet under deres produktion og forarbejdning. Det siger hun til TV2:

– Det er jo ikke nogen ny tanke. Tidligere er det blevet droppet, fordi det var for besværligt. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi bare giver op, så vi må forsøge et vejledende system, som måske ikke er helt præcist, siger den konservative Mette Abildgaard.

Forslaget skal med til forhandlingerne om en klimaaftale inden for blandt andet landbrug efter sommerferien. Det skal blive spændende at følge den indædte kamp med landbruget, som dette med sikkerhed vil medføre. Dansk landbrug mener jo selv, at netop deres produktion er den mest klimavenlige – selv om mange mener det stik modsatte. .

Heriblandt Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet. Han udtaler således til Altinget, at “dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske landbrug.”

Han mener ligeledes, den meget omdiskuterede CO2-lækage fra netop landbruget ikke kan eller skal bruges til at friholde samme landbrug fra at iværksætte klimavenlige tiltage til nedsættelse af netop CO2.

Lars Gårn Hansen mener i stedet, at der er “en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.” 

Hermed er grunden vist lagt til nærmest uoverstigelige diskussioner af den klimamærkning, som konservative Mette Abildgaard nu foreslår.

Som et lille kuriosum så stemte samme Abildgaard som god konservativ selv for den miljø- og klimaskadelige Landbrugspakke, som Eva Kjer Hansen i sin tid lancerede – som pennefører for Bæredygtigt Landbrug.

Politik er og bliver en pudsig størrelse, der hverken rimer på logik eller anstændighed. Kun på, hvad der tjener den enkelte politiker og hans eller hendes parti bedst muligt lige nu. I den indeværende valgperiode.

Ingen politiker magter jo som bekendt at se længere ud i fremtiden end til egen næsetip og næste valg. Og så skal resultatet jo blive noget skidt.

28. juli 2020

* – Dansk klimaselvmål i EU?

EU’s statsledere har netop indgået en aftale om EU’s kommende budget samt en gigantisk, økonomisk redningspakke, der skal samle stumperne op efter Corona-krisens første fase.

30 procent af investeringerne skal ganske vist gå til klimavenlige tiltag, men det er langt fra tilstrækkeligt. Selve definitionen på, hvad der gavner klimaet, er ligeledes alt for løs. Sådan har det samstemmende lydt fra de grønne organisationer. Deres klare konklusion er, at de største lande har reddet fortidens fossile kul og flyindustri i stedet for at fremme fremtidens sol og vind.

– Alle de bedste fremadrettede tiltag blev skåret ned eller skåret væk, siger Markus Trilling fra paraplyorganisationen Climate Action Network Europe til Dagbladet Politiken. Han mener, at EU-sparebanden, som vi i Danmark har været så stolte af at tilhøre, med den nye budgetaftale har scoret et gigantisk selvmål på klimaets vegne.

Der er således brug for helt nye boller på suppen i verdens redningspakker. Det dokumenterer databasen Energy Policy Tracker, som er oprettet af 14 miljøorganisationer sammen med forskere fra blandt andet USA og Sverige. 

En dugfrisk opgørelse fra databasen viser, at regeringerne i G20-landene – de største økonomier i verden – har postet næsten 1.000 milliarder genopretningskroner i industrier knyttet til fossile brændsler. Og kun godt halvdelen af det beløb, 580 milliarder kroner, er gået til grøn energi.

Et ganske forstemmende tal, der ikke tegner godt for klimaet. 

Opgørelsen fik da også direktør Christian Ibsen fra den grønne tænketank Concito til at advare om, at hvis verden fortsætter ned ad den klimaskadelige vej nu, så er der næppe nogen vej tilbage fra det globale drivhus.

28. juli 2020

* Den Knibske Komet

Vi har netop fået fint besøg af den hidtil næsten ukendte komet Neowise, opkaldt efter det rumteleskop, der opdagede den så sent som i dette forår. Da der går næsten 7.000 år, inden den næste gang viser sig på vor stjernehimmel, gælder det om at slå til nu, hvis man vil se den.

Men Neowise har været lidt knibsk og vanskelig at få i tale. Skydække, lyse nætter og måneskin er ikke den bedste cocktail for os stjernekiggere og kometjægere. Men så i den 16. juli faldt det hele endelig i hak. 

Månen var ved at gå i sort. Himlen var skyfri, som den ikke havde været det længe. Og de lyse nætter var blevet lidt mørkere. Nu var muligheden der. Nu skulle kometen spottes og forhåbentlig også foreviges. Læs hele historien her, og se de smukke fotos af den knibske komet: 

“Af en Kometjægers Dagbog”

28. juli 2020

* “Miljø-muslinger” til Mariager?

Vandmiljøet sejler herhjemme, Og der er kun nogle få år tilbage at løbe på, inden Vandramme-direktivets krav om “god økologisk tilstand” skal være opfyldt. Det har vi vidst længe – siden 2000 – men alligevel skulle Venstre og deres liberale venner lige have en lunende Landbrugspakke på plads med mulighed for endnu større overgødskning af land og vand. 

Det var både tåbeligt og ubegribeligt. Og nu aner vore politikere ikke, hvad de skal stille op med Landbrugspakkens mer-forurening. De er desperate og lette at lokke med smarte løsninger. Eksempelvis norske Smartfarms med milliarder af såkaldte “miljø-muslinger” til fjernelse af overskydende kvælstof. Hvis man altså tror på det.

Vi har ganske vist fået en miljøminister igen, men Miljøstyrelsen er splittet for alle vinde og kun en skygge af sit gamle jeg efter Esben Lunde Larsens (V) systematiske nedbrydning, opsplitning og udflytning af den gamle hæderkronede styrelse. Miljøstyrelsens ry er nu så dårligt, at de har måttet bekoste en charmeoffensiv, hvor de på nettet fremhæver sig selv og deres mange gode gerninger. 

Meget lidt betryggende er det imidlertid, at kommunerne nu selv skal udarbejde handleplaner for deres vandmiljø. Nu hører man så på vandrørene eller gylleslangerne, at landbruget omkring Mariager Fjord måske vil lade de såkaldte “miljø-muslinger” rydde op efter deres og Landbrugspakkens mer-forurening. 

Det kommer der ikke noget godt ud af – for vandmiljøet. Muslingefarme forurener nemlig massivt, hvor de ligger. Omkring ét ton næringsstoffer deponeres på bunden under farmene – som iltforbrugende forurening – for hvert ton næringsstoffer der fjernes med de høstede muslinger. De koncentrerer helt enkelt forureningen fra et stort vandområde på et lille areal under og omkring farmene.

Store muslingefarme kan samtidig have økologiske konsekvenser, vi slet ikke kender. Muslingerne er dygtige bio-ingeniører, der har vist sig at kunne vende hele økosystemer på hovedet. Når de er mange nok. Og det er de i store Smartfarms.

Derfor advarer svenske forskere  mod et intensivt muslingeopdræt som det, der nu lægges op til fra landbruget. Specielt da på steder, hvor vandmiljøet allerede balancerer på kanten af nye iltsvind. Som netop i Mariager Fjord, der jo afgik ved døden af iltsvind tilbage i 1997. For første gang. 

Læs meget mere herom i artiklen “Muslinger og Mænd” på http://ulnits.dk/biologi/muslinger-og-maend/ 

Datidens Nordjyllands Amt gjorde i 1997 op, at landbruget omkring fjorden bidrog med hele 77 procent af det tilladte kvælstof. Efterfølgende og uhyre. Meget bekvemt for landbruget blev amterne, som ellers sad inde med alle miljøtallene og miljøovervågningen, opløst og erstattet af – ingenting. 

Nu har danske muslingeforskere og -farmere så skarpt fokus på den mulige nye indtjening, som “miljø-muslingerne” kan indbringe. Og landbruget ser de lokalt forurenende muslingefarme som en mulighed for ikke selv at skulle reducere deres forurening inde fra land.

Det er rigtig smart, hvis projektet lykkes. Om miljøministeren hopper på den. Det tror og håber man og har derfor lagt billet ind på store “Smartfarms” af norsk oprindelse. Med Hedeselskabets datterselskab “Blå Biomasse” som villig operatør. Desværre er der ingen norsk Golfstrøm til at rydde op efter de forurenende muslinger i den lille og smalle danske Mariager Fjord…

Blå Biomasse har dog sagt til webmediet gylle.dk, at der ingen aktuelle planer er om forurenende muslingefarme på Mariager Fjord. Interessen er indtil videre fokuseret på Limfjorden, der ligeledes er hårdt belastet af de mange svinefabrikker i oplandet.

Læs hele den tragiske historie om fjorddøden her:

http://ulnits.dk/biologi/mariager-fjord-dod/

28. juli 2020

* Corona-pandemi og soya-dyrkning

– Hvad har de to ting nu med hinanden at gøre? Jo, faktisk ganske meget.

For mens mange af os er gået på en velfortjent ferie rundt omkring i det danske sommerland, hvor Corona-virussen ser ud til at være nogenlunde under kontrol med kun få nye smittetilfælde, forholder det sig ganske anderledes i hjertet af Brasilien. 

Da Corona-pandemien begyndte at sprede sig rundt om i verden, steg ødelæggelserne samtidig i Amazonas med en ekspansion i skovbrande og skovrydning – altsammen for at skabe mere og mere plads til bl.a. kvæg-, tømmer- og sojaproduktion.

Ifølge det brasilianske nationale institut for rumforskning (INPE) blev der registreret 2.248 brande i juni 2020. En stigning på 20 procent sammenlignet med juni 2019, og det højeste antal brande målt i juni de seneste 13 år. 

Simultant har skovrydningen taget yderligere fart, og i de seneste 11 år har der aldrig været ryddet så store områder af regnskoven som nu. Det fortæller den danske afdeling af miljøorganisationen Greenpeace.

Hertil er kun at føje, at den importerede soya fra Sydamerika går direkte til fremstilling af foder, så vi her i Danmark kan fortsætte vor forurening af egne vande med gylle fra millioner af svin og ekskrementer fra endnu flere havbrugsfisk. 

28. juli 2020

* Sony Xperia 1 Mark 2

Er du seriøst fotointeresseret, og er du på jagt efter en ny kameramobil, du kan tage med overalt, så er det nye flagskib fra japanske Sony måske en overvejelse værd.

Sony’s nye Xperia 1 Mk. 2 er netop det, den giver sig ud for: Den naturlige opfølger til sidste års Xperia 1. De har begge samme størrelse og form factor, og de har begge et system bestående af tre kameraer på 12 MP hver.

Endelig har de samme 6.5-inch 4K OLED skærm med det langsmalle cinematiske 21:9 størrelsesforhold. Det er i tørre tal 1644 x 3840, hvilket giver en pixeltæthed på imponerende 643 pixel per tomme – ppi også kaldet. Til sammenligning har Samsungs seneste topmodel, Galaxy S20 Ultra, “sølle” 511 ppi…

De to 1’ere er ligeledes begge fremtidssikrede med indbygget 5G modem. Men her ender så til gengæld lighederne. Begge har de ganske vist tre kameraer, men det er ikke de samme tre. Og det er heller ikke den samme sensor, der registrerer lyset.

Læs anmeldelsen af Sony’s nye flagskib Xperia 1 her:

Sony Xperia 1 Mark II 5G

28. juli 2020

* Øresund ny maritim nationalpark

Efter den megen debat i medierne udskyder politikerne nu udledningen af urenset kloakvand til Øresund.

Øresund bør endda udnævnes til maritim nationalpark. Det mener i hvert fald et flertal af partier uden om regeringen, efter at der er kommet fokus på den “skjulte” eller i hvert fald upåagtede spildevandsforurening i Sundet.

Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer har i årevis arbejdet for en reel beskyttelse af bl.a. Øresund. Derfor hilser Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, politikernes idé om en marin beskyttelse af Øresund, velkommen.

Hun understreger samtidig, at udnævnelsen af Øresund som nationalpark på ingen måde kan stå alene:

– En maritim nationalpark lyder fint, men det betyder ikke nødvendigvis noget. Derfor skal forslaget følges op af konkrete mål og initiativer, der har en reel og positiv effekt på Øresunds havnatur, siger Therese Nissen.

Hun nævner blandt andet, at man bør følge op med et forbud mod skadeligt bundtrawl i Kilen (indløbet til eller udløbet fra Øresund) samt råstofindvinding i Køge Bugt. Derudover bliver Sundet løbende forurenet af overløb med spildevand, når det regner meget. Det håber Therese Nissen også, at nationalparkdebatten kan sætte fokus på.

Øresunds havbund er, i forhold til andre havområder i Danmark, i en relativ sund tilstand, fordi bundtrawl i det meste af sundet har været forbudt siden 1932.

Men fiskeri med bundtrawl sker stadig i Kilen, som ligger i det nordlige Øresund. Det er en trussel mod bl.a. den sjældne rødlistede koral, søfjer.

14. juli 2020

* Mere end bare streger på et kort

Det er ikke længe siden, at Danmarks Naturfredningsforening med flere fik forhindret 290.000 kubikmeter urenset spildevand i at blive udledt til Øresund. Og her vil en maritim beskyttelse forhåbentlig kunne sætte fokus på at mindske udledningen i fremtiden.

– Men det er meget vigtigt, at beskyttelsen ikke bare er streger på et kort. At Øresund bliver nationalpark, ændrer ikke som sådan på udledningen af spildevand, men kan være en drivende kraft til at få sat skub i de tiltag der skal til for at begrænse overløb og udløb af spildevand, siger Therese Nissen.

I perioden 2014-2018 blev der således i alt udledt 35 milliarder liter urenset spildevand til Øresund.

I Danmark har vi udpeget i alt 19 procent af havet som beskyttet hav gennem bl.a. Natura 2000 og EU’s naturbeskyttelse.

Men reelt er det kun få procent, der reelt er beskyttet mod skadelige påvirkninger fra bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber. Det viser en kortlægning lavet af DN. At blive udnævnt som beskyttet hav betyder altså ikke nødvendigvis reel beskyttelse. På samme måde skrabes der regelmæssigt muslinger i sårbare Natura 2000-områder.

Forurening med næringsstoffer fra landbruget samt fiskeri med redskaber, der smadrer havbunden og ødelægger livsbetingelser for mange af havets dyr, er blandt de aktiviteter, der foregår i havområder, der ellers burde have fred.

Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent skal beskyttes mod bl.a. bundtrawl, fiskeopdræt og råstofindvinding. 10 procent heraf skal fredes helt og beskyttes mod stort set al erhvervsmæssig aktivitet.

– Havet er Danmarks ultimative vildmark – der findes næppe en natur, så dramatisk og magisk som havet. Vi skal passe meget bedre på den, hvis vi vil bevare den, siger Therese Nissen.

Ingen danske farvande har en god miljøtilstand. Ingen som i ikke ét eneste. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Syv af otte naturtyper i havet, som vi er forpligtet til at beskytte, er i stærk ugunstig tilstand. Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor:

– At gøre 30 procent af havet til beskyttede områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber, fiskeopdræt, råstofvinding og flere andre aktiviteter er forbudt.- 

– At gøre 10 procent af havet til helt urørt hav, hvor kun forskning, badning og fritidssejlads tillades.

14. juli 2020

* Generationsforureningerne opprioriteres

Regeringen skal hurtigst muligt få fundet penge til at få ryddet op efter landets 10 største forureninger – de såkaldte generationsforureninger. Det har samtlige miljøordførere fra folketingets 10 partier for nylig besluttet på et møde i Folketingssalen.

Regionerne, der har ansvaret for at få ryddet op efter fortidens forureninger, mangler generelt penge til at løfte opgaven, og derfor har udsigten til at få ryddet op efter generationsforureningerne været dystre.

Derfor har især Venstre og SF gennem noget tid presset på for, at få regeringen til at afsætte en særskilt pose penge til generationsforureningerne. Og det er nu lykkes:

– Regionerne, der i dag har opgaven, har et budget på 440 millioner til at rydde op efter fortidens jordforureninger, men alene de 10 generationsforureninger koster 2,7 milliarder. Så er der ingen penge tilbage til at gøre noget ved de mange tusinde forurenede steder, der truer grundvandet, blandt andet i Region Sjælland. Der er tale om en enorm opgave, der ikke bliver mindre af, at vi venter, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen.

SF’s klima- og jordforureningsordfører (!)  Signe Munk kalder beslutningen for “en kæmpe sejr”.

– De store generationsforureninger har været en skandale i årtier. Nu har vi fået regeringen til at skrive sort på hvidt, at de skal arbejde for hurtigst muligt at finde pengene. Det vil vi holde dem op på til efterårets finanslovsforhandlinger, så pengene også kommer på bordet, siger hun i en pressemeddelelse.

Oprydningen efter de 10 generationsforureninger er en del af forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier. Men der er sket for lidt, mener SF’s klima- og jordforureningsordfører Signe Munk.

14. juli 2020

---

* De 10 generationsforureninger

Skuldelev, Frederikssund: 57-67 mio. kr.

Naverland, Albertslund: 175 mio. kr.

Lundtoftevej, Lyngby-Taarbæk: 70 mio. kr.

Collstropgrunden ved Esrum Sø, Hillerød: 200-250 mio. kr.

Høfde 42 ved Harboøre Tange: 250 mio. kr.

Cheminovas gamle fabriksgrund, Harboøre Tange: 250 mio. kr.

Cheminovas nuværende fabriksgrund, Rønland: 1,04 mia. kr.

Kærgård Plantage: 82 mio. kr.

Grindstedværket: 460 mio. kr.

Himmark Strand, Als: 127 mio. kr.

Kilde: Danske Regioner

---

* Grundvandet skal reddes

De 10 generationsforureninger udgør ligesom de over 30.000 øvrige forureninger rundt om i landet en risiko for enten grundvand, vandmiljøet eller naboernes sundhed. Men generationsforureningerne adskiller sig ved, at prisen for at undersøge og rydde op efter dem koster mindst 50 millioner kroner.

De mest presserende generationsforureninger ligger i Jylland – med Cheminova som den største og mest kendte, der alene vil koste mere end én milliard at rense op- mens der ligger fire i Region Hovedstaden.

Her koster oprydningen på Collstrupgrunden, der truer Esrum sø ved Hillerød, alene et op mod en kvart milliard kroner. De tre øvrige generationsforureninger i Skuldelev ved Frederikssund, Naverland i Albertslund og Lundtoftevej i Lyngby-Taarbæk koster mindre. Til gengæld truer de grundvandet.

Der er ingen generationsforureninger i Region Sjælland. Alligevel er dagens aftale positivt nyt for arbejdet med at få opsporet og eventuelt stoppet de op imod 750 pesticid-forureninger, der findes rundt omkring i Region Sjælland, mener Jacob Jensen (V).

– Når de regioner, de har generationsforureningerne, får penge fra en særskilt pulje til det, er det nærliggende, at de 440 millioner, regionerne får til jordforureningsopgaverne, blive omprioriteret og fordelt efter, hvordan forureningerne så fordeler sig, Det er positivt fra et sjællandsk perspektiv, siger Jacob Jensen.

Positivt er det også, at Venstres Jacob Jensen har skiftet en lønnet bestyrelsespost i det storforurenende Musholm Havbrug ud med en rolle som miljøforkæmper for Nationalpark Øresund. Det klæder ham at være kommet over på miljøets side. 

Miljøminister Lea Wermelin (S) har flere gange fastslået, at regeringen vil have kortlagt hvilke af generationsforureningerne og landets øvrige jordforureninger, der er værst, før man vil bruge flere penge på indsatsen. 

Men nu har Folketinget altså mistet tålmodigheden med miljøets minister. Nu skal der ske noget. Vi andre venter spændt på dette “noget”…

14. juli 2020

* Bayer rydder op

Den tyske kemigigant Bayer har nu taget hul på at løse det største problem, som fulgte med opkøbet af amerikanske Monsanto Co. – nemlig de tusindvis af søgsmål, der handler om kræft forårsaget af ukrudtsmidlet Roundup. Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

I sidste uge annoncerede Bayer således, at man havde indgået forlig for 10,9 milliarder dollars i sager om Roundup, samt for 820 millioner dollars om giftig kemisk forurening og 400 millioner dollars om skader fra Dicamba, som er en anden sprøjtegift meget lig RoundUp.

Det betyder efter Bayer’s eget udsagn, at man nu har afsluttet 95.000 ud af 125.000 retssager om RoundUp.

Sidste år var der en stor stigning i sager, og der kommer stadig flere, hvor tidligere brugere af RoundUp beskylder midlet for at have fremkaldt non-lymfom og andre kræftformer, skriver Bloomberg.

Udover RoundUp-forliget vil Bayer oprette en fond på 1,25 milliarder dollars, der skal dække fremtidige kræftkrav. Pengene skal også bruges til økonomisk bistand til kræftpatienter og til fortsat forskning i, om Roundup nu også er kræftfremkaldende…

Med denne aftale har Bayer købt sig aflad og sikret sig lov til at fortsætte salg af RoundUp i USA til brug i haver og gårde – uden skrevne sikkerhedsadvarsler på emballagen. Uden advarsler om risikoen for kræft.

Man må undre sig over sådanne kompromiser og den bevidste handel med menneskeliv.

14. juli 2020

* Ny bog om “Skjulte Penge”

Dagbladet Information har netop anmeldt en ny bog skrevet af de politiske journalister Chris Kjær Jessen fra Berlingske og Carl Emil Arnfred fra Jyllands-Posten. 

De to har gravet dybt for at finde ud af, hvordan man som virksomhed køber sig til politisk indflydelse – uden at blive registreret for det. 

I disse Corona-tider er det hyperaktuelt, at forfatterparret har sat fokus på Kopenhagen Fur, der netop repræsenterer den nu Corona-ramte minkavlerbranche. Og de meget tætte relationer til dansk landbrug generelt og Socialdemokratiet specielt. Et lille uddrag:

“Landbrugets flirt med Liberal Alliance vakte ifølge bogen så stor bekymring i Venstre-toppen, at de sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg på en række initiativer i en såkaldt 16-punktsplan. Landbruget skulle have lov til at bruge mere gødning, randzonerne skulle fjernes, og der skulle tillades flere dyreenheder per hektar jord.

16-punktsplanen hittede blandt landmændene, og Eva Kjer Hansen endte efter eget udsagn »med at have 42 store bannere med sit kontrafej hængende på halmballer hos omtrent 22 landmænd i Sønderjylland,” som det hedder i bogen.

Eva Kjer Hansen (V) lod sig endda diktere af intersseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, hvilket kostede hende ministerposten. De konservatives Rasmus Jarlov havde dog gennemskuet bedraget og fældede hende som minister. Senere gik de Konservative med i regerineng, og Jarlov selv fik en ministerpost. Siden hørte vi ikke mere fra ham.

Den bog glæder jeg mig meget til at læse. Og heldigvis koster den langt mindre end de 20.000 kroner, som diverse politikere løbende modtager fra danske producenter af kød, fisk og pels, når der skal føres valgkamp. Plus naturligvis nogle dyre udlandsrejser.

7. juli 2020

* – Er fisk nu så sundt, som de siger?

En kvinde på 70 kg har nået den maksimale værdi af miljøgifte, hun kan tolerere i løbet af en dag, efter bare et enkelt laksemåltid på 185 gram. Dette ifølge en nylig rapport fra EU’s fødevaresikkerhedsagentur EFSA. Ikke overraskende er det norske Sundhedsdirektorat ikke enig.

 – Vi synes, denne rapport er meget vigtig og udelukker ikke, at vi kan ændre diætrådgivningen. Men ikke før vi har opvejet risikoen mod de sundhedsmæssige fordele ved fisk, siger divisionsdirektør for Sundhedsdirektoratet, Linda Granlund til NRK. Hun møder dog modstand fra seniorforsker Merete Eggesbø ved Institut for Folkesundhed(FHI):

 – Det er vanskeligt at forestille sig en positiv sundhedseffekt, der kan udligne en mangel på mandlig fertilitet, ud over alle de andre negative sundhedseffekter, vi ser, svarer Eggesbø.

– Fødevaremyndighederne og folkesundhedsperspektivet er på kollisionskurs, når det gælder hvor mange nordmenn, der skal spise fedtet fisk. Jeg er bange for, at vi har indtaget for meget miljøgifte, allerede før det første ugentlige fiskemåltid spises, siger professor i miljøtoksikologi ved Institut for Biovidenskab, UiB, Anders Goksøyr til TV Sundhed.

Goksøyr er ikke fremmed for tanken om, at den norske fødevaresikkerhedsautoritet og VKM ikke ønsker at træde den kolossale norske akvakulturindustri over tæerne:

– Der er helt klart et delikat dilemma, når laksen er genstand, og en ernæringsfysiolog, en diætist og en  toksikolog vil diskutere denne sag.  Som toksikolog er jeg virkelig bekymret for miljøgiftene og hvad de kan forårsage af vores sygdom, mens ernæringsfysiologerne er bekymrede for, at vi skal få nok af det, de synes er sunde, siger Goksøyr til TV Sundhed.

7. juli 2020

* EFSA’s nye sundhedsrapport

EFSA’s nye rapport sænker tolerancegrænsen for dioxiner, primært fordi deres undersøgelser viser, at drenge får markant lavere sædkvalitet senere i livet.  Dioxiner og dioxinlignende PCB er miljøgifte, der især findes i fede og olieholdige fisk.  

Disse miljøgifte har en lang nedbrydningstid, og det vil tage hundreder af år, før de forsvinder fra fødekæden, når de først er landet der. Stofferne kan også være kræftfremkaldende og svække immunsystemet. Undersøgelser viser nu også, at miljøgifte kan føre til et lavere antal nyfødte drenge sammenlignet med piger.

Merete Eggesbø ved Institut for Folkesundhed (FHI) henviser over for NRK til adskillige undersøgelser, der forbinder miljøgifter i fisk med adfærdsproblemer og fedme hos børn. Især er hun kritisk over for, at gravide, frugtbare og små børn får for mange miljøgifte med maden, hvis de følger dagens kostråd fra Sundhedsdirektoratet.  

Hun mener, at den nye undersøgelse nødvendigvis skal have konsekvenser for den givne diætrådgivning.  Selv et fiskemåltid om ugen vil overstige grænsen for miljøgifter. Især opfordrer hun til at også at advare om, at unge mænd skal passe på, hvilke mængder miljøgifte de indtager, indtil de selv har fået de børn, de ønsker.

Toksikolog Goksøyr deler Eggesviks synspunkter, men mener, at det hurtigt kan opfattes, som om al fisk er skadelig, hvis man kun læser overskrifter.

– Det nye kostråd bør derfor være, at man i stedet for rød fedtholdig fisk spiser mager hvid fisk, siger Goksøyr til NRK.

7. juli 2020

* – Spis hvid fisk! 

Sådan lyder nemlig den nye opfordring fra de norske kostforskere. 

På det seneste er man begyndt at diskutere, om de ofte fremhævede Omega-3 fedtsyrer nu er lige så vigtige som først tænkt og fundet i fede fisk som laks, sild og makrel.  

D-vitamin er vigtigt, ligesom jod-indholdet også er. Desuden dannes forskellige typer proteiner i hvide fisk, der er specielt værdifulde for mennesker.  

– Der er populationsundersøgelser, som tyder på, at indtag af hvidt kød fra torskefisk og fladfisk har en positiv effekt på diabetes type 2. Dette antyder, at vi bør spise mere hvid fisk uden at tænke for meget på Omega-3 i den sammenhæng.  Det kan muligvis tages som et kosttilskud, siger toksikolog Anders Goksøyr fra Institut for Biovidenskab til NRK.

Sundhedsdirektoratet har indtil videre valgt at henvise til ældre tal og fakta i sagen. Men vil dog overveje, om kostrådene bør ændres. Det vil i så fald ske lidt efter lidt.

Sikkert af hensyn til lakseopdrættet, der jo allerede har fundet en genial løsning på det norske folkesundhedsproblem:

Man eksporterer bare de giftige laks til folkerige lande som Indien og Kina…

7. juli 2020

* Nyt kontrolskib til Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen har nu afsluttet udbuddet om, hvilket værft der skal bygges styrelsens nye kontrolskib ”Ny Vestkysten”. Hvide Sande Shipyard Steel & Service løb af med sejren – tæt forfulgt af Karstensens Skibsværft i Skagen. 

Valget af Hvide Sande Shipyard er sket på baggrund af en grundig udbudsproces med forhandlinger med begge prækvalificerede værfter for at sikre, at værfternes tilbud blev bedst muligt tilpasset Fiskeristyrelsens behov. Der er i udvælgelsen lagt stor vægt på, at værftet kunne tilbyde miljø- og klimarigtige løsninger ift. bl.a. brændstofforbrug, isolering og materialevalg. 

Det nye skib skal erstatte styrelsens nuværende kontrolskib ”Vestkysten”, der fører kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak og hvert år også drager på togt i Nordatlanten. 

“Ny Vestkysten” bliver knap 64 meter langt og bygget til at opfylde de højeste standarder for såvel udledning af miljøskadelige stoffer (Tier III) som arbejdsmiljø og sikkerhed ombord. Desuden er skibet forberedt til at kunne håndtere fremtidens kontrolformer, herunder store droner, der kan betjenes fra skibet og muligheden for delvis eldrift.

Skibet skal stå færdigt i forsommeren 2022 og forventes taget i brug kort tid herefter. Prisen er 169,8 mio. kroner, der delvis finansieres af EU-midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond.

7. juli 2020