Aktuelt 1. kvartal 2026

Contents
  1. “No Words”
  2. Én reaktor og to hundeslæder
  3. Brændende brintbomber
  4. Han glemte helt at sige tak…
  5. Et forgældet fatamorgana?
  6. 32 millioner til Simested Å
  7. “Lad gyllevognen blive hjemme”
  8. 28,7 milliarder til Aalborg Portland???
  9. Venstres vilde verden
  10. “Vind eller forsvind”
  11. Äntligen slut med “Grejor från Svängsta”
  12. RecFishing app
  13. Indberetningspligtige fiskearter
  14. Færgen over Feggesund i fare
  15. Hvem var Kong Fegge?
  16. De aflivede mink spøger stadig
  17. EkstraBladet søger aktindsigt
  18. Novo Nordisk må godt – forurene
  19. Færgemandens sang

* “No Words”

Ingen tak for hjælpen. Men 44 flag fjernet, som ellers var sat foran USA’s ambassade i København – til minde om døde danske soldater i Afghanistan. Fjernet af det amerikanske ambassadepersonale.

USA’s ambassadør til Danmark, som det så fornemt hedder, var slet ikke i Danmark. Han hedder Ken Howery og har tidligere været ambassadør for USA. Det var i Sverige, da Donald Trump første gang var præsident. Dengang skulle Howery styrke de svensk-amerikanske relationer med fokus på økonomi, forsvar og sikkerhed.

Det er lidt pudsigt at tænke på, at Sverige siden sidst og siden medlemsskabet af NATO har trukket stikket til USA. I hvert fald delvis. Det har indtil videre resulteret i, at svenske Saab har tilbudt Canada svenske Gripen jagerfly. I stedet for de planlagte amerikanske F-35 fly, der allerede var bestilt. Til stor fortrydelse for Donald Trump.

Til gengæld er det ikke spor pudsigt, at Ken Howery blev USA’s seneste ambassadør til Danmark. Med den klart udstukne opgave at forberede amerikansk overtagelse af Grønland. One way or the other. Med penge eller militær. Med eller uden grønlændernes gode vilje.

Ken Howery er ikke nogen almindelig ambassadør.

Han hører til inderkredsen eller nærmere kulten omkring Donald Trump, som Elon Musk jo også stadig gør.

Howery og Musk var sammen med til at starte betalingsvirksomheden PayPal, der gjorde alle sine grundlæggere stenrige. Heriblandt milliardæren Peter Thiel, der stadig trækker i trådene bag det hele.

Thiel har således sammen med Alex Karp grundlagt efterretningsvirksomheden Palantir, hvor Karp fører ordet og skræmmer mange med sine rabiate meninger. Som Musk jo også har gjort.

Palantir hjælper regeringer verden over med at analysere trusler fra krig eller terror. Og træffe hurtige beslutninger.

Hvad er næste skaktræk på slagmarken?

Det var derfor en klar streg i regningen, at USA’s ambassadør til Danmark havde ærinde i USA, da præsident Trump pludselig fandt på at nedgøre 44 danske soldaters død i kamp for USA. På baggrund af Grønland. Det udløste naturligvis en reaktion fra danske veteraner og deres pårørende.

44 flag med de dødes soldaters navne blev placeret foran den amerikanske ambassade i København. Som uden hæmninger fjernede dem igen i løbet af natten. Det udløste en stille protestmarch mod USA og Donald Trump – under overskriften “No Words”.

Ambassadør Ken Howery forlod i al hast USA for at komme sin ambassade i Danmark til undsætning. Der blev undskyldt for “misforståelsen” og plantet nye flag. Mange flere, dog uden navne som på de oprindelige. Og ingen officiel undskyldning fra Trump. Ikke skyggen af én.

Skaden var sket. USA havde vist sit sande ansigt og gjort det klart for både grønlændere og danskere, hvad der måtte vente et Grønland under muligt amerikansk overherredømme.

Amerikanerne havde gjort arbejdet selv. Helt uden ord. Som altid: “Action speaks louder than words.”

Og “No Words” fik således en ny og dobbelt betydning.

31. januar 2026

* Én reaktor og to hundeslæder

US præsident Trump ønsker sig et Grønland til samlingen.

Først havde han brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Det kunne ikke være anderledes. Så blev han gjort opmærksom på, at amerikansk militær faktisk allerede havde fri adgang til Grønland. Det havde USA haft adgang til siden forsvarsaftalen fra 1951.

Så kunne han ikke aktivt forsvare noget, hvis han ikke også ejede det. Det virker slet, slet ikke, bedyrede han. Til sidst måtte han dog erkende, at han bare gerne ville have Grønland. At kunne kalde sig ejer af verdens største ø. Som et lille barn. Donald 5 år.

Mens vi danskere til gengæld er nogle utaknemmelige medlemmer af NATO, som ikke har lært at sige tak til sminkøsen og vicepræsidenten J.D. Vance. Som Ukraines Zelensky heller ikke havde.

Vance selv har helt glemt at sige tak for de 44 danske soldater, der måtte ofre livet efter 9/11, hvor USA bad om hjælp fra NATO. De døde i Afghanistan, hvor vi hjalp USA med at bekæmpe terroristerne bag angrebet på Twin Towers i New York.

44 danske soldater blev skudt i kamp eller sprængt i stumper og stykker af vejsidebomber. Til ingen verdens nytte, da USA tyve år senere stak halen mellem benene og efterlod det hele til de lokale mujahediner. De glemte helt at sige tak. Allesammen.

Vance havde også overset eller glemt, at USA faktisk har haft hele 27 baser eller militære installationer på den danske eller grønlandske indlandsis. Siden Anden Verdenskrig. Dem har amerikanerne gradvis rømmet, så der i dag kun er en enkelt base tilbage, nemlig Pittuffik Space Base, der tidligere hed Thule Air Base. De har ikke haft brug for de andre steder længere.

Ud over naturligvis til alt det affald og alle de lossepladser, de har efterladt sig. Det flyder med mere eller mindre farligt affald overalt. Det amerikanske militær rydder nemlig ikke op efter sig selv. Hverken derhjemme eller i udlandet. Sågar en enkelt atomreaktor har de “glemt” dybt nede under indlandsisen. Ved Camp Century.

Så sent som i 2016 evaluerede et forskerhold den potentielle skadevirkning fra den nedlagte Camp Century. Forskerne nåede frem til, at smeltevand fra den globale opvarmning vil frigive radioaktivt materiale fra reaktoren, 200.000 liter dieselolie, en ukendt mængde giftig PCB samt 24 millioner liter ubehandlet spildevand.

Alt sammen inden 2090. Uden kendskab til konsekvenserne. Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer amerikanerne. Der er jo dejlig langt hjem til “Land of the Free”…

31. januar 2026

* Brændende brintbomber

Lidt mere bekymrede var de dog, da et amerikansk B-52 bombefly styrtede ned nær Thulebasen den 21. januar 1968.  

Ombord på det brændende fly var nemlig fire brintbomber, der heldigvis ikke eksploderede. Tre af dem blev bjærget, men den fjerde hersker der tvivl om.

Faktum er i hvert fald, at plutonium fra den ene brintbombe blev spredt ud over isen. Og at flere danske oprydningsarbejdere efterfølgende er døde af kræft.

Det naturlige spørgsmål er så, om det var plutonium fra de forulykkede bomber, som forårsagede kræften.

Det afviste såvel det amerikanske militær som de danske myndigheder dog kategorisk.

Man fristes til at sige naturligvis.

* Han glemte helt at sige tak…

Nu har Donald Trump’s USA så igen fået øje på verdens største ø, der jo rummer store forekomster af attraktive metaller og mineraler. Omend svært tilgængelige på grund af den manglende infrastruktur.

Og som det gennemført usympatiske menneske han er, så har han nu også kun foragt til overs for den danske indsats i Arktis. Som hans egen nation ellers selv rømmede. De 44 danske soldater, som ofrede deres unge liv i kampen mod USA’s fjender, betyder heller ikke noget for Donald Trump.

Som forkælet rigmandssøn undgik han bekvemt at aftjene sin værnepligt og dermed udsætte sig selv for fare. Hele fem gange slap han.  Jævnfør Creedence Clearwater Revival’s dengang højaktuelle sang: “Fortunate Son”.

Efterfølgende tillod han sig endda at nedgøre senere senator John McCain (R) for at have ladet sig nedskyde i luftkamp og tage til fange i Vietnam-krigen. Som en anden kujon…

Og nu gentager Donald Trumps rådgiver Stephen Miller så igen-igen, at USA nødvendigvis må have Grønland som en del af sit overordnede sikkerhedsapparat.

At man nødvendigvis må eje verdens største ø for at kunne beskytte den mod Kina og Rusland, som ingen ellers har set på de kanter. Endnu da.

Miller mener, at man som ejer af et land nødvendigvis også må være i stand til at forsvare eget territorium – underforstået, at det er Danmark ikke. Men at USA skam er både able and most willing.

Afslutningsvis gør Donald Trump grin med, at det danske forsvar af Grønland består af to hundeslæder, som skal afpatruljere et land, der fra syd til nord måler 2.670 km og fra øst til vest 1.050 km. Indrømmet. Det er ganske mange kvadratkilometer til to hundeslæder. Trods Mette Frederiksens flere år gamle lovning på mere.

Det danske folketingsmedlem Ida Auken (S) understreger imidlertid, at Danmark skam er klar til at løfte vores del af ansvaret i Arktis. At vi har investeret over 88 milliarder kroner heroppe.

I regnestykket er inkluderet de seneste lufthavne af international standard. Dem, der satte Don Junior i stand til overhovedet at flyve direkte til hoveddøren i Nuuk med privatfly og følge. Amerikanerne ventede pænt, til lufthavnene stod færdige. I så fald et gigantisk selvmål for de danske og grønlandske investorer.

– Lad os bare sige, at det er lidt mere end to hundeslæder, slutter Ida Auken.

Og så har han endda slet ikke sagt tak, Trumpen.

31. januar 2026

* Et forgældet fatamorgana?

Har den Grønne Trepart på rekordtid udviklet sig til et forgældet fatamorgana, der aldrig når i mål med de politisk satte ambitioner? Noget kunne tyde på det.

Der var oprindelig sat 40 milliarder kroner af til opkøb og udtagning af landbrugsjord af drift. Plus det løse. Men interessen for dårlig lavbundsjord har sendt jordpriserne på himmelflugt. I dag koster en enkelt hektar landbrugsjord således på den helt forkerte side af de 200.000 kroner. 

Det bliver således mere og mere tvivlsomt, om der er afsat penge nok til at gennemføre de oprindelige planer, som skal eller skulle redde dansk natur og miljø fra landbrugets ødelæggelser. Fra overgødning og giftsprøjtning. Fra algeblomst og fedtemøg. Fra iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 100 milliarder er nok et mere realistisk bud på den samlede pris.

Én ting er den Grønne Trepart dog kommet igennem med:

Det skal være lettere at skyde ulve, der har udvist “truende adfærd” – om det så er et sultent ulveblik på en jagthund, naboens mere eller mindre godt indhegnede får eller andet.

Nu kan sådanne ulve skydes uden foregående tilladelse. Stik modsat tidligere.

Trepartsminister Jeppe Bruus (S) har i den forbindelse udtalt, at han har “fuld tillid til jægerne”. Til, at de kun skyder ulve, når og hvor det er strengt nødvendigt og fuldt lovligt. Og ikke som tidligere dokumenteret gjort på video, med overlæg og fuldt ulovligt. 

Trepartsministeren har sågar besluttet at udvise solidaritet med danske jægere – ved nu selv at tage jagttegn. En mildest talt besynderlig holdning fra en professionel politiker, der jo burde være uvildig i de sager, han behandler.

Det føler Jeppe Bruus sig desværre ikke forpligtet til. Måske den sunde dømmekraft har svigtet ham op til et kommende valg, han sandsynligvis er mere vidende om end vi andre. Måske han tror, der er stemmer i at skyde ulve? Måske han selv drømmer om at skyde én?

“Samtidig får jægere lov til at skyde ulve, hvis de udgør en trussel mod deres jagthunde”

Jeppe Bruus

Minister for Grøn Trepart

 ”Det er umuligt at fastholde et fuldtidslandbrug i Danmark med den målsætning om kvælstofreduktion, politikerne har sat”.

Niels Hauge Mikkelsen

Formand for Bæredygtigt Landbrug

“Godt. Så luk og lad os bruge vort land til noget andet”.

Jacob Jelsing

Stifter af biotech-virksomheden Gubra

Læs hele indlægget på https://lnkd.in/e7cr2nzg

31. januar 2026

* 32 millioner til Simested Å

Dambrug forurener i åen, som havbrugene forurener i havet. Antallet af dambrug i danske åer er reduceret betragteligt siden først Dambrugsbekendtgørelsen i 1980’erne og siden Vandrammedirektivet fra EU i 2000. 

Alligevel findes der stadig forurenende dambrug i vore åer. Dambrug, der leder forurenet spildevand videre ud i vore hårdt belastede fjorde. Fire af de resterende dambrug er nu på vej mod endelig udfasning. Det er Naturstyrelsen, som i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner har opkøbt fire dambrug ved Simested Å i Nordjylland. 

Opkøbet er resultat af et såkaldt Helhedsprojekt i Simested Ådal, der kom til veje efter Folketingets Akutpakke fra maj 2024. Målet med projektet er hurtigst muligt at reducere udledningen af kvælstof til den hårdt belastede Limfjord. 

Det samlede projekt for Simested Ådal forventes at mindske den årlige udledning af kvælstof til Limfjorden med 45–50 tons. Alene opkøbet og afviklingen af de fire dambrug ved Simested Å leverer en årlig reduktion på 20 tons kvælstof og to tons fosfor.

Simested Å tømmer sit vand ud i Hjarbæk Fjord, som i 1966 blev isoleret fra Lovns Bredning og Limfjorden ved etablering af Virksunddæmningen. Vandudskiftningen reduceredes, og saltindholdet faldt. Hjarbæk Fjord er derfor et ekstra hårdt belastet vandområde.

Kystvandrådet for den centrale Limfjord har længe ønsket at opkøbe forurenende dambrug i området. De nu indgåede aftaler gør det muligt at realisere en række lavbunds-, vådområde- og restaureringsprojekter i hele ådalen – fra Rold Skov til Hjarbæk Fjord. 

Projekterne vil ikke kun reducere næringsstofudledning til fjorden. De vil også skabe fri passage for vandrefisk i de berørte vandløb.

Dambrug er nemlig ikke kun ensbetydende med forurening til vandmiljøet. De resultater også i etablering af opstemninger, som hindrer vandrefiskene i at nå deres gydepladser. Der samtidig slammer til på grund af den sænkede strømhastighed.

Der er således al mulig grund til at fjerne flest mulige dambrug fra de danske åer. Det er win-win på alle felter.

Projektet i Simested Ådal har fået tildelt 32 millioner kroner fra Akutpakken, der samlet indeholder 405 millioner kroner. Disse midler skal bruges til opkøb af arealer, etablering af helhedsprojekter, udtagning af lavbundsjorde og drift af kystvandråd.

Så det er en klar tommel op herfra. Mere af samme slags – straks. Det hedder jo ikke Akutpakke for ingenting. 

Vi er ikke i den ellevte time længere. Klokken er for længst slagen tolv.

31. januar 2026

* “Lad gyllevognen blive hjemme”

Sådan lyder den fælles opfordring fra Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E). I hvert fald i de første uger af februar.

Det er ganske vist tilladt at bringe gylle ud fra 1. februar. Det må blot ikke ske på frosset, snedækket eller vandmættet jord. Hvordan man så ellers konstaterer det med blot nogenlunde sikkerhed.

Disse forbehold gør, at der ikke kan eller må udbringes gylle i de første dage af februar. Opfordringen fra DM&E er derfor, at landmændene i stedet bruger tiden på at klargøre deres materiel, så det er klart og sikkerhedsmæssigt i orden, når frost og sne slipper jorden. Når de kolossale mængder gylle lovligt kan slippes ud over markerne.

Sagkundskaben fortæller samtidig, at gyllen ikke gør gavn ved temperaturer under fem grader. Planterne kan ikke optage den. Selv om gylletankene bugner af gylle fra millionerne af svin, så vent til foråret indfinder sig.

Undlad derfor at køre gylle ud i de første tre uger af februar. “Så laver man ikke ulykker”, lyder rådet fra DM&E.

Og uheld har man allerede haft i år. En af årets første ulykker skete således den 21. januar, hvor en traktor kolliderede med en personbil mellem Hundborg og Snedsted i Thy. Bilen blev ført af en 79-årig mand, mens traktoren havde en lokal 19-årig mand bag rattet.

Traktoren væltede og gik i brand, mens 25 ton gylle løb ud og “inddæmmede sig selv på et naturområde” lød det beroligende fra miljøvagten i Thisted. “Der er ingen fare for følgeskader”.

25 ton gylle i et naturområde lyder ikke just beroligende…

31. januar 2026

* 28,7 milliarder til Aalborg Portland???

Energistyrelsen har fået til opgave at administrere ikke mindre end 28,7 milliarder kroner i en ny såkaldt CCS-pulje til fangst og lagring af klimagassen CO2. Kuldioxid på godt dansk. CCS står for Carbon Capture and Storage.

Ansøgerne til de mange milliarder skulle først prækvalificere sig, hvilket 16 selskaber har gjort. Energistyrelsen skulle herefter udvælge 10 selskaber, som skal deles om milliarderne. Det har man også gjort. Der er imidlertid kommet en enorm og aldeles uventet kurre på CO2-tråden:

Ni af de prækvalificerede ansøgere har nemlig trukket sig, efterladende den største CO2-synder af dem alle – Aalborg Portland – med alle milliarderne. Thomas Meinart fra Klimabevægelsen kalder det en fiasko, hvis cementgiganten fra Aalborg render med alle pengene – uden konkurrence fra anden side. 

Det diskuteres stadig, hvorfor de ni oprindelige ansøgere egentlig trak sig. De er alle fra fjernvarmesektoren – alle med behov for at indfange og lagre CO2, så det ikke havner i miljøet og her bidrager til den globale opvarmning.

Danmark mangler ifølge regeringens egen klimafremskrivning at reducere udslippet af drivhusgasser med cirka en million tons i 2030 – hvis Aalborg Portland også trækker sig fra udbuddet. 

Aalborg Portland har endnu ikke indleveret noget endeligt tilbud, men har bebudet, at et sådant er på vej. Det vil dog højst kunne spare atmosfæren for 1,4 millioner tons CO2 årligt. Men nok til at tømme hele puljen, så andre ikke kan komme til.

Aalborg Portland gjorde sig senest kendt ved at levere enorme mængder af giftig Mikrofiller – et ultrabasisk affaldsstof fra produktionen af beton – til Nordic Waste. Den tonstunge Mikrofiller indeholder store mængder tungmetaller og blev dumpet i kolossale mængder på fabriksgrunden. Det var billigst.

Herinde var den medvirkende årsag til Danmarkshistoriens største jordskred, der til dato har kostet borgerne i Randers Kommune 300 millioner kroner. Penge, som skal afdrages over de næste 25 år.

Her kunne man derfor godt bruge nogle af de klimamilliarder, som nu muligvis er på vej til Aalborg Portland. Som endnu en gigantisk klimarabat til den nordjyske cementkolos.

I statsminister Mette Frederiksens valgkreds.

31. januar 2026

* Venstres vilde verden

Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og forhenværende spindoktor for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, har netop begået en 300 siders bog om Venstres Vilde Verden. Det er min titel – ikke bogens. Den er nemlig “Vind eller forsvind”.

Journalist og økologisk landmand Kjeld Hansen fra webmediet gylle.dk har skrevet en lang anmeldelse, der i hvert fald set herfra er mere læseværdig end bogen selv. Dertil en hel del kortere.

“Vind eller forsvind” brillerer nemlig med et totalt fravær af den virkelige hovedperson, den eksilerede Venstre-høvding og Fedtemøgets Fader Lars Løkke Rasmussen, som ikke har ønsket at medvirke til bogen.

Dette til trods for, at ingen danske politikere før Anders Fogh Rasmussen, Eva Kjer Hansen, Esben Lunde Larsen og Lars Løkke Rasmussen så systematisk har undermineret det danske vandmiljø.

Det var de ekstra gødningsmængder, som Landbrugspakken tillod bønderne at bruge, der for alvor trak tæppet væk under det allerede gispende danske vandmiljø. Og dem, der gav Lars Løkke Rasmussen det lidet smigrende tilnavn “Fedtmøgets Fader”.

Løkke selv trak sig bekvemt fra ansvaret, da han droppede Venstre eller Venstre droppede ham. Hvorefter han som bekendt dannede sit nye parti Moderaterne. Herefter var det pludselig Venstre, der ikke ville rydde op efter Løkke, som jo ikke længere var Venstre, men Moderaterne.

Avanceret ansvarsfraskrivelse. Koldt og kynisk, men et genialt træk og sidste salut efter partiskiftet.

I det hele taget forbigås miljøet og Venstres katastrofale påvirkning af det i dyb tavshed af Søs Marie Serup. Måske fordi forfatteren selv har været med på hele den lange dags rejse mod den nuværende nat. Og dermed har gjort sig medskyldig i de nuværende tilstande. Læs bogen og døm selv.

Eller læs uddrag af Kjeld Hansens udførlige anmeldelse herunder.

21. januar 2026

* “Vind eller forsvind”

Nedenstående er et uddrag fra Kjeld Hansens anmeldelse af “Vind eller forsvind”. Det kan læses i sin fulde længde på gylle.dk:

“En fuldstændig udokumenteret påstand ville det være, hvis jeg sagde, at statsminister Lars Løkke Rasmussens to perioder som landets øverste politiker (2009-2011 og 2015-2019), blev udnyttet til at fuldføre den omlægning af miljøbeskyttelsen, som Fogh-regeringens miljøminister Hans Chr. Schmidt indledte i 2001 med en fyreseddel til hver tredje medarbejder i Miljøministeriet. 

Jeg vover alligevel et øje med en påstand om, at i ly af de interne stridigheder i partiet gjorde statsministeren lige præcis, hvad pokker han ville, og det gik ud over miljøet. Fra hestens egen mund får vi det næppe nogensinde bekræftet, men de tørre fakta understøtter påstanden. Læs bare her:

Da Løkke Rasmussen tog over i 2009 kunne Fogh-regeringens ambitiøse ”Grøn Vækst-plan” have forenet kravene om et mindre forurenende landbrug og udlægning af mere natur i det yndige land, men fra den allerførste dag blev planen saboteret.

Vandrammedirektivet blev skudt til hjørne, og som statsminister tillod Løkke Rasmussen, at fødevareministeren oppløje 148.000 hektar halvnatur for at behage de rabiate bondevenner. Væk med viber, agerhøns og sanglærker til fordel for seks procent mere pløjejord med foder til svin og kvæg.”

Citat slut. Såvidt Kjeld Hansen. Læs hele hans anmeldelse på gylle.dk.

Læs også gerne mit eget indlæg fra bogen “HavMISbrug”. Det bærer titlen ”Et satanisk mesterværk” – en titel tyvstjålet fra misantropen og vor danske rockpoet C.V. Jørgensen. En af mine egne helte.

I min udgave af det sataniske mesterværk er processen op til og vejen fra landbrugspakke til fedtemøg dog trukket lidt skarpere op. 

Spoiler alert: Det er ikke kønt, men det er med fuldt overlæg.

21. januar 2026

* Äntligen slut med “Grejor från Svängsta”

Endnu en trist nyhed er dumpet ind efter årsskiftet. Trist, hvis man som undertegnede er vokset op med fiskegrej fra ABU i Svängsta, Sverige.

Hvis man i ungdommen drømte om Cardinal fastspolehjul med håndmonterede snekkedrev i bronze og rustfrit stål. Hvor funklende røde Ambassadeur multihjul var så dyre, at de var noget nær uopnåelige, hvis de skulle betales af lommepengene. Hvor aborren til gengæld huggede strax, blot man satte på en 7 grams Flax.

Og så videre. Den triste nyhed kom i en pressemeddelelse fra resterne af ABU Garcia i Svängsta uden for Karlshamn, Sverige. Her har man produceret helsvenske Ambassadeur hjul lige siden 1952 – i længere tid, end jeg selv har været til stede i denne forvirrede verden. Produktionen af ure og taxametre startede allerede i 1921.

AB Urfabrikken måtte tidligt erkende, at verden nok var for stor til en lille svensk urmagervirksomhed, der satsede helhjertet på fiskehjul. At man ikke kunne stå på egne ben, hvis man skulle kunne håndtere verdensmarkedet – med USA og Japan som de største aftagere.

AB Urfabrikken blev derfor til ABU Garcia, som havde amerikansk hovedsæde. Stille og roligt afvikledes produktionen i Svängsta og flyttede til udlandet, hvor arbejdslønnen var billigere. Kvaliteten flyttede desværre ikke med, hvilket vi er mange, der har begrædt gennem årene.

I 2024 kom så den tunge beslutning om endelig afvikling af fabrikken i Svängsta. I skrivende stund bortauktioneres så de resterende maskiner fra fabrikshallerne – for at få de sidste penge i kassen og for nogle i det lønlige håb, at ånden fra Svängsta kan leve videre andre steder.

ABU-museet får heldigvis lov til at fortsætte i Svängsta – med ulønnet hjælp fra tidligere medarbejdere. Altid et besøg værd. Her kan man stadig mindes fortiden og måske fælde en tåre, hvis der er behov.

“Dom tyngsta och längsta fångas tyvärr inte längre med grejor från Svängsta…”

21. januar 2026

* RecFishing app

Det kan synes lidt absurd og bagvendt, men nu skal fiskeverdenen altså skrives i mandtal.

Nu skal lystfiskernes fangster indrapporteres – på et tidspunkt, hvor der snart ikke er flere fisk tilbage. End dem, vi selv har opdrættet og sat ud. Hvor de naturlige bestande ofte slet ikke findes længere.

Fra den 10. januar i år gælder der to nye registreringskrav for alle, der fisker rekreativt. Man skal registrere sin fangst af de omfattede arter, herunder angive om fangsten beholdes eller genudsættes. Og det skal gøres på RecFishing app’en via smartphone.

Reglerne bag de nye krav fremgår af artikel 55 i EU’s fiskerikontrolforordning (EU) 2023/2842 af 22. november 2023. Registrering som rekreativ fisker i Danmark sker via hjemmesiden www.fisketegn.dk.

Hvis man er omfattet af reglerne om køb af fisketegn, vil man automatisk blive registeret som rekreativ fisker, når man køber eller fornyer sit fisketegn.

Hvis man ikke er omfattet af reglerne om køb af fisketegn – er under 12 år som fritidsfisker, under 18 år som lystfisker eller over alderen for folkepension – skal man registrere sig gratis som rekreativ fisker på www.fisketegn.dk.

Dette er dog kun nødvendigt, hvis man har fanget en af de omfattede arter. Se notitsen herunder. Registreringen skal ske senest inden udgangen af den dag, hvor man har fanget den første omfattede fisk. Registreringen vil gælde i 365 dage, hvorefter man vil skulle registrere sig igen.

Det bliver spændende at se, hvor mange der vil registrere og re-registrere sig med den nye ordning. Nu, hvor der for alvor er gået EU i det rekreative fiskeri.

21. januar 2026

* Indberetningspligtige fiskearter

Man har pligt til at bruge RecFishing app’en til indberetning af rekreative fangster i saltvand af omfattede arter i Danmark. Rekreativt EU-lovsprog. Det samme gælder de 12 øvrige EU-medlemslande, som har tilsluttet sig aftalen.

Der er tale om arter, som er omfattet af en genopretningsplan i Danmark, og som derfor er indberetningspligtige. Man har således pligt til at registrere både fangster og genudsætninger. Det fremgår desværre ikke klart, om genudsatte undermålsfisk også indgår.

Indberetningspligtige arter

  1. Ål – fanget i hele Danmark
  2. Torsk – fanget i Nordsøen, Skagerrak, Øresund, Kattegat og Østersøen
  3. Havbars – fanget i Nordsøen
  4. Laks – fanget i Østersøen, Storebælt og Øresund
  5. Makrel – fanget i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak
  6. Dybvandsrejser (Pandalus borealis) – fanget i Kattegat og Skagerrak
  7. Jomfruhummer – fanget i Kattegat og Skagerrak
  8. Rødspætte – fanget i Nordsøen, Skagerrak, Storebælt, Øresund, Kattegat og Østersøen
  9. Tun – fanget i hele Danmark

Man skal være opmærksom på følgende:

  • At der er et forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i hele Danmark
  • At der er et forbud mod rekreativt fiskeri af torsk i Østersøen
  • At der er særlige regler for rekreativt fiskeri af laks i Østersøen. Der er kun mulighed for at hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag pr. rekreativ fisker
  • At der er bag-limit på 3 havbars i Nordsøen
  • At rekreativt fiskeri af tun er kun tilladt med en særlig tilladelse

Vi må konstatere, at det nok er gået lidt vel hurtigt med at få kommunikeret det ikke ligefrem daggamle budskab fra EU ud. Det stammer jo fra 2023. I hvert fald ser stavekontrollen ud til at have haft orlov under udarbejdelsen.

Jeg gætter forsigtigt på, at de kostbare dybhavsrejser nok ikke har så meget med Jules Verne og hans Verdensomsejling under Havet at gøre.

Men blot henfører til mere beskedne og billigere rejer. 

21. januar 2026

* Færgen over Feggesund i fare

Hvis man som jeg er til småøer og holder af Achton Friis’ mammutværk “De Danskes Øer”, så er der foruroligende nyt her først i det nye år.

Feggesund-overfarten varer kun fem minutter og forbinder Limfjordsøen Mors med det nordjyske fastland. Den lille færge har hvert år transporteret i tusindvis af passagerer mellem Mors og Nordjylland. I bil, på cykel eller til fods. 

Nu ser det imidlertid ud til, at færgens fremtid hænger i en tynd tråd. Det årlige passagertal er nemlig faldet fra knap 140.000 til godt 90.000 i perioden 2015 til 2025. Antallet af biler ombord er i samme tidsrum faldet fra knap 75.000 til godt 45.000.

Økonomien halter derfor – så meget at Thisted Kommune nu overvejer at trække sig fra Mors-Thy Færgefart, som man driver sammen med Morsø Kommune. Det skal i så fald ske per 1. januar 2027. Thisted Kommune ejer 36% af selskabet, mens Morsø Kommune ejer de resterende 64%.

Det offentlige tilskud må nødvendigvis sættes i vejret, hvis færgefarten skal fortsætte. I 2026 vil Morsøs forventede tilskud være 4,15 millioner kroner – mod 3,14 millioner i 2024. Thisteds andel vil i 2026 være på 2,33 millioner kroner mod 1,76 millioner i 2024.

Skulle færgefarten blive indstillet på grund af økonomien, må trafikanter mellem Mors og Nordjylland indstille sig på en meget længere omvej – end de nuværende fem minutter overfart med den lille færge.

Thisted Kommune argumenterer, at moderne elbiler og mikrobiler nu er så billige i drift, at der ikke længere er nogen økonomisk gevinst ved at benytte færgen. Derfor de færre passagerer.

Som gammel øhopper og færgefan krydser jeg imidlertid fingre for, at sejladsen over Feggesund kan fortsætte.

14. januar 2026

* Hvem var Kong Fegge?

Feggesund er opkaldt efter Kong Fegge, som er lidt af en sagnfigur. Han indgår  trods titlen ikke i den officielle danske kongerække. 

Ifølge sagnet og dansk lokalmytologi herskede Kong Fegge over området ved Feggeklit og det også dengang strategisk vigtige smalle Feggesund mellem Mors og Nordjylland. Fegge var samtidig med legenden om Hamlet, som Saxo Grammaticus beskrev i 1100-tallet.

Ifølge sagnet delte Fegge magten med sin bror Horvendil. Da denne var på togt, forelskede Fegge sig uheldigvis i hans hustru Geruth. Forelskelsen var så stærk, at Fegge efterfølgende dræbte sin bror og giftede sig med Geruth.

Horvendils søn, som ofte benævnes Hamlet, vendte senere tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe Fegge. Der var gang i de morsingboere – også dengang.

I dag er Mors dog primært kendt for sin massive tæthed af svinefabrikker, hvis enorme mængder af gylle er medvirkende til at kvæle livet i Limfjorden.

14. januar 2026

* De aflivede mink spøger stadig

Historien om de aflivede millioner af Corona-mink vil bare ikke dø.

Nu har EkstraBladet søgt aktindsigt i sagen om de mange milliarder i erstatning, som statsminister Mette Frederiksen (S) kostede det danske samfund. Der var nemlig ikke lovhjemmel til at kræve de mange mink aflivet, viste det sig efterfølgende.

Den ulovlige masseaflivning kostede i første omgang fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. Han måtte ofres eller ofre sig, så Frederiksen kunne gå fri.

Store Mogens var morsingbo og dermed vant til et liv blandt svinefabrikker og minkfarme. Han havde derfor ikke travlt med at gribe ind som ansvarlig minister. Det måtte regeringen gøre for ham.

Den ulovlige masseaflivning kostede efterfølgende danske skatteborgere næsten 30 milliarder kroner i erstatning til de involverede minkavlere. Både dem, der rent faktisk havde mink, som blev aflivet. Og dem, som blot måtte have planer om og tilladelse til fremover at producere mink.

Statsminister Mette Frederiksen undgik dermed selv en rigsretssag som den, Venstres Inger Støjberg tidligere måtte igennem. Med fodlænke i Hadsund og et helt nyt parti som synligt resultat: Danmarksdemokraterne, der så dagens lys i 2022, og som hurtigt stjal mange stemmer fra Venstre.

Frederiksen selv havde et spinkelt rødt flertal bag sig. Hun kunne have fortsat den grønne linje, som den daværende regering var slået ind på. Med planlagt stop for det skadelige fiskeri med bundskrabende redskaber.

Men nej. Hun valgte i stedet at danne regering med Venstre og Moderaterne, som ellers havde luftet planer om en mulig rigsretssag. I stedet fik de ministerposter, ministerbiler og ministerpension for at frede Frederiksen, der sågar kunne fortsætte som statsminister – omend for en “mærkelig regering”.

Sådan kaldte hun den nemlig selv. Sikkert godt tilfreds med at slippe for noget retsligt efterspil fra minksagen.

I sig selv en “mærkelig” praksis.

14. januar 2026

* EkstraBladet søger aktindsigt

Da Corona-krisen var på sit højeste i 2020, begyndte potentielt farlige mutationer af den hærgende virus pludselig at dukke op. Nu blandt dyrene i jyske minkfarme.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) var ikke ligefrem hurtigt ude med at gribe ind. Det måtte regeringen derfor selv gøre, og den beordrede efterfølgende samtlige danske mink aflivet – som man typisk gør i den slags situationer. De syge dyr slås ned for at undgå yderligere smittespredning. 

Det drejede sig om 17 millioner mink, som blev aflivet og destrueret efter bedste evne. De fleste blev gravet ned i Vestjylland – mange for blot at blive gravet op igen, da de risikerede at forurene grundvandet og en nærliggende badesø. Faktisk var minkene allerede på vej op igen – helt af sig selv, løftet af gasser fra forrådnelsen.

Andre blev afbrændt som almindeligt affald. Eller dumpet i det store sorte hul hos Nordic Waste, der hellere end gerne tog imod. Mod betaling, naturligvis. Regeringen regnede dengang med, at det ville koste mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner i erstatning til de aktive og/eller passive minkavlere.

Som tiden gik og det trak ud med afregningen, er den samlede regning for minkskandalen imidlertid løbet op i omegnen af 30 milliarder kroner. Næsten det dobbelte. Dette til et erhverv, hvor mange i forvejen var økonomisk trængt. De involverede aktører kunne derfor knap tro deres egne øjne, da de pludselig skulle forgyldes af den danske stat.

EkstraBladet har senest søgt aktindsigt hos transportministeriet, der stod for håndteringen af de 17 millioner mink, som måtte gasses. Her oplyser transportminister Thomas Danielsen (V), at staten indtil videre og yderligere har brugt 369 millioner kroner på såkaldt “sagkyndig bistand” i forbindelse med udbetaling af erstatningerne.

Vi kan således konstatere, at sagen har været en uventet guldgrube af uanede dimensioner for et uddøende erhverv. Præcis som Den Grønne Trepart har vist sig at være en (næppe uventet) guldgrube for de landbrugere, som sad inde med den dårligste landbrugsjord. De såkaldte lavbundsjorde.

De blev pludselig guld værd, da de skulle udtages til afvikling. Til hektarpriser pænt over 200.000 kroner. Til priser, der nu risikerer at trække det økonomiske tæppe væk under Treparten og vandmiljøet.

Dansk landbrug har endnu engang vist sig at være smartere end den minister, der var sat til at bestyre dem. Måske det hele tiden har været planen med 40 milliarder ekstra til landbruget.

14. januar 2026

* Novo Nordisk må godt – forurene

Som dansker er man berettiget stolt af medicinalgiganten Novo Nordisk, der udvikler og producerer livsvigtig medicin til ikke mindst sukkersyge patienter. Som er stor på verdensmarkedet, og som fylder meget blandt danske pensionsfonde.

Men ikke alt er imidlertid godt. For er man bare stor nok og lokal nok, da må man som virksomhed gerne forurene mere, end godt er. Selv om man så rigeligt havde eller har råd til at rense op efter sig selv. Som tilfældet jo også har været med den amerikanske giftgigant Cheminova på Harboøre Tange.

Ved salget til en amerikansk koncern modtog den hidtidige ejer Aarhus Universitet så mange milliarder, at de kunne have renset op på området adskillige gange. De var blot ikke juridisk forpligtede til at gøre det, og mit gamle universitet valgte derfor at beholde pengene til sig selv i stedet.

Sørgeligt, men sandt. Og ganske pinligt. Der blev således ikke ryddet op efter Cheminova, selv om pengene så rigeligt var der til at gøre det. Grådigheden vandt.

Giften fik derfor lov at ligge. Og lække.

En nylig sag fra Kalundborg Kommune, hvor Novo Nordisk jo har hovedsæde, viser, at den slags økonomiske hensyn desværre stadig sker. På bekostning af miljøet.

Her har en industriudvidelse nu fået regeringen til at droppe et miljøkrav til spildevandsrensningen. Med den begrundelse, at det vil være ”tæt på økonomisk harakiri for Danmark”, hvis der ikke tages skyldigt hensyn til virksomheden…

Man må på baggrund af den udtalelse antage, at Novo Nordisk ikke har råd til at rydde op efter sig selv. At indtjeningen har været for ringe.

Sandheden er dog nærmere, at Novo nok har råd, men at det kan være værre for andre danske virksomheder, hvis de også skal rydde op efter sig selv. Det er nok derfor, at den danske økonomi er så stærk, som regeringen altid fremhæver: Fordi vi ikke rydder op efter os selv, men blot springer over gærdet, hvor det er lavest. Og billigst.

Politikere i regering, folketing og kommunalbestyrelser står ellers i kø for at rense mere spildevand bedre og dermed hjælpe det trængte vandmiljø i åer, søer og fjorde. Det må bare ikke koste noget, viser det sig i næsten alle tilfælde.

Altså heller ikke, hvis den pågældende forurener så rigeligt har råd til at rense op efter sig selv…

14. januar 2026

* Færgemandens sang

Det kunne jo gå ud over konkurrenceevnen, lyder begrundelsen i regelen, når man vil spare på miljøindsatsen. Eller koste lokale arbejdspladser. Den sang kender vi kun alt for godt – med Cheminova som det bedst kendte eksempel.

Og nu er det så selveste Novo Nordisk, der skal begunstiges. I hvert fald har regeringen fremsendt et notat fra Miljøministeriet, der indeholder en revideret plan for rensning af spildevand fra en kommende produktionsudvidelse.

I notatet orienteres der om, at den skønnede kvælstofeffekt af de aftalte indsatser for forbedret spildevandsrensning reduceres fra 572 tons til 523 tons i 2027 og 544 tons fra 2028 og frem.

Der vil således blive udledt mere kvælstof til vandmiljøet fra Novo Nordisk end ellers planlagt. Og ikke mindre som ellers forudsat i Vandrammedirektivet.

10% mere kvælstof er ikke lige, hvad det danske vandmiljø har brug for. Men det gavner naturligvis økonomien hos både Novo Nordisk og Kalundborg Kommune:

“Det var den færgemand, og han solgte færgevand.

Og når man drak hans færgevand, blev Danmark et dejligt land”

Johnny Madsen i “Færgemanden”

Johnny Madsens færgemand kunne godt have været Charon på vej over det sorte vand i floden Styx til dødsriget Hades. Det er dog færgen til Livø, han sejler på i sangen.

Over en Limfjord, der til gengæld er mindst lige så livløs i dag, som dødsriget var i den græske mytologi.

14. januar 2026