Aktuelt 1. kvartal 2023

* Gammel grænseå får nyt liv

I gamle dage talte man ofte om “Danmark til Ejderen”, som er en flod i Tyskland. Det var et slogan, som blev brugt flittigt af danske nationalliberalister op gennem 1900-tallet. Man mente helt enkelt, at Danmark som nation burde gå så langt sydpå som til Ejderen, hvilket vil sige helt ned til Kiel.

Ejderen er en grænseflod mellem Slesvig og Holsten, og da Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark, følte mange, at Slesvig var blevet ladt i stikken. Her boede jo stadig mange danskere eller dansktalende, og de var efter Genforeningen blevet overladt til en krank skæbne i Tyskland. Mente mange i hvert fald.

Efter Anden Verdenskrig havde England ganske vist tilbudt Danmark hele Sydslesvig, men det havde Danmark klogeligt nok takket nej til. Vi frygtede, at Tyskland kunne komme på fode igen efter krigen og på et senere tidspunkt kræve landsdelen tilbage.

I perioden 1864 til Genforeningen i 1920 var det i stedet den langt nordligere Kongeå, som udgjorde grænsen mellem Danmark og Tyskland. Her gik grænsen ved Skodborg, hvor Kongeåen dengang snoede og stadig snor sig lystigt gennem det sønderjyske landskab.

Den smukke Kongeå-dal er i mellemtiden blevet fredet, hvorfor åen har fået lov at beholde sine mange livgivende sving netop her.

Så godt er det ikke gået længere nedstrøms mod Jedsted Mølle og Vadehavet. Her er jorden blevet afvandet og de mange sving rettet ud.

29. marts 2023

* Kongeåen skal genslynges

Der er heldigvis håb forude. Håb for en nedre Kongeå, som snart får sine gamle sving tilbage, inden åen atter kan tømme sit vand ud i det store, men lavvandede Vadehav.

Den afvandede jord, der i årtier har fungeret som mere eller mindre produktiv landbrugsjord, er nu blevet kategoriseret som uønsket lavbundsjord. Afvandet jord, som gennem årene har sat sig og er sunket i takt med afvandingen.

Når marker afvandes, blotlægges jordlag, som nu kan iltes og nedbrydes. Jorden synker helt enkelt sammen og mister gradvis sin landbrugsmæssige værdi. Samtidig bliver den dårligere til at aflede vandet, da faldet gradvis mindskes med den synkende jord.

På et tidspunkt er man derfor nødt til at træffe et nyt valg. Man må dræne jorden én gang til – eller lade den ligge som udyrket brakmark, der oversvømmes regelmæssigt.

Det tidspunkt er nu kommet til nedre Kongeå. Dels kan det ikke svare sig rent økonomisk at dræne igen. Og dels er der i disse år brug for at tage uønsket lavbundsjord ud af drift, så vandet atter kan indtage markerne og det uønskede udslip af skadelige klimagasser fra jorden bringes til ophør.

Og det er ikke frimærker, der her er tale om. Projektet drejer sig således om hele 644 hektar drænet landbrugsjord, som skal tages ud af drift. Et af de største naturprojekter i Danmark. Jorden skal frasælges til Esbjerg kommune eller byttes til anden og mere egnet landbrugsjord i nærheden.

Det er Naturfonden, der har afsat 17 millioner kroner til genoplivning af Kongeåen. Samt EU, der har bidraget med 58 millioner kroner.

Allerførst skal den nuværende afvanding stoppes, så vandet kan få lov til at blive på markerne. Dyrkning af markerne bringes hermed til ophør. Dernæst skal Kongeåen genslynges på strækningen fra Jedsted Mølle ved Bredstedbro og ud til Vadehavet. 

Det skal blive spændende at følge projektet. Jeg fangede selv min første vadehavsørred i Kongeåen ved netop Jedsted Mølle for rigtig mange år siden. Det glæder mig derfor dobbelt, at åen nu får sit liv tilbage på det nederste stykke inden Vadehavet.

Det er ugens glade nyhed. Desværre den eneste, jeg kunne finde.

29. marts 2023

* Endnu en dyster klimarapport

Forleden barslede FN’s Klimapanel, IPCC, med deres sjette store rapport om klimaets tilstand. Det ser, som forventet af stort set alle, mildest talt skidt ud.

Kort fortalt konkluderer rapporten, at vi ganske snart kommer til at overstige den opvarmning af kloden på 1,5 grader, vi ellers havde sat som en opnåelig og ønskværdig maxgrænse for den globale opvarmning.

Ja, rapporten forudser sågar, at vi passerer en global opvarmning på hele 2 grader inden udgangen af 2040’erne. Altså inden for mange nulevende menneskers levetid. For slet ikke at tale om vore børn og børnebørns. Kurven er stadig ikke knækket, og den globale opvarmning bare fortsætter med at stige.

IPPC rapporten konkluderer endnu mere deprimerende, at vi sagtens kan have passeret de 3 graders opvarmning i 2100. Hvis vi altså fortsætter vort nuværende misbrug af kloden og dens resurser.

Vi danskere har som bekendt netop passeret “Country Overshoot Day”, hvor dette års fornybare resurser allerede er brugt. Det skete den 28. marts, hvor Danmark som det blot 8. land i verden passerede grænsen. Resten af året står den derfor på et kostbart overtræk.

Der er dog også lyspunkter i rapporten. Således er enhedsprisen for solenergi (via solceller) faldet med hele 85%. Enhedsprisen for vindenergi (via vindmøller) er faldet med 55%. Endelig er enhedsprisen for lithiumbatterier (til især biler) faldet med 85% siden sidste opgørelse.

Det er således blevet markant billigere at satse på eller gå helt over til vedvarende energi fra disse kilder. I stedet for fortsat at bruge løs af de velkendte fossile brændstoffer, hvilket jo blot fremskynder den globale opvarmning. 

Prisen på alternativ energi er i dag nede på et brugbart niveau. Nu er det blot den politiske vilje til omstilling, der mangler.

29. marts 2023

* Klimarådet skæres ned i Finansloven

Når man lige har tygget sig gennem FN’s seneste og mildest talt dystre klimarapport – den sjette i rækken fra IPPC – da er det som at få en spand iskoldt vand i hovedet, når man hører regeringens planer for det Klimaråd, der ellers skulle vogte netop klimaet.

I regeringens udspil til den nye Finanslov står Klimarådet nemlig til at miste op mod to tredjedele af sit nuværende budget. Nedskæringen sker mindre end en måned efter, at selvsamme Klimaråd har kritiseret regeringen hårdt for ikke at gøre nok for klimaet – langt fra nok til at holde den globale opvarmning i ave.

Spørger man regeringen, er der naturligvis ingen sammenhæng mellem rådets kritik af regeringen og så den varslede nedskæring og barbering af rådets budget. Ingen overhovedet. Men spørger man alle andre – det være sig NGO’er, grønne organisationer eller Klimarådet selv. er der ingen tvivl:

Vor nuværende sortblå regering gider bare ikke hverken natur eller klima. Man mindes kun alt for godt den professor fra Roskilde Universitet, der i sin tid og i forbindelse med Anders Fogh Rasmussens lancering af miljøets Rasmus Modsat, Bjørn Lomborg, kom med dette hjertesuk i en kronik i dagbladet Politiken:

–  Den regering gider bare ikke høre mere brok fra folk, der ved, hvad de taler om…

Det gør vor nuværende blåsorte regering desværre heller ikke.

29. marts 2023

* “Giftiggrønne” fonde hos Danske Bank

En analyse, som Mellemfolkeligt Samvirke (MS) står bag, sætter endnu engang Danske Bank i et dårligt lys. Denne gang ikke med hvidvask af sorte penge fra Østeuropa eller Rusland, men med greenwashing af investeringsfonde.

På baggrund af den gennemførte analyse konkluderer MS nemlig, at ti af bankens fonde, som af banken selv kaldes “bæredygtige”, bestemt ikke er det. Disse fonde har nemlig investeret næsten en halv milliard kroner – 500 millioner – i fossil energi, som slet ikke er eller kan kaldes bæredygtig. Kul, olie og gas er sort energi, der aldrig bliver grøn.

Af konkrete eksempler nævner MS, at Danske Bank har investeret i et indonesisk energiselskab, som netop nu er i gang med udvidelse af et kulfyret kraftværk på den indonesiske ø Java. 

Danske Bank understreger i den forbindelse over for dagbladet Politiken, at det ikke har været hensigten, at penge investeret i “grønne” fonde skal bruges til etablering og udvidelse af fossile aktiviteter. Men Danske Bank har ingen forklaring på, hvorfor det så alligevel er sket.

Mellemfolkeligt Samvirke har derfor taget konsekvensen af analysen og afleveret en klage til Forbrugerombudsmanden. MS ønsker her Danske Bank dømt for vildledning og ulovlig markedsføring. Grønne fonde skal naturligvis være bæredygtige for at kunne kaldes grønne.

Mellemfolkeligt Samvirke er en dansk organisation eller NGO (Non Governmental Organisation) til fremme af international forståelse og solidaritet. MS arbejder med egne ord for en retfærdig og bæredygtig verden.

29. marts 2023

* Grund Fjord kalder – på hjælp

Den lille Grund Fjord ved Allingåbro har altid været kendt for at være ekstremt lavvandet og vanskeligt sejlbar. Tidligere var den også kendt for sin store bestand af ål og aborrer, der trivedes i det lave fjordvand. 

I dag er vegetationen død flere steder – givet på grund af de store mængder næringsstoffer, der løbende tilføres fra de afvandede marker langs fjorden. Og den seneste tids store regnskyl, der vasker dem ud fra jord til fjord.

Længst inde i Grund Fjord udmunder Alling Å. En god del af åen har været gennem en kostbar naturgenopretning, siden Århus Amt blev nedlagt i 2007. Dræningen er ophørt mange steder og åen genslynget. Udvaskningen af kvælstof er tilsvarende reduceret. 

Lokalt har man imidlertid oplevet en nedgang i bestanden af havørreder, som ellers burde være vokset efter naturgenopretningen og de nyanlagte gydebanker. Senest er der kommet fokus på genbrugsvirksomheden Nordic Waste, der er placeret længst oppe ved Ølst, som en mulig forklaring.

Her har man nemlig oplevet flere udslip fra fabriksarealet efter store regnskyl. Udslip direkte til den øvre del af Alling Å. Faunaundersøgelser ved fabrikken indikerer, at der sandsynligvis sker en løbende udvaskning af kobber fra fabriksgrunden. Det viser prøver taget i Alling Å henholdsvis opstrøms og nedstrøms Nordic Waste.

Alger, vandplanter og krebsdyr er specielt følsomme over for tungmetallet kobber, der både er et nødvendigt mikronæringsstof, som alle organismer har brug for i ganske små mængder. Og så en decideret miljøgift, der blandt andet bruges i bundmaling for at reducere begroning af skibsskrog.

Det er således en trist udvikling for ikke blot Alling Å, men også Grund Fjord og Randers Fjord, hvor alt vand og muligt kobber jo til sidst ender. Dette ikke mindst med tanke på vandmiljøet og de mange skattekroner, som Naturstyrelsen indtil videre har postet i naturgenopretningen af Alling Å.

Læs og se mere i fotoreportagen her.

22. marts 2023

* EU og Norge endelig enige

EU og Norge, der som bekendt ikke er med i EU, har langt om længe indgået en fiskeriaftale, som giver gensidig adgang til fiskeri i hinandens respektive fiskerizoner i 2023. Aftalen gælder fra og med den 18. marts i år.

Det meddeler Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse. Heraf fremgår, at danske fartøjer, som med udgangen af 2022 havde adgang til fiskeri i norsk zone, nu med aftalens indgåelse atter og automatisk har adgang til fiskeri i norsk zone.

Fartøjer, der ikke havde adgang til fiskeri i norsk zone med udgangen af 2022, skal herefter ansøge om adgang til fiskeri i norsk zone. Ansøgningen skal sendes til Fiskeristyrelsen i Danmark. Fiskeri i norsk zone kan først påbegyndes, når ansøgningen er godkendt af de norske myndigheder.

Det drejer sig om flere end 160 dansk registrerede kuttere, som fremover igen kan fiske i norsk farvand. Det gør Danmark til en af de nationer i EU, som er mest afhængige af tilladelse til fiskeri i norsk farvand. Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger i en kommentar følgende:

”Jeg er utrolig glad på danske fiskeres vegne over, at der nu langt om længe er landet en aftale med Norge, der sikrer, at danske fiskere kan genoptage fiskeri i norske farvande. Vi har fra dansk side arbejdet benhårdt og i tæt samarbejde med fiskerne for at lande en aftale så hurtigt som muligt, som fiskerne kan se sig selv i.

Det har været nogle svære forhandlinger, og jeg har personligt presset på, hver gang jeg har haft muligheden hos både EU’s fiskerikommissær og den norske fiskeriminister. Så jeg er glad for, at danske fiskere kan påbegynde fiskeriet i norske farvande igen. Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at vi lærer noget af denne her proces, så vi ikke ender i samme situation igen næste år.

Derfor er jeg meget tilfreds med, at vores danske forhandlere nu skal sidde med i en arbejdsgruppe i EU, der skal lave en overordnet strategi for, hvordan vi forhåbentlig undgår samme situation fremadrettet.”

22. marts 2023

* Kontrol af fiskefartøjers maskineffekt

Fiskeristyrelsen fører nu kontrol med overholdelse af motorkraftbegrænsninger – at fiskefartøjers maskiner kun yder det, der er registreret, og det, de har tilladelse til.

Ikke mindst på Limfjorden har det længe været kendt, at der tilsyneladende bruges større motorer, som kan trække tungere redskaber end tilladt. Motorer og redskaber, som muliggør skrabning på større dybder end tilladt. Efter arter, som der ikke må fiskes målrettet efter.

Kontrollen sker blandt andet for at passe på sårbare farvandsområder med begrænset adgang for fartøjer med store motorer. Det sker også for at administrere EU’s regler om flådens størrelse. En kort ordforklaring, som belyser problemstillingen:

• Kilowatt (kW) og hestekræfter (hK): Kilowatt er en måleenhed for motorens eller maskinens ydelse, hvilket også kan omregnes til hestekræfter.
• Motoreffekt og maskineffekt: Begge udtryk anvendes i lovgivningen som udtryk for den effekt, som motoren/maskinen kan yde.
• Bruttotonnage (GT): Angivelse af et skibs størrelse, som måles og beregnes på baggrund af skibets volumen.

Der er klare rammer for, hvor megen motorkraft et skib af given størrelse må have, når det fisker i et givent område.

Det skal blive spændende, hvorvidt Fiskeristyrelsen efter kontrollen kan dokumentere, at der bruges større motorkraft end tilladt. Motorkraft, som muliggør brug af tungere redskaber end tilladt. Redskaber, som kan nå dybere ned i bunden. Til fangst af værdifulde arter som hjertemuslinger, der ikke må fiskes målrettet efter.

En praksis, der bestemt ikke gør det let endsige muligt at efterleve Vandrammedirektivets krav om et farvand i “god miljømæssig stand” inden 2028.

Men desværre en praksis, der falder fint i tråd med fødevareminister Jacob Jensen (V) øjeblikkelige stop for det forbud mod brugen af slæbende redskaber – trawlfiskeri og muslingeskrab – den foregående regering ellers havde vedtaget for det nødlidende Lillebælt.

22. marts 2023

* Ny fiskeriregulering i tysk og hollandsk farvand 

EU-Kommissionen har netop vedtaget en forordning, som indfører fiskerirestriktioner i beskyttede havområder i den tyske og hollandske del af Nordsøen. Forordningen trådte i kraft den 8. marts 2023.

I fire tyske Natura 2000-områder indføres der fremover forbud mod brug af bundslæbende redskaber i nogle områder for at beskytte havbunden, og der indføres et helt eller periodevist forbud mod garnfiskeri i andre områder for at beskytte blandt andet havfugle og marsvin. I den østlige del af Sylt Outer Reef/Estern German Bight vil det dog fortsat være muligt at fiske hesterejer.

I tre havstrategiområder og i en del af Natura 2000-området Cleaver Bank i den hollandske del af Nordsøen indføres der forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber. I Natura 2000-området Frisian Front indføres desuden et forbud mod anvendelse af garn for at beskytte havfugle.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de tyske og hollandske beskyttede områder såkaldte alarmzoner, hvor alle fartøjer over 12 meter skal øge deres afsendelse af et VMS-signal til hvert 10. minut. Så myndighederne løbende kan se, hvor skibene befinder sig. At de ikke fisker i beskyttet farvand.

I den forbindelse kan det synes ganske fodslæbende og bagstræberisk, at fødevareminister Jacob Jensen (V) som en af sine allerførste handlinger valgte at udskyde det forbud mod slæbende redskaber – til trawlfiskeri og muslingeskrab – som den foregående regering ellers havde vedtaget for at skåne havbunden i Lillebælt.

Et forbud, der skulle være trådt i kraft allerede nu, hvis ikke Jacob Jensen (V) havde bremset det og udskudt det på ubestemt tid. Det tegner godt med en Venstre-minister ved roret.

22. marts 2023

* Bededag én gang til for Mette, Lars og Jacob

Det er svært at slippe løgnen om Store Bededag, når der hele tiden kommer nye oplysninger frem. Når forklaringen hele tiden ændres og baggrunden smuldrer.

Oprindelig begrundede statsminister Mette Frederiksen jo inddragelsen af Store Bededag med, at det ville øge antallet af arbejdspladser og give flere penge i statskassen. Nu viser et lækket notat fra hendes eget Finansministerie, at man her allerede tidligt vidste, den lovede effekt ikke ville materialisere sig.

Jyllands-Posten har fået fingre i notatet. Det fortæller, at inddragelsen af en fridag ikke ville give den “nødvendige fulde gennemslagskraft”, som regeringen ellers senere påstod. Notatet konkluderede allerede dengang, at en del af lønmodtagerne blot ville kompensere for tabet ved at holde fri på andre tidspunkter.

Mads Lundby Hansen, som til daglig er chef i den borgerlige tænketank Cepos, blander sig nu i rækken af regeringskritikere. Han trækker fronterne klart op over for Jyllands-Postens læsere:

“Finansministeriet er ikke en privat organisation, der kan spinne offentligheden, som det har lyst til. Det har et ansvar for at informere offentligheden på en retvisende og fyldestgørende måde. Det har det ikke levet op til i denne sag. Det er dybt problematisk”.

Tankevækkende, så tyndt et grundlag regeringen har haft for at afskaffe Store Bededag. Hvis noget overhovedet. End ikke dens egne eksperter troede på beregningerne.

Forhåbentlig får SVM styr på mål og midler, inden nye milliarder snart skal tilflyde forsvaret. Vi andre får næppe nogensinde at vide, hvem i Trekløveret der dog fandt på det tåbelige forslag at afskaffe Store Bededag. Det vil ingen forståeligt nok lægge navn til.

22. marts 2023

---

* Gåde

Denne lille gåde lå i min mail forleden:

⌘ – Hvor mange krydsermissiler går der på en Irma-pige? ⌘

Afsender understreger, at gåden ikke har seksuelle undertoner. Allerhøjst økonomiske. Hvis nogen overhovedet. Jeg funderer stadig over svaret. Hvis der er noget. Overhovedet.

---

* Randers Rocks – med nye stenrev

Seks år tog det, før Randers for alvor Rocks. Det varede nemlig seks år fra den første abstrakte idé om nye stenrev på den lidende Randers Fjord blev fostret, til de første granitblokke kunne dumpes i fjorden som starten på nyt liv på nye stenrev. 

Randers Kommune havde slået lanceringen af de nye rev stort op og inviteret såvel borgere som politikere, embedsværk og skoleelever til at være med, når den første store sten skulle dumpes i fjorden og blive til nyt liv. Det takkede både DR, TV2 og P4 ja til – lokalpressen ligeledes.

Borgmester Torben Hansen fra Randers var med og kunne fortælle børn fra Korshøjskolen og Randers Naturcenter om det liv, der vil komme på de nye stenrev. Om det liv, som mange års uforstand og uvidenhed har fjernet fra hav og fjord. Nu er det tiden at give livet tilbage – i form af sten til nye stenrev.

Vejret var med os, og det blev en god dag, der endte med kaffe og LAG-kage til de fremmødte. Selv en pølsevogn med bæredygtige hotdogs var rullet ind på det velbesøgte havneareal i Udbyhøj.

Da arrangementet var vel overstået og de første sten dumpet i vandet, kom en snestorm rullende ind fra fjorden. LAG-kagen var ganske vist Grøn som Vårens Hæk – våren var der bare ikke endnu.

Læs mere om arrangementet, 2.500 tons sten og Randers Stenrev i fotoreportage fra åbningen her.

15. marts 2023

* ASC greenwashing i høj sø?

Der har flere gange været fokus på det mildest talt misvisende og i bedste fald ligegyldige ASC-mærke, der greenwasher opdrættede fisk fra dambrug og havbrug. Så uvidende forbrugere tror, at der er tale om bæredygtige produkter. Det sker mod betaling, naturligvis. Og uden nogen officiel autorisation.

Nu er det så kineserne, der er på ASC-banen. Med et kæmpemæssigt skib, der opdrætter fisk længst ude i internationalt farvand, hvor der ikke er regler for fiskeopdræt og forurening. Men fri forurening for alle. En havbaseret kinesisk produktion, der nu har fået det attraktive ASC-mærke.

Der er tale om et gigantisk skib, der måler en kvart kilometer fra stævn til hæk. Et 250 meter langt fartøj, som pt. kan opdrætte 3.700 tons guldbrasen om året. Tidligere har skibet også produceret laks, men guldbrasen er i dag mere værd på det internationale fiskemarked.

Tanken bag er ellers god nok. Den er, at opdræt skal foregå på en bæredygtig måde, da alt foregår langt ude på havet. Helt ude i internationalt farvand, hvor de store havstrømme rydder op efter den uundgåelige forurening. Via det velkendte fortyndingsprincip. Verdens ubestridt største blandingszone.

Fiskeopdræt tæt på land udgør til sammenligning en stor miljøbelastning og påvirker havbund og farvand nær kysten negativt.

Nu er produktionen fra det store kinesiske opdrætsskib, finansieret af den kinesiske stat, så blevet miljømærket af den internationale ASC virksomhed. Så de producerede fisk kan fremstå som bæredygtige over for de kritiske forbrugere inde på land. 

Umiddelbart kan dette synes positivt, da produktionen jo foregår langt fra land. Forureningen fra de mange millioner fisk bliver dog ikke mindre af det. Foderforbruget til produktionen heller ikke. Og ASC tjener endnu en pose penge uden at give noget tilbage.

Man kan mene, det er tvivlsomt at opmuntre Kina på denne måde. Kina, som i dag har verdens største “krybskytteflåde” i verdenshavene, og som er berygtet for sine krænkelser af andre nationers farvande – når de støvsuger havet for alt, der kan svømme og spises.

“ASC” er en forkortelse for “Aquaculture Stewardship Council” og omfatter kun opdrættede fisk i dambrug og havbrug. Vilde fisk fanget ude i åbent farvand kan i stedet certificeres som “MSC” Marine Stewardship Council.

Begge dele er lige utroværdige, da kunderne jo blot betaler for certificering af deres fisk. Der er ikke garanti for andet. Ingen officiel opbakning.

15. marts 2023

* PFAS i fisk fra Nordsøen

Fisk fanget langt ude i Nordsøen indeholder nu så store mængder fluorstoffer (PFAS), at de ikke længere kan bruges til hønsefoder, uden at hønseæggene også forurenes med PFAS. Det fremgår af et svar fra Fødevarestyrelsen til Dagbladet Politiken.

For nogle uger siden fandt DTU Fødevareinstituttet så høje koncentrationer af PFAS i økologiske æggeblommer, at det i et par tilfælde overskred de nye grænseværdier for stofferne, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Fødevareinstituttet advarede i den forbindelse om, at børn under ni år risikerer at få for mange skadelige fluorstoffer i kroppen, hvis de indtager mere end to et halvt økologiske æg om ugen. 

DTU baserede sine anbefalinger på især to analyser af fluorstoffer i fiskemel. Den ene stammede vra Tyskland, mens den anden var dansk. Fødevareinstituttet har i mellemtiden sporet oprindelsen af PFAS i prøverne:

»Den konkrete prøve af fiskemel består hovedsageligt af brisling, tobis og afskær fra sild. Over 95 procent af fiskene er fanget i Nordsøen«, skrev styrelsen i sit svar til Politiken.

Da denne oplysning slap ud til offentligheden, styrtdykkede salget af økologiske æg hos dagligvarekæden Coop. Salget vendte dog tilbage, da styrelsen efterfølgende kunne melde, at der nu ikke længere var fiskemel fra Nordsøen i det anvendte hønsefoder.

Vi mangler endnu at høre fra vor nye havbrugsminister, Venstres Jacob Jensen, om der er PFAS og fiskemel fra Nordsøen i det foder, som hans gamle arbejdsgiver, japansk ejede Musholm Havbrug, sprøjter ud til deres fisk i danske Storebælt.

Det er så vidt vides ikke undersøgt.

15. marts 2023

* DANVA om PFAS

DANVA, som er navnet på sammenslutningen af danske vandværker, kæmper til daglig for at holde vort drikkevand fri for alskens giftstoffer. Og hvad angår PFAS, er DANVA er helt klare i mælet: 

Den bedste måde at beskytte vort kostbare drikkevand på, er ved helt at forbyde brug af pesticider og anden gift dér, hvor grundvandet dannes, og dér hvor drikkevandet hentes op. DANVA forelår derfor helt konkret følgende tiltag til løsning af problemet og sikring af fremtidens drikkevand:

– At vi skal have et nationalt forbud mod PFAS og en konkret plan for at udfase alle fluorstoffer.

– At det skal være forbudt at bruge pesticider og anden gift på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne.

– At 200.000 hektar landareal, hvorunder fremtidens drikkevand dannes, skal gøres til grundvandsparker. Det gælder områder med økologi, vedvarende energi eller natur, hvor der ikke må sprøjtes.

I snart mange år har DANVA kæmpet mod flere og flere pesticider, som sprøjtes ud over markerne af danske landmænd. Pesticider, som trods lovning om det modsatte alligevel finder vej ned til grundvandet og dermed drikkevandet. Hundredvis af boringer har allerede måttet lukkes.

Det burde være indlysende let at indføre et sådant forbud, men dansk landbrug kæmper med næb og klør for retten til fortsat forurening af vandmiljøet med giftige sprøjtemidler. Naturligvis med milliardtilskud i landbrugsstøtte. 

Det manglede da bare. Sikring af fremtidens drikkevand til fremtidens børn og borgere må ikke gå ud over bundlinjen hos et fåtal danske landbrugere.

15. marts 2023

* Blandet om Blandingszoner

De såkaldte og lige nu meget omtalte “blandingszoner” i Danmark er defineret i Miljøstyrelsens ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet”. Den maksimale udstrækning af udpegede blandingszoner er oplyst under bekendtgørelsens punkt 67:

”I kystvande bør udstrækningen af blandingszonen som udgangspunkt begrænses til maksimalt 350 meter fra udledningsstedet for åbne kystvande og maksimalt 100 meter fra udledningsstedet for fjorde og lukkede kystvande.”

Ellen Margrethe Basse, som er professor emerita og dr. jur med meget mere, har netop afleveret en udtalelse til DR, hvori hun fremlægger sin profesionelle vurdering af den danske administration af blandingszoner. 

Hun mener i den forbindelse, at vi i Danmark har særlige udfordringer i forhold til resten af EU, når det gælder vor administration af unionens blandingszoneregler.

Ellen Margrethe Basse henviser til, at “den danske gennemførelse af vandrammedirektivet er utrolig kompliceret, uhensigtsmæssig og efter min opfattelse utrolig vanskeligt at gennemskue sammenhængen i.”

Det er normalt kommunerne og i mindre omfang Miljøstyrelsen, der i dag har kompetencen til at meddele miljøgodkendelser, som indeholder bestemmelser om blandingszoner – områder godkendt til udledning og fortynding af forurenet vand.

Er der tale om spildevandstilladelser med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, da er det kommunerne, der træffer afgørelserne. Gælder det derimod vandplanlægningslovens regler, er beslutningerne placeret hos Miljøministeriet.

I en tidligere afgjort EU-sag slås det fast, at “selv midlertidige forringelser i et vandområde kun er tilladt under de strenge betingelser, der er fastslået i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4.59”

Så er det vist på plads.

15. marts 2023

* Vildledende vejledning

I Miljøstyrelsens ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” støder man på en noget kryptisk formulering, som kan give kommunerne et forkert indtryk af deres handlemuligheder.

De kan forledes til at tro, at deres forpligtelser er begrænsede i revurderingssituationer som dem, der netop nu finder sted af RSG Nordic’s udledning af forurenet norsk industrispildevand til Storebælt. Ellen Margrethe Basse uddyber over for DR:

”Ved “afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal forstås nye tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af et overfladeområde eller en grundvandsforekomst.”

Ifølge Basse er revurdering et centralt juridisk virkemiddel, der i praksis kan og skal anvendes til at skærpe kravene, så det bliver muligt at reducere udledningen af de prioriterede stoffer og at opfylde miljømålene ved at stille krav til eksisterende virksomheder. Altså ikke ved at lempe dem.

Ellen Margrethe Basse antager derfor, at Miljøministeriet fremover vil erkende, at vandrammedirektivets krav også skal iagttages i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelser og udledningstilladelser mv. Dette fremgår desværre ikke eksplicit af det foreliggende udkast fra ministeriet. 

Hun understreger, at de i indsatsprogrambekendtgørelsen, i vejledningen til bekendtgørelsen, og i miljømålsbekendtgørelsen angivne muligheder for at acceptere undtagelser fra de generelle forpligtelser, ikke kan være mere vidtgående end det, der følger af vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. En vigtig konklusion.

Opfyldelsen af vandrammedirektivets miljømål inden 2028 kan kun fraviges i den udstrækning, det er i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.62.

Det fastslås heri, at udpegning af blandingszoner kun kan foretages, hvor udpegningen foretages med respekt for den i habitatdirektivet foreskrevne beskyttelse af Natura 2000-områders bevaringsmålsætning.

Så kan de forhåbentlig lære det. 

15. marts 2023

* “Blandingszoner”

Blandingszoner er der mange af mange forskellige steder. Blandingszoner er jo blot navnet på lokaliteter, hvor forskellige ting mødes og sød musik opstår – i hvert fald ind imellem. 

Det kan i naturen være steder, hvor koldt vand møder varmt. Hvor næringsrigt bundvand vælder op og beriger næringsfattigt overfladevand. Hvor salt vand blandes med fersk og bliver brakt. 

Det kan også være steder, hvor rent vand blandes op med forurenet – med det klare formål, at forureningen på denne måde fortyndes til et forhåbentlig (mere) acceptabelt niveau. Sådanne steder kaldes “fortyndingszoner”.

Det sidste har længe været et kontroversielt emne, men nu er det blevet højaktuelt. Nu har Miljøklagenævnet nemlig afgjort, at den hidtil gældende miljølovgivning ikke er lovlig. Den stammer fra 2017 og har daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) som underskriver.

Den bærer den lange titel “Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder”. Indholdet er til gengæld ikke længere, end at man kan læse sig igennem det på kort tid.

Miljøministeriet er netop nu i gang med en revision af denne bekendtgørelse, så den kommer i overensstemmelse med Miljøklagenævnets seneste afgørelse om fortyndingszoner. Hvilket kan få meget stor betydning for et antal danske virksomheder, der i dag reelt ikke lever op lovgivningen.

Vi ser vi frem til dette opgør med fortidens synder, håber det bedste og sender vor nyslåede miljøminister Magnus Heunicke (S) en venlig tanke.

7. marts 2023

---

* Prisen for (at undgå) en advokatundersøgelse

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Anonym statsansat

---

* Nedturen bare fortsætter

Statsminister Mette Frederiksen kan glæde sig over, at der stadig er næsten fire år til næste Folketingsvalg.

Hendes parti Socialdemokratiet fortsætter nemlig tilbagegangen siden valget i november sidste år. I en ny meningsmåling fra Voxmeter har statsministeren og hendes parti således tabt 17 mandater siden valget. 

Hendes mystiske SVM midterregering, som ingen ønsker eller havde bedt om, men som ved valget kunne mønstre 89 mandater, har nu blot 68 mandater tilbage. Mette Frederiksens eget parti står nu til blot at få 18,6 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 8,9 procentpoint siden valget 1. november. 

En tidligere måling fra Epinion viste tilsvarende, at regeringen da kun havde 69 mandater tilbage. Med sådanne meningsmålinger kan vi nok desværre være helt sikre på én ting: 

At The Terrific Trio bestående af Strikse Mette, Flyvske Lars og Sygemeldte Jacob vil holde desperat sammen de kommende knapt fire år. Lønligt håbende, at alt vil være glemt om fire år. Store Bededag inklusive.

Trioen kan ikke andet, vel vidende at den med sikkerhed vil miste magten efter et valg i utide. Der er jo kun to mandater til et nederlag samt et par potentielle løsgængere.

– Lev med det, Danmark!

7. marts 2023

---

* “Asocialdemokratiet?”

Læs mere om de mange frustrerede vælgere, som ikke forstår, hvordan et spinkelt rød-grønt flertal ved sidste valg kunne blive til et blå-sort flertal – efter 42 dages drøftelser og en afskaffet Store Bededag.

Læs også mere om, hvad det fremover kommer til at koste miljøet at undgå en uvildig advokatundersøgelse af minkskandalen.

– Asocialdemokratiet?

---

* Danish Crown meldt til politiet 

Miljøorganisationen Greenpeace har fået nok. De har nu meldt Danish Crown til politiet og samtidig klaget over Fødevarestyrelsen.

Måske kan du huske Danish Crowns kampagne med sloganet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”. En kampagne, som blandt meget andet blev sendt ud i tv, radio, avisannoncer og på store plakater ved busstoppesteder. 

Måske husker du også det lyserøde klistermærke med ordene “Klimakontrolleret Gris”, som blev klistret på millioner af kødpakker i supermarkedernes kølediske.

Det var for alt godt til at være sandt. For over halvandet år siden klagede Greenpeace derfor over kødproducentens hidtil dyreste reklamekampagne, og gjorde det sammen med ti tusinde borgere. Kampagnen nærmest blændede forbrugerne med neongrøn greenwashing, mente Greenpeace.

Nu afslører et brev så, at Fødevarestyrelsen, der skulle behandle klagen, sandsynligvis havde taget stilling til klagen på forhånd og besluttet, at Danish Crown skulle gå fri. Så forureningen af klima og vandmiljø med methan og gylle fra kødkvæg og slagtesvin kan fortsætte uhindret og med uformindsket styrke.

Derfor har Greenpeace nu meldt slagterigiganten til politiet på vegne af sine medlemmer. Miljøorganisationen har desuden klaget over Fødevarestyrelsen, som de mener svigter såvel forbrugere som klima ved at tage stilling i utide. Og parti for kødgiganten.

Det kan næppe overraske nogen.

7. marts 2023

* Ned med den fossile CO2

Vi kører ganske vist i flere og flere elbiler, men det er stadig de fossile brændstoffer, der driver værket. Som stadig er drivkraften i de fleste biler, lastvogne, tog og færger, selv om elektrificeringen griber mere og mere om sig.

Alligevel må vi leve ned, at vi stadig pumper råolie og gas op af undergrunden – om ikke andet så for at eliminere og gøre os uafhængige af russisk olie og gas. Og at vi må gøre det i adskillige år fremover, inden sol og vind og vand kan overtage helt fra olie og gas.

2050 er sat som året, hvor det skal være endegyldigt slut med at pumpe dansk olie op fra Nordsøen. Indtil da og i mellemtiden er vi så småt begyndt at gå den anden vej og ikke kun forbrænde kul, olie og gas til CO2 med mere. Nej, vi er nu begyndt at indfange CO2 fra afbrænding og returnere den til undergrunden, hvorfra den kom. Omend i anden form.

Indfanget CO2 gøres nu flydende, sejles ud i Nordsøen og pumpes her 1.800 meter ned i undergrunden. Her fyldes hulrum i sandsten op med CO2 i stedet for den olie, der tidligere blev pumpet op fra samme sted.

Formålet med det hele er at fritage atmosfæren for mest mulig CO2, så vi ad den vej forhåbentlig kan reducere den globale opvarmning, som CO2 i atmosfæren konstant afstedkommer.

Det kan forekomme helt symbolsk, at det var Prins Henrik, som tilbage i 1972 lukkede op for den første danske nordsøolie. Og at det nu 50 år senere er sønnen Kronprins Frederik, som netop har sendt den første skibslast CO2 retur til undergrunden.

Vi må håbe, den bliver dernede. Og ikke blot er endnu et luftigt påskud for ikke at gøre noget reelt ved den globale opvarmning. Der er jo arbejdspladser begge veje:

Når olien pumpes op, og når kuldioxid pumpes ned igen – med behørigt tak for lån.

En ren evighedsmaskine, som belaster klimaet begge veje.

7. marts 2023

* Biogen CO2 det nye grønne guld

Ikke alt CO2 er skabt lige eller kommer samme sted fra. 

Langt det meste stammer fra afbrænding af kul, olie og gas. Det er den dårlige eller skadelige CO2. Den, der direkte skader klimaet og fremmer den globale opvarmning.

En mindre del kommer fra landbruget, og det er den gode CO2. Mener i hvert fald landbruget selv. Det er den såkaldte “biogene” CO2, der ligefrem kan blive det rene guld. Mener altså landbruget, som selv producerer den gode CO2.

Den biogene CO2 er et overskudsprodukt fra den nuværende og voksende produktion af biogas, der blandt andet baserer sig på svinegylle fra selvsamme landbrug. CO2 herfra er overskudsprodukt, der i dag blot lukkes ud i atmosfæren.

Det er for øjeblikket kun landbruget, som producerer den biogene CO2 som overskudsproduktion. Landbruget forudser, at den overskydende biogene CO2 snart vil kunne indfanges og bruges til noget nyttigt. Den vil eksempelvis kunne afsættes til de mange Power-to-X selskaber, som skyder op landet over. 

Power-to-X drejer sig om at omdanne vindenergi og solenergi til biobrændsel, der kan hældes på eksempelvis biler og afbrændes her i stedet for fossile brændstoffer.

Det er en proces, som spås stor en stor fremtid, da elektrisk energi fra vindmøller og solceller i dag ikke kan gemmes og oplagres til senere brug. Men kan man nu omdanne den til eksempelvis bioethanol ved brug af biogen CO2, er vi kommet et stort skridt længere.

I dag lader man normalt efterafgrøder på markerne rådne op. Herved afgives skadelig CO2 til atmosfæren. I stedet bør man dyrke og høste disse efterafgrøder, så de kan danne grundlag for en biogasproduktion, som så kan producere biogen CO2. Der så forhåbentlig kan omdannes til bioethanol via Power-to-X.

Alt dette ifølge dansk landbrug, som aldrig har manglet kreative ideer. Hidtil har det desværre knebet gevaldigt med at omsætte de luftige ideer til jordnær praksis. Det jævnfør minivådområder for blot at nævne et enkelt af de luftige projekter, der blev slået stort op, men som desværre aldrig rigtig er blevet til noget.

7. marts 2023

* Genskabelsen af Randers Fjord

Kom til møde om muligheden for etablering af Danmarks største strandengsprojekt.

Randers Fjord er den fjord i Danmark, der er mest påvirket af landvindingsprojekter. Fra starten af 1940’erne til slutningen af 1960’erne blev de vidtstrakte engområder med et mylder af fugleliv inddæmmet, pumpet tørre og opdyrket.

I dag er fjorden stadig låst fast af diger og pumpelag langs hele fjorden på syd- og nordsiden. Men skal det blive ved med at være sådan?

Klima- og biodiversitetskriserne er de to største udfordringer, vi står over for i dag. De inddæmmede områder har et kæmpestort potentiale, for at bidrage til at løse disse kriser. Genskabelse af de gamle strandenge vil føre til en væsentlig udvidelse af en trængt naturtype, som vi i Danmark har en særlig forpligtigelse til at beskytte.

Hvis den drænede landbrugsjord gøres våd igen, vil den afdampning, som er sket, stoppe. Udover at give naturen mere plads og styrke biodiversiteten, samt at begrænse CO2-udledningen, vil naturgenopretning langs Randers Fjord mindske risikoen for oversvømmelser i byområderne og reducere udledningen af kvælstof til Randers Fjord og Grund Fjord.

På mødet gennemgås alle de potentielle naturgenopretningsprojekter langs fjorden, og det diskuteres, hvordan man kan optimere mulighederne for, at der gennemføres naturgenopretning langs fjorden. 

Hvis vi vil, kan Randers Fjord genskabes som det unikke naturområde, den engang var.

Foredrag og oplæg ved Esben Tarpgaard.

Tilmelding: AOF Randers’ hjemmeside

Tid: 17. marts klokken 16 

Sted: VIA Randers

28. februar 2023

* Heunicke og Havskummet

En af de første møgsager, som nytiltrådte miljøminister Magnus Heunicke fik ind på skrivebordet, var forureningen med PFAS.

Det var en hård start på en ny ministerkarriere, og Heunicke lod sig derfor hurtigt vejlede eller vildlede af den yderst praktiske forestilling om, at PFAS kommer fra havet og dermed fra andre lande. At PFAS er koncentreret i havskummet, der siden blæser ind over landet og forurener jorden her.

Siden erkendte han, at der var store mængder PFAS i skum til brandslukning, og at der derfor fandtes en massiv PFAS-forurening på arealer brugt til øvelser i brandslukning. Her var både årsag og virkning til at tage og føle på. Og her var der konkret mulighed for at gribe ind.

Derefter gik det desværre galt for Heunicke. Da det kom frem, at amerikanske forskere havde fundet PFAS i et stort antal sprøjtemidler fra landbruget, gik han i sort og ville ikke tage stilling til, om et tilsvarende problem også eksisterer i danske sprøjtemidler. Der hvert eneste år sprøjtes ud over danske afgrøder i kolossale mængder.

I et svar til Xenia Stampe fra De Radikale udtalte Miljøstyrelsen, at der ikke er noget, som tyder på, at “aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam.”

Nok primært fordi man ikke har undersøgt, om der er nogen sammenhæng. Man fornemmer klart, at Heunicke har haft besøg af Dansk Landbrug i Miljøministeriet. De har givet venligt og villigt vejledt ministeren i den bedst mulige håndtering af denne penible sag.

Allersenest har miljøminister Magnus dog udtalt, at “der kan være ukendte kilder til PFAS fra landbruget”…

Det kan der nemlig være, og det er der.

Ukendt i hvert fald for nogle.

28. februar 2023

* Jarlov og Janteloven

Små politiske partier i store personlige kriser har det med at levere pludselige og provokerende udfald, som skal sikre, at vi ikke glemmer dem helt. – Hør, hvor vi gungrer…

Efter nedsmeltningen af Det Konservative Folkeparti og dets ledelse under seneste valg har konservative Rasmus Jarlov følt sig foranlediget til – i lighed med den regering, han ikke selv blev del af – at angribe de videregående uddannelser generelt og det afsluttende speciale specielt.

Mette Frederiksens tidligere så brede midterregering (den ville tabe ved et nyvalg allerede nu) har i sin ufattelige visdom besluttet, at omkring halvdelen af landets kandidatuddannelser skal halveres fra to til ét år. Der er penge at spare. På meget kort sigt.

På Twitter skriver Rasmus Jarlov i den forbindelse, at der alligevel ikke er nogen, som får brug for det speciale, de nu ikke længere får mulighed for at fordybe sig i:

“For mange (nok de fleste) på samf. uddannelser og humaniora er specialeskrivning dårligt brugt tid. De skal aldrig skrive en sådan opgave igen og chancen for, at de får et job, hvor de skal bruge den dybe specialistviden  fra specialets emne er lille. De ville lære mere i job”.

Well, nu ved jeg jo ikke, hvor mange specialer Jarlov har spildt sin egen og andres tid med at skrive. Jeg ved blot fra mig selv og flere andre i min omgangskreds, at vi rent faktisk har fået job netop med udgangspunkt i vore specialer.

Og det gælder såvel humaniora, hvor jeg har flere bekendte med specialistviden. Som den naturvidenskab, jeg selv er uddannet i.

Det er netop i specialet og ofte for første gang i hele studiet, at alt går op i en højere enhed. At alle ender mødes og man ser den store sammenhæng mellem de mange meget forskellige ting, man har lært undervejs i det lange studium – ofte uden helt at kunne se relevansen af dem, da man først fik dem præsenteret.

Så set i det lys aner Rasmus Jarlov klart ikke, hvad han udtaler sig om. Ind imellem strejfer tanken mig, om han mon ville have stemt Blå Bloks Landbrugspakke igennem, hvis han havde haft et ordentligt speciale med et bredere udsyn som baggrund?

Rasmus Jarlov stemte som bekendt for den Landbrugspakke, vi i dag alle lider under. Som har gjort, at vi ikke når i hus med det Vandrammedirektiv, Danmark ellers stemte for tilbage i 2000.

Hvad der måtte være sparet er spildt.

28. februar 2023

---

* Hovedløse Hænder

“Regeringen taber igen hovedet i jagten på hænder. Beskæringen af universiteterne er endnu et eksempel på en uklog måde at lede landet på, og den manglende evne til at dræbe sine egne dårlige idéer bliver i sidste ende SVM-regeringens største problem.”

Kristian Madsen i Altinget

---

* Havbrug skudt til hjørne – på ubestemt tid

Canada har netop afslået at give fortsat tilladelse til 15 eksisterende og norsk-ejede havbrug i canadisk farvand. 

Der er helt enkelt for mange problemer med dem. Med gigantiske udslip af genetisk inferiøre tamfisk fra dårligt vedligeholdt anlæg. Med massiv forurening af vandmiljøet gennem de åbne netmasker. Med millioner og milliarder af havlus, som lukkes ud til vildlaksene i frivandet, når tamlaksene i netburene afluses.

Lad os kaste et misundeligt blik tværs over den store Atlant. Og lad os straks erkende sandheden: De canadiere er bare klogere end os danskere, der hellere vil have forurenende havbrug end et sundt havmiljø.

Før sidste valg lovede den canadiske premiereminister Justin Trudeau, at han ville være hård mod den norske lakseimperialisme i canadisk farvand, hvis han blev genvalgt. Han blev genvalgt, og nu har han holdt ord. En sjælden ting i politikerkredse, hvor bordet ikke længere fanger, når blot man er blevet valgt ind i varmen.

I Danmark lovede nu sygemeldte Jacob Ellemann-Jensen (V), at eksisterende havbrug ville blive kigget efter i sømmene. Meget mere er der ikke sket. Hans afdøde fader Uffe Ellemann-Jensen var gode venner med grundlæggeren af Musholm Havbrug, Kurt Malmbak-Kjeldsen, og fiskede gerne sammen med ham i dennes private vand ved Lilleåen. 

Japanske Musholm er stadig den mest forurenende enkeltvirksomhed i Storebælt. Og havbruget ved Hjarnø forurener ufortrødent videre, mens retssagen imod det og dets danske ejer er udskudt på ubestemt tid. 

Danmark har senest fået en ny fødevareminister – Jacob Jensen (V) – der i flere år var lønnet bestyrelsesmedlem hos selvsamme Musholm.

28. februar 2023

* De sidste varme hveder op til weekend’en…

Debatten om de varme hveder og Store Bededag vil bare ikke dø, selv om regeringen netop har trumfet afskaffelsen igennem med sit absolutte flertal.

Længe leve demokratiet i et land, hvor regeringen reelt set ikke længere har det flertal, de vandt ved valget for meget kort tid siden. Men blot bruger løs af troværdigheden.

Regeringen selv føler sig med samme logik ikke bundet af de forlig, man ellers tidligere har indgået. Da forligspartierne heller ikke længere har flertal. Mette Frederiksens brede midterregering har jo efter seneste Epinions-måling og på rekordtid sat 20 mandater og et solidt flertal over styr.

Men regeringen har nu afskaffet Store Bededag – med virkning fra 2024. Så kan folk og fæ inden da nå at ændre deres arbejdstider og arbejdsvaner så meget, at den økonomiske effekt udhules hvis ikke helt forsvinder.

En af tvivlerne er professor Carl-Johan Dalgaard, der har været økonomisk vismand siden 2014 og nu overvismand samt formand for Det Økonomisk Råd. Professor Dalgaard har flere gange været i medierne omkring den reelle effekt af en afskaffelse af Store Bededag. Senest på TV2:

– Det, der er problemet her, er, at vi her laver et tiltag, som man påstår har en vedvarende effekt, og vi har ikke nogen empirisk dokumentation for at sige det.

Kort sagt: Regeringen har intet konkret at have sine tal om besparelser og arbejdspladser i. Det er fri fantasi. Det eneste reelle er, at Danmark endegyldigt mister en fridag, der kunne have været helliget (!) kvalitetstid med familien.

Og som et lille giftigt PS at slutte af på:  I dele af Københavns Kommune overvejer de netop nu en fire dages arbejdsuge.

Regeringen kan blive nødt til at afskaffe hele København for at bremse denne truende udvikling.

28. februar 2023

* Store Hadedag – en tvangstanke?

Regeringen fremturer stadig med afskaffelsen af Store Bededag, som for regeringen er blevet en tvangstanke.

I hvert fald har regeringen fået malet sig selv så grundigt op i et hjørne, at man ikke vil, kan, formår eller har format til at trække det tåbelige forslag tilbage. Det er næsten som med Rusland og Putin, der sidder fast i Ukraine.

Det er stadig uklart, hvem der først fandt på Store Hadedag – om det var statsminister Mette Frederiksen, Moderaternes flyvske Lars Løkke Rasmussen eller Venstres stadig sygemeldte Jacob Ellemann-Jensen. Vi kan jo gætte, men vi har ikke rigtig noget at have det i.

De oprindelige økonomiske argumenter for afskaffelsen af Store Bededag – en årlig besparelse på 3 milliarder kroner, som skulle bruges til krudt og kugler i det af Rusland invaderede Ukraine – har jo siden vist sig slet ikke at holde stik. At være ren ønsketænkning opfundet til lejligheden.

Analysevirksomheden Epinion har netop foretaget en måling, som er refereret i Altinget. Ifølge denne måling ville SVM-regeringen falde ved et valg lige nu. Værst er det gået ud over Socialdemokratiet, som ved sidste valg fik 27,5% af stemmerne. I dag ville de blot få 21,9% af stemmerne.

Venstre fortsætter partiets nedsmeltning, der jo allerede var i fuld gang ved seneste valg, hvor de blot fik 13,3% af stemmerne. Den seneste Epinions-måling giver landets bondeparti endnu en vælgerlussing med blot 9,4% af stemmerne.

Moderaterne, hvis vælgere jo fortrinsvis kommer fra Venstre, er gået tilbage fra 9,3% ved valget til 7,5% ifølge Epinion. I runde tal har Socialdemokratiet og Moderaterne hver især mistet 20% af deres stemmer, mens det er gået helt galt for Venstre, der har mistet hele 30%.

Tilsammen ville de tre regeringspartier i dag blot kunne mønstre 69 mandater, hvilket er langt fra et flertal. Mette Frederiksens brede midterregering har således på rekordtid sat 20 mandater og et solidt flertal over styr.

Senest er Danmarks største tværfaglige fællesskab, Fagbevægelsens Hovedorganisation FH, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere, også begyndt at melde fra. Indtil videre har fire lokale afdelinger således meldt ud, at de ikke ønsker socialdemokratisk deltagelse den 1. maj.

Så én gang til for Mette: Danskerne vil ikke have en regering hen over midten. Og vi vil ikke af med Store Bededag – med krigen som dårlig undskyldning.

– Lev med det, som hun selv plejer at sige.

21. februar 2023

* Status over skarven i Danmark

Skarven er en imponerende, men også ganske kontroversiel fugl, der altid har delt vandene. Den svømmer bedre, end den flyver. Og den er rigtig god til at fange fisk.

Skarven blev totalfredet i Danmark i 1980. Totalfredningen skyldtes, at Danmark om sommeren huser et stor del af Europas samlede skarvbestand. Skarven reagerede hurtigt og positivt på fredningen, da den ud over mennesker ikke havde eller har nævneværdigt med naturlige fjender.

Danmark modtager hvert år ynglefugle fra hele Nordeuropa, hvorfor vi huser suverænt flest skarver i sommerhalvåret. Allerflest i sensommeren. Bestanden varierer en del fra år til år, men har ligget nogenlunde stabilt mellem 35.000 og 40.000 par. Den er dog gået noget tilbage de seneste år – sandsynligvis på grund af fødemangel.

Da en voksen skarv daglig indtager næsten et halv kilogram fisk, lægger den danske skarvbestand et stort pres på de kystnære fiskebestande. 80.000 skarver æder således op mod 40 ton småfisk om dagen. Fisk, som så ikke længere er til rådighed for større rovfisk. Eller erhvervsfiskerne.

Oprindeligt ynglede og fouragerede skarven kun i kystnære områder. Med storskarven som mest nordligt udbredte. Men i takt med en stigende bestand og svindende fødegrundlag er fuglene søgt længere og længere ind i landet. Efter et par hårde isvintre fandt skarverne op i de endnu isfri vandløb, hvor de stadig fisker.

Fra vandløb i Sydeuropa havde man længe vidst, at skarven her på rekordtid kan udrette ubodelig skade. Det går især hårdt ud over stallingen, der i modsætning til ørreden ikke gemmer sig, men står frit fremme i åbent vand.

Vi har efterfølgende set samme udvikling i Vestjylland, hvor bestanden af stallinger decimeredes efter ankomsten af skarver fra kolonier ved kysten.

21. februar 2023

* “Smoltvagten”

Skarven er også kendt for at være hård ved bestanden af nedtrækkende ungfisk af laks og ørreder. En radiomærkning ved Horsens Fjord viste således, at skarverne her kunne tage op til 80% af de nedtrækkende ungfisk. Det viste fundet af opgylpede radiosendere under rederne.

Efter fynsk forbillede er sportsfiskere landet over nu ved at etablere en såkaldt “smoltvagt”, hvor organiserede fiskere på skift holder vagt ved vandet i tiden umiddelbart efter lokale smoltudsætninger. Ordningen fungerer godt, da skarven ikke er nataktiv, og smoltvagterne derfor heller ikke behøver være oppe hele natten.

I Gudenåen og ikke mindst Randers Havn ligger der fast flere hundrede skarver, som trives fint mellem fragtskibe og mennesker. I havnen lever fuglene et beskyttet liv, da ingen efterstræber dem. Og herinde tager fuglene for sig af de nedtrækkende smolt, som hvert forår må passere gennem havnen.

På landjorden kan man relativt let regulere bestanden af skarver ved punktering eller pensling af æggene med paraffin. Det er langt sværere at skyde de sky og skudstærke fugle, når de trækker morgen og aften. Da fuglene hurtigt registrerer jægere i nærheden, har skarven reelt kun meget få naturlige fjender.

Det skulle da lige være havørnen, Danmarks største rovfugl, som for længst har fundet ud af, at de gumpetunge skarver er et let bytte i nærheden af kolonierne.

Vil du læse mere om skarven og ikke mindst se fotos af den på vandet, i luften og på reden, så klik på denne fotoreportage fra Djursland.

21. februar 2023

* Strategi for oprensning af Høfde 42 depotet

Bjarne Hansen og Flemming Højgaard Madsen skriver følgende i et læserbrev i Folkebladet Lemvig:

“Den 1. februar 2023 holdt Udvalg for Regional Udvikling i Region Midtjylland et møde, hvor bl.a. de to første punkter på dagsordenen omhandlede Cheminovas forurening på Harboøre Tange. Her gennemgås punkt 2.

”Strategi for genudbud af oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42”.

Som I nok ved, så har Regional Udvikling måttet kassere det første store udbudsmateriale, der i december 2021 blev offentliggjort med den begrundelse, at forhandlinger med tilbudsgivere viste, at projektet ikke kunne gennemføres indenfor den økonomiske ramme.

I november 2022 besluttede Regionsrådet så at igangsætte et nyt udbud og forlangte mindst 600 millioner af staten til opgaven.

Nu foreligger der så et udkast til udbudsstrategien dateret den 11. januar 2023. Dette udkast er vedlagt dagsorden til mødet den 1. februar 2023 som bilag.

Af interessante punkter i bilaget er følgende:

Kravene til oprensningens omfang og kvalitet er uændrede, og udbuddet offentliggøres i 1. halvår 2023. Det forventes, at en kontrakt med den vindende entreprenør kan skrives under i november – december 2023.

I 2024 gennemføres udbud af eventuelle bygherre leverancer. Der er endnu ingen oplysninger om starten på oprensningen.

At behandlingen/rensningen skal foregå i depotet ved Høfde 42 eller i nærområdet, på grund af bæredygtighedshensyn i forhold til at minimere transport, samt risikoen ved transport af det stærkt giftige sand til et behandlingsanlæg.

At det alene skal være muligt at byde ind med termiske metoder til behandlingen af det forurenede sand.

Dette betyder i realiteten, at kun de to firmaer Krüger og Arkil kan byde, og at Fortum med den billigst og mindst energibrugende proces er ude i kulden.

Selv om arbejdet skal i EU-udbud, vælger regionen selv de såkaldte prækvalificerede virksomheder.

Det forventes, at 3 til 5 tilbudsgivere indledningsvis udvælges, og at disse får 0,5 mio. kr. hver. Dog ikke den, der vinder.

Citat: ”Samtidig vil den økonomiske gevinst ved en minimering af opgaven ligeledes tilfalde regionen i form af en mindre samlet omkostning ved gennemførelse af oprensningen”, citat slut.

Jo større bevilling fra staten, og jo mindre oprensning, desto større gevinst?

–  Er regionen her ude for at tjene på projektet?”

21. februar 2023

* Oprensningen minimeres og forsinkes

Bjarne Hansen og Flemming Højgaard Madsen skriver videre i Lemvig Dagblad

“At oprensningen reelt kun skal ske i dybden ned til det såkaldte siltlag mellem kote ca. -2,3 og -3,5, der efter tidligere åbenbaringer standsede nedsivningen, men efter flere boringer og prøver viser, at laget er gennemtrængt af den såkaldte ”Flydende organiske Fase”, der er den mest giftige del af det deponerede.

Forhenværende miljøminister Lea Wermelin forlangte dog i 2022, at forureningen under siltlaget skal undersøges, når den planlagte oprensning over siltlaget er tilendebragt, hvilket regionen har godtaget.

Regionen henholder sig til Jordforureningsloven og skriver, at fjernelsen af forureningen kun skal ske i et sådant omfang, at en restforurening ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Og at forbud mod badning, dykning og fiskeri efterfølgende kan ophæves samt skiltene fjernes.

Her glemmer regionen fuldstændig sikkerhedszonen omkring udledningen af Cheminovas (FMC) spildevand. Så længe virksomheden lukker spildevand og heri PFAS ud i Vesterhavet mellem Høfde 41 og 42, så længe vil det være risikabelt at bade, dykke, surfe og fiske i området.

Hvad sker der, når spunsvæggen fjernes og grundvand kan løbe ud under stranden og ud i havet nogle meter fra strandkanten?

I udkastet står der, at beregninger viser, at for pesticider skal niveauer nedbringes til 0,1 – 1,0 mg/kg jord for at sikre, at forureningen ikke udgør en risiko for mennesker og miljø.

Beregninger viser også, at for kviksølv skal koncentrationerne i jorden nedbringes til under 25 mg/kg for at undgå en fremtidig uacceptabel udsivning til Vesterhavet, samt at i de sandlag, som i fremtiden må forventes at kunne blive blotlagt, skal kviksølvkoncentration nedbringes til under 3 mg/kg.

Koncentrationen 3 mg/kg er Miljøstyrelsens kriterie for, hvornår kviksølvpåvirket jord skal kortlægges som forurenet.

At oprensningen reelt kun skal ske indenfor den nedrammede spunsvæg. Regionen pointerer, at oprensningen ikke omfatter forurening uden for spunsvæggen.

Det vil sige, at arealer mellem spunsen og havet samt mellem spunsen og Knopper Enge efterlades i al stilhed, fordi den valgte termiske oprensningsmetode ikke efterlader et hul, der med syn og lugt kan dokumentere, at oprensningen har nået forureningens grænser.

Regionen forsøger helt tydelig ikke at optimere oprensningen eller accelerere den, men derimod at minimere og forsinke den.

Med venlig hilsen,

Biolog Flemming Højgaard Madsen & Miljøforkæmper Bjarne Hansen.

21. februar 2023

---

* Prisen for en advokatundersøgelse

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Anonym statsansat

---

* Taknemmelige tal

Tal er som bekendt taknemmelige. Og jo større de er, desto mere taknemmelige bliver de. Til sidst kan ingen længere gennemskue de mange nuller, der nu er sat i omløb.

Vi så det senest ved den nye sort-blå regerings uprovokerede angreb på vor hellige Store Bededag. Dette under påskud af at kunne spare 3 milliarder kroner, som så kan bruges på krudt og kugler i kampen mod Rusland. 

3 milliarder kroner sparet – i hvert fald det første år. Herefter vil effekten aftage gradvis, i takt med at arbejdsmønstre ændrer sig og befolkningen lægger deres arbejdsvaner om. Det er de fleste økonomer enige om. Også at Store Bededag efterfølgende vil være tabt for altid og den teoretiske besparelse være udhulet i ukendt grad. 

Men så er det jo heldigt, at vi stadig har ti helligdage tilbage at tage af. Ti klip af målebåndet. Ti helligdage, som med regeringens egne tal vil indbringe en samlet besparelse på 30 milliarder kroner, når de afskaffes helligdag for helligdag. Sandsynligvis med Juleaften som den allersidste.

Umiddelbart sparet, men på sigt nærmere spildt. Som at tisse i bukserne. Det kan varme her og nu, men så bliver det koldt – koldere end før. Ikke kun fysisk, men også åndeligt. Som biskop ved Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, netop har beskrevet det i Altinget.

Det er således det danske arvesølv, som regeringen nu er gået i gang med at sælge ud af. Som den gjorde det i sin tid med Københavns Lufthavn. Og som Bjarne Corydon (S) efterfølgende gjorde med statens vaccineproduktion – til Saudi-Arabien for en slik og med underskud – samt dele af DONG.

Den slags samfundsskadelig virksomhed burde være strafbar, men belønnes desværre i rigt mål i politikerkredse. Corydon er i dag redaktør på Børsen, hvor han tydeligvis trives langt bedre end i det Socialdemokrati, der bragte ham til magten.

14. februar 2023

* Protester mod brandudsalget

Fagbevægelsen er forståeligt nok utilfreds med deres eget parti, Socialdemokratiet, som med afskaffelsen af Store Bededag har trukket tæppet væk under den berømte danske model:

– Regeringen kunne jo bare droppe de planlagte skattelettelser på fem milliarder om året. Så er der flere skejser i statskassen, end de påstår at opnå ved at diktere et indgreb i vores overenskomster.

Sådan lød det vredt i Altinget, fra Henning Overgaard, der er formand for 3F.

Udover de anslåede 50.000 demonstranter, der stillede op sidste søndag, kunne fagbevægelsen fremvise 465.000 underskrifter fra den digitale underskriftindsamling, der blev sat i gang den 17. januar. En lille halv million underskrifter på blot to uger.

Formand for HK, Anja Jensen, konkluderede efterfølgende fra scenen ved Christiansborg Slotsplads:

– Det her er ikke bare en sag for fagbevægelsen. Det her er en folkesag. Vi er en folkebevægelse.

Og nu er det ene ben i den ellers spritnye midterregering allerede brækket. Venstres formand Jacob Ellemann-Jensen har overraskende måttet sygemelde sig.

Med den begrundelse, at han ikke magtede at være både vicestatsminister, forsvarsminister,  partiformand og familiefar på én gang. Når nu helbredet ikke kunne holde til det. Når han nu lige havde fyret sin egen tidligere partiformand og sendt sit eget tidligere partimedlem for rigsretten.

En farlig, men helt igennem selvvalgt cocktail, som det krævede sin Ellemann at håndtere.

Men det gik desværre ikke. Ministerløn og ministerpension nåede han dog at få i hus. I de få dage han var på posten inden sygemeldingen. Vi ønsker ham naturligvis god bedring og håber på sundere dømmekraft fra hans side fremover.

14. februar 2023

* Som i professionel fodbold

De falder som fluer.

Vicestatsminister, forsvarsminister og partiformand Jakob Ellemann-Jensen er blot den seneste i rækken af politikere, som har måttet trække stresskortet.

Før ham var det Alex Vanopslagh, Jacob Mark, Ida Auken og Simon Kollerup med flere, det trak kortet. Problemet når således hele det politiske spektrum rundt.

Måske man burde gøre som i professionel fodbold:

Før klubben sætter sin underskrift på en millionstor købsaftale med kommende spillere, så skal disse naturligvis gennemgå en grundig lægeundersøgelse. Så man ikke køber katten i sækken og efterfølgende belaster klubbens økonomi med skadede og sygemeldte spillere i stedet for at bidrage positivt til den.

Hvad sygemeldte politikere jo uundgåeligt gør med samfundsøkonomien. Ligger den til last. En sygemeldt minister koster statskassen og belaster partiet. Overvurdering af egne evner har alle dage været en farlig ting. For personen selv såvel som for deres omgivelser.

Måske burde vore dages politikere på samme måde gennemgå et obligatorisk lægecheck, før de besætter vigtige nye topposter med stort ansvar, høje lønninger og ditto pensioner. Før de må melde sig syge og påføre statskassen store udgifter.

Måske burde de også bruge lidt mindre tid på at profilere sig selv på de sociale medier. Og lidt mere tid på at læse de mange papirer igennem, før disse gøres til forhastede nye love, som siden koster både helligdage og milliarder af skattekroner.

Blot en tanke – når man nu indtil flere gange har set kendte og stressede politikere tweete om aldeles uvæsentlige ting i en endog meget sen nattetime.

Ingen nævnt. Ingen glemt.

14. februar 2023

* Et “spændt magasin”

Der har på det seneste stået en del blæst om jordrensnings- og genbrugsfabrikken Nordic Waste syd for Randers. Fabrikken har skiftet ejere og udvidet aktiviteterne i et sådant omfang, at lokale beboere er blevet bekymrede.

Dels for den øgede trafik med store lastvogne i lokalområdet. Dels for spild af forurenet jord fra de åbne lastvogne, der konstant passerer forbi. Samt endelig for muligt udslip af giftige tungmetaller fra den forurenede jord – til det øvre løb af den naturgenoprettede Alling Å.

I den 14 sider lange “miljøgodkendelse af listevirksomhed i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven”, som Nordic Waste fik fra Randers Kommune så sent som den 21. maj 2021, står der blandt andet følgende:

Godkendelsen drejer sig akut om minkforurenet jord til deponi, men omfatter generelt “et ressource center, der modtager en lang række affaldstyper med henblik på genbrug og nyttiggørelse”. En samfundsnyttig aktivitet, ingen borger vel umiddelbart kan have noget imod.

På den afsluttende side 12 kan man i miljøgodkendelsen læse, at der er 2,7 km til nærmeste vandværker. Videre står der: “Ved projektet er det primære grundvandsmagasin i kalken beskyttet af minimum 45 meter fed sammenhængende lerlag og magasinet er spændt”.

Hvad et “spændt magasin” er og indebærer, nævner miljøgodkendelsen intet om. Søger man imidlertid på nettet, kan man få følgende bud på fænomenet:

---

“Spændt magasin” i relation til lerlag refererer til en tilstand, hvor lerlagene er under konstant spænding, som kan føre til ændringer i deres stabilitet og permeabilitet.

Høje spændinger kan resultere i instabilitet, hævelse og kollaps, mens reducerede spændinger kan føre til øget permeabilitet, hvilket kan gøre det sværere for lerlagene at opretholde en barriere for væsker.

Det er vigtigt at vurdere og overvåge spændingsniveauet i lerlagene for at sikre deres evne til at udføre deres funktion som en barriere.”

---

Hvilke konkrete konsekvenser det “spændte magasin” under Nordic Waste måtte have, opklares forhåbentlig i den nærmeste fremtid.

Som udgangspunkt bør man naturligvis altid udvise den allerstørste forsigtighed, når sådanne ustabile geologiske forhold eksisterer under en virksomhed, der arbejder med rensning af lettere til stærkt forurenet jord.

Dette med henblik på såvel grundvand til lokale vandværker som overfladevand til afledning i et i forvejen naturgenoprettet vandløb, her Alling Å.

Se uddybende links herunder.

14. februar 2023

* Dansk Videncenter for Sportsfiskeri

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri (DVS) er en ad hoc organisation, der siden starten i 2005 har kæmpet for aktiv fiskepleje og bæredygtig fisketurisme, der går hånd i hånd. Det ene ikke uden det andet.

Vi har blandt andet udarbejdet rapporter herom for Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Middelfart Kommune, Randers Kommune, Fyns Amt, Århus Amt, VisitDanmark og Biologforbundet med flere.

DVS har kortlagt fiskemulighederne i den smalle og vanskeligt tilgængelige Randers Fjord, som udgør det nederste løb af Gudenåen. DVS har siden taget initiativ til retablering af Svejstrup Bæk, som er et tilløb til Gudenåen ved Randers by. Dertil det første gydevandløb, som havørrederne møder opstrøms Randers by. Mange tons prima gydegrus fra Rold Skov er siden havnet i bækken.

Senest har vi taget initiativ til etablering af en helt ny type tværstrøms stenrev med tilhørende ålegræsbælter i Randers Fjord. Revene etableres i samarbejde med Randers Kommune i foråret 2023. Vi er med fra starten og vil løbende følge med i udviklingen og koloniseringen af de nye rev med nye organismer.

I skrivende stund fokuserer vi ekstra meget på Alling Å, som løber gennem den lavvandede Grund Fjord, der er en afsnøring på Randers Fjord. Her frygter lokale borgere nu for udslip af giftige stoffer fra genbrugsfabrikken Nordic Waste, som lever af at rense forurenet jord.

Endelig er vi i gang med projekt “Havørred Østjylland”, der efter fynsk forbillede forhåbentlig vil skaffe flere havørreder til Gudenå og Randers Fjord. De seneste år er der desværre er blevet stedse længere imellem ørrederne her, hvilket går ud over såvel lokale lystfiskere som fisketurismen og grejbranchen.

Dette og meget andet vil du løbende kunne læse mere om på siden:

http://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/

14. februar 2023

---

 

Baggrundsartikel om Alling Å:

http://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/alling-aa/

 

Billedreportage fra Alling Å:

http://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/alling-aa-faunaundersoegelser/

---

* Amt og kommuner

Det nu hedengangne Århus Amt kom til verden ved kommunalreformen i 1970. Amtet fik som landets øvrige amter lov til at eksistere i 36 år, indtil kommunesammenlægningen i 2007 lukkede amterne endeligt ned, skabte fem regioner og et mindre antal sammenlagte kommuner. 

Indtil 2007 havde miljøkontrol været en af amternes vigtigste opgaver. Amterne skulle sikre, at love og regler blev overholdt – at kommunale særinteresser ikke ville tilsidesætte hensynet til natur og miljø. Danmark havde i 1973 vedtaget verdens første miljølov, og det forpligtede jo.

Da amterne blev nedlagt, overgik hovedparten af denne kontrol til de nye storkommuner – med det triste resutat, at en meget stor del af miljøkontrollen helt enkelt forsvandt. Ingen vidste helt eller ønskede at vide, hvem der egentlig havde ansvaret for de nye enheder.

En meget stor del af den miljøekspertise og de millioner af miljødata, som var indsamlet gennem amternes 36-årige levetid, forsvandt eller blev spredt for alle vinde.

Inden nedlukningen af Århus Amt havde en ansvarlig ledelse dog sat forskellige miljøprojekter i søen.

Et af disse var en naturgenopretning af den gennemdrænede Alling Ådal. Her havde landbrugsinteresser siden 1864 og med hjælp fra Hedeselskabet reguleret åen og drænet den oprindeligt fugtige lavbundsjord, så der kunne dyrkes korn.

Amterne blev nedlagt, men planerne om genopretning af Alling Å levede alligevel videre – nu videreført af Naturstyrelsen, som i 2007 gik i gang med det hidtil største østjyske  naturgenopretningsprojekt. 

Det drejede sig om et forholdsvis stort og sammenhængende vådområdeprojekt på 525 ha af Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling byer. Det er 5.250.000 m2 svarende til 5,25 km2. 

Det er erfaringsmæssigt de færreste mennesker, der regner i hektar og kan forholde sig til den størrelse.

525 hektar kan lyde af meget, hvorimod 5,25 km2 nok lyder mere beskedent. Omregnet til et rektangel svarer det eksempelvis til 2 gange 2,625 km. Godt to gange toenhalv kilometer, hvilket de fleste kan forholde sig til.

7. februar 2023

* Naturgenopretningen

Projektarealet berørte over 100 lodsejere ved projektets start. Gennem en jordfordeling i tre etaper blev antallet af berørte lodsejere indskrænket til 65. 

Anlægsarbejdet bestod af de traditionelle vådområdetiltag såsom afbrydelse af dræn, afpropning af grøfter, nedlæggelse af pumpestationer og udjævning af diger langs åen.

Herudover er en strækning af Alling Å på 2,3 km lagt tilbage i sit oprindelige forløb midt i ådalen og det gamle regulerede åløb efterfølgende fyldt op.

Tilløbet Skader Å er på den nederste strækning inden for projektområdet blevet genslynget på en strækning af 800 m. Der er udlagt gydegrus på samlet 500 m. Andre 500 m af Årslevholm Bæk er genslynget gennem engene.

Derudover indebærer projektet, at grødeskæring ophører i størsteparten af projektområdet. Åen vil som følge af projektet svømme over oftere og i længere perioder end hidtil.

De våde enge, som er et resultat af ovenstående tiltag, resulterer i en beregnet N-fjernelse på 62 tons N. Herved forbedres miljøtilstanden i Randers Fjord, der inkluderer Grund Fjord og er del af habitatområde nr. 14.

Planlægningen af projektet er blevet til i samarbejde mellem Naturstyrelsen og de fire kommuner, som projektarealet rækker ind i: Randers, Favrskov, Syddjurs og i mindre omfang Norddjurs kommune.

Projektet var undervejs i over 10 år. Oprindelig som et Vandmiljøplan II (VMP II) projekt under Århus Amt. Projektet var baseret på frivillighed fra de berørte lodsejeres side.

Hele projektområdet på 525 ha blev til beskyttet natur – mod tidligere kun 225 ha.

7. februar 2023

* Miljøgodkendelsen

Umiddelbart vest for Gammel Århusvej gennemløber Alling Å et stærkt kuperet terræn, der kaldes for Ølst Bakker. Området er formet af de tre seneste istider, som har skubbet rundt på jordlagene fra flere sider, hvilket har resulteret i komplicerede mønstre af lerlag. 

Mellem de tykke lerlag findes tynde lag af vulkansk aske fra den vulkanaktivitet, der blev fremherskende i takt med Atlanterhavets udvidelse. I forhistorisk tid.

Området er udlagt til råstofudvinding og siden 1950’erne brugt til lergravning i Ølst og Hinge Lergrave. Hele området omkring Ølst Bakker er dækket af fed lerjord i brune, røde og blå farver.

Leret bruges til brænding af de velkendte Leca blokke, der i vid udstrækning anvendes til byggeri herhjemme og i resten af Europa. Det brændte granulat er så let, at det flyder.

I 2018 kom en ny spiller til Ølst Bakker. Det var Nordic Waste A/S, som har specialiseret sig i jordhåndtering og rensning af forurenet jord. Lettere forurenet jord deponeres direkte i de gamle lergrave, mens mere forurenet jord først skal gennemgå en rensning inden endelig deponering.

I forbindelse med minkskandalen og den efterfølgende nedgravning af døde mink i Vestjylland fik Nordic Waste tilladelse og miljøgodkendelse til at modtage og nedgrave store mængder forurenet minkjord til endelig deponering på fabriksgrunden.

Tilladelsen var baseret på, at en tyk og tæt lermembran under fabriksgrunden hindrer nedsivning til naboområdets drikkevandsressurser.

I forbindelse med denne deponering af organisk forurenet minkjord blev der udarbejdet en miljøgodkendelse for den eller de matrikler, som Nordic Waste råder over. En godkendelse, der udelukkende omfatter arbejdet med rensning og efterfølgende deponering af forurenet jord. Med eller uden mink. 

Miljøgodkendelsen fra Randers Kommune indeholder således ingen tilladelse til udledning af spildevand. Kun tilladelse til jordbehandling.

7. februar 2023

* Overløb og udslip

I foråret 2023 kom der fornyet fokus på Nordic Waste og fabrikkens miljøhåndtering. Fabrikken havde skiftet ejere og intensiveret aktiviteterne. Lokale beboere havde med nogen ængstelse iagttaget den øgede aktivitet og et stigende antal lastvogne med forurenet jord. 

En stor del af jorden – den, der er klassificeret som maksimalt lettere forurenet – bliver deponeret direkte på Jordtippen, som stedet kaldes. Transporten foregår i åbne lastvogne, og jorden deponeres under åben himmel – trods ellers de massive regnskyl, vi har oplevet i de seneste år.

Lokale beboere i området bemærkede efter et regnskyl, at der løb vand fra fabriksområdet og direkte ud i Alling Å, som løber tæt op ad fabrikken. Samtidig ses det umiddelbart, at en stor del af nedbøren løber direkte gennem de deponerede jorde og ud i åen.

Inde på fabriksgrunden – nogle få meter fra åen – har fabrikken ganske vist etableret en jordvold, som skal holde overskydende vand inde på fabriksgrunden.

Det er imidlertid ikke let at holde på vand fra det store fabriksareal. Specielt ikke efter voldsomme regnskyl. Derfor har man indbygget en sluseport i jordvolden, så man umiddelbart kan lukke overløbsvand fra fabriksområdet direkte ud i Alling Å. Hvilket man ikke har nogen miljøtilladelse til at gøre.

– Ikke bare én milliliter, som det socialdemokratiske byrådsmedlem Anker Boje bemærkede til pressen. Nordic Waste gør dog opmærksom på, at sluseporten allerede var der, da man overtog arealet og miljøgodkendelsen fra Randers Kommune blev givet.

Da fabrikken lever af at rense eller deponere forurenet jord, må man gå ud fra, at overløbsvand fra fabriksgrunden ligeledes er mere eller mindre forurenet. Når det løber eller lukkes direkte ud i Alling Å og herfra fortsætter nedstrøms til først den lavvandede Grund Fjord og siden det store Kattegat via den smalle Randers Fjord. 

Da hele fabriksområdet hviler på en forhåbentlig tæt lermembran, er der kun ringe mulighed for at overskydende vand kan sive ned i undergrunden og forsvinde her.

Fabriksområdet er  stærkt kuperet og skråner direkte ned mod Alling Å. Man må derfor antage, at det er her, en stor del af overskydende vand fra fabriksområdet ender. Muligvis indeholdende stoffer udvasket fra den forurenede jord, hvilket fisk og dyr i åen næppe har godt af.

7. februar 2023

* Faunaundersøgelsen

Randers Sportsfisker Klub har gennem mange år haft netop Alling Å som sit vigtigste fiskevand. En å, der gennem årene har kastet mange og store havørreder af sig. Flere af dem sågar i 10 kg’s klassen. 

Foreningen elektrofisker hvert år gydefisk til opdræt i Skibelund Dambrug og efterfølgende udsætning i Alling Å.

I de seneste år har foreningen noteret sig en svindende opgang domineret af fisk, som er mindre end sædvanligt. Det er efterfølgende blevet diskuteret, om dette eventuelt kan have noget med udslip fra Nordic Waste at gøre.

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, som har til huse i netop Randers, tog efterfølgende initiativ til, at vandkvaliteten i den øvre Alling Å blev undersøgt.

Det skete søndag den 29. januar, hvor vi havde aftalt møde med biolog Kim Pless-Schmidt, der er vant til at tage faunaprøver fra vandløb. Kim havde lovet at analysere friske prøver fra åen, så vi kunne vurdere dens forureningsgrad ud fra de fundne krebsdyr og insekter.

Der blev udtaget grundige prøver tre steder ved øvre Alling Å. Den første station var opstrøms udløbet fra Nordic Waste. Den anden nedstrøms Nordic Waste og Gammel Århusvej. Samt endelig nedstrøms gartneriet Alperosen Rhododendron i Ølst.

Alle prøver blev hjemtaget til nærmere artsbestemmelse, men umiddelbart kunne vi notere os flere interessante ting:

7. februar 2023

---

* Insekter og krebsdyr

Bunden er ikke overraskende glat og leret de fleste steder, men der er også en del grus og sten.

Vandplanter var der ikke mange af i det uklare vand. Til gengæld fandt vi majfluelarver på alle tre stationer, hvilket er et godt tegn. Majfluer kræver nemlig rent vand og et stabilt miljø for at kunne gennemføre deres to-årige livscyklus.

I tilgift til majfluerne fandt vi også andre døgnfluer samt vårfluer og en enkelt slørvinge. Dertil en del dansmyg samt rigtig mange kvægmyg, hvilket indikerer organisk forurening.

Desværre observerede vi en del orangefarvet skum på overfladen. Dette dog kun på prøvestationen nedstrøms gartneriet. Hvad dette skum bestod af, eller hvor det stammede fra, vides ikke.

Opstrøms udløbet fra Nordic Waste fandt vi mange af de tanglopper, som udgør det nok vigtigste fødeemne for fiskene i vandløbet. Endnu et godt tegn.

Desværre glimrede de samme tanglopper totalt ved deres fravær på begge prøvestationer nedstrøms henholdsvis Nordic Waste og gartneriet. Et dårligt tegn, der kan indikere forurening med tungmetaller. Muligvis udvasket fra den deponerede eller rensede jord.

Alling Å har i snart mange år været kendt for sin massive bestand af invasive signalkrebs. Disse dukkede da også op i prøverne på alle stationer, og vi kunne umiddelbart se mange huller fra deres gange i brinkerne.

Vi noterede os, at øvre Alling Å sine steder har et godt fald med en frisk strøm, der ilter vandet. Og at der generelt er gode livsbetingelser for smådyrene.

Vi medbragte ikke udstyr til elfiskeri og kunne derfor ikke undersøge fiskebestanden.

7. februar 2023

* Før og efter valget

Det er velkendt, at politikere lover guld og grønne skove op til et valg. For derefter helt at glemme, hvad de lovede. For hvorfor skulle de dog huske på deres løfter, nu de er blevet valgt?

Der er jo typisk fire år til næste folketingsvalg, og den kollektive hukommelse rækker sjældent mere end et halvt år. Ejheller den personlige integritet. Om fire år vil alting være lykkelig glemt og helt nye problemer, som kræver en akut løsning, være dukket op.

Inden folketingsvalget lovede S-regeringen at beskytte 200.000 hektar land omkring de danske drikkevandsboringer. Nu har vi så fået en ny blå-sort regering, som er blevet døbt “SM med et strejf af V”. Og nu er forslaget om beskyttelse af det danske drikkevand trukket tilbage. 

Det vækker ærgrelse hos Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), der længe har peget på, at det danske drikkevand er stærkt truet. Med nitrat såvel som pesticider – begge dele fra landbruget.

Dagbladet Information spurgte i en nytårsquizz sine trofaste læsere om, hvor stor en andel af de danske drikkevandsboringer der er forurenet med rester af pesticider? 

– Det er godt halvdelen, lød svaret, og det skal det åbenbart blive ved med. Hvis ellers det står til vor nye midterregering, som ingen vælgere havde bedt om.

På det seneste naturens topmøde – COP 15 i Montreal, Canada – blev verdens lande enige om en flot ny målsætning. Blandt andet skal mindst 30 procent af verdens land- og havområder beskyttes inden 2030.

Planen herhjemme var ellers, at bundtrawl skulle udfases helt og Lillebælt være det første trawlfrie område. Havbunden skulle beskyttes og fiskeriet have en hjælpende hånd til den grønne omstilling. 

Et Lillebælt, som desværre allerede er så godt så blottet for højere liv. For slet ikke at tale om torsk og andre bundfisk.

Men den nye midterregering ville det anderledes. Den vil således hverken have nogen Store Bededag eller noget forbud mod trawlfiskeri og muslingeskrab.

Sidstnævnte forbud er allerede trukket tilbage.

Efter os kommer syndfloden.

 28. januar 2023

* “Danmarks førende klimaavis”

Jeg har læst Dagbladet Politiken siden mine glade studieår i Aarhus og altid godt kunnet lide københavneravisen, der jo deler Rådhusplads med EkstraBladet.

Der gik dog skår i glæden, da redaktør Thøger Seidenfaden pludselig og begejstret lancerede statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nye våben i kampen mod miljøet: Lektor Bjørn Lomborg, som kunne sammenligne æbler og pærer og få en hel regnskov ud af det.

Nu er Thøger Seidenfaden så borte og med ham også Bjørn Lomborg i avisens spalter. Og tak for det, for ingen formåede som Lomborgs Rasmus Modsat at afspore debatten om miljø og klima.

Vi spildte vigtige år på den kamp, som til gengæld passede Venstre overmåde godt. Så slap landbruget  nemlig for at bruge penge på miljøet, men kunne i stedet koncentrere sig om Landbrugspakken og dens merforurening af de indre danske farvande.

Siden da har Politiken dog oppet sig gevaldigt i kampen for natur og miljø. I en sådan grad, at dagbladet senest har udråbt sig selv til “Danmarks førende klimaavis”. Det er i hvert fald sådan, Politiken i dag ser sig selv eller gerne ville være. Også efter et stort rejsetillæg fyldt med klimaskadelige flyrejser.

Denne selvudnævnelse faldt TV2’s Presselogen så meget for brystet, at man lod Politiken forklare sig for åben skærm og tog emnet op til generel debat. Med i studiet var Frihedsbrevets Kristoffer Eriksen, som havde rejst sagen. Selvudnævnelsen kan være i strid med markedsføringsloven, mente han.

En af Politikens redaktører måtte i studiet erkende, at man her nok havde taget munden for fuld. At man i virkeligheden blot havde en “ambition” om at være den førende klimaavis.

Og at Politiken jo er annoncefinansieret som de fleste af konkurrenterne. Og at det var baggrunden for det omfattende og omdiskuterede rejsetillæg på hele 96 sider. Det var helt enkelt økonomisk nødvendigt – trods klimakrisen.

Alternativets nyvalgte folketingspolitiker og dedikerede klimaforsker, den altid skarpe Teresa Scavenius fra Aalborg Universitet, blev også trukket frem på grund af sine mange flyrejser i klimaets tjeneste. 

Det samme blev ex-Alternativets Carolina Magdalene Maier, der ved forrige valg sågar blev udnævnt til “Danmarks rejsedronning” af EkstraBladet. Avisen kunne dengang afsløre hendes mange storbyferier og dykkerrejser.

De harmonerede rigtig dårligt med hendes klare opfordringer til den menige befolkning om at holde igen på deres ferierejser til det store udland.

 28. januar 2023

* PFAS på statens arealer

Naturstyrelsen har i samarbejde med Miljøstyrelsen gennemført en stikprøveundersøgelse for PFAS på 60 af statens arealer ved vestvendte kyster i Jylland og på Sjælland samt på syv af statens arealer langs den jyske østkyst.

Naturstyrelsen fortæller i en pressemeddelelse, at der i græsprøver er fundet koncentrationer af PFAS over Fødevarestyrelsens indikatorværdier på 60 ud af 67 arealer og i vandprøver på 9 ud af i alt 47 arealer.

Der er primært tale om stikprøver i et bælte på én km fra havet langs Vestkysten fra Skagen til grænsen og langs den sjællandske vestkyst fra Rørvig til Skælskør. Her har Naturstyrelsen ca. 350 arealer, som afgræsses eller bruges til slæt.

Ud af dem indgår 60 arealer i stikprøveundersøgelsen, hvor der nu i græsprøver er fundet PFAS over Fødevarestyrelsens indikatorværdier i 55 ud af 60 arealer. Derudover er der undersøgt overfladevand på 47 arealer. Her er der fundet PFAS over Fødevarestyrelsens indikatorværdier for vand i ni af prøverne.

De landmænd, som forpagter arealer, hvor der er taget prøver, har fået direkte besked om prøveresultaterne. Samtidig har Naturstyrelsen underrettet de relevante myndigheder om prøveresultaterne. 

Det er nu op til Fødevarestyrelsen at vurdere, om prøveresultaterne på det enkelte areal kræver yderligere undersøgelser. Eksempelvis analyser af de dyr, der har afgræsset arealet. Eller græs, som er høstet på området. 

Tidligere prøver har indikeret, at PFAS generelt findes i højere koncentrationer i havet ved vestvendte kyster end ved østvendte kyster. Se links til oversigtskort nederst i denne notits.

Ud over de 60 arealer langs vestvendte kyster er der derfor taget syv referenceprøver på lignende arealer langs den jyske østkyst.

På fem af disse syv arealer er der fundet PFAS i græsprøver, der overstiger Fødevarestyrelsens indikatorværdier.

Meget tyder således på, at PFAS-forureningen ved de vestvendte kyster i vid udstrækning stammer fra havet. At PFAS her er kommet med vinden og havskummet.

Se kort over stikprøveundersøgelser på Græs

Se kort over stikprøveundersøgelser i Vand

 28. januar 2023

* PFAS-screening af flere fødevarer

DTU Fødevareinstituttet offentliggjorde mandag den 23. januar en undersøgelse, som viser, at der er fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg fra hønsefarme i hele Danmark. De fundne PFAS-stoffer stammer angiveligt fra fiskemel brugt til hønsefoder.

På baggrund af den seneste rapport om fund af PFAS i økologiske æg har fødevareminister Jacob Jensen nu besluttet at igangsætte et bredere screeningsarbejde, hvor Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS.

Arbejdet vil blive en del af regeringens kommende handlingsplan mod PFAS. Samtidig maner branchen til besindelse, hvad fiskemel, fiskefoder og opdrætsfisk angår.

Ministeren har på baggrund af de nye PFAS-fund bedt Fødevarestyrelsen om at analysere rapportens resultater til bunds. Styrelsens vurdering af situationen er netop blevet oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget.

Den peger overordnet på, at fiskemel er hovedkilden til det forhøjede indhold af PFAS i økologiske æg. Den konkluderer samtidig, at det stadig er forsvarligt at spise økologiske æg som del af en varieret kost.

Fødevarestyrelsen laver løbende stikprøvekontroller af fødevarer for PFAS, men fundet af PFAS i økologiske æg understreger dog behovet for at undersøge et bredere udvalg af fødevarer, mener fødevareministeren. Jacob Jensen udtaler i en pressemeddelelse følgende:

“PFAS-problematikken har gennem de senere år fyldt en del, og derfor reagerede jeg straks, da undersøgelsen om fund af forøget PFAS-indhold i økologiske æg kom frem. Sagen understreger for mig et klart behov for, at vi har brug for større klarhed og overblik over, hvor omfattende et problem forøget PFAS-indhold i vores fødevarer er.

Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at igangsætte et bredere screeningsarbejde af PFAS i vores fødevarer, så vi bliver klogere og kan sætte ind, hvor der er brug for det. Af den grund vil styrelsens arbejde også blive en del af regeringens samlede handlingsplan mod PFAS”.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har selv en fortid som flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem i Danmarks største havbrug, Musholm i Storebælt.

Der foreligger så vidt vides ingen analyser af PFAS-indholdet i fisk fra danske dambrug og havbrug.

Sagen vækker mindelser om dioxin i dansk fiskefoder fra Østersøen.

 28. januar 2023

* DF’er ny direktør for Dansk Akvakultur

Dansk Folkepartis René Christensen, der ikke opnåede genvalg ved seneste Folketingsvalg,  skal nu være direktør for brancheorganisationen Dansk Akvakultur. Han trækker sig i den forbindelse fra posten som næstformand i Dansk Folkeparti, der nu skal se sig om efter en ny næstformand. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter René Christensens manglende valgresultat i november, der ikke rakte til et folketingsmandat. Han fortsatte efterfølgende som konsulent for partiet og del af hovedbestyrelsen. Han fortsætter dog stadig som lønnet byrådsmedlem og viceborgmester i Guldborgsund.

“Jeg fik jo ikke det mandat, desværre. Og det er ikke ligeså sjovt at læse aktstykkerne, når man ikke selv skal til mødet,” fortæller René Christensen i pressemeddelelsen.

Han skal varetage interesserne for dansk akvakultur, som gerne vil etablere nye havbrug og muslingefarme. Begge dele lokalt stærkt forurenende. René Christensen afløser den noget anonyme Brian Thomsen, der træder tilbage efter 22 år som direktør.

René Christensen har siddet i Folketinget fra 2008 til 2022. I hele perioden bestred han et lukrativt dobbeltmandat som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune, hvor han har siddet siden 2006. Han blev valgt som næstformand i 2022, da Morten Messerschmidt blev formand for Dansk Folkeparti.

Med base i sydsjællandske Guldborgsund har René Christensen holdt nær kontakt til de lokale havbrugere. De belønner ham nu med et nyt tredobbeltmandat:

Som lønnet byrådsmedlem og viceborgmester i Guldborgsund. Samt nu også direktør for Dansk Akvakultur. Heldigt for ham, at Dansk Akvakultur ville have ham, når nu vælgerne ikke ville.

Det er således en driftig mand, vi her har med at gøre. Én, der vil havbrugene det godt. Og én, som gerne vil have flere af dem. Endelig er han en god bekendt af fødevareministeren.

Det interessefælleskab tegner ikke godt for miljøet.

 28. januar 2023

* Beder for Hveder

Beklager, men jeg kunne ikke lade være. Mens landets biskopper og præster beder for, at der også fremover skal være en Store Bededag – med varme hveder, som der har været det i mere end et kvart årtusinde – så kæmper regeringen indædt for at afskaffe både den og dem.

Krigsminister Jacob Ellemann-Jensen, der under valgkampen knapt kunne gå på scenen noget sted uden at gøre opmærksom på sin tidligere udstationering for det danske militær, skruede sågar bissen på i hidtil uset omfang. Han lovede nemlig bøllebank, hvis ikke de øvrige partier rettede ind og ville være med til at afskaffe den århundredgamle helligdag.

Var man ikke med regeringen, så var man imod. Og så kom man ikke med i noget forsvarsforlig. Simple as that. I hvert fald set med krigsministerens snæversyn.

Er man lidt historisk interesseret, og vil man gerne kende lidt til fortiden bag nutiden, så vil man vide, at vi i Danmark har holdt Store Bededag hellig siden 1770. Det var dengang, Kong Christian den Syvende gennemførte den såkaldte Helligdagsreform.

For de havde også reformer dengang. Reformer er nemlig en aldeles udødelig størrelse i dansk politik. Tingene skal laves om med jævne mellemrum – om der så er behov for det eller ej.

Før 1770 var der flere helligdage end nu. Faktisk var der så mange, at det kunne minde en ganske lille smule om den katolske kirke, der byder på næsten 100 årlige helligdage. Så mange, at selv katolikker kun kender et fåtal af dem og holder dem hellige.

Med Helligdagsreformen blev antallet af danske helligdage reduceret til de elleve, vi har tilbage i dag. Og som regeringen nu vil stjæle én af for at kunne købe mere krudt og flere kugler.

Det skal blive spændende at se, om regeringen slipper afsted med dette tyveri – i den nye Hellige Krigs navn.

 21. januar 2023

* En kortsigtet løsning

Der er samtidig meget delte meninger om den reelle effekt af at sløjfe Store Bededag.

Regeringen mener selv, at en afskaffelse af Store Bededag vil bringe 8.500 flere mennesker i fuldtidsarbejde et helt år. Hvert eneste kommende år.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard erkender, at der naturligvis vil være en kortvarig økonomisk effekt af at sløjfe Store Bededag. Effekten vil dog hurtigt aftage, når folk indretter sig og tilpasser sig det nye regime. Virkningen kan til sidst være helt væk. Som selve Store Bededag da også vil være det. For altid.

Det samme mener tænketanken Cepos. Den økonomiske effekt af at afskaffe Store bededag vil svinde ind år for år, når folk får indrettet deres arbejdstid efter ønske, arbejde og familieforhold. Da flytter man jo blot selv rundt på sine arbejdstider.

Syv ud af ti danskere er modstandere af en afskaffelse af Store Bededag, som typisk bruges til familierelaterede aktiviteter. Seks ud af ti af regeringens egne vælgere er også imod. Mange ville have stemt anderledes, hvis de havde kendt til regeringens skjulte intentioner. Det viser to målinger, som A4 Aktuelt refererer til.

Effekten vil derfor aftage gradvis for til sidst at være helt væk. Det samme vil Store Bededag være. For altid. Hvad der er sparet, vil være spildt.

Normalen i Danmark har jo ellers hidtil været, at man forhandler sig frem til, hvor pengene til et givet formål skal komme fra. Også til en krig mod en ond nation, som har invaderet et uskyldigt naboland. En modstandskrig, de allerfleste danskere jo støtter af et godt hjerte.

Tager regeringen stikket hjem og undgår en storkonflikt, da er der stadig ti helligdage tilbage – klar til at tage af. De kan så bruges dag for dag, når der skal skaffes penge til nye hellige krige eller andet vigtigt for samfundet.

Mit bedste bud er, at Juleaften nok bliver den sidste helligdag, der afskaffes. Ikke mindst på grund af den store meromsætning, som Jul og julegaver jo bidrager med.

Julen varer som bekendt lige til Påske, men hvor længe får vi mon lov at beholde den? Og varer Julen så lige til Pinse?

Endelig kan kirkerne kan jo også sælges fra. Og Folkekirken udfases eller sløjfes helt.

Der er penge at spare på de helligdage. Milliarder af kroner.

I et Danmark under kulturel afvikling.

 21. januar 2023

---

* Prisen på en storkonflikt

“En storkonflikt vil koste langt mere end de tre milliarder kroner, som regeringen ønsker at finde ved at snuppe Store Bededag.”

Lisbeth Knudsen i Altinget

---

* Flere boringer med PFAS

De flourholdige PFAS-stoffer har været brugt ukontrolleret siden opfindelsen af dem i årene efter Anden Verdenskrig.

De er brugt flere og flere steder, og senest har det vist sig, at to tredjedele af ti undersøgte sprøjtegifte ikke blot indeholder PFAS, men sandsynligvis også er fremstillet med brug af dem.

Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, som senest er refereret i den progressive engelske avis “The Guardian”. Man kan læse den fagfællebedømte originalartikel i det videnskabelige tidsskrift “ScienceDirect” her:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266691102200020X

Det var forskere fra amerikanske Texas Tech University, der gennemførte en undersøgelse af ti almindeligt anvendte insecticider brugt til imprægnering af bomuld. Syv ud af ti af disse produkter indeholdt PFAS-stoffer. Seks ud af de samme ti desværre også det dokumenteret giftige PFOS.

Det er påvist, at PFAS kan optages af planter og herfra bringes videre til mennesker. Derfor vakte det berettiget opsigt, da man sidste år fandt PFAS forskellige steder i Vestjylland – med Thyborøn og Harboøre Tange som et par af de ramte lokaliteter.

Lemvig Kommune måtte efterfølgende advare mod at spise kød eller vildt fra disse områder. Til sidst blev jagten også forbudt.

Det burde nu ikke komme som nogen større overraskelse, da fabrikken Cheminova ved Rønland i Lemvig Kommune jo netop fremstiller sprøjtegifte og har gjort det i årtier. Og dokumenteret udleder store mængder PFAS med deres spildevand.

Men problemet er landsdækkende, som også dansk landbrug er det. Det viste sig, da TV2 spurgte alle landets kommuner om PFAS i deres drikkevandsboringer. I 20 kommuner havde man allerede registreret PFAS i drikkevandsboringerne. Endda i beskyttede naturområder.

Kan man ikke fortynde sig ud af problemerne, da er man nødt til at lukke boringen. Og skal man etablere en ny, koster det typisk i omegnen af 1 million kroner.

21. januar 2023

---

* Opråb til danske landmænd:

“Hvis man vil optræde som en hæderlig landmand og et anstændigt menneske i det hele taget, så sæt marksprøjten på pension og skift til sprøjtefri dyrkning. 

Du behøver ikke at skifte over til økologi, hvis navnet byder dig imod, men du skal holde op med at sprøjte med PFAS-midlerne, og det er stort set dem alle. 

Selvfølgelig kan du bare snakke godt for din syge moster og benægte alt, hvad forskerne lægger frem, indtil EU-kommissionen og den offentlige mening tvinger dig til at stoppe. 

Så vil resten af verden være ’rystet’ over din optræden. Med rette.”

Kjeld Hansen, Gylle.dk

---

* Dyhr om Dyr – og landbrug:

Jeg er ikke politisk aktiv og da slet ikke medlem af noget politisk parti.

Men jeg finder det alligevel besynderligt og yderst betænkeligt, at den ene magtfuldkomne regering afløses af den anden, der agerer mindst lige så magtfuldkomment som den foregående. Som dele af den forinden selv havde kritiseret.

Som om afvikling af det danske demokrati var første, største og øverste punkt på dagsordenen.

Jeg har gennemgående ikke den store respekt for vore dages levebrødspolitikere, som er startet i partiets ungdomsorganisation for til sidst at ende på en ministerpost – uden nogen erhvervserfaring overhovedet. Alligevel anerkender jeg, at der ind imellem kan komme noget rigtigt og klogt fra politikerside.

Jeg giver derfor kort ordet til SF’s Pia Olsen Dyhr, som netop har udsendt nedenstående skriv. Det kunne lige så godt have haft overskriften “Dyhr om Dyr – og landbrug”. Men kom altså til at handle om skovsnegle i stedet.

21. januar 2023

---

* “Vi spiser ikke skovsneglen”

“For et år siden valgte SF at gå med i Det Nationale Kompromis. Det var historisk. Det var et øjeblik, hvor en række folketingspartier tilsidesatte deres egne partiinteresser af hensyn til at være fælles om nogle af de største udfordringer i Europa. 

Den brede aftale spændte helt fra SF over Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og til Konservative.

Men nu kræver regeringen, at alle vi andre skal æde afskaffelsen af Store Bededag for overhovedet at forhandle et forsvarsforlig. Og på den måde bliver dét symbol på et samarbejdende folkestyre, som Det Nationale Kompromis var, til en skamstøtte over Christiansborg-fnidder. 

 Jeg tror ikke der er mange danskere, der køber den fortælling. For den har en logisk brist. Den er ikke bare kontraintuitiv – den er åbenlyst et fupnummer.

 Jeg tror faktisk godt, danskerne ville kunne acceptere, at vi skal yde noget mere for vores sikkerhed. Mere arbejde eller mere i skat.

 Men at fritage landbruget for sit ansvar for at afhjælpe klimaproblemerne og dele skattelettelser ud med den ene hånd – og så samtidig bede danskerne arbejde mere, for det gælder Rigets sikkerhed… den er simpelthen for tyk. 

Det er simpel interessevaretagelse for særlige grupper. Det bryder med den danske model. Og det bryder med regeringens egne løfter om samarbejde og bredde.

 Alligevel er der håb. For samtlige partier udenfor regeringen stiller sig i dag nemlig sammen i en fælles melding om, at vi ikke vil acceptere den måde, det foregår på. Hvor man sætter partierne en pistol for panden, inden forhandlingerne overhovedet går i gang. 

I dag siger vi, at vi ikke accepterer den ”spis-skovsneglen-politik”, som det er udtryk for.

 Regeringen må nu spørge sig selv, hvad der er vigtigst: Et forsvar, der er forankret politisk og økonomisk bredt og solidt – eller forankret i dårlig parlamentarisk skik og en utidig og ulogisk insisteren på, at der kun kan være én økonomisk vej til målet?

 Jeg synes svaret giver sig selv. Men lad os nu se, om vi ikke kan få dem på bedre tanker.”

Pia Olsen Dyhr, SF

---

* Socialdemokratisk kødsovs

“Socialdemokratiet har gjort det til en kongstanke, at pasta med kødsovsen ikke må blive dyrere. Retten, som både Dan Jørgensen og Mette Frederiksen har tilbedt i interviews, er badet i socialdemokratisk vælgerfrygt.”

Emil Sloth Andersen (R) i Altinget

---

* Ingen trawlfri zone alligevel

Danmark har som bekendt fået en ny blå-sort regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Sidstnævnte er som bekendt Lars Løkke Rasmussens nye fraktion af det gamle Venstre – præcis som Danmarksdemokraterne er Inger Støjbergs udgave. 

Mange undrede sig over, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke udnyttede det spinkle rød-grønne flertal, som vælgerne ellers gav hende ved seneste valg. Til at gøre mere for klima og miljø. Men i stedet valgte at samarbejde med to tidligere modstandere, der begge havde truet hende med en uvildig advokatundersøgelse af hendes håndtering af minksagen.

Truslen – i værste fald om en rigsretssag – var tilsyneladende stor nok til, at Mette Frederiksen droppede det røde flertal og lukkede de to borgerlige partier ind i varmen – mod at de frafaldt kravet om netop en advokatundersøgelse.

Der må have været en del skeletter i det skab, siden statsministeren valgte at svigte sine vælgere og de røde partier, som ellers havde givet hende regeringsmagten efter sidste valg.

De to nye regeringspartnere holdt sig ikke tilbage. Venstres Jacob Ellemann-Jensen meldte straks ud, at statsministeren ikke var hans chef. Som nyslået vicestatsminister var der kun dronningen over ham.

Lars Løkke Rasmussen meldte tilsvarende hurtigt ud, at Danmarks udenrigspolitik fremover ikke skulle styres fra Danmark, men Bruxelles. Så var magtfordelingen i den nye regering på plads.

Venstres nye fødevareminister Jacob Jensen var ligeledes hurtigt ude. Først med et lovforslag om, at landbrugsstøtten til ham selv og andre landmænd skulle fremskyndes.

Senest har han så gjort klart, at den tidligere regerings forslag om en beskyttende trawlfri zone i Lillebælt udskydes på ubestemt tid.

Hvis den overhovedet bliver til noget.

14. januar 2023

---

* Prisen for en advokatundersøgelse

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Anonym statsansat

---

* Nordic Waste

For nogle år siden rykkede en ny spiller ind i Randers Kommune. Det var den private virksomhed Nordic Waste, som med en placering midt mellem Aarhus og Randers byer tilbød industrien at rense forurenet jord – mod behørig betaling, naturligvis. Det var de såkaldte “cirkulære miljørigtige løsninger”, som firmaet satsede på.

Tidspunktet var rigtigt, idet man netop da stod med et akut problem i form af de mange millioner mink, som var blevet aflivet og begravet for at undgå smitte i forbindelse med Covid-19. I miljøgodkendelsen fra Randers Kommune peges der specifikt på den minkforurenede jord, som Nordic Waste ville påtage sig ansvaret for.

Nordic Waste fortæller selv, at de er den eneste virksomhed i Danmark, som kan rense forurenet jord og aflevere denne direkte tilbage til industrien som genindvundne råstoffer. Man opererer med fire klasser af forurenet jord. De to første kan uden videre deponeres lokalt i den store lergrav, der findes på området. De sidste to kategorier er så forurenede, at de må gennemgå grundig rensning før genbrug.

“Om jord er forurenet er ikke muligt at lugte eller se. Det kræver derfor laboratorieanalyse. Al den jord, som vi modtager, er blevet analyseret, så vi ved hvad den indeholder samt hvilken klasse den tilhører. Vi modtager selvfølgelig kun jord, som vi har godkendelse til.”

Det lyder jo rigtig godt og burde også være det. Men lige fra den spæde start har der lokalt været stillet spørgsmålstegn ved virksomhedens fysiske placering. Kigger man nemlig på et kort, vi man straks se, at Alling Å næsten ligger inde på fabriksgrunden, der i østenden nærmest omkranses af åen.

Alling Å er et vigtig ørredvandløb med udløb i først Grund Fjord og siden den tilstødende Randers Fjord. Sidste stop for vandet er Kattegat.

14. januar 2023

* Udslip i Alling Å

Den østjyske genbrugsvirksomhed Nordic Waste har netop været i TV2 Østjylland. Desværre ikke for noget godt.

Anker Boje, som er medlem af Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune for Socialdemokratiet, har blæst vagt i gevær. Han har modtaget og set en privat videooptagelse fra Nordic Waste og siden selv besigtiget lokaliteten. 

Anker Boye finder det dybt bekymrende, at man nu to gange på et år har konstateret udslip af spildevand eller overløbsvand fra Nordic Waste. – Der må ikke komme så meget som en deciliter vand ud herfra, siger han til TV2 Østjylland. 

Der er tale om vand, som potentielt kan være uhyre giftigt. Vand, der stammer fra potentielt stærkt forurenet jord. Og vand, som via Alling Å løber ud i den lavvandede og sårbare Grund Fjord. Herfra fortsætter det ud i Randers Fjord for til sidst at ende ude i Kattegat. 

Jan Hyllested, som er formand for Randers Sportsfiskerklub, er ligeledes bekymret. Han slås i forvejen med en fiskebestand i tilbagegang i netop Alling Å. Han har derfor ikke brug for, at bestanden belastes yderligere. Alling Å er traditionelt kendt for at være et godt fiskevand med store havørreder, som desværre er gået meget tilbage de seneste år. Uvist af hvilken grund.

Nordic Waste er netop blevet portrætteret i Randers Kommunes flotte og givet kostbare husstandsomdelte magasin “Sådan!”. Præsentationen er yderst positiv over for den lokale virksomhed, og netop derfor er det dobbelt uheldigt, at vi nu oplever endnu et udslip fra Nordic Waste i den tilstødende Alling Å. 

Randers Kommune bad sidste år Nordic Waste om at bygge en højere brink og sætte en ekstra pumpe på, så man undgik, at fabrikkens overfladevand fortsat ender direkte i Alling Å. Som det desværre er sket igen nu.

Anker Boje (S) har derfor sendt en bekymringsmail til byråd og direktion, hvor han kræver hurtig handling. Det sidste ord er således næppe sagt i denne sag.

Lokale politikere har endvidere søgt aktindsigt i de udstedte miljøtiladelser. 

14. januar 2023

---

* Forurenet jord

Klasse 1 – Ren jord, der frit kan anvendes. 

Klasse 2 – Lettere forurenet jord, der kan genanvendes inden for matriklen. 

Klasse 3 – Forurenet jord til rensning eller deponering omfatter forurenet jord, der oftest skal til rensning og/eller sikker deponering. 

Klasse 4 – Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering betegner jord, der som udgangspunkt vil blive anvist til rensning.

Kilde: Miljøstyrelsen

---

* Største strandfodring nogensinde

Den jyske vestkyst er en udsat lokalitet og har været det i århundreder. Utalllige skibe har lidt skibbrud her, og tusindvis af sømænd er druknet, når deres skibe i en storm er strandet på en af de forræderiske revler. 

Revlerne skyldes den massive sandvandring, som finder sted langs vestkysten, forårsaget af vind, bølger og strøm. Havet graver løs af kysten ét sted og transporterer sandet videre til aflejring et andet. Nogle steder er der underskud, og her graver vandet derfor af sandet. 

I dag er det ikke længere skibsfarten, der er udsat. Det er nu sommerhusejerne, der er de udsatte. De risikerer i dag, at havet tager deres kystnære huse og i værste fald sluger mange års opsparing. Sommerhusejerne ønsker derfor, at kysten sikres bedst muligt mod bølger og strøm. Så deres huse kan forblive sikkert uden for havets rækkevidde. 

Samtidig ønsker miljøorganisationer, at kysten bevares intakt, og at selvtægt ikke gennemføres som set i enkelte tilfælde. Danmark har nemlig tiltrådt direktiver hos det Europæiske Fællesskab, som forpligter os til beskyttelse af værdifulde naturområder. Kommunen balancerer derfor konstant mellem hensynet til sommerhusejere og kystmiljøet. 

Det er Kystdirektoratet, som har ansvaret for de danske kyster. Direktoratet har i 2022 gennemført den hidtil største strandfodring af vestkysten nogensinde. Ikke mindre end 3,7 millioner kubikmeter sand er pumpet op og tilført kysten fra Lodbjerg i nord til Nymindegab i syd. Så meget sand er vestkysten ikke tidligere blevet tilført.  

Den store og stigende strandfodring er resultatet af et klima i forandring. Den globale opvarmning har gjort vejret mere ustabilt og medført flere storme end hidtil. Erosionen af den jyske vestkyst stiger tilsvarende. Kystdirektoratet følger udviklingen tæt og er klar til at intensivere strandfodringen, dersom vejr og vind skulle kræve det. 

14. januar 2023

* Fornyet håb for Amazonas

Brasilien, som er det suverænt største land i Sydamerika, og som rummer verdens suverænt største regnskov, Amazonas, har fået en ny præsident. 

Borte er Javier Bolsonaro, der langt om længe har erkendt sit nederlag og er flygtet til USA. Til Florida, hvor også ekspræsident Donald Trump residerer. Med indsættelsen af den nye præsident Lula da Silva, har Bolsonaro nemlig ikke længere nogen politisk immunitet, men kan nu sagsøges og retsforfølges af enhver.

Og der er rigeligt med kandidater til at jagte Bolsonaro, som med rette er blevet kaldt “Trump of the Tropics”. I sin regeringsperiode har Bolsonaro gjort sig upopulær i store dele af landet på grund af sin højreradikale og ekspansionistiske indenrigspolitik.

Blandt andet ville han hamre en kile ind i Amazonas og bygge en jernbane, så verdens største regnskov ikke længere ville være lukket land. Bolsonaros vision og mission var at åbne op for yderligere minedrift, skovhugst, skovafbrænding og dyrkning af regnskoven. Med brug af RoundUp eller tilsvarende stoffer.

Bolsonaro viste sig også at have hverken viljen eller evnen til at beskytte sit folk, da Covid-19 for alvor gjorde sit indtog i den folkerige nation. Hans tilgang var noget nær den samme, som præsidentkollegaen Trump havde under epidemiens hærgen i USA. Too little too late.

Mange tusinde brasilianere døde således en helt unødvendig død under Bolsonaro, mens Covid-19 drog hærgende gennem Brasiliens store og folkerige byer.

Nu er Lula da Silva så kommet til magten igen – ganske vist efter en dom for kurruption og et efterfølgende fængselsophold. Han har i stik modsætning til Bolsonaro lovet at passe godt på den brasilianske regnskov og beskytte de sidste oprindelige stammer af naturfolk, som lever isoleret her.

Vi håber, han mener det og magter det.

7. januar 2023

* PFAS findes flere og flere steder

Otte danske søer og åer er så forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen nu fraråder lystfiskere og andre at spise fisk fanget i dem. Det fortæller DR.

PFAS er en gruppe stoffer, der er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. De forbliver i kredskøb og økosystem, hvor de ophobes og opkoncentreres som mange andre skadelige stoffer. De kaldes derfor ofte for “evighedsstoffer” i pressen. 

Stofferne har været kendt og anvendt siden slutningen af Anden Verdenskrig, der betød et sandt boom i udviklingen af nye kemiske stoffer. Flere af disse “teknologiske landbindinger” har siden vist sig skadelige for miljø og mennesker, og de farligste er blevet forbudt – med insektgiften DDT som nok det mest kendte.

PFAS er kemisk inaktive fluorforbindelser, der meget nødigt går i forbindelse med andre stoffer. En egenskab, som har gjort dem populære til smudsafvisning af tekstiler, vandtæt imprægnering af tøj og som slip-let middel på stegepander.

PFAS er også en vigtig ingrediens i skum til brandslukning. Resultatet af flere årtiers ukritisk brug har gjort, at PFAS-stoffer nu findes noget nær overalt og i noget nær alt.

Næsten umulige at slippe af med.

7. januar 2023

* 14.607 potentielle PFAS-lokaliteter

For halvandet år siden dukkede et af PFAS-stofferne, det meget giftige PFOS, op i blodprøver hos 118 børn og voksne, som havde indtaget kød fra kvæg i et græsserlaug ved Slagelse.

Danske Regioner udpegede efterfølgende ikke færre end 14.607 områder landet over, som mistænkes for at være forurenet med PFAS-stoffer. Og nu fraråder Fødevarestyrelsen så helt konkret, at man indtager fisk fra otte navngivne lokaliteter.

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne Strobel er bekymret. Han siger til DR, at problemet med PFAS i naturen er langt større og mere omfattende, end vi egentlig havde regnet med. Mærkeligt nok. 

Bjarne Strobel understreger dog, at en enkelt forurenet fisk i sig selv ikke udgør et sundhedsmæssigt problem. Det er først, hvis man flere dage i træk indtager forurenede fisk, at PFAS kan udgøre et problem.

Desværre er det ikke kun i de udpegede otte søer og vandløb, de uønskede PFAS-stoffer forekommer. Forleden kunne TV2 fortælle, at PFAS-stoffer over grænseværdien er konstateret i en eller flere drikkevandsboringer i hver femte af landets kommuner.

Det betyder, at vandværkerne allerede nu og i stigende grad fremover må bruge ekstra ressourcer på at rense vandet, inden det sendes ud til forbrugerne. 

Det sker typisk ved at fortynde vandet, til man kommer under grænseværdien.

Alternativt må man lukke boringerne.

7. januar 2023

* Otte PFAS-forgiftede områder

Det startede med fund i områder anvendt til brandøvelser. Her stammede den fundne PFAS fra skum brugt til brandslukning. Og det fortsatte til den jyske vestkyst, hvor ordet “havskum” fik en helt ny betydning.

Det gullighvide skum, som blæser ind på land og eller samles i brændingen, viste sig nemlig at indeholde PFAS i store mængder. Hvilket straks ledte til bekvemme antagelser om, at det giftige havskum nok stammede fra andre lande. At det således ikke var vor egen skyld.

Siden er der dog kommet stærkt fokus på giftfabrikken Cheminova, som med sin kystnære placering ud til såvel Limfjorden som Vesterhavet har vist sig at udlede store mængder PFAS med sit spildevand. Der ellers burde være renset for netop den slags stoffer.

Senest har Fødevarestyrelsen så meldt ud, at der landet over er langt flere lokaliteter med alt for høje koncentrationer af PFAS. Styrelsen fraråder nu helt konkret, at man fremover spiser fisk fra følgende lokaliteter:

• Korsør Nor ved Slagelse
• Mølleå i Nordsjælland
• Furesøen ved Furesø Kommune
• Egåen i Aarhus Kommune
• Lille Vejleå i Greve
• Herningsholm Å i Herning
• Faxe Å i Faxe
• Svanesø i Skanderborg.

Vi har desværre ikke set de sidste lokaliteter på denne liste. Nok snarere kun de første. De udgør toppen af isbjerget, som efter mange års skjult tilværelse nu er dukket op og havnet i rampelyset.

PFAS er stoffer, som har været fremstillet og anvendt bredt siden slutningen af Anden Verdenskrig. Til imprægnering af tekstiler, som slip-let midler på køkkengrej og meget andet.

7. januar 2023

* Kemisk renset Nytårstale

Spildevandet fra giftfabrikken Cheminova på Harboøre Tange burde være kemisk renset, inden det ledes ud i Vesterhavet. Desværre ikke for PFAS, har det vist sig.

Statsminister Mette Frederiksens (S) seneste nytårstale har tilsyneladende også været til kemisk rensning i Nordjylland. Talen har i hvert fald været genstand for megen kritik og analyse. For hvad er det lige for et projekt, som statsministeren har gang i her i det nye år?

Vælgerne stemte for en fortsat rød-grøn regering, omend med et spinkelt flertal. Men vælgerne ønskede slet ikke den blå-sorte midterregering, som Lars Løkke Rasmussen lancerede under valgkampen, og som han i dag plæderer for med sit nye parti Moderaterne. Det har flere undersøgelser siden vist. 

Regeringen er da også allerede blevet kaldt dysfunktionel og har i hvert fald endnu til gode at vise, om den havde andre og ædlere formål end ministerløn, ministerpension og ingen advokatundersøgelse.

---

“Sjældent har en nytårstale været så kemisk renset for politisk fremsyn.

Der var i hvert fald ingen risiko for, at regeringspartnerne kunne finde et eneste hår i suppen i statsministerens nytårstale 2023, så politisk ufarlig var den.

Til gengæld måtte vælgerne spejde forgæves efter andet end en forsvunden fridag.”

---

Det skriver Lisbeth Knudsen i Altinget. Statsministeren citerer imidlertid både B. S. Ingemanns salme “Dejlig er Jorden” og Tove Ditlevsens digt om “Barndommens Gade”. Tydeligvis i mangel på konkrete budskaber om regeringens nytårsforsætter.

Så vi må fortsat vente spændt på, hvad statsministeren og hendes nye ministre finder på af nye ulykker for det danske vandmiljø. Dette med specielt fokus på Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, der jo sidst brillierede med at nedlægge såvel amterne og deres kontrolmyndighed som senest hele Miljøministeriet.

Vi frygter også det værste fra Venstres ministertrio bestående af Jacob Ellemann-Jensen, som jo brugte det succesfyldte Havørred Fyn fiskeplejeprojekt til at komme i Folketinget. Hvorefter han som tak og nyvalgt MF’er lancerede den altødelæggende Landbrugspakke. Tusind tak for tilliden.

Økonomiminister Troels Lund Poulsen vil gerne fylde vore fjorde op med milliarder af lokalt forurenende muslinger, så han selv og andre danske landmænd kan fortsætte deres nuværende forurening inde på land. Det har han flere gange givet udtryk for. Uden dog at give eksempler på, at muslinger gør andet end at øge forureningen lokalt.

Det samme vil sikkert også fødevareminister Jacob Jensen, der jo tidligere har været på lønningslisten hos det storforurenende havbrug Musholm. Udnævnt af lokale miljømyndigheder som den største enkeltforurener af Storebælt. 

Så 2023 tegner til at blive et vanskeligt år for det danske vandmiljø. Meget vanskeligt.

7. januar 2023

---

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Anonym statsansat

---