Aktuelt - Ulnits.dk

* Nye oksekødsrapporter på vej?

Det var en sorgens dag, da landbruget gjorde sit indtog på landets universiteter. Heriblandt Aarhus Universitet, der sammen med Københavns Universitet har stolte forskningstraditioner og i hvert fald tidligere nød international anerkendelse.

Siden kom den berømte oksekødsrapport til. Her viste landbruget for første gang sit sande ansigt som agroforskere, der havde endog meget svært ved at holde tingene adskilt. Oksekødsrapporten, der skulle belyse oksekøds klimabelastning, blev således til med tilskudsmidler fra – kvægavlen…

Og nu, blot få år senere, ser den så ud til at være gal igen på Aarhus Universitet.

I hvert fald har Praksisudvalget her netop vurderet, at der er blevet lagt hindringer i vejen for en kritisk rapport, som fokuserede på alternative måder at opgøre klimabelastningen fra kødproduktion på.

Den rapport ville agroforskerne åbenbart ikke have frem eller lægge navn til, så den blev skrinlagt. Praksisudvalget vurderede efterfølgende, at Institut for Agroøkologi havde lagt pres på forskningsfriheden. Eller at det i hvert fald kunne føles sådan og se sådan ud.

Institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen gjorde sig i sin tid til talsmand for Esben Lunde Larsens (V) og Lars Løkke Rasmussens (V) berømte Landbrugspakke.

En pakke, der gav landbruget lov til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil. Og en pakke, der fik læsset til at vælte og fedtemøget til at skylle ind på strandene efter massive iltsvind.

3. maj 2025

* Tilbageblik på Landbrugspakken

Jørgen E.Olesen opponerede allerede dengang mod professor Stiig Markager, der som en af de første advarede mod konsekvenserne af de øgede gødningsmængder fra Landbrugspakken.

Og hermed var kimen lagt til en efterfølgende retssag mod samme Stiig Markager. Anlagt af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som dog tabte sagen og slaget med et brag.

Markager advarede med rette mod Landbrugspakken. Det kan vi se her snart ti år efter pakken, hvor fedtemøget nu dækker store dele af vore strande i sommerhalvåret. På grund af de alt for store gødningsmængder.

Institutleder Jørgen E. Olesen får nu kritik af universitetets praksisudvalg, der beskæftiger sig med sager om forskningsfrihed.

Olesen har angiveligt hindret udgivelsen af en forskningsrapport udarbejdet af postdoc Peter Brinkmann Kristensen og derved lagt pres på en ansats sikrede publicerings- og forskningsfrihed.

Sådan lyder i hvert fald udvalgets vurdering. Peter Brinkmann Kristensen var ansat til at forske i jordbrugssystemer og bæredygtighed. Det resulterede i en rapport om afgræsning af naturarealer og forskellige måder at opgøre klimabelastningen fra kødproduktion på. Med klare tråde tilbage til oksekødsrapporten.

Vigtig forskning i disse miljøtider med Grøn Trepart i fokus. Brinkmann havde ifølge eget udsagn fulgt instituttets sædvanlige procedurer for publikation af forskningsresultater. Og han regnede derfor med, at selve publiceringen ville være en ren formsag.

Det mente institutleder Jørgen E. Olesen imidlertid ikke, hvorfor rapporten aldrig nåede videre. En oksekødsrapport med modsat fortegn, kunne man derfor kalde den.

3. maj 2025

* Naturstyrelsen betaler bøden

Som tidligere nævnt her på siden har anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anklaget Naturstyrelsen for vanrøgt af ikke mindre end 77 stykker kvæg på styrelsens arealer i Mols Bjerge.

Vanrøgten skal være sket i vinteren 2021 og resulterede senest i et bødeforlæg på 800.000 kroner. I tilgift hertil tiltalte politiet to ansatte i styrelsen, hvoraf den ene blev midlertidigt fritaget for tjeneste, mens den anden er gået på pension.

Politiet går dog stadig efter en fængselsstraf til begge, der risikerer op til to år bag tremmer for mishandling af dyrene. Af de 77 stykker kvæg, som indgår i sagen, er de 29 ifølge politiet blevet behandlet så dårligt, at det har karakter af mishandling.

Naturstyrelsen, der lige nu er i fuld gang med at indhegne den kommende naturnationalpark ved Fussingø vest for Randers med 14,5 km hegn, valgte overraskende at betale bøden på 800.000 kroner. Hermed undgår styrelsen helt at skulle møde op ved Retten i Randers.

Der er tale om en bøde, som ifølge Kammeradvokaten er usædvanligt stor. Men så er sagen også uden sidestykke, da der sjældent er tale om så mange mishandlede dyr som her. Ejheller i en forfatning, der er så ringe, at der i dyrlægerapporten står følgende:

“Kvægets huld er i øjeblikket under al kritik.

Det kan på ingen måde accepteres at have kreaturer gående i denne tilstand.”

Det er faldet enkelte for brystet, at Naturstyrelsen sådan kan købe sig fri for at stå til ansvar og stille op i retten. Endda med penge betalt af skatteyderne. Det er jo vore penge, styrelsens bøde over styrelsens brøde bliver betalt med.

Men det er ifølge Kammeradvokaten helt inden for lovens rammer. Naturstyrelsen er i retslig forstand en såkaldt “juridisk person”, der ved anerkendelse og betaling af bøden har erkendt sit fulde ansvar. Og dermed slipper styrelsen altså for en pinlig tur i retten.

Det gør sagens to hovedpersoner dog ikke. De risikerer stadig fængsel, hvis de dømmes skyldige i dyremishandling. Op til to år i henhold til gældende lovgivning.

Sagen var berammet til at begynde den 29. april. Med ni retsdage sat af til sagen.

3. maj 2025

* Ny faunapassage ved Store Jyndevad

En af de rigtig gamle og helt store opstemninger i grænselandet er nu på vej væk. Det drejer sig om grænseåen Sønderå, hvor opstemningen ved Store Jyndevad Mølle længe har været en torn i øjet på miljøfolk og lystfiskere.

En kvart kilometer nyt vandløb er allerede gravet, og der mangler stadig godt én kilometer, inden arbejdet med det nye omløb er færdigt. Det første spadestik blev taget den 1. april, og det var ingen aprilsnar.

Arbejdet skrider planmæssigt frem og forventes afsluttet sidst i august i år. Men inden da skal der graves og flyttes rigtig meget jord. Således regner man med, at der skal flyttes op mod 70.000 m3 for at skabe det nye omløb, der vil være 8-14 meter bredt.

Omløbet skal gå uden om en §3 og Natura 2000 beskyttet mølledam, der siden sin oprettelse har spærret vejen for vandrefisk som laks, havørred og ikke mindst den udryddelsestruede snæbel.

Fisk, som alle er på vej mod deres gydepladser længere opstrøms i åsystemet.

Da mølledammen er fredet, kan den ikke fjernes. I stedet må man anlægge et bekosteligt omløb. I forbindelse hermed skal der bygges en vejbro i beton og en bro i stål. Der skal samtidig graves en næsten 1.000 m2 stor erstatningssø.

Der skal etableres et indløbsbygværk og spunses en helt ny udløbskant i mølledammen. Endelig skal der udlægges knapt 5.000 m3 gydegrus og 2.750 m3 sikringssten. Ingen ringe præstation for at rydde op efter fortidens synder, som man jo var glade for i sin tid.

Det hele forventes som sagt færdigt sidst i august, hvor det bestemt vil være en rejse og et besøg værd. Det er moderne historie, der her skrives.

3. maj 2025

* 800 år gammel mølledam

Sønderåen danner grænse mod Tyskland over en flere kilometer lang strækning, inden den mødes med Vidåen sydvest for Tønder. Herfra løber vandet gennem den sivomkransede Magisterkog og når til sidst Vadehavet ved Højer Sluse.

Store Jyndevad Mølledam har en fascinerende historie, der strækker sig næsten 800 år tilbage i tiden. Mølledammen blev anlagt i 1357 af munke fra Løgum Kloster, der allerede havde opført en anden mølle syd for åen så tidligt som år 1230.

Munkene kom sydfra og brugte ikke mindst dammene til opdræt af fisk, primært karper. En færdighed, de bragte med sig fra Sydeuropa. Munkene var jo katolikker, der ikke spiste kød under fasten. Det gjorde fisk til en vigtig del af kosten. Og vådt guld i mølledammene.

I 1896 blev den nuværende Store Jyndevand vandmølle opført ved Sønderå. Møllen fungerede som Kongelig Korn- og Valsemølle, der malede mel. I nyere tid har møllen også produceret elektricitet.

Et stemmeværk fra 1600-tallet er stadig en del af anlægget, hvilket vidner om stedets lange teknologiske udvikling. Møllebygningen er i forfald, men beboelseshuset stadig brugbart. Der er således en tydelig sammenhæng mellem åen, møllen og mølledammen, som i dag er fredet.

Det gør området til et vigtigt kulturmiljø med rødder langt tilbage i tiden. Og et kostbart omløb nødvendigt for at lade vandrefiskene passere opstemningen på deres vej mod gydepladserne.

3. maj 2025

* “Stop nu det Cirkus!”

Nu fik (tog) de så pengene til Generationsforureningerne på Harboøre Tange.

Region Midt, Klimatoriet, Århus Universitet, Forskningsfonden (Cheminova) og Lemvig Kommune er glade, men de kan ikke levere varen – en oprensning af Cheminovas forurening på Harboøre Tange.

Vi får i første omgang endnu et forskningsprojekt, som har til formål at rykke penge ud af puljen. Ikke for at få fjernet forureningen. Det ligger der ingen krav om. Men det har heller aldrig været deres (regionens) plan.

Som et led i processen forsøger de at presse yderligere penge ud af begrebet “generationsforureninger” – de meget iøjnefaldende prisstigninger på forsøgsprojektet. Det er den måde, de taler sammen på. Send flere penge, hvilket betyder “Stop nu det cirkus!”

Regionen kan ikke magte opgaven. Men det kan de jo ikke sige, når de én gang har sagt, at de godt kunne klare opgaven. For at få fat i pengene.

Regionens indtil videre bedste løsningsforslag er at indkapsle en del af giften og lade resten forsvinde ud i Limfjorden og Vesterhavet. Sammen med fabrikkens spildevand.

Forureningen skal, på samme måde som fabrikken, kun levere penge. Enten ved produktion af giftstoffer eller ved at malke statskassen. Det er det tomrum, vi nu er fanget i.

Pengene ligger dels hos Regionen og dels i Statskassen. Nu består kunsten i at lave så meget støj, at de kan få pengene. Det sker ved at flytte rundt på de forskellige ”kasser” blandt konsulentfirmaer, Klimatoriet og andre serviceorganer inden for det offentlige.

Målet er IKKE at få fjernet giften på Harboøre Tange. Det er kun et alibi. Målet er at få så mange penge ud af kassen til andre formål i bl.a. Lemvig Kommune.

Det er derfor, Cheminova/Forskningsfonden godt kan komme med i dette arbejde, og vi andre ikke kan. Det er derfor, at vi / FjernGiften er blevet udelukket fra både den talte, viste og skrevne presse.

Det her handler ikke om forurening længere. Det handler om at have et alibi og skabe et narrativ omkring legenden Cheminova.

For at kunne skrabe så mange penge til sig som mulig.

Med venlig hilsen og god weekend,

Bjarne Hansen

Thyborøn

* Nationalpark Mols Bjerge får besøgscenter

En donation på 60 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden gør det nu muligt for Nationalpark Mols Bjerge at bygge det besøgscenter, der længe har stået højt på både den nationale og den kommunale ønskeseddel.

”For Fonden er det en glæde at bidrage til et besøgscenter for de mange gæster i den enestående nationalpark. Besøgscentret skal være i samklang med både Kalø Slotsruin såvel som det smukke landskab, og jeg ser frem til, at det står færdigt om få år.”

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden

Besøgscentret bliver gæsternes naturlige indgang til parken. En park, der blandt andet omfatter området Skovbjerg med de arealer, som Fonden købte helt tilbage i 1971 og derefter skænkede til staten for sikre dem til en kommende naturpark. Ellers var det blevet til et nyt sommerhusområde.

Arkitektfirmaet Arkitema vandt opgaven, da Nationalparkens bestyrelse tilbage i 2016 udskrev en arkitektkonkurrence om besøgscentret. Et center, som skal være i harmoni med den historiske Kalø Slotsruin og det omkringliggende landskab.

Syddjurs Kommune har allerede udarbejdet en lokalplan for projektet, lige som kommunen tidligere har besluttet at støtte projektet ved at stå for udviklingen af udearealerne ved besøgscentret.

Som en del af arbejdet bliver den strandeng, hvor dæmningen til Kalø Slotsruin udgår, genetableret. Kalø Slot blev bygget i 1313 af Kong Erik Menved, som var grundigt træt af ikke mindst Marsk Stig, der i en periode indtog og beboede øen Hjelm ud for Djursland. Men det er en helt anden og meget længere historie.

Nationalparkens besøgscenter bliver et bæredygtigt byggeri helt ned til stranden ved Kalø Vig. Med slotsruinen som nærmeste og synligste nabo.

Planen er, at centeret kan slå dørene op i 2028. Indtil da skal vi nok regne med en del trafikkaos ved den i forvejen smalle vej.

25. april 2025

* Nødplan mod tørlægning af Gudenåen

Vi har set det flere gange før, og den 10 marts oplevede vi det så igen:

Tangeværket blokerede vandstrømmen så meget, at Danmarks længste vandløb næsten tørrede ud – med en vandstand, der faldt op mod 80 cm. Store dele af åen har derfor været tørlagt.

Disse tørlægninger skyldtes tidligere den ulyksalige intervaldrift, som Tangeværket benyttede og stadig benytter sig af for at maksimere elproduktionen og indtjeningen på vandkraften:

Man fylder det kunstige vandmagasin Tange Sø op, når elpriserne er lave. Og lukker så det opstuvede vand ind gennem turbinerne, når elprisen er højest mulig.

Denne intervaldrift bevirker, at vandstanden i Gudenåen kan svinge meget. Så meget, at Gudenåen med mellemrum tørlægges. Med det triste resultat, at gydebanker blotlægges og alt liv i dem dør.

Men ikke nok med det. Når så Tangeværket igen lukker vand gennem turbinerne, stiger vandstanden nedstrøms værket og eroderer de udtørrede brinker – med en massiv sandvandring til følge.

De eroderede sandmængder aflejres længere nedstrøms, hvor vandstanden stiger, så landmændene kan have svært ved at komme af med deres drænvand fra markerne. De. klager så efterfølgende til Randers Kommune og kræver opgravning af sandet.

Vi har derfor gennem mange år lagt Tangeværket og Gudenaacentralen for had, når intervaldriften medførte, at åen skiftevis blev tørlagt og brinkerne efterfølgende eroderet bort. Senest skete det således både den 14. oktober og den 24. november sidste år.

Men nu kan vi imidlertid ikke give Tangeværket og Gudenaacentralen skylden længere. Nu er det nemlig energiselskabet Norlys, der har købt værket og overtaget driften.

Det er således Norlys, der i dag råder over både elværket og de tilhørende driftsbygninger. Og Norlys, der hermed har overtaget ansvaret for værkets drift og de miljømæssige konsekvenser heraf.

25. april 2025

* Stormøde i Norlys

Fremtiden for Gudenåen og Tange Sø stod på dagsordenen, da Norlys den 24. april i år havde indkaldt til repræsentantskabsmøde. Norlys er et energiselskab, der har købt og fusioneret sig til et samlet ejerskab på mere end 700.000 jyske elkunder.

Med i købet fik Norlys også Gudenaacentralen med tilhørende Tangeværk og vandkraftmagasinet Tange Sø, som man i Norlys tydeligvis holder meget af og derfor hæger om. Et værk, der i over 100 år har tjent millioner af tilskudskroner til sine tidligere midtjyske ejere.

Den 10. marts var det imidlertid ikke den profitstyrede intervaldrift, der endnu engang udløste problemet. Denne gang skyldtes det ifølge Tangeværket selv en teknisk fejl, som man tilsyneladende ikke har oplevet før. I de ellers mere end 100 år, man har drevet værket.

Ifølge en aftale med det tidligere Viborg Amt har Tangeværket forpligtet sig til at fastholde en minimumsvandføring nedstrøms værket på 6 m3/sek. Det lykkedes man desværre ikke med den 10. marts. Trods ellers muligheden for at åbne bundventiler eller nødslusen.

Den nuværende Viborg Kommune har derfor bedt Tangeværket om en forklaring og en beredskabsplan, så man undgår tilsvarende ødelæggelser og tørlægninger i fremtiden.

Overfor kommunen forklarer Gudenaacentralen i et længere svar, hvordan man i fremtiden vil undgå tilsvarende tørlægninger af landets længste vandløb, Gudenåen:

“Tangeværkets generatoranlæg er afhængig af at kunne lede strømmen fra turbinerne ud i elnettet, og derfor er en nødgenerator ikke en mulighed ved udfald. Derfor opererer Tangeværket også med en nødsluse, der kan aktiveres manuelt.”

Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan benytte nødslusen ved strømudfald? Hvis det 100 år gamle anlæg er så slidt, at man ikke kan aktivere nødslusen øjeblikkeligt?

25. april 2025

* Tvivlsom nødplan

Nødslusen ved Tangeværket blev desværre ikke aktiveret den 10. marts, hvor gydebanker nedstrøms værket var tørlagt i flere timer. Tangeværket siger selv én time.

Uanset tidsrummet, så skete det med uundgåelig skade på livet i de gydebanker, som blot få måneder forinden er blevet benyttet af Gudenåens laks og havørreder. Hvad der måtte ligge af æg og yngel er blevet kvalt.

Det fremgår desværre ikke af svaret fra Tangeværket til Viborg Kommune, hvordan man på pålidelig vis skal kunne undgå tilsvarende situationer. Når man nu har haft mere end 100 år til at lære sig at håndtere Gudenåen, Tange Sø og de i dag nedslidte turbiner.

Derfor skulle Norlys den 24. april tage stilling til, om man vil leve op til et grønt image som samfundsbevidst energiproducent. Eller om Norlys’ mere end 700.000 kunder fremover må se sig om efter en anden leverandør af elektricitet, telefoni, internet og anden kommunikation.

Så man ikke fremover støtter de periodiske tørlægninger, der forårsager massiv sandvandring. Og gør livet umuligt for både optrækkende laks og havørreder på gydebankerne samt nedtrækkende udryddelsestruede ål, der bliver dræbt af de roterende turbineblade.

Er man abonnent hos Telia, har man længe fået melding om, at man snart skifter til Norlys. Det sker den 5. maj, hvor Telia Mobil Danmark A/S bliver til Norlys Mobil A/S.

Så må vi se, hvordan Norlys vil håndtere sit ejerskab af Tangeværket. Om man vil give Gudenåen livet tilbage efter mere end 100 år i dødbringende vandkraftens lænker. Eller bevidst fortsætte den økologiske katastrofe med bind for øjnene.

Som gammel Telia-kunde følger jeg naturligvis ekstra godt med. Og taler både pænt og imødekommende, når ivrige sælgere fra 3, Telenor og YouSee med flere regelmæssigt ringer ind for at gøre deres hoser grønne.

De må da selvforskyldt lægge ører til mine udgydelser om Norlys, Tangeværket og Gudenåen. Og om, at Norlys risikerer snart at komme for EU-domstolen.

Og hvem ved? Måske får de ihærdige sælgere noget ud af deres anstrengelser.

Det bestemmer Norlys selv.

25. april 2025

* “Når katten er ude, danser musene på bordet”

Formanden for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Venstres Bent Graversen, har travlt med at fortælle folk, at Lemvig Kommune ikke har noget at gøre med Cheminovas forurening på Harboøre Tange. Eller de penge, som er afsat til oprensning af samme.

Alt imens har Lemvig Kommune fuldt op at gøre med at redesigne Klimatoriet. Dette via vedtægtsændringer og flytning af regionale forureningsarbejdspladser til Klimatoriet i Lemvig, så man her kan modtage og fordele pengene, der er bevilget til oprensningen af Cheminovas gamle forurening.

Det hele foregår i en skøn samdrægtighed, så Lemvig Kommune, Region Midtjylland, Århus Universitet og Forskningsfonden Auriga kan få indflydelse på fordelingen og prioritering af de bevilgede penge.

Dette sammen med alle deres samarbejdspartnere, nemlig de forskellige konsulentfirmaer, som også er medlemmer af Klimatoriet.

Når dette samarbejde spiller, har vi, lokalbefolkningen på Harboøre Tange, ikke en kinamands chance for at komme til. Giften får derfor lov til at ligge, og de fleste af pengene fordamper op i Vorherres blå luft.

Det hele kan virke meget forvirrende, men jeg skal nok forklare nærmere hen over sommeren. Man kan ikke sidde på knæene af hinanden og påstå man er uafhængig, når man fodres af samme gryde.

God Påske til jer alle,

Bjarne Hansen

Thyborøn

* Norlys tørlægger Gudenåen

Vi har set det flere gange før, og nu ser vi det så igen: Danmarks længste vandløb har på det seneste været næsten udtørret – med et fald i vandstanden på op mod 80 cm.

Store dele af åen har derfor været tørlagt, hvilket tidligere skyldtes den ulyksalige “intervaldrift”, som Tangeværket benyttede sig af for at maksimere elproduktionen og indtjeningen på vandkraften:

Man fylder vandmagasinet Tange Sø op, når elpriserne er lave. Og lukker først det opstuvede vand ud gennem turbinerne, når elprisen er højest mulig. Denne intervaldrift sikrer, at Gudenåen med mellemrum tørlægges – at gydebanker blotlægges og alt liv i dem dør. Det sikrer også en voldsom erosion af brinkerne.

Vi har gennem mange år lagt Tangeværket og GudenåCentralen for had, når driften her medførte, at åen skiftevis blev tørlagt og brinkerne efterfølgende eroderet bort. Med en massiv sandvandring til følge.

Nu kan vi imidlertid ikke give Tangeværket og GudenåCentralen skylden længere. Nu er det nemlig energiselskabet Norlys, der har købt værket og overtaget driften.

Norlys, der i dag råder over både elværket og de tilhørende driftsbygninger. Og dem, der hermed har overtaget ansvaret for værkets drift og konsekvenserne heraf.

Angiveligt er sagen denne gang en teknisk fejl på værket og ikke den traditionelle intervaldrift. Men mere herom senere.

Danmarks Radio har døbt Tangesagen “Danmarks længste søslag”, og Morten D.D. har kaldt den kunstige Tange Sø for “Naturens svar på et IKEA-møbel”.

En bekymret borger har i forbindelse med det massive vandpres på den gamle jorddæmning og frygten for et muligt kommende sammenbrud stillet dette uhyre relevante spørgsmål:

“Er der mon stemning for en dæmning?”

Det er der i hvert fald ikke alle steder og i alle kredse. Men det skal man tage stilling til den 24. april, hvor der er indkaldt til repræsentantskabsmøde i Norlys. En nyslået energi-gigant, der har købt og fusioneret sig til et samlet ejerskab på mere end 700.000 jyske elkunder.

Det er alle dem (læs: os), der skal tage stilling til, om Tangeværket fortsat skal kunne ødelægge vandmiljøet i Danmarks længste vandløb, Gudenåen. Det skal værket ikke:

Tange Sø skal naturligvis tømmes, så Gudenåen kan få livet tilbage.

Efter 100 år i vandkraftens lænker.

18. april 2025

* 30 artikler om Gudenåen

Hvis du vil vide mere om Gudenåen, dens historie og det spegede spil omkring Tangeværket, så er her yderligere 30 artikler at blive klogere af:

https://ulnits.dk/biologi/biologi-underkategorier/#gudenaen

* Landbruget svigter økologien

Den nuværende regering har forpligtet sig til at fordoble andelen af økologi i Danmark. Desværre går det skidt med implementeringen af dette lønlige løfte. Det skal jo ske ad frivillighedens vej, og den er både smal og hullet.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at antallet af økologiske landbrug for tredje år i træk er faldet – måske på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Det økologisk dyrkede areal er tilsvarende skrumpet.

Helt konkret er der siden 2021 blevet 221 færre økologiske bedrifter og næsten 18.000 færre hektar økologisk dyrket jord. Ingen har lyst til at vove den økologiske pels, når krisen kradser og priserne stiger.

Kriser får uundgåeligt forbrugerne til at holde mere på pengene og satse på billigere produkter, der i sagens natur sjældent er økologiske. I perioden 2021-2023 faldt omsætningen af økologiske dagligvarer således med en halv milliard kroner.

En lille fremgang for det økologiske salg i 2024 gav et svagt håb om bedre tider. Men den udvikling holder næppe stand mod Donald Trumps idiotiske tariffer, som pt. har lammet hele verdensøkonomien eller i hvert fald truer med at gøre det.

Antallet af økologiske landbrug toppede i 2021, hvor der var 4.151 økologisk drevne bedrifter i Danmark. I 2024 var der kun 3.930 tilbage – en tilbagegang på lidt over 5%. Andelen af økologisk dyrkede arealer er ligeledes faldet med godt 5%.

Skal vi have mere økologi og mindre sprøjtegift, skal der helt enkelt indføres nye øre- og økomærkede tilskud som lokkemad. Det virker altid. Disse tilskud kunne jo passende tages af den nuværende milliardstore landbrugsstøtte, der primært går til det konventionelle giftlandbrug.

I den forbindelse må vi ikke glemme, at vor egen Miljø-Magnus Heunicke jo sikrede kemilandbruget yderligere ti år med RoundUp til nedvisning og orangegule marker.

Heunicke har desværre stadig ikke fattet, hvad der ligger i ordet “miljø”. Eller i at være minister for miljøet.

18. april 2025

* USA lukker ned

Som det sikkert er gået op for de fleste, så har USA fået en ny præsident. En gulerodsfarvet tumling uden bare et minimum af forstand på, hvad han foretager sig. Han har til lejligheden omgivet sig med nyudnævnte embedsmænd, der er mindst lige så inkompetente som ham selv. Det er åbenbart et krav.

Donald Trump har på rekordtid lagt sig ud mere flere lande end nogen anden præsident. Han har ligeledes formået at ødelægge verdensøkonomien med ny told og nye tariffer, hvis konsekvenser han var advaret om, og hvis konsekvenser han ingen anelse havde om. Ikke mindst naboerne i Canada og Mexico har mærket de nye tider.

Trump har således fremsat udtalelser om, at den store nabo i nord, Canada, skal opgive sin status som suveræn nation og i stedet blive stat nummer 51 i USA. Dette i tilgift til trusler om at overtage Grønland, som Danmark ikke har passet ordentligt på. Mener i hvert fald Trump.

De gæve kanadiere har efterfølgende taget handsken op, fattet hockeystaven og sendt pucken ret ind i det amerikanske mål. De rødhvide kanadiere tævede således for nylig de blårøde amerikanere i en hård og symbolsk landskamp, der handlede om alt andet end hockey og sport.

Efterfølgende har Canada, som råder over flere energiresurser end de fleste, lagt planer for gengældelse af de amerikanske tariffer. Disse er derfor endt som rene selvmål. Kanadierne har fundet nye aftagere til deres olie, gas og mineraler, som USA nu må finde nye og fjernere kilder til.

Amerikanerne har med den af Elon Musk ledede DOGE (Department of Government Efficiency) sparet alle tænkelige statsudgifter væk – heriblandt også administrationen af berømte nationalparker som Yellowstone. Disse er nu uden såvel administration som personale til den daglige drift.

Det bliver en spændende sommer, turisterne her går i møde. Heldigvis vil turistflommen aftage markant. Ikke mindst den internationale.

Det sørger vi jo selv for – ved at blive væk.

18. april 2025

* Canada åbner op

Hvor USA med Trump og Musk i spidsen lukker ned for deres verdensberømte nationalparker, åbner Canada i stedet op for helt nye naturområder.

Canada er som nation og med sine 9.984.670 km2 større end både USA og Kina. Samtidig er landet ikke nær så udbygget som USA, hvorfor der stadig er rigeligt med uberørte naturområder at tage af til nye rekreative arealer.

Det er næppe nogen tilfældighed, at Canada netop nu lukker op for sine naturrigdomme, så landets indbyggere kan få adgang til og glæde af dem. Nu, hvor storebror i syd i stedet lukker ned for sine naturområder. Dels af sparehensyn – dels for at kunne udnytte resurserne i hidtil friholdte områder kommercielt.

Samtidig står kanadierne sammen om at boykotte amerikanske varer, der mange steder er fjernet helt i butikkerne. Erstattet af hjemligt producerede varer eller import af nye udenlandske. USA er slet ikke så uundværlig, som Trump selv havde troet.

Amerikanske turistvirksomheder har allerede mærket den kanadiske boykot, der flere steder helt har støvsuget faciliteter for kanadiske turister.

Det var ellers dem, der hver vinter trak sydpå for at nyde det varmere klima i stater som Florida og Californien. Disse kanadiere er nu blevet hjemme i vinterkulden. Eller har valgt det venligere og varmere Cuba i stedet.

Vi kan roligt konstatere, at USA med Donald Trump i spidsen har skudt sig selv i fødder, knæ og hovede som aldrig før. Dette i en grad, som ingen har haft fantasi til at forestille sig. Ingen kender endnu de fulde konsekvenser af Trumps tåbeligheder – ud over de helt ufatteligt mange penge, som hidtil er tabt på aktiemarkederne.

Kineserne klasker sig derfor på lårene over den tåbelige Trump – vel vidende, at de selv har økonomi og hjemmemarked nok til at klare sig uden USA. De sidder samtidig inde med enorme mængder af amerikanske statsobligationer, som de kan begynde at sælge ud af. Noget, man længe har frygtet i et USA, der i de seneste år har levet over evne og på lånt tid for lånte penge.

“You ain’t seen nothing yet”, som det kanadiske rockband Bachman Turner Overdrive sang og hittede med tilbage i 1974. Den sang indeholdt endda teksten “You need educatin’. You got to go to school.”

Man skulle tro, den var møntet på Donald Trump og den nuværende kanadisk-amerikanske fejde. Trumpen fortjener en ordentlig sveder.

18. april 2025

* Giftfjernelse eller egnsudvikling

Begge dele kan man åbenbart ikke få for de mange millioner, staten har givet til fjernelse af giften på Harboøre Tange.

Miljøkorsridder Bjarne Hansen fra Thyborøn har i hvert fald bemærket sig, at kommunen atter har fjernet advarselsskilte til turisterne om farlig forurening fra Cheminova.

Også denne gang uden at have fjernet det mindste af den farlige forurening. Kommunen vil hellere bruge pengene til noget andet og sjovere.

Bjarne skriver i et læserbrev:

“Lemvig byråd vil bare ikke af med forureningen på Harboøre Tange. De vil heller bruge pengene til egnsudvikling i hele kommunen.

– Men kan man sådan bare vælge mellem det ene og det andet?

Jo, det kan man, hvis man har Regionen og et flertal i Folketinget med på ideen. Det kræver blot, at pengene ikke er øremærket, og at regionen og kommunen er enige om, hvad pengene skal bruges til.

Og så selvfølgelig, at man kan lukke kæften på de kritikere, som har luret det politiske spil.

Dilemmaet ligger i den store befolknings-afmatning, som sker omkring giftfabrikken FMC Cheminova på Harboøre Tange.

Her har byrådet senest sat deres stormtropper ind i sagen. De er gået online for at tegne en anden virkelighed og skjule de mørke skyer.

Al forureningsbekæmpelse er lagt død. Der laves ikke noget, men pengene forsvinder alligevel.

Med andre ord: Man har politisk brug for noget ro, og det må de bare ikke få. Nu må vi holde linen stram indtil efter kommune- og regionsvalget her i november.

Herefter må vi se, om det politiske billede er ændret.”

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

* Fra grønt græs til gul fodermajs

Jeg færdes ofte i et afvandet østjysk terræn direkte ud til Kattegat. Jeg er kommet der i snart et kvart århundrede og har derfor kunnet følge udviklingen nøje.

I alle årene frem til de allerseneste har der været kilometerstore græsmarker, som vildtet har holdt meget af. I det høje græs har jeg truffet ræven på tidlig musejagt. Jeg har set grævlingen grave rødder i udkanten. Og nydt haren solen sig i det dugvåde græs. For slet ikke at tale om det hjortevildt, der også holder af grønt græs.

Nu er det desværre gået helt galt. Det grønne græs er væk – erstattet af endnu mere monotone industrimarker af mandshøj fodermajs. Tiltænkt dyrefoder og en øget udledning af methan og kvælstof til skade for klima og miljø.

De store græsmarker, som hidtil har været gode til at holde på kvælstoffet, er nu helt væk – erstattet af fodermajsen, der er notorisk dårlig til at holde på kvælstoffet.

Det kan nu lække frit ud i Kattegat, som kvitterer med algeblomst, iltsvind og bundvendinger.

Men heller ikke nok med det. For at få ekstra saft og kraft til den lækkende majs er den lokale bondemand nu også begyndt at modtage udtørret slam fra et lokalt rensningsanlæg.

Store sorte slambunker, der pløjes ned i jorden, før majsen sås. Så der altid er rigeligt med frisk kvælstof til den lækkende majs, der jo skal blive til foder for dyrene.

Desværre ikke dyrene ude i naturen, men inde i staldene, hvorfra store mængder gylle så køres ud på markerne igen. Klar til endnu en runde russisk roulette ude i vandmiljøet, der allerede har fået kuglen i kammeret.

Den praksis stemmer meget dårligt overens med Den Grønne Trepart, der jo i stedet skulle holde på kvælstoffet og dermed reducere udledningen til vandmiljøet.

Og ikke øge udledningen.

11. april 2025

* Rettidig omhu

I den lokale Brugs traf jeg for nylig en pensioneret post, som jeg kender efter mange års indkøb i samme Brugs. Jeg vendte problemstillingen med ham og klagede min nød over den seneste udvikling, som jeg ikke kunne forstå – i hvert fald ikke i regi af Den Grønne Trepart.

Det kunne han imidlertid sagtens forstå. Den lokale bondemand, der for øvrigt ikke har ejet den omtalte jord i ret lang tid, udviste jo bare rettidig omhu. Som vi alle kender det fra Mærsk og har fået tudet ørerne fulde om i årevis. Den nye ejer kerer sig naturligvis ikke om vandmiljøet, men ser kun på indtjeningen. Hans nye investering skal jo forrentes.

Men han kerer sig i høj grad om Den Grønne Trepart. Den skal nemlig forgylde ham, når han sikkert snart afhænder sin landbrugsjord og tager den ud af drift. Den nyplantede gule fodermajs vil angiveligt kunne give ham mere i kompensation end de gamle grønne græsmarker, der var meget bedre for vandmiljøet.

“Så han udviser såmænd bare rettidig omhu.

Han handler præcis, som sikkert både bankrådgiver og landbrugskonsulent har anbefalet ham.

Miljøet er jo ikke deres bord. Det har de ham dér Heunicke til…”

Ak ja. Det er ikke så lidt, man kan få at vide hen over frysedisken i den lokale Brugs. Man går skam klogere derfra. Oplyst, men desværre ikke opløftet.

– Og Den Grønne Trepart? Den når aldrig i mål på denne måde.

I hvert fald ikke i vor levetid.

11. april 2025

* Græs til biogas

Apropos græs:

Landboforeningen Fjordland har netop foreslået, at græs til biogas skal hjælpe vandmiljøet i den døende Limfjord.

Græs kan som afgrøde være et godt virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Ifølge Fjordland bør græsset erstatte de traditionelle afgrøder som korn, majs og soja med flere.

Græs er nemlig langt bedre til at holde på kvælstoffet end de andre afgrøder. Af dem er fodermajs en af de ringeste, da store mængder kvælstof hurtigt passerer gennem jord og planter – ud i fjord og vand, hvor det resulterer i algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Limfjorden, som modtager alt spildevand fra landbrug og svinefarme omkring den vidt forgrenede fjord, har brug for akut hjælp.

Vandkvaliteten er under al kritik, og der er akut brug for hjælp til at få reduceret tilførslen af kvælstof fra det store opland.

Landboforeningen Fjordland mener derfor, at man i langt højere grad skal dyrke græs på arealerne i vandoplandene. Græs, der bedre kan holde på kvælstoffet. Og græs, der hidtil primært er brugt til dyrefoder.

Men skal der groes græs i større omfang, må det kunne bruges til andet og mere. Fjordland foreslår derfor, at den store og i så fald støt stigende biomasse af grønt græs fremover skal omdannes til produktion af biogas. Den teknologi råder man nemlig allerede over.

På lidt længere sigt skal der udvindes græsprotein til foder. Et område, hvor teknologien stadig er ung og under udvikling.

11. april 2025

* Landboforeningen Fjordland

Der er næsten noget Morten Korch over navnet “Fjordland”. Noget på linje med navne som Bakkedal og Änglamark. Men tag ikke fejl:

Fjordland er en fusion mellem Landboforeningen Limfjord, LandboThy og Lemvigegnens Landboforening. Fusionen skete pr. 1. januar 2021.

Fjordland er også en stor rådgivningsvirksomhed, der rådgiver indenfor bl.a. økonomi, planteavl, miljø, jura, ledelse, byggeri, kvæg- og svinerådgivning.

Fjordland har over 200 ansatte fordelt på afdelinger i Skive, Thisted og Lemvig, der servicerer og repræsenterer foreningens medlemmer og kunder i et stort geografisk område.

Fjordland er således en af de helt store spillere i kampen om vandmiljøet i Limfjorden. Fjordland arbejder tæt sammen med Limfjordsrådet, som også er styret af landbrugsinteresser. Vandmiljø er derfor ikke noget, man frivilligt snakker om.

Og derfor har Limfjorden det værre end nogensinde – trods ellers Vandrammedirektivet fra EU og dets krav om et vandmiljø i “god økologisk tilstand” inden 2028. Limfjorden er i dag i en ringere miljøtilstand end noget andet større dansk farvand.

Landbrugets fortsatte udledning af ikke mindst kvælstof gør desværre Vandrammedirektivets målsætning til ren ønsketænkning.

Den bliver ikke nået i vor levetid. I bedste fald vore børns.

11. april 2025

* PFAS i pesticider

Forskerne har vidst det længe, men først nu erkender GEUS det også: Landbrugets sprøjtemidler er en støt kilde til forurening af grundvandet med PFAS – de såkaldte “evighedsstoffer”.

GEUS er ministeriernes uafhængige forskningsinstitution, der bør eller i hvert fald burde være uvildig i sine undersøgelser. Så uvildig, som man nu kan være det i et politisk styret landbrugsland.

En ny rapport fra GEUS viser i hvert fald, at hele syv af landbrugets trofaste sprøjtemidler efter brug omdannes til PFAS-stoffet TFA, som kan fortsætte ned i grundvandet. Da TFA er et evighedsstof, er det noget nær umuligt at fjerne fra miljøet, når det først er nået ud i det.

For at sætte problemet lidt mere i perspektiv, så er salget og brugen af de undersøgte PFAS-pesticider mere end firedoblet i de seneste ti år.

Det er frygten for et kommende forbud, der har fået landbruget til at købe forlods ind.

Landbruget mener, at de har brug for dem eller i hvert fald kan tjene flere penge på at bruge dem. Og så får de typisk lov til at fortsætte. Danmark er jo et landbrugsland, hvor dyrkning af jorden kommer foran alt andet. Og vandmiljøet allersidst i rækken.

Indsatsen imod PFAS-sprøjtemidlerne er derfor ikke fulgt med den stigende købelyst, og der er heller ikke udsigt til snarlige tiltag. Andet end løs tale og tomme løfter.

Vi ved af bitter erfaring, at miljøminister Magnus Heunicke primært tilgodeser erhvervenes interesser – ikke miljøets. Med mindre det da kan gøres gratis og under pressedækning. Så skal Miljøets mand og Havets minister nok være på banen.

Brugen af PFAS i sprøjtemidler gør dem mindre tilbøjelige til at blive skyllet af planterne med vind og vejr. Men hindrer altså ikke restprodukter som TFA i at nå ned i grundvandet.

11. april 2025

* “Havet er som en ager…”

“Havet er som en ager, der skal dyrkes og luges og høstes, så bliver udbyttet mange gange større end af en ukrudtsmark.”

Fiskeskipper Christian Venø

Dansk Fiskeritidende, 15. juni 1978

* Om at slå et hav ihjel

Da jeg flyttede til Aarhus i 1976 for at læse biologi på Universitetet, var Bugten fuld af fisk og havnen fuld af fiskebåde.

I årene frem mod årtusindskiftet blev der hvert år landet op mod 2 millioner tons fisk af danske fiskere i danske farevande.

Omkring 6.000 større og mindre fartøjer fangede disse fisk og landede dem i et stort antal mindre havne landet over.

Så sent som i år 2000 kunne jeg stadig sejle ud fra Egå Marina i min lille jolle og fylde den op med fine spisetorsk på 1-2 kg. En sjælden gang op til 5 kg. Tog man ud til dybderne ved Sletterhage, kunne man være heldig at få fisk på op til 10 kg.

Mange af datidens fiskefartøjer beskæftigede 1-2 mand ombord og lige så mange på land. Man kunne derfor altid gå ned på havnen og købe sig en pose fisk, der var absolut friskfangede.

Det kan man som bekendt ikke mere. I dag lander de tilbageværende danske fiskere under en halv million tons fisk om året.

Der er så få fisk tilbage, at kvoterne aldrig bliver opfisket. Men hvorfor er de så stadig så store?

Fiskene fanges nu af færre end 300 fartøjer, der til gengæld er langt større end tidligere. Så store, at de ikke længere kan benytte de mange små havne landet over, men må søge til et fåtal større havne. Slut med de friske fisk på kajkanten.

I begyndelsen måtte man ikke fiske med trawl langt op i Aarhus Bugt. Men om natten kunne de lokale beboere i Egå høre trawlerne, der to og to, i ly af natmørket, søgte helt op til Slotsruinen i Kalø Vig. Trækkende et tungt trawl imellem sig.

Det hjalp ikke at ringe til Fiskerikontrollen, som dengang kun tog telefonen mellem 8 og 16. Og da var tyvtrawlerne naturligvis for længst over alle grænser. De trawlede jo ulovligt og i ly af mørket. Primært ved midnatstide. Aldrig i kontortiden.

Efter et sådant natligt tyvetogt var Bugten og Vigen som støvsuget for fisk. Der skulle først vandre nye fisk ind, førend der atter var noget at fiske efter og fange. Og det kunne tage uger eller måneder.

Men tilbage kom fiskene altid.

4. april 2025

* Fødevareminister trækker tæppet væk

Helt galt gik det først, da fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tillod muslingeskrab helt op i Bugten. Den havde hidtil været fredet for dette “fiskeri”, der ikke blot ødelagde fiskeriet, men også bunden og dermed grundlaget for alt fremtidigt fiskeri.

I en periode på mere end tyve år fiskene jeg regelmæssigt på Aarhus Bugt og fangede mange fisk. Jeg havde et lille ekkolod på min Limbo, der primært fortalte om dybden under båden, sekundært viste eventuelle fisk.

Når jeg dengang sejlede fra Egå og tværs over bugten mod Skødshoved, tegnede ekkoloddet et varieret landskab af skrænter, sten, huller og muslingebanker.

De sidste viste sig som små toppe over bunden og holdt næsten altid fisk. Når pirken nåede bunden, var der fisk med det samme. Hvis der altså var nogen hjemme den dag.

Det var først helt slut med torskene, da muslingefiskerne begyndte at skrabe helt op i Kalø Vig.

Nu tegnede ekkoloddet ikke længere toppe med muslinger og torsk, når jeg sejlede tværs over bugten i min lille båd.

Nu var bunden flad som en pandekage. Planeret af de tunge skrabere. Blottet for fiskeliv.

Muslingeskraberne fjernede ikke blot de muslinger, der blev skrabt efter. De fjernede også livsgrundlaget for torskene, der jo ikke længere kunne jage krabber og anden føde omkring muslingerne. Der var ikke længere levesteder til dem.

En såre enkel sammenhæng, som man imidlertid ikke kunne eller ville forstå inde på Stenbroen. Læs: Christiansborg. Den forståelse var der ikke penge i.

Én ting er, at man overfisker en fiskebestand. Fiskene vender normalt tilbage, når fiskeriet ophører. Efter kortere eller længere tid.

En helt anden ting er, når man ødelægger fiskenes levesteder. Det varierede bundmiljø.

Da har fiskene ikke noget at vende tilbage til.

Og da er havet dødt.

4. april 2025

* Regimeskiftet

Under normale omstændigheder – uden forstyrrende bundtrawl og muslingeskrab – vil en stor del af det nedsynkende kulstof og kvælstof fra de døde alger lagres i bundsedimentet.

Her bliver det stedt til hvile som inaktive og uskadelige stoffer. Havbunden er helt enkelt det største depot, vi råder over, til gratis uskadeliggørelse af klimagassen CO2. Kulstoffet synker til bunds og lagres her – helt uskadeligt.

Det vil sige – lige indtil der kommer en bundtrawler eller muslingeskraber forbi og hvirvler sedimentet op i vandsøjlen igen. Vandet bliver uklart, hvilket vanskeliggør tilværelsen for det lyskrævende ålegræs. Og lagret CO2 hvirvles op fra bunden. Det samme gør kvælstof.

Men ikke blot frigives det lagrede kuldioxid fra bunden, når denne skrabes eller pløjes op. Man speeder samtidig den naturlige nedbrydning kunstigt op.

Det medfører akkumulering af organisk stof, som havbundens organismer ikke længere kan nå at omsætte fuldstændigt.

Kort sagt: Bunden mudrer til.

Under normale omstændigheder – under tilstedeværelse af ilt – vil der være et stort antal større dyr i havbunden, som gennem længere tid roder rundt og pumper ilt ned i en ellers iltfri havbund.

Her foregår der således en mere eller mindre fuldstændig nedbrydning af nedsynkende materiale, hvilket imidlertid er en tidkrævende proces. Dertil en proces, som kræver tilstedeværelse af ilt og større dyr i og på havbunden. Et fungerende økosystem.

Uden de større dyr ingen omrøring af bundmaterialet. Uden dem ingen fuldstændig nedbrydning af det nedsynkende materiale.

Kun mere og mere bakteriefyldt sort slam. Metertykt på steder uden strøm.

4. april 2025

* Kun bakterier tilbage

Når et bundområde gennemtrawles eller skrabes gentagne gange, forsvinder først de større dyr, som er vigtige for en fuldstændig stofomsætning i havbunden.

Efter gentagne gennemtrawlinger af området vil der til sidst kun være bakterier tilbage til at gennemføre denne nedbrydning.

Disse vil til gengæld kunne varetage nedbrydningen hurtigt og under stort iltforbrug, hvilket vil øge hyppigheden af iltsvind og bundvendinger.

Samtidig vil man ikke få den normale fjernelse af kvælstof, som ellers vil ske naturligt til atmosfæren. Som naturligt damper af under en kontrolleret nedbrydning og stofomsætning.

Døden er nu flyttet ind – godt hjulpet på vej af forurening fra landbruget og bundtrawl samt muslingeskrab fra fiskeflåden. Og Døden flytter ikke frivilligt ud igen.

Det sker først, når vandmiljøet atter er blevet godt nok og bundtrawlingen og bundskrabet igen er ophørt.

Det tager typisk flere år. Hvis det nogensinde sker. Intet tyder jo på, at vandmiljøet bliver bedre eller fiskeriintensiteten mindre.

Når bundtrawl og muslingeskrab ophører, vil der gå lang tid, førend et nyt økosystem er vokset op.

Først skal der atter være ilt ved bunden. Det er indlysende. Dernæst skal større organismer højere oppe i fødekæden vandre ind af sig selv. Først til sidst rykker fiskene ind – når og hvis der atter er føde til dem.

Forureningen fra landbruget fortsætter imidlertid uformindsket. Vi ser derfor, at områderne med iltsvind bare vokser og vokser i stedet for at mindske.

Slutresultatet er en bakteriefyldt mudderbund med hyppige iltsvind de næste mange år. Der vil ikke længere være større organismer, som kan bringe ilt ned i sedimentet og selv udgøre fødeemner for endnu større dyr som fisk og skaldyr.

Der er sket et regimeskifte, som man kalder denne sidste fase i en døende havbunds liv. Når kun bakterierne er tilbage. Det er her, vi allerede nu er mange steder.

Og derfor, professor Stiig Markager realistisk taler om en tidshorisont på 50 år for retablering af de indre danske farvande. Derfor, vi ikke får et rent hav tilbage i vor levetid.

Tak dansk landbrug og vore uduelige politikere for at lade det ske.

4. april 2025

* Tesla taber terræn

Sydafrikaneren Elon Musk er godt i gang med at demontere det nordamerikanske demokrati og velfærdssystem. Det gør han med fuld støtte fra præsident Donald Trump og dennes gæng af fanatiske MAGA-trumpister.

Den amerikanske regering har etableret “DOGE” – en forkortelse for “Department of Government Efficiency” – til at rydde op i de udgifter, der har gjort USA til en af verdens mest forgældede nationer – med gigantgæld til især Japan og Kina.

DOGE er sat i verden for at “dræne sumpen”, som trumpisterne siger. For at rydde op i de alt for mange tilskudsordninger, som findes i det amerikanske samfund. Og som DOGE-formand Elon Musk selv er den suverænt største forbruger af.

Elon Musk har med hård hånd og uden noget overblik over konsekvenserne fjernet livsgrundlaget for i tusindvis af amerikanere, som nu står uden arbejde og indtægt.

Og dem, der stadig har et arbejde, bliver presset til ikke at melde sig ind i en fagforening – Elon Musk’s yndlings hadeobjekt, som vi har set det i Sverige. Den mørke middelalder er på vej tilbage til USA, der jo heller ikke tillader fri abort længere.

Elon Musk er derfor blevet grundigt upopulær i store kredse af den amerikanske befolkning. Og netop derfor er det godt at høre lidt dårligt nyt fra en af verdens grand old klimaaktivister, amerikanske Bill McKibben, der i elbilernes ungdom stod sammen med Elon Musk.

Midt i al elendigheden glæder McKibben sig nemlig ved seneste nyt fra den kinesiske bilfabrikant BYD, hvis navn står for forbogstaverne i Build Your Dreams. BYD er nemlig snart klar med en ny elbil, der kan lade op til 400 kilometer – på bare fem minutter.

4. april 2025

* Eksklusion fra Royal Society?

Det er en nyhed, som både glæder Bill McKibben, giver Elon Musk sved på panden og hans Teslaer baghjul.

Musk’s Teslaer kan nemlig kun lade op til 275 kilometer på 15 minutter. Mod BYD’s 400 km på blot fem minutter. En kendsgerning, der også bør få olieindustrien til at ryste i bukserne. For hvem har så brug for benzin og diesel længere?

Bill McKibben uddyber sin glæde over nyheden fra den kinesiske bilgigant BYD med denne bidske kommentar, der er møntet direkte på hans gamle kollega Elon Musk:

“BYD spildte ikke sin tid med nazihilsner. De købte ikke en social medieplatform for at lave obskure marihuanajokes og gøre grin med fattige mennesker.

BYD helligede sig ikke at hjælpe et skvadderhoved med at vinde præsidentposten og derefter beslutte, at det ville være sjovt at fyre en masse regeringsarbejdere.

I stedet lavede BYD seriøst ingeniørarbejde.”

Så vidt Bill McKibben. Han er helt givet også bevidst om den anden debat, der i den seneste tid har hersket omkring samme Elon Musk. En debat, hvor næsten 3.400 videnskabsfolk har skrevet under på, at Musk bør ekskluderes af det fornemme Royal Society.

Musk’s mærkelige handlinger og besynderlige udtalelser samt ikke mindst hans heilende hilsener kaster ikke ligefrem glans over det hæderkronede engelske videnskabsakademi. Der for øvrigt tæller fornemme navne som Isaac Newton, Charles Darwin og Stephen Hawking.

Samt altså også den heilende Elon Musk, som 3.400 seriøse videnskabsfolk nu ønsker at få smidt ud igen.

Royal Society of London er verdens ældste videnskabelige organisation, grundlagt i 1660 af den engelske King Charles II.

4. april 2025