- “Skønt at se det hidtil største opkøb på plads”
- Dyrevelfærd for åben skærm
- Hval kvalt i garnrester
- Om mænd og muslinger
- Kulturmuslingerne indtager vandet
- Wittrup Seafood konkurs
- TACO Trump takker af
- Virkeligheden bankede på flydøren
- “Grab them by the Peace Prize”
- Bæredygtigt Landbrug sagsøger igen
- Heunicke tager sagsanlægget med ro
- Modstridende udmeldinger
- “No Words”
- Én reaktor og to hundeslæder
- Brændende brintbomber
- Han glemte helt at sige tak…
- Et forgældet fatamorgana?
- 32 millioner til Simested Å
- “Lad gyllevognen blive hjemme”
- 28,7 milliarder til Aalborg Portland???
- Venstres vilde verden
- “Vind eller forsvind”
- Äntligen slut med “Grejor från Svängsta”
- RecFishing app
- Indberetningspligtige fiskearter
- Færgen over Feggesund i fare
- Hvem var Kong Fegge?
- De aflivede mink spøger stadig
- EkstraBladet søger aktindsigt
- Novo Nordisk må godt – forurene
- Færgemandens sang
Glad grøn trepartsminister:
* “Skønt at se det hidtil største opkøb på plads”
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) er en glad mand. Det har knebet gevaldigt med frivilligheden i de mange planlagte opkøb og omlægninger af lavundsjord i Den Grønne Trepart. Men nu er staten selv gået ind og er lykkedes med at få det hidtil største projekt på plads.
Jeppe Bruus roser i den forbindelse det gode samarbejde med en lokal landmand ved Skjern Å i Vestjylland. Her har staten i form af Naturstyrelsen under Ministeriet for Grøn Trepart opkøbt mere end 600 hektar lavbundsjord, som nu skal tages ud af drift.
Naturstyrelsen har netop overtaget 605 hektar i en større handel med familien bag Mejlby Hedeby Maskinstation ved Stauning i det vestjyske. Dér, hvor den berømte whisky af samme navn også stammer fra.
Med en pris på 125 millioner kroner er handelen den hidtil største inden for Den Grønne Trepart. Mere end 200.000 kroner per hektar.
– Jeg er overbevist om, at Naturstyrelsens omlægning af jorden til et vådområde bliver til gavn for Stauning og omegn. Det vil skabe et bedre vandmiljø i fjorden, men også give en rigere og mere varieret natur i området.
– Det har været en længere proces, som er kørt stille og roligt sammen med vores landbrugsmægler, hvor vi undervejs har vendt muligheden for, at jorden kunne indgå i jordfordelingen til landmænd i Stauning samt i Naturstyrelsens arbejde med klima og miljø.
Laurids Erik Andersen
Sælger af jord og bygninger til Naturstyrelsen
Det store opkøb baner vej for et omfattende lavbundsprojekt ved Pumpestation Nord, der samlet kan komme til at dække cirka 1.100 hektar. Projektet skal reducere udledningen af kvælstof til Ringkøbing Fjord, mindske CO2-udledningen fra jorden og skabe et sammenhængende naturområde med en rig biodiversitet.
Omkring 160 hektar indgår direkte i projektet, mens 440 hektar bruges som erstatningsjord til de landmænd, der frivilligt afgiver jord. Købet understreger, at samarbejde mellem stat og lodsejere er altafgørende for, at den grønne omstilling skal lykkes.
Naturstyrelsen fortæller i en pressemeddelelse, at styrelsen med købet af de 605 hektar jord tager endnu et vigtigt skridt mod målet om at udtage 56.850 hektar lavbundsjord frem mod 2030.
Altsammen i regi af Grøn Trepart. Til en hektarpris på godt 205.000 kroner. Så der er gode penge i selv dårlig landbrugsjord. Blot man vælger at sælge til Grøn Trepart, mens det vindue er åbent.
Det står dog ikke helt klart, om det kun er de nævnte 160 hektar, der indgår i regnestykket.
14. februar 2026
* Dyrevelfærd for åben skærm
Landbrug & Fødevarer er en sammenslutning af meget forskellige landbrugere, hvoraf mange traditionelt er svineavlere.
Samlet set har L&F flere end 22.000 medlemmer, der i 2023 omsatte for omkring 2 milliarder kroner. Til sammenligning har Bæredygtigt Landbrug ifølge lex.dk kun omkring 3.000 medlemmer. Hvor meget disse samlet omsætter for, foreligger ikke.
Baseret på sammensætningen af L&F’s ledelse er det tydeligt, at L&F primært interesserer sig for svineavl. Bæredygtigt Landbrug varetager fortrinsvis et mindre antal planteavlere med så meget større marker. Vi må imidlertid konstatere, at Landbrug & Fødevarer de facto ofte lægger sig på linje med Bæredygtigt Landbrug.
Ærgerligt, for ingen af disse to interesseorganisationer arbejder for et bedre vandmiljø for Danmark og danskerne. Begge arbejder udelukkende for øget indtjening og større tilskud til deres egne medlemmer. Samt naturligvis maksimale kompensationer ved ekspropriation. Godt for landmændene, men skidt for vandmiljøet.
Ingen nyhed, men alligevel trist at se grænserne mellem det danske samfund og dansk landbrug blive trukket så skarpt op, som vi senest har set det.
Som vi især ser det med dansk svineproduktion, der jo er så lidt bæredygtig, som nogen produktion kan være. Og som derfor har resulteret i et vandmiljø, der gisper efter vejret og kvitterer med både iltsvind og fiskedød i vand samt opskyllede dynger af fedtemøg på land.
Senest har Landbrug & Fødevarer så klaget til Pressenævnet over TV2. Det er naturligvis over dokumentaren “Hvem passer på grisene?”, hvor en af L&F’s egne topfigurer bliver afsløret i tilsyneladende ikke at overholde gældende regler for dyrevelfærd. I hvert fald så det rigtig skidt ud på landsdækkende TV.
L&F mener nu, at TV2 har overtrådt de presseetiske regler ved at bruge ulovligt tilvejebragt videomateriale fra en landmands bedrift – i en TV-dokumentar, men uden at kontakte den pågældende svineavler først. Samtidig mener L&F, at det er problematisk, når TV2 bruger materiale fra aktivister, som TV2 ikke kan verificere ægtheden af.
For at gøre forvirringen omkring danske landmænd og deres organisationer fuldkommen, har vi også “Effektivt Landbrug” på banen. Det er dog ikke nogen interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer eller Bæredygtigt Landbrug, men et fagmedie, der dækker dansk landbrug generelt.
Effektivt Landbrug kalder sig selv et uafhængigt nyhedsmedie, der beskæftiger sig med alt omkring dansk landbrug. Mediet har mange år på bagen, da første udgave så dagens lys allerede i 1970.
Til sammenligning er Landbrug & Fødevarer fra 2009 og Bæredygtigt Landbrug fra 2010. Løkkes Landbrugspakke landede i 2016. Sammen med nærmest ubegrænsede muligheder for at bygge flere svinefarme.
Økologisk Landsforening er naturligt nok ikke medlem af nogen af de nævnte foreninger. Økologer ser ikke med milde øjne på brugen af sprøjtegift.
14. februar 2026
* Hval kvalt i garnrester
Tilbage i 2016 drev en død kaskelothval i land på sydjyske Fanø. Den første registrerede af sin slags i nyere tid.
For nylig drev så endnu en død kaskelothval op på stranden – denne gang i nordjyske Aalbæk. Trods kulden så myndighederne sig få dage senere nødsaget til at advare nysgerrige besøgende. Hvalen kunne nemlig eksplodere når som helst. Gasser fra forrådnelsen spilede det store dyr op som en anden ballon.
Tidligere erfaringer viser, at det ikke er tomme bombetrusler – men at problemet i sagens natur er størst i de varme sommermåneder. Og mindst om vinteren som nu, hvor frostgrader sætter forrådnelsen på lavt blus. Men ingen vidste, hvor længe hvalen havde været død, og hvor langt forrådnelsen var kommet. Derfor advarslen.
Hvalen er blevet grundigt undersøgt for at klarlægge dødsårsagen. Tim Kåre Jensen, der er dyrlæge ved Københavns Universitet, har været med til at obducere det store og derfor ret uhåndterlige dyr.
Han fortæller til TV2 Nord, at den strandede kaskelothval ikke døde af naturlige årsager. Den døde i stedet en langsom død af sult.
Hvalen drev i land om lørdagen. Da man torsdag sprættede den op, fandt man ikke mindre end 11,9 kg fiskenet og garnrester i hvalens svælg. Det stoppede helt enkelt spiserøret, så hvalen ikke kunne tage føde til sig, men til sidst døde af sult.
Et rigtig trist endeligt for en af havets virkelige giganter. 13,7 meter lang blev den strandede tandhval, der under normale omstændigheder lever af store blæksprutter – på dybder helt ned til 3 km.
Endnu et konkret eksempel på, hvad vort massive udslip af uforgængelige plastmaterialer kan afstedkomme af ulykker i naturen.
14. februar 2026
* Om mænd og muslinger
For nogle årtier siden opfandt fiskerierhvervet i Limfjorden en helt ny og indtil da ukendt art: “Linemuslinger”. Mytilus edulis blandt fagfolk. Blåmuslinger blandt lægmænd.
Omkring årtusindskiftet var det planen, at et skånsomt opdræt af linemuslinger skulle redde havbunden i Limfjorden for det altødelæggende muslingeskrab. Man vidste allerede dengang, at muslingeskrab var som at save den gren over, man selv sad på. At ødelægge den bund, som muslingerne skulle leve på.
Linemuslinger var derfor en smuk tanke, der straks fik politisk opbakning og millionstor økonomisk støtte til opstart.
Senere fik piben desværre en anden lyd. Nu skulle såkaldte “miljømuslinger” i stedet redde det danske vandmiljø fra en truende kvælningsdød. Den omdøbte blåmusling skulle dyrkes i stor skala og efterfølgende høstes, så man på denne måde kunne fjerne kvælstof fra vandmiljøet.
De dyrkede muslinger skulle høstes og omdannes til muslingemel, som siden skulle blive til svinefoder, der kunne bruges til produktion af endnu flere svin. Med endnu mere gylle at sprede over markerne.
“Gylletrekanten” døbte man denne gyldne drøm. En slags evighedsmaskine, så landbruget kunne forurene videre med gylle og kunstgødning og præsentere nye rekordstore høstresultater. Træerne skulle jo gerne blive ved med at vokse ind i himlen. Det er moderne vækstfilosofi.
Begejstringen ville ingen ende tage, og de glade muslingeaktører blev efterfølgende forgyldt med mere end 130 millioner tilskudskroner – fortrinsvis fra det landbrugsdominerede GUDP program.
Den bekvemme forkortelse for “Grønt Udviklings og Demonstrations Program”. I muslingeplagede områder som Limfjorden og Isefjorden med flere dog omdøbt til det GUDdommelige Program.
Mange GUDP-muslinger blev det imidlertid ikke til. Kun planerne og tilskudskronerne voksede ind i himlen.
Det kan man læse meget mere om på hjemmesiden www.nejtilhavbrug.dk, hvor Limfjordens Miljøråd har lavet en udførlig opgørelse over da mange millioner tilskudskroner. Alle skatteyderfinansierede.
Samtlige tilskud blev hævet. Trods de manglende muslinger.
14. februar 2026
* Kulturmuslingerne indtager vandet
Seneste skud på stammen var de nyudnævnte “kulturmuslinger”, der dyrkes under vand, som afgrøder dyrkes inde på land. Der skal således sås, før der kan høstes.
Muslingeyngel – den såkaldte “spat” – samt undermålsmuslinger fra opdræt og skrab blev udlagt eller sået på nyanlagte kulturbanker, hvor de udplantede muslinger efterfølgende kunne vokse sig konsumstore. I en periode var der kolossal rift om tilladelser til nye kulturbanker. Det var fremtiden, troede man.
De såede muslinger blev efterfølgende høstet – skrabt op på vanlig brutal vis. For nogle muslingers vedkommende for anden gang. Samme musling måske skrabt to gange. Med dobbelt ødelæggelse af miljøet. Og dobbelt klimabelastning.
I den seneste undersøgelse over dansk artsdiversitet figurerer miljømuslingen slet ikke længere. Den er tilsyneladende uddød – primært på grund af udeblevet interesse, manglende tilskud og svigtende kvælstoffjernelse.
Vor nationale danske musling blev til varm luft i tomme skaller, inden den blev endeligt afblæst.
Tilbage er heldigvis stadig den oprindelige blåmusling, hvor den ellers kan leve længere. Og den filtrerer stadig på livet løs. Rigtige blåmuslinger sidder nemlig fast på bunden. De hænger ikke på kilometerlange liner og skider ned i vandet under sig, så bunden her kvitterer med iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Det kommercielle muslingeopdæt viste sig således at være mere kompliceret end først antaget. Og produktionen minimal. Så da tilskudsmillionerne hørte op, døde opdrættet lige så stille ud.
14. februar 2026
* Wittrup Seafood konkurs
Senest er en af branchens store aktører gået konkurs. Det er Wittrup brødrene, som tog forskud på muslingeeventyret allerede i 2016. De to brødre havde en muslingefabrik i Horsens, men var i mange kredse bedre kendt for deres 12 meter lange havkapsejler “My Way” af Snaptun.
Den hentede Wittrup brødrene selv i Italien i 2016 – formedelst 2,3 millioner kroner. Det kunne man læse om i magasinet Min Båd, der lagde spalteplads til de otte sovepladser i den store havkapsejler. Vi kender ikke til det nuværende ejerskab af “My Way” efter konkursen. Men vi ved, at firmaets blåskallede logo tidligere prydede det store sejl.
Vi ved også, at Wittrup Seafood havde en 16 meter lang og knap 20 bruttoregistertons tung muslingeskraber ved navn “Frigg”. Det ved vi fra dagspressen, hvor skibet i 2021 figurerede med et ulovligt skrab af næsten 53 tons muslinger. Det kostede konfiskation af ulovligt skrabede muslinger til en værdi af 51.000 kroner. Samt en minimal bøde på nogle få tusinde kroner.
Den 26. november sidste år var det så slut med Wittrup Seafood. Da blev selskabet taget under konkursbehandling ved Retten i Horsens. Registreringer i CVR viser, at såvel bestyrelse som direktion forlod deres poster samme dag.
Vi ved også, at de tilbageværende aktiver netop er solgt til en hollandsk investor. Til en ukendt pris. Alle ti anlæg samt en kulturbanke i Limfjorden er således nu på hollandske hænder.
Heriblandt det i årevis omdiskuterede muslingeanlæg 112 i den hårdt belastede Skive Fjord. Det samme gælder tre muslingeanlæg i As Vig og Horsens Fjord.
Den officielle køber er skaldyrsfirmaet Aquamossel-Triton i byen Yerseke i det sydlige Holland på grænsen til Belgien.
Dele af Limfjorden og Lillebælt er således nu på hollandske hænder. Som efterhånden megen dansk landbrugsjord også er. Vi ved ikke, om den store havkapsejler stadig er på danske hænder. Eller om “My Way” sejler under andet flag i dag.
Det er under alle omstændigheder en af branchens store og mangeårige spillere, der netop er gået konkurs. Wittrup Seafood vil næppe blive savnet af miljøvenner, som længe har påpeget muslingeskrabets altødelæggende virkning på havbund og vandmiljø.
Men aktiviteterne i det konkursramte Wittrup Seafood ser ud til at fortsætte – nu blot på hollandske hænder. Trods konkursen.
I hvilket omfang ved vi endnu ikke.
14. februar 2026
Markagers debatindlæg i Berlingske
Professor Stiig Markagers originale debatindlæg i Berlingske, der udløste det herunder omtalte sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug, ligger bag en betalingsmur og kan desværre kun læses med abonnement. Det vigtigste centrale citat fra Markagers debatindlæg fra 31. marts 2019 lyder dog således:
”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.”
Markagers udsagn om en signifikant stigning i kvælstofudledning – ifølge hans egne beregninger – var den centrale påstand, som Bæredygtigt Landbrug mente var forkert og ærekrænkende.
Angiveligt fordi den ikke umiddelbart fremgik af de officielle NOVANA-rapporter, som professor Markager henviste til.
Markager blev som bekendt frikendt. Der var ikke hold i anklagerne.
* TACO Trump takker af
Desværre ikke som præsident for USA, men tilsyneladende i sagen om mulig amerikansk annektering af Grønland. Med tilhørende interessant baggrundshistorie, som desværre ikke har fået megen dækning i pressen:
På app’en FlightRadar24 kan man se den mildest talt kaotiske rute, som Air Force One måtte tage, da man angiveligt oplevede problemer med elektronikken på det aldrende præsidentfly. Flyet var på vej til World Economic Forum i Davos, Schweiz, da der opstod problemer.
Problemerne var åbenbart så slemme, at man ikke turde fortsætte over Atlanten i Air Force One. I stedet vendte man om og skiftede til et mindre fly. Nemlig vicepræsidentens. Utroligt, at verdens nok mest berømte fly måtte lide den tort – endda med præsidenten ombord. Det lyder næsten som en historie fra Rusland, hvor man mangler reservedele og ser stort på service og vedligehold.
Så i stedet for at ankomme standsmæssigt i den store Boeing 747-200B, måtte Trump skifte til den mindre Air Force C-32, som er en modificeret Boeing 757. Efterfølgende har man i pressen diskuteret, om det tvungne flyskifte mon påvirkede Donald Trumps humør. Han virkede i hvert fald som en slagen mand, da han gik på podiet i Davos.
Blot for her at få dødsstødet af canadiske premierminister Mark Carney, der havde forberedt sig grundigt på mødet med den uforudsigelige US præsident.
Så godt, at Trump straks opgav eller måtte opgive den straftold, han ellers havde pålagt de formastelige lande, der havde sendt soldater til Grønland – angiveligt på arktisk øvelse, men naturligvis for at sende et militært signal til Trump om at holde snitterne væk.
Trump krøb straks til korset og erkendte, at der ikke ville blive nogen straftold som ellers varslet. Han ville heller ikke tage Grønland med militær magt. I det hele taget ville han lige pludselig slet ikke noget af det, han ellers havde truet alverden med. Han var pludselig ganske medgørlig. Blid som et lam.
Det var således endnu engang TACO Trump, der gik på podiet. Ikke at han var kommet på andre eller bedre tanker efter en dårlig nats manglende søvn. Han var blot blevet grundigt informeret eller advaret om de mulige konsekvenser af et angreb på Grønland.
Det amerikanske nyhedsmedie BNC News har gravet lidt dybere end de gængse medier og kan nu fortælle en ganske interessant historie om, hvorfor Trump Always Chickens Out. Hvorfor Trump altid bakker ud af sine trusler.
Og hvorfor Air Force One helt uhørt valgte at vende om:
7. februar 2026
* Virkeligheden bankede på flydøren
Allerede før afrejsen til Davos havde toppen af det amerikanske militær ifølge BNC News advaret præsidenten om, at en amerikansk invasion af Grønland uundgåeligt ville udløse et militært modsvar fra de øvrige NATO-lande. Som del af det danske kongerige er Grønland jo også medlem af den transatlantiske forsvarsalliance.
Det amerikanske militær ville derfor ikke gå aktivt i krig med et andet NATO-land. Uanset om det så hed Grønland eller Island, som Trump fik grundigt blandet sammen i sin tale. Det viser uofficielle læk fra højtstående personer i det amerikanske militær.
Krigsminister Hegseth fra Ministry of War var da også overraskende tavs under hele seancen. Der var ikke megen krigslyst i ham. Ingen nye bombninger af små fiskerbåde. Måske han havde fået et tilbagefald og kigget for dybt i flasken. Det ville jo ikke være første gang.
Men ikke nok med det. Inden mødet i Davos havde topfolk fra finansverdenen angiveligt stukket hovederne sammen. Foranlediget af den canadiske premierminister Mark Carney, der i den forbindelse ikke er en Herr Hvemsomhelst. Han har et imponerende CV, hvoraf fremgår, at han ikke bare kan stå på skøjter og i målet for et ishockey-hold. Han har om nogen netværket og baglandet i orden:
Carney har tidligere i sin karriere været øverste chef for Bank of Canada samt administrerende direktør for selveste Bank of England. En af verdens største banker på et af verdens vigtigste finansielle markeder. For øvrigt som den hidtil eneste ikke-britte. Intet mindre.
Carney kender derfor finansverdenen langt bedre end nogen anden og ved derfor, hvad Donald Trump står for. Hvad han kan og ikke kan.
En håndfuld toppolitikere og bankdirektører tog ifølge BNC News et nærmere kig på Trumps privatøkonomi og økonomiske interesser i Europa. Det viste sig da, at Trump angiveligt har personlige udeståender på op imod en milliard dollars, som kunne kræves indfriet. Hvis det skulle blive nødvendigt.
Det samme gjaldt de enorme summer, som står i de amerikanske statsobligationer, der gennem årene har finansieret USA gigantiske militær. Med det resultat, at USA i dag er en af verdens mest forgældede nationer. En økonomisk kolos på lerfødder.
Faktisk er det lande som Kina, Japan og England med flere, der via store køb af amerikanske statsobligationer gennem årene har finansieret det amerikanske militær. I tillid til den amerikanske nation og dens reelle hensigter.
Men nu også med indbygget risiko for, at indehaverne når som helst kan begynde at sælge ud af deres aktiver og dermed starte en økonomisk lavine, der lægger pres på dollaren.
Kina er allerede begyndt at sælge ud af amerikanske obligationer for i stedet af investere i guld, så det er ikke nogen tom trussel. Kilder i den økonomiske og politiske inderkreds havde derfor gjort Trump opmærksom på den akutte økonomiske risiko ved at angribe Grønland. Ikke kun den militære.
Onde tunger kæder Trumps besynderlige flyskifte over Atlanten sammen med den akutte forvirring omkring nationens og præsidentens egen økonomiske situation.
Faktisk var Trump’s Truth Social blottet for nye “sandheder” i ni samfulde timer, hvilket er ganske usædvanligt og aldrig set før. Trump og hans medsammensvorne anede tilsyneladende ikke, hvad de skulle stille op i den prekære situation, USA’s præsident havde bragt sig selv i.
Præsidentens planlagte sejrstale måtte i al hast skrives om, og Trump med følge tog derfor en tvungen æresrunde i Air Force One – angiveligt for at vinde kostbar tid inden Davos.
Det blev en besynderlig og snørklet rute, der ifølge iagttagere mest af alt lignede Trump’s hidtil førte politik. Websitet FlightRadar24 dokumenterede ruten, der nu kan ses af alle med interesse for fly og politik.
Så kom ikke og sig, at toppolitik kedeligt. I hvert fald ikke ifølge BNC News.
7. februar 2026
Air Force One forced back
“Trump TACO on his way to Davos. Just realized the consequences of attacking Greenland so needed precious extra minutes to change his mind and chicken out once again before delivering yet another vicious victory speech.
What better way of gaining strategic time – than a little Atlantic circling before going back and changing planes? A more likely explanation than lack of service or bad maintenance of the world’s most watched flying machine: The Air Force One.
A Wolf flew out. But a Lamb landed.”
* “Grab them by the Peace Prize”
Donald Trump blev tidligere verdenskendt for at sige – endda for åben mikrofon – at blot man var berømt nok, så kunne man frit tage kvinder på deres ædlere dele. Det var jo det, han selv gjorde og siden sågar blev dømt for.
Nu, hvor alderen måske trykker, har præsidenten fundet nye mål for sine fortsatte erobringer. Nu jagter han i stedet præmier og pokaler til samlingen i Det Hvide Hus, og det går faktisk rigtig godt. Trump har adskillige gange gjort hele verden opmærksom på, at han om nogen fortjener Nobels Fredspris. Trods hans massive bombninger af Iran og Venezuela med flere.
Det internationale fodboldforbund FIFA har hørt US præsidentens nødråb og er kommet ham i møde. FIFA har derfor skabt sin egen fodbold-fredspris, som fodboldpræsidenten har overrakt til US præsidenten under lodtrækningen til FIFA World Cup.
Fodboldpræsidenten hedder meget passende Gianni Infantino, hvilket man kan lægge i, hvad man vil. Den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter anbefaler derimod, at man holder sig helt væk fra Trumps USA. Infantinos fiktive fredspris uagtet. FIFA skal ikke blande sig i politik og i hvert fald ikke give Trump en fredspris. Det er forkert og upassende, mener han.
Overrækkelsen af fodboldens fredspris skete på Kennedy Center, som Trump kort forinden havde omdøbt til Trump Kennedy Center. I al beskedenhed, naturligvis. Men den rigtige Fredspris – den, som norske Nobel uddeler – den ville ikke Trumps vej:
Det ville Venezuelas tidligere præsident Maduro derimod. Dog ikke frivilligt, så USA’s præsident sendte sine specialtropper ned for at hente ham op. Til retsforfølgelse for narkosmugling til USA. Den operation kostede 32 af Maduro’s cubanske livvagter livet. Plus et ukendt antal civile.
Forinden bombede Trump lidt rundt omkring og sænkede et par fiskebåde. Uden at vide præcis, hvem der var ombord. Vist mest for et syns skyld og fordi der angiveligt var narkotika ombord. Resterne af Maduro’s livvagter blev siden returneret til Havana og modtaget her i små kasser. Så meget for den fredspris.
Så selv om Donald Trump efter eget udsagn var den, der suverænt havde fortjent Nobels attraktive fredspris mest – fordi han ifølge sig selv har stoppet adskillige krige og reddet utallige menneskeliv – gik prisen i stedet til den venezuelanske oppositionsleder, Maria Corina Machado.
Hun så hurtigt skriften på væggen valgte at give prisen videre til Donald Trump. Han havde ifølge hende fortjent den mere. Trump tog imod med tak og under stor mediebevågenhed – selv om Nobel for længst havde været ude og meddele, at modtagere af en Nobelpris selvfølgelig ikke kan overdrage den til andre.
Det var dog ikke noget, der anfægtede Trump. Han havde angiveligt og som tak for prisen stillet Machado en ledende post i den nye regering i udsigt. Hun var nemlig den, der havde fået flest stemmer ved det foregående præsidentvalg.
Det løfte holdt han imidlertid ikke. Trump agtede selv at beholde indtægterne fra den beslaglagte venezuelanske olie – i hvert fald indtil videre – og Maria Machado måtte derfor drage hjem med en lang næse og et tomt præmieskab.
Kort efter oplyste Trump derfor, at den tidligere Nobelprismodtager og leder af oppositionen så desværre alligevel ikke havde de fornødne kvalifikationer til en ledende post i den nye regering. Hun blev derfor vraget.
Fredsprisen beholdt han dog i sin voksende samling af trofæer. Og samtidig havde Trump’s tilhængere fået et helt nyt og bedre klingende slogan til den kommende valgkamp:
“Grab them by the Peace Prize”…
Eller helt kort:
“Grab their Peace Prize”…
7. februar 2026
Læs mere om Grønland, Danmark og USA i artiklen her:
Markagers debatindlæg i Berlingske
Professor Stiig Markagers originale debatindlæg i Berlingske, der udløste det omtalte sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug, kan desværre kun læses med abonnement. Det centrale citat fra Markagers debatindlæg fra 31. marts 2019 lyder dog således:
”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.”
Markagers udsagn om en signifikant stigning i kvælstofudledning – ifølge hans egne beregninger – var den centrale påstand, som Bæredygtigt Landbrug mente var forkert og ærekrænkende.
Angiveligt fordi den ikke umiddelbart fremgik af de officielle NOVANA-rapporter, som Markager henviste til.
Markager blev som bekendt frikendt.
* Bæredygtigt Landbrug sagsøger igen
Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug betragtes ofte som mere rabiat end den konkurrerende og langt større interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Der til gengæld af mange anses for at være identisk med dansk landbrug. Hvilket de ikke er. De er blot en interesseorganisation – men en meget stor én af slagsen og med hovedsæde på selveste Axelborg.
Denne forskel kom tydeligt til udtryk, da Bæredygtigt Landbrug for nogle år siden stævnede miljøforsker, havbiolog og professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager i en sag om kvælstof. BL mente ikke, at Markager havde ret i sine kritiske udtalelser om den stigende forurening fra landbruget. De fandt dem ærekrænkende og sagsøgte Markager for injurier.
Efterfølgende frikendte retten dog Markager, der forinden var blevet trukket igennem retssystemet af en interesseorganisation med sin helt egen dagsorden. Retten understregede efterfølgende, at Markager som statsansat forsker havde ret til at formidle sin viden til det samfund, der finansierede hans forskning via deres skattekroner.
Nu er Bæredygtigt Landbrug så på banen igen. Med et nyt muligt sagsanlæg – denne gang mod staten og i første omgang ved byretten. Det drejer sig om Miljøstyrelsens nylige forbud mod brugen af 33 såkaldte “planteværnsmidler” – i daglig tale blot sprøjtegifte.
Disse har ifølge Miljøstyrelsen vist sig at kunne lække det giftige restprodukt TFA – trifluoreddikesyre – til omgivelserne. TFA er allerede fundet i grundvandet flere steder.
Det danske forbud udspringer af forskningsprojektet TriFluPest, som Miljøstyrelsen har sat i gang, og som forestås af GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Af projektet fremgår, at anvendte aktivstoffer som fluazinam, fluopyram, diflufenican og flonicamid med flere kan omdannes til TFA og som sådan lække til grundvandet.
Nu påstår BL så, at Miljøstyrelsen ikke har noget fagligt grundlag for det seneste forbud mod brugen af de 33 specifikke sprøjtegifte, hvoraf flere især er vigtige for den sårbare kartoffelavl. BL henviser til, at de pågældende sprøjtegifte er godkendt i alle andre EU-medlemslande og godkendt af EU-Kommissionen.
Samme kommission kæmpede imidlertid også en hård kamp for at fastholde brugen af glyphosat, der er aktivstoffet i sprøjtegiften Roundup. Vor egen miljøminister Magnus Heunicke gav her kommissionen en hjælpende dansk hånd. Han stemte nemlig imod forbuddet, så brugen af Roundup kunne fortsætte i endnu ti år.
Vi har nu godt syv år tilbage med glyphosaten.
7. februar 2026
* Heunicke tager sagsanlægget med ro
Senest ser det dog ud til, at landbruget måske alligevel er til at snakke med. Blot de får en tilstrækkeligt høj økonomisk kompensation for ikke at bruge sprøjtegifte nær drikkevandsområder. I tilgift til de i forvejen 12 milliarder årligt i landbrugsstøtte – til netop at forurene jord og grundvand med sprøjtegifte.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) tager et muligt sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug med sindsro:
– Vi skal beskytte danskerne drikkevand. Det behov kan ingen seriøst argumentere imod. De konkrete sprøjtemidler forurener grundvandet med PFAS, og derfor er Miljøstyrelsens forbud nødvendigt, ansvarligt og velbegrundet.
– Bæredygtigt Landbrug er naturligvis fri til at gå rettens vej. Et eventuelt sagsanlæg vil vi forholde os konkret til, men jeg har tillid til den faglige vurdering, som ligger til grund for beslutningen om at beskytte Danmarks drikkevand.
Magnus Heunicke
miljøminister til LandbrugsAvisen
Som et kuriosum kan nævnes, at danske kartoffelavlere har valgt ikke at gå med i det varslede sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug. Producentorganisationen Danske Kartofler er medlemmer af det konkurrerende Landbrug & Fødevarer og lever i forvejen på en specielt dansk dispensation for et forbud mod brugen af visse sprøjtegifte, der allerede er forbudt i resten af EU.
Reglone var et af de mest omdiskuterede sprøjtemidler. Det blev brugt til nedvisning og til at hindre kartoflerne i at spire. Forbudt i hele EU allerede i 2019, men i de følgende fem år gav Miljøstyrelsen alligevel dispensation til at bruge det.
Først i 2024 afviste Miljøstyrelsen Danske Kartoflers ansøgning om fortsat dispensation til brug af Reglone til nedvisning af certificerede læggekartofler. Fem år tog det at nå hertil. Glyphosat fik på samme måde 10 år til – som nævnt med aktiv hjælp fra miljøminister Magnus Heunicke.
Ikke så lidt af en rodebutik med de sprøjtegifte og brugen af dem.
7. februar 2026
* Modstridende udmeldinger
Det bliver sværere og sværere at se forskel på de to interesseorganisationer, der hver især foregiver at tale landbrugets sag:
Landbrug & Fødevarer med de mange medlemmer samt Bæredygtigt Landbrug med de få, men så meget større medlemmer. Begge organisationer er ikke bange for at gå rettens vej, hvis administration og lovgivning skulle gå dem imod. Med 12 milliarder i årlig landbrugsstøtte fra EU kan der godt blive råd til en topjurist eller to. Så forureningen kan fortsætte.
– Vi har på ingen måde lyst til at ende i en situation med retlige konflikter om det her.
Det er bare for at sige, at hvis staten, regeringen, Folketinget skulle beslutte at ekspropriere værdien af vores medlemmers jord uden at give erstatning, så vil vi være nødt til at kigge på alle måder, vi kunne prøve at bekæmpe det på.
Anders Panum Jensen
underdirektør i Landbrug & Fødevarer
En rapport fra Miljøministeriet konkluderede for nylig, at fremtidens drikkevandsforsyning er alvorligt truet af forurening fra landbruget, og at den nuværende beskyttelse ikke er tilstrækkelig.
Rapporten konkluderede samtidig, at den bedste og billigste løsning for samfundet vil være et sprøjteforbud på omkring 160.000 hektar sårbare grundvandsdannende områder.
Socialdemokratiet og Moderaterne er klar til at gennemføre sådan et forbud, mens Venstre som det tredje hjul i gig’en klapper deres mange blå dieselheste:
– Vi kommer til at kæmpe imod af alle kræfter og vil tage eventuelle politiske beslutninger på grundlag af rapporten til domstole om nødvendigt.
Søren Søndergaard
formand for Landbrug & Fødevarer
Samme Søren Søndergaard er en ud af fire svineavlere, som blev politianmeldt efter TV2’s dokumentar “Hvem passer på grisene?”. For svigtende dyrevelfærd.
De øvrige er ifølge TV2 H.C. Gæmelke, der netop er blevet genvalgt som bestyrelsesformand for Landbrug & Fødevarers Sektor for Gris. Tredje politianmeldte er Ulrik Bremholm, der både er viceformand for Landbrug & Fødevarer, næstformand i Danish Crown og formand for Danske Slagterier. Fjerdemand er Jeppe Bloch, som er formand for Danske Svineproducenter.
Det drejer sig således om kød og gylle i toppen af dansk landbrug. Ikke miljø.
7. februar 2026
* “No Words”
Ingen tak for hjælpen. Men 44 flag fjernet, som ellers var sat foran USA’s ambassade i København – til minde om døde danske soldater i Afghanistan. Fjernet af det amerikanske ambassadepersonale.
USA’s ambassadør til Danmark, som det så fornemt hedder, var slet ikke i Danmark. Han hedder Ken Howery og har tidligere været ambassadør for USA. Det var i Sverige, da Donald Trump første gang var præsident. Dengang skulle Howery styrke de svensk-amerikanske relationer med fokus på økonomi, forsvar og sikkerhed.
Det er lidt pudsigt at tænke på, at Sverige siden sidst og siden medlemsskabet af NATO har trukket stikket til USA. I hvert fald delvis. Det har indtil videre resulteret i, at svenske Saab har tilbudt Canada svenske Gripen jagerfly. I stedet for de planlagte amerikanske F-35 fly, der allerede var bestilt. Til stor fortrydelse for Donald Trump.
Til gengæld er det ikke spor pudsigt, at Ken Howery blev USA’s seneste ambassadør til Danmark. Med den klart udstukne opgave at forberede amerikansk overtagelse af Grønland. One way or the other. Med penge eller militær. Med eller uden grønlændernes gode vilje.
Ken Howery er ikke nogen almindelig ambassadør.
Han hører til inderkredsen eller nærmere kulten omkring Donald Trump, som Elon Musk jo også stadig gør.
Howery og Musk var sammen med til at starte betalingsvirksomheden PayPal, der gjorde alle sine grundlæggere stenrige. Heriblandt milliardæren Peter Thiel, der stadig trækker i trådene bag det hele.
Thiel har således sammen med Alex Karp grundlagt efterretningsvirksomheden Palantir, hvor Karp fører ordet og skræmmer mange med sine rabiate meninger. Som Musk jo også har gjort.
Palantir hjælper regeringer verden over med at analysere trusler fra krig eller terror. Og træffe hurtige beslutninger.
Hvad er næste skaktræk på slagmarken?
Det var derfor en klar streg i regningen, at USA’s ambassadør til Danmark havde ærinde i USA, da præsident Trump pludselig fandt på at nedgøre 44 danske soldaters død i kamp for USA. På baggrund af Grønland. Det udløste naturligvis en reaktion fra danske veteraner og deres pårørende.
44 flag med de dødes soldaters navne blev placeret foran den amerikanske ambassade i København. Som uden hæmninger fjernede dem igen i løbet af natten. Det udløste en stille protestmarch mod USA og Donald Trump – under overskriften “No Words”.
Ambassadør Ken Howery forlod i al hast USA for at komme sin ambassade i Danmark til undsætning. Der blev undskyldt for “misforståelsen” og plantet nye flag. Mange flere, dog uden navne som på de oprindelige. Og ingen officiel undskyldning fra Trump. Ikke skyggen af én.
Skaden var sket. USA havde vist sit sande ansigt og gjort det klart for både grønlændere og danskere, hvad der måtte vente et Grønland under muligt amerikansk overherredømme.
Amerikanerne havde gjort arbejdet selv. Helt uden ord. Som altid: “Action speaks louder than words.”
Og “No Words” fik således en ny og dobbelt betydning.
31. januar 2026
* Én reaktor og to hundeslæder
US præsident Trump ønsker sig et Grønland til samlingen.
Først havde han brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Det kunne ikke være anderledes. Så blev han gjort opmærksom på, at amerikansk militær faktisk allerede havde fri adgang til Grønland. Det havde USA haft adgang til siden forsvarsaftalen fra 1951.
Så kunne han ikke aktivt forsvare noget, hvis han ikke også ejede det. Det virker slet, slet ikke, bedyrede han. Til sidst måtte han dog erkende, at han bare gerne ville have Grønland. At kunne kalde sig ejer af verdens største ø. Som et lille barn. Donald 5 år.
Mens vi danskere til gengæld er nogle utaknemmelige medlemmer af NATO, som ikke har lært at sige tak til sminkøsen og vicepræsidenten J.D. Vance. Som Ukraines Zelensky heller ikke havde.
Vance selv har helt glemt at sige tak for de 44 danske soldater, der måtte ofre livet efter 9/11, hvor USA bad om hjælp fra NATO. De døde i Afghanistan, hvor vi hjalp USA med at bekæmpe terroristerne bag angrebet på Twin Towers i New York.
44 danske soldater blev skudt i kamp eller sprængt i stumper og stykker af vejsidebomber. Til ingen verdens nytte, da USA tyve år senere stak halen mellem benene og efterlod det hele til de lokale mujahediner. De glemte helt at sige tak. Allesammen.
Vance havde også overset eller glemt, at USA faktisk har haft hele 27 baser eller militære installationer på den danske eller grønlandske indlandsis. Siden Anden Verdenskrig. Dem har amerikanerne gradvis rømmet, så der i dag kun er en enkelt base tilbage, nemlig Pittuffik Space Base, der tidligere hed Thule Air Base. De har ikke haft brug for de andre steder længere.
Ud over naturligvis til alt det affald og alle de lossepladser, de har efterladt sig. Det flyder med mere eller mindre farligt affald overalt. Det amerikanske militær rydder nemlig ikke op efter sig selv. Hverken derhjemme eller i udlandet. Sågar en enkelt atomreaktor har de “glemt” dybt nede under indlandsisen. Ved Camp Century.
Så sent som i 2016 evaluerede et forskerhold den potentielle skadevirkning fra den nedlagte Camp Century. Forskerne nåede frem til, at smeltevand fra den globale opvarmning vil frigive radioaktivt materiale fra reaktoren, 200.000 liter dieselolie, en ukendt mængde giftig PCB samt 24 millioner liter ubehandlet spildevand.
Alt sammen inden 2090. Uden kendskab til konsekvenserne. Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer amerikanerne. Der er jo dejlig langt hjem til “Land of the Free”…
31. januar 2026
* Brændende brintbomber
Lidt mere bekymrede var de dog, da et amerikansk B-52 bombefly styrtede ned nær Thulebasen den 21. januar 1968.
Ombord på det brændende fly var nemlig fire brintbomber, der heldigvis ikke eksploderede. Tre af dem blev bjærget, men den fjerde hersker der tvivl om.
Faktum er i hvert fald, at plutonium fra den ene brintbombe blev spredt ud over isen. Og at flere danske oprydningsarbejdere efterfølgende er døde af kræft.
Det naturlige spørgsmål er så, om det var plutonium fra de forulykkede bomber, som forårsagede kræften.
Det afviste såvel det amerikanske militær som de danske myndigheder dog kategorisk.
Man fristes til at sige naturligvis.
* Han glemte helt at sige tak…
Nu har Donald Trump’s USA så igen fået øje på verdens største ø, der jo rummer store forekomster af attraktive metaller og mineraler. Omend svært tilgængelige på grund af den manglende infrastruktur.
Og som det gennemført usympatiske menneske han er, så har han nu også kun foragt til overs for den danske indsats i Arktis. Som hans egen nation ellers selv rømmede. De 44 danske soldater, som ofrede deres unge liv i kampen mod USA’s fjender, betyder heller ikke noget for Donald Trump.
Som forkælet rigmandssøn undgik han bekvemt at aftjene sin værnepligt og dermed udsætte sig selv for fare. Hele fem gange slap han. Jævnfør Creedence Clearwater Revival’s dengang højaktuelle sang: “Fortunate Son”.
Efterfølgende tillod han sig endda at nedgøre senere senator John McCain (R) for at have ladet sig nedskyde i luftkamp og tage til fange i Vietnam-krigen. Som en anden kujon…
Og nu gentager Donald Trumps rådgiver Stephen Miller så igen-igen, at USA nødvendigvis må have Grønland som en del af sit overordnede sikkerhedsapparat.
At man nødvendigvis må eje verdens største ø for at kunne beskytte den mod Kina og Rusland, som ingen ellers har set på de kanter. Endnu da.
Miller mener, at man som ejer af et land nødvendigvis også må være i stand til at forsvare eget territorium – underforstået, at det er Danmark ikke. Men at USA skam er både able and most willing.
Afslutningsvis gør Donald Trump grin med, at det danske forsvar af Grønland består af to hundeslæder, som skal afpatruljere et land, der fra syd til nord måler 2.670 km og fra øst til vest 1.050 km. Indrømmet. Det er ganske mange kvadratkilometer til to hundeslæder. Trods Mette Frederiksens flere år gamle lovning på mere.
Det danske folketingsmedlem Ida Auken (S) understreger imidlertid, at Danmark skam er klar til at løfte vores del af ansvaret i Arktis. At vi har investeret over 88 milliarder kroner heroppe.
I regnestykket er inkluderet de seneste lufthavne af international standard. Dem, der satte Don Junior i stand til overhovedet at flyve direkte til hoveddøren i Nuuk med privatfly og følge. Amerikanerne ventede pænt, til lufthavnene stod færdige. I så fald et gigantisk selvmål for de danske og grønlandske investorer.
– Lad os bare sige, at det er lidt mere end to hundeslæder, slutter Ida Auken.
Og så har han endda slet ikke sagt tak, Trumpen.
31. januar 2026
* Et forgældet fatamorgana?
Har den Grønne Trepart på rekordtid udviklet sig til et forgældet fatamorgana, der aldrig når i mål med de politisk satte ambitioner? Noget kunne tyde på det.
Der var oprindelig sat 40 milliarder kroner af til opkøb og udtagning af landbrugsjord af drift. Plus det løse. Men interessen for dårlig lavbundsjord har sendt jordpriserne på himmelflugt. I dag koster en enkelt hektar landbrugsjord således på den helt forkerte side af de 200.000 kroner.
Det bliver således mere og mere tvivlsomt, om der er afsat penge nok til at gennemføre de oprindelige planer, som skal eller skulle redde dansk natur og miljø fra landbrugets ødelæggelser. Fra overgødning og giftsprøjtning. Fra algeblomst og fedtemøg. Fra iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 100 milliarder er nok et mere realistisk bud på den samlede pris.
Én ting er den Grønne Trepart dog kommet igennem med:
Det skal være lettere at skyde ulve, der har udvist “truende adfærd” – om det så er et sultent ulveblik på en jagthund, naboens mere eller mindre godt indhegnede får eller andet.
Nu kan sådanne ulve skydes uden foregående tilladelse. Stik modsat tidligere.
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) har i den forbindelse udtalt, at han har “fuld tillid til jægerne”. Til, at de kun skyder ulve, når og hvor det er strengt nødvendigt og fuldt lovligt. Og ikke som tidligere dokumenteret gjort på video, med overlæg og fuldt ulovligt.
Trepartsministeren har sågar besluttet at udvise solidaritet med danske jægere – ved nu selv at tage jagttegn. En mildest talt besynderlig holdning fra en professionel politiker, der jo burde være uvildig i de sager, han behandler.
Det føler Jeppe Bruus sig desværre ikke forpligtet til. Måske den sunde dømmekraft har svigtet ham op til et kommende valg, han sandsynligvis er mere vidende om end vi andre. Måske han tror, der er stemmer i at skyde ulve? Måske han selv drømmer om at skyde én?
“Samtidig får jægere lov til at skyde ulve, hvis de udgør en trussel mod deres jagthunde”
Jeppe Bruus
Minister for Grøn Trepart
”Det er umuligt at fastholde et fuldtidslandbrug i Danmark med den målsætning om kvælstofreduktion, politikerne har sat”.
Niels Hauge Mikkelsen
Formand for Bæredygtigt Landbrug
“Godt. Så luk og lad os bruge vort land til noget andet”.
Jacob Jelsing
Stifter af biotech-virksomheden Gubra
Læs hele indlægget på https://lnkd.in/e7cr2nzg
31. januar 2026
* 32 millioner til Simested Å
Dambrug forurener i åen, som havbrugene forurener i havet. Antallet af dambrug i danske åer er reduceret betragteligt siden først Dambrugsbekendtgørelsen i 1980’erne og siden Vandrammedirektivet fra EU i 2000.
Alligevel findes der stadig forurenende dambrug i vore åer. Dambrug, der leder forurenet spildevand videre ud i vore hårdt belastede fjorde. Fire af de resterende dambrug er nu på vej mod endelig udfasning. Det er Naturstyrelsen, som i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner har opkøbt fire dambrug ved Simested Å i Nordjylland.
Opkøbet er resultat af et såkaldt Helhedsprojekt i Simested Ådal, der kom til veje efter Folketingets Akutpakke fra maj 2024. Målet med projektet er hurtigst muligt at reducere udledningen af kvælstof til den hårdt belastede Limfjord.
Det samlede projekt for Simested Ådal forventes at mindske den årlige udledning af kvælstof til Limfjorden med 45–50 tons. Alene opkøbet og afviklingen af de fire dambrug ved Simested Å leverer en årlig reduktion på 20 tons kvælstof og to tons fosfor.
Simested Å tømmer sit vand ud i Hjarbæk Fjord, som i 1966 blev isoleret fra Lovns Bredning og Limfjorden ved etablering af Virksunddæmningen. Vandudskiftningen reduceredes, og saltindholdet faldt. Hjarbæk Fjord er derfor et ekstra hårdt belastet vandområde.
Kystvandrådet for den centrale Limfjord har længe ønsket at opkøbe forurenende dambrug i området. De nu indgåede aftaler gør det muligt at realisere en række lavbunds-, vådområde- og restaureringsprojekter i hele ådalen – fra Rold Skov til Hjarbæk Fjord.
Projekterne vil ikke kun reducere næringsstofudledning til fjorden. De vil også skabe fri passage for vandrefisk i de berørte vandløb.
Dambrug er nemlig ikke kun ensbetydende med forurening til vandmiljøet. De resultater også i etablering af opstemninger, som hindrer vandrefiskene i at nå deres gydepladser. Der samtidig slammer til på grund af den sænkede strømhastighed.
Der er således al mulig grund til at fjerne flest mulige dambrug fra de danske åer. Det er win-win på alle felter.
Projektet i Simested Ådal har fået tildelt 32 millioner kroner fra Akutpakken, der samlet indeholder 405 millioner kroner. Disse midler skal bruges til opkøb af arealer, etablering af helhedsprojekter, udtagning af lavbundsjorde og drift af kystvandråd.
Så det er en klar tommel op herfra. Mere af samme slags – straks. Det hedder jo ikke Akutpakke for ingenting.
Vi er ikke i den ellevte time længere. Klokken er for længst slagen tolv.
31. januar 2026
* “Lad gyllevognen blive hjemme”
Sådan lyder den fælles opfordring fra Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E). I hvert fald i de første uger af februar.
Det er ganske vist tilladt at bringe gylle ud fra 1. februar. Det må blot ikke ske på frosset, snedækket eller vandmættet jord. Hvordan man så ellers konstaterer det med blot nogenlunde sikkerhed.
Disse forbehold gør, at der ikke kan eller må udbringes gylle i de første dage af februar. Opfordringen fra DM&E er derfor, at landmændene i stedet bruger tiden på at klargøre deres materiel, så det er klart og sikkerhedsmæssigt i orden, når frost og sne slipper jorden. Når de kolossale mængder gylle lovligt kan slippes ud over markerne.
Sagkundskaben fortæller samtidig, at gyllen ikke gør gavn ved temperaturer under fem grader. Planterne kan ikke optage den. Selv om gylletankene bugner af gylle fra millionerne af svin, så vent til foråret indfinder sig.
Undlad derfor at køre gylle ud i de første tre uger af februar. “Så laver man ikke ulykker”, lyder rådet fra DM&E.
Og uheld har man allerede haft i år. En af årets første ulykker skete således den 21. januar, hvor en traktor kolliderede med en personbil mellem Hundborg og Snedsted i Thy. Bilen blev ført af en 79-årig mand, mens traktoren havde en lokal 19-årig mand bag rattet.
Traktoren væltede og gik i brand, mens 25 ton gylle løb ud og “inddæmmede sig selv på et naturområde” lød det beroligende fra miljøvagten i Thisted. “Der er ingen fare for følgeskader”.
25 ton gylle i et naturområde lyder ikke just beroligende…
31. januar 2026
* 28,7 milliarder til Aalborg Portland???
Energistyrelsen har fået til opgave at administrere ikke mindre end 28,7 milliarder kroner i en ny såkaldt CCS-pulje til fangst og lagring af klimagassen CO2. Kuldioxid på godt dansk. CCS står for Carbon Capture and Storage.
Ansøgerne til de mange milliarder skulle først prækvalificere sig, hvilket 16 selskaber har gjort. Energistyrelsen skulle herefter udvælge 10 selskaber, som skal deles om milliarderne. Det har man også gjort. Der er imidlertid kommet en enorm og aldeles uventet kurre på CO2-tråden:
Ni af de prækvalificerede ansøgere har nemlig trukket sig, efterladende den største CO2-synder af dem alle – Aalborg Portland – med alle milliarderne. Thomas Meinart fra Klimabevægelsen kalder det en fiasko, hvis cementgiganten fra Aalborg render med alle pengene – uden konkurrence fra anden side.
Det diskuteres stadig, hvorfor de ni oprindelige ansøgere egentlig trak sig. De er alle fra fjernvarmesektoren – alle med behov for at indfange og lagre CO2, så det ikke havner i miljøet og her bidrager til den globale opvarmning.
Danmark mangler ifølge regeringens egen klimafremskrivning at reducere udslippet af drivhusgasser med cirka en million tons i 2030 – hvis Aalborg Portland også trækker sig fra udbuddet.
Aalborg Portland har endnu ikke indleveret noget endeligt tilbud, men har bebudet, at et sådant er på vej. Det vil dog højst kunne spare atmosfæren for 1,4 millioner tons CO2 årligt. Men nok til at tømme hele puljen, så andre ikke kan komme til.
Aalborg Portland gjorde sig senest kendt ved at levere enorme mængder af giftig Mikrofiller – et ultrabasisk affaldsstof fra produktionen af beton – til Nordic Waste. Den tonstunge Mikrofiller indeholder store mængder tungmetaller og blev dumpet i kolossale mængder på fabriksgrunden. Det var billigst.
Herinde var den medvirkende årsag til Danmarkshistoriens største jordskred, der til dato har kostet borgerne i Randers Kommune 300 millioner kroner. Penge, som skal afdrages over de næste 25 år.
Her kunne man derfor godt bruge nogle af de klimamilliarder, som nu muligvis er på vej til Aalborg Portland. Som endnu en gigantisk klimarabat til den nordjyske cementkolos.
I statsminister Mette Frederiksens valgkreds.
31. januar 2026
* Venstres vilde verden
Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og forhenværende spindoktor for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, har netop begået en 300 siders bog om Venstres Vilde Verden. Det er min titel – ikke bogens. Den er nemlig “Vind eller forsvind”.
Journalist og økologisk landmand Kjeld Hansen fra webmediet gylle.dk har skrevet en lang anmeldelse, der i hvert fald set herfra er mere læseværdig end bogen selv. Dertil en hel del kortere.
“Vind eller forsvind” brillerer nemlig med et totalt fravær af den virkelige hovedperson, den eksilerede Venstre-høvding og Fedtemøgets Fader Lars Løkke Rasmussen, som ikke har ønsket at medvirke til bogen.
Dette til trods for, at ingen danske politikere før Anders Fogh Rasmussen, Eva Kjer Hansen, Esben Lunde Larsen og Lars Løkke Rasmussen så systematisk har undermineret det danske vandmiljø.
Det var de ekstra gødningsmængder, som Landbrugspakken tillod bønderne at bruge, der for alvor trak tæppet væk under det allerede gispende danske vandmiljø. Og dem, der gav Lars Løkke Rasmussen det lidet smigrende tilnavn “Fedtmøgets Fader”.
Løkke selv trak sig bekvemt fra ansvaret, da han droppede Venstre eller Venstre droppede ham. Hvorefter han som bekendt dannede sit nye parti Moderaterne. Herefter var det pludselig Venstre, der ikke ville rydde op efter Løkke, som jo ikke længere var Venstre, men Moderaterne.
Avanceret ansvarsfraskrivelse. Koldt og kynisk, men et genialt træk og sidste salut efter partiskiftet.
I det hele taget forbigås miljøet og Venstres katastrofale påvirkning af det i dyb tavshed af Søs Marie Serup. Måske fordi forfatteren selv har været med på hele den lange dags rejse mod den nuværende nat. Og dermed har gjort sig medskyldig i de nuværende tilstande. Læs bogen og døm selv.
Eller læs uddrag af Kjeld Hansens udførlige anmeldelse herunder.
21. januar 2026
* “Vind eller forsvind”
Nedenstående er et uddrag fra Kjeld Hansens anmeldelse af “Vind eller forsvind”. Det kan læses i sin fulde længde på gylle.dk:
“En fuldstændig udokumenteret påstand ville det være, hvis jeg sagde, at statsminister Lars Løkke Rasmussens to perioder som landets øverste politiker (2009-2011 og 2015-2019), blev udnyttet til at fuldføre den omlægning af miljøbeskyttelsen, som Fogh-regeringens miljøminister Hans Chr. Schmidt indledte i 2001 med en fyreseddel til hver tredje medarbejder i Miljøministeriet.
Jeg vover alligevel et øje med en påstand om, at i ly af de interne stridigheder i partiet gjorde statsministeren lige præcis, hvad pokker han ville, og det gik ud over miljøet. Fra hestens egen mund får vi det næppe nogensinde bekræftet, men de tørre fakta understøtter påstanden. Læs bare her:
Da Løkke Rasmussen tog over i 2009 kunne Fogh-regeringens ambitiøse ”Grøn Vækst-plan” have forenet kravene om et mindre forurenende landbrug og udlægning af mere natur i det yndige land, men fra den allerførste dag blev planen saboteret.
Vandrammedirektivet blev skudt til hjørne, og som statsminister tillod Løkke Rasmussen, at fødevareministeren oppløje 148.000 hektar halvnatur for at behage de rabiate bondevenner. Væk med viber, agerhøns og sanglærker til fordel for seks procent mere pløjejord med foder til svin og kvæg.”
Citat slut. Såvidt Kjeld Hansen. Læs hele hans anmeldelse på gylle.dk.
Læs også gerne mit eget indlæg fra bogen “HavMISbrug”. Det bærer titlen ”Et satanisk mesterværk” – en titel tyvstjålet fra misantropen og vor danske rockpoet C.V. Jørgensen. En af mine egne helte.
I min udgave af det sataniske mesterværk er processen op til og vejen fra landbrugspakke til fedtemøg dog trukket lidt skarpere op.
Spoiler alert: Det er ikke kønt, men det er med fuldt overlæg.
21. januar 2026
* Äntligen slut med “Grejor från Svängsta”
Endnu en trist nyhed er dumpet ind efter årsskiftet. Trist, hvis man som undertegnede er vokset op med fiskegrej fra ABU i Svängsta, Sverige.
Hvis man i ungdommen drømte om Cardinal fastspolehjul med håndmonterede snekkedrev i bronze og rustfrit stål. Hvor funklende røde Ambassadeur multihjul var så dyre, at de var noget nær uopnåelige, hvis de skulle betales af lommepengene. Hvor aborren til gengæld huggede strax, blot man satte på en 7 grams Flax.
Og så videre. Den triste nyhed kom i en pressemeddelelse fra resterne af ABU Garcia i Svängsta uden for Karlshamn, Sverige. Her har man produceret helsvenske Ambassadeur hjul lige siden 1952 – i længere tid, end jeg selv har været til stede i denne forvirrede verden. Produktionen af ure og taxametre startede allerede i 1921.
AB Urfabrikken måtte tidligt erkende, at verden nok var for stor til en lille svensk urmagervirksomhed, der satsede helhjertet på fiskehjul. At man ikke kunne stå på egne ben, hvis man skulle kunne håndtere verdensmarkedet – med USA og Japan som de største aftagere.
AB Urfabrikken blev derfor til ABU Garcia, som havde amerikansk hovedsæde. Stille og roligt afvikledes produktionen i Svängsta og flyttede til udlandet, hvor arbejdslønnen var billigere. Kvaliteten flyttede desværre ikke med, hvilket vi er mange, der har begrædt gennem årene.
I 2024 kom så den tunge beslutning om endelig afvikling af fabrikken i Svängsta. I skrivende stund bortauktioneres så de resterende maskiner fra fabrikshallerne – for at få de sidste penge i kassen og for nogle i det lønlige håb, at ånden fra Svängsta kan leve videre andre steder.
ABU-museet får heldigvis lov til at fortsætte i Svängsta – med ulønnet hjælp fra tidligere medarbejdere. Altid et besøg værd. Her kan man stadig mindes fortiden og måske fælde en tåre, hvis der er behov.
“Dom tyngsta och längsta fångas tyvärr inte längre med grejor från Svängsta…”
21. januar 2026
* RecFishing app
Det kan synes lidt absurd og bagvendt, men nu skal fiskeverdenen altså skrives i mandtal.
Nu skal lystfiskernes fangster indrapporteres – på et tidspunkt, hvor der snart ikke er flere fisk tilbage. End dem, vi selv har opdrættet og sat ud. Hvor de naturlige bestande ofte slet ikke findes længere.
Fra den 10. januar i år gælder der to nye registreringskrav for alle, der fisker rekreativt. Man skal registrere sin fangst af de omfattede arter, herunder angive om fangsten beholdes eller genudsættes. Og det skal gøres på RecFishing app’en via smartphone.
Reglerne bag de nye krav fremgår af artikel 55 i EU’s fiskerikontrolforordning (EU) 2023/2842 af 22. november 2023. Registrering som rekreativ fisker i Danmark sker via hjemmesiden www.fisketegn.dk.
Hvis man er omfattet af reglerne om køb af fisketegn, vil man automatisk blive registeret som rekreativ fisker, når man køber eller fornyer sit fisketegn.
Hvis man ikke er omfattet af reglerne om køb af fisketegn – er under 12 år som fritidsfisker, under 18 år som lystfisker eller over alderen for folkepension – skal man registrere sig gratis som rekreativ fisker på www.fisketegn.dk.
Dette er dog kun nødvendigt, hvis man har fanget en af de omfattede arter. Se notitsen herunder. Registreringen skal ske senest inden udgangen af den dag, hvor man har fanget den første omfattede fisk. Registreringen vil gælde i 365 dage, hvorefter man vil skulle registrere sig igen.
Det bliver spændende at se, hvor mange der vil registrere og re-registrere sig med den nye ordning. Nu, hvor der for alvor er gået EU i det rekreative fiskeri.
21. januar 2026
* Indberetningspligtige fiskearter
Man har pligt til at bruge RecFishing app’en til indberetning af rekreative fangster i saltvand af omfattede arter i Danmark. Rekreativt EU-lovsprog. Det samme gælder de 12 øvrige EU-medlemslande, som har tilsluttet sig aftalen.
Der er tale om arter, som er omfattet af en genopretningsplan i Danmark, og som derfor er indberetningspligtige. Man har således pligt til at registrere både fangster og genudsætninger. Det fremgår desværre ikke klart, om genudsatte undermålsfisk også indgår.
Indberetningspligtige arter
- Ål – fanget i hele Danmark
- Torsk – fanget i Nordsøen, Skagerrak, Øresund, Kattegat og Østersøen
- Havbars – fanget i Nordsøen
- Laks – fanget i Østersøen, Storebælt og Øresund
- Makrel – fanget i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak
- Dybvandsrejser (Pandalus borealis) – fanget i Kattegat og Skagerrak
- Jomfruhummer – fanget i Kattegat og Skagerrak
- Rødspætte – fanget i Nordsøen, Skagerrak, Storebælt, Øresund, Kattegat og Østersøen
- Tun – fanget i hele Danmark
Man skal være opmærksom på følgende:
- At der er et forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i hele Danmark
- At der er et forbud mod rekreativt fiskeri af torsk i Østersøen
- At der er særlige regler for rekreativt fiskeri af laks i Østersøen. Der er kun mulighed for at hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag pr. rekreativ fisker
- At der er bag-limit på 3 havbars i Nordsøen
- At rekreativt fiskeri af tun er kun tilladt med en særlig tilladelse
Vi må konstatere, at det nok er gået lidt vel hurtigt med at få kommunikeret det ikke ligefrem daggamle budskab fra EU ud. Det stammer jo fra 2023. I hvert fald ser stavekontrollen ud til at have haft orlov under udarbejdelsen.
Jeg gætter forsigtigt på, at de kostbare dybhavsrejser nok ikke har så meget med Jules Verne og hans Verdensomsejling under Havet at gøre.
Men blot henfører til mere beskedne og billigere rejer.
21. januar 2026
* Færgen over Feggesund i fare
Hvis man som jeg er til småøer og holder af Achton Friis’ mammutværk “De Danskes Øer”, så er der foruroligende nyt her først i det nye år.
Feggesund-overfarten varer kun fem minutter og forbinder Limfjordsøen Mors med det nordjyske fastland. Den lille færge har hvert år transporteret i tusindvis af passagerer mellem Mors og Nordjylland. I bil, på cykel eller til fods.
Nu ser det imidlertid ud til, at færgens fremtid hænger i en tynd tråd. Det årlige passagertal er nemlig faldet fra knap 140.000 til godt 90.000 i perioden 2015 til 2025. Antallet af biler ombord er i samme tidsrum faldet fra knap 75.000 til godt 45.000.
Økonomien halter derfor – så meget at Thisted Kommune nu overvejer at trække sig fra Mors-Thy Færgefart, som man driver sammen med Morsø Kommune. Det skal i så fald ske per 1. januar 2027. Thisted Kommune ejer 36% af selskabet, mens Morsø Kommune ejer de resterende 64%.
Det offentlige tilskud må nødvendigvis sættes i vejret, hvis færgefarten skal fortsætte. I 2026 vil Morsøs forventede tilskud være 4,15 millioner kroner – mod 3,14 millioner i 2024. Thisteds andel vil i 2026 være på 2,33 millioner kroner mod 1,76 millioner i 2024.
Skulle færgefarten blive indstillet på grund af økonomien, må trafikanter mellem Mors og Nordjylland indstille sig på en meget længere omvej – end de nuværende fem minutter overfart med den lille færge.
Thisted Kommune argumenterer, at moderne elbiler og mikrobiler nu er så billige i drift, at der ikke længere er nogen økonomisk gevinst ved at benytte færgen. Derfor de færre passagerer.
Som gammel øhopper og færgefan krydser jeg imidlertid fingre for, at sejladsen over Feggesund kan fortsætte.
14. januar 2026
* Hvem var Kong Fegge?
Feggesund er opkaldt efter Kong Fegge, som er lidt af en sagnfigur. Han indgår trods titlen ikke i den officielle danske kongerække.
Ifølge sagnet og dansk lokalmytologi herskede Kong Fegge over området ved Feggeklit og det også dengang strategisk vigtige smalle Feggesund mellem Mors og Nordjylland. Fegge var samtidig med legenden om Hamlet, som Saxo Grammaticus beskrev i 1100-tallet.
Ifølge sagnet delte Fegge magten med sin bror Horvendil. Da denne var på togt, forelskede Fegge sig uheldigvis i hans hustru Geruth. Forelskelsen var så stærk, at Fegge efterfølgende dræbte sin bror og giftede sig med Geruth.
Horvendils søn, som ofte benævnes Hamlet, vendte senere tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe Fegge. Der var gang i de morsingboere – også dengang.
I dag er Mors dog primært kendt for sin massive tæthed af svinefabrikker, hvis enorme mængder af gylle er medvirkende til at kvæle livet i Limfjorden.
14. januar 2026
* De aflivede mink spøger stadig
Historien om de aflivede millioner af Corona-mink vil bare ikke dø.
Nu har EkstraBladet søgt aktindsigt i sagen om de mange milliarder i erstatning, som statsminister Mette Frederiksen (S) kostede det danske samfund. Der var nemlig ikke lovhjemmel til at kræve de mange mink aflivet, viste det sig efterfølgende.
Den ulovlige masseaflivning kostede i første omgang fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. Han måtte ofres eller ofre sig, så Frederiksen kunne gå fri.
Store Mogens var morsingbo og dermed vant til et liv blandt svinefabrikker og minkfarme. Han havde derfor ikke travlt med at gribe ind som ansvarlig minister. Det måtte regeringen gøre for ham.
Den ulovlige masseaflivning kostede efterfølgende danske skatteborgere næsten 30 milliarder kroner i erstatning til de involverede minkavlere. Både dem, der rent faktisk havde mink, som blev aflivet. Og dem, som blot måtte have planer om og tilladelse til fremover at producere mink.
Statsminister Mette Frederiksen undgik dermed selv en rigsretssag som den, Venstres Inger Støjberg tidligere måtte igennem. Med fodlænke i Hadsund og et helt nyt parti som synligt resultat: Danmarksdemokraterne, der så dagens lys i 2022, og som hurtigt stjal mange stemmer fra Venstre.
Frederiksen selv havde et spinkelt rødt flertal bag sig. Hun kunne have fortsat den grønne linje, som den daværende regering var slået ind på. Med planlagt stop for det skadelige fiskeri med bundskrabende redskaber.
Men nej. Hun valgte i stedet at danne regering med Venstre og Moderaterne, som ellers havde luftet planer om en mulig rigsretssag. I stedet fik de ministerposter, ministerbiler og ministerpension for at frede Frederiksen, der sågar kunne fortsætte som statsminister – omend for en “mærkelig regering”.
Sådan kaldte hun den nemlig selv. Sikkert godt tilfreds med at slippe for noget retsligt efterspil fra minksagen.
I sig selv en “mærkelig” praksis.
14. januar 2026
* EkstraBladet søger aktindsigt
Da Corona-krisen var på sit højeste i 2020, begyndte potentielt farlige mutationer af den hærgende virus pludselig at dukke op. Nu blandt dyrene i jyske minkfarme.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) var ikke ligefrem hurtigt ude med at gribe ind. Det måtte regeringen derfor selv gøre, og den beordrede efterfølgende samtlige danske mink aflivet – som man typisk gør i den slags situationer. De syge dyr slås ned for at undgå yderligere smittespredning.
Det drejede sig om 17 millioner mink, som blev aflivet og destrueret efter bedste evne. De fleste blev gravet ned i Vestjylland – mange for blot at blive gravet op igen, da de risikerede at forurene grundvandet og en nærliggende badesø. Faktisk var minkene allerede på vej op igen – helt af sig selv, løftet af gasser fra forrådnelsen.
Andre blev afbrændt som almindeligt affald. Eller dumpet i det store sorte hul hos Nordic Waste, der hellere end gerne tog imod. Mod betaling, naturligvis. Regeringen regnede dengang med, at det ville koste mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner i erstatning til de aktive og/eller passive minkavlere.
Som tiden gik og det trak ud med afregningen, er den samlede regning for minkskandalen imidlertid løbet op i omegnen af 30 milliarder kroner. Næsten det dobbelte. Dette til et erhverv, hvor mange i forvejen var økonomisk trængt. De involverede aktører kunne derfor knap tro deres egne øjne, da de pludselig skulle forgyldes af den danske stat.
EkstraBladet har senest søgt aktindsigt hos transportministeriet, der stod for håndteringen af de 17 millioner mink, som måtte gasses. Her oplyser transportminister Thomas Danielsen (V), at staten indtil videre og yderligere har brugt 369 millioner kroner på såkaldt “sagkyndig bistand” i forbindelse med udbetaling af erstatningerne.
Vi kan således konstatere, at sagen har været en uventet guldgrube af uanede dimensioner for et uddøende erhverv. Præcis som Den Grønne Trepart har vist sig at være en (næppe uventet) guldgrube for de landbrugere, som sad inde med den dårligste landbrugsjord. De såkaldte lavbundsjorde.
De blev pludselig guld værd, da de skulle udtages til afvikling. Til hektarpriser pænt over 200.000 kroner. Til priser, der nu risikerer at trække det økonomiske tæppe væk under Treparten og vandmiljøet.
Dansk landbrug har endnu engang vist sig at være smartere end den minister, der var sat til at bestyre dem. Måske det hele tiden har været planen med 40 milliarder ekstra til landbruget.
14. januar 2026
* Novo Nordisk må godt – forurene
Som dansker er man berettiget stolt af medicinalgiganten Novo Nordisk, der udvikler og producerer livsvigtig medicin til ikke mindst sukkersyge patienter. Som er stor på verdensmarkedet, og som fylder meget blandt danske pensionsfonde.
Men ikke alt er imidlertid godt. For er man bare stor nok og lokal nok, da må man som virksomhed gerne forurene mere, end godt er. Selv om man så rigeligt havde eller har råd til at rense op efter sig selv. Som tilfældet jo også har været med den amerikanske giftgigant Cheminova på Harboøre Tange.
Ved salget til en amerikansk koncern modtog den hidtidige ejer Aarhus Universitet så mange milliarder, at de kunne have renset op på området adskillige gange. De var blot ikke juridisk forpligtede til at gøre det, og mit gamle universitet valgte derfor at beholde pengene til sig selv i stedet.
Sørgeligt, men sandt. Og ganske pinligt. Der blev således ikke ryddet op efter Cheminova, selv om pengene så rigeligt var der til at gøre det. Grådigheden vandt.
Giften fik derfor lov at ligge. Og lække.
En nylig sag fra Kalundborg Kommune, hvor Novo Nordisk jo har hovedsæde, viser, at den slags økonomiske hensyn desværre stadig sker. På bekostning af miljøet.
Her har en industriudvidelse nu fået regeringen til at droppe et miljøkrav til spildevandsrensningen. Med den begrundelse, at det vil være ”tæt på økonomisk harakiri for Danmark”, hvis der ikke tages skyldigt hensyn til virksomheden…
Man må på baggrund af den udtalelse antage, at Novo Nordisk ikke har råd til at rydde op efter sig selv. At indtjeningen har været for ringe.
Sandheden er dog nærmere, at Novo nok har råd, men at det kan være værre for andre danske virksomheder, hvis de også skal rydde op efter sig selv. Det er nok derfor, at den danske økonomi er så stærk, som regeringen altid fremhæver: Fordi vi ikke rydder op efter os selv, men blot springer over gærdet, hvor det er lavest. Og billigst.
Politikere i regering, folketing og kommunalbestyrelser står ellers i kø for at rense mere spildevand bedre og dermed hjælpe det trængte vandmiljø i åer, søer og fjorde. Det må bare ikke koste noget, viser det sig i næsten alle tilfælde.
Altså heller ikke, hvis den pågældende forurener så rigeligt har råd til at rense op efter sig selv…
14. januar 2026
* Færgemandens sang
Det kunne jo gå ud over konkurrenceevnen, lyder begrundelsen i regelen, når man vil spare på miljøindsatsen. Eller koste lokale arbejdspladser. Den sang kender vi kun alt for godt – med Cheminova som det bedst kendte eksempel.
Og nu er det så selveste Novo Nordisk, der skal begunstiges. I hvert fald har regeringen fremsendt et notat fra Miljøministeriet, der indeholder en revideret plan for rensning af spildevand fra en kommende produktionsudvidelse.
I notatet orienteres der om, at den skønnede kvælstofeffekt af de aftalte indsatser for forbedret spildevandsrensning reduceres fra 572 tons til 523 tons i 2027 og 544 tons fra 2028 og frem.
Der vil således blive udledt mere kvælstof til vandmiljøet fra Novo Nordisk end ellers planlagt. Og ikke mindre som ellers forudsat i Vandrammedirektivet.
10% mere kvælstof er ikke lige, hvad det danske vandmiljø har brug for. Men det gavner naturligvis økonomien hos både Novo Nordisk og Kalundborg Kommune:
“Det var den færgemand, og han solgte færgevand.
Og når man drak hans færgevand, blev Danmark et dejligt land”
Johnny Madsen i “Færgemanden”
Johnny Madsens færgemand kunne godt have været Charon på vej over det sorte vand i floden Styx til dødsriget Hades. Det er dog færgen til Livø, han sejler på i sangen.
Over en Limfjord, der til gengæld er mindst lige så livløs i dag, som dødsriget var i den græske mytologi.
14. januar 2026