* Venstres vilde verden
Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og forhenværende spindoktor for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, har netop begået en 300 siders bog om Venstres Vilde Verden. Det er min titel – ikke bogens. Den sidste er nemlig “Vind eller forsvind”.
Journalist og økologisk landmand Kjeld Hansen fra webmediet gylle.dk har skrevet en lang anmeldelse, der i hvert fald set herfra er mere læseværdig end bogen selv.
Sidstnævnte brillerer nemlig med et totalt fravær af den virkelige hovedperson, den eksilerede Venstre-høvding og Fedtemøgets Fader Lars Løkke Rasmussen, som ikke har ønsket at medvirke til bogen.
Dette til trods for, at ingen danske politikere før Anders Fogh Rasmussen, Eva Kjer Hansen, Esben Lunde Larsen og Lars Løkke Rasmussen så systematisk har undermineret det danske vandmiljø.
Det var de ekstra gødningsmængder, som Landbrugspakken tillod bønderne at bruge, der for alvor trak tæppet væk under det allerede gispende danske vandmiljø. Og dem, der gav Lars Løkke Rasmussen det lidet smigrende tilnavn “Fedtmøgets Fader”.
Løkke selv trak sig bekvemt fra ansvaret, da han droppede Venstre eller Venstre droppede ham. Hvorefter han som bekendt dannede sit nye parti Moderaterne. Herefter var det pludselig Venstre, der ikke ville rydde op efter Løkke, som jo ikke længere var Venstre, men Moderaterne.
Avanceret ansvarsfraskrivelse. Koldt og kynisk, men et genialt træk og sidste salut efter partiskiftet.
I det hele taget forbigås miljøet og Venstres katastrofale påvirkning af det i dyb tavshed af Søs Marie Serup. Måske fordi forfatteren selv har været med på hele den lange dags rejse mod den nuværende nat. Og dermed har gjort sig medskyldig i de nuværende tilstande. Læs bogen og døm selv.
Eller læs uddrag af Kjeld Hansens udførlige anmeldelse herunder.
21. januar 2026
* “Vind eller forsvind”
Nedenstående er et uddrag fra Kjeld Hansens anmeldelse af “Vind eller forsvind”. Det kan læses i sin fulde længde på gylle.dk:
“En fuldstændig udokumenteret påstand ville det være, hvis jeg sagde, at statsminister Lars Løkke Rasmussens to perioder som landets øverste politiker (2009-2011 og 2015-2019), blev udnyttet til at fuldføre den omlægning af miljøbeskyttelsen, som Fogh-regeringens miljøminister Hans Chr. Schmidt indledte i 2001 med en fyreseddel til hver tredje medarbejder i Miljøministeriet.
Jeg vover alligevel et øje med en påstand om, at i ly af de interne stridigheder i partiet gjorde statsministeren lige præcis, hvad pokker han ville, og det gik ud over miljøet. Fra hestens egen mund får vi det næppe nogensinde bekræftet, men de tørre fakta understøtter påstanden. Læs bare her:
Da Løkke Rasmussen tog over i 2009 kunne Fogh-regeringens ambitiøse ”Grøn Vækst-plan” have forenet kravene om et mindre forurenende landbrug og udlægning af mere natur i det yndige land, men fra den allerførste dag blev planen saboteret.
Vandrammedirektivet blev skudt til hjørne, og som statsminister tillod Løkke Rasmussen, at fødevareministeren oppløje 148.000 hektar halvnatur for at behage de rabiate bondevenner. Væk med viber, agerhøns og sanglærker til fordel for seks procent mere pløjejord med foder til svin og kvæg.”
Citat slut. Såvidt Kjeld Hansen. Læs hele hans anmeldelse på gylle.dk.
Læs også gerne mit eget indlæg fra bogen “HavMISbrug”. Det bærer titlen ”Et satanisk mesterværk” – en titel tyvstjålet fra misantropen og vor danske rockpoet C.V. Jørgensen. En af mine egne helte.
I min udgave af det sataniske mesterværk er processen og vejen fra landbrugspakke til fedtemøg dog trukket lidt skarpere op.
Spoiler alert: Det er ikke kønt, men det er med fuldt overlæg.
21. januar 2026
* Äntligen slut med “Grejor från Svängsta”
Endnu en trist nyhed er dumpet ind efter årsskiftet. Trist, hvis man som undertegnede er vokset op med fiskegrej fra ABU i Svängsta, Sverige.
Hvis man i ungdommen drømte om Cardinal fastspolehjul med håndmonterede snekkedrev i bronze og rustfrit stål. Hvor funklende røde Ambassadeur multihjul var så dyre, at de var noget nær uopnåelige, hvis de skulle betales af lommepengene. Hvor aborren til gengæld huggede strax, blot man satte på en 7 grams Flax.
Og så videre. Den triste nyhed kom i en pressemeddelelse fra resterne af ABU Garcia i Svängsta uden for Karlshamn, Sverige. Her har man produceret helsvenske Ambassadeur hjul lige siden 1952 – i længere tid, end jeg selv har været til stede i denne forvirrede verden. Produktionen af ure og taxametre startede allerede i 1921.
AB Urfabrikken måtte tidligt erkende, at verden var for stor til en lille svensk urmagervirksomhed, der satsede helhjertet på fiskehjul. At man ikke kunne stå på egne ben, hvis man skulle kunne håndtere verdensmarkedet – med USA og Japan som de største aftagere.
AB Urfabrikken blev derfor til ABU Garcia, som havde amerikansk hovedsæde. Stille og roligt afvikledes produktionen i Svängsta og flyttede til udlandet, hvor arbejdslønnen var billigere. Kvaliteten flyttede desværre ikke med, hvilket vi er mange, der har begrædt gennem årene.
I 2024 kom så den tunge beslutning om endelig afvikling af fabrikken i Svängsta. I skrivende stund bortauktioneres så de resterende maskiner fra fabrikshallerne – for at få de sidste penge i kassen og for nogle i det lønlige håb, at ånden fra Svängsta kan leve videre andre steder.
ABU-museet får heldigvis lov til at fortsætte i Svängsta – med ulønnet hjælp fra tidligere medarbejdere. Altid et besøg værd. Her kan man stadig mindes fortiden og måske fælde en tåre, hvis der er behov.
“Dom tyngsta och längsta fångas tyvärr inte längre med grejor från Svängsta…”
21. januar 2026
* RecFishing app
Det kan synes lidt absurd og bagvendt, men nu skal fiskeverdenen altså skrives i mandtal.
Nu skal lystfiskernes fangster indrapporteres – på et tidspunkt, hvor der snart ikke er flere fisk tilbage. End dem, vi selv har opdrættet og sat ud. Hvor de naturlige bestande ofte slet ikke findes længere.
Fra den 10. januar i år gælder der to nye registreringskrav for alle, der fisker rekreativt. Man skal registrere sin fangst af de omfattede arter, herunder angive om fangsten beholdes eller genudsættes. Og det skal gøres på RecFishing app’en via smartphone.
Reglerne bag de nye krav fremgår af artikel 55 i EU’s fiskerikontrolforordning (EU) 2023/2842 af 22. november 2023. Registrering som rekreativ fisker i Danmark sker via hjemmesiden www.fisketegn.dk.
Hvis man er omfattet af reglerne om køb af fisketegn, vil man automatisk blive registeret som rekreativ fisker, når man køber eller fornyer sit fisketegn.
Hvis man ikke er omfattet af reglerne om køb af fisketegn – er under 12 år som fritidsfisker, under 18 år som lystfisker eller over alderen for folkepension – skal man registrere sig gratis som rekreativ fisker på www.fisketegn.dk.
Dette er dog kun nødvendigt, hvis man har fanget en af de omfattede arter. Se notitsen herunder. Registreringen skal ske senest inden udgangen af den dag, hvor man har fanget den første omfattede fisk. Registreringen vil gælde i 365 dage, hvorefter man vil skulle registrere sig igen.
Det bliver spændende at se, hvor mange der vil registrere og re-registrere sig med den nye ordning. Nu, hvor der for alvor er gået EU i det rekreative fiskeri.
21. januar 2026
* Indberetningspligtige fiskearter
Man har pligt til at bruge RecFishing app’en til indberetning af rekreative fangster i saltvand af omfattede arter i Danmark. Rekreativt EU-lovsprog. Det samme gælder de 12 øvrige EU-medlemslande, som har tilsluttet sig aftalen.
Der er tale om arter, som er omfattet af en genopretningsplan i Danmark, og som derfor er indberetningspligtige. Man har således pligt til at registrere både fangster og genudsætninger. Det fremgår desværre ikke klart, om genudsatte undermålsfisk også indgår.
Indberetningspligtige arter
- Ål – fanget i hele Danmark
- Torsk – fanget i Nordsøen, Skagerrak, Øresund, Kattegat og Østersøen
- Havbars – fanget i Nordsøen
- Laks – fanget i Østersøen, Storebælt og Øresund
- Makrel – fanget i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak
- Dybvandsrejser (Pandalus borealis) – fanget i Kattegat og Skagerrak
- Jomfruhummer – fanget i Kattegat og Skagerrak
- Rødspætte – fanget i Nordsøen, Skagerrak, Storebælt, Øresund, Kattegat og Østersøen
- Tun – fanget i hele Danmark
Man skal være opmærksom på følgende:
- At der er et forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i hele Danmark
- At der er et forbud mod rekreativt fiskeri af torsk i Østersøen
- At der er særlige regler for rekreativt fiskeri af laks i Østersøen. Der er kun mulighed for at hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag pr. rekreativ fisker
- At der er bag-limit på 3 havbars i Nordsøen
- At rekreativt fiskeri af tun er kun tilladt med en særlig tilladelse
21. januar 2026
* Færgen over Feggesund i fare
Hvis man som jeg er til småøer og holder af Achton Friis’ mammutværk “De Danskes Øer”, så er der foruroligende nyt her først i det nye år.
Feggesund-overfarten varer kun fem minutter og forbinder Limfjordsøen Mors med det nordjyske fastland. Den lille færge har hvert år transporteret i tusindvis af passagerer mellem Mors og Nordjylland. I bil, på cykel eller til fods.
Nu ser det imidlertid ud til, at færgens fremtid hænger i en tynd tråd. Det årlige passagertal er nemlig faldet fra knap 140.000 til godt 90.000 i perioden 2015 til 2025. Antallet af biler ombord er i samme tidsrum faldet fra knap 75.000 til godt 45.000.
Økonomien halter derfor – så meget at Thisted Kommune nu overvejer at trække sig fra Mors-Thy Færgefart, som man driver sammen med Morsø Kommune. Det skal i så fald ske per 1. januar 2027. Thisted Kommune ejer 36% af selskabet, mens Morsø Kommune ejer de resterende 64%.
Det offentlige tilskud må nødvendigvis sættes i vejret, hvis færgefarten skal fortsætte. I 2026 vil Morsøs forventede tilskud være 4,15 millioner kroner – mod 3,14 millioner i 2024. Thisteds andel vil i 2026 være på 2,33 millioner kroner mod 1,76 millioner i 2024.
Skulle færgefarten blive indstillet på grund af økonomien, må trafikanter mellem Mors og Nordjylland indstille sig på en meget længere omvej – end de nuværende fem minutter overfart med den lille færge.
Thisted Kommune argumenterer, at moderne elbiler og mikrobiler nu er så billige i drift, at der ikke længere er nogen økonomisk gevinst ved at benytte færgen. Derfor de færre passagerer.
Som gammel øhopper og færgefan krydser jeg imidlertid fingre for, at sejladsen over Feggesund kan fortsætte.
14. januar 2026
* Hvem var Kong Fegge?
Feggesund er opkaldt efter Kong Fegge, som er lidt af en sagnfigur. Han indgår trods titlen ikke i den officielle danske kongerække.
Ifølge sagnet og dansk lokalmytologi herskede Kong Fegge over området ved Feggeklit og det også dengang strategisk vigtige smalle Feggesund mellem Mors og Nordjylland. Fegge var samtidig med legenden om Hamlet, som Saxo Grammaticus beskrev i 1100-tallet.
Ifølge sagnet delte Fegge magten med sin bror Horvendil. Da denne var på togt, forelskede Fegge sig uheldigvis i hans hustru Geruth. Forelskelsen var så stærk, at Fegge efterfølgende dræbte sin bror og giftede sig med Geruth.
Horvendils søn, som ofte benævnes Hamlet, vendte senere tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe Fegge. Der var gang i de morsingboere – også dengang.
I dag er Mors dog primært kendt for sin massive tæthed af svinefabrikker, hvis enorme mængder af gylle er medvirkende til at kvæle livet i Limfjorden.
14. januar 2026
* De aflivede mink spøger stadig
Historien om de aflivede millioner af Corona-mink vil bare ikke dø.
Nu har EkstraBladet søgt aktindsigt i sagen om de mange milliarder i erstatning, som statsminister Mette Frederiksen (S) kostede det danske samfund. Der var nemlig ikke lovhjemmel til at kræve de mange mink aflivet, viste det sig efterfølgende.
Den ulovlige masseaflivning kostede i første omgang fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. Han måtte ofres eller ofre sig, så Frederiksen kunne gå fri.
Store Mogens var morsingbo og dermed vant til et liv blandt svinefabrikker og minkfarme. Han havde derfor ikke travlt med at gribe ind som ansvarlig minister. Det måtte regeringen gøre for ham.
Den ulovlige masseaflivning kostede efterfølgende danske skatteborgere næsten 30 milliarder kroner i erstatning til de involverede minkavlere. Både dem, der rent faktisk havde mink, som blev aflivet. Og dem, som blot måtte have planer om og tilladelse til fremover at producere mink.
Statsminister Mette Frederiksen undgik dermed selv en rigsretssag som den, Venstres Inger Støjberg tidligere måtte igennem. Med fodlænke i Hadsund og et helt nyt parti som synligt resultat: Danmarksdemokraterne, der så dagens lys i 2022, og som hurtigt stjal mange stemmer fra Venstre.
Frederiksen selv havde et spinkelt rødt flertal bag sig. Hun kunne have fortsat den grønne linje, som den daværende regering var slået ind på. Med planlagt stop for det skadelige fiskeri med bundskrabende redskaber.
Men nej. Hun valgte i stedet at danne regering med Venstre og Moderaterne, som ellers havde luftet planer om en mulig rigsretssag. I stedet fik de ministerposter, ministerbiler og ministerpension for at frede Frederiksen, der sågar kunne fortsætte som statsminister – omend for en “mærkelig regering”.
Sådan kaldte hun den nemlig selv. Sikkert godt tilfreds med at slippe for noget retsligt efterspil fra minksagen.
I sig selv en “mærkelig” praksis.
14. januar 2026
* EkstraBladet søger aktindsigt
Da Corona-krisen var på sit højeste i 2020, begyndte potentielt farlige mutationer af den hærgende virus pludselig at dukke op. Nu blandt dyrene i jyske minkfarme.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) var ikke ligefrem hurtigt ude med at gribe ind. Det måtte regeringen derfor selv gøre, og den beordrede efterfølgende samtlige danske mink aflivet – som man typisk gør i den slags situationer. De syge dyr slås ned for at undgå yderligere smittespredning.
Det drejede sig om 17 millioner mink, som blev aflivet og destrueret efter bedste evne. De fleste blev gravet ned i Vestjylland – mange for blot at blive gravet op igen, da de risikerede at forurene grundvandet og en nærliggende badesø. Faktisk var minkene allerede på vej op igen – helt af sig selv, løftet af gasser fra forrådnelsen.
Andre blev afbrændt som almindeligt affald. Eller dumpet i det store sorte hul hos Nordic Waste, der hellere end gerne tog imod. Mod betaling, naturligvis. Regeringen regnede dengang med, at det ville koste mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner i erstatning til de aktive og/eller passive minkavlere.
Som tiden gik og det trak ud med afregningen, er den samlede regning for minkskandalen imidlertid løbet op i omegnen af 30 milliarder kroner. Næsten det dobbelte. Dette til et erhverv, hvor mange i forvejen var økonomisk trængt. De involverede aktører kunne derfor knap tro deres egne øjne, da de pludselig skulle forgyldes af den danske stat.
EkstraBladet har senest søgt aktindsigt hos transportministeriet, der stod for håndteringen af de 17 millioner mink, som måtte gasses. Her oplyser transportminister Thomas Danielsen (V), at staten indtil videre og yderligere har brugt 369 millioner kroner på såkaldt “sagkyndig bistand” i forbindelse med udbetaling af erstatningerne.
Vi kan således konstatere, at sagen har været en uventet guldgrube af uanede dimensioner for et uddøende erhverv. Præcis som Den Grønne Trepart har vist sig at være en (næppe uventet) guldgrube for de landbrugere, som sad inde med den dårligste landbrugsjord. De såkaldte lavbundsjorde.
De blev pludselig guld værd, da de skulle udtages til afvikling. Til hektarpriser pænt over 200.000 kroner. Til priser, der nu risikerer at trække det økonomiske tæppe væk under Treparten og vandmiljøet.
Dansk landbrug har endnu engang vist sig at være smartere end den minister, der var sat til at bestyre dem. Måske det hele tiden har været planen med 40 milliarder ekstra til landbruget.
14. januar 2026
* Novo Nordisk må godt – forurene
Som dansker er man berettiget stolt af medicinalgiganten Novo Nordisk, der udvikler og producerer livsvigtig medicin til ikke mindst sukkersyge patienter. Som er stor på verdensmarkedet, og som fylder meget blandt danske pensionsfonde.
Men ikke alt er imidlertid godt. For er man bare stor nok og lokal nok, da må man som virksomhed gerne forurene mere, end godt er. Selv om man så rigeligt havde eller har råd til at rense op efter sig selv. Som tilfældet jo også har været med den amerikanske giftgigant Cheminova på Harboøre Tange.
Ved salget til en amerikansk koncern modtog den hidtidige ejer Aarhus Universitet så mange milliarder, at de kunne have renset op på området adskillige gange. De var blot ikke juridisk forpligtede til at gøre det, og mit gamle universitet valgte derfor at beholde pengene til sig selv i stedet.
Sørgeligt, men sandt. Og ganske pinligt. Der blev således ikke ryddet op efter Cheminova, selv om pengene så rigeligt var der til at gøre det. Grådigheden vandt.
Giften fik derfor lov at ligge. Og lække.
En nylig sag fra Kalundborg Kommune, hvor Novo Nordisk jo har hovedsæde, viser, at den slags økonomiske hensyn desværre stadig sker. På bekostning af miljøet.
Her har en industriudvidelse nu fået regeringen til at droppe et miljøkrav til spildevandsrensningen. Med den begrundelse, at det vil være ”tæt på økonomisk harakiri for Danmark”, hvis der ikke tages skyldigt hensyn til virksomheden…
Man må på baggrund af den udtalelse antage, at Novo Nordisk ikke har råd til at rydde op efter sig selv. At indtjeningen har været for ringe.
Sandheden er dog nærmere, at Novo nok har råd, men at det kan være værre for andre danske virksomheder, hvis de også skal rydde op efter sig selv. Det er nok derfor, at den danske økonomi er så stærk, som regeringen altid fremhæver: Fordi vi ikke rydder op efter os selv, men blot springer over gærdet, hvor det er lavest. Og billigst.
Politikere i regering, folketing og kommunalbestyrelser står ellers i kø for at rense mere spildevand bedre og dermed hjælpe det trængte vandmiljø i åer, søer og fjorde. Det må bare ikke koste noget, viser det sig i næsten alle tilfælde.
Altså heller ikke, hvis den pågældende forurener så rigeligt har råd til at rense op efter sig selv…
14. januar 2026
* Færgemandens sang
Det kunne jo gå ud over konkurrenceevnen, lyder begrundelsen i regelen, når man vil spare på miljøindsatsen. Eller koste lokale arbejdspladser. Den sang kender vi kun alt for godt – med Cheminova som det bedst kendte eksempel.
Og nu er det så selveste Novo Nordisk, der skal begunstiges. I hvert fald har regeringen fremsendt et notat fra Miljøministeriet, der indeholder en revideret plan for rensning af spildevand fra en kommende produktionsudvidelse.
I notatet orienteres der om, at den skønnede kvælstofeffekt af de aftalte indsatser for forbedret spildevandsrensning reduceres fra 572 tons til 523 tons i 2027 og 544 tons fra 2028 og frem.
Der vil således blive udledt mere kvælstof til vandmiljøet fra Novo Nordisk end ellers planlagt. Og ikke mindre som ellers forudsat i Vandrammedirektivet.
10% mere kvælstof er ikke lige, hvad det danske vandmiljø har brug for. Men det gavner naturligvis økonomien hos både Novo Nordisk og Kalundborg Kommune:
“Det var den færgemand, og han solgte færgevand.
Og når man drak hans færgevand, blev Danmark et dejligt land”
Johnny Madsen i “Færgemanden”
Johnny Madsens færgemand kunne godt have været Charon på vej over det sorte vand i floden Styx til dødsriget Hades. Det er dog færgen til Livø, han sejler på i sangen.
Over en Limfjord, der til gengæld er mindst lige så livløs i dag, som dødsriget var i den græske mytologi.
14. januar 2026