Aktuelt 4. kvartal 2012

* Ny U-Book: “Kystflue”

Så lykkedes det mig langt om længe at få samlet stort set al den viden, jeg som kystfluefisker gennem snart 40 år har indhøstet, i én enkelt bog.

Titlen er ikke overraskende “Kystflue”. Bogen tager udgangspunkt i min egen debut som kystfluefisker, der fandt sted på Als tilbage i 1973. Den går videre over biologistudiet på Århus Universitet, der for alvor gav stof til eftertanke som kystfluefisker. Og den ender med vore dages populære kystfluekurser på først Samsø Højskole og nu senest Højskolen på Kalø.

Mit eget kystfluefiskeri tager helt naturligt udgangspunkt i min egen baggrund som fiskeribiolog. Det er her, man skal søge for at finde – i havørredens biologi. Et solidt kendskab til havørreden og dens færden er mere end 90% af vejen til succes som kystfluefisker. Grej og fluer udgør mindre end 10%. Uanset hvad man så end måtte læse i fiskepressen. Havørreden er ikke kræsen – den er svær at finde.

Men tag selv et kig på indholdet og se, om det er noget for dig. Bogen er under alle omstændigheder baseret på fangsten af langt over 1.000 kystflueørreder, som alle har bidraget med indsigt i fiskenes færden året rundt.

Bogen er på 166 sider med 95 farvefotos samt en halv snes tegninger. Du kan downloade den som pdf til læsning på Mac eller Windows PC, iPhone, iPad eller Android.

“Kystflue” koster kr. 100,- og kan besigtiges og downloades her.

* Vandløbene har fået det værre

Mange vandløb giver stedse dårligere livsbetingelser for dyr og planter. Trods en ellers stor miljøindsats mange steder. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet om naturens tilstand.

– Normalt skal vandløb slynge sig, og et vandløb, der er rettet ud, bliver et dårligt levested, siger seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen fra universitetets Institut for Ferskvandsøkologi i Silkeborg.

I mange år fik de større vandløb det ellers bedre og bedre, fordi vi renser spildevandet mere effektivt, men i den nye rapport kan man se, at udviklingen er stagneret. De seneste fire år har fisk, insekter og planter ikke fået bedre livsvilkår i åerne, og det skyldes ikke forurening, men at man graver ud og gør vandløbene lige.

– Hvis det skal blive bedre, skal de have slyngninger og en mere varieret bund med sten og grus tilbage, siger Peter Wiberg-Larsen.

Det vil også ramme livet i vandløbene, at de statslige vandplaner blev dømt ugyldige for et par uger siden. Planerne er allerede 3 år forsinkede, og nu skal de altså behandles forfra.

Det vil gøre det vanskeligere at nå de mål, Danmark er forpligtet til inden 2015.

Venstre ved du, hvor du har – bag gravemaskinerne…

– Glædelig Jul og Godt Nytår!

30. december 2012
Steen Ulnits

* Iltsvind vokser i Østersøen

Algeblomst og iltsvind er nogle af Østersøens mange problemer, som skyldes for stor tilførsel af kvælstof og fosfor fra landene omkring det brakke indhav.

Men de, der bor ved Østersøen, vil heldigvis gerne betale for, at vandet omkring dem bliver renere. Det er i hvert fald konklusionen i en kæmpestor undersøgelse af betalingsviljen hos indbyggere i Østersølandene, som er gennemført af forskernetværket Baltic Stern, og som kan læses i Det svenske Havmiljøinstituts årlige rapport – Havet.

Forskerne spurgte borgere i Østersølandene om, hvor meget de ønsker at betale om året for at undgå overgødskning af havet, og resultatet er samlet set et gigantisk beløb på knap 40 milliarder kroner om året.

Svenskerne er de mest betalingsvillige, men også finner, danskere og tyskere er klar til at bruge pæne beløb på havmiljøet. Letter og russere er ikke uventet de folkeslag, som er villige til at betale mindst.

Og det haster med at gøre ord til handling. Mangel på ilt i Østersøen er nemlig et markant større problem i dag end for 50 år siden. Eksempelvis har et stort område nordøst for Bornholm udviklet sig fra at være iltfattigt til nu at være direkte ramt af iltsvind. Det fremgår også af Det svenske Havmiljøinstituts seneste rapport om Østersøens tilstand.

Forskerne har svært ved præcist at forklare, hvorfor problemet med iltfattigt vand fortsætter med at vokse. De nævner begrænset indstrømning af frisk saltholdigt vand, og at iltmangel i de dybeste vandlag breder sig opad mod overfladen som to af årsagerne.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Vejrø og valutaen – fra Saxobank

Den rendyrkede kapitalisme har nu for alvor holdt sit indtog i Danmark – helt præcist på en lille sydsjællandsk ø.

Siden Saxobank-rigmanden Kim Fournais i 2005 købte den lille Vejrø i Smålandshavet, har han nemlig forvandlet øen til en luksusø – for luksusturister. Ikke for almindelige mennesker.

På Vejrø er der ingen gratis glæder, og det er heller ikke meningen. Ifølge Kim Fournais er øen et godt billede på, hvad der kan lade sig gøre, når man har både pengene og viljen til at skabe noget unikt.

– Det jeg gerne vil vise er, at hvis man har muligheden for at skabe noget godt i en sørgelig plet, så er det kapitalismen der vender det rundt og ikke socialismen og alle dens støtteordninger, siger Kim Fournais.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) har ikke noget imod Kim Fournais store planer på Vejrø. Men han tvivler dog på, at idéen kan kopieres til andre småøer.

– Vi kan jo ikke bare sælge alle yderområder til rigmænd og så mange rigmænd har vi altså heller ikke herhjemme, siger han. Uden dog at forklare, hvordan det skal kunne undgås, når man slipper kapitalen fri og nærmer sig Middelhavs-agtige tilstande.

Over 100 millioner kroner har Saxobanks Kim Fournais foreløbig investeret i sin private ø. Vejrø har netop udvidet lystbådehavnen til 85 pladser. Øen har også egen lufthavn til privatfly, og snart opføres også et luksushotel for velbeslåede turister.

Velkommen til den fagre nye verden, hvor udviklingen styres af banker og pengetanke. Først spekulerer bankerne så meget med indskydernes valuta, at samfundet må træde til med den ene bankpakke efter den anden. Dernæst forgyldes bankdirektørerne med tocifrede millionbeløb for deres samfundsskadelige handlinger. Forstå det, hvem der kan.

Endelig bruger bankerne deres annoncebudgetter på at sponsere dopingskandaleramte cykelhold samt producere arrogante reklamefilm, hvor de lover bod og bedring. Uden naturligvis at mene en dyt af det. Banker er og bliver banker.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Drop randzonerne – lav hele ådale i stedet!

Ved at omdanne omstridte randzoner til hele ådale kan landmændene sikre deres marker imod oversvømmelser, og det giver samtidig mere natur. Sådan lyder det glade budskab fra den sjællandske landboforening Gefion.

Her mener Erik Hansen Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i Gefion, ifølge Sjællandske, at målrettede tiltag har større effekt end de generelle randzoner langs alle vandløb. Han foreslår derfor, at man eksempelvis opretter kunstige ådale i stedet for randzoner.

– Jeg mener personligt, at man skal finde de vandløb, hvor man kan bevise, at randzoner har en effekt. Der kan man jo lige så godt oprette noget reel natur i form af ådale i stedet for, at zonerne gror til i brændenælder og tidsler, siger Erik Hansen Blegmand.

Kunstige ådale har været et anerkendt virkemiddel i årevis i nabolandet Sverige. Forskere fra Aarhus Universitet har på forsøgsbasis oprettet flere mini-ådale ved blandt andet Odder. Det samme har vandløbsbiologer fra Næstved og Vordingborg Kommuner.

Ifølge Erik Hansen Blegmand kan ådalene være med til at sikre landmændenes marker imod oversvømmelse. Eller at de sumper til, når landmanden ikke længere må rense op eller grødeskære vandløbene.

– Når landmændene ikke må grave vandløbet dybere, kan gennemstrømningen af vand sikres ved at gøre vandløbet bredere i toppen. Det vil give en bufferzone, der vil sikre dyrkningsarealerne bagved, siger han.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Kæmpebøder forude

Regeringen vil sætte en effektiv stopper for visse landmænds hovedløse brug af ulovlige sprøjtemidler. Miljøminister Ida Auken er derfor klar med store bøder til de landmænd, der ulovligt importerer forbudte sprøjtemidler og bevidst bruger dem.

– Vi skal have stoppet den hovedløse brug af ulovlige sprøjtemidler. Vi er så heldige, at vi kan drikke vores grundvand urenset i Danmark, og det skal vi kunne blive ved med. Derfor sørger jeg nu for, at landmændene kan mærke det, hvis de bryder loven, siger miljøminister Ida Auken.

Der bliver nu indført minimumsbøder, så det koster mindst 15.000 kroner, hvis man bruger eller bare opbevarer ulovlige sprøjtemidler. Og mindst 20.000 kroner, hvis man henter det ulovligt i udlandet. Størrelsen på de nye skærpede bøder afhænger af mængderne, og hvor meget det ulovlige sprøjtemiddel belaster miljø og sundhed. Jo farligere midler landmanden har købt fra udlandet, desto højere bliver bøden.

I en sag fra 2007 fik en landmand for eksempel en bøde på i alt 92.000 kroner for ulovlig import af 1.800 liter ukrudtsmiddel og tilknyttet afgiftssvindel. Med de nye regler vil den bøde komme helt op på 263.000 kroner.

Den nye kurs over for ulovlige sprøjtemidler er en central del af regeringens udspil til en ny sprøjtemiddelstrategi, som netop er blevet offentliggjort. De nye regler lægger også op til, at landmænd, der bevidst importerer eller bruger ulovlige sprøjtemidler, kan miste retten til at sprøjte deres egne marker.

– Hvis man gør sig til kriminel ved at bruge ulovlige sprøjtemidler, så skal det have alvorlige konsekvenser. Vi tager nu sprøjtemiddelcertifikatet fra de værste syndere i op til fem år. De ødelægger miljø og grundvand, og de ødelægger det for alle dem, som følger reglerne, siger Ida Auken.

Regeringens forslag til de nye stramninger indgår i et forslag til ændring af kemikalieloven, som netop er blevet sendt i offentlig høring.

Folketinget skal diskutere de foreslåede lovændringer i begyndelsen af det nye år.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Russiske lystfiskere blev kannibaler

En gruppe på fire mænd forsvandt i august på en flodfisketur i den øde region Jakutien i den østlige Rusland, et af de mest øde og ugæstfri steder på Jorden.

Kun to af mændene blev i slutningen af november fundet og fløjet i sikkerhed med helikopter. Fundet af menneskerester ved deres lejrplads fik efterforskere til at åbne en drabssag, mens rygter om kannibalisme begyndte at cirkulere.

De to overlevende er ikke blevet anholdt, men de har status af vidner i drabssagen. Meget tyder på, at efterforskerne nu er sikre på, at der har fundet kannibalisme sted.

– Under afhøringen har et af vidnerne afgivet forklaring og sagt, at der har fundet kannibalisme sted, siger en efterforskningskilde til avisen Kosomolskaja Pravda.

– Det var ikke drab. De åd manden, efter at han var død, fordi han ikke kunne klare forholdene, siger kilden.

Nyhedssitet i Jakutien, NVPress.ru citerer lokale efterforskere for, at lystfiskeren Aleksandr Abdullajev har erkendt, at han og den anden overlevende Aleksei Gorulenko åd liget af Andrej Kurosjkin.

– Ifølge Abdullajev, så døde Kurosjkin en naturlig død. Han frøs ihjel, og både han og Aleksei Gorulenko levede højt på kødet af kammeraten i ugevis, skriver nyhedsbureauet.

Efterforskere fra Jakutsk, hovedstaden i Jakutien, bekræftede for første gang officielt i sidste uge, at de undersøgte kannibalisme som en mulig forklaring. Den lokale gren af Undersøgelseskomitéen SK sagde således, at de i sidste uge havde fløjet en af fiskerne ud til stedet, hvor de blev fundet, for at lede efter den fjerde mand, Viktor Komarov.

De fandt fiskernes firehjulstrukne Uaz, som var sunket halvt ned i en frosset flod. Men den fjerde fisker blev ikke fundet. De to overlevende blev fundet 150 kilometer fra køretøjet.

Russisk julehygge, når den er bedst. Og ganske nærværende, når man selv har været strandet i netop Yakutien.

Læs mere herom i min bog “Fiskerejser til fjerne lande”.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Tvivl også om randzonerne

Vandplanerne er som bekendt blevet erklæret ugyldige på grund af en høringsfrist, der var for kort. Miljøminster Ida Auken afventer derfor nu en juridisk vurdering af randzoner efter vandplanernes fald:

– Hvis der ikke bliver kompensation, skal randzonerne selvfølgelig heller ikke udlægges, lød det fra miljøminister Ida Auken (SF), som onsdag var kaldt i samråd af Folketingets miljøudvalg. Udvalget havde blandt andet ønsket at høre, om der skal udlægges randzoner langs vandløb, efter at natur- og miljøklagenævnet har kendt vandplanerne ugyldige.

Selv om randzoneloven er en dansk lov, som Folketinget har vedtaget, er der sået tvivl om, hvor vidt man skal udlægge dem, fordi nogle jurister peger på, at der kun kan betales kompensation for randzonerne, hvis vandplanerne er vedtaget.

Ida Auken havde ikke svaret med til samrådet. Sagen behandles nemlig stadigvæk af juristerne i Fødevareministeriet, som randzonerne hører under.

– Det må vente, til vi kan give det helt rigtige svar, men hvis der ikke kan betales kompensation bliver der heller ingen randzoner, sagde miljøministeren.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Vandplanerne om igen…

Det lader desværre til, at vor lilla regering har været lidt for hurtige på aftrækkeren. I hvert fald må sagsbehandlingen om de ellers netop vedtagne vandplaner nu begynde forfra. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver nemlig vedtagelsen af de 23 vandplaner. Nævnet traf for nylig en principiel afgørelse i syv af de mange klagesager om de statslige vandplaner.

Ifølge nævnet er hovedspørgsmålet i mange af klagesagerne længden af den frist, der blev fastsat i forbindelse med en supplerende høring om vandplanerne i december 2011. Fristen var på otte dage, hvilket er meget lidt i den slags sager.

Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse om, at fristen på de otte dage var alt for kort, og at vedtagelsen af vandplanerne derfor er ugyldige. Sagerne skal nu til fornyet behandling i Naturstyrelsen, skriver klagenævnet.

De syv sager, som nævnet i første omgang har truffet afgørelse i, efterfølges af en række andre sager om vandplanerne. De resterende sager har endnu ikke været forelagt nævnet. De forventes nu afgjort i løbet af december.

Dansk landbrug vejrer morgenluft…

14. december 2012
Steen Ulnits

* Giftige kæmperejer

Miljøbelastende produktion og frygt for bakterier har fået mange svenske dagligvarebutikker og hoteller til at bandlyse opdrættede kæmperejer – også kaldet tigerrejer på grund af deres markante tværstriber.

Herhjemme derimod kan de store rejer stadig fås overalt. Den svenske boykot skyldes, at opdrættet af de populære skaldyr, der primært foregår i Bangladesh, Vietnam og Thailand, belaster naturen hårdt og omfatter brug af medicin, skriver Berlingske.

Så sent som i sommer tilbagekaldte fødevaremyndighederne i Skandinavien et helt parti vietnamesiske kæmperejer, der blev testet positiv for at indeholde et potentielt farligt antibiotika.

I Sverige har blandt andre 700 Coop-butikker og 160 hoteller i Scandic-kæden bandlyst rejerne. Scandic begrunder sin beslutning med, at der er “problemstillinger med kemikalier og antibiotika”.

Samme holdning går igen hos Hemköp, der repræsenterer 188 dagligvarebutikker i Axfood-kæden. Med bandlysningen følger de svenske kæder anbefalingerne fra forskellige miljøorganisationer, der udpeger hvilke fisk og skaldyr, der ifølge dem ikke bliver produceret på en bæredygtig måde.

Greenpeace har flere gange forsøgt at overtale de danske supermarkeder til at fjerne kæmperejerne fra kølediskene:
– I vores nabolande er supermarkederne langt foran. Det er for dårligt af de danske dagligvarekæder at føre rejerne, når man ved, at der er så store problemer med opdrættet, siger havbiolog Hanne Lyngholm fra Greenpeace til Berlingske.

I modsætning til Coop i Sverige findes kæmperejerne i rigt mål i kædens danske butikker. Dette til trods for, at netop Coop tidligt gik ind for netop økologiske fødevarer. Det var også Coop, der var sidst ude med at tage afstand fra fiskeri, fangst og salg af den truede ål. Besynderligt og selvmodsigende. Tal med din lokale brugsuddeler om det! For heldigvis kan man jo som bevidst forbruger selv bestemme, hvor man vil lægge sine indkøb her op til jul…

Læs gerne artiklen http://www.ulnits.dk/biologi/tsunamier.htm og bliv klogere. Det var nemlig rejefarme, der indirekte var skyld i den katastrofe, som tsunamien i 2004 forårsagede.

14. december 2012
Steen Ulnits

* Studstrupværket på rette spor

Fjernvarmeselskabet AffaldVarme Aarhus og Dong Energy er kommet et stort skridt nærmere en aftale om at modernisere det centrale kraftvarmeværk, Studstrupværkets Blok 3 ved Aarhus, for et milliardbeløb. Se foto øverst på denne side.

Værket, der forsyner det meste af Østjylland med el og varme, skal nu udskifte kul med træpiller. Energitilsynet har netop godkendt selskabernes model for, hvordan ombygningen skal finansieres.

– Der er en vigtig dag for de århusianske fjernvarmekunder, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet, i en pressemeddelelse. Ifølge tilsynet er fjernvarmekunderne sikret rimelige priser i de kommende år, og samfundet sparer penge, fordi der ikke skal investeres i helt nye produktionsanlæg til at klare el- og fjernvarmekundernes efterspørgsel på energi.

Energitilsynets ja åbner desuden døren for, hvordan andre store kraftvarmeværker rundt om i landet kan finansiere en ønsket ombygning fra kul til bioenergi, uden at kunderne kommer til at betale en stor ekstraregning. Gevinsten for forbrugerne er, at fjernvarmeselskabet kan finansiere omlægning gennem Kommunekredit og dermed slipper billigere.

– Vi vil meget gerne støtte op om Aarhus Kommunes klimaambitioner og ønsker om en grøn og pålidelig varmeforsyning. Og med Energitilsynets accept af vores finansieringsmodel, er vi nået et stort skridt nærmere en ny varmeaftale gældende frem til 2030, siger Thomas Dausgaard, koncerndirektør i Dong Energy, i en pressemeddelelse.

– Aftalen vil dog være betinget af, at Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning om selve ombygningen, tilføjer han. Dong driver kraftværket, men fjernvarmeselskabet betaler 80 procent af omlæggelsen til biomasse og biokonverteringen og 20 procent af den generelle renovering af værket, som var nødvendig for, at det fortsat skulle fungere.

Hvis parterne når til enighed om varmeaftalen, og Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning i april 2013, forventes Studstrupværket at være klar til at levere biomassebaseret varme til Aarhus og omegnskommuner fra oktober 2015.

Så det er forhåbentlig snart slut med de store kulpramme, som sejler ton efter ton af forurenende kul fra Polen til Studstrup!

14. december 2012
Steen Ulnits

* 300 meter senere og 10.000 kroner fattigere

En borger i Kalundborg ringede til Fiskeriinspektoratet, da han for nylig så en fritidsfisker i færd med at sætte garn i Kalundborg Fjord. Garnene stod nemlig næsten oppe på land, og det er jo ulovligt. Afstanden skal som bekendt være mindst 100 meter.

Næste morgen før solopgang lå fiskerikontrollørerne klar på vandet med kontrolbåden gemt ved de store gule kulkraner ud for Asnæsværket. Det fortæller vicefiskeriinspektør Claus Wille fra Fiskeriinspektoratets afdeling i Roskilde.

Klokken 07.15 var der bid. En jolle kom sejlende ud af Kalundborg havn, og den sejlede direkte hen mod garnene. De første garn blev røgtet, og så slog fiskerikontrollørerne til.

Fiskeren blev taget på fersk gerning – med bukserne nede og garnene ude. Han indrømmede på stedet det ulovlige fiskeri med syv garn på i alt 300 meter. Garnene havde ingen former for mærkning med navn og fiskerinummer, som der kræves, og de var heller ikke afmærket med bøjer. Endelig var de sat ulovligt – inden for den garnfri 100 meter zone.

Ulovlighederne koster nu fiskeren en bøde på 10.000 kroner, og han får samtidig forbud mod at fiske i et år. Om det sidste så hjælper noget, får stå hen i det uvisse.

Men de ti tusinde kroner gør helt sikkert ondt her op til jul…

6. december 2012
Steen Ulnits

* Flere og flere fisker ulovligt

Alt for mange fritidsfiskere fisker i det hele taget ulovligt eller sjusker med deres garn og ruser. Det mener i hvert fald Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der holder til i Vingsted ved Vejle Å.

I år er antallet af fritidsfiskere, der bliver taget i at fiske ulovligt med garn og ruser, nemlig steget med 25 procent, og fiskerikontrollen har til dato konfiskeret 1.600 redskaber mod 1.400 sidste år. Især har fiskerikontrollen fundet usædvanligt mange garn og ruser, der ikke som påkrævet var mærket med fiskernes navn og fiskerinummer. Den udvikling bekymrer formanden for DSF, Verner W. Hansen:

– Ulovlighederne ligger på et alt for højt niveau, og meget tyder på, at tyvfiskerne gør det helt bevidst og med det formål at sælge fiskene sort, udtaler han i et nyhedsbrev fra DSF.

Og der er tilsyneladende nok, der vil købe dem – rundt omkring i landets havne og ude på arbejdspladserne. Det er her, det virkelige problem ligger: At de ulovlige fisk overhovedet kan afsættes.

6. december 2012
Steen Ulnits

* Stadig ulovligt bly i fiskegrejet

Selvom bly i fiskegrej har været ulovligt på det danske marked i ti år, kan landets lystfiskere stadig købe det uden problemer. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har været på uanmeldt besøg i 20 butikker, der sælger fiskeudstyr.

Miljøstyrelsen tog i alt 266 tilfældigt udvalgte blink, pirke, spinnere, lodder og andet udstyr ud til undersøgelse på stedet. I 100 af tilfældene viste det sig, at der var for store mængder af bly i. Kun i én af de 20 butikker var stikprøverne helt uden bly. Nærmere analyse skal nu fastslå de høje koncentrationer med henblik på håndhævelse overfor importører og forhandlere.

– Det er bekymrende, at vi finder bly i fiskeudstyr i 19 ud af 20 butikker. Nogle af butikkerne er gengangere fra sidste års kontrol, hvor vi også fandt bly hos dem. Bly er et giftigt tungmetal, der ikke bliver nedbrudt i naturen, men ophobes i fødekæden til skade for både mennesker og miljø, siger leder af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, Birte Børglum.

Når Miljøstyrelsen er på uanmeldt kontrol i butikkerne, oplyser flere af forhandlerne, at de gerne vil af med blyet i det udstyr, de sælger, men at det er umuligt for dem at se blyet med det blotte øje.

– Det er positivt, at flere forhandlere gerne vil problemet til livs. Mange gange er det ikke af ond vilje, at de sælger blyholdigt udstyr. Derfor kan jeg kun opfordre forhandlerne til at stille større krav til deres leverandører om, at grejet er blyfrit. Jo flere der stiller krav, jo hurtigere får vi blyet ud af varerne, siger Birte Børglum.

Fakta: Miljøstyrelsen har siden 2008 kontrolleret bly i fiskegrej. På baggrund af sidste års kontrol politianmeldte styrelsen fem forhandlere og tre importører af fiskeudstyr. De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen. Her fik de forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i.

Da Miljøstyrelsens inspektører i 2011 igen kontrollerede de samme forhandlere, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. De blev derfor meldt til politiet. Det samme blev en række importører, der også tidligere havde fået salgsforbud.

29. november 2012
Steen Ulnits

* “Rav” i Østersøen…

Østersøen er stadig fuld af gennemtærede bomber og farligt våbenskrot fra Anden Verdenskrig. Rust er nu ved at gennemtære de gamle våben, så farlig sennepsgas, fosfor og TNT strømmer ud i havet.

Et tysk forskningsinstitut har vurderet omfanget af problemet i Kieler Bugten, og havbiolog Stefan Nehring er overrasket over, hvor mange våben, der stadig ligger på havbunden:

– Det er i sig selv utrolig giftigt, og vi ved ikke, hvor stor skade det gør på dyr og mennesker, for det er aldrig blevet undersøgt, siger han.

Af og til skyller gule klumper af fosfor ind på de tyske østersøstrande og skaber farlige situationer. Turister tror fejlagtigt, at der er tale om rav og kan risikere at blive forbrændt, hvis de samler det op. Fosfor er nemlig selvantændeligt allerede ved 30 grader og udvikler varme på op til 1.300 grader.

Så pas på fingrene, hvis du som trolling-fisker på Bornholm eller Rügen får andet og mere på krogen end sølvblanke laks…

29. november 2012
Steen Ulnits

* De kystnære fisk forsvinder

Fiskene forsvinder fra kysterne i de danske farvande, eller også er der kun alt for små torsk og fladfisk at fange. Fiskerne undrer sig over, at det kystnære fiskeri de senere år er blevet stadig mere elendigt, og nu skal det undersøges, hvad der er grunden.

En af dem, der i dag må sejle meget længere efter fiskene end tidligere, er formanden for Rødvig Fiskeriforening, Elo Olsen, der henter sine fangster ud for Stevns Klint og i Fakse Bugt:

– De seneste fem år er torsken næsten forsvundet fra vores pladser tæt ved kysten, og vi skal nu sejle op mod otte timer for at finde fiskene. Det er alt for langt i vores små både, og det koster alt for meget tid og brændstof, siger han.

Elo Olsen fangede tidligere op mod 35 tons renset torsk om året, men i år har han kun fanget 9 tons. Han ser derfor frem til en undersøgelse af årsagerne til, at fiskene er forsvundet eller trukket længere ud:

– Om det er saltholdigheden i vandet, der har ændret sig, eller vandkvaliteten er blevet dårligere – jeg ved det ikke, men der må være nogen, der kan hitte ud af, hvad der er galt, siger han.

Havbiologerne på DTU Aqua har taget udfordringen op, fortæller sektionsleder Josianne Støttrup. Her har forskerne i første omgang søgt penge til et forprojekt, der skal indkredse fiskernes erfaringer, for det er meget forskellige meldinger, der kommer fra forskellige dele af landet – f.eks. om hvilke arter der er ramt af tilbagegang, siger hun.

– Imponerende, siger jeg. For vi ved jo udmærket, hvad der er galt: For mange fiskere med for mange redskaber. De små torsk, der stadig fanges godt af mange steder, får helt enkelt ikke mulighed for at vokse sig større. De alt for mange skarver hjælper også godt til.

Og så hjælper det altså ikke det mindste at smide flere penge i nye forskningsprojekter. Der skal handling til. Færre fiskere af alle slags. Med eller uden næb eller harpun. Og så naturligvis et bedre vandmiljø.

– Hvor svært kan det være?

29. november 2012
Steen Ulnits

* Flere og farligere sprøjtegifte end tidligere

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget bruger flere og farligere sprøjtemidler end tidligere. Ifølge undersøgelsen er stoffernes miljøbelastning steget med ikke mindre end 35 procent fra 2007 til 2011.

Den fynske EU-parlamentariker, Dan Jørgensen, er rystet over landbrugets metoder:

– Vi politikere prøver at stramme så meget op som muligt. Både fra EU og fra regeringen. Alligevel ser vi, at landbruget prøver og prøver på at finde smutveje, så de kan fortsætte med at sprøjte. Det vidner om en syg kultur i landbruget, siger han.

– Man får indtryk af, at de nærmest bare sprøjter så meget som muligt, og det er dybt bekymrende. Der er behov for selvransagelse.

Men ifølge den fynske landbrugsorganisation, Centrovice, så skyder både Miljøstyrelsen og Dan Jørgensen forbi målet. Formand Niels Rasmussen peger på, at landmændene kun bruger statsgodkendte sprøjtemidler, og derudover findes der ikke megen dokumentation på, at sprøjtemidlerne skader miljøet.

– Der er ikke fagligt belæg for, at de pesticider, vi bruger i rette doceringer på rette tidspunkter, belaster vores miljø, siger Niels Rasmussen.

Der er dog enkelte af landbrugets sprøjtemidler, der belaster miljøet, erkender formanden, men de er ved at blive udfaset.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Skjulte giftrester truer drikkevandet

Rester med store koncentrationer af sprøjtegift er en overset trussel mod vores drikkevand mange steder, mener fagfolk.

– Forurening fra punktkilder kan finde sted der, hvor landmanden har fyldt sin marksprøjte med pesticider, eller hvor han har vasket udstyret mange gange. Der vil typisk være høje koncentrationer af pesticider i de punktkilder, siger geologen Bo Vægter fra selskabet Aarhus Vand.

I miljødebatten har der været meget opmærksomhed mod de små koncentrationer af pesticider, der kan sive ned i grundvandet fra markerne. Men der har ikke været fokus på punktkilderne, som også kan være dunke med sprøjtemidler, der er gravet ned i jorden.

Herhjemme bliver 130 drikkevandsboringer lukket hvert år på grund af forurening med sprøjtegift, og brancheforeningen Dansk Miljøteknologi mener, at op mod halvdelen af lukningerne skyldes punktkilder.

Bo Vægter fra Aarhus Vand siger, han gentagne gange har forsøgt at få Region Midtjylland til at undersøge problemet – men først nu er arbejdet ved at komme i gang. Regionen og Aarhus Vand har dannet en arbejdsgruppe, der skal forberede en indsats mod forurening fra pesticider fra landbruget.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Kineske uldhåndskrabber på Fyn

Fyn er som bekendt fin, og det er desværre kommet en portion kinesiske uldhåndskrabber for øre. Tilbage i september blev den første kinesiske uldhåndskrabbe således fundet i Vindinge Å på Østfyn og nu er yderligere to kineserkrabber blevet fundet i åen.

Uldhåndskrabben er en såkaldt invasiv art, der er uønsket i de danske farvande. Den er formentlig kommet til Europa med ballastvand i fragtskibe. Ifølge Miljøministeriet er den kendt for at kunne underminere diger og erodere flodbrinker, da den er god til at grave huller og gangsystemer. Også fiskeredskaber som garn og ruser kan komme til skade ved nærkontakt med uldhåndskrabber.

I Tyskland, Holland og England har man allerede problemer med uldhåndskrabben flere steder. Den er nemlig svær at få kontrol over, når den først har etableret sig, da den har en høj reproduktionsevne samt stor tolerance over for miljøet.

De to uldhåndskrabber fra Vindinge Å er nu indleveret til Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde. Her skal de være en del af udstillingen – en udstilling af fremtiden, kan man frygte…

Læs mere i artiklerne om invasive arter under Biologi.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Flere sæler i Limfjorden

Antallet af sæler i Limfjorden er steget dramatisk gennem de seneste to år. Faktisk er der kommet næsten 80 procent flere sæler siden 2010. Sælforsker Anders Galatius fra AU Roskilde har talt sælerne:

– Vi tror, der nu er omkring 2.700 i hele Limfjorden. Og det er ikke en naturlig stigning. En naturlig sælbestand, der har helt perfekte betingelser og en overflod af mad, den kan kun forøge sig med cirka 13 procent om året, siger han.

De mange nye sæler er altså ikke født i Limfjorden, men kommer i høj grad ude fra Nordsøen. Man kan frygte og formode, at det er mangel på føde herude, der har tvunget sælerne ind i Limfjorden. At det er fiskerierhvervet og dets hårdhændede metoder, der har fjernet fødegrundlaget for sælerne ude til havs, så de nu i stedet må søge grønnere græsgange inde under land.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Muslingeskrab genoptages i Vejle Fjord

Nu må der snart skrabes muslinger igen i Vejle Fjord. Efter fem års muslingepause vil NaturErhversstyrelsen nemlig igen give tilladelse – omend midlertidig – til, at der bliver skrabet muslinger to steder i fjorden. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

To steder er dog et for meget, mener formanden for natur og miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt. Og derfor vil udvalget nu have muslingefiskeriet indskrænket til et enkelt sted i fjorden.

– Det vil vi, fordi sporene skræmmer. Tidligere har vi haft oplevelsen af, at der kom nogle lykkeriddere i nogle muslingebåde og høstede frugten af den gode miljøindsats, vi gør i Vejle Kommune. Og det synes vi er urimeligt, siger Søren Peschardt.

Det er her sidst på året, at der igen må skrabes muslinger i Vejle Fjord og der er flere betingelser for fiskeriet. Blandt andet skal fiskeriet foregå på mellem 7 og 13 meters dybde, og der må kun anvendes lette skrabere i fiskeriet.

– Gad vide, hvem der skal kontrollere vanddybden under fiskeriet? Næppe nogen. – Og hvorfor ikke gøre som i Storebælt, hvor muslingerne fremover skal dyrkes inde på land i stedet? Uden de skadelige virkninger på havbunden, som muslingeskrab med tunge redskaber uundgåeligt medfører?

Hjernedød på højeste plan…

15. november 2012
Steen Ulnits

* Muslingeskrab skadeligt for ålegræsset

– Ryd forsiden! Dette århundredes nok mest epokegørende opdagelse under vandet er nu på vej til den undrende offentlighed:

Muslingeskrab mistænkes nemlig nu som årsag til, at vandmiljøplanerne ikke virker som forventet. Danske forskere har således opdaget en overraskende sammenhæng mellem muslingefiskeri og udbredelsen af ålegræs.

Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden, hvor det er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Nationalt Center for Energi og Miljø, skriver ingeniøren.dk.

– Der kan være en sammenhæng, der kan forklare det store paradoks: Hvorfor havmiljøet ikke er i bedring, når mængden af næringsstoffer er blevet nedbragt så betydeligt, siger professor Jacob Carstensen fra forskningscentret.

Opdagelsen kan være en del af forklaringen på, hvorfor vandmiljøet stadig halter trods landbrugets og industriens indsats for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) netop er ved at udforme en ny politik for muslingefiskeri.

I områder med muslingeskrab er vandet mere uklart, og det gør ålegræssets udbredelse mindre end i områder uden muslingeskrab. Selv i mindre områder som eksempelvis Løgstør Bredning i Limfjorden kan forskerne se forskel på områder med og uden muslingeskrab.

– Fantastisk. Det har jo været kendt i årtier – i hvert fald for udenlandske forskere – at muslingeskrab ødelægger vandmiljøet og gør det svært for ålegræsset at få fæste. Og nu kommer så en dansk rapport, der for første gang konkluderer det samme?

Man kan nogle gange undre sig over, hvad landets forskere egentlig går og laver – hvad vore skattekroner egentlig bruges til…

15. november 2012
Steen Ulnits

* Muslinger på land

Projekt Sunde Fødevarer fra Storebælt har modtaget i alt fem millioner kroner til et projekt, hvor lokale fiskere på Omø, Agersø og i Bisserup skal arbejde aktivt med produktion af tang og muslinger på land. Fiskerne skal snart til at dyrke hjertemuslinger. Ikke i havet, men inde på landjorden.

Ikke mindst muslingerne har vist sig at være interessante, da de ser ud til at trives bedre inde på land end ude i havet. Det fortæller chefkonsulent i Slagelse Kommune, Susanne Sørensen:

– Vi har tidligere kørt et projekt, hvor vi har forsøgt at dyrke muslinger ude i havet. Det er ikke gået godt, så i samarbejde med forskere fra Københavns og Roskilde Universitet har vi nu trukket projektet op på land, siger Susanne Sørensen.

Målet er at sikre udvikling af helt nye fødevarer fra Storebælt, som kan sælges til restauranter og private. I forhold til tangproduktion satses der på at kunne levere både fersk, tørret, røget og økologisk tang. Pengene til projektet kommer primært fra EU og Slagelse Kommune.

Se mere i artiklen “Tang” under Biologi.

15. november 2012
Steen Ulnits

* Domstol frikender DN for injurier mod landbruget

Nu må man gerne sige, at landbrugets forurening er skyld i, at der må lukkes i hundredvis af drikkevandsboringer. Det slog retten i Roskilde for nylig fast i en usædvanlig sag, som protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug i de sidste to år har ført mod Danmarks Naturfredningsforening (DN).

DN’s tidligere direktør, René la Cour Sell, blev frikendt for injurier og slap dermed for at skulle berigtige sine ord fra 2010 om at “der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år ­ eller måske er det 300 ­ på grund af landbrugets sprøjtegifte.”

Udtalelsen om de flere hundrede vandboringer, der er lukket på grund af landbrugets brug af sprøjtegifte, faldt i marts 2010, hvor Naturfredningsforeningens tidligere direktør blev interviewet af Landbrugsavisen. Den efterfølgende artikel fik Bæredygtigt Landbrug til at lægge sag an imod ham.

Bæredygtigt Landbrug mente, at sætningen var krænkende og til skade for dansk landbrugs omdømme, og forlangte udtalelsen trukket tilbage. Det afviste Naturfredningsforeningen prompte. De danske vandværker må nemlig i gennemsnit lukke omkring 100 drikkevandsvandboringer om året, og der er rester af sprøjtegifte, som især landbruget bruger, i en stor del af de boringer, som lukkes.

– Landbruget anvender 90 procent af de sprøjtemidler, som bliver solgt i Danmark, og selvom det kan være umuligt at påvise præcis, hvor giften i den enkelte forurening kommer fra, så er der ingen tvivl om, at landbrugets sprøjtegift er med til at forurene det danske grundvand og drikkevand. Det er en stor sejr, at det nu er slået fast, at man kan sige det højt, uden at risikere en dom for injurier, siger jurist og vicedirektør i DN, Michael Vendelbo.

– Dommen er en kæmpe sejr både for os som forening, for miljøsagen og for ytringsfriheden. Det er afgørende, at vi som samfund kan have en åben debat om landbrugets miljøbelastning, og at man som debattør ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man nu ender med at blive slæbt for retten, hvis man kommer til at sige noget, som krænker landbrugets ære, udtaler Michael Vendelbo.

14. november 2012
Steen Ulnits

* Faktum: Landbruget forurener grundvandet

Herunder finder du tørre tal og klokkeklar dokumentation for, at dansk landbrug er hovedkilden bag de senere års massive forurening af vort ellers så rene drikkevand. Vand, som er filtreret gennem ofte kilometertykke jordlag gennem hundreder af år. En dokumentation så klar, at den gjorde det helt lovligt for en tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN) at sige, hvad han sagde:

At det er landbruget, som er skyld i, at i hundredvis af drikkevandsboringer må lukkes på grund af forhøjet indhold af sprøjtegifte. Læs selv og gys over kendsgerningerne, som vi skal leve med i mange år, og som vil koste os millioner af kroner til vandrensning:

Mellem 1999 og 2009 blev der lukket 1.273 drikkevandsboringer
I cirka halvdelen af disse boringer, 602, blev der fundet rester af sprøjtegift, og grænseværdien var overskredet. Ifølge Sammenslutningen af Danske Vandværker (DANVA) koster det samfundet mellem to og fem mio. kr. at etablere en ny drikkevandsboring.
(Brüsch 2010 og DANVA 2011)

Landbruget står for mere end 90 procent af forbruget af sprøjtegifte i Danmark
Det samlede salg af aktivstof (sprøjtemidlets gift) udgjorde i 2010 4.291 tons, hvoraf landbruget brugte 3.891 tons svarende til 90,7 procent
(Danmarks Statistik, Statistikbanken 2011, Miljøstyrelsen 2010, Miljøstyrelsen 2011 og Miljøministeriet)

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 procent af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen
Mange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder også glyphosat (“Round-Up”), som er fuldt lovligt og Danmarks mest anvendte sprøjtegift i dag. I 2009 blev der fundet glyphosat i 9 ud af 635 boringer.
(Thorling et al 2009, Miljøministeriet 2011, Folketinget 2011)

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 23 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringer
Mange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder nu også Round-Up, der er en tilladt sprøjtegift, som ikke skulle kunne nå ned i drikkevandet. Det kan den bare alligevel.
(Thorling et al 2009, Miljøministeriet 2011, Folketinget 2011)

Budgettet til overvågningen af grundvand er næsten halveret i løbet af ti år
I 2001 var der afsat 42 millioner kroner til grundvandsovervågning. I 2011 er beløbet kun 21,8 millioner kroner. Venstre-regeringens markante politik til beskyttelse af deres kernevælgere, landbrugerne, og deres hærgen med gifte i den danske natur.
(Folketinget 2011)

Vi ligger således, som vi selv har redt – med en massiv forurening af vort grundvand, som den tidligere Venstre-regering stiltiende har kendt til og bevidst set gennem fingre med af hensyn til landbruget. En borgerlig regering, som vi jo desværre selv valgte, og som vi derfor selv har ansvaret for.

Jeg er i hvert fald glad for og stolt over, at jeg ikke stemte blåt for ti år siden. Efter os kommer syndfloden!

8. november 2012
Steen Ulnits

---

 

* Fiil Sø atter på landkortet

 

Rart med en god nyhed fra det danske vandmiljø. For en sjælden gangs skyld:

Den vestjyske Filsø ligger nu igen, hvor den engang lå. Hvor der i 70 år har været bølgende kornmarker og ildelugtende svineavl.

Filsø var frem til midten af 1800-tallet Danmarks næststørste sø, men så begyndte en omfattende afvanding af søen. I løbet af de næste hundrede år blev vandstanden sænket i etaper, og Filsø blev til landbrugsjord. Tilbage blev kun Fidde Sø og Søvigsund, der tilsammen var under en tyvendedel så stor som den oprindelige sø.

Men sidste år lykkedes det så – efter mange års forhandlinger med det familieejede Fiil-Sø Gods – at købe al jorden op. Pumpestationer blev lukket, afvandingskanaler blev dækket til, og der blev fyldt vand i den sydlige halvdel af søen – Søndersø. Den genskabte Filsø blev indviet for nylig, hvor der afslutningsvis blev lukket vand i den anden halvdel af søen – Mellemsø.

Med mere end 900 hektar bliver Filsø den femte-største i Danmark. 3.000 mennesker overværede den officielle åbning, som de højere magter havde taget forskud på ved at lade det regne så meget, at slusen måtte åbnes allerede torsdag. Tre havørne, en vandrefalk og den største flok af krikænder, der nogensinde er registreret i Danmark, har allerede taget den nye Filsø i brug!

For pensioneret landmand Erling Christensen var dagen en blandet fornøjelse.

»Jeg var dreng, da søen blev drænet i 40’erne. Vi havde ikke ret meget at gøre med derhjemme, men vi fik fire hektar i den tidligere søbund, hvor vi kunne hente græs. Det blev faktisk vores redning,« fortæller han, der ikke er udelt begejstret for søens genskabelse.

Også tidligere industriminister og formand for det navnkundige Wilhjelm-udvalg, Niels Wilhjelm, var ung, da vandet blev lukket ud af søen.

»Siden har jeg ikke ville se den vej, når jeg kørte forbi,« understregede han i sin indvielsestale. »Men nu er her sø igen, og dette er den største dag i mit natur-liv, hvis man kan sige det sådan,« sagde han.

Det er altid aktive Aage V. Jensens Naturfonde, der står bag genskabelsen af Filsø, som i gamle dage hed Fiil Sø. Alene retableringen har kostet 25 mio. kr. Dertil kommer købet af de mange hektar landbrugsjord.

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Gårdsalg af gift og gødning

 

Kriminelle bagmænd forsyner i stor stil lovløse danske landmænd med gødning, der ikke figurerer i gødningsregnskabet. For slet ikke at tale om pesticider, der slet ikke må bruges i Danmark længere.

Dagbladet Politiken har i samarbejde med DR-programmet “Bag Facaden” afsløret bagmænd, der driver ulovlig handel med kemi. En af bagmændene er ifølge Politiken Bent Hjort Knudsen, landmand fra Vamdrup, der allerede har tre domme for handel med pesticider og gødning. Da en journalist fra Politiken kontaktede ham og præsenterede sig som en landmand fra Aars, spurgte han:

“Det der IPU, hvornår skal du bruge det, og hvor meget regner du med, det skal være?”

Bent Hjort Knudsen erkender over for Politiken at sælge ukrudtsmidlet IPU, der har været forbudt i Danmark siden 1999. Men han nægter, at han sælger det til landmænd i Danmark. Han troede angiveligt, at han handlede med en dansk landmand i udlandet…

“Jeg har solgt en hel del til danskere, der har landbrug i Slovakiet, Polen og Letland. Nogen gange tager vi det bare herop og sender det videre,” siger han.

Det lyder ifølge Sonja Canger, kontorchef i Miljøstyrelsen, som en ulovlig aktivitet, og Miljøstyrelsen vil nu undersøge sagen nærmere. Skat, som har ansvaret for efterforskningen af ulovlig kemi, siger, at det er uhyre svært at få bugt med kriminaliteten.

IPU er forbudt, fordi det kan ende i grundvandet, og af samme grund er der begrænsninger på, hvor meget gødning man må bruge. Det er et problem, når man køber “sort” gødning, idet forbruget så ikke længere kan kontrolleres. Fordi jorden da tilføres mere kvælstof og fosfor end tilladt af hensyn til vandmiljøet.

Afsløringen vækker derfor også forargelse hos sammenslutningen af danske vandværker, DANVA, som årligt må lukke mange drikkevandsboringer på grund af forurening med nedsivende pesticider.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) kalder i Politiken den ulovlige handel uacceptabel og peger på, at der kan blive brug for at stramme op på kontrollen. Mon ikke. Landbrug & Fødevarer tager naturligvis skarpt afstand fra ulovlig handel med gødning og pesticider.

– Men hvad hjælper det, når medlemmerne i stor stil køber ind for at sikre sig endnu en rekordhøst?

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Pigs in Space

 

Det er en forunderlig verden, vi lever i. En verden, hvor mennesker dør af sult forskellige steder. Og hvor mindre en én procent af verdens befolkning ejer mere end resten tilsammen. Et dugfrisk og godt eksempel fra den forunderlige verden:

1.200 danske avlsgrise blev således for nylig sendt med luftpost til Rusland, nærmere betegnet Ulan Ude på grænsen til Mongoliet. Her skal de indgå i produktionen af slagtesvin af højeste kvalitet. Den russiske landbrugskoncern, der skal modtage dem, er under etablering og startet op helt fra bunden med en ambition om at producere 150.000 slagtesvin om året.

»Det er en ret usædvanlig ordre, fordi det ikke er slagtesvin, men grise, der bliver forældre og bedsteforældre, når de bliver gamle nok,« siger Holger B. Sørensen, direktør for Porc-Ex Breeding A/S, som står bag forsendelsen af de grisefyldte jumbojets, til LandbrugsAvisen. »De her grise bliver altså ikke til flæskesteg, de har mere værdi end det,« understreger han.

Transport i lastbil til Ulan Ude ville tage tre uger og har på intet tidspunkt været en mulighed af hensyn til grisenes ve og vel. Men den russiske modtager har altså været villig til at betale, hvad det koster at få dem fragtet over i fly.

»En enkeltbillet koster 2.000 kr. pr. gris, og når de vil betale det, så siger det noget om, at de kender til vores genetik,« siger Porc-Ex-direktøren. Og netop grisenes genetiske kvalitet er hele udgangspunktet for den store ordre.

»Eksporten af avlssvin er ekspanderende på grund af den høje genetiske værdi, de danske grise har,« siger Holger B. Sørensen, der nævner grisenes foderforbrug, kilotilvækst, kødkvalitet og evne til reproduktion, som udslagsgivende faktorer.

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Limfjorden: Massedrab på muslinger

 

Limfjordens værdifulde muslinger er atter truede. Ikke af muslingefiskerne og deres tonstunge skraberedskaber. Ikke af iltsvind ved bunden, men af søstjerner.

– Søstjernerne breder sig med stor hast, og de tager muslingeynglen. Det er ved at være et problem over hele Limfjorden, siger Benny Rimmer Andersen, formand for Limfjordsfiskerne til Nordjyske Stiftstidende. Efter perioder med iltsvind de seneste år var det ellers nu, muslingerne skulle have kommet sig.

Det er skidt for Limfjorden generelt, hvis de ikke gør det, mener man på Dansk Skaldyrcenter:

– De mange søstjerner er tegn på, at Limfjorden økologisk er ude af balance. De truer muslingebankerne, og muslinger er netop med til at regulere miljøet, siger direktør Jens Kjerulf Petersen til Nordjyske.

Det er tankevækkende, at denne melding kommer næsten samtidig med nedenstående fra Lillebælt. Mon ikke en meget stor del af skylden skal findes i, at vandmiljøet begge steder har det rigtig skidt? At vandmiljøet i dag er helt ude af balance?

Dette på grund af års overfiskning fra fiskerierhvervet. På grund af ødelæggelse af havbunden og ålegræsset af de bundskrabende redskaber. Og på grund af dårlig vandkvalitet forårsaget af udledninger fra det danske industrilandbrug.

Vi ligger, som vi har redt.

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Lillebælt: Massedød blandt søstjerner

 

Den naturskønne strækning ved Strib Strand tæt på Lillebæltsbroen er ikke så naturskøn for tiden. Den er nemlig blevet sidste hvilested for tusindvis af søstjerner, der ligger og rådner op på stranden og i vandkanten.

Det har været tilfældet det meste af efterårsferien, og endnu er der ingen, der har fundet årsagen til de mange døde søstjerner. Danmark Naturfredningsforening mener dog, at massedøden er udløst af de muslingefiskere, der skraber havbunden med deres tunge redskaber.

Fangstmetoden har tidligere været udsat for kritik fra forskellige miljøorganisationer, som mener, at muslingeskrab er skadeligt for plante- og dyreliv på havbunden. En påstand, der bakkes op af adskillige havbiologer.

Fra fiskernes side afviser man naturligvis blankt, at de to ting skulle have noget med hinanden at gøre:

“Det er naturens luner, og det er ikke første gang, der er drevet døde søstjerner i land,” siger Allan Buch fra Bælternes Fiskeriforening til TV2 Fyn.

Og det skal han jo sige, når han lever af netop muslingeskraberiet. Om der har været menneskelig indblanding i søstjernernes posthume landgang eller ej, vides altså ikke med sikkerhed. Men situationen ved Strib har fået politikere af alle farver til at gå ind i sagen.

Dan Jørgensen, der er EU-parlamentariker (S) og kendt for sit engagement på miljøområdet, har allerede meddelt, at han vil tage kontakt til sin partifælle, fødevareminister Mette Gjerskov (S):

“Jeg skriver til min gode partikollega Mette Gjerskov, som heldigvis også går meget op i miljø- og naturbeskyttelse, og så håber jeg på, hun vil give mig ret i, at med de nye beviser vi har, så kan vi ikke fortsætte det nuværende muslingeskrab i fremtiden,” siger Dan Jørgensen.

Også Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, vil have fødevareministeren ind i sagen. Modsat Dan Jørgensen mener han dog ikke, at man automatisk skal skyde skylden over på muslingefiskerne. Præcis, hvad man kunne forvente sig af en liberal Venstre-politiker…

23. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Forgældede landmænd: Kan ikke få gæld nok….

 

Som om de ikke var forgældede nok: Danske landmænd benyttede nemlig 2011 til at stifte yderligere gæld. Landbrugets gæld steg således i snit med 126.000 kroner, så hver landmand nu skylder 10,4 millioner kroner per landbrug.

Gælden har været stigende de seneste fire år og er i gennemsnit blevet 1,7 millioner kroner højere siden 2008. Ifølge Danmarks Statistik (DS) skyldes den stadig højere gæld, at landmændene udvider forretningen. Bedrifterne er blevet større, både hvad angår antallet af dyr og det dyrkede areal, og i takt hermed er gælden vokset. Samtidig har der også været behov for finansiering af løbende underskud på driften, lyder det fra DS.

Samlet set faldt gælden indenfor jordbruget dog fra 344 milliarder kroner til 338 milliarder kroner, – helt enkelt fordi der i 2011 blev omkring 1.000 færre landbrug i Danmark. De små familielandbrug må lukke og lade sig opkøbe af de store industrilandbrug.

23. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Lovløse landmænd: Et liv på kanten…

 

En håndfuld lovløse landmænd har efter 1. september optrådt i dagblade, i radioen og på landsdækkende TV, hvor de fortæller, at de i protest og ikke som foreskrevet af den nye lov har udlagt randzoner. Dette til trods for, at NaturErhvervstyrelsen adskillige gange har slået fast, at det er strafbart, hvis landmænd bevidst undlader at etablere randzoner fra 1. september 2012.

“Vi har set i medierne, at nogle landmænd har nægtet at overholde loven, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig. Derfor har vi som myndighed med ansvar for randzoneloven politianmeldt seks landmænd. Sagerne og efterforskningen ligger nu hos politiet,” siger Anders Munk Jensen, kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen.

Når der i en sag med rimelig grund er mistanke om, at der er begået noget strafbart, må NaturErhvervstyrelsen af hensyn til den enkeltes retssikkerhed ikke længere foretage yderligere kontrol. Styrelsen er i stedet forpligtet til at melde sagerne til politiet.

Og det er altså sket nu.

23. oktober 2012
Steen Ulnits

 

---

 

* Lovlydige landmænd

 

Ret skal være ret, og ikke alle landmænd ser stort på miljøet. NaturErhvervstyrelsen har netop været på besøg hos 11 landmænd langs Tude Å på Vestsjælland og kontrolleret, om kravene til randzoner nu også var overholdt. Det var de heldigvis.

Tude Å er særligt udvalgt til de første kontroller, da der i forvejen er 2 meter bræmmer langs åen, og der derfor ikke har kunnet være tvivl om, at der skal være randzone. Kontrollørerne har under besøgene set på, om forbuddet mod brug af gødning og pesticider er overholdt i randzonen, og om der er sået efter 1. september. Derudover kontrollerede kontrollørerne bredden på randzonen.

“Kravet om randzoner har kun været gældende siden 1. september, og derfor vil randzonerne ikke altid fremstå som egentlige randzoner endnu. Så hvis nogen vil overtræde loven, vil vi nødvendigvis ikke kunne konstatere det på nuværende tidspunkt. Det vil først fremgå tydeligt, når vi når ind i dyrkningssæsonen. Men de steder, vi har været på besøg, har vi ­ når vi har kontrolleret randzonerne eller tjekket, om jorden var behandlet – ikke konstateret overtrædelser,” siger Anders Munk Jensen.

NaturErhvervstyrelsens kontrollører har også tjekket for randzoner i forbindelse med den almindelige arealkontrol. Her er der heller ikke fundet nogen overtrædelser. Dog er en enkelt landmand udtaget til efterfølgende kontrol, når det er muligt at se, om kravene er overholdt.

NaturErhvervstyrelsen fortsætter i den kommende tid med at kontrollere langs flere udvalgte vandløb samt hos de landmænd, der er udtaget til arealkontrol.

16. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Det er storlaksen, der trækker

 

Det viser erfaringerne efter den første sæson, hvor både Skjern Å og Storåen har haft én kvote for laks over 75 centimeter – og én kvote for laks under 75 centimeter.

I begge åsystemer er kvoten af mindre laks i skrivende stund endnu ikke brugt op, og i Storåen er det kun godt en tredjedel af kvoten for mindre laks, der er blevet taget med hjem.

Formanden for lystfiskere og lodsejere langs Storåen, Gunnar H. Pedersen, fortæller til Dagbladet Politiken, at fisketrykket faldt markant langs Storåen, da kvoten af store laks var opbrugt den 13. maj:

– I øvrigt er der ikke ret mange af laksene i Storåen, der er små, fortæller Gunnar H. Pedersen. Han peger i den forbindelse på, at et par meget hårde vintre kan have haft indflydelse på de mindre laks’ chancer for at overleve.

Skjern Å er landets suverænt bedste laksevand med en samlet fangst på 1.217 laks i sæsonen, der løb frem til og med den 15. oktober. I Storåen blev der i alt fanget 377 laks, hvoraf langt de fleste blev genudsat i åen.

I Gudenåen er der frem til den 15. november fortsat mulighed for at fange og hjembringe en laks helt lovligt. Laksene i Gudenåen er som bekendt resultatet af landets største og mest kostbare Put & Take fiskeri. Tangeværkelt ligger desværre fortsat og spærrer for adgangen til de naturlige gydepladser i Gudenåen.

16. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Samsø flytter til Kalø

 

Som mange tidligere kursister sikkert allerede ved, så afgik Samsø Højskole ved døden kort før sommerferien. Med en gæld på et 2-cifret millionbeløb stod den gamle højskole bare ikke til at redde. 

Trist, når man nu hvert år siden 2000 har afholdt kurser i kystfluefiskeri på netop Samsø Højskole. I alt mere end 35 kurser med langt over 400 deltagere blev det til. Men sådan er livet og den barske økonomiske virkelighed, hvor statens tilskud til skoledriften stille og roligt blev nedtrappet til næsten ingenting – med mange lukkede højskoler som resultat.

Men nogle højskoler klarer sig – enkelte endda godt. Til de sidste hører Højskolen på Kalø, som jeg i efterhånden mange år er kørt forbi – enten på vej til sommerhuset på Mols eller som underviser på naboen, Statens Vildtforvaltningsskole. Det var derfor nærliggende at lægge vejen indenom og spørge, om ikke vore kystfluekurser kunne være noget for dem – ikke mindst nu, hvor Højskolen på Kalø jo ligger ved indgangen til landets første nationalpark – Mols Bjerge.

Det var det. Begejstringen var gensidig, så nu planlægger vi næste års kystfluekurser, der fremover får adressen Højskolen på Kalø. I de smukkest tænkelige omgivelser. Med centrum i den gamle skovriderbolig. Med fornem indkvartering og god mad. Med Kalø Slotsruin som nærmeste nabo. Og med hundredvis af kilometer gode kyster, hvor man altid kan finde læ til at svinge fluestangen. For slet ikke at tale om selve nationalparken.

Tag blot et kig på kortet, og du vil forstå. Næppe noget andet sted i Danmark er der så mange bugter og vige som netop her! Et antal mindre vandløb sørger for, at der altid er havørreder at fiske efter lige uden for døren. Og et kvarters kørsel bringer én til Djurslands smukke strande og de mange havørreder, som Grenåen her leverer. Altsammen kyster, jeg kender godt gennem mange års fiskeri.

Det er derfor med stor glæde og tilfredshed, at jeg hermed kan præsentere det nye centrum for vore traditionsrige kystfluekurser. Datoerne for de første kurser næste forår kommer snarest her på siden. Kig under “Fiskekurser” for dugfriske nyheder.

– Vel mødt på Højskolen på Kalø!

16. oktober 2012

Steen Ulnits

---

 

* De kan lide østers i Ålborg

 

– Kan De lide østers? Sådan lød det i en gammel dansk TV-serie af Leif Panduro, og sådan har det givet også lydt i Ålborg. En restauratør på den navnkundige Jomfru Ane Gade i selvsamme by er i hvert fald kommet galt afsted, efter at der for nylig blev fundet ulovlige østers på hans menu. 

NaturErhvervsstyrelsen, som skal give grønt lys for alt fiskeri, havde ikke udstedt tilladelse til østersfiskeri i Limfjorden, og derfor er alt salg af østers også forbudt. De fangede og solgte østers var således ikke kontrolleret for de farlige algegifte, som med mellemrum ophobes i netop muslinger og østers. De udbudte og solgte østers var derfor potentielt sundhedsfarlige.

Restauranten blev afsløret via et anonymt tip. Nogen havde nemlig set, hvordan en eller flere personer i bil havde afhentet østers og hummere fra et skur på Jegindø havn. Via bilens registreringsnummer fandt Fiskerikontrollen uden problemer frem til ejeren af restaurant Cox Orange. 

Fiskerikontrollen kontaktede efterfølgende Fødevarestyrelsens Rejsehold, som tog fat om sagen. Det har nu resulteret i, at der er udstedt bøder for salg af “potentielt farlige fødevarer med begrænset holdbarhed”, som det så fornemt lyder. Fødevarestyrelsen betragter det som klart risikabelt at spise friske østers fra Limfjorden.

7. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Ulovlige ål

 

Den 12. september var Fiskeriinspektoratet Øst som så ofte før på kontrol i Mariager Fjord. Med god grund, for kontrollørerne fandt denne gang ikke færre end 23 ulovlige ruser med 128 lige så ulovlige ål i. Ruserne var placeret i et fredningsområde nær udmundingen af Villestrup Å. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Fiskeriinspektoratet afviser, at der kan være tale om fiskeri til privat forbrug. Dertil er antallet af ulovlige redskaber for stort. De anvendte ruser er samtidig alt for kostbare at risikere, hvis ikke der er gode penge med i spillet. Mistanken peger derfor på et organiseret illegalt fiskeri med henblik på lukrativt videresalg af fangsten. Kulsort, naturligvis.

– Det er ret voldsomt, konkluderer vicefiskeriinspektør Claus Wille over for Nordjyske. Og det kan man jo kun give ham ret i.

7. oktober 2012
Steen Ulnits