Aktuelt 4. kvartal 2004

* Truede torskebestande lades i stikken

EU-kommissionen præsenterede for nylig et forslag til stramninger i fiskeriet.

EU’s fiskeriministre skulle i dagene op til juleaften enes med EU-kommissionen og den nye fiskerikommissær, Joe Borg fra Malta, om fiskeriet i 2005. Der var inden forhandlingerne klare indikationer fra Bruxelles om, at kommissionen ønsker yderligere reduktioner – ikke mindst for torskefiskeriet i Nordsøen. Her har man i forvejen vedtaget en genopretningsplan med bl.a. de stærkt omdiskuterede havdage – en plan, der imidlertid ikke ser ud til at være virksom.

Det nye udspil indeholdt flere nye indgreb i eksempelvis Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, der alle er vigtige farvande for dansk fiskeri. Kommissionen foreslog bl.a. indførelse af lukkede områder i visse farvande og andre stramninger. EU-Kommissionen ville således have nedsat en række af de danske fiskekvoter og indføre et forbud mod torskefiskeri i store dele af Nordsøen.

Men den danske fødevareminister Hans Chr. Schmidt var ikke med på redningsplanerne:

“Kommissionen går for vidt i sit forslag om yderligere stramninger af torskefiskeriet. Jeg mener, der er forbedringer at spore for torsken både i Nordsøen og i Skagerrak. Vi bør nu afvente resultatet af de mange beslutninger, der allerede er taget, og ikke fortsætte med at udbygge reguleringerne af fiskeriet”, sagde Hans Christian Schmidt.

Og den tidligere miljafviklingsminister fik held med sit forehavende – så han nu kan føje endnu en flot titel til sit visitkort: Fiskeriafviklingsminister… I hvert fald blev det oprindelige forslag fra EU-kommissionen barberet ned til noget nær ingenting – endnu engang med torsken som den klare taber.

31. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Truede laksebestande undsættes

Med en handlingsplan og 10 millioner kroner vil regeringen søge at sikre atlanterhavslaksens overlevelse i Danmark. Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler i den forbindelse følgende:

“Vi er forpligtet over for eftertiden. Vi skal sætte hensynet til en biologisk mangfoldighed over økonomiske hensyn. Målet er at få laksen til at gyde på den naturlige måde”.

Til dette ædle formål har miljøministeren altså en pose penge og lover samtidig, at der vil blive søgt om flere hos EU. Det må være årets glade nyhed – på falderebet til det nye år.

31. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danmark køber varm luft

Så er det en kendsgerning: Danmark har valgt at købe sig til CO2-kreditter i stedet for selv at reducere udledningen af den drivhuseffekt-fremmende gasart.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) har på den netop overståede klimakonference i Buenos Aires, Argentina indgået aftale med Estlands miljøminster Villu Reiljan om køb af 400.000 ton CO2. I den forbindelse forpligter Danmark sig til at opføre 13 vindmøller uden for den estiske hovedstad Talinn – med en samlet kapacitet på 21 MW. Det er denne produktion af CO2-fri energi, der muliggør købet af CO2-kvoten fra Estland.

Connie Hedegaard blev for øvrigt stærkt kritiseret for sin slappe optræden på selvsamme klimakonference. Således mente SF’s miljøordfører Jørn Jespersen, at regeringen burde have støttet Tyskland, der som eneste vestlige industriland var villlig til at påtage sig et reelt lederskab på miljøområdet. Den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, tilbød nemlig i Buenos Aires, at Tyskland vil begrænse sit CO2-udslip med hele 40 procent i 2020 – hvis EU vel at mærke samlet skærer ned på udslippet med 30 procent.

Dette er ifølge eksperterne nødvendigt for at undgå drastiske klimaændringer, sagde Trittin. Desværre vandt han ikke gehør i EU-kredsen, hvor Connie Hedegaard ligefrem kaldte forslaget for “uklogt”.

Det er svært at se, hvad uklogt der var i det tyske miljøtilbud. Det skal man vist være konservativ for at forstå.

28. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danmark bremseklods i EU’s miljøarbejde

Sveriges miljøminister Lena Sommestad fornemmer, at EU’s miljøarbejde er kommet i modvind. Hun mener også, at blandt andet Danmark, som tidligere har holdt miljøfanen højt i EU, nu snarere fungerer som en bremseklods i arbejdet for et bedre miljø.

Den svenske regering ønsker, at EU-landene sænker energiforbruget og udnytter energien mere effektivt. “Men flere lande sætter nu spørgsmålstegn ved dette”, sagde Sommestad.

Tidligere ligesindede på det miljøpolitiske område kan man ikke længere regne med, sagde den svenske miljøminister, og det gælder især Danmark.“Danmark har forvandlet sig til en af de største bremseklodser for en progressiv miljøpolitik”, mener Lena Sommestad.

Også når det gælder klimaprotokollen fra Kyoto, er der uenighed blandt landene – især i spørgsmålet om det kloge i at handle med CO2-kvoterne.Ministeren nævner Holland, der under den tidligere regering befandt sig på de miljøpolitiske barrikader, som endnu et af de lande, der ikke længere profilerer sig stærkt på miljøområdet.

Altså sammen med Danmark. Deprimerende…

28. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Skarven og smolten

Nyere undersøgelser bekræfter, at skarven er en stor trussel mod vore i forvejen svage laksebestande. Helt galt går det de nedtrækkende smolt, hvoraf kun en lille del overlever turen gennem den lavvandede Ringkøbing Fjord.

I telemetriundersøgelser i 2000 og 2002 blev henholdsvis 42% og 53% af radiosenderne fra udsatte laksesmolt fundet i skarvkolonien på Olsens Pold. Det blev konkluderet, at en stor del af de udtrækkende smolt blev ædt af skarver, og at den reelle prædation nok var højere end de 42-53%, idet jo kun en del af skarverne fra Ringkøbing Fjord lægger deres gylp på Olsens Pold.

I 2003 blev 39 cw-mærker fra laksesmolt fundet i gylp på Olsens Pold. Beregninger viser, at det svarer til, at skarverne åd 93% af de mærkede smolt dette år. Beregningerne ud fra øresten, fundet i tilfældigt udtagne gylp, viste, at skarverne åd 33.000 laksesmolt. Udtrækket af vilde smolt fra Skjern Å blev beregnet til 6.000 stk. i 2002 og 26.000 stk i 2003.

Det vurderes på denne baggrund, at kun få laksesmolt overlevede turen gennem Ringkøbing Fjord i 2003. I 2004 blev 3 cw-mærker fra laks fundet i en relativt stor mængde gylp. De tre mærker svarer til, at ca. 10 % af de mærkede smolt blev ædt af skarver. Analyser af øresten i gylp fra 2004 vil vise om undersøgelsen af skarvernes fødevalg bekræfter resultatet fra mærkningsforsøget.

Der blev i Ringkøbing Fjord udsat 10.000 cw-mærkede ål i foråret 2003. Beregninger på baggrund af genfundne mærker viser, at 40-50 % blev ædt af skarverne i løbet af de første 5 måneder.

Beregninger på baggrund af gylpanalyser viser, at skarverne i Ringkøbing Fjord i alt åd mere end 50.000 ål i 2003.

Den danske skarvbestand har gennem de sidste 10 år ligget stabilt på omkring 40.000 ynglende par. I lang tid var der 50 kolonier landet over, men dette tal er nu steget til knap 60. Den danske ynglebestand består fortrinsvis af skarver fra Sverige, Norge og Tyskland. Færre end 15% overvintrer her i landet. De tager i stedet sydpå til Middelhavet og vender tilbage igen til februar.

Den danske skarvforvaltningsplan løber fra 2002 og frem til 2007, hvor den skal revideres.

20. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Verdens første tamtun nu på bordet!

Den store blåfinnede tun er en af verdens mest eftertragtede fisk. Japanerne spiser den fersk i så store mængder, de overhovedet kan få fat i. Og sportsfiskere verden over elsker denne kæmpetun for dens kæmpekræfter og fantastiske fight.

Men tunen, hvis atlantiske udgave tidligere nåede så langt nordpå som til Danmark, er truet af udryddelse på grund af et mangeårigt overfiskeri, der har drevet priserne skyhøjt i vejret. Nu har efterspørgselen så resulteret i de første opdrættede blåfinnede tun – “tamtun” kunne man kalde dem – der nu er klar til spisebordene i Japan.

Der er tale om ikke så lidt af et teknologisk gennembrud. I modsætning til ålen, som man stadig ikke kan få til at kønsmodnes i fangenskab, er det nu lykkedes driftige og dygtige japanere at opdrætte blåfinnede tun fra ægstadie til færdige spisefisk. Der er tale om meterlange pacifiske tunfisk, som vejer omkring 20 kg stykket. Det er småt sammenlignet med de vægte på flere hundrede kilo, som de vilde tun kan nå ude i verdenshavene. Men de opdrættede tun er meget rige på fedt, hvilket gør dem ekstra attraktive på de japanske spiseborde.

Arbejdet med at opdrætte tun begyndte tilbage i 1970, og allerede i 1979 lykkedes det at få tunene til at kønsmodnes i fangenskab. Herefter gik udviklingsarbejdet i stå, da det viste sig meget svært at bringe de små tun sikkert gennem larve- og yngelstadiet. Men nu er det altså lykkedes for forskerne på Kinki Universitetet i Osaka, og de første tamtun er nu på vej til spisebordene.

Endnu en barriere er brudt, og måske bliver det redningen for den vilde blåfinnede tun.

20. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Hver tredje fisk smides ud

36.000 tons spisefisk smides ud hvert år. Det store udsmid af gode spisefisk er ifølge fødevareminister Marianne Fischer Boel (V) ikke til at leve med. Hun har haft møde med sin britiske kollega, Ben Bradshaw, hvor udsmidet var på programmet, ligesom emnet står højt på dagsordenen, når EU-ministrene mødes i Irland.

I øjeblikket er det især torsk, der ryger over bord. Havet myldrer med torsk, og derfor bliver kvoten hurtigt opbrugt. Når fiskeren går ud efter andre fisk, og alligevel får torsk i nettet, har han ingen anden mulighed end at kaste torsken tilbage i havet.

I alt smider danske fiskere hvert eneste år mindst 36.000 tons fisk tilbage i havet. En stor del af dem er døde eller døende. Det svarer næsten til den samlede mængde fisk, der årligt bliver serveret på de danske spiseborde.

Biolog Carsten Krog fra Danmarks Fiskeriforening erkender det store udsmid – eller discard, som det kaldes i fiskekredse.

“Udsmidet er meget forskelligt fra område til område. Hummerfiskeriet er slemt. Her er udsmidet på omkring to tredjedele af alt, hvad der bliver fanget“, forklarer Carsten Krog. Turister, som har deres gang på havnene i Grenå og på Læsø, ved dog, at ikke alt smides ud igen. Her kan man nemlig altid købe billige hummerhaler – ulovlige, ganske vist. Undermålere, som ikke kan omsættes på anden vis, og som ifølge reglerne også skulle have været smidt ud igen.

For en hummerfisker, der typisk skal tjene tre-fire millioner kroner for at få årsregnskabet til at nå sammen, betyder det , at han i løbet af et år kaster omkring 150 tons fisk og skaldyr tilbage i havet. Omkring 70 pct. af udsmiddet dør.

“Hvis en fisker har opbrugt sin torskekvote, kan han godt fortsætte med at fiske efter kuller. Han skal bare smide alle de torsk, han fanger, ud. Det er kvotesystemet, der tvinger fiskeren til det”, lyder forklaringen fra Carsten Krog, som påpeger at udsmid er påbudt.

Også ICES, som er den organisation, der rådgiver EU om regulering af fiskeriet, peger på kvoterne som årsag til en stor del af udsmidet:

“Det virker urimeligt, at man smider de gode spisefisk ud. Men det er en uheldig konsekvens af kvotesystemet. Vi kan jo ikke bare lukke for fiskeriet, når én kvote er brugt op. Derfor er der tale om en varm, politisk kartoffel”, siger dr. scient. i fiskeribiologi Henrik Sparholt. Han understreger, at Danmark som medlem af EU desværre ikke kan gå enegang og afskaffe kvoterne.

Men det behøver ikke være sådan. Udsmid kan reduceres meget i forhold det nuværende danske niveau. Det har man bevist i Norge. Her er udsmid ulovligt, og ifølge forskningsdirektør Åsmund Bjordal fra Havforskningsinstituttet i Bergen har denne regel reduceret udsmiddet til blot 7-8 pct.

“Det danske udsmid på 30 pct. er dumt. Dels fordi man kaster mad ud, dels fordi vi som forskere får meget svært ved at finde ud af, hvor mange fisk, der rent faktisk fanges, og hvordan det påvirker bestandene”, fastslår Åsmund Bjordal.

Så sandt, som det er sagt.

10. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Miljøministeriet vokser

Som følge af den kommende strukturomlægning får Miljøministeriet vokseværk. Med kommunalreformens indførelse bliver hver fjerde amtsansatte miljømedarbejder nu statsansat, og dermed vokser Miljøministeriet med omkring 20%.

Rundt omkring på amternes miljøkontorer sidder i dag 2.000 ansatte. Af dem vil omkring 500 blive overflyttet til staten, 1.200 til kommunerne og blot 250 til de nye regioner.

Hos staten skal de nye medarbejdere sikre, at der bliver udarbejdet landsdækkende vandplaner, så Danmark kan leve op til EU’s nye og højere krav til området. På samme måde skal de stå for kontrollen af Danmarks 250 mest forurenende virksomheder – hvordan man så end får defineret dem. Der er jo flere landbrug end som så.

Med virkning fra næste sommer planlægger staten at begynde en gradvis overflytning af nøglemedarbejdere på området.

3. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ingen ulovlige sommerhuse…

Både miljøminister Connie Hedegaard (K) og formanden for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), garanterer nu, at der ikke bliver dispenseret fra reglerne, når regeringen om kort tid vil udpege op til 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzonen.

“Reglerne for sommerhuse i kystzonen er formuleret, så de ikke kan misforstås”, siger miljøpolitikerne. “Og kommunerne skal følge de opstillede kriterier”.

Regeringen har efter alt at dømme set skriften på væggen og følt sin troværdighed truet. Nu må vi så se, om Connie Hedegaard er lige så troværdig, som da hun sagde, at det ulovlige Bilka i Horsens ikke må, kan eller skal accepteres. At reglerne naturligvis skal overholdes.

Det mener hun nemlig ikke længere…

3. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ulovlige sommerhuse

Det viser sig nu, at oppositionen havde helt ret med hensyn til deres frygt for den daværende miljøministers forslag om nye sommerhusområder. Han bakkede ganske vist tilbage og lovede, at de 8.000 nye sommerhusgrunde skulle ligge bag eksisterende områder og ikke ud til kysten.

Mange politikere og ikke mindst på miljøområdet frygtede og frygter man stadig, at de nye regioner vil blive til stor skade for miljøet. Helt enkelt fordi amternes overordnede kontrol med miljøet fremover kommer til at ligge i kommunerne – meget tæt på de lokale politiske beslutningstagere. Og de tænker naturligvis mere på lokaløkonomi, arbejdspladser og skattekroner – end på miljøet.

Nu viser det sig så, at en tredjedel af kommunernes indsendte forslag til nye sommerhusområder kolliderer med lovgivningen. Det viser en ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen. Alene i Nordjyllands Amt er mere end to tredjedele (69%) af de foreslåede 2.866 nye sommerhusgrunde ulovlige. I Viborg Amt er halvdelen.

Af kommunernes knap 15.000 indsendte forslag er over 30 pct. enten i strid med de nuværende miljø- og landskabsmæssige regler, eller også lever de ikke op til kravet om, at de nye områder skal ligge bag allerede eksisterende sommerhusområder.

Det er nu, vi vil få at se, om regeringens gamle valgslogan holder: “Venstre ved du, hvor du har”. Venstres egne politikere har jo en kedelig rekord i kriminalitet og lemfældig omgang med eksisterende lovgivning.

Det vil derfor ikke overraske, dersom mange ansøgninger om nye sommerhusområder vil blive godkendt – også selv om de strider mod gældende lovgivning og imod den tidligere miljøministers egne udtalelser. Som Venstre selv udtrykker det med deres nye valgslogan: “Så ved, du det bliver til noget”…

30. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* 100 millioner til regeringens egne nye smagsdommere

Nye råd og nævn vokser frem bag den grønthøster, regeringen satte i gang for to år siden. Det var dengang, da opgøret imod socialdemokraternes “smagsdommeri” blev sat ind af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Siden da har regeringen selv oprettet nye råd og nævn for mere end 100 mio. kr. Det fastslår de radikale, der har analyseret udviklingen siden regeringsskiftet.Fhv. minister Margrethe Vestager (R) oplyser, at flere ministerier i dag har oprettet betydeligt flere rådgivende udvalg, end før regeringen gik i gang med sine nedlæggelser.

Mere end 100 nye råd og nævn er blevet oprettet alene i løbet af det seneste år, siger Margrethe Vestager og tilføjer, at der endda er tale om et forsigtigt skøn. Partiorganisationen har nemlig ikke adgang til alle regeringens informationer.

“Opgøret med smagsdommerne har vist sig at være et skalkeskjul for at få egne folk ind,” siger Margrethe Vestager til Dagbladet Børsen. Hun vil nu stille spørgsmål til finansminister Thor Pedersen (V) om, hvor mange nye råd og nævn der er kommet til, siden regeringen gik i gang med grønthøsteren.

30. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danske svin får industristatus – måske

Vor nye miljøminister Connie Hedegaard (K) vil indkalde dansk landbrug til forhandlinger for at få udarbejdet en plan for en miljømæssigt forsvarlig dansk svineproduktion.

Ministeren vil i den forbindelse sidestille svineproduktion og industriproduktion, hvilket uundgåeligt vil medføre skærpede miljøkrav. Hun ønsker samtidig at satse på støtte til forskning i renere teknologi.

“Vi skal finde en løsning, som naturen kan tåle, og naboerne kan leve med. Det går jo ikke an, hvis hvert eneste fremskridt lige præcis bliver opvejet af stadig flere svin – uden at noget bliver bedre. Det kan hverken landbruget eller samfundet være tjent med”, sagde Connie Hedegaard til Dagbladet Information.

Ministerens ønsker at bringe landbruget og den biotekniske industri sammen, så de i fællesskab kan tackle det voksende problem med kvælstof-forureningen fra de danske svin. Connie Hedegaard tror ikke mindst på gylleseparering, hvor gyllen centrifugeres og adskilles i tørstof, der siden kan bruges som markgødning, og en uskadelig væske, der hovedsagelig består af vand.

Interesserede kan læse mere om denne teknik under “Fiskeribiologi”

25. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Svin skal under kontrol

En simpel sammenligning af tal fra flere registre er kommunernes vigtigste våben i jagten på de svineproducenter, der avler flere svin, end de har tilladelse til.

Det siger formanden for miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Kurt Hockerup (K), Vallensbæk, i en kommentar til en aftale med miljøministeren om mere og bedre svinekontrol.

Kommunerne får 1,2 millioner kroner ekstra, og pengene rækker til 600 flere besøg på gårdene i år. De 600 største godkendelsespligtige svineproducenter vil alle få besøg i år, og det er 300 flere besøg end tidligere. Antallet af besøg på de mindre bedrifter vil også blive øget med 300 til i alt 6.100 kontrolbesøg.

Disse kontrolbesøg har haft mediernes største bevågenhed, men den administrative kontrol med kommunale skatteoplysninger, gødningsregnskaber og slagterileverancer er ifølge Kurt Hockerup langt vigtigere.

25. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Rusland underskriver Kyoto-aftale

En uge efter at det russiske parlament ratificerede den internationale miljøtraktat om begrænsning af den globale opvarmning, underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin fredag Kyoto-aftalen.

Ratificeringen betyder, at Kyoto-aftalen nu langt om længe kan træde i kraft. Den russiske tilslutning er gyldig tre måneder efter, at FN er blevet underrettet.

Kyoto-aftalen blev vedtaget på FN’s klimakonference i 1997, hvor USA – med demokratiske Bill Clinton og Al Gore ved roret – gav tilsagn om også at ratificere. Men efter valget i 2001, hvor republikanske George Bush blev præsident efter en meget kontroversiel højesteretsdom, undsagde USA aftalen. USA, som er verdens suverænt største energiforbruger.

Interesserede kan læse meget mere om dette emne i min seneste bog “Fisken, Vandet og Verden” på Branner og Korch. Klik under “Bøger”, hvis du vil vide mere!

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Muslinger skal opdrættes – ikke skrabes

Nu skal fiskerne i stigende grad til at dyrke deres fangster i stedet for – som hidtil – blot at høste af havet. Det er nødvendigt, da erhvervet allerede har fjernet omkring 90% af de øverste rovfisk i havets fødekæde. Der er simpelthen ikke plads til at fjerne mere uden helt at trække tæppet væk under fiskebestandene.

“På et areal, der svarer til en halv fodboldbane, kan man få en omsætning på to mio. kr. om året ved at fremstille muslinger. Samtidig er der ingen forurening – tvært imod vil muslingerne filtrere vandet, så algerne sies fra, hvilket nedsætter indholdet af både kvælstof og fosfor i vandet”. Det sagde Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Erik Hoffmann fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) forventer også et stigende opdræt. Han mener dog ikke, at opdræt helt kan erstatte de frie fisk i havet:

“Der findes flere og flere anlæg rundt i verden, hvor der opdrættes muslinger, østers, rejer, laks, ørreder, multer og lignende. Opdræt af fisk og skaldyr er vokset støt de seneste 30 år og udgør på verdensplan formentlig 20-25 pct. af den samlede produktion. Derfor går det også i Danmark i retning af, at mere og mere skal komme fra opdræt”.

“Der har været miljøproblemer med opdræt af fisk, fordi fiskene også skider i vandet. Men her kunne en mulighed være tankanlæg inde på land, hvor man kunne rense vandet – eller endnu bedre måske genbruge det”, siger Erik Hoffmann.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Thorkild Førby, er ligeledes positiv.

“Jeg tror, opdræt vil blive et større supplement til fangsten af frie fisk, end det er i dag. Således er nordmændene allerede begyndt at opdrætte torsk, hvilket heller ikke er langt væk fra Danmark. Globalt skal der skaffes mad til flere og flere, og naturen kan ikke klare det hele alene. Derfor vil vi se et stigende opdræt af fisk”, vurderer fiskeriformanden.

Landbruget ser især muslingefarme som en god mulighed i kampen mod den store udledning af kvælstof. Således kan 2.000 tons muslinger fjerne op mod 16 tons kvælstof og 2 tons fosfor om året.

“Muslingefarme kunne være en af tangenterne at spille på i arbejdet med at få nedbragt udledningen af kvælstof og fosfor. Derfor er udviklingen utrolig spændende”, mener Henrik Høgh, der er viceformand i Dansk Landbrug.

I foråret blev der givet 28 tilladelser til at drive muslingefarme i Limfjorden, hvor 15 allerede er i gang. Desuden opdrættes der muslinger i Mariager Fjord, hvis indhold af kvælstof flere gange har forårsaget iltsvind, bundvendinger og fiskdød. Med hjælp fra muslingerne håber miljøfolkene at kunne få renset vandet og dermed undgå en del af det iltsvind, der gang på gang har plaget fjorden.

Blåmuslingerne i de særlige farme er af så god en kvalitet, at man kan få helt op til 8-9 kr. pr. kilo. Det er markant mere end de cirka 1 kr. pr. kilo, der ellers er prisen for skrabemuslinger i Danmark. Og så slipper vi forhåbentlig for den altødelæggende muslingeskrabning, der hærger de indre danske farvande og hindrer ålegræsset i atter at brede sig.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Kæmpekrabberne kommer

Det er ikke nogen hemmelighed længere, og det er ret beset slet ikke nogen nyhed – længere. Det er nemlig en kendsgerning, at skaden skete helt tilbage i 1960’erne, hvor russerne indførte flere fremmede dyrearter fra Kamtjatka-halvøen i det nordlige Stillehav til Kola-halvøen i det nordlige Atlanterhav.

Blandt disse arter var pukkellaksen – en af de fem arter stillehavslaks, der findes på begge sider af Stillehavet – samt kæmpekrabben. Pukkellaksen slog an enkelte steder, hvor den imidlertid ikke bidrager nævneværdigt til økonomien – planen bag de gamle udsætninger. Kæmpekrabben, der kan veje op til 13 kg og have en spænd på 180 cm mellem de relativt små kløer, er derimod slået godt an i de nye omgivelser. Så godt, at den nu – 40 år efter sin introduktion i Atlanterhavet – er begyndt at vække bekymring.

Det er nemlig en kendsgerning, at kæmpekrabben siden 1960’erne støt og roligt har arbejdet sig fra Kola og nedefter gennem Barentshavet til Lofoten. De norske og russiske myndigheder aftalte, at man kunne påbegynde et målrettet , men begrænset fiskeri efter de økonomisk værdifulde kæmpekrabber. Imidlertid har krabberne spredt sig så hurtigt sydover, at de to lande allerede i 2003 aftalte at fordoble kvoten til 800.000 krabber. Samtidig har man forsøgsvis indledt et ubegrænset fiskeri i udvalgte områder.

Det formodes, at kæmpekrabbernes eksplosive spredning sydover ikke mindst skyldes, at de ikke har medbragt deres naturlige fjender fra Stillehavet – parasitter, som naturligt holder bestanden af kæmpekrabber nede i deres naturllige udbredelsesområde.

Man regner dog med, at den stigende temperatur i havet vil sætte en stoper for kæmpekrabbernes videre udbredelse sydover. Kæmpekrabberne trives nemlig bedst i rigtig koldt vand – faktisk helt ned til minus 1,7 grad Celsius. 4 grader er dog optimaltemperaturen for de langlemmede indtrængere fra Stillehavet.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Fisk på farten

Fisk er ofte nogle sløve padder, der sindigt svømmer rundt i deres søgen efter føde. Men enkelte af dem kan også være hurtige – meget hurtige endda.

Vor hjemlige gedde, der er en sand mester i lumske bagholdsangreb på intetanende småfisk, kan på brøkdele af et sekund accelerere fra 0-50 km/t, når den med sin lange krop og den begtil placerede rygfinne fyrer al sin kraft af i et lynsnart udfald mod byttet. Rammer den forbi, resignerer den til gengæld. Den er udmærket klar over, at den ikke kan svømme sit bytte op. Den er nemlig ikke hurtig på distance.

Det er de karibiske vandes bonefish derimod. Den lever helt inde på meget lavt vand, hvor dens eneste forsvar mod hajer og barracudaer er flugt. Den er således målt til at kunne svømme op mod 60 km/t over kortere afstande – typisk nogle hundrede meter. At hajer og barracudaer så alligevel kan fange bonefish, skyldes deres størrelse. Det er nemlig med fisk som med sejlskibe, at jo længere de er, desto hurtigere kan de bevæge sig.

Dette sidste benytter havets virkelige storvildt sig for alvor af. Den sorte marlin, der er den største af sin slægt, og som kan veje over 500 kg, er således målt til at kunne svømme imponerende 130 km/t. Det er hurtigere end det hurtigste dyr på landjorden, geparden, der kan præstere op mod 100 km/t i sprint.

Og begge må se sig totalt uddistanceret af vandrefalken, der kan nå op over 300 km/t i dyk efter sit bytte! Det betyder, at den kan overhale en faldskærmsudspringer i frit fald ved maksimal hastighed.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ny kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.

Det nye initiativ består i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net, hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden august, hvor siden blev lanceret, er der observeret og registreret snesevis af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele tiden.

Initiativet er godt og fortjener al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.

Da det kan være vanskeligt for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen og de forskellige redskabstyper.

Nødvendig læsning for alle seriøse sports- og lystfiskere!

11. november 2004

© Steen Ulnits