Aktuelt 3. kvartal 2009

* S: Miljøministeren er en hykler

Socialdemokraternes nye klima- og miljøordfører Mette Gjerskov kalder det “rekordhykleri”, når miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger ansvaret for stigningen af sprøjtemidler over på landbruget.

“Miljøministeren er totalt hyklerisk, når han skyder ansvaret fra sig og beskylder landmændene for at gøre det, som regeringen har vidst i årevis og har ladet fortsætte uden at gribe ind. Dansk landbrug er i økonomisk krise, men det løser vi jo ikke ved at lade dem hælde gift ned i grundvandet,” siger Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, vil kalde miljøministeren i samråd i Folketingets Miljøudvalg.

“Her skal han forklare, hvordan en målsætning om at reducere behandlingshyppigheden med pesticider til 1,7 kan føre til, at behandlingshyppigheden vokser til 3,3, og hvad ministeren vil gøre for at vende denne katastrofale udvikling,” siger Per Clausen i en skriftlig kommentar.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Fiskene skal spise grønt

De fisk, vi spiser, skal fremover være vegetarer. Traditionelt fiskeopdræt, hvor store fisk spiser små fisk, giver nemlig store problemer i verdenshavene

Halvdelen af alle de fisk og skaldyr, der spises i verden, stammer fra havbrug og dambrug, viser en ny undersøgelse. Problemet er, at mange af de opdrættede fisk spiser andre fisk. Rovfisk som laks, ørred og tun fodres med fiskemel og fiskeolie, der stammer fra vilde småfisk som ansjos, sardin og tobis. De eftertragtede Omega 3-fedtsyrer kan fiskene nemlig kun få af at spise andre fisk.

– Der kan kræve op til fem kilo vild fisk at producere et kilo laks – og vi spiser masser af laks, siger professor Rosamund Naylor fra Stanford University i USA, til Videnskab.dk

Bestanden af småfisk i havene kan ikke holde til den stigende fangst. De vilde rovfisk skal jo også have noget at leve af. Her påpeger forskerne, at det er nødvendigt at regulere fangsten af vilde småfisk meget omhyggeligt, hvis ikke bestandene skal kollapse.

Det er nødvendigt at sænke havbrugenes forbrug af fiskemel og især fiskeolie, og en løsning kunne være at satse på opdræt af spisefisk, der kan leve af plantematerialer i stedet for fiskemel og fiskeolie.
Og det sker da også i stor udstrækning:

– Mange af de nye fisk, vi ser i butikkerne, for eksempel Pangasius (en hajmalle, som opdrættes i Sydøstasien, red.anm.), opdrættes fint på plantemateriale, fortæller Erling Larsen, der er ekspert i havbrug ved DTU Aqua, til Videnskab.dk

Men også de fisk, der normalt lever af andre dyr, kan komme til at spise planter i stedet.

– Man er i fuld gang med at udskifte animalsk protein og olie med planteprotein og planteolier. Det er en udvikling, der har fået rigtig meget fart på de seneste fem år, siger Erling Larsen.

– Så er spørgsmålet, hvordan skiftet til planter påvirker kvaliteten af fiskene. Der kører en lang række forskningsprojekter, der fokuserer på dette område og forsøger at frembringe de bedst mulige spisefisk, fortsætter han.

I den nye undersøgelse peges der også på, at de eftertragtede omega 3-fedtsyrer, som man gerne vil give til fisk i hav- og dambrug, kan fremstilles af mikroorganismer eller af genmodificerede planter.

Problemstillingen er bestemt ikke ny. Det ses blandt andet af, at jeg bruger mange sider på den i min bog “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening?” – fra 1991. Problemet er nøjagtig det samme som dengang – blot er der nu gået yderligere næsten 20 år…

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Lystfisker risikerer fængsel

Lars Lentz Sørensen fik en bødestraf på 3.000 kr. for at bryde våbenloven, men sagens anklager kræver ham idømt ubetinget fængsel i syv dage. Derfor skal han i Søndre Landsret 14. oktober 2009.

“Bøden på 3.000 kr. er ingenting i forhold til de søvnløse nætter, jeg har haft, efter jeg fik at vide, at jeg risikerer fængselsstraf,” siger den 30-årige Lars Lentz Sørensen, hvis knivsag begyndte, da han kørte hjem fra AC/DC-koncert med sine venner i bil lørdag den 14. marts 2009.Da de krydsede den dansk-tyske grænse, blev bilen vinket ind til siden sammen med flere andre biler i en af politiets rutinerazziaer.

Betjentene fandt en fiskekniv på 7,7 cm i bildørens sidelomme, som han havde glemt at lægge ind i sin bolig efter en fisketur, han var på om onsdagen. Fiskekniven var stadig snasket til efter fisketuren, da politiet konfiskerede den.

“Jeg har altid min fiskekniv med, når jeg skal fiske. Og jeg var overbevist om, at retten kunne se, at min intention med kniven bare var en fisketur,” siger Lars Lentz Sørensen.

Politiet sigtede Lars Lentz Sørensen for overtrædelse af våbenloven, og nu venter han så på, om han også skal i fængsel.

En tåbelig lov hastet igennem af en inkompetent og handlingslammet konservativ justitsminister.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Biobrændstof udskudt

Regeringen har udskudt introduktionen af biobrændstof på de danske tankstationer med et halvt år. I stedet for at alt bezin vil være tilsat bioethanol fra nytår 2010, bliver det nu 1. juli 2010. Autodiesel vil først være tilsat biodiesel 1. juli 2011. Det skriver Jyllands-Posten.

Årsagen er primært tekniske forhold, som olieindustrien har gjort sig erfaringer om ved et forsøgsprojekt i Århus.

“Forud for overgangen til biobrændstoffer skal vi blandt andet have renset tankene på samtlige tankstationer, og det er en tidkrævende opgave. Desuden skal vi med introduktionen af både bioethanol og biodiesel være sikre på, at bilindustrien siger god for produktkvaliteten, så der ikke opstår tvivl omkring garantien på bilerne,” siger Steffen Pedersen, formand for brancheorganisationen Energi- og Olieforum.

Ved forsøgsprojektet i Århus, der kører indtil nytår, bliver der solgt autodiesel på alle byens tankstationer. Autodieselen er tilsat 5,75 procent biodiesel fra Daka Biodiesel i Hedensted – ses fra motorvejen – der fremstiller den på basis af fedtrester fra slagterierne og gammel fritureolie fra restauranter og cafeteriaer.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Inkompetent fødevarminister

I det meste af juli stod bekymrede landmænd i kø for at komme af med sidste års høst. Landet over havde de lagt avlen i laden for at vente på en anstændig pris, men nu skulle det gamle korn ud for at gøre plads til den nye høst.

De fik en lang næse. Nogle kunne slet ikke komme af med deres lagerkorn, fordi det var mugnet. Andre blev så rasende over de uhørt lave pristilbud, at de vendte traktoren og kørte hjem igen for at skovle det værdiløse korn ind i pillefyret. De, der solgte, fik så lidt for avlen, at dækningsbidraget røg ned i det røde felt.

Siden ophævelsen af den tvungne braklægning i 2008 er landbrugsarealet i Danmark forøget med små fem procent. I samme periode er prisen på korn halveret. For et år siden fik landmanden 140 kr. for 100 kilo foderkorn – i dag tilbydes han under 70 kr.

Denne elendige udvikling skyldes, at hele EU er oversvømmet med billigt korn, takket være en totalt fejlslagen liberalisering af landbrugspolitikken.

De ultraliberalistiske politikeres udygtighed kommer til at koste de danske planteavlere seks milliarder kroner. Så meget mindre kommer de til at tjene i år i sammenligning med sidste år. For den enkelte landmand er der udsigt til en katastrofe med noget nær en halvering af egenindtjeningen.

Det skriver miljøjournalist Kjeld Hansen i en kronik i dagbladet Politiken.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Fra brakmark til kornbjerge

I sommeren 2007 var der ingen ende på alle de gode argumenter for at udvide kornarealet til det yderste. Ikke mindst var kornpriserne dengang rekordhøje. Det skriver miljøjournalist Kjeld Hansen.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der selv er landmand, og svineproducent Peter Gæmelke, daværende præsident for Landbrugsraadet, gik arm i arm i den sag. Det var tvingende nødvendigt med mere korn, fordi hele den globale fødevaresikkerhed stod på spil, påstod ministeren og svineproducenten. Også fordi Afrikas børn sultede…

Selv om det blev sagt tydeligt af enige fagfolk, at den tilsyneladende globale mangel på korn og ris i 2007 skyldtes økonomisk spekulation, valgte fødevareministeren at lytte til sin politiske spindoktor – svineproducenten.

Det samme gjorde flertallet af hendes kolleger i EU. Nu skulle landbruget globaliseres og udsættes for markedskræfternes frie spil.
For Danmark, som i forvejen er verdens mest ekstremt udnyttede landbrugsland, betød EU-hastværket en hovedkulds ophævelse af brakpligten på 150.000 hektar jord – et areal som Lolland-Falster.

Gennem en længere årrække havde brakarealerne udviklet sig til halvnatur, så der lød et ramaskrig af forargelse fra naturglade borgere over hele landet, da landmændene gik i gang i foråret 2008 med at fjerne gamle hegn, oppløje orkideenge, mase agerhønekyllinger og knuse vibereder.

Men fødevareminister Eva Kjer Hansen stod fast. Uanset den høje pris var den store naturmassakre absolut nødvendig.

Nu kommer så de samme landmænd, der havde så travlt med at pløje, harve og giftsprøjte brakarealerne, til at betale dyrt for den udygtige ministers kortsigtede politik. Seks milliarder mindre i kassen. Velbekomme. Og 150.000 hektar ødelagt natur.

Den regering har vi ikke været heldige med. Den er en katastrofe.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* EU-millioner til danske vandløb

Kommunerne har igen i år været overvældende interesseret i Fødevareministeriets tilskudsordning rettet mod at skabe flere og bedre levesteder for fisk og planter i mindre danske vandløb. 45 nye projekter fordeler sig på 30 kommuner. De 45 projekter har tilsammen fået tilsagn om EU-midler for godt 10 millioner kr. Projekternes samlede investeringer forventes at blive ca. 21 millioner kr.

Vandløbsrestaureringsprojekterne er fordelt over hele landet. Der er givet støtte til fjernelse af spærringer, frilægning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus med mere.

Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-13. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor.

Fristen for ansøgning til næste års pulje er 1.april 2010. Og det er ingen aprilsnar!

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Rævehaj til rekordpris

Én fisk fyldte lidt mere end de andre, da Niels Henrik Bøndergaard fra Hvide Sande for nylig hev sit net op fra havet. I det gemte sig nemlig en overraskelse til 6.200 kroner.

Bøndergaard gjorde da også store øjne, da en 195 kilo tung og 4,6 meter lang rævehaj viste sig i nettet blandt industrifiskene tirsdag, 60 sømil sydvest for Hvide Sande. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

– Efter vi havde fået den hevet om bord, fik vi med en krog rykket den op i taljen. Den var jo ikke til at bakse rundt med. Derefter kom den på is. Den var allerede død, da vi trak den op, forklarer fiskeren køligt.

Rævehajen er ikke farlig for mennesker og kan blive op til seks meter. Den er kendt for at bedøve sit bytte med voldsomme slag af den lange halefinne.

– De kommer yderst sjældent på fiskeauktionen her, siger auktionsmester Søren Vejrup, Hvide Sande Fiskeauktion, der ikke havde nogen problemer med at sælge kæmpehajen i går.

Rævehajen gik nemlig for 36 kroner kiloet, hvilket betød, at Niels Henrik Bøndergaard, når alle af- og udgifter var betalt, fik 6.200 kroner for hajfangsten.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Oppositionens forslag skader landbrug

SF og Socialdemokraternes skatteudspil vil være katastrofalt for de danske fødevareerhverv. Det udtaler fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Ifølge pressemeddelelsen er oppositionens svar på krisen at pålægge landbrug og fødevareerhverv højere skatter og afgifter, hvilket ikke er løsningen i fødevareministerens øjne.

“Udspillet fra S og SF udstiller endnu engang deres manglende økonomiske ansvarlighed. Nye afgifter vil være ødelæggende for hele branchen fra jord til bord,” udtaler hun i pressemeddelelsen.

S og SF vil ifølge deres nye udspil pålægge landbruget 1,1 milliard ekstra i afgifter for forurening. Noget, som regeringen har taget hånd om i Grøn Vækst, mener fødevareministeren.

“Når man nærlæser S og SF’s udspil bliver det klart, at formålet med de nye afgifter er at inddrage de lettelser af jordskatterne, som regeringen har gennemført i takt med at EU’s landbrugsstøtte er sat ned. Regeringen har ønsket at holde landbruget skadesløst,” udtaler Eva Kjer Hansen.

Hertil er blot at sige, at fødevareministeren jo selv er landmand. Så hvad kunne man ellers vente sig fra hende, end at hun som minister meler sin egen kage mest muligt? Det er jo Venstres liberale kongstanke…

12. september 2009

© Steen Ulnits

* Sundhedstjek af naturens dyr

Et nyt Center for Vildtsundhed skal som et forsøg de næste tre år holde tjek på sundhedstilstanden blandt landets vilde dyr og fugle.

Det har miljøminister Troels Lund Poulsen (V) afsat 10 mio. kr. til af indtægterne fra jagttegnet – efter anbefaling fra Vildtforvaltningsrådet, der har deltagelse af blandt andre jægere og miljøfolk.

“Når vi tillader jagt på en lang række af vores fugle og pattedyr, er det samtidig vigtigt, at vi gennem vildtforvaltning og vildtpleje hjælper bestandene til at blive robuste og levedygtige, og at vi i særlige områder giver vildtet fred og ro og sikrer deres levesteder,” siger miljøministeren.

Inden for de seneste par år har sygdomsudbrud ført til overdødelighed blandt rådyr, sæler og edderfugle.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* DN truer med at undsige nationalpark

Danmarks Naturfredningsforening truer nu med at gå imod nationalparken ved Skjern Å, hvis ikke de lokale politikere stopper deres tivolisering af nationalparken.

Det er de lokale ønsker om øget sejlads og færdsel i den foreslåede nationalpark, som nu er gået for vidt, mener foreningens vicepræsident Poul Hald-Mortensen ifølge DR Midt&Vest.

Skov- og Naturstyrelsen har sagt nej til et forsøg med motorbådssejlads, og det har fået lokale politikere på barrikaderne. Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester Torben Nørregaard har personligt rejst sagen overfor Miljøministeren for at få ændret styrelsens afgørelse.

“Men hvis de lokale fortsat presser på for en tivolisering af nationalparken på bekostning af naturværdierne, så vil vi gå til Folketinget og fraråde sådan en nationalpark,” siger Poul-Hald Mortensen til DR Midt&Vest.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* Boom i biobrændstof borte med blæsten

Det skulle være så godt med biobrændstof, der kunne frigøre USA fra importen af olie og bidrage til at mindske den globale opvarmning. Men lige nu er det faktisk temmelig skidt, rapporterer det amerikanske dagblad Wall Street Journal.

– To tredjedele af kapaciteten til at fremstille biodiesel er i øjeblikket uudnyttet, rapporterer Den Nationale Biodiesel Råd ifølge bladet.

Årsagen er den lavere pris på olie – foruden den økonomiske krise. Biodiesel var udset som en alternativ energikilde til lastbiler og industrivirksomheder, men tidligere i år måtte GreenHunter Energy Inc., som driver USA’s største biodiesel-raffinaderi, indstille produktionen. Også snesevis af andre anlæg til at producere biodiesel fra planteolie, dyrefedt og andre biologiske stoffer er sat i stå.

Nok er produktionen miljømæssigt bæredygtig, men den er pt. ikke økonomisk bæredygtig.

Konsekvensen er, at USA sakker bagud i forhold til den langsigtede målsætning om en forøgelse af brugen af biobrændstof, som Kongressen opstillede i 2007.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* Mindre iltsvind end forventet

Iltsvindet er i år markant under niveauet for årene 2003-2006. Midt i august dækkede iltsvindet 2.850 kvadratkilometer, mens gennemsnittet for perioden er over 4.000 kvadratkilometer. I 2002 var den helt gal med hele 12.000 ilthungrende kvadratkilometer.

Højere temperaturer gennem hele første halvdel af 2009 og en regnfuld forsommer så ellers ud til at øge risikoen for iltsvind. Regnen vasker næringsstoffer fra landbruget ud i havet og giver ekstra næring til algerne. Samtidig får varmen den kritiske, iltforbrugende nedbrydning af døde alger til at ske hurtigere.

Alligevel har omfanget af iltsvind altså været begrænset.

Iltsvindet har i år været begrænset til lavvandede områder og fjorde såsom Limfjorden, det Sydfynske Øhav, sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord. I Limfjorden har iltsvindet i korte perioder været afløst af bedre iltforhold som følge af blæst. De åbne farvande som eksempelvis Kattegat og Storebælt har ikke været ramt. Iltsvindets udbredelse topper normalt i midten af september.

Udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrug og industri er på tyve år reduceret med henholdsvis 48 og 68 procent.

Udbredelsen af iltsvind i de danske farvande fremgår af rapporten “Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009”, som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen baseret på data fra landets miljøcentre.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* S og SF vil øge landbrugsafgifter med 1,1 mia. kr.

Landbruget kan se frem til øgede afgifter på pesticider, kvælstof og fosfor på i alt 1,1 mia. kr., hvis Socialdemokraterne og SF får magt, som de har agt.

Af de to partiers nye skatteudspil “Fair Forandring” fremgår det, at de to partier ønsker at geninddrive de skattelettelser, som den nuværende regering har givet landbruget i form af lempelser af jordskatterne.

“Regeringen har siden 2001 konsekvent kommet dansk landbrug til undsætning, når EU’s absurd høje landbrugsstøtte blev reduceret. Det er sket ved at sætte jordskatterne ned, svarende til 1,1 mia. kr. årligt. (…) Vi forbeholder os ret til at geninddrive de seneste års skattelettelser,” hedder det i udspillet.

Det skal først og fremmest ske gennem øgede afgifter på landbrugets forurening, “som under den borgerlige regering er kommet helt ud af kontrol,” skriver de to partier.

S og SF vil også hæve selskabsskatten med i alt 3,2 mia. kr., så erhvervslivet samlet set kommer til at betale lige så meget som før regeringens omlægninger af skatten. De henviser til, at selskabsskatten på 25 pct. nu er lavere end i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

Blandt de øvrige forslag i “Fair Forandring” er forslag om at indføre kørselsafgifter på 35 øre pr. kilometer på alle statsveje og trafikerede veje. Det skal indbringe 4,8 mia. kr. Desuden skal lastbiler pålægges en særlig kørselsafgift til i alt 1,5 mia. kr. i kraft af et afgiftsniveau, der ligger “en smule” over det tyske.

S og SF vil på alle områder belønne miljø- og energirigtige investeringer. Og det må nødvendigvis gå ud over landbruget, som på alle måder er blevet begunstiget under den nuværende regering.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* – Vilholt vil!

I 2008 fjernede Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Horsens Kommune og de lokale lodsejere opstemningen ved Vilholt Mølle, der siden 1866 har virket som en prop i vandsystemet og fastlåst Gudenåen i en unaturlig tilstand.

Da opstemningen blev fjernet, begyndte vandet straks at strømme frit hen over de tidligere grus- og stenstryg, der lå i møllesøen og var dækket af sand og mudder. Strygene blev hurtigt skyllet rene, og en måned efter kom søørreden op fra Mossø for at gyde i den oprindelige grusbund, der havde ligget gemt i 150 år. Nu vrimler det med ørredyngel. Opstemningen blev fjernet for at genskabe fri passage samt gode gyde- og opvækstområder for bl.a. ørred og opfylde miljømålene i EU´s Vandrammedirektiv.

En helt ny undersøgelse foretaget af DTU Aqua i september 2009 har vist, at bestanden af ørreder er steget med en faktor 100 opstrøms møllen, hvor vandstanden er faldet, og vandet nu strømmer hurtigt hen over den oprindelige sten- og grusbund. Nu er der ca. 10 stk. 1/2-års ørreder for hver eneste meter vandløb, og en lang række andre fiskearter, vandløbssmådyr og vandplanter trives i det genskabte åløb.

Ved at fjerne opstemningen ved Vilholt Mølle har Gudenåen fået genskabt sit store fald på 3-5 promille, hvilket er en sjælden naturtype i store danske vandløb. Strækninger med et godt fald, hurtigt strømmende vand og gruset/stenet bund er særdeles værdifulde og unikke for stort set alt dyre- og planteliv. Grus og sten er nødvendige for, at mange fiskearter som f.eks. laksefisk og lampretter kan formere sig. Hvis der mangler grusbund, kan der ikke være naturlige bestande.

Et godt fald og fri passage er naturmæssigt set det mest værdifulde i vandløbene og er en forudsætning for, at bestandene af bl.a. laksefisk kan klare sig uden udsætninger. Bestandene er langt større i naturvandløbene end i de vandløb, hvor man udsætter fisk på grund af miljøproblemer. Desværre er det som regel på strækningerne med godt fald, at man har anlagt opstemninger for at udnytte vandet til drift af bl.a. møller, dambrug og turbiner.

Nu er tiden kommet til at vælge, om man i stedet vil udnytte vandet til at producere vilde fisk i vandløbene med en høj naturværdi og muligheder for et godt fiskeri. Flere undersøgelser fra bl.a. Skjern Å og Fyn har vist, at det betaler sig samfundsmæssigt at restaurere vandløbene.

Naturgenopretningen ved Vilholt har som andre steder vist, at det kan lade sig gøre at fjerne opstemninger, og at naturen hurtigt genskaber gode miljøforhold på de strækninger, som tidligere var påvirket af opstuvning fra opstemningen.

DTU Aqua anbefaler, at de ansvarlige politikere og embedsmænd m.fl. inden valg af projektløsning ved Tangeværket i den anden ende af Gudenåen tager en studietur til Gudenåen ved Vilholt, og at man her ser på eller gennemsejler hele strækningen fra Voervadsbro til Vilholt.

I sandhedens interesse skal det nævnes, at det suverænt er Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling, som er skyld i det uhyre langsomme sagsforløb ved Vilholt.  Lokalkommitteen havde særinteresser, som i årevis blokerede for fjernelsen af stryget – under dække af, at man ville beskytte en meget sjælden damflagermus, som ingen nogensinde havde set, men som efter sigende var hørt og optaget på bånd ved netop – Vilholt Mølle…

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Nej tak til flere nationalparker

Der er ikke politisk opbakning til at oprette flere end de fem nationalparker, som allerede er planlagt. Kun De Radikale drømmer om flere parker. Det viser en rundspørge blandt Folketingets miljøordførere foretaget af Altinget. dk.

Den konservative Per Ørum Jørgensen er den mest afvisende og siger til Altinget, at han frygter, nationalparkbegrebet bliver devalueret, hvis der kommer flere parker.

Eyvind Vesselbo (V) og Jørn Dohrmann (DF) har begge hæftet sig ved de mange lokale protester i de allerede besluttede nationalparkprojekter. De mener derfor, at tiden nu er til at høste erfaringer, før man eventuelt søsætter nye projekter.

SF’s Steen Gade og Torben Hansen (S) betinger sig, at ambitionsniveauet i de allerede vedtagne nationalparker skal hæves, før man går videre. Kun Johs. Poulsen, (Rad.) mener, at det haster med at få udpeget endnu fem nationalparker.

Der er udpeget fem områder som nationalparker i Danmark. Den første af dem – Nationalpark Thy – blev indviet i august sidste år. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august.

De tre andre områder – Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland – oprettes trinvis over de næste år. Flere steder er projekterne præget af lokal uenighed og protester fra lodsejere – der naturligvis er landmænd. Det kan næppe komme bag på nogen.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Grønlandshaj på afveje

En fisker fra Gilleleje gjorde forleden store øjne, da han halede sit trawl op fra 40 meters dybde syd for Anholt. I trawlet lå nemlig en stor grønlandshaj, som ellers normalt lever meget længere nordpå ved Grønland og i det dybe og kolde nordlige Atlanterhav.

Hajen blev fragtet til Øresundsakvariet, hvor marinebiologer kunne konstatere, at den store haj var en lille én af slagsen – en ikke kønsmoden han på 2,17 meter og med en vægt på knap 100 kilo. Hajen vil blive udstillet i en fryser på Øresundsakvariet fra næste uge, meddeler Øresundsakvariet.

Grønlandshajen er en arktisk haj, der er udbredt fra Nordøstgrønland og til Norges vestkyst. Kun ganske få gange før er den set i danske farvande. Bl.a. én ved Gilleleje og én ved Kullen. Den kan blive op til otte meter lang og veje mere end 1.000 kilo.

Hajens latinske navn er Somniosus microcephalus, der betyder den søvnige med det lille hoved. Den er en langsom og sløvt udseende fisk, men man skal ikke lade sig narre af dens opførsel. Grønlandshajen er et grådigt rovdyr, der er i stand til at nedsvælge hele sæler. Og så har den kød så giftigt, at det kun bruges i tørret tilstand – som hundefoder…

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Kraftigt iltsvind i Susåen

Fiskene lever livet farligt i Susåen. Der er for lidt ilt i vandet, og det er særligt galt på strækningen fra Nåby til Skelby. Det viser en måling som miljølaboratoriet i Næstved Kommune har foretaget.

Årsagen er ukendt. Men Torben Jørgensen fra Danmarks Miljøundersøgelser mener, at der er for meget næring i vandet, og at åen er for langsomtflydende.

– Det et udtryk for, at man belaster åen hårdere, end den kan tåle. Der er for meget næring i vandet. Og hvis der ikke er sket nogen udledning, må den generelle belastning fra landbrug og by være for stor, siger Torben Jørgensen.

Biolog Palle Myssen fra Næstved Kommune har ikke set noget lignende i sine 20 år som biolog. Han hælder dog til, at der ikke har fundet en forurening sted. Og det gør det endnu sværere at blive klog på.

– Hvis der var et udslip, handlede det jo bare om at finde synderen og få det stoppet. Hvis det er et naturfænomen, er det svært at gøre noget ved. Vi kan ikke gøre andet end at observere og fortsat holde øje med det, siger Palle Myssen.

Ved Nåby viste målingen kun 2,4 milligram ilt per liter vand. Og ved Holløse 5,4 milligram. Der bør være mindst 10 milligram per liter vand.

Torben Jørgensen fra Danmarks Miljøundersøgelser forklarer, at dette er problematisk – fordi der ikke er noget at give af. Når planterne bruger ilt om natten, risikerer man, at der slet ikke er noget ilt tilbage til fiskene.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Hærværk ved Hovborg

Et enkelt udført hærværk har på det nærmeste ruineret et dambrug ved Hovborg og samtidig sat yngelplejen i Varde Å år tilbage.

Hærværket er sket ved at fjerne et stemmeværk ved Hovborg Nordre Bæk tæt ved hyttebyen og campingpladsen. Det betød, at næsten hele dambrugets bestand af ørred-yngel i forskellig størrelse blev udryddet af iltmangel.

Erik Therkelsen fra Hovborg, der har været forpagter af dambruget i 15 år, tilså fiskene og forholdene mandag klokken 6.45. Da han omkring klokken 18 mandag igen var på dambruget, fik han et chok.

– Ved at fjerne de brædder, der dæmmer vandet op og sender det igennem dambruget, var dambruget stort set tømt for vand. I stedet er vandet løbet uden om dambruget, og det har givet fiskene en så stor vand- og iltmangel, at de næsten alle er døde, siger Erik Therkel.

Han anslår det økonomiske tab til 300.000-400.000 kroner. Dambruget er ikke forsikret, da dette er meget dyrt, og der var heller ikke en vandstandsalarm, som kunne have advaret mod faren. 

Set i bakspejlet erkender Erik Therkelsen, at der i det mindste burde have været en hængelås på stemmeværket. Nu overvejer han helt at stoppe med at drive dambrug.

– Det er let at være bagklog, men jeg havde ikke forestillet mig, at nogen kunne finde på at fjerne stemmeværket. Konsekvenserne er jo enorme, siger Erik Therkelsen.

Erik Therkelsen udlover en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der kan føre til opklaring af hærværket mod hans dambrug.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* 2,2 mia. kroner til Grøn Vækst i 2010

Aftalen om Grøn Vækst, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i foråret, betyder, at der på finansloven for 2010 afsættes omkring 550 millioner kroner mere til miljø- og naturindsats end i år. En del af pengene skaffes via medfinansiering fra EU, fremgår det af forslaget.

I alt er der godt 2,2 mia. kroner til Grøn Vækst i 2010. Pengene skal bl.a. gå til et renere vandmiljø, til at begrænse skadevirkningerne af landbrugets belastning med sprøjtegifte og til bedre naturbeskyttelse. Desuden skal aftalen understøtte landbrugserhvervet og skabe bedre rammevilkår for den økologiske fødevareproduktion.

I seksårsperioden 2010-2015 vil regeringen investere samlet 13,5 mia. kroner i Grøn Vækst-projektet. Planen skal ifølge regeringen “forene et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”.

Fantastisk og foruroligende, at miljøet så alligevel har fået det dårligere under den nuværende regering…

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Ræven og hønsene…

LandboNord skal nu hjælpe Brønderslev Kommune med at komme hurtigt igennem bunken af miljøgodkendelser.

Det er dog faldet Enhedslistens miljøordfører Per Clausen for brystet, skriver DR Nord. Miljøordføreren vil nu have miljøministeren til at forholde sig til, om det er lovligt, at landmændenes forening skal behandle ansøgninger fra dens medlemmer.

“Umiddelbart virker det grotesk. Landboforeningerne skal jo varetage landmændenes interesser – ikke samfundets eller miljøets,” siger Per Clausen til DR Nord

Systemet, der er under kritik, er dog ikke noget nyt. I Viborg Kommune har man fået bistand fra LandboMidtØst siden april, og i kommunen er man glade for ordningen.

“Det er gået godt. Vi har fået bistand fra LandboMidtØst, og vi har på den måde kunnet ekspedere nogle flere sager. Og så har vi fået en videndeling, som også er vigtig,” siger chef for virksomhedsmiljø, Niels Eriksen fra Viborg Kommune, til DR Nord.

Ifølge Niels Eriksen er der en klar opdeling af opgaverne mellem kommunen og landboforeningen, så man ikke kommer i problemer med interessekonflikter

“Det foregår jo på den måde, at medarbejderen fra landboforeningen assisterer med at lave et forslag til en miljøgodkendelse. Og så er det jo medarbejderen i Viborg Kommune, som har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse,” fortæller Niels Eriksen til DR Nord.

Det er fuldstændig som at sætte ræven til at vogte høns – og endnu et resultat af nedlæggelsen af amterne. Landbruget har fået frit spil til at hærge – med Venstres naturlige velsignelse…

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Økologer får for lidt

Landbrug & Fødevarers økologisektion mener ikke, økologerne er tilstrækkeligt tilgodeset på regeringens forslag til finanslov.

Regeringen har ganske vist lagt op til, at det økologiske areal skal udgøre 15 pct. i 2020, svarende til en årlig omlægning på 18.000 hektar. Men midlerne, der er afsat til formålet, er for små, mener Økologisektionen.

Både MB- og omlægningstilskuddet bør sættes op i 2010, hvis målsætningen skal holde. Desuden bør der afsættes flere midler til afsætningsfremme, da de afsatte 40 mio. kr. ikke slår til i en periode, hvor mange virksomheder har problemer med at afsætte den nuværende økologiske produktion.

Endelig bør der afsættes flere midler til økologiforskning og innovation, påpeger Økologisektionen.

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Spildevand ikke skyld i Sjælsøs algeblomst

Sjælsø ligner lige nu mange steder en giftig blågrøn gang maling. Synet skyldes en massiv opblomstring af blågrønalger.

I mellemtiden har Rudersdal kommunes biologer og ansvarlige politikere har travlt med ved selvsyn at konstatere, hvor slemt det står til samt tage prøver af vandet. 

De seneste dages varme vejr har forværret tilstanden i søen. Algerne dør, og det giver dårlige iltforhold og kan medføre fiskedød. 

“Vi kan i kommunen sagtens se, at der er et problem, og vi vil gerne løse det. men hvis vi ikke har det korrekte grundlag, så kan vi ikke sætte ind med den rigtige indsats. Derfor er vi nødt til at afvente den to-årige undersøgelse, der blev iværksat i begyndelsen af 2009,” siger hun. 

Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening fortalte i går til pressen, at en af årsagerne til algeopblomstringen kunne være en forøget tilførsel af næringsstoffer til søen på grund af overløb fra rensningsanlæggene. Men det afviser kommunen. 

“Den forringede miljøtilstand i søen er formentlig ikke et resultat af en øget tilførsel af spildevand. Rudersdal Kommune registrerer overløb fra Sjælsø Renseanlæg, og tendensen her har været faldende siden 2001.

Hvis man går længere tilbage i tiden, hvor Sjælsø indgik som drikkevandsreservoir, er reduktionen i antallet af overløb endnu større, bl.a. som følge af en mere end 4-dobling af bassinkapaciteten på Sjælsø Renseanlæg i 1994-1995.

Undersøgelserne I Sjælsø i år indikerer desuden, at næringsindholdet ligger i det interval, hvor en sø kan svinge mellem en klarvandet og en uklar tilstand, uden at det skyldes udefra kommende faktorer,” hedder det i et notat fra Natur & Miljø.

Sjælsøs omkringliggende kommuner, Rudersdal, Allerød og Hørsholm, har dog været klar over søens forringede tilstand i nogen tid, og derfor har man indledt et fælles samarbejde om en grundig undersøgelse af søen. 

30. august 2009

© Steen Ulnits

* CO2-udslippet fra dansk økonomi vokser

Hvis man i klimaaftalen fra Kyoto medregnede CO2-udslip fra blandt andet skibsfarten, ville Danmarks udledning af drivhusgasser være dobbelt så høj, som den er på papiret i dag. Det oplyser Danmarks Statistik i en ny opgørelse.

For kuldioxid har der i perioden 1990-2007 været en stigning i udslippet fra danske økonomiske aktiviteter på hele 62 procent – eller fra 72 mio. ton til 117 mio. ton. Det svarer til en stigning fra 14 ton til 21 ton for hver dansker – et af verdens højeste udslip per indbygger.

Mens Danmarks samlede udledning fra økonomien er steget, så er den del af CO2-udslippet, som er omfattet af Kyoto-aftalen, faldet to procent i 2007 – sammenlignet med 1990, der er aftalens basisår.

I samme periode er bruttonationalproduktet vokset med 40 procent, så her er der altså sket en delvis “afkobling”, når man sammenholder energiforbrug og CO2-udslip med den voksende samfundsproduktion. Der er dog stadig langt fra 2 procent op til de 21 procent, Danmark ifølge Kyoto skal skære CO2-udslippet med i perioden 2008-2012.

Da verdens lande indgik Kyoto-aftalen i 1997, besluttede man at friholde international skibs- og flytransport fra regulering. Og det pynter gevaldigt på Danmarks klimaregnskab, eftersom CO2-udslippet fra dansk opererede skibe i udlandet i 2007 udgjorde 47 mio. ton – eller mere end 40 procent af de samlede danske udslip. Det drejer sig primært om A.P. Møller Maersk.

Husholdningerne, primært bilkørsel og opvarmning, tegner sig for 12 procent af den totale danske udledning, mens transport, post og tele står for 46 procent. Denne post dækker alle udslip fra danske virksomheder, der udfører national og international transport som serviceydelse for danske og udenlandske erhverv og husholdninger – men ikke den transport, virksomheder og husstande selv udfører med egne person- og varebiler.

Energi og vandforsyning bidrog i 2007 med 25 procent af udslippene, eller omkring 30 mio. ton. Posten omfatter bl.a. el og fjernvarme, som varierer en del fra år til år, afhængig af vejret og eleksporten.

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Bågø står til at miste landbrugsjord

En tidligere mose midt på øen Bågø skal nu genetableres af Skov- og Naturstyrelsen, men det mødes med skepsis af landbruget.

De 100 hektar mose blev drænet i 1950’erne og har siden været udlagt som landbrugsjord.

Øens landmænd er splittede, og nogle af dem skeptiske, skriver Fyens Stiftstidende. Blandt andet Christina Nielsen, som skal afgive meget jord, hvis mosen skal genetableres.:

“Jeg tror ikke de er klar over, hvor meget det koster, hvis jeg skal af med jorden,” siger Christina Nielsen til avisen.

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Braklægning i landbrug snart fortid

Næsten al dansk landbrugsjord er efterhånden opdyrket. Andelen af jorden, der ligger brak, er helt nede på godt 2 promille. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Frem til 2007 udgjorde braklægningen op til 9 procent af landbrugsarealet, men efter at pligten til at lægge landbrugsjord brak blev afskaffet i 2008, er det tal altså faldet voldsomt.

De arealer, der tidligere var braklagt, bliver i høj grad erstattet af foderafgrøder og græs. Og hermed har landbruget så frataget det danske dyre- og planteliv de få fristeder, de havde tilbage i landbrugsområderne.

Færdes man meget i naturen, er det beskæmmende at se, så mange braklagte områder der er pløjet op og tilsået, siden braklægningsordningen blev ophævet…

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Snæbelprojektet dødstødet for laks og havørred

Sjapsøen Nørresø ved Tønder er nu ved at blive fyldt af Vidåens vand. Søen skal sikre snæblens larver et godt opvækssted, men kan være en dødsfælde for lakse- og havørredyngel på vej ud i havet

Det store snæbelprojekt, der bla. har medført store ændringer i vandløbene i Tønder Kommune gennem nedlægninger af stemmeværker og laksetrapper og oprettelser af snæbelstryg og en helt ny sø, kan komme til at koste livet for en stor del af den lakse- og havørredyngel, der trækker ud i havet som smolt. De vil ganske enkelt blive ædt af gedder og sandart i Nørresøen. Så man kan sige, at projektet måske er godt for snæblen, men sportsfiskernes lakse- og havørredfangster vil gå drastisk ned i forbindelse med projektet. Til orientering så må snæblen ikke fanges og medtages.

– Jeg kan ikke udtale mig konkret om snæbelprojektets sø ved Vidåen, men generelt er det sådan, at når vandløb gennemstrømmer søer, vil lakse- og havørredyngel have en forøget dødelighed, udtaler seniorforsker Kim Aarestrup fra DTU Aqua Danmarks Tekniske Universitet. Instituttet har lavet adskillige undersøgelser, hvor der er søer i forbindelse med vandløb, og har hver gang konstateret en øget dødelighed for såvel lakse- som ørredyngel på deres vej ud i havet som smolt. 

– Dødeligheden ved vandring i søer kan være væsentligt højere end ved vandring i et vandløb. Dødeligheden i sådant et tilfælde kan være høj, 20-70% af ungfiskene, altså væsentlig højere end hvis vandløbet IKKE løb gennem en sø. Vore undersøgelser ved andre vandløb med søer har vist, at fugle og rovfisk ganske enkelt vil æde en stor del af de udtrækkende lakse- og havørredungfisk, fortæller Kim Aarestrup.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Greenpeace dumper granitblokke i Kattegat

En håndfuld sure svenske fiskere forsøgte ellers at hindre den internationale miljøorganisation i at sejle ud fra havnebyen Varberg og sprede i alt 180 sten ud over havbunden på områderne Fladen og Lille Middelgrund, der ligger mellem Læsø og Anholt på den svenske side af Kattegat. 

»Vi fik hjælp af kystvagten herovre til at komme ud af havnen med vores fragtskib. Derudover bruger vi også et mindre skib til aktionen«, siger presseansvarlig i Greenpeace Birgitte Lesanner til politiken.dk. 

Formålet med aktionen er ifølge Greenpeace at stoppe fiskeri ved bundtrawling i området, hvor både svenske og danske trawlere fisker. 

Fladen og Lille Middelgrund i Kattegat er såkaldte Natura 2000-områder. De er udnævnt af EU til særligt beskyttede havparker. 

Men ifølge Greenpeace går processen med at bevare områderne for langsomt, og derfor dumper organisationen nu de op til tre ton tunge granitblokke »på strategiske steder« for at hindre fiskeriet med bundtrawl. 

I Danmarks Fiskeriforening kalder kontorchef Ole Lundberg Larsen Greenpeace’ aktion for »noget svineri«. 

»Så vidt jeg ved, er det nogle relativt store sten. Hvis de kastede dem ude i skoven, ville folk også kunne se, at det er noget svineri, men nu smider de dem på havbunden, hvor ingen kan se dem«, siger Ole Lundberg Larsen til politiken.dk. 

Han mener, at Greenpeace er på dybt vand, og at organisationen risikerer at begå lovbrud. 

»De risikerer at hindre lovligt fiskeri, og det må man ikke ikke ifølge fiskerilovgivningen. Dels er det lovligt at fiske med bundtrawl, dels finder vi det ikke problematisk«, siger Ole Lundberg Larsen. 

Selvom Greenpeaces aktion er lovlig efter svensk lovgivning, har den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen – der også har fiskeri under sit område – taget kontakt til sin svenske kollega Eskild Erlandsson og opfordret ham til at hindre dumpningen af granitblokke. 

Det har han forsøgt – men altså uden held.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Næppe dansk bioethanol

Hvis politikerne ville give tilskud til produktion af bioethanol baseret på halm, ville vejen være banet for et nyt dansk eksporteventyr. Hvis ikke, flyttes den danske viden om bioenergi ud af Danmark, mener Novozymes og DONG. Det skriver business.dk.

Næste år skal danske bilister køre på benzin, hvor der er blandet biobrændstof i. I første omgang skal der kun være 0,75 procent biobrændstof i benzinen, men allerede i 2012 skal der være 5,75 procent. Men som den danske støtte til biomasse er i dag, bliver det næppe dansk produceret biobrændstof, der havner i danskernes benzintanke, selvom danske virksomheder som DONG, Novozymes og Danisco ellers er globalt førende på feltet.

Problemet er, at produktion af el og varme ud fra halm støttes med omkring 600-800 kr. pr. ton afbrændt halm, mens fremstilling af bioethanol ikke får anden støtte end friholdelse fra CO2-afgift.

“Halmen er ganske enkelt for dyr i øjeblikket, fordi vi giver et tilskud til at brænde det af til el og varme. Den tilsvarende biomasse i udlandet er langt billigere samtidig med, at lande som for eksempel USA yder tilskud til produktion af bioethanol. Det betyder, at det ikke er rentabelt for os som virksomhed at investere de store beløb, der skal til, for at vi kan få en effektiv dansk produktion af anden generations bioethanol op at stå,” siger Niels Henriksen fra DONG Energy til business.dk.

I Novozymes er adm. direktør Steen Riisgaard også utilfreds med støtten til afbrænding af halm:

“Hvis vi skal have adgang til halmen, så kan vi jo ikke konkurrere med nogen, der får 600-800 kr. pr. ton halm uden også at få noget tilskud. Så vil halmen jo gå til dem. Derfor burde vi have et tilskud til produktion af bioethanol på basis af halm på samme niveau,” siger Steen Riisgaard.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Greenpeace anklager minister for mafiametoder

På Christiansborg får Greenpeace opbakning af oppositionspartierne SF og de radikale, der mener, at fiskeriets minister udelukkende plejer erhvervslivets interesser og ser stort på havmiljøet. 

Den hårde kritik kommer, efter at Eva Kjer Hansen tog kontakt til sin svenske kollega for at forhindre Greenpeace i at smide 180 tonstunge granitblokke ud i farvandet mellem Læsø og Anholt ud for den svenske vestkyst. 

»Det er i strid med dansk lovgivning at hindre lovligt udført fiskeri, og da aktionen skal foregå i svensk farvand, har jeg har rettet henvendelse til den svenske fiskeriminister for at få ham til at skride ind«, siger Eva Kjer Hansen i en udtalelse fra Fødevareministeriet. 

Samtidig beretter både Berlingske Tidende og DR, at fødevareministeren har truet sin svenske ministerkollega med at opsige en aftale om regler for torskefiskeri, hvis ikke han forhindrede Greenpeace i udsmidningen af granitsten. 

Den svenske minister på fiskeriområdet, Eskild Erlandsson, var imidlertid ikke i stand til opfylde sin danske kollegas ønske, da svenske myndigheder allerede har godkendt Greenpeace’ aktion. 

Og mandag morgen begyndte miljøorganisationen sin stenaktion, der har til formål at blokere for fiskeri med trawl henover havbunden. En fiskerimetode, Greenpeace finder skadelig for livet på havbunden. 

I Folketinget vækker fødevareministerens fremgangsmåde forargelse. 

»Jeg ser det som ren nødværge, at Greenpeace dumper sten i havet for at beskytte naturen og havmiljøet. Greenpeace har juraen på sin side, og fødevareministeren burde bruge kræfterne på at leve op til EU’s regler frem for at true med mafialignende metoder«, siger SF’s miljøordfører, Ida Auken, i en pressemeddelelse. 

Hos Greenpeace mener man, at såvel den danske som den svenske regering har været for langsommelige med at opfylde deres forpligtelser på de såkaldte Natura 2000-områder Fladen og Lille Middelgrund i Kattegat. Natura 2000-områderne er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter. 

Også i den kritik får miljøorganisationen opbakning fra Folketingets opposition. 

De radikale mener, at fødevareministeren »prioriterer forkert og forkasteligt« og er styret af snævre erhvervsinteresser frem for hensyn til havmiljøet. 

»Det er beskæmmende, at Eva Kjer Hansen gang på gang er mere optaget af industrifiskeriets muligheder i stedet for at kæmpe for at beskytte de naturskatte, vi har i Danmark. Eva Kjer Hansen svigter vores fælles naturressourcer til fordel for fiskeriets kortsigtede økonomiske interesser. Det er ikke en minister værdigt«, siger de radikales miljø- og naturordfører, Johs. Poulsen, til politiken.dk. 

Ida Auken vil nu indkalde fødevareministeren til samråd i miljøudvalget. Den mulighed for at tale med Eva Kjer Hansen ser Johs. Poulsen frem til. 

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Landbruget kæmper for overlevelse

Landbruget bliver i tide og utide af eksperter erklæret for et fortidens erhverv, der er ved at uddø. Men landbruget kæmper videre, selvom vilkårene strammes.

Det er dog et vestligt fænomen, at produktion flyttes til udlandet.

“De arbejdskraftintensive erhverv og alt, hvad der har med produktion at gøre, har svære vilkår. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at produktionen fremover ligger i udlandet, mens forskningen og udviklingen ligger i Danmark. Populært sagt skal vi leve af vores hjerner og ikke af vores arme og ben,” siger Christian Vintergaard, direktør for Øresund Academy Entrepreneurship, til Jyllands-Posten.

Landbrug & Fødevarers formand Michael Brockenhuus-Schack mener dog, at landbruget i Danmark ikke mister livet.

“Fremadrettet vil Danmark også være et landbrugsland, der bygger på, at Nordeuropa vil være en af verdens centrale regioner for fødevareproduktion baseret på klimatiske betingelser. Men samtidig har det danske landbrug en lang række kompetencer, som betyder, at vi er fremtidens erhverv. Vi kan levere meget høj fødevaresikkerhed og kan producere fødevarer med det rette hensyn til klima,” siger Michael Brockenhuus-Schack til Jyllands-Posten.

Mærkeligt med det landbrug. Når andre virksomheder ikke kan løbe rundt, lukker de eller går konkurs. Det er alment accepterede spilleregler for liberale erhverv. Men når landbruget halter, er det pludselig hele samfundets ansvar at hjælpe dem ud af krisen. Ynk. Og så skal vi endda leve med deres forurening og ødelæggelse af miljøet. Ufatteligt.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Miljø-Svend død

Tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S) er død efter længere tids sygdom.

“Med Svend Aukens død har Danmark mistet en af de store kapaciteter blandt andet inden for klima-, energi- og miljøpolitik – både på den hjemlige og den globale scene,” udtaler Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd, i den triste anledning.

Han mener, at Svend Auken var banebrydende på mange punkter i sin tid som miljøminister.

Svend Auken fik samtænkt energi-, klima- og miljøpolitik og til fulde udnyttet de synergier, der lå i både at være miljø- og energiminister.

Auken skabte stor respekt om Danmark og var med til at få betydningsfulde resultater igennem, bl.a. Kyotoaftalen om begrænsning af klimagasudslip.

Auken gennemførte en omfattende satsning på vedvarende energi og energibesparelser, som blandt andet muliggjorde det danske vindmølleeventyr.

“Mange af disse tiltag blev brutalt stoppet ved regeringsskiftet i 2001, men de sidste to år har VK-regeringen genoptaget en del af de initiativer, som Svend Auken iværksatte og dermed de-facto anerkendt hans indsats,” skriver Christian Ege i en pressemeddelelse.

“Svend Auken vil blive husket og savnet i dansk miljøpolitik,” slutter han.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man dybt berørt af Svend Aukens død:

“Det er sjældent at møde en person med så stort og helhjertet et engagement. Med Svend Aukens død mister vi om nogen den grønne stemme i Folketinget. Han udøvede årelang indsats for natur, miljø, klima, ikke blot i Danmark, men også på den internationale scene,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun pointerer, at Svend Auken før nogen anden formåede at sætte miljø, klima og natur på dagsordenen.

“Svend Auken sørgede for, at miljø- og klimadebatten blev taget alvorligt lokalt, nationalt og internationalt. Det kan vi ikke takke ham nok for. Hans stemme i debatten vil blive savnet,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Nu skal man ikke tale ondt om de døde, men i begejstringen må vi alligevel ikke glemme, at det var Svend Auken, som i sin tid fik skarven totalfredet. Og det var jo ikke så smart, viste det sig.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* S: Tilskud til skrotning af gylletanke

Hvert år rammes følsomme naturområder af gylleudslip. Adskillige gylletanke er placeret uhensigtsmæssigt, og mange er for gamle. Derfor vil Socialdemokraterne have en skrotningsordning, der fremmer den enkelte landmands udfasning af uhensigtsmæssige pumpe- og gylleanlæg.

Skrotningen skal ske i kombination med en kortlægning og registrering af både uheld og næsten-uheld med gylleudslip.

“Vi har ikke et fuldt overblik over, hvor mange gylleudslip, der sker hvert år, men med den rette viden kan vi også målrette indsatsen dér, hvor risikoen er størst,” siger Benny Engelbrecht (S) medlem af Folketingets miljøudvalg.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* 1.500 fisk døde i Susåen

Omfanget af fiskedøden i Susåen er langt større end først antaget. Mindst 1.500 fisk er døde. Aborrer, gedder, brasen, suder, ål og endda havørred og regnbueørred. Ingen ved, hvad de er døde af, skriver Sjællandske.

Efter Sjællandskes omtale har to mænd fra Næstved Kommune nu været ude og sejle på Susåen. Her har de fundet 1.500 døde fisk. Og det er kun dem, der ligger i vandet. Biologerne er sikre på, at der ligger flere fisk på bunden af åen og inde mellem sivene.

Men det, der særligt undrer biologerne er, at kun de store fisk er døde. De mindre fisk og alle smådyrene i vandet lader til at være uskadt, oplyser Palle Myssen, biolog ved Næstved Kommune.
Han har været rundt med fiskenet langs åen og set på de smådyr, der lever i vandet. Men intet er man kommet frem til.

– Problemet er, at vi dybest set ikke aner, hvad det er, siger Palle Myssen til Sjællandske.

Der er tale om en strækning af Susåen på tre kilometer. Fra Nåby til Langevrå. Ifølge Palle Myssen er fiskene døde omkring den 15.-16. juli og et eventuelt udslip er nu svært at spore. Han har dog slået fast, at det ikke er blågrønalger.

Biologen gætter på, at der kan være en sammenhæng med, at man for nyligt har sprøjtet for bladlus, og at fiskene kan være døde af et udslip af giftstoffer.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* Landmænd positive over for naturprojekt ved Ribe Å

Skov- og Naturstyrelsen er glade for styrelsens samarbejde med landmænd i et projekt i Hjortvad Å ved Ribe.

Her har styrelsen lavet et naturprojekt op ad landmændenes jorder, og trods tunge maskiner og tonsvis af sten og grus langs åbredden gennem længere tid, så har landmændene langs åen været positive overfor projektet.

“Vi havde et møde med landmændene, inden vi gik i gang, og der fik vi redegjort for, at projektet ingen konsekvenser fik for dem og den måde, de afvander deres marker på, så blev de meget positive,” siger biolog hos Skov og Naturstyrelsen Vadehavet, Jan Steinbring Jensen, til DR Esbjerg.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* Mindre iltsvind i Limfjorden

Køligere vejr og regn har rusket godt op i Limfjorden, og iltsvindet er nu nærmest forsvundet, oplyser DR Nordjylland.

“Vandet er blevet afkølet, og vandet er blevet opblandet, og det har forbedret iltforholdene,” siger Bent Jensen, der er miljøtekniker på miljøskibet Limgrim, til DR.

Ikke engang mere solskin kan ødelægge miljøteknikerens gode humør.

“Hvis bare vi har nogle perioder lige som denne, hvor der kommer friskt vand ind, og der kommer ilt til bunden, så kan de fleste af dyrene igen klare en periode, hvor iltindholdet er faldende,” siger Bent Jensen.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* EU ind i Tøndermarsken

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indsendt en klage over den fortsatte dræning af Tøndermarsken i Sønderjylland. Her fortsætter områdets landmænd i strid med EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatsdirektivet samt Loven om Tøndermarsken med at afvande området, uden indgriben fra hverken Tønder Kommune eller miljøminister Troels Lund Poulsen (V), lyder det fra DN.

“Danmark overholder efter vores vurdering ikke forpligtigelsen til at beskytte arterne. Det kan vi ikke bare se stiltiende på, og derfor skal EU ind i billedet. Hverken Tønder Kommune eller ministeren griber ind, selvom miljøministeren har sagt, at han vil være med til at løse problemet,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Marie Bisschop-Larsen.

Hun undrer sig især over miljøministerens passivitet i sagen.

“Jeg forstår ikke, at han ikke griber ind og sikrer, at der sker noget. Han er jo ikke uenig med os i, at det går tilbage. Det er klart, at der skal gøres noget for den måde, man dyrker landbrug på dernede. Når han ikke mander sig op, kan landmændene fortsætte med at dræne området og forringe levevilkårene for de sjældne fugle,” fortsætter hun.

I Tøndermarsken lever beskyttede og sjældne fugle som plettet rørvagtel, brushane, kortnæbet gås, strandhjejle og islandsk ryle. De arter bruger området som ynglested.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* Landbrugets byggeri helt ude af kontrol

Overalt i det åbne land skyder store erhvervsbygninger op, selv om Danmark har en lov, der beskytter netop det åbne land mod byggeri.

Gennem de seneste ni år er næsten 17 mio. kvadratmeter erhvervsbyggeri, især staldanlæg i landbruget, skudt op langt uden for erhvervsområderne omkring byerne. Det svarer til næsten halvdelen af alt nyt erhvervsbyggeri.

Det står at læse i en rapport fra Aalborg Universitet, som sætter tal på omfanget.Rapporten konkluderer, at hvis hensigten med planloven er at beskytte det åbne, danske kulturlandskab mod skæmmende erhvervsbyggeri, så virker loven ikke. Landbrugets byggeri er nemlig undtaget fra loven.

“Så længe landbrugets byggeri er undtaget fra loven, så er halvdelen af alt erhvervsbyggeri her i landet reelt uden regulering. Det er interessant, når man tænker på, hvor stærkt reguleret almindeligt erhvervsbyggeri er i erhvervsområder,” siger den ene af forskerne bag undersøgelsen, Jan K. Staunstrup.

Udviklingen bekymrer både Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening, der i et fælles brev til miljøminister Troels Lund Poulsen opfordrer til, at landbruget fremover underlægges samme regler som andet byggeri. Ifølge Kommunernes Landsforening er landets kommuner klar til at regulere de store landbrugsbyggerier, hvis planloven bliver ændret, så den også omfatter landbrugsbyggeri, lyder det i et svar fra KL til JydskeVestkysten.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* 10.000 kroner for at smide svin i gylletank

En nordjysk svineavler har fået en bøde på 10.000 kr. Det skyldes, at landmanden dels har gravet døde grise ned på sin grund og dels smidt svin i en åben gyllebeholder på gården. Det oplyser Nordjyllands Politi til Nyhedsbrevet 3F.

Den Grønne Gruppe i 3F anmeldte den nordjyske svineavler til politiet i marts 2009. Det skete efter et anonymt tip.

“En bøde på kun 10.000 kr. for et så groft lovbrud lyder umiddelbart helt hen i vejret. Det er en fuldstændig utilstedelig omgang med døde dyr,” siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* Ny opdateret vejviser til Naturbeskyttelsesloven

– Hvordan kan jeg se, om der er beskyttet natur på min ejendom? – Er alle søer og regnvandsbassiner beskyttede? – Og kan man klage, hvis man er uenig med kommunen om naturen på ens ejendom?

Svar på disse spørgsmål, og mange flere, får man i en ny vejledning til naturbeskyttelseslovens beskyttede naturtyper, som By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet. Vejledningen er et supplement og en opdatering af den seneste vejledning fra 1993. Den handler om beskyttelsen af heder, søer, moser, overdrev, enge og strandenge, som er omfattet af lovens paragraf 3. 

Den nye vejledning er ajour med de seneste ændringer i loven. Vejledningen er et vigtigt redskab for kommunerne, der administrerer naturbeskyttelsen i Danmark og for andre som rådgiver om natur, landbrug, skovbrug eller har natur som hobby.

Et regnvandsreservoir kan godt være beskyttet af naturbeskyttelsesloven, hvis planter og dyr har indfundet sig. Det har Naturklagenævnet truffet afgørelse om, og det indgår nu i vejledningen sammen med henvisninger til mange andre afgørelser, som domstole og klagenævn har truffet, siden loven trådte i kraft.

Det fremgår af vejledningen, at ejere af naturområder og myndigheder, samt en række foreninger med flere kan klage til Naturklagenævnet, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse om at tillade eller forbyde et indgreb i et naturområde..

Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1.juli 1992. Loven er siden ændret flere gange, men hovedindholdet i den generelle beskyttelse af naturtyperne i lovens paragraf 3 har været gældende siden. Loven har til formål at bevare den tilbageværende natur i Danmark.

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter naturen på 9,5 pct. af Danmarks areal. Beskyttelsen omfatter alle søer over 100 m2, en række udpegede vandløb, alle heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev med et areal på mindst 2.500 m2 enkeltvis eller tilsammen.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* 10% af Limfjorden nu ramt af iltsvind

Mangel på ilt har ramt cirka 10 % af Limfjorden. Iltsvind, der ofte forekommer om sommeren, får fisk til at søge væk, mens børsteorme og muslinger, der ikke kan flytte sig, må håbe på et vejrskifte med blæst, der kan sende ny ilt ned til bunden.

Det viser nye målinger fra By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Ringkøbing. Det er især området fra Livø og sydpå til Skive Fjord samt området nord og syd for Vilsund, der mangler ilt.

Fiskene er de første til at reagere, når det kniber med at få vejret. De søger ind på lavere vand, hvor iltforholden er gode, mens de mindre mobile bunddyr som for eksempel børsteorme, må nøjes med at søge op af deres gange, hvor de lægger sig på fjordbunden. En til to uger kan de overleve på den måde. Blåmuslinger lukker skallen og går i en slags dvale, som de kan holde i to til tre uger. Varer iltsvindet længere, dør også de.

Iltsvind opstår, når vandet i fjorden bliver lagdelt, så overflade- og bundvand ikke blandes.

Det er især bakteriers nedbrydning af døde alger, der bruger ilten på fjordbunden. Nedbrydningen går hurtigere, når vejret er varmt.

Limfjorden er ofte hårdt ramt af iltsvind. Det skyldes bl.a. at dele af fjorden ofte er lagdelt og modtager mange næringsstoffer fra land. Det giver mange alger, og et stort forbrug af ilt, når disse dør og skal nedbrydes.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* DSF frygter energipil

I forbindelse med regeringens Grøn Vækst ordning kan landmænd vælge at dyrke energipil langs vandløb og få tilskud til det.

Men det kan gå hen og blive en naturmæssig katastrofe, mener Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

“Både for sportsfiskere og for naturelskere,” siger miljøkonsulent i DSF, Jens Thygesen til DR Trekanten.

“Det kan risikere at gå ud over fiskefaunaen, og adgangen til vandløbene bliver totalt spærret. Det er umuligt at komme til, hvis der er flere meter brede energipil-beplantede zoner langs med vandløbene,” mener han.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor, at kommunerne skal regulere platningen af energipil langs ådalen.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* Limfjorden gisper efter vejret

Mangel på ilt har ramt dele af Limfjorden. Det viser nye målinger fra By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Ringkøbing. Det er især området fra Livø og sydpå til Skive Fjord samt området nord og syd for Vilsund, der mangler ilt.

“Vi kan håbe på, er at vejret slår om og giver blæst, så kan bunddyrene igen kan trække vejret og skaderne begrænses. Det er ikke unormalt, at vi har iltsvind i Limfjorden på denne årstid, og vi tidligere har set det allerede i juni,” siger miljøtekniker Bent Jensen fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing.

Det er anden uge i træk, at der er målt et lavt iltindhold i dele af fjorden. I den forløbne uge er arealet med iltsvind blevet mindre. Til gengæld er der nu endnu mindre ilt nogle steder.

Limfjorden er ofte hårdt ramt af iltsvind. Det skyldes blandt andet, at dele af fjorden ofte er lagdelt og modtager mange næringsstoffer fra landbruget omkring fjorden. Det giver mange alger, og et stort forbrug af ilt, når de dør.

Miljøcentrene i Ringkøbing og Aalborg måler blandt andet iltindhold, salt og temperatur cirka 30 steder i Limfjorden i perioden maj til september. Målingerne har stået på siden 1988.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* Thy i Top 77

I Danmark ligger en af verdens 77 største og smukkeste naturfænomener. Nationalpark Thy i Nordjylland er gået videre i kåringen af verdens syv naturskatte. Konkurrencen er lavet af den private forening New 7 Wonders, der i 2007 kårede verdens syv menneskeskabte vidundere.

I Thy er den regionale turistbranche glade for at være en del af det fine selskab og kalder det for et løft for både Thy og hele Danmark.

“Det er helt fantastisk. Et er, at vi ved, at vi har en skøn og særegen natur, men at vi nu har haft mulighed for at vise det til hele verden, og hele verden har været inde og stemme på os – det gør det jo bare endnu mere unikt,” siger Sisse Wildt, der er marketingchef i VisitNordjylland, og VisitDenmarks repræsentant i Nationalpark Thys bestyrelse.

Og netop markedsføringen af Nordjylland og Thy kan få gavn af den foreløbige placering i konkurrencen, mener Sisse Wildt.

“Vi ved, at især tyskerne er interesserede i naturen, og så er det dejligt at kunne referere til det her. Vi kommer med på verdenskortet på en helt anden måde og har i større omfang mulighed for at blive synlige andre steder, når vi har fået den bevågenhed på nationalparken,” siger Sisse Wildt.

21. juli beslutter en jury, hvilke af de 77 naturperler, der skal med i Top 28. Afstemningen om de syv bedste løber frem til 2011.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* Der er biogas, og så er der øko-biogas…

Det nærmede sig folkefest, da ‘Elmegaard Organic Farming and Energy’ for nylig holdt åbent hus på Danmarks første økologiske biogasanlæg hos økologisk landmand og grønsagsproducent Bjarne Viller Hansen ved Munklinde.

350 personer troppede op for at se anlægget til omkring 11 mio. kr., og de blev flot modtaget med et langbord med lækre jordbær og en pølsevogn, hvor der var pølser og brød på grillen, altsammen økologisk.

Anlægget ved Munklinde skal producere økologisk gødning og biogas ud fra plantebiomasse primært fra gårdens egne marker. På sigt kan der måske også blive tale om at bruge grøde fra den nærliggende Karup Å og afklippet græs fra Flyvestation Karups overdrev og hedearealer. Det skriver Herning Folkeblad.

Om baggrunden for anlægget forklarede ejeren de mange gæster, at det er problematisk at skaffe kvælstof nok til afgrøderne, men med det nye anlæg kan der ud af ensilagen laves god gylle, som passer til afgrøderne, ligesom man kan afpasse den gødningssammensætning, man ønsker.

Det skulle gerne resultere i et højere udbytte og en bedre kvalitet af grønsagerne. På Elmegaard er hovedafgrøden gulerødder, der sælges til konsum.

Den strøm, der produceres i biogasanlægget, sælges til et elselskab. Varmen udnyttes i systemet og på selve gården, men Bjarne Viller Hansen arbejder på mulighederne for at sælge varmen til et kraftvarmeværk.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* – Hav-hav havørn!

Efter at have været udryddet er havørnen begyndt at brede sig nordpå fra Lolland og Sønderjylland. Den genetablerede Årslev Engsø ved Århus Å har vist sig at tiltrække både havørne og fiskeørne.

Årslev Engsø har nemlig vist sig at være et attraktivt spisekammer for ørne. Både fiskeørnen og havørnen – den største af dem alle – ses jævnligt over søen, og begge arter er observeret flere gange i den forgangne måned.

Tre forskellige havørne med forskellig alder er i den senere tid observeret ved Årslev Engsø. En fire år gammel havørn har været her med jævne mellemrum hele foråret, og en toårig havørn var her på et kortvarigt besøg, inden den blev jaget væk af den gamle. Man ved, at det er de samme ørne, man ser ved eksempelvis Skanderborg Sø.

Havørnen var udryddet i Danmark, men genindvandrede fra Slesvig-Holsten til Lolland og Sønderjylland i 1994. Nu er der en ynglebestand på over 20 par, og den breder sig langsomt nordpå. I år har et par bygget rede ved en af søerne i det midtjyske Søhøjland, men reden blev forladt igen, inden der kom unger på vingerne.

»Engsøerne har vist sig at være attraktive for de store rovfugle. De er anlagt for at rense vandet, så det er en spændende sidegevinst, at de er blevet gode naturområder for fugle og fisk. De store vingefang er spændende oplevelser for de fleste,« siger naturvejleder Bjarne Golles fra Naturcenter Sølyst.

Fiskeørnene ses især om foråret og efteråret, når de kommer på træk. I slutningen af april og maj går gedde og brasen ind på det lave vand for at gyde, og dér kan ørnene nemt få fat i dem.

»Jeg har flere gange set en ørn snuppe en fisk og sætte sig på de lavvandede mudderbanker for at spise, men den bliver hurtigt angrebet af måger og krager. Somme tider flyver de ind over True Skov, hvor de kan ses fra motorvejen,« fortæller Bjarne Golles.

Hvis de får fred og ro for mennesker, tror han, at det er realistisk at håbe på, at et havørnepar kan slå sig ned tæt på Århus’ engsøer eller Skanderborg Sø. 

Fiskeørnen derimod ses mest på træk på vej til og fra ynglepladserne i Sydsverige. Enkelte kan blive her sommeren over, men fiskeørnen er meget sjælden som ynglefugl i Danmark.

I Egå er der sat pæle op i håb om, at fiskeørne kunne lokkes til, når de har noget at sidde på. Pælene mangler ved Årslev, men alligevel er det her, ørnene søger hen.

Vi lystfiskere må håbe, at der kommer flere havørne i Danmark. Havørnen er noget nær den eneste naturlige fjende, som skarven har. Så mad er der masser af for kommende danske havørne. Som der for øvrigt er op mod 25 par af i dag.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* Medicinrester i spildevand fjernes ikke

Stoffer fra medicin mod skizofreni og depression samt østrogen fra P-piller er eksempler på stoffer, der ikke bliver sorteret fra i rensningsanlæggenes filtre, og ryger derfor ud i havet. Det skriver Ingeniøren

En undersøgelse fra Stockholms Vatten viser, at 48 af 60 lægemidler, som findes i spildevandet, før det når frem til rensningsanlæggene, også er i det kloakvand, der sendes ud i havet.

– Vores rensningsanlæg er ikke bygget til at fjerne lægemidler. Personligt tror jeg ikke, at resterne udgør en fare i dag, men det er op til økotoksikologerne at vurdere, siger udviklingsingeniør Berndt Björlenius, Stockholms Vatten.

Selv om indholdet af medicinrester i havvandet er få nanogram pr. liter, mener Berndt Björlenius ikke, at man bare kan ignorere det.

– Mængden af medicinrester vil stige i takt med at medicinforbruget i samfundet øges. Desuden vil det stige, hvis man går over til at anvende recirkuleret vand i vandforsyningen, siger han.

Nogle stoffer, eksempelvis paracetamol, der findes i Panodil, Pamol og Pinex, kan sorteres fra i rensningsanlæggenes filtre, men alligevel sker det, at stoffet slipper ud i havvandet.

Og det er også et problem i Danmark. Danskernes store forbrug af stofferne gør nemlig, at de i visse tilfælde kan passere anlægget i koncentrationer, der gør dem farlige for havmiljøet.

Undersøgelser fra Miljøstyrelsen har påvist, at også ibuprofen, homoner og visse typer antibiotika kan skade vandmiljøet.

Heller ikke i Danmark findes der en specifik teknologi, der kan fjerne lægemidler fra vandet. Men herhjemme bruger vi i stort omfang biologisk rensning, hvor bakterier og mikroorganismer nedbryder organisk stof, og dermed formentlig også nogle af medicinresterne.

Det er endnu ikke et problem, at stofferne findes i vores drikkevand. I i Skandinavien bliver spildevand nemlig kun brugt til drikkevand i meget begrænset omfang.

9. juli 2009

© Steen Ulnits

* Beskyttede områder overvåges ikke

Det Grønne Kontaktudvalg har sendt miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er brev, hvor det opfordrer ham til at sikre en bedre beskyttelse af naturen.

Det handler om de beskyttede områder, hvor undersøgelser viser, at kvaliteten af beskyttelsen er vigende. Kommuner og landmænd er i vildrede om, hvilke områder der er beskyttede, og Landbrug & Fødevarer har bedt miljøministeriet om, at registreringen af de beskyttede områder bliver opdateret, og at informationen om dem bliver bedre.

“Det, vi er vidner til, er, at såvel omfanget som kvaliteten af de beskyttede områder går tilbage. Kommunerne fører for ringe tilsyn med, om loven overholdes, overvågningen af kvaliteten er for sparsom, registreringen er ikke opdateret, og det har stort set ingen konsekvenser at overtræde loven. Det er mangler, som ikke kun skyldes kommunernes administration, men også svagheder ved lovgivningen, som ministeren må forholde sig til,” siger formand for Det Grønne Kontaktudvalg og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, til Berlingske Tidende.

Miljøministeren mener, at det er kommunernes ansvar at administrere beskyttelsen, men Kommunernes Landsforening (KL) vil gerne fratages ansvaret, da kommunerne mener, at opgaven er meget mere omfattende, end det blev forudsat, da de overtog opgaven fra amterne i 2007.

Det Grønne Kontaktudvalg:

Biologforbundet
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Botanisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Pattedyrforening
Dyrenes Beskyttelse
Dansk Entomologisk Forening
Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Geografforbundet
Greenpeace Danmark
Naturhistorisk forening for Jylland
Natur og Ungdom
Regnskovsgruppen Nepenthes
WWF Verdensnaturfonden

9. juli 2009

© Steen Ulnits

* Miljøklagenævn: Svin hører ikke til i naturen

Miljøklagenævnet underkender kommune og forbyder opførelsen af en stor svinefarm tæt på Skjern Å. Afgørelsen kan danne præcedens.

Miljøklagenævnet har netop sendt et klokkeklart signal om, at hensynet til naturen kommer før landbrugets vækst. Nævnet har netop underkendt Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøgodkendelse af en 500 enheder stor svinefarm, fordi den lå tæt på Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Danmarks Naturfredningsforening, som har anlagt klagesagen, er meget tilfredse:

“Afgørelsen slår fast, at der skal dyrkes landbrug på naturens betingelser – ikke omvendt,” siger en tilfreds Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Danner præcedens

Hun mener, at afgørelsen sender et meget klart signal til kommuner om, at beskyttelsen af naturen skal tages alvorligt, når der gives miljøgodkendelser til landbrug.

“Afgørelsen danner præcedens midt i en tid, hvor der overalt i kommunerne hastes hundredvis af sager igennem om udvidelser af husdyrbrug,” siger hun og råder kommuner til at indføre stop for miljøgodkendelser, indtil et grundlag, der fastlægger hvordan der tages hensyn til naturen, er på plads.

Kommunerne behandler for tiden en lang række sager, der har hobet sig op om husdyrudvidelser. Miljøminister Troels Lund Poulsen har afsat ekstra 100 mio. kr. til at sagerne bliver hastebehandlet.

9. juli 2009

© Steen Ulnits

* Kommunerne magter ikke miljøet

Fra 2007 har det været kommunernes ansvar at passe på heder, enge, overdrev, moser og søer. Men godt to års erfaringer med opgaven har afsløret, at kommunerne ikke magter den på de nuværende betingelser. Det skriver Berlingske Tidende.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, er rystet over, hvor ringe kommunerne beskytter naturen på land.

– Kommunerne mangler simpelthen både evner, mandskab og vilje til at administrere naturbeskyttelsesloven. Naturen er mange steder reelt ikke beskyttet, det er rystende at opleve, hvor hurtigt det går tilbage. Der er behov for en betydelig opstramning af loven, så beskyttelsen, tilsynet, overvågningen og håndhævelsen bliver langt bedre, siger hun til avisen.

Kommunernes Landsforening (KL) mener også, at opgaven er større end forudsat, da kommunerne fik den.

– Vi overtog opgaven på det vilkår, at vi skulle vedligeholde en registrering, som var i orden. Men siden har det vist sig, at den slet ikke var opdateret. Dertil kommer, at amterne ifølge vores nuværende oplysninger, brugte penge fra andre konti til §3 naturbeskyttelse end dem, der var afsat direkte til formålet.

Og eftersom beløbet til kommunerne blev afmålt efter netop sidstnævnte størrelse, fik kommunerne også færre penge til opgaven, end amterne faktisk brugte. Det betyder at vi fik færre penge end amterne brugte på at løse end opgave, der var langt større end forudsat, siger formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg Jens Stenbæk (V) til avisen.

Han vil derfor nu have en snak med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvem der har ansvaret for at få opdateret registreringen af de beskyttede områder.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Det koster 100.000 kr. at tage en hektar ud af drift

Regeringen kritiserer de miljøøkonomiske vismænd for ikke at se på økonomi i deres kritik af Grøn Vækst. Lene Espersen (K), der leder forhandlingerne af Grøn Vækst, afviser kritik fra miljøvismændene.

Regeringen mener nemlig, at det er for dyrt at tage 50.000 hektar ud af dyrkning. Det skriver erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (kons) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for nylig i en kronik i Berlingske Tidende.

De miljøøkonomiske vismænd havde tidligere på måneden i en kronik i Information kritiseret regeringen for at være uambitiøs med Grøn Vækst planerne. Miljøvismændene skrev endda, at landbrugets plan var mere ambitiøs end regeringens, fordi landbruget vil tage 50.000 hektar overvejende lavbundsjordr ud af dyrkning, mens regeringen foreslår 13.000 hektar.

Det mener de to ministre er urealistisk, og de kritiserer vismændene for ikke at forholde sig til økonomi.

“Det er vel ikke for meget at forlange af et økonomisk råd,” skriver de.

Ifølge ministrene vil det koste samfundet 100.000 kr. at tage en hektar landbrugsjord ud af dyrkning, og forskellen mellem landbrugets ønske om 50.000 hektar og regeringens 13.000 hektar vil således koste samfundet 3,7 mia. kr. Det svarer til næsten halvdelen af den årlige landbrugsstøtte fra EU.

Lene Espersen og Troels Lund Poulsen mener selv, at deres plan er mere ambitiøs over for naturen end landbrugets plan er, da de vil reducere kvælstofbelastningen med 19.000 ton, mens landbrugets plan kun siger 11.000 ton. Den forskel ligger overvejende i regeringens plan om omsættelige N-kvoter.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Pensionist dømt for ulovligt salg af fisk

Pinsedag i 2008 var en 70-årig folkepensionist ude og røgte sine garn i Øresund. Der var 12 rødspætter i nettet, og dem besluttede han sig for at sælge. Men det måtte han ikke, så nu har han fået en bøde og et midlertidigt forbud mod at fiske i Øresund. Det skriver dr.dk.

Pensionisten blev anmeldt af en erhvervsfisker, som så den 70-årige sælge sine 12 rødspætter for 150 kr. til et par kvinder. Det fik Fiskeriinspektoratet til at skride ind i sagen og anklage pensionisten for overtrædelse af Fiskeriloven. Det er nemlig ikke lovligt for fritidsfiskere at sælge deres fangst.

En domsmandsret gav Fiskeriinspektoratet medhold i deres anklage og vurderede, at pensionisten havde foretaget systematisk salg, fordi kvinderne eftersigende stod og ventede på ham. 

“Herregud, det var pinsedag og der var mange mennesker ude at spadsere på molen, de stod jo ikke bare og ventede på, at jeg kom ind,” forsvarede pensionisten sig.

Hans forsvar var dog ikke tilstrækkeligt, og han blev derfor dømt til at betale 2500 kr. i bøde og fik endvidere frataget retten til at sætte garn i Øresund i et halvt år. De halvanden hundrede kroner, som de 12 rødspætter havde indbragt ham, blev også konfiskeret.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Hvidløg mod methan

Hvis køer og får fodres med antibakteriestof fra hvidløg, holder de næsten helt op med at prutte methan, skriver Ingeniøren.

I det britiske biotekselskab Neem Biotech har forskerne fundet ud af, at antibakteriestoffet allicin fra hvidløg sænker udviklingen af methan-producerende bakterier i køernes første mave væsentligt og dermed udslippet af methan.Ifølge selskabet kan produktet Mootral sænke køers methanudslip med 94 procent.

Forskerne er ved at undersøge, hvad hvidløgsstoffet betyder for mælkens smag. De forventer at kunne svare i løbet af sommeren.

Neem Biotech regner med at kunne tilbyde produktet Mootral gratis, når alle prøver er overstået. Til gengæld regner man med at kunne tjene på handel med CO2-kvoter. Målet er dog ikke en stor profit, men derimod bæredygtig udvikling, understreger selskabet.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Jylland drukner – Sjælland udtørrer

Massive regnmængder vil ramme Danmark i fremtiden – især i Jylland. På Sjælland kan der blive mangel på drikkevand, viser ny forskning.

Voldsomme mængder regn vil ramme Danmark inden for de næste 60 år som følge af dramatiske klimaforandringer, skriver Politiken.

Det er først og fremmest Jylland, der bliver ramt. Her vil de store mængder nedbør sive ned gennem undergrundens sandholdige lag og få grundvandet til at stige helt op til to meter, lyder vurderingerne fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, som har gennemført nye og omfattende beregninger af klimaændringernes konsekvenser for grundvandet.

“Udviklingen er allerede i gang, vi oplever flere voldsomme regnvejr, og grundvandstanden er meget høj flere steder. Vores forskning viser, at den årlige nedbørsmængde i Vestjylland er steget med 2-300 mm de seneste 100 år“, siger seniorforsker ved Geus Torben O. Sonnenborg til Politiken.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen, som offentliggøres i denne uge. Mens Jylland nærmest drukner, vil Sjælland stå med næsten det modsatte problem: Nok vil det regne mere end i dag. Men vandet vil fordampe og løbe bort fra overfladen, før det når ned til grundvandsmagasinerne, fordi det har sværere ved at trænge ned i den lerede jord.

På Sjælland kan konsekvensen derfor blive mangel på drikkevand fra undergrunden i de tørre somre.

Stigende havtemperaturer i Nordsøen er en vigtig del af forklaringen på, at nedbørmængderne vokser mere i Jylland end på Sjælland.

1. juli 2009

© Steen Ulnits