Aktuelt 3. kvartal 2004

* Ny kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.

Det nye initiativ består i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net, hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden august, hvor siden blev lanceret, er der registreret 27 tilfælde af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele tiden.

Initiativet er godt og fortjener al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.

Da det kan være vanskeligt for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen og de forskellige redskabstyper.

Nødvendig læsning for alle seriøse sports- og lystfiskere!

25. september 2004

© Steen Ulnits

 

* S: Naturen, miljøet og grundvandet bliver taberen

Socialdemokratiet ser, at naturen, miljøet og grundvandet bliver den helt store taber i regeringens smalle aftale med Dansk Folkeparti om kommunalreformen og dagens udmøntning, siger den socialdemokratiske miljøordfører Torben Hansen i en kommentar og fortsætter:

“At flytte dele af jordforureningsområdet og råstoffer til regionerne er aldeles utilstrækkeligt. Regionerne skal have mange flere og brede miljøopgaver, eksempelvis beskyttelse af vores fælles grundvand, de miljøvenlige jordbrugsordninger, særligt beskyttede naturtyper, naturbeskyttelse, havmiljøet, vandløbsmyndighed mm. Overblikket, miljøet, grundvandet og den sunde fornuft er taberen”.

Regeringen forsøger at foregøgle, at miljøet ikke tager skade af regeringens smalle strukturaftale. Dette til trods for, at regeringen og DF konsekvent har undladt at lytte til anbefalingerne fra organisationer, miljøfolk, amter og erhvervslivet.

Denne “vi alene vide”-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt og har ekspertisen, men vil også medføre et markant forringet beskyttelsesniveau for vores fælles miljø- og naturressourcer. Alt sammen på bekostning af f.eks. grundvandsbeskyttelse, vandløbspleje og særligt beskyttede naturtyper.

“Endelig viser regeringen og DF’s strukturaftale også manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange, herunder drikkevandet som er vores fælles ressource, større vandløb, naturområder, særligt følsomme landbrugsområder etc

Regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet”, slutter Torben Hansen.

Randers, 25. september 2004

* Smart miljørokade

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er en smart mand. Først skulle der skæres til benet på miljøområdet, så det lovede skattestop kunne blive en realitet. I hvert fald tilsyneladende.

Til det formål indsatte han som miljøafviklingsminister sønderjyske Hans Christian Schmidt, der straks kvitterede for tilliden med at skære flere hundrede millioner fra miljøområdet. Samtidig glemte han ikke at udnytte lejligheden til også at favorisere venner, bekendte og gamle kolleger.

Dernæst oprettede statsministeren egenhændigt det helt nye Institut for Miljøvurdering (IMV), som miljødebattens Rasmus Modsat – Bjørn Lomborg – blev leder af. For øvrigt uden mulige modkandidater.

Men så viste det sig til statsministerens store overraskelse, at der faktisk er ganske megen miljøbevidsthed i den danske befolkning. Så megen, at store befolkningsgrupper begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de kæmpemæssige besparelser på miljøområdet. – Var det nu også klogt i en tid, hvor iltsvind, bundvendinger og fiskedød prægede medierne?

Statsministeren er som sagt en dygtig politiker, og da han havde vejret skredet på miljøfronten, trak han hurtigt i land. Bjørn Lomborg valgte – frivilligt eller ufrivilligt – at gå af som leder af IMV, hvorved der blev ro på den front. Og miljøafviklingsministeren fik som tak for det beskidte arbejde med de store miljøbesparelser tildelt det langt større fødevareministerium.

Det smarteste trick var imidlertid at tildele den nydelige og konservative Connie Hedegaard den nu ledige stol som miljøminister. Ikke miljøafviklingsminister, men miljøminister. Connie Hedegaard betingede sig nemlig, at der ikke ville ske flere besparelser, og at flere af de allerede vedtagne kommende besparelser også skulle droppes.

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo istemte det nyoprettede kor af netop konverterede miljøforkæmpere og kunne slet ikke droppe nok af de besparelser på miljøområdet, han ellers selv havde været med til at vedtage. Hyklere for Vorherre – det er vist den eneste betegnelse, der passer på dette pludselige grønne venstresving i dansk miljøpolitik.

De konservative fik sig samtidig en tiltrængt puster i en betændt miljøpolitik, som de traditionelt overhovedet ikke kan gå ind for. Men som de alligevel valgte at støtte, da de var aldeles forhippede på at komme i regering efter lang tids intern krise i partiet…

Vi har altså en smart statsminister. Nu er spørgsmålet så blot, om befolkningen synes, han er for smart. Det får vi at vide ved næste valg.

21. september 2004

© Steen Ulnits

* “Gone Fishing”

Her på årsdagen for verdens største terrorangreb må det være passende at gøre status over den forgangne sommer. Faste læsere af denne side vil vide, at der ikke er sket nogen fast ugentlig opdatering, som tilfældet ellers plejer at være.

Årsagen er naturligvis, at jeg har været ude at fiske. På langfart med fiskestangen for at teste nye fiskevande i eksotiske dele af verden. Denne sommer måtte jeg imidlertid “nøjes” med Grønland og Finland, men det var nu heller ikke så skidt endda.

På Grønland var det nemlig området ved Scoresbysund og Angmagsalik, der skulle testfiskes – Østgrønland, som i fiskemæssig forstand er et totalt uudforsket område. Det kommer der naturligvis en artikel eller to ud af. I Finland var det Karelien på grænsen til Rusland, der skulle afprøves – ørreder i strømmene mellem de mange, mange søer, der jo findes i Finland.

Men nu er sommeren forbi og efteråret over os. Masser af arbejde venter forude i de kommende måneder. Således ligger der to store bøger samt en enkelt lille, der skal færdiggøres inden årets udgang. Og så er der naturligvis også en masse hjemlige fisk, der skal fanges i de dejlige efterårsmåneder. Nogle for at blive genudsat – andre for at havne i min nye fryser!

Så vel mødt igen på disse sider!

11. september 2004

© Steen Ulnits

* Flere svin og færre køer

Dansk Landbrug vurderer i en ny analyse, at produktionen af slagtesvin vil stige med ca. 4 mio. dyr til en årlig produktion på lidt mere end 26 mio. svin i 2015. Samtidig falder antallet af malkekøer med 144.000, mens produktionen af oksekød reduceres med 30 pct.

“Hvis vi skal have befolkningens accept af udviklingen mod stadig flere slagtesvin, så er det helt afgørende, at vi får løst problemerne med lugt fra svinestaldene”, siger Gert Karkov, der er viceformand i Dansk Landbrug, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Karkov mener, at der nu – efter tre vandmiljøplaner på 15 år – er ved at være styr på landbrugets udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Samtidig bliver det stigende antal svin ophævet af det faldende antal køer, så landbrugets totale belastning af miljøet faktisk falder.

Men lugtproblemet er stadig ikke løst:

“Lugten er en stor belastning i forhold til naboer. Men vi poster mange millioner i forskning, og jeg er overbevist om, at vi vil finde teknologiske løsninger på problemet i løbet af få år”, siger Gert Karkov.

Det er flere faktorer, der presser udviklingen mod stadig flere slagtesvin og færre køer. EU’s mælkekvoter lægger et loft over, hvor meget mælk de danske landmænd må levere, og den enkelte malkeko producerer mere år for år. Der skal således færre køer til at levere den mængde mælk, Danmark må producere ifølge kvoterne.

“Produktionen af oksekød vil falde i hele EU, og vi vil få en stigende import fra især Sydamerika. Den udvikling vil forstærkes, hvis kommende reformer sænker toldmurene omkring EU. De oksekødsproducenter, der overvejer at stoppe, vil også se på alternativerne, og i Danmark har vi jo en effektiv svinesektor, som måske vil friste nogen til at skifte branche”. Det mener i hvert fald afdelingschef K.B. Lind Pedersen fra Kødbranchens Fællesråd.

Imens fortsætter væksten i svineproduktionen. I 2001 blev der produceret 21,8 mio. slagtesvin. I 2003 var produktionen steget til 22,3 mio. og frem til 2015 ventes væksten at fortsætte med 1,2 pct. om året. En samlet stigning på 20 pct. i produktionen af slagtesvin.

“Væksten kan blive mindre, hvis landmændene i større stil begynder at sende smågrise ud af landet til opfedning i eksempelvis Tyskland. Det ser vi allerede tendenser til. Blandt andet fordi de danske miljøregler gør det vanskeligt for mange landmænd at øge produktionen af slagtesvin”, siger Karsten Flemin, der til daglig er markedsanalytiker i Danske Slagterier.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man skeptisk over for udviklingen i landbruget:

“For naturen er det trist, at vi får stadig færre køer og flere grise. Græsmarkerne har en landskabelig værdi. De giver et mere alsidigt landskab, og sammenlignet med kornmarker har de en større rigdom af flora og fauna, og de bliver sprøjtet mindre. Det er også beklageligt, at vi får færre køer til at afgræsse de naturområder, der er en vigtig del af Danmarks kulturlandskab”, siger direktør i DN, Gunver Bennekou til Jyllands-Posten.

11. september 2004

© Steen Ulnits

* “En rig natur i et rigt samfund”

Det er overskriften på den naturreform, som Socialdemokratiet netop har fremlagt som en del af partiets finanslovsforslag for 2005. Socialdemokraterne vil her afsætte 350 mio. kr. til miljøet.

“Regeringen har over de seneste tre år sparet en mia. på miljøet. Det har haft store konsekvenser, og nu lægger regeringen op til endnu flere besparelser. Vi vil gerne markere en ny kurs på miljøområdet”. Det siger Nicolai Wammen, der er finansordfører for Socialdemokratiet.

“Hvis de siger, at vi har skåret en mia. kr., hvorfor tilfører de så kun 350 mio. kr.? Det må jo betyde, at de er enige i størstedelen af vores politik, ellers burde de tilføre langt mere. Men det er da glædeligt, at vi et langt stykke hen ad vejen er enige”, lyder kommentaren fra Eyvind Vesselbo, der er Venstres miljøpolitiske ordfører

Af Socialdemokratiets udspil fremgår det, at 200 af de 350 mio. kr. skal bruges på en naturreform. Derudover skal der blandt andet bruges 45 mio. kr. på miljøforskning, 45 mio. kr. på rent vand og 15 mio. kr. på at få færre kemikalier i vores hverdag. Reformen tager sit udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001, hvor en række organisationer og landbruget blev enige om, hvilke danske miljøområder man bør satse på.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, er naturligvis glad for Socialdemokratiets nye miljøudspil:

“Rapportens konklusioner var en række kompromisser mellem parterne, men ikke laveste fællesnævner. Man konkluderede dengang, at indsatsen ville koste et par hundrede mio. kr. om året, og derfor er dette udspil meget flot. Det er jo helt andre penge, end regeringen taler om”.

Dette med henvisning til de blot 50 mio. kr., som regeringen har afsat til miljøet i deres finanslovsudspil. Et beløb, som reelt er udtryk for besparelser, fordi Miljøministeriet samtidig skal spare 104 mio. kr.

Den foreslåede naturreform vil blandt andet medføre, at der laves beskyttelseszoner rundt om sårbare naturområder, og at der samtidig skabes mere sammenhængende naturområder. Det kræver inddragelse af landbrugsjord og omlægning til mere miljøvenligt landbrug.

Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, er alligevel ikke afvisende over for udspillet:

“Vi er selvfølgelig altid betænkelige, hvis det går for hårdt ud over landbrugsjorden, men så længe det er for at beskytte sårbare områder, så synes jeg, det er fornuftigt”, udtaler han.

Den nyudnævnte miljøminister Connie Hedegaard (K) har ikke lyst til at kommentere Socialdemokraternes miljøudspil:

“Det er ingen kunst at skrive en ønskeliste, det gjorde jeg også gerne selv. Udspillet må sættes ind i en sammenhæng, så man også kan se, hvordan det skal finansieres og harmonerer med S og R’s skatteloft, før jeg kan kommentere det”, udtaler hun.

11. september 2004

© Steen Ulnits

* Ulovlige dambrugsørreder

Så er den gal igen med dambrugene. Denne gang er det et dambrug ved Herning i Vestjylland, der har gjort sig uheldigt bemærket. Her har Fødevaredirektoraret nemlig fundet rester af det forbudte svampemiddel malakitgrønt i regnbueørreder fra dambruget.

Ejeren er meldt til politiet, og fisk fra hans dambrug er blevet fjernet fra hylderne i Bilka, Føtex og Netto – alle på Sjælland. Skulle man selv være så uheldig at ligge inde med sundhedsfarlige fisk fra det pågældende dambrug, bør de straks returneres til købsstedet. Pakkerne mærket på følgende vis:

“Aquacultura – Danske Ørreder, 500 g”. Autorisationsnummeret er 112 og udløbsdatoen den 1.5.2005.

28. august 2004

© Steen Ulnits

* Blå-grønalgerne på retur

DMI har undersøgt de seneste dages satellitbilleder af fra den amerikanske Terra-satellit for at spore udbredelsen af blå-grønalgerne af typen Nodularia spumigena. De seneste dages regn og rusk har tilsyneladende standset blå-grønalgernes fremmarsch i den vestlige Østersø.

Algerne ses som lysgrønlige hvirvler på vandet. De kommer hvert år i den centrale del af Østersøen omkring Gotland i sidste halvdel af juli og i august måned, men mængden af dem og udbredelsen mod syd er meget afhængig af vejret.

Grunden til, at netop disse alger er meget tydelige på satellitbilleder, er, at de ved hjælp af små luftblærer er i stand til at flyde op til overfladen. Dér samler de sig som en slags “grød” i striber og hvirvler afhængigt af vandets bevægelser. Algerne reflekterer især det blålige og grønlige lys fra solen, hvilket har givet dem deres navn.

Egentlig er det forkert at kalde Nodularia spumigena for en alge. Faktisk er denne primitive organisme nærmere beslægtet med bakterierne end med algerne, men plantebetegnelsen går langt tilbage i tiden, hvor man endnu ikke kunne se slægtskabet med bakterierne.

Interesserede kan se de rigtige satellitfotos på dmi.dk

19. august 2004

© Steen Ulnits

* Militært fiskeri

Forsvaret råder i Danmark over store arealer, som offentligheden kun sjældent udnytter. Heriblandt adskillige gode fiskevande. Tænk blot på Skjern Å ved Borris, Oksbøl-lejren med Omme Å og Karup Å ved Skive og Karup.

Imidlertid tror de fleste, at der aldrig er adgang på disse arealer, som bruges til blandt andet skydeøvelser. Men det er der rent faktisk. For militæret har pligt til at åbne arealerne for offentligheden i det omfang, man ikke selv skal bruge dem. Der er dog ikke adgang, dersom arealerne huser radarstationer, våbenlagre, landingsbaner, nedslagsområder på skydeterræner og tilsvarende. Det siger sig selv.

Men en meget stor del af forsvarets mere end 33.000 hektar er der regelmæssigt fri adgang til. For på forsvarets militære områder gælder nemlig samme adgangs- og færdselsregler som i statsskovene – heriblandt at man naturligvis ikke har adgang, når der er jagt, skydeøvelser eller andre potentielt farlige aktiviteter.

Mange af militærets arealer har været i forsvarets eje i årevis, og de er derfor blevet friholdt for det hårdhændede moderne landbrug og dets brug giftige sprøjtemidler. Resultatet er, at der i dag er et rigt dyre- og planteliv på mange af forsvarets øvelsesarealer, hvor man blandt andet kan finde sjældne orkideer.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Ny strategi for naturbeskyttelse

I 2003 anlagde Forsvarsministeriet en helt ny strategi for den samlede indsats på miljø- og naturbskyttelsesområdet. Således skal der nu udarbejdes drifts- og plejeplaner for samtlige af forsvarets områder. Faktisk er det danske forsvar så langt fremme på dette felt, at det amerikanske militær har forhørt sig om vores erfaringer på området ­ med henblik på at gøre noget tilsvarende i USA. Det er da lidt af en cadeau til det danske forsvar, må man sige.

Den ansvarlige kommandant på det enkelte militærareal har pligt til at udarbejde et ordensreglement, så offentligheden har noget konkret at rette sig efter. Nogle arealer har allerede en hjemmeside, man kan klikke sig ind på ­ andre er under udarbejdelse. Vil man være helt sikker, ringer man direkte til kommandanten og spørger til fiskemulighederne.

Indtil videre kan man prøve web-adressen www.hok.dk/ghr/ovelseterraen.htm

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Mangel på ål

I henhold til fiskeplejen udsættes der årligt omkring 4 millioner glasål i størrelsen 2-5 gram i danske vande. Det er sket hvert år siden 1990, men i 2004 er der mangel på ål – i en sådan grad, at der i år kun bliver udsat 750.000 sætteål.

Fangsten af glasål har sidste år været helt i bund, så man slet ikke har kunnet fange de sædvanlige mængder glasål i de sydeuropæiske flodmundinger, som normalt leverer materiale til de danske udsætninger. Indvandringen af glasål fra Sargasso til Europa er således helt nede på 1% af det oprindelige, mens den samlede bestand er halveret.

Ålen gyder som bekendt i Sargassohavet, hvorfra de små ålelarver siden af Golfstrømmen føres til Europa. Her vandrer de op i åer og søer, hvor de vokser sig store. Det tager typisk 15-20 år i ferskvand, hvor ålene kaldes gulål på grund af deres farve.

Gydevandringen tilbage til Sargassohavet begynder i august, hvor de mørke nætter byder ålene på god beskyttelse. De gydemodne ål kaldes nu blankål på grund af deres nye udseende, der er tilpasset et liv i havet.

Ålen er en meget populær spisefisk over det meste af Europa. Stegt ål er en almindelig ret i flere lande. I Skandinavien og Tyskland foretrækker mange den røget, mens man i England hellere vil have den serveret i gelé. I Belgien og Portugal stuver man den, mens man i Frankrig koger den med spinat og hvidvin. I Spanien går man så vidt som til at spise de små glasål som forret.

Overalt er ålen populær og eftertragtet, og prisen på ål er steget voldsomt i takt med bestandens tilbagegang. Således er prisen på glasål mere end 3-doblet i de sidste 3 år, og kiloprisen ligger nu i omegnen af kr. 4.000,-

Tre ud af fire glasål udsættes i fjordområder – den sidste i ferskvand.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Lille og ny – men uønsket

Det er ikke nogen nyhed, men det er stadig lige aktuelt. Danmark har fået en ny fisk ­ endnu en uønsket indvandrer. Der er tale om båndgrundlingen Pseudorasbora parva, som i 2002 blev fundet i den nordjyske Klokkerholm Møllesø.

Båndgrundlingen stammer fra Asien og har siden sin ankomst til Europa bredt sig med foruroligende hast. På nuværende tidspunkt har båndgrundlingen etableret sig som fast bestand i Klokkerholm Møllesø, hvorfra den muligvis også har spredt sig til den øvrige del af Ry Å’s vandsystem.

Nu har man så også fundet båndgrundling i ligeledes nordjyske Elling Å, som ikke har forbindelse til Ry Å. Skov- og Naturstyrelsen overvejer nu – hvor det måske allerede er for sent – om båndgrundlingen skal bekæmpes og udryddes i Klokkerholm Møllesø.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Ring efter – fiskedyrlægen!

– Hvad gør en dambruger eller havbruger, når hans fisk er syge? Han ringer naturligvis efter – fiskedyrlægen!

Måske har han endda indgået en sundhedsrådgivningsaftale, som gør, at han selv kan medicinere sig ud af problemet. Har han nemlig en sådan aftale, må han ligge inde med medicin til 35 dage mod de normale 10. Har han identificeret problemet eller sygdommen, kan han så selv give den fornødne medicin – uden først at ringe efter fiskedyrlægen.

Svineavlere og kvægavlere har længe haft sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlægerne. Men hvor svine- og kvægavl kræver 12 årlige besøg af dyrlægen, kan dam- eller havbrugeren nøjes med 6. Heraf skal de 4 ligge i de varme måneder – i perioden april-august, hvor sygdommene som oftest opstår.

Der har længe været sat spørgsmålstegn ved det alt for store medicinforbrug i danske dambrug og havbrug. Miljøstyrelsen har således opgjort, at det samlede danske fiskeopdræt i 1994 årligt udledte 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat samt 3 tons antibiotika.

Dette trods en mere og mere udbredt frygt for, at overdreven brug af antibiotika kan skabe resistens hos bakterierne, så de ved sygdomme hos mennesker ikke længere kan bekæmpes med antibiotika.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Verdens mindste fisk beskrevet

Og her gik man lige og troede, at den havde man da selv fanget mange gange – verdens mindste fisk.

Men nej. Verdens mindste fisk er nemlig først lige blevet videnskabeligt beskrevet, og det skal siges, at den virkelig er lille. Således vejer et voksent og kønsmodent eksemplar blot 1 milligram (en milliontedel kilo) ved en længde af godt 8 mm…

Fisken, som nu har fået status af verdens mindste hvirveldyr, bærer det latinske artsnavn Schindleria brevipinguis. Navnet hentyder til fiskens korte længde (“brevis” betyder “kort” på latin) samt dens plumpe kropsform (“pinguis” betyder “kompakt). Slægtsnavnet “Schindleria” er årsagen til, at fiskene ofte blot kaldes “Schindler-fisk”. “Stout infantfish” er et andet engelsk navn.

Schindler-fiskene lever på koralrev, hvor de kan være uhyre talrige. Således kan de i sådanne farvande forekomme i mængder på op til 7 styk per kubikmeter vand. Det er altså Schindler-fiskenes ringe størrelse, som har gjort det muligt for dem at leve i total ubemærkethed – indtil nu. Ikke deres antal.

Fiskene er kortlivede og bliver kønsmodne ved en alder af blot 23-60 dage. Hunnerne er da 7-8 mm lange – hannerne blot 6-7 mm. Det første eksemplar blev opdaget tilbage i 1979, men slægt og arter er først nu blevet beskrevet videnskabeligt. Beskrivelsen er baseret på fangsten af i alt 6 eksemplarer siden 1979.

Schindler-fiskene er beslægtet med Gobi-fiskene.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Vandmiljøet stander i våde

Det våde sommervejr er guf for vandmiljøet i de indre danske farvande. Algeproduktionen er på et minimum, når solen ikke skinner – når vandet er koldt og vejret blæsende, som det har været her på det sidste.

Århus Amt – æret være deres minde i disse nye strukturtider – har netop afrapporteret vandmiljøets tilstand i det store østjyske amt. I to tredjedel af amtets vandløb er målsætningerne for Vandmiljø-handlingsplanerne nået, mens de kun er opfyldt i en tredjedel af søerne.

Hvad angår havområderne ser det ikke nær så godt ud. Her slås man stadig med en alt for stor tilførsel af næringssalte fra primært landbruget. Resultatet bliver algeblomst, iltsvind og – i ekstreme tilfælde – bundvending og fiskedød. Dette gælder Århus Bugt, Kattegat Vest, Randers Fjord og problembarnet Mariager Fjord, der jo døde helt i 1997.

Amtet fastslår, at der skal større reduktioner i udvaskningen fra landbruget til, førend målsætningen for havområderne kan opfyldes.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Exit Rasmus Modsat

Dansk miljøpolitiks enfant terrible og Rasmus Modsat, den politisk bestilte og uden mulige modkandidater ansatte statistiklektor Bjørn Lomborg, har nu kastet håndklædet i ringen. Angiveligt fordi han “hellere vil tilbage til sit gamle job som underviser på Århus Universitet”, har Lomborg nu sagt stillingen op som direktør for Institut for Miljøvurdering (IMV).

Det skete på årets længste dag og efter kun to år på den omstridte post. To år, hvor IMV udfærdigede et antal tvivlsomme rapporter om, hvordan man får “mest muligt miljø for pengene” – regeringens populistiske slogan, som jo selv menigmand kan forholde sig til. Men også et slogan, der let og bekvemt springer hen over kendsgerningen, at alt i miljøet hænger sammen. Og at man derfor ikke kan vælge, hvad man vil gøre noget vil, og hvor man bare vil lade stå til.

Der skal nødvendigvis gøres noget ved alle miljøproblemer, og det har statistikeren Bjørn Lomborg aldrig fattet eller villet fatte. Der findes som bekendt tre slags løgne: Hvide løgne, sorte løgne – og så statistik.

Statistik er en kunstart, hvor man – ved at vælge de rette forudsætninger og det rette talmateriale – altid kan nå præcis de konklusioner, man måtte ønske. Vil man lave holdbar statistik på biologi og natur, er det bydende nødvendigt, at man også kender til alle sammenhængene, og det gør kun fagfolk på miljøområdet. Hvis nogen overhovedet. Det er jo også derfor, man eksempelvis ikke satte arbejdsløse sygeplejersker – hvis der ellers fandtes sådan nogle – til at tegne og bygge Storebæltsbroen. De manglede jo lissom forudsætningerne, ikk’?

På præcis samme måde manglede Bjørn Lomborg helt forudsætningerne for at lave miljøundersøgelser, og derfor blev han da også kendt “videnskabeligt uredelig” af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Omend UVVU ikke kunne bevise, at Lomborg havde gjort det bevidst og med vilje. Men blot skønnede, at han gjorde det af inkompetence – på grund af manglende indsigt i de komplekse problemstillinger.

Nu er vi så heldigvis sluppet for Bjørn Lomborg, der fremover vil hellige sig sine studerende på Institut for Statskundskab. Hvad han sikkert er ganske udmærket til.

Måtte han blive der til evig tid.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Nye regioner til skade for miljøet

Så skete der alligevel det, som alle miljøforkæmpere havde frygtet: Amterne blev nedlagt og miljøkontrollen dermed lagt ud til kommunerne.

Den hidtidige miljølov havde amterne som garant for, at der dels skete en ensartet behandling af miljøsager landet over – dels blev holdt kontrol med kommunernes skalten og valten med lokale naturværdier. Amterne var således garant for, at kommunale hensyn til arbejdspladser og skattekroner ikke gik forud for hensynet til miljøet.

Den garanti eksisterer ikke længere med den nye struktur, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har trumfet igennem i et meget smalt forlig uden om oppositionen. En struktur, der deler Danmark ind i fem nye regioner med hver deres regionale hovedstad. Som for øvrigt og med undtagelse af Ålborg slet ikke afspejler byernes størrelse og områdernes administration. Således blev det Viborg og ikke den langt større Århus, der løb med sejren i det midtjyske.

Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre udtrykker sin frygt og skepsis således: “Når kommunerne fremover får hele ansvaret for miljøet, frygter vi for konsekvenserne. Naturen hænger sammen, men splittes nu op i atomer.” Socialdemokraterne kalder reformen for en “katastrofe for drikkevand, natur og landskab”, og SF mener, at reformen er “det værste, regeringen har lavet på miljøområdet siden sin tiltræden.”

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder reformen “noget makværk og et udtryk for blind tillid til, at lokale beslutningstagere er de rigtige til at beskytte natur og miljø.” DN fortsætter: “Der er tale om det ultimative opgør med smagsdommerne. Regeringen gør en dyd ud af manglende indsigt.”

“Begejstringen vil ingen ende ta’. Be-bab-a-lu-la”, som TV2 synger…

12. juli 2004

© Steen Ulnits

* Norsk torskekvote for tyske lystfiskere

Det har længe været en torn i øjet på mange nordmænd, at tyske turister fanger og hjembringer torsk i store mængder til videresalg på det tyske marked. At det rekreative fiskeri efter torsk på denne måde gøres til lukrativt erhvervsfiskeri – uden om told og skat.

Nu har de norske myndigheder så taget konsekvensen af dette. Fra og med i år er det nu kun tilladt besøgende lystfiskere at hjembringe 25 kg torskekød, hvilket stadig er ganske meget og næppe kun til eget forbrug. Vi snakker jo om fileter – rent fiskekød – som der kan gå ganske mange af på 25 kg.

Man kunne ønske sig noget tilsvarende indført herhjemme, hvor torskeproblemet især er kendt fra Langelandsbæltet, som tyske fiskere i stor stil valfarter til.

Det er ikke rimeligt, at nogen skal spinde guld på at sælge deres fangst fra det rekreative fiskeri.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* Jernsulfat i havet stopper drivhuseffekten

Mange gør sig verden over mange overvejelser, når det gælder drivhuseffekten. – Er der en nemmere og ikke mindst billigere måde at redde verden på end blot reducere forureningen med CO2?

Det er der enkelte, som mener. De mener, at man ved at tilføre havet omkring Antarktis store mængder jernsulfat kan binde en stor del af den CO2, der ellers havner i atmosfæren. Forklaringen skal søges i den kendsgerning, at vandet i dette område faktisk mangler jern i en sådan grad, at det er jernet – ikke som normalt fosfor og kvælstof – der begrænser algeproduktionen. Mængden af alger i vandet omkring Antarktis er derfor ganske ringe i forhold til mængden af øvrige næringssalte.

Et amerikansk forskerhold satte sig for at afprøve hypotesen i praksis. I løbet af 2002 hældte de derfor 1,7 tons jernsulfat i et begrænset havområde ved Antarktis. De kunne efterfølgende konstatere, at algemængden i området voksede markant. En meget stor del af disse alger døde og sedimenterede ud – sank til bunds, hvorved de trak fikseret kuldioxid ud af systemet og dermed i teorien ville være med til at begrænse drivhuseffekten.

Den anerkendte danske forsker Tom Fenchel ser nu ikke det store samfundsmæssige perspektiv i forsøget. Han mener, at der skal så store mængder jernsulfat til, at projektet er aldeles urealistisk. Faktisk minder det mest om science fiction, mener han. Tom Fenchel supplerer samtidig med, at hvis man løbende hælder store mængder jernsulfat i vandet, så vil der også ske en opblomstring af det dyreplankton, der normalt græsser på algerne. Og i så fald ville der ikke længere sedimentere meget kuldioxid ud af systemet.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* 17 millioner kroner til ny engsø ved Århus

Århus Kommune har netop bevilget 8 mio. kroner til den nye engsø i Egådalen, Århus Amt 4 mio. kroner og Miljøministeriet 5 mio. kroner. Hermed står 17 mio. kroner nu klar på kontoen til en genskabelse af den nye Egå Engsø – eller hvad den ellers kommer til at hedde.

Formålet med den nye engsø er at skabe en pendant til den succesrige Årslev Engsø, der ligger opstrøms Brabrand Sø, og som allerede nu er blevet hjemsted for utallige fugle. Fuglene er dog et behageligt biprodukt, idet hovedformålet med skabelsen af nye engsøer er at fastholde store mængder næringssalte, som ellers ville havne ude i Århus Bugt. Her ville de være medvirkende årsag til kommende års algeblomst, iltsvind, bundvending og – i sidste ende – fiskedød.

Den nye Egå Engsø kommer til at ligge i området mellem Lystrupvej og Grenåbanen. Søen bliver 110 hektar stor med 50 hektar tilhørende våde enge. Efter restaureringen vil området atter henligge, som det gjorde indtil 1950’erne, hvor landbruget drænede området for at gøre det til ny landbrugsjord.

Århus byråd forventer, at søen vil ligge klar inden for et par år.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* Politisk flertal for at begrænse skarvbestanden i Danmark

Et politisk flertal ser nu langt om længe ud til at være klar til at begrænse antallet af skarver i Danmark.

Sportsfiskerne, repræsenteret af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), mener, fuglen spiser alt for mange fisk. DSF vil have bestanden reduceret fra 40.000 ynglepar til 10.000. Ikke mindst tager skarverne godt for sig af ungfisk fra de truede laksestammer i henholdsvis Skjern Å, Varde Å og Ribe Åer, siger sportsfiskerne.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, har stor sympati for sportsfiskernes krav, men vil dog ikke lægge sig fast på et bestemt antal. Også S og SF er parate til at diskutere begrænsninger. – Vi er fuldstændig ureligiøse i det spørgsmål, siger miljøordfører Jørn Jespersen fra SF, der hermed melder klart ud i debatten – for første gang nogensinde.

Ikke uventet er ornitologerne i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ganske anderledes religiøse i spørgsmålet om de mange skarver. Biolog Knud Flensted fra DOF advarer således mod forslaget, som han kalder en overreaktion.

Interesserede kan læse mere om skarvproblematikken i flere artikler under “Fiskeribiologi” og “Artikler” ude i menuen til venstre.

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* Cirkelkroge redder havskildpadder

10-20 km lange langliner med agnede kroge fanger ikke kun fisk. Også albatrosser og havskildpadder går ofte på disse kroge, der fortrinsvis sættes efter værdifulde tunfisk, men som altså har mange uønskede bifangster.

Derfor har man forsket i de anvendte kroge og fundet ud af, at man kan reducere bifangsten af havskildpadder med op til 90%, hvis man i stedet for de traditionelle J-formede kroge bruger de nye cirkelkroge, som vi lystfiskere allerede har anvendt i nogle år.

Som lystfiskere ved vi, at fiskene skal have mere tid til at tage en cirkelkrog, og at tilslaget blot skal være en glidende opstramning af linen. Som lystfiskere ved vi også, at cirkelkroge sjældent giver så dybe krogninger som almindelige kroge. Fangede fisk kan derfor lettere genudsættes uskadt.

For havskildpaddernes vedkommende viser det sig, at de slugte kroge ikke sætter sig fast i fordøjelsessystemet, som almindelige kroge gør det. Man regner med, at de genudsatte skildpadder dør af de indre blødninger, som J-krogene giver. Cirkelkrogene derimod passerer igennem systemet uden at sidde fast. Samtidig slipper mange af skildpadderne selv af krogen igen, så krogen stadig kan fange fisk.

Cirkelkrogene er testet i sydamerikanske Ecuador, der har verdens største langlinefiskeri i Stillehavet. Man regner med, at op mod 250.000 havskildpadder hvert år dør på grund af dette fiskeri. I 1980’erne var der knap 100.000 af de store læderskildpadder tilbage i Stillehavet. I dag er tallet reduceret til blot 2.000.

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* FN-chef: “Lomborg tænker som Hitler”

FN’s Klimapanel, IPCC, der er et mellemstatsligt panel, blev etableret i 1988. Panelets opgave er at studere klimaforandringer og vurdere mulige konsekvenser heraf. Panelet består af klimaforskere fra flere forskellige lande. Formanden er Rajendra K. Pachauri fra Indien.

Han var inviteret til at deltage i Lomborgs store konference om verdens fremtid, Copenhagen Consensus, som foregik i København i slutningen af maj, men han kunne ikke deltage. Den indiske formand for FN’s Klimapanel, der repræsenterer flere end 2.000 af verdens førende klimaforskere, blev i 2002 udnævnt til formand for IPCC på foranledning af USA, der angiveligt mente, at den daværende formand, skotten Robert Watson, var for venstreorienteret. Pachauri beskylder nu Bjørn Lomborg for at tænke som Hitler, når Lomborg udtaler følgende:

“Inuitterne er ikke de eneste, der har problemer, og vi har ikke penge til at løse alt. Derfor vil jeg være tilbøjelig til at mene, at man i stedet burde hjælpe de millioner af mennesker, der hvert år dør af tuberkulose, aids eller malaria eller de 800 millioner, som ikke får mad nok. Der er også millioner af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, mennesker, der har langt større problemer end inuitterne.”

“Hvor er forskellen på Lomborgs menneskesyn og Hitlers? Man kan ikke bare behandle mennesker som kvæg. Man er nødt til at have respekt for de forskellige kulturer på kloden. Lomborg betragter folk som numre. Han mener, at det vil være billigere blot at evakuere folk fra Maldiverne i stedet for at forsøge at forhindre vandet i verdenshavene i at stige, så øriger som Maldiverne eller Tuvalu forsvinder i havet. Men hvor er respekten for mennesker henne? Folk har en ret til at leve og dø der, hvor deres forfædre har levet og ligger begravet. Hvis man skal følge Lomborgs tankegang, var det måske rigtigt, hvad Hitler gjorde,” lyder det fra Pachauri.

Bjørn Lomborg besvarer selv kritikken fra FN’s klimachef med følgende:

“Pachauri vælger det bekvemme synspunkt at lade som om, at der er penge til det hele. Men det vil resultere i meget lidt for alle. Lad os i stedet gøre meget godt for mange mennesker. Vi er nødt til at prioritere, hvad vi bruger pengene til. For omkostningen ved bare i et år at leve op til Kyoto-aftalen kunne vi én gang for alle give rent drikkevand og kloakering til hele verdens befolkning. Det ville forhindre to millioner dødsfald og en halv milliard alvorligt syge hvert eneste år.”

“Kyoto vil simpelthen have en meget lille effekt på klimaet og dermed på inuitternes forhold. Det ved Pachauri udmærket. Vedrørende Pachauris sammenligning af mig med Hitler er jeg skuffet over, at et så vigtigt spørgsmål bliver bragt ned på så lavt et niveau. Jeg så hellere, at Pachauri holdt sig til faglige argumenter. Det ville tjene debatten bedre.”

2. juni 2004

© Steen Ulnits