Aktuelt 3. kvartal 2003

* Minken var målet

Med en årlig produktion på op mod 12 millioner dyr er Danmark verdens suverænt største producent af mink til pelsindustrien. Danmark har således 40% af verdensmarkedet og eksporterer hvert år for omkring 3 milliarder kroner.

Det er således ikke småpenge, der er tale om her, og derfor er der da også godt 2.000 minkavlere herhjemme. Fra disse minkfarme undslipper årligt mange tusinde tamme mink til naturen, hvor de fleste går til grunde – af naturlige årsager eller via jægerne, der årligt nedlægger mellem 8.000 og 9.000 undslupne mink. De overlevende mink søger ned til søer og åer, hvor de lever af fisk – præcis som i Nordamerika, hvor minken oprindeligt stammer fra.

Den danske minkproduktion har i mange år været en torn i øjet på internationale dyreværnsorganisationer, som flere gange har lavet hærværk på diverse minkfarme og lukket i tusindvis af tamme mink ud i friheden – næppe til glæde for fisk og fugle i naturen, som så må lide under de mange sultne mink. Men de vilde dyr har ikke dyreværnsorganisationernes interesse…

Nu er det så sket igen – i Vestjylland – hvor omkring 8.000 mink blev sluppet ud fra burene. De fleste blev hurtigt indfanget igen, men et halvt tusinde stykker er stadig – medio september – på fri fod. Dem jagter lokale jægere, så de ikke skal forvolde alt for stor skade på det lokale vildt.

Politiet formoder, at det som i tidlligere tilfælde er Dyrenes Befrielsesfront, der står bag aktionen.

21. september 2003

© Steen Ulnits

* Bæveren for retten

Den 11. august tog Vestre Landsret hul på en lidt utraditionel sag om statsborgerskab. Det var ikke Venstres Bertel Harder, der havde anlagt sagen, men Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Og det var heller ikke asylansøgere fra fjerne lande, der stod anklaget.

Det var i stedet de 18 tyske bævere, som Skov- og Naturstyrelsen i 1999 udsatte i Nordvestjylland. Selvsamme styrelse mente også, at svenske laks fra Ätran, der udmunder i samme Kattegat som Gudenåen, ikke kunne anerkendes som danske statsborgere. Mens altså de tyske bævere af ukendte årsager var helt OK…

DSF anerkendte ikke lovligheden af udsætningen af de 18 bævere, som man frygtede og stadig frygter vil skade vandrefiskenes frie passage i de danske vandløb. Bæverne bygger jo dæmninger, som laksefiskene ikke altid kan passere. Og når fiskene ikke op til deres livsvigtige gydepladser, så kan de i sagens natur heller ikke gyde og dermed sikre bestandens fortsatte eksistens.

Nu er sagen så nået helt til Vestre Landsret, der skal afgøre, om de tyske bævere, som siden udsætningen for fire år siden har mere end fordoblet deres antal, nu også havde lov til at bosætte sig her i landet. I Danmark, hvor bæveren havde været uddød i mere end 1.000 år.

Til sammenligning havde Gudenå-laksen kun været uddød i 75 år, da Skov- og Naturstyrelsen erklærede de vestsvenske laks uønskede…

21. september 2003

© Steen Ulnits

* Nul vetoret til landbrugere

Fødevareminister Mariann Fischer Boel hilser et nyt forslag til afskaffelse af den gamle jordbrugskommissioner velkommen. “Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at modernisere den nuværende lovgivning, og jeg er glad for, at vi med betænkningen har fået en række forslag til forenkling og større fleksibilitet”, siger hun til Jyllands-Posten.

Den nye betænkning foreslår afskaffelse af de gamle jordbrugskommissioner, som hidtil har været en torn i øjnene på alle med interesse for natur og miljø. Mere end én gang er det nemlig lykkedes sådanne kommissioner at forpurre planer om etablering af nye naturområder – helt enkelt fordi landbruget havde og indtil videre stadig har flertal og dermed vetoret i disse kommissioner.

Blandt de konkrete forslag i den nye betænkning, som landbruget naturligvis er meget utilfreds med, er blandt andet følgende:

• Brug af landbrugsjord til naturformål sidestilles med brug af jord til landbrugsformål.
• Jordbrugskommissionerne nedlægges og erstattes af “regionale folkevalgte organer”.
• Antallet af gårde i tilkøb hæves fra nu tre til fire gårde eller sammenlagt 400 hektar.
• Arealgrænsen for tilkøb af landbrugsjord hæves fra 70 til 200 hektar.

Hidtil har der i jordbrugskommissionerne siddet én jurist og to repræsentanter fra landbruget, som således automatisk har haft hånds- og halsret over den danske jord.

Fremover vil det således være muligt for eksempelvis fonde at købe eksisterende landbrugsjord op og udlægge den til naturformål. Eller for vandværker at opkøbe jord, så drikkevandsboringer kan beskyttes mod gift fra landbruget.

Fødevareministeren vil efter endt høring fremsætte lovforslag til afstemning engang i løbet af efteråret.

21. september 2003

© Steen Ulnits

* Ros til DMU

– men samtidig international frygt for regeringens spareplaner. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er netop blevet evalueret af et internationalt panel bestående af 12 uafhængige miljøforskere. Panelet kom frem til, at DMU’s miljøforskning er af international standard – en forskning, der har såvel bredde som høj kvalitet.

Forskerne advarer dog samtidig også om, at regeringens spareplaner kan gøre det endog meget svært for DMU at opretholde den nuværende høje standard. Således har den borgerlige regering besluttet, at bevillingerne til DMU skal nedsættes fra i år 145 millioner kroner til 124 millioner kroner næste år og 109 millioner kroner i 2007. Pt. beskæftiger DMU 440 forskere, hvoraf op mod en tredjedel må vinke farvel til deres jobs i de kommende år.

Disse besparelser var baggrunden for, at Steen Gade for nylig valgte at trække sig fra en ellers vellønnet post som direktør for DMU. Han mente ikke at kunne udføre arbejdet forsvarligt under sådanne betingelser.

Den rosende rapport om DMU er specielt interessant i lyset af den næsten samtidige kritik af Bjørn Lomborg og hans Institut for Miljøvurdering (IMV). Se notitsen nedenfor.

16. september 2003

© Steen Ulnits

* Lomborg og de fejlfyldte IMV-rapporter

Lektor Bjørn Lomborg, direktør for regeringens eget smagsdommerinstitut, Institut for MiljøVurdering (IMV), er netop blevet evalueret af en uvildig instans. Det uvildige panel bestod af følgende eksperter fra Skandinavien:

Professor Christian Hjorth-Andersen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet; profesor Lars Hagmar fra Yrkes- och Miljømedicinska Kliniken ved Universitetssjukhuset i Lund; professor Peter Bogetoft, Instituttet for Økonomi, Skov og Landskab; professor Øystein Hov, Norsk Institut for Luftforskning samt professor Aage Heie fra Institut for Vann- og Miljøteknikk ved Norges Teknisk-Videnskapelige Universitet i Trondheim.

Dette ekspertpanel kom i en 16 sider lang konklusion frem til følgende om IMV’s meget omdiskuterede otte rapporter:

• Panelet valgte helt at se bort fra de tre første rapporter, da man ikke anerkender deres faglige kvalitet, men blot ser dem som et forsøg på at markere det nye institut i offentligheden. Så meget for dem altså.
• Panelet fandt heller ikke, at man kunne være “tryg ved konklusionerne i to af de andre rapporter”, som omhandlede henholdsvis prisen for reduktion i CO2-udledningen og rentabiliteten af papirgenbrug.
• Ingen af rapporterne er så klare, at de kan bruges politisk, og de er alle behæftet med fejl af forskellig karakter. Ingen af rapporterne kan således bruges af politikerne til at “give mere miljø for pengene”.

Panelet konkluderede endvidere, at skal IMV bevare eller etablere sin troværdighed, så må det sikres, at der ikke fremover kan sættes faglige spørgsmålstegn ved dets rapporter. Det har der i høj grad kunnet hidtil. Således har en forsker på Danmarks Tekniske Institut (DTU), som har leveret datamateriale til IMV, udtalt følgende om to af de IMV-rapporter, han havde været involveret i: At de end “ikke havde bestået som et studenterprojekt på DTU”…

IMV’s direktør, Bjørn Lomborg, havde i Jyllands-Posten følgende kommentar til det uvildige ekspertpanels evaluering af instituttets rapporter:

“Men ork Gud – det er ikke det sidste, I har hørt fra mig. Vi skal nok komme på banen igen.”

En udtalelse, der mere end meget andet fortæller, hvad IMV egentlig drejer sig om og Bjørn Lomborg virkelig står for: Et egotrip af hidtil usete dimensioner. Fagligheden er aldeles underordnet, hvad ekspertpanelet jo også nåede frem til.

Heller ikke uventet bakkede miljøminister Hans. Chr. Schmidt op om Lomborg og IMV, som jo er Venstres helt egen opfindelse og helt nye smagsdommerinstitut. Og meget forudsigeligt mente oppositionen, at IMV må lukkes efter den uvildige kritik.

Så der er atter gang i den hjemlige sandkasse…

16. september 2003

© Steen Ulnits

* “Nationalparkerne”…

Regeringens planer om etablering af et antal nationalparker rundt omkring i Danmark skrider langsomt fremad. Men det går ikke helt så godt som ønsket. Således foreslog man først hele Mols og Helgenæs udlagt som en sammenhængnede naturpark. Det ville lokalbefolkningen – læs: et fåtal landmænd – imidlertid ikke vide af, og derfor blev resultatet kun det sølle areal på Mols, som staten allerede ejer, og som allerede er fredet. Ingenting er således vundet her.

Dernæst gik det ud over Vadehavet, hvor lokalbefolkningen – i hvert fald i første omgang, da Svend Auken var miljøminister – heller ikke ville vide af en nationalpark. De frygtede og frygter stadig, at en sådan park vil medføre restriktioner i deres brug af naturen. Nu, hvor miljøministeren hedder Hans Chr. Schmidt, er tonen imidlertid en lidt anden. Nu har man lokalt indvilliget i at diskutere muligheden, så her er der altså godt nyt.

I nordjyske Lille Vildmose kunne man godt se fordelene ved at få placeret en nationalpark, og det samme kunne man ved Møns Klint, der jo også allerede er fredet. Senest kom så klithederne i Thy, der blev det fjerde af pilotprojekterne, som med tiden skal udmønte sig i regulære nationalparker – vel at mærke i samråd med lokalbefolkningerne.

7. september 2003

© Steen Ulnits

* Miljøudvalgsformand taget for ulovlig marksprøjtning

“Venstre ved du, hvor du har”. Sådan lyder slogan’et, og sådan er det. Venstre er som landbrugsparti imod miljøpolitik og gør, hvad de kan for at forringe den. Det er klart det indtryk, man får, når man studerer regeringens miljøpolitik siden seneste valg. Der skal spares på miljøet, og det skal være lettere at få lov til at forurene og bebygge den danske natur.

Senest ramte man i Århus Amt hovedet på sømmet, da ingen ringere end formanden for amtets miljøudvalg, Erik Poulsen, blevet taget for at sprøjte ulovligt på sine marker. Udvalgsformanden, der er valgt for Venstre, blev siden opfordret til at trække sig fra posten, men har nægtet at følge opfordringen. Han vil vente, til Valgbarhedsnævnet har afgjort, om han er værdig til fortsat at bestride posten til formand for miljøudvalget – når han nu selv er taget i at bruge ulovlig sprøjtegift på sine marker.

Meget karakteristisk kan Venstres Erik Poulsen altså slet ikke selv se noget odiøst at fortsætte på posten. Landet og vandet stander for alvor i våde i disse tider…

7. september 2003

© Steen Ulnits

* Faldende indtægter fra Fisketegnet

Saldoen pr. 31. juli 2003 for indløste fisketegn (lystfiskere) lød på 14.626.220,97 kroner mod 15.265.517,22 kroner på samme tid sidste år. En tilbagegang på 639.296,25 kroner i forhold til sidste år.

Saldoen pr. 31. juli 2003 for indløste garnlicenser (fritidsfiskere) lød på 5.670.368,95 kroner mod 5.844.581,54 på samme tid sidste år. En tilbagegang på 174.212,59 kroner i forhold til sidste år.

Alt i alt “mangler” der således på nuværende tidspunkt godt 0,8 million kroner til fiskeplejen i forhold til sidste år. Det har Fiskeridirektoratet under ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddelt landets fiskeriinspektorater. Umiddelbart vel til almindelig orientering, men sikkert også som et lille hint om, at de godt må se at få mere gang i fiskerikontrollen – med fisketegnet!

7. september 2003

© Steen Ulnits

* Rekordfisk fra Gudenåen

Lørdag den 17. maj blev en mærkedag ved Gudenåen. Da blev der nemlig – på spinner – taget en imponerende blanklaks på hele 13,52 kg, 112 cm lang. Det er en af de største stangfangede Gudenå-laks, siden Gudenåens oprindelige laksestamme blev udryddet med opførelsen af Tangeværket i 1920’erne. Det gode forsommerfiskeri gik dog – efter en regnfuld periode med god opgang – lidt død i sommervarmen, der for alvor satte ind ved feriens begyndelse.

Og dog. Onsdag den 9. juli gik nemlig endnu en rekordstor fisk til biddet i landets længste vandløb. Denne gang var det en tilrejsende fisker fra Fyn, som løb af med fangsten. På flue tog han den største havørred, der endnu er taget på Bjerringbro foreningens vand – en sølvblank og meterlang kæmpe på ikke mindre end 11.51 kg. Det tog en time og tyve minutter at få kæmpen på land.

Fisken er indtil videre årets største stangfangede havørred i hele Europa og dermed endnu et bevis på Gudenåens status som fiskevand af international standard!

28. august 2003

© Steen Ulnits

* Gudenåens Ørredfond: Fiskekonkurrence

Den 20. september klokken 6.30 – 16.00 afholder Gudenåens Ørredfond åben Gudenåkonkurrence ved foreningernes fiskevand i landets længste vandløb. Med ovennævnte rekordstore fisk fanget i år er der for alvor basis for stor interesse og gode fangster.

Deltagerbeviser kan købes på følgende salgssteder på selve dagen mellem 6.00 – 9.00:

Brogade i Bjerringbro
Bamsebo Camping
Ulstrup Bro
Amtmand Hoppes Bro
Bådpladsen Langå og
Åbro i Langå

Deltagerbeviser kan købes i forsalg følgende steder fra 1. september:

Langå Camping
Q8 i Bjerrringbro
Randers Sport
Grejbiksen i Trige og
Grejbiksen i Silkeborg

Pris for deltagelse er kr. 100,- for seniorer og kr. 40,- for juniorer.

Indvejning fra kl. 16.00 foregår på bådpladsen i Langå. Fisketegn og deltagerbevis kontrolleres ved indvejningen.

Præmieuddeling sker kl. 17.00 umiddelbart efter indvejningen. Herunder også udtrækning af præmier blandt de tilstedeværendes deltagerbeviser.

* Marsvin i garn

En fritidsfisker fra Jægerspris på Nordsjælland fik for nylig et marsvin i sine ørredgarn, der stod på 1,5-2 meters dybde ved Dyrnæsbroen i Roskilde Fjord. Det skriver Frederikssunds Avis.

Det baskede noget mere end normalt, da fritidsfiskeren var ved at røgte sine garn. Hans første formodning var derfor, at der var gået en sæl i garnet. Det viste sig imidlertid, at det i stedet var et marsvin, der sad fanget i netmaskerne – en lille hval på omkring 40 kg, knap halvanden meter lang.

Heldigvis havde den ikke siddet ret længe i garnet, og den havde derfor ikke taget skade af det ufrivillige fangenskab. Således havde den kun pådraget sig en en lille rift på rygfinnen, og den forsvandt derfor straks i bølgerne, da fritidsfiskeren først havde fået befriet den fra garnmaskerne.

Langt fra alle marsvin slipper så heldigt fra et møde med de monofile nylongarn. Således regner man med, at der årligt dør omkring 7.000 marsvin i garn. De lider helt enkelt en langsom druknedød i netmaskerne.

20. august 2003

© Steen Ulnits

* – Folkeafstemning om miljøet?

Oppositionen truer nu med en folkeafstemning som et sidste skridt, hvis regeringen og miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) får vedtaget ændringer i Naturbeskyttelsesloven. Specielt er det den i så fald frie adgang til at bygge nyt langs de smukke danske kyster, der har fået oppositionen op af starthullerne og op på barrikaderne.

Socialistisk Folkeparti vil søge at skaffe de 60 nødvendige mandater i Folketinget, som kræves for at afholde en folkeafstemning om lovændringerne. Socialdemokraterne erklærer sig rede til at overveje alle parlamentariske muligheder og dermed også det usædvanlige initiativ fra SF’erne – en folkeafstemning.

De to partier kan i alt mønstre 64 mandater og er derfor mageligt over den tredjedel af Folketingets medlemmer, som ifølge Grundloven er en forudsætning for at kræve en folkeafstemning.

Det vil i så fald være første gang siden 1963, hvor Socialdemokratiets jordlove blev stemt ned, at Danmark har en folkeafstemning, der omhandler andet end valgretsalder og EU-forhold.

“Hvis forringelserne bliver som forventet, er vi klar til en folkeafstemning, selv om vi bestemt ikke mener, at det er et middel, man skal bruge i tide og utide.” Det sagde Jørn Jespersen, der er SF’s miljøordfører.

Ifølge Jørn Jespersen fører regeringen i dag en miljøpolitik, som slet ikke har været varslet over for vælgerne – en miljøpolitik, der medfører langsigtede konsekvenser for den danske befolkning og forringelser af den danske natur. Og en miljøpolitik, som vor minimalstatsmninister hele tiden har haft liggende klar i lommen. Han har blot ikke turdet fortælle vælgerne om den, før han havde regeringsmagten…

“Der er tale om vælgerbedrag, og med regionplanudvalgets anbefalinger er der lagt op til lovændringer, der kan få store konsekvenser for vore kystområder,” mente Jørn Jespersen.

Hos socialdemokraterne erklærede miljøordfører Pernille Blach Hansen sig enig i, at spørgsmålet har en væsentlighed, der i princippet godt kan begrunde en folkeafstemning.

Også partiets politiske ordfører, Frank Jensen, understregede, at socialdemokraterne er parate til at overveje alle parlamentariske muligheder for at stoppe miljøministeren – herunder også en folkeafstemning.

“De skader, der sker nu, kan man ikke lave om på, og den nuværende udvikling går ud over de kommende generationer. Om vi i givet fald vil gå med og støtte en folkeafstemning kræver en nærmere drøftelse i vores folketingsgruppe, men som udgangspunkt er vi parate til at overveje alle parlamentariske muligheder,” sagde Frank Jensen.

“Foreløbig ved vi slet ikke, hvad der kommer til at ske. Derfor er det et drastisk skridt, hvor man lægger op til en konfrontation på et helt ukendt grundlag,” sagde Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.

Men betryggende for den øvrige danske befolkning at vide, at sagen altså kan ende med en folkeafstemning, hvis Venstres altid landbrugsvenlige politikere ikke formår at håndtere regeringsmagten ansvarligt.

20. august 2003

© Steen Ulnits

* Socialdemokratiet: Stop for svineproduktion

Miljøminister Hans Chr. Schmidt har netop bebudet, at det fremover skal være lettere at få tilladelse til at udvide svineproduktionen i Danmark. Den svineproduktion, der snart runder de 25 millioner svin, og som planlægges at vokse yderligere til 35 millioner i de kommende år.

Oppositionen – indtil videre kun repræsenteret af Socialdemokratiet – mener imidlertid, at der skal sættes et foreløbigt stop for etablering af flere og større svinefarme i Danmark. Helt konkret kræver S, at der skal ske en individuel miljøgodkendelse af alle landbrugsbedrifter – på lige fod med andre forurenende industrivirksomheder. Samtidig skal landbrugets særstatus i forhold til planloven ophæves, så naboer og natur ikke længere skal lide under et fåtal landmænds forurenende produktion. Moderne landbrug skal helt enkelt sidestilles med andre forurenende industrivirksomheder – hverken mere eller mindre.

Venstre har med det nye udspil vist, at partiet stadig styres af landbruget, selv om dette i dag kun tæller omkring 50.000 aktive vælgere. De resterende 5,5 millioner danskere skal så lide under disses miljøtyranni. Til gengæld gør landmændene det jo med myndighedernes fulde velsignelse.

VisionsPartiet, som er nyt på den politiske scene, og som agter at stille op til næste valg, tilhører hverken højre- eller venstrefløjen. Visions-Partiet vil i stedet tage stiling fra sag til sag. Det udtaler i hvert fald stifteren til Jyllands-Posten og påpeger samtidig, at økonomiske hensyn alt for længe har styret udviklingen inden for dansk landbrug.

Partiet finder det klart uholdbart, at der gives tilladelse til yderligere svineproduktion, når nu et flertal i befolkningen er imod denne form for forurening. På grund af lugtgenerne og de skader, som gylleproduktionen påfører miljøet til lands og til vands.

15. august 2003

© Steen Ulnits

* Fyns Amt: Stop for svineproduktion

EU har som bekendt vedtaget det såkaldte “vandrammedirektiv”, der på mange måder vil vende op og ned på måden, vi forvalter vandmiljøet på.

Ingen ved endnu, hvordan dette direktiv vil påvirke miljøforvaltningen i Danmark, men konsekvenser vil det helt sikkert få. En af disse konsekvenser vil givet være kompensation til danske svinebønder med tilladelse til svineproduktion. Der venter i så fald den danske stat en milliardregning, når myndighederne om få år tvinges til at tilbagekøbe alle de tilladelser til ny svineproduktion, der udstedes i denne tid.

Senest i 2015 skal Danmark nemlig – præcis som de øvrige medlemslande – leve op til EU’s vandrammedirektiv – krav, som Danmark endnu ikke opfylder.Derfor bliver man nødt til at fratage landmændene de tilladelser, man netop har givet dem til større produktion og dermed også en større forurening.

Det forudser i hvert fald vicedirektør i Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen:

– Det er klart, at det er betragtelige beløb i milliardklassen, vi taler om, set over en årrække, og det må man forholde sig til politisk, udtaler han til pressen.

15. august 2003

© Steen Ulnits

* – Nyt sommerhus ved kysten?

Det lyder jo umiddelbart dejligt, men der er en hage ved det. En grim én. Regionplanudvalget har således netop foreslået, at der i visse dele af landet åbnes op for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Det er miljøminister Hans Christian Smidt (V) glad for – i hvert fald giver han udtryk for velvilje overfor at planlægge og gennemføre byggeri i zonen.

Torben Hansen, Socialdemokratiske medlem af Folketingets Miljøudvalg, tager derimod skarpt afstand fra forslaget.

– Først skulle det åbne land plastres til med gylletanke og aftægtsboliger til landbruget. Så foreslog miljøministeren byggeri i skovene, og nu står kystområderne for tur. Det skuffer mig, men undrer ikke, når man ser på regeringens besparelser og nedprioritering af dansk naturpolitik. Det åbne land og Danmarks natur har åndenød, og trænger bestemt ikke til flere slag under bæltestedet, siger Torben Hansen.

Torben Hansen er ikke et sekund i tvivl om, at føres forslaget ud i livet – eller rettere i naturen – så betaler klitheder, strandenge og kystnaturen prisen.

– Wilhjelmudvalget dokumenterede sidste år, at den danske natur har for lidt plads, er for opdelt og at antallet af arter aldrig har været lavere. Derfor undrer det mig, at miljøministeren er tilhænger af et forslag, der truer resterne af vores sårbare kystnatur som klitheder og enge, siger Torben Hansen. Han påpeger, at det nu er på tide, at miljøministeren begynder at tænke på naturen og befolkningens naturoplevelser.

Torben Hansen er også bekymret for befolkningens adgang til naturen i nærheden af kyst, klitter og strandenge.

– I mange sommerhusområder dukker der automatisk skilte med “Privat” og “Adgang for uvedkommende forbudt” op, og folk udefra bliver skubbet hen til de offentlige parkeringspladser langt fra sommerhusejerne. Men der er altså ingen, der skal have fortrinsret til vores strande, påpeger Torben Hansen.

Torben Hansen er som socialdemokrat ikke alene om sin kritik af forslaget. Han kommes til undsætning af Pia Christmas-Møller, politisk ordfører for de Konservative, som ligeledes er imod:

– Vi vil ikke være med til at molestere den enestående naur, vi har i kystnærhedszonen. Vi vil godt være med til at se på enkelte konkrete tilfælde, hvor for eksempel et hotel søger om tilbygning for at kunne overleve. Men zonen skal ikke være en åben ladeport. Rapporten fra Regionalplanudvalget er rigelig frisk i tonen, så vi træder på bremsen, udtaler Pia Christmas-Møller.

Ingen kan efterhånden være i tvivl om, hvem der vil ødelægge den danske natur. Det vil landbrugspartiet Venstre, og det endda i en grad, der er til at tage og føle på. Det må ikke være let at være de Konservative. På den ene side er de desperate efter at være i regering – på den anden side er de godt klar over, at den danske natur er sårbar og derfor må beskyttes…

31. juli 2003

© Steen Ulnits

* Atomaffald nu også i laks

Det engelske anlæg Sellafield i Cumbria har længe været i såvel myndighedernes som miljøorganisationernes søgelys. Her oparbejdes gammelt atombrændsel til nyt, og herfra udledes store mængder radioaktivt spildevand til det Irske Hav.

Det kan blandt andet måles i form af det radioaktive affaldsstof Technetium-99, som hurtigt spredes med havstrømmene. Således kan man nu spore Technetium-99 fra Sellafield så langt borte som i den danske del af Kattegat. Det er et stof, som optages af dyr og planter, hvorfra det så ophobes op gennem fødekæden. Mest og bedst ophobes det i blæretang, som derfor er en god indikator for stoffets spredning. Skaldyr er også gode indikatorer.

Det er indtil videre små doser Technetium-99, der er målt i Kattegat, men koncentrationen vil givet stige. Da de engelske myndigheder for et par år siden målte koncentrationen af Technetium-99 i hummere fanget ud for Sellafield, fandt de stoffet i en koncentration, der var 42 gange højere end EU’s såkaldte “interventionsgrænse for radioaktivitet i fødevarer efter atomulykker”!

De massive udslip af Technetium-99 fra Sellafield startede i 1994. I 1997 var sporstoffet nået til Norges kyster, og i 1998 kom det til de indre danske farvande. Technetium-99 nåede til Barentshavet i 1999 og til Østgrønland i år 2001.

Indtil videre siger målingerne, at radiokativiteten i Nordsøen og Østersøen er omkring 10 gange større end oppe i Arktis. Endnu i hvert fald. EU’s miljøministre har dog besluttet, at udslippene skal reduceres hurtigst muligt og bringes helt til ophør i år 2020.

Nu har en undersøgelse betalt af Greenpeace og udført af Southhampton University så konstateret, at man i dag kan måle Technetium-99 fra Sellafield i opdrættede atlanterhavslaks solgt i engelske supermarkeder. Ikke blot kunne man måle stoffet selv i fiskene, men disse var sågar selv svagt radioaktive.

Såvel Irland som nu også Norge har lagt ekstra pres på den engelske regering for at stoppe eller i hvert fald begrænse udledningerne fra Sellafield. Det har medført, at den engelske miljøminister har strammet reglerne over for Sellafield, så forureningen forhåbentlig bringes ned.

For øvrigt hed Sellafield slet ikke Sellafield, da det i sin tid blev oprettet. Men efter store radioaktive udslip og efterfølgende dårlig presseomtale besluttede man at omdøbe anlægget fra det oprindelig “Windscale” til det nuværende “Sellafield” – som om det skulle hjælpe noget…

31. juli 2003

© Steen Ulnits

* Laksens Dag ved Skjern Å

I dagene den 30.-31. august afholder Skjern Å Sammenslutningen et stort arrangement til fordel for vildlaksen i Skjern Å.

Der er ikke tale om nogen fiskekonkurrence, selv om man selvfølgelig kan benytte lejligheden til også at fiske i åen. Der er i stedet tale om en række aktiviteter, der alle har relation til laks og laksefiskeri. Således kan man dyrke fluekastets lyksaligheder, binde en lakseflue eller blive vist rundt på Dansk Center for Vildlaks, hvor Skjernå-laksen opdrættes.

Under laksedagene kan man formedelst 200,- kroner fiske på alt det vand, som Skjern Å Sammenslutningen råder over, og det er ikke småting. I løbet af denne weekend kan selv den ihærdigste laksefisker kun gøre sig forhåbning om at nå gennem en brøkdel!

2003 har været et mærkeår for såvel Skjern Å som Skjernå-laksen. Det var nemlig i år, de nye slyngninger ved åens nedre løb blev indviet – under stor festivitas og med fangsten af en flot blanklaks på hele 7,5 kg taget på selve åbningsdagen.

Siden da er der landet flere laks med hidtil største på 11,3 kg. En lokal fluefisker havde for alvor heldet med sig, da han på én og samme dag landede hele to laks på henholdsvis 7,9 og 8,4 kg.

Der er således al mulig grund til at støtte op om projektet og deltage i Laksens Dag!

Nærmere oplysninger kan findes på www.skjernaasam.dk

* Åbent hus ved Karup Å

Fra 15. til 17. august 2003 afholdes for tredje gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Sidste år var der ca. 500, som deltog i konkurrencen, og der forventes større deltagelse i år. På nuværende tidspunkt er der således solgt 440 deltagerbeviser.

Der er præmier for mere end 55.000 kr. og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer. Således er der i år en præmie til en værdi af knap 3.000 kr., der udtrækkes blandt alle deltagere.

Karup Å Fiskekonkurrence er altid noget specielt. Dette på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgangen til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Da der i år er fanget flere havørreder på over 10 kg, forventes ikke kun lystfiskere fra Midtjylland, men fra hele landet.

Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen og har derfor undertitlen “Fra udspring til udløb”.

Det samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad Ørredpark, der er grundstenen i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup Å systemet. I 2002 var overskuddet på ca. 75.000 kr.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger kan hentes på www.karupaa.dk

* Storå-laksen fredet i fem år

Med virkning fra 1. maj 2003 har Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) totalfredet Storå-laksen i såvel Storåen som Nissum Fjord. Formålet er naturligvis at redde de sidste rester af den oprindelige laksestamme, som nu er dokumenteret via DNA-undersøgelser af arvemassen.

I forbindelse med totalfredningen af laksen i Storåen har DFU ophævet den hidtidige totalfredning af selve åen i perioden 15. september – 15. april. Fremover gælder således den normale fredningstid for havørred, nemlig 16. november – 15. januar. Lystfiskerne har således fået mere fisketid ved åen, men må blot ikke tage eventuelle laks – kun havørreder.

Som en ekstra bonus til lystfiskerne har DFU også forbudt alt garnfiskeri efter ørred (havørred og regnbueørred) i Nissum Fjord. Om alt går efter planen, skulle der således blive flere havørreder til Storåens faste dyrkere i de kommende år.

15. juli 2003

© Steen Ulnits

* Nye vådområder

Århus Amt, der netop har indviet Årslev Engsø opstrøms Brabrand Sø, har planer om flere vådområder. Det primære formål er at fjerne den størst mulige mængde næringssalte, inden de havner i den hårdt belastede Århus Bugt, som sidste efterår bukkede under for rekordstore iltsvind.

Til de nye planer hører et område ved Egåen umiddelbart nord for Århus by. Egå afvander direkte til Århus Bugt, men byder ikke pt. bugtens havørreder på mulighed for opgang og gydning. Det sørger en opstemning nederst på åens løb for.

Amtet har også planer om et 60 hektar stort vådområde ved Alling Å nord for Gammel Estrup. Alling Å afvander til den lavvandede Grund Fjord, som i mange år har lidt under eutrofiering på grund af tilledte næringssalte. Alling Å er selv et relativt produktivt havørredvand.

Endelig har Århus Amt barslet med planer om et nyt vådområde i Vorup Enge ved Gudenåen vest for Randers by. Til formålet har amtet måttet se sig nødsaget til at ekspropriere godt 10 hektar jord – hele ejendommen – hos en lodsejer, der ikke frivilligt har villet acceptere det nye vådområde.

15. juli 2003

© Steen Ulnits

* “Politikerne bør stilles til ansvar for overfiskeriet”

Under denne overskrift foreslår syv svenske professorer, at (u)ansvarlige politikere stilles for en domstol, når de bevidst har overtrådt videnskabeligt funderede anbefalinger om stop for overfiskeri. Det kunne være en yderst interessant drejning af miljøpolitikken, hvis blot dette forslag kunne realiseres. Læs selv og døm. Svensk er slet ikke så svært endda:

“Politikerna bör dras inför rätta för utfiskningen”

Det är med en blandning av förtvivlan och vrede som vi tar del av “nyheten” att 90 procent av världshavens större rovfiskar, exempelvis tonfisk, svärdfisk, torsk och hälleflundra har utfiskats. Vi är inte förvånade, tvärtom. Alla som känner till något om fiske och fiskeripolitik såväl internationellt som i Sverige kan bara konstatera att detta var väntat.

Det är i stället den reaktion av förvåning som präglat vissa kommentarer till nyheten som gör oss upprörda. Den fiskeripolitik som Sverige och en rad andra länder bedrivit under lång tid måste oundvikligen resultera i de problem vi nu ser i fråga om rovfiskarna.

Vi vet sedan länge att fisket i praktiskt taget alla världens fiskeriområden ligger på eller över den gräns som bestånden tål. Nästan alla världens fiskarter som har större kommersiell betydelse överfiskas, ofta långt över hållbar bärkraft. Bara i Atlanten beräknas 64 viktiga fiskbestånd vara överfiskade.

Fiskeriexperterna har varnat och varnat men utan att deras varningar tagits på allvar. Fiskeripolitiken, även den svenska, har genomgående bortsett från de biologiska förutsättningarna och begränsningarna och fortsatt att medge ett fiske över eller mycket över arternas produktionsförmåga. Som en följd ser vi år för år hur bestånden minskar, hur medelstorleken på fiskarna minskar och hur en allt större andel av fiskarna fångas innan de blivit könsmogna.

Samma skeende har fiskeribiologerna belagt genom omfattande forskning om bestånden av torsk, hälleflundra, långa och en rad andra viktiga fiskarter. Fisket fortsätter till dess utbytet är under lönsamhetsnivå, och då söker man upp något annat bestånd och börjar om på nytt. Exemplen är otaliga.

Det som gör oss så ytterligt besvikna är att denna katastrofala destruktion av en potentiellt förnyelsebar naturresurs har skett med politikernas godkännande och under total nonchalans gentemot all vetenskaplig expertis.

Hur kan våra politiker, främst de som är ansvariga för fiskefrågorna, medvetet bedriva en politik som uppenbarligen leder till att vi förstör en viktig resurs för nuvarande och inte minst för kommande generationer?

Varför bortser man från de biologiska förutsättningarna, och varför faller man totalt till föga för yrkesfiskets påtryckningar, trots att detta betyder att man sviker sin egen miljöpolitik för att nu inte tala om levnadsvillkoren för framtida generationer?

Vi anser att de politiker som burit ansvaret för Sveriges kraftlösa och destruktiva fiskeripolitik borde ställas till svars för sitt fögderi. Fiskefrågorna är visserligen inte de enda där man haft svårt att hantera en förnyelsebar naturresurs på ett ansvarsfullt sätt. Men det är definitivt ett av de värsta exemplen på ett kortsynt utnyttjande, trots upprepade deklarationer om hållbar och långsiktig förvaltning.

Eftersom det trots dessa deklarationer uppenbarligen varit omöjligt att få till stånd ett hållbart utnyttjande av den resurs som fiskerinäringen är beroende av är det dags att fundera i nya banor. Det finns internationella tribunaler där politiker och andra ställs till svars för brott mot konventioner om mänskliga rättigheter. Vi anser att det finns ett behov av internationella tribunaler som ställer till svars sådana makthavare som i fullt medvetande om konsekvenserna bryter mot internationella överenskommelser och konventioner om vår miljö och våra naturresurser.

Mot detta förslag kommer näringens företrädare och inblandade politiker säkert att invända att “nu har vi en ny gemensam fiskeripolitik inom EU, och det kommer att lösa problemen”. Detta skulle vara ett bara alltför typiskt exempel på den reaktion som brukar komma från fiskeriförvaltningen – man tar ut segern i förskott, för efteråt kan vara för sent!

Med facit i hand – utarmade fiskbestånd och därmed förödd miljö i våra hav – är det hög tid att döma för gjorda handlingar och inte låta de ansvariga komma undan på grundval av löst prat och fromma förhoppningar om framtiden. Naturresurser fogar sig inte efter ideologiska drömmar – deras hållbarhet avgörs inte av politiska programförklaringar och parlamentariska utredningar. Om rekryteringen av ny fisk till ett bestånd inte kompenserar för dödligheten, försvinner beståndet. Så oerhört enkelt är sambandet.

Olof Lindén
Professor, World Maritime University och Kalmar högskola

Sture Hansson
Docent, Stockholms Universitet

Hans Ackefors
Professor emeritus, Stockholm Universitet

Rutger Rosenberg
Professor, Kristinebergs marinbiologiska station, Göteborgs Universitet

Staffan Ulfstrand
Professor emeritus, Uppsala Universitet

Lars Ove Eriksson
Professor, Statens lantbruksuniversitet, Umeå

Lennart Persson
Professor, Umeå Universitet

Såvidt de syv svenske professorer, der har fået nok af uansvarlige politikere, som ikke vil lytte til videnskaben, når denne anbefaler begrænsninger i fiskeriet – så ødelæggende overfiskeri undgås…

12. juli 2003

© Steen Ulnits

* Bæverbestanden bare bedre

Som bekendt blev der i 1999 under megen postyr udsat 18 bævere ved Flynder Å i Klosterhede Plantage. Skov- og Natyrstyrelsen havde til formålet importeret dyrene fra Tyskland, mens man ikke kan acceptere laks fra Sverige til udsætning i Gudenåen. Forstå det, hvo som kan. Logik er der i hvert fald ikke i det – politik derimod.

Anyway, de 18 udsatte bævere lever og har det godt. Så godt, at de nu er blevet til 45 dyr, der på godt og ondt påvirker det nordvestjyske landskab. Det er bæverens natur at stemme vandløb op, så de danner en lille sø – en bæverdam, hvor mange dyr og fugle trives godt. Til formålet fælder bæverne en masse træer, som de bruger til dæmningsbyggeriet. Det giver lysninger i skoven og lys til den ellers mørklagte skovbund.

Efter nogen tid flytter bæverne til et nyt skovområde, hvor de igen begynder at fælde træer og bygge dæmninger. Den gamle bæverdam bliver da til en såkaldt “bævereng”, der langsomt gror til og bliver til skov igen. Dette tager typisk 20-30 år, og da vil bæverne atter kunne vende tilbage til området, de forlod.

Sportsfiskerne frygter imidlertid, at bæverne med deres opstemninger vil hindre laksefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser, og protesterede derfor mod udsætningen.

3. juli 2003

© Steen Ulnits

* Fuld fart på Furesøen

Den nordsjællandske Furesø er en af landets største og dybeste søer. Desværre er den også ganske eutrofieret (:forurenet med næringssalte), hvilket går ud over vandets klarhed og rovfiskenes trivsel. Til gengæld blomstrer bestanden af skidtfisk såsom skaller og brasen i det uklare vand, hvor gedder, sandarter og aborrer ikke længere kan holde dem i skak.

Det skal der nu gøres noget ved. Løsningen bliver en kombination af bio-manipulation og iltning af søens dybeste steder á la Hald Sø ved Viborg. Det er planen, at der i alt skal opfiskes 100 tons skidtfisk, hvoraf de første 80% forventes fjernet i løbet af de næste 2-3 år. Samtidig skal der pumpes ilt ned på dybder indtil 37 meter – søens dybeste sted.

Restaureringen, der forventes afsluttet inden 2008, vil koste skatteyderne den nette sum af 22 millioner kroner.

3. juli 2003

© Steen Ulnits