Aktuelt 2. kvartal 2007

* Karpedøden breder sig – måske

Som tidligere nævnt døde 20 karper i Nordborg Sø i begyndelsen af juni måned. Nu er dødstallet oppe på 32 karper, som dog alle ser ud til at være døde på samme tidspunkt.

Karperne er ikke naturligt hjemmehørende i den meget eutrofe sø, som sidste år gennemgik en kemisk rensning med aluminiumklorid. De stammer i stedet fra udsætning af 200 karper sidst i 1980’erne. At karperne har haft det godt fremgår tydeligt af deres vækst: Således vejer de største i dag over 20 kg!

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* – Thy tager têten!

Efter lang tids nagende usikkerhed landet over skulle det nu være ganske vist:

Det blev Thy i Nordjylland, som løb af med sejren og sikrede sig landets første nationalpark. På en delt andenplads kommer Mols Bjerge og Skjernå, mens Vadehavet og Kongernes Nordsjælland trækker mere ud. De øvrige kandidater til kommende danske nationalparker – Læsø, Lille Vildmose, Lejre-Roskilde, Åmosen ved Tissø og Møns Klint – må se sig efterladt i glemsel og uvished. De bliver nemlig aldrig til nationalparker.

Det skal blive spændende at se, hvordan lokalbefolkningen reagerer på nyheden – og på nationalparkernes konkrete udformning. Flere steder har der været stor skepsis fra netop lokalbefolkningen, som frygter, at deres udfoldelsesmuligheder vil blive indskrænket med områdernes nye status som nationalparker. At de ikke også fremover kan skalte og valte med fællesdanske nationalværdier.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Tange Sø bliver ikke tømt

Den opdæmmede sø bag Tangeværket skal ikke tømmes foreløbig. Connie Hedegaard turde ikke gribe tyren ved hornene, men valgte i stedet at forlænge Tangeværkets koncession. Dermed får Danmarks sidste aktive vandkraftværk lov til at fortsætte driften.

Tange Sø ligger mellem Viborg og Randers og blev dannet, da Tangeværket blev indviet i 1921. Værkets dæmning har dog de seneste år været en torn i øjet på blandt andet Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)som begge mener, at dæmningen ødelægger en stor del af økosystemet i den øvre del af Gudenåen.

Tangeværket kunne ved sin opførelse forsyne omkring en fjerdedel af Jylland med strøm, men værket udgør i dag kun en meget lille del af Jyllands energiforsyning. Værket producerer i dag kun strøm nok til at forsyne omkring 4.000 husstande. Til sammenligning leverer en lille vindmølle mere strøm.

Connie Hedegaard vil dog ikke følge vandkraftværkets ønske om yderligere 25 års koncession på at udvinde vandkraft fra Gudenåen. Hun vil først have undersøgt, om værket kan opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv. Det vides endnu ikke, hvor mange år Tangeværkets udløbne koncession vil blive forlænget med.

Vi kan takke DN for denne beslutning. Det var nemlig DN, som via midler fra Aage V. jensens Fonde bekostede og fik Cowi Consult til at udføre en supplerende analyse over mulighederne for en løsning på Tangeværket. Den konkluderede, at kun den mest gennemgribende løsning – nemlig en tømning af Tange Sø med efterfølgende restaurering af det gamle Gudenå-løb – vil kunne leve op til de nye EU-krav.

DSF med flere grønne organisationer foranstaltede for nylig en demonstration ved Tangeværket. Under mottoet “Slip Gudenåen fri” har sportsfiskerne indsamlet flere tusinde underskrifter mod Tangeværkets fortsatte misbrug af Gudenåen. Men altså forgæves. Vil du læse min tale på denne demonstration, så klik her.

Interesserede kan læse meget mere om problemstillingerne i mine to bøger om Gudenåen. De er udførligt omtalt under “Bøger”.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Sælpest igen-igen

Med jævne mellemrum hjemsøges danske sæler af den frygtede sælpest, som i 1988 og 2002 decimerede den danske bestand af spættede sæler. Sælpesten opstår, når der bliver for mange sæler, som ligger for tæt sammen på strandene. I 1988 blev 60% af bestanden udryddet, mens den i 2002 kunne nøjes med et tab på 30%.

De seneste optællinger viser, at den samlede danske sælbestand nu igen er oppe på 12.000 individer – det samme som før udbruddet af sælpest i 2002. Det er åbenbart en kritisk masse, for nu er der netop fundet 40 døde sælunger på Anholt, hvor epidemien også startede sidste gang. Eksperter vurderer, at de voksne sæler stadig har resistens mod sælpesten fra sidste epidemi, mens ungerne ikke har det og derfor bukker under.

Sælpest er en meget ubehagelig virussygdom, der er beslægtet med den velkendte hundesyge. Da sæler og hunde er tættere beslægtet, end man umiddelbart skulle tro – “sælhunde” hedder sæler jo i folkemunde – kan hunde også blive smittet af sygdommen, hvis de ikke er vaccineret mod hundesyge. Pudsigt nok kan den dobbelt så store og langt sjældnere gråsæl godt være passiv smittebærer af sælpesten, som kun rammer den spættede sæl. De ramte sæler må døje med diverse luftvejsinfektioner og smertefulde kramper, inden de afgår ved døden.

Som fiskeribiolog kan man undre sig lidt over, at der ikke må drives jagt på sælerne, som sine steder tolder hårdt på fiskebestanden. Som lystfisker kan man ofte irriteres over sælerne, når de indtager farvandet og skræmmer havørrederne fra vid og sans. Endelig kan man som dyreven undre sig over, at de såkaldte “dyrevenner” ønsker sælerne friholdt for jagt, så de i stedet kan formere sig uhæmmet. Så bestanden til sidst bliver så stor, at der udbryder sælpest. Så dyrene derefter må gennem en lang og pinefuld sygdom, før de endelig dør. Det er da ikke særlig dyrevenligt.

Det er heller ikke spor naturligt. Det er præcis som med skarven: Når den ingen naturlige fjender har, breder den sig overalt. Men desværre findes der ingen skarvpest til at regulere skarvbestanden…

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Ny dræbergople kan true Øresund

Øresund har fået en særdeles ubehagelig gæst, der muligvis kan true de eksisterende fiskearter. Der er tale om den berygtede dræbergople, der oprindeligt hører hjemme ved den amerikanske østkyst.

Den østamerikanske ribbegople, som formentlig er bragt til Europa i ballastvand fra de store tankskibe, lever af fiskeæg, fiskelarver og plankton. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

– Hvis goplen forekommer i store mængder, kan den gnave en hel fiskebestand af torsk og rødspætter ned, så der er absolut grund til at være bekymret, selv om vi lige nu også ser mange helt små rødspætter, siger marinbiolog og akvariechef i Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen.

Det er hovedteorien, at dræbergoplen helt og aldeles ødelagde ansjosfiskeriet i Sortehavet i 1980’erne. Det tog tre-fire år, før skaderne for alvor tog fart. Goplen er formentlig fra Sortehavet bragt med ballastvand til først Holland og derfra videre til Danmark. Den er første gang set i Øresund i efteråret. Dengang var der tale om meget små eksemplarer på et par centimeter, men i store mængder. Bestanden er ganske vist lige nu mindre end i september sidste år, men til gengæld har goplerne vokset sig helt op til 6-8 centimeter store efter at have spist godt i forårsmånederne.

– Vi ved ikke, hvad de har spist, men de stortrives i øjeblikket, siger Jens Peder Jeppesen.

Dræbergoplen naturlige fjende i de danske farvande er melongoplen, og den har indtil videre ikke kunnet nedkæmpe indflytteren, der også er fundet ved Kerteminde på Fyn. Lektor ved Marinbiologisk Forskningscenter Hans Ulrik Riisgaard kan ikke afgøre, om de danske farvande har fået sig en ny indbygger, men også han er bekymret:

– Vi er faktisk vidne til et fuldskala eksperiment i naturen, hvor arter flyttes fra den ene til den anden ende af verden, og der er al mulig grund til at holde øje med den videre udvikling i denne her uønskede form for globalisering, siger Hans Ulrik Riisgaard.

Han oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på lovgivning mod, at tankskibe flytter enorme mængder af ballastvand rundt på jordkloden og dermed også forrykker den lokale fauna i havet. Det vil dog tage flere år, før lovgivningen er endeligt klar.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Trekvart milliard kroner for en ren Odense Fjord

94 mio. kr. om året i otte år, eller i alt 752 mio kr. Det kommer det til at koste, hvis vandet i Odense Fjord skal være så rent, at det kan leve op til EUs nye krav i Vandrammedirektivet.

Det fremgår af en rapport om Odense Fjord, som Miljøcenter Odense netop har fremlagt, skriver DR Fyn. Rapporten er blevet til på baggrund af et pilot-projekt på 1.000 kvadratkilometer landbrugsjord, der afvander til Odense Fjord.

– Ud over udgiften på de mange mio. kr. skal 19 procent af landbrugene nær fjorden lægges om, fordi de medvirker til forureningen. Det fortæller Harley Bundgaard Madsen fra Miljøcenter Odense.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Frygt for ny havdød i de indre danske farvande

Det usædvanligt varme og våde vejr kan føre til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002, siger havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser til JydskeVestkysten.

Siden katastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover.Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der bliver varmere end normalt.

På denne baggrund kræver Socialdemokraterne nu miljøminister Connie Hedegaard på banen. De vil have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende år.

Beskeden skal miljøministeren give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her vil Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen pege på den eksisterende vandmiljøplan som det svage led:

– Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen, der ønsker mere handling:

– Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver at være ekspert for at se, at den ikke virker.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* To nye miljøordninger trådt i kraft

Nu bliver det langt mere attraktivt for landmænd at braklægge langs vandløb og søer. Det vurderer i hvert fald Dansk LandbrugsRådgivning.

Fødevareministeriet har netop sat to nye tilskudsordninger i kraft – ordninger fra det nye landdistriktsprogram, som erstatter de hidtidige MVJ-ordninger.

Den ene ordning giver landmænd mulighed for at få tilskud til pleje af græs og naturarealer, mens den anden giver tilskud til braklagte randzoner langs søer og vandløb.

“På begge ordninger er der sket en række forenklinger i forhold til de gamle MVJ-ordninger, og ikke mindst bør landmændene nu for alvor kigge på ordningen med tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer,” lyder opfordringen fra Heidi Buur Holbeck, Dansk LandbrugsRådgivning, Landscentret.

Hun peger på, at det hidtil har været meget svært at overtale landmænd til lægge brakstriber langs vandløb og søer, selvom der rent faktisk ligger en række politiske krav til landbruget netop på dét område. Nu er ordningen imidlertid gjort mere attraktiv med højere tilskud (1.200 kr. pr. hektar) og mulighed for at lave 20 meter brede randzoner i stedet for som hidtil kun 10 meter brede.

Desuden er kravet til plantedække lempet, så man kan bevare tilskuddet, selvom der står krat, buske og læhegn på arealet. Endelig kan tilskuddet bevares, selvom man samtidig bruger arealet til at opfylde udtagningspligten under ordningen for enkeltbetaling.

En anden positiv nyhed er, at de i alt 135 mio. kr., som i 2007 er afsat til de to miljøordninger, efter alt at dømme vil strække længere end blot til Natura 2000-områderne.

Heidi Holbeck vurderer, at det i år også bliver muligt at få en aftale på plads i områder med særlige naturperler og i en del §3-områder. Det kan f.eks. være heder, moser, ferske enge, strandenge m.v.

“De seneste år har vi haft mange, som har søgt uden held. Men mit bedste bud er, at i år skal man forsøge at søge til områder også uden for Natura 2000-områderne,” siger Heidi Holbeck.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Dansk minister bliver russisk æresprofessor

Den danske fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten blevet udnævnt til æresprofessor ved universitetet i Ruslands vigtigste landbrugsregion Krasnodar. Udnævnelsen er sket i forbindelse et erhvervsfremstød for dansk landbrug i regionen, der netop er afsluttet.

Æresprofessoratet er tilknyttet Kuban Statslige Landbrugsuniversitet, der har 15.000 studerende og er Ruslands mest betydningsfulde landbrugsuniversitet, oplyser fødevareministeriet. Hans Chr. Schmidt er den første ikke-russiske æresprofessor og den syvende i landbrugsuniversitets historie. De tidligere udnævnte æresprofessorer er alle anerkendte russiske forskere, hvad den danske skolelærer jo ikke ligefrem kan siges at være…

Det er fødevareministerens indsats for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Rusland inden for fødevareområdet, der er baggrunden for udnævnelsen. Et resultat af samarbejdet gennem de seneste år er blandt andet, at det russiske landbrugsuniversitet i dag tilrettelægger sin forskning og undervisning med dansk landbrug som forbillede.

“Jeg er glad for æresprofessoratet. Både personligt og på vegne af de danske landmænd. Vi er verdensmestre i fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Dansk landbrug er kendt og anerkendt i hele verden. Nu giver Rusland os papir på anerkendelsen,” siger Hans Chr. Schmidt i en pressemeddelelse.

Godt, at russerne ikke kender til den lemfældige danske fødevarekontrol, som Hans Chr. Schmidt jo står for. Godt også, at de ikke kender til hans fortid som modstander af det danske miljø – i sin tid som miljønedskærende miljøminister…

Meget er som bekendt en by i Rusland – åbenbart også Danmark.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Utæt gylletank forurenede å

Den lille Binderup Mølleå blev mandag forurenet af gylle fra en utæt tank i nærheden.Flere døde fisk dukkede mandag op i åen nær Sønder Bjert i Trekantsområdet. Hen på formiddagen kunne Miljøvagten så med sikkerhed konstatere, at åen var blevet forurenet med gylle fra en landbrugsejendom.

Gyllen stammede fra en nærtliggende gylletank, som der ifølge myndighederne var sivet gylle ud fra i cirka et døgns tid, oplyser DR Trekanten.Ud på eftermiddagen var gyllen dog inddæmmet og det forurenede vand pumpet videre til et rensningsanlæg.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Private hus-vandværker populære

Private haveejere udfolder stor kreativitet, når sommervarme og tørke giver knappe vandressourcer. Det oplyser DR Nordjylland. Rigtig mange villaejere har således anskaffet sig deres eget, private vandværk – et såkaldt hus-vandværk, som det hedder i kataloget fra firmaet Harald Nyborg.

Anders Jessen, der er indkøbschef ved Harald Nyborg, oplyser, at firmaet indenfor det seneste år har solgt op imod 4.000 af disse hus-vandværker. De kan f.eks. bruges til at pumpe vand fra regnvandstønder rundt i haven. Men Anders Jessen ved også, at mange villa-ejere bruger anlæget i grundvandsboringer, de selv har foretaget i et hjørne af haven.

– Formålet er først og fremmest at få vandet så billigt som muligt – bl.a. ved at slippe for kommunens dyre vand-afgifter, siger han.

Så skidt med, at det er ulovligt…

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Alger i vandet sidst i juni

Sommeren er tidligt på færde i år, og de høje temperaturer samt mængden af sollys kan betyde, at algerne dukker op på strandene tidligere end normalt.

“Lige nu (medio juni, red.) er koncentrationen lav, men på grund af varmen kommer algerne muligvis i løbet af en uge eller to,” udtalte DMI’s algeekspert, Peter Viskum Jørgensen, fra Center for Ocean og Is til gratisavisen Urban.

Han forklarede, at de alger, som man skal holde øje med på sin strandtur, er blågrønalger, der kan være giftige. Man kan dog let kan få øje på dem i vandet: “Hvis man står ude i vandet og ikke kan se sine fødder, fordi vandet er grønt af alger, så skal man ikke gå ud og bade,” råder Peter Viskum Jørgensen.

Blågrønalger er mikroskopiske planter, som flyder rundt i havet. De kan udskille en gift, der er farlig for dyr som eksempelvis hunde. Men mennesker kan også blive syge af at bade i vand med en høj algekoncentration. Det er blot ikke livstruende.

Hudirritationer og influenzalignende symptomer er de mest almindelige gener, man kan risikere at få, hvis man har badet i eller slugt vand med blågrønalger. Selvom det ser ud til, at algerne kommer tidligt i år, er der, ifølge Peter Viskum Jørgensen, ingen grund til at frygte, at der kommer flere alger i år end sidste år.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Stort klithedeområde i Thy Danmarks første nationalpark

Altinget.dk er kommet i besiddelse af et fortroligt udkast til en forligstekst, der tydeligt peger på, at Thy får Danmarks første nationalpark.Medlem af Folketinget Torsten Schack Pedersen (V), der er valgt i Thisted, er allerede klar til at fejre sagen, skriver DR Midt & Vest.

“Som jeg har fulgt forhandlingerne, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det går anderledes,” siger han

Også Eyvind Vesselbo, Venstres miljøordfører, bekræfter overfor DR Midt & Vest, at det er Venstres hovedprioritet i forhandlingerne, at Thy får den første nationalpark.

Miljøordførere fra de politiske partier skulle forleden mødes i Karup Lufthavn for at drøfte sagen. Der er endnu ikke kommet noget ud om resultatet af mødet. I tilfælde af at miljøordførerne ikke kunne nå at sætte navn på nationalparkerne, er der indkaldt til et møde igen i overmorgen på torsdag.

Eyvind Vesselbo håber, at der i samme omgang kan sættes navn på de 2-3 andre områder, der skal være nationalparker i næste fase.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* – Bioethanol af søsalat?

Bioethanol produceret af søsalat – det er en mulighed, som forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Biologisk Institut, Aarhus Universitet, ser store muligheder i.

I et kommende forskningsprojekt vil forskerne studere algevæksten og lade algemassen gære i laboratoriet for at teste, hvor meget bioethanol der kan dannes. De vil samtidig undersøge, om nogle af reststofferne fra ethanolproduktionen kan bruges i f.eks. et biogasanlæg, til jordforbedring, som fodertilskud eller lignende.

Biomasse i form af landbrugsprodukter såsom korn, majs og ærter har i flere år været brugt i energiproduktionen. Problemet er, at de også kan anvendes som fødevarer, så konkurrencen om disse former for biomasse er stor, og ressourcerne derfor begrænsede.

“Der er et virkelig stort behov for at finde alternative former for biomasse til energiformål, og alger repræsenterer en ikke-udnyttet energiressource, der har et enormt potentiale,” siger seniorforsker ved DMU, Michael Bo Rasmussen, i en pressemeddelelse fra DMU.

Søsalat er en såkaldt “makroalge” – en stor grønalge, der forekommer naturligt i danske farvande, og som vokser meget hurtigt. Ikke mindst i lukkede fjordområder som Mariager Fjord produceres der enorme mængder søsalat, som driver omkring for vinden, indtil den strander et sted – og rådner op under store lugtgener.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Svær(d)t nok…

Det kan ellers være svært nok at være sværdfisk i disse år. Kødet er svært populært og smager hen i retning af kalvekød. Sværdfisken er derfor truet af overfiskning fra erhvervsfiskerside verden over. Samtidig er sværdfisken en uhyre eftertragtet, men meget vanskelig sportsfisk. Det lange sværd er i sagens natur et yderst eftertragtet trofæ, som pryder mange heldige fiskeres vægge verden over.

Men ikke nok med det. Selv efter døden kan det være svært at være sværdfisk. Således oplevede en mand for nylig at blive angrebet af en sværdfisk. Ikke af fisken selv, men af to mænd, der brugte sværdet som angrebsvåben. Offeret fik flere skrammer på ryg og hænder og meldte efterfølgende den sælsomme episode til politiet. Imidlertid og af ukendte årsager trak han siden anmeldelsen tilbage. – Måske det i stedet var sværdfisken, der skulle anmelde de to voldsmænd – for upassende omgang med døde dyr…

Sværdfisken kan blive op til fire meter lang og vej op mod 1.500 kg. Den kendes fra sin nære slægtning marlinen på sværdet, som er fladt og bredt – modsat marlinens runde og spidse. Sværdfiskens meget store øjne fortæller om dens natlige aktiviteter på dybt vand. En levevis, som gør den langt sværere at fange end marlinen, som der er hele fire arter af. Modsat den enlige sværdfisk.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Iltsvind tidligere end tidligere

Statens Miljøcenter i Ribe råber nu vagt i gevær. Man har nemlig konstateret, at der allerede nu er iltsvind i hele Lillebælt. Endnu tidligere har miljømyndighederne konstateret iltsvind i Limfjorden og den hårdt ramte Mariager Fjord. Det er et par måneder tidligere end normalt og varsler ilde for den komende sommer og efterår.

Torben Hansen, som er Socialdemokraternes miljøordfører, mener derfor, at der bør strammes yderligere op over for landbrugets massive udledning af næringsstoffer til miljøet. Men med en Venstre-regering ved roret har den slags jo lange og trange udsikgter. Her går indtjeningen og nye rekordhøster altid foran miljøets vel.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Karper i krise

Et af Danmarks bedste karpevande vånder sig i sommervarmen. I hvert fald har fundet af 20 døde karper på op til 20 kg skræmt både lokale karpefiskere og miljøfolk, som nu frygter for en virusepidemi i Nordborg Sø. Nordborg Idrætscenter, som søen sorterer under, har derfor med omgående virkning forbudt alt fiskeri i Nordborg Sø og stoppet salget af fiskekort.

De døde karper kan skyldes en frygtet virus, som måske allerede hærger i de lidt nordligere Harte-Dons Søer. Dødsfaldene kan måske også skyldes et utilsigtet udslip af spildevand i søen – måske kombineret med det usædvanligt varme vejr. Endelig mener nogle, at det måske kan være en ukendt bivirkning af den behandling med aluminiumklorid, som søen undergik sidste år for at gøre den renere og mere klarvandet.

Svaret blæser i vinden, men ét er sikkert: Fremtiden er usikker for et af landets bedste karpevande!

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Forsat uvished om nationalparker

Der blev ikke lavet nogen aftaler om, hvilke områder der står forrest til at blive udpeget som nationalparker. Det var ellers ventet, efter at DR Midt & Vest i går kunne berette, at miljøordførere fra de politiske partier mødtes i forgårs mandag, og at der var indkaldt til møde igen i morgen torsdag.

Ifølge Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dorhmann har der været for lidt tid, og forarbejdet har ikke været godt nok, skriver DR Syd.

“Jeg ønsker ikke en proces, hvor der lægges op til, at der forhåndsudpeges yderligere et par nationalparker, der står særligt godt, mens der er mere tvivl om den videre skæbne for eksempel for Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Jeg mener ikke, at det er fair. De områder, der ikke udpeges fra dag ét, men fortsat er i spil, skal have lige vilkår,” mener Jørn Dohrmann.

Thy er fortsat storfavorit til at huse den første nationalpark med en udpegning allerede i år. Derefter følger Skjern Å og Mols Bjerge som andre stærke og snarlige kandidater med bred politisk opbakning. Altsammen ifølge DR Syd.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Engelske traktorer kører på 100% biodiesel

England bliver lidt grønnere. Landets fire første traktorer, der kører på 100 pct. biodiesel, er nemlig lige sat i arbejde. Det skriver landbrugsbladet Farmers Guardian.

Traktorerne skal køre på et naturcenter med navn “Project Paradise”. De vil i forhold til deres forgængere udlede 70 pct. mindre kuldioxid, 50 pct. mindre kulmonoxid og 70 pct. færre partikler. Det er planen, at den raps, der bruges til produktion af biodieselen, skal dyrkes af lokale landmænd.

Formålet med projektet er at inspirere landmændene til dels at producere mere raps, dels at anvende mere miljøvenlige maskiner.

Der er dog nok endnu et stykke vej, før almindelige landbrug i England vil følge trop. De engelske afgifter hæmmer desværre – ligesom herhjemme – udbredelsen af biodiesel.

Forstå det, hvem der kan…

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* EU vil mangedoble straffe til miljøsvin

Erhvervsbladet skriver, at de nuværende bøder på mellem 5.000 og 35.000 kroner for forurening af havet, luften og jorden i Danmark ligger langt under, hvad EU ønsker. I et nyt direktiv hanker EU-Kommissionen op i Folketinget og fastsætter 10-årige fængselsstraffe og bøder på flere mio. kr. til miljøsyndere.

Personer eller virksomheder, der bevidst udsætter mennesker, dyr eller miljø for fare, når de driver virksomhed, skal i fængsel i op til ti år eller betale bøder på op til 11,25 millioner kroner. Samtidig skal de kunne få pålæg om, at de skal rydde op efter sig.

Det fremgår af et forslag til et nyt direktiv fra EU-Kommissionen, som i øjeblikket er til behandling i Folketinget. Det skal blive endog meget spændende at se, om danske politikere har mod og mandshjerte til at forfølge miljøsvinene.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Planer om en tunnel mellem Amerika og Rusland

Der er ikke langt mellem USA og Rusland – mellem Alaska og Kamtchtka. På det korteste sted er der således kun er 37 km over Beringstrædet, som jo er opkaldt efter en berømt dansker i russisk tjeneste.

Men der er udsigt til at skulle køre en strækning på 103 km under havets overflade, hvis et nyt stort projekt bliver en realitet. Det er geologiske forhold, der gør den planlagte tunnel tre gange så lang som den reelle afstand. Og de godt 100 km er mere end dobbelt så langt som turen under Den Engelske Kanal mellem Frankrig og Storbritannien.

Tunnellen kan blive den transportkorridor, der forbinder Europa med Amerika via Sibirien og Alaska. Den første del skal forbinde Kap Dezhnev på den russiske side med Den Store Diomedes Ø i midten af strædet. Herfra skal der graves en tunnel til Den Lille Diomedes Ø og derfra til Kap Prince of Wales i Alaska.

Projektet er ifølge den britiske avis The Times estimeret til at koste 350 milliarder kroner. Russiske embedsmænd siger, at projektet kan være en realitet inden for 10 år. Deres beregninger viser, at der vil blev fragtet op mod 100 mio. tons gods gennem tunnelen mellem USA og Rusland, hvilket betyder, at den kan tjene sig selv hjem. Tunnelen skal desuden fungere som transportvej for olie, gas og elektricitet.

“Dette er et økonomisk projekt og ikke et politisk,” udtaler Maxim Bystrov, chef for den russiske styrelse for specielle økonomiske zoner. Viktor Razbegin, fra det russiske udviklingsministerium for økonomi og handel siger, at projektet skal være et samarbejde mellem staten og private entreprenører.

Planerne om det store ingeniørarbejde blev ffor nylig fremlagt under en konference i Moskva. Allerede under Tsar Nicolai II var der tanker om at etablere en tunnel til Amerika. Planerne blev imidlertid skrinlagt, da Sovjetunionen så dagens lys efter Første Verdenskrig og den kommunistiske revolution.

Når Rusland og USA kan samarbejde i rummet – om den internationale rumstation – så kan de naturligvis også samarbejde om etableringen af en tunnelforbindelse mellem de to tidligere rivaler. Godt for det – og for verdensfreden, ikke mindst.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* EU: Ligeglad med ålen

Den europæiske ål er i overhængende fare for at uddø, men trods det måtte EU’s fiskeriministre for nylig og for andet møde i træk opgive at nå til enighed om en genopretningsplan. Frankrig og Spanien kæmper nemlig hårdt imod, da de sydeuropæiske ålefiskere tjener godt på at eksportere åleynglen til opdræt i blandt andet Kina og Japan.

Det tyske formandskab vil gøre et tredje og sidste forsøg på at få vedtaget en plan på et møde i juni. Men fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) er ikke videre optimistisk. Meget tyder dermed på, at ålefiskeriet i Europa får lov at fortsætte uændret.

Men det vil være særdeles risikabelt, påpeger Henrik Sparholt, som er fiskeribiolog ved det internationale havforskningsråd, ICES. Ifølge ICES er ålebestanden i dag nede på blot én procent af det normale niveau i flere århundreder. Og ICES har derfor i de sidste syv år foreslået et totalstop for ålefiskeriet – uden at det har fået EU-landene til at reagere…

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Mange ulovlige danske dambrug

De fleste af Danmarks dambrug er ulovlige og har ikke de nødvendige tilladelser til at lede antibiotika og andre stoffer ud i de nærliggende vandløb, som tilmed ofte ligger tæt på vigtige naturbeskyttelsesområder.

Både dambrugsbranchen, politikere og grønne organisationer beskriver situationen som helt kaotisk. De kræver, at miljøminister Connie Hedegaard (K) og kommunerne får styr på dambrugenes miljøforhold. Tilladelserne, der skal holde styr på dambrugenes udledning af miljøbelastende medicinrester i naturen, skulle have været fornyet af amterne inden 1. januar. Men amterne nåede det ikke, inden de blev nedlagt.

“Man kan næppe forestille sig en anden branche, hvor myndighederne ser gennem fingre med, at omkring 80 procent af erhvervet kører ulovligt. Det er en miljøpolitisk skandale”, siger den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, som kræver indgreb fra miljøminister Connie Hedegaard (K).

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Østersøen rådner op

Østersøen er ved at rådne op. Blågrønalgerne vælter ind på strandene hver sommer, der er iltsvind ved bunden, fisk må ikke spises på grund af dioxin, og fiskebestande trues af sammenbrud. Nu skal et enestående samarbejde mellem danske og svenske forskere give politikerne den nødvendige viden til at redde Østersøen, som helt enkelt er ved at rådne op.

Et nyt fælles initiativ fra forskere ved universiteterne i Århus og Stockholm skal støbe kuglerne til politikerne, så de kan tage de nødvendige politiske initiativer. Det er første gang i verden, at forskere i så stor målestok indsamler al tilgængelig viden om forurening og samler det i modeller. De kan efterfølgende fortælle politikerne nøjagtigt, hvilke håndtag de skal dreje på for at opnå et ønsket resultat, og hvad det vil koste.

– Man løser ikke Østersøens massive miljøtrusler ved at stå og glo ned i havet. Vi gør det målbart, hvad der hjælper bedst hvor, og hvad det koster, siger forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser. (DMU).

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Varmt som i Vikingetiden

Det vejr, vi har haft i Danmark de seneste 12 måneder, er formentlig det varmeste, vi har haft siden Vikingetiden for godt 1.000 år siden. Det siger én af Danmarks førende klimaforskere, forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Som bekendt var det så varmt i Vikingetiden, at Grønland virkelig var grønt og der voksede vinranker i nabolandet Labrador. Det var derfor, vikingerne overhovedet kunne krydse Davisstrædet og kolonisere Nordamerika, efter at de først havde bosat sig i Grønland.

“Vejret er usædvanligt, og det er på mange måder gået amok. Mit umiddelbare gæt er, at vi ikke har haft så varm en periode siden Vikingetiden,” siger han. “Vejret i Danmark og Nordeuropa har sat den ene varmerekord efter den anden. Senest er rekorden for april blevet slået med 0,9 grad, så den nu hedder 9,3 grader”.

De seneste 12 måneder har gennemsnitstemperaturen i Danmark været 10,8 grader mod de normale 7,7. Normalt måler man kun gennemsnitstemperaturen for et kalenderår, og her er rekorden på 9,4 grader sat i 2006. Men den kan meget vel stå for fald i 2007, hvis det varme vejr fortsætter, hvilket meget tyder på.

Ifølge Jens Hesselbjerg har klimaforskerne forventet, at vi først ville få den slags klima i Danmark om 50 år. Danmarks eneste vejrprofessor, Eigil Kaas fra Københavns Universitet, er også overrasket.

“Det er helt sindssygt. Den seneste varmerekord, hvor vi slår den hidtidige varmerekord for april med næsten en hel grad, er fuldstændig uhørt. Hvis man havde spurgt mig for to år siden, om det var muligt med så mange varmerekorder på så kort tid, ville jeg have sagt ikke på vilkår,” siger Eigil Kaas.

Eigil Kaas mener, at den globale opvarmning er én af hovedforklaringerne:

“For at få så mange varmerekorder i træk, har det været nødvendigt med en påvirkning af vores klimasystem udefra. Den er især kommet fra den globale opvarmning. En anden del af forklaringen er, at der er blevet flyttet noget varme. Det har f.eks. været koldere nogle steder i USA og på Grønland. Men det er under alle omstændigheder exceptionelt, at det er blevet ved så længe,” slutter Eigil Kaas.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Sminkede laks og ørreder

De ørreder og laks, man køber i supermarkedernes køle- og frysedisk, er røde i kødet, men det skyldes tilsætning af kunstige farvestoffer. Uden dem ville fiskene nemlig have hvidt kød som de fleste andre fisk.

Fiskene selv har ikke har brug for farvestofferne. Det forklarer Alfred Jokumsen, som til daglig er seniorrådgiver i Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Jokumsen fortæller videre, at kunderne klager, hvis fiskene ikke er røde nok i kødet. Derfor fortsætter fiskeopdrætterne med at tilsætte farvestofferne.

“Blandt andet derfor afholder opdrætterne et ‘”farvemøde” en gang om året, hvor opdrætterne ser på fiskenes farver og vurderer, om producenternes farvestoffer også giver ørrederne den rigtige kulør,” siger Alfred Jokumsen til gratisavisen “24 timer”.

Farvestofferne tilsættes først foderet, når fiskene er omkring to år gamle. Og når fiskene har modtaget farve i foderet i tre til fire måneder, slagtes og forpakkes de til kunderne. Da er de så klare i farverne, som ingen vildfisk nogensinde vil kunne blive. Velbekomme.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Regnbueørreder uden appetit i sommervarmen

Den forgangne rekordvarme sommer fik ørrederne hos Musholm Lax ved Reersø på Vestsjælland til at miste appetitten, og derfor voksede de ikke så meget som planlagt. Det har kostet Musholm Lax 15,8 mio. kr. i omsætningen – fra 135,3 mio. kr. i 2005 til 119,5 mio. kr. i 2006.

– Vi har slet ikke nået den tilvækst i produktionen, vi havde ønsket, på grund af en meget varm sommer. Fiskene spiser mindre og tager mindre på, og det koster i omsætning. Vi er omvendt tilfredse med, at vi har kunnet styre fodermængderne så præcist, at vi alligevel har øget overskuddet på trods af meget vanskelige vækstbetingelser, siger adm. dir. Niels Dalsgaard, Musholm Lax, til Erhvervsbladet.

Efter regnskabets afslutning har den japanske hovedaktionær Okamura Foods måttet skyde 10 mio. kr. ind i Musholm Lax som ansvarlig lånekapital. Det har styrket virksomhedens likviditet.

Virksomheden fik i 2005 – af det hedengangne Vestsjællands Amt og efter mange sværdslag og megen kritik fra miljøforkæmpere – miljøgodkendelse til at øge produktionen til omkring 3.000 ton havørreder. Det lader sig imidlertid kun gøre, hvis naturen arter sig, så fiskene indtager normale mængder foder.

– Vi har en helt utrolig efterspørgsel af vores produkter i de nye lande i Østeuropa og på en række markeder i Asien. Det globale marked tegner lyst. Derfor er det ekstra ærgerligt ikke at kunne levere tilstrækkelige mængder. Men jeg er meget optimistisk med hensyn til at være tæt på 3.000 ton produktion i indeværende sæson, siger Niels Dalsgaard. Omkring 85 procent af produktionen går til eksport.

Da produktion af ørreder i havbrug udleder kvælstof i havet, igangsætter Musholm Lax nu – i samarbejde med Dansk Akvakultur og Dansk Hydraulisk Institut – et forsøg med at sætte muslinger ud i nærheden af netburene til ørrederne. Man håber, at muslingerne skal opsuge det kvælstof, som stammer fra produktionen af regnbueørreder. I bedste fald kan projektet vise sig at være miljøneutralt, hvad gælder udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Muslingerne sættes ud i indeværende år, og hvis det falder positivt ud, vil Musholm Lax udvikle det som et koncept for “miljøvenligt havbrug”. Det vil i så fald være det første i verden af sin slags, og det er meget usandsynligt, at det bliver tilfældet.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Fiskegrossist i Grenå under mistanke for sorte fisk

Fiskerikontrollen mistænker nu ifølge Ritzau en fiskegrossist for ulovlig handel med sorte industrifisk for over 11 mio. kroner. Fiskeridirektoratet oplyser, at man har bedt politiet om at overveje en tiltale mod grossisten.

Ulovlighederne blev afsløret i forbindelse med direktoratets aktion sammen med skattevæsnet mod ulovlig handel uden om kvotesystemet – “Operation Sorte Fisk”.En kulegravning af virksomhedens regnskaber viste her, at virksomheden har solgt meget mere industrifisk, end den har registreret som købt. Det drejer sig om ikke mindre end 9.000 ton.

Fiskeridirektoratet understreger, at der med den løbende kontrol er “betydelig risiko” ved at handle med sorte fisk. Dette naturligvis til skræk og advarsel for andre mulige syndere.

Disse lader sig nu næppe skræmme. Vælger politiet at sigte grossisten, og bliver denne dømt, så er skaden til at overse. Ud over de 11 mio. kroner, som i så fald konfiskeres, kan grossisten nøjes med at betale 1 mio. kroner i bøde. Og det er jo billigt sluppet – specielt set i lyset af, hvor få sager der opdages og opklares.

Det kan således stadig og fortsat svare sig at handle med sorte fisk…

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Stop for torskefiskeriet i Nordsøen

Dansk fiskeri, som netop nu er i krise efter stoppet for fangsterne af industrifisken tobis i Nordsøen, kan forvente nye, skrappe restriktioner det kommende år.

Sådan bliver det i hvert fald, hvis havbiologernes anbefalinger følges, når der senere på året skal fastlægges kvoter for 2008.Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES udsender på fredag en statusrapport for fiskebestande i en række farvande – bl.a. Nordsøen og Østersøen, som er afgørende områder for dansk fiskeri.

Ekspertgruppen i ICES med havbiologer fra en lang række lande, konkluderer i rapporten, at den overordnede situation for fiskebestandene ikke er væsentligt forbedret siden sidste års anbefalinger.Derfor anbefaler ICES, at EU-Kommissionen og de berørte lande i 2008 ikke tillader direkte fangster efter torsk i Nordsøen, Kattegat og den østlige Østersø.

ICES har haft samme anbefalinger gennem flere år, men alligevel er det endt med politiske kompromiser, så der er vedtaget reducerede kvoter.Modsat konstaterer ICES dog også, at der er positive tegn for enkelte andre arter:

“Flere bestande af sej og kuller er i en god tilstand, og der er basis for et fortsat bæredygtigt fiskeri. Andre vigtige arter som torsk og sild lider under en formindsket reprodukion igennem flere år. Det ses i flere farvande og bør drages med ind i forvaltningen af fiskeriet,” siger Martin Pastoors, der er formand for ekspertgruppen under ICES.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Den store miljøåbenbaring

Det så rigtig skidt ud i 2001, da den nuværende regering netop var kommet til magten – støttet af Dansk Folkeparti. Vælgeranalyser viste, at danskernes miljøbevidsthed da kunne ligge på et meget lille sted.

Dette lille sted viste sig at være en medieliderlig Rasmus Modsat, som villigt lod sig bruge af en smart regering til at forplumre miljøspørgsmålet – til at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et problem. For kunne man blot så tvivl om dette, ville regeringens to massive miljøsparerunder glide lettere ned hos befolkningen.

Lomborg lod sig villigt bruge, når blot han kom i medierne hele tiden – hvilket enhver begavet idiot jo kan komme, hvis blot man vil indtage en holdning, der er lodret forskelig fra den etablerede og accepterede fagkundskab. Det hele kuilminerede i etableringen af Institut for Miljøvurdering (IMV), der fik Bjørn Lomborg som regeringsudpeget leder. Ingen kvalificerede ansøgere fik buddet.

Meget forurenet vand er flydt i havet siden da. Mange gødningsstoffer er udvasket fra de overgødskede danske marker. Og megen tumult har der været om Bjørn Lomborg og hans forkætrede institut.

Men så kom den store “miljøåbenbaring”, som Dagbladet Politiken døbte det. Bjørn Lomborg blev af sine faglige kolleger énstemmigt dømt “videnskabelig uredelig” for sin hæmningsløse jongleren med tal om ting, han intet begreb havde om. Miljøet til eksempel.

Og så kom Al Gore, der med egne ord “used to be the next president of the USA”, med sin nu Oscar-belønnede film om verdens miljøtilstand – “The inconvenient truth”. Den film var en eye opener for mange af de mennesker, som bekvemt havde ladet sig lulle i søvn af rapporterne fra IMV. Det stod virkelig galt til med verdens miljø – næsten værre end nogen havde forestillet sig.

Og som FN’s klimapanel med sin længe ventede rapport, hvor verdens førende forskere énstemmigt bakkede om om, at den globale miljøkrise i høj grad er en realitet. Nu begyndte menige menesker at kunne se, hvordan oliemafiaen med både Bush senior og Bush junior havde trukket dem rundt i manegen ved næsen – kurfyrsteligt finansieret af olieindustrien, som far og søn selv er en stærkt integreret del af.

Vor egen statsminister lod sig samtidig overtale til et besøg i privaten hos Al Gore, hvor han langt om længe så det lys, han ikke havde villet se – før nu. Nu var det nemlig og meget pludseligt gået op for statsministeren, at Al Gore var in, mens Bjørn Lomborg var out – i vælgernes øjne.

Da statsministeren er en smart mand og en snu politiker, skiftede han straks hest og steg på miljøvognen, som han ellers havde sendt til skrotning. Hvor han og hans partifæller fra landbruget før havde været indædte modstandere af vindkraften og dens grimme møller, bakkede han nu fuldt op om den vedvarende energi.

Samtidig blev Bjørn Lomborg – sikkert i kulissen – bedt om at gå af som leder af IMV, så man efterfølgende stille og roligt kunne lukke det omstridte institut igen. Hvilket så skete her for nylig. To skridt frem og to tilbage – men et kæmpe tilbageskridt for miljøet, som her tabte flere vigtige år. Og for Danmark, hvis gule førertrøje på miljøområdet nu havde fået nogle fæle pletter, som er svære at vaske af.

Senest har statsministeren sågar udtalt sig positivt om, at Danmark i EU-regi vil være en stor fortaler for, at fælleskabet forpligter sig til høje mål for sænkning af den fremtidige CO2-udledning.

Her har han mærket den hede ånde fra oppositionens Helle Thorning Schmidt, hvis parti Socialdemokratiet er en vigtig del af regeringens parlamentariske EU-grundlag. Thorning har udtalt, at målene næsten ikke kan blive for ambitiøse, og at hun under ingen omstændigheder vil lade Fogh slippe afsted med status quo – uden bindende aftaler om øgning af den vedvarende energi.

Fantastisk med en statsminister, der i den grad har skiftet ham og er blevet en slags miljøets mand ­ selv om han er leder af bondepartiet Venstre!

Den bliver svær at forklare til kernevælgerne ude på landet…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Endnu en “ubekvem sandhed”…

En konservativ amerikanske tænketank har kigget lidt på Al Gore’s egen elregning og fundet ud af, at hans elforbrug i den private husholdning er skyhøj i forhold til den menige amerikaners.

Al Gore har ikke bestridt dette, men undskylder sig med, at han skam – som en anden stat i staten – har købt sig aflad med private klimakvoter???

I sandhed endnu “en ubekvem sandhed”…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Stigning i svinebestanden

Svinebestanden per 1. april 2007 udgjorde 13,8 mio. svin – syv procent højere end samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af søer er steget med syv procent – især gylte og diegivende søer.Antallet af smågrise er ligeledes steget med syv procent, mens antallet af slagtesvin er steget med fire procent i forhold til 1. april 2006.

I 2005 og starten af 2006 faldt svinebestanden, hvilket kunne skyldes forbudet mod at have bundne søer fra 1. januar 2006.Men den nedgang er nu ved at være opvejet af den stigende svinebestand i løbet af det seneste år.

Det danske vandmiljø har således nu en endnu større tank gylle end nogensinde at glæde sig til…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* “Lystfiskeriets Dag”

Den 20. maj er det Lystfiskeriets Dag. Lystfiskeriets Dag er et nyt landsdækkende initiativ fra Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor du kan prøve kræfter med lystfiskeri ved en lang række spændende arrangementer over hele Danmark. Engagerede instruktører og foreningsfolk vil hjælpe dig godt på vej inden for lystfiskeriets fascinerende verden.

Skov- og Naturstyrelsens og DSB’s bidrag til Lystfiskeriets Dag er Lakse-ekspressen, hvor et tog kører fra Københavns hovedbanegård til Skjern Å. Et rigtig godt tilbud, hvis du lyst til at prøve kræfter med en af Skjern Å’s store vildlaks og opleve Vestjyllands enestående natur – sammen med ligesindede.

Find et arrangement nær dig og duk op til en oplevelsesrig dag i lystfiskeriets tegn. Klik ind og se meget mere på www.LystfiskerietsDag.dk

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Medicin fosser ud af dambrug

Medicin fra dambrug flyder i store mængder ud i vandløbene og forurener selv langt borte fra dambrugene. Ifølge en ikke-offentliggjort undersøgelse, som Ribe Amt har lavet for Danmarks Miljøundersøgelser, indeholder “vandløbene konstant en cocktail af stort set alle de antibiotika, der anvendes på dambrug.” I undersøgelsen er der i Ribe Amt målt store mængder antibiotika op til 25 km væk fra de dambrug, hvor medicinen er brugt til at behandle syge opdrætsfisk.

Prøver fra forrige sommer viser, at udledningen til Gudenåen per døgn fra dambrug af et bestemt antibiotika var over dobbelt så stor som udledningerne af samme stof fra Danmarks største og mest berygtede giftlosseplads, Kærgaard Plantage, der også ligger i Ribe Amt.

Men miljømyndighederne har i øjeblikket stort set ingen kontrol med udledningen af stoffet til vandmiljøet fra de omkring 300 danske dambrug. Deres tilladelser er nemlig forældede siden 1. januar, hvor tilladelserne til at bruge medicin i dambrug overgik til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Og den opgave er de færreste nye kommuner gået i gang med at løfte endnu.

– Undersøgelsen er dybt chokerende. Den viser blandt andet, at 85 procent af et anvendt antibiotika ryger direkte videre ud i vandløbene. Det er jo grotesk, at medicinen på den måde bruges til at behandle ikke-syge fisk ude i vandløbene, siger miljøkonsulent Jens Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund til Ritzaus Bureau.

Jens Thygesen mener, at miljøminister Connie Hedegaard her og nu må nedlægge et totalforbud mod, at dambrugerne behandler deres syge fisk i bassiner, der er i direkte forbindelse med vandløb.

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Sidste udkald for Tangeværket

Der er ekstra god grund til at være på vagt over for vore politikere i denne tid. Gudenåen skal nemlig slippes fri ­ Danmarks længste vandløb og uden sidestykke mest produktive, hvad laks angår.

Desværre er der tale om et rent Put & Take fiskeri, idet den oprindelige Gudenå-laks uddøde, da man i 1920’erne byggede landets største vandkraftværk og etablerede den kunstige Tange Sø. I dag ligger laksens vigtigste og sidste gydepladser således på bunden af Tange Sø ­ begravet i mudder. De mange laks i Gudenåen skyldes således alene kostbare udsætninger.

Efter 86 års ufrivilligt fangenskab er det nu på tide at slippe naturen fri i Gudenåen, nedlægge elproduktionen på Tangeværket og løslade åens vand med alt, der lever i det. Loven om Tangeværkets udnyttelse af åens vand udløber nemlig den 8. januar 2008. Koncessionen udløb faktisk allerede den 8. januar 2001 ­ på værkets 80 års fødselsdag ­ men den blev forlænget i først tre og dernæst i fem år. Lad os forhindre endnu en forlængelse.

Inden sommerferien fremsætter Miljøminister Connie Hedegaard et lovforslag om, hvordan fremtiden for Gudenåen skal se ud. Men man kan frygte, at Folketinget vælger forkert, når det inden årets udgang skal træffe en beslutning om Gudenåcentralens fremtid. Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, har nemlig meldt ud, at man ønsker Tangeværkets koncession forlænget med yderligere 25 år.

Til alt held har Danmarks største miljøorganisation Danmarks Naturfredningsforening (DN) overraskende meldt ud, at man støtter en tømning af Tange Sø med efterfølgende retablering af dette enestående naturområde. Overraskende, idet DN tidligere har ment det stik modsatte.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har sammen med flere andre miljøorganisationer åbnet hjemmesiden www.slipgudenaaenfri.dk, hvor man kan skrive under på, at man gerne vil have åens frie løb tilbage. Klik dig ind og skriv under i den gode sags tjeneste. Vi skal have den å ud af spændetrøjen nu!

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Nyt gylleudslip på Fyn

Endnu et stort gylleudslip er sket – denne gang fra en ejendom ved Assens, hvor op imod 20 ton gylle strømmede ud torsdag. Myndighederne arbejdede efter en alarm ihærdigt på at forhindre gyllen i at strømme ned i den nærliggende Puge Mølleå, oplyser TV2 Fyn.En menneskelig fejl menes at være årsagen, da udstrømningen skete efter, at der var blevet flyttet gylle fra en tank til en anden.

Gylleuheldet er et af flere i den senere tid, som har givet anledning til eftertænksomhed og politisk blæst. Først løb 1 mio. liter gylle ud i Elkjær Bæk ved Vojens. Siden kom uheld ved Skals Å, Hjarbæk Fjord og Kvindebækken ved Ejstrupholm.Konkret har Dansk Landbrug og Skov- og Naturstyrelsen aftalt at gennemgå reglerne for at finde ud af, hvordan udslippene kan forhindres.

I første omgang forsøger landbruget sammen med styrelsen at lave en kortlægning af udstyret med fokus blandt andet på pumpesystemerne. Det gælder pumper mellem fortank og gyllebeholder, elpumper, traktorpumper og sugekraner.

Desuden diskuteres nye krav som eksempelvis at slukke for hovedafbryderen, når der ikke køres gylle og at svinge røret ind over gyllebeholderen, når der ikke køres gylle. En anden mulighed kan være at sætte en timer på pumpen, så den kun kan pumpe, hvad der svarer til en fuld gyllevogn.

SF har i Folketinget foreslået, at reglerne om landbrugets gylletanke skærpes, mens Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti kritiserer landbruget for at have været tilbageholdende med løsninger.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* 35.000 liter gylle var på vej ud i Gerå

Torsdag den 19. april væltede en tankvogn med gylle i Rørholt i Nordjylland. Vognen var fyldt med 35.000 liter gylle, som en overgang truede med at løbe ned i den nærtliggende Gerå. Men en hurtig indsats fik stoppet udslippet, inden der skete større skader, oplyser Ekstra Bladet.

Det gylle, der nåede at løbe ud, blev suget over i andre vogne. Ingen mennesker kom noget til, da tankvognen væltede – hverken chauffør eller forbipasserende.

Gerå er kendt for sin gode bestand af havørreder og bækørreder.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Nyt biodiversitets-initiativ fra G8-landene

Miljøministre fra 13 store lande er ifølge Ritzau blevet enige om et nyt initiativ, der skal styrke den biologiske mangfoldighed.

Ved et møde på slottet Cecilienhof i Potsdam ved Berlin har de store industrilande i G8-gruppen og de store udviklingslande Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Sydafrika sammen underskrevet en aftale, der både skal styrke bevidstheden om den biologiske diversitet og øge indsatsen for at dæmme op for klimaforandring.

– Med en global undersøgelse vil vi indlede en proces med analyser af de økonomiske fordele ved biologisk mangfoldighed og udgifterne ved tab af den, hedder det i det såkaldte Potsdam Initiativ, som er inspireret af den chokerende Stern Rapport om de økonomiske følger af klimaforandring.

Forslaget vil blive forelagt stats-og regeringschefer ved G8-topmødet i Østersøbyen Heiligendamm i begyndelsen af juni.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Kæmpe biogasanlæg bygges på Bornholm

BioGasol bygger nu Danmarks første 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg på Bornholm. Anlægget skal omdanne affald, græs og restprodukter fra landbruget til bioethanol og andre energiprodukter.

Byggeplanerne er indsendt, og der er gjort rede for miljøforholdene. Nu mangler blot at få den offentlige finansiering på plads. Private investorer har allerede givet tilsagn om investering.BioGasols teknologi udspringer af forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Risø, og den er gennemafprøvet i et pilotanlæg på DTU.

Bioethanolanlægget på Bornholm vil koste godt 275 mio. kr. at opføre og vil producere omkring 10 mio. liter bioethanol om året. Dertil kommer 10.000 ton brændselspiller og fire mio. kubikmeter gas. Gassen skal dog primært bruges til at drive anlægget.

Idemanden bag anlægget, Thor Gunnar Kofoed (V), er medlem af Regionskommunen og Vækstforum Bornholm. Han fremhæver anlæggets høje energieffektivitet ved anlægget, og at der ikke anvendes fødevarer, men overvejende græs, affald og restprodukter i anlægget.

I foråret 2006 afsatte regeringen 200 mio. kr. til 2. generations bioethanol og herunder demonstration af teknologierne. Ifølge Birgitte K. Ahring, professor på DTU og adm. direktør i BioGasol lever demonstrationsanlægget fuldt op til regeringens krav. Og hun mener samtidig, at der er så stor international konkurrence, at det er i sidste øjeblik det kommer i gang.

“Så jeg har en klar forventning om, at staten er med på vores projekt på Bornholm,” siger hun.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Begrænsninger for udsætning af skydefugle

I det forgangne efterår lykkedes det Vildtforvaltningsrådet at nå frem til en anbefaling om og begrænsninger i udsætning af de såkaldte “skydefugle” – fasaner, agerhøns og gråænder. Det er jægernes pendant til vort Put & Take fiskeri. En jagt, hvor fuglene opdrættes til og ofte udsættes umiddelbart før store jagter. Ofte er fuglene da stadig så tamme, at de slet ikke vil flyve.

I hovedtræk går den nye anbefaling til miljøministeren ud på følgende:

• På ejemdomme under 100 hektar kan der uden videre udsættes op til 100 fasaner eller agerhøns.
• På ejendomme større end 100 hektar kan der uden videre udsættes 1 fasan eller agerhøne pr. hektar.
• Hvis der ønskes udsat flere fugle end som så, skal der udarbejdes en såkaldt “biotopplan” for ejendommen, som skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig skal den ansvarlige gennemføre et kursus, hvis indhold fastlægges af samme styrelse. Der må dog højst udsættes 7 fasaner eller agerhøns pr. hektar.
• Reglerne træder i kraft den 1. april 2010 og gælder frem til 2017. I en 3-årig overgangsperiode frem til 2001 gælder de nuværende regler fortsat.
• Fra 1. april 2007 indføres ligeledes strammere regler for udsætning af gråænder. Fremover må der således højst udsættes 1 ælling pr. 150 m2 vandflade. I dag er reglen 1 ælling pr. 50 m2.

Sidstnævnte regel må hilses velkommen af alle lystfiskere og miljøbevidsteant urbrugere, idet de ofte kolossale udsætninger af gråænder som skydefugle totalt har ødelagt vandmiljøet. Der fodres rigtig meget, og fuglenes ekskrementer gør ofte søerne til grumsede pøle af uklar algesuppe.

Vildtforvaltningsrådet består af beskikkede medlemmer fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Friluftsrådet og Verdensnaturfonden samt Dyrenes Beskyttelse. Sidstnævnte var eneste medlem, som ikke kunne tilslutte sig den nye anbefaling.

Nu har dette jo ikke meget med fiskeri at gøre, men man kan udmærket forestille sig, at vi på sigt kan få lignende regler for udsætning af fisk i Put & Take søer. Her har den naturlige fauna – hvis forekommende – bestemt ikke godt af massive udsætninger af sultne regnbueørreder. Det kan gå hårdt ud over såvel vandinsekter som frøer og salamandre.

Vi har jo allerede set, at de ellers så rentable kystudsætninger af tamfisk nu stort set er ophørt – forbudt på grund af hensynet til vildfiskene, som ikke ønskes opblandet med tilfældige tamfisk.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Gone fishing: Mexico 

Som faste læsere af denne side sikkert vil have bemærket, så er der ikke sket nogen opdatering i de seneste uger. Det er der som altid en god forklaring på:

Jeg har nemlig været i Mexico for at bese et nyt initiativ taget af lokalbefolkningen på Yucatan halvøen – baseret på sportsfisketurisme i en meksikansk nationalpark. Hvor fisketurismen indtil nu næsten altid har været på udenlandske hænder – mest amerikanske – er det nu mexikanerne selv, der står bag. Det betyder, at pengene kommer lokaløkonomien og den fattige lokalbefolkning til gode – i stedet for som nu blot at havne i amerikanske velhaveres lommer.

Du vil kunne læse mere om dette spændende initiativ i de kommende måneder – her og i diverse tidsskrifter. Der er dømt bonefish i eksotiske omgivelser!

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Ulovligt udenlandsk fiskeri i Vadehavet

Der er i løbet af april måned konstateret mindst tre tilfælde af ulovligt fiskeri i Vadehavet. Fiskeriet er udført af udenlandske fartøjer, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I det ene tilfælde opdagede kontrollører fra Fiskeridirektoratets skib “Veskysten”, at et fartøj, som fiskede efter hesterejer, havde sammensyet den sorteringsanordning, som skal sortere fladfisk fra, så den ikke virkede. Efter reglerne må fartøjet ikke drive hesterejefiskeri med et ikke funktionsdygtigt sorteringstrawl.

For nogle dage siden blev der konstateret et lignende ulovligt redskab under en kontrol i Hvide Sande. Desuden har nogle danske fiskere politianmeldt et udenlandsk fartøj, som fiskede inden for 6-sømilgrænsen, der gælder i Vadehavet for udenlandske fartøjer.

Fartøjet blev kontrolleret, da det anløb havnen i Esbjerg, og sagen er overdraget til politiet. Overtrædelserne betyder, at fiskerikontrollen i en tid vil være ekstra opmærksomme på fiskeriet i området.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Pludselig issmeltning på Antarktis

Et område i Antarktis med isflager på størrelse med Texas smelter, muligvis på grund af global opvarmning. Eksperter advarer om, at det kan få verdenshavene til stige betydeligt.

Amerikanske polaris-forskere har observeret, at “overraskende hurtige ændringer” finder sted på Antarktis’ isflager ud mod Stillehavet. Det skriver Reuters Bureau. Forskerne understreger dog behovet for flere studier, der skal afsløre, hvor hurtigt isen smelter, og hvor meget havene vil stige.

Forskerne mener, at den smeltende is kan være resultatet af ændrede vindforhold omkring Antarktis, der har bevirket, at varmere vand strømmer ind under isflagerne. De ændrede vindforhold skyldes ifølge forskerne flere faktorer: Global opvarmning, reduktion af ozonlaget og naturlige variationer i vejret er alle mulige kandidater.

De normalt 3 km tykke isflager bliver hovedsageligt observeret fra satellitter, men det vides ikke, hvor meget is der yderligere er smeltet. Det er nemlig vanskeligt at skaffe data fra fjernere beliggende isflager.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* EU gavnlig for det danske miljø

Stik imod tidlige miljøforkæmpernes dommedagsprofetier har EU haft en støt stigende positiv betydning for den danske miljøpolitik, siden Danmark kom ind i det europæiske fællesskab efter folkeafstemningen i 1972.

Det siger syv danske miljøministre i en ny antologi udgivet af Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvorfra den gratis kan rekvireres.Det havde man bestemt ikke regnet med i de første år, fortæller Jens Kampmann (A), som i 1971 blev den første danske miljøminister:

“Vi var fast overbeviste om, at en harmonisering i EF ville sænke standarderne i Danmark. Det var også rigtigt dengang. I dag er det anderledes. Nu er det EU, der sender åbningsskrivelser til Danmark, fordi vi ikke overholder direktiverne,” siger Jens Kampmann i antologien.

Tidligere miljøminister Per Stig Møller (K) er enig:

“I min tid kom der større forståelse for, at problemerne er grænseoverskridende. Vi lever ikke i et lukket rum”.

Nuværende miljøminister, Connie Hedegaard, (K) siger:

“Efter min smag har man lige lovlig længe lullet os ind i den tro, at vi var verdensmestre i Miljø. Det er rigtigt, at Danmark har markante miljølove tidligere end de fleste andre. Men i mange år har der været en selvovervurdering i Danmark og ukendskab til, hvor mange reguleringer de andre lande har gang i”.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Goble kan true dansk fiskebestand

En 15 centimeter stor gople kan true fiskebestanden i de danske farvande. Goplen, som bærer det latinske artsnavn Mnemiopsis leidyi, er blevet fundet af lederen af Marinebiologisk Forskningscenter I Kerteminde, lektor Hans Ulrik Riisgaard. Det oplyser TV 2/FYN.

Goplen lever af det samme dyreplankton, som også fiskene lever af. Og så æder den ydermere fiskenes æg og larver.

– Den forårsagede faktisk et kollaps i fiskeriet i Sortehavet, siger Hans Ulrik Riisgaard og refererer til 1980’erne, da arten var årsag til nedgang i fiskebestandene i dette store indhav.

21. april 2007

© Steen Ulnits