Aktuelt 2. kvartal 2001

* Furesøen forurenes fortsat

Trods protester fra Birkerød og Søllerød kommuner har Farum kommune nu af Miljøankenævnet fået medhold i, at de fremover kan udlede renset spildevand til Furesøen. Dette repræsenterer en kovending i sagen, idet nævnet sidste år nægtede Farum kommune tilladelse til den ønskede forurening.

Sagen er et markant tilbageskridt for såvel miljøbevidstheden i de omkringliggende kommuner som vandmiljøet i selve Furesøen, der jo ligger som en oase for mange tusinde mennesker – lige i udkanten af Storkøbenhavn. Men når Venstres Brixtofte sparer på millionerne, så han kan sende pensionister på betalte charterferier, så må fisk og fiskere i Furesøen lide under en ringere vandkvalitet.

Birkerød og Søllerød kommuner havde hellere set, at der blev bygget en lang rørledning til spildevandet – uden om søen og ud i det strømstærke Øresund.

25. juni 2001

© Steen Ulnits

* Sønderjyske søer har det skidt

De relativt få sønderjyske søer har det rigtig skidt. Det dokumenteres fra to sider: Fra Sønderjyllands Amt, som netop har aflagt beretning om vandmiljøet i grænselandet. Og fra fiskene selv, der netop har kvitteret med at dø under mystiske omstændigheder.

I amtets beretning lyder det, at kun 5 ud af 18 søer, der overvåges løbende, kan leve op til målsætningen. I et par søer er der en smule bedring at spore, mens det er gået tilbage i en tredje. Årsagen er primært udvaskning af næringssalte fra tilstødende landbrugsarealer. Og så urenset spildevand fra enkeltbebyggelser i landområderne.

I Hostrup Sø, der hører under militærlejren i Søgård, har man siden slutningen af maj observeret mange døde fisk. Ikke mindst den værdifulde sandart har været blandt ofrene for den mystiske og endnu uopklarede fiskedød. Således har vandprøver ikke vist noget unormalt for årstiden. Og faktisk har man netop i år haft den bedste sigtedybde (: det klareste vand med de færreste alger) siden 1977.

Måske skal forklaringen findes i sandartens strabadserende leg, som netop finder sted i maj-juni. Udelukkes kan det i hvert fald ikke som medvirkende årsag. Normalt har sandarten leget færdig i maj måned, hvorfor premieren på årets fiskeri er 1. juni. Men med det ekstraordinært kolde forår, vi har haft her i 2001, har fiskene mange steder stadig ikke leget færdigt her i juni.

Når det gælder de sønderjyske vandløb, ser det ikke stort bedre ud. Således opfylder kun en tredjedel af amtets mange vandløb de målsætninger, som amtet selv har sat. Vi må håbe, at det nye Vandramme-direktiv, som EU netop har barslet med, vil kunne gøre det bedre end amterne.

25. juni 2001

© Steen Ulnits

* George mod Verden

Amerika er en nation af entreprenante og nytænkende mennesker, som var i stand til at sende det første menneske til Månen og sikkert tilbage igen.

Amerika er imidlertid også en nation af hæmningsløse energifrådsere. Med verdens suverænt højeste energiforbrug pr. indbygger er USA også verdens største leverandør af drivhusgasser – primært CO2. USA repræsenterer således i dag 4% af Jordens befolkning, men står alligevel for 28% af de udledte drivhusgasser.

Amerika er til slut også helt ligeglad med, hvorfra energien kommer – blot den er billig og til stede i rigelige mængder. Pt. stammer kun 8% af USA’s energiforbrug fra vedvarende energikilder såsom sol, vind, biogas og geotermisk energi. 6% udgøres af atomkraft, som den nuværende regering ønsker at udvide.

Det er imidlertid de fossile brændstoffer, som Bush & Co. satser mest på i fremtiden. Det er jo en regering, der kun kom til magten med oliemillioner i ryggen. Pt. stammer 30% af energiforbruget fra olie, 25% fra kul og 22% fra naturgas – alle fossile brændstoffer, som USA satser stort på i fremtidens energiforsyning.

Ingen planer altså om at spare på energien i de næste 20 år. Ikke noget med at slukke lyset, skrue ned for varmen eller slukke for aircondition anlægget om natten. Heller ingen planer om at lade den vedvarende energi udgøre en større del af energiforsyningen end nu. Nej, der skal sælges kul, olie og gas, så Bush’ støtter får deres valgkampbidrag tilbage igen. Til skade for hele verdens miljø.

Ifølge Kyotoa-aftalen fra ’97, som Bush straks undsagde efter sit tvivlsomme valg til præsident, skulle EU reducere sin udledning af drivhusgasser med 8%, USA med 7% og Japan med 6% i løbet af årene 2008-2012 – altsammen i forhold til tallene for 1990. De øvrige lande skulle blot stabilisere deres udslip på det nuværende niveau.

USA er ikke noget fattigt land. Det ses blandt meget andet af, at man under Clinton-regeringen årligt brugte 2.575 milliarder kroner til forsvaret – et beløb, der af Bush-regeringen straks blev sat op med 290 milliarder til fremover 2.865 milliarder kroner. Alene til det omstridte missilskjold eller stjernekrigsprojekt er der sat 20 milliarder kroner af fra og med 2002.

Militæret vil den nye regering altså godt bruge penge på – men ikke miljøet.

25. juni 2001

© Steen Ulnits

* Bianca mod George

På det netop afholdte topmøde i Gøteborg gik det som bekendt ikke stille af. Arrestationer i hundredvis fortæller alt om modstanden mod USA og præsident Bush.

Flertallet afholdt sig dog fra voldelige metoder – heriblandt Bianca Jagger, der tidligere har været gift med rullestenen Mick Jagger, og som i dag bruger størstedelen af sin tid som kendt forkæmper for miljø og menneskerettigheder. Hør blot, hvad hun kunne fortælle pressen i Gøteborg:

– Jeg er her for at appellere til EU’s ledere om, at de ikke må acceptere mindre end Kyoto-aftalen om de globale klimaændringer, der er på vej. Præsident Bush har hemmelige aftaler med olieindustrien, her især Exxon (dem bag det gigantiske olieudslip i Alaska, red.), der støttede hans valgkampagne med mere end én million dollars. Da han var guvernør i Texas, gjorde han denne stat til USA’ mest forurenede. Nu vil han gøre det samme med hele USA og resten af Verden.

Såvidt en verdensberømt rocksangers miljøbevidste ekskone. Hun slutter sin svada af med følgende:

– Jeg er bekymret for fremtiden, for mig selv, min datter og min familie. Forbrugerne har en enorm magt, hvis de vel at mærke beslutter sig for at bruge den. De store virksomheder og især olieselskaberne er kun ude på at tjene penge. Først når indtægterne begynder at svinde, ændrer de opførsel. Enkelte er allerede begyndt at lytte. (Shell for eksempel, red.)

25. juni 2001

© Steen Ulnits

* Bush mod Bush

Ugen, der gik, bragte en rigtig god nyhed fra Guds Eget Land, USA: Man behøver ikke absolut være idiot for at være republikaner. Man behøver heller ikke være idiot for at være bror til den amerikanske præsident!

Vi har tidligere været inde på, at et republikansk medlem af Senatet – senator James Jefford – droppede Bush, da han ikke længere kunne acceptere dennes mildest talt miljøfjendske og stokkonservative politik. Med det vigtige resultat, at republikanerne mistede deres flertal i Senatet. Stokkemetoden virker altså ikke på alle republikanere. Nogle af dem kan tænke selv.

I den forgangne uge måtte George W. Bush Jr. så lide den tort, at hans egen bror gik imod ham. Jeb Bush, der er guvernør i staten Florida, har flere gange opfordret brormand til at droppe alle planer om olieboringer i den Mexicanske Golf ud for Florida. Dette af frygt for olieforurening af Floridas kridhvide sandstrande, som årligt lokker tusinder og atter tusinder af turister til solskinsstaten – med millionstore indtægter til følge.

Repræsentanternes Hus undlod efterfølgende at stemme for George Bush’ forslag – med 267 stemmer mod 164. Ikke færre end 70 republikanere svigtede deres egen præsident ved at stemme nej, og således er der nu sat et foreløbigt stop for planerne om olieboring ud for Florida. Sagen går nu videre til Senatet, der – med et lille demokratisk flertal – forventes at stramme yderligere op mod George Bush.

Men ikke nok med det. Et flertal på 242 mod 173 i Repræsentanternes Hus forhindrede ligeledes, at George Bush kan gøre alvor af sine planer om olieboring i USA’s 19 nationalparker – dem, som ekspræsident Bill Clinton lige akkurat nåede at frede inden sin afgang. Her var det hele 47 republikanere, der valgte at sætte sig op mod deres egen præsident.

Det tredje nederlag kom, da Repræsentanternes Hus med et flertal på 216 mod 194 stemte for at bibeholde Clinton-regeringens bestemmelser om, at mineselskaberne selv skal betale alle udgifter til oprydning på og oprensning af den statslige jord, de måtte forurene under deres aktiviteter. Noget, der med danske øjne burde være en selvfølge.

Alt i alt har de seneste dages forsmædelige nederlag sendt et klart signal til den olievalgte præsident om, at ikke alt vil glide i olie fremover. At der selv blandt republikanere er folk, som kan tænke og føler et ansvar for miljøet.

Gud ske tak og lov for det – i Guds Eget Land.

25. juni 2001

© Steen Ulnits

* Ny hjemmeside om lystfiskeri i Østjylland

Århus Amt har længe arbejdet på en stor hjemmeside om de mange fiskemuligheder, der findes i netop Østjylland. Intet andet sted i Danmark finder man som lystfisker en så stor variation inden for et så relativt begrænset geografisk område. Her er der å, sø, kyst og hav inden for en times kørsel.

Her kan man fiske havørreder fra Djurslands smukke kyster. Her kan man svinge fluestangen over Gudenåens laks og havørreder. Hvis man da ikke i stedet foretrækker stallinger på tørfluen. Eller man kan jagte gedder, aborrer og sandarter i Søhøjlandets mange og smukke søer. For slet ikke at tale om fiskemulighederne i Århus Bugt med tilstødende farvande.

Hjemmesiden, der foreligger i såvel en dansk som en engelsk og tysk udgave, findes på adressen www.angling-eastjutland.dk. Her man man udover selve lystfiskeriet (fiskearter, fiskemetoder og fiskevande) læse alt om mindstemål og fredningstider, vandmiljø samt aktuelle begivenheder i Østjylland.

Mest plads er der helliget fiskevandene, som er udførligt beskrevet i såvel tekst som med fotos og på kort. Her er der virkelig værdifuld viden at hente om de mange og meget forskelligartede fiskemuligheder i Århus Amt med tilstødende områder.

Siden opdateres løbende hver måned med relevante nyheder fra dette det største amt i Hovedlandet. Første opdatering er netop sket.

20. juni 2001

© Steen Ulnits

* – Flere havbrug?

I en ny indstilling fra det danske havbrugserhverv ytres der ønske om 3-dobling af produktionen og dermed også en 3-dobling af forureningen. De bakkes indirekte op af EU, som ønsker en årlig 10% stigning i akvakulturen – som kompensation for reducerede fiskekvoter.

Miljøstyrelsen fastsatte efter den første Vandmiljø-handlingsplan et loft på 650 tons udledt N/år, men nedsatte allerede i 1993 mængden til 560 tons. Danske havbrugeres erklærede mål er nu en udledning på 2.000 tons N/år. (N=kvælstof)

Miljøstyrelsen henstillede i 1996 til amterne, at der etableredes et stop for nye havbrug, da den af regeringen fastsatte grænse for udledning af fosfor på 54 tons P/år nærmede sig. Nu har Miljøstyrelsen imidlertid netop udsendt et brev til amterne, hvori man hæver stoppet for nye havbrug.

Selvsamme Miljøstyrelse dokumenterede i en rapport fra sidste år, at det samlede fiskeopdræt herhjemme hvert år udleder 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat (til bekæmpelse af tilgroning af netburene) samt 3 tons antibiotika.

Disse tal er baseret på data fra ’94 og er næppe blevet mindre i den forgange tid. I 1999 brugte danske havbrugere således mere end dobbelt så megen antibiotika som året før – mere end 1,4 tons mod 0,7 ton tidligere. Og dette til en så begrænset produktion som 7.000 tons årligt.

Forklaringen var den lange og varme sommer, som skabte ideelle forhold for fiskesygdomme som vibriose og furunkulose. Men modsat nordmændene, som vaccinerer hver enkelt fisk, bruger vi herhjemme den nemme løsning med blot at hælde antibiotika i vandet.

En stor del af dette antibiotika optages ikke i fiskene, men havner i stedet på havbunden uden for netburene. Her kan det siden optages af vildfiskene, som æder af det overskydende foder, der synker til bunds.

Jo større forbrug af antibiotika desto større risiko for at udvikle resistens hos diverse bakterier. Det problem har man allerede – herhjemme såvel som i udlandet.

Flere havbrug er derfor den dårligst tænkelige beslutning.

20. juni 2001

© Steen Ulnits

* – Mindre dioxin?

Dansk fiskemel indeholder i dag faretruende høje mængder af giftstoffet dioxin. Dioxin-indholdet i dansk fiskemel er nu så højt, at det ligger over de nye grænseværdier, som er foreslået i EU.

De danske myndigheder blokerede for nogen tid siden et direktiv fra EU, som ville have ødelagt afsætningen for det meget givtige danske industrifiskeri – på grund af det alt for høje indhold af dioxin i danske industrifisk og dansk fiskemel. 40% af vort gennemsnitlige indtag af dioxin stammer fra fisk – heraf 33% vilde fisk og 7% opdrættede. Størst er dioxinindholdet i fisk fra den forurenede Østersø – mindst er det i Nordsøen, hvor det imidlertid er stigende.

Nu ser det imidlertid ud til, at dansk fiskemelsindustri har fundet en vej ud af miseren – i form af en proces, der renser fiskeolien og dermed fiskemelet for en stor del af den giftige dioxin. I hvert fald så meget, at det kan leve op til de trods alt ganske lempelige krav, som EU nu stiller, og som træder i kraft til næste år.

EU havde oprindelig lagt op til langt strengere krav, men ikke mindst på grund af de danske protester slækkede man på kravene. Til fordel for fiskemelsproducenter og industrifiskere – til skade for mennesker og miljø.

20. juni 2001

© Steen Ulnits

* – Mere jagt?

Efter længere tids ballade er miljøminister Svend Auken og amtsborgmester Knud Munk Nielsen nu enedes om reglerne for brugen af de nye naturområder langs den retablerede Skjernå.

I halvdelen af området vil det således blive tilladt at gå på jagt, mens den anden halvdel er fredet. Samtidig bliver det tilladt at sejle i kano gennem hele området. Dette til trods for en klar udmelding fra regeringens støtteparti SF, der bestemt ikke kunne tolerere, at man brugte en kvart milliard skattekroner på at skabe lukrativ jagt for nogle få lokale.

Men den holdning har de åbenbart måttet æde i sig igen. Faktum er i hvert fald, at der fremover vil kunne gås på jagt i omkring 1.000 af de 2.000 nye hektar vådområde langs Danmarks vandrigeste å.

20. juni 2001

© Steen Ulnits

* Ny plan for dansk fiskeopdræt

Siden 1984 er verdensproduktionen i dam- og havbrug mere end fordoblet – i takt med de faldende fangster fra fiskerierhvervet. Mere end en fjerdedel af alle fisk, der spises, stammer i dag fra akvakulturen.

Ifølge FAO lå verdensproduktionen i 1998 på knap 35 mio. tons. FAO forudsiger da også, at den opdrættede mængde fisk allerede i år 2030 vil overstige den fangede mængde på 90 mio. tons om året. Norge overskred allerede sidste år denne grænse med sit lakseopdræt.

FAO har beregnet, at verdens samlede akvakultur produktion, som andrager i omegnen af 50 mia. dollars årligt, i dag udgør omkring 20% af den samlede produktion og det samlede fiskeri af fisk, skaldyr og havgræsser

Sikkert med baggrund i FAO’s rapporter har EU kommissionen besluttet sig for, at akvakultursektoren i medlemslandene skal øge produktionen med 10 procent årligt frem til år 2006. Dette skal også ses i lyset af, at EU generelt har beskåret de traditionelle fiskekvoter kraftigt efter to årtiers laden stå til – med hårdt overfiskede bestande til følge.

Dansk akvakultur vejrer naturligvis morgenluft efter denne melding og har iværksat en offensiv til påvirkning af relevante myndigheder og politikere. Målet er at få ophævet de kvoter for kvælstofudledningen, som har været gældende siden Dambrugsbekendtgørelsen, der fulgte den første vandmiljø-handlingsplan fra 1989.

Den nye målsætning om en 10 procents vækst i akvakulturen har ført til et hurtigt arbejdende udvalg, der med Karl Hjortnæs i spidsen skal lave en indstilling til fødevareministeren inden 1. oktober i år 2001.

14. juni 2001

© Steen Ulnits

* Ny plan for dansk erhvervsfiskeri

For nylig behandlede Folketinget en plan fremsat af fødevareminister Ritt Bjerregaard omkring erhvervsfiskeriets fremtid som et “bæredygtigt” fiskeri.

Planen vandt bred tilslutning i tinget, som nu – i lighed med EU – har måttet erkende, at hidtidig praksis har været alt for slap. Så slap, at de fleste erhvervsmæssigt vigtige fiskearter i dag er på et “all time low” – at bestandene nu er fisket helt i bund. At det har været som at sætte ræven til at vogte hønsene.

Folketinget erkender nu, at torskebestandene i alle vore farvande – de ydre såvel som de indre – er så truede, at der helt enkelt må ske en nedskæring af fiskeflåden for at mindske fiskeriindsatsen. Samtidig ønsker man, at det kystnære fiskeri fremover skal ske med mere skånsomme redskaber.

Planen tager også højde for, at fiskerne ikke fremover blot kan flytte deres aktiviteter fra et område med midlertidigt fiskestop til et andet uden. Hvor der så fiskes på livet løs, indtil der også her må bebudes et fiskestop for at undgå en total udryddelse af fiskene. Planen går ud på, at fiskefartøjerne i videre udstrækning end hidtil skal have et hjemmeområde, hvorfra de fisker.

Endelig foreslår planen også, at fiskeriet af konsumfisk skal prioriteres i forhold til industrifiskeriet. Det skal fremover forhindres, at god spisefisk i stor stil blot bliver til fiskemel. Samtidig skal ungfiskene skånes gennem forøgelse af maskevidden i redskaberne. Endelig foreslås der et forbud mod udsmid eller destruktion af konsumfisk, der ikke skønnes at kunne opnå EU’s mindstepriser.

Planen kommer desværre ikke med bud på trawlfri zoner, hvor dette måtte være af nødvendighed for en rekreativ udnyttelse af fiskebestandene. Den kommer dog ind på, at der kan blive brug for yderligere undersøgelser af trawlfiskeriets eventuelle skadevirkninger på fisk og miljø.

Alt i alt er det nye udspil fra fødevareminister Ritt Bjerregaard et skridt i den rigtige retning – omend man som miljøbevidst lystfisker naturligvis kunne have ønsket sig langt skrappere forholdsregler over for erhvervsfiskeriet.

14. juni 2001

© Steen Ulnits

* Ny Vandmiljø-handlingsplan III

Som det sikkert er de fleste lystfiskere og miljøbevidste mennesker bekendt, så har vi her i Danmark siden 1987 haft hele to vandmiljø-handlingsplaner. Den første aldeles utilstrækkelig – den anden en stærkt nødvendig opstramning af den første på væsentlige områder.

Men ingen af de to ellers godt mente planer havde magt til at dæmme op for landbrugets umådeholdende forbrug af kvælstof. Ingen af dem tog nemlig fat om ondets rod – landbrugets pengepung – og belagde kvælstofforbruget med en afgift. Hvilket ville have haft øjeblikkelig virkning. Nu skete der i stedet det, at Mariager Fjord afgik ved døden i sensommeren 1997.

Derfor skal der nu igen strammes op omkring vandmiljøet, og derfor er Vandmiljø-handlingsplan III nu på tegnebrættet. Men hvor de første to vandmiljø-handlingsplaner tog udgangspunkt i nationale målsætninger for udledningen af kvælstof og fosfor, så forventes den tredje handlingsplan i stedet at være af mere lokal karakter.

Dette skyldes ikke mindst tankegangen bag det nye “Vandrammedirektiv”, som EU for nylig barslede med, og som er omtalt tidligere på denne side. Således skal vi ikke længere tage stilling til, om landbruget må udlede så og så mange tons kvælstof til luft og vand. Vi skal i stedet have en mening om, hvilken miljøkvalitet vi ønsker os og hvilke steder. Og så handle konkret ud fra dette. Slut med at skulle tage stilling til nogle helt absurde grænseværdier for udledning af stoffer, som ingen almindelige dødelige alligevel kender til. Og hvis reelle værdi eksperterne også kun kan gisne om.

Den nuværende Vandmiljø-handlingsplan II udløber i 2003, hvorefter Folketinget skal tage stilling til en ny. På nuværende tidspunkt har regeringen – socialdemokraterne og de radikale sammen med SF – allerede udarbejdet et sæt retningslinjer for tiden efter 2003. Heraf fremgår, at “belastningen fra landbrugsproduktionen ikke må overstige, hvad miljø og natur kan tåle”.

Det kan lyde som et spørgsmål om ord i stedet for handling, men er ikke desto mindre et vigtigt skridt på vejen mod et bedre vandmiljø. Men tilbage står stadig et stort arbejde med at udrede reelle tiltag. Men der tales mere og mere om en konkret afgift på kvælstof – en afgift, der så kunne føres direkte tilbage til landbruget som tilskud til miljøfremnmende foranstaltninger.

14. juni 2001

© Steen Ulnits

* Timer på tønden

Det er, hvad man må regne med, hvis man overhører Fødevaredirektoratets advarsel om giftige muslinger fra området mellem Østjylland, Samsø og Nordfyn.

Dette er naturligvis skidt for de mennesker, der holder af at spise muslinger, men godt for fisk og vandmiljø. Myndighederne har nemlig forbudt det skadelige muslingefiskeri, der ikke blot fjerner de vigtige muslinger, men samtidig også ødelægger bundmiljøet.

Så intet er som bekendt så skidt, at det ikke også er godt for noget. Hold fingrene fra de muslinger – så sker der ikke noget!

14. juni 2001

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Rappe nyheder

Finske Rapala har til 2001 sæsonen lanceret tre spændende nyheder af interesse for sø- og åfiskere.

Som alle åfiskere ved, er en 2-delt flydende Rapala wobler noget af det mest effektive, man som spinnefisker kan sætte på linen. Den leddelte version af den finske balsatræs klassiker har en helt speciel gang, som fiskene har svært ved at modstå. Ny til 2001 er en leddelt “Baby-J” på kun 5 cm. En nyhed, der helt sikkert vil være et farligt bekendtskab for mange af åernes bækørreder og regnbuer.

Er man mere til gedder i søer og moser, har Rapala også en relevant nyhed her. Det er den 7 cm lange og 8 gram tunge “Skitter Prop”, der som navnet siger er forsynet med en propel bagerst på kroppen. Wobleren har ingen næseplade og dykker derfor ikke. I stedet skøjter den afsted på overfladen, mens propellen larmer på bedste amerikanske vis. Et effektivt våben til gedder, der ligger på lur nær siv og åkander.

Endelig er der den ligeledes nye “Tail Dancer”, som er Rapala’s første forsøg udi den amerikanske kategori af såkaldte “banan-woblere” med stor næseplade. Den fås i to størrelser på henholdsvis 7 cm / 9 gram og 9 cm / 13 gram. Det er dybdedykkende sager med indbyggede raslekugler – woblere, der kan nå ned på både 3 og 4 meters dybde under indspinning eller sejlads

8. juni 2001

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Storm over fiskevandet

Der har længe hersket storm over de amerikanske fiskevande – i form af producenten “Storm Lures”, der i mange år har siddet på en god bid af det kolossale marked for woblere i Nordamerika.

Storm Lures er nu blevet opkøbt af finske Rapala, som for ikke så længe siden også overtog den franske krogproducent VMC. Ikke underligt, at samtlige Rapala woblere i længere tid har været forsynet med VMC kroge. Ejheller uventet, at de nye Storm woblere er det! Til 2001 sæsonen har Storm Lures barslet med tre spændende nyheder, der alle er af interesse for danske lystfiskere.

Det er først og fremmest den lille “Chug Bug”, der er en speciel amerikansk foreteelse, som bestemt bør vinde indpas også på vore breddegrader. Det er en “stick” wobler uden næseplade – en type wobler, der ikke dykker under indspinningen, men som er beregnet til at fiske direkte i overfladen. En overbevisende imitation af en skadet småfisk. Der er to størrelser at vælge imellem – 8 cm / 10 gram og 11 cm / 26 gram. Begge størrelser kan fås beregnet til brug i saltvand – med fortinnede kroge. Den mindste fås også til brug i ferskvand – med almindelige brunerede kroge.

“Thunder Stick” har længe været noget nær synonymt med Storm Lures. Lange og smalle woblere med kort eller lang næseplade og indstøbte raslekugler. Denne klassiker er nu redesignet med ultralydsstøbte kroppe, som er bedre udbalanceret, end det tidligere har været muligt. De kæntrer således ikke under høj indspinning. Fås i syv forskellige udgaver – fra den lille 6 cm / 5 grams udgave til den store saltvandsmodel på 11 cm / 18 gram. Vælg mellem højt arbejdende modeller med kort næseplade og dybdedykkere med lang. Eller prøv den nye neutrale “Suspending”.

“Crank baits” har længe været en amerikansk specialitet, som har haft svært ved at vinde fodfæste her i Europa. Det er egentlig synd, for disse dybdedykkere både kaster og fanger godt – specielt til fiskeri efter gedde, aborre og sandart. Den nye “ThunderCrank” model er skabt til spinnefiskeri, hvor der er brug for hurtigt at få wobleren ned på 2-4 meters dybde. Der er indtil videre to størrelser at vælge imellem: 6 cm / 9 gram og 8 cm / 10 gram.

8. juni 2001

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Nye kystagn fra Abu Garcia

Abu Garcia har til 2001 lanceret et helt nyt blink, der specielt er tiltænkt kystens tobisædende havørreder. Det er “Toby Rocket”, som er en lang og ekstra smal udgave af den klassiske model – med de karakteristiske to røde finner i sikker behold.

Den klassiske og hæderkronede Toby er kendt for ar kunne fås i et hav af forskellige vægte og pladetykkelser, så man altid kan finde den rigtige variant for dagen. Og den nye Toby er ingen undtagelse. Toby Rocket fås således i vægtene 12, 16 og 20 gram, der dækker alt kystfiskeri. En ny Flash-finish vækker opsigt blandt både fisk og fiskere!

En anden nyhed fra Abu Garcia er “Terminator Coast”, som er en slags kystwobler eller woblerblink, om man vil. Altså et 3-dimensionelt agn i modsætning til de 2-dimensionelle blink. Karakteristisk for denne agntype er, at de kan spinnes ganske langsomt uden at gå i bunden. Det kan være en stor fordel – ikke mindst på den kolde tid af året, hvor fiskene er træge og ikke orker jagte et hurtigt fisket blink.

Terminator Coast fås i vægtene 15 og 20 gram samt fire yderst realistiske og holografiske farver med masser af dybde. En spændende detalje er krogen, som ikke er en traditionel 3-krog. I stedet er de nye kystwoblere monteret med en dobbeltkrog, der altid vender opad under indspinningen.

8. juni 2001

© Steen Ulnits

* George “Bushwhacker” Junior III

Den amerikanske præsident er nu for alvor kommet ud af busken – med et stort katalog af forslag til, hvordan Amerika i fremtiden skal løse sine energiproblemer.

Allerførst startede han som bekendt med at undsige Kyoto-aftalen, som hans demokratiske forgænger havde accepteret. Dernæst var det “pay back time” for præsidenten, der kun kom til magten på grund af oliebranchens millioner og atter millioner af dollars. Og som tilsyneladende styres helt af vicepræsident Dick Cheeney, der også har en baggrund i oliebranchen.

Således kalkulerer Bush-adfministrationen med, at amerikanernes olieforbrug i de kommende 20 år vil stige med 33%, gas med 50% og elektricitet med 45%. En meget stor del af sidstnævnte vil blive produceret ved afbrænding af fossile brændstoffer, en mindre del via øget udnyttelse af atomkraft og så en lille del via vedvarende energi såsom sol og vind.

Problemet er, at amerikanerne aldrig har lært at spare på energien, der altid har været billig i USA. Her kører man meget i store biler over store afstande. Og her tænder man for sit aircondition anlæg, så såre det bliver for varmt. Eller har radiatorerne kørende for fuld tryk dagen lang, dersom det er koldt. Og naturligvis har man både gadelys og indendørs belysning kørende natten lang. Noget, man helt enkelt ikke vil lave om på for at spare energi.

Stormagten USA er helt enkelt et energimæssigt U-land, som på dette felt kunne lære utrolig meget af Europa og lille Danmark. Gennemsnits-amerikaneren bruger således dobbelt så megen energi som gennemsnits-europæeren. Udslippet af drivhusgasser er tilsvarende dobbelt så stort i Nordamerika som i Nordeuropa.

Derfor har USA nu fået det meste af verden på nakken, når det gælder afværgning af drivhuseffekten. Kun Japan, der har USA som største og vigtigste handelspartner, har vist forståelse for USA’s miljøfjendske enegang. De turde sikkert ikke andet af frygt for eksporten til “Big Brother” i Nordamerika.

Heldigvis har amerikanerne nu i stigende grad selv fået øjnene op for det uholdbare i Bushwhacker’s oliepolitik. Såvel demokrater som republikanere. Allersenest er sågar en af Bush’ egne republikanere – senator James Jefford – sprunget fra, så demokraterne nu har flertallet i Senatet. Bush’ stokkonservative linje blev for meget for republikaneren, der på denne måde har skabt et helt nyt demokratisk flertal i Senatet.

Jefford’s “afhopning” kan således blive lige så betydningsfuld eller skæbnesvanger for amerikansk politik, som da USA’s Højesteret i de kaotiske dage efter det kritisable valg gav George Bush præsidentposten. Trods den kendsgerning, at demokraten Al Gore havde fået mindst 300.000 flere amerikanske stemmer end Bush.

Så der findes alligevel en slags højere retfærdighed. Og der er trods alt stadig håb om et mere miljøvenligt USA. Det er i hvert fald demokraternes udtrykte ønske – og dagens glade budskab!

2. juni 2001

© Steen Ulnits

* Kæmpeørred fra Gudenåen

Fra Gudenåen meldes der om fine fangster af friske opgangsfisk fra sidste halvdel af maj måned. Således er der taget mindst en halv snes flotte fisk i størrelsen 4-6,5 kg – heriblandt enkelte laks.

Men den 31. maj skete så sensationen. Da gik nemlig en kæmpeørred til biddet mellem broerne i Langå. Kæmpen huggede på en spinner fisket af en ung mand fra Randers, der efter en hård fight kunne lande en tromletyk og lynende blank havørred på 12,6 kg – kun 92 cm lang!

Det er den største havørred, som er taget i Gudenåen i de sidste ti år. En fisk, der lover godt for den sæson, som netop nu er ved for alvor at komme i gang.

1. juni 2001

© Steen Ulnits

* Lakseudsætninger i Gudenåen

I dagene 10.-12. april 2001 blev der udsat laks i Gudenåen. Alt i alt blev der udsat 156.524 lakseungfisk. Udsætningerne fandt sted i Bjerringbro, Ulstrup og Stevnstrup – alle beliggende nedstrøms Tangeværket.

Udsætningsprogrammet for Gudenåen videreføres efter samme princip som tidligere år – med stammer indført udefra. Ideen er så, at der skal avles på de bedst egnede stammer – i form af de moderfisk, som siden vender tilbage til Gudenåen som kønsmodne. I modsætning hertil bruges udelukkende laks fra Skjernå til avlsarbejde og udsætning i Vestjylland.

Stammemæssigt fordelte de i Gudenåen udsatte laks sig med 62.641 fra svenske Ätran, 13.466 fra svenske Lagan, 31.276 fra irske Corrib, 23.939 fra irske Burrishoole og 25.202 fra skotske Conon.

Det forventes nu, at så store udsætninger efter al sandsynlighed vil resultere i mange hjemvendende opgangsfisk fra og med 2002.

28. maj 2001

© Steen Ulnits

* Bævere for retten

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har netop i Vestre Landsret fået medhold i, at de har ret til at anlægge sag mod Skov- og Naturstyrelsen i striden om de i Vestjylland udsatte bævere.

Skov- og Naturstyrelsen, som i efteråret 1999 udsatte 18 tyske bævere ved Flynder Å i Klosterheden Statsskovdistrikt, finder det for passende med udsætning af tyske bævere i Vestjylland. Trods det faktum, at bæveren har været uddød i Danmark i de sidste 1-2000 år.

Samtidig har selvsamme styrelse nægtet at give Gudenåen status som et laksevand, hvor der ifølge Bern-konventionen skal genopbygges en ny stamme af laks – med nyt blod fra svenske, irske og skotske lavlandselve. Trods det faktum, at Gudenå-laksen blot har været udryddet siden bygningen af Tangeværket i 1920’erne.

DSF ser ikke med milde øjne på de nye bæveres tilstedeværelse, da bæverne jo bygger dæmninger, som kan hindre vandrefiskenes frie passage til deres livsvigtige gydepladser. DSF ønsker derfor udsætningen kendt ulovlig, så vandrefiskenes frie passage sikres. Så styrelsen ikke får mulighed for som planlagt at fortsætte med yderligere udsætninger.

28. maj 2001

© Steen Ulnits

* Vadehavet i et vadested

Vadehavet er et uhyre vigtigt naturområde for fugle og fisk. Det er derfor blevet foreslået, at såvel den danske som den tyske og den hollandske del af Vadehavet udpeges til “Verdens Naturarv”. Det er en status, som Unesco under FN tildeler naturområder af særlig interesse verden over.

Hvis Vadehavet indlemmes i Verdens Naturarv, kommer vi i meget fint selskab. Således er verdensberømte attraktioner som Victoria Vandfaldene, Kilimanjaro, Galapagos Øerne, Grand Canyon og Great Barrier Reef med i Verdens Naturarv, der blev oprettet i 1972.

Imidlertid har der fra lokalt hold været en udtalt skepsis omkring projektet. En skepsis, der har udmøntet sig i flere møder om Vadehavets fremtid og fremtidige status. Fra lokalt hold er man bange for at få trukket en lang række nye bestemmelser om brugen af det unikke område ned over hovedet. At man ikke længere kan gå på jagt i området. At man ikke længere kan fiske med sine garn og ruser, som man altid har gjort. At man ikke fremover kan udvide den store og økonomisk vigtige fiskerihavn i Esbjerg.

For miljøminister Svend Auken er der ganske megen prestige – national såvel som international – forbundet med at få Vadehavet indlemmet i Verdens Naturarv. Så megen, at han givet vil gøre alt, for at det skal lykkes. Det skal blive spændende at se, hvor langt hans politiske evner rækker – om han blandt meget andet kan tøjle de rebelske borgere i statsministerens egen fødeby, Esbjerg!

Senest har han tilkendegivet, at det er de to sønderjyske amtsråd – Sønderjyllands og Ribe – der skal tage stilling til Vadehavets fremtid. Han har samtidig beskyldt dagbladet JyskeVestkysten for sammen med partiet Venstre at have startet en skræmmekampagne imod indlemmelsen. Med trsuler om nye restriktioner for brugen af området.

I Folketinget er der på nuværende tidspunkt et klart politisk flertal for at lade Vadehavet indgå i Verdens Naturarv. En endelig stillingtagen vil finde sted den 16. august.

21. maj 2001

© Steen Ulnits

* Den gamle biolog takker af

Forhenværende statsbiolog Knud Larsen er efter en længere periode med sygdom netop død – 89 år gammel. Et langt liv viet til at forbedre forholdene for især ferskvandsfiskeriet i Danmark er hermed til ende.

Barndommen i Næstved med den spændende og nærliggende Suså gav ham i en tidlig alder interessen for, hvad der rørte sig under vandet, og efter studentereksamen fra Haslev gymnasium i ’31 blev det til et studium ved Københavns Universitet som cand. mag. i naturhistorie og geografi. Allerede i ’34 blev Knud Larsen ansat ved den lille biologiske station i Frederiksdal ved Furesøen og var fra ’52 til ’72 leder af ferskvandsafdelingen ved “Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser” på Charlottenlund Slot.

Efter sin pensionering fortsatte Knud Larsen med arbejde som konsulent i flere sammenhænge og var i en årrække formand for Dansk Akvakultur Forening.. Han har desuden gennem 20 år deltaget i den internationale lakse- og ørredkommittés arbejde.

Af det, der mest markant står tilbage af Knud Larsens mangeårige indsats, bør nævnes, at det var ham, der i slutningen af 1940’rne indførte el-fiskeriet i Danmark, hvor den lille Gudum å ved Slagelse blev brugt som forsøgsvand. Ved el-fiskeriet fik man et hidtil ukendt grundigt indblik i vandløbenes fiskebestande, og det dannede grundlag for udarbejdelse af moderne udsætningsplaner, hvor tidligere tiders lidt planløse udsætninger blev erstattet af udsætninger tilpasset vandløbets karakter.

I særlig grad var det ørreden, der havde Knud Larsens interesse, og det resulterede bl.a. i storstilede forsøg med kystudsætninger af små ørreder. Disse forsøg viste, at denne udsætningsform var særdeles rentabel mange steder.

Knud Larsens forskning i ørreders levevis og de forskellige udsætningsformer har dannet baggrund for de store udsætninger, der op til vore dage har betydet, at den almindelige lystfisker nu har fine chancer for at fange havørreder ved kysten. Det var da også en stor skuffelse for den gamle biolog, da han i den sidste tid før sin død erfarede, at der var planer om alvorlige nedskæringer i udsætningerne.

Ud over ørreder har Knud Larsen især beskæftiget sig med ål og krebs samt undersøgelser omkring, hvordan de danske søer skal behandles for at blive optimale fiskevande.

Privat var Knud Larsen ivrig lystfisker og jæger. Det blev til mange ture med “Bonavista” på Øresund eller efter især aborrer på Tystrup Sø eller Tissø , samt med skydepram efter ænder og blishøns på Storstrømmen – endda så sent som sidste efterår.

I sine sidste leveår følte Knud Larsen en stigende bekymring for fiskeriets fremtid, efter at visse “naturromantiske” synspunkter er ved at vinde indpas og påvirke politikerne. Hans grundsynspunkt var, at vandområderne skulle udnyttes fornuftigt og på naturens betingelser – med menneskers bistand om nødvendigt. Og at det måtte erkendes, at vi i vort lille, kulturprægede land ikke kunne lade naturen passe sig selv – skønt det ville være det billigste!

Knud Larsen var også blandt de første til at advare mod den stigende forurening, men talte i mange år for døve øren, ligesom han kæmpede imod Hedeselskabets ødelæggelse af vore vandløb. Som omtrent den eneste advarede han mod følgerne af Skjernåens udretning – den naturødelæggelse, der først nu med store omkostninger er ved at blive rettet op på.

Gennem årene blev det også til en stor produktion af artikler, afhandlinger og ikke mindst bøger, der henvendte sig til den almindelige fiskeriinteresserede. Af hans bøger – der har opnået stor udbredelse – kan nævnes bøgerne om “Krebseavl” og “Småvandsfiskeri”, “Laks og laksefiskeri”, “Lystfiskerens Billedleksikon”, “Ålen – og hvordan man fanger den” samt “Hvor står fisken?”.

Størst udbredelse har sikkert Politikens bog “Jeg er lystfisker” opnået, hvor Knud Larsen var redaktør og skribent ved de 11 første udgaver. Han var også stærkt involveret i værket “Danmarks Natur” og ” Dansk Sportsfiskerleksikon 1-5″. Ved sin død arbejdede Knud Larsen på en større værk om danske ferskvandsfisk. Forhåbentlig vil andre kræfter fuldføre bogen.

Knud Larsens store indsats for dansk ferskvandsfiskeri, det omfattende oplysningsarbejde om emnet samt hans internationale indsats resulterede til sidst i udnævnelsen til Ridder af Dannebrog.

Knud Larsen efterlader sig hustruen Åse Larsen samt datteren Annelise Røssel og sønnen Bjørn Larsen, sidstnævnte formand for “Landsforbundet Danske Lystfiskere”.

Bjørn Larsen

Broby, den 14. maj 2001

* George “Bushwhacker” Junior II

Som nogen måske har fornemmet, er min sympati ikke rigtig med USA’s nye præsident George Bushwhacker Junior – fars dreng og oliemillionærernes yndling.

Min antipati mod Bushwhacker skyldes først og fremmest hans miljøfjendske holdning og handlinger, som er omtalt tidligere på disse sider. Den skyldes i høj grad også, at han udelukkende nåede så langt som til præsidentposten på grund af kolossale tilskud fra den oliebranche, han selv og hans far begge er en integreret del af.

Således postede Bush-lejren ikke mindre end 794 millioner kroner i at få Bushwhacker valgt til posten, mens demokraterne – som ikke bakkes op af oliedollars – kun formåede at samle 414 millioner kroner til Al Gore’s valgkamp. Altså havde republikanerne næsten dobbelt så mange penge til rådighed som demokraterne. Præcis som tilfældet nu er med mediemagnaten Berlusconi, der stiller op til præsidentvalget i Italien.

Men heldigvis er jeg ikke alene om min Bush-antipati. Således udtalte guitaristen i det sydstatsamerikanske rockband R.E.M., Peter Buck, for nylig følgende til Dagbladet Politiken:

“Jeg synes, det er synd for de fæhoveder, der stemte på ham (Bush). Der er rigtig mange fæhoveder i USA, og de ville åbenbart gerne regeres af en af deres egne”…

Tegneren Hans Martin Strid kommenterede i sin tid – umiddelbart efter valget – den nye præsident i en stribe i selvsamme dagblad med følgende ordlyd, da den konservative Per Stig Møller netop havde manet til et fortsat samarbejde – også med den nyvalgte præsident:

“Sådan noget pis!!! Det er kraftedderme ikke min opgave!!! Manden går ind for dødsstraf. Han går ind for våben til alle. Han er imod fri abort. Han er ikke god – han er OND!!!

“Han er chef for et land, der slagter oprørere under dække af borgerkrig, henretter sorte, udpiner U-landene. – Hvorfor skal vi samarbejde med ham? – Fordi han har ret, eller fordi han er den stærkeste? – Fordi det er rigtigt, eller fordi det er det nemmeste? The answer is blowing in the wind!”

Man kan diskutere ordvalget, men ikke indholdet. Og det har ikke det fjerneste med politik at gøre – kun moral og holdninger. Eller mangel på samme. Vælg selv. Vi lever jo i et frit land – heldigvis ikke Guds eget.

13. maj 2001

© Steen Ulnits

* Fornyet fokus på ålegræs

Det er et velkendt faktum, at ålegræsbælter hører til de allermest produktive biotoper – i Danmark såvel som Europa og Nordamerika. På begge sider af Atlanten er det nemlig den samme art af ålegræs – Zostera marina – der forekommer. Mod syd i USA afløses ålegræsset af det kortere og tættere “turtle grass”, som eksempelvis bonefish elsker at græsse i.

På begge sider af Atlanten blev ålegræsset – også benævnt “eel grass” over there – i 1930’erne ramt af en sygdom, der decimerede populationerne Til stor skade for det myldrende dyreliv, som holdt til her.

I USA, hvor der typisk er kortere mellem tanke og handling end herhjemme hos politikere og myndigheder, går man aktivt til værks for at hjælpe ålegræsset tilbage til det lave vand langs kysterne. I stor stil opdrætter man nemlig ålegræs til udsætning på egnede steder.

Ofte er det skoleklasser, der står for disse udplantninger. Skoleelever, som på denne måde får en værdifuld indsigt i ålegræsset og dets store betydning for vandmiljøet. Til formålet har man udviklet det såkaldte “TERF” system, der består af rammer til udplantning af unge ålegræsskud. Når ålegræsset har fået fodfæste, fjernes rammerne helt og kan så genbruges.

Ved den store Chesapeake Bay alene deltog således mere end 200 biologilærere fra 140 skoler sidste år i et program, der hedder “Bay Grasses Classes”.

Samtidig ønsker myndighederne ikke, at de ålegræsbælter, der har etableret sig i takt med en forbedret vandkvalitet – som følge af en bedre vandrensning – skal ødelægges af erhvervsfiskeri med skrabende redskaber. Det førte i staterne Maryland og Virginia til, at man i store områder helt enkelt forbød dette fiskeri.

Gid man i de indre danske farvande kunne tage sig sammen til at forbyde muslingeskrab og trawlfiskeri, som på samme måde ødelægger de nyetablerede ålegræsbælter herhjemme. Og gid man på samme måde kunne involvere skoleklasser og skolelærere i udplantning af muslinger og ålegræs på egnede steder…

Måske vi alligevel kunne lære et og andet af de altid entreprenante amerikanere – også selv om miljømodstanderen George Bushwhacker Junior nu er ved roret?

10. maj 2001

© Steen Ulnits

* Stop “fifleriet” med fisketegnspengene!

Under denne overskrift udtaler Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL) deres uforbeholdne mening om de nye direktiver for fiskeplejen:

“Med stor bekymring og beklagelse har vi i “Danske Lystfiskere” gennem de senere år været vidne til, at de penge, som fisketegnet indbringer – og som overvejende er indbetalt af lystfiskere med stang og snøre – i stadig større omfang er blevet brugt til formål, bl. a. forskning, der egentlig er en statsopgave.

Vi må slå fast, at formålet med indførelse af et fisketegn var at skabe en slags “brugerbetaling” for lystfiskere, hvor pengene primært skulle anvendes til udsætninger og andre opgaver, der var direkte til gavn for betalerne. Så alle landets lystfiskere i det daglige kunne opleve, at de fik noget for deres penge.

Reaktionen fra lystfiskerne på, hvad der med god ret kan opfattes som misbrug af fisketegnsmidlerne, er da også nu ved at indfinde sig. Der er sket en begyndende afmatning i salget af fisketegn, men denne udvikling har ikke fået de bestemmende myndigheder – fiskeridirektorat og ministerium – til at bryde med deres forkerte linie. Tværtimod har svaret på de faldende indtægter været yderligere nedskæringer i midlerne til udsætninger og vandløbsforbedringer.

Den seneste nedskæring, der vil ramme lystfiskerne hårdt, er det nyligt indførte stop for udsætning af ørreder i saltvand samt fra år 2002 en halvering af udsætning af ørreder i åmundinger. “Danske Lystfiskere” har naturligvis omgående – da beslutningen blev kendt – protesteret over dette overgreb, men har endnu ikke – efter 2 måneders forløb – modtaget svar fra de “ansvarlige” myndigheder (!)

I “Danske Lystfiskere” forstår vi naturligvis godt, at myndighederne ikke er glade for at blive konfronteret med de mange protester, der er indløbet – ikke alene fra os, men fra en lang række foreninger – imod disse nedskæringer, der betyder, at kystfiskeriet efter ørreder vil blive sat mange år tilbage.

Landsforbundet “Danske Lystfiskere” skal opfordre myndighederne til at betænke, at det er lystfiskernes penge, der på denne måde “fifles” med, og alene med det formål at frigøre midler til en decideret statsopgave – nemlig forskningen.

Vi må advare om, at reaktionen sikkert ikke udebliver – nemlig en yderligere reduktion af fisketegrissalget – og skal derfor atter opfordre til, at nedskæringerne tages af bordet, og at der fremover ses mere opmærksomt til de ønsker, der kommer frem fra repræsentanterne for landets ca. 500.000 lystfiskere.

Landsforbundet Danske Lystfiskere”

10. maj 2001

* George “Bushwhacker” Junior

Alle i Australien ved, hvad en “bushwhacker” er. Det er en mand, som kæmper sig frem gennem bush’en. Eller en mand, der ligger på lur samme steds og overfalder uskyldige mennesker. En australsk udgave af vor hjemlige landevejsrøver.

Nu må man så konstatere, at den amerikanske præsident – med minimal indsigt og maksimale olieinteresser i ryggen – faktisk er en vaskeægte bushwhacker og derfor med rette burde hedde George “Bushwhacker” Junior.

Mens amerikanerne harmes over den kinesiske tilbageholdelse af 24 amerikanske efterretningsfolk, hvis spionfly måtte nødlande på den kinesiske ø Hainan efter et fatalt sammenstød med en kinesisk jager den 1. april i internationalt luftrum, så harmes kineserne nu officielt og aldeles på linje med EU over amerikanernes totale forkastelse af Kyoto-aftalen.

Således har Kina nu meddelt omverdenen, at det kommunistiske land betragter det kapitalistiske USA som “uansvarligt”, når Bushwhacker Junior trækker sig helt ud af den aftale, hans forgænger indgik om reduktion af CO2-udslippet.

Kina er ganske vist verdens suverænt største enkeltudleder af drivhusgasser, men tager man den enorme befolkning med i beregningen, hører Kina – endnu – til blandt udviklingslandene. Den enkelte borger i USA derimod er verdens suverænt største udleder.

Det er da også derfor, at Bushwhacker Jr. nu har erklæret krig mod de fredningsbestemmelser i USA’s nationalparker, som hindrer boring efter endnu mere råolie… Myndighederne regner med, at det vil tage den nye præsident to til otte år at ændre på lovgivningen, så oliejagten kan gives fri.

29. april 2001

© Steen Ulnits

* Påskeæg og påskefred

For nogen tid siden lykkedes det overraskende en samling fritidsfiskere og pensionerede erhvervsfiskere i Frederikshavn at overbevise Skov- og Naturstyrelsen om, at skarvkolonien på øgruppen Hirsholmene ud for Nordjylland skal halveres – ved at overmale æggene med paraffinolie, så ungerne kvæles. Vel at mærke uden at forældrene så blot lægger nye æg.

Overraskende, når nu selvsamme styrelse i mange år har holdt hånden over den forkætrede skarv, uanset hvor megen skade den gjorde på omgivelserne og lokale fiskebestande. Tilsyneladende med det ene formål, at bestanden skulle vokse sig så stor, stærk og skadelig som overhovedet muligt.

Men mens man alle andre steder i landet malede påskeæg til den helt store guldmedalje i disse dage, så blev der ikke malet skarvæg på Hirsholmene i påsken. Det skyldes, at skarverne endnu ikke har meldt sig i større tal og endnu ikke lagt ret mange æg. Således var der ved sidste optælling kun æg i 60 ud af 435 reder.

Så indtil videre hersker der påskefred på den lille og stenede øgruppe i Norddanmark.

18. april 2001

© Steen Ulnits

* Laks lader livet

Færøerne har fået nye problemer at slås med – i form af en virusinfektion, der i værste fald formodes at ville koste 1,2 millioner tamlaks livet. ILA – Infektiøs Lakse Anæmi – er navnet på den nye sygdom, som nu for anden gang på et år er konstateret i et færøsk havbrug – denne gang i Andefjord på Østerø.

De sygdomsramte laks destrueres for at mindske risikoen for yderligere smitte, men det er tvivlsomt, om det hjælper. Landbrugets problemer med kogalskab og mund- og klovsyge er et oplagt parallel på landjorden.

Vi må blot endnu engang konstatere, at industriel masseproduktion af levende fødevarer ikke er fremtiden. Og endnu engang frygte for, at sygdomme fra værdiløse tamlaks spredes til værdifulde vildlaks.

Indtil videre har ILA kostet Færøerne tabte eksportindtægter i størrelsesordenen 100 millioner kroner.

18. april 2001

© Steen Ulnits

* En ny æra ved Skjern Å

Den 16. april åbner fiskeriet i Skjern Å ,og hermed starter en ny æra. Det er første gang, at vi som lystfiskere får muligheden for at besøge den genslyngede Skjern Å. Danmarkshistoriens hidtil største naturgenopretningsprojekt gør naturligvis fiskepremieren ved Skjern Å mere interessant end normalt.

Samtidig med dette fylder en af de store gamle lystfiskerforeninger langs åen 75 år. Det drejer sig om Lystfiskerforeningen af 1926, som har valgt at fejre sit jubilæum ved bl.a. at afholde en fiskekonkurrence med flotte præmier. Konkurrencen er åben, og for ikke-medlemmer koster det 100 kr. at deltage (dog kun 50 kr., hvis man er under 18 år).

Indvejning og præmieoverrækkelse finder sted ved Skarrildhus, hvor der fra 15-17 er åbent hus med kaffe, øl og vand. Her vil det ligeledes være muligt at få yderligere oplysninger om foreningen , dens fiskevande og aktiviteter. Alle skal være velkomne, og vi håber på en god dag med mange fisk og oplevelser til alle.

Med venlig hilsen og på gensyn ved åen den 16. april!

Lystfiskerforeningen af 1926

Henrik V. Pedersen, formand

86 52 37 96 eller 22 70 06 44 

10. april 2001

* Nyt “Vandrammedirektiv” fra EU

EU har tidligere været efter det danske miljø – med påbud om højere krav til vandkvaliteten. Nu har et nyt direktiv fra Bruxelles så rokket ved forudsætningerne for de to i høj grad utilstrækkelige vandmiljø-handlingsplaner siden 1987. Direktivet sår samtidig tvivl om udformningen af den tredje, som allerede er under opsejling.

Som bekendt har landbruget slet ikke levet op til kravet om en halvering af kvælstofudledningen, men kun nået det halve – max. Samtidig forudsætter den nuværende vandmiljø-handlingsplan, at der skabes 16.000 hektar nye vådområder, som kan tilbageholde kvælstof. Til dato er der blot etableret 87 hektar med 1.078 yderligere på vej…

EU’s nye Vandrammedirektiv, som blev vedtaget i september 2000, er nemlig en helt ny måde at anskue tingene på. Det nye direktiv pålægger nemlig alle medlemslande at definere en målsætning for vandmiljøet. En definition, som kræver en langt højere stillingtagen end hidtil. Således skal politikerne fremover tage stilling til spørgsmål af typen:

– Er det OK, at hummerne aldrig kan vende tilbage til Kattegat?

– Er det OK, at Mariager Fjord afgår ved døden engang imellem?

– Er det OK, at der ikke længere kan leve rødspætter i Århus Bugten?

– Er det OK, at der regelmæssigt sker en opblomstring af giftige alger?

– Er det OK, at havbunden regelmæssigt pløjes op af tunge trawlskovle?

– Er det OK, at ålegræsset aldrig vender tilbage til de indre danske farvande?

Det er spørgsmål af denne art, der går helt anderledes tæt på politikernes vederhæftighed og den danske folkesjæl. Spørgsmål, som alle kan forholde sig til – stik modsat nogle helt absurde grænseværdier for udledning af stoffer, som ingen almindelige dødelige alligevel kender til. Og hvis reelle værdi eksperterne også kun kan gisne om.

Fremover skal vi altså vende tingene helt på hovedet. Vi skal ikke længere tage stilling til, om landbruget må udlede så og så mange tons kvælstof til luft og vand. Vi skal i stedet have en mening om, hvilken miljøkvalitet vi ønsker os. Og så handle ud fra dette.

Det overordnede formål med det nye vandrammedirektiv er grundlæggende, at de nye EU-medlemslande i øst og de gamle medlemslande i vest skal være ligestillet, hvad angår produktion af landbrugsvarer.

10. april 2001

© Steen Ulnits

* Ny fiskeriplan fra EU

EU har nu erkendt, at landenes fælles fiskeripolitik har været en absolut og total fiasko. At man med den ene hånd har bevilget millioner af kroner til reduktion af den bestående fiskeflåde, mens man med den anden har finansieret en modernisering af den resterende flåde, så den kan fange endnu mere.

Resultatet er det velkendte: Flere fiskearter er fisket så langt ned, at bestandene ikke længere tåler fiskeri overhovedet. Torskefiskene er et godt eksempel på denne falliterklæring. Og på fiskernes erklærede vilje til at fortsætte fiskeriet, til den sidste torsk er opfisket – hvis de altså ikke stoppes med kontrol og sanktioner. I sandhed et liberalt erhverv.

Men EU har en plan. En ny fiskeripolitik, der forhåbentlig vil gøre det bedre end den gamle. Ringere kan det i hvert fald dårligt blive. Et af midlerne til bedre fiskebestande i fremtiden bliver flerårige fiskekvoter i modsætning til de nuværende, der kun gælder fra ét år til det næste. Med flerårige kvoter kan man planlægge mere langsigtet og løbende justere ind efter forholdene.

Et andet middel bliver en harmonisering af fiskerikontrollen og sanktionerne over for fiskerne. Fremover skal det ikke være som nu, hvor en fisker i ét land kan fængsles for noget, der blot straffes med en bøde i et andet. Fremover skal der satses på fælles, overordnede EU inspektionsskibe, der kontrollerer alle landes fiskere i et givet fiskeområde – ikke som nu de enkelte landes egne inspektionsskibe.

Endelig beskæres det nuværende EU-tilskud på 8 milliarder årligt – med det endemål, at erhvervet fremover skal være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.

Lad os krydse fingre for, at EU med disse nye forholdsregler kan gøre fortidens synder gode igen.

10. april 2001

© Steen Ulnits

* OSPAR rør på sig

Den hidtil ret negligerede forurening med stærkt giftige tjærestoffer (PAH’er også kaldet) fra olieindustrien i Nordsøen er nu kommet i søgelyset hos den internationale miljøorganisation OSPAR. Det kunne miljøstyrelsens formand Steen Gade i hvert fald fortælle, da han for nylig annoncerede OSPAR’s næste årsmøde. Ikke mindst erhvervsfiskerne har længe haft et godt øje til denne forurening som mulig årsag til nedgangen i fiskebestandene i Nordsøen.

OSPAR er en organisation, der opstod efter den første større oliekatastrofe i verdenshistorien. Det var tankeren “Torrey Canyon”, der i 1967 sank i Kanalen og lækkede 120.000 tons tyk råolie. Olien drev siden i land på de engelske og franske kyster, hvor den ødelagde store østersbanker og dræbte havfugle i tusindvis.

OSPAR har fået navn efter Oslo og Paris konventionerne, der blev til i 70’erne og havde til formål at skabe kontrol med olieforureningen af verdenshavene. De to konventioner blev siden slået sammen og en fælles organisation oprettet 1992. OSPAR var dog først fuldt funktionel i 1998. Organisationens seneste møde blev afholdt 26.-30. juni 2000 i København.

Miljøstyrelsen presser nu på for at få fastsat internationale regler for udslippet af PAH’er i Nordsøen. Ikke uventet mener olieindustrien, at det reelle udslip af PAH’er og andre farlige stoffer fra olieudvindingen er langt mindre end antaget af Miljøstyrelsen. Og slet ikke uventet mener fiskerierhvervet, at olieindustrien bærer hele skylden for den massive tilbagegang for torsken i Nordsøen og dermed også det nuværende torskestop.

Nordsøen er blevet én stor sandkasse, hvor alle smider sand i øjnene på hinanden. Trist blot, at børnene er så store…

10. april 2001

© Steen Ulnits

* Om at fiske og fange sig selv

At kunne gå på jagt eller at fiske er for mig en af de store glæder ved at bo på Samsø. At skyde et dyr eller fange en fisk stiller krav og giver stolthed, når det lykkes og gøres ordentligt.

Og når det drejer sig om fisk, har havene givet rigeligt, og der har været nok at tage af. Sådan er det ikke længere. Taler man med de tilbageværende erhvervsfiskere i Ballen, har det siden 1987 været anderledes. Der er ikke længere torsk og rødspætter i havet omkring Samsø. Man skal ud i de dybe render i Storebælt og Lillebælt – omkring øen kan der være lidt ål, skrubber, ising og pighvar.

Og så det sagen her egentlig drejer sig om, nemlig: Havørreder. Dem er der til gengæld flere af end tidligere. Det er udsatte fisk – betalt af fiskekort via Fiskeplejefonden. Byttemæssigt konkurrerer de ikke i væsentlighed med de andre fisk, og føden til dem er iflg. biologerne rigelig.

Det har været en slags allemandsret at sætte et garn og fange fisk til eget behov og overlevelse. Ingen kan længere siges at gøre det af nød – men glæden ved at fange fisk med garn for at kunne give naboer en røget fisk til jul er forståeligvis stadig stor. Alle må, hvis man betaler sine fiskemærker, sætte 3 garn – mindst 100m fra land. Her er ørrederne sværere at fange, og derfor sættes garnene ulovligt i strandkanten. Og selv det kan der være en vis forståelse for.

Men hvis det er rigtigt, hvad jeg i går blev præsenteret for i Jylland – at der på Samsø er én, som med ulovlige garn siden jul har fanget 120 ørreder – så er det ikke kun uden omtanke, men også ærgerligt. Fordi de kommercielle ulovligheder bærer ved til planerne om helt at forbyde garnfiskeri i indre danske farvande. Og det vil være afmægtigt for erhvervsfiskerne i Ballen og for dem, som forvalter allemandsretten med omtanke – ja, for os alle, også ham selv.

Det er også ærgerligt, at det stigende antal af yngre pensionister, som har drømt om et frit liv som jægere og fiskere, sætter ulovlige garn i et stadig større omfang. Drømmen om selvbestemmelse og en fri pensionisttilværelse er meget forståelig. Og det er synd, at der nu kun er de ulovlige garn og ørrederne til at opfylde drømmen med. Men det er ganske enkelt ikke værdigt at vade 20 meter ud fra stranden med ulovlige garn og fange ørreder. Det er for nemt og som at tage slik fra børn. Og det vindes der som bekendt ingen hæder eller ære ved.

Med det ulovlige garnfiskeri fanges undermålere (under 40 cm) og nedgangsfisk (fisk som har gydt). Fisk, som bør sættes ud igen, men som dør i garnene. Denne form for ulovligt fiskeri er at sammenligne med krybskytteri med lommelygter om natten. Det er der ingen stolthed ved! Det kan kun fylde i gryderneog ødelægger fiskeriet for alle!

Naturen har været en ubegrænset ressource, men i dag bliver den værdisat – også i kroner og ører. 120 havørreder er ca. 250 kg. fisk. De kan sælges eller bruges i et køkken til en pris af 25 kr pr. kg. i alt: 6.250 kr. Og det er da en slags penge. Men hvis 120 havørreder fanges af 5 danske familier som bor i sommerhus en uge med det gennemsnitlige døgnforbrug for turister i Århus Amt på 327 kr. (327 kr. x 5 personer x 7 døgn) bliver det i stedet til 57.225 kr. Var de blevet fanget af 12 udlændinge, som boede på hotel i en uge hver, var det blevet en omsætning til øen på 168.000 kr. i stedet.

Nu kan ikke alt gøres op i penge. Men det ulovlige garnfiskeri skubber læsset den vej og fjerner os fra allemandsret, selvbestemmelse og ret og rimelighed. Med omtanke kunne der være fisk til alle.

Jeg ved at det er en meget øm tå, jeg her træder på. Men fra tid til anden skal der frisk luft til en ligtorn, hvis man til stadighed vil kunne gå frit i verden.

Knæk & Bræk,

Ole Kæmpe

Forstander, Højskolen

Kolby, Samsø

Ovenstående er oprindelig et indlæg, som blev bragt i Samsø Posten.

8. april 2001

© Steen Ulnits