Aktuelt 1. kvartal 2012

* Så er der blommesæk-yngel i rugekasserne!

Efter en kort vinter er der nu liv og glade dage i rugekasser landet over. Billedet herover stammer fra et af de steder i landet, hvor man eksperimenterer med de nye rugekasser. Indholdet er nyklækket blommesækyngel på vej ud i den store verden.

DTU Aqua har i samarbejde med Karup Å Sammenslutningen (KÅS) haft et testprojekt kørende i Haderis Å, som har vakt stor moro blandt lokale fiskeopdrættere. De har døbt det “Den flydende kummefryser”. Forkert placering og drift har nemlig bevirket, at der er kommet frost på rugekasserne, som blot tilses en gang i måneden. Lokale dambrugere kender til problemet fra deres tilløbsriste i indløbene, der også kan fryse til. 

DTU Aqua har netop meldt offentligt ud, at man ikke kan anbefale rugekasser i danske vandløb – måske baseret på ovennævnte fejlslagne projekt. Læs udmeldingen her. Lasse fra Sdr. Resen, som står bag udviklingen af rugekasserne, har følgende tørre kommentar til DTU’s udmelding:

“Med den metode, som DTU og KÅS bruger, vil der nok gå et par istider, før der kommer resultater ud af det. Men det er måske også meningen – efter de sidste udtalelser, der er kommet fra DTU”…

Heldigvis lever den nyklækkede blommesækyngel og har det godt i vandløb landet over.

Se mere om rugekasser i denne artikel.

31. marts 2012.

Steen Ulnits

* Mere gydegrus i maskineriet…

Som faste læsere af denne side vil have bemærket, så er miljøministeren ikke begejstret for udlægningen af gydegrus i danske vandløb. Læs notitsen “Gydegrus i maskineriet” længere nede på denne side. Hun vil spare det væk.

Har man læst DTU Aqua’s dugfriske udmelding om, at man ikke kan gå ind for rugekasser til opdræt af ørredyngel ude i naturen, så vil man se, at DTU Aqua i stedet priser fortsat udlægning af gydegrus som den eneste vej frem. 

Man må så spørge sig selv, om DTU Aqua mon har talt med miljøministeren om det? Når hun nu vil spare den eksisterende udlægning af gydegruset bort? 

Svaret blæser i vinden…

31. marts 2012.

Steen Ulnits

* Ny verdensrekord for torsk

I disse for vort vandmiljø og vore fiskevande så triste tider er det skønt med en smule opmuntring. Og den er netop kommet – i form af nordmanden Morten Hvams nye verdensrekord for torsk: 41,72 kg!

Kjempetorsken målte 147 cm i længden og 114 cm om maven. En monstrøs torsk af den slags, man troede hørte fortiden til. Heldigvis er der altså enkelte kæmper, som slipper uden om  alskens garn og trawl og når at blive rigtig gamle. 

Den nye verdensrekord var imidlertid tungere, end den var stærk. Således tog det kun 12 minutter at få kæmpen op fra dybet, hvor den havde hugget på en 600 gram tung “Svenskepilk”. Det er så vidt vides den lokale norske betegnelse for ABU’s “Sillen” pirk, der allerede havde en 37 kg’s torsk på samvittigheden!

11. marts 2012.

Steen Ulnits

* Svinene slår til igen

Hvert år producerer danske svinebønder omkring 25 millioner svin. De fleste går til eksport og luner derfor på handelsbalancen. Så meget, at produktionen er ude af kontrol og overladt til et liberalt erhverv, der udelukkende producerer for at tjene penge – koste hvad det vil.

Prisen herfor bliver stedse højere. Nu har veterinære myndigheder fundet ud af, at omkring 1 million danske svin bærer på resistente stafylokokker, som kan overføres til mennesker, der efterfølgende ikke kan behandles med penicillin mod bakterierne. 

Stafylokokkerne kan medføre infektioner og knoglebetændelse, der ikke kan kureres, og som i sidste ende kan betyde døden for svage eller svækkede personer. Og desværre er det ikke kun svinebønderne selv, det går ud over. Det er samtlige patienter på landets sygehuse, der er i farezonen.

– Hvor længe skal vi tolerere dette svineri, der ikke blot er ødelæggende for miljøet, men nu også direkte livstruende for mennesker? – Skal denne profit, hvoraf en stor del investeres i dyre biler, kæmpestore maskiner eller ny forurenende svineproduktion i østlande uden up to date lovgivning, virkelig true uskyldige mennesker og sætte deres liv på spil? 

– Men måske netop derfor, at Venstre hellere end gerne betaler for sin statsministers træbeklædte rygekabine og bil med chauffør. – Så kernevælgerne i Venstre også fremover kan svine, som de lyster?

– Tænk, hvis der var et yndigt land…

11. marts 2012.

Steen Ulnits

* Auken forbyder gylle på frostjord

Miljøminister Ida Auken er blevet træt af landmændene og deres køren gylle ud på frosne marker. Derfor vil hun nu indføre totalforbud mod at sprede gylle på frossen jord. Dermed lægger hun op til at stramme grebet yderligere om gyllesprederne, der i forvejen ikke må komme for tæt på åer og vandløb.

“Jeg vil ikke acceptere, at landmænd spiller hasard med vores vandmiljø ved at sprede gylle ud på frossen jord,” siger Ida Auken og fortsætter: “Med et forbud får kommunerne nemt ved at gribe ind over for ulovligheder, og det vinder miljøet på.” 

Initiativet vækker forudsigeligt nok ikke begejstring hos landbruget:

“Vi bakker 100 procent op om den nuværende lovgivning, hvor man ikke må skade vandmiljøet med gylle,” siger viceformand i Landbrug og Fødevarer, Henrik Frandsen. “Men vi mener ikke, at det er nødvendigt at lave et generelt forbud, hvor man heller ikke må køre gylle ud på flade marker langt fra vandløb,” siger han.

Selvfølgelig ikke. Dansk landbrug mener i det hele taget ikke, man bør tage hensyn til miljøet. Det koster alt for mange penge, og så kan der jo ikke blive råd til nye kæmpetraktorer til driften og ditto 4-hjulstrækkere i millionklassen til privaten. Jævnfør notits længere nede på denne side.

4. marts 2012.

Steen Ulnits

* Det er dyrt ikke at kunne vente

Det kommer til at koste en landmand fra Lintrup i Jylland mange tusinde kroner, at han en frostklar vinternat spredte gylle på 15 ha frossen mark. Regn i løbet af aftenen betød nemlig, at gyllen begyndte at løbe af marken og ned i et vandløb med retning mod Kongeåen.

“Landmanden gjorde helt, som det bliver anbefalet: Kørte en begrænset mængde gylle på 20-25 tons per hektar ud på marken. Men det gik galt, fordi det regnede og jorden stadig var frossen. Så synker hverken gylle eller regn ned i jorden,” fortæller miljøvagten i Trekantområdet.

I alt 20 læs med hver 15 kubikmeter blev suget op og kørt væk, og dem kommer landmanden formentlig til at betale. Dertil kommer, at der er krav krydsoverennsstemmelse på begivenheden.

“Men den miljøbøde, man får, er mindst lige så slem og noget, man skal have respekt for,” siger planteavlskonsulent i Jysk Landbrugsrådgivning, Finn Poulsen.

4. marts 2012.

Steen Ulnits

* Det bliver også dyrt at vente…

Det Miljøøkonomiske Råd mener, at regeringen bør være forsigtig på naturens vegne og derfor ikke skulle have udskudt kravet om at reducere kvælstofudledningen med 10.000 ton helt frem til 2027.

“Usikkerhed om indsatsbehovet har begrundet, at reduktionskravene til kvælstof er reduceret, ligesom en del af indsatsen er udskudt. Det er ikke hensigtsmæssigt,” skriver vismændene i en netop offentliggjort rapport.

De forklarer deres vurdering med, at tilbagegangen i vandmiljøets kvalitet er kendetegnet ved, at man handler for sent og i nogle tilfælde ikke kan vende udviklingen igen.

“Det betyder, at omkostningerne kan blive væsentligt forøgede, hvis indsatsen udsættes,” skriver vismændene og anfører, at der derfor måske bliver behov for en endnu større og hurtigere indsats, når det gælder kvælstof.

Landbrug & Fødevarer kan helt forudsigeligt ikke følge rådets ræsonnementer:

“Vi er lodret uenig i, at man i det hele taget laver en storstilet kvælstofregulering, for man kender ikke behovet. Det ville have været vanvittigt, hvis man havde gennemført den fulde reduktion på 19.000 ton kvælstof, når en enig arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer er enig i, at værktøjet til at måle vandmiljøets tilstand ikke er i orden,” siger direktør for Miljø & Energi Niels Peter Nørring, der også angriber et ensidigt fokus på kvælstof.

“Vi har fået lavet analyser af, hvordan kvælstofreduktionerne vil påvirke forskellige parametre i vandmiljøet, og det har vist sig, at i de åbne vandområder vil der stort set ikke være nogen effekt,” siger han.

Helt som forventet. Man kan ikke regne med noget som helst miljøfremsynet fra dansk landbrug, der slet ikke anerkender begrebet miljø. Og som end ikke kan kende forskel på jord, der er frosset, og jord, der ikke er.

Læs denne artikel om landbrugets aflivning af Mariager Fjord i 1997. Der er ikke sket meget på den front siden da…

4. marts 2012.

Steen Ulnits

* Erstatning for ålegræs

Miljøminister Ida Auken (SF) vil her i foråret sætte arbejdet i gang med at finde andre indikatorer end ålegræs til at måle miljøtilstanden i vandmiljøet. Det lover ministeren i et svar til Folketingets Miljøudvalg.

“Miljøministeriet overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan arbejdet med at supplere ålegræsværktøjet bedst kan tilrettelægges. Der er endnu ikke truffet beslutning herom. Det forventes, at arbejdet kan igangsættes i løbet af foråret 2012, og at alle relevante interessenter og eksperter vil kunne indgå i arbejdet med at komme med forslag til løsning,” skriver ministeren.

Ålegræs er i øjeblikket den eneste indikator i de danske vandplaner. Værktøjet er stærkt kritiseret af landbruget, men også en arbejdsgruppe nedsat af miljøministeren har konkluderet, at ålegræs ikke alene kan bruges som indikator.

Et springende punkt er i den forbindelse, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) som noget af det første og aldeles uforståeligt tillod fortsat muslingeskrab på sårbare områder i Limfjorden. Noget, hun efterfølgende har måttet stå til regnskab for over for EU. Muslingeskrab ødelægger nemlig det sårbare ålegræs, som da ikke længere kan bruges som indikator for miljøtilstanden.

En anden komplicerende faktor er den invasive svovlorm, der muligvis har en begrænsende effekt på netop ålegræsset. Læs mere herom i denne artikel.

28. februar 2012.

Steen Ulnits

* Vadehavet i et nyt vadested

Danmark, Tyskland og Holland skal i fællesskab udvikle Vadehavet til et område for særlig bæredygtig turisme.

Med millionstøtte fra EU skal de tre lande udvikle nye turismeformer, der tager udgangspunkt i en bæredygtig natur. Projektet skal demonstrere, hvordan den beskyttede og unikke natur kan skabe grundlag for bæredygtig vækst, kulturel identitet og udvikling af nye former for turisme. Der skal skabes grønne job, der samtidig gør naturen i stand til at bære mere end de 70 millioner besøgende, som det samlede vadehavsområde tiltrækker hvert år.

– Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi. Her er et projekt, hvor naturbeskyttelse og turisme går hånd i hånd. Det er et fint eksempel på, at vi kan skabe nye arbejdspladser og samtidig beskytte naturen i Vadehavet, siger miljøminister Ida Auken.

Projektet hedder “PROWAD ­ Protect and Prosper”. Det består af markedsanalyser og udvikling af idéer til nye attraktioner ved Vadehavet, som er bæredygtige og af høj kvalitet.

Naturstyrelsen kommer fra dansk side til at spille en central rolle sammen med Nationalpark Vadehavet og de lokale kommuner. Projektet har et samlet budget på 10 millioner kroner. Heraf kommer halvdelen fra EU’s regionale udviklingsmidler.

Projektet skal blandt andet danne baggrund for en stor ministerkonference mellem Danmark, Tyskland og Holland om styrkelse af Vadehavet i 2013.

28. februar 2012

Steen Ulnits

* Mere end 26 millioner tons gylle er på vej ud i naturen 

Gyllesæsonen står for døren, og det betyder, at mere end 26 mio. tons gylle skal fordeles på de danske marker. Det skriver erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarers netmagasin, Foodculture.dk.

Dette astronomiske, men desværre aldeles jordnære tal er estimeret af Videncentret for Landbrug. Men formentlig er der tale om endnu mere, da gødning fra fjerkræ, heste og andre husdyr ikke er talt med. Siden høsten har det ikke været tilladt at køre gylle ud, og derfor er gylletankene på de danske landbrug nu fyldt op. Mange til randen. De estimerede 26 mio. tons svarer således omtrent til, hvad der er kommet i tankene hos landets svineproducenter og kvægavlere gennem de seneste ni måneder.

Fra 1. februar har det atter været tilladt at sprede gylle, men mange steder har det ikke været muligt, fordi man ikke må sprede gylle ud nær vandløb, da der så er risiko for, at gyllen løber ud og forurener vandet, og hvis landmanden venter til slutningen af denne måned, kan han udnytte gyllen mest optimalt.

“Fra slutningen af februar til midt i maj har man den samme effekt af gyllen. Når man kører den ud tidligt på året er der, på grund af den lave temperatur, en lav ammoniakfordampning. Hen i maj kan fordampningen være høj, hvis gyllen udbringes i høj solskin uden udsigt til regn, men til gengæld er planterne her i god vækst, så på den måde får planterne lige meget ud af det,”forklarer Annette Vestergaard, som er specialkonsulent i gødskning og bioenergi ved Videncentret for Landbrug.

Hun påpeger, at der forhåbentlig bliver færre lugtgener fra gyllen i år, da det er blevet et krav, at man skal nedfælde gødningen på særlige områder – eksempelvis nær byområder. Ved nedfældning kommer gyllen ned i jorden, og på den måde bliver lugtgenerne minimale.

“Langt den meste gylle bliver stadig fordelt med slanger, men der vil nok blive nedfældet mere i år. Så sammenlignet med tidligere går danskerne nok en tid i møde, hvor der lugter mindre af gylle,” forklarer Annette Vestergaard.

Men også en tid med endnu flere gylleudslip. Jo mere gylle, der skal køres ud, desto flere udslip. Såre simpelt. Og hvis der så også skal konkurreres om, hvem der kan køre mest gylle ud på en sæson – jævnfør nedenstående notits – ja, så skal der jo ske ulykker.

-Tænk, hvis der var et yndigt land, lyder det næsten daglig i TV reklamer fra dansk landbrug. Betalt af os selv via landbrugsstøtten.

Men det er der ikke – længere…

16. februar 2012.
Steen Ulnits

* – Er du Danmarks største svin? 

Den 1. februar blev der så givet grønt lys til, at der atter kunne hældes gylle på de danske marker. Allerede sidst i januar så man da også de første gyllespredere på de stadig snedækkede danske landeveje. Trods den hårde frost, der ikke tillod lovlig spredning af gyllen. Der må ikke være frost på markerne, da gyllen i så fald ikke løber ned i jorden, men i stedet blot løber af på overfladen – lukt mod den nærmeste grøft eller lavest liggende sø.

Dansk Landbrug er stolt af sine medarbejdere og deres store maskiner. Så stolt, at websitet Traktortech.dk nu efterlyser den nye Danmarksmester i gylleudkørsel. I 2010 kårede magasinet TraktorTech en flittig medarbejder fra Bejstrup Maskinstation som den uofficielle danmarksmester i gyllekørsel. Han kørte hele 118.000 m3 gylle ud på én sæson. Gad vide, hvor meget der havnede i jorden – og hvor meget der i stedet løb ud i grøfter, bække og åer på vej til sø og fjord…

TraktorTech skriver begejstret om den nye gyllesæson:

“Nu er gyllesæsonen i gang igen. Kan du slå rekorden? Og er du den – eller kender du den – i Danmark, som kører mest gylle ud? Hvor meget har I nået indtil nu? Og hvor meget forventer I at køre ud? Skriv – og læg også gerne billeder fra jeres gyllekørsel ind – i traktortech.dk‘s debatforum!”

Well, begejstringen vil ingen ende tage. Det er denne form for hjernedød, det danske vandmiljø er oppe imod. Kampen om at blive “Årets Gyllesvin” er i fuld gang. Traktorerne er varmet op og gylletankene fyldt til bristepunktet. Endnu et år er begyndt, og stanken af gylle hænger allerede over landet – trods den hårde frost. 

– Vil dette svineri da ingen ende tage?

16. februar 2012.
Steen Ulnits

* “Østjyllands Fiskevande”

Som trofaste læsere af disse sider måske allerede vil have bemærket, så har der været stor aktivitet på min e-bogs front i den seneste tid. Således ligger der nu hele 12 nye U-Books klar til download – om alt fra fluefiskeri, spinnefiskeri, medefiskeri og småbådsfiskeri til eksotiske fiskerejser.

Seneste skud på stammen er “Østjyllands Fiskevande”, som præsenterer ikke færre end 173 spændende fiskepladser ved å, sø og kyst i Østjylland – lige til at have i lommen på din smartphone. Klik for et nærmere kig!

Nu har du også muligheden for at erhverve et helt e-bogs bibliotek – i form af mine ti danske e-fiskebøger samlet på en enkelt CD! Bøgerne er i pdf-format og kan derfor installeres og læses på alt fra stationære over bærbare computere til tablets og smartphones – lige til at tage med i lommen!

Bøgerne omfatter alt fra fluefiskeri, spinnefiskeri, medefiskeri og småbådsfiskeri til danske sportsfisk og fiskevande. Bedst af alt: Dit nye e-fiskebogs bibliotek koster kun kr. 500,- for alle ti bøger. En oplagt gaveidé – til dig selv, kæresten, din fiskekammerat, på fødselsdagen eller under juletræet!

Klik på CD-skiven ovenfor for et nærmere kig!

8. februar 2012.

Steen Ulnits

* Stadig bly i dansk fiskegrej… 

Efter ti års forbud mod giftigt bly i lystfiskergrej skruer myndighederne nu bissen på. Miljøstyrelsen politianmelder fem forhandlere og tre importører af udstyr til lystfiskere.

Det sker efter, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har fundet store mængder bly i fiskeudstyr som blink, pirke og lodder. Det er første gang, at også forhandlere af fiskegrej anmeldes.

De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen og fik forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i. Men da Miljøstyrelsens folk i 2011 igen besøgte dem igen, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. Derfor bliver de nu meldt til politiet. Det samme bliver en række importører, der også tidligere har fået salgsforbud.

– Danmark har besluttet ikke at ville have blyholdigt fiskeudstyr på hylderne. Bly er et giftigt tungmetal, som ikke bliver nedbrudt i naturen men ophobes i fødekæden til skade for mennesker og miljø, siger leder af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, Birte Børglum.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion besøgte i 2011 17 danske butikker med fiskeudstyr. De fandt over 80 procent bly i en fjerdedel af de 166 tilfældigt udvalgte blink, pirke og spinnere. Og det på trods af at fiskegrejet kun må indeholde 0,01 procent bly.

Siden 2002 har bly i fiskeudstyr og en lang række andre produkter været forbudt på det danske marked. Indtag af bly kan blandt andet medføre adfærdsændringer, nedsat indlæringsevne og ringere intelligens for eksempel ved indtagelse gennem fødevarer.

– Vi fortsætter kontrollen over hele landet så længe, vi finder bly i fiskegrej. Men lystfiskerne kan også selv gøre en stor indsats. Har de blyholdigt grej i fisketasken, bør de aflevere det på deres lokale genbrugsstation og få det destrueret, siger Birte Børglum.

Utroligt, at grejbranchen efter ti år stadig ikke har set skriften på væggen. Utroligt også, at myndighederne har været så langmodige med håndhævelsen. Ti år. Det giver mindelser om jægernes kamp mod blyforbud i haglpatronerne – en kamp, der som bekendt endte med, at jægerne skød sig selv i foden. Og at blyet blev erstattet af stål.

Stort ståhej for ingenting.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Exit Lomborg og Copenhagen Consensus

Miljødebattens enfant terrible, Bjørn Lomborg, mistede sin årlige bevilling på ni millioner kroner til Copenhagen Consensus Center, da regeringen fremlagde sit forslag til næste års finanslov.

– Der blev ikke plads til Bjørn Lomborg. Vi må foretage en prioritering, og så var der altså vigtigere ting at bruge penge på som for eksempel en task force, der skal hjælpe kommunerne med at undgå oversvømmelser på grund af klimaforandringerne. Det siger miljøminister Ida Auken (SF).

Netop Bjørn Lomborg personificerede den daværende VK-regerings opgør med det, de borgerlige døbte “Svend Aukens miljøimperium”. Udnævnelsen af politologen Bjørn Lomborg som direktør for det nyoprettede Institut for Miljøvurdering skulle ifølge regeringen sikre mere miljø for pengene.

Den virkelige mission var dog at forplumre miljødebatten så meget, at alle grønne initiativer herefter kunne lægges i graven – af hensyn til landbruget, Venstres kernevælgere. Og missionen lykkedes i så høj grad, at Danmark sidste år blev stævnet af EU-kommissionen for ikke at leve op til Vandrammedirektivet. Et stolt øjeblik i dansk miljøhistorie – set med landbrugsøjne. Men pinligt for os andre.

Sammen med Dansk Folkeparti har Venstre og De Konservative efterfølgende bevilget næsten 140 millioner skattekroner til Bjørn Lomborg og hans miljøfjendske aktiviteter. Socialdemokraterne og SF bebudede dog allerede før folketingsvalget i deres såkaldte 2020-plan et opgør med de såkaldte borgerlige smagsdommermiljøer, herunder netop Bjørn Lomborg.

I planen indregnede de to nuværende regeringspartier i alt en årlig besparelse på 100 millioner kroner, som skulle findes ved at fjerne “forskningsbevillinger, råd og nævn til borgerlige debattører”. For VKO havde “ved de årlige finanslovforhandlinger tildelt politiske sympatisører ubegrundede forskningsbevillinger, samt oprettet rådgivende nævn og udvalg med samme formål”.

Ida Auken afviser dog, at S-SF-R regeringen laver en “omvendt Fogh” ved at fjerne penge fra en borgerlig debattør, som regeringsener uenig med:

– Forskere skal have deres penge via de fine systemer, vi har i dag. Det har været helt mærkeligt, at der har været en særbevilling til enkelte forskere på en meget ideologisk måde. Vi kommer til at lave finanspolitik på en anden måde, siger miljøministeren og tilføjer:

– Vi forfølger ingen. Vi bruger bare pengene på en anden måde.

-Og meget bedre, kunne vi andre så passende tilføje.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Roundup på den argentinske pampas

Hvert år importerer Danmark soja for milliarder af kroner fra Argentina, hvor sprøjtningen af sojamarkerne medfører en stigning i aborter, misdannelser, kræft og andre livstruende sygdomme.

Det viser en ny undersøgelse fra DanWatch. Undersøgelsen viser, hvordan antallet af tilfælde af kræft, leukæmi, svulster og spontane aborter i Argentina er steget i takt med brugen af sprøjtegift på landets sojamarker. Undersøgelsen, der er foretaget af de lokale myndigheder i den fattige Chaco-provins, viser, at antallet af børn, der fødes med misdannelser, er 4-doblet i de seneste 10 år.

“Vi er meget bekymrede over anvendelsen af sprøjtemidler, fordi vi længe har konstateret genetiske misdannelser hos børn, der er født af kvinder, som har været i kontakt med sprøjtemidler,” siger biokemiker Horacio Lucero fra universitetet i Chaco til DanWatch.

I Argentina er næsten al soja “Roundup Ready”. Det vil sige, at planterne ved hjælp af genmodificering er gjort resistente over for ukrudtsmidlet Roundup. Men nu er også ukrudtet begyndt at blive resistent, og det har medført en voldsom stigning i brugen af Roundup. På lidt over et årti er mængden blevet 14 gange større, mens udbyttet af produktionen kun er 5-doblet.

I 2010 importerede Danmark ifølge DanWatch over én million ton soja fra Argentina til en samlet værdi på 2,3 milliarder kroner. Den største danske importør af soja er DLG, som er ejet af dansk landbrug. Sojaen bruges i dyrefoder til konventionel mælk, svinekød og æg fra producenter som Arla, Danish Crown og Danæg, der er blevet kontaktet af DanWatch.

Ingen af dem kender dog til disse sundhedsproblemer i Argentina. Eller ønsker i hvert fald ikke at vide noget om dem. Sådan er det, når der er penge i skidtet.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Dansk faunaforurening i Norge

Det er ingen egentlig nyhed længere, men den er stadig yderst relevant i forbindelse med fauna-forurening og invasive arter: Det norske Naturoppsynet på Nes i Ådal havde sidste efterår fået tips om ulovligt lystfiskeri med levende skaller i nordenden af søen Sperillen, der er kendt for sine store gedder.

En politipatrulje blev sendt afsted, og ganske rigtigt: En dansk geddefisker var i fuld gang med at bade sine levende skaller, hvorfor politiet anholdt manden og beslaglagde hans båd og fiskeudstyr. Danskeren påstod ganske vist, at han kun fiskede med død agn – trods den kendsgerning, at han havde levende skaller ombord i en beluftet agnspand.

– Det kan godt hende at han vil påberope seg rettsvillfarelse, men enhver som bedriver en aktivitet i Norge er forpliktet til å sette seg inn i reglene som gjelder, udtalte det norske politi efterfølgende.

Fiskeriforvalteren hos Fylkesmannen i Buskerud var ikke glad for at høre om episoden. Fra naturens hånd findes der ingen skaller i området, og man ønsker ikke, at de skal sprede sig i vandsystemet. Det ulovlige danske fiskeri med levende skaller i Sperillen  er derfor meldt til politiet og vil blive efterforsket. Danskerens identitet er ikke frigivet, men det forlyder, at han er en kendt person i geddefiskerkredse.

Og det er bare for åndssvagt. Så hjernedød kan ingen være. Læs alle artiklerne om fauna-forurening og invasive arter under “Biologi”.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Gyllebaronens bil på tvangsauktion

En af Danmarks helt store svinebønder måtte sidst i 2011 dreje nøglen om og sætte sine ejendomme og ejendele på tvangsauktion. Det drejer sig om Esper Goul Jensen, hvis kurator på konkursboet nu har sat selskabets aktiver til salg. 

Esper Goul Jensen har hidtil været en af Danmarks største og mest driftige svineproducenter med en årlig produktion i omegnen af 150.000 smågrise. 7. december 2011 blev han erklæret personlig konkurs, ligesom hans selskaber Heidesminde Produktion ApS, Alstrup Produktion ApS, Goul A/S og Brøndum Produktion A/S også blev erklæret konkurs. Alle lå under moderselskabet EGJ Invest A/S, som ligeledes er konkurs. 

Esper Goul Jensens moderselskab kom ud af 2010 med et underskud på minus 335,5 millioner kroner. I 2009 lød underskuddet på 575,8 millioner kroner. Astronomiske tal set med almindelige skatteborgerøjne, men intet usædvanligt i en branche, der har en samlet gæld på 360 milliarder kroner – i snit 72 millioner per landbrug. Flere skylder således et 3-cifret millionbeløb til bankerne. En stor del af gælden skylden fejlslagen spekulation i schweitzerfrank…

En interessant detalje og et pikant lille kig ind i den nu fallerede gyllebarons private bilpark: Esper Goul Jensens 4-hjulstrukne Audi Quattro Q7 er nu også sat til salg. En bil, der fra ny sælges til priser mellem 1,1 og 2,9 mio. kroner. En sådan bil må man naturligvis have som svineproducent – med den millionstore landbrugsstøtte, man hvert eneste år får fra EU. Dine og mine skattekroner lige ned i svinebondens og gyllebaronens bilpark. 

Forhåbentlig vil den eller de kommende ejere af hans ejendomme koncentrere sig mere om at drive miljøvenligt landbrug end at køre i skatteborgerfinansierede luksusbiler. 

28. januar 2012.

Steen Ulnits

* Ministrenes biler til udskiftning

Ritzaus Bureau har netop givet ministrenes bilpark et kritisk kik i sømmene. Gennemgangen viser, at knap hver tredje ministerbil får enten den laveste eller næstlaveste bedømmelse i Trafikstyrelsens officielle energimærkning.

– Det er ikke godt nok. Det er direkte pinligt, siger Greenpeaces Klima- og Energimedarbejder Tarjei Haaland. Samme toner kommer fra Det Økologiske Råds sekretariatsleder, Christian Ege: – Ministrene bør være et godt eksempel for resten af befolkningen i forhold til at bruge biler med lavt brændstofforbrug. Det kan man ikke sige, at de dårligste af ministerbilerne er udtryk for, siger Ege.

Syv af de 23 ministerbiler har energimærke F eller G, fordi de kører under 13,2 kilometer per liter brændstof. Ikke en eneste ministerbil får topkarakter, mens kun seks ministre har valgt en bil, der hører til i den gode ende af skalaen.

– Man vil sikkert blive mødt med argumenter om, at man har brug for en stor bil, der er til at arbejde i, mens man er på vej til møder. Men der findes også store biler med et langt lavere forbrug, siger Christian Ege.

Han peger på en Toyota Prius hybridbil, som både kan køre på miljørigtig el og derefter slå over og køre 23 kilometer på literen.

Nu må vi se, om den nye regering kan eller vil leve op til sin egen grønne profil. Foreløbig har det danske formandskab jo skrottet de tonstunge limousiner, der normalt transporterer EU-politikerne frem og tilbage mellem møderne. Et godt skridt på vejen.

28. januar 2012

Steen Ulnits

* Knap 1.000 km vandløb forurenet med okker

Okkerforurening er et stort og velkendt problem i Vest- og Sydvestjylland, hvor det forgifter vandløb for fisk og insekter. Det er landbrugets dræning og afvanding af lavtliggende marker, der har medført den omfattende forurening.

Omkring 950 kilometer vandløb er i større eller mindre grad forurenet af okker. Populært sagt er det opløst jern, der er skyllet ud i vandløbene. Heraf er 650 kilometer middel til kraftigt okkerbelastet, vurderer Naturstyrelsen.

– Problemet skal løses, og det kan bedst ske ved at satse på grødevækst i vandløbene, siger miljøtekniker Flemming Sørensen fra Naturstyrelsen i Ribe til dr.dk/p4. Men den løsning møder ikke uventet modstand hos landmændene:

– Det vil skabe hyppigere oversvømmelser på markerne. Vi så hellere, at der blev skabt okkersøer, så man fik problemet løst på den måde, siger Claus Christensen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening, til p4.

Okkerforurening består af udvaskning af opløst jern fra pyritholdige jordarealer, der blotlægges og iltes ved dræning og afvanding af markerne. Pyrit er et mineral, der hører til sulfiderne. Det er en sammensætning af jern og svovl, hvor pyritten udvaskes som svovlsyre til vandløbene – med meget lav pH-værdi til følge. Okkeret lægger sig efterfølgende som et kvælende lag på planter og smådyr, der dør af iltmangel. Laksefiskenes gydebanker og æg slammer ligeledes til med okker.

Altsammen takket være dansk landbrugs omfattende dræning af vådområder, der aldrig burde været inddraget i produktionen. Og nu er det så alle os andre, der skal betale for oprydningen efter landbruget…

28. januar 2012

Steen Ulnits

* Ny prisrekord for blåfinnet tun

Årets første store blåfinnede tun er landet og havnet på det umættelige japanske fiskemarked. Landet på nordøstkysten af Japan og solgt til millionbyen Tokyo.

Her indbragte den sin fanger den astronomiske pris af 736.000 dollar – omkring 4 mio. kroner for én enkelt fisk. Det formodes, at tunen vil ende sine dage som sashi og sushimi på fiskerestauranten Zanmai i downtown Tokyo. 

Med sådanne aldeles absurde priser forstår man godt, at den blåfinnede tun er hårdt presset og truet af udryddelse. Enhver fisker vil dræbe til den pris. Til helvede med arten – blot der kommer penge i kassen. Læs mere om den blåfinnede tun og dens trængsler i artiklen her.

De asiater har vi i det hele taget ikke været heldige med. Tænk blot på hajfinnesuppen, som daglig resulterer i tusindvis af hajer, der blødende bliver smidt tilbage i havet – uden deres livsvigtige brystfinner. 

Lad os slutte denne lille notits af med et citat fra de tungt rockende tyske musikere i bandet Rammstein:

“Und der Haifisch der hat Tränen
Und die laufen vom Gesicht
Doch der Haifisch lebt im Wasser
So die Tränen sieht man nicht”

Sådan. Også gotiske heavy rock musikere har følelser og holder af hajer. Så meget, at de har skrevet en hel sang om det. Næste sang kunne passende blive en blues for den blåfinnede tun – på japansk…

28. januar 2012

Steen Ulnits

* Nyt EU-økomærke stadig ukendt

EU’s økologimærke skiftede udseende i 2010, og det ser ud til, at det nye mærke endnu ikke har sat sig fast i forbrugernes bevidsthed. I hvert fald ikke sammenlignet med det velkendte røde danske økologimærke.

En undersøgelse viser nemlig, at kun 20% af danskerne har kendskab til EU’s nye grønne økologimærke. 72% svarer, at de slet ikke kender mærket. Der er en svag tendens til, at mærket kendes i lidt større omfang i Storkøbenhavn (25%) end i resten af Danmark.

Det er et markant fald i forhold til kendskabet til det “gamle” EU-økologimærke i 2004, som på det tidspunkt havde været anvendt i 5 år. Kendskabet var dengang på hele 42%. Blandt andet nok fordi der på det tidspunkt netop havde været gennemført en informationskampagne om EU-økologimærket. 

Danske økologer har et stort eksportpotentiale og derfor er det vigtigt, at de europæiske forbrugere kender EU’s grønne økologimærke, når danske producenter skal sælge deres økologiske varer i udlandet. EU-mærket har siden sommeren 2010 været obligatorisk på alle økologiske fødevarer, der fremstilles i Europa. Dog kan emballager med det gamle økologimærke bruges frem til juli 2012. Samtidig bør danskerne selvfølgelig også kende EU-mærket, når de skal købe udenlandske, økologiske varer herhjemme. 

Fødevareministeriet arbejder for at få igangsat en dialog med de andre EU-lande om at få hævet kendskabet til EU-mærket. Det kan vort formandskab også bruges til!

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Øko-snyd i Italien

Det er altså ikke let at opbygge danske forbrugeres tillid til EU’s økologiske mærke, når nu et EU-land som Italien igen er blevet taget i at svindle med sine fødevarer. Denne gang er det dog ikke vin, der er svindlet med – hvad der ellers er det sædvanlige. Nu er det fodermidler…

Det er netop konstateret, at fodermidler fra en af de italienske virksomheder, som er omfattet af en svindelsag, også er kommet til danske virksomheder via handelspartnere i andre EU-lande. Fodermidlerne har alle oprindelse i den italienske virksomhed Sunny Land Spa. 

De italienske myndigheder har gennem længere tid arbejdet med at opklare en stor bedragerisag, hvor ikke-økologiske varer er blevet forsynet med falske certifikater og solgt som økologiske i en lang række europæiske lande. Operationen gik under betegnelsen “Den bestøvlede kat”.

Politiets efterforskning har involveret over 40 virksomheder og et kontrolorgan. Der er beslaglagt mere end 2.500 tons varer (hvede, hestebønner, sojabønner og frisk frugt), og der er tale om 700.000 tons varer, der er solgt som økologiske, men ikke var økologiske. 

Varerne er delvist produceret i Italien, delvist erhvervet i Rumænien og solgt til virksomheder i Italien, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Belgien, Østrig, Ungarn og Schweiz.

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Snyd med fiskeopkøb

Det er netop konstateret, at der fra nogle landinger fra norske fartøjer var anført betydeligt større mængder mørksej i fartøjernes logbøger, end opkøberen havde indberettet til myndighederne.

Fiskerikontrollører fra Fiskeriinspektorat Vest i Nykøbing Mors har efterfølgende gennemført et kontrolbesøg hos den pågældende opkøber. Kontrolbesøget afdækkede, at opkøberen havde undladt at indberette en del af de modtagne mængder mørksej, men solgt dem videre. Den foreløbige vurdering er umiddelbart, at der i 2011 undladt at indberette og videresolgt mørksej landet af norske fartøjer til en værdi af ca. 800.000,- kr.

Opkøberen kan nu se frem til en nøje gennemgang af regnskabsbilag, og det forventes, at forholdene vil blive anmeldt til politiet med påstand om bøde og konfiskation. Endvidere vil NaturErhvervstyrelsen tage kontakt til de norske myndigheder med henblik på at sikre, at de landede mængder mørksej afskrives korrekt på de norske fiskekvoter.

Trist, at svindel med fiskeopkøb er så udbredt, som tilfældet er. Så bliver fiskeriforvaltningen pludselig meget mere kompliceret.

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Farlige pesticider bliver “rigtig, rigtig dyre”

Med omlægningen af pesticidafgiften bliver nogle midler “rigtig, rigtig dyre.” Det siger Miljøstyrelsen, som melder ud, at den har taget forbehold for, at en afgiftsstigning på pesticider skal være stor, for at mange landmænd vil vælge pesticid efter pris.

Ny forskning viser nemlig, at kun knap halvdelen af alle landmænd vil skifte til et andet sprøjtemiddel, selvom afgiften bliver 3-doblet i forhold til den nuværende afgift. Det skriver Ugebladet Ingeniøren.

“Det indgår i det baggrundsmateriale, vi har kigget på for at kunne tilrettelægge afgiften, at der skal væsentlige stigninger til for at få effekt. Og den viden om, at der skal rigtig meget til, for at få folk til at ændre adfærd, er også det, der gør, at nogle af midlerne bliver rigtig, rigtig dyre, hvor afgiften for andre midler ikke bliver ændret så meget,” siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for pesticider og genteknologi.

Landbruget skal rammes på pengepungen, hvis miljøtiltag skal have nogen effekt overhovedet. God vilje er der nemlig ingen af.

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Smalt energiforlig truer

Mens regeringen har afsat 5,6 mia. kr. på at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i 2050, vil det store oppositionsparti Venstre ikke hive mere end 3 milliarder op af lommerne.

“Jeg vil sige det på den måde, at vi rigtig gerne vil have et bredt forlig, men vi vil ikke have det for enhver pris,” siger Martin Lidegaard.

“Jeg tror, det bliver meget svært at komme ned på tre milliarder, men jeg vil ikke sætte tal på, før jeg har regnet det hele igennem. Det, der betyder noget for mig, er, om vi får den reduktion i CO2, vi fra regeringens side gerne vil have,” påpeger han.

Regeringen havde håbet at lande et forlig med oppositionen allerede inden nytår, hvor timeglasset for det hidtidige energiforlig rendte ud. Men dårligt var den første flaske kildevand åbnet i forhandlingslokalet, før Liberal Alliance meldte sig ud. Og efterfølgende krævede Venstre så, at den såkaldte NOx-afgift til 600 mio. kr. skulle fjernes.

“Jeg synes, at vi skal stoppe sortsynet nu. Jeg er overrasket over, at de her forholdsvis overkommelige omkostninger har fyldt så meget i debatten i forhold til de gevinster, vi henter hjem ved at investere i vedvarende energi,” siger Martin Lidegaard.

Til det er der kun at sige, at det jo er ren symbolpolitik, det drejer sig om. Venstre ønsker som udgangspunkt ikke at bruge penge på miljøet. For dem er naturen et stort tag-selv-bord – og miljø en by i Rusland. Hvor man naturligvis også har investeret mange millioner i øget svineproduktion, da miljøet her netop er – en by i Rusland…

15. januar 2012
Steen Ulnits

* Medicin og miljø

Fødevarestyrelsen har kigget landets svinebønder i kortene og sammenlignet data fra Det Centrale Husdyrregister med apotekernes register over medicinsalget. Resultaterne af datakørslen er blevet gennemgået, og i de tilfælde, hvor forbruget af medicin ligger over grænseværdierne, har bedrifterne fået mulighed for at forklare sig.

“Ud fra svarene vurderer vi, om der er grundlag for at udstede påbud, altså give et gult kort til besætningen. Afgørelsen falder i løbet af januar,” forklarer veterinærdirektør Per Henriksen. Han forventer, at mellem 100 og 200 besætninger får gult kort.

Fødevarestyrelsen har med en ændring af “Lov om Hold af dyr” efter Folketingsvalget i september fået mulighed for efterfølgende at udstede røde kort, det vil sige at påbyde besætningerne at have færre dyr i stalden. Røde kort kan dog først udstedes tidligst i 2014, idet man skal have et gult kort i forvejen i ni måneder og derefter være under skærpet tilsyn i fem måneder – uden at det resulterer i nedsat medicinforbrug.

Indgrebet med at kræve færre dyr i staldene skal reducere smittetrykket og stressniveauet blandt dyrene og dermed være med til at reducere behovet for antibiotika i besætningen.

15. januar 2012
Steen Ulnits

* Muslinger og miljø

En særlig type musling, der er for lille til at spise, men stor nok til at rense farvandene for kvælstof, testdyrkes frem til 2012 i Limfjorden ved Skive. Det skriver Ugebladet Ingeniøren. Håbet er, at dyrkning af muslinger som supplement til miljøindsatsen i vandområder og vandløb kan hjælpe naturen til hurtigere at opnå den gode økologiske tilstand, som tilstræbes, og som EU kræver i fremtiden.

»Muslingerne vokser op på de næringsstoffer, der allerede er kommet ud i miljøet. De fjerner altså ikke kvælstoffet på samme måde som vådområder eller efterafgrøder. Til gengæld ved vi fra undersøgelser i Mariager Fjord, at der kan gå op til 20 år, fra at næringsstofferne bliver udvasket fra rodzonen, til at de havner i fjordene, og her kan opdrætsanlæggene være med til at sikre, at næringsstofferne hurtigere kommer væk fra naturen,« forklarer havbiolog i Naturstyrelsen, Finn Andersen.

En middelstor blåmusling kan på en time filtrere fem liter vand for alger og dermed næringssalte. Muslingerne dyrkes i de områder, hvor de allerede trives naturligt – primært Limfjorden, Roskilde Fjord, Mariager Fjord samt flere andre østjyske fjorde. Hvor man tidligere lod dem formere sig naturligt og siden høstede dem fra havets bund, spænder Dansk Skaldyrcenter, som styrer forsøget, nu 90 kilometer nylonreb ud, som muslingelarver selv sætter sig fast på. 

Et anlæg koster typisk 1,3 millioner kroner i etablering og producerer gennemsnitligt 1.000 ton muslinger årligt. Det svarer til fjernelse af 10 ton kvælstof. 

15. januar 2012
Steen Ulnits

* Gydegrus i maskineriet

Igennem mange år har det været en udbredt praksis over det ganske land, at lystfiskerforeninger frivilligt – af egen lomme og med forskellige tilskud – lægger gydegrus ud i de vandløb, som af den ene eller anden grund mangler gydepladser.

Det har været en aktivitet, som dels har skabt meningsfyldt sammenhold i foreningerne – dels givet målbar succes blandt fiskene. Således er der masser af succeshistorier, som kan dokumentere, hvor meget yngeltætheden stiger efter udlægning af gydegrus. Og aktiviteten har derfor længe været på listen over tiltag, der finansieres helt eller delvis af de statslige fiskeplejemidler, som vi lystfiskere jo selv har betalt.

Men nu tårner sorte skyer sig desværre op over denne hæderkronerede aktivitet. Nu har den nye regering – med miljøminister Ida Auken (SF) i spidsen – netop meldt ud, at man ikke fremover ønsker at bruge penge på udlægning af gydegrus. 

I de gamle planer skulle der hældes grus i 4.660 km vandløb, samtidig med der skulle skæres mindre grøde for at sikre god økologisk tilstand. Men nu er det kun 700-850 km vandløb, som skal restaureres eller have udhældt grus, og i stedet vurderer man, at det alene vil være nok blot at vedligeholde mindre.

“Det virker ikke særlig fagligt begrundet, at man med et trylleslag pludselig vurderer, at der ikke skal lægges grus ud, og at man kan opnå målsætningen for vandløbene udelukkende ved mindre vedligeholdelse. Det er totalt useriøst og vidner om, at den faglige baggrund for længst er væk,” siger specialkonsulent Flemming Gertz fra Videncentret for Landbrug.

“Det er dyrt at restaurere vandløbene, for der skal kommunerne jo aktivt ud og foretage sig noget, mens kommunerne sparer arbejdskraft ved at vedligeholde vandløbene mindre,” siger han. Og han er ikke alene om den vurdering:

“Vandløbsrestaurering koster jo penge. Men det er da mærkeligt og tankevækkende, at man før har ment, at det var nødvendigt. Det viser, at planerne ikke har hold i virkeligheden,” siger agronom Jan Hjeds.

Og hermed har landbruget fået et nemt og aldeles gratis nyt skud i bøssen, når vandløbene også fremover skal diskuteres. For måske der slet ikke er brug for de mange og kostbare tiltag, der hidtil er blevet gjort – når man sådan bare lige med et pennestrøg har kunnet stryge den mangeårige udlægning af gydegrus?

7. januar 2012
Steen Ulnits

* Natura 2000-områder udvides

Det er heldigvis ikke alle steder, der er kommet gydegrus i maskineriet. Miljøministeriet udvider nu fire Natura 2000-områder, der er naturgenoprettet med støtte fra EU’s Life fond. 

Det drejer sig om områder langs Ribe Å, Sneum Å, Odense Å og Vidå. Desuden udvides Natura 2000-området i Storebælt, hvor der findes en stor bestand af marsvin.

Snæbel, laks og havlampret hører til de dyr, der får gavn af nye naturarealer i Sønderjylland og på Fyn. Her har Naturstyrelsen siden 2004 brugt 84 millioner kroner på at genoprette naturen. Heraf har EU betalt mellem 30 og 60 procent mod, at områderne fremover udpeges til internationale naturbeskyttelsesområder.

I Ribe Å er der skabt fri passage for snæbelen, hvor dambrug og opstemninger tidligere spærrede vejen. Det gavner også laks og lampretter. Samtidig beskyttes de vigtigste yngleområder for den oprindelige laks.

Odense Å snor sig igen i sine oprindelige slyngninger over 12 kilometer ved Nr. Broby. Der udlægges 350 hektar med vådområder langs åen.

Sneum Å genslynges ved Nørå, og fremover skal 45 hektar enge op til åen stå under vand en stor del af året. Projektet gavner især snæblen men også flodlampret og odder.

Ved Vidå er der flyttet diger ved Nørresø og Hestholm Kog for at skabe 100 hektar, som er oversvømmet om foråret som opvækstområde for snæbelfisken.

Der er lavet frivillige aftaler med alle lodsejere, som mod kompensation har bidraget med arealer til naturprojekterne. Offentlighedens adgang til de nævnte naturområder ændres ikke.

Den nye afgrænsning af Natura 2000-området i Storebælt sker for at sikre en bedre beskyttelse af et af Danmarks vigtigste kerneområder for marsvin, med en stor bestand af ynglende hunner. Den største tæthed af marsvin findes lige omkring Storebæltsbroen, hvor mødet mellem Danmarks mindste hval og et af Danmarks største anlægsprojekter tilsyneladende ikke giver problemer.

Med op mod 7.000 marsvin årligt som uønsket bifangst i monofile nedgarn er Danmark blandt verdens førende hvalfangerlande…

7. januar 2012
Steen Ulnits

* Øresund som ny nationalpark

Mens en nordsjællandsk nationalpark til lands er blevet mødt med kraftige protester fra landbrugserhvervet og står i stampe, så foreslår lokale havbiologer nu, at hele Øresund udnævnes til en blå nationalpark.

Lektor Michael Olesen, Marinebiologisk Laboratorium i Helsingør står sammen med lederen af Øresundsakvariet, Jens Peter Jeppesen, bag forslaget om en dansk-svensk nationalpark til havs, som de mener kan ske uden modstand fra fiskerierhvervet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Trawlfiskeri har været forbudt i Øresund siden 1932, og der er derfor et helt enestående dyreliv og en uforstyrret havbund i modsætning til mange andre danske farvande, der er præget af trawlfiskeri. Det gør Øresund til et rigtig godt referenceområde. Trawl blev forbudt i sin tid af hensyn til den tætte skibstrafik i området. Vi ønsker at man beskytter farvandet af biologiske grunde, siger Michael Olesen. 

Blandt andet rummer Øresund en stor og måske landets eneste bæredygtige bestand af torsk og fladfisk. Lige i øjeblikket bliver der således fanget flere torsk til konsum i Øresund end i Kattegat, men det sker ved lystfiskeri og bæredygtigt garnfiskeri, skriver biologerne i henvendelsen til miljøministeren. Det er således ikke krav om stop for fiskeri i selve Øresund, der bærer forslaget.

– Fraværet af torsk i Kattegat har givet en meget stor bestand af fladfisken ising, der søger ned i Øresund og konkurrerer om stortorskens føde på bunden. En stor opblomstring af den invasive ribbegople truer også føden for torskelarverne. Vores håb er at udpegningen af Øresund til nationalpark vil øge opmærksomheden mod disse farer, siger Michael Olesen til Frederiksborg Amts Avis.

For nogle måneder siden foreslog Socialdemokraterne i Folketinget, at man skal begynde udpegningen af to til tre marine nationalparker i Østersøen, Kattegat, Limfjorden og Isefjorden samt Roskilde Fjord. Initiativtagerne til en Øresund-nationalpark mener, at Øresund risikerer at blive overset.

7. januar 2012
Steen Ulnits

* Nak og æd de sidste ål…

Eksperter og myndigheder har længe anbefalet et totalt stop for alt fiskeri efter og salg af ål. Alligevel sælger førende supermarkedskæder som Irma, Kvickly og Fakta den eftertragtede fisk, sågar mærket med et bæredygtighedsmærke:

“Sustainable Eel Standard – Certified”, står der på pakkerne i kølediskene – “Certificeret bæredygtige ål”. 

I WWF Verdensnaturfonden tager man kraftigt afstand fra mærkningen:

– Det er grov vildledning af forbrugerne. Ålen er tæt på udryddelse og en af de mest truede fiskearter i verden. Kun få procent af bestanden er tilbage. Der findes ganske enkelt ikke bæredygtig ål, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF. 

Gitte Seeberg opfordrer supermarkederne til helt at ophøre med at sælge ål, der er truet på grund af massivt overfiskeri, forurening og ødelagte levesteder. 

Det er Coop, der ejer de supermarkedskæder, der sælger den fejlagtigt mærkede ål. Coop, der ellers har været førende med hensyn til salg af økologiske produkter. Her erkender man, at mærkningen er vildledende. 

– Det er nærmest en provokation at mærke disse ål med et bæredygtighedsmærke. Det er noget rod, siger Mogens Werge, forbrugerdirektør i Coop. Ifølge direktøren har supermarkedsgiganten ikke været opmærksom på, at man i butikker over hele landet sælger ålen under et bæredygtighedsmærke. 

– Det er kommet bag på mig, at der står bæredygtig på. Jeg har eksplicit sagt til leverandøren, at vi ikke synes, det er hensigtsmæssigt at køre med det mærke, siger Mogens Werge. Han lover at tage kontakt til leverandøren “allerede i morgen”. 

Det er virksomheden Royal Danish Fish i Hanstholm, der er leverandøren. Her afviser man, at der er tale om vildledning:

 – Kig på, hvor ordet ‘sustainable’ er placeret. Det er placeret sammen med vores autorisationsnummer. Vi kalder det ikke bæredygtig ål, men gør bare forbrugerne opmærksom på, at vi har denne certificering, siger administrerende direktør Mogens Mathiasen. 

Men er det ikke en mærkelig teknisk undskyldning. Forbrugerne kigger vel bare på pakken og ser, der står ‘sustainable’? 

– Det har absolut ikke været målet, og hvis det opfattes som vildledende, ændrer vi vores emballage. Det er omgående. Hvis du siger, at Mogens Werge ringer til mig i morgen og ikke vil have det ord, så ændrer vi det omgående, siger Mogens Mathiasen. Nu må vi andre se…

7. januar 2012
Steen Ulnits

* 1 million havørreder

DTU Aqua og Danmarks Statistik har via en spørgeskemaundersøgelse vurderet, at der ved det rekreative fiskeri i Danmark i 2010 blev fanget ca. 1 million havørreder. Ifølge undersøgelsen fanges 90% af havørrederne med fiskestang, mens kun 10% fanges i garn eller ruse. 

Dette harmonerer utrolig dårligt med tidligere DFU undersøgelser tilbage fra 1997. Undersøgelser, som du blandt andet kan læse om her. Heraf fremgik, at 10-20% af havørrederne tages på stang, mens 80-90% af de kystnære fisk ender deres dage i et garn. DTU har ikke kommenteret disse mildest talt afvigende resultater.

Der blev i 2010 fanget ca. en million havørreder i det rekreative fiskeri, hvoraf ca. 700.000 fisk blev sat ud igen. Det var ofte undermålsfisk, som derved fik mulighed for at vokse sig større, inden de evt. bliver fanget igen. 16% af havørrederne blev fanget i vandløb – 84 % i saltvand.

Der udsættes ørreder i mange åer og bække, hvor fiskenes gydemuligheder er blevet forringet som følge af menneskelig påvirkning (kanalisering, regulering, etablering af dæmninger etc.). De samlede udsætninger er på ca. 2,5 mio. ørreder årligt.

Udsætningerne betyder en del for fiskeriet, men det er dokumenteret, at man får de største ørredbestande ved at genskabe gode naturlige forhold for ørrederne i vandløb frem for ved at sætte fisk ud. Årsagen er, at der kan være større bestande i naturlige vandløb, og at vilde fisk overlever bedre end udsatte ørreder.

En årlig fangst på en million havørreder lyder af meget. Men det svarer “kun” til, at en fisker tager ca. en havørred med hjem hvert år og genudsætter et par fisk.

Fangsterne kan øges væsentligt ved en øget miljøforbedrende indsats i de vandløb, hvor bestandene er gået tilbage. DTU Aqua har undersøgt bestandene i flere årtier og kan konstatere, at de fleste bestande er mindre end tidligere, og at de naturlige ørredbestande er uddøde i ca. halvdelen af de danske vandløb.

Men i de senere år er der genskabt gode bestande i en del  vandløb, hvor der er gjort en miljøforbedrende indsats. Det samme vil og kan ske i andre vandløb.

15. december 2011

Steen Ulnits

* Flere millioner i havørreden

Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000 sportsfiskere i Danmark. Mange af dem fisker efter havørred, som er den danske nationalfisk.

Lystfiskeriet skaber allerede nu en årlig omsætning i Danmark på næsten 2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn (tidligere Havørredeldorado Fyns Amt) har dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene.

Derfor er man flere steder i landet begyndt at drøfte projekter for fisketurisme, der i høj grad baseres på ørreder og en forbedring af deres gydemuligheder i vandløb. Det gælder bl.a. på Sjælland, Djursland og ved Limfjorden.

Hertil kommer, at mange andre fiskearter kræver det samme som ørreden, og at man derfor slår flere fluer med et smæk, når man forbedrer forholdene for ørreden. Det er f.eks. fisk som laks, snæbel, helt og forskellige arter af sjældne lampretter, som enten er eftertragtede at fiske efter eller er så sjældne, at de skal beskyttes.

De fleste undersøgelser af ørredbestande og udsætninger af ørreder i Danmark finansieres via lystfiskernes og fritidsfiskernes fisketegn, som også finansierer udsætning af andre fiskearter samt restaureringstiltag til forbedring af naturlige bestande i vandområder, hvor samfundsudviklingen har skadet forholdene for fisk.

15. december 2011

Steen Ulnits 

* Muslingeskrabet fortsætter – trods ny regering

Politik er en mærkelig størrelse – i hvert fald set udefra. Ofte ved alle parter udmærket, hvad der er galt. Men ingen tør tage fat om ondets rod og rive ukrudtet op. Det forhindrer modsatrettede og i regelen økonomiske interesser.

Tag nu blot ålegræsset i den hårdt plagede Limfjord. Det kæmper for at genvinde tabte områder, og ålegræsset bruges sågar til at monitere forureningstilstanden med. Jo mere ålegræs desto bedre vandkvalitet. Derfor virker det fuldstændig hovedløst, at den nuværende grønne regering netop har givet lov til, at man i Limfjorden fortsat må skrabe muslinger – selv i farvandets ellers beskyttede Natura 2000 områder, hvor ålegræsset jo netop skulle florere og have en chance for at genvinde fodfæstet.

Men nej. Nu kan tunge skraberedskaber også fremover hærge fjordbunden og få den til at ligne en nypløjet mark, hvor ålegræsset ikke har en kinamands chance for at få fat. Blot for at en meget lille håndfuld fiskere fortsat kan skumme fløden af de mange tons muslinger, de flår op fra fjordbunden.

Den beslutning mangler vi virkelig en plausibel forklaring på. Men den får vi aldrig. For den findes ikke. Ufattelig er desværre den eneste betegnelse, man kan hæfte på fødevareminister Mette Gjerskovs seneste beslutning. – For den kan vel ikke skyldes uvidenhed om skadevirkningerne af muslingeskrabet?

Man skal næsten være Venstre-politiker for at hævde, at Danmark hermed vil kunne leve op til sine internationale forpligtelser på miljøområdet…

8. december 2011

Steen Ulnits

* DSF blåstempler UV jagt med natlys

I den verserende debat om det rimelige i UV jagt efter havørred med lys om natten har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) nu taget klar stilling: Det er helt OK og ikke skadeligt for fiskebestanden…

Well, de af os, der har haft natjagten og UV jægerne helt inde på livet, vil næppe give DSF ret i dette. Vi har set for mange eksempler på pralende UV jægere med fangster så store, at det kun kan sammenlignes med garnfiskeri. Havørreder i et antal og en størrelse, så UV jægerne umuligt kan fortære dem selv.

Men måske det kunne være interessant at høre historien fra hestens egen mund – fra den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen. Han ved, hvad han taler om, og hvordan det i virkeligheden forholder sig under vandet – efter mørkets frembrud:

“I min tid som formand for UV-jagt sektionen har jeg aldrig omtalt natdykning som sport. I mine øjne er det madfiskeri på linie med garnfiskeri. Ganske som du selv omtaler det. Det er dog betydelig mere spændende og mere “macho” end garnfiskeri, og tiltaler derfor mange af de unge knægte, der har behov for “berømthed”.

I min tid omtalte vi aldrig natdykning i skriftlig promovering af UV-jagten. Vi satsede udelukkende på konkurrencer herhjemme og i udlandet, hvor den fysiske formåen var i højsædet, så nattesvømningen havde ikke den store nytteværdi. Man bliver ikke en dygtig UV-jæger af udelukkende at skyde havørreder om natten.

Desværre er der gået grådighed i UV-jagten idag. Ligesom på mange andre områder i samfundet. Det er en kombination af, at en række butikker har set et salgspotentiale i grejet, og at de unge knægte ikke har kendskab til mådehold og effekten af deres pralerier”.

Såvidt den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen. Læs hele Peters tankevækkende indlæg om emnet i denne artikel under “Biologi” på www.steenulnits.dk

7. december 2011

Steen Ulnits

* 1,8 milliarder til miljøet

Den nye regering har netop barslet med sine naturplaner, der vil koste 1,8 milliarder kroner over de næste fire år. Det kan lyde som mange penge og er det da også. Men det meste går til at rette op efter den tidligere regering, som i sin 10-års levetid formåede at bringe den danske natur i knæ og vor internationale anseelse på miljøområdet helt bund. Så langt ned, at vi nu må se os rangeret på højde med et tidligere kommunistland som Albanien. – Godt gået, Fogh, Løkke og landbrug!

De 1,8 milliarder grønne kroner er det første konkrete resultat af den nye rød-blå regering og dens visioner for den danske natur. Pengene er øremærket til et antal konkrete projekter spredt over det ganske danske land. Det drejer sig om knap 250 projekter, hvor der ikke mindst sættes ind mod tilgroning og udtørring af værdifulde naturområder.

Der er ikke tale om skattekroner, som mange miljøskeptikere tror eller ønsker at tro. I stedet er der tale om EU-midler til landbruget, som blot kanaliseres over i naturgenopretning. I den forbindelse er det altid godt at tænke på, at Danmark er det land i verden, der dyrkes mest intensivt. Selv ikke Holland kan følge med her. 

Den danske natur – eller de sørgelige rester af den – er derfor under konstant beskydning fra gyllespredere, giftsprøjter, plove og harver.

7. december 2011

Steen Ulnits

* DN: Stop ploven – red fjorden!

1,8 milliarder kroner til miljøet er jo en smuk ting, og forhåbentlig bliver pengene brugt, så vi får mest muligt miljø for pengene. Og lige netop det er der flere meninger om. Således mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), at nye afgifter på kvælstof nok kan være en god ting til regulering af forbruget – blot ikke alle steder.

Eksempelvis ikke ved Limfjorden, hvor der næppe kan skæres mere i forbruget af kvælstof, uden at det koster penge. Men hvor mange af jordene er lavtliggende områder, hvor der sker en meget stor og meget hurtig udvaskning af gødningsstoffer. Arealer, som samtidig ofte er vandlidende efter mange års afvanding.

DN foreslår nu, at man helt enkelt tager disse lavtliggende områder ud af driften. Mange af dem lå i flere år hen som braklagt jord, men blev atter taget under plov, da man af tåbelige årsager ophævede braklægningsordningen. Hermed mistede vi i Danmark store områder, som naturen atter havde indtaget.

Limfjorden afvander omkring en sjettedel af Danmark, og fjorden vånder sig derfor under den massive tilledning af næringsstoffer fra landbruget. Landbrugsarealet omkring Limfjorden forventes derfor at skulle levere op til 25% af den fremtidige danske kvælstofreduktion, og det vil medføre, at landbruget skal halvere den mængde gylle og kunstgødning, man i dag tilfører markerne. Og det vil naturligvis gå ud over produktionen. 

Landbruget mener selv, at noget sådant vil komme til at koste landbrugerne omkring fjorden op mod 1,5 milliard kroner om året i tabt fortjeneste. Det er naturligvis uholdbart for bønderne, og det har fået DN til at regne lidt på tingene. De kommer frem til det overraskende resultat, at det blot vil koste en tiendedel – 150 millioner årligt – hvis man blot tager de pågældende lavtliggende områder helt ud af produktion og lader dem ligge.

Og så er det jo, man spørger sig selv og politikerne: 

– Hva’ dælen nøler I efter…???

7. december 2011

Steen Ulnits