Aktuelt 1. kvartal 2011

* – Hør, hvor vi gungrer…

– Når landmændene omtaler deres store betydning for beskæftigelsen, er det som at høre musen stå ved siden af elefanten: – Hør, hvor vi gungrer…

Sådan lyder det fra De Økonomiske Råds sekretariat, der har kigget på tallene. Dansk landbrug lever nemlig i en verden, der ikke er af denne jord. Dansk landbrug lever nemlig i den vildfarelse, at uden dem ville Danmark ophøre med at eksistere. Eller i hvert fald dø af sult. Dansk landbrug lever i den vildfarelse, at det er dem, der skaber alle arbejdspladserne og alle eksportindtægterne.

Læs videre og se, hvordan det i virkeligheden forholder sig – i tørre tal og i denne verden:

1) Dansk landbrug har omkring 70% af den danske muld under plov. Det gør Danmark til verdens suverænt mest intensive landbrugsland. Intet andet land kommer op på siden af os her. Her må vi nødtvungent medgive, at dansk landbrug har den ubestridte førertrøje.

2) Dansk landbrug er netto en ren underskudsforretning. Det regnede Kommunernes Landsforening ud allerede for mange år siden, og regnestykket ser ikke bedre ud i dag. Snarere tværtimod. Skal man regne alle udgifterne til rensning af det forurenede grundvand med, ser det rigtig skidt ud for dansk landbrug, som da er en økonomisk katastrofe.

3) Landbruget er ikke længere det bærende erhverv for dansk økonomi. Langt fra. Samlet bidrog landbrug og følgeindustri i 1966 med 8% af den samlede produktion, mens andelen i 2008 er faldet til sølle 2%. Beskæftigelsen i landbrugssektoren er faldet fra 13% af den samlede beskæftigelse i 1966 til 3% i 2008.

2-3% af den samlede økonomi er ikke meget – nærmest ubetydeligt. Men skaden fra disse 2-3% er kolossal – større end nogensinde. Og deres traktorer fylder urimelig meget på Rådhuspladsen.

– Hør, hvor vi gungrer. – Og lugt, hvor vi sviner…

27. marts 2011

Steen Ulnits

* Bønderne i Jammerbugten

Alt dette vækker mindelser fra dengang, hvor jægerne af hensyn til miljøet skulle omstille sig fra blyhagl til stålhagl. Dengang var der heller ikke grænser for al den elendighed, det ville medføre: Haglbøsserne ville eksplodere på grund af det højere tryk fra stålhaglene. Savværkerne ville gå konkurs, når deres kostbare maskiner gik i stykker på grund af de hårde stålhagl. Og dyrene ville blive anskudt i langt større omfang – på grund af stålhaglenes dårligere ballistik…

Det blev som bekendt slet ikke noget problem. Ikke en bøsse er sprængt. Ikke et savværk er lukket. Anskydningerne er stadig det samme problem, som de altid har været – også i blyhaglenes tid. Det er som at høre jægernes jamren igen – nu er det blot bønderne, der har spændt jammerkassen foran den tonstunge, 4-hjulstrukne og statsfinansierede traktor med de store dobbeltdæk – da den altså vel var hjemme igen fra Rådhuspladsens traktortræk. 

De kan ikke klare kravene fra Vandramme-direktivet. De kan ikke undvære randzonerne. De kan ikke reducere mængden af sprøjtegifte. De kan ikke komme af med gyllen på anden vis. Og så videre. Faktisk kan de ingenting – ud over at modtage understøttelse fra EU. Det er mange år siden, de sidst har tjent deres penge selv. 

Det er en ynk. Patetisk jammer fra et erhverv, der har fået i hoved og røv siden Danmarks indtræden i EU. Bliv dog voksne og erkend jeres ansvar for den danske natur, som I har fået lov til at forvalte næsten 70% af. Det er mere end i 11. time.

27. marts 2011

Steen Ulnits

* – Eller er det bare noget pis?

Det er snart til at få kvalme af. Hver dag fyldes æteren med dansk landbrugs nye reklame, der forherliger industrilandbruget og giver befolkningen det indtryk, at her er alt godt. Her smiler slagteriarbejderne sødt til hinanden over samlebåndet, mens de døde grise kører forbi i en lind strøm. Her bølger kornet smukt på markerne, mens solen skinner.

Men der er ingen billeder af de kæmpemæssige gyllevogne, som i disse dage spreder død og ødelæggelse over det danske land. Som fodrer alger i vandmiljøet, så disse har kronede dage, blomstrer op og gør vandet til en brun algesuppe, som fiskene ikke kan trives i. Som forårsager iltsvind og efterfølgende bundvendinger.

Det er kun det statsstøttede danske landbrug, der har råd til at producere og sende så kostbare reklamefilm som denne. Betalt af dig og mig – og miljøet. Ikke et ord om danske grise, der er pumpet med penicillin, så bakterier bliver resistente og i sidste ende kræver menneskeliv. Ikke et ord om den mishandling, der finder sted af husdyrene i mange landbrug.

Og så videre. Ren forherligelse, der grænser til løgn og latin. Men smart lavet af danske bønder, som i snit har en fuld understøttelse hjemme hvert år den 1. januar, når de starter traktoren, giftsprederen og gyllevognen.

– Eller er det bare noget pis? Svaret blæser i vinden. 

– Men lugt selv efter i disse dage…

27. marts 2011

Steen Ulnits

* – Tænk, hvis der var et yndigt land…

Ser man fjernsyn i disse tider, er man nødt til at lægge øjne og ører til et dansk landbrug, der lukker statsfinansieret gylle ud i æteren. – Tænk, hvis der var et yndigt land, lyder det gang på gang fra den inciterende speakerstemme.

Ja, tænk, hvis der var. Men det er længe siden. Der var engang et yndigt land, der bølgede sig i bakkedal. Nu er det et skændet land, som vrider sig i gyllestank og bundvendinger. Altsammen finansieret af dig og mig via vort EU-bidrag, der kanaliseres tilbage til et dansk landbrug, som straks kvitterer for pengene og siger tak for tilliden med gyllevogn og giftsprøjte. For gyllen skal jo ud, og gift skal der jo til – helst lidt ekstra for en sikkerheds skyld –  hvis vi skal have endnu en rekordhøst…

Nu er der jo absolut ingen, der har bedt dansk landbrug om at producere 25 millioner grise om året. Hvis nogen så gør det alligevel, er det vel deres problem at komme af med gyllen, eller? 

Næh-nej. Det er skam det danske land og de danske skatteborgere, der skal løse det problem for et gældstynget dansk landbrug. Så gældstynget, at der kun kan blive nogle få hundrede millioner eller milliarder danske kroner til overs, som kan investeres i nye grisefabrikker i udlandet – hvor det er tilladt at svine mere, end det trods alt er tilladt i lille Danmark.

Under den nuværende regering er miljø blevet et fyord, som næsten aldrig nævnes mere. Tænk – det kunne jo gå ud over arbejdspladserne. Tænk, det kunne jo gå ud over storbonden, der måtte vente et år ekstra med at udskifte den tonstunge 4-hjulstrukne traktor med en ny og større. For slet ikke at tale om den sorte Mercedes, der pryder den brolagte gårdsplads. Jeg ved det, for jeg har set den – hjemme på gårdspladsen og ude ved markerne, når maskinstationens lejesvende skal have de sidste instrukser, før de går i krig med naturen.

Som en af mine gode venner engang sagde: – Problemet er ikke de 25 millioner grise i staldene. De kan jo ikke gøre for det. Problemet er de 5.000 svin, der holder dem…

– Tænk, hvis der var et yndigt land… Det er der desværre ikke længere.

Men det kan der blive igen – efter næste valg!

27. marts 2011

Steen Ulnits

* Gyllebøde til fynsk landmand

Faste læsere af denne side vil sikkert kunne huske historien fra sidste forår. Nu er der så langt om længe faldet dom i sagen.

Den pågældende landmand fra Fyn er i Retten i Svendborg idømt en bøde på 30.000 kr. efter forurening af Stokkebækken ved Gudme sidste år. Landmanden kan dog ende med at skulle betale et væsentligt større beløb, skriver Fyns Amts Avis.

Svendborg Sportsfiskerforening, der betaler 20.000 kr. om året for at fiske i Stokkebækken, vil kræve 70.000 kr. af landmanden. Sportsfiskerne vurderer, at der vil gå tre år, før Stokkebækken er så ren som før, og de sidste 10.000 kr. dækker mistede medlemmer og kontingent.

Dertil kommer, at Svendborg Kommune er klar med et erstatningskrav på 50.000 kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med oprensning af bækken.

Udslippet skete, da landmanden var ved at pumpe gylle ud til udlæggeren på marken. Det skyldtes en utæthed ved en kobling fra pumpen på gårdspladsen til gylleslangen, som førte ud til en udlægger på marken. Gyllen løb ned ad en skråning og ud i en bæk, hvorfra det løb videre ud i Stokkebækken, der ifølge Fyns Amts Avis indtil da var kendt som Fyns reneste fiskevand.

Udslippet blev dog først opdaget to dage senere, da en flok spejdere så, at det flød med døde fisk i åen. Men det var først efter et større opklaringsarbejde, at Svendborg Kommune fandt årsagen og meldte landmanden til politiet.

En pikant krølle på historien er, at den lokale landbrugsorganisation anbefalede landmanden at ændre forklaring, så sandheden ikke kom frem. Det gjorde den så alligevel!

7. marts 2011

Steen Ulnits

* Ny 25 meter beskyttelseszone

Miljøminister Karen Ellemann, V, fremsatte i fredags en samlelov, der omfatter ændringer i syv love på miljøområdet. Blandt lovændringerne er et forslag om forbud mod at gøde eller dyrke de første 25 meter omkring alle almene vandboringer til drikkevand.

Alle lovforslagene er udmøntninger af regeringens Grøn Vækst-aftale. De øvrige love, som ændres med samleloven er Naturbeskyttelsesloven, Planloven, Vandløbsloven, Miljømålsloven, Kemikalieloven, Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven. Ikke så lidt af en forårsrengøring.

Ud over at sikre bedre beskyttelse af drikkevandsboringerne indeholder lovforslaget nye muligheder for at lave særlige ådale, der kan virke som rensningsanlæg for fosfor, mere skånsom vedligeholdelse af vandløb og en samkøring af registre, der gør det lettere og mere effektivt at håndhæve forbud mod ulovlige sprøjtemidler.

Samtidig indeholder lovforslaget en række tiltag, der skal sikre, at landbruget kan producere mere vedvarende energi. Blandt andet sikrer loven, at der kan placeres flere biogasanlæg, og den giver landmændene nye muligheder for at dyrke biomasse til vedvarende energi.

“Grøn Vækst kommer til at betyde en markant fremgang for miljø- og naturbeskyttelsen i Danmark. Den sikrer masser af nye naturarealer, bedre beskyttelse af drikkevandet og bedre beskyttelse af vores vandmiljø,” siger miljøminister Karen Ellemann i en pressemeddelelse.

Ud over den skærpede miljøbeskyttelse i det nye lovforslag, er 23 vandplaner og 246 naturplaner i høring. De skal sikre både vandmiljø og naturen på land. Samtidig indfører regeringen 75.000 ha ny natur som led i Grøn Vækst.

Det lyder jo smukt, men hvem skal kontrollere, at de 25 meter overholdes? Landbruget kan jo ikke engang se, hvor den allerede gældende 2 meter zone går…

7. marts 2011

Steen Ulnits

* Gydegrus gi’r yngelsus!

Måske har du som jeg spekuleret over, om nu den megen udlægning af gydegrus i landets maltrakterede vandløb overhovedet giver resultat? Når nu en enkelt vinters sandvandring helt kan tildække nys udlagte grusbanker…

Men fortvivl ikke. Udlægningen af gydegrus øger faktisk bestanden af ørredyngel med cirka 175 procent i gennemsnit, dvs. næsten en tredobling. Dette er et af resultaterne fra en specialerapport, hvor effekten på ørredbestanden er undersøgt. 

Undersøgelsen tog udgangspunkt i 71 vandløbsstationer, hvor der er foretaget restaurering med gydegrus, og effekten blev målt ud fra bestandstætheden af ørreder henholdsvis før og efter restaureringen. Ud fra hver lokalitets geografiske placering er der indhentet bestandstætheder på ørreder fra lokale undersøgelser, DTU Aquas udsætningsplaner og fra praktisk feltarbejde i form af elbefiskninger i forbindelse med specialet.

På 34 procent af de undersøgte strækninger var der ingen fremgang i yngeltætheden, og den præcise årsag kendes ikke. Det kunne være den massive sandvandring, der spiller ind her. Men udlægningen af gydegrus er traditionelt sket på forskellige måder, hvoraf nogle er bedre end andre. F.eks. har gydegrusets kornstørrelse samt hældning og længde på gydebankerne betydning.

Konklusionen på undersøgelsen er, at det i meget høj grad nytter at udlægge gydegrus, når formålet med restaureringen er at forøge bestandstætheden af ørredyngel. Effekten på antallet af ældre ørreder er mere begrænset (forøgelse på 43 procent), hvilket indikerer, at ældre ørreder ikke stiller de samme krav til levestedet som ørredyngel.

Udlægningen af gydegrus tilgodeser selve gydningen samt ynglens valg af levested, hvorimod de ældre ørreder trækker væk fra de lavvandede stryg og kræver dybere vand, bedre muligheder for skjul og fri passage.

7. marts 2011

Steen Ulnits

* Flere laks i Storåen

Det går det den rigtige vej for Danmarks næstlængste vandløb, men der er stadig lang vej, før lakseplanens endelige mål om “gunstig bevaringsstatus” for en naturlig laksebestand er indfriet. Flertallet af de laks, der gyder i Storåen, er nemlig stadig resultatet af årlige udsætninger af halvårs og etårslaks.

En gunstig bevaringsstatus forudsætter en opgang på ca. 1.000 laks, der ikke stammer fra udsætninger, og der skal være en tilstand, hvor det sikres, at bestandene på sigt ikke uddør og kan modstå enkelte dårlige sæsoner, f.eks. hvor overlevelsen af yngel slår fejl eller, at gydebestanden af andre årsager er meget lille.

DTU Aqua vurderer, at Storåens samlede potentiale er en opgang på 4.000 – 6.000 laks under forudsætning af, at alle forhold er optimale for laksen. Dette er desværre ikke tilfældet. Det skyldes blandt andet de problematiske passageforhold omkring opstemningen og vandkraftsøen i Holstebro by, både for optrækkende gydelaks og for nedtrækkende smolt. Omkring to tredjedele af hele Storåens gyde- og opvækst områder befinder sig opstrøms vandkraftsøen.

Nedstrøms såvel som opstrøms for vandkraftværket bliver der dog gjort en stor indsats for at forbedre de fysiske forhold for laksen. Dambrug bliver omlagt, så de ikke længere tager vand ind fra åen. Kanaliserede stræk bliver genslynget, og historiske gydebanker bliver gendannet. At disse tiltag virker bekræftes af en netop afsluttet undersøgelse udført af DTU Aqua.

Her har brugen af radiotelemetri påvist, at adskillige af de 34 mærkede laks har benyttet de tre store tilløb Råsted Lilleå, Gryde Å og Vegen Å til gydning.

7. marts 2011

Steen Ulnits

* To grossister i fiskegrej politianmeldt

Når man nu har så travlt med at kritisere dansk landbrug for deres svineri, så må man også feje for egen dør. Men det er desværre ikke altid, det lykkes…

Miljøstyrelsen politianmelder således to importører af fiskeudstyr til lystfiskere. Det sker efter, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har fundet store mængder bly i fiskeudstyr som blink, lodder og pirke.

Inspektionen har været på kontrolbesøg i danske butikker og hos importører. Her fandt de over 80 procent bly i en fjerdedel af de undersøgte produkter, selvom fiskegrejet kun må indeholde 0,01 procent bly. To af de anmeldte importører har tidligere fået en indskærpelse for at sælge blyholdigt fiskeudstyr videre til butikkerne, og derfor bliver de nu meldt til politiet.

– Det er meget store mængder bly, der er fundet i udstyret, og det er et klart brud på reglerne. Derfor forstår jeg godt, at Miljøstyrelsen nu skrider til politianmeldelser. Hermed sender de et entydigt signal til branchen om, at ulovligt fiskeudstyr ikke tolereres i Danmark.

– Vi har forbudt bly i Danmark, fordi det er et giftigt tungmetal, som ikke nedbrydes i naturen, men ophobes i fødekæden til skade for både mennesker og miljø. Jeg kan forsikre lystfiskere og branchen om, at Kemikalieinspektionen vil gentage kontrollerne, indtil vi ikke længere finder bly i fiskegrej, siger miljøminister Karen Ellemann. 

– Jeg vil opfordre til, at man for en sikkerhedsskyld afleverer sit udtjente fiskegrej som farligt affald på genbrugsstationen. Dermed undgår vi, at blyet cirkulerer i samfundet og ender i os mennesker eller miljøet, siger Karen Ellemann.

Smukke ord. Men måske Kemiske Karen også skulle feje for sin egen dør først. Måske vor miljøafviklingsminister burde checke sin egen skraldespand for miljøfarlige tungmetaller i kasserede batterier – før hun politianmelder andre?

Det ville i hvert fald gavne hendes troværdighed – den smule, der måtte være tilbage…

12. februar 2011

Steen Ulnits

* Blytunge lystfiskere opdaget

Siden 2002 har bly i fiskeudstyr og en lang række andre produkter været forbudt på det danske marked – desværre ikke i resten af EU.

Forhandlerne skal kunne dokumentere, at fiskegrejet ikke indeholder bly. Kan de ikke det, skal de tage produktet tilbage. Har man fiskegrej derhjemme, som er købt før forbuddet i 2002, er der en stor sandsynlighed for, at det indeholder bly.

I 2008 undersøgte Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion omkring 60 produkter i butikkerne. Her fandt man bly i 80 procent af varerne. Hovedbestanddelen af produkterne indeholdt mere end 5 procent bly.

Miljøstyrelsen undersøgte så sidste år 120 tilfældigt udvalgte blink, pirke og spinnere. Her fandt man bly i 76 produkter. Kemikalieinspektionen udtog 39 produkter til nærmere analyse på grund af mistanke om højt blyindhold. 29 af produkterne viste sig at indeholde over 80 procent bly…

Det resulterede så nu i ovennævnte politianmeldelse. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvem de pågældende grossister er. Kun vides det, at det ikke er landets største grossist på området, nemlig Pure Fishing. De fik heller ingen påtale sidste gang – ved første kontrol.

Hvem det så er, dukker givet op senere.

12. februar 2011

Steen Ulnits

* Fødevareminister: Randzoner udskydes ikke

Ret skal være ret, og ind imellem kommer der trods alt små positive pip fra regeringen. For eksempel dette fra fødevareminister og aktiv landmand Henrik Høegh (V).

Han agter nemlig at fremsætte og gennemføre lovforslaget om 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer uændret, selvom nye forskningsresultater fra DMU tyder på, at randzonernes effekt på fosforudvaskningen er langt mindre end hidtil antaget. For selvom fosforeffekten eventuelt er mindre, er der fortsat mange andre gode grunde til at holde fast i randzonerne, mener Henrik Høegh.

“DMU siger selv, at der er stor usikkerhed om tallene. Vores indstilling er, at det er fint, at DMU nu vil arbejde for at få mere viden om det her. Hvis de så om fem år er bedre til at finde ud af, hvor det er godt at have brede bræmmer og hvor de skal være smalle, må vi gå ind og se, om vi skal ændre på noget. Men indtil videre holder vi fast i de tal og det, vi allerede har sat op,” siger Henrik Høegh.

“Samtidig har randzonerne altså en kvælstofeffekt på 2.500 ton N, – det tal står fortsat til troende og det er jo en ikke uvæsentlig del af de 9.000 ton N, som er målet inden 2015. Dertil kommer, at randzonerne har en positiv effekt på natur og biodiversiteten, ligesom randzonerne beskytter mod afdrift af pesticider,” siger Henrik Høegh.

Henrik Høegh forventer, at randzonelovforslaget kan blive førstebehandlet i begyndelsen af marts og vedtaget inden sommerferien. Han understreger dog, at selve udlægningen af randzoner tidligst vil ske i 2012.

“Vi kører det igennem nu og får det på plads. Men det er først i 2012, at alle vandløb er registreret, så vi har styr på, hvor randzonerne skal være. Og jeg garanterer for, at ingen landmænd skal lægge bræmmer ud, før de på deres arealdatakort på nettet kan se, hvor de skal ligge!”

Man kunne være lidt ond og sige, at forslaget jo er aldeles gratis for landbruget at fremsætte. Bønderne respekterer jo alligevel ikke de allerede gældende 2 meter bræmmer, så hvorfor skulle de respektere nye, udvidede bræmmer?

Der er jo alligevel ingen til at kontrollere det.

12. februar 2011

Steen Ulnits

* Udnævner landmand til formand for ny nationalpark

Kemiske Karen slår til igen: Nu har hun udnævnt en landmand og Venstre-partifælle til formand for den nye nationalpark Vadehavet. Så er hun og Axelborg sikre på, at der ikke bliver foretaget noget, der kunne skade landbruget – eller gavne miljøet.

Nationalpark Vadehavet blev indviet 16. oktober 2010. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne er sket efter indstilling fra myndigheder og organisationer. Formandsposten gik til den lokale landmand Bent Poulsen, der er tidligere borgmester.

“Jeg glæder mig over, at vi nu har fået bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet på plads, så arbejdet kan komme i gang. Der har været stor lokal interesse for at sidde med i bestyrelsen, og det er derfor lykkedes at få sammensat en bestyrelse med stor handlekraft og tradition for samarbejde. Jeg glæder mig til at samarbejde med bestyrelsen,” sagde Karen Ellemann.

Bestyrelsens første store opgave bliver at udarbejde en plan for nationalparken – en plan som skal danne grundlag for den fremtidige udvikling af parken. Bestyrelsen skal desuden nedsætte et lokalt nationalparkråd, der skal rådgive bestyrelsen i større sager og principielle spørgsmål.

Og her gik vi naivt og troede, at tidligere miljøafviklingsminister Hans Christian Schmidt var regeringens bedste bud på en total eliminering af dansk natur. Han må imidlertid nu se sig overhalet indenom af Kemiske Karen – hvor ked af det han end måtte være. Han gjorde sit bedste, men det var ikke godt nok. Der var én, som var værre…

En mulig forklaring: Karen Ellemann arbejder benhårdt for at positionere sig som spidskandidat til et topjob i Dansk Landbrug. Noget, hun sikkert får god brug for, når hendes miljøfjendske regering forhåbentlig væltes ved det kommende valg til november i år.

Eller også er hun blot blevet en zombie fjernstyret fra Axelborg…

12. februar 2011

Steen Ulnits

* Vælgerne giver Kemiske Karen fingeren

En ny meningsmåling er trist læsning for miljøafviklingsminister Karen Ellemann.

Miljøafviklingsminister Karen Ellemann (V) er bortset fra udenrigsminister Lene Espersen (K) den minister, der har klaret sig dårligst siden regeringsrokaden i februar sidste år. Det mener vælgerne ifølge en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget blandt 1.136 repræsentativt udvalgte personer.

Politisk kommentator på Berlingske Thomas Larsen er ikke overrasket over målingen:

“Da hun blev miljøminister, kom hun lynhurtigt ind i nogle meget kontroversielle sager, som hun tabte på gulvet. Hun er en af de ministre, der har tabt allermest terræn og i dag ikke er en trækkraft for regeringen, tværtimod,” siger Thomas Larsen til Altinget.

Hele 21 procent af de adspurgte vælgere gav Karen Ellemann bundkarakteren 0 (på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst). Men også Ellemanns egne vælgere svigter hende – blandt Venstre-vælgerne er gennemsnittet 4,9, mens De Konservative vælgere giver ministeren 5,8 i gennemsnit.

Tankevækkende, at de Konservative holder mere af hendes miljødestruktion end hendes egne Venstre-folk. Og godt, at miljøbevidste Connie Hedegaard (K) slap ud af regeringen og landet i tide…

Miljøminister Karen Ellemann ønsker naturligt nok ikke at kommentere Altingets måling. Der til gengæld sikkert giver mange bonuspoint på Axelborg, hvorfra Danmark jo indtil videre styres.

12. februar 2011

Steen Ulnits

* Landbruget kan fortsætte sin forurening til 2027

Det er utroligt, men ganske vist: Kemiske Karen, der skulle forestille at være Danmarks miljøminister og dermed beskytteren af det trængte danske miljø, har netop føjet dansk landbrug. Igen. Som ægte Venstre-politiker har hun givet dem endnu 15 år til at indfase de miljøkrav, som EU pålægger dem…

Beslutningen er naturligvis ikke miljømæssigt funderet, som man ellers kunne forvente det af en miljøminister. Næh-nej. Den er ene og alene baseret på dansk landbrugs konkurrencemæssige situation. Vi skal jo gerne kunne producere billigere end både Tyskland og Holland, som vi ynder at sammenligne os med.

Problemet er bare, at Danmark er det mest landbrugsintensive land i verden – med over to tredjedele af det ganske danske land lagt under plov. Problemet er også, at Danmark under den borgerlige regering har udviklet sig til at blive et rent industrilandbrug – med massiv overproduktion af gylle, som havner på markerne, i grundvandet og i overfladevandet til åer, søer og kyster.

Danmarks miljømæssige problemer med landbruget er derfor langt større end Tysklands, og Danmark burde derfor gøre meget mere for at udbedre skaderne end vore konkurrenter i syd.

Men nej. Kemiske Karen giver miljøet fingeren og landbruget endnu 15 år til at svine videre i. Det er nærmest komisk, at hun ved sin tiltræden som miljøminister præciserede, at her fik man ingen landmand (som forgængeren Traktor-TRolex) som ny miljøminister. Det kan godt være. Men hun handler og opfører sig desværre som den værste gyllebaron i Danmarkshistorien.

Hende har vi bare ikke været heldig med. Det er ikke kun batterier, hun smider i skraldespanden. Det er snart hele Danmark…

9. februar 2011

Steen Ulnits

* DN: Klager nu til EU-Kommissionen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at regeringen tilsidesætter sine forpligtigelser over for natur og miljø og skubber en stadigt større miljøregning videre til næste generation.

Derfor vil foreningen nu klage til EU-Kommissionen for at få den og EU-domstolen til at “tvinge Danmark tilbage på sporet”.

I en pressemeddelelse protesterer foreningen imod, at miljøtiltag i Grøn Vækst fra 2008 og væsentlige tiltag i Vandmiljøplan III ikke er gennemført. Desuden er foreningen harm over, at regeringen har besluttet at udsætte indførelsen af bræmmer om vandløb og søer, som samme regering vedtog helt tilbage i 2004.

“Efter års spilfægteri om vores natur og miljø er masken nu endeligt faldet, og tilbage står, at regeringen intet agter at foretage sig for natur og miljø. Det er helt urimeligt, at et i forvejen samfundsøkonomisk vigende erhverv kan nedlægge veto mod en så nødvendig dansk miljøpolitik. Regningen kommer helt sikkert. Nu er det størrelsen, man leger med,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen i pressemeddelelsen.

“Det er sørgeligt, at den landbrugsvenlige regering vil fortsætte ad samme spor, som har fået dansk økonomi til at vakle med underskud på 350 mia. kr., mens vores fjorde, vandløb og søer gisper efter luft og vores grundvand forurenes af sprøjtegifte. Den negative udvikling vil selvsagt fortsætte nu med endnu større ødelæggelser til følge,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

9. februar 2011

Steen Ulnits

* DSF: Grøn Vækst = Vissen Plan

– Det er meget nedslående, at hensynet til den natur og det vandmiljø, vi skal give videre til vores børn og børnebørn, i den grad tilsidesættes til fordel for det danske industrilandbrugs kortsigtede, økonomiske interesser, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), og fortsætter:

– Samtidig er de danske undvigelsesmanøvrer i direkte strid med EU’s Vandrammedirektiv. Udgangspunktet er altså her, at miljømålene for vandløb, søer og kystområder skal være opfyldt i 2015. Forlængelse af denne frist forudsætter ganske særlige begrundelser, som skal godkendes i EU-kommissionen. Miljøministerens henvisning til tyske og hollandske forslag til vandplaner holder i den sammenhæng ikke en meter.

Danmark står i forvejen overfor en sag ved EF-domstolen for smøl med vandplanerne, der er forsinkede med 2 år. Med udvandingen af vandplanerne er den danske regering på direkte kurs mod nye sager som følge af, at planerne ikke lever op til Vandrammedirektivets krav.

9. februar 2011

Steen Ulnits

* Kemiske Karen kort fortalt:

Det er efterhånden kendt for de fleste, at den borgerlige regering – under ledelse af landbrugspartiet Venstre – ikke regner miljøet for noget. Men det er de færreste, som ved, hvor galt det egentlig står til. En kort status over regeringens tiltag for at leve op til EU’s Vandrammedirektiv:

1) Budgettet til at overvåge grundvandet med er skåret ned med 44,7 procent fra 2001 til 2009. En ny opgørelse fra Miljøministeriet viser, at man har reduceret budgettet fra 40,9 mio. til 22,6 mio. kr. De ligner regeringens bevidste bud på en løsning, der tillader landbruget at fortsætte med brugen af sprøjtegift. Så ingen kan se eller måle forureningen.

2) Hele 400 forureningsramte indvindingsboringer foreslås lukket på grund af forurening med pesticidrester fra landbruget. Regeringens holdning er tilsyneladende, at vi skal glemme alt om det rene grundvand, vi har fra naturens hånd – og så købe vort drikkevand på flaske i supermarkedet i stedet. Så er der nemlig frit slag til at forurene grundvandet yderligere.

3) I løbet af de sidste 14 år er antallet af årlige vandløbstilsyn faldet fra 9.824 til 2.174, svarende til et fald på 78 procent. Både ved regeringsskiftet i 2001 og ved kommunalreformen i 2007 faldt antallet af undersøgelser af vandmiljøet drastisk. Det gør det umuligt at evaluere de tiltag, Danmark i de senere år trods alt har igangsat for at forbedre vandmiljøet. 

4) Regeringen har netop droppet at pålægge landbruget at lave de bebudede 10 meter miljøbeskyttende randzoner omkring vandløb allerede fra næste efterår. Planen er udskudt til 2012. Næppe overraskende, da statistikken allerede viser, at landbruget i vid udstrækning ser stort på den gældende 2 meter beskyttelseszone…

24. januar 2011

Steen Ulnits

* 2010 ny rekordsæson ved Skjern Å

Den vestjyske Skjern Å fortsætter med at sætte nye rekorder. Således har de tre sidste år hver især budt på nye fangsrekorder ved det, de fleste betragter som Danmarks lakseå nummer ét.

I 2008 blev der af lystfiskere landet 873 laks i Skjern Å, mens der i 2009 blev landet 940 laks. 2010 fortsatte stigningen til hele 1.148 laks, hvoraf over en tredjedel blev landet på det klassiske, meget eftertragtede, men svært tilgængelige stykke ved Borris. Her får kun de færreste mulighed for at komme til. Og her profiterer man mest af de 280 milioner kroner, det kostede at restaurere åen.

Endnu mangler dog de helt store laks, som åen tidligere var kendt for. Laks i en størrelsesorden som tobakshandler Dinesens Danmarksrekord fra 1954: 26,5 kg. Men det må nødvendigvis snart komme. I hvert fald er den magiske 20 kg’s grænse slået hos naboerne i både nord og syd: Storåen i nord med en fluefanget fisk på 20,1 kg og Varde Å i syd med en fisk på 20,4 kg. Skjern Å må indtil videre “nøjes” med blanklaks på op til 18,4 kg…

Læs meget mere om Skjernå-laksen i min spritnye e-bog med titlen “Skjern Å – Danmarks nationale laksevand”.

24. januar 2011

Steen Ulnits

* Ny fiskefilm fra Korea – filmet med iPhone!

Den kendte og prisbelønnede koreanske filminstruktør Park Chan-wook har genopfundet filmen, som den retteligen bør være: Enkel og ligetil. Filmet med enkle hjælpemidler. Uden brug af avanceret udstyr.

– Har du ligesom hørt det før? – Var der nogen, som sagde dogmefilm?

Well, Park Chan-wook er gået skridtet videre. Han har nemlig optaget hele fiskefilmen – for en sådan er det – med sin og kollegernes iPhones. Ingen dyre filmkameraer her – kun billige iPhone 4 telefonkameraer. Efter sigende har der end ikke været brugt klaptræ!

Det skal blive spændende at se andre fiskefilm end dem, man har optaget på sin egen iPhone. Park Chan-wooks nye film kommer nemlig op på den store biografskærm, hvilket burde give Peter Ålbæk kold sved på panden og kræve et ekstra bab på cigaren! Nu bor der jo en potentiel filminstruktør og mulig konkurrent i enhver iPhone ejer! Og indtil videre er vi 47 millioner på verdensplan!!

Park Chan-wooks nye fiskefilm lader dog til at være mere spændende end det meste i kategorien. Filmens titel er intet mindre end “Paranmanjang”, hvilket er et velkendt begreb for alle koreanere. Det betyder nemlig “livets op- og nedture”.

Filmen handler om en fisker, der er taget ned til floden for at fiske. Her får han en kvinde på krogen, og i forvirringen bliver de begge viklet ind i linen. Fiskeren tror, at kvinden er død, men pludselig vågner hun op og prøver at kvæle ham. Han besvimer, men vågner op igen – nu i hendes klæder og hun i hans. Hun bliver forskrækket og kalder ham “Far…”!

Well, så er Park Chan-wook altså også manden bag prisbelønnede film som thrilleren “Old boy”, der kom ind på en flot andenplads til Cannes filmfestivalen i 2004. Hans vampyrfilm “Thirst” fik efterfølgende en flot tredjeplads ved Cannes i 2009. Det er således ikke en herr hvemsomhelst, der står bag iPhonen!

Der er tale om en kortfilm på 30 minutter, som jeg i hvert fald glæder mig meget til at se! Det bliver givet en befriende afveksling fra de sædvanlige og meget forudsigelige fiskefilm, vi ellers må leve med…

18. januar 2011

Steen Ulnits

* Klimanøl i kulkælderen

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er alt for langsom med at få lavet konkrete handlingsplaner, der skal gøre Danmark fossilfri inden 2050. Sådan lyder kritikken fra væsentlige klimaaktører i magasinet Ingeniøren.

“Jeg vil helst ikke stå og sige, at vores politikere er uduelige, men jeg vil gerne snart se livstegn,” siger formanden for regeringens klimakommission, Katherine Richardson, til Ingeniøren.

Sammen med energiaktører som DI Energibranchen, Dansk Energi og Concito efterlyser kommissionsformanden de handlingsplaner, som klima- og energiminister Lykke Friis (V) bebudede i dagspressen allerede tilbage i april 2010.

Planerne for at gøre Danmark fossilfri, som laves på baggrund af Klimakommissionens rapport, skulle have ligget klar inden årsskiftet, men er siden blev udskudt til ‘tidligt i 2011’.

“Lykke Friis sparkede alt til hjørne, inden vi afrapporterede, og det havde jeg stor respekt for. Det gav os arbejdsro. Spørgsmålet er, om bolden er på banen, eller om den er helt ude af spillet,” siger Katherine Richardson.

Dansk Energi savner ligeledes handling. Her er man ved at miste tålmodigheden – især når det gælder om at udskifte kul med biomasse i de store byer.

“Det haster med at indføre den nødvendige afgiftsændring, så værkerne ved, at de kan komme i gang med ombygningen og ikke skal købe mere kul ind,” siger direktør Lars Aagaard til Ingeniøren.

Samme frustration opleves hos DI Energibranchen:

“Jeg kan kun bekræfte, at der ikke sker noget,” siger branchedirektør Anders Stouge.

Venstre ved du, hvor du har – i kulkælderen!

16. januar 2011

Steen Ulnits

* Landmand graver Nivåen op

Det er efterhånden ikke meget, der kan overraske én, når det gælder danske landmænd. Se nu bare Nordsjælland, hvor en lokal bonde netop har været i fuld gang med at grave et fint ørredvandløb op, så det kan blive til en simpel afvandingskanal for hans marker.

Marker, han vil i gang med at dyrke, efter at EU jo desværre nedlagde den braklægningsordning, der har været dansk naturs sidste redningsplanke siden 1990’erne. Nu, hvor braklægningsstøtten er bortfaldet, skal de braklagte naturområder naturligvis atter dyrkes. Ellers kan han jo ikke indkassere sin hektarstøtte…

Imidlertid har klimaet ændret sig i de sidste årtier – med mere nedbør og hyppige oversvømmelser til følge. Og derfor mente den pågældende bonde med jord ned til Nivåen, at åen burde graves op, så han kunne slippe af med alt vandet fra de nypløjede marker.

Han entrerede derfor med en lokal maskinstation, som straks gik i gang med at grave Nivåen op og lægge den ind på markerne. Heldigvis opdagede lokale borgere i området ulovlighederne, meldte det til kommunen og optog det hele på video. Graveriet blev bragt til ophør, og et retsligt efterspil følger nu.

Vi må håbe, den pågældende bonde bliver pålagt at retablere Nivåen, så ørrederne atter kan trives i den.

Se selv det højt besungne danske landbrug i aktion her:

http://www.youtube.com/watch?v=EGFQwWZXPqw

15. januar 2011

Steen Ulnits

* Farlige pesticidrester

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, har gennem flere år forsket i, hvad pesticidrester fra landbrugets sprøjtegifte gør ved menneskekroppen.

Baseret på forskning i USA og dugfriske studier i Ecuador, hvor man ikke sparer på pesticiderne, kan Grandjean nu konkludere følgende: Det viste sig, at børn af kvindelige gartnere, som blev udsat for pesticiderne, var halvandet til to år bag deres jævnaldrende i mental udvikling.

Det harmonerer fint med tidligere forskning, som viste, at specielt gravide kvinder bør holde sig langt væk fra pesticider af enhver art. Hvad enhver økologisk landmand jo ved og efterlever til punkt og prikke.

Philippe Grandjean konkluderer efterfølgende, at man ikke bør udsætte befolkningen for denne risiko:

– Ud over at virke hormonforstyrrende og ødelæggende for nervesystemet, så kan pesticidrester også ødelægge den normale udvikling af kønsorganer hos spædbørn, oplyser han.

Set i det lys er det jo aldeles forstemmende, at fødevareminister Henrik Høegh tilbage i april 2010 godkendte et nyt EU-direktiv, der giver danske landmænd lov til at bruge endnu flere sprøjtegifte på deres afgrøder. Således må der fremover være tre gange så mange pesticider i byg som tidligere.

Men så er Henrik Høegh (V) jo også selv storlandmand med millionstøtte fra EU i ryggen. Fanden hytter sine…

15. januar 2011

Steen Ulnits

* Halveret overvågning af grundvandet

Budgettet til at overvåge grundvandet med er skåret ned med 44,7 procent fra 2001 til 2009. En ny opgørelse fra Miljøministeriet viser, at man har reduceret budgettet fra 40,9 mio. til 22,6 mio. kr., skriver Altinget.

Nedskæringerne betyder ifølge GEUS, at man har reduceret antallet af målestationer i landet.

“Det betyder, at vi får et mere utydeligt billede af, hvordan grundvandets kvalitet er. Fordi der er områder, hvor vi ikke længere måler,” siger seniorforsker Carsten Langtofte Larsen fra GEUS til Altinget.

Han peger på, at overvågningen er vigtig for at have overblik over, hvor store dele af grundvands-ressourcerne der er egnede til drikkevands-indvinding, og hvor store dele der er forurenede.

“Når der er færre målepunkter og dermed et mere utydeligt billede af tilstanden, så bliver det sværere at forudsige, hvornår vandværkerne kommer i bekneb med at finde vand, de kan indvinde til drikkevand,” siger Carsten Langtofte Larsen.

Det får Socialdemokraterne til at garantere, at partiet vil afsætte flere midler til grundvandsovervågningen, hvis partiet kommer i regering efter næste valg.

“Vi skal have gode styringsredskaber, så vi kan sikre rent drikkevand til mange generationer fremover. Derfor bliver vi nødt til at rette op på dette her,” siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S).

Den halverede overvågning af grundvandet ligner regeringens helt bevidste bud på, at landbruget skal have lettere ved at slippe om ved deres stigende forurening af – netop grundvandet.

13. januar 2011

Steen Ulnits

* DMU: Det danske miljø på stadig nedtur

Det danske miljø har fået det stedse dårligere i de seneste år. Flere arter er forsvundet – primært på grund af det intensive danske industrilandbrug, som har vokset sig til et stort uhyre under den nuværende regering. Vådområder isoleres eller fjernes, og de vigtige markhegn rives op med rode. Det har Danmarks Miljøundersøgelser netop dokumenteret – igen.

– Men det er ikke Danmarks skyld, kvækkede miljøminister Karen Ellemann (V) idag på TV. – Det er et globalt problem…

Men så har hun jo også gået i Venstres grundskole for landmænd. Her lærer man at enten lukke øjnene helt, når det presser på – eller blot undsige kendsgerningerne. Hør blot, hvad daværende statsminister Anders Fogh Rasmusssen (V) sagde i 2003:

– Der er ikke en frø, der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der har fået det dårligere som følge af regeringens politik…

– Var han virkelig så dum, at han selv troede på det, han sagde?

– Eller var det en bevidst løgn fra statsministeren, der jo selv opfandt fænomenet Bjørn Lomborg for at forplumre miljødebatten? Med stort held, for øvrigt.

– Eller havde han bare så travlt med at lefle for George Bush – for at blive NATO’s generalsekretær, uanset hvad det end måtte koste af danske soldaters liv – at han var bedøvende ligeglad med det danske miljø? Han var jo alligevel på vej til Bruxelles.

Jeg tror, at alle tre forklaringer passer på statsministerens handlinger. Han havde jo også selv gået i Venstres grundskole for landmænd og lyttet til flere af koryfæernes gennemprøvede strategier, heriblandt denne klassiker:

– Hvis det er fakta, så benægter a fakta!

Det er et citat fra gårdejer og Venstremand Søren Kjær under en ophedet politisk debat. Et citat, som efterfølgende Venstrefolk har efterlevet lige siden. Fra statsminister Anders Fogh Rasmussen til nu også miljøminister Karen Ellemann.

Venstre ved du således altid, hvor du har – i førerhuset på den kæmpestore traktor, når der skal sprøjtes gift og gylle over det danske land. Eller i banken, når den millionstore landbrugsstøtte fra EU kommer til udbetaling. Eller i flyveren på vej til Bruxelles.

Hver gang er det det danske miljø, som må betale prisen for skrupelløse politikeres personlige agendaer. Om det så er en vordende generalsekretær eller en værende taburetklæber.

Shakespeare vidste det allerede tidligt: “There is something rotten in the state of Denmark”…

12. januar 2011

Steen Ulnits

* – Årets første gylleudslip?

Knap var frosten af jorden, førend et af årets første gylleudslip var en realitet. Det var den sønderjyske Møllebæk nær Haderslev, som måtte lægge ryg og vand til endnu en svinestreg fra dansk landbrug.

Døde ørreder flød overalt i Møllebækken, da miljøvagt fra Haderslev Kommune Peter Møller besøgte stedet, hvor der i går var gylleudslip.

Udslippet skete forleden ved 14-tiden. Her løb mellem fem og ti kubikmeter gylle ud i et tilløb til Møllebækken ved Sode nær Haderslev.

Hurtig indsats fra naboer begrænsede følgerne af udslippet, men på et stykke af Møllebækken – fra ulykkesstedet og ned til møllen ved Ultang – er alt dyreliv dødt.

Gravemaskiner og en gyllevogn har været i gang med oprydning og oprensning af bækken hele dagen.

Og det er kun begyndelsen til endnu et år med dansk landbrug…

10. januar 2011

Steen Ulnits

* Gilleleje-fiskere politianmeldt af Fiskerikontrollen

10 sager om ulovligt fiskeri i et fredet område af Kattegat ved Gilleleje er nu blevet meldt til politiet af Fiskeridirektoratet. Det oplyser vicefiskeriinspektør Arne Madsen til Frederiksborg Amts Avis.

– Vi har afleveret 10 sager til politiet i Hillerød, og nu er det anklagemyndigheden, der ser på det, siger Arne Madsen.

Det sker efter to måneders undersøgelser af materiale fra Greenpeaces GPS-overvågning, samt direktoratets egne sattellitoptagelser af det angiveligt ulovlige fiskeri.

– Det er en kombination af det materiale, vi selv har haft i systemet, samt materialet fra Greenpeace i de fleste sager, siger Arne Madsen.

Greenpeace havde placeret GPS’er på fem både i alt, og anmeldelserne drejer sig om ti forskellige fartøjer. I den forbindelse er det værd at minde om, hvad vor liberale regerings eneste kommentar til Greenpeace’s anmeldelse af det ulovlige fiskeri i det fredede gydeområde var:

– Det er kommet frem på ulovlig vis, så jeg mener, at bevismaterialet skal tilsidesættes. Jeg tager afstand fra, at Greenpeace anvender den slags metoder. Det må bringes til ophør, sagde Tage Leegaard (K) til DR Nyheder.

Som god liberal tager han ikke afstand fra et eventuelt ulovligt fiskeri.

Det er ikke kun Venstre, du ved, hvor du har.

Det gælder også de Konservative…

10. januar 2011

Steen Ulnits

* Miljøminister melder afbud til stormøde

Det er ikke mange fornuftige ting, som miljøminister Karen Ellemann (V) har foretaget sig i den senere tid. Nu lysner det dog. Hun meldte nemlig fra til Agri Nords stormøde idag mandag om vandplanernes betydning for regionen. I stedet deltog MF Eyvind Vesselbo i sin egenskab af miljøpolitisk ordfører for Venstre.

“Miljøminister Karen Ellemann, havde bekræftet sin deltagelse i mødet, hvor hun ville give et indlæg om regeringens Grøn Vækst planer og svare på de nordjyske landmænds spørgsmål i den efterfølgende debat. Miljøministeren har valgt ikke at holde sin aftale, og det er med stor beklagelse, at Agri Nord sent onsdag modtog miljøministerens afbud til det planlagte møde,” siger foreningens formand, Arne Buus i en pressemeddelelse.

“Vi havde set frem til at give miljøministeren et indblik i, hvor kritisk situationen er for landmændene i oplandet til Limfjorden og Mariagerfjord hvis de planlagte vandplaner gennemføres. Og ikke mindst hvor hårdt det påvirker følgeerhvervene i Nordjylland, når landbruget tvinges i knæ”, siger Arne Buus.

Mødet blev afholdt i Skalborggaardhallen med emnet “Landbrugets betydning i Nordjylland – Hvilken betydning har vandplanerne for Nordjylland inden for økonomi og finansiering, produktionsomfang og landbrugets følgeerhverv?”.

På mødet var der indlæg fra borgmester Anny Winther, Rebild Kommune, borgmester H. C. Maarup, Mariagerfjord Kommune, borgmester Knud Kristensen, Vesthimmerlands Kommune, rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Kommune, bankdirektør Lars Møller, Spar Nord Bank, smedemester Poul Bobach, bestyrelsesmedlem i DI Aalborg, formand Gert Sten Jakobsen, LO-Vesthimmerland samt Vand- og Naturchef Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer.

Man forstår, hvorfor miljøministeren meldte fra. Et fornuftigt afbud til at mødes med løverne i deres Colosseum. I bedste franske stil havde bønderne kørt deres kæmpestore og tonstunge traktorer ind i byen og blokerede trafikken. Demokratiet, når det er bedst.

Man mindes tekstbidder fra C. V. Jørgensens sang om “Bjerringbro by night”:

“Hjernedøde bønder” … “fit for fight” …

10. januar 2011

Steen Ulnits

* Miljøplan en ren gavebod for landbruget

Regeringen har ikke fået gennemført et eneste af de store indgreb fra den 20 måneder gamle plan ‘Grøn vækst’, der skulle gøre dansk landbrug mere miljøvenligt.

Til gengæld har landmændene ifølge dagbladet Politiken allerede indkasseret næsten alle gevinsterne i ‘Grøn vækst’ – de har fået en skattelettelse på en halv milliard kroner om året, og landbrugsloven er ændret, så der er færre begrænsninger, når det gælder ejerskab og gårdenes størrelse.

Danmarks Naturfredningsforening kalder i Politiken planen »en gavebod« for landbruget. Oppositionen i Folketinget taler om et forløb, der »ikke er kønt«.

Ifølge ‘Grøn vækst’ skal der laves vand- og naturplaner, som kan skabe bedre vandmiljø og sikre naturen. Der skal etableres 10 meter brede bræmmer, hvor der ikke gødes og sprøjtes langs alle vandløb og søer, og der skal indføres højere afgift på sprøjtegifte og sikres lavere udslip af ammoniak til følsomme naturområder.

Men landmændene er indtil videre sluppet for de grønne krav, skriver Politiken. Mange af de nødvendige lovforslag er nemlig ikke blevet fremsat eller er gået i stå. Enten fordi grundlaget ikke var i orden eller på grund af modstand i Venstres folketingsgruppe.

En aftale mellem regeringen og kommunerne om, at der skal oprettes flere vådområder, er dog på plads, men der er endnu ikke sat konkrete projekter i gang. Og så er en tilskudsordning for biogas blevet forsinket, fordi den foreslåede tilskudsordning giver problemer med EU.

– Vi havde forventet et parallelt løb i de to ben, som ‘Grøn vækst’ bygger på – vækstinitiativer for landbruget og tiltag for natur og miljø. I stedet er alt det, der skal gavne landbrugets vækstvilkår, blevet gennemført, siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen til Politiken.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, er på samme linje:

– Den balance, regeringen trods alt søgte i den oprindelige pakke, er tippet helt over til forureneren, siger hun til Politiken.

10. januar 2011

Steen Ulnits

* Danske landmænd vil til Brasilien

Landbrugsmedhjælper Peter Fruervang fra Ebbeskov ved Faxe er i fuld gang med at skaffe 44 mio. kr. til etableringen af et 1.500 hektar stort landbrug i Brasilien. Det skriver DR.

“Det er et meget ineressant sted. Der er så meget udvikling,” siger Fruervang. Hvilket oversat til dansk betyder, at her er der ingen miljøkrav at honorere. Her kan der svines frit.

Peter Fruervang er med i selskabet AgroBrazil, der i første omgang vil etablere landbruget i Tocantins i Brasilien, hvor det vil dyrke sojabønner, majs og måske bomuld.

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut i København, ser Brasilien som et godt marked.

“Der er langt billigere landbrugsejendomme i Brasilien, og samtidig er der stor vækst. Det bliver et stadig vigtigere landbrugsland,” siger han.

Otte Hansen vurderer samtidig, at også Australien, New Zealand og Argentina er interessante muligheder for danske landmænd i de kommende år, mens markedet i Østeuropa er ved at være udtømt. Samtidig er det sværere at udvide produktionen i Danmark.

Dansk Landbrug har også Afrika i kikkerten, når der skal investeres og tjenes penge på at ødelægge miljøet. Under dække af at skaffe føde til det sultende folk.

Hvis det virkelig var det, man ville, burde man i stedet hjælpe befolkningen til selv at dyrke landet.

Men det er der ingen penge i…

10. januar 2011

Steen Ulnits

* Beskyttelse af vandløb udskydes – igen…

Regeringen har droppet at pålægge landbruget at lave miljøbeskyttende randzoner omkring vandløb allerede fra næste efterår. Planen er udskudt til 2012…

Det får nu Danmarks Naturfredningsforening (DN) til at beskylde fødevareminister Henrik Høegh, der selv er landmand, for at tækkes landbruget. Imens vil Socialdemokraterne og Enhedslisten trække fødevareministeren i samråd om sagen.

– Regeringen suspenderer, eliminerer eller reducerer alle de grønne tiltag, der skulle dæmme op for landbrugets forurening. 

– Men for hver gang vi ødelægger vores natur og vandmiljøer, koster det borgerne mange gange mere at rette op end den gevinst, en landmand måske kan score på kort bane, siger DN’s præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Fødevareministeren påstår, at Danmark stadig følger tidsplanen for EU’s vandrammedirektiv. Han forklarer udsættelsen med, at myndighederne ikke har gode nok kort (?) over vandløbene til lige nu at indføre de randzoner, hvor landmændene får dyrkningsforbud for at beskytte dyre- og planteliv. I parentes bemærket er lille Danmark nok det land i verden, der er bedst kortlagt. Bare ikke lige her og nu…

– Det er beklageligt. Men for at kunne håndhæve dyrkningsforbudet og udregne den rigtige kompensation, skal vi kunne udpege arealerne korrekt, inden vi går i gang, udtaler Henrik Høegh i en skriftlig kommentar. Socialdemokratene derimod anfægter, at regeringen holder sig inden for EU-vandrammedirektivets tidsfrister:

– Det her kan godt give Danmark endnu en EU-sag på halsen for ikke at efterleve vandrammedirektivet, siger partiets miljøordfører, Mette Gjerskov.

Den radikale miljøordfører, Johs. Poulsen, kalder udsættelsen for “en skandale af dimensioner”, og Enhedslistens Per Clausen mener, at regeringen svigter miljøet af hensyn til industrilandbruget.

Randzonerne er et af instrumenterne i regeringens plan om Grøn Vækst til at indfri blandt andet vandrammedirektivet. I sidste uge udskød regeringen også en ny afgift på sprøjtegifte til tidligst næste sommer. Den skulle være trådt i kraft fra årsskiftet.

Landbruget vånder sig over både randzoner og skrappere pesticidafgifter – under evig henvisning til erhvervets altid betrængte økonomi. Det er primært kursen på de schweitzerfrank, man har spekuleret i, der bekymrer dansk landbrug. Samt de massive investeringer, man har foretaget i udenlandsk landbrug. Og så prisen på gift og gødning, som man bruger mest muligt af.

Det hjemlige landbrug interesserer man sig ikke for – med mindre naturligvis der pludselig fremsættes krav om at skåne miljøet. Så bliver de tonstunge traktorer straks kørt i stilling i gaderne…

10. januar 2011

Steen Ulnits