Aktuelt 1. kvartal 2007

* Tilskud til etablering af nye vådområder

Siden 2003 er der i Danmark skabt 655 nye vådområder med en samlet vandflade på 65 hektar. Dette skyldes en ordning, hvor en del af jagttegnsmidlerne går som tilskud til etablering af nye vådområder.

Der er visse krav, som skal være opfyldt, før man kan søge Skov- og Naturstyrelsen om penge. Dels må det aktuelle område ikke i forvejen være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, der omhandler naturlige vådområder såsom moser, eksisterende vandhuller og ferske enge. Og dels ydes der ikke tilskud til oprensning af allerede eksisterende vandhuller. Endelig skal det færdige vådområde have en vandflade på mindst 600 m2 – typisk 20 gange 30 meter.

Kan projektet leve op til disse krav, kan man typisk regne med at få mellem 8.000 og 12.000 krober i tilskud fra jagttegnsmidlerne.

Nærmere oplysninger på www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Vandhuller

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Gylle-sigtet medhjælper nægter hærværk

Efter det store gylleudslip i Sønderjylland blev en landbrugsmedhjælper sigtet, men han nægter at have noget med sagen at gøre.

Den 44-årige landbrugsmedhjælper, der er sigtet for overtrædelse af miljøloven ved at have lukket omkring en million liter gylle ud fra en tank på Hørløkkegaard ved Vojens i Sønderjylland, står nu frem.

“Jeg vil ikke finde mig i blive hængt ud for noget, jeg ikke har gjort. Og hvis sigtelsen bliver frafaldet, bliver jeg ikke mindre aggressiv,” siger landbrugsmedhjælperen, Henning Carstensen til JydskeVestkysten.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at han fører en sag mod sin tidligere arbejdsgiver, landmanden Klaus Staugaard, som han mener, skylder ham mellem 130.000 og 140.000 kroner i løn.

“Så vil det da være fuldstændig tåbeligt af mig at begynde på sådan noget,” siger Henning Carstensen.

Det var fra en gylletank på Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej, at den store mængde gylle torsdag blev lukket ud. Staugaard bekræfter, at han har et økonomisk udestående med Carstensen.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* 1.000 ton gylle sluppet ud i sønderjyske ørredvandløb

Omkring 1.000 ton gylle er natten til torsdag den 8. marts løbet ud i Elkjær Bæk syd for Skrydstrup ved Vojens. Udslippet skete fra Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej. Herfra er gyllen løbet ud i Nørre Å, ligesom der er sket udslip til Gram Å-systemet. Begge er velkendte i fluefiskerkredse, hvor man nu frygter for den kommende sæsons klækninger af majfluer og fangster af bækørred og stalling.

Gyllen stammer fra en svinefarm, og udslippet blev opdaget kl. 06.00. Siden har mandskab fra Bredskabet været i gang med at pumpe de mange ton gylle op fra vandløbene i området.Gylleudslippet svarer til en mio. liter og udgør en enorm miljømæssig risiko og kan i værste fald udløse et stort erstatningskrav til landmanden, som efter sigende er dybt berørt af situationen.

Tidligt anså man en defekt gyllepumpe som årsag til udslippet, men det afkræftede politiet i løbet af formiddagen – efter teknikere havde undersøgt pumpen.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Århus Å: – Sluse mod global opvarmning?

Århus Å skal opdæmmes, udstyres med sluser og en pumpestation. Forslaget kommer efter store problemer med oversvømmelser.

Hele den nedre del af Århus Å blev tidligt i marts ramt af oversvømmelser. De store vandmængder kommer fra tø- og regnvejret i sidste uge. Da der samtidig var høj vandstand i Århus-bugten, blev vandet ‘stemmet op i åen, der gik over sine bredder.

Århus har tidligere kun set oversvømmelser af den karakter to gange hvert århundrede, men det er sket flere gange de senere år, og den globale opvarmning vil sandsynligvis medføre, at det sker endnu oftere i fremtiden. Det skriver Århus Stiftstidende.

Derfor har rådmand for teknik og miløområdet, Peter Thyssen (R), nu foreslået, at der bygges dæmninger og en sluse med tilhørende pumpestation nær Århus Ås udløb i Århus Havn. Han har bedt sine embedsmænd undersøge, om projektet kan indbygges i den sidste del af projektet med at få fritlagt Århus Å.

Digerne omkring den nyetablerede Egå Engsø er allerede nu ved at blive forstærket. Først i marts blev søen ramt af et mindre digebrud – med masser af vand på veje og enge.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Indlandsisen smelter ikke – forhåbentlig da…

Gentagne gange er vi blevet advaret om, hvad der vil ske, hvis indlandsisen på Grønland og isen over Arktis smelter. Senest har Al Gore i sin Oscar-belønnede film “An inconvenient truth” (“En ubekvem sandhed”) vist, hvor meget verdenshavene vil stige, hvis al isen på Grønland og Arktis eller Antarktis smelter.

Men så galt kommer det næppe til at gå de første mange tusinde år, lyder det nu beroligende fra en af Danmarks førende iskerneforskere, Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Han deltog for nylig i åbningen af Det Internationale Polarår i København.

“Vi ved, at indlandsisen på Grønland også lå der i den seneste mellemistid. Det betyder, at al isen på Grønland ikke vil smelte, og at vandet i verdenshavene derfor ikke vil stige med seks meter, hvis vi får en verden, der er fem grader varmere end i dag”, sagde Jørgen Peder Steffensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

I den seneste mellemistid var temperaturen på Jorden noget højere end i dag. Samtidig stod vandet i verdenshavene tre-fire meter højere, end de gør i dag.

“Men da der dengang fortsat var is på Grønland, skal vi til Antarktis for at finde noget af forklaringen på den højere vandstand”, fortæller Jørgen Peder Steffensen til Jyllands-Posten. “Der er ingen tvivl om, at havet vil stå højere i en varmere verden. Måske vil vandet stige tre-fire meter over de næste 3.000 år, men så er det noget, vi sagtens kan håndtere. Det svarer til en millimeter pr. år, og det er mindre, end man i dag oplever mange steder i verden, hvor jordoverfladen konstant ændrer sig som følge af, at isen forsvandt efter den seneste istid for omkring 11.000 år siden”.

Så bare tag det roligt. Efter os kommer syndfloden…

10. marts 2007

© Steen Ulnits

* Varmeste og vådeste vinter i vejrhistorien

Ifølge kalenderen begynder vinteren med demember og slutter med februar. Og den netop forgangne vinter blev den varmeste og vådeste, siden DMI begyndte målingerne for 135 år siden.

Den gennemsnitlige temperatur for december, januar og februar havnede på 4,7°C, hvilket er 0,2° over den tidligere rekord fra vinteren 1988-1989. Grundstenen til varmerekorden blev især lagt i december, der endte med et snit på imponerende 7,0°C og slog den tidligere rekord fra 1934 med næsten to grader.

I tilgift til den nye varmerekord får vi også en ny nedbørsrekord. Vinteren har nemlig heller ikke været vådere i de sidste 135 år.Den samlede vinternedbør nåede 310 millimeter og passerede dermed den gamle rekord på 273 millimeter fra 1994-1995, oplyser DMI

Disse to vinterrekorder er de seneste i en lang række nye danske vejrrekorder, der begyndte med en juli, som blev både den varmeste og solrigeste – og endte altså med en december, der blev den varmeste i mands minde – og en vinter, der både blev den varmeste og vådeste nogensinde målt!

Selv de største klimaskeptikere erkender nu, at der nok er noget om “global varming” og menneskeskabt drivhuseffekt.

10. marts 2007

© Steen Ulnits

* Postkort til miljøministeren

Som svar på miljøminister Connie Hedegaards nu berømte postkort til kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsynet, skrev Socialdemokratiets miljøpolitiske ordfører Torben Hansen et åbent postkort til ministeren.

Heri opfordrede han kommunerne til at sende miljøministeren et postkort, hvor de takkede for opfordingen til at passe godt på miljøet – og hvor de samtidig bad miljøministeren sørge for, at der nu også blev afsat penge til det ædle formål. Dette i erkendelse af, at mange nye kommuner vil have endog meget svært ved at løfte den nys pålagte miljøbyrde.

Torben Hansen foreslår konkret, at kommunerne beder miljøministeren om følgende:

• 20% af den årlige landbrugsstøtte går direkte til natur, miljø og udvikling af landdistrikterne. Hvorfor give penge til et landbrug, hvis aktiviteter er den største enkeltbelastning af den danske natur?
• Flere og bedre beskyttede naturområder i Danmark, som desværre ligger på en sølle 20. plads blandt EU’s 25 medlemslande, hvad angår gennemførelsen af Natura 2000 netværket. Pinligt.
• Konkretisering af målsætningen om at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Ord kan ikke gøre det. Handling skal der til. – Men hvad agter regeringen konkret at gøre?
• Øget indsats over for såvel overfladevand som grundvand, der slet ikke lever op til målsætningerne.
• Naturovervågningen i Danmark skal gælde for hele landet og ikke kun vore EU forpligtelser.

Torben Hansen slutter sit åbne postkort til miljøministeren med følgende advarsel:

“Ellers vil postkortet for mange af arternes vedkommende være noget af det sidste, vi ser og hører til dem i den danske natur. Det vil gøre landet meget fattigere.”

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Postkort fra miljøministeren

I forbindelse med amternes nedlæggelse og de nye regioners tilkomst sendte miljøminister Connie Hedegaard ved årsskiftet et smukt og sirligt postkort ud til de nye kommuner, der fremover skal stå for miljøtilsynet og miljøbeskyttelsen.

Hver kommune fik sit eget dyr eller plante at tage specielt vare på – heriblandt mange eksotiske og udryddelsestruede arter. Grøn kølleguldsmed, rød glente, guldpirol, hedehøg og brushane var blandt miljøministerens udvalgte arter, som der skal passes ekstra godt på.

Umiddelbart en god idé, men ved nærmere eftersyn et tiltag uden megen reel substans. Der kan nemlig ikke gøres ret meget for miljøet, uden at det også koster penge. Og der fulgte ingen penge med postkortet – kun en opfordring til at passe godt på miljøet…

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Startskud på storstilet genopretning af ådale, vandløb og søer

Miljøminister Connie Hedegaard offentliggjorde den 9. februar de første naturgenopretningsprojekter, som led i den særlige vand- og naturindsats under miljømilliarden. Projekterne vil koncentrere sig om 11 geografiske indsatsområder. De første projekter vil nu gå i gang især i Limfjordsområdet, Gudenådalen ved Randers og Odense Å-systemet. Hertil kommer en række mindre projekter i Syd- og Vestjylland. Allerede i 2007 bruges der 226 mio. af miljømilliarden på naturgenopretning.

“I et rigt samfund som det danske har vi en forpligtelse over for de kommende generationer til et værne om naturen. Nu giver vi naturen et massivt løft i især vådområder, ådale, vandløb og søer. Det er en genopretningsindsats, der kommer oven i alt det andet, vi i forvejen gør på naturområdet. De nye store naturprojekter vil være til gavn for vandmiljøet, flora og fauna – og ikke mindst for lokalbefolkningen i form af nye muligheder for friluftsliv og oplevelser” , siger miljøminister Connie Hedegaard.

I løbet af 2007 vil der blive iværksat flere naturgenopretningsprojekter, og inden udgangen af 2009 er målet, at der er iværksat projekter i alle 11 geografiske indsatsområder. Ud af miljømilliarden vil de 558 mio. kroner i 2007-09 gå til en særlig vand- og naturindsats, som indebærer en lang række store naturgenopretningsprojekter fordelt på 11 indsatsområder landet over.

Miljøministeren har offentliggjort de kriterier, som lægges til grund for prioriteringen af vand- og naturindsatsens projekter. Der vil blive fokus på naturgenopretning bl.a. af vådområder f.eks. ådale, vandløb, søer, våde enge, strandenge m.v., og indsatsen skal både bidrage til at sikre danskerne flere muligheder for aktivt at nyde naturen og gennemføre EU’s direktiver om naturbeskyttelse.

Samtidig indleder miljøministeren nu en bred folkelig dialog om indsatsen. I løbet af årets første halvdel vil ministeren deltage i en række regionale borgermøder om natursyn, naturpolitik og vand- og naturindsatsen. Skov- og Naturstyrelsen vil sideløbende indlede drøftelser om indsatsen i det enkelte indsatsområde med lokale kommuner, erhvervsorganisationer, grønne organisationer og repræsentanter for det organiserede friluftsliv.

“Sidste år havde vi en bred debat om natursyn, bl.a. som optakt til den naturpolitiske redegørelse, som jeg afgav til Folketinget i oktober. Jeg glæder mig meget til at fortsætte dialogen ved en række møder udover landet og denne gang med et meget konkret og praktisk ophæng i de forskellige vand- og naturprojekter. Det er helt centralt, at der er lokal opbakning til projekterne. Jeg ønsker dialog omkring indsatsen og derfor vil jeg her i foråret tage rundt i landet” , siger miljøminister Connie Hedegaard.

I forbindelse med offentliggørelsen af projekterne under vand- og naturindsatsen har miljøministeren desuden underskrevet en international erklæring, som understreger regeringens fortsatte opbakning bag det internationale mål, der forpligter Danmark til at stoppe tabet i naturens mangfoldighed i 2010. Erklæringen er Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations (IUCN) opfordring til beslutningstagere i den offentlige og den private sektor til at bidrage til beskyttelse at dyr og planter og deres levesteder. Med Danmark har 14 lande underskrevet erklæringen.

“2010-målet er for mig et væsentligt politisk pejlemærke, som vi bør holde fast i og som vores konkrete aktiviteter på naturområdet skal understøtte. Med vand- og naturindsatsen genoprettes naturtyper, som i mange år har været trængt. Adskillige dyre- og plantearter vil få gavn af den indsats”, udtaler miljøminister Connie Hedegaard.

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Økologer kræver plads i landbrugstoppen

Såvel Økologisk Landsforening i Århus som Dansk Landbrugs eget Økologiudvalg har at tænkt sig at lægge billet ind på en plads i landbrugstoppen.

Det bekræfter formændene for de to økologiske lejre, der begge føler sig styrket af den aktuelle økonomiske og politiske medvind for det økologiske landbrug. Nu gælder det om at omsætte medvinden til konkret politisk indflydelse.

“Vi håber, vi bliver en del af den nye bestyrelse, som tilsyneladende får stor beslutningskraft og dermed også stor indflydelse på økologernes interessevaretagelse,” siger Gert Holst-Hansen, formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

Økologisk Landsforening er ikke overraskende lodret uenige i denne disposition:

“Hvis der skal sidde økologer i Landbrugsraadets bestyrelse, skal det da være os. Vi sidder som A-medlemmer af Landbrugsraadet, mens Dansk Landbrugs Økologiudvalg er en underafdeling af Dansk Landbrug,” mener Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening.

De to økoformænd har begge tænkt sig at formalisere deres ønsker snarest.

“Det vil være en naturlig og god disposition – og et stærkt signal til økologerne – at tage os med i den nye bestyrelse. Økologien har meget at byde på i fremtidens danske landbrug,” siger Gert Holst-Hansen, Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Rekordvarmt efterår

Som forventet blev efteråret 2006 det varmeste, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nogensinde har målt.

Men ikke nok med det. Også juli måned bød med en middeltemperatur på 19,8 grader på en ny varmerekord. Men mens badegæsterne nød solen oppe på stranden, gik det ikke helt så godt ude i vandet. Her florerede alger og gopler, så det var en lyst – for dem. Badegæsterne holdt sig pænt oppe på land, og torskene gispede efter vejret ude på dybt vand, hvor iltsvindet voksede efteråret igennem.

Det rekordvarme efterår startede i september, der tangerede den bestående rekord på 16,2 grader. 31 dage senere blev der sat ny rekord for oktober med 12,2 grader, og den endelige middeltemperatur for november blev rekordvarme 8,1 grader.

December endte på en middeltemperatur så ekstremt høj som 7,0°C. Det er hele 1,9 grader over den tidligere rekord på 5,1°C fra 1934 og 5,4°C over normalen!

2006 blev derfor året, hvor selv de værste tvivlere måtte gå til bekendelse og indrømme, at der er noget galt med vejret – at den globale opvarmning nok er en kendsgerning, og at vi nok selv har noget med det at gøre…

22. februar 2007

© Steen Ulnits

* Lun vinter i vente

Efter et rekord varmt efterår kan vi nu også se frem til en ekstra varm vinter her i Danmark. Det forudser i hvert fald en ny vejrprognose fra Norges Meteorologiske Institut.

Prognosen spår, at vinteren bliver hele to grader varmere end normalt, og i så fald følger den kommende årstid i det varme efterårs fodspor. Dette efterår har som overfor beskrevet været det absolut varmeste i alle de år, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har registreret temperaturer.

Det varme vintervejr kommer formentlig til at betyde, at vejret også bliver ustadigt og blæsende.

22. februar 2007

© Steen Ulnits

* Dambruger dømt for at bruge kræftfremkaldende stoffer

En dambrugsejer i Nordjylland er idømt en bøde på 30.000 kroner for brug af kræftfremkaldende medicin, som har været forbudt i hele EU siden 1998. Medicinen blev anvendt til behandling af 50 ton fisk i et dambrug i Buderupholm ved Lindenborg Å i Himmerland.

Det er efter al sandsynlighed første gang, at en dambrugsejer dømmes for bevidst brug af kræftfremkaldende medicin. Dambrugsejeren har ikke villet oplyse, hvorfra han har skaffet medicinen, der er meget effektiv mod tarmsnyltere hos fisk – men også samtidig kræftfremkaldende.

Ved et rutinemæssigt kontrolbesøg i vinteren 2005 viste prøver fra Fødevareregion Nord, at fisk i Buderupholm var blevet behandlet med stoffet Metronidazol, og sagen blev hurtigt herefter overtaget af Fødevarestyrelsens Medicinrejsehold.

Fødevarestyrelsen forbød hurtigt, at fisk fra dambruget blev brugt til menneskeføde og i stedet destrueret, og dambruget blev underkastet offentlig kontrol.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Regeringen fifler med sin klimaplan

SF’s klimaordfører Anne Grethe Holmsgaard kalder dele af regeringens udspil til en ny klimaplan frem mod 2012 for “bogholderisvindel”.

Planen skulle ellers sikre, at Danmark lever op til de mål, som er formuleret i den internationale Kyoto-protokol fra 1997. En aftale om at begrænse udledningen af de drivhusgasser, som menes at være skyld i den globale opvarmning. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge SF består problemet i, at regeringen medregner skove og nedpløjning af halm på plussiden i det store regnestykke. Og dermed behøver vi danskere ikke gøre helt så meget for at spare på kul og olie.

“Formelt er det ganske vist tilladt efter reglerne, men det er noget, Danmark burde holde sig helt fri af”, siger Anne Grethe Holmsgaard. Både SF og de grønne organisationer mener, at regeringens plan er for uambitiøs med hensyn til miljøet herhjemme. Ganske vist får private virksomheder, her specielt elselskaberne, skåret deres CO2-kvoter væsentligt ned de kommende år, men derudover vil regeringen primært investere i miljøforbedringer i udlandet.

“Problemet er, at regeringen stort set ikke har satset på hjemlige CO2-reduktioner, men i stedet opkøber kvoter i udlandet eller investerer i projekter i u-landene”, siger en talsmand for Greenpeace, der klart er på SF’s side i dette spørgsmål.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* 75 landmænd straffes for ulovlig import af sprøjtemidler

Ulovlig import af sprøjtemidler for over fire mio. kr. fører nu til en række sager, hvor 75 landmænd kommer til at tilbagebetale et større millionbeløb til Skat i form af tabte punktafgifter. Ydermere bliver de krævet en bøde i visse tilfælde, så importen kan blive en dyr affære.

Det var en enkelt lastbil fra Tyskland til Danmark, som myndighederne i efteråret 2004 stoppede, der nu fører direkte til landmændene.“Og der er tale om punktafgifter fra 2.000 kr. til 200.000 kr. i det største tilfælde,” siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson, Skattecenter Skive.

Udover bøden ventes myndighederne også at straffe med en bøde for unddraget betaling af punktafgifter samt for overtrædelse af kemikalielovgivningen.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Myndigheder vil jage ulovligt importerede sprøjtemidler

De 75 landmænd, der ulovligt har købt sprøjtemidler i Tyskland, får nu myndighederne til at øge kontrollen med landbruget.“Det er et kontroltema til næste år,” siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson fra Skattecenter Skive.

Myndighederne vil i en fælles jagt forsøge at finde frem til de landmænd, der på ulovlig vis indkøber sprøjtemidler. For de tror ikke, at fangsten af en enkelt lastbil tilbage i september 2004 er enestående.“Det er naivt at tro,” siger Poul-Erik Jønsson.

Derfor vil Skat se nærmere på de danske virksomheder, som findes i et europæisk register over virksomheder, der handler momsfrit. Dette register er alle europæiske virksomheder forpligtet til at indberette til, når de handler med udenlandske virksomheder.

Gennem dette register kan myndighederne finde tilbage til de danske virksomheder og landmænd, der står for importen. Købet er nemlig kun en fidus for landmanden, hvis der handles momsfrit og det dermed kan fradrages i regnskabet. Sådan lyder vurderingen fra Skat, der tilsyneladende kender sine pappenheimere og lus på travet..

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Sø til salg – kan ikke sælges…

Salget af sønderjyske Slivsø er gået i hårdknude. Kun en enkelt køber har vist interesse og bød i sommer 3 mio. kroner, men handelen gik i vasken, skriver TV2 Syd.

Sønderjyllands Amt har derfor besluttet, at landsdelens tredjestørste sø pr. 1. januar 2007 overgår til den nye Region Syddanmark. Regionen skal efterfølgende at komme med et udspil om, hvad der skal ske med søen.

Det kostede 23 mio. kr. at genskabe Slivsø, som officielt blev indviet i 2004. Projektet omfatter et område på 200 hektar, hvoraf søen udgør 160 hektar. Der er registreret flere end 100 forskellige fuglearter ved søen, og der er fundet ørredyngel i søen.

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som var meget imod et salg af søen til private, håbede til det sidste, at Slivsø kunne sælges til staten for at sikre udviklingen af naturområdet.

Skov- og Naturstyrelsen bød da også halvanden mio. kroner, men det tilbud blev afvist af amtsrådet.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig koster mindst 100 millioner

Det seneste fiskeriforlig kommer til at koste danske fiskere mindst 100 millioner kroner i 2007. Det anslås af fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) selv.

– Alt i alt kan man sige, der er nedskæring på torsk, rødspætter, tunger, sild-bifangster. Der er nedskæringer på havdage. Der er nedskæringer på brisling, og der er nedskæringer i Østersøen. Det er listen over minusserne, og den er stor, siger Flemming Kristensen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Han er dog tilfreds med, at torsk ikke længere kun må fanges som bifangst, sådan som EU-Kommissionen oprindelig spillede ud med.

– Det havde jo været fuldstændig ødelæggende for kystfiskeriet i Danmark, lyder det.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* – 20 år med fremskridt for vandmiljøet?

Vandløb, søer, fjorde og havområder har fået det bedre gennem de sidste 20-30 år.Vandet er blevet mere klart, og der er kommet flere såkaldte “rentvandsarter” blandt fisk i vandløbene. Så selvom vandmiljøet stadigvæk påvirkes af vores aktiviteter, er der fremskridt for både dyre- og plantelivet.

Det fremgår af en ny bog, “Vandmiljø – biologisk tilstand,” som netop er udkommet på forlaget Hovedland og udgivet i samarbejde med Danmarks MiljøUndersøgelser (DMU).

Forbedringerne i vandmiljøet er resultatet af de sidste 20-30 års indsats for vandmiljøet, som har skåret ned på udledningen af næringsstoffer og organisk materiale til vandmiljøet.Det har blandt andet betydet, at næsten alt spildevand fra husholdninger og industri nu bliver renset, og at landbruget leder færre næringsstoffer ud i vandområderne.

Alligevel er det dog stadigvæk kun cirka halvdelen af vandløbene, en tredjedel af søerne og ingen af fjordene, som i dag opfylder de målsætninger, amterne har opstillet.Hvis vandkvaliteten i fremtiden skal være endnu bedre, skal tilførslen af næringsstoffer reuceres endnu mere.

En af de væsentligste kilder er landbruget, fremgår det i følge DMU Nyt af bogen, “Vandmiljø – biologisk tilstand”. Som om det var noget nyt…

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* – Behandlings-index?

SF’s miljøordfører Steen Gade – tidligere direktør for Miljøstyrelsen – slår til lyd for, at behandlingsindekset for kartofler uden problemer for udbyttet, men til stor glæde for miljøet kan nedsættes fra de nuværende 1,7 til 1,4. – Men hvad er egentlig dette “behandlings-index” for en størrelse? Forklaringen kommer her:

For hvert enkelt sprøjtemiddel har Miljøstyrelsen sat et loft for, hvor stor en mængde landmanden må bruge pr. sprøjtning. Hvis landmanden benytter den maksimalt tilladte mængde af et givet middel til en sprøjtning mod f.eks. ukrudt, udgør den et behandlingsindeks på 1. Benytter landmanden kun halvdelen af den tilladte mængde, udgør behandlingsindekset 0,5.

Et lavt behandlingsindeks er ønskeligt af hensyn til miljøet og kan opnås ved at sprøjte få gange og/eller sprøjte med en nedsat dosis i forhold til den maksimalt tilladte mængde. Et konkret eksempel gør det lettere at forstå, hvordan systemet fungerer:

Landmanden må ifølge Miljøstyrelsen maksimalt sprøjte gensplejsede foderroer med 6 liter Roundup Ready, hver gang han sprøjter for at bekæmpe ukrudtet. 6 liter er således normaldoseringen her.

Sprøjter han 1 gang med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på 6 / 6 = 1.

Sprøjter han 2 gange med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (6+6) / 6 = 2.

Sprøjter han 3 gange med 4 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (4+4+4) / 6 = 2.

Sprøjter han 3 gange med 2 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (2+2+2) / 6 = 1

Jo, miljøet er i sandhed en svær størrelse at håndtere på det politiske plan…

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Svampe gør nordiske dyr radioaktive

Norske får og svenske elge er usædvanligt radioaktive i år. Det skyldes, at svampesæsonen har været ekstremt god, skriver Lantbrukets Affärstidning.

Svampe optager nemlig mere radioaktivitet end eksempelvis græs, så når dyrene har rekordmange svampe at mæske sig i, bliver de også mere radioaktive, skriver det videnskabelige tidsskrift New Scientist.

Det problem har blandt andet ramt norske fåreavlere, som kun kan sælge deres fårekød, hvis det er garanteret fri for radioaktivitet. Derfor plejer fåreavlerne normalt at give fårene specialfoder, der er fri for radioaktivitet, i en måned før slagtning. Men nu hvor fårene er ekstra radioaktive, tvinges fåreavlerne til at give fårene det særlige foder i to måneder, og det koster dem dyrt.

Radioaktiviteten skyldes primært nedfald fra katastrofen ved Tjernobyl i 1986 – for mere end 20 år siden.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Skarvbestanden faldet med 6%

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) tæller hvert år antallet af skarvreder i Danmark for at følge med i udviklingen af denne stærkt omdiskuterede fugl.

Et sent og koldt forår kombineret med mangel på fisk i visse områder har i 2006 medført, at skarvbestanden samlet er gået 6% tilbage i forhold til sidste år og 5% i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år. DMU’s tælling nåede frem til, at der i 2006 var 37.404 reder fordelt på 61 kolonier landet over. Hver rede omfatter typisk to voksne fugle og to unger – fire fugle per rede og dermed i alt 149.616 skarver.

Det kan være endog meget svært at forstå og fatte, at en fugleart skal være totalfredet, når bestanden i et lille land som Danmark er hele 150.000 individer. Specielt svært at forstå forekommer det, når selvsamme fugle sine steder ene er skyld i, at op mod 80-90% af alle udvandrende ungfisk af laks og havørred forsvinder – i sultne skarvmaver.

Dermed er skarven den største enkelthindring for, at atlanterhavslaksen igen kan blive selvreproducerende i Skjernå-systemet. Og nu ser det måske ud til, at tilbagegangen skyldes skarven selv – at den sorte fugl nu har ædt så mange fisk, at den ikke længere har føde nok.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Stigende økologisk import

Danskerne er i stigende grad interesseret i økologiske varer, og det får importen til at stige. Importen af økologiske varer til Danmark steg således med 31 procent fra 2004 til 2005, viser de seneste tal fra Danmarks statistik.

Ifølge Økologisk Landsforening viser de helt nye tal for 2006, at tendensen fortsætter frem til dette årsskifte. Og det er et udtryk for, at det er nødvendigt med flere omlægninger til økologi, mener direktør i Økologisk Landsforening Poul Holmbeck:

“Der er behov for mange flere økologiske landmænd – specielt når det gælder korn, kød og frugt og grønt. Den store import er udtryk for, at vi ikke producerer alt det, som vi kunne sælge på hjemmemarkedet. Så jeg kan kun opfordre alle konventionelle landmænd, der overhovedet har haft tanken om at lægge om til økologi, til at gøre deres overvejelser færdige og gerne lægge om,” siger han.

Ifølge Danmarks Statistik faldt den danske eksport af økologiske varer med 1,4 procent fra 2004 til 2005. Økologisk Landsforenings nye tal for 2006 viser dog, at også eksporten af økologiske varer er stigende, og foreningen regner med en tredobling over de næste 3-5 år.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Billige nytårstorsk

Vejret artede sig for erhvervsfiskeriet sidst på det gamle år. Det resulterede i pænt med nytårstorsk, som mange steder var billigere end året før.

“Situationen var heldig sidste år. Dels havde vi byttet os til en større torskekvote, dels var rationerne i Nordsøen, Skagerak og Kattegat ikke brugt op, og der var ingen fangstbegrænsninger på torsk i den vestlige Østersø og Bælthavet”, sagde direktør Henning Gyldenlev, Danmarks Fiskeriforening til Morgenavisen Jyllands-Posten.

“Torskefiskeriet var utrolig godt lige efter jul. Med en kulingperiode som den, vi havde i begyndelsen af december, ville det nok have set anderledes ud”, sagde fiskeauktionsmester Jes Holm Sørensen, Hanstholm Fiskeauktion til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fiskeriauktionen i Hanstholm solgte således torsk i størrelse 3, som er en typisk for nytårstorsk, til knap 40 kr. pr. kilo. Forrige år var prisen helt oppe på 50 kr, for da var torskekvoten nemlig brugt op før jul i alle danske farvande. Nytårstorsken var derfor nok ikke helt så friskfanget, som den ellers burde være…

27. januar 2007

© Steen Ulnits

* Miljøfolk spår døden for tun

Den blåfinnede tun i Middelhavet er truet af udryddelse, og miljøfolk holder nu EU ansvarlig for, at enden for denne tunart er rykket nærmere.

EU har nemlig nægtet at vedtage en plan for genopretning af bestanden af blåfinnet tun i Middelhavet, selv om planen var anbefalet af forskere. Den var lavet af ICCAT (International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas), der forvalter fiskeriet af arten i den nordøstlige del af Atlanterhavet.

– EU har fuldstændig undergravet ICCAT’s troværdighed og arbejde. Dette er en skandale og begyndelsen til enden for den blåfinnede tun i Middelhavet, siger Espen Nordberg, der er fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Han mener, at EU har svigtet tunen til fordel for fiskeindustriens kortsigtede økonomiske interesser.

Og det er der jo ikke noget nyt i, desværre…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Engene taber

Naturen kan blive den helt store taber, hvis myndighederne skræmmer landmænd fra at afgræsse engarealerne.

Når landmændene ved, at forekomst af siv eller andre planter på græsningsengen kan koste dem store summer i tabt støtte, vil de slet ikke turde binde an med at søge støtte til arealerne.

“Vi risikerer, at landmændene ikke tør søge støtte til de her arealer. Det vil betyde, at vi mister de dyr, der går på arealerne, for de vil blive trukket hjem.” Det forudser miljøkonsulent Heidi Holbech, Landscentret.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man helt enig:

“Det er et problem med firkantede regler, for det helt afgørende, naturen har brug for, er, at de her arealer bliver brugt til græsning, og at man ikke tilfører gødning. Og så VIL man altså have f.eks. lysesiv nogle steder. De har det med at dukke op, og det kan være meget voldsomt og pludseligt. Det er utrolig vigtigt, at man ikke skræmmer landmændene væk fra de her ordninger,” tilføjer Michael Stolze, biolog i DN.

Både Michael Stolze og Heidi Holbech frygter, at myndighedernes skrappe kurs får den stik modsatte virkning end det tilsigtede: I stedet for at opnå en bedre natur- og miljømæssig tilstand på de danske enge vil de gro til, fordi afgræsningen hører op. Begge efterlyser derfor bedre støttemuligheder til at motivere landmændene til at lade deres enge afgræsse.

“Landmændene har i forvejen mistet muligheden for at få MVJ-tilskud uden for Natura 2000-områderne. Hvis de nu også mister muligheden for at søge enkeltbetaling til engene, mister engene den sidste rest af økonomisk interesse. Men det er altså dér, vi har vore store naturværdier,” siger Heidi Holbech.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Bedre forhold for Kongeåen

Danmarks to største dambrug ligger ved Kongeåen, som af mange anses for Danmarks smukkeste vandløb, og som løber gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Åen lider under dambrugene, som dels hindrer vandrefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser – dels udleder store mængder skadelige næringsstoffer til vandløbet.

Det skal et nyt projekt nu lave om på, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som netop har afsat syv mio. kr. til formålet. En vigtig del af projektet går ud på, at de to dambrug får økonomisk støtte til en ombygning med henblik på at ændre driften til fordel for naturen og miljøet.

En ændring af driften vil reducere udledningen af næringsstoffer. Det vil både være en gevinst for dyr og planter og dambrugene selv, fortæller biolog Jan Steinbring Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen:

“Dambrugenes forbrug af vand fra åen bliver mindre. Samtidig kan vandet renses på en mere effektiv måde. På den måde får dambrugene bedre muligheder for at øge produktionen, uden at det går ud over naturen og miljøet. I det her projekt går erhvervsfremme og hensynet til dyre- og plantelivet i Kongeåen altså hånd i hånd”.

Som en del af projektet skal de to opstemninger fjornes, som sikrer vandforsyningen til dambrugenes produktion af regnbueørreder. Når de fjernes, får laks, ørreder og snæbler nemmere ved at nå frem til gydepladserne på deres vandring fra åens udløb i Vadehavet.

For at lette fiskenes vandring yderligere skal åens bund flere steder belægges med grus og sten. Desuden skal en del af åen muligvis genslynges til sit oprindelige forløb.

“Iltforholdene vil blive bedre. Og vi vil få et vandløb, som ikke alene er til fordel for fiskene, men også for andre arter”, siger Jan Steinbring Jensen.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Nyt andelsselskab bag verdens største bioenergi-værk

Et nystiftet andelsselskab med omkring 150 andelshavere overtager aktiemajoriteten i Maabjerg Bioenergy A/S. Det skriver LandbrugsAvisen. Det nye selskab hedder således Maabjerg Bioenergy a.m.b.a.

Selskabet ejer 51 procent af aktierne i det projekterede biogasanlæg ved Maabjerg, der formentlig bliver verdens største. Hermed vil landmændene sikre sig, at de ikke bliver sat uden for bestemmelse.

Konstruktionen skyldes dog også skattemæssige årsager, fortæller Alan Lunde. Han er direktør for Maabjerg Bioenergy A/S og samtidig centerleder i Holstebro Struer Landboforening. Blandt de øvrige ejere i aktieselskabet er bl.a. Elsam og Vestforsyning.

“Arbejdsdelingen” mellem andelsselskab og aktieselskab går på, at andelsselskabet står for håndtering af al råvaren, dvs. transport af gylle mellem leverandører og værket, mens aktieselskabet har ansvaret for teknik og maskiner på værket.

Med dannelsen af Danmarks nyeste andelsselskab er Maabjerg Bioenergy kommet et skridt videre mod realisering, men det er stadig op ad bakke. Projektet, der startede 2002, er netop sendt ud i endnu en høring. Alligevel forventer Alan Lunde, at alle papirer og tilladelser er i hus inden for et års tid, hvorefter byggeriet kan starte.

Miljøminister Connie Hedegaard havde dog ikke penge med, da hun mandag fik en grundig orientering om Maabjerg Bioenergy:

“Vi havde gerne set, at nogle millioner fra den såkaldte miljømilliard tilfaldt os”, siger Alan Lunde, “Men ifølge en ny rapport er forholdene i Nissum Bredning så slemme, at de påkalder større opmærksomhed.”

Alan Lunde glæder sig dog over, at ministeren var meget positiv over for Maabjergværket og dets effekt, når det gælder om at reducere næringsstof-tilførselen til Ringkøbing Fjord. Og det var netop det problem, der satte skub i tankerne om et bioenergiværk på stedet.

“I hvert sagde ministeren, at hvis værker af den art reducerer forureningen som forventet, er der ingen grund til at nægte en udvidelse af husdyrproduktionen,” siger Alan Lunde. “Det er da værd at notere sig.”

Maabjerg-værket skal efter planen behandle op mod en halv million ton gylle årligt. Processen med at behandle gyllen udskiller energi til el og varme, mens den afgassede gylle returneres til landmanden som gødning.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Flere lægger om til økologi

Der er en økologisk omlægningsbølge under opsejling. Det spår en ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning. Efter en årrække, hvor flere valgte at stoppe med økologisk produktion, er tendensen langt om længe – og heldigvis for miljøet – vendt.

Frem til næste sommer vil det økologiske areal således vokse med godt 5.000 hektar, oplyser Dansk Landbrugsrådgivning. En fremskrivning fra Dansk Landbrug viser dog, at det økologiske areal skal vokse med 10.000 hektar om året, hvis den stigende efterspørgsel på økologiske varer skal dækkes.

Der er altså håb forude!

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Hollandsk teenager død af Creutzfeldt-Jacob

For anden gang i løbet af to år er en hollænder død af Creutzfeldt-Jacob – den menneskelige udgave af kogalskab. Denne gang var det en 16-årig hollandsk dreng, der mistede livet.

Den 16-årige blev indlagt på hospitalet i juli og døde i slutningen af oktober. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan drengen fik sygdommen, men smitten kan stamme fra oksekød importeret fra England i 1990’erne.

Og ingen kan desværre vide sig sikker. Det kan nemlig tage helt op til 20 år, før en smittet udviser symptomer på den dødelige Creutzfeldt-Jacob sygdom.

Det er i dag en kendt sag, at man ikke skal lave dyrefoder af døde dyr – specielt ikke, hvis de lider af kogalskab, som i sjældne tilfælde kan overføres til mennesker.

Desværre er englænderne ikke de eneste, der har forsyndet sig mod dette. Nordmændene kan også – dog ikke med køer, men med laks. Den engelske avis “The Sunday Times” oplevede ved selvsyn, hvordan selvdøde laks blev til levende – på en måde, som avisen beskrev således:

“Døde laks opsamles og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes med andre ingredienser og formes til nye foderpiller”.

Såvidt The Sunday Times’ beskrivelse af, hvordan man visse steder i Norge klarer fodersituationen…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Næste klimakonference måske til Danmark

FN’s store klimakonference er netop afholdt i Nairobi, Kenya, og i 2009 bliver det måske Danmarks tur til at huse den store konference. Nu ser miljøminister Connie Hedegaard (K) nemlig gerne, at FN’s næste klimakonference holdes i Danmark i 2009. Til den tid indgås der formentlig en ny aftale om klimaforpligtelser, som skal afløse Kyoto-aftalen. En vigtig konference, altså.

De årlige klimakonferencer er nogle af de største FN-konferencer. I Montréal sidste år deltog i alt ca. 13.000 mennesker. Omkostningerne for Danmark ved at påtage sig værtskabet for klimakonferencen i 2009 vil blive et 3-cifret millionbeløb.

Man kan ikke undgå at tænke, om ikke disse mange penge kunne gå til noget bedre end store forkromede konferencer med pompøse pinger fra alverdens lande. Men hyggeligt er det da sikkert at gense venner og kolleger…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Spinkle udsigter for bioethanolfabrik

Dong Energy’s planer om en bioethanolfabrik ved Studstrupværket ud til Kalø Vig gik i vasken. Og heldigvis for det.

Hos Århus Amt var man nemlig meget skeptisk og forudså, at en fabrik vil kunne få problemer med spildevandet og derfor slet ikke kan tages i anvendelse, når den først er bygget. Man har set store problemer ved et tilsvarende værk i Sverige. Anlægget ville koste flere hundrede millioner kroner at bygge, og det er derfor en alt for stor risiko at løbe, mener amtet

Projektet har desuden mødt stor modstand fra de kommende naboer, som mener, at en opførelse vil blive begyndelsen til enden for den i forvejen hårdt belastede Kalø Vig. Amtets Udvalg for teknik og Miljø besluttede derfor langt om længe, at der ikke vil blive givet tilladelse til opførelse af den nye bioethanolfabrik ved Kalø Vig. Man foreslog i stedet en placering i Grenå, som ligger langt bedre i forhold til miljøbelastningen.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Drivhusgasser i atmosfæren slår rekord

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren har aldrig været højere end nu, rapporterer FN-organisationen WMO fredag.Mængden af kuldioxid, eller CO2, i de højere luftlag steg med en halv procent i 2005, og udviklingen vil fortsætte, hvis ikke udledningen skæres drastisk ned, advarer WMO.

– Stigningen i CO2 ser ud til at fortsætte i al forudseelig fremtid, siger seniorforsker i WMO Geir Braathen. Han understreger, at Kyoto-protokollen, der tvinger verdens lande til at nedbringe udledningen af CO2, ikke er vidtgående nok.

Forskerne bag rapporten siger, at afbrændingen af fossile brændstoffer får temperaturen på kloden – og dermed verdenshavene – til at stige. Og heldigvis er de fleste forskere og politikere verden efterhånden blevet enige om den ting. Selv USA’s præsident George Bush, som er valgt med oliemilliarder i ryggen, taler nu i den retning og plæderer for besparelser i olieforbruget.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Global opvarmning rammer Afrika

“Den globale opvarmning kan hurtigt gå hen og blive den største trussel mod Afrikas fattige og nødlidende befolkning”

Med de ord åbnede Kenyas miljøminister, Kivutha Kibwana, FN’s seneste klimatopmøde i hovedstaden Nairobi. Det er første gang, en klimakonference holdes i Afrika syd for Sahara, og der ventes op mod 6.000 delegerede.

En ny FN-rapport tyder på, at Afrikas sårbarhed over for klimaforandringer er større end antaget. 70 millioner mennesker risikerer omkring år 2080 at være ramt af oversvømmelse. 30 procent af infrastrukturen ved de afrikanske kyster kan komme til at stå under vand, når vandstanden i havene stiger – heriblandt beboede områder i Guinea Bugten, Senegal, Gambia og Egypten. Også byer som Cape Town, Maputo og Dar Es-Salaam i det østlige og sydlige Afrika kommer i fare.

Afrika – her Namibia – blev i sidste århundrede 0,7 grad varmere, og varmen øges med 0,2-0,5 grad hvert årti i dette århundrede. Det vil ifølge WWF Verdensnaturfondens kontor for Østafrika få ødelæggende virkninger i regionen. En af de vigtigste er et ændret regnmønster – både med hensyn til hyppighed, intensitet og forudsigelighed. Ændringer i nedbøren gør det sværere at skaffe vand, hvilket fører til lavere landbrugsproduktion, mulig fødemangel og måske endda konflikter.

De højere temperaturer kan også forstærke udbruddet af sygdomme. Stærk varme og voldsomme regnskyl fører til malaria-epidemier særligt i Østafrika, anfører WWF i en statusrapport.

– Klimaændringerne er begyndt at slå til hos os, og vi kan tydeligt se de første virkninger her i Østafrika. Eftersom de fattigste lande rammes af forureningen fra industrilandene, er det kun retfærdigt, at forurenerne hjælper os med at opbygge vort forsvar mod klimaændringer, siger Taye Teferi fra WWF.

De tre sidste dage af FN-topmødet deltog miljøministre fra hele verden, heriblandt Connie Hedegaard (K).

25. januar 2007

© Steen Ulnits