Aktuelt 4. kvartal 2025

---

4. afsnit af “Giften i Sandet” søndag aften på TV 2:

---

* “I aften vil I kunne se og høre…”

“Vi har borgere, der arbejder på Cheminova, og politikere i Region og Kommune, som mener det er helt i orden, at befolkningen på Harboøre Tange dør, 25% hyppigere af forurenings-relaterede kræftsygdomme.

Politikerne har kendt den store kræfthyppighed (op til 40%) siden 1986, men de har ikke gjort noget ved det. Det er prisen for at bo i et område med vækst, har været holdningen.

Det er prisen for vækst, og den er der rigtig mange, som er villig til at betale, siger en tidligere Cheminova arbejder.

Politikerne er for kloge. De siger det ikke direkte, men de handler efter samme princip. For de ved også, at der er en overdødelighed lige præcis i det område, hvor Cheminova ligger.

Men der er ingen, som nævner, at folk fra u-landene, hvor Cheminovas gifte jo bruges, dør med samme eller større hyppighed.

Også her er det deres egen skyld, at de dør af kræft. Det er ikke Cheminova giftens skyld. Borgerne her kan jo ikke læse og har derfor ikke mulighed for at passe på. Det tages der ikke hensyn til.

De eneste, som høster på dette, er dem med snabelen nede i Cheminovas pengekasse.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

miljøforkæmper, Thyborøn.”

---

* Milliardtab efter PFAS-forbud

Danske landmænd har i mange år tjent milliarder på brugen af diverse pesticider, som har forurenet vandmiljøet med giftige PFAS-forbindelser.

Det er stoffer, hvis restprodukter i flere år har været mistænkt for at kunne lække til og forurene grundvandet. Stoffer, der aldrig forsvinder fra miljøet.

Nu ser det ud til, at pengestrømmen måske vil gå den anden vej. I hvert fald har interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer netop meldt ud, at det kommende forbud mod brugen af PFAS-pesticider vil koste landbruget op mod to milliarder kroner om året.

---

Miljøminister Magnus Heunicke har senest meddelt, at 33 produkter, som indeholder PFAS og kan lække til grundvandet, nu er trukket tilbage. Landbrug & Fødevarer fortæller, at korn og kartofler samt frøgræs er blandt de hårdest ramte afgrøder.

---

Ikke mindst det kommende forbud mod pesticidet Diflufenican forventes at ville koste industrilandbruget mange penge. Diflufenican er et ukrudtsmiddel, som sprøjtes på afgrøder og her danner en film på ukrudtets overflade.

På denne måde benytter man sig af PFAS-stoffernes velkendte evne til at sky vand og fortsat hæfte til planterne – trods vejr og vind. De nedbrydes stort set ikke eller aldrig, og de kaldes derfor evighedsstoffer.

Miljøstyrelsen har nu trukket pesticidmidler tilbage, som indeholder et af seks aktivstoffer, der har vist at kunne danne trifluoreddikesyre (TFA). TFA kan efterfølgende udvaskes til grundvandet og nedbrydes ikke.

Med de nye afgørelser er det samlede antal forbudte PFAS-midler oppe på 33. Pesticidbranchen står dog klar med nye produkter til erstatning.

4. oktober 2025

* Tøjmand med 6.600 hektar jord

Anders Holch Povlsen, der har tjent en formue på tøj fra sin Bestseller-koncern, har længe investeret stort i Skotland, hvor han i dag er en af de største jordbesiddere. 

Holch Povlsen har efterfølgende også købt stort ind af den jyske muld, som han nu ejer 6.600 hektar af. Ikke mindst jordområder langs Danmarks vandrigeste vandløb, Skjern Å, har haft hans interesse.

---

Til Jyllands-Posten har han løftet lidt af sløret for, hvad han vil med denne jord. Han fortæller til avisen, at han i overvejende grad vil fortsætte med at forpagte jorden ud. Men at han også vil samarbejde med myndigheder og organisationer om kommende naturgenopretningsprojekter.

---

Anders Holck Povlsens planer falder således fint i tråd med Den Grønne Trepart, der jo især har fokus på udtagning og genopretning af lavbundsjorde. Ved at udtage landbrugsjord af drift kan man både mindske udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og udsivning af CO2 til atmosfæren. 

Anders Holck Povlsen skriver i sit svar til Jyllands-Posten, at man ikke vil fortsætte med dyrkning helt ud til vandløbet. Biodiversitet og “naturens skønhed” vil ifølge Bestseller-ejeren have første prioritet.

“Vi ser det som et ansvarsfuldt ejerskab”, slutter han overfor avisen. Og det lyder jo rigtig godt. 

4. oktober 2025

* Fokus på Flakket

Anders Holck Povlsen interesserer sig ikke kun for Skjern Å i Vestjylland. Også Aarhus Bugt i Østjylland har han nu fokus på.

Ikke sådan forstået, at Bestseller har købt vand i Bugten, for det kan man naturligvis ikke. Men Holck Povlsen Foundation har netop doneret ikke mindre end 50 millioner kroner til det hårdt trængte vandmiljø i Aarhus Bugt.

Pengene skal bruges til at retablere Mejlflak, som er et stort stenrev midt ude i bugten. Aarhus Kommune har tidligere doneret 10 millioner kroner til samme Mejlflak, der er af største vigtighed for vandmiljøet i den hårdt pressede bugt.

---

Herude, midt i bugten, langt fra land og med masser af vand på alle sider, har dyr og planter haft et frirum, der ikke findes andre steder. Mens jeg læste biologi og boede i Aarhus, var der stadig masser af torsk i Bugten. Havde man tid nok og vejret ellers tillod det, var Mejlflak altid en af de bedste fiskepladser.

---

Vandet er meget lavt på Mejlflak. Det var og er stadig en forunderlig fornemmelse at stå ud af båden midt ude på åbent hav. At kunne vade næsten tørskoet rundt herude flere sømil fra land. Fascinerende og foruroligende på én gang.

I mellemtiden er torskene desværre helt forsvundet. Ikke mindst på grund af et hårdhændet fiskeri med bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab. Fiskenes levesteder er ødelagt.

Med de nye millioner fra Bestseller er der håb om, at torskene engang kan vende tilbage til et genskabt Mejlflak. Mere herom senere.

4. oktober 2025

* Seks millioner i statsstøtte til Naturmødet

Naturmødet i Hirtshals indgår nu i regeringens finanslovsudspil, hvor der afsættes to millioner kroner årligt over en treårig periode. Dette til at styrke og udvikle Naturmødet som national begivenhed. 

Forslaget er ifølge minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), en “klar politisk anerkendelse af Naturmødets betydning”. Chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen, glæder sig naturligvis over regeringens udmelding:

“Jeg er både stolt og taknemmelig for, at regeringen nu anerkender Naturmødets nationale betydning. Med den statslige støtte vil vi kunne udvikle mødet yderligere og sikre, at natur og biodiversitet fortsat får en stærk og samlende stemme i Danmark.”

---

Borgmester i Hjørring Kommune og formand for Naturmødets bestyrelse, Søren Smalbro fra partiet Venstre, er naturligvis også glad for regeringens forslag:

“Naturmødet er vokset fra et lokalt initiativ til en national begivenhed, hvor vi forener viden, holdninger og nye ideer om naturens fremtid.

Med en finanslovsstøtte som den, regeringen nu foreslår, får vi muskler til at skabe endnu mere indhold, styrke partnerskaber og nå endnu bredere ud til borgere, beslutningstagere og aktører i hele Danmark.”

---

To millioner kroner årligt i tre år kan lyde af meget til et lille lokalt arrangement som Naturmødet i Hirtshals. Men de millioner er sikkert givet godt ud af staten. Omend blot en dråbe i det hav, som det vil koste mere end 50 milliarder kroner at genoprette. Hvis det overhovedet vil lykkes i vor eller vore børns tid. 

Naturmødet er i den forbindelse mest en billig beroligelse af en bekymret befolkning. En bekvem sovepude for søvnige borgere og smarte politikere. Symptombehandling uden reel effekt.

Havet rådner op, mens der festes på havnen i Hirtshals og slubres østers på Mors. Sørgeligt, men desværre sandt.

4. oktober 2025

* Miljøet kort fortalt

Min barndomsveninde og klassekammerat fra Greve Kildebrønde Centralskole, nuværende bladtegner på Dagbladet Politiken, Mette Dreyer, kan andet og mere end tegne. Søndag den 20. juli offentliggjorde hun således et kort, men fyndigt skriv i selvsamme avis. Det lød således:

---

”Liglagen, fiskedød, fedtemøg. Tungmetaller og pesticider. Giftigt bundslam fra år tilbage. Spøgelsesnet, mikroplast, bæreposer og soppebassiner. Overfiskning, endda i beskyttede områder. Lakseopdræt og antibiotika. Lort fra grisefarme og krydstogtsskibe (uden sammenligning i øvrigt).

Bøgen spejler sig i den skidenfarvede bølge, der er uigennemsigtig og lugter.

Det lyder fælt, men grænseværdierne er ikke nået endnu (red. vi udvider bare fortyndingszonen!), så hop bare i. Hunden skal du nok være lidt forsigtig med, men det er ikke farligt for mennesker. Kun for havdyrene og alt det, vi alligevel ikke kan se. Fisk er stadig sundt, bare ikke i for store mængder.

Og så lige en sidste kundeoplysning til sidst: Undgå havskum, det er rent PFAS.”

---

Dette med tydelig adresse til Miljøets Magnus, der er Havets selvbestaltede Minister. Mette Dreyer har ikke blot en skarp streg, men også en hvas pen. Hende kan vi godt være stolte af. Det er jeg i hvert fald.

4. oktober 2025

* Grus og Græs i det Grønne Maskineri

Det går ikke helt som ønsket i Den Grønne Trepart, der skal eller skulle redde det danske vandmiljø fra at drukne i slimet fedtemøg.

Vi oplever desværre, at forskellige aktører nærmest skiftes til at kaste grus i det maskineri, de ellers selv har været med til at stable på benene. Som deltagere i Den Grønne Trepart. Forstå det, hvem som kan. Med mindre da det hele er kold kalkulation og spekulation i nye indtjeningsmuligheder.

Tag nu som eksempel Thisted Kommune, hvor man til dato har peget på godt 9.000 ud af de knap 17.000 hektar landbrugsjord, som skal udtages for at nå målene i Den Grønne Trepart. Borgmesteren i Thisted, Niels Jørgen Pedersen (V), vægrer sig nu ved at udtage mere end de allerede udpegede 9.000 hektar. 

---

Han begrunder det over for Altinget med, at op mod af 20% af befolkningen i Thisted Kommune er beskæftiget i landbruget eller de tilhørende følgeerhverv. Hvilket jo ikke er nogen nyhed.

Det vil derfor gå ud over beskæftigelsen, hvis der skal udtages jord i henhold til planerne i Den Grønne Trepart. Altså næsten dobbelt så meget som hidtil udpeget.

De 80% af indbyggerne i Thisted Kommune må derfor leve med, at landbruget fortsat forurener 100% af fjord og hav med næringssalte og pesticider.

---

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) er ikke en Herr Hvemsomhelst. Således er han tidligere formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der kun under hårdt pres vil afgive landbrugsjord til fordel for et bedre vandmiljø. Og så spiller det snart kommende kommunalvalg givet også ind i udmeldingerne.

Det kunne være spændende at se det regnestykke, som får borgmesteren til at foreslå omlægning til dyrkning af græs – i stedet for den ellers planlagte udtagning af landbrugsjord.

Hvor meget græs skal der dyrkes på de manglende 8.000 hektar for at leve op til kravene i Den Grønne Trepart?

27. september 2025

* Vilde priser fra Vildmosen

Det er ikke kun kartofler, vi gennem mange år har fået fra Store Vildmose. Nu er det også nogle af landets højeste jordpriser – endda for udpint landbrugsjord.

Det går nemlig ikke helt som ønsket med udtagning af landbrugsjord til Den Grønne Trepart. Ad frivillighedens vej. Det har staten nu erkendt, og derfor er man trådt ind på scenen som den store og kapitalstærke jordopkøber.

Det er Dansk Landbrugs anden guldalder, vi her er vidner til. Danske skatteborgere er endnu engang spændt for ploven til at finansiere landbrugets nyeste lukrative tiltag. Senest har Naturstyrelsen handlet stort ind af udbrændt kartoffeljord ved godset Store Vildmosegaard. Her har styrelsen netop opkøbt en række landbrug.

---

Det er handler, som må få enhver landmand med hede pensionsdrømme til at slikke sig om munden. Handler, hvor jordprisen er røget helt op i næsten en kvart million kroner – per hektar. 240.000 kroner for at være helt præcis.

En kvart million kroner for 100 gange 100 m2 udpint landbrugsjord. Betalt af familien Danmark, som jo også måtte betale for Løkkes Landbrugspakke i 2016. Den pakke, der efterfølgende har fyldt vore farvande med slimet fedtemøg.

---

Tænk, hvis man havde et par hektar muld, som alligevel var ved at brænde sammen. Efter årtiers udpining og dræning af jord, der har sat sig. Denne jord kan nu veksles til noget, der ligner guld. Fra muld til guld. Danmark er i sandhed et rigt land.

De skyhøje jordpriser mærker man også hos DLR Kredit, som for første gang har passeret de 100 milliarder i udlån til dansk landbrug.

Der er store penge i Den Grønne Trepart.

27. september 2025

* Toppriser for lavbundsjord

Staten har som sagt allerede været ude med den helt store pengepung og betalt toppriser for udtagning af såkaldt “væsentlige arealer”. Med kartoffelmarkerne i Store Vildmose som det bedst kendte eksempel.

I Thy bedyrer borgmesteren i Thisted, Niels Jørgen Pedersen, at kommunen nok skal leve op til sine forpligtelser og målsætningerne i Den Grønne Trepart. Det skal blot ikke ske énsidigt ved udtagning af landbrugsjord, mener han.

Han foreslår i stedet, at driften omlægges til græs, der holder bedre på kvælstoffet. End de afgrøder, der alligevel kun dyrkes til dyrefoder. Med fodermajsen som det mest synlige eksempel.

En sådan omlægning mener borgmesteren vil kunne reducere udledningen tilstrækkeligt. Så man slet ikke behøver udtage mere landbrugsjord. Måske er det begyndelsen til enden på Den Grønne Trepart, vi allerede nu og her er vidne til.

---

Der er ikke mindre end 18 kommuner i den lokale Grønne Trepart, som omfatter oplandet til det store og stærkt forurenede Limfjord.

Den er nu så hårdt belastet med kvælstof og gylle fra landets største koncentration af svinefarme, at den end ikke er med blandt de tyve fjorde, som regeringen ellers har udpeget til en særlig indsats.

---

Limfjorden er jo også det sted, hvor man allerede i  2013 fandt svinevirus i de undersøgte blåmuslinger. Ikke efter nogen bevidst søgning, men som en uheldig “bifangst” under jagten på Hepatitis E-virus hos mennesker. For øvrigt med Limfjorden som det eneste sted i Danmark.

Svinevirus i muslinger er ikke noget ønskefund, når man nu gerne vil sælge muslingerne til besøgende turister eller eksportere dem til udlandet. Man har sågar en hel festival baseret på skaldyr fra Limfjorden.

Efterfølgende har man derfor ikke undersøgt for svinevirus i muslingerne. Ud fra devisen, at hvad man ikke ved med sikkerhed, det har man heller ikke ondt af. En gammel og klog erkendelse.

Der er givet stadig svinevirus i muslingerne fra Limfjorden. Måske mere end i 2013.

Præcis som der stadig er gift i vandet ud for Cheminova.

Der er jo ikke fjernet noget.

27. september 2025

* Livløs Limfjord opgivet

Adskilligt tyder desværre på, at man fra myndighedernes side helt har opgivet at redde Limfjorden. I hvert fald er der netop udstedt tilladelser til fornyet muslingeskrab flere steder i fjorden, hvilket som bekendt kun gør ondt værre. Og forbedringer af vandmiljøet noget nær umulige.

Samtidig har fiskeriminister Jacob Jensen (V) så ophævet et 40 år gammelt forbud mod fiskeri ud for Cheminova. Der er åbenbart ikke gift i vand og fisk her længere. Efter 40 år uden nogen oprensning overhovedet. Det rene trylleri. Ministeren beroliger dog de bekymrede danskere med sin tryllestav:

---

“Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden”.

Fødevareminister Jacob Jensen (V)

---

Well, det er langt fra alle enige med ham i. Jacob Jensen (V) har selv en fortid som lønnet bestyrelsesmedlem hos det japansk ejede Musholm Havbrug – den største enkeltforurener af Storebælt. Og det er jo beroligende at vide, når man skal vurdere hans øvrige beslutninger. Hvilket lys, de bør ses i.

Det var for øvrigt også Jacob Jensen, der som nyudnævnt blå minister annullerede det forbud mod altødelæggende bundtrawl i de indre danske farvande, som den foregående røde regering ellers allerede havde vedtaget.

Flere af hans egne partifæller protesterer imidlertid. I hvert fald her op til kommunalvalget. De finder det ikke forsvarligt at ophæve det 40 år gamle forbud mod fiskeri ud for giftfabrikken Cheminova.

Når giften nu stadig er der. Som dokumenteret af TV 2 i det nye dokudrama “Giften i Sandet”, der netop i disse uger løber over de danske TV-skærme.

Men meget mere om det senere.

27. september 2025

---

* Slut med fiskeriforbud