Aktuelt 2. kvartal 2011

* Bankkrak på Gylleøen

Limfjorden har længe lidt under omfattende iltsvind og bundvendinger, primært forårsaget af udvaskning af kvælstof fra det omgivende landbrug. Ikke mindst de kolossale gyllemængder fra svinefabrikkerne på Mors har været bidragende hertil. Et hurtig søgning på internettet afslører ligeledes mængder af massive gylleudslip på netop Mors.

Limfjordens Perle, som morsingboerne selv kalder deres ø – i folkemunde slet og ret “Gylleøen” – lider nu for alvor under de selvskabte plager. Den lille lokale Fjordbank Mors er netop krakket og overført til statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet – med samtlige de 1.500 landmænd, der havde banken som pengeinstitut. 

En af de største plante- og svineproducenter på Mors, Thomas Øllgaard, TOR Skolevej 23 i Tæbring, er netop begæret konkurs. Det skrev Statstidende den 15. juni i et dekret fra Skifteretten i Holstebro, dateret 9. juni. Det er uvist, hvem der har begæret konkursen, der ikke omfatter én, men hele tre ejendomme på Mors.

Fjordbank Mors, der har rigtig mange svineproducenter som kunder, blev dannet i efteråret 2010 ved sammenlægningen af Morsø Bank og Morsø Sparekasse. I den naive tro, at to problemlidende bondebanker bliver til én problemfri, hvis blot de fusionerer. Måske blev problemerne blot dobbelt så store…

Man kan håbe, at konkurser plus bankkrak fremover kan mindske svineproduktionen på Limfjordsøen – og reducere såvel gylleudslip som kvælstofudvaskning til Limfjorden. 

Lad svinene dø og Limfjorden leve. 

26. juni 2011

Steen Ulnits

* Statsgaranterede lån til flere svin

Dansk landbrug har for alvor fået øje på regeringens meget omtalte Vækstfond, der egentlig var tiltænkt andre erhvervsvirksomheder. En fond, hvor staten går ind og dækker 75% af eventuelle tab – en fond, som i praksis næsten udsteder statsgaranterede lån. 

Dansk Landbrug har nu fået snabelen dybt ned i også denne pengekasse. I så høj grad, at bønderne nu er helt oppe på 40% af det samlede udlån – til nye svinestalde og andet godt. I gennemsnit har hver landmand lånt 4 mio. kroner i Vækstfonden. Går det godt, får bønderne 100% af fortjenesten. Som så kan investeres i forurenende svinefabrikker i stakkels østbloklande. Går det skidt, betaler staten – du og jeg – 75% af tabet.

Tænk, hvis almindelige mennesker kunne låne på samme favorable vilkår som bønderne…

Tænk, hvis dansk landbrug på et eller andet tidspunkt ville kunne klare sig selv som alle andre virksomheder. 

Og tænk, hvis nogen samtidig ville stille krav om, at bønderne også reducerede deres forurening for bare nogle af de statsgaranterede kroner. 

Men det sker ikke i denne regerings levetid. 

26. juni 2011

Steen Ulnits

* Ophør af braklægning en kæmpe miljøskandale

En helt ny opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at landbruget med regeringens tilladelse omlagde 1.320 kvadratkilometer brakarealer til dyrkning fra 2007 til 2010. Det svarer til et areal på størrelse med Bornholm, Langeland, Als og Læsø tilsammen, skriver dagbladet Politiken.

En af landets førende eksperter kalder nu omlægningen den største naturskandale i 20 år:

“Der er tale om et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed,” siger Carsten Rahbek, professor i makroøkologi på Københavns Universitet, til Politiken.

Ifølge Politiken har oppløjningen af braklagte marker gjort stort indhug i levesteder for en lang række dyr og planter, blandt andet harer, sjældne fugle, sommerfugle, vilde orkidéer og andre sårbare blomster. Og den er også samfundsøkonomisk problematisk, fordi tabet af naturen i de kommende år vil gøre det dyrere at leve op til EU’s skrappe miljøregler.

Det er årsagen til, at også de økonomiske vismænd har kritiseret regeringens beslutning om at tillade brakoppløjning for at være forhastet og lemfældig.

Regeringen lovede i forbindelse med beslutningen i 2007 at skabe erstatningsnatur andre steder – og alt i alt holde naturen skadesløs. Og det løfte er langtfra holdt, fastslår fagfolkene. Men det bliver det, lover fødevareminister Henrik Høegh (V):

“Det er et led i regeringens “Grøn vækst” plan, at vi vil erstatte stort set alt det tabte. Der vil kun være en manko på 50-100 kvadratkilometer eller måske en smule mere. Til gengæld vil den nye natur være af bedre kvalitet end braknaturen,” siger han.

Men det skal man vist være Venstre-vælger for at tro på. Stol aldrig på en landmand – med mindre han er økologisk!

22. juni 2011

Steen Ulnits

* Skattelettelser til landbruget – indført med det samme

SF og S vil fravriste landbruget magten i en række fonde, som hvert år uddeler mere end 500 mio. kr. – til landbruget. Det skriver Jyllands-Posten.

I dag har landbrugets repræsentanter flertal i fondenes bestyrelser, men det vil der blive ændret på, hvis det kommende valg bringer S og SF til magten.

“Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i fondene skal i fremtiden ikke længere udpeges af landbruget. Der bør i stedet være et flertal af offentligt udpegede repræsentanter i bestyrelserne. Det vil sikre, at fondenes penge bruges til at udvikle landbruget i en retning, der også er til gavn for resten af samfundet,” siger SF’s politisk økonomiske ordfører Ole Sohn. Han henviser til, at pengene ikke er landbrugets, men skatteborgernes.

Pengene i fondene stammer primært fra tilbageførte pesticidafgifter samt afgifter, der opkræves hos den enkelte landmand. I alt fordeler fondene mere end en halv mia. kr. årligt, og langt den største del af disse penge fordeles til erhvervets egne organisationer og forskere. Eksempelvis modtog Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, ikke mindre end 111 mio. kr. i tilskud fra Promilleafgiftsfonden i 2009…

Forbrugerrådet er repræsenteret i en række af fondenes bestyrelser, og direktør Rasmus Kjeldahl har længe anbefalet, at landbruget fratages flertallet i bestyrelserne:
“Det er skatteborgernes penge, der stilles til rådighed for landbruget via fondene. Derfor bør offentligt udpegede repræsentanter have flertal i bestyrelserne,” siger Rasmus Kjeldahl.

Han mener også, at en del potentielle ansøgere opgiver på forhånd, fordi “det vil være lettere at få bevilget penge til et projekt, der hæver produktiviteten i svinestalden end til et projekt, der kan bane vejen for at reducere landbrugets klimabelastning.”

Typisk for dansk landbrug, der må have statsstøtte til selv det mindste projekt. Ellers kan der jo heller ikke blive råd til de milliardstore investeringer i udlandet. Pengene skal jo bruges – gerne på at eksportere forureningen til østlande, hvor miljøet stadig er en by i Rusland. 

Hvor kan vi dog være stolte af det landbrug…

14. juni 2011

Steen Ulnits

* Pesticidafgiften udskudt – for tredje gang

Statskassen går glip af flere hundrede millioner kroner, fordi regeringen endnu engang har udsat omlægningen af afgiften på sprøjtemidler, som blev bebudet allerede i 2008. Det mener Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov. Hun konstaterer samtidig, at forbruget af sprøjtemidler idag ligger 52 procent over regeringens eget mål, og at hver fjerde drikkevandsboring nu er forurenet med sprøjtemidler.

“Pesticidafgiften indgik i regeringens Grøn Vækst-pakke, men her er den grønne vinkel nu helt væk,” siger Mette Gjerskov til Jyllands-Posten. “Samtidig er projektet underfinansieret med 150 millioner kroner om året, fordi afgiften ikke er indført, selv om man for længst har kompenseret landmændene med en halv milliard kroner om året i form af lavere ejendomsskatter. Hvis vi kommer til magten, vil vi indføre en pesticidafgift i en hulens fart,” siger Mette Gjerskov til avisen.

Skatteminister Peter Christensen (V) forklarer fantasifuldt den forsinkede omlægning af afgiften med tekniske problemer. Ifølge skatteministeren vil lovforslaget blive fremsat i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. Men når der bliver udskrevet folketingsvalg, bortfalder imidlertid alle lovforslag. Og det skal der som bekendt være senest til november.

Det kalkulerer regeringen og Venstre altså helt kynisk med – præcis som de gjorde, da det ellers så ud til at lysne med en løsning for Tangeværket. Så kom der meget belejligt et valg i vejen. Og alt var igen ved det gamle…

Den regering har vi og miljøet bare ikke været heldig med. Den står for manipulation og magtmisbrug af værste skuffe.

14. juni 2011

Steen Ulnits

* Skader mere, end den gavner

Bæredygtigt Landbrug kritiserer nu den aftale, som Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen indgik med regeringen. Bæredygtigt Landbrug mener nemlig, at det er en uheldigt, når bedre vilkår for landbruget aftales for at få den stærkt omdiskuterede aftale om grænsekontrol igennem.

“Det er ligesom et forlig, der deler vandene i dansk politik. For at få aftalen om grænsekontrollen igennem, giver man landbruget bedre forhold. Det synes jeg er nogle mærkelige ting at blande sammen,” siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug. Han medgiver, at elementerne er til gavn for landbruget, men kalder dem alligevel for småelementer.

“Jeg tænker meget på landbrugets image, og jeg er ligeglad med små ændringer, hvis det skader landbrugets image. Det fjerner jo ikke Grøn Vækst, det giver ikke dansk landbrug bedre konkurrenceforhold, og det fjerner heller ikke, at vi skal begrænse udledningen af kvælstof med 19.000 ton, som ligger til grundlag for det hele”.

“De nye ting giver nogle fordele, men man skulle have taget fat i hele Grøn Vækst-pakken i stedet for, hvis de i det hele taget skulle have gjort noget. Småelementer gavner altså ikke ret meget, og de skader mere, end de gavner,” siger Lundsteen.

30. maj 2011

Steen Ulnits

* Kristendemokraterne: Det nye Venstre

Borgerlige politikere i Folketinget kappes for tiden om at være mere bondske end bønderne i Venstre. Flertallet bag den skærpede grænsekontrol blev således sikret, efter at regeringen havde lovet Per Ørum Jørgensen, Kristendemokraterne, fire ting til gavn for landbrugets udviklingsmuligheder. Dermed fik man det 90. mandat i hus. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev enige om følgende:

1) Landbruget kan søge lån i de fonde, der vil blive oprettet under Dansk Vækstkapital, som har til formål at investere i nye og mindre virksomheder i form af egenkapital og andre former for risikovillig kapital.
2) Fødevareerhvervet får plads i det udvalg, der skal se på, hvordan man kan nedsætte selskabsskatten fra 25 til 20 procent.
3) Ordningen med YJ-lån fortsætter året ud, og samtidig er der igangsat en undersøgelse af mulighederne for fortsat at hjælpe yngre jordbrugere med at etablere sig via en selvfinansierende ordning.
4) Der må ikke ske en overimplementering af vandplanerne i forhold til EU-direktivet. For eksempel må man ikke unødvendigt medtage vandløb, hvis de ved en fejl er blevet klassificeret som naturlige.

Hos Landbrug & Fødevarer glædede man sig naturligvis over endnu en gunstig aftale:
“Det er glædeligt, at Kristendemokraterne sætter fingeraftryk på aftalen med nogle af de ting, vi gerne vil have. Det kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse, og det trækker bestemt i den rigtige retning,” siger formanden Niels Jørgen Pedersen.

Heldigvis har de seneste meningsmålinger talt deres tydelige sprog: Kristendemokraterne og Venstres nyttige idiot fra Kristendemokraterne – døbt “Lille Per uden elefanten” af tidligere justitsminister Hans Engell (K) – kommer ikke i nærheden af Folketinget efter valget.

Men skaden er desværre sket med det 90. mandat.

29. maj 2011

Steen Ulnits

* Gyllebøde til frostglad landmand

En 30-årig landmand fra Vildbjerg er blevet idømt en bøde på 20.000 kr. for at have spredt gylle på sine frosne marker den 10. februar i år. Det skriver Herning Folkeblad. Gyllen endte med at løbe lige henover jorden, gennem en gårdsplads og ned i en mindre sø ved Abildå.

Rigsadvokaten har tidligere nævnt bøder i størrelsesordenen 20.000 kr. for denne type forseelser, og dermed fulgte retten altså tidligere kendelser i sager som denne.
Man kan kun glæde sig over, at de svin, der opdages og anmeldes, trods alt bliver straffet. Men det er kun en brøkdel, der fanges – ikke mindst i dette forår efter en lang og hård vinter som den forgangne, hvor gylletankene bugnede.

Det er for øvrigt ganske imponerende, at en professionel jordbruger ikke kan se, om hans jord er frossen eller ej. Han må have sovet i timerne på landbugsskolen. Eller have glemt brillerne. Eller være totalt hjernedød, som C.V. Jørgensen synger det.

29. maj 2011

Steen Ulnits

* Stallingen totalfredet i 3 år

DTU Aqua afholdt i februar 2011 et informationsmøde i Silkeborg med sportsfiskerforeninger fra de danske stallingvandløb. Formålet var at udveksle information om den aktuelle status for bestanden af stalling.

Samtlige deltagere fra alle vandsystemer kunne her berette om en meget drastisk nedgang i antallet af stallinger, både i de vestvendte vandløb og i Gudenåen. Der var bred enighed om, at det er nødvendigt at frede stallingen i hele landet.

Derfor foreslog DTU Aqua efter mødet en treårig fredning til Fiskeridirektoratet, som efter en høring netop har fastsat en totalfredning hele året frem til og med den 15. maj 2014 (bekendtgørelse nr. 430 af 11. maj 2011). Alle fangne stallinger skal derfor genudsættes i denne periode.

DTU Aqua skal nu i de kommende år undersøge udvalgte bestande og forsøge at finde frem til årsagerne til tilbagegangen, så der evt. kan sættes ind med bestandsophjælpende tiltag. Mulige årsager kan bl.a. være, at stallingerne i højere grad end tidligere bliver ædt af rovdyr som f.eks. skarv, odder m.fl .

De seneste to isvintre har tvunget landets skarver til at søge føde i de stadig isfri strømvande. Og fra Schweitz og Østrig ved man kun alt for godt, hvad det betyder: En total udryddelse af stalllingbestanden. Det lader til at ørrederne klarer sig bedre end stallingerne, der jo står frit fremme i strømmen.

17. maj 2011

Steen Ulnits 

* A: Landbruget skal bidrage til velfærden

Den røde blok fremlagde for nylig deres plan for, hvordan fremtidens velfærd skal finansieres. Her lægger de blandt meget andet op til, at landbruget skal betale 1,1 mia. kr. mere i miljøafgifter.

Af planen fremgår det også, at S og SF vil gå hårdere efter to erhverv, som de mener bør bidrage mere til samfundet. Det er den finansielle sektor og landbruget, “der under den nuværende regering har fået markante skattelettelser, især på jordskatten” står der i teksten.

Socialdemokraterne og SF vil gradvist fjerne disse skattelettelser, hvilket kan ske ved at reducere landbrugets særlige rabat på ejendomsskatten (“bondegårdsreglen”) og ved at hæve landbrugets forureningsafgifter.

Endelig vil S og SF åbne markedet for produkter fra udviklingslande, og her er der i høj grad tale om landbrugsprodukter. I planen står, at især Nordafrika vil tjene meget på en liberalisering af handlen med landbrugsvarer.

Men det kræver altså, at vi får en ny regering først. Og statsministeren er jo ikke lige frem vild med at udskrive valg før tiden…

10. maj 2011

Steen Ulnits

* 10-dobling af bøde til landmand

En bøde på 2.000 kroner er alt for mild en straf for at ligge inde med det forbudte ukrudtsmiddelTribunil WP. Det bestemte Østre Landsret for nylig, da retten 10-doblede den bøde på 2.000 kroner, som en landmand fik ved Retten i Næstved.

Landmanden har tilstået at ligge inde med ikke mindre end 37 kilo af det forbudte ukrudtsmiddel, som blev forbudt i januar 2008. Det blev afsløret, da plantedirektoratet kom på kontrolbesøg i oktober 2008.

Landmanden havde købt plantegiften, inden forbuddet trådte i kraft, og som sådan havde han ikke gjort noget ulovligt. Hans fejl var dog, at han ikke fik fjernet den ulovlige gift fra sit kemikalierum, inden forbuddet trådte i kraft.

Den form for lovovertrædelse skal koste en bøde på 20.000 kroner, har Østre Landsret nu bestemt. Dermed ser landsdommerne ti gange mere alvorligt på sagen end byretten.

Det var anklagemyndigheden, der på vegne af Plantedirektoratet, bad om at få sagen prøvet ved landsretten. Man ønskede en principiel stillingtagen til, hvad bøden skal være i den slags sager.

Anklagemyndigheden havde gerne set, at bøden var blevet endnu større. Man havde nemlig forlangt, at landmanden skulle punge ud med 28.000 kroner for sin forseelse.

10. maj 2011

Steen Ulnits

* Gyllespredning på frossen jord

Hjørring Kommune har nu meldt flere landmænd til politiet, efter at de i marts måned spredte gylle på frossen jord.

“Jeg kan ikke komme med flere detaljer, om hvor mange det drejer sig om,” siger formand for kommunens teknik og miljøudvalg, Jørgen Bing (SF) til nordjyske.dk. Det er især landmænd fra Sindal-kanten, der i marts fik travlt med at afværge, at gyllen løb over den frosne jord og ned i vandløbene.

Ud over bøder risikerer landmændene at blive trukket i landbrugsstøtten, da det skal meldes til Fødevareministeriet, hvis man spreder gylle på frossen jord.
Politikerne i Hjørring Kommunes teknik og miljøudvalg har netop haft et møde med LandboNord, hvor det blev aftalt, at der skal laves en kampagne, hvor der informeres om problemerne ved at køre gylle ud på frossen landbrugsjord.

Ja, hvor svært kan det være at se, om jorden er frossen eller ej? Det kan man åbenbart ikke lære eleverne at se på landets landbrugsskoler. Selv om det hele jo her drejer sig om netop jord. Måske man skulle indlægge nogle kurser om “genkendelse af frossen jord før gyllespredning”?

Jeg har i dette forår selv set adskillige eksempler på, hvordan den nysprøjtede gylle nærmest fossede ned af den stadig frosne jord. Men nu er det jo efterhånden altid maskinstationerne, der forestår alt det mekaniske arbejde på markerne – mens storbonden selv sidder lunt hjemme bag computerskærmen og udfylder sine støtteansøgninger til EU. Han behøver ikke kere sig om banaliteter af denne slags – blot gyllen kommer ud af de overfyldte tanke.

Der er derfor kun ét at gøre, hvis man oplever gyllespedning på frossen jord: – Meld forureneren til politiet.

3. maj 2011

Steen Ulnits

* A: Mere naturstøtte – mindre landbrugstilskud

Hvis Socialdemokraterne kommer til magten efter det kommende valg, bliver der fra 2012 skåret 500 mio. kr. i den årlige EU-støtte til dansk landbrug. Pengene skal bruges til at finansiere store nye naturområder i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

“Vores mål er at etablere 85.000 ha ny natur i løbet af 10 år. Finansieringen finder vi ved at inddrage en del af landbrugsstøtten,” fortæller Mette Gjerskov, miljø- og klimaordfører for Socialdemokraterne.

EU’s landbrugspolitik åbner for, at de enkelte medlemslande kan inddrage op til 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte og bruge pengene til miljøformål. I Danmark svarer dette til et samlet, årligt beløb på maksimalt 700 mio. kr. Gjerskov understreger, at en stor del af støttekronerne vil komme retur til landbruget.

“Det vil ske i form af økonomisk kompensation til de landmænd, der skal indstille den intensive dyrkning af korn og i stedet udlægge deres marker til eksempelvis enge med græssende køer,”siger hun.

Det betyder dog, at der vil være færre støttekroner til de landmænd, der dyrker deres marker intensivt. Socialdemokraterne har allerede fremsat beslutningsforslag om nedsættelse af en naturøkonomisk kommission.

28. april 2011

Steen Ulnits

* Bæverne pist væk – på Djævleøen

Naturstyrelsen Nordsjælland appellerer nu til offentligheden om hjælp til at finde ud af, hvor de bævere, som blev sat ud i omkring Arresø i 2009 og 2010, befinder sig.

Appellen kommer efter, at omkring 30 medarbejdere fra Naturstyrelsen over to dage gennemsøgte Arresøs bredder samt vandløb, der har forbindelse til søen. Medarbejderne så masser af spor efter bæverne, men de så ikke bæverne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Vi er ikke i tvivl om, at de har det godt. Vi har set masser af afgnavede grene og træer, men vi vil gerne have nogle observationer af selve dyrene, så vi ved hvor de lever. Denne viden skal vi bruge, når vi skal følge, hvordan bæverne påvirker dyre- og plantelivet ved deres levesteder, siger Naturstyrelsens vildtkonsulent i Nordsjælland, Niels Worm.

De mange spor efter bævere er fundet i tre åer med forbindelse til Arresø, Ramløse Å, Pøleå og Hessemose Å. Der er også fundet spor efter dem på søbredden tæt ved Nørremosen i Kregme.

– I en af åerne har vi lokaliseret et enkelt bo på et sted, hvor der normalt ikke færdes mennesker, men vi ved ikke, hvor mange dyr, der bor på det sted, siger Niels Worm. – Vi vil gerne have at vide, hvor der ellers bor bævere. Han forklarer, at det er nødvendig viden, når et nyt hold bævere sættes ud. – Vi håber, at vi til efteråret kan få endnu en bæverfamilie fra Tyskland, så vi kan modvirke, at vores bestand rammes af indavl, siger han.

Der er i alt udsat 16 bævere i Nordsjælland. Den ene er fundet dræbt i trafikken, og der er også fundet en unge, som formentlig er død af en tarmsygdom, siger vildtkonsulenten.

28. april 2011

Steen Ulnits

* Liberal Alliance: Det Nye Venstre

Liberal Alliance (LA) har indledt et usædvanligt samarbejde med Bæredygtigt Landbrug (BL).

Landmændene har hjulpet med at udforme partiets politik på landbrugsområdet, mens partiets reklamemand, Søren Kenner, gratis har udarbejdet et reklamekoncept for landmændene, skriver JyllandsPosten.

“Søren Kenner har arbejdet gratis for os, mod at vi har koordineret mange af vores budskaber,”siger Vagn Lundsteen, der er direktør for Bæredygtigt Landbrug. Lundsteen fortæller, at der ikke er indgået nogen skriftlig aftale mellem LA og BL, men at flere af BL’s medlemmer giver kontante beløb til LA.

Lobbyismeekspert og ekstern lektor på Københavns Universitet Mads Christian Esbensen mener, at sagen er problematisk:

“Det er en højest usædvanlig konstruktion og ligner en form for kreativ bogføring i politik. Det kan umiddelbart se ud som om, at Liberal Alliance indirekte betaler landbrugs-organisationen for at støtte Liberal Alliance politisk,” siger han til Jyllands-Posten. 

Anders Samuelsen erkender samarbejdet med Bæredygtigt Landbrug, men ser ikke noget odiøst i det: “Det er fordi, vi har en fælles sag. Hvis vi var politisk uenige, kunne jeg ikke finde på at indgå sådan en aftale, men vi er enige,” siger han.

“Venstre ved du, hvor du har” – i lommen på bønderne, der styrer landet fra Axelborg. Nu ved du så også, hvor du har LIberal Alliance – nemlig i de samme lommer…

28. april 2011

Steen Ulnits

* Gyllespredere, død og ødelæggelse

Gyllesprederne har kørt i døgndrift – bogstavelig talt – i det ellers så skønne forår. Luften har været tyk af gyllestank, og vejene har mange steder været glatte af gylledryp. 

De tonstunge gyllevogne har i år flere steder fået dispensation til at bruge offentlige veje efter den lange vinter med overfyldte gylletanke. Med efterfølgende ødelæggelser af vejene, som kommunerne – og dermed vi skatteborgere – siden må betale. 

Men ikke nok med det. De kolossale gyllevogne vælter ud på landevejene og er her ikke blot til gene for den almindelige trafik med deres sneglefart og dryppende slanger. Nej, de er også decideret farlige. Kort før påske kolliderede en bilist således med en gyllevogn, men slap mirakuløst fra uheldet med skader på arme og ansigt – trods en smadret bil med sammenklemt forende og knust forrude. 

Politiet konkluderede efterfølgende, at bilisten nok havde overset den tonstunge gyllespreder, der næppe kunne være på vejen. Men så er politiet jo også holdt op med at håndhæve love og regler for netop landbruget. Det så vi senest under traktortræffet på Rådhuspladsen. Man skal blot være stor nok og mange nok, så holder politiet sig bekvemt i baggrunden…

Og i den forgangne påske gik det så ud over en motorcyklist, der var ude at nyde det gode vejr. Her svingede en gyllespreder pludselig til venstre ind på en mark, og motorcyklisten havde ingen mulighed for at undgå et sammenstød. 

Motorcyklen blev smadret, men føreren kunne nøjes med en tur på skadestuen. Det er i skrivende stund ikke oplyst, hvad politiet har på motorcyklisten. Han kunne jo også bare være blevet hjemme og nydt landlugten…

17. april 2011

Steen Ulnits

* A: Bedre adgang til naturen

Socialdemokraterne foreslår nu, at danskerne skal have bedre adgang til mere natur, og derfor må de færdes til fods langs større vandløb, diger, hegn og skel.

Udgangspunktet er, at når skatteborgerne betaler for naturgenopretning og finansierer milliarder i landbrugsstøtte, så skal de også have adgang til at nyde de arealer.

“Jeg tror ikke, at det vil få danskerne til at trække i Fjällräven og vælte ud i det åbne land. Det vil være de særligt naturinteresserede, der tager af sted, men vi har brug for, at folk får bedre adgang til naturen, så de kan føle ejerskab til den,” siger partiets miljøordfører, Mette Gjerskov til Politiken.

I Landbrug & Fødevarer vækker forslaget som forventet ikke begejstring. Her vil man ikke have ændret de nuværende regler, der kun giver adgang på alle veje og stier i det åbne land, siger direktør for miljø og energi Niels Peter Nørring til avisen.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er også betænkelig. “Det er ikke vores politik at få åbnet for en masse færdsel langs vandløb. Det vil ikke tilgodese fuglene, især ikke i yngletiden”, siger foreningens næstformand, Egon Østergaard.

Ikke nogen overraskende melding fra DOF. Her kommer fuglene jo foran alt – også fiskene, jævnfør skarv-fredningen, der har tilgodeset en urimeligt stor bestand af skarv på bekostning af stort set alt andet. Senest er det efter alt at dømme gået ud over stallingerne, som har måttet totalfredes efter to strenge isvinter, hvor skarverne er søgt op i de isfri vandløb for at fouragere.

17. april 2011

Steen Ulnits

* Lønsomt landbrug

DR TV havde onsdag aften en interessant udsendelse om det gældstyngede danske landbrug. Selv om der ikke kom radikalt nyt på bordet, var der alligevel interessante facts imellem. Eksempelvis disse tørre tal, der tydeligt viser landbrugets økonomiske deroute – trods landbrugets mange anstrengelser for at overbevise os andre om det modsatte:

I 1966, altså for snart et halvt århundrede siden, beskæftigede dansk landbrug 13% af arbejdsstyrken – svarende til 300.000 ansatte i såvel produktion som forarbejdning. Dansk landbrug stod dengang for 8% af bruttonationalproduktet – BNP også kaldet.

I 2008 er der blot 1.100 fuldtids landmænd tilbage. Gårdene er blevet langt færre og meget større – med langt mindre bemanding. Mange af dem kommer fra tidligere østbloklande, som leverer billig arbejdskraft – ofte sågar illegal. Selv tidligere udviklingsminister og nuværende Venstre-politiker Ulla Tørnæs har været involveret. Hendes mand, der er storbonde i det sønderjyske, havde således ulovlig arbejdskraft ansat – naturligvis uden at ministeren selv anede det mindste om det. Hun var jo også blot gift med lovbryderen og boede sammen med ham på gården…

Anyway. Dagens 1.100 fuldtids landmænd producerer som aldrig før – korn på markerne og grise i staldene, ikke mindst. Men alligevel udgør dansk landbrug i dag kun 2% af BNP – en tilbagegang på 75% i løbet af mindre end 50 år. Det er da også en af grundene til, at så mange slagterier har måttet lukke gennem de seneste år. Det er ikke kun den høje danske arbejdsløn, der er årsagen – selv om dansk landbrug gerne ville det. Det er også produktionen, der er fejlet.

7. april 2011

Steen Ulnits

* Kloge landmænd

Landbruget selv lever stadig i fortiden og mener således, at landbruget stadig er det vigtigste danske eksporterhverv, og at det derfor skal subventioneres i alle ender og kanter og have tiladelse til at forurene frit, hvor andre virksomheder må rydde op efter sig selv.

DR TV nåede ikke overraskende frem til den konklusion, at dansk landbrugs enorme gældskrise er selvforskyldt, og at landbruget derfor må klare sig selv – med nødvendige konkurser som inden for alle andre erhverv. Som Asterix og Obelix så fornemt udtrykte det i Romerne: – Lad forfalde, hvad ej stå kan…

Det positive ved DR-udsendelsen var besøget hos et par danske bønder, som faktisk stortrives i det nuværende økonomiske miljø. De har nemlig for længst indset, at det er ren hjernedød at forstætte som hidtil – med den ene rekordhøst efter den anden, som blot giver overproduktion og lavere fødevarepriser. Den begavede landmand har for længst set skriften på væggen og er sadlet om til økologi og forædling af egne produkter, som så kan opnå helt anderledes gunstige priser på markedet.

Hjernedøde bønder fit for fight, som C. V. Jørgensen så bramfrit udtrykker det, ja, de fortsætter derimod ufortrødent med industriproduktion, gyllevogn og giftspreder. De kan simpelthen ikke finde på andet. Som en amerikaner for nylig udtrykte det i en helt anden sammenhæng: “They couldn’t innovate themselves out of a paper bag”…

Men som altid i naturen: De kloge overlever, mens de dumme dør. Det er helt efter eget valg. Og aldeles naturligt. Kunne det blot gå lidt hurtigere.

7. april 2011

Steen Ulnits

* Strid om Storåen

En række fiskeriforeninger og lodsejere langs Storåen har fundet fælles fodslag og dannet en ny forening for åen.

– Der er blevet et stort behov for sammenhold over for den offentlige myndighed, så derfor er vi gået sammen for at skabe et samarbejde lystfiskere og lodsejere i mellem, siger Ejgil Kølbæk, formand for Ørre-Sinding Lystfiskerforening.

– Formålet er at samle alle fiskeriforeninger, -konsortier og lodsejere, der har fiskevand i Storå-systemet, med det formål at skabe fælles samarbejde over for myndigheder og andre interessegrupper til gavn for fiskebestanden i å-systemet. Og derved forbedre mulighederne for selvproducerende fiskebestande i Storå-systemet fra udspring til udløb i havet, fortæller Ejgil Kølbæk.

Den afgørende årsag til stiftelsen af den nye forening har været forvaltning af den meget omstridte laksekvote i jyske vandløb. For det er ikke kun i Storå, man har problemer med fordeling af laksekvoten. Skjern Å, Varde Å, Ribe Å og Konge Å har samme problemer og er således blot nogle af de åer, den nye forening arbejder sammen med.

– Det afgørende punkt har været, at man har fredet laksen. Det kan vi godt gå med til, men vi kan ikke acceptere, at man kun vil give kvoten til én forening – som man således skal være medlem af for at hjemtage en laks på egen jord. Det er i strid med menneskerettigheds-konventions artikel 11 om foreningsfrihed, som også ligger fint i tråd med den danske grundlov om foreningsfrihed, siger Ejgil Kølbæk for peger på, at myndighederne prøver at indføre en kvoteordning uden at oplyse lodsejerne om, at man skal være medlem af en forening for at få del i laksekvoten.

– Derfor skal det stoppes nu. Jeg kan godt se for mig, hvad der vil ske, hvis vi først kommer om 5-10 år for at gøre vores krav gældende. Så vil det nok være svære at stoppe ulovligheden, for så vil beskeden være, at sådan har det altid været, siger han.

Det er gratis at være medlem af den nye forening, og alle foreninger/konsortier og lodsejere med fiskevand i Storå-systemet kan optages som medlem.

1. april 2011

Steen Ulnits