Aktuelt 3. kvartal 2005

* Villestrup viser vejen

I sommerens løb er Oue Mølle dambrug ved udløbet af nordjyske Villestrup Å blevet nedlagt og dambrugsområdet forvandlet til en strandeng med tre søer. Nordjyllands Amt har købt dambruget med det specifikke formål at begrænse den mængde kvælstof og fosfor, som udledes i Mariager Fjord.

At dambrugsdriften nu er ophørt, giver mulighed for at fjerne den gamle opstemning ved Oue Mølle og føre Villestrup å tilbage i sine gamle slyngninger på strækningen mellem landevejen og fjorden. En aftale om dette er forhandlet på plads med lodsejeren, og arbejdet ventes at foregå i efteråret.

Projektet betyder, at åens vandspejl fra landevejen til stemmeværket sænkes, stryget ombygges, åen genslynges, digerne langs åen fjernes og grøfter og dræn lukkes. Hele arealet vil fremstå som en landskabelig helhed med et naturligt slynget åløb og enge, som kan afgræsses, men som også i perioder oversvømmes.

Den kontante gevinst er en reduktion af fosfor til Mariager Fjord på 380 kg pr år og af kvælstof på ca. 8,7 ton pr år. Det er 6% af målet i handlingsplanen for Mariager Fjord. Projektet ligger i naturlig forlængelse af den genslyngning af åen mellem Barsbøl og landevejen, som skete for et par år siden.

De samlede omkostninger til begge projekter er på ca 2,5 mio. kr, som betales af Nordjyllands Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt EU-projektet NOLIMP. For disse penge får man 1,2 km genslynget å, nye gydeområder til åens ørreder og lampretter, fri faunapassage ved stemmeværket, naturlige enge og genskabte vældområder.

– Definitivt ingen dårlig handel set med fiske- og fiskerøjne!

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Regeringen vil spare yderligere på vandmiljøet

EU’s vandrammedirektiv bestemmer, at alle vandløb, søer og fjorde skal have en “god økologisk tilstand'” i 2015. En ekspertgruppe under Miljøministeriet opstillede i foråret 2004 klare mål for denne tilstand.

Men i efteråret 2004 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det med de mål kan koste op mod 18 milliarder kroner, alene at få nedbragt landbrugets forurening til vandområder tilstrækkeligt inden 2015. En meget stor del af den regning vil gå til landbruget, som jo stadig er den suverænt største miljøsynder i dette land.

Udsigten til den tocifrede milliardregning – og hensynet til Venstres kernevælgere i landbruget – har nu fået regeringen til at slække på ambitionerne for genopretning af naturen i vandløb, søer og fjorde. Regeringen valgte i stedet at tage foreløbigt udgangspunkt i amternes gamle målsætninger, hvor der tages skyldigt hensyn til bebyggelse, gamle lossepladser og intensivt landbrug.

Kort sagt: Hvis vandet i forvejen er grumset og beskidt, behøver det ikke at være så klart og rent som andre steder.

Hovedparten af de andre EU-lande nøjes i første omgang også med de slækkede krav. Men der er mange kritiske røster, som kan se længere end til pengepungen og det næste valg:

“Regeringen skal komme i gang med at gøre noget for naturen og miljøet og ikke bare vente på, at der måske sker noget i 2015″. Det siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, som svar på, at regeringen nu er på vej til at slække på kravene til, hvor rent vandet skal være i fjorde, søer og vandløb.

“Det er en skandale, at man nærmest giver op på forhånd og vil tage så meget hensyn til økonomi”, siger Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen bakkes op af de danske vandværker, Folketingets opposition og miljøeksperter. De peger på, at fremtidens vandløb, søer og fjorde risikerer stadig at være lige grumsede – med samme dårlige grobund for liv som i dag.

“Venstre ved du, hvor du har” – og det er ikke på miljøets side…

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Nationalpark i Vadehavet en guldgrube

Hvis miljøminister Connie Hedegaard (K) udnævner Vadehavet til nationalpark, vil der komme flere turister, tilflyde flere penge og opstå flere arbejdspladser i området.

Beregninger viser nemlig, at lokalsamfundene langs Vestkysten i løbet af 23 år kan tjene mellem 380 millioner og en milliard kroner ekstra. Samtidig vil 250 til 529 nye arbejdspladser opstå.

“Mange mennesker vil rejse efter en nationalpark. Og de turister, som kommer her uden at vide, at der er en nationalpark, vil opdage den og kigge på den”, siger Fanøs turist- og erhvervschef, Lise Lotte Lassen til avisen JydskeVestkysten, som jo dækker denne del af Danmark.

“Det er ikke fordi, der skal laves meget om, men bare det, at man kan »brande« nationalparken betyder, at man kan udbrede kendskabet til området”, siger hun.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Makrelpriser på himmelflugt

Igennem de sidste ti år er priserne på makrel steget med hele 700% – hele 127% endda i de sidste par år. Alle prognoser tyder samtidig på, at priserne næste år igen vil stige over 50%. Det skriver dagbladet Børsen.

Producenterne sætter ifølge Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening allerede store penge til. Direktør Peter Willadsen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, udtaler, at detailkæderne ikke vil betale den merpris, som skal til for, at producenterne får et rimeligt dækningsbidrag:

“For os handler det ikke om at tale råvareprisen ned – men om anstændighed, så vore medlemmer ikke skal sætte penge til”, understreger direktør Willadsen.

A/S Sæby Fiske-Industri er Danmarks største producent af makrelprodukter på dåse. Her har man følgende kommentar til udviklingen:

“Som det er nu, sætter vi ti øre til pr. produceret dåse makrel, som typisk koster 5,25 kr. i butikkerne. Ved at hæve prisen bare én kr., ville vi kunne få et ordentligt dækningsbidrag”.

– Men er der nogen, som tænker på makrellens ve og vel i dette spil? De højere priser afspejler jo primært én ting: At der bliver længere mellem makrellerne…

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Færre penge til miljøet – flere til mennesker

Flere af Folketingets borgerlige partier vil ændre fokus i dele af miljøpolitikken. Således skal der flyttes penge fra naturgenopretning til menneskers sundhed. Samtidig skal der mindre fokus på vandhuller for vandhullernes egen skyld. Men mere fokus på, hvad der er godt og skidt i miljøet for menneskers helbred.

I første omgang skal halvdelen af den ene milliard kroner, som regeringen har lovet at bruge ekstra på miljøet i de næste fire år, gå til partikelfiltre, en indsats mod farlige kemikalier eller miljøvenlige biobrændstoffer i bilerne. Samtidig skal der bruges mindre på grønne vandhuller, små frøer og kommende nationalparker.

Det mener i hvert fald Venstres miljøfjendske ordfører, Eyvind Vesselbo.Han lægger op til et kursskifte på miljøområdet med langt mere fokus på mennesker, miljø og sundhed på bekostning af naturgenopretningen.

“Miljø og sundhed har i mange år været underprioriteret på trods af, at undersøgelser har vist, at f.eks. partikler fra dieselbiler er utroligt farlige og hvert år koster mange mennesker livet. Derfor er det spørgsmålet, om det er fornuftigt at bruge så mange penge på grønne vandhuller, når vi ikke har penge til partikelfiltre, en ordentlig indsats mod hormonforstyrrende stoffer eller til at sikre, at danske bilister kan få lov at putte miljøvenlige biobrændstoffer i tanken”, siger Eyvind Vesselbo.

I alt blev der sidste år brugt 1,5 mia. kr. netto på miljøområdet.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Åbent hus ved Gudenåen den 17. september

Den årlige Gudenåkonkurrence afvikles lørdag den 17. september, og forsalget er nu i gang. Deltagerbeviserne koster som hidtil 100,- kr for seniorer (fyldt 18 år) og 40 kr. for juniorer. Som sidste år kan det lade sig gøre at få et godt tilbud med i købet, idet Grejbiksen og Scierra vedlægger en fleecetrøje til billetten for en merpris på 200,- kr. Fleecetrøjen betales sammen med deltagerbeviset, og udleveres under indvejningen.

Deltagerbeviserne sælges i forsalg på nedenstående steder:

Grejbiksen i Trige og Silkeborg
Langå Camping
Bamsebo Camping v. Ulstrup
Q8 i Bjerringbro
Randers Jagt & Fiskeri

På selve dagen sælges deltagerbeviser i tidsrummet kl. 5.00 – 7.00 ved Sønderbro i Bjerringbro samt ved Amtmand Hoppes Bro i Langå. Fiskeriet foregår på de stykker af Gudenåen og Lilleåen, som foreningerne i Bjerringbro, Langå, Randers, Hadsten og Støvring-Mellerup råder over. Ialt mere end 50 km af landets bedste havørred- og laksefiskeri.

Der kan fiskes i perioden kl. 5.00 – 16.00, og fra kl. 13.00 – 16.30 er der indvejning på Sportspladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro. På pladsen vil der desuden være forskellige aktiviteter, bl.a. kastedemonstration, lodtrækning og tombola. Man kan naturligvis købe øl, vand og pølser på Sportspladsen. Som altid er der gode præmier på højkant – den samlede præmiesum er over 40.000 kr.

Gudenåens Ørredfond er igen i år arrangør, og overskuddet går ubeskåret til fondens arbejde med ørredbestandene i tilløbene til Randers Fjord – selvfølgelig ikke mindst Gudenåen.

Gudenåens Ørredfond

* Fiskere med for mange heste

For erhvervsfiskeriet i de indre danske farvande gælder et sæt regler om maksimalt tilladt motorstørrelse. Dette for at beskytte ikke mindst bundmiljøet mod hårdhændet behandling fra trawlerside.

Imidlertid er der stort set ingen kontrol med de mange hestekræfter. Foreningen “Levende Hav” mener således, at op mod en tredjedel af alle landets 100 trawlere har for mange hestekræfter til det fiskeri, de bedriver. Det betyder, at de er i stand til at bruge alt for tunge og effektive redskaber til deres fiskeri i de sårbare indre danske farvande – med altødelæggende oppløjning af stenrev, muslingebanker og ålegræsbælter til følge.

Fiskeridirektoratet, som er ansvarlig for kontrollen, erkender, at det kniber gevaldigt med at overvåge de mange hestekræfter rundt omkring på trawlerflåden. Fiskeriinspektørerne har simpelthen ikke den fornødne ekspertise til at se, om en motor er neddroslet, som den skal være, eller om den ulovligt er droslet op igen.

Endnu engang har erhvervsfiskerne frit spil til ulovligt fiskeri, og endnu engang er det naturen – her bundmiljøet og fiskene – der bliver de store tabere.

– Hvor længe skal vi finde os i det?

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Pengene går til løn”

Siden det obligatoriske fisketegns indførelse er der rettet voksende kritik af brugen af midlerne. Således går en støt stigende del af millionerne til administration og forskning i stedet for målrettet fiskepleje.

Det har først og fremmest sjællænderne klaget over, da de får meget lidt tilbage af deres indbetalte midler. Men nu rettes der også kritik af fordelingen fra de jyske åfiskere, der får en langt større del af pengene. Her er, hvad man for nylig kunne læse i Herning Sportsfiskerforenings medlemsblad “Meppsen”:

“Som lystfiskere er vi med til at fylde penge i den pengekasse, som kaldes “fisketegns-midlerne”. I 2003 (nyeste tal) kom der 21 mil. kr. i kassen.

En mindre del af pengene bliver brugt fremadrettet – til at aflønne vores fiskeplejekonsulent og til forbedringer i vandløbene.

Kun ca. 2 mil. kr. blev brugt ude i vandløbene.

Næsten halvdelen (ca. 9 mil. kr.) blev brugt til køb af “ægte” fisk, der er opdrættet i dambrug – altså hovedsageligt til lønninger.

En pæn del af pengene (ca. 5,5 mil. kr.) blev brugt til projekter (løn til forskere).

Der er naturligvis ikke grænser for, hvad forskere ønsker at undersøge. Men det er nok værd at huske, at vi allerede nu har masser af forskning, der viser, hvad det kan nytte at tage fat på ude i vandløbene. Og de fine resultater er spildt, hvis de ikke resulterer i konkrete forbedringer.

Lad os derfor bruge nogle flere af pengene på at støtte det frivillige arbejde ude ved vandløbene – til gydegrus og til transport af gruset. Og lad os holde en pause med at kræve endnu flere penge til løn”. Citat slut.

Interesserede kan læse mere om fordelingen af fiskeplejemidlerne under “Artikler” og “Biologi”. på denne hjemmeside. Det er artig læsning.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Knas med kanosejlerne på Gudenåen

Beboerne langs Gudenåen kan berette om mange mere eller mindre ubehagelige oplevelser med kanosejlere, der ikke respekterer reglerne for at færdes på og ved åen. Det kan være sejlere, som går i land i private haver og truer grundejeren med tæsk, hvis de bliver bortvist. Eller det kan være menneskelige efterladenskaber på grunden og øldåser, der flyder rundt i åen.

Bredejerforeningen vurderer, at en stor del af problemet skyldes folk, der slet ikke har tilladelse til at sejle på åen. Foreningen anslår således, at 20-30 procent af sejladsen på Gudenåen foregår uden tilladelse.

Det er Vejle Amt, der har pligten til at overvåge Gudenåen. Amtet erkender, at kontrollen på Gudenåen ikke har været god nok de seneste år. Dette skyldes dels manglende ressourcer hos amtet, dels at man ikke vurderede det nødvendigt med kontrol. For et par år siden stoppede amtet derfor sine jævnlige razziaer på åen.

Til efteråret skal Vejle Amt sammen med bredejerne vurdere, hvordan 2005-sæsonen er gået. Herefter skal det afgøres, om der igen skal sættes ind med kontrol af sejladsen.

Kanosejlere, der ikke har den fornødne tilladelse til sejlads på åen, kan i så fald risikere bøder i størrelsesordenen 7-800 kroner.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Finner mere miljøbevidste end danskere

Vi ved vel alle, at finner har let til kniven – at de drikker alt for meget og går i sauna hele tiden. Når de da ikke lige spiller Jokke samme sted…

Men det kommer nok bag på mange, at de faktisk er langt mere miljøbevidste end os danskere, der typisk går rundt og tror en masse helt forkerte ting om os selv: At vi har verdens bedste sundhedsvæsen. At vi har verdens bedste uddannelsessystem. Hvad vi jo beviseligt ikke har – trods beviseligt et af verdens højeste skattetryk.

Alverdens landes forhold til miljøet er igen i 2005 blevet vurderet i Environmental Sustainability Index (ESI), som har Finland på en klar førsteplads – efterfulgt af Norge. Sverige kommer ind på fjerdepladsen – paradoksalt nok overhalet af sydamerikanske Uruguay. På femtepladsen kommer ikke overraskende Island efterfulgt af Canada, som er flere lysår forud for sin energislugende nabo i syd, USA.

Danmark er end ikke med på Top Ti-listen, men er havnet helt nede på 26. pladsen af de vurderede 146 lande. Den nedslående placering skyldes ikke mindst vor manglende evne til at forvalte miljø- og udviklingsproblemer – et problem, der næppe bliver mindre med den nye strukturreform, hvor kommunerne selv skal stå for miljøkontrollen…

Der er næppe tvivl om, at vi kan takke regeringspartiet Venstre for denne bundplacering. De Konservative vil gerne have en grøn profil, men er så forhippede på at sidde med i regeringen, at de forlængst har givet køb på alle de gode intentioner.

Det bliver derfor EU, som skal redde det danske miljø i årene fremover…

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Fra udspring til udløb”

Årets store fiskekonkurrence ved Danmarks bedste havørredå, hvor alle har lige mulighed for at få den store præmie!

Fra 12. til 14. august 2005 afholdes for femte gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Sidste år gav konkurrencen et overskud på ca. 120.000 kr. som gik ubeskåret til Trevad Ørredpark og fiskeplejen i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne.

Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. I lighed med sidste år vil det samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad Ørredpark samt til fiskepleje i Karup Å systemet. Trevad Ørredpark er grundstenen i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup Å-systemet.

Da konkurrencen er blevet en kendt konkurrence blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger ved Vridsted mellem Hagebro og Skive.

Der er fortsat mulighed at købe deltagerbevis. Yderligere oplysninger vedrørende program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

Karup Å Sammenslutningen

* Snæbelen ikke snydt

Den sjældne, spidssnudede og udryddelsestruede laksefisk snæbel (Coregonus sp.) har nu langt om længe udsigt til en lysere fremtid. Den har nemlig fået snabelen i adskillige pengekasser i både ind- og udland.

Danmark, som i sine sydvestjyske vandløb huser de sidste rester af denne eksotiske saltvands-helt, har udarbejdet et projekt til 105 mio. kroner, som skal redde snæbelen fra udryddelse.

Skov- og Naturstyrelsen, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt har sammen med Tønder, Ribe og Bramming Kommuner samt Sydvestenergi, Varde Å-fonden og Sydvestjysk Sportsfiskerforening spyttet 50 mio. kroner i kassen til det stort anlagte projekt.

Heraf stammer 25 mio. kroner fra Skov- og Naturstyrelsens statslige naturforvaltningsmidler, og nu går man så i samlet flok efter de sidste 55 mio. kr. fra en af EU’s mange fonde.

Det nye naturprojekt omfatter en lang række spændende delprojekter i fire sydvestjyske vandøb. Blandt meget andet skal 13 spærringer i vandløbene gøres passable for snæbelen, der ikke er nogen stor springer.

Selv mindre fald kan holde såvel snæbel som den nært beslægtede helt borte fra de livsvigtige gydepladser. Det så man tydeligt efter udretningen af Skjern Å i 1960’erne, hvor selv ganske små styrt og fald medførte en tilbagegang på 80%.

Fjernelsen af de 13 vandringshindringer vil skaffe fiskene adgang til at gyde på yderligere 130 kilometer vandløb. Det er mere end en 3-dobling af det hidtidige gydeareal.

Omkring 30 km vandløb vil blive retableret og genslynget. Der vil således ske en fuldstændig naturgenopretning af Varde Å over en strækning på 20 km, og der vil blive etableret ca. 470 hektar nye opvækstområder, hvor snæbelens larver kan vokse op.

Herudover bliver projekterne til stor gavn for en lang række dyre- og plantearter ­ eksempelvis den ligeledes sjældne stork, der lever langs vandløb og i våddområder. De gør også livet lettere for både laks og havørreder i de samme vandløb.

“Gennemførelsen af projekterne vil medføre et betydeligt løft af den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet. I omfang herhjemme er det kun Skjern Å-genopretningen, der er større”, udtaler vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Jens Peter Simonsen. Han føjer følgende til:

“Vi glæder os over de penge, som det allerede er lykkedes at fremskaffe til projektet sammen med amter, kommuner og Sydvestenergi. Vi håber nu på støtte fra EU, så vi får mulighed for at sætte en redningsindsats i gang, der giver en langsigtet forbedring for snæblens levevilkår”.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Snæbelen – en truet art

Snæbelen findes kun i de større vandløb med tilløb til Vadehavet. Tidligere forekom den også i Tyskland og Holland, men i dag er dens globale udbredelse begrænset til den danske del af Vadehavet. Som den eneste helt-art tåler den saltvand af fuld styrke.

Tidligere redningsforsøg med massive udsætninger af yngel i begyndelsen af 1990’erne har kun haft en kortvarig effekt, og den voksne gydebestand er i dag nede på blot 7.000 eksemplarer.

Snæblen er derfor rødlistet og optaget på EU’s liste over særligt truede arter. Som følge af denne status kan Danmark forvente at opnå en betydelig støtte til projektet fra EU’s LIFE-ordning. Gives der fuldt tilsagn fra EU, bliver der tale om det største naturgenopretningsprojekt, som EU hidtil har finansieret i Danmark.

Snæbelen er en krævende fisk, hvad betingelser for dens gydning og ynglens opvækst i ferskvand angår. Skal snæbelens overlevelse sikres fremover, må der ske afgørende forbedringer i vandmiljøet. Snæbelen kræver således fuldstændig fri adgang til gydepladserne i de mellemste dele af vandløbene, og der må ikke være spærringer ved eksempelvis dambrug og vandkraftværker.

Gydningen sker på naturligt slyngede vandløbsstrækninger med med rent vand, gruset bund og forekomst af flerårige vandplanter. Yngelens opvækst sker på store fladvandede arealer i vandløbenes nederste dele, hvor ynglen kan vokse sig stor, inden den vandrer ud til Vadehavet for at vokse sig endnu større.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Rekordlaks fra Varde Å

Varde Å, som jo indtager en hovedrolle i det store naturgenopretningsprojekt for snæbelen, har for øvrigt oplevet en fin laksesæson her i 2005. Siden premieren den 1. april er der således landet adskillige blanklaks i den brunvandede å.

Et par uger inde i sæsonen lykkedes det endda en lokal lystfisker fra Siig at kroge og lande den største Varde-laks i nyere tid. 14,5 kg vejede den 110 cm lange hanlaks, som var stået op i åen efter en tur ind gennem Ho Bugt. Rekordfisken blev fanget på en Mepps spinner ved udløbet af Skonager Bæk og gav store forhåbninger om en ny rekordsæson ved det gamle laksevand.

Varde Å går definitivt en bedre fremtid i møde med gennemførelsen af det nye storstilede naturgenopretningsprojekt. Det vil alle åens laksefisk få glæde af – laks såvel som snæbeler.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* – Håbløs som en helleflynder…

Det norske Havforskningsinstituttet i Bergen har gennem de seneste år udført forsøg med forskellige fisk og deres indlæringsevne. Unge helleflyndere i puberteten viste sig overraskende at være noget nær uden for pædagogisk rækkevidde. Helt uden lyst til at lære. Måske de havde helt andre ting end mad i hovedet?

Til gengæld stod det langt bedre til med torsken.Torsken viste sig nemlig at være en dygtig elev, der hurtigt lærte at reagere på lys- og lydsignaler. Der skulle kun få gentagelser til, før torsken havde fattet meningen. De norske forskere afsendte et signal 20 sekunder før fodring, og torsken lærte meget hurtigt at skynde sig hen til foderautomaten. Men ikke nok med det. Torsken var sågar i stand til at huske sin lektie i hele tre måneder efter indlæringen!

Forskningen sker ikke bare for forskningens skyld. Formålet er at undersøge fiskenes evne til at tilpasse sig et vekslende miljø. Deres omstillingsevne er nemllig altafgørende for, om de kan overleve ændringer i leveforholdene. Ude i den frie natur såvel som inde i laboratoriet og opdrætsanlæggene.

Man må nok sige, at den nye norske forskning stiller torsken i et helt nyt og bedre lys. Nu er det definitivt slut med udtryk af typen “dum som en torsk”. Nu bør det i stedet hedde “klog som en torsk”!

Eller hvad med et helt nyt udtryk i stedet:

“Håbløs som en helleflynder”…?

21. juli 2005

@ Steen Ulnits

* Spliid skaber atter splid…

Så er der atter ballade i topledelsen i Vestsjællands Amt, og igen er det amtets kulturdirektør Karen Marie Spliid, der er årsagen.

Et flertal på 27 ud af 29 medlemmer i amtsrådet har nu besluttet at indlede en afskedigelsessag mod kulturdirektør Karen Marie Spliid – angiveligt på grundlag af en konsulentrapport fra Kommunernes Landsforening. En rapport, der ikke stiller Spliid i noget ret godt lys, men som til gengæld får hende til virkelig at leve op til sit navn.

Det var Karen Marie Spliids vandløb, der gav anledning til den såkaldte vandløbssag. En sag, der affødte en advokatundersøgelse til 650.000 kroner og fyringssager mod to ledende medarbejdere i Vestsjællands amt. Og en sag, som endte med, at Karen Marie Spliid bøjede sig for Naturklagenævnets afgørelse og genskabte det vandløb, som hun havde lagt øde ved en meget hårdhændet oprensning.

17. juli 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits