Aktuelt 3. kvartal 1998

* MF’er opfordrer til miljøkriminalitet

Fremskridtspartiet står over for store problemer. Kirsten Jacobsen, der enehændigt har tegnet partiet og reddet det fra spærregrænsen, er ved at takke af. Kim Behnke, der er politimand af uddannelse, kæmper desperat for at profilere sig og partiet, så han ikke skal tilbage til politiet efter næste valg.

Det gør han ved at opfordre til kriminalitet. Højesteret har netop stadfæstet – som nævnt andetsteds på denne side – at de dyrkningsfri bræmmer ved bredden af søer og vandløb ikke er nogen ekspropriering og derfor ikke udløser nogen erstatning.

For politimand Kim Behnke gælder Højesteret ikke længere som landets øverste myndighed. Han opfordrer nu direkte landets mange landmænd til at se stort på kendelsen og fortsætte med at dyrker deres marker helt ud i vandløb og søer. En konkret opfordring til kriminalitet. Af en politimand.

Den største taber bliver vandmiljøet – ud over naturligvis Kim Behnke, der har alle chancer for at ryge ud af Folketinget ved næste valg, når han ikke længere har Kirsten Jacobsen til at hjælpe sig ind.

Det er således ikke vandmiljøet, der står øverst på Fremskridtspartiets ønskeliste. Det største ønske er tilsyneladende at kapre stemmer fra Venstre ved næste valg…

28. september 1998

Steen Ulnits

* Fuld fart frem i fiskerierhvervet

Det går godt for det danske fiskerierhverv. Efter nogle år i bølgedalen med kreativ bogføring af ulovlige fangster, sagsanlæg og store bødestraffe står bankerne nu atter i kø for at låne fiskerne penge til nye skibe.

Vi har tidligere omtalt Esbjerg-fiskernes planer om nye kæmpestore fabrikstrawlere til skidtfiskeri. Nu er seks skippere i Thyborøn ved at få bygget nye skibe til en samlet pris af omkring 200 millioner kroner.

Den megen grøde i fiskerierhvervet er farlig, mener imidlertid fiskernes egen formand, Bent Rulle fra Læsø. Han frygter for en ophedet økonomi efter de seneste to gode år for fiskerierhvervet og maner derfor til besindelse. De store skibe må og skal jo både forrentes og afskrives, og der må og skal derfor fanges fisk – for enhver pris.

Det er dog nok tvivlsomt, om han får nogen indflydelse på de frie markedskræfter, som er så stærke i netop fiskerierhvervet. Fiskerne har ved talrige lejligheder vist, at de er endog meget dygtige til at save den gren over, de selv sidder på – ved at overfiske de fiskebestande, de selv er så afhængige af. Det er indtil videre blandt andet gået ud over lodde, sild og makrel i Nordatlanten…

28. september 1998

Steen Ulnits

* Atter årstid for iltsvind…

Så er det atter tid for de årlige iltsvind i de indre danske farvande… Efter en lang og våd vinter fulgte en lang og våd sommer – begge med unormalt stor udvaskning af næringssalte fra marker og enge til åer, søer og fjorde.

– Vi kan kun håbe på blæsevejr, lyder det optimistisk fra Miljøstyrelsen. – Vejrets indflydelse på iltsvindet er helt afgørende.

Alt i alt betyder det, at der i år er mere kvælstof i vandet og dermed større risiko for iltsvind end normalt. Og får vi et stille efterår uden storme, er der lagt op til nye iltsvind og bundvendinger. Skidt står det til i de dybe havområder og en del østjyske fjorde, hvor et tungt lag saltvand har lagt låg på og isoleret bundvandet fra den øvrige vandmasse. Værst ser det dog ud i det sydlige Lillebælt, hvor man allerede nu kan måle giftig svovlbrinte fra iltsvindene.

Vi må nu sætte vor lid til Vandmiljø-handlingsplan II, som afløste den utilstrækkelige forgænger, der ikke formåede at få landbrugets udledninger af kvælstof begrænset. Det var landbruget, der leverede 77% af den kvælstof, som sidste år tog livet af Mariager Fjord.

28. september 1998

Steen Ulnits

* Bræmmer ved bredden…

I 1992 – som opfølger til og forstærkning af vandmiljø-handlingsplanen fra 1986 – vedtog Folketinget, at der langs samtlige danske vandløb skulle være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.

Bræmmen skal dæmme op for den store udvaskning af næringssalte, der ellers sker fra de dyrkede og gødede marker. Næringssalte, som siden havner i søer og fjorde, hvor de medfører algeblomst, iltsvind og i værste fald bundvendinger som dem, vi sidste år så ved Mariager Fjord. Her stammer 77% af det udledte kvælstof fra netop landbruget.

Landbruget opponerede straks mod den nye bestemmelse, der ikke gav lodsejeren nogen form for økonomisk kompensation. Deres organisationer beregnede, at de dyrkningsfrie bræmmer ville påføre landbruget et tab på 300 mio. kroner i form af tabte jordværdier. Samt 30 mio. kroner i faldende høstindtægter.

Manglende interesse for miljøet eller stor interesse for egen økonomi har lige siden lovens vedtagelse gjort, at bønderne de fleste steder stadig pløjer, gøder og dyrker deres marker helt ned til vandløbene. Med den store udvaskning af næringssalte til vandmiljøet, som denne praksis ifølge de seneste undersøgelser medfører.

Landbruget tabte i første omgang sagen ved Landsretten, som fandt det helt legalt, at landbrugerne ikke skulle have kompensation for de mistede 2 meter. Sagen blev derfor anket til Højesteret, som idag fældede den endelige dom i sagen – 6 år efter lovens vedtagelse i Folketinget.

Højesteret besluttede, at der ikke var eller er tale om ekspropriation. Højesteret fremhævede, at indgrebet for de allerfleste landmænd ikke har nogen væsentlig betydning. Retten kaldte samtidig loven for “velbegrundet”, idet en fortsat dyrkning af vandløbsnære områder betyder en “væsentlig forøgelse af risikoen for forurening af vandløb med betydelige rensningsudgifter til følge”.

Med andre ord: Højesteret mener ikke, at landbruget fortsat skal have lov til at påføre det øvrige samfund millionstore udgifter til vandrensning. Der er langt om længe trukket en streg i sandet, og den går altså 2 meter fra bredden af vandløb og søer. Som det blev vedtaget af hensyn til vandmiljøet allerede i 1992.

Med Højesterets endelige afgørelse er der nu lagt op til, at amter og kommuner kan gribe til politianmeldelse og bødestraffe for at holde landbruget de lovbefalede 2 meter væk fra vandløb og søer.

21. september 1998

Steen Ulnits

* Et Tange-vækkende møde…

Den 17. september 1998 havde Viborg Amt indkaldt til en stor høring vedrørende Gudenåcentralen og Tangeværkets fremtid. Ikke færre end 250 personer fra nær og fjern var mødt op for at høre nærmere og give deres besyv med. Sågar en engelsk ekspert i fiskepassager var indkaldt som “vidne” i denne sag, der med større eller mindre styrke har huseret siden Tangeværkets bygning i 1920’erne.

Den engelske ekspert konkluderede straks, at den nuværende fisketrappe ikke dur. Vandføringen er for lille, og åbningen er forkert placeret. Samtidig er afgitringen for såvel de optrækkende gydefisk som de nedtrækkende smolts utilstrækkelig.

Økologerne konkluderede dernæst, at Tange Sø medfører en stor algeproduktion, faretruende høje pH-værdier og en øget vandtemperatur. De fremhævede dog også, at Tange Sø i et større perspektiv er med til at fjerne 15% fosfor og 20% kvælstof fra det samlede vandsystem.

Biologerne supplerede med, at smolten udsættes for en meget høj dødelighed (85%) på vej ned gennem søen. Tilsvarende vil et kort omløbsstryg ikke kunne sikre en selvreproducerende bestand af laks og havørreder. Det vil kun et omløbsstryg langs hele søen gøre – samt naturligvis en tømning af Tange Sø med påfølgende retablering af det gamle Gudenå-leje.

Et omløbsstryg langs hele søen vil koste i størrelsesordenen 50-100 mio. kr – med priser på helt op til 200 mio. som mulige. En tømning af Tange Sø og genskabelse af Gudenåen vil tilsvarende koste omkring 50 mio. kr.

Gudenåcentralens koncession på udnyttelse af Gudenåens vand til vandkraft udløber år 2001. Afgørelsen omkring Gudenåen og Tangeværkets fremtid er nu helt og aldeles politisk.

Der vil senere komme en udførlig artikel om høringens resultater.

17. september 1998

Steen Ulnits

* Endelig dom over dambrugere!

Så lykkedes det endelig! Igår blev en mærkedag i vandmiljøets historie. Igår stadfæstede Højesteret nemlig en dom fra landsretten i 1995, som gav Miljøministeriet og Miljøklagenævnet medhold i en lovgivning fra 1989.

Det drejede sig om den såkaldte “dambrugsbekendtgørelse”, som daværende miljøminister Lone Dybkjær udstedte i forlængelse af vandmiljø-handlingsplanen fra 1986. En bekendtgørelse, som dels satte loft over dambrugenes foderforbrug og dermed forurening – dels stillede krav om, at dambrugene fremover ikke må bruge mere end halvdelen af åernes vandføring. Tidligere havde dambrugene ofte taget alt vandet ind i de tørre sommermåneder – med det for vandløbet så triste resultat, at det kunne være tørlagt totalt over lange strækninger.

Som et led i en forhalingspolitik indklagede landets omkring 500 dambrugere straks den nye lov for domstolene – med bemærkninger om, at erhvervet ikke kunne leve med sådanne indskrænkninger. Man mente endvidere, at man havde en hævdvunden ret til at bruge de danske vandløb efter forgodtbefindende – uanset konsekvenserne for vandmiljøet.

Det havde man altså ikke. Og nu siger dambrugerne da også selv, at de sagtens kan leve med den bekendtgørelse, de i sin tid opponerede så voldsomt imod…

Men nu venter så en stribe retssager på deres afgørelse ved domstolene. Et stort antal dambrugere står nemlig anklaget for at have haft et foderforbrug, der var større end det tilladte. Der er fra myndighedernes side stillet krav om konfiskation af den ulovlige fortjeneste samt bøder i den tunge ende.

Det tog næsten ti år at komme så langt…

16. september 1998

Steen Ulnits

* Færre torsk til danske fiskere

Torskekvoten for Østersøen blev endnu engang reduceret, da Den Baltiske Fiskerikommission for nylig i Warzawa fastsatte, hvor mange torsk der må fanges i 1999.

Biologerne havde anbefalet 126.000 tons, hvilket kommissionen accepterede og vedtog. Det er 14.000 tons mindre end i år, men får næppe nogen praktisk betydning for fiskeriet. Det ser nemlig ud til, at fiskerne slet ikke er i stand til at fange så mange!

Danmark er en af de helt store fiskerinationer på Østersøen, idet vi har omkring en fjerdedel af den samlede torskekvote. Udgangspunktet for vort fiskeri er primært Bornholm.

16. september 1998

Steen Ulnits

* Færre sild til danske fiskere

Ved det årlige møde for Den Baltiske Fiskerikommission i Warzawa anbefalede biologerne, at der sker en halvering i fangsten af sild og brisling i 1999.

Det accepterede kommissionen imidlertid ikke, men vedtog i stedet – med hvilken begrundelse vides ikke – at fangsterne kun skal reduceres med 15%.

Der er et nært samspil mellem netop sild og torsk. Torskene æder de voksne sild, mens sildene æder torskenes æg og yngel. En balance mellem de to fiskearter er således meget vigtig for fiskeriudbyttet af begge fisk.

16. september 1998

Steen Ulnits

* Handicappede står til søs i egen båd!

Skovens Fiskeklub på Als i Sønderjylland har altid været lidt for sig. På kant med flere af landsdelens øvrige klubber, som ikke vil lade dem at være med til at bestemme over de penge, de selv har betalt til Sønderjysk Ørredfond – med lokal fiskepleje for øje.

Nu har Skovens Fiskeklub imidlertid barslet med et nyt initiativ, der specielt er til glæde for lokalområdets handicappede fiskere. Som har svært ved at deltage i klubbens fiskekonkurrencer, da de i sagens natur ikke kan hverken køre inde på stranden eller vade ude i vandet. Hvad klubbens øvrige medlemmer og konkurrencedeltagere jo kan.

Det satte Skovens Fiskeklub sig for at gøre noget ved. Henrik Fenneberg, som er formand i klubben, fortæller, at klubben i alt sendte 130 ansøgninger til forskellige fonde. Det gav samlet 120.000,- kroner, hvoraf Friluftsrådet diskede op med de fleste, nemlig 50.000,- kroner. Blandt de øvrige glade givere var lokale banker og virksomheder, som gerne ville støtte det gode formål.

Klubbens nye handicapbåd er en engelsk Warrior 165 monteret med en 50 HK Honda 4-takter. Sættet har med en Rapid trailer kostet klubben omkring 110.000,- kroner. Læg hertil forsikringen, og de indsamlede 120.000,- kroner er brugt.

Båden har en lille hardtop, hvor ting og sager kan ligge sikkert under sejlads – og tørt, ikke mindst. Hvad vigtigere er, så har netop denne model måske markedets største plane dørk – ideel til netop kørestolsbrugere, der ikke finder plads nok i ret mange andre både i denne størrelsesorden.

Henrik Fenneberg fortæller, at en havneplads i Sønderborg nu står som næste punkt på ønskesedlen – samt en lift til at hejse kørestolene ombord. Den lokale sejlklub har gratis 5 ledsagebåde liggende, så mon ikke der bliver plads til en til? Det håber Skovens Fiskeklub i hvert fald på.

Klubbens handicappede medlemmer har naturligvis førsteret til den nye båd. Men når den ellers er ledig, kan klubbens øvrige medlemmer frit disponere over den. Det gjorde de således under en testtur til Øland i Sverige, hvor gedder og aborrer kom på dækket. Hvor den nye båd for alvor beviste sit værd – og sin sødygtighed! Resten af året skal den sættes ind mod de mere lokale havørreder, torsk og fladfisk i det sydlige Lillebælt.

Et prisværdigt initiativ, som sikkert vil kunne gennemføres mange andre steder i landet, hvor handicappede fiskere har vanskelig adgang til fiskevandet. Ideen er i hvert fald givet videre!

10. september 1998

Steen Ulnits

* Billige klassesæt af “Fisken og Vandet”

Jeg har opkøbt restpartiet af min bog “Fisken og Vandet” fra 1985.

Den egner sig til undervisningsbrug og er i vid udstrækning blevet brugt til formålet. Det er en bog, der kommer vidt omkring. Første halvdel beskæftiger sig med fisken, dens fysiologi, biologi og opførsel. Anden halvdel omhandler vandmiljøet i å, sø og hav.

Klik under “Bøger” for en nærmere beskrivelse.

Klassesæt (minimum 10 stk.) sælges for kr. 25,- stykket, så længe lager haves.

Henvendelse til undertegnede pr. telefon, fax eller e-mail.

10. september 1998

Steen Ulnits

* Billige klassesæt af “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening?”

Jeg har på samme måde opkøbt et lille restparti af min bog “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening?” fra 1991.

Det er en skolebog, som fortrinsvis er tiltænkt folkeskolens 9. og 10. klasser. Den indeholder dog mange oplysninger af interesse for enhver lystfisker og/eller fiskeinteresseret.

Klik under “Bøger” for en nærmere beskrivelse.

Klassesæt (minimum 10 stk.) sælges for kr. 25,- stykket, så længe lager haves.

Henvendelse til undertegnede pr. telefon, fax eller e-mail.

10. september 1998

Steen Ulnits

* Årsdagen for fjordens død…

Den 28. august sidste år gik det galt for Mariager Fjord. Efter 25 års overvågning af vandmiljøet skete endelig det, som bekymrede biologer havde forudsagt ville ske omkring år 2000: At fjorden døde i en total bundvending…

Du kan læse om baggrunden for Mariager Fjords død i en artikel nederst på denne side. Men du kan ikke læse noget om, hvad myndighederne i det forgangne år har gjort for at hindre en gentagelse.

De har nemlig intet foretaget sig. Absolut intet. Bevares, man undersøger skam stadig fjorden – angiveligt for at blive klogere på, hvad der egentlig sker i vandmiljøet. Selv om man udmærket godt ved det. Man har sågar indkøbt en helt ny båd til monitering/overvågning af fjorden. Men fjorden selv svæver stadig og konstant på randen af en ny iltsvindskatastrofe.

Dette blot som stof til eftertanke på 1-årsdagen for Mariager Fjords død. De af os, der oplevede det, kan stadig mærke stanken af svovlbrinte svide i næseborene…

28. august 1998

Steen Ulnits

* Blus på havørredfiskeriet…

Der lægges i disse dage op til reduktioner i det omsiggribende danske fritidsfiskeri. Sportsfiskerne har gjort sig til fortalere for, at der fremover kun må fiskes med to garn per fritidsfisker – mod de nuværende seks.

Og de har den biologiske baggrund i orden. Det fremgår af artiklen om den af fødevareministeren indkaldte konference i Viborg sidste år. Artiklen finder du nederst på denne side.

Fritidsfiskerne slår sig naturligvis i tøjret og vil ikke give afkald på de nuværende seks garn. Heller ikke selv om der nu er et decideret omsætningsforbud, som gør det ulovligt for dem at sælge eller på anden måde omsætte sorte fisk.

Men fritidsfiskerne er et opfindsomt folkefærd, som nu har gravet de gamle fiskemetoder frem af skuffen. For hvis man nu ikke længere må sælge sin fangst og måske ikke i fremtiden bruge mere end to garn, så må der jo kompenseres til anden side.

Det ser således ud til, at “blusning” – en hæderkronet fangstmetode fra petroleumslampens dage – igen er ved at vinde indpas ved de danske fjorde. Blusning består i, at man i en båd stager sig frem på ganske lavt vand – om natten og i lygtens skær – mens man står klar med sin lyster på fordækket. Klar til at hugge til, når en ål eller havørred glider ind i lygtens skær.

De fleste forbinder blusning med gamle dage og fede ål. Imidlertid ser det nu ud til, at havørreden i stigende grad er kommet i fokus som bytte. Og spørger man landets fiskeridirektorater, så er det fuldt lovligt at blusse – med nogle få fjorde som undtagelse. Det er ligeledes helt legalt at gå målrettet efter havørreder – med specielle “laksejern”, der giver mindelser om bjørnefælder og deslige…

Havørreden er et let bytte under blusning, da den netop er nataktiv og meget ofte træffes på ganske lavt vand i nattetimerne. Og så er den ikke det mindste bange for blusserens lygte – snarere tværtimod. Stik modsat dens opførsel i åen, hvor selv den mindste lygte kan ødelægge fiskeriet, hvis den lyser ud over vandet.

Blusning af ål og havørreder er en nærmest forhistorisk fiskemetode, som ikke hører vore dage til. Dels har ingen længere brug for fisk for at overleve. Og dels er blusning en metode, som på ingen måde giver mulighed for at vurdere, om fiskene er lovligt bytte – over målet og ikke i gydedragt – førend det er for sent.

Når først laksejernet har klappet om havørredens sider, er den færdig. Også selv om den skulle rive sig løs og slippe bort – med blodet drivende fra de skamferede sider.

Der er kun en løsning på den praksis: At forbyde al stangning og blusning af havørreder. Det bør være endegyldigt slut med de specialiserede og barbariske laksejern!

28. august 1998

Steen Ulnits

* Mystik omkring Musholm…

I Musholm Bugt syd for halvøen Reersø på Vestsjælland ligger landets største havbrug, Musholm Lax A/S. En kontroversiel størrelse, som længe har vakt debat. For havbrug forurener, og havbrug kan intet gøre for at begrænse deres forurening. Den ryger lukt ud gennem netmaskerne – i form af foderrester og fækalier fra fisken – lige ud i vandmiljøet. Det samme gør medicinrester og antibiotika.

Musholm Lax er netop blevet indklaget for Miljøstyrelsen. Det er Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund, der sammen har klaget over Vestsjællands Amt, som har givet Musholm Lax tilladelse til at fordoble produktionen – og med den forureningen.

Vestsjællands Amt har således givet grønt lys for, at der fremover udledes totalt urenset spildevand indeholdende 50 tons kvælstof og 6 tons fosfor årligt. For slet ikke at tale om medicinrester og antibiotika, der ikke nævnes med et ord. Alene kvælstofudledningen – hvis den nye tilladelse går igennem – svarer til forureningen fra mere end tre byer på størrelse med Holbæk, skriver de tre foreninger i deres klage til Miljøstyrelsen.

De tre foreninger, som tilsammen tæller omkring 350.000 medlemmer, mener, at tilladelsen er i klar modstrid med den regionsplan, som gælder for Musholm Bugten. I 1991 søgte Musholm Lax ligeledes om en fordobling af produktionen, men fik dengang et klart nej.

Musholm Lax A/S ejes af direktør Kurt Malmbak-Kjeldsen – kendt blandt lystfiskere for sin bog om havørredfiskeri og for sit sæde i bestyrelsen for Dansk Laksefond, der har til formål at bevare vildlaksen.

Onde tunger påstår imidlertid, at Malmbak-Kjeldsen – som en af Storebælts største enkeltforurenere – køber sig aflad for sin forurening af vandmiljøet ved samtidig at være med i Dansk Laksefond. Red vildlaksen i Nordatlanten med den ene hånd – ødelæg vandmiljøet i Storebælt med den anden. En kombination, som mange sportsfiskere har svært ved at forstå eller acceptere.

Interesserede kan klikke på “Artikler” her på denne hjemmeside og finde en række supplerende artikler om dambrug og havbrug.

28. august 1998

Steen Ulnits

* – Funder Å fri for Fiskeopdræt!

Funder Å starter sit sprudlende udspring øverst oppe på den jyske højderyg. Fra kilder i Funder Bakker pibler og risler vandet frem og bliver til starten på et af landets smukkeste og hurtigst strømmende vandløb.

Funder Å var et af fiskeren og forfatteren Paul Wellendorfs foretrukne fiskevande. Mange husker sikkert stadig hans billeder fra den vidunderligt skønne å, som snoede og bugtede sig vej gennem de smukke Funder Bakker. Ren idyl og rent vand med masser af dejlige danske rødplettede bækørreder.

Men så kom dambrugene til landet. Som paddehatte skød de op langs de jyske åer – med Funder Å som en af de første bidragere til en ny æra i dansk fiskeri. Først med kildeørreder, som stortrivedes i det kolde kildevand fra Funder Å. Siden med regnbueørreder, som bedre kunne tåle de højere vandtemperaturer ved andre åer.

Det hurtigt strømmende, kolde og klare vand, som Funder Å havde at byde på, tiltrak dambrug som fluer. Det ene dambrug efter det andet blev etableret, og såvel vandkvaliteten som vandløbskvaliteten forringedes dramatisk.

Opstemninger gjorde, at vildfiskene ikke længere kunne nå deres gydepladser – som i mange tilfælde også slammede til opstrøms de selvsamme opstemninger. Og fækalier og foderspild fra de mange fisk i dammene drænede åvandet for ilt og lagde et tykt slamlag på bunden.

Århus Amt, som ellers er ret bevidst om vandmiljøet, har netop fået en kedelig sag på halsen ved netop Funder Å. Amtet har nemlig godkendt fem dambrug ved det højt klassificerede vandløb, som ifølge lovgivningen ikke må påvirkes eller belastes af menneskelig aktivitet.

Danmarks Sportsfiskerforbund klagede over godkendelsen og fik medhold af Miljøstyrelsen, som heller ikke kunne acceptere Århus Amts godkendelse af dambrugene og den deraf følgende nedprioritering af Funder Å.

De fem dambrug, som Århus Amt altså godkendte og Miljøstyrelsen afviste, har nu anket dommen til Miljøankenævnet – den sidste instans i systemet. Det var dem, der i sin tid godkendte opstemningen ved Vilholt Mølle – trods alle andre instansers gode viljer for en nedlæggelse og retablering af Gudenåen på den pågældende strækning…

28. august 1998

Steen Ulnits

* Tyske Turister Tonser Torsk i Tusindvis!

– og sælger dem hjemme i Tyskland! Men danske lystfiskere må ikke sælge danske fisk fanget i danske farvande – ifølge det nyeste omsætningsforbud fra Fødevareministeriet…

Fisketurisme er en dejlig ting, hvis man altså selv er fisketurist i et fremmed land eller en fremmed egn. Så giver det nye oplevelser ved nye vande – med nye fiskearter og nye fiskekammerater.

Fisketursime er også en dejlig ting, hvis man er en af dem, der kan tjene penge på det. Hvis man er i turistbranchen og/eller råder over et attraktivt fiskevand, som kan lejes ud.

Men fisketurisme kan også være et tveægget sværd, for hvad er egentlig fisketurisme? – Og er der forskel på fisketurister – nogle, som er mere “ønskværdige” end andre? Læs i hvert fald nedenstående historie, som giver stof til eftertanke:

En tysk bådudlejer med udgangspunkt i Fynshav på Als har i et tysk fiskemagasin reklameret med sin virksomhed og givet et konkret eksempel på, hvad hans tyske fisketurister fangede i ’96: I det konkrete tilfælde havde 2 tyske lystfiskere været på besøg i 12 dage. De havde fanget over 1.000 torsk, som resulterede i 273 kg fileter. Altså over et kvart ton friske torskefileter til to mand!

Det er der naturligvis ingen – selv ikke med den største familie – som kan fortære selv. Når man fanger og hjembringer så mange fisk som fisketurist, så er det naturligvis for at sælge dem. Og regner man lidt på det, så er der rigtig mange penge i det. Et kg friske danske torskefileter koster således idag kr. 89,-. Sælger man 273 kg fileter til den kilopris, indbringer det kr. 24.297,-.

Et beløb, som er rigeligt til at dække samtlige udgifter til fisketuren ind igen – og lidt til. – Men er det rimeligt, at tyske lystfiskere sådan opfisker danske fisk for at sælge dem i Tyskland? – Og er det i det hele taget lovligt? Vi har jo fået et omsætningsforbud, der gør noget tilsvarende aldeles ulovligt for danske lystfiskere. – Må tyske lystfiskere så godt gøre det?

Som medlemmer af EU er vi jo alle i samme båd, so to speak. Det vil derfor være helt og aldeles urimeligt, om en praksis som ovenfor beskrevet er lovlig. Fødevareministeren er kontaktet, og hans svar bringes snarest muligt.

20. august 1998

Steen Ulnits

* Fantom-fiskeri…!

Enhver dreng har sikkert fulgt tegneseriehelten Fantomet – alias Mr. Walker eller “ånden, der går igen” – og hans ubarmhjertige jagt på alskens forbrydere gennem årene.

Det meste er hidtil foregået i junglen, hvor også Fantomets udkårne – diplomatkvinden Diana og stedsønnen Rex – holder til. Nu har seriens forfatter og tegner – Falk & Barry – udvidet Fantomets virke til også at omfatte søterritoriet.

I den seneste historie har Mr. Walker således netop lagt hånd på en håndfuld aldeles usympatiske og langskæggede tyvfiskere i tropehavet. Men Fantomet er trods alt barmhjertigheden selv. Hør blot på de vise ord, der flyder af hans mund – omend med et sikkert greb om den altid skarpladte pistol:

“I fisker ulovligt her, men jeg kom for at slå en handel af.”

“Jeres liner er op til 25 kilometer lange og fanger en masse fisk.”

“Del fangsten med morierne. Tag så hjem og kom aldrig tilbage!”

Man kan diskutere det rimelige i at slippe så billigt – ustraffet – fra decideret tyvfiskeri. Men man kunne ønske sig, at fiskerikontrollen rådede over lige så probate virkemidler, og at de var lige så beslutsomme i deres indgriben!

Læs eksempelvis om det ulovlige piratfiskeri, som Danmark og Norge bedriver i henholdsvis Antarktis og Arktis – i “Notitser fra 2. kvartal 1998”. Her kunne vi godt have brugt en håndfast mand som Fantomet…

20. august 1998

Steen Ulnits

* Sønderjyske dambrug forurener mindre, men…

En rapport fra Sønderjyllands Amt viser, at amtets dambrug forurener markant mindre end tidligere. Således er der i perioden 1989-97 sket et fald i udledningen af organisk stof på 78%. Tilsvarende er udledningerne af kvælstof og fosfor faldet med henholdsvis 78 og 67%.

Nu er Sønderjyllands Amt ikke noget særligt dambrugsbelastet område – i hvert fald slet ikke sammenlignet med Ringkøbing Amt, hvor størsteparten af landets dambrug ligger. Og det er naturligvis glædeligt, at dambrugene nu tilsyneladende – i lighed med det øvrige samfund bortset lige fra landbruget – også har reduceret deres forurening af de danske vandløb, søer og fjorde.

Men det ændrer desværre ikke på et af de allerstørste problemer ved dambrugsdriften – at dambrugene nødvendigvis må stemme åernes vand op for at kunne lede det ind gennem de fiskefyldte damme.

Det er disse opstemninger, som er det virkelige problem ved dambrugsdriften. Enhver opstemning af strømmende vand er af det onde for vandløbets oprindelige fiskebestand, som ikke længere kan vandre frit til gydepladserne. Der for øvrigt ofte også ødelægges af den tilslamning, som altid sker opstrøms opstemninger.

Så vist er der grund til at glæde sig over den reducerede forurening fra de sønderjyske dambrug. Men det virkelige problem – opstemningerne – er der altså stadig.

Interesserede kan læse mere under “Artikler”, hvor der ligger hele fire artikler om fiskeopdræt og dambrugsdrift – samt yderligere én om norske burlaks.

18. august 1998

Steen Ulnits

* Biltyveri i Egå Marina

En dejlig solskinsdag blev til et mindre mareridt for de mange, der forrige søndag var taget ud til Egå Marina for at sejle en tur eller blot nyde synet af de mange både.

Vi var netop kommet i land efter en god eftermiddag på henholdsvis Århus Bugt og Ebeltoft Vig. Jeg havde været heldig og haft to hornfisk og to havørreder i båden. Peter Sommer havde prøvet efter pighvar, men ikke haft heldet med sig.

Vi stod netop og diskuterede fiskedagen – med biler og både sikkert oppe på trailerne – da Peters store Volvo 850 pludselig begyndte at køre. En biltyv havde følt sig lidt for fristet af bilen, der stod med nøglerne i tændingslåsen – og med båden klar til at blive spulet ren og kørt ud gennem bommene, der afspærrer slæbestedet.

Det blev en voldsom oplevelse. Tyven fortsatte med hjulspin gennem den første port, hvor han imidlertid kolliderede med en stålbjælke. Herved blev båden – en 18 fods With – revet af traileren.

Biltyven fortsatte imidlertid ufortrødent – nu med båden slæbende afsted ved siden af traileren. I en sky af grus og støv tog han de to 90 graders sving, som ledte ud mod friheden og den sidste bom. Undervejs fejede båden afsted og torpederede tre parkerede biler, inden tilstrømmende folk og fiskere spærrede biltyven den videre vej ud.

Det var imidlertid ikke nok. Han drejede ind på en parkeringsplads, hvor han kørte rundt som en gal – lavede hjulspin, så gruset sprøjtede og folk spredtes for alle vinde. Her torpederede han yderligere to parkerede biler, inden han kunne fortsætte ud i friheden – op på Grenåvej og videre ind til Lystrupvej, hvor den nu noget havarerede bil med trailer blev efterladt ved Mossøvej.

En ellers dejlig søndag blev på denne måde effektivt ødelagt af en sindssyg biltyv, der spredte skræk og rædsel blandt de mange glade mennesker på marinaen.

Et under, at ingen kom noget til. Det vrimlede ellers med småbørn og deres forældre i solskinnet den eftermiddag…

17. august 1998

Steen Ulnits

* Bådtyveri i Marselisborg Havn

Det var ikke kun i Egå Marina, at den var gal den forrige, solskinsfyldte søndag. Det var den også i Marselisborg Havn, hvor tyve sent søndag eftermiddag stjal og stak til søs med en stor motorbåd.

Selskabet, der havde forsikret båden, vidste imidlertid råd. De chartrede et fly, som blev sendt ud over Århus Bugt for at lede efter den stjålne båd. Og det tog ikke lang tid, før båden var observeret – på vej østover mod Mols og Helgenæs.

Fra fly i luften og politibiler på land fulgte man nu løbende bådens færd. Først satte tyvene to mand i land nær Fuglsø. Den ene blev anholdt af politiet, mens den anden undslap – i hvert fald i første omgang. Siden forsøgte de to tilbageblevne tyve at gå i land i Begtrup Vig, men her var vandet så lavt, at båden gik på grund kort før klokken 18.

Tyvene forsøgte at flygte til fods, men blev pågrebet sidst på aftenen – af politiet i Grenå.

Det er heldigvis ikke altid lige let at stjæle en båd…

17. august 1998

Steen Ulnits

* Havørreder i hobetal

Sommeren har været våd og kold. Således har det flere steder regnet mere end dobbelt så meget som sidste år…

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Således stod årets storfisk ekstra tidligt op i Karup Å, der kunne melde om de første store og blanke opgangsfisk allerede i slutningen af april måned!

Fisk i 10 kg’s klassen er der fanget adskillige af i år – med dokumenterede fisk på 13,6; 13,2; 11,5; 10,7 og 10 kg fra denne sommer. Fiskeren, der landede 10 kg’s fisken, havde for øvrigt et usædvanligt held. Da han efter fight og landing af tyvepunderen gik ned til åen igen, fik han – i selvsamme høl – hug af endnu en storørred, som han også landede. Den vejede dog “kun” 9 kg…

Men ikke kun Karup Å har haft store fisk oppe i år. Det har også den lille Kolding Å, som flere gange tidligere har kastet overraskende store havørreder af sig. Således er der i år landet fisk på op til 11,4 kg. Utroligt, at en så lille å kan diske op med så store havørreder!

Brede Å, som ifølge de seneste undersøgelser er Vadehavets havørredå nummer to, har også levet op til betegnelsen – med en nyslået basse på 11,25 kg, som begik den skæbnesvangre fejltagelse at gabe højt over en roterende Mepps spinner.

Alle forudsætninger er således til stede for en ny rekordsæson og en hektisk slutspurt ved de fleste andre danske havørredvande i dette regnfulde år!

17. august 1998

Steen Ulnits

* Omsætningsforbud

Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen indførte fiskeriministeren et generelt “omsætningsforbud” for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere. Forbudet har længe stået på organiserede sportsfiskeres ønskeliste og skal primært dæmme op for et tiltagende fritidsfiskeri med garn og ruser.

Som lystfisker, der bruger stang og line, må man således ikke videresælge sin eventuelle fangst. Det er ulovligt – præcis som fritidsfiskeren heller ikke må sælge de fisk, der er gået i hans garn eller ruser.

Intentionen er den gode og rigtige, at sportsfiskere og fritidsfiskere skal fiske for fornøjelsens skyld – de skal ikke tjene penge på det. Det skal derimod erhvervsfiskerne, som til gengæld skal betale både skat og moms af deres indtjening. Samtidig skal de ikke udsættes for en ublu og urimelig konkurrence fra fritidsfiskere, som sælger deres fangster sort – uden om både told- og skattevæsen.

Som lystfisker, der har løst det obligatoriske fisketegn til 100,- kroner, har man kun ret til at bruge stang og line. Anvendelse af krogliner, ruser eller garn er således ikke tilladt. Det kræver en speciel garnlicens, som koster kr. 250,-.

10. august 1998

Steen Ulnits

* UL grej fra Okuma

Direktøren for verdens 5. største grejfabrik, Mr. Okuma alias Charlie Chang fra Taiwan, var for nylig på besøg i Danmark. Det kan interesserede læse om i et kommende interview andetsteds på min hjemmeside.

Okuma har i år lanceret en række hjul og stænger specielt til UL fiskeri – ultralet spinnefiskeri med liner på 0.15 mm og kastevægte på op til 7 gram. Det er grej, som dels er uhyre behageligt at fiske med – det vejer jo næsten ingenting – dels er meget velfangende under de rette omstændigheder.

Aborrer er ideelt bytte for UL fiskeren – bækørreder og regnbuer ligeledes. I det hele taget er alle fisk på op til kiloet perfekt bytte for det ultralette spinnefiskeri – kystens havørreder inklusive, når ellers vejret tillader brug af så lette agn. Under alle omstændigheder giver kilostore ørreder altid en mindeværdig fight på det spinkle grej. For slet ikke at tale om hornfiskene, der er helt perfekte sparringspartnere på UL grejet.

Jeg har netop haft et sæt med til Island på en uges sommerfiskeri efter velnærede søørreder i nogle højt beliggende vulkansøer nær indlandsisen. Fiskene vejede kun undtagelsesvis under 1 kg, var vilde og balstyrige som få andre ørreder, jeg har haft på krogen. En enkelt aften scorede jeg i brændingen hele 6 flotte søørreder med den største på 2,5 kg. En virkelig match på så let grej!

Det tog ganske vist lang tid at udtrætte disse fisk på Okuma’s UL grej, men det lykkedes at få alle fisk sikkert på land, inden mørket gjorde videre fiskeri umuligt. Ikke en eneste gang svigtede slirebremsen på det næsten mikroskopiske “UltraLite” hjul. Men flere gange var den lille spole dog ved at være faretruende tom for 0.15 mm line…

De lokale islændinge, som alle uden undtagelse fiskede med 0.30-0.35 mm liner, var behørigt imponerede over, at det i det hele taget kunne lade sig gøre. De havde ellers kun haft hovedrysten til overs for det klejne grej. Men de 6 flotte søørreder overbeviste dem!

Selv var og er jeg nok mest imponeret over prisen på det nye Okuma UL grej – blot kr. 300,- for basissættet bestående af en 5 fods stang og et bittelille hjul!

10. august 1998

Steen Ulnits

*  Status over vandmiljøet

Det danske vandmiljø har det skidt. Det fremgår af såvel Miljøstyrelsens årlige statusrapport som af en dugfrisk pressemeddelelse fra Nordjyllands Amt. Sidstnævnte under overskriften “Tilbagegang for vandmiljøet i Nordjyllands Amt”. Et kort uddrag:

Kun 50% af vandløbene opfyldte i 1997 amtets målsætninger til vandkvaliteten. På listen over årsager til dette står blandt andet manglende overholdelse af de lovpligtige dyrkningsfri bræmmer ned til vandløbene, diffus udledning af spildevand fra landejendomme ikke tilsluttet kloakering, udvaskning fra omkringliggende marker, overløb fra veje og bygningsanlæg samt dambrugsdrift.

Med hensyn til de sidstnævnte påpeger Nordjyllands Amt, at 30 ud af amtets 69 dambrug påvirker forureningsgraden negativt i de vandløb, de ligger ved. Det er 9 mere end året før, så her vil amtet derfor opprioritere sin kontrolindsats i 1998.

I 1997 overholdt 23 ud af amtets 35 søer ikke den vedtagne målsætning. Da udledning af spildevand til søerne stort set er stoppet, kan der kun ske forbedringer i vandkvaliteten, dersom udledningerne fra landbruget mindskes.

Og så er der det marine miljø, hvor det virkelig så skidt ud i 1997. Således oplevede man i 1997 flere iltsvind end nogensinde tidligere. Det gjaldt store dele af Limfjorden, hvor omkring halvdelen af samtlige fiskbare muslinger døde under sommerens bundvendinger. Og det gælder Mariager Fjord, der som bekendt døde totalt under en kolossal bundvending i begyndelsen af august ’97.

Nordjyllands Amt opsummerer i den forbindelse, at såvel amtets rensningsanlæg som de private virksomheder idag stort set opfylder de krav, som Vandmiljø-handlingsplanen stiller til dem. Således overholdt hele 101 af 109 kommunale rensningsanlæg i 1997 de af amtet fastsatte krav til udledningerne.

Amtet påpeger, at landbruget derimod ikke har levet op til de stillede krav om en halvering af udledningerne af kvælstof – at man i Nordjylland sågar ikke kan måle nogen reduktion overhovedet. Og det er netop de massive udledninger af kvælstof, der har taget livet af såvel Limfjorden som Mariager Fjord. Sidstnævnte sted bidrager landbruget ifølge Nordjyllands Amt med hele 77% af den udvaskede kvælstof. Næsten 4/5 af den samlede udledning.

Men ikke nok med det. Tilmed har man i 1997 oplevet en generel stigning i mængden af pesticider i drikkevandet – et resultat af, at landbruget ikke som den øvrige del af samfundet har nedsat sit forbrug af sprøjtegifte.

Til de få positive ting hører, at badevandet i Nordjylland generelt er godt, og at amtets rensningsanlæg som nævnt lever op til målsætningerne.

10. august 1998

Steen Ulnits

* Suzuki tager kegler med ny 4-takter

Suzuki har ikke hørt til de mest kendte mærker blandt påhængsmotorer – hidtil.

Nu har de imidlertid taget et tigerspring fremad med lanceringen af en unik ny 4-takts motor, der bryder med alt det kendte – en 70 HK motor, som ikke blot er en 4-takter, men som samtidig byder på det avancerede EFI system med direkte indsprøjtning af benzinen – uden karburator, men med en mikrocomputer, der løbende moniterer forholdene og justerer indsprøjtningen herefter.

Resultatet er en imponerende brændstoføkonomi, som ingen gængs 2-takter eller 4-takter kan leve op til. En motor så tyst, at man i tomgang kun kan høre en sagte hvislen fra kølevandsindikatoren – hvis retning for øvrigt kan ændres. Og en motor, der reagerer prompte på selv den mindste justering af gassen – med 700 omdrejninger i minuttet som den laveste tomgangsfart.

DF70, som den nye motor hedder, er baseret på Suzuki’s velkendte 4-cylindrede 1,3 liters bilmotor – kendt fra den rappe “Swift” model, som mange danskere allerede kører rundt i, og som de fleste nok har set reklamer for i TV.

Den koster knap 70.000, – altså en lille tusse per hestekraft. Heri er inkluderet et såkaldt “multifunktions tachymeter”, der løbende fortæller om omdrejningstal, oliestand, temperatur og andet vigtigt.

Er man mere til amerikanske påhængsmotorer, så fortvivl ikke. Suzuki’s nye 4-takts 70 HK’er kan nemlig også fås i US regi. Så hedder den blot Johnson eller Evinrude…

10. august 1998

Steen Ulnits

* Verdens største Vandkraftværk

Kinas mægtige Yangtze flod svarer nu igen på kinesernes forsøg på at tøjle dens enorme vandmasser.

Denne gang har den taget livet af 2000 soldater og landarbejdere, som var i gang med at forstærke dæmninger langs den sydlige del af floden. Pludselige regnskyl fik floden til at gå over sine bredder og gennembryde dæmningerne. Ud over menneskeliv, som ikke regnes for meget i den kinesiske folkerepublik, skønnes dette års oversvømmelser at have kostet omkring 150 milliarder kroner!

Forklaringen går langt tilbage i tiden – og mange tusinde kilometer ind i landet. Yangtze floden tager sit udspring højt oppe i bjergene i Øst-Tibet, hvorfra den løber først SØ ind i Kina og dernæst NØ ud mod det Kinesiske Hav ved Shanghai.

Den Blå Flod, som det kinesiske navn betyder, er grundlaget for en meget stor del af Kinas kunstvandede risproduktion. De store dæmningsarbejder går mange år tilbage i tiden, da man tidligt indså behovet for at tøjle og udnytte Yangtze flodens store årlige svingninger i vandstanden.

På grund af monsunklimaet regner det kraftigt i Sydkina om sommeren – med regelmæssige oversvømmelser til følge. Omvendt er der tørt i nord – med vandmangel som den uundgåelige konsekvens. Kunstvanding er derfor en livsnødvendighed her.

På sit øvre løb karakteriseres Yangtze floden af mange impassable vandfald, stejle bjerge og et meget varieret landskab med store skovområder. Da Kinas mange beboere mangler brændsel en stor del af året, fældes stadigt større skovområder – med det velkendte resultat, at jorden ikke længere kan holde på regnen. Den løber direkte ud i floden og fører store mængder sand, ler og jord med sig.

Det medfører, at flodbunden hæver sig, og at floden derfor med stigende hyppighed går over sine bredder. Værst går det naturligvis ud over det lave nedenfor liggende sletteland, hvor rismarkerne findes og de fleste kinesere bor. Således bor små 400 millioner af Kinas mere end miliardstore befolkning langs Yangtze floden – i et af verdens tættest befolkede områder.

Regelmæssige oversvømmelser og ikke helt så regelmæssige katastrofer har medført, at den kinesiske regering længe har gået med planer om en total opdæmning af Den Blå Flods øvre løb. Dels for at kunne kontrollere vandføringen – dels for at udnytte de enorme vandmængder i verdens største vandkraftværk. Samtidig vil floden blive sejlbar for skibe i 10.000 tons klassen helt op til millionbyen Chongquing.

Byggeriet er i fuld gang – trods advarsler fra flere sider. Således frygter mange en tilslamning ved opstemningen som den, man allerede har set ved et tilsvarende anlæg på Den Gule Flod. Men beslutningen er taget, og arbejdet står ikke til at stoppe.

Når det er færdigt, vil det nye vandkraftværk være verdens største. Det vil da kunne levere lige så meget energi som 17 store atomkraftværker. Det vil også være et oplagt bombemål i tilfælde af en krig…

Yangtze er med sine 5.500 km Asiens længste flod.

6. august 1998

Steen Ulnits

* Mor(d)ild i masser

Vi har indtil videre haft en våd og kold sommer, som bestemt ikke er til gavn for algerne i de danske søer og indre farvande. Den kolde sommer er som tidligere nævnt med til at give fornyet håb for det hårdt pressede danske vandmiljø – et hårdt tiltrængt pusterum.

Men vandmiljøet befinder sig konstant på vippen – på afgrundens rand, hvor algeblomst, iltsvind og bundvendinger lurer lige om hjørnet nårsomhelst. Og på trods af den kolde sommer meldes der nu om iltsvind i den vestlige del af Limfjorden, hvor længere tids vestenvind har presset tungt saltvand ind gennem Thyborøn Kanalen.

Det tunge saltvand lægger sig som en dyne over bunden, der isoleres fra omgivelserne og derfor hurtigt løber tør for den livgivende ilt…

Men også andre steder meldes der om problemer. Således har man nu konstateret en masseopblomstring af furealgen Noctiluca scintillans – den alge, som er ansvarlig for sommernattens fascinerende morild.

Men for fiskelivet er det nok så som så med det fascinerende – i hvert fald når og hvor disse alger tager overhånd. Da kan de nemlig udskille ammoniak, som er dræbende for fiskene. I efteråret ’86 fik Noctiluca-algerne i hvert fald skyld for en akut fiskedød i Limfjorden. Og når algerne dør, bruger de som alle andre døde organismer ilt under nedbrydningen.

“Mordild” kunne være en mere passende betegnelse i sådanne situationer!

Noctiluca-algerne findes nu i et bælte, der strækker sig fra Hirtshals i nord til Thyborøn i syd – samt i Limfjorden, hvor de altså tidligere har voldt problemer.

1. august 1998

Steen Ulnits

* Radioaktivitet i Kattegat

– Atomkraft kan redde verden, siger dens tilhængere og argumenterer helt korrekt, at atomkraft ikke udvikler C02 og derfor ikke bidrager til drivhuseffekten.

Men atomkraftens tilhængere glemmer i den sammenhæng, at man stadig ikke har en holdbar løsning på en sikker opbevaring af det brugte og højradioaktive atombrændsel. Indtil videre indstøbes det i glas og beton, hvorefter det placeres i stålbeholdere, som opmagasineres dybt inde i udgravede salthorste.

Almindeligt brugt atombrændsel kan deponeres direkte og har da en nedbrydningstid på måske hundreder af år, førend det har afgivet al sin radioaktivitet. Det kan også sendes til oparbejdning på specielle anlæg, der kan omdanne det gamle brændsel til nyt. Problemet er blot, at man så ender op med et højradioaktivt affaldsprodukt, som skal deponeres forsvarligt i tusinder af år. Næppe nogen god løsning på verdens energiproblemer…

Det engelske oparbejdningsanlæg Sellafield har længe været i såvel myndighedernes som miljøorganisationernes søgelys. Her oparbejdes gammelt atombrændsel til nyt, og herfra udledes store mængder radioaktivt spildevand.

Det kan blandt andet måles i form af det radioaktive affaldsstof Technetium-99, som hurtigt spredes med havstrømmene. Således kan man nu spore Technetium-99 fra Sellafield så langt inde som i den danske del af Kattegat. Det er et stof, som optages af dyr og planter, hvorfra det så ophobes op gennem fødekæden.

Det er indtil videre små doser Technetium-99, der er målt i Kattegat, men koncentrationen vil givet stige. Da de engelske myndigheder sidste år målte koncentrationen af Technetium-99 i hummere fanget ud for Sellafield, fandt de stoffet i en koncentration, der var 42 gange højere end EU’s såkaldte “interventionsgrænse for radioaktivitet i fødevarer efter atomulykker”!

Denne Technetium er nu på vej ud i Nordsøen og herfra på vej videre ind i de indre danske farvande…

1. august 1998

Steen Ulnits

* Ny “mini-Honda” lanceret!

Honda’s nye 115 og 130 HK 4-takts påhængsmotorer blev lanceret i forsommeren og dengang omtalt her på siden.

Nu skal man imidlertid ikke tro, at Honda kun er til store både, der kan bære tunge motorer.Faktisk har Honda netop også lanceret en fiks lille 4-takter på kun 2 HK – en luftkølet sag med glidekobling i håndtaget. Så snart man drejer på gashåndtaget, går koblingen i indgreb og propellen begynder at køre.

Man skal dog være klar over, at en luftkølet 4-takter ikke er spor støjsvag sammenlignet med en vandkølet. Den er ganske højlydt at være i båd med, men til gengæld superøkonomisk i drift.

Men så enkelt kan det gøres – på så lille en motor. Det viser samtidig spændvidden af Honda’s 4-takts motorprogram – fra 2-130 HK. Det største so far.

Men konkurrenterne er på vej!

1. august 1998

Steen Ulnits

* “Fenwick Techna AV”

Moderne kulfiberstænger er uhyre lette – så lette, at en fluestang af virkelig kvalitet ofte vejer under 100 gram!

Det hele er imidlertid ikke rosenrødt. De stedse lettere og stivere kulfibre gør, at der skal mindre og mindre materiale i klingerne. De bliver derfor så tyndvæggede, at de ofte kan knække ­ trods en meget høj pris. En vildfaren, vægtbelastet flue kan let gøre uoprettelig skade på den tyndvæggede klinge.

Amerikanske Fenwick har længe eksperimenteret med at blande små kevlarfibre i det færdige kulfiberklæde. Kevlar bruges som bekendt til skudsikre veste, punkterfri dæk og lignende. Klinger fremstillet på denne måde bliver derfor markant stærkere – tåler bedre stød og slag og vildfarne fluer – uden samtidig at blive tungere.

Udviklingen er nu så langt fremme, at Fenwick kan lancere en helt ny serie stænger bygget efter dette koncept. Det er “Techna AV” serien, som i den amerikanske fiskepresse markedsføres under brug af skudsikre veste og rå mountain bikes – for at markere de nye stængers robusthed.

Vi har imidlertid ikke turdet teste de nye Techna stænger “to the limit”, som amerikanerne selv siger. Men det står klart, at der er tale om en meget vellykket og velkastende stangserie. Klingerne er spændstige og meget slanke. De yder derfor minimal luftmodstand under kastet.

Man ser tydeligt de små kevlarfibre, der ligger som papirfibre mellem kulfibrene – altså de fibre, som skal gøre Techna stængerne ekstra robuste over for stød og slag, der ellers let kan tage livet af en moderne, tyndvægget kulfiberstang.

27. juli 1998

Steen Ulnits

* “DynaCable” og “DynaWire”

De nye PE-liner har taget markedet med storm. De er tynde som sytråd, men stærke som stål. De giver derfor lystfiskeren helt nye muligheder – og producenterne et nyt, stort marked. Det er baggrunden for to nye PE-liner fra Ron Thomson – bærende navnene “DynaCable” og “DynaWire”.

Det ligger i ordene, at DynaCable er flettede og dermed runde liner, mens DynaWire tilsvarende er fusionsliner, hvor de mange tynde fibre er fusionerede på kemisk vis – og den færdige line mere eller mindre flad. Hvor den fusionerede line er totalt uelastisk, har den flettede en vis elasticitet indbygget.

Brudstyrken, som opgivet af producenten, er ganske imponerende: 4,6 kg for en 0.08 mm og 14,7 kg for en 0.20 mm flettet DynaCable, som samtidig er ganske let at knytte knuder på. Vi har ikke haft mulighed for at langtidsteste de nye liner, men de skulle ifølge producenten have en længere levetid end markedets øvrige PE-liner.

DynaWire har en lidt lavere brudstyrke – 13,2 kg for en 0.20 mm line – men er samtidig mere smidig end størsteparten af markedets øvrige fusionsliner. Det får den til at lægge sig pænt på spolen og opføre sig eksemplarisk under kastet. DynaWire skulle ifølge producenten ikke blive slidt så hurtigt så andre fusionsliner, da fusionen ikke er en ren overfladebehandling.

Som lystfisker savner man dog stadig nogle tests af, hvordan de nye PE-liner opfører sig i naturen – om de er forgængelige som nylonlinerne. Eller om de mistede liner i kilometervis vil blafre i vandstrømmen i al evighed…

Vil du vide mere om PE-liner generelt, så kig under “Fiskegrej”. Her findes en artikel om de nye liners mange muligheder.

27. juli 1998

Steen Ulnits

* “Cormoran Corboss”

Havhjul skal være multihjul – det har vi vidst længe. Kun multihjul kan modstå presset fra de tykke liner, tunge pirke, vægtige torsk – og solide bundhug! Selv de største fastspolehjul klarer ikke mosten i længden.

Men multihjul er ikke lutter lagkage. De er nemlig konstrueret til at sidde oven på stangen – modsat fastspolehjulet, som hænger naturligt under stangen. Da havhjul samtidig er tunge, er der dårlig balance i det kraftige havgrej – når man fisker, men især når man fighter. Da vrider og vrikker stang og hjul fra side til side, om man da ikke bruger et fightbælte og en havstang med krydsdup i bunden.

Det har tyske Cormoran gjort noget konstruktivt og radikalt anderledes ved. De har nemlig vendt havhjulet på hovedet – konstrueret det, så det nu skal hænge under stangen som et andet fastspolehjul. Herved får man en god balance i grejet under fiskeri og fight. Samtidig bibeholder man alle fordelene ved multihjulet, som nu er forsynet med en pegefingertangent til nem frikobling af spolen – næsten som bøjlen på et fastspolehjul.

Hjulet hedder “Corboss”, og det byder på features som maskinfræset hjulramme i aluminium samt tre rustfri kuglelejer og linefører i rustfrit stål. Det hjul skal vi nok se mere til på kuttere landet over!

27. juli 1998

Steen Ulnits

* “Daiwa ABS”

Det var japanske Daiwa, der for nu en del år siden revolutionerede hjulmarkedet med sine radikalt anderledes “Long Cast” hjul – fastspolehjul med en høj og bred spole, der gav og stadig giver markant længere kast end de konventionelle.

Konceptet var så rigtigt, at alle konkurrenterne straks måtte hoppe på vognen og udvikle deres egne Long Cast hjul. Nu har Daiwa imidlertid taget têten igen – ved atter engang at revolutionere spolekonstruktionen.

Det nye koncept hedder “ABS” og har ikke noget med blokeringsfri bilbremser at gøre. Det står i stedet for “Anti-Backlash System” – en form for omvendt konstruktion, hvor Long Cast spolen er bredest fortil i stedet for bagtil.

ABS systemet giver mindre friktion mellem line og spole og derfor også længere kast. Linen forlader helt enkelt spolen i større vindinger med mindre friktion og mindre snoning til følge.

Daiwa, som havde store problemer med sine billige “TwistBuster” hjul sidste år, har nu tilsyneladende fået styr på dét system – så meget, at man altså har kunnet lancere en helt ny hjulkonstruktion, der nok skal få konkurrenterne op på mærkerne igen!

27. juli 1998

Steen Ulnits

* “Scierra” og “DynaDisc”

Her er der ikke tale om reelle nyskabelser. Her er der i stedet tale om produkter, som bryder gennem hidtidige prisbarrierer – som tilbyder meget mere, end man hidtil har kunnet forvente af stænger og hjul i denne prisklasse.

Det drejer sig om en ny stangserie ved navn “Scierra”, der på rigtig mange områder leverer den samme funktion og kvalitet som de tre gange dyrere stænger, den efterligner – nemlig de amerikanske Loomis stænger i 4.-5.000 kroners klassen.

De nye Scierra stænger har samme matsorte finish, de samme étbenede slangeringe og den samme kulfiberhjulholder som sit forbillede – blot koster de kun en tredjedel. Langtidsholdbarheden kan vi dog kun gisne om på nuværende tidspunkt.

Det samme gælder de ligeledes nye “DynaDisc” fluehjul, der er opbygget efter samme koncept som deres engelske forbilleder – System Two hjulene. Det er fluehjul, som er støbt i aluminium og derefter maskinfræset til snævre tolerancer. De er forsynet med velfungerende skivebremser af en slags, man normalt kun ser på meget dyrere hjul.

Da såvel de nye og billige DynaDisc hjul som deres engelske forbilleder importeres af ét og samme firma – må Svendsen Sport siges at være sin egen værste konkurrent!

27. juli 1998

Steen Ulnits

* “Instant Fisherman”

“Flying Lure”, der slog igennem med sine anderledes gummiagn for nogle få år siden – via massive annoncer på det verdensomspændende satellit-TV – har nu lanceret et helt nyt koncept i fiskegrej. Det hedder “Instant Fisherman” og er helt enkelt et komplet fiskesæt, der kan ligge i bilens handskerum, og som kan foldes ud på få sekunder – klar til fiskeri.

På amerikansk TV så det unægtelig lovende ud, så jeg fiskede kreditkortet frem, tog telefonen og bestilte et eksemplar til test. “Fuld tilfredshed eller pengene tilbage” lød det på TV, så der var jo alt at vinde – intet at tabe.

“Instant Fisherman” dukkede op med posten et par uger senere – i en ganske lille papkasse. Indeni lå selve fiskesættet samt en pose Flying Lures kroppe og en ganske god instruktionsbog.

Det krævede dog ikke andet end en smule sund fornuft at gøre sættet klar til indsats. Bundstykke og overdel foldes ud, hvorefter den teleskopiske klinge trækkes ud i fuld længde – 4 1/2 fod, hvilket ikke er meget set med danske øjne.

Hjulet er indbygget i stangen og af den indkapslede slags, der ikke giver lange kast, men som selv børn kan fiske med efter få minutters instruktion. Uheldigvis er konstruktionen sådan, at bremsen skal være ganske stram, førend drevet kobler til og indspinningen kan påbegyndes efter kast. Og med så stram en bremse er der gode muligheder for en sprængt line, dersom en stor fisk skulle bide på.

“Instant Fisherman” er en interessant nyskabelse, der fortrinsvis egner sig til amerikansk bass-fiskeri – ikke til danske forhold, som i regelen kræver meget længere kast. Og til en pris på kr. 498,- kan man få rigtig meget rigtig meget bedre fiskegrej i dagens Danmark.

Men nyd gerne TV reklamen på “American Fishing”. Den er ganske underholdende!

27. juli 1998

Steen Ulnits

* Stadig flere svin og mere gylle…

Trods faldende priser på svinekød og stigende fokus på forureningen stiger den danske svineproduktione fortsat.

Således er den danske svineproduktion siden sidste år steget med knap 10% – med omkring én million svin til idag 11.950.000 stykker. 12 millioner svin er det altså, der dag ud og dag ind leverer gylle i stride strømme til det danske vandmiljø…

Det viser tallene fra Danmarks Statistik, der også kan fortælle om en tilsvarende nedgang i antallet af aktive landmænd. Danske landbrugere bliver altså færre og færre, men forurener mere og mere.

– Hvor længe skal vi finde os i det? – I forurening af vort hårdt belastede vandmiljø? – I Salmonella-smitte fra en totalt industrialiseret dyreproduktion?

Det er på tide, at fødevareminister Henrik Dam Kristensen slår i bordet og siger stop!

27. juli 1998

Steen Ulnits

* Skandale-kanalen…

Verdens 4. største sø var engang Aralsøen i den tidligere Sovjetunion, omgivet af Kazakhstan i nord og Usbekhistan i syd. Naboen længere mod syd, Turkmenistan, grænser i stedet op til det Kaspiske Hav.

I 1953 udgik der en besked fra den kommunistiske centraladministration, som dengang hvilede tungt i Moskva bag Kremls tykke mure: Der skulle dyrkes bomuld i den afsides beliggende, ludfattige og knastørre ørkenrepublik Turkmenistan!

– Men hvor skulle vandet komme fra? Jo, det skulle naturligvis tages fra floden Amu-Darja, som tømmer sit ferske vand ud i den sydlige del af Aralsøen. Derfor gik russiske straffefanger i gang med at anlægge verdenshistoriens længste kunstvandingskanal, der fik navnet “Kara-Kum”. 1.200 km lang blev den.

– En imponerende ingeniørmæssig bedrift, lød det stolt fra centraladministrationen i Moskva. – En af verdenshistoriens hidtil største økologiske katastrofer, lyder det idag samstemmende fra videnskabsfolk og miljøorganisationer.

Kara-Kum kanalen, som starter sit løb små 2.000 km syd for Aralsøen, dræner Amu-Darja floden for vand, som ellers ville være endt i Aral. Idag modtager søen således kun en sjettedel af det vand, den oprindelig fik. Resten går til kunstvanding af bomuldsmarker i Turkmenistan.

Resultatet er blevet det uundgåelige, at Aralsøen langsomt, men sikkert tørrer ud. I 1960 havde søen således et vandvolumen på omkring 1.090 kubikkilometer. Idag er det helt nede på 270 kubikkilometer.

Forandringen er meget let at se på satellitfotos. Aralsøens overflade er nemlig mere end halveret i løbet af de sidste 30 år – fra oprindeligt 65.000 kvadratkilometer til idag beskedne 30.000 kvadratkilometer.

Men ikke nok med det. Fra den udtørrede søbund fyger det med salt og pesticid-rester, som tilledes søen fra omkringliggende landbrugsområder. Søen er ved at forsvinde og med den fordums fiskemuligheder for lokalbefolkningen. Som nu endda må trækkes med diverse kræft- og luftvejssygdomme…

Så galt kan det gå, når man piller for meget ved Moder Natur.

11. juli 1998

Steen Ulnits

* – Snart slut med kaviar?

Den atlantiske stør er en truet art. Det er den, der leverer den blandt jetsettet så eftertragtede ægte kaviar, der ifølge uskrevne regler altid bør skylles ned med en lige så ægte russisk champagne.

Efterspørgselen på kaviar har nu efter Sovjetunionens sammenbrud ført til totalt anarki i de områder, der tidligere var under streng jurisdiktion fra Kreml. Ifølge lokale miljøorganisationer foregår 80% af fiskeriet efter den rogntunge atlantiske stør idag ulovligt og helt uden kontrol.

Fiskeriet foregår i lande som Iran, Rusland, Aserbadjan, Kazakhstan og Turkmenistan, der alle har vandløb med naturlige bestande af atlantisk stør – ferske tilløb til det salte Kaspiske Hav.

Det stigende udbud af kaviar har sænket markedsprisen, og det har igen givet de kostbare rognkorn en større kundekreds. Samlet regner man med, at forbruget af ægte kaviar er steget med 50% siden Sovjetunionens fald. Alene Tyskland importerede sidste år 60 tons kaviar, hvilket krævede en samlet størfangst på 700 tons. Til andre store aftagere hører USA og Japan.

Der findes 26 forskellige stør-arter, og af dem regnes de 24 for at være mere eller mindre truede af udryddelse. Der findes flere forskellige slags kaviar. Men det er Beluga-støren, der alene leverer den eftertragtede ægte kaviar, som i Tyskland sælges for mellem 3.000 og 4.000 DM kiloet.

I den normale detailhandel ligger avancen på kaviar omkring 20%. Når mafiaen handler den samme kaviar illegalt, ligger avancen helt oppe på 150%.

Noget kunne tyde på, at det snart er slut med kaviar til champagnen…

11. juli 1998

Steen Ulnits

* – Overskud fra Overgaard?

Nu nærmer vi os snart årsdagen for Mariager Fjords bratte død. Men der er på nuværende tidspunkt intet konkret foretaget for at genoplive fjorden. Der er blevet afholdt møder. Der er blevet indledt supplerende undersøgelser. Der er sågar blevet indkøbt et helt nyt skib til målinger på den døde fjord.

Senest har snakken gået om godset Overgaard, som ligger på et stort inddæmmet området længst ude i fjorden. Det har vist sig, at der er blevet kørt store mængder uregistreret slam fra rensningsanlæg ud på de inddæmmede marker – med uundgåelig udvaskning af næringssalte til fjorden som følge.

Miljøstyrelsen meldte forleden Overgaard til politiet – med formodning om fejlagtig regnskabsføring med det uddelte slam. Århus Kommune, der årligt leverer mellem 4.000 og 6.000 tons slam til Overgaard, har bedt Overgaard om en redegørelse. Og Mariager Kommune har kritiseret Århus Kommune for ikke at fortælle dem, hvor meget slam de leverer til Overgaard…

Så alt imens myndighederne sender Sorteper rundt i manegen, gisper Mariager Fjord stadig efter vejret – og håber på en fortsat dårlig sommer. Det eneste, der kan redde fjorden fra endnu en bundvending.

11. juli 1998

Steen Ulnits

* Sur sommer – også for algerne!

Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Sommeren har hidtil været kold og våd, hvilket turister og badegæster ikke holder af. Det gør til gengæld vandmiljøet, som nyder godt af det kolde og blæsende vejr.

Kulden hæmmer algevæksten i fjorde og søer, og blæsten presser algerne væk fra overfladen – væk fra lyset og ned mod bunden, hvor de ikke trives. Alt i alt er en kold og blæsende sommer således til gavn for vort hårdt belastede vandmiljø, der ikke tåler endnu en varm og stille sommer som sidste års. Der jo havde til følge, at Mariager Fjord – som landets første – afgik ved en brat død.

Der er således positive meldinger fra søer og fjorde landet over, hvor der meldes om nul algeblomst. Men der meldes også om store lag af giftige blågrønalger, som blot ligger i dybet og venter på bedre vejr…

De fleste steder havde man frygtet denne sommer, idet der i løbet af forårsmånederne blev vasket store mængder næringssalte ud i åer, søer og fjorde – på grund af en ekstraordinært stor nedbør.

På Vedsted Sø i Sønderjylland har myndighederne dog alligevel måttet lukke søen for badegæster – på grund af opblomstring af de giftige blågrønalger.

Så god sommer – og pøj-pøj med vejret, der forhåbentlig bliver koldt og blæsende…!

11. juli 1998

Steen Ulnits

* “Danske svin er sunde – de strutter af penicillin”

Det danske vandmiljø har det ikke godt – primært på grund af et industrialiseret landbrug, der intet hensyn tager til omgivelserne.

De danske svineavlere har det heller ikke godt – primært på grund af faldende markedspriser. Således oplever landbruget netop nu de laveste priser på svinekød siden 70’erne – intet mindre end en halvering i forhold til sidste års rekordpriser. Idag får landmanden således kun 7,50 for et kilo svinekød.

Det bliver desværre de små producenter, som vil bukke under for prisfaldet. De store svinebaroner skal nok klare sig, lyder det fra landbruget selv. Desværre, for det er jo de store svinebaroner, der sviner vandmiljøet til med deres overskudsproduktion af giftig gylle.

Det er nu eksakt tyve år siden, at dansk landbrug fik forbudt forfatteren Michael Wittes nu så velkendte plakat med teksten “Danske svin er sunde – de strutter af penicillin”.

Tilsyneladende har intet ændret sig siden da. Det skulle da lige være svineproduktionens størrelse, som i mellemtiden er mangedoblet.

Det er de marker, som gyllen skal spredes ud på, imidlertid ikke. Overskydende gylle havner derfor i søer og fjorde, hvor den forårsager algeblomst, iltsvind og bundvendinger.

Savner du uddybende viden om emnet, så læs gerne artiklen “Mariager Fjord død” her nederst på siden.

11. juli 1998

Steen Ulnits